GÆSTEPRINCIPPET- PRAKTISK HÅNDTERING, PROCES OG CASES

Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll, Line Markert, Mathias Vestergaard Christensen

7. november 2016

side 2

• Registrering• Forpligtelser

• Tilladelser • Aftalegrundlaget• Forpligtelser• Praktisk håndtering

• Hvem har ansvaret?• Erstatning

• Reglerne• Praksis• Cases • Forslag til løsninger

side 3

Forpligtelser

Registrering

side 4

LEDNINGSEJERREGISTRET

side 5

§ 1

Loven har til formål gennem etablering af et ledningsejerregister at reducere antallet af skader på ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium med henblik på at:

1) lette entreprenørers og andres undersøgelser forud for gravearbejder i jorden eller i havbunden inden for det danske søterritorium,

2) reducere de samlede omkostninger som følge af skader, og

3) bidrage til en forbedret forsyningssikkerhed

LER-LOVEN | INDHOLD OG BAGGRUND

side 6

Lovens baggrund

− Man havde gennem en periode oplevet, at et stigende antal ledninger blev lagt i jorden

− Det eksisterende kontrolsystem kunne ikke sikre, at der ikke skete skader på ledningerne

− Der blev derfor efterspurgt et system, der gjorde det nemt at lokaliserebåde ledningerne og ledningsejerne

Lovens anvendelsesområde− Gælder for ejere af ledninger nedgravet i jord eller lagt på bunde af det

danske søterritorium

LER-LOVEN | BAGGRUND

side 7

− Enhver ledningsejer, som er omfattet af loven, har pligt til at indberette:

− Ledningsejers navn og evt. CVR-nummer

− Postadresse og evt. elektronisk postadresse og telefonnummer

− Ledningsejerens interesseområde

− Forsyningens art

− En ejer af et kollektivt net skal også indberette oplysninger om tilhørende stikledninger

− Ændring af de faktiske forhold eller konstatering af fejl

− Ledningsejer har 14 dage til at foretage ny indberetning

LER-LOVEN | FORPLIGTELSER

side 8

Aftale-grundlaget

Forpligtelser

Praktisk håndtering

Tilladelser

side 9

KRAV OM TILLADELSE

side 10

− Offentlige veje

− Vejlovens § 73

− Gravetilladelse kræves, inden der foretages forandringer, herunder opgravning mv. på en offentlig vejs areal

− Private arealer

− Sikring af tilladelse hos den private grundejer

− Ekspropriation?

GRAVETILLADELSE

side 11

AFTALEGRUNDLAGET

side 12

− Kontrakter og udbudsbetingelser

− Hvor stiller de parterne?

− Vigtigt med fokus på, hvem der har ansvar for hvad

− Byggemødereferater

− Betydningsfuldt, da drøftelser kan have betydning for senere forhandlinger og eventuelle diskussioner

− Sørg for at udarbejde et skriftligt referat og brug tid på det!

AFTALEGRUNDLAG

side 13

− Samarbejdsaftaler− En måde at afgrænse et evt. ansvar ved skader, samt begrænse ofte

opstået tvivlsspørgsmål

− Et godt eksempel – samarbejdsaftalen ml. Københavns Kommune og diverse ledningsejere

− Aftalen beskriver bl.a.: − Aftalegrundlaget

− Definitioner

− Koordineringsforpligtelser

− Entrepriseopstart og -udførelse

− Konflikter

− Tvister

AFGRÆNSNING OG BEGRÆNSNING

side 14

LEDNINGSEJERREGISTRET

side 15

Den, der udfører gravearbejdet: Forespørgselspligt− Pligt til at indhente oplysninger om ledningerne i området fra ledningsejerregistret

− Gravearbejdet skal tilrettelægges under hensyntagen til de indhentede oplysninger

Ledningsejer: Pligt til at besvare forespørgsler− Når en ledningsejer modtager en forespørgsel skal han inden 5 dage fremsende de oplysninger, der

skal til for at lokalisere ledningen

− Alternativt kan ledningsejeren lave en aftale om en senere angivelse af placeringen med forespørgeren

− Hvad er præciseringsniveaet for en besvarelse? − Indebærer forpligtelserne i LER, at man kan lokalisere ledningens placering inden for en halv meter?

Kan man straffes, hvis man undlader at overholde pligterne? − Man straffes for uagtsom eller forsætlig tilsidesættelse af sine forpligtigelser efter loven

LER-LOVEN | FORPLIGTELSER

side 16

− Efter forespørgslen i registret er entreprenøren forpligtiget til at tilrettelægge arbejdet i overensstemmelse med de indhentede oplysninger

− Det indebærer blandt andet, at entreprenøren kan være forpligtiget til at tage kontakt til ledningsejeren og orientere sig nærmere om ledningens placering

− I hvilket omfang er ledningsejer forpligtet til at forestå undersøgelser for præcisering?

− Hvor langt strækker undersøgelsespligten sig for en bygherre?

− Forespørgselspligten er ikke ment som en skærpelse af erstatningsansvaret – men bør indgå som en del af vurderingen

TILRETTELÆGGELSEN AF ARBEJDET

side 17

− A-Forsyning skal nedlægge forsyningsledninger.

− A Forsyning indhenter oplysninger hos LER, som angiver, hvilke selskaber der kan have ledninger inden for området, hvor A-Forsyning skal lægge ledninger, og anmoder derefter ledningsejerne om oplysninger om ledningernes præcise placering til brug for projektering

− Oplysningerne fra Y ledningsejer er meget upræcise. A-Forsyning er derfor bekymret for at grave eksisterende ledninger over ved anlægsarbejdet, og retter henvendelse til ledningsejer, og kræver nærmere oplysning

− Ledningsejer kræver betaling for at præcisere oplysninger om ledningernes placering, og anfører blot, at oplysningsforpligtelsen er opfyldt

− Hvem har ret?

