Kvalitetsrapport - dagtilbud | HSC / VSH

Kvalitetsrapport - dagtilbud | HSC / VSH

1

Indhold FORMÅL................................................................................................................................................... 3 KERNEYDELSE: HVAD SIGER DAGTILBUDSLOVEN ................................................................................................. 3 FREMTIDENS DAGTILBUD .............................................................................................................................. 4 DE 4 PEJLEMÆRKER FRA FREMTIDENS DAGTILBUD OG FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER ..................................................... 4

INDSATSOMRÅDER – OG BAGGRUNDEN FOR DISSE ................................................................................ 6

MOSAIKKEN, ICDP OG LP: ........................................................................................................................... 6 STATUS / ERFARINGER: ............................................................................................................................................ 6 FREMTIDIGE INDSATSER: .......................................................................................................................................... 7 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING: ................................................................................................................. 7 STATUS / ERFARINGER: ............................................................................................................................................ 7 FREMTIDIGE INDSATSER: ........................................................................................................................................ 10 UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE: ................................................................................................................ 10 STATUS / ERFARINGER: .......................................................................................................................................... 10 FREMTIDIGE INDSATSER: ........................................................................................................................................ 10

BILAG 1: UDDYBENDE BESKRIVELSE AF STATUS ..................................................................................... 11

PEJLEMÆRKE 1 - EN REFLEKTERET OG TILRETTELAGT PÆDAGOGISK PRAKSIS MED FOKUS PÅ LÆRING OG INKLUSION ........... 11 STATUS............................................................................................................................................................... 11 FREMTID. ............................................................................................................................................................ 17 PEJLEMÆRKE 2 - MÅLRETTET FORÆLDRESAMARBEJDE ........................................................................................ 18 STATUS............................................................................................................................................................... 18 FREMTID. ......................................................................................................................................................... 19 PEJLEMÆRKE 3 - EN STÆRK EVALUERINGSKULTUR MED FOKUS PÅ KVALITETSUDVIKLING ................... 19 STATUS. ........................................................................................................................................................... 20 FREMTID. ......................................................................................................................................................... 20 PEJLEMÆRKE 4 - PROFESSIONELT OG TYDELIGT LEDERSKAB PÅ ALLE NIVEAUER ................................ 20 STATUS. ........................................................................................................................................................... 21 FREMTID .......................................................................................................................................................... 21 FÆLLES KOMMUNALE INDSATSOMRÅDER OG PÆDAGOGISKE TILTAG 2013-2015 ................................. 22 MOSAIKKEN, HERUNDER DET FÆLLES BØRNE- OG UNGE SYN ................................................................................ 22 DEN INKLUDERENDE PRAKSIS PÅ INSTITUTIONEN .............................................................................................. 22 ICDP .................................................................................................................................................... 24 LP-MODELLEN ......................................................................................................................................... 25 KORTLÆGNING, DE ENKELTE INSTITUTIONER, RESULTAT, MÅL OG HANDLEPLANER: ................................................... 27 DAGPLEJEN ............................................................................................................................................. 37 DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED BØRNS SPROGUDVIKLING OG SPROGTILEGNELSE ................................................... 37 SIKRING AF TRYGGE OG SAMMENHÆNGENDE OVERGANGE .................................................................................... 0

FÆLLES KOMMUNALE INDSATSOMRÅDER OG PÆDAGOGISKE TILTAG I 2015-2017 ................................... 0

2

AFSLUTNING ............................................................................................................................................. 1

KVALITETSRAPPORTER FOR DE ENKELTE KOMMUNALE INSTITUTIONER ................................................... 2

BILAG 2 .................................................................................................................................................. 3

BILAG 3 .................................................................................................................................................. 4

3

Formål Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2010 indgået en aftale om, at alle kommuner hvert andet år skal udarbejde og offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. I Morsø kommune blev de første kvalitetsoplysninger for dagtilbudsområdet offentliggjort i 2011. Denne er således den tredje kvalitetsrapport indenfor kommunale dagtilbud 0-6 år. Faglige kvalitetsoplysninger fra de private pasningsordninger udarbejdes i lige år og i ulige år for de kommunale dagtilbud. Data i rapporten er valgt med afsæt i Dagtilbudslovens intentioner omkring kerneydelse jf. § 1 og § 7 samt specifikke krav vedr. pædagogiske læreplaner § 8, børnemiljøvurdering § 12 og sprogvurdering § 11. Derudover vil der indgå faglige kvalitetsoplysninger indenfor såvel kommunalt besluttede som institutionernes egne strategier og indsatsområder. Kvalitetsrapporten henvender sig primært til de enkelte dagtilbud, forældrebestyrelser, forvaltning og kommunalbestyrelse. Det er hensigten, at rapporten skal fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som fremtid samt tilkendegive retning og fastsættelse af fælles indsatsområder for den kommende periode på dagtilbudsområdet. De faglige kvalitetsoplysninger fra de enkelte institutioner vil blive sammenholdt med de 4 kvalitetspejlemærker fra ”Task Force om Fremtidens Dagtilbud”. De 4 pejlemærker skal ses som et bidrag til det videre arbejde med at udvikle kvaliteten og særligt arbejdet med at skabe bedre læring og inklusion i Morsø kommunes dagtilbud. Morsø kommunes kommunale dagtilbud 0-6 år omfatter den kommunale Dagpleje samt 8 kommunale børnehaver og 1selvejende børnehave. I rapporten anvendes begreber som dagtilbud eller institutioner. Heri ligger implicit også Dagplejen og ikke kun børnehaverne. Enkelte steder vil der være afsnit, hvor Dagplejens arbejde vil være beskrevet særskilt grundet særlige forhold for deres arbejdsområde.

Kerneydelse: hvad siger Dagtilbudsloven Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er Dagtilbudsloven, som skaber rammerne for det pædagogiske arbejde, og som i sig selv har flere formål. Dagtilbuddene er oprindeligt oprettet som en arbejdsmarkedsforanstaltning. I den optik er de tænkt som et bredt tilbud for alle børn, som på mange måder skal erstatte, hvad der foregår i et hjem. I formålsparagraffen videreføres dette brede formål og kombineres med et stærkere fokus på læring, dels et snævrere formål om at dagtilbuddene skal modvirke negativ social arv. Samtidig er der indført flere specifikke krav til dagtilbuddene i form af krav om udarbejdelse og evaluering af pædagogiske læreplaner samt arbejde med et godt børnemiljø § 8 og § 9, og sprogvurderinger og sprogstimulering § 11. Dagtilbudslovens flere formål lægger op til refleksion omkring måden de professionelle voksne er sammen med børnene på, samt hvilke muligheder og betingelser der skabes for barnet med henblik på trivsel, læring og udvikling.

4

Det er hensigten at kvalitetsrapporten sætter fokus på de processer og resultater, dagtilbuddene skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. § 1 og § 7 i dagtilbudsloven – Formål for dagtilbud. § 1. Formålet med denne lov er at

1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats overfor børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.

§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres

trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte

barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg

og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.

Stk. 4. dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.

Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtigende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

Stk. 5. dagtilbud skal i samarbejde med forældre sikre god overgang til skole ved at udvikle og

understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.

Fremtidens dagtilbud Det er af flere grunde vigtigt, at dagtilbuddene i Morsø kommune er af høj kvalitet. Det er væsentlig for det liv, børn lever her og nu. Børn skal have udfordringer, tryghed og mulighed for at indgå i udviklende fællesskaber. Derudover er det veldokumenteret, at investeringer i dagtilbud af høj kvalitet betaler sig på sigt.1 Børn der tidligt har oplevet kvalitet i dagtilbud, klarer sig bedre i skolen og senere, som voksne på arbejdsmarkedet. Det gælder i særlig grad for de børn, som er i udsatte positioner.

De 4 pejlemærker fra Fremtidens Dagtilbud og faglige kvalitetsoplysninger De 4 pejlemærker uddybes i de efterfølgende afsnit og sammenholdes med de faglige kvalitetsoplysninger fra de enkelte dagtilbud. Dette med henblik på at få et billede af, hvordan der i dagtilbud arbejdes med børns trivsel, læring og udvikling ud fra de 4 pejlemærker og endeligt, hvad der kan være brug for fremadrettet til fortsat fornyelse og udvikling af området. De faglige kvalitetsoplysninger, der vil blive fremhævet, vil være fælles træk og/eller generelle mønstre identificeret i pædagogisk praksis indenfor dagtilbudsområdet i Morsø

1 Link til forskningsoversigt: Daginstitutionens betydning for børns udvikling. Christoffersen m.fl.. SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, 2014

5

kommune. Der henvises til Dagplejens og den enkelte børnehaves kvalitetsrapport for at få et indblik i det unikke og betydningsfulde arbejde, der udføres med henblik på at skabe det gode børneliv i den enkelte institution. På landsplan har ministeriet for Børn og Undervisning, Task Force for Fremtidens Dagtilbud, peget på 4 pejlemærker for, hvad der kendetegner høj kvalitet i fremtidens dagtilbud. Kvalitetspejlemærkerne skal ses som 4 forudsætninger, der understøtter hinanden og er et bidrag til det videre arbejde med at udvikle kvaliteten og særligt arbejdet med at skabe bedre læring og inklusion i Morsø kommunens dagtilbud. De 4 kvalitetspejlemærker er:

En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion

Målrettet forældresamarbejde

En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling

Professionelt tydeligt lederskab på alle niveauer Link til publikationen Fremtidens Dagtilbud

http://www.uvm.dk/service/~/media/UVM/Filer/Udd/Dagtilbud/PDF%2012/120521%20fremtidens%20dagtilbud%20rapport%20pejlemaerker.ashx

6

Indsatsområder – og baggrunden for disse På baggrund af status / erfaringerne i daginstitutionerne er der fastsat følgende fokusområder for

perioden 2015- 2017:

Mosaikken, ICDP og LP

Børnenes sproglige udvikling

Udvidet forældresamarbejde

Mosaikken, ICDP og LP:

Status / erfaringer: Generelt har Mosaikken med et fælles teoretisk afsæt og beskrevne retningslinjer og procedurer

været med til at skabe sammenhæng og helhed i organisationen.

Det fælles sprog og referenceramme er med til at understøtte såvel det interne samarbejde på

institutionerne som det tværfaglige samarbejde.

I de enkelte institutioner italesættes og drøftes værdier, samarbejde, pædagogik og menneskesyn, så

den røde tråd tydeliggøres mellem det teoretiske grundlag for arbejdet med børn og unge, det fælles

børne- og ungesyn samt de tiltag, der besluttes indført i dagtilbud i Morsø Kommune.

ICDP betyder International Child Development Programme. Programmet er udviklet i Norge af

professorerne Henning Rye og Karsten Hundeide og er et internationalt forebyggelsesprogram,

oprindeligt rettet mod at forbedre samapillet mellem forældre og børn. Programmet anvendes nu

både til forældre og professionelle med henblik på at udvikle den voksnes sensitivitet over for

barnet og (re)aktivere den voksnes evne til at indgå i understøttende samspil.

Alle børnehaveledere har deltaget i lederuddannelse: Fra metode til hverdagskultur – om

implementering af relations- og ressourceorienteret pædagogik.

Stort set alle pædagogiske medarbejdere i børnehaverne har deltaget i ICDP niveau 1: Udvikling af

egen relationskompetence.

Flere ledere og pædagogiske medarbejdere i børnehaverne har deltaget i ICDP niveau 2:

Vejledermodulet – at arbejde med andres relationskompetence.

Dagplejepædagogerne har ligeledes deltaget i ICDP 1 og 2. Dagplejerne har kendskab til ICDP og

har fået en grundig indføring i de 8 samspilstemaer. I heldagslegestuerne og i det enkelte

dagplejehjem arbejdes med de 8 samspilstemaer.

