SSP samarbejdet

Skole

Sociale myndigheder

Politi

OBJEKTIV

PRÆVENTION

Eksempler:

Lys i Øregårdsparken

DSB vagter på S-togs stationer.

Gadeplansprojekter ect.

SUBJEKTIV PRÆVENTION

Arbejdet med erkendelser,

refleksion og meninger.

Social kapital

Generel indsats

Specifik indsats

Individorienteret indsats

Hvad er social kapital?

• Den centrale præmis indenfor teorierne om social kapital er, at sociale netværk har værdi.

• Den sociale kapital er et udtryk for en sammenhængskraft i fx nationer, samfund, organisationer, grupper og familier; ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed.

• Vi arbejder altså med social kapital fordi det er en produktiv kraft der er opbyggende i forhold til tillid, gensidighed og tryghed. At man har det godt med andre.

Kilde: Rådgivende sociologer.dk

Hvordan måler vi hvor godt det danske samfund er?

Fredeligt og lykkeligt …hvorfor?

DELTAGELSE

- specielt i

konfliktsituationer

HJÆLP

- fra en støttende

kammeratskabsgruppe

TILLID

- gensidig og grundlæggende

INGEN

MOBNING/VOLD

&

LYKKE

MODERNE UNGDOMSLIV

Moderne Ungdomsliv

• Fælles : Komplekst – kontingent – fyldt med valg

• Dette indebærer en ungdomskultur, der ikke kan læne sig op ad

traditionerne, skal vælge blandt mange valg, med frygt for at vælge forkert

og som kan være sikker på forandring.

Moderne Ungdomsliv

• Unge må i dag ”skabe” sig selv, være iscenesættende for at blive hørt i en

støjende og omskiftelig verden.

• De unge har i langt højere grad end tidligere deres egen individualistiske

handleplan.

• De unge tillægger ikke fællesskabet den samme betydning og kommunikerer

ofte alene over fx digitale medier.

Moderne ungdomsliv i Gentofte

Det generelle billede:

• De unge i Gentofte har det generelt godt.

• Nogle grupper af unge er selvfølgelig mere udsatte end andre men fordelingen svarer ca. til landsgennemsnittet.

- Ca. 5% særligt udsatte og kræver behandling.

- Ca. 10% udsatte (Gråzone unge, 1. gangs kriminelle, m.m.)

- Ca. 85% unge på normalområdet – herunder de risikovillige unge.

• De 12 til 15årige bruger kommunens grønne områder, parker, Fortet, stranden, skolegårde og fritidscentre til at ”hænge ud”.

• Det særlige ved Gentofte kommunes infrastruktur er, at rigtigt mange børn og unge i en bred aldersgruppe mødes nogle bestemte steder (op til 200 samme sted). Det er også her man fester og drikker – nogle ryger hash, ofte uden at forældrene ved noget om det.

• Ungdomsundersøgelsen indikerer at unge på normalområdet (85%) i Gentofte mere risikovillige end i andre steder af landet.

Mobning – nye dimensioner

Digitale kendetegn kan ændre mobbemønstre:

• Afstand mellem afsender og modtager

• Ingen ”helle” nogen steder

• Øget acceleration

• Offentliggørelse

Børn og unge på nettet

Jeres børns online - hverdag

• Hvor mange af jeres børn har en profil på nettet?

• Ved I hvor de har profile(r)?

• Hvor mange sender mere end 20 sms’er om dagen?

Fakta er at:

• Af de 12- 18 årige bruger 97% internettet dagligt

• 20% har pc på deres eget værelse

• 86% af de har en profil på nettet

• 86% af de adspurgte børn bruger messenger dagligt

• 30% bruger ikke private settings på deres profil

• 5,8% har oplevet at mødes med nogen de ikke kendte og har haft ubehagelige seksuelle oplevelser (Red barnet 2008)

• 95% har mobil

• 47% har mere end 50 telefonnumre på listen

(Mediapro undersøgelse 2009)

Hvad er det gode ved at chatte* iflg. børn og unge?

