Click here to load reader

Nettet i skolen

  • View
    90

  • Download
    1

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Foredrag holdt for lærergruppe. Emne: brug af nettet i dagligdagen og sociale medier.

Text of Nettet i skolen

  • 1. Nn La Beet, 54 r S, IKKE en digital indfdt alts!Uddannet bibliotekarBetydelig arbejdserfaring p lederniveau, isr fra underholdningsbranchenFreelancer som tekstforfatter, overstter, web expert i 10 r+Forbundet til Internettet med en slags navlestreng siden 1995Dansker, gift med en englnder, der p.t. arbejder i Schweiz, to snner p 25 og 12.

2. Hvad er en digital indfdt? Digitale indfdte skal ses i modstning til digitale immigranter. Sidstnvnte er os her i lokalet.Begreberne blev lanceret af Marc Prensky (f. 1946) i 2001 i bogen Digital Natives, Digital Immigrants, som adte en hidsig debat, der stadig pgr i dag.Der kan lgges meget ned i sdan et begreb. Jeg foreslr, at vi njes med at sige, at digitale indfdte er dem, der aldrig har prvet et liv uden internet. 3. Der siges meget om brn Digitale indfdte er naturligt innovative, udtryksfulde og undersgende. *Digitale indfdte er overadiske, bliver hurtigt stressede og kan ikke koncentrere sig. *** Citat fra Don Tapscott. Han er p Top 50 Business Thinkers liste for 2011.** Citat fra nsten en hvilken som helst avis i den vestlige verden 4. 321 5. Jeg vil berre disse emner Nye og gamle teorier om lring, netvrk m.m.Hvor gode er I selv til at sge, nde og vericere indhold p nettet?Sociale medier og spilIntegration af nettet i den daglige undervisning?Skal vi have mere hardware? Tablets?Den digitale klft. Digital dannelse ER skolens ansvar. 6. Fremtidens analfabeter er ikke dem, der ikke kan lse og skrive - det er dem, der ikke kan lre, aflre og genlre. ANNE SKARE NIELSEN, FREMTIDSFORSKER 7. Blooms taksonomi Kendskab At huske Forstelse At forst Anvendelse At bruge (anvende) Analyse At analysere Syntese At vurdere Vurdering At skabeBLOOM, 1956KRATWOHL/ANDERSON, 2001 8. Mega trends Det lange livOpndsomhedIgnoranceIntelligente systemerMind/body hackingANNE SKARE & HENRIK GOOD HOVGAARD, FUTURE NAVIGATOR, 2014 9. ANNE SKARE & HENRIK GOOD HOVGAARD, FUTURE NAVIGATOR, 2014 10. DUNBAR TALLET1992 11. OVERFLADISKE BEKENDTSKABER1973 12. HVAD LAVER DE? (I FRITIDEN) traditionelle brugere spillere9%netvrkere producenter9% 40%42%* DISSE TAL ER FRA 2011, ANTOINE VAN DEN BEEMT 13. Sg og du skal nde Googles algoritmer Kunstig IntelligensStil et sprgsml F et svar. t svar.Viden er det bedste grundlag for at skae sig mere viden. Det kan svare sig at bruge fem minutter p at lse en Wikipedia-artikel om et nyt emne, inden man sger. 14. Trovrdighed... Hvordan kan man vide, om et medie er trovrdigt?Baggrundsviden er ogs her en ndvendighedBrug tid p at diskutere det her med brnene. Hvilke signaler sender en trovrdig/ utrovrdig side (mske)?Farver, typogra, ordvalg, stavning, KILDER 15. SammenfaldSammenhng 16. Causation Correlation 17. Sociale medier Meget mere end Facebook - isr for brneneSnapchat, mobile spil (pt. Flappy Birds)Vine, Instagram, Pinterest, Twitter...Gaming/SkypeE-mail? Hvad skal jeg bruge det til? 18. Farezoner Mobning og drilleri - Ikke Fodre Trolden!Nultolerance - Men fortstter det alligevel, skal der sttes hrdt ind. Blokering, sletning, opringning til forldre, mder, samtaler i klassen. Men husk - mobberen er ofte selv et oer!Falske venner - sund fornuft er det, der dur, ogs her. Som IRL skal de ikke mdes med folk, de ikke kender, uden at have klare aftaler med forldrene forinden. MEN - vi skal ogs huske, at det store ertal af online kontakter er fuldstndig harmlse eller endda fordelagtige. Hvad kan man stole p. Forldrene skal lre brnene, hvad og hvem man kan stole p og hvordan man ser forskel. Som det altid har vret, er den slags forldrenes ansvar. Men derfor kan man jo godt hjlpe til som lrer... 19. Lgn og latin Brug eksempler fra jeres egen Facebook-strm til at vise ungerne, hvor meget sludder og vrvl, der kolporteres p nettet og giv dem redskaber til at gennemskue det.Kopier ordlyden og smid den i Google!Sg efter den p hoax-slayer.com eller p snopes.com 20. Ulovligheder Vi hader nok alle de rigide regler fra Copydan. Men vi skal overholde loven. Det skal brnene ogs, nr de skriver opgaver.Jeg nder selv rettighedshavernes adfrd over for brugerne drakonisk og latterlig. Men ulovlige downloads og brug af billeder/musik/video er alts stadig - ulovligt. Vi har pligt til at forklare brnene om immaterielle rettigheder. Vi kan fx forklare dem om Creative Commons, som er det nye, forenklede rettighedssystem mange forskere og kunstmuseer fx forsger at arbejde med. 21. Lad brnene tildele deres egne produktioner CClicenser 22. Integration i dagligdagen Udstyr, s lrerens laptop altid kan vises p vggen/ whiteboardet. Der skal ikke rigges til hver gang.Vr konkret. Kommer I til at tale om Yahya Hassan og hans srprgede oplsning?Vis en oplsningKommer I til at tale om Helle Thornings sele?Vis et andet billede fra samme begivenhed. Men vis mske ogs en ldre sele! 23. Samarbejde Google Docs Drive er et velfungerende samarbejdsvrktj, som kan bruges af alle, uanset hvilken maskine de har derhjemme.Der kan ogs chattes og holdes videokonference samt skrmdeles. (G+ Hangouts)Redskaber specielt til skolebrug er p vej. Indtil da er Google at foretrkke frem for Facebook. 24. Wikipedia Wikipedia kan ikke vre den ENESTE kilde til hjemmearbejde (fra ca. femte klasse og op).Men Wikipedia kan ofte vre en kilde til kilderOg ved at forklare, hvordan Wikipedia fungerer, kan vi lre vores brn en masse om kildekritik, og hvorfor det er vigtigere end nogensinde fr.En dansk undersgelse* har for nylig pvist at CIAs Factbook har tallse fejl i dens oplysninger om Danmark.Ved I forresten selv, hvordan Wikipedia fungerer? * I P1 PROGRAMMET DETEKTOR 25. Hardware? Hvad er skolens politik?Hvis man enten kan etablere trdls adgang til projektor eller har et langt kabel liggende i klassen, vil alle kunne blive koblet op og p egen computer vise, hvad de gr, nr de fx foretager en sgning.Med en ganske lille smule teknisk snilde og nogle ekstra kabler kan dette ogs gres med tablets og smartphones. De er dyre, men kan ligge i en ast skue i klasselokalet. 26. Den digitale klft ligner alle de andre klfter i samfundet - desvrredet er ikke nok at have en computerman skal ogs vide at tilg de ressourcer, den tilbyderalle danskere kan g p biblioteket, men de gr det ikkeGrundliggende digitale frdigheder, ssom eektiv sgning, verikation og kildekritiske redskaber skal derfor lres i skolen.Hvad med programmering? Hvad synes I? 27. HVIS I VIL VIDE MERE... !S kan jeg lgge disse slides p Slideshare og sende link. Jeg sender ogs gerne links til den forskning og de undersgelser, jeg har nvnt.Skriv til [email protected]