Undervisningsbeskrivelse Kemi A august 2011-juni 2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Opdateret d. 5. maj 2023Termin Termin hvori undervisningen afsluttes:
Juni 2014
Institution EUCVest
Uddannelse Htx
Fag og niveau Kemi A i studieretning
Lærer(e) Jette Nybo Andersen
Hold 3B
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb skoleår 2011 (1. semester - grundforløb)
Titel 1 Tema 1-01-11: Introduktion til kemi og laboratorium
Titel 2 Tema 1-02-11: Mængdeberegning
Titel 3 Tema 1-03-11: Kemiske bindinger (mangelfuldt - tages op i andre temaer)
Titel 4 Tema 1-04-11: Mythbusters
Titel 5 Tema 1-05-11: Introduktion til naturvidenskabelig studieretning Kemi A - Mat A – Bio B
Titel 6 Tema 2-06-12: Kalk
Titel 7 Tema 2-07-12: Metal og redox
Titel 8 Tema 2-08-12: Carbonhydrider – fra olie til plastU
nder
visn
ings
besk
rivel
se K
emi A
aug
ust 2
011-
juni
201
4
1
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb skoleår 2012-2013 (3.-4. semester)
Titel 9 Tema 3-09-12: Bæredygtig udvikling
Titel 10 Tema 3-10-12: Tema Reaktionshastighed
Titel 11 Tema 3-11-12: Kemisk Ligevægt og Le Chatelier
Titel 12 Tema 3-12-12: Sur kemi
Titel 13 Tema 3-13-12: Organisk kemi
Titel 14 Tema 4-14-12: Alkohol
Titel 15 Tema 4-15-13: Vinens kemi
Titel 16 Tema 4-16-13: Fra idé til pille
Titel 17 Tema 4-17-13: Lægemidler - maxi SRP
Oversigt over planlagte undervisningsforløb skoleår 2013-2014 (5.-6. semester)
Titel 18 Tema 5-18-13: Tema Fed kemi
Titel 19 Tema 5-19-13: Tema Gasser og ligevægte
Titel 20 Tema 5-20-13: Tema Heterogene ligevægte
Titel 21 Tema 5-21-13: Tema Mere Sur kemi (puffere og polyhydrone syrer)
Titel 22 Tema 5-22-13: Tema Reaktionskinetik
Titel 23 Tema 6-23-14: Tema Termodynamik
Titel 24 Tema 6-24-14: Tema Aminosyrer og proteiner
Titel 25 Tema 6-25-14: Tema Sød kemi
Titel 26 Tema 6-26-14: Atommodeller
Titel 27 Tema 6-27-14: Chromatografi
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
2
Titel 1 Tema 1-01-11: Introduktion til kemi og laboratoriumIndhold Det overordnede mål er: introduktion til faget kemi, herunder
skriftlighed i faget.
Chemsketch til tegning af laboratorieudstyr og forsøgsopstillingWord 2007 (2010) formeleditor; symboler, hævet/sænket skrift
Opgave: Software til kemi
Omfang Uge 34 - 2011 (grundforløbet – 3 lektioner)
Særlige fokuspunkter Faglig mål:- Redegøre for kemiske fænomener på mikro- makro
og symbolniveau- Anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at
beskrive kemiske fænomener.- Formidle kemisk viden skriftlig i både dagligsprog og
fagsprog
Kernestof:- Kemisk sprogbrug, herunder nomenklatur, reaktionsskema.- Simple kemisk beregninger:
Skriftlighed:Fokus på korrekt anvendelse af det skrevne kemiske sprog.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning Skriftligt arbejdeArbejde med chemsketch og word (ligningseditor)
Retur til forsideU
nder
visn
ings
besk
rivel
se K
emi A
aug
ust 2
011-
juni
201
4
3
Titel 2 Tema 1-02-11: Mængdeberegning Indhold Det overordnede mål er simpel mængdeberegning.
