Billigt hotel i Viborg

Slagelse som uddannelsesby- udfordringer og muligheder

Side �


Indhold

Forord ..................................................................................... 5Indledning ............................................................................... 6Resume af rapportens forslag til nye initiativer ............................. 7Vi indtænker uddannelse ........................................................... 9Forpligtende samarbejde ........................................................... 9Uddannelsesbilledet i Slagelse Kommune ..................................... 10 Uddannelsestilbuddene ..................................................... 10 Efter- og videreuddannelse ................................................ 12 Uddannelsesniveauet ........................................................ 12 Arbejdskraft og bosætning i Slagelse Kommune .................... 14 Erhvervslivets efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft ........ 15 Nye arbejdspladser og uddannelser i Slagelse ...................... 15 Spørgeskemaundersøgelse om Slagelse som uddannelsesby .. 15 VisionCamp ..................................................................... 17Styrker, svagheder, trusler og muligheder for Slagelse som uddannelsesby ................................................. 17Indsatser der kan styrke Slagelse som uddannelsesby ................... 19Kommunikation og dialog .......................................................... 20 Uddannelsesportal ............................................................ 20 Uddannelsesmesse ........................................................... 21 Mere dialog med de studerende .......................................... 21Studiemiljø .............................................................................. 21 Studenterhus og sociale arrangementer ............................... 21 Studenterrådgivning ......................................................... 22 Læsesal .......................................................................... 22 Ungdomsboliger og kollegier .............................................. 22 Studiejob ........................................................................ 2� Praktikpladser .................................................................. 2� Sommerskole ................................................................... 2� Kultur-, fritids- og naturtilbud ............................................ 24Nye uddannelser og læringsmiljøer ............................................. 24 Læring gennem praksis ..................................................... 24 Voksenpædagogik ............................................................ 25 Virtuel campus og uddannelseshotel ................................... 25 Partnerskabsforløb ............................................................ 26 Sundhedsuddannelser ....................................................... 26 Slagelse som pædagogisk eksperimentarium ........................ 27 International dimension..................................................... 27Tværsektorielt og -fagligt samarbejde ......................................... 28 Uddannelsesråd ............................................................... 28 Samarbejde mellem uddannelsesvejledere ........................... 28 Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv .. 28 Uddannelsespris ............................................................... 29Den videre proces..................................................................... 29

Side 4


Side 5


Forord

Slagelse Kommune har en målsætning om at blive regionens førende videns-by. Det er et ambitiøst mål, men vi er godt på vej, og med dette idekatalog til indsatser, der kan styrke Slagelse som uddannelsesby, er der skabt et godt grundlag for, at kommunen, udannelsesinstitutionerne og erhvervslivet i fæl-lesskab kan løfte opgaven.

Slagelse Kommune har på mange fronter indtænkt uddannelsesområdet i de politikker, der er udarbejdet i de sidste par år. Det er for at sikre, at vi på mange områder kan sætte ind og løfte uddannelsesniveauet til glæde for alle. Det er nødvendigt med en strategisk indsats, hvis vi skal leve op til de landspolitiske målsætninger på uddannelsesområdet. Derfor binder vi ind-satserne sammen i vores politikker og skaber en rød tråd mellem uddannelsesinitiativerne.

Det tætte og gode samarbejde mellem kommunen, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet er afgørende for, at vi kan styrke Slagelse som uddannelsesby. Det er mit håb, at dette idekatalog kan være et godt inspirationsmateriale til at sætte yderligere fokus på vores fælles styrker. Formålet med denne rapport og dens idékatalog er netop, at en række af forslagene kan iværksættes ved fælles kraft og andre kan igangsættes af uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og kommunen selv.

På konferencen ”Slagelse som uddannelseby” den 28. april 2009 vil ideerne blive drøftet, der vil måske komme nye til, og der vil forhåbentligt også komme gode forslag til, hvorledes vi bedst gør dem til virkelighed. Det er mit håb, at denne rapport sammen med resultaterne fra konferencen den 28. april kan danne grundlag for en række konstruktive initiativer, der kan styrke Slagelse som ud-dannelseby nu og i fremtiden.

Lis TriblerBorgmester

Side 6


Indledning

Slagelse er en af regionens største uddannelsesbyer med cirka 6000 studerende. Slagelse er også en international uddannelsesby med stude-rende fra hele verden. Slagelse Kommune har igennem mange år arbejdet med at udbygge byens profil som en af regionens foretrukne uddannelses-byer.

Der er søsat et ambitiøst projekt mellem kommunen og Korsør Produktions-højskole, Selandia, Social- og Sundhedsskolen Vestsjælland, Slagelse Gym-nasium, Syddansk Universitet, University College Sjælland og VUC Vestsjæl-land Syd, der fokuserer på, hvordan Slagelse kan blive en endnu mere attrak-tiv uddannelsesby. Projektet indgår i kommunens strategiplan for 2009 under fokusområdet vækst og vision. De strategiske mål for fokusområdet er:• Slagelse er toneangivende i det regionale og i det kommunale landskab indenfor uddannelses- og erhvervsområdet• Slagelse er kendetegnet ved at være en professionel samarbejds partner for borgere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner

Der skal være tydelige mål for udviklingen af uddannelsesområdet i Slagelse, og den fortsatte posi-tive udvikling skal ske i samarbejde med kommunen, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet.

Projektet tog afsæt i ”Skolesamarbejdsgruppen” om at opfylde de politiske målsætninger om, at 95 % af en ungdomsårgang får en uddannelse, og 50 % af en årgang videreuddanner sig på de videre-gående uddannelser. Der var et ønske i ”Skolesamarbejdsgruppen” om at styrke og koordinere ud-dannelsesindsatserne med kommunens politikker og strategier, således at uddannelseseffekten blev større.

Der blev afholdt en indledende workshop for alle uddannelsesinstitutioner i september 2008. Del-tagerne på workshoppen var sammensat på en måde, så uddannelsesområdet blev belyst fra flere vinkler. Uddannelsesinstitutioner på alle niveauer var repræsenteret sammen med repræsentanter fra Slagelse Kommune.

Oplægget er blevet til fra september 2008 til april 2009. Oplægget præsenterer konkrete og ny-tænkende indsatser til, hvordan Slagelse som uddannelsesby udvikler sig endnu mere i tråd med uddannelsesinstitutionernes, kommunens, erhvervslivets og de studerendes ønsker. Initiativet skal ses i sammenhæng med Region Sjællands strategi for læring og ungdomsuddannelsespolitik, Sla-gelse Kommunes Erhvervspolitik 2008-2011 og Planstrategien 2009, der har indsatsområdet - Sla-gelse som førende regional vidensby og fokus på livslang læring.

Uddannelsesinstitutionerne arbejder alle målrettet for at fastholde og udvikle nye uddannelser til gavn for de studerende og hele regionen. De arbejder med at skabe attraktive uddannelsestilbud til alle unge uanset baggrund og forudsætninger, nye efteruddannelsestilbud set i forhold til livslang læring, elearning og ikke mindst internationalt udsyn.

Side 7


Resumé af rapportens forslag til nye initiativer

Slagelse som uddannelsesby har en række styrker, men også en række uddannelsesmæssige udfordringer. Det er denne kombination af styrker og udfordringer, som oplægget sætter fokus på. Der er arbejdet med at skabe de bedste kombinationer, og det har givet sig udslag i en række nye forslag til uddannelsesinitiativer.

Oplægget har taget afsæt i en række data om uddannelsesniveauet i Sla-gelse, input fra fokusgruppeinterview med unge, input fra konferencen den 1. september 2008, input fra de unge på VisionCamp samt en spørgeske-maundersøgelse blandt medarbejdere på uddannelsesinstitutionerne. Ud fra dette er der opstillet fire temaer med en lang række forslag til nye initiativer.