CASE

side 18

− I forbindelse med gravearbejde udført for en kommune kom entreprenøren til at rive et kabel over ejet af TDC

− Entreprenøren havde inden arbejdet blev udført indhentet oplysninger om placeringen af ledninger i LER-registret

− Det fremgik af LER-registret, at der var placeret nogle ledninger

− Ledningerne var dog ikke placeret som angivet på kortet fra LER-registret

− TDC gjorde gældende, at kommunen burde have indhentet yderligere oplysninger om ledningernes placering hos TDC inden gravearbejdet påbegyndtes

DET ØDELAGTE TDC-KABEL

side 19

Højesteret udtalte

”…Kommunen måtte herefter gå ud fra, at kablet, hvis det var etableret, var placeret i det væsentlige som projekteret og vist på kortet, idet der ikke var forhold ved kortet eller på stedet, der klart gav grundlag for mistanke om, at kortet var misvisende”

− Højesteret lagde her afgørende vægt på oplysningerne i ledningsregistret, og altså ikke på om Viborg Kommune kunne have anskaffet sig mere præcise oplysninger ved at sende en forespørgsel til TDC

DET ØDELAGTE TDC-KABEL (FORTSAT)

side 20

DEN PRAKTISKE HÅNDTERING AF LEDNINGSOMLÆGNINGSSAGER

side 21

Ledningsprotokolaftale

− Tekniske forudsætninger

− Identifikation

− Tekniske foranstaltninger

− Koordinering

Betalingsaftale

− Juridiske grundlag for ledningernes placering i dag

− Betalingsforhold i forbindelse med etablering

− Foreløbig betaling i forbindelse med anlægsprojektets gennem-førelse

− Proces for afklaring af betalings-spørgsmål og juridiske udeståender

LEDNINGSSAGEN I PRAKSIS

side 22

− Gennemførelse af anlægsarbejdet (ledningsprotokollen)

− Koordinering

− Fællesudbud af gravearbejder mv.

− Opgave- og ansvarsfordeling

− Løbende orientering og status

LEDNINGSSAGEN I PRAKSIS

side 23

− Afklaring af juridiske udeståender (betalingsaftalen)

− Ledningsejers retsstilling i forhold til anlægsmyndigheden:

− Betaling for aktuelle arbejder

− Ledningsejers retsstilling i fremtiden

− Erstatning?

− Aftale om juridiske og økonomiske udeståender:

− Sikring af ledningen i fremtiden

− Deklarationer (erstatning?)

− Lejeaftaler

− Vejarealer?

LEDNINGSSAGEN I PRAKSIS

side 24

− Proces:− Ekspropriationskommission

− Kommunens ekspropriationer

− Kommunen træffer afgørelse

− Erstatningsspørgsmål for Taksationskommissionen

− Domstolene

− Uafhængig af øvrige anlægsspørgsmål

− Mere uafhængig vurdering?

− Mere juridisk vurdering?

− Hurtigere afklaring af principielle spørgsmål

LEDNINGSSAGEN I PRAKSIS

side 25

− Vejmyndigheden står for koordineringen af ledningsarbejderne

− Myndigheden indkalder ledningsejerne til koordineringsmøder

− Møderne skal først og fremmest være orienterende og retningsgivende

− Brug TJEKLISTEN

BEHOVET FOR SÆRLIG KOORDINERING

side 26

SIKRING AF FREMTIDIGE RETTIGHEDER

side 27

− Ledningsejernes retsstilling i fremtiden;

− Gør en ledningsomlægning op med oprindelige rettigheder?

− Betyder anlægsmyndighedens betaling, at ledningsejer har fået erstatning for tab af rettigheder (ekspropriationserstatning)?

LEDNINGSEJERS RETSSTILLING| EFTER ANLÆGSPROJEKTET

side 28

− Status efter ledningsomlægninger

− Videreførelse af særlige rettigheder eller gæsteprincippet?

− Ekspropriationskommissionen, møde 22. april 2009 (omlægning af SCA’s ledninger i forbindelse med M3 og M11):

”For så vidt angår den del af ledningen, der har ligget på privat areal, sikret ved tinglystledningsdeklaration, for hvilken der er betalt erstatning, har der derimod ikke været tale om nogetgæsteprincip. Kommissionen finder, at denne del af ledningen fremover bør ligge på samme vilkårsom hidtil, således at denne del af ledningen ikke er omfattet af gæsteprincippet i Vejlovens § 106.

Det forhold, at Vejdirektoratet betaler for en omlægning af ledningen for at opfylde forpligtelserne ihenhold til deklarationen, kan efter kommissionens opfattelse ikke føre til, at denne del af ledningenfremover skal ligge på mere ugunstige vilkår for ledningsejerne end hidtil.”

− Erstatning for fremtidig forringelse af rettigheder

− Forringelse af vilkår må ske mod fuld erstatning for ulempe

FREMTIDIG RETSSTILLING

side 29SUNDS OMFARTSVEJ | BAGGRUND

Sædvanlig ledningsdeklaration med erstatning til lodsejerne i

henhold til ”Landsaftalen”

Enighed om, at Vejdirektoratet bekoster

ledningsomlægninger

Efter omlægningerne er ledningerne beliggende i

offentligt vejareal

side 30

− Taksationskommissionens kendelse af 16. september 2011

− Ledningen er beliggende på såkaldte ”ikke-gæstevilkår”.

− Under ”Landsaftalens” vejledende deklarationstekst er det anført, at ledningsejeren kun flytter kablet for egen regning ved byggeri til landbrugsmæssige formål.

− Ledningsejerens rettigheder bortfalder ikke, selv om arealet er eksproprieret eller overgår til vejareal. − Et sådant bortfald er ekspropriation, der vil kræve klar hjemmel. Almenvellet kræver

ikke bortfald af disse rettigheder.

− Der er ikke tale om en ”ny” ledning.

− Det vil være uacceptabelt, såfremt arealejeren ved at foranledige en ledningsomlægning vil kunne ophæve den hidtidige retsstilling.− Dette gælder, uanset om der er betalt erstatning eller ej.

SUNDS OMFARTSVEJ

side 31SUNDS OMFARTSVEJ

Den endelige afgørelse blev således:

• Ledningens status på de dele af matr. Nr. 10c og 4a som ved ekspropriation er overgået til off. vejareal (Sunds Omfartsvej), forbliver uændret, således at ledningen fortsat ligger på ”ikke-gæstevilkår” over disse arealer.

VD ønskede at indbringe sagen for domstolene, men dette blev afvist.

• Transportministeriet lagde bl.a. vægt på, at der var betalt erstatning, og at gæsteprincippet dermed er fraveget.