LP står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Modellen er udviklet i Norge af professor

Thomas Nordahl. Forskning viser, at børns trivsel, læring og adfærd hænger sammen med en række

forhold i og omkring de situationer, som børn møder i deres hverdagsliv. Modellen bygger på en

forståelse af miljøets betydning for børns læring og for deres sociale og personlige udvikling.

For at understøtte tværfagligheden, et fælles sprog og referenceramme er LP-modellen

implementeret i kommunale dagtilbud. Morsø Kommunes folkeskoler har i flere år arbejdet med

LP-modellen, og den komplementerer fint den relations- og ressourceorienterede tilgang.

Som et led i evalueringen af LP-modellen i dagtilbuddene er der foretaget en

kortlægningsundersøgelse. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer til børn, pædagogisk

personale og forældre.

7

Børnene har svaret på spørgsmål om deres hverdag i dagtilbuddet. Spørgsmålene er inddelt i 4

fokusområder: relation voksne-børn, aktiviteter i børnehaven, medier og kommunikation samt

trivsel.

Forældrene har svaret på spørgsmål inden for 2 fokusområder: samarbejde med børnehaven og

aktiviteter i børnehaven.

Personalet har svaret på spørgsmål inden for 7 fokusområder: trivsel og samarbejde, fysisk miljø,

det pædagogiske arbejde, interesse og indsats fra børnenes side, adfærdsproblematik, spørgsmål om

relationer mellem personale og børn samt samarbejde med forældrene.

500 point udgør gennemsnittet. Det betyder, at en score inden for området 480 – 520 ligger inden

for den normale variation.

I bilagsmaterialet findes opgørelse for den enkelte institution (s. 27 - 35)

Næsten alle institutioner er særligt udfordret i forhold til fokusområdet trivsel.

Institutionerne har på baggrund af kortlægningen udvalgt fokusområder og udarbejdet mål og

handleplaner for indsatserne.

Fremtidige indsatser: At arbejde relations- og ressourceorienteret er en proces, der fortsat skal vedligeholdes og

italesættes. ICDP og LP er arbejdsmodeller, der understøtter dette. Kortlægningsundersøgelsen

bekræfter behovet for fortsat fokus på dette arbejde.

En reflekteret og tilrettelagt praksis:

Et fortsat fokus på implementeringen af den relations- og ressourceorienterede tilgang med henblik

på at sikre udviklingsstøttende relationer voksen-barn og barnets trivsel. Herunder at systematikken

i afholdelse af LP-møder bevares med henblik på fortsat at udvikle dagtilbuddenes læringsmiljø. I

forbindelse med indførelsen af trivselsgrupper i daginstitutionerne fastsættes rammer for

samarbejdet med sundhedsplejerskerne.

Målrettet forældresamarbejde: Et fortsat fokus på, hvordan det gode forældresamarbejde kan understøttes, samt hvordan natur,

kultur og lokalmiljøet yderligere kan inddrages i dagtilbuddenes hverdag med henblik på at støtte

op om børnenes læring og inklusion i fællesskaber.

En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling: At anvende resultater fra egen kortlægning til at åbne op for refleksion over spørgsmålet: Hvad er

det ved vores praksis, som bidrager til at opretholde dette resultat, og hvilke tiltag skal iværksættes

for at ændre eller videreudvikle denne praksis?

Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer: Opfølgning på strategier og tiltag i forhold til målet for de valgte fokusområder.

Børnenes sproglige udvikling:

Status / erfaringer: Alle kommunale dagtilbud er særligt opmærksomme på og arbejder målrettet med børns

sprogudvikling. Som en del af det kommunale indsatsområde Børns sprogudvikling og

8

sprogtilegnelse har daginstitutionerne implementeret metoden dialogisk læsning som en del af den

pædagogiske praksis.

Der laves sprogvurderinger af alle børn i 3-års alderen, og af de børn, hvor det vurderes relevant,

laves igen sprogvurdering i 5-års alderen.

Sprogvurderingerne viser, at vi i Morsø Kommune har en særlig udfordring – og dermed opgave – i

forhold til børns sprog.

På landsplan er der gennemsnitligt i alt 15% af børnene, der placerer sig i grupperne Fokuseret

indsats og Særlig indsats.

Sprogvurdering, kommunale daginstitutioner juni 2014 – juni 2015:

Daginstitution Antal børn Generel indsats

Fokuseret indsats

Særlig indsats

Børnehaven Elsøvej

14 børn Nytilkomne tosprogede, uanset

alder: 21 børn

8 børn 8 børn

4 børn 6 børn

2 børn 7 børn

Marollebo 18 børn 9 børn 6 børn 3 børn

Dueholm Børnehave

22 børn 13 børn 4 børn 5 børn

Børnehuset Unikken


Børnehaven Lundkjærvej

24 børn 19 børn 1 barn 4 børn

Præstbro Børnehave


Sydmors Børnehus

13 børn 10 børn 3 børn

Majgården 10 børn 9 børn 1 barn

Nordmors Børnegård

8 børn 7 børn 1 barn

Ialt: 143 børn i 3 års alderen.

Nytilkomne tosprogede børn ikke medregnet


Med afsæt i sprogvurderingerne er der i 2015 iværksat:

Systematisering af sprogarbejdet, herunder samarbejdet mellem daginstitutioner og

talepædagoger

Projekt Fart på sproget

9

Systematisering af sprogarbejdet: I løbet af efteråret 2015 overgår Morsø Kommune til Rambølls sprog. En ny sprogplatform, der er

udviklet sammen med Syddansk Universitet. Med det system bliver det muligt at få en samlet

rapport for børn, der er sprogvurderet i dagtilbud og skoler – og følge den sproglige udvikling.

Der samarbejdes jf. nedenstående oversigt:

Projekt Fart på sproget:

I perioden september til december 2015 arbejdes med et sprogprojekt Fart på sproget i

børnehaverne for yderligere fokuseret indsats i forhold til børnenes sprogudvikling. Projektet

10

bygger på erfaringerne fra et stort forskningsprojekt, som Syddansk Universitet har gennemført i

2012 -2015. I forskningsprojektet har man undersøgt forskellige interventioners effekt på børns

sprogudvikling. Forskningsprojektet viser, at et målrettet arbejde i små grupper med ordforråd,

narrative kompetencer, skriftsprogskompetencer og lydlig opmærksomhed giver størst effekt. Der er

gennemført en før-måling i september og vil blive gennemført en slut-måling i december. I januar

2016 evalueres forløbet og den fremtidige indsats planlægges og målsættes med udgangspunkt i

evalueringen.

Fremtidige indsatser: Målrettet indsats til styrkelse af børnenes sproglige udvikling 0 – 6 år:

På baggrund af evalueringen i januar 2016 fastsættes klare mål og konkrete handleplaner for

arbejdet med understøttelse af børns sproglige udvikling 0 – 6 år.

Mål og handleplaner fremlægges for Børne- og Kulturudvalget i foråret 2016

Fokus på det enkelte barns progression inden for alle læreplanstemaer: Med henblik på at sikre, at alle børn oplever sig inkluderet i et positivt fællesskab og udnytter deres

læringspotentiale optimalt vil vi undersøge og afprøve forskellige redskaber, som giver et her og nu

billede af det enkelte barns udvikling og kompetencer. Dette med henblik på de professionelle

voksne får et arbejdsredskab, der giver overblik og øje for, hvordan det enkelte barn kan udfordres

og vejledes i et kommunikativt samspil med afsæt i dets nærmeste udviklingszone, og hvor såvel

aktør- som kontekstperspektivet inddrages.

Udvidet forældresamarbejde:

Status / erfaringer: Det pædagogiske personale oplever ofte at måtte balancere mellem en understøttende og en

vejledende rolle i forhold til forældrene. For at løfte opgaven er der brug for uddannelse og

kompetenceudvikling af det pædagogiske personale omkring barnet med det primære formål, at

forældrene (gen)opdager deres egen betydningsfuldhed i forhold til barnet samt at styrke

forældrenes handlekompetence i forhold til at understøtte barnets trivsel og udvikling.

Fremtidige indsatser: Formålet for indsatsområdet er, at vi gennem en systematisk indsats kan give forældre de bedste

betingelser for at lykkes som forældre. Som udgangspunkt er det ikke blot tiltænkt familier i udsatte

positioner, men alle familier, som oplever usikkerhed, udfordringer og vanskeligheder om

børneopdragelse og det at være forældre. Det er hensigten at det udvidede forældresamarbejde skal

beskrives som en del af tilbuddet at gå i dagtilbud med et forebyggende sigte.

Der er valgt 3 indsatser ud, som man oplever, kan være med til at gøre en forskel: udviklingsmøder,

ICDP samtaler og guidende samtaleforløb. Til marts 2016 vælger hver daginstitution 1- 2 indsatser

og udarbejder en handleplan for, hvordan de vil arbejde med det udvidede forældresamarbejde

indenfor de eksisterende rammer. Dette med henblik på at der udarbejdes en projektansøgning for

yderligere at kunne udvide og kvalificere indsatsen.

11

Bilag 1: Uddybende beskrivelse af status

Pejlemærke 1 - en reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion Dagtilbud i Morsø kommune skal ikke blot være et pasningstilbud til børn. De skal være pædagogiske tilbud, der støtter børnenes trivsel, læring og udvikling og dette både i forhold til børnenes leg og i forhold til tilrettelagte aktiviteter. Det betyder, at dagtilbuddene må arbejde reflekteret og vidensbaseret og til stadighed overveje hvordan og hvilke pædagogiske teorier, metoder og tilgange, der har den ønskede effekt i forhold til fastsatte mål, og hvordan der kan følges op på disse. Det pædagogiske personale skal støtte børnenes forskellige behov, forudsætninger og ressourcer gennem et velgennemtænkt pædagogisk arbejde, have en opmærksomhed på at inddrage de fysiske rammer og arbejde i mindre børnefællesskaber. Sagt med andre ord: dagtilbuddene skal arbejde didaktisk, systematisk og målrettet i forhold til at sikre læring og inklusion.

Status. Her inddrages eksempler på faglige kvalitetsoplysninger fra de enkelte dagtilbud for at give et fingerpeg om, hvordan der arbejdes med pejlemærke 1 i forhold til at understøtte børns trivsel, læring og udvikling. Under ”Pejlemærke 1” beskrives status vedrørende:

1. Pædagogiske læreplanstemaer 2. Børnemiljø 3. Børn med særlige behov / børn i udsatte positioner 4. Sprogvurdering og sprogstimulering 5. Videns- og evidensbaseret praksis 6. Institutionernes egne indsatsområder 7. Interne ressource- /videnspersoner

1. Pædagogiske læreplanstemaer. Alle dagtilbud i Morsø kommune har arbejdet med og evalueret de 6 læreplanstemaer efter en fælles skabelon, som fremgår af den enkelte institutions kvalitetsrapport. De 6 læreplanstemaer er: alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, natur og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier. Målene for læring: Alle har opstillet mål for de enkelte læreplanstemaer. De fleste har fra 1 til 5 mål for de enkelte læreplanstemaer. Enkelte institutioner har flere mål. Ca. halvdelen arbejder med de samme mål over en 2 årig periode, men med justeringer i tiltag og tegn på læring. Enkelte har samme mål for hhv. vuggestue og børnehavebørn og både med forskellige og ens tiltag og tegn på læring.

Eks. på et mål indenfor temaet sproglig udvikling: At børnene udvikler et alderssvarende sprog, ordforråd, sprogforståelse og udtale. Praksis/konkrete tiltag, aktiviteter m.m.: Alle har beskrevet konkrete og præcise tiltag, aktiviteter m.m. og der er sammenhæng mellem mål og pædagogisk praksis.

12

Eks. på tiltag ift. udvikling af alderssvarende sprog: Dialogisk læsning, hvor barnet udfordres sprogligt og hvor barnet selv er aktiv. Tegn på læring: Alle har ligeledes beskrevet, hvordan det vil kunne ses, om man er på vej mod målet. De fleste steder er det beskrevet konkret og præcist, og dermed også nemmere at følge op på i praksis, om man er på den ønskede vej mod målet.