Kommunikation og dialogKonklusionen på konferencen den 1. september 2008 og en pointe fra Visi-onCamp er, at Slagelse som uddannelsesby i højere grad kan markedsføre de mange uddannelser, byen og alle mulighederne i kommunen som en samlet en-hed. Der er forslag om følgende initiativer:• Udarbejdelse af uddannelsesportal, hvor de unge kan finde oplysnin- ger om alle uddannelsestilbud i kommunen samt om øvrige tilbud som fx kultur, fritid og boligtilbud• Udarbejdelse af målrettet velkomstpakke til studerende• Fælles uddannelsesevent mellem uddannelsesinstitutionerne og byen, så alle de mangfoldige tilbud præsenteres

StudiemiljøEt stort ønske fra de unge er at skabe et mere sammenhængende studiemiljø, der sætter fokus på tværfagligheden og skaber mulighed for miljøer, der tilgodeser både læsning/opgaveskrivning og sociale arrangementer. Derfor er der forslag om følgende initiativer:• Studenterhuset skal spille en mere aktiv rolle og være med til at skabe rum for tvær- faglige aktiviteter• Studenterrådgivning hvor de unge kan søge råd og vejledning og samtidig være med til at skabe et bedre studiemiljø for den enkelte og for grupper• En boliggaranti for nye studerende• Bedre muligheder for at få et studiejob og skabelse af flere praktikpladser• Læsesal for studerende, hvor de kan mødes og forberede sig både enkeltvis og i grupper• Sommerskole for studerende, der gerne vil lære mere og for kommende/nye studerende, der gerne vil have et bedre indblik i den valgte uddannelsesretning

Nye uddannelser og læringsmiljøerSlagelse er præget af en uddannelsesmæssig mangfoldighed, og denne mangfoldighed skal vide-reudvikles, så der kan skabes nye uddannelser, og flere unge kan tiltrækkes og fastholdes. Initiati-verne til det kan bl.a. være:• Fokus på voksenuddannelsesområdet, da der er en stor ekspertise i Slagelse • En række af uddannelsesinstitutionerne er langt fremme med e-learning og det skal udnyttes til at skabe flere internationale relationer og nye virtuelle såvel som fysiske mødemuligheder for fjernstuderende• Tænketank mellem Slagelse Kommune, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet, der

Side 8


har til opgave at identificere kompetencebehov på tværs af brancher og virksomheder og udvikle partnerskabsaftaler• Nye sundhedsuddannelser• Et pædagogisk eksperimentarium/praktik, hvor ældre studerende kan afprøve faglige og pædagogiske ideer under supervision af erfarne undervisere

Tværsektorielt og –fagligt samarbejdeEn af styrkerne er det tætte samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommunen. Denne styrke kan fremadrettet bruges til at: • Oprette et uddannelsesråd for at øge den gensidige videns- og videudveksling endnu mere• Oprette netværk for alle uddannelsesvejledere, så kendskabet til hinandens uddannelsesområder øges til gavn for de studerende• Skabe et endnu tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv om bl.a. brobygningsforløb og efteruddannelse af medarbejdere• Oprette en udannelsespris for at sætte fokus på de gode uddannelses-

initiativer, som medarbejdere og de studerende er fælles om at skabe

Side 9


Vi indtænker uddannelse

Uddannelse skal ikke ses som en isoleret størrelse, men indtænkes i de kommunale politikker og strategier, således at udviklingen fremmes bedst muligt på mange fronter.

Et af erhvervspolitikkens fokusområder er Slagelse som den førende re-gionale vidensby. Det betyder, at der skal skabes et attraktivt og regionalt konkurrencedygtigt centrum for efter- og videreuddannelse i Slagelse. Når unge fra hele regionen er færdiguddannede i Slagelse, skal der kunne tilby-des dem spændende og udfordrende job i Slagelses mangfoldige erhvervs-liv.

Et af kulturpolitikkens fokusområder er at opbygge et kunstfagligt uddan-nelsesmiljø inden for alle former for kunst og kultur. Der skal opbygges elite-uddannelser på kulturområdet. Den skal omfatte nye studieretninger i gym-nasialt regi, kunstuddannelser på akademiniveau samt overbygningsfag på universitetsniveau.

Sundhedspolitikken sætter også fokus på borgerens uddannelsesbaggrund, der har en betydning for sundhedstilstanden i kommunen. Det er kendt, at et lavt uddannelsesniveau ofte giver udslag i en ringere sundhedstilstand hos borgerne. Målet er at etablere uddannelses- og forskningsmiljøer i kommunen med henblik på at supplere kommunens egne kompetencer og udvikle nye evidensbase-rede sundhedstilbud på et højt fagligt niveau.

Handicappolitikken ønsker at styrke de handicappedes muligheder for at få en uddannelse på deres vilkår.

Der er en klar sammenhæng i de forskellige politikker, om at styrke uddannelsesområdet og øge mangfoldigheden af uddannelser. Derfor er der taget udgangspunkt i politikkerne i arbejdsgruppens arbejde for at sikre, at der er fokus på de ønskede tilstande. Arbejdsgruppen har på den baggrund udarbejdet en række forslag til indsatser, der skal styrke hele uddannelsesområdet.

Moderne og progressive uddannelsesinstitutioner skal være varemærket for Slagelse som uddan-nelsesby. Målet er, at nye uddannelsesinstitutioner skal etablere sig, da det er en vigtig brik i at skaffe uddannelser til de unge. Et varieret udbud af uddannelser er med til at tiltrække og fastholde de unge. Evnen til at fastholde, tiltrække og udbygge uddannelsesinstitutionerne, er således afgø-rende for, at studerende og undervisningskræfter vil søge til byen. På Sjælland skal Slagelse være de unges foretrukne uddannelsesby udenfor hovedstadsområdet. Dette sker ved, at kommunen, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet samarbejder målrettet for at fremme Slagelse som ud-dannelsesby.

Forpligtende samarbejde

Slagelse Kommune er en central aktør, og kommunen har fokus på uddannelsesområdet, fordi det spiller en stadig større samfundsmæssig rolle. Det øgede behov for viden til at skabe udvikling og vækst i regionen og kommunen er en af de centrale udfordringer, hvor uddannelsesområdet kan spille en central rolle. Den stigende efterspørgsel efter videnstunge uddannelser betyder bl.a., at både den private og offentlige sektor i højere grad end tidligere vil efterspørge arbejdskraft med længerevarende uddannelser. Dertil kommer, at vi vil opleve et fald i den samlede arbejdsstyrke i

Side 10


takt med, at de ældre årgange forlader arbejdsmarkedet. Det er derfor nødvendigt, at flere unge tager en længerevarende uddannelse, at flere gennemfører deres uddannelse, og at befolkningens viden og kvalifika-tioner løbende videreudvikles.

Slagelse Kommune vil medvirke til at skabe rammerne for, at der til sta-dighed kan sikres vækst og udvikling af uddannelser i området til gavn for både den private og offentlige sektor. Styrkelsen af Slagelse som ud-dannelsesby kan kun succesfuldt gennemføres i et samarbejde mellem ud-dannelsesinstitutionerne, Studievalg, Ungdommens Uddannelsesvejledning, erhvervslivet og kommunen.

Uddannelsesinstitutionernes primære opgave er at skabe tidssvarende ud-dannelser, som matcher udviklingen i samfundet og dermed arbejdskraftef-terspørgslen. Uddannelsesinstitutionerne skal samarbejde om at præsentere uddannelserne på en sammenhængende måde, således at de unge oplever sammenhæng og helhed i uddannelsestilbuddene.

Både de offentlige og private virksomheder skal være med til at sikre, at de nyuddannede unge bliver i Slagelse Kommune. Derfor skal der være fokus både på studiejobs og fastholdelse efter endt uddannelse, således at de ikke behøver søge beskæftigelse i fx hovedstads-området. Virksomhederne skal være indstillet på at samarbejde med uddannelsesinstitutionerne fra folkeskolen til videregående uddannelser om fx virksomhedsbesøg, praktikbesøg/pladser og studie-jobs.

Slagelse Kommunes vigtigste forpligtigelse er at sikre, at eleverne tilvejebringes den nødvendige viden i folkeskolen, så de kan begå sig videre i uddannelsessystemet. Herudover skal folkeskolen motivere eleverne til at videreuddanne sig. Det er et slutmål for folkeskolens arbejde, at de unge er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kræver bl.a. et tæt samarbejde mellem folke-skolerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Ungdomsuddannelse til Alle (UTA). Endvidere har Slagelse Kommune ansvaret for at sikre, at rammebetingelserne for uddannelsesområdet er i orden med fx fysisk planlægning, boligforhold, infrastruktur og fritids- og kulturelle tilbud.

Uddannelsesbilledet i Slagelse Kommune

Hvilke indsatser, der skal satses på i Slagelse, afhænger af, hvordan den aktuelle situation på ud-dannelsesområdet ser ud i forhold til rekruttering og fastholdelse af de studerende. Dette vil blive gennemgået i dette afsnit.

UddannelsestilbuddeneI Slagelse er en stor del af uddannelsesområdet samlet i vestbyen. Området omfatter omkring 5000 studerende. Et stærkt og veludbygget campusmiljø er til fordel for både de studerende, uddannel-sesinstitutionerne og kommunen. Et samlet campus lægger op til samarbejde både på det faglige og fysiske niveau. Slagelse har en unik mulighed for at profilere sig og øge samarbejdet og synergi-effekterne, når uddannelsesinstitutionerne er placeret i relativ kort afstand fra hinanden.