Ledningsejerne skal huske at få en sådan afgørelse

registreret i deres systemer, da det senere (måske endda om 25 år)

umiddelbart ikke vil kunne ses, når ledningen er beliggende i vejareal.

side 32

Hvem har ansvar?

Erstatnings-betingelser

side 33

HÅNDTERING AF GRAVESKADER

side 34

− Det erstatningsretlige udgangspunkt

− Ingen lovregler

− Retspraksis

− Betydningen af LER?

− Erstatningsbetingelserne:

− Ansvarsgrundlag

− Årsagssammenhæng

− Påregnelighed

− Økonomisk tab

NÅR DET NU GÅR GALT | HVEM HAR SÅ ANSVARET?

side 35

Eksempel 1: Manglende indhentelse af ledningsoplysninger

ANSVARSGRUNDLAGET

ØLD af 13. maj 2004 (FED 2004.1337) ”Vennetjenesten”

ØLD af 27. april 2007 (FED 2006.105) ”Telia kablet i Svendborg”

side 36

− Eksempel 2: Oplysninger fra ledningsejeren− ØLD af 7. april 2003 (FED2003.1110) ”INCA 1 – dommen”

− Ved den mindste afvigelse fra kabeloplysninger er der ansvar

− Hvilken betydning har forespørgselspligten for erstatningsansvaret?

ANSVARSGRUNDLAGET

side 37

Der skal være årsagsforbindelse mellem den culpøse handling og den indtrådte skade

Eksempel 1: E undlader at indhente oplysninger i LER og graver derfor et kabel over

Eksempel 2: E undlader at indhente oplysninger i LER og graver. Et kabel bliver revet over som følge af sætninger i terræn

Eksempel 3: VLD af 2. december 1999 (FED1999.2172), ”Skaden i Hjørringvej”

ÅRSAGSFORBINDELSE

side 38

− Skadevolder skal eller burde have indset, at den indtrufne skade var en påregnelig følge af den culpøse adfærd

− Omvendt er der ikke erstatningsansvar for følger, der er atypiske (f.eks. indirekte skadelidte)

− Eksempel: U 2004.2389H (Strømafbrydelserne ved COWI)

PÅREGNELIGHED

side 39

− Skaden skal have medført et økonomisk tab, dvs. skadens følger for skadelidte skal kunne opgøres til et pengebeløb

− Ansvaret kan også omfatte indirekte tab, U 2004.2389 H (Strømafbrydelserne hos COWI)

− Tilsidesættelse af sikkerhedsforskrifter kan medføre, at der ikke er forsikringsdækning

ØKONOMISK TAB OG FORSIKRINGSDÆKNING

side 40

− Erstatningen kan nedsættes eller helt bortfalde, hvis skadelidte selv har udvist egen skyld

− Eksempel: U 2004.2389H (Strømafbrydelserne hos COWI)

− Ledningsejeren kan være ansvarlig over for graveaktøren ved skade på graveaktørens materiel mv.

− Eksempel: ØLD af 21. august 1987 (Den brændte gravemaskine)

EGEN SKYLD HOS SKADELIDTE OG LEDNINGSEJERENS ANSVAR

side 41

Reglerne

Praksis

Forslag til løsninger

Cases

HVAD ER GÆSTEPRINCIPPET?

HØJESTERETS DEFINITION (MR3-DOMMEN, U 2009.2978H)

”Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder

anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at

anbringe en ledning på en ejendom.”

”Reglen indebærer, at ledningsejeren som ”gæst” skal bekoste ledningsarbejder, der er

nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor

ledningen er anbragt.”

− ”Arbejder på ledninger i eller over offentlige veje og stier, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inde for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af ledningsejeren.

− Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.”

VEJLOVENS § 77, STK. 1 OG 2

HVAD ER GÆSTEPRINCIPPET?

Ledningsejers retsstillingnår ledninger er anbragt

i tredjemands areal

Gælder hvis ikke andet er aftalt

Udviklet i administrativ praksis og retspraksis

Gæsteprincippet kan komme på tale, når en ledning er anbragt på:

• En offentlig eller privatejet vej (det lovbestemte)

• Baneareal (det ikke-lovbestemte)

• Tredjemands private areal (offentligt eller privat ikke særligt udlagt areal)

side 46

Fra forarbejderne til vejlovens § 77:

”Afgørende for anvendelsen af princippet er, at ledningen ejes af en anden juridisk person end vejejeren (vejmyndigheden), og at gæsteprincippet ikke er fraveget ved aftale mv.”

Er et rørlagt vandløb, som krydser under vejen ”gæst”? (Vandløb ejes af bredejerne).

GÆSTEBEGREBET – HVEM ER GÆST?

side 47

Vejdirektoratets udtalelse af 19. august 2016:

− Et rørlagt vandløb under et vejareal er ikke omfattet af gæsteprincippet, hvis vandløbet var der først, og rørlægningen er sket af hensyn til vejen

− Vejdirektoratet anfører:

− At det for så vidt angår pligten til at vedligeholde et rørlagt vandløb under en vej, må vurderes, om vandløbet lå på det pågældende sted, da vejen blev anlagt hen over vandløbet, og dermed om rørlægningen er sket af hensyn til vejen

− Når en vej anlægges således den krydser et vandløb, sker rørlægningen af vandløbet med henblik på at sikre vejen – ikke af hensyn til vandløbet

ER ET RØRLAGT VANDLØB ”GÆST” I VEJEN?

− Det er på den baggrund Vejdirektoratets opfattelse:

− At vedligeholdelsen af rørlægningen – samt arbejder pålagt af vandløbsmyndigheden af hensyn til vandløbet – sker som en del af vejens vedligeholdelse

− Gæsteprincippet finder således ikke anvendelse vedr. vedligeholdelse eller andre arbejder angående vandløbet - uanset om vandløbet er rørlagt og fremtræder som en "ledning" under vejen

RØRLAGT VANDLØB (FORTSAT)

GÆSTEPRINCIPPET – FASTLAGT I PRAKSIS

side 50

− Betydningen af, at et areal skifter status

− Hvad skal ledningsejer henholdsvis vejmyndighed betale for

− Hvad indebærer vejmyndighedens/anlægsmyndighedens pligt til at vise hensyn

− Hvilke anlægsarbejder udløser rettigheder efter gæsteprincippet

− Hvornår anses gæsteprincippet for fraveget

TEMAER FOR TVISTER I PRAKSIS

side 51

Problemstilling:

En ledning anbringes efter gæsteprincippet i et areal. Efter en årrække ændrer arealet status i kraft af aftale, ekspropriation eller myndighedsafgørelse.