Eks. på læringstegn ift. udvikling af alderssvarende sprog: Genkende og gentage ord, koble ting og ord sammen, større ordforråd, fortælle forståeligt om en hændelse m.m. Den voksnes rolle og ansvar: Der er bevidsthed omkring de voksnes indflydelse og andel i børnenes læring, hvor det at møde børnene positivt og anerkendende, være nærværende og aktiv deltagende sammen med børnene, opleves at gøre en forskel. Derudover nævnes engagement, at være velforberedt, lyttende, positiv guidende, at have blik for barnets nærmeste udviklingszone samt tid og langsommelighed, som vigtige parametre i forhold til at sikre læring og inklusion.

Eks. ift. udvikling af alderssvarende sprog: At være en bevidst sproglig rollemodel, ved at sætte ord på og tale med barnet om det, der laves og opleves sammen i hverdagens mange situationer. Struktur, rammer og organisering: Langt de fleste steder er børnene inddelt i aldersopdelte børnegrupper og i mindre fællesskaber. Små børnegrupper har en positiv betydning for den direkte og personlig social voksen-barn interaktion, der er med til at understøtte barnets socio-emotionelle, sproglige og kognitive udvikling. Alle er bevidste om, at rum kan forandres og udvikles, at skabe rum i rummet, så rummene inviterer til forskellige aktiviteter. Legetøj og materialer er så vidt muligt tilgængelig i børnehøjde, ligesom legetøjet er afstemt til børnenes forskellige aldre, udviklingstrin og interesser. Struktur på de voksne er med til at skabe ro og forudsigelighed for børnene. Alle steder er der faste voksne tilknyttet børnegrupperne, lavet uge- og/eller månedsplaner for aktiviteter, ture og tiltag. Ligeledes er der en opmærksomhed på, at personalets interne organisering og kommunikation ift. hvem der gør hvad og hvornår har en positiv effekt i forhold til at skabe rammer som fremmer det gode samspil og læreprocesser.

Eks. ift. udvikling af alderssvarende sprog: dialogisk læsning 3 gange ugentlig fra 10.30-11.00 i mindre sproggrupper med fast tilknyttet voksen. Forældreinddragelse ift. læreplansarbejdet: Forældrene inddrages primært med orientering, daglig dialog, videreformidling af den gode historie samt opfordring til deltagelse i div. arrangementer.

Eks. ift. udvikling af alderssvarende sprog: Dialog med forældre og opslag på info tavle omkring bogen der anvendes til dialogisk læsning. Mulighed for at låne bogen med hjem. Dokumentation:

13

Der anvendes mange forskelligartede former for dokumentation, som dokumenterer de pædagogske processer og/eller konkrete produkter. Fx fotos, videoklip, børnenes egne fremstillinger, praksisfortællinger, den gode historie, forestillinger og udstillinger, barnets bog, traditioner, artikler i Morsø Folkeblad, info på intra m.m. Evaluering: Langt de fleste anvender evalueringsmodellerne SMTTE eller Syvkantsmodellen. Flere institutioner har selv videreudviklet på disse. Der evalueres i forskellige fora som på personalemøder, stue/gruppemøder, bestyrelsesmøder m.m.

2. Børnemiljø. I alle dagtilbud arbejdes der med hhv. det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø som en integreret del af pædagogisk praksis.

Eks. på arbejdet med det fysiske børnemiljø: fokus på at skabe et godt legemiljø ude og inde, som indbyder til leg, læring og udfoldelse, fokus på materialevalg, inventar, indretning, hygiejne, lysforhold, ventilation, og støj.

Eks. på arbejdet med det psykiske børnemiljø: en særlig opmærksomhed på hvordan den professionelle voksne ser, møder og responderer på barnets udspil og initiativer. Fokus på børns venskaber samt at alle er en del af et positivt fællesskab. En opmærksomhed på stemninger, sprog og narrativer.

Eks. på arbejdet med det æstetiske børnemiljø: indrette rummene med lys, farver, tæpper, planter for at give stemning og god atmosfære. Legetøj sorteret og i kasser, så det er nemt, overskueligt og indbydende for børnene at finde frem og rydde væk. Fokus på det kreative og sansemæssige, så børnene får inspiration og lyst til at udfolde sig på forskellige måder. Endeligt gøres der noget særligt ud af at præsentere børnenes egne fremstillinger som dekoration i institutionerne.

3. Børn med særlige behov/børn i udsatte positioner I relation til udarbejdelse af læreplaner er børn med særlige behov de børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Eksempler på tiltag der understøtter arbejdet med børn med særlige behov/børn i udsatte positioner

Udviklingsmøder

Udvidet forældresamarbejde med et fokus på at inddrage familiens ressourcer

LP møder

ICDP2 – at arbejde relations- og ressourceorienteret herunder et fokus på stjernestunder, barnets perspektiv, barnets sol

Videofeedback

Legefællesskaber

2 læs mere om ICDP side 17

14

Skabe gunstige positioner for barnet

Fokus på barnets nærmeste udviklingszone, så det oplever sejre og successer

Mestringsstrategier

Skabe genkendelig og forudsigelig struktur

Positiv guidning

Tværfagligt samarbejde

Ekstern sparring/konsulentteam

Den der ser, agerer

Beskrivelse af procedure og handleplan der beskriver, hvem der gør hvad og hvornår i forhold til at sikre barnets trivsel og udvikling

4. Sprogvurdering og sprogstimulering Dagtilbudsloven foreskriver at dagtilbud alene har pligt til at gennemføre en sprogvurdering, hvis der på baggrund af sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold hos børnene er en formodning om, at børnene kan have behov for støtte i deres sproglige udvikling. En undersøgelse fra Danmarks evalueringsinstitut (EVA) viser, at 3 ud af 5 børn som vurderes at ville have gavn af sprogstimulering bliver overset efter at Dagtilbudsloven blev ændret i 2010. På baggrund heraf blev det besluttet i Morsø kommune, at alle børn i kommunale og private dagtilbud skal sprogvurderes i alderen 2.10 til 3.4 år. Beslutningen gældende fra 1. januar 2015. Link til Rapporten fra EVA 2011 Eksempler på faglige kvalitetsoplysninger:

3 år: den enkelte børnehave sprogvurderer alle børn

5 år: den enkelte børnehave sprogvurderer barnet, hvor det vurderes relevant

Talepædagogen der er tilknyttet den enkelte institution yder konsultativ bistand ift. institutionens generelle arbejde med sprogstimulering, arbejdet med sproggrupper samt opfølgning på sprogvurderinger og udarbejdelse af handleplaner på baggrund af sprogvurderinger

Forældrene inddrages i forhold til udarbejdelsen af sprogvurderingen samt, hvordan de kan være med til at understøtte barnets sprogtilegnelse

TRAS (tidlig registrering af sprogudvikling) er et materiale institutionerne anvender som et supplement til sprogvurderingsmaterialet eller det anvendes, når barnet er over de 3.4 år, som er grænsen for 3 års vurderingen

Nogle børnehaver har etableret sproggrupper, hvor der arbejdes målrettet med barnets sprogudvikling min. en gang i ugen

Tosprogede børn: 3 år: den enkelte børnehave sprogvurderer alle tosprogede børn 5 år: den enkelte børnehave sprogvurderer alle tosprogede børn

Tosprogede børn der falder udenfor alderskategori, sprogvurderes af tosprogskonsulent

http://www.eva.dk/presse/pressemeddelelser/2011/tre-ud-af-fem-born-med-sprogproblemer-overses

15

Tosprogskonsulenten kan indkaldes konsultativt i forbindelse med gennemførelsen af sprogvurderingen

Tosprogskonsulenten forestår det administrative arbejde omkring sprogvurderingerne

Tosprogskonsulenten kan give konsultativ bistand i forbindelse med udarbejdelse af handleplan

I den daglige pædagogiske praksis er der en bevidsthed om at understøtte barnets sprogudvikling jf. læreplanstema sproglig udvikling

På flg. link kan læses mere om sprogpakken og dens indhold med dialogisk læsning m.m. Derudover er der sider målrettet både det pædagogiske personale og forældre, hvor der via videoklip og konkrete lege kan hentes inspiration til, hvordan man kan understøtte barnets sprogudvikling. www.sprogpakken.dk

5. Videns- og evidensbaseret praksis Som nævnt tidligere lægger Dagtilbudslovens flere formål op til refleksion omkring måden de professionelle voksne er sammen med børnene på samt overvejelser omkring mål for børnenes læring. Pædagogisk praksis i daginstitutioner er et af de områder, hvor evidensbaseret3 praksis debatteres og forsøges udbredt. Det sker først og fremmest gennem anvendelse af metoder, som foreskriver bestemte former for systematisk praksis, og hvis virkning hævdes at være dokumenteret. Udbredelsen af evidensbaserede tilgange og metoder er en omstridt tendens inden for det pædagogiske felt. Af nogle ses det som styrkelse af pædagogikkens videnskabelige grundlag og dermed også af den pædagogiske professionalismes gennemslags kraft. Af andre ses det som en ensretning af det pædagogiske arbejde på et tvivlsomt grundlag og dermed som en underminering af pædagogiske praktikeres dømmekraft. Det er sandt, at de evidensbaserede metoder har en beviselig effekt, men det betyder ikke, at det er hensigtsmæssigt at vælge frit fra alle hylder men at stille sig spørgsmålet: Hvilken sandhed fortæller denne effekt? I Morsø kommunes dagtilbud arbejdes der med hhv. ICDP metoden og LP-modellen. ICDP er et evidensbaseret interventionsprogram, hvis effekt er dokumenteret gennem en lang række både danske og internationale forsknings- og evalueringsprojekter. LP- modellen er en pædagogisk analysemodel, der bygger på systemteori og forskning i, hvordan læringsmiljø har betydning for børns læring og for deres sociale og personlige udvikling. I overvejelser omkring valg af evidensbaserede metoder skal indgå vurdering af menneske- og udviklingssyn, etik samt overordnede pædagogiske retningslinjer. Faglige kvalitetsoplysninger fra dagtilbud: ICDP og LP komplementerer hinanden og der opleves sammenhæng med Morsø kommunes børne- og ungesyn samt det teoretiske grundlag for det pædagogiske arbejde i Børn og Undervisning beskrevet i Mosaikken.

3 Evidensbaseret praksis betyder, at man bruger moderne informationsteknologi til at indhente den bedste

viden, som forskningen er kommet frem til og bruger den i sin praksis

http://www.sprogpakken.dk/

16

6. Institutionernes egne indsatsområder I forhold til valg af dagtilbuddenes egne indsatsområder har det primært været emner, der har understøttet den daglige pædagogiske praksis som sprog, motorik, videre implementering og udvikling af den relations- og ressourceorienterede tilgang til børn og familier. Nedenfor oversigt over de enkelte daginstitutioners egne indsatsområder samt prioritering af indsatsområder i den kommende periode 2015-2017.