I Slagelse Kommune findes uddannelsesinstitutioner, som tilbyder ungdomsuddannelser, videregå-ende uddannelser, kursusvirksomhed, folkeoplysning, efteruddannelse og skræddersyede uddannel-ser. Uddannelsestilbuddene er fordelt på følgende uddannelsessteder:• Erhvervsrettede uddannelser, repræsenteret gennem uddan-

Side 11


nelsesstedet Selandia CEU, hvor der både tilbydes erhvervsret- tet grunduddannelse samt efter/videreuddannelse, Social- og Sundhedsskolen Vestsjælland samt produktionsskolerne i Korsør og Slagelse• Gymnasiale uddannelser, udbudt gennem uddannelsesstedet Sla- gelse Gymnasium, VUC Vestsjælland Syd samt Selandia CEU• Professions bacheloruddannelser, repræsenteret gennem uddannelsesstederne University College Sjælland og Syddansk Universi- tet• Bacheloruddannelser, repræsenteret gennem Syddansk universitet• Derudover er der tilbud om ikke kompetencegivende udannelse på Gerlev Idrætshøjskole, AOF Sydvest Sjælland, FOF Syd- og Vest- sjælland og LOF Slagelse.

Nedenfor er vist en grafisk fremstilling af uddannelsestilbuddene i Slagelse.

BacheloruddannelseSyddansk Universitet

� år

Professionsbachelor uddannelse

University College SjællandSyddansk Universitet

�½ år

AkademiuddannelseSelandia CEU

2 år

Erhvervsgrunduddannel-se og øvrige uddannelserSlagelse ProduktionsskoleKorsør ProduktionsskoleGerlev Idrætshøjskole

SprogcenterOplysningsforbund m.v.

VoksenuddannelseVUC Vestsjælland syd

ErhvervsuddannelseSelandia CEU

Social- og Sundhedssko-len Vestsjælland

2-4 år

HHX + HTXSelandia CEU

� år

10. skoleår

Grundskolen 1.-9. skoleår

STX + HFSlagelse GymnasiumVUC Vestsjælland Syd

2-� år

Side 12


Efter- og videreuddannelseDanmark er et af de lande, hvor flest deltager i voksen- og efteruddan-nelse, kompetenceudvikling på jobbet og folkeoplysende aktiviteter i fri-tiden1. Denne udvikling ønsker Slagelse Kommune at styrke lokalt. Livs-lang læring skal fremmes på alle de områder, hvor borgerne lærer nyt og tilegner sig nye kompetencer. Det gælder i uddannelserne, i arbejdslivet, i folkeoplysningen og i forenings- og fritidslivet. Slagelse står stærkt på voksen- og efteruddannelsesområdet, hvor mange af uddannelsesinstitu-tionerne tilbyder efteruddannelse af høj kvalitet til alle på arbejdsmarkedet, der matcher behovene, og som også har særligt fokus på de kortest uddan-nedes behov for efteruddannelse.

Et af initiativerne til at styrke efteruddannelsesområdet er Uddannelsesråd-givning Vestsjælland, som er et samarbejde mellem Selandia CEU, EUC Ring-sted, Social- og Sundhedsskolen Vestsjælland og VUC Vestsjælland Syd. For-målet er at skabe en indgang til voksen uddannelsessystemet, for at gøre det enklere for virksomhederne at få adgang til efteruddannelse.

Livslang læring er et fælles ansvar, hvorfor kommunen også går forrest i forbin-delse med at tilbyde medarbejdere løbende efteruddannelse. Det er netop med til at styrke den en-keltes kompetencer og kommunens samlede udvikling og service overfor borgerne.

Uddannelsesniveauet Det er Slagelse Kommunes mål, at kommunens borgeres uddannelsesniveau skal løftes, således at kommunen bliver mere konkurrencedygtig. Uddannelsesområdet er et afgørende element i videns-samfundet, og et højere uddannelsesniveau vil på længere sigt have positiv indflydelse på uddan-nelse, tilflytning og erhvervsudvikling.

Sammenlignet med Øst-danmark, så ses det tydeligt, at uddannel-sesniveauet er lavt med fokus på grundskolen og de erhvervsfaglige ud-dannelser. Det er også forholdsvis få, der har en gymnasial uddannelse. Slagelse Kommune er blandt de kommuner, hvor den potentielle arbejds-kraft har det laveste ud-dannelsesniveau. Et lavt uddannelsesniveau vil ofte også betyde, at disse bor-gere er mest udsatte for

ledighed. Slagelse Kommune har forholdsvis mange ufaglærte i arbejdsstyrken, som det generelt er vanskeligere at matche til virksomhedernes behov for arbejdskraft. Der er ingen forskel på andelen af kvinder og mænd, som har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Forskellen opstår først, når der er tale om højere uddannelsesniveauer.

� Danmarksstrategiforlivslanglæring,2007

37,6

29,8

6,1

10,4

36,8

31,2

4,8 4,9

11,412,7

0,82,2 2,5

8,6

G rundskolen

G ymn asi

a lE rhve rv sfa

g ligKort v

ideregå ende

M ellem lan

vide reg

å. .

B achelo

rLa ng V ide reg

ående

B efo lkn in g en 15-64 år efter h ø jeste fu ld fø rte u d d an n else 2007

S lage lse Ø stdanmark

Side 1�


Alle prognoser på uddannelsesområdet skabes i en model, hvor man indregner bl.a. hidtidig uddannelsesadfærd blandt unge i et område kombineret med aktuel virkelighed. Og når man bruger denne progno-semodel for de unge som i 2006 blev færdige med 9. klasse ser det sort ud: kun 68,2 % af en årgang (2006) opnår at få mindst en ungdomsud-dannelse i 201�, men hele 27,7 % ender uden en kompetencegivende uddannelse. Ydermere er det kun 2�,5 % af en årgang (2006), der får en videregående uddannelse, mens der for hele Danmark er �0,1 %2. Det lave uddannelsesniveau har ikke ændret sig meget i gennem de seneste mange år, men som det fremgår af nedenstående grafer, synes der at være en positiv tendens i forhold til øget søgning på indgangen til ungdomsud-dannelserne i år. Om dette er en enlig svale eller om det er en udvikling, der fortsætter vil fremtiden vise. Alle undersøgelser viser, at når de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, er det langt mere sandsynligt, at de siden får yderligere uddannelse. Som det fremgår af nedenstående figur har Slagelse Kommunes unge, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, samme uddannelsesmønstre som andre unge i Region Sjælland og resten af Danmark. Som det ses af de aktuelle tal for tilmeldinger til ungdomsuddannelserne, så er der en stigning i antallet af unge i 9. klasse, der vælger 10. Klasse. Gymnasie-

2 Model for forventet uddannelsesadfærd: en ungdomsårgangs uddannelsesniveau et bestemt år i fremtiden kan beregnes ved, at den pågældende årgangs uddannelsesniveau fremskrives for hvert år ud fra antagelsen om, at uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden efter afsluttet 9. klasse vil være som ved fremskrivningens start. Fremskrivningen gøres med den såkaldte profilmodel. Profilmodellen 2006 viser således, hvordan den ungdomsår-gang, som afsluttede 9. klasse i 2006, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessy-ste-met og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i 2006

0

5

10

15

20

25

�0

�5

40

45

pro

cent

Uoply

st/u

kendt

Ikke k

om

pete

nce

giv

ende u

dd.

Gym

nasi

ale

uddannels

er

Erh

verv

sfaglig

e u

ddannels

er

Kort

e v

idere

gående u

ddannels

er

Melle

mla

nge v

idere

gående u

ddannels

er

Lange v

idere

gående u

ddannels

er

Overgang til uddannelse 15 måneder efter fuldført gymnasial uddannelse

SlagelseRegion SjællandDanmark

Side 14


procenten er konstant og erhvervsuddannelsesprocenten er faldende, hvilket kan hænge sammen med usikkerheden omkring jobmulighe-derne.

Tallene for 10. klasse er værd at bemærke, da tilslutningen til de gymnasiale uddannel-ser nærmer sig de na-tionale tal, der i 2008 var 60,7 %. Tilslut-ningen i erhvervsud-dannelserne er kraftigt reduceret.

Arbejdskraft og bosætning i Slagelse KommuneSlagelse Kommune er Danmarks 16. største kommune med et samlet befolkningsgrundlag på 77.457 borgere i 2007. Befolkningsgrundlaget er i vækst, da der er tale om et attraktivt bosæt-ningsområde. Arbejdsstyrken var i 2007 på �8.496 personer. Igennem de sidste 7 år er der kommet 1.726 flere personer i arbejdsstyrken, hvoraf de 787 er kommet alene gennem det seneste år. På trods af denne positive udvikling er erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen fortsat lavere i Slagelse end i det samlede Østdanmark.

I årene frem forventer Slagelse Kommune en årlig nettotilvækst på ca. 500 indbyggere om året. Kommunen satser især på at tiltrække unge børnefamilier, der indgår i arbejdsstyrken. Samtidig satser kommunen på, at antallet af arbejdspladser i kommunen vokser med ca. 200 om året frem

Overgang fra grundskolen til anden uddannelse fra 9. kl.

48,7 46 46,252,4

18,523

1814,2

28 28 28,1 27,1

4,8 37,3 6

0

10

20

30

40

50

60

2006 2007 2008 2009

Proc

ent

10. klasse

Erhvervsuddannelse

Gymnasialuddannelse

Individuelt ti lrettelagtuddannelse

Andet

Side 15


til 2015. Tiltrækningen af arbejdskraft til kommunen modvirkes i nogen grad af en øget afgang fra arbejdsstyrken, idet de store årgange af æl-dre forventes at stoppe på arbejdsmarkedet, mens de nye årgange af unge er mindre.