Fx inddrages et hidtil privat areal til vej. Eller et vejareal nedlægges.

- Har statusskiftet betydning for ledningens retsstilling/gæsteprincippet?

AREALET ÆNDRER STATUS – BETYDNING?

MR3-DOMMEN (U 2009.2978H) | BAGGRUND

I forbindelse med udvidelsen af Motorring 3 blev der foretaget

ekspropriation af arealer, der stødte umiddelbart op til den hidtidige

motorvej.

På de eksproprierede arealer var der anbragt gas-, el- og kloakledninger,

som ledningsejerne i overensstemmelse med det ulovbestemte gæsteprincip

vederlagsfrit havde fået tilladelse til at nedlægge på de private arealer.

Efter ekspropriationen opstod spørgsmålet, om ledningerne fortsat

var omfattet af gæsteprincippet, således at ledningsejerne, og ikke

Transportministeriet, skulle bekoste de arbejder på ledningerne, der blev

nødvendiggjort af vejudvidelsen, jf. herved også vejlovens § 106.

Taksationskommissionen og landsretten gav ledningsejerne

medhold i, at det offentlige skulle betale for omlægningerne, da gæsteprincippet ikke længere

gjaldt.

Sagen blev anket til Højesteret.

MR3-DOMMEN

Finder gæsteprincippet anvendelse ved

statusskifte?

Der var tale om ledninger anlagt på private arealer, der

blev eksproprieret til vejformål.

Ledningerne var ikke sikret ved

servitut, og der var ikke betalt erstatning.

Højesteret fastslår, at en erhverver af fast ejendom indtræder i overdragerens

rettigheder og forpligtelser.

Ledninger, der er gæster, forbliver

gæster, også i forhold til den nye ejer.

− Højesteret udtalte:

− ”Gæsteprincippet har fundet udtryk i vejlovens § 106. Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage. Det er ubestridt, at udvidelsen af Motorring 3 ligger inden for sådanne formål. Der er ikke grundlag for at antage, at vejlovens § 106 indskrænker gæsteprincippet, således at vejmyndigheden skulle være afskåret fra at påberåbe sig princippet i tilfælde, hvor ledningen ligger i et areal, som ikke var vejareal inden erhvervelsen.”

MR3-DOMMEN

Trafikministeriets svar til kommune i brev af 14. maj 1998:

”Kommunen (må) som ejer af arealet med gasledningen enten betale for ledningsflytningen eller afhænde det omhandlede areal med servitut om ledningen”

Vejdirektoratets svar til kommune i brev af 9. maj 2006:

”Privatvejsloven indeholder ikke bestemmelser, der forpligter kommunen (vejmyndigheden) til at sikre ledninger i private fællesveje, der nedlægges. (..) et vilkår om, at eksisterende ledningers tilstedeværelse og fremtidige vedligeholdelse sikres ved en deklaration, vil være et sagligt vilkår”

LEDNINGER I NEDLAGT (TIDLIGERE) VEJAREAL?

side 56

Transportministeriets afgørelse af 9. marts 2009:

Sagen: I forbindelse med vejekspropriation til anlæg af en rundkørsel til erstatning for et vejkryds blev aflagte vejarealer på hver side af vejen overdraget til de tilstødende ejendomme. Et kabel i det aflagte vejareal skulle flyttes af hensyn til den nye grundejers brug af arealet til landbrugsformål.

Transportministeriet: ”ledninger, der er placeret i et vejareal efter gæsteprincippet i vejlovens § 106, stk. 1, efter nedlæggelsen af vejarealet ligger på de vilkår, der følger af det ulovbestemte gæsteprincip. (..) Vejdirektoratet har ved sin vurdering lagt vægt på, at afrømningen (der nødvendiggjorde flytningen) var en del af de af ekspropriationskommissionen fastsatte vilkår i forbindelse med vejprojektet.”

LEDNINGER I NEDLAGT (TIDLIGERE) VEJAREAL?

side 57

”Afbejder på ledninger” – ”herunder om nødvendigt flytning af ledninger”, jf. VL § 77, stk. 1

Afledte ledningsomlægninger?

Ekspropriationskommissionens kendelse af 27. januar 2011 (Cityringen):

”[Ledningsejerne] må betale for omlægningen af de dele af ledningerne, der er beliggende på CMC-arealet, og de dele af ledningerne, der er beliggende på tredjemands areal, hvor omlægningen er en følge af omlægningen af ledninger på CMC-arealet.”

HVILKE OMKOSTNINGER SKAL LEDNINGSEJER BETALE?

side 58

GÆSTEPRINCIPPET CONTRA PLIGT TIL HENSYNTAGEN!

Betaling for andre omkostninger end ledningsflytninger

− Det er almindelig anerkendt – og står nu også i vejlovens § 79, stk. 1 – at vejmyndigheden i forbindelse med planlægning af arbejder, der kan nødvendiggøre ledningsomlægninger, skal tage hensyn til ledningsejeren

− Hvad betyder dette i relation til omkostninger?

− Skal vej- eller anlægsmyndigheden være parat til selv at afholde en vis mængde (ekstra)omkostninger som led i pligten til at vise hensyn til ledningerne?

HVILKE OMKOSTNINGER SKAL LEDNINGSEJER BETALE?

side 59

− Landsrettens præmisser:

− Af vejlovens § 106, stk. 1, fremgår, at ledningsejeren skal bekoste ”arbejder på ledninger”, herunder flytninger af ledninger. Dette indebærer en pligt for ledningsejeren til at bekoste andre tekniske løsninger end fjernelse eller omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer til en flytning eller omlægning.

− Højesteret:

− Af de grunde, som er anført af landsretten….

VINTAPPERRAMPEN (ØL, MAD 2013.1687)

side 60

− Handlede om en beskyttelseskonstruktion – en blok – der blev bygget omkring kablerne, så de kunne forblive under den nye motorvejsrampe. Værdi: Ca. 500.000 kr.