Litteratur:Anvendt kemi 1 HTX B af Fleming Fischer, Erhvervsskolernes Forlag. Kap. 1 s. 16-36 + 40-45
Øvelser:Demonstration: Sublimation af diiodDemonstration: Krystalvand i kobber(II)sulfat
Øvelse: Ophedning af natriumhydrogencarbonat (natron)Øvelse: krystalvand i gipsØvelse: Fremstilling af oplysninger og fortynding
Afleveringsopgave 1: mængdeberegningAfleveringsopgave 2: koncentration
Omfang Uge 35-41 (- uge 39) – 6 uger 2011Særlige fokuspunkter
Faglige mål:- Redegøre for kemiske fænomener på mikro- makro og symbolniveau.- Anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive
kemiske fænomener- Omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier- Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og
dokumentere eksperimentelt arbejde- Sammenknytte teori og eksperimenter- Formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog
og dagligsprog
Kernestof:- Kemisk sprogbrug, nomenklatur, reaktionsskema, tilstandsform- Simple kemisk beregninger: stofmængdeberegning.- Udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse- Kvantitative og kvalitative analyser- Kemikalier og sikkerhed- Anvendelse af relevant laboratorieudstyr
Skriftlighed:Fokus på korrekt anvendelse af det skrevne kemiske sprog, samt introduktion til journalskrivning i faget kemi
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning – individuel arbejde – gruppearbejdeLaboratoriearbejde og sikkerhedSkriftlig dokumentation i journal og opgaveregning
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
4
Titel 3 Tema 1-03-11: Kemiske bindinger
Indhold Det overordnede faglige mål er kendskab til stoffers opbygning og kemiske bindinger:
- Repetation af atomer og det periodiske system- Molekyler og elektronparbindinger – herunder navngivning
Endelig vil vi stifte bekendtskab med regler omkring mærkning af stoffer, samt arbejde i laboratoriet
Litteratur: Anvendt kemi 1 HTX B af Flemming Fischer, Erhvervsskolernes forlag kap. 2 s. 49-55 + 60-72
Praktisk opgave: Stoffer, mærkning og sikkerhed
Afsluttende prøve i faget i grundforløbet – rettes af studieretningslærerenOmfang Uge 45-46 + 48-50 (5 uger) - 2011Særlige fokuspunkter
Faglige mål:
- Redegøre for kemiske fænomener på mikro- makro og symbolniveau.- Anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive
kemiske fænomener- Omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier- Indsamle, udvælge og anvende informationer om kemiske emner- Anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere
enkle kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat
Kernestof:- Kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur- Kemikalier og sikkerhed
Væsentligste arbejdsformer
KlasseundervisningSkriftlig arbejde/eksperimentelt arbejde
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
5
Titel 4 Tema 1-04-11: Mythbusters (grundforløb)
Tema i Studieområde Med fokus i engelsk, samfundsfag og fysik (naturvidenskab)
Indhold Kernestof: Naturvidenskabelig arbejdsmetodeKvalitative og kvantitative analyser (samfundsfag)Og andre SO kompetencer
Omfang 32 lektioner - uge 39 2011
Særlige fokuspunkter
- Lave logbog- Formidling af forsøgsresultater- Koble teori og eksperimenter- Designe og gennemføre enkle kemiske eksperimenter, herunder at
opstille og afprøve hypoteser og vælge relevant laboratorieudstyr- Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data
Væsentligste arbejdsformer
GruppearbejdeSkriftligt arbejde: indlæring i rapportskrivning i naturvidenskabelige fagEksperimentelt arbejdeMundtlig fremlæggelse i engelsk
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
6
Titel 5 Tema 1- 05-11: Introduktion til naturvidenskabelig studieretning
Indhold Reaktionshastighed
Målet er at introducere kemi A som studieretningsfag i studieretning med kemi A, biologi B og matematik A i form af et tværfagligt tema i disse 3 fag
Øvelse: en kold kartoffel
Omfang 12 lektioner i alt (kemi, biologi, matematik) 43 eller 44 - 2011
Særlige fokuspunkter
Faglige mål:
- Kobling af fagene matematik, kemi og biologi- Introduktion til studieretning
Kernestof