Erhvervslivets efterspørgsel efter uddannet arbejdskraftDer er forholdsvis mange arbejdspladser inden for nærings- og nydel-sesmiddelindustrien og offentlig administration i Slagelse sammenlignet med resten af landet. Det er kendetegnende for Slagelse, at de brancher, der oplever tilbagegang, typisk har en større tilbagegang i Slagelse. Og de brancher, der har fremgang, har typisk haft en mindre fremgang end bran-chen på landsplan. Det er nogle af Slagelse Kommunes udfordringer i for-hold til arbejdskraften.

Kommunen ”låner” især arbejdskraft udefra til at besætte stil-linger, der kræver en lang videre-gående uddannelse. I alt 52,5 % af arbejdspladserne for personer med videregående uddannelse er besat af pendlere. Det er især personer med en humanistisk og naturviden-skabelig længerevarende videre-gående uddannelse, der pendler til job i kommunen�.

Nye arbejdspladser og uddannelser i SlagelseRegion Sjælland har valgt Slagelse som centrum for socialpsykiatrien og Sikringsanstalten.Herudover forventes en udbygning af det eksisterende sygehus. Samlet set forventes der etable-ret cirka 700 nye offentlige arbejdspladser i Slagelse. Disse perspektiver indebærer en målrettet indsats for at få uddannet flere til at varetage de mange job. I den sammenhæng er det vigtigt at iværksætte initiativer, der kan tiltrække flere mænd til områderne, som er traditionelle tunge kvin-defag.

Uddannelsesinstitutionerne i Slagelse bakker op om kommunens satsning på sundhed, og Univer-sity College Sjælland placerer også et stærkt campusmiljø i Slagelse. Professionsbacheloruddan-nelsen i ernæring og sundhed skal indgå i dette miljø. Social- og Sundhedsskolen Vestsjælland har i januar 2009 etableret sig i Slagelse, så det er et godt udgangspunkt for at samtænke tiltrækning af nye studerende, efteruddannelse af sundhedsmedarbejdere og de nye sundhedsarbejdspladser.

Spørgeskemaundersøgelse om Slagelse som uddannelsesbyDer er i forbindelse med udarbejdelsen af oplægget blevet gennemført en spørgeskemaundersøgel-se til medarbejdere på ni uddannelsesinstitutioner (Korsør Produktionshøjskole, Selandia CEU, Ger-lev Idrætshøjskole, Slagelse Gymnasium, Slagelse Produktionsskole, University College Sjælland,

� Beskæftigelsesplan2009forJobcenterSlagelse

26,1

70,2

26,3

68,9

2006 20 07

P en d lin g i S lag else K o m m u n e

Ande l de r re jse r for at arbe jde i S lage lse Ande l de r bor og arbe jde r i S lage lse

Side 16


Syddansk Universitet, VUC Vestsjælland Syd, Social- og Sundhedsskolen Vestsjælland), hvor af de otte har deltaget. Formålet med undersøgel-sen var at få et billede af, hvad medarbejderne synes om Slagelse som uddannelsesby samt at undersøge hvilke faktorer, der gør Slagelse til et attraktivt sted at bosætte sig. Der er indkommet �20 svar, hvor halvdelen er bosat i Slagelse Kommune, og den anden halvdel er bosat i andre kom-muner og pendler såle-des.

Medarbejderne er blevet bedt om at skrive det første, de tænker på, når de hører ordet Slagelse. Dette har givet udslag i en række udsagn,

hvoraf de fem oftest forekommende er samlet her:

• En god handelsby - Vestsjællandscentret som indkøbscenter, der tiltrækker borgere uden for byen og kommunen• Håndbold – en kommune der har satset på elitesportsgrene• En provinsby – byen har ikke en klar profil - byen lukker ned efter lukketid og få aktiviteter i gadebilledet – sociale problemer• Uddannelsesby – mange uddannelsestilbud både til unge og voksne – manglende rekla- mering for uddannelsesmulighederne• Gode transportmuligheder – central beliggenhed med motorvej og togforbindelser

Når man ser på, hvad medarbejderen har sva-ret i forhold til at an-give, hvad der har størst betydning for valg af bopæl, så er top fire: naturen boligsituationen, jobmuligheder og familie og venner. Kultur- og fri-tidstilbud samt kommu-nens serviceniveau har ikke så afgørende vægt. Børnepasningsmulighe-der har sandsynligvis den lave procent, fordi der eksisterer pasningsga-ranti. Naturmulighederne i kommunen kan med fordel synliggøres mere.

29

146

75

111

11

D it in d tryk a f S lag e lse so m u d d an n e lsesb y

M e ge t godt G odt N e utral D årlig t M e ge t dårlig t Ve d ikke

Side 17


Medar-bejder-ne angi-ver også, at kom-munen har en god beliggen-hed i for-hold til job-muligheder. Det hænger meget godt sammen med, at der er til-fredshed med

infrastrukturen, og at det endda er valgt som et af de vigtigste parametre i forhold til tilflytning. Dette kan hænge sammen med, at Slagelse Kommune er en pendlerkommuner, hvor udpendlingen er større end indpendlingen. De med-arbejdere der ikke bor i Slagelse Kommune angiver jobmulighederne, naturen og boligmulighederne som vigtige parametre, når bopælskommune skal overvejes.

VisionCampVisionCamp var et tiltag, der gav unge mellem 15 og 20 år mulighed for sammen med kommunens politikere at indgå i en dialog om fremtidens Slagelse på et møde i begyndelsen af marts. Formå-let med mødet var at skabe dialog og komme med bud på, hvordan der kan skabes et attraktivt ungemiljø i kommunen. Der er forud for mødet blevet afholdt fokusgruppeinterviews med unge fra grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Alle deres input og de gode forslag fra VisionCamp er indgået i arbejdet med at komme med indsatser til at gøre Slagelse til en endnu bedre uddannelsesby. Det de unge foreslår af initiativer i forhold til uddannelsesbyen er:• Bedre information fra kommunen målrettet til de unge – annoncerne i Søndagsavisen og lokalaviserne tiltaler ikke de unge• En uddannelsesportal hvor information om bl.a. alle uddannelser, boligforhold, fritids- og kulturmuligheder er samlet• En boliggaranti og bedre boligforhold med tidssvarende indretning• Bedre transportmuligheder fra oplandet• Fokus på fællesaktiviteter mellem uddannelserne, så der skabes et tværfagligt campus- miljø både på tværs af de studerende og lærerne• Flere studiejobs og praktikpladser gerne gennem oprettelse af en database, så de er let tilgængelige• En moderne læsesal med relevante studiebøger og IT-udstyr, der understøtter både et tværfagligt og socialt mødested for studerende

Styrker, svagheder, trusler og muligheder for Slagelse som uddannelsesby

Det er nødvendigt at sætte fokus på, hvor er vi på vej hen, og hvad kan der gøres for at optimere mulighederne for at nå visionen og målene for Slagelse som uddannelsesby. Der er en række ud-fordringer: fastholdelse af de unge i uddannelse, behov for højere uddannelsesniveau, vanskelig-heder med at fastholde og tiltrække arbejdskraft og ændringer i den teknologiske udvikling. For at

47

121

68

18

27

Hv o rd a n b e tra g te r d u k o m m u n e n s b e lig g e n h e d i fo rh o ld til jo b /jo b m u lig h e d e r

M e ge t godt G odt N e utral D årlig t M e ge t dårlig t Ve d ikke

Side 18


få et nuanceret billede af styrkerne og svaghederne for Slagelse som uddannelsesby, så har arbejdsgruppen gennemført en SWOT-analyse (Strength, Weakness, Opportunities og Threats).