− Efterfølgende gættet på, at man med udgangspunkt i Vintapperampe-dommen nok kunne gå ud fra, at meromkostninger op til ca. en halv mio. kr. kunne kræves afholdt af anlægsmyndigheden.

− Men nej!

VINTAPPERRAMPEN

side 61

Skærpet tilsyn – ca. 30.000 kr.

− ”Ved anlægget af stationen ved Aksel Møllers Have blev stationsboksen placeret parallelt med og meget tæt på en kloakledning. Ved byggeriet blev der etableret et skærpet tilsyn med ledningen, således at en dyrere omlægning af denne derved blev undgået.

− I forarbejderne til cityringlovens § 7, stk. 5, er det forudsat, at ledningsejerens betalings-forpligtelse tillige omfatter sådanne fordyrelser af anlægsprojektet, der skyldes, at anlægs-myndigheden af hensyn til ledningsejeren har valgt en for ledningsejeren billigere løsning. Endvidere har Højesteret i dom af 19. maj 2015 (U2015.2854) fastslået, at en ledningsejer efter gæsteprincippet i vejlovens dagældende § 106, stk. 1, har pligt til også at betale for andre tekniske løsninger end fjernelse eller omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer til en flytning eller omlægning.

− På denne baggrund finder landsretten, at ledningsejerne også skal betale for meromkostningerne forbundet med det skærpede tilsyn ved Aksel Møllers Have.”

ØSTRE LANDSRETS DOM AF 17. MAJ 2016 (CITYRINGEN)

side 62

Pligt til at tage hensyn til ledninger

Vejlovens § 79, stk. 1 og 2:

I forbindelse med en vejmyndigheds arbejder efter § 77, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage hensyn til ledninger i eller over vejen.

Vejmyndigheden skal så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for vejmyndigheden og ledningsejeren.

- Hvad er den økonomiske konsekvens af disse forpligtelser for vejmyndigheden?

OMKOSTNINGER, SOM VEJMYNDIGHEDEN SKAL BETALE

side 63

Ledningsarbejder ved broarbejde vedrørende elektricicering af banestrækningen Køge Nord - Næstved

− Uenighed om meromkostninger til gravearbejdet samt Banedanmarksomkostninger til planlægning, projektering og projekt- og byggeledelse

Kommissionen:

Den Banedanmark påhvilende koordinerings- og loyalitetspligt til at orientere og optage forhandling med vedkommende ledningsejere defineres i omfang ved de forhold, der gør sig gældende for den pågældende ledningsomlægning.

Ledningsomlægningerne i den konkrete sag har været udfordret af de særlige forhold … navnlig antallet af aktører og udfordringer med i tide at finde plads til et passende ledningstracé. Sådanne forhold .. må udvide koordinerings- og loyalitetspligten.

EKSPROPRIATIONSKOMMISSIONENS KENDELSE AF 29. AUGUST 2016

side 64

Kommissionen (fortsat):

Banedanmark havde ikke i tilstrækkelig grad havde iagttaget sin koordinerings- og loyalitetspligt - hensynet til ledningsejernes interesser - og den fordyrelse af de faktiske omkostninger til gravearbejde og projektering af ledningstracéet, som dette havde medført, måtte afholdes af Banedanmark. (ca. 100.000 kr.)

Banedanmark måtte ligeledes selv afholde egne omkostninger "Projekt- og byggeledelse for planlægning og udførelse" samt til udarbejdelse af "Udførsels- og Refusionsaftale” (ca. 50.000 kr.)

Ledningsejerne skulle betale ”sædvanlige omkostninger” til gravearbejdet og omkostninger til projektering af ledningstracé, udarbejdelse af ledningsplaner mv.

− Kendelsen er indbragt for taksationskommissionen

EKSPROPRIATIONSKOMMISSIONENS KENDELSE AF 29. AUGUST 2016

side 65

EKSPROPRIATIONSKOMMISSIONENS KENDELSE AF 29. AUGUST 2016

At betalingsspørgsmålet i sager om

ledningsomlægninger –og de forpligtelser, der

påhviler anlægsmyndighed og

ledningsejer – afhænger af de konkrete forhold på

lokalitetenAt der i komplekse

anlægsprojekter med mange ledningsomlægninger stilles

større krav til anlægsmyndighedens

orientering af og forhandlingmed ledningsejerne

At pligten til hensyntagen – og

tilsidesættelse heraf –kan medføre

omkostninger for vejmyndigheden/anlæ

gsmyndigheden

Kendelsen understreger:

side 66

Hvad skal der til, for at vejmyndighed eller lodsejer kan påberåbe sig gæsteprincippet overfor en ledningsejer?

− Tidligere diskussioner om ”vejformål” er nu løst i vejloven:

− VL § 77, stk. 1: arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inde for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage

− VL § 1, lovbemærkningerne: Vejmyndighederne skal foruden trafikale og vejtekniske hensyn inddrage konsekvenserne for miljø, flora, fauna, landskabs- og bymæssige værdier, klimamæssige forhold, samfundsøkonomien, samt hensynet til vejens naboer ved administrationen af loven.

− Sammensatte anlægsprojekter (Flintholm Station-dommen, U.2007.3009H og Cityring-dommen, Østre Landsrets dom af 17. maj 2016)

NØDVENDIGGJORT AF ÆNDRET ANVENDELSE

side 67

Private lodsejeres ændrede arealanvendelse – er der en bagatelgrænse?

− Kolding-dommen (retten i Koldings dom af 23. maj 2014)

− Flytning af transformerstation (ca. 200.000 kr.) pga. lodejers anlæg af ny indkørsel

− Lodsejernes krav om flytning af transformerstationen, så adgangen til deres ejendom, hvorfra de driver virksomhed, bliver forbedret, ”har hverken karakter af chikane eller vil påføre Treforunødige udgifter.”

− ”Det er ejendommens ejer, der bestemmer, hvordan ejendommen skal indrettes, og bortset fra, at der må gælde en vis loyalitetsforpligtelse, skal nødvendighedskravet ikke kvalificeres yderligere.”