Daginstitution Indsatsområder 2013-2015 Indsatsområder 2015-2017

Børnehaven Elsøvej*

Sprog Fokus på personalets kernekompetencer

Marollebo* Sproglig udvikling

Udarbejdelse af læreplan for hver aldersopdelt børnegruppe

Betydningen af personalets faglige kompetencer

ICDP

Dueholm Børnehave*

Social kompetence

Sprogstimulering

IPads som pædagogisk virkemiddel

Børnehuset Unikken*4

Give alle børn lige adgang til IT

Lære børnene forskellige kunstneriske udtryksformer

Renlighedstræning (vuggestuen)

Kendskab til kroppen


Ekstra fokus på uddannelse ICDP og LP

Ekstra fokus på personaletrivsel

Bevarelse af Gården

Mere bevidst om relations arbejde

Klogere på neuropædagogik

Jeg kan materialet – anvendes og evalueres

Præstbro børnehave

Pædagogiske værdier omsat i pædagogisk praksis

Udvikling af børnenes sociale kompetencer

Øget forældresamarbejde

Sydmors Børnehus

Hverdagsstruktur

Kultur og omegnskendskab

Faglig udvikling

At alle børn er i trivsel i Børnehuset

Majgården Sprog og motorik

ICDP, den relations- og ressourceorienterede tænkning

Sprog og motorik


Børns sproglige udvikling

Udbygning af legeplads

Børns sproglige udvikling

Natur og udeliv

Dagplejen Opkvalificering af dagplejere

Motorik

Efteruddannelse

Motorik

Sprog

4 * grundet sammenlægning af de 4 institutioner vil der efter april 2015 komme nye indsatsområder

17

Sprog

Natur

De ovennævnte valg og prioriteringer af institutionernes egne indsatsområder er alle med at understøtte, forstørre, udvide og fortykne det betydningsfulde pædagogiske arbejde der foregår i institutionerne med henblik på at fremme børnenes trivsel, læring og udvikling.

7.Interne ressource/videns personer: For yderligere at imødekomme en reflekteret og tilrettelagt pædagogiske praksis er der forskellige muligheder for at hente hjælp og støtte i forhold til forebyggelse af udsathed og til at styrke sin viden om og sit arbejde med læring og inklusion såvel internt som eksternt. Eksempler på faglige kvalitetsoplysninger:

Pædagogisk personale i institutionerne er alle uddannet i ICDP niveau 1. De fleste steder er der medarbejdere, der er uddannet i ICDP niveau 2.

Dagplejerne er introduceret til ICDP med vægt på de 8 samspilstemaer

Pædagogisk personale i institutionerne samt dagplejerne er alle introduceret til metoden dialogisk læsning.

Flere institutioner har pædagogiske medarbejdere der er særligt opkvalificerede på motorik og sprog.

Flere institutioner har deltaget i kurser vedr. IT i børnehøjde.

To institutioner har uddannet personale i KRAP - kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik.

Inddragelse af eksterne fagpersoner På hver institution er der tilknyttet en dagtilbudssocialrådgiver På hver institution er der tilknyttet en talepædagog På hver institution er der tilknyttet et konsulentteam bestående af en psykolog/pædagogisk konsulent, sundhedsplejeske og en socialrådgiver. De kommer ud på den enkelte institution en gang om måneden. PPR5 Konsultativ bistand ved de pædagogiske konsulenter http://mosaikken.org/index.php/homepage/paedagogiske-konsulenter.

Fremtid. Her redegøres for igangværende og evt. kommende tiltag – altså hvad skal der til for yderligere at understøtte og udvikle bedst mulige betingelser for børns trivsel, læring og udvikling i forhold til pejlemærke 1.

Arbejde kontinuerligt med kvalitetsrapporten, implicit heri arbejdet med læreplanstemaerne. Kvalitetsrapporten drøftes kvartalsvis på

5 PPR = pædagogisk-psykologisk-rådgivning – jvf. folkeskoleloven

http://mosaikken.org/index.php/homepage/paedagogiske-konsulenter

18

daginstitutionsledermøder samt institutionernes personale- og bestyrelsesmøder, herunder de pædagogiske læreplanstemaer både på daginstitutionsledermøde og på den enkelte institutions egne møder.

ICDP. Holde gryden i kog i forhold til at arbejde relations og ressourceorienteret. Pædagogisk konsulent certificeret ICDP træner til at uddanne pædagogisk personale internt i Morsø kommune i niveau 1 og 2. Den relations- og ressourceorienterede tilgang drøftes og sættes på dagsordenen til dialogmøder, tilsynsbesøg, personalemøder, pædagogiske dage i de enkelte institutioner

LP. Fortsat understøtte implementeringsprocessen i institutionerne. Vejledning i LP grupperne 4 gange årligt, LP tovholder netværksmøder 2 gange årligt, årlige evalueringsmøder i den enkelte institution, årlige møder med skole- og daginstitutionsledere, kurser/temadage efter behov

Børns sprogtilegnelse og sprogudvikling. I perioden sept. – dec. 2015 arbejdes der med et sprogprojekt ”Fart på sproget” i børnehaverne for yderligere at understøtte børns sprogudvikling. Der gennemføres en førmåling i begyndelsen af sept. Og en slutmåling i slutningen af dec. I januar 2016 evalueres projektet med henblik på tilrettelæggelse af sprogarbejdet fremover i den enkelte børnehave

Pejlemærke 2 - målrettet forældresamarbejde I Morsø kommune ses både forældre og dagtilbud som en vigtig ressource i forhold til barnets trivsel, udvikling og læring. Inddragelse og en god kontakt mellem forældre og personale er med til at barnet oplever kontinuitet, positive følelser og tryghed i forhold til dagtilbuddet. Der tilstræbes et forældresamarbejde båret af dialog, åbenhed, tillid og respekt for hinandens værdier – et samarbejde der kan rumme forskelle, og hvor der i fællesskab udvikles en fælles kultur for, hvordan vi gerne vil have det sammen.

Status. Her inddrages eksempler på faglige kvalitetsoplysninger fra de enkelte dagtilbud for at give et fingerpeg om, hvordan der arbejdes med pejlemærke 2 i forhold til at understøtte børns trivsel, læring og udvikling. Udgangspunktet for et respektfuldt samarbejdet er at forældre kender deres barn bedst og inddrages i alt. Eksempler på faglige kvalitetsoplysninger:

Forældre mødes med positive forventninger og som ligeværdige samarbejdspartnere

Et højt informationsniveau fx forældrefolder, info på tavle, daglig dialog, hjemmesider m.m.

Modtagelsesprocedure for modtagelse af nye børn

Regelmæssige forældresamtaler, hvor barnets trivsel og udvikling er omdrejningspunktet

Deling af viden om barnet og finde fælles fokus

Videreformidling af de gode historier

Arrangementer og traditioner med forældreinddragelse og forældredeltagelse

19

Aktiv forældrebestyrelse

Børnehaveintra – skal styrke kommunikationen mellem forældre og dagtilbud

Støtte og vejlede familier i udsatte/sårbare positioner

Fremtid. Her redegøres for igangværende og evt. kommende tiltag – altså hvad skal der til for yderligere at understøtte og udvikle bedst mulige betingelser for børns trivsel, læring og udvikling i forhold til pejlemærke 2. Det pædagogiske personale må ofte balancere mellem en understøttende og en vejledende rolle i forhold til forældrene. For at løfte opgaven er der brug for uddannelse og kompetenceudvikling af det pædagogiske personale omkring barnet med det primære formål, at forældrene (gen)opdager deres egen betydningsfuldhed i forhold til barnet samt at styrke forældrenes handlekompetence i forhold til barnets trivsel og udvikling. At der er en helhedsorienteret og koordineret indsats i forhold til at støtte sårbare og udsatte familier herunder et fokus på det tværfaglige samarbejde. Et fokus på hvordan og hvornår forældrene kan betragtes som en ressource, der kan bidrage til at støtte op om børnenes læring og inklusion i fællesskaber. Morsø kommune har i flere år arbejdet bevidst på at udvikle kvaliteten af såvel dagtilbud som dagpleje. Indsatsen har bl.a. været fokuseret på at skabe et fælles værdi- og arbejdsgrundlag og på denne baggrund kvalificere de professionelles praksis ud fra et relations- og ressourceorienteret udgangspunkt. ICDP har været anvendt som konkret arbejdsmetode. På baggrund af positive erfaringer ønskes nu at tage et næste skridt med henblik på at optimere børnenes udviklingsbetingelser, nemlig gennem kvalificering af samspillet mellem de professionelle og børnenes allervigtigste omsorgspersoner, forældrene.

Pejlemærke 3 - en stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling I Morsø kommune ønsker vi at skabe de bedst mulige betingelser for børn i dagtilbud. Dagtilbuddene skal have et pædagogisk indhold og en pædagogisk kvalitet, der bidrager til at fremme børns livschancer både for et godt børneliv her og nu, og for det liv der skal leves i de kommende år. Det forudsætter, at personalet arbejder målrettet og systematisk med at dokumentere og evaluere deres pædagogiske praksis. At der skabes en kultur, hvor dokumentation og evaluering ikke ses som meningsløs og som noget der tager tid fra kerneopgaven men som en del af kerneopgaven. En refleksiv praksis bidrager til at udvikle personalets kompetencer, udvikle den pædagogiske praksis og højne kvaliteten, som i den sidste ende gerne skulle gavne børnene. Ideelt set er en stærk evalueringskultur kendetegnet ved en refleksiv praksis, hvor man kontinuerligt arbejder med:

At sætte mål og planlægge aktiviteter

At gennemføre aktiviteterne

Systematisk at indsamle dokumentation for om målene nås

20

At vurdere, hvad der lykkes godt, og hvad der lykkes mindre godt. På den baggrund sætter man nye mål og justerer planlægningen af nye aktiviteter ud fra den erfaring, man har opnået

Det er indsigten, dialogen og den fælles refleksion, der skaber forandringen – ikke dokumentationen i sig selv.

Status. Her inddrages eksempler på faglige kvalitetsoplysninger fra de enkelte dagtilbud for at give et fingerpeg om, hvordan der arbejdes med pejlemærke 3 i forhold til at understøtte børns trivsel, læring og udvikling. Eksempler på faglige kvalitetsoplysninger:

Målsætning samt dokumentation og evaluering af de 6 læreplanstemaer samt egen og fælles kommunale indsatsområder

Dokumentation af pædagogisk praksis i forhold til at understøtte dialogen med forældre, fotos, videoklip, børnenes egne fremstillinger, ”barnets bog”

Narrativ metode som praksisfortællinger, videoanalyse anvendes til udvikling og kvalificering af den pædagogiske indsats

Der benyttes forskellige evalueringsmodeller til den løbende evaluering af de pædagogiske læreplaner og den pædagogiske praksis fx SMTTE-modellen, Syvkanten

Tegn på læring

Der arbejdes systematisk og kreativt med dokumentation af pædagogiske processer og resultater

Kollegial feedback på pædagogiske processer

Anvendelse af LP-modellen i forhold til pædagogisk udfordring/problemstilling

Konsultativ bistand fra eksterne fagpersoner

Fremtid. Her redegøres for igangværende og evt. kommende tiltag – altså hvad skal der til for yderligere at understøtte og udvikle bedst mulige betingelser for børns trivsel, læring og udvikling i forhold til pejlemærke 3. En drøftelse på daginstitutionsledermøde hvordan evaluering kan målrettes det enkelte barns progression indenfor læreplanstemaerne. Herunder drøftelse af forskellige modeller fx kompetencehjulet

Pejlemærke 4 - professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer I Morsø kommune betragtes ledelse som værende af afgørende betydning for institutionernes virke, for fagligheden, organiseringen og for kulturen på såvel det samlede dagtilbudsområde som på den enkelte institution og i Dagplejen. Det gode lederskab kendetegnes ved at være professionelt, tydeligt, retningsgivende og strategisk. Derudover ses kommunikation og feedback mellem de forskellige niveauer i styringskæden som væsentlige grundpiller i forhold til at organisere og lede dagtilbuddene på.