• At holde kontakt med mine venner

• At folk ved, hvem jeg er – kan gå ind og se, hvem jeg er

• Vise min profil – vise hvem jeg er

• Jeg kan få venner hurtigere” (tilflytter)

• Jeg er ikke så genert på chatten

• Større mulighed for at få kærester

• Det er billigere end mobilen

*Chat er her fællesbetegnelse for både MSN og netmødesteder

Kilde: AMOK stikprøve-undersøgelse om børn og unges

chattrafik, 2006

MODERNE UNGDOMSLIV

ONLINE

Problemer med andre børn…

• 4 ud af 10 børn og unge har haft voldsomme negative

chatoplevelser med andre børn som afsender.

• Flest negative oplevelser i relationen til andre børn og unge

• 23% af de adspurgte har oplevet chatchikane som en del af mobning

eller konflikt med klasse- og skolekammerater

• Kilde: AMOK stikprøve undersøgelse om børn og unges chattrafik 2008

Brug for voksne i børns sociale liv online

• Vi må ikke have berøringsangst

• Mediet er kun et værktøj - det handler om sociale værdier

• Dialog virker bedre end forbud

Forældreråd – forslag til dialog :

• Spørg til dit barns yndlingshjemmesider

• Spørg om du må se en af dit barns profiler.

• Snak om profilbilleder - hvad er det for signaler, man sender.

• Snak om personlige oplysninger, hvorfor man ikke skal give sit eget

eller sine kammeraters mail eller mobilnummer til andre.

• Spørg til dit barns oplevelser med trusler og mobning online: Snak

om forskel på tale og skrift - det skrevne ord kan virke hårdere, og

det er lettere at misforstå hinanden på skrift.

Alkohol – en del af 6. 7.klasse?

Alkohol – en del af 8.klasse?

Hjerneforsker Peter Lund Madsen

Har til Uge-40 kampagnen talt med Journalist Stine Reesen og siger bl.a.

"Hvis der kom nogen nu og havde opfundet alkohol, så ville det aldrig blive tilladt - er du

sindssyg, det ville aldrig blive tilladt i to sekunder,"

Alkohol.

Seniorkonsulent Kit Broholm citeres af Ritzau for følgende:

Unge styrer alkohol dårligt

Mange får deres alkoholdebut i 12-13 års alderen. Det er længe før deres hjerner er

færdigudviklede. Børn i deres alder er slet ikke klar i deres hjerner til alkohol. De tåler slet

ikke den hæmning af hjernefunktionen som alkohol giver.

Alkohol hæmmer hjernens selvkontrol som sidder i hjernens pandelapper. Men netop

pandelapperne er først udviklet i 18-20 års alderen, så når hjernen i forvejen er dårligt rustet

til at klare selvkontrol og risikovurdering kommer de unge nemt galt af sted når de indtager

alkohol.

Alkohol i børn og unges liv

• Børn og unge der drikker omkring det 12 år har ofte mange problemer med venner og generelt sociale

problemer.

• Børn og unge har mange farlige og negative oplevelser i forbindelse med at de drikker

• Unge der drikker meget, ryger også ofte mere – i denne gruppe finder man også dem der eksperimenterer

med stoffer

• Uønsket samleje

• Kommer ofte i slagsmål

• Børn og unge der ikke trives i skolen, har større risiko for at få et stort forbrug af alkohol

• Forældrenes holdning til alkoholdebut har stor indvirkning på de unges normer og vaner og dermed hvornår

de starter.

Kilde: Sundhedsstyrelsen 2005

Ungdomsundersøgelsen Gentofte (2004)

• Hvor gammel var du, da du blev fuld første gang? Fordelt på køn. N=707.