På workshoppen i september blev følgende temaer identificerede:• Uddannelsestilbud – fokus på de nuværende udannelsestilbud og udviklingen af disse• Kommunen som arbejdsplads – fokus på kommunens rolle som den største arbejdsplads• Rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft – fokus på hvordan Slagelse fastholder og tiltrækker arbejdspladser, medarbejdere, studerende mv. • Sundhed og kultur – fokus på Slagelses vision om at være en sund kommune og udvikling af uddannelsesmuligheder, der understøtte dette. Samtidig fokus på at udvikle kulturud-dannelsesmuligheder• Integration – fokus på etniske danskeres mulighed for at få en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse og udvikling af uddannelsestilbud, der understøtter dette

Disse temaer er indgået i arbejdet med SWOT-analysen og udviklingen af indsatser. Med udgangs-punkt i workshoppens temaer, de indkomne input og kommunens politikker er der udarbejdet en SWOT-analyse af uddannelsesområdet. Der er fokuseret på følgende temaer:• Slagelse som uddannelsesby styrkepositioner• Slagelse som uddannelsesby svagheder• Trusler mod Slagelse som uddannelsesby• Slagelse som uddannelsesby handlings- og samarbejdsmuligheder

SWOT-analysen er sammen med uddannelsesbilledet for Slagelse Kommune grundlaget for de ind-satser, der er opstillet for at videreudvikle og styrke Slagelse som uddannelsesby. SWOT-analysen er gennemført på et overordnet niveau og vil efterfølgende bl.a. beskrive nedenstående temaer mere detaljeret:• Slagelse skal fastholde, udbygge og tiltrække uddannelser• Slagelse skal profilere sig som uddannelsesby for derved at tiltrække og fastholde studerende og undervisere• Udvikling af samarbejdet mellem byens uddannelsesinstitutioner• Udvikling af samarbejdet mellem udannelsesinstitutioner og erhvervslivet

Side 19


Slagelse som uddannelsesby

Styrker (interne) Svagheder (interne)

• Bred vifte af uddannelser herunder både ungdoms, videregående, efteruddannelser mv.• Nye uddannelser er kommet til• Kompetente undervisere• Stabil medarbejdergruppe• Godt studiemiljø • Gode fysiske rammer for både uddannelserne og boliger til de studerende• Gode kulturelle tilbud og fritidstilbud rettet mod de unge• God infrastruktur med motorvej og tog • Uddannelse til Alle• Etableret kommunalt samarbejde med Sla- gelse Erhvervsråd og erhvervsforeningerne• Etableret samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne

• Manglende profilering af byens studiemiljø og tilbud til studerende• Manglende samlet profilering af uddannelsesmulighederne• Ingen lange videregående uddannelser• Få kreative uddannelser• For få erhvervsmuligheder for nyuddannede• Lavt uddannelsesniveau i regionen• Image som provinsby• For lidt kendskab til de studerende ønsker og behov• Udpendling til job

Muligheder (eksterne) Trusler (eksterne)

• Placering af social- og sundhedsuddannelser• Udbygning af Slagelse Sygehus• Marked for efter- og videreuddannelse• IT-baseret undervisning/fjernundervisning• Internationalt samarbejde• Samarbejde med Roskilde/RUC• Samarbejde med SDU• Fokus på udvikling af nye uddannelser• Øget fokus på nye læringsmetoder• Fokus på flere tværfaglige aktiviteter i Stu- denterhuset• Etablering af flere lange videregående uddannelser• Boliggaranti• Studiejob• Se vestpå - Fyn

• Konkurrence om nye og eksisterende om uddannelsesinstitutioner• Fraflytning og lukning af eksisterende virksomheder• Konkurrence fra universitetsbyerne og deres bredere uddannelses- og studiemiljøtil- bud • Rekruttering af medarbejdere pga. al- dersprofil

Indsatser der kan styrke Slagelse som uddannelsesby

Et attraktivt uddannelsesmiljø – og det er mange ting er et vigtigt element i målsætningen om at fastholde og tiltrække studerende til uddannelserne i Slagelse Kommune. I denne del af idekata-loget er oplistet de indsatser, som arbejdsgruppen vurderer, vil have en stor effekt og kan iværk-sættes indenfor en kortsigtet tidshorisont. Indsatserne er ikke prioriteret, men opdelt i følgende temaer:• Kommunikation og dialog• Studiemiljø• Nye uddannelser og læringsmiljøer

Side 20


• Tværsektorielt og -fagligt samarbejde

Kommunikation og dialog

UddannelsesportalWorkshoppens og VisionCamps resultater viser, at der er et stort uud-nyttet markedsføringspotentiale. Slagelse som uddannelsesby skal kom-munikeres strategisk og sammenhængende. Det betyder, at kommunens hjemmeside, strategier og politikker og uddannelsesinstitutionernes infor-mationsarbejde skal udarbejdes på dette grundlag. Formålet er at brande Slagelse som uddannelsesby. Det skal ske gennem generel markedsføring, men også gennem specifik markedsføring af fx specielle uddannelser og sær-lige samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

I øjeblikket er der ikke en overordnet portal, der indsamler alle de informatio-ner, som de studerende og studiesøgende i Slagelse har brug for. En ny portal kan udfylde denne plads, samt være med til at promovere Slagelse som en at-traktiv og kulturelt mangfoldig uddannelsesby.

En indgang til alle uddannelser i Slagelse kan samles på en fælles portal, således at der bliver en lettilgængelig indgang for uddannelsessøgende. Kommunens ydelser/service til studerende som fx uddannelsesmuligheder, skoleforhold, boligforhold, børnepasning, transport, fritidsmuligheder og jobmuligheder kan også samles på en sådan portal. ”Ung til ung kommunikation” kan også være en del af portalen - få et tip eller et godt råd fra en anden studerende.

Indsatsen bør tilrettelægges på baggrund af viden om, hvilke kommunikationsmåder og -kanaler, der bedst virker i forhold til de unge som målgruppe herunder inddrages af fx sms, blog og face-book.

VelkomstpakkeSlagelse Kommune har udarbejdet en velkomstmappe til tilflyttere og afholder allerede i foråret vel-komstmøder for nytilflyttere. Det kan med fordel målrettes de studerende, så alle nye studerende ved studiestart modtager en velkomstmappe. Pakken skal ses som supplement til uddannelsespor-talen. Pakken kan bl.a. indeholde appetizsers om:• Hvilke uddannelser kan jeg vælge i Slagelse?• Hvordan finder jeg rundt i Slagelse?• Hvordan finder jeg en bolig?• Hvilke sports/idrætstilbud findes i Slagelse?• Hvilke kulturelle tilbud findes i Slagelse?• Hvilke andre fritidstilbud kan jeg vælge? (mulighed for at spille musik, male, spille teater, være frivillig/aktivist) • Hvad kan Studenterhuset byde på?• Hvordan kan jeg få studiejob i Slagelse?• Café-livet i Slagelse

Velkomstpakken bør skræddersyes til de forskellige alders- og målgrupper af unge studerende, så der er fokus på bl.a. nytilflyttede studerende og studerende, der bor i kommunen. Velkomstpak-ken kan også udvides med en studiekortordning i Slagelse Kommune, hvor der indgås en samar-bejde med Slagelse Erhvervsforenings medlemmer, så de studerende kan opnå studierabat i en lang række af butikkerne. Velkomstpakken kunne også indeholde gratis billetter til fx cafe, teater, biograf

Side 21


eller koncert.

UddannelsesmesseDer kan arbejdes med, at udannelsesinstitutionernes mange gode åbent hus aktiviteter og ideer sættes ind i en ny helhed, hvorved der kan ska-bes en event omkring det. Det kunne blive til en eller flere festdage i byen – aktiviteter i midtbyen og forskellige åbent hus aktiviteter. Nuvæ-rende og tidligere studerende kan bruges som uddannelsesambassadø-rer. Et sådan arrangement kunne afsluttes i Slagelse Musikhus med fx en koncert. Der kunne tilbydes gratis busbefordring i disse dage til kommende studerende, der gerne vil rundt og se uddannelsesstederne og byen.

Der afholdes allerede en uddannelsesmesse i samarbejde med Jobcenter Slagelse, UU og en række uddannelsesinstitutioner. Messens målgruppe er primært dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.

Der kan laves en messe for ungdomsuddannelserne, der henvender sig til fol-keskoleelever fra 8. klassetrin og opefter. Målet med messen bør være at for-midle information om de muligheder de unge har efter endt folkeskoleeksamen og hvilke interesser og kompetencer de enkelte uddannelser kræver. En sådan messe kan under-støtte de obligatoriske brobygningsforløb:• Elever i 9. klasse, der er uafklarede i valget af ungdomsuddannelse, skal tilbydes brobygning, hvis skolen og uddannelsesvejlederen vurderer, at det vil gavne elevens mulighed for fortsat uddannelse• Brobygning til ungdomsuddannelser indgår som et obligatorisk element af et 10. klasse- forløb

Mere dialog med de studerendeKommunen vil i dialog med de unge, således at der opbygges et større kendskab til deres ønsker og behov. Det er en viden, som kan bruges til at udvikle rammerne for uddannelsesmiljøerne. Stu-denterhuset kunne være omdrejningspunktet for denne dialog, og den kunne etableres ad hoc eller mere permanent fx gennem uddannelsesinstitutionernes elevråd. På baggrund af inputtene fra Visi-onCamp arbejdes der allerede fra kommunens side om at oprette et ungdomsråd.

Studiemiljø

Studenterhus og sociale arrangementerStudenterhuset i Slagelse er etableret i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og Slagel-se Kommune. Studenterhuset tilbyder forskellige arrangementer og aktiviteter målrettet de uddan-nelsessøgende, og de, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Der er fx foredrag, musik, tema/debataftenener, stand-up og en café, hvor der er mulighed for at møde andre uddannelsessøgende over en kop kaffe, en øl eller en vand.

Studenterhuset lægger også lokaler til større aktiviteter målrettet nuværende og potentielle stude-rende; der har været uddannelsesmesse, info-aktiviteter om uddannelserne mv.

