TATIONpRÆSEN

AARHUSUNIVERSITET

UNIVERSITETS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSSAMARBEJDE

SØREN E. FRANDSEN AARHUS UNIVERSITET

AARHUSUNIVERSITY

VI HAR ET GODT UDGANGSPUNKT

Samarbejdet mellem universiteter og virksomheder går generelt godt Der er stor og gensidig interesse i at øge samarbejdet: Det skal vi bygge på og udnyttes Der er også knaster og legitime interesseforskelle: De skal naturligvis håndteres

Vigtig - der er også ”masser af tillid”! Den skal yderligere udvikles og udnyttes i konkurrencen

Tillid siger noget om evnen til at samarbejde og tillid er netop det usynlige brændstof, der giver ekstra opdrift/vækst (mere smidigt/mindre besvær)

AARHUSUNIVERSITY

KOMMERCIALISERING AF FORSKNINGSRESULTATER

AARHUSUNIVERSITY

ANTAL INDGÅEDE FORSKNINGSSAMARBEJDSAFTALER

AARHUSUNIVERSITY

ANTAL VIRKSOMHEDER I INNOVATIONSNETVÆRK

AARHUSUNIVERSITY

INNOVATIONSRESULTATER I INNOVATIONSNETVÆRK

AARHUSUNIVERSITY

VI ER AKTIVE I SAMARBEJDET MED ERHVERVSLIVET Universiteterne har erhvervsrelevante positioner på en lang række

områder Lang og stærk tradition for erhvervssamarbejde på udvalgte områder

Ca. 19.000 projekter med eksterne parter, heraf 7.000 med private virksomheder

2.200 nye forskningsaftaler med private virksomheder pr. år

Den tilskudsfinansierede forskning opgøres, inkl. indtægtsdækket virksomhed, til ca. 7,3 mia. kr., hvoraf mere end 2 mia. kr. er fra private kilder

Kommercialisering: 372 indberettede opfindelser, 146 patentansøgninger, 31 udstedte patenter, 911 licens-, options- og salgsaftaler , 17 spin-out pr. år

Aktiv deltagelse i klynger og innovationsnetværkStort omfang af studenterrettede videnudvekslingsaktiviteter

Den forskningsbaserede myndighedsrådgivningSamarbejdet med kommuner, region og stat

AARHUSUNIVERSITY

HVILKE ER DRIVKRÆFTERNE I SAMARBEJDET?

Universiteter › Privat finansieret forskning og institutionel støtte › Adgang til virksomheders forskningsrelevante udfordringer, viden og ressourcer › Nye markeds-/behovsdrevne kandidatuddannelser, nye undervisningsideer mv. › Postgraduate forskningsprojekter› Anerkendelse for at løse problemer af relevans for industri og samfund

Virksomheder› Mulighed for at lede forskningen i en retning, der supplerer egen R&D › Adgang til verdensklasses hjerner, forskning, interdisciplinær ekspertise og

netværk› Adgang til ny og kommende viden og teknologi og unikke infrastrukturer › Reducere omkostninger og risici i forbindelse med egen forskning og udvikling › Adgang til kandidatstuderende og til projekter med mulighed for rekruttering › Viden og samarbejde, der bidrager med løsninger på konkrete problemer› Adgang til offentlige midler/støtte til forsknings- og innovationsprojekter (gearing)

AARHUSUNIVERSITY

”Our discussion suggests that undue policy emphasis on commercialization obscures the fact that industry engagement often generates considerable benefits for academic research”

Perkmann og D’este: ”Why do academics engange with industry?” in Journal of Technology Transfer” (2010)

HVAD DRIVER FORSKEREN I SAMARBEJDET?

AARHUSUNIVERSITY

KONKRETE OVERVEJELSER OG INITIATIVER PÅ AU

1. Meritering og karrierefremme- Meriterende og karrierefremmende (svær nød at knække og kræver nationalt samarbejde)

2. Incitament- Attraktivt og karrierefremmende (honorering, ressourcer, anerkendelse mv.; svært; kulturen

lokalt)

3. Erhvervssite på AU’s hjemmeside- Synlighed og kendskab til faglige kompetencer på universitetet; kommunikation og markedsføring

4. Erhvervsforum

5. Strategiske partnerskaber - Med centrale erhvervsaktører indenfor universitetets særlige faglige styrkepositioner

6. AU erhvervsambassadører 1. Sammenhængende professionel besvarelse af eksterne henvendelser, netværk og understøttelse

› Fremtidig organisering af erhvervsområdet1. Styrke overordnet og sammenhængende strategi for universitets erhvervsrelationer

AARHUSUNIVERSITY

DISKREPANS MELLEM RESULTATER OG EFFEKT – HVORFOR?