21

Status. Her inddrages eksempler på faglige kvalitetsoplysninger fra de enkelte dagtilbud for at give et fingerpeg om, hvordan der arbejdes med pejlemærke 4 i forhold til at understøtte børns trivsel, læring og udvikling. Eksempler på tiltag der understøtter pejlemærke 4:

En velfungerende styringskæde fra forvaltningsniveau til pædagogiske ledere. Der afholdes månedlige daginstitutionsledermøder, halvårlige samrådsmøder med politikkere og bestyrelsesformænd, pædagogiske tilsyn og dialogmøder

Tydelige kvalitetsstrategier og fælles kommunale indsatsområder for dagtilbudsområdet fx Fart på Sproget, målrettet arbejde ud fra LP kortlægningsundersøgelse, målrettet arbejde ud fra sprogvurderinger, prioritering af deltagelse i ICDP kursusforløb

Sætte pædagogikken på dagsordenen

Skabe rum til refleksion over praksis

Tydelig udmeldelse af fælles retning fx Mosaikken herunder det fælles børne- og unge syn

Tilrettelægge, organisere og prioritere, så egne og fælles kommunale indsatsområder kan gennemføres og følges fx LP-modellen, ICDP programmet, sprog, motorik, IT i børnehøjde

Prioritering af kompetenceudvikling i forhold til at understøtte medarbejdernes faglige udvikling fx tage diplommoduler, tilmelding til lokale kurser, temadage m.m.

Skabe gode vilkår for medarbejdere i forhold til planlægning, gennemførelse, dokumentation og evaluering af praksis

Lægge en strategi for forandringsprocesser og afstemme motivation og forventning for at nå målet fx sammenlægning af 4 institutioner

Håndtere og handle på forhold der hæmmer udviklingen af den pædagogiske praksis, fx at sætte fokus på arbejdsmiljø, kompetenceudvikling

Fremtid Her redegøres for igangværende og evt. kommende tiltag – altså hvad skal der til for yderligere at understøtte og udvikle bedst mulige betingelser for børns trivsel, læring og udvikling i forhold til pejlemærke 4. Som leder skal du kunne håndtere forholdet mellem pædagogfaglighed og ledelsesfaglighed og balancere mellem de forskellige roller og positioner. For at imødekomme dette er det i Morsø kommune besluttet, at alle ledere skal have en pædagogisk diplomuddannelse i ledelse. Lederuddannelsen blev påbegyndt i 2011. Temaerne i modulerne har været: Modul 1: Innovation, lederskab som kommunikation. Modul 2: Professionelt lederskab. Modul 3: Ledelse i dynamiske relationer (2013) Modul 4: Ledelse i lærings og kompetence relationer (2013) Modul 5: Organisation og processer (forår 2015) Modul 6: Organisation, styring og strategi (efterår 2015)

22

Det er meldt ud at financieringen af de afsluttende moduler til at færdiggøre lederuddannelsen skal findes indenfor institutionens eget budget. De 4 pejlemærker fra Task Force om Fremtidens dagtilbud er et udtryk for en flerårig strategi som Dagtilbud i Morsø kommune yderligere vil forfølge i de kommende år.

Fælles kommunale indsatsområder og pædagogiske tiltag 2013-2015 Her inddrages eksempler på faglige kvalitetsoplysninger fra de enkelte dagtilbud for at give et fingerpeg om, hvordan der arbejdes med de fælles kommunale indsatsområder og pædagogiske tiltag.

Mosaikken, herunder det fælles børne- og unge syn Status

Generelt har Mosaikken med et fælles teoretisk afsæt og beskrevne retningslinjer og procedurer været med til at skabe sammenhæng og helhed i organisationen. Det fælles sprog og referenceramme er med til at understøtte såvel det interne samarbejde som det tværfaglige samarbejde. I de enkelte institutioner og i Dagplejen italesættes og drøftes værdier, samarbejde, pædagogik og menneskesyn, så den røde tråd tydeliggøres mellem det teoretiske grundlag for arbejdet med børn og unge, det fælles børne- og unge syn samt de tiltag der besluttes indført i dagtilbud i Morsø kommune. Som eksempel kan nævnes, at det teoretiske grundlag for arbejdet med børn og unge handler om, hvordan de professionelle voksne ser, møder og responderer på børns initiativer og udspil, da det har en betydning for barnets selvopfattelse, at det bliver værdsat for den det er og det, som det kan. At nogen ser, mærker og tror på det gode i barnet/den unge, at dette italesættes, forstørres og historiseres i forskellige sammenhænge.

Alle dagtilbud arbejder ud fra den relations- og ressourceorienterede tænkning, hvor en af pointerne fra ICDP programmet er at børns udvikling og læring afhænger af kvaliteten af de relationer, som de indgår i med betydningsfulde voksne. Refleksion og bevidsthed om egen relations kompetence er på dagsordenen i samtlige institutioner og i Dagplejen bl.a. ved brug af videofeedback.

Fremtid

Mosaikken er et fleksibelt dokument som løbende redigeres, så det bliver et meningsfuldt arbejdsredskab for de professionelle voksne. Det betyder i forhold til implementeringen af Mosaikken, at det er en fortløbende proces og som implicit er med til såvel at kvalitetssikre som at kvalitetsudvikle dagtilbud i Morsø kommune. Bl.a. har der været fokus på yderligere at kvalificere den gode overgang fra børnehave til tidlig SFO/skole, indstillingsskemaer m.m.

Den inkluderende praksis på institutionen Måden der arbejdes med en inkluderende praksis i institutionerne tages afsæt i det fælles børne- og ungesyn, at alle børn uanset forudsætninger får oplevelsen af at være en del af

23

et fællesskab. At blive anerkendt og værdsat for den man er og det man kan, da det er i fællesskab/samspil med andre, man lærer og udvikler sig. Ligeledes understøtter måden der arbejdes med inkluderende praksis, den kulturændring der blev sat i gang i forbindelse med DUB-projektet i 2008. Her skiftede man spor fra at være fejlfinder til at være ressourcespejder samt at have blik for at mistrivsel kan være tegn på misforhold i det sociale samspil/læringsmiljø. Eksempler på tiltag der understøtter arbejdet med inkluderende praksis:

Mindre børnefællesskaber

Afsæt i barnets forudsætninger og ressourcer med henblik på succesoplevelser

Sprogets skabende magt – ord sætter spor

Voksen – barn perspektiv

Se den positive hensigt

Positiv (re)definering af barnet

Voksen justering i forhold til barnet

Følge barnets initiativer og udspil

Positiv guidning

Piktogrammer/board makere

Støtte/hjælpe barnet til deltagelse

Fokus på venskaber/mindre legegrupper

Have blik for det enkelte barns zone for nærmeste udvikling

Videoanalyse med blik for ressourcer, det der lykkes

Stjernestunder/gyldne øjeblikke

Inddragelse af flere perspektiver (aktør, kontekst og individ) Dagplejen De ovenstående tiltag omfatter også dagplejen. Dagplejen tilgodeser det enkelte barn med dets særlige behov, forudsætninger og vilkår, så det får den optimale støtte. Det kan være børn med kromosomfejl, præmature, børn med fysiske handicaps eller andet. Der udarbejdes en handleplan. Dagplejeren til barnet/familien vælges ud fra de kompetencer og kvalifikationer, der er behov for. Status I samtlige institutioner arbejdes der med at fremme inkluderende børne- og læringsfællesskaber. Gennem ICDP og LP har de pædagogiske medarbejdere tilegnet sig viden og pædagogiske værktøjer til at understøtte udmøntningen af den politiske vision om at fremme inklusion. Flere institutioner er optaget af det neuroaffektive perspektiv og deltaget i kurser, pædagogiske dage, hvordan viden om hjernes udvikling kan være vejledende i det pædagogisk didaktiske relationsarbejde omkring barnets trivsel og alsidige udvikling. Fremtid Arbejdet med at fremme inklusion, styrke læringsmiljøet, børnefællesskaberne og det enkelte barn fortsætter.

24

ICDP Den røde tråd i dagtilbuddenes pædagogik er, at der arbejdes anerkendende og med en relations- og ressourceorienteret tilgang til det enkelte barn og familie. Det betyder i det daglige arbejde, at gode samspilsformer og positive relationer til andre er en forudsætning for trivsel, læring og udvikling. Det er vigtigt at blive set, mødt og anerkendt for den du er, og for det du kan. ICDP betyder International Child Development Programme. Programmet er udviklet i Norge af professorerne Henning Rye og Karsten Hundeide og er et internationalt forebyggelsesprogram oprindeligt rettet imod at forbedre samspillet mellem forældre og børn. Programmet anvendes nu både til forældre og professionelle med henblik på at udvikle den voksnes sensitivitet overfor barnet og (re)aktivere den voksnes evne til at indgå i udviklingsstøttende samspil. Alle børnehaveledere har deltaget i lederuddannelse: Fra metode til hverdagskultur – om implementering af relations- og ressourceorienteret pædagogik. Stort set alle pædagogiske medarbejdere i børnehaver har deltaget i ICDP niveau 1: Udvikling af egen relationskompetence. Flere ledere og pædagogiske medarbejdere i børnehaver har deltaget i ICDP niveau 2: vejledermodulet – at arbejde med andres relationskompetence. Dagplejen Dagplejepædagogerne har ligeledes deltaget i ICDP niveau 1 og 2. Alle dagplejerne har kendskab til ICDP og fået en grundig indføring i de 8 samspilstemaer. I heldagslegestuerne arbejdes med de 8 samspilstemaer samt i det enkelte dagplejehjem. Der er udgivet en forskningsrapport: Dagplejen i Danmark af Ole Henrik Hansen. Rapporten munder bl.a. ud i 10 punkter kendetegnende for de ”gode” dagplejers praksis. De 10 punkter går fint i tråd med Morsø kommunes Børne- og ungesyn samt den relations- og ressourceorienterede tilgang, som dagplejerne er uddannet i. Link til Ole Henriks rapport Link til Resume af Ole Henriks rapport Det skal pointeres at undersøgelsen ikke er en generel status over dagplejehjem i Danmark, ligesom undersøgelsen heller ikke beskriver forskellen på dagpleje og vuggestue/småbørnsgrupper. Status Det fælles teoretiske afsæt og referenceramme har bl.a. været med til at fremme:

Medarbejderenes engagement, arbejdsglæde og kompetenceudvikling bl.a. ved at have fokus på stjernestunder

En bevidsthed og refleksion over egen andel i relationen

(gen)opdage egen betydningsfuldhed i relationen til barnet

Børns trivsel og læring fx anvendes der relationsskemaer til at sikre, at alle børn har en tryg og positiv relation til mindst en voksen, ressourcetænkning, blik for zonen for nærmeste udvikling

En inkluderende praksis

Styrkelse af forældresamarbejde ved bl.a. at vise videoklip af det positive barn til forældresamtaler

http://www.foa.dk/~/media/Faelles/PDF/Rapporter-undersoegelser/2013/DAGPLEJEN%20i%20DANMARKpdf.ashx

25

Fremtid At arbejde relations- og ressourceorienteret er en proces, der fortsat skal vedligeholdes og italesættes.

LP-modellen LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse. Modellen er udviklet i Norge af professor Thomas Nordahl. Forskning viser, at børns trivsel, læring og adfærd hænger sammen med en række forhold i og omkring de situationer, som børn møder i deres hverdagsliv i dagtilbud. Modellen bygger på en forståelse af miljøets betydning for børns læring og for deres sociale og personlige udvikling. I Morsø kommune arbejder vi bevidst på at skabe et miljø, der giver de bedste betingelser for barnets trivsel, læring og udvikling. For at understøtte tværfagligheden, et fælles sprog og referenceramme er LP-modellen implementeret i kommunale dagtilbud. Morsø kommunes folkeskoler har i flere år arbejdet med LP-modellen og den komplementerer fint den relations- og ressourceorienterede tilgang, der i forvejen arbejdes med i dagtilbuddene. Projektperioden udløb her til juni 2015. Som afslutning og fejring af projektet afholdes et LP festival til sept. 2015. Alle institutioner har deltaget i det 3 årige forløb og vist stor engagement og åbenhed til at arbejde med LP modellen. 1. LP uddannelsesår: Introduktion til LP modellen og dens teoretiske grundlag.