Studenterhuset drives af en daglig leder, og understøttes af en række frivillige. De frivillige deltager både som aktivister og som tovholdere på konkrete arrangementer. Der er rig mulighed for at fore-slå og gennemføre aktiviteter.

Side 22


Studenterhuset kan også fungere som bindeled mellem studerende, ud-dannelsesinstitutionerne og erhvervslivet. Studenterhusets aktiviteter kan markedsføres bredere for at skabe mere liv og aktivitet samt give plads for flere arter aktiviteter, fx sportsturneringer, være tilholdssted for ungdomspolitiske- og græsrodsprojekter med mødelokaler og andre faci-liteter, selvhjælpsgrupper fx om eksamensangst og læsegrupper. Studen-terhuset skal medvirke til at udbygge de faglige, tværfaglige og de sociale kontakter mellem studerende og således være grobund for tværprofessio-nelle aktiviteter. Et sådant studiemiljø kan være en fastholdelsesfaktor for de studerende, idet de får mulighed for at opbygge et bredere socialt net-værk.

En aktivitet, dermed stor fordel kan placeres i Studenterhuset, er en studen-terrådgivning. Rådgivningen skal være et tilbud til alle studerende, på tværs af uddannelsesinstitutioner og uafhængigt heraf.

StudenterrådgivningDer har gennem længere tid været fokus på de studerendes behov for råd og vejledning igennem uddannelsesperioden. Den landsdækkende studenterråd-

givning oplever en stigning i antallet af unge, der henvender sig. Samme billede er sandsynligvis også gældende for Slagelse, da det er en stor uddannelsesby med mange studerende. Derfor kan det være en god idé måske i samarbejde med Studenterhuset at oprette en studenterrådgivning. Studenterrådgivningens kerneydelser kan være psykologisk og social rådgivning og vejledning til studerende ved ungdomsuddannelserne, mellemlange og de videregående uddannelser. Studenter-rådgivningen skal bidrage til, at de studerende bedst muligt udnytter deres potentialer og undgår unødig forlængelse og/eller frafald fra studierne. Rådgivningen kan bl.a. består i personlig, telefo-nisk eller netbaseret rådgivning om personlige, sociale og studiemæssige udfordringer. Et sådant tiltag vil være et element i at skabe et godt og trygt studiemiljø.

LæsesalOprettelse af fælles læsepladser kan være med til at øge tværfagligheden uddannelserne imel-lem. En læsesal skal være et attraktivt sted, hvor alle moderne faciliteter er til stede som booking af pc’er, trådløst netværk til medbragte pc’er, håndbøger, fagtidsskrifter, kaffeautomater og lange åbningstider. En læsesal bør også kombineres med grupperum, hvor de studerende kan mødes. Et sådant sted ville også være et oplagt sted til at arrangere studie/lektiecafe for studerende, der har behov for dette. På den måde bindes uddannelsesniveauerne bedre sammen og de studerende kan opnå en forståelse for de forskellige uddannelser og studielivet. Et vigtigt parameter for en læsesal vil være tilgængelighed både fysisk placering og åbningstider.

Ungdomsboliger og kollegierDet skal løbende sikres, at der er et tilstrækkeligt antal boliger til en fornuftig pris og af høj kvali-tet til byens studerende. En boliggaranti for unge der vælger at studere i Slagelse kan være en god måde til at tiltrække og fastholde de unge. Boliggarantien bør indføres i samarbejde med boligsel-skaberne og Slagelse Kommune, så der stilles en passende bolig til rådighed, der både kan være et kollegieværelse, ungdoms- eller almen bolig. Der er to modeller, der kan arbejdes med – 1) garan-tien dækker unge, der flytter til kommunen eller 2) garantien dækker også unge, der bor i kommu-nen.

Der er brug for en variation i boligtilbuddene fra ungdomsboliger til kollegier, der understøtter de studerende krav til fremtidens studieboliger. Udviklingen går i retning af en lille lejlighed, der har

Side 2�


eget bad og køkken og adgang til en række fællesfaciliteter. I forbin-delse med udarbejdelse af helhedsplaner i Slagelse Kommune kan nye boformer for de studerende indtænkes heri. Der er cirka 190 kollegiebo-liger i Slagelse.

StudiejobMulighed for studiejobs kan være et led i at gøre Slagelse til en endnu mere tiltrækkende studieby for unge og samtidig bidrage til at skabe tæt-tere kontakt mellem studerende og erhvervslivet. Målet er, at flere virk-somheder bliver opmærksomme på muligheden for at få studerende i stu-diejob. Der kan arbejdes med forskellige modeller for en ordning, der både kan omfatte et generelt tilbud og en garanti for et studiejob á cirka 10-15 timer. Hvis man ikke selv har held til at finde et job, sikres man en garanti for at få tilbudt beskæftigelse, hvis man i øvrigt er omfattet af ordningen (der bør opstilles en række kriterier for ordningen). Der kan også være fokus på studierelevante studiejobs, der kræver et tæt samarbejdsnetværk uddan-nelsesinstitutionerne, erhvervslivet og kommunen imellem. Kommunen kunne beskrive hvilke kompetencer de studerende kan bidrage med i centrenes op-gaveløsning, og på hvilke betingelser de studerende kan indgå som studenter-medhjælpere.

PraktikpladserDer skal sættes fokus på at skaffe flere lære- og praktikpladser på erhvervsuddannelsesområdet (EUD), samt på erhvervsgrunduddannelsesområdet (EGU) bl.a. gennem en egentlig praktikplads-kampagne.

Et element i dette kunne være en gang årligt at kåre kommunens bedste praktikplads i henholdsvis det offentlige og det private, så der blev positiv omtalte af det at have praktikanter, og hvordan det kan udvikle både praktikstedet og den studerende, samt understøtte den fælles indsats om Uddan-nelse Til Alle.

Det bør undersøges, om der kan ske en stigning i antallet af praktikpladser ved et øget samarbejde på tværs af kommunale centre og institutioner, ved indgåelse af delpraktikaftaler, og aftaler der kombinere praktikperioden mellem offentlig og privat virksomhed m.m.

Målet er også at skaffe flere tilgængelige praktikpladser til de korte og mellemlange uddannelser. Formålet med en kampagne er at få en dialog i gang om hvilke kompetencer erhvervslivet efter-spørger, og hvilke kompetencer de studerende kan bidrage med. Flere praktikpladser er også med til at fastholde de studerende i kommunen og dermed efter endt uddannelse en potentiel arbejds-kraft.

SommerskoleEn af de store udfordringer er at få unge tager en videregående uddannelse. Et koncept med en op-rettelse af sommerskoler kan fremme dette. Allerede i 2009 laves første forsøg med gennemførelse af GSK (Gymnasiale Supplerings Kurser) i sommerferien. Der foreslås oprettelse af sommerskoler for tre forskellige målgrupper:• For unge der gerne vil øge deres faglige kendskab til en videregående uddannelsesretning• For de studerende, der gerne vil lære mere end det sædvanlige, så kan der hvert år tilbydes en uges intensiv undervisning på højt

Side 24


niveau. En sådan sommerskole vil give de studerende en unik mulighed for faglig fordybelse inden for relevante emner og at skabe sig en socialt netværk, der går på tværs• For unge, der har søgt eller påregner at søge optagelse på en uddannelse – uden at opfylde optagelsesbetingelserne formelt og/eller reelt

Undervisere fra uddannelsesinstitutionerne tilrettelægger og varetager un-dervisningen i de enkelte temaer, gerne i parløb med en kollega, og med gæsteforelæsere fra erhvervslivet og fra andre uddannelsesinstitutioner.

Kultur-, fritids- og naturtilbudSlagelse Kommunes Kultur- og Fritidspolitik danner grundlaget for udviklin-gen af tilbuddene i kommunen. Hvis de unges ønsker og behov skal fremmes til glæde for lokalmiljøet, så skal det ske i et samarbejde mellem de unge, kommunen og organisationerne. Det vil være en gevinst for Slagelse, hvis de unge hurtigt bliver aktive i kultur- og fritidslivet både som aktører og tilskuere. De unge er med til at skabe byliv, og bylivet tiltrækker de unge.

Som supplement til velkomstpakken kan der også udvikles en kulturpakke, der sætter fokus på kul-turtilbuddene i kommunen. Kulturpakken kunne bl.a. indeholde en til tre gratis eller særlige billige kulturoplevelser, der sponseres af kommunes kulturtilbud og erhvervsliv.

Naturen spiller en stor rolle for tilflyttere og den bør i højere grad indtænkes i forhold til faglige og sociale arrangementer for de studerende.

Nye uddannelser og læringsmiljøer

Læring gennem praksisLæring gennem praksis kan være en del af særkendet ved Slagelse som uddannelsesby. Det er vig-tigt at skabe rammerne for, at alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse, der er præget af overskuelige mål og rammer, et udfordrende ungdomsmiljø og nærhed mellem eleverne og under-viserne. Det skal være en pædagogik, der bygger på praksiserfaring. De studerende skal bruge de-res kreative, tekniske og praktiske evner til at tilegne sig både faglige og sociale kompetencer, som styrker dem i deres vej mod at tage en ungdomsuddannelse.