NØDVENDIGGJORT AF ÆNDRET ANVENDELSE

side 68

Gæsteprincippet er deklaratorisk, dvs. fravigeligt, og kan fraviges ved

− Betaling af erstatning

− Aftale om fravigelse

FRAVIGELSE AF GÆSTEPRINCIPPET

VINTAPPERRAMPEN (ØL, MAD 2013.1687) | BAGGRUND

Sagen angik forholdet mellem en beskyttelsesservitut og

gæsteprincippet efter vejlovens §106, hvilket

taksationskommissionen i første omgang havde afgjort i MAD

2011.524.

Sagen handlede om kabler i et areal, der var blevet eksproprieret af Vejdirektoratet til anlæg af en

motorvejsrampe .

Ledningsejeren nedlagde påstande om, at Vejdirektoratet skulle

anerkende, at beskyttelsesservitutten medførte en fravigelse af gæsteprincippet.

Vejdirektoratet påstod frifindelse og nedlagde en selvstændig påstand

om, at ledningsejeren skulle anerkende at betale for

omkostningerne forbundet med de udførte afværgeforanstaltninger.

− Landsretten fandt, at der ikke var sikre holdepunkter for at antage, at beskyttelsesservitutten indebar en fravigelse af gæsteprincippet i en situation som den foreliggende, hvor ledningsejeren som gæst uden vederlag havde fået lov til at benytte et areal til ledningsanlægget.

− Herefter fandt landsretten, at parternes forhold skulle afgøres efter gæsteprincippet, hvorefter anlægsmyndigheden blev frifundet for ledningsejerens principale påstand.

VINTAPPERRAMPEN (ØSTRE LANDSRET)

− Højesteret stadfæster landsrettens dom med tre ud af femdommere.

− De tre dommere anfører:

− ”På denne baggrund finder vi det mest nærliggende at forstå deklarationen som en beskyttelsesdeklaration, som skal sikre, at der ikke foretages noget, herunder opføres bygninger eller etableres veje, som kan beskadige ledningen eller hindre eftersyn, vedligeholdelse mv. Arealejeren har ikke herved påtaget sig at bekoste ledningsarbejder, som er nødvendiggjort af en ændret arealanvendelse, jf. herved også Ekspropriationskommissionens kendelse af 19. oktober 2010 og Taksationskommissionens kendelse af 11. februar 2011. Vi finder herefter, at Energinet.dk ikke har godtgjort, at ejendommens ejer har fraskrevet sig sine rettigheder i medfør af gæsteprincippet.”

VINTAPPERRAMPEN (HØJESTERET, 19. MAJ 2015)

− De to dommere anfører:

− ”Deklarationen må efter sin ordlyd, opbygning og det nævnte formål forstås således, at Gentofte Kommune som grundejer har påtaget sig en begrænsning i adgangen til at råde faktisk over det areal, der befinder sig i beskyttelsesbæltet. Vi finder, at denne aftalte rådighedsbegrænsning indebærer, at gæsteprincippet ikke finder anvendelse som udfyldende regel.

− Vi lægger herved vægt på, at opførelse af bygninger og etablering af veje på arealet kun kan ske efter dispensation fra ledningsejeren eller efter nærmere aftale med denne, og grundejeren har efter vores opfattelse ikke uden videre krav på, at ledningsejeren skal give afkald på den rådighedsbegrænsning, som grundejeren ved deklarationen har påtaget sig, og f.eks. tillade opførelse af bygninger eller etablering af veje i beskyttelsesbæltet.”

VINTAPPERRAMPEN (HØJESTERET, 19. MAJ 2015)

Opsummering:

− Af dommen kan udledes følgende i forhold til fravigelse af gæsteprincippet:

− Fravigelse af gæsteprincippet må forudsætte klare holdepunkter i aftalen

− Ledningsejeren har bevisbyrden for, at der er sket en fravigelse

− Aftaler der er indgået uden, at arealejeren har modtaget vederlag for fravigelsen, må som udgangspunkt undergives en indskrænkende fortolkning i lighed med gaveløfter

VINTAPPERRAMPEDOMMEN

HVIDOVRE-SAGEN (HØJESTERETS DOM AF 21. SEPTEMBER 2016)

Sagen vedrører gyldigheden af en tinglyst ledningsdeklaration, som

fastslog, at et regnvandsbassin ikke var omfattet af gæsteprincippet.

Ledningsdeklarationen blev indgået mellem en kommune som arealejer og et af kommunen ejet forsyningsselskab

som ledningsejer.

Ifølge deklarationen havde forsyningsselskabet betalt et vederlag til

kommunen på 30.000 kr. som erstatning for, at gæsteprincippet ikke

skulle finde anvendelse.

Da Banedanmark senere eksproprierede området var konsekvensen af

deklarationen umiddelbart, at blev nødt til at afholde udgifterne til flytning af

regnvandsbassinet (ca. 1 mio. kr.)

side 75

− Banedanmark sagsøgte herefter kommunen, da de mente, at servitutten var tinglyst i ond tro, eftersom kommunen godt var klar over, at Banedanmark ville ekspropriere området

− Byretten

− Retten fandt hverken, at kommunen havde handlet ansvarspådragende, eller at servitutten var ugyldig

− Østre Landsret

− Servitutten var i strid med princippet om saglig forvaltning, da den udelukkende havde til hensigt at pålægge staten en ikke ubetydelig udgift, som stod i åbenbart misforhold til kompensationsbeløbet

− Vederlaget på 30.000 kr. står i åbenbart misforhold til den på ejendommen pålagte økonomiske byrde

HVIDOVRE-SAGEN

side 76

− Højesteret

− En kommunen skal - også ved indgåelse af privatretlige aftaler inden for rammerne af kommunalfuldmagten – overholde grundsætningen om saglig forvaltning

− Gæsteprincippet ville i udgangspunktet indebære, at Hvidovre Spildevand skulle betale for den omlægning af regnvandsbassinet, der var nødvendiggjort af den ny jernbanelinje

− Såvel kommunen som forsyningsselskabet var klar over at udgiften til omlægning af bassinet ville blive betydelig, at servitutaftalen udelukkende havde til hensigt, at staten (Banedanmark) kom til at betale for omlægningen, og at kommunen derved varetog Hvidovre Spildevands økonomiske interesse på bekostning af statens.

− Kommunen har derved ikke overholdt grundsætningen om saglig forvaltning.

Bemærk, at Højsteret ikke begrunder afgørelsen med erstatningens størrelse.