(alle institutioner og dagplejepædagogerne)

2. uddannelsesår: Det kompetente forældresamarbejde (Sydmors Børnehus, Dueholm Børnehave, Marollebo) Ledelse af børnegrupper (Børnehuset Unikken, Præstbro Børnehave, Børnehaven Lundkjærvej, Nordmors Børnegård) Observation af pædagogisk praksis (Børnehaven Elsøvej, Majgården, Dagplejepædagogerne)

3. uddannelsesår: Udvikling af børns sociale kompetencer (alle institutioner og dagplejepædagogerne) Nedenfor er eksempler på udsagn, der tilkendegiver hvilen positiv forskel LP arbejdet har gjort. Udsagn er fra medarbejdere på baggrund af LP evalueringsmøder i de enkelte institutioner og gruppeinterview af LP tovholdere:

Som fagperson har jeg ændret mit syn på børnene. Jeg er mere opmærksom på mine egne handlinger, mit kropsprog og hele min ageren i min praksis

Jeg oplever, at jeg reflekterer mere end jeg har gjort tidligere. De 3 perspektiver en øjenåbner og giver kvalitet i arbejdet med informationerne

Jeg oplever, at LP modellen går så fint i spænd med vores ICDP. Nu har vi en model, som vi kan bruge vores ICDP i

Vi er ligeværdige på tværs af uddannelse

ICDP og LP hænger sammen – der bliver en rød tråd i det vi laver

Vores møder er blevet mere konstruktive, faglige og systematiske

Jeg tænker, at det med at indhente information er en forandring fra tidligere. Vi er blevet bedre til at drøfte på et grundlag af informationer og ikke synsninger

26

Flere vinkler/perspektiver på en udfordring/problemstilling

Refleksion og analyse af pædagogisk praksis kvalificerer tiltag og løsningsforslag

Individperspektivet fylder ikke så meget mere Dagplejen Som dagplejer har man andre forudsætninger og arbejdsvilkår til at implementere og arbejde med nye tiltag og metoder. I dagplejen er der indført heldagslegestuer, som vil være det rum, hvor man har mulighed for faglig udvikling og refleksion over praksis. I hver legestuegruppe er der valgt en spydspids, der fungerer som bindeled mellem gruppen og dagplejepædagogerne. Hver legestuegruppe har min. 3 heldagslegestuer forår og 3 om efteråret. Alle dagplejerne er introduceret til LP modellen med et særligt fokus på de 3 perspektiver: individ, kontekst og aktørperspektivet. LP-kortlægningens resultater Som et led i evalueringen af LP-modellen i dagtilbud foretages der en kortlægningsundersøgelse for at få et billede af det enkelte dagtilbud. Undersøgelsen laves på baggrund af spørgeskemaer til børn, pædagogiske personale og forældre. Generelt har der i børnehaverne været en drøftelse af spørgsmålenes udformning i forhold børnenes alder og betydningen af dette i forhold til resultatet, herunder at de voksnes intentioner med spørgsmålene ikke altid hænger sammen med børnenes forståelse. Derfor vil resultatet af kortlægningen ikke være lig med ”sandheden” om det enkelte dagtilbud men kan give et fingerpeg på, hvordan det ser ud på en række områder på et bestemt tidspunkt. Antallet af personer der har svaret har ligeledes en betydning for resultatet, som skal medtænkes i den samlede vurdering. Børnene skal svare på spørgsmål om deres hverdag i dagtilbuddet. Spørgsmålene er inddelt i 4 fokusområder: relation voksne-børn, aktiviteter i børnehaven, media og kommunikation samt trivsel. Forældrene skal svare på spørgsmål indenfor 2 fokusområder: samarbejde med børnehaven og aktiviteter i børnehaven. Personalet skal svare på spørgsmål indenfor 7 fokusområder: miljøet som trivsel og samarbejde, fysisk miljø, det pædagogiske arbejde, interesse og indsats fra børnenes side, adfærdsproblematik, spørgsmål om relationer mellem personale og børn samt samarbejde med forældre For hvert fokusområde eller spørgsmål er gennemsnittet for alle dagtilbud defineret til 500 point. Det betyder gennemsnitsresultaterne for alle dagtilbud altid er 500 point. Resultater indenfor point skalaen 480 – 520 ligger indenfor normal variation men bør vurderes i forhold til forbedring, eller hvordan man kan vedligeholde og/eller udvikle. Under 480 point indikerer, at her er noget, som giver anledning til nærmere undersøgelse og refleksion og fokus skal være på forbedring. Over 500 point indikerer en god score og giver anledning til at drøfte, hvorfor scoren er høj og hvordan den kan blive endnu bedre. På følgende sider er vist resultater for hver enkelt daginstitution for hhv., børnenes, forældres og personales oplevelse af kvalitet. På baggrund af resultatet af børnenes besvarelser, er der valgt fokusområde og udarbejdet handleplan.

27

Kortlægning, de enkelte institutioner, resultat, mål og handleplaner: Børnehaven Elsøvej

Fokusområder Resultat i point

Valg af fokus område

Beskriv kort udfordringen eller udviklingsområdet

Relation voksne - børn

527

Aktiviteter i dagtilbud 547

Media og kommunikation 594

Trivsel 462 X Oplevelse af manglende bedste ven og nogen der driller

Handleplan

Mål Alle børn skal have en ven

Opretholdende faktorer Da vi har en del tosprogede børn, er manglende sproglige færdigheder indimellem en hæmsko. Manglende sociale færdigheder, fx hvordan bliver jeg en del af en igangværende leg.

Strategier og tiltag Nuancere begreberne: ven og drille. Sammensætte børnene i mindre legegrupper. Voksne der støtter og bakker op.

Tegn på ændring og udvikling At flere børn oplever at have en ven – at blive valgt til.

Evaluering og/eller justering arbejdet

Forældres oplevelse af kvalitet i børnehaven Elsøvej

Samarbejde med dagtilbuddet 544

Aktiviteter i dagtilbuddet 576

Personalets oplevelse af kvalitet i Børnehaven Elsøvej

Resultatet af besvarelser ligger alle over 500 point

28

Marollebo





X Vi arbejder med neuropsykologi og de deraf følgende pædagogiske tiltag. (specielt betydningen af at de voksne skaber gode relationer med børnene gennem mange positive interaktioner)

Aktiviteter i dagtilbud

Media og kommunikation

Trivsel

Handleplan

Mål Vidensdeling og skabe rum for fælles refleksion

Opretholdende faktorer Prioritering af opgaver og punkter på mødet. Den enkelte medarbejder mærker efter, hvor vedkommende kan hente viden hos kollegaer. Vi fastholder fokus på sprogets skabende magt.

Strategier og tiltag Bedre prioriteringer (se vilkårsrummet og påtage sig færre opgaver). Positiv feedback på hinandens praksis.

Tegn på ændring og udvikling At den enkelte og gruppen føler sig bedre rustet og beriget i forhold til konkrete udfordringer.

Evaluering og/eller justering af arbejdet Løbende på møder og i LP grupper

Forældres oplevelse af kvalitet i Marollebo



Personalets oplevelse af kvalitet i Marollebo


29

Dueholm Børnehave





496 X


Media og kommunikation 509 X

Trivsel 475

Handleplan

Mål I den 2 årige periode imellem de to kortlægningsundersøgelser, er vores score i forholdet relation voksne-børn for nedadgående mens vores score for media og kommunikation opadgående. Vores mål er, at relationen voksne-børn igen skal score højere samt vi vil bevare den høje score vedr. media og kommunikation.

Opretholdende faktorer

Dobbelt arbejde i opgaverne med at informere forældre: både whiteboard tavler og børneintra.

Strategier og tiltag Effektivisering af arbejdsgange vedr. information til forældre. Alle skal benytte vidensdeling vedr. børneintra. Alle skal på kursus om børneintra ved Sergej.

Tegn på ændring og udvikling

Whiteboard tavler fjernes. Arbejdet med computer bliver naturligt på stuerne, og der afsættes tilsynstid til det. Mindre dobbeltarbejde forventes at kunne give personalet tid til at være mere nærværende og dermed skabe bedre relationer til børnene.

Evaluering og/eller justering af arbejdet

Det kontrolleres, at informationsniveauet bevares, nu i børneintra, og at det benyttes af alle forældre. Der følges op på det i dialog med forældre og personale.

Forældres oplevelse af kvalitet i Dueholm Børnehave



Personalets oplevelse af kvalitet i Dueholm Børnehave


30

Børnehuset Unikken





482



553

Trivsel 457 X De børn som var udfordret, mens kortlægningen stod på, er videre i SFO, og vi oplever nu en høj trivsel blandt størstedelen af vores børn. Det er dog fortsat vores indsatsområde med et fokus på relationerne til de voksne, og at opleve sig som en del af fællesskabet.

Handleplan

Mål At alle børn er i høj trivsel

Opretholdende faktorer Vi tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe i juni 2015. Her oplever vi, at enkelte børn ikke oplever sig som en del af fælleskabet.

Strategier og tiltag At de voksne aktivt går ind i leg, giver barnet en rolle og i starten styrer legen, både for at udvide den, give det barn som har svært ved at lege flere muligheder i legen samt at den voksne positivt italesætter børnenes positive intentioner. Vi har sat to forløb i gang, som kører de næste par måneder og evalueres i august.


At de 2 børn som befinder sig i periferien får legerelationer og kommer til at føle sig som en del af fællesskabet.


August 2015

Forældres oplevelse af kvalitet i Børnehuset Unikken



Personalets oplevelse af kvalitet i Børnehuset Unikken

Resultatet af besvarelser ligger alle over 500 point.

31






485 X De valgte fokusområder hænger sammen og beskrives nedenfor.



636

Trivsel 467 X

Handleplan

Mål Målet er at være ekstra opmærksomme på den tætte relation. Vi vil gøre brug af relationsskemaer, sociogrammer og daglige observationer.


Vi har set og arbejdet med vores morgensituationer. Hvordan gør vi dem roligere, rarere at møde ind til, mere åbne for interaktion og relation, mere imødekommende for den enkelte jf. trivsel og relation voksen-barn

Strategier og tiltag

Vi har indført faste vinkevoksne for at reducere afbrydelser i de aktiviteter, lege og tiltag der er i gang og skabe mere ro og tryghed for det enkelte barn. Vi har indført faste voksne på stuerne i åbnesituationen, at vi gerne må lukke dørene for at skabe mere ro i hele huset, mere nærværende og tilgængelige voksne.


Vi kan tydelig se ændring. Forældre har også tilkendegivet, at der er mere rart at komme, og vi kan mærke på børnene, at de hurtigt har taget den ny strategi til sig – sikkert også fordi de kan mærke på egen krop at det virker. Der er ingen tolerance for styrten rundt, da det forstyrrer på flere planer.


Fastholdelse af aftalen. Det er på som punkt til personalemøderne. Vi skal løbende stramme op og minde hinanden om, hvad det nu var som var vigtigt. Vi kan også se og mærke, at det virker.

Forældres oplevelse af kvalitet i Børnehaven Lundkjærvej



Personalets oplevelse af kvalitet i Børnehaven Lundkjærvej

Resultatet af besvarelser ligger over 500 point med undtagelse af: det pædagogiske arbejde, ro og orden samt interesse og indsats fra børnenes side.

32






498



Trivsel 469 X Valgt udvikling af sociale kompetencer som fokus område 2015-2017

Handleplan

Mål Udvikling af børns sociale kompetencer

Opretholdende faktorer Børnene er evt. ”forkert” placerede ved bordene til frokost. Personalet har ikke haft nok teoretisk viden omkring hvad et barn formår kognitivt i fx legen. De voksnes relationer til børnene

Strategier og tiltag Kursus. Nye pladser ved bordene. Lave ”barnets sol” på stuemøderen for at sikre at alle børn har en tryg relation til mindst en voksen

Tegn på ændring og udvikling Børnene inviterer hinanden med i deres fællesskaber. Børnene kan lege med mange forskellige. Et ordentligt sprog børnene i mellem.