Der kan arbejdes for at skabe flere muligheder for forskellige faste tværfaglige forløb mellem ud-dannelsesinstitutionerne, så kompetencerne udnyttes bedst muligt til gavn for de studerende.

Slagelse Kommunes store uddannelsesudfordring er at få rigtigt mange motiveret til at påbegynde og forblive i uddannelse efter afsluttet folkeskole. Set i lyset af, at rigtigt mange af Slagelse Kom-munes nuværende voksne indbyggere (og forældre) enten har en kort eller ingen uddannelse efter afsluttet folkeskole, kan en væsentligt del af forklaringen og udfordringen beskrives i forhold til de store udfordringer, der ligger i at bryde med den såkaldt ”sociale arv”.

Udfordringen er ofte dobbelt:• At skabe forståelse for og accept af betydning af uddannelse i hjemmet• At sikre uddannelsesmuligheder og tilrettelæggelser, der gør det attraktivt for unge fra ud- dannelsesfremmede miljøer at søge optagelse i og gennemføre en uddannelse

Side 25


Erfaringer fra andre regioner tyder på, at begge udfordringer kan mø-des gennem uddannelser, der har tydelige beskæftigelsesmæssige mu-ligheder, er korte og baseret på, at en væsentlig del af læringen sker gennem praksis.

Det foreslås derfor, at Slagelse Kommune, erhvervsvirksomheder i kom-munen og uddannelsesinstitutionerne går sammen og etablerer et antal velbeskrevne forløb, der tager udgangspunkt i praksis baseret læring. Som led i dette arbejde, foreslås det, at virksomhederne tilbydes assistance i forhold til at etablere attraktive lærepladser og andre uddannelsespladser, som ikke nødvendigvis indgår i en traditionel lærlingeuddannelse.

Parallelt hermed foreslås det, at der på institutionerne sættes fokus på læ-ringsstrategier, som tager deres udgangspunkt i praksis – og at der etableres erfaringsudveksling institutionerne imellem.

Voksenpædagogik En række uddannelsesinitiativer i Slagelse Kommune sigter på uddannelse af voksne. Denne målgruppe kræver andre pædagogiske kompetencer end børne- og ungdomsgruppen. Voksnes tilknytning til arbejdsmarkedet og den større livserfaring sætter an-dre rammer for det pædagogiske arbejde.

For at styrke disse voksenpædagogiske kompetencer hos uddannelsesinstitutionerne kan der i Sla-gelse Kommune skabes et voksenpædagogisk netværk. I dette netværk kan enkeltpersoner, institu-tioner og foreninger arbejde for at fremme formidlingen af den gode praksis indenfor voksenpæda-gogikken. Samme netværk kunne understøtte voksenvejledningen indenfor uddannelsessektoren og indenfor social- og arbejdsmarkedssektoren.

Såfremt der kunne skabes et stabilt netværk vil der kunne tiltrækkes tværsektorielle udviklingsmid-ler. Der vil herudover kunne skabes forudsætninger for forskningsprojekter, der tager udgangspunkt i problemstillinger, som specielt genfindes i Slagelse Kommune.

Virtuel campus og uddannelseshotelEn række af uddannelsesinstitutionerne er langt fremme med e-learning. Der skal etableres aktivi-teter for yderligere at fremme denne udvikling, bl.a. samarbejde mellem byens uddannelsesinsti-tutioner og særlige tilbud, der understøtter Slagelse Virtuelle Campus. De IT-baserede muligheder skal udbyttes bedre, så der kommer mere fokus på fra at undervise og samarbejde gennem compu-teren, til egentlig computermedieret kommunikation.

Slagelse Virtuelle Campus er åben 7 x 24 timer om ugen, hvor der kombineres med www, chat og e-mail. Men også hvor fjernundervisningen understøttes af internater, hvor der skabes den person-lige kontakt mellem underviser og studerende. Derfor kan der opbygges et virtuelt eksperimenta-rium, der kombineres med et uddannelseshotel. Et sted hvor fjernstuderende og fjernundervisere kan mødes, så der opstår et udviklende læringsmiljø, der er med til at fremme den faglige og tvær-faglige dialog og erfaringsudveksling.

Uddannelseshotellet skal indeholde muligheder for overnatning og fortæring til fornuftige priser, samt været indrettet med de nødvendige faciliteter til undervisning i små og større grupper.

Det virtuelle eksperimentarium og uddannelseshotellet kommer samtidig til at fungere som base for

Side 26


Slagelse Kommunes fælles tværgående base for virtuelle aktiviteter og som udgangspunkt for forsøgs- og udviklingsprojekter.

PartnerskabsforløbFor at sikre Slagelse et dynamisk image – og for at sikre udvikling af nye relevante uddannelsesforløb målrettet erhvervslivets behov, foreslås det, at der mellem Slagelse Kommune, uddannelsesinstitutionerne og erhvervs-livet nedsættes en ”Tænketank”.

Tænketankens opgave er at identificere kompetencebehov på tværs af bran-cher og virksomheder. Modellen kan være at udarbejde et antal scenarier for den mulige erhvervsstruktur i kommunen, herunder at fokusere på hvilke kompetencemæssige barrierer, der er i forhold til de bedste scenarier. Kompe-tencebehovene kan udtrykkes som behov for medarbejdere med velbeskrevne kvalifikationer og kompetencer.

På baggrund af denne kortlægning foreslås det, at Tænketanken udarbejder udkast til et antal individuelle vekseluddannelsesforløb, som kombinerer:

• Uddannelseselementer fra en eller flere allerede eksisterende uddannelser på de lokale uddannelsesinstitutioner• Uddannelsesstillinger på partnervirksomheder med fokus på praksisnær kompetenceudvikling • Uddannelseselementer på udenlandske uddannelsesinstitutioner eller institutioner udenfor kommunen

Den bærende idé i sådanne forløb er at velbeskrevne uddannelseselementer fra eksisterende ud-dannelser kombineres med elementer, der udvikles og gennemføres på partnervirksomhederne.

Det foreslås, at der i regi af Slagelse som uddannelsesby tages kontakt til det lokale erhvervsråd, og at der sendes en ansøgning til Beskæftigelsesrådet om midler til at etablere ”Tænketanken” som et �-årigt forum for fremadrettet dialog mellem uddannelsesinstitutionerne og det lokale erhvervs-liv, med henblik på at sikre udbud af større antal partnerskabsbaserede uddannelsesforløb i Slagelse Kommune.

SundhedsuddannelserSlagelse Kommune prioriterer gennem sundhedspolitikken den fortsatte udvikling af sundhedstiltag – både konkrete aktiviteter og kompetenceudvikling. Nogle af de uddannelser, der er i Slagelse på nuværende tidspunkt, er uddannelser, der har fokus på idræt og sundhed:• University College Sjælland: professionsbachelor i sygepleje ”sygeplejerske” og professionsbachelor i ernæring og sundhed• Syddansk Universitet: ”HA Sport og Event management”• Social- og Sundhedsskolen Vestsjælland• Gerlev Idrætshøjskole

Uddannelsesinstitutionerne kunne samarbejde om etablering af en profil indenfor et sundhedstema. Hver uddannelsesinstitution kunne byde ind med fag eller hele uddannelser, der underbygger te-maet. Disse uddannelser markedsføres herefter i sammenhæng og tæt knyttet til kommunen. Ved at vælge et tema, der underbygger kommunens overordnede politik, kan vi opnå en synergieffekt ikke blot i forhold til vores potentielle studerende, men også i forhold til de rammebetingelser, som

Side 27


Slagelse Kommune stiller til rådighed.

Nogle af de områder hvor Slagelse Kommune gør noget ekstraordinært indenfor sport er:• Ansættelse af sundhedsambassadør• Økonomisk støtte til Sports Team Slagelse• Markedsføring igennem elitesporten: håndbold, badminton og fod- bold• Der er endvidere i øjeblikket tanker om at etablere et sportscollege samt et ønske om at blive ”sygehusby”, alt sammen elementer der kunne understøtte et fælles uddannelsestema• Gerlev Idrætshøjskole, der også ligger i kommunen er omdrejnings- punkt for de sundhedsmæssige aktiviteter, der foregår i såvel kom munalt som regionsregi

Slagelse som pædagogisk eksperimentariumVUC Vestsjælland Syd, Selandia og Slagelse Gymnasium må forudse, at en relativt stor andel af de nuværende lærere går på alderspension indenfor en femårig periode. Inden for en række fag, særligt de naturvidenskabelige, men også engelsk må det forventes, at det bliver vanskeligt at rekruttere nye lærere, dels på grund af et relativt lavt antal kandidater fra universiteterne, dels fordi en stor del af kandidaterne foretrække ansættelse nærmere universitetsbyerne og udenfor undervisningssektoren.

