Demokrati Ordet demokrati stammer fra de oprindelige

demokratier i antikkens Grækenland og er sammensat af ordene:

Demos: folk

Kratos: Styre

Altså folkestyre.

DemokratiformerDirekte demokrati Indirekte demokrati

Også kaldet basisdemokrati

Folket stemmer direkte om forskellige forslag.

Eksempelvis: Folkeafstemninger (f.eks. om EU deltagelse. Benyttes ofte i Schweiz)

Også kaldet repræsentativt demokrati

Folket stemmer på repræsentanter der tager beslutningerne på folkets vegne.

Eksempelvis: Love der vedtages af politikere.

Konkurrence- & deltagelsesdemokratiAlf Ross

Konkurrencedemokrati

Hal KochDeltagelsesdemokrati

Statsform (forfatning/grundlov)

Politiske rettigheder tildeles folket som vælger repræsentanter.

Målet er at skaffe et flertal, så kan mindretallet ignoreres.

Fastlæggelse af det suveræne folk med valgret.

Tankegang (livsform)

Samtale og gensidig forståelse for helheden.

Målet er dialog. Afstemninger er ikke demokrati for flertallet har ikke altid ret.

Folkeopdragelse til demokratisk deltagelse.

Beslutningsformer

Direkte demokrati (alle stemmer)

Repræsentativt demokrati (folkevalgte politikere)

Konsensus (alle har vetoret)

Diktatur (diktatoren bestemmer)

Oligarki (få fra eliten bestemmer)

Autonomi (alle gør hvad de vil)

Magtens tredeling For at modvirke at magten centraliseres forslog Charles-Louis de Secondat

Montesquieu (1689-1755) en tredeling af magten.

Lovgivende magt: Folketinget

Folketingsmedlemmerne er bunden af deres overbevisning ikke af deres vælgere. (…eller deres løfter)

Udøvende magt: Regeringen

Herunder vælges ministrene af statsministeren og ministerierne er altså også en del af den udøvende magt, hvor f.eks. Politiet ligger under justitsministeriet.

Dømmende magt: Dommerne

Den dømmende magts uafhængighed sikres ved at den lovgivende og udøvende magt ikke må ændre på dommernes afgørelser. Det understreger domstolenes selvstændige stilling og uafhængighed.

Den parlamentariske styringskæde

Parlamentarisme Parlamentarisme: Parlamentet/Folketinget vælger og kan afsætte regeringen.

Positiv parlamentarisme: Regeringen skal have flertal (f.eks. Tyskland).

Negativ parlamentarisme: Regeringen må ikke have et flertal imod sig (DK).

I Danmark vælges statsministeren under dronningerunden, hvor alle partier peger på deres statsministerkandidat. Statsministeren vælger selv ministrene.

Mistillidsvotum: Når over 50% i folketinget stemmer for at en minister skal gå af. Statsministeren udpeger en ny. Er mistillidsvotummet til statsministeren skal regeringen gå af og holde en ny dronningerunde eller udskrive valg.

Tænkeøvelser

Diskutér budskaberne i

citaterne i højre boks:

Hvad er budskabet?

Er du enig?

Hvilken

demokratiforståelse er

citatet udtryk for?

1)”Hvad er forskelle på

demokrati og alt andet?

Alt andet er lettere!”

2) ”Demokrati er anerkendelsen

af, at vi alle er ansvarlige for

hinanden”

3) ”Demokrati er en stat, hvor

den fri meningsudveksling ikke

ender med en begravelse…”

4) ”Skepsis over for autoriteter

er demokratiets salt”

Lovgivningsprocessen En minister, et medlem af folketinget (MF), en

organisation, et medie eller en borger bliver opmærksom på et problem, som tages op politisk.

Regeringen eller et menigt medlem fremsætter et lovforslag.

1. behandling: Principiel debat uden afstemning.

Lovforslaget behandles i et af folketingets udvalg.

2. behandling: Der stemmes om forslaget skal gå videre til 3. behandling eller om eventuelle ændringsforslag

3. behandling: Forslaget vedtages eller forkastes.

Det politiske styre i Danmark Kommuner Oversigt over regionerne

Regioner

Stat

EU