Det bliver et fast punkt på LP møderne og personalemøderne august 2015 – juli 2016 og evt. længere.

Forældres oplevelse af kvalitet i Præstbro Børnehave



Personalets oplevelse af kvalitet i Præstbro Børnehave

Resultatet af besvarelse ligger over 500 point med undtagelse af miljø/samarbejde, som ligger på: 482.

33

Sydmors Børnehus





431 X Flere børn giver udtryk for, at de voksne ikke er nærværende.



537

Trivsel 424 X Flere børn giver udtryk for, at de bliver drillet og ikke oplever, at de har en god ven.

Handleplan

Mål De voksne bliver mere nærværende overfor børnene. At alle børn er i trivsel i Børnehuset.


Nyt og sammenbragt personalegruppe. Ny ledelse. Mange børn med særlige behov. Sammensat børnegruppe.

Strategier og tiltag Vi har haft et kursus med Trine Geertsen omhandlende samarbejde. Alle er i øjeblikket på DGI kursus, hvorved vi får fælles forståelse og viden i personalegruppen. Den ny leder har haft MUS samtaler med alle medarbejdere. I personalegruppen har vi fået implementeret ICDP, LP og Trin for Trin. Efter sommerferien 2015 vil vi lave en relations cirkel på børnene, for at være sikker på, at alle børn bliver set. Ligeledes vil vi efter sommerferien have en uge, hvor der bliver observeret og optaget video af børnegruppen, for at se, hvad der sker. Så vidt muligt vil vi samarbejde i mindre grupper.


Vi ser glade og trygge børn, der kan lide at komme i børnehaven. Vi ser mange børn, der griner, er glade og som er fordybet i lægen.


I uge 41 bliver alle børnene i de to ældste grupper interviewet med de spørgsmål, der var med i kortlægningsundersøgelsen under relation voksne – barn.

Forældres oplevelse af kvalitet i Sydmors Børnehus



Personalets oplevelse af kvalitet i Sydmors Børnehus

Resultatet af besvarelserne opleves som tilfredsstillende indenfor: trivsel, samarbejde, fysisk miljø og samarbejde med forældre/kollegaer Resultatet af besvarelserne for det pædagogiske arbejde med organisering, ro og orden, interesse og indsats fra børnenes side, adfærdsproblematik samt relation voksen/barn ligger under 500.

34

Majgården





468 X I samspil med andre at barnet udvikler sit meningsunivers, identitet, evne til socialitet, empati og handlemønstre. Trivsel kræver gode relationelle forhold og barnets udvikling er afhængig af de voksnes måder til at indgå i og fastholde positive relationer.



Trivsel 506

Handleplan

Mål Yderligere at forbedre kvaliteten af relationerne, der skabes mellem barnet og den voksne, så de relationelle forhold bliver udviklingsfremmende, herunder at møde barnet anerkendende og påskønne det, så det motiveres til nytænkning og udvikling.


Arbejdet påbegyndes august 2015

Strategier og tiltag

Benytte LP modellen til at sætte fokus på relationerne mellem børnene og de voksne i børnehaven. Benytte relations skemaer bl.a. DCUMs relations skema til at belyse børnenes og de voksens relationer. Lave børneinterviews. Arbejde med ICDP og bl.a. benytte video til at sætte fokus på de voksnes virkemidler til at skabe den gode relation mellem barn/voksen.





Forældres oplevelse af kvalitet i Majgården



Personalets oplevelse af kvalitet i Majgården

Resultatet af besvarelserne var alle over 500.

35






511

Aktiviteter i dagtilbud 534 X


471

Trivsel 509 X Vi er i gang med at se på, hvad vi kan gøre endnu bedre, og hvordan vi bliver bedre til at synliggøre det vi gør. Trivsel er det vigtigste og vil tage de andre fokusområder med, når vi ændrer på ting eller gør mere af noget.

Handleplan

Mål At være endnu mere synlig i det relationelle arbejde vi laver

Opretholdende faktorer Tiden er en vigtig faktor i arbejder med synliggørelse. Vi bruger ressourcerne på børnene og glemmer vigtigheden af, at vise/fortælle/gøre opmærksom på alt det, der gemmer sig bag en god dag i daginstitution, fordi det tager tid.

Strategier og tiltag At finde en form der synliggør uden at det tager for lang tid at udføre og som vi kunne involvere børnene i, så det blev en del af aktiviteterne og tydeligere for forældre.

Tegn på ændring og udvikling At forældre spørger ind til, hvad vi laver

Evaluering og/eller justering Vi har ikke fundet formen endnu. Men bare den skærpede opmærksomhed gør at flere forældre spørger ind til aktiviteterne.

Forældres oplevelse af kvalitet i Nordmors Børnegård



Personalets oplevelse af kvalitet i Nordmors Børnegård

Resultatet af besvarelserne var alle over 500.

36

Opsamling på resultatet af LP kortlægningen Dagtilbud – barn Ud fra de valgte indsatser i børnehaverne ligger det primære fokus på at styrke de sociale relationer og arbejde med relationen barn-voksen samt et fokus på trivsel. 5 daginstitutioner valgt at sætte yderligere fokus på: relation voksne – børn med henblik på at forbedre. 5 daginstitutioner har valgt at sætte er yderligere fokus på: trivsel med henblik på at forbedre. 1 daginstitution har valgt media og kommunikation med henblik på at bevare og udvikle. 1 daginstitution har valgt aktiviteter i dagtilbud med henblik på at bevare og udvikle. 1 daginstitution har valgt trivsel med henblik på at bevare og udvikle. Aktiviteter i børnehaven samt media og kommunikation viser generel god score, dette kan indikere at de voksne understøtter samt tilrettelægger fleksible læringsmiljøer, der giver mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring samt tager hensyn til børns forskellige forudsætninger. Alle institutioner har i et eller andet omfang arbejdet med IT i børnehøjde, indkøbt IPads til børnene, viser dias show fra hverdagen m.m. Besvarelserne fra daginstitutionernes arbejde med hhv. det fysiske og æstetiske børnemiljø understøtter den gode score. Dagtilbud – forældre Her viser scoren generel stor tilfredshed i samarbejdet med børnehaven. Eksempler herpå er tid til at modtage og aflevere børn til forældre, informere om aktiviteter og ture samt børnenes trivsel og udvikling. Der opleves engagerede medarbejdere samt at institutionerne er præget af god ledelse. Ligeledes opleves generel stor tilfredshed med aktiviteter i børnehaven. Som eksempler herpå kan nævnes udflugter og ture ud af huset, hvor natur, kultur og lokalmiljøet inddrages. Dagtilbud – personale Generelt høj score som indikerer tilfredshed om forholdene på deres arbejdsplads samt med samarbejdet mellem forældre og børn. Status Samarbejdsaftalen med UCN er udløbet her til juni 2015. LP kortlægningsundersøgelser vil derfor fremadrettet være et tilkøb. Det er besluttet at kommende børnemiljøundersøgelser vil være med afsæt i materiale fra DCUM. Materialet fra DCUM inddrager ikke forældreoplevet kvalitet eller personalets oplevelse af kvalitet i deres daginstitution. Den kommende børnemiljøundersøgelse udarbejdes oktober 2016 med opfølgning marts 2017. Fremtid I forhold til de 4 pejlemærker viser LP-kortlægningen et behov for: Pejlemærke 1: En reflekteret og tilrettelagt praksis Et fortsat fokus på implementering af den relations- og ressourceorienterede tilgang med henblik på at sikre udviklingsstøttende relationer voksen-barn og barnets trivsel. Herunder

37

at systematikken i afholdelse af LP møder bevares med henblik på fortsat at udvikle dagtilbuddenes læringsmiljø. Pejlemærke 2: Målrettet forældresamarbejde Et fortsat fokus på hvordan det gode forældresamarbejde kan understøttes samt hvordan natur, kultur og lokalmiljøet yderligere kan inddrages i dagtilbuddenes hverdag med henblik på at støtte op om børnenes læring og inklusion i fællesskaber. Pejlemærke 3: En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling At anvende resultater fra egen kortlægning til at åbne op for refleksion over spørgsmålet: Hvad er det ved vores praksis, som bidrager til at opretholde dette resultat, og hvilke tiltag skal iværksættes for at ændre eller videreudvikle denne praksis? Pejlemærke 4: Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer En opfølgning på strategier og tiltag i forhold til målet for de valgte fokusområder.

Dagplejen Dagplejen har ikke været en del af LP kortlægningsundersøgelsen. Forældrebestyrelsen har med afsæt i spørgeguide drøftet spørgsmål vedr. kvalitet i relation til børnene, kvalitet i relation forældre, kvalitet i relation til dagplejehjem og dagplejer samt succeser og gode fortællinger. For nærmere oplysninger om bestyrelsens besvarelser henvises til dagplejens kvalitetsrapport. Spørgeguiden har ligeledes været udleveret til børnehaver og har i 6 ud af 9 daginstitutioner været anvendt som inspiration til at sætte kvalitet på dagordenen i forældrebestyrelserne. Tilbagemeldinger på dialogprocessen i bestyrelsen har været positive og været en øjenåbner for mange bestyrelsesmedlemmer til at få indblik i og forholde sig til kvalitet i pædagogisk arbejde. For nærmere oplysninger om bestyrelsernes besvarelser henvises til de enkelte institutioners kvalitetsrapporter. 3 daginstitutioner har drøftet kvalitet og forældretilfredshed med afsæt i egne spørgsmål/emner.

Det pædagogiske arbejde med børns sprogudvikling og sprogtilegnelse Alle kommunale dagtilbud arbejder målrettet og er særligt opmærksomme på børns sprogudvikling og sprogtilegnelse. Som en del af det fælles kommunale indsatsområde: Børns sprogudvikling og sprogtilegnelse, har daginstitutionerne implementeret metoden dialogisk læsning som en del af daglig pædagogisk praksis. Status Eksempler på sprogarbejdet i institutionerne:

Alle institutioner arbejder målrettet og didaktisk med dialogisk læsning i mindre børnegrupper. Systematikken i sprogarbejdet med dialogisk læsninger er forskellig fra institution til institution

38

Flere har etableret sproggrupper

Udarbejdelse af sprogkasser/sprogkufferter, som ofte anvendes i samlingsstund

Inddragelse af forældre i sprogarbejdet

Brug af IPads

Dagplejen

Alle dagplejerne er undervist i dialogisk læsning. Der er udarbejdet små ”læse/sprog” kufferter samt IPads som redskab til at understøtte børnenes sprogudvikling og sprogtilegnelse.

Daginstitutionerne anvender Socialstyrelsens FKO sprogvurderingsmateriale. På baggrund af sprogvurderingen placerer børnene sig i 3 indsatsområder: Generel indsats – barnet har et alderssvarende sprog og stimuleres gennem de daglige pædagogiske aktiviteter. Fx arbejdet med sprogkufferter i samlingsstund, rim og remser, sanglege, sproglege på IPads m.m. Fokuseret indsats – en mere målrettet indsats skal hjælpe til at barnets sprog hurtigere bliver alderssvarende. Fx dialogisk læsning i mindre grupper, konsultativ sparring fra talepædagoger til udarbejdelse af handleplan og/eller input til sprogarbejdet i praksis. Særlig indsats – barnet har brug for særlig pædagogisk bistand med tilknytning af talepædagog til at udvikle et alderssvarende sprog. På næste side er en oversigt fra hver enkelt daginstitution over antal sprogvurderinger og hvordan børnene er placereret i de 3 indsatser. Samtlige daginstitutioner har sprogvurderet alle 3 årige børn i perioden juni 2014 – juni 2015. For Børnehaven Elsøvej er særligt beskrevet tal for alle nytilkomne tosprogede børn, som er sprogvurderet uanset alder. Dette i samarbejde med tosprogskonsulent.

