Lars Agersnap Larsen

REFORMATIONENS VUGGE I VIBORG UDGRAVNINGER AF DEN MIDDELALDERLIGE SCT. HANS KIRKE OG KIRKEGÅRD

• Nytorv rummede i middelalderen Sct. Hans kirke og Kirkegård.

• Sct. Hans Kirke nævnes første gang 1274, som ”s. Hannnszkircke”

• Sct. Hans kirke og Viborg blev 1526 centrum for reformationen i Danmark.

• Sct. Hans Kirke blev nedlagt 1529, da byens borgere fik tilladelse til at benytte byens grå- og sortebrødrekirker som sognekirker og nedbryde byens 12 sognekirker.

• Kirken nedrives, men tårnet med stormklokken blev stående yderligere 55 år. I denne periode opføres et ukendt antal bygninger på den tidligere kirkegård.

• I 1584 nedrives tårnet og husene på den tidligere kirkegård, da pladsen skulle anvendes til hyldning af prins Christian, den senere kong Christian 4.

• Efterfølgende anvendes pladsen som akseltorv, senere kaldet Nytorv.

• De jorddækkede ruiner af Sct. Hans Kirke blev fredet i 1984.

Prøvegravningeri marts og juni 2014

Vurdering af arkæologiske interesser i forhold til anlægsprojektet

Undersøgelser

SkeletmaterialetAntropologiske undersøgelser ved ADBOU, Antropologisk Afdeling, SDU. Materialet vil indgå i projektet TheCityDwellers ved ADBOU samt Cultural Heritage and Archaeometric Research Team, SDU i samarbejde med bl.a Viborg Museum. Projektet har to hovedformål:

- Det første består i skabelsen af et kort over (Vest) Danmark med angivelse af de lokale koncentrationer af bio-tilgængelige sporstoffer.

- Det andet er at analysere konsekvenser af migration på sygeligheden og dødeligheden I det middelalderlige Viborg på baggrund af skeletter udgravet på de mange nedlagte kirkegårde fra Viborgs middelalder.

Datering af kirkegårdenC14-datering af udvalgte sekvenser af skeletter. Indledningsvis indsendes prøver til måling for stabilisotoper (delta13C og delta15N). Hvis delta15N ligger omkring 8,8 promille, så har individet formodentlig ikke spist ferskvandsfisk, men ligger det på 12 eller over, så har det muligvis spist ferskvandsfisk, hvormed reservoireffekten vil give en ikke-kendt fejlkilde i dateringen. Sidstnævnte skeletter ønskes fravalgt inden de evt. sendes til den mere omkostningstunge C14-datering.

Datering af brønd og stolpebygget konstruktion på kirkegårdenFloteringsprøver udtaget, og egnet materiale sendes til C14-datering.

Analyse af håndværksaffald på kirkegårdenMaterialet omfatter talrige smeltedråber af kobberlegering, større klatter, som antages at være bly, stykker som formodes at være jernslagger samt helt eller delvist smeltede fragmenter af ler

Kirken set fra nordvest

Skib og kor har været ca. 26 m langt med 10 m bredt skib og et ca. 9 m bredt kor uden apsis. De sandsynligvis senmiddelalderlige ændringer var hvælvpiller til to hvælv i skibet, mulige hvælvpiller til et hvælv i koret, samt et ca. 5x8 m stort tårn.

Nordvesthjørne af skibSydvesthjørne af skib

Nordvesthjørne af skib - snit

Spor af nedbrudte hvælvpiller i vestenden af skibet.

Fundament til tårnet

Fundament til skibet

Stolpehuller med stolpespor

Begravelser

Indrestøttepiller?

Plan af udgravning 2015.

Planerne er omtrentlig i samme målestok.

Plan af Chr. Gullev 1886 på baggrund af hans iagttagelser 1832, hvor fundamenterne blev fremdraget ved omlægning af torvebelægningen.

Gullevs tegning viser både skib og kor, samt sideskib og kapel mod syd og et tårn mod vest.

Skibet angives som 27 m langt og kun 6,5 m bredt.

Kirke Areal - indvendig mål

Sct. Mathias 175 m2

Sct. Mikkels 150 m2

Sortebrødre Klosterkirke 380 m2

Gråbrødre Klosterkirke 270 m2

Sct. Hans 155 m2

Udvalgte kirker fra Viborg, hvor data tillader forholdsvis præcise beregninger af arealet.

Tak