HVIDOVRE-SAGEN

HVIDOVRE-SAGEN

Af dommen kan det bl.a. udledes

At der gælder et krav om saglig forvaltning, når en offentlig myndighed

aftaler en ledningsdeklaration

At formålet med deklarationen har betydning for, om

saglighedskravet er opfyldt.

At Højesteret, modsat landsretten, ikke tillægger vederlagets størrelse eller beregning betydning for

afgørelsen

EKSPROPRIATIONS-KOMMISSIONENS KENDELSE AF 16. AUGUST 2016 | SEAS NVE/ BANEDANMARK

Som led i elektrificeringen af jernbanestrækningen Køge Nord – Næstved skulle der etableres

en ny bro ved Søllerupvej/Bjergvej.

Etableringen af den nye bro og ændringen af

tilkørselsforholdene ville indebære, at det var nødvendigt at udføre ledningsomlægninger i

området, hvor broen skulle etableres.

De to parter var enige om den tekniske løsning, men var uenige om, hvorvidt ledningen lå under

gæstevilkår og det heraf følgende betalingsspørgsmål.

Tvisten koncentrerede sig om, hvorvidt et vederlag på 727,20 kr.

betalt i 1972 bl.a. udgjorde erstatning for ledningens

anbringelse og dermed en fravigelse af gæsteprincippet

− Banedanmarks synspunkter:− Betalingsspørgsmålet i denne sag bør reguleres af gæsteprincippet.

− Deklarationens ordlyd har samme karakter som deklarationen i sagen om Vintapperrampen og indebærer ikke en fravigelse af gæsteprincippet.

− Erstatningen på 727,20 kr. kan ikke betragtes som vederlag for fravigelse af gæsteprincippet. Beløbet er sammensat af 477,20 kr. vedrørende erstatning for markskader og 250 kr., der udgør ”erstatning for kabel”. Det fremgår hverken af deklarationsteksten eller erstatningsopgørelsen, at de 250 kr. skulle vedrøre fravigelse af gæsteprincippet.

− Ledningsejeren har bevisbyrden for, at gæsteprincippet er fraveget og må som led heri dokumentere erstatningens sammensætning og formål, hvilket ikke er sket.

− Det betalte vederlag (250 kr.) står i åbenbart misforhold til omkostningerne ved at omlægge ledningen (ca. 1,7 mio. kr.), jf. aftalelovens § 36.

PARTERNES PÅSTANDE |SEAS NVE / BANEDANMARK

− Ledningsejerens synspunkter:

− Der er betalt vederlag for tilladelse til at anbringe en ledning på ejendommen, og dette betyder ifølge Vintapperrampesagen, at gæsteprincippet ikke er gældende.

− Ordlyden af deklarationen indeholder i sig selv eller i kombination med erstatningen en fravigelse af gæsteprincippet.

− Der er ikke juridisk grundlag for at efterprøve og relativisere erstatningen i forhold til omkostningerne ved den gennemførte ledningsomlægning. Erstatningen er betalt i forhold til værdien af jordarealet.

− Aftalelovens § 36 om eventuelt urimelige vilkår er ikke relevant i en sag om aftale mellem professionelle parter.

PARTERNES PÅSTANDE | SEAS / BANEDANMARK

side 81

Kommissionen:

− Deklarationens formål er at muliggøre anbringelsen af ledningen på ejendommen, altså udgør deklarationen i denne henseende en tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom.

− For disse formål er der ydet et samlet vederlag i 1972 på 250 kr. for et areal på ca. 360 m2. Vederlaget udgør lidt under halvdelen af den dengang offentligt opgjorte værdi af arealet på 1,44 kr. pr. m2, hvilket er en ikke usædvanlig servituterstatning.

− .. at det dengang som nu forholder sig således, at en ledning, der anbringes, er udsat for en ubekendt risiko for at måtte omlægges, af ubekendte årsager, i ubekendt omfang og til en ubekendt udgift. Et system, hvorefter denne ubekendte risiko ville kunne imødekommes ved forhøjelse af vederlaget, ville betyde en fordyrelse for ledningsejeren eller overtagelse af arealer i stedet for pålæg af rådighedsindskrænkninger

OM ERSTATNINGEN |SEAS / BANEDANMARK

KOMMISSIONENS KONKLUSION |SEAS / BANEDANMARK

Kommissionen finder, at deklarationen har til formål

at udgøre en tilladelse til anbringelse af ledningen på

ejendommen, for hvilken der er betalt et efter praksis sædvanligt vederlag, hvorfor gæsteprincippet ikke finder

anvendelse, jf. Vintapperrampen.

Den i deklarationen indeholdte aftale finder

kommissionen er indgået ml. professionelle parter

som i lige forhold har kunnet overskue det foreliggende indgreb herunder risikoen

for at ledningen måtte omlægges og er således ikke

en sådan urimelig aftale.

Således pålægger kommissionen i

overensstemmelse med ledningsejerens påstand

Banedanmark at refundere ledningsejerens afholdte udgift, hvis grundlag og

størrelse parterne er enige om, og som kommissionen

finder passende.

side 83

CASES

side 84GAMMEL VANDLEDNING | CASE

En gammel vandledning flyttes. Ledningen ligger ikke på gæstevilkår.

Ved flytningen krakelerer ledningen på en strækning på ca. 8 km.

Ledningen opfyldte alle standarder ved anbringelsen

Hvem skal betale for skaderne?

side 85

HVAD SKAL DER EGENTLIG TIL FOR AT MAN KAN KRÆVE EN LEDNING FJERNET? | CASE

Hvornår kan en ledning kræves fjernet, og hvor meget kan der forventes, at private skal acceptere?

En privatperson køber en ejendom

Ejeren støder på en hovedkloakledning ved gravearbejder i haven

Kloakledningen er udeklareret

side 86TID ER PENGE? | CASE

Faktum er svært at

fremskaffe

Gamle ledninger

Aftalegrundlag ukendt

Hvor meget tid og penge skal man bruge på at oplyse sagen?

Hvilke hensyn spiller ind?