39

Daginstitution Antal børn Generel indsats

Fokuseret indsats

Særlig indsats

Børnehaven Elsøvej

14 børn Ny tilkommende tosprogede

uanset alder: 21 børn

8 børn 8 børn

4 børn 6 børn

2 børn 7 børn

Marollebo 18 børn 9 børn 6 børn 3 børn

Dueholm Børnehave


Børnehuset Unikken



24 børn 19 børn 1 barn 4 børn



Sydmors Børnehus


Majgården 10 børn 9 børn 1 barn


8 børn 7 børn 1 barn

Ialt: 143 børn i 3 års alderen.

Ny tilkommende tosprogede børn ikke medregnet


40

Fremtid I løbet af efteråret 2015 overgår Morsø kommune til Rambølls sprog. En ny sprogplatform, der er udviklet sammen med Syddansk Universitet. Med det ny system bliver det muligt at få en samlet rapport for børn i skoler og dagtilbud, der er sprogvurderet samt deres sproglige niveau. Derudover er udarbejdet en oversigt over sprogarbejdet i skoler og dagtilbud.

I perioden sept. – dec. 2015 arbejdes der med et sprogprojekt ”Fart på sproget” i børnehaverne for yderligere at understøtte børns sprogudvikling. Se afsnit: fælles kommunale indsatsområder og pædagogiske tiltag 2015-2017.

Sikring af trygge og sammenhængende overgange Dagtilbuddene i Morsø kommune har fokus på at skabe et trygt og lærerigt børneliv i hhv. dagpleje og i børnehaver men også at skabe helhed og sammenhængende overgange – fra sundhedspleje til dagpleje, fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til tidlig SFO/skole. Undersøgelser har vist, at børn opnår den bedste og mest trygge start, når de forskellige aktører arbejder sammen. Der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af pædagogiske konsulenter, ledere og medarbejdere i skoler og dagtilbud med henblik på at skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og arbejdet på at gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Ligeledes har der været afholdt dialogmøder på leder og medarbejder niveau. Status Der fremhæves flg. tiltag i forhold til at sikre trygge og sammenhængende overgange:

Der er udarbejdet et jeg kan materiale, der anvendes som arbejdsredskab i børnehaverne. Jeg kan materialet danner grundlag for et her og nu billede af det enkelte barns udvikling og kompetencer, som der tages afsæt i til en evt. overleveringsmøde til tidlig SFO

Der er udarbejdet en forældrefolder som inspiration til, hvordan forældre/voksne kan støtte og hjælpe barnet på vej ud fra de 6 læreplanstemaer

Der er udarbejdet en folder til start i tidlig SFO. Folderen er oversat til flg. sprog: engelsk, russisk og arabisk. Folderen vil være at finde i børnehaverne og på skolerne

Der har været afholdt dialogmøder på tværs af skoler og institutioner med henblik på at styrke arbejdet med børns overgange samt få afstemt fælles afsæt om de værdier, der ligger til grund for arbejdet og om målet for de overgangsaktiviteter der sættes i gang

Procedurer i Mosaikken vedr. overgange er redigerede Fremtid Opsamling/evaluering af arbejdet med Jeg kan materialet maj 2016.

Fælles kommunale indsatsområder og pædagogiske tiltag i 2015-2017 Igangværende indsatsområder:

Mosaikken

Inklusion

ICDP

LP Nye indsatsområder:

1

Sprogprojekt: Fart på sproget. I perioden sept. – dec. 2015 arbejdes der med et sprogprojekt ”Fart på sproget” i børnehaverne for yderligere at understøtte børns sprogudvikling. Der gennemføres en før måling i begyndelsen af sept. Og en slut måling i slutningen af dec. I januar 2016 evalueres projektet med henblik på tilrettelæggelse af sprogarbejdet fremover i den enkelte børnehave.

Støtte til forældrerollen/udvidet forældresamarbejde. Morsø kommune har i flere år arbejdet bevidst på at udvikle kvaliteten af dagtilbud. Indsatsen har bl.a. været fokuseret på at skabe et fælles værdi- og arbejdsgrundlag og på denne baggrund kvalificere de professionelles praksis ud fra et relations- og ressourceorienteret udgangspunkt. ICDP har været anvendt som konkret arbejdsmetode. På baggrund af positive erfaringer ønskes nu at tage et næste skridt med henblik på at optimere børnenes udviklingsbetingelser, nemlig gennem kvalificering af samspillet mellem de professionelle og børnenes allervigtigste omsorgspersoner, forældrene.

Afslutning Unikke børn i en unik Dagpleje og i unikke børnehaver. Børn er forskellige i alder, køn, i udseende, i vaner, i drømme, i interesser, i behov, i kultur – men ens i ønsket om at have et godt og trygt liv i såvel dagpleje som børnehave, hvor de kan lege, lære og udvikle sig. Formålet med kvalitetsrapporten har været at give et billede af det betydningsfulde arbejde der udføres i de kommunale dagtilbud samt at give inspiration til det fortsatte arbejde med kvalitetsudvikling. Det er en forhåbning at politikere og forvaltning kan bruge de faglige kvalitetsoplysninger, når der skal prioriteres, fastsættes mål og følges op på kvaliteten i dagtilbuddene. Ligeledes at ledere, medarbejdere og forældre bestyrelsesmedlemmer i dagtilbud kan få viden og indsigt, som kan styrke det løbende arbejde med at udvikle kvaliteten i kerneydelsen. Regeringens ambitioner er klare: Vi skal løfte alle børn uanset baggrund, så vi giver dem et godt børneliv her og nu – og de bedste forudsætninger for senere at få et godt skoleliv og voksenliv. For at vi få alvor kan skabe hele, nysgerrige, kreative og dygtige børn samt lige muligheder uanset, hvem du er, og hvor du kommer fra, kræver det helt grundlæggende at vi har veluddannet personale i vores dagtilbud, hvilket vi har i Morsø Kommune. Vi ved, at de første fem år er de vigtigste år for udvikling af børns grundlæggende kompetencer. Dagtilbud derfor er et meget vigtigt led i en livslang læring. Høj kvalitet kræver i første omgang ordentlige rammer og tilstrækkelig med uddannede professionelle voksne. Så normeringen i vore dagtilbud er meget vigtig at opretholde/øge for at kunne give mulighed for at bruge kompetencerne i deres daglige arbejde, ”på gulvet” hos børnene.

2

Kvalitetsrapporter for de enkelte kommunale institutioner Her beskrives data om hvert dagtilbud samt deres værdigrundlag, profil m.m. Derudover vil hver enkelt kvalitetsrapport indeholde faglige kvalitetsoplysninger vedr.:

Arbejdet med de fælles kommunale indsatsområder 2013 – 2015 herunder

Mosaikken - det fælles børne- og unge syn

Den inkluderende praksis på institutionen

ICDP

LP-modellen

Sikring af trygge og sammenhængende overgange

Det pædagogiske arbejde med børns sprogudvikling og sprogtilegnelse

Arbejdet med egne indsatsområder 2013 – 2015

Planer for egne indsatsområder 2015 – 2017

Arbejdet med de pædagogiske læreplanstemaer

Alsidig personlig udvikling

Sociale kompetencer

Sproglig udvikling

Krop og bevægelse

Natur og naturfænomener

Kulturelle udtryksformer og værdier

Børnemiljø

Indsatser i forhold til børn i udsatte positioner / børn med særlige behov

Arbejdet med sprogstimulering /sprogvurdering

Forældresamarbejde / -inddragelse

Forældrenes oplevelse af kvalitet i deres dagtilbud

Personalets oplevelse af kvalitet i deres dagtilbud

Forældrebestyrelsens bemærkninger til kvalitetsrapporten for institutionen

Eventuelle afsluttende bemærkninger

3

Bilag 2

Forældrebestyrelsens bemærkninger til kvalitetsrapporten - dagplejen

Kvalitet i relation til børnene

1. Fortæl om oplevelser hvor I synes dagplejen har medvirket til at skabe god trivsel hos

børnene? Hvad er god børnetrivsel for jer?

2. Hvordan ser og oplever I, der arbejdes med børns læring i dagplejen?

3. Hvordan ser og oplever I, der arbejdes med de 6 læreplanstemaer i dagplejen?

4. Hvordan ser og oplever I, der arbejdes med dagplejens indsatsområder

5. Forslag til hvad der kunne være godt at udvikle på i forhold til yderligere at understøtte

børnenes trivsel og læring i dagplejen?

6. Nævn 3-5 kvalitetsparametre I ser som vigtige i relation til børnene i dagpleje?

Kvalitet i relation til forældrene

1. Hvordan er I som forældre og bestyrelse blevet inddraget i beslutninger vedr. dagplejen?

2. Hvordan oplever I dagplejerens lydhørhed over for dine/jeres synspunkter?

3. Hvordan oplever I jer inddraget vedr. tiltag/aktiviteter i forhold til børnene?

4. Forslag til ændringer/justeringer til yderligere at styrke positiv samarbejde og

kommunikation?

5. Nævn 3-5 kvalitetsparametre I ser som vigtige i relation til forældrene?

Kvalitet i relation til dagplejehjem og dagplejer

1. Hvordan oplever I de fysiske rammer indendørs? (legetøj, lokaler, inventar, plads, lys, luft,

lyd, farver mv.)

2. Hvordan oplever I de udendørs faciliteter?

3. Hvad ser og oplever i som kvalitet i de ansattes måde at være sammen med børnene på?

4. Hvilke kompetencer og kvalifikationer anser I som væsentlige for at arbejde som dagplejer?

5. Nævn 3-5 kvalitetsparametre I anser som vigtige i relation til dagplejehjem og dagplejer?

Succeser og gode fortællinger

1. Hvad har været godt i det seneste år, som I synes der skal holdes fast i? Og hvorfor?

Andet

4

Bilag 3

Forældrebestyrelsens bemærkninger til kvalitetsrapporten -

børnehaver

Kvalitet i relation til børnene

7. Fortæl om oplevelser hvor I synes børnehaven har medvirket til at skabe god trivsel hos

børnene? Hvad er god børnetrivsel for jer?

8. Hvordan ser og oplever I, der arbejdes med børns læring i jeres daginstitution?

9. Hvordan ser og oplever I, der arbejdes med de 6 læreplanstemaer

10. Hvordan ser og oplever I, der arbejdes med børnehavens indsatsområder

11. Forslag til hvad der kunne være godt at udvikle på i forhold til yderligere at understøtte

børnenes trivsel og læring?

12. Nævn 3-5 kvalitetsparametre I ser som vigtige i relation til børnene?

Kvalitet i relation til forældrene

6. Hvordan er I som forældre og bestyrelse blevet inddraget i beslutninger vedr. dagtilbuddet?

7. Hvordan oplever I personalets lydhørhed over for dine/jeres synspunkter?

8. Hvordan oplever I jer inddraget vedr. tiltag/aktiviteter i forhold til børnene?

9. Forslag til ændringer/justeringer til yderligere at styrke positiv samarbejde og

kommunikation?

10. Nævn 3-5 kvalitetsparametre I ser som vigtige i relation til forældrene?

Kvalitet i relation til institution og ansatte

6. Hvordan oplever I de fysiske rammer indendørs? (legetøj, lokaler, inventar, plads, lys, luft,

lyd, farver mv.)

7. Hvordan oplever I de udendørs faciliteter? (legeplads og lignende)

8. Hvad ser og oplever i som kvalitet i de ansattes måde at være sammen med børnene på?

9. Hvilke kompetencer og kvalifikationer anser I som væsentlige for at arbejde i en

daginstitution?

10. Nævn 3-5 kvalitetsparametre I ser som vigtige i relation til institution og ansatte?

Succeser og gode fortællinger

2. Hvad har været godt i det seneste år, som I synes der skal holdes fast i? Og hvorfor?

Andet

Documents

Kvalitetsrapport - dagtilbud | HSC / VSH