Lovende resultater fra universitetsprojekter mislykkes ofte med at blive overført til håndgribelige effekter(”impacts”) for de

deltagende virksomheder

Analyse af106 projekter i 25 multinationale virksomheder:

-50 % resulterede i vigtige resultater (nye ideer, problemløsning, nye analysemetoder eller ny IPR) for virksomheden

-Kun 40 % af disse blev omsat, så de førte til væsentlige positive effekter på virksom-hedens konkurrenceevne / produktivitet

=> Hvorfor? Best Practise => Positive effekter !

AARHUSUNIVERSITY

DET TILLIDSFYLDTE SAMARBEJDE MED EFFEKT - HVORDAN?

1. Definér projektets strategiske kontekst, som del af udvælgelsesprocessen a) Sørg for at (nye) samarbejdsprojekter er i overensstemmelse med virksomhedens F&U strategib) Definer konkrete resultater fra samarbejdet, som vil kunne give virksomheden konkret værdic) Identificer interne brugere ‘på gulvet’, som skal bruge disse resultater / løse konkrete problemer

2. Udvælg projektledere, der er ”brobyggere” og hara) Indgående kendskab til det relevante teknologiske områdeb) Tilbøjelighed til at netværke på tværs af funktioner og organisatoriske grænserc) Evner til at knytte forskning og produktmuligheder sammen

3. Tydeliggør hvordan samarbejdet konkret kan hjælpe virksomhedena) Vælg forskere som formår at forstå vilkårene i det private erhvervsliv og de teknologiske målb) Sikre at forskerne forstår virksomhedens strategiske ramme / udfordringer

4. Investér i det langvarige partnerskab / samarbejdea) Planlæg flerårige samarbejdsaftaler b) Dyrk samarbejdet med udvalgte af universitetets forskere, selv hvis forskningen ikke støttes direkte c) Udbyg og professionalisér ‘brobyggerne” (University / Corporate Relation Officers)

AARHUSUNIVERSITY

5.Etablér stærke bånd og kommunikation med forskergruppena) Hyppige face-to-face møder – opbyg personlige interaktioner og relationer b) Udvikle en generel kommunikationsrutine som supplement til møderne c) Understøt og opmuntre til mobilitet – begge veje

6.Etablér en bred bevidsthed om projektet i virksomheden a) Aktiv deltagelse – formelt og uformelt - bredt forankret i virksomheden b) Fremme forskergruppens samspil med andre dele af virksomheden c) Giv konkret feedback til forskerne om projektets ‘fit’ med virksomhedens behov

7.Støt projektsamarbejdet internt – under og efter projektets afslutning, indtil forskningen kan udnyttes / bringes i konkret anvendelse

a) Sikre at der er tilstrækkelig intern administrativ og ledelsesmæssig støtte til samarbejdet b) Direkte involvering af relevant intern ekspertise i projektledelsen – forankrer også læring bredt c) Brugen af forskningen skal være en del af projektlederrollen og milestone etc.

Kilde: Egen tilpasning med udgangspunkt I MIT Sloan Management Review, Vol. 51, no 4 (2010):

Pertuze, Calder, Greitzer, Lucas: “Best Practise for Industry-University Collaboration”

DET TILLIDSFYLDTE SAMARBEJDE MED EFFEKT - HVORDAN?

AARHUSUNIVERSITY

AFRUNDING – GODT UDGANGSPUNKT MED MULIGHEDER

Stor interesse og villighed med potentiale Både virksomheder og universiteter kan selv gøre en del for at styrke samarbejdet

Rammevilkår ? Lovgivningen vedr. teknologioverførsel er tilstrækkelig fleksibel. Udfordringerne i kommercialisering af innovation og IP er gemt i den praktiske håndtering / overholdelse af lovgivningen og i andet end selve loven

Særlig indsats målrettet de små og mellemstore virksomheder Styrelsen for Forskning og Innovation: ”Sammenhæng for vækst og innovation” EU og Innovationsfonden har også fokus på dette område Danske Universiteter er i gang med at udvikle fast-track-modeller, standarder målrettet SMV’er mv.

Det skal være nemt for virksomhederne at kommer i gang med vidensamarbejdet Der skal stilles krav eller støtten skal betinges af adfærd, der fremme effekt (fokus på effekt) Der skal være frihedsgrader i bevillingsmekanismer, udmøntning og brug af midler ”med plads til fejl” ”Projektmodellen” rummer næppe behovet for den differentierede tilgang

Hvordan sikre vi synergi mellem regionale, nationale og europæiske innovationsmidler målrettet SMV? Kan de regionale midler anvendes mere strategisk, fx som løftestang til nationale og EU-midler?