Ideen er at skabe et pædagogisk eksperimentarium/praktik, hvor ældre studerende kan afprøve faglige og pædagogiske ideer under supervision af erfarne undervisere. Indholdet kunne fx være en ny type forsøg indenfor naturfagene, udvikle og afprøve et rollespils baseret undervisningsmateriale eller en virtuel materialesamling – alt på baggrund af den studerendes aktuelle uddannelsesindhold og/eller interesse. Seks studerende tilbydes mulighed for afprøvning af pædagogiske og/eller faglige ideer pr. år indenfor fag, hvor de deltagende institutioner forventer at få rekrutteringsvanskelighe-der på sigt.

Eksperimentariet vil også medvirke til en fortsat udvikling af de tre uddannelsesinstitutioners pæda-gogiske og faglige praksis gennem det tætte samspil med de studerende.

Projektet skal bidrage til at sikre en fornuftig rekrutteringsbase og samtidigt medvirke til at sætte Slagelse på landkortet som uddannelsesby.

Gennem praktikopholdet får den studerende mulighed for at udfordre og afprøve sin motivation til pædagogisk arbejde, en afprøvning der bliver endog mere aktuel med indførelsen af den nye pæda-gogikumordning pr. 1. august 2009.

Det foreslås, at uddannelsesinstitutionerne går sammen om finansiering af et antal stipendier. Sti-pendierne søges finansieret gennem lokale sponsorater fx lokale banker og virksomheder.

International dimensionDen internationale dimension er forankret i de forskellige uddannelser og i det internationale samar-bejde, som mange af uddannelsesinstitutionerne har. Et par af initiativerne på uddannelsesområdet er:• Eggeslevmagle Skole opretter en international klasse • Slagelse Gymnasium tilrettelægger en del af undervisnings-

Side 28


forløbene på engelskDer er mange mulige hjælpemidler til at sætte fokus på internationali-seringen, som spænder fra EU’s uddannelsesprogrammer over nordiske fonde til KL’s støtte til kommunernes arbejde med venskabsbyfonde. Der er bl.a. EU-forløb, der sætter fokus på efteruddannelse af lærere fra grundskolen til de videregående uddannelser samt studiebesøg for ledere og uddannelsesmedarbejdere. Desuden er der mange netbaserede mu-ligheder, der kan lette uddannelsesinstitutionernes og den enkelte lærers arbejde med den internationale dimension og gøre den til en del af den daglige undervisning.

Slagelse Kommune vil også løfte udviklingsniveauet og det faglige fokus ved at åbne sig ud mod Verden for nye ideer, inspiration, teori/-metode og red-skaber således, at Slagelse Kommune kan være med til at realisere regerin-gens globaliseringsstrategi - ”Fremgang,fornyelseogtryghed”. Uddannelse og læring er et af fokuspunkterne, hvor internationaliseringen skal fokuseres og fremmes. En styrkelse af Slagelse Kommunes profil som en international sam-arbejdspartner kan være med til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, investe-ringer og virksomhedsetableringer.

Tværsektorielt og -fagligt samarbejde

UddannelsesrådDer er et ønske og behov om gensidig viden om uddannelsesområdet i Slagelse. Dette kan bl.a. understøttes gennem etablering af dialogmøder mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunen med afsæt i konkrete temaer. Det kan fx være et årligt heldags- eller halvdagsmøde. Der kan også oprettes et uddannelsesråd, der skal fungere som et forum for drøftelse af nye ideer og initiativer til at styrke Slagelses position som uddannelsesområde og at sikre den nødvendige udvikling og ud-bygning af uddannelsestilbud til de studerende. Formålet med rådet kan bl.a. være:• skabe yderligere sammenhæng i praktikforløb • medvirke til at fremme gensidig orientering og samarbejde mellem de medvirkende uddannelsesinstitutioner• være bindeled mellem de mange uddannelsestilbud, så den enkelte unge oplever nær- hed og et frugtbart studiemiljø • bidrage til at tilvejebringe og vedligeholde en bred uddannelsespolitisk debat Samarbejde mellem uddannelsesvejledereFor at sikre den tværfaglige indsigt og forståelse mellem de studerendes kompetencer og kravene fra uddannelsesinstitutionerne, så kan der oprettes et formaliseret netværk, hvor uddannelsesvejle-derne fra folkeskolen indgår i drøftelser og sparring med vejledere fra ungdomsuddannelserne samt vejlederen fra ungdomsuddannelserne indgår i samarbejde med vejlederne fra de videregående uddannelser. Et sådant samarbejde vil også være med til at understøtte videndeling og sikre, at de studerende får de nyeste viden fra uddannelsesinstitutionerne. Det er et led i at bygge bro mellem de forskellige uddannelser.

Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivSamarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet understøttes og udbygges, fordi alle har en interesse i at sikre, at der sker en løbende udvikling af erhvervsuddannelserne og de vi-deregående uddannelser, således at udbuddet af og indholdet i uddannelserne er tilpasset behovet for arbejdskraft nu og i fremtiden. Der er flere fordele ved et sådan samarbejde:

Side 29


• Brobygningsforløb tidligt i studieforløbet er med til at fremme muligheden for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft• Flere undersøgelser har vist, at et tæt samspil kan fremme udvikling og innovation i virksomhederne og derved forbedre virksomhedernes konkurrenceevne

Et tættere samarbejde skal også være med til at give virksomhederne et overblik over de eksisterende efteruddannelsesmuligheder herunder tilret-telægge efteruddannelsesforløb i samspil med virksomhederne. Slagelse som uddannelsesby besidder en stor kompetence på efteruddannelsesområ-det, som de lokale virksomheder i højere grad kan benytte sig af.

Et tæt samarbejde er også med til at inspirere kommunens virksomheder til at indgå i nye og utraditionelle samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.

UddannelsesprisFor at sætte fokus på de gode uddannelsesinitiativer som medarbejdere og de studerende er fælles om at skabe, så kan der oprettes en uddannelsespris, som hvert år overrækkes af kommunen. Prisen opdeles i to:• Uddannelsespris til en uddannelsesinstitutionUddeles til et team af medarbejdere eller en uddannelsesinstitution, der har gjort en ekstraordinær indsats for at udvikle nye pædagogiske initiativer af betydning for udviklingen af undervisningen, der har bidraget til at gøre Slagelse til en endnu bedre uddannelsesby. Alle medarbejdere og stude-rende har mulighed for at indstille kandidater.

• Uddannelsespris til studerendeHvert år uddeles en uddannelsespris til en studerende, som på forskellige måder har udmær-ket sig. Alle uddannelsesinstitutioner kan indstille kandidater til prisen. Hvert år udnævnes et tema, hvor prisen vil blive uddelt indenfor. Internationalt udsyn kan være et tema, hvor fx studerende der tager på udvekslingsophold eller lignende kan komme i betragtning.

Den videre proces

Slagelse står som tidligere nævnt overfor en række udfordringer med at styrke uddannelsesmiljøer-ne, styrke ungdomsuddannelserne og motivere de unge til at uddanne sig. Derfor tilbyder arbejds-gruppen at arbejde videre med at få det bedste ud af de styrker, som Slagelse besidder. Det gøres helt konkret ved at følge op på konferencens resultater i form af nye konkrete forslag til iværksæt-telse og forslag, der stadig er i idèfasen. Arbejdsgruppen vil udarbejde forslag til handleplaner for de højst prioriterede ideer inden 1. juli 2009. Denne handleplan vil blive sendt til inspiration til alle konferencedeltagere, så alle har mulighed for at gribe bolden og igangsætte initiativer – lokalt eller sammen med andre. Derudover vil handleplanen blive fremsendt til borgmesteren, så idéer og for-slag fra handleplan kan indgå i den videre politiske proces.

Side �0


Rapport om Slagelse som uddannelsesby, april 2009

Arbejdsgruppen bag rapporten er: velfærdsdirektør Lisbeth Mogensen, Slagelse Kommune; områ-dedirektør Lars Thore Jensen, Selandia CEU; dekan Karen-Lisbet Jacobsen, University College Sjæl-land; rektor Iver Grunnet, Slagelse Gymnasium; direktør Hanne Vaagø Tost, Social- og Sundsheds-skolen Vestsjælland; forstander Jørgen Kay, VUC Vestsjælland Syd; chefkonsulent Vibeke Toft Mül-ler, Syddansk Universitet og forstander Gert Møller, Korsør Produktionshøjskole

Arbejdsgruppens sekretariat: chefkonsulent Peder Bonde, sekretær Gitte Andreasen og kommunika-tionskonsulent Anne-Grete Egeriis, alle Slagelse Kommune

Fotos: Evan Hemmingsen samt fotos udlånt fra uddannelsesinstitutioner og kommune.

Eksemplarer kan fås hos: Slagelse Kommune Rådhuspladsen 114200 [email protected]

Documents

Billigt hotel i Viborg