BRANCHENS FORSLAG TIL LØSNINGER

side 88

− Vejledningens formål:

− Beskrive retsstillingen for vandselskabet, når selskabet anbringer anlæg på arealer, som selskabet ikke selv ejer

− Vejledningen beskriver:

− De overvejelser, som selskabet skal gøre, når graden af beskyttelse af selskabets anlæg skal besluttes

− Vejledningen indeholder:

− Konkrete forslag til formulering af deklarationer og en beskrivelse af konsekvenserne af de konkrete formuleringer

DANVA | VEJLEDNING OM GÆSTEPRINCIPPET

side 89

3 gode råd:

1. Aftaler om fravigelse af gæsteprincippet bør indeholde udtrykkelig bestemmelse om, at princippet er fraveget

2. Aftalen kan med fordel tinglyses på ejendommen som en deklaration for at opnå virkning for fremtidige ejere

3. Vandselskaber bør udvikle interne retningslinjer for håndtering af gæsteprincipsager

DANVA | VEJLEDNING OM GÆSTEPRINCIPPET

side 90DANVA | VEJLEDNING OM GÆSTEPRINCIPPET

”FRAVIGELSE AF GÆSTEPRINCIPPETGæsteprincippet gælder ikke for de af forsyningens [anlæg/ledninger], som er omfattet af denne deklaration. Fravigelsen af gæsteprincippet gælder både for nuværende og alle fremtidige ejere af matriklen.”[Fravigelse af gæsteprincippet indebærer …]

” [ERSTATNINGSenest på tidspunktet for tinglysning af nærværende deklaration betaler forsyningen kr. ____ til ejeren/ejerne af ejendommen. Betalingen udgør en aftalt erstatning mellem ledningsejer og grundejer for fravigelse af gæsteprincippet. ]

[Vandselskabet kan vælge at udelade afsnittet om, at der er betalt erstatning. Det er ikke et krav, at det fremgår af deklarationen, at der er betalt erstatning. Der er endnu ikke praksis, som kræver en erstatning af en vis størrelse, for at gæsteprincippet kan anses

for fraveget.]”

DANVAs eksempel på deklarationstekst, der fraviger gæsteprincippet:

− Dansk Energi anbefaler, at ledningsejere, der ønsker at indgå aftale om, at gæsteprincippet ikke skal gælde for deres ledninger, i lyset af vintapperrampedommen skal sikre sig, at der er klare holdepunkter i aftalen.

− Anbefaler, at der i fremtiden både gives et vederlag ogbenyttes en aftaletekst med klare holdepunkter for, ar gæsteprincippet er fraveget

− Dog vurdering, at der vil kunne udarbejdes aftaletekst , der er så klar med hensyn til fravigelse af gæsteprincippet, at der ikke er behov for at give betaling

DANSK ENERGI | VEJLEDNING OM GÆSTEPRINCIPPET

side 92

Dansk Energis forslag til deklarationstekst, der fraviger gæsteprincippet:

”[Der er på baggrund af forhandling mellem parterne udbetalt kr. xx ..]

Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der ….

Parterne er enige om at fravige gæsteprincippet i forhold til de pågældende ledninger. Ledningsejer har derfor ret til at lade anbringe, at opretholde og at udskifte de pågældende ledninger. Hvis ledningsejers ledninger skal flyttes, enten permanent eller midlertidigt, på grund af forhold hos arealejeren, skal arealejeren betale ledningsejerens omkostninger forbundet med flytningen. ..

Opmærksomheden henledes på, at hvis det rent faktisk bliver nødvendigt at flytte ledningen eller lignende, vil den økonomiske byrde, som arealejeren herved påtager sig, kunne komme til at stå i et åbenbart misforhold til, hvad arealejeren får ud af at indgå denne aftale. Arealejeren er indforstået hermed. ..”

DANSK ENERGI | VEJLEDNING OM GÆSTEPRINCIPPET

DANSK ENERGI | VEJLEDNING OM GÆSTEPRINCIPPET

Det er DE’s vurdering, at der med deres eksempel på

aftaletekst vil være tilstrækkeligt klare

holdepunkter i ordlyden til, at gæsteprincippet vil blive anset for fraveget, uanset om der er

betalt for ledningens tilstedeværelse eller ej.

Samtidigt må det imidlertid erkendes, at det ikke vil blive særligt nemt at få arealejeren

til at acceptere en sådan tinglysning af deklarationer uden at blive kompenseret

herfor.

Dette gælder også, selv om arealejeren oplyses om, at det

i praksis navnlig er et spørgsmål om behovet for en regulering af, at grundejeren

selv vil skulle betale for ledningsomlægninger, såfremt arealet på et senere tidspunkt

bliver eksproprieret af det offentlige.

DANSK ENERGI | VEJLEDNING OM GÆSTEPRINCIPPET

Det bør fremhæves, at selv om det ud fra et teoretisk synspunkt

er muligt at indgå aftaler, hvorved gæsteprincippet

fraviges, også selv om der ikke er betalt herfor, vil det næppe i

fremtiden blive det alm. udgangspunkt, at arealejer ikke

skal have betaling

Bl.a. er baggrunden herfor, at ledningsejer for at sikre sig de

fornødne klare holdepunker for, at gæsteprincippet faktisk er blevet

fraveget, vil skulle formulere deklarationer med beskrivelse af

vidtgående potentielle forpligtelser for arealejer

Set i dette lys vil de fleste arealejere nok som min. kræve

sig økonomisk kompenseret

Alternativt kan ledningsejere vælge at

overtage de pågældende ejendomme gennem

opkøb, eller ved ekspropriation

− Hvad gør forsyningsselskabet, hvis en privat grundejer ikke vil være med til at fravige gæsteprincippet, herunder ikke ønsker erstatning for ledningens anbringelse?

− Kan man gøre noget ved gamle deklarationer, der ikke siger noget om hverken erstatning eller fravigelse af gæsteprincippet?

− Kunne man i nogle tilfælde forestille sig et kompromis, der afvejer parternes respektive interesser?

SPØRGSMÅL TIL OVERVEJELSE OG DISKUSSION

side 96KONTAKT

Line Markert

Partner

Dir: +45 3334 4251 Mob: +45 5234 4251E-mail: lma@horten.dk

Mathias Vestergaard Christensen

Advokatfuldmægtig

Dir: +45 3334 4189 Mob: +45 5234 4189E-mail: mvc@horten.dk

Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll

Partner

Dir: +4533344385Mob: +4552344385E-mail: akv@horten.dk