5%

13%

30% 31%

16%

5%7%

20%

26%

32%

10%

5%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år

Piger

Drenge

Normativ spejling – sociale overdrivelser

• Sociale overdrivelse: Man tror at der er flere, der mener eller gør ting, end

det faktisk er tilfældet

• Dette medfører at den unge for at være en del af fællesskabet, mener at

skulle leve op til nogle forventninger til det, de tror er den accepterende

adfærd.

• Konsekvensen bliver, at vi som mennesker lever en for os selv og andre

mere risikabel dagligdag og tilværelse end tilfældet ville være, hvis vi var

bedre til at pejle andres forventninger og holdninger

Normativ spejling – sociale overdrivelser

• Når de sociale overdrivelser mindskes sker der tillige det, at omfanget og

hyppigheden af mange forskellige former for risikoadfærd også mindskes

Alkohol.

Ifølge Professor Flemming Balvigs opsigtsvækkende undersøgelser af unge har det vist sig,

at unge fejlagtigt tror, at andre unge er vildere og drikker mere alkohol, end de i virkeligheden

gør.

Og den adfærd optager de unge herefter selv, da de føler, at der er en forventning til dem fra

”flertallet” om at leve op til ”normalen”.

Alkohol.

Norsk undersøgelse (Agneta Tinnfält) omkring hvad der har indflydelse på unge psykiske

sundhed viser at:

• Unge på 15 og 16 år i højere grad udtrykker at de har behov for deres forældres

indblanding end 13årige. 13årige tager i højere grad deres forældre for givet

• At forældrene ikke er klar over, hvor meget de betyder for deres børn - også i 15års

alderen

• Unge udtrykker, at de har behov for kontinuitet, opmærksomhed og tilgængelighed hos

deres forældre

• At unge har brug for, at man spørger dem direkte om hvordan de har det – også selvom

der ikke bliver svaret

Alkohol

Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om,

hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores skole.

Pige 1.g.

Dansk forskning af Professor Peter Gundelach og Margarethe Järvinen viser at :

Stik modsat opfattelsen hos både forældre og unge, så har regler for genstandsgrænser og

hjemkomsttider en effekt, der skubber de unge i retning af en moderat alkoholkultur og væk

fra overdreven druk…..

Forældres dilemma

• Mange forældre føler, at de er i et dilemma, når det gælder aftaler/regler med deres

unge om alkohol. På den ene side ønsker man ikke at afskære sin unge fra at tage til

fester med vennerne og på den måde fjerne dem fra socialt samvær.

• På den anden side bekymrer det mange forældre, om deres unge kan håndtere aftalerne

hjemmefra til festerne.

Alkohol

Samtidig viser forskning også at:

• Forældre er de vigtigste personer for unge mellem 12 og 18 år.

• Unge med aftaler hjemmefra om eksempelvis hjemkomsttidspunkter og holdning om

ingen alkohol, har et væsentligt mindre forbrug end unge uden grænser hjemmefra.

Voksne sætter normen derfor er det vigtigt:

• At man er interesseret i sit barn og andre børns færden og interesser.

• At man er medlevende og viser respekt for sit eget og andre børn.

• At man sørger for at børnene får opbygget en bred forståelse af deres eget ansvar, når det gælder vedligeholdelse og udvikling af gode relationer.

• Stil spørgsmål og forsøg at forstå hvad der optager jeres barn.

• At i bekræfter jeres børn i at deres interesser og oplevelser er betydningsfulde.

• Lær jeres barn at identificere og udtrykke følelser.

• Lær jeres børn at det er tilladt at være uenige og at konflikter kan løses igennem samtale.

Det positive forældresyn

Forældre er en ressource

Reager hvis I får viden om at nogen ikke trives

Lav aktiviteter på tværs af klasserne og deltag

Tænk over hvordan I taler om de andre elever. Udstil ikke enkelte elever.

Tak for i aften!

Pernille Ødegaard Skovsted

SSP konsulent

Telefon 40 53 30 06

Mail: pede@gentofte.dk

www.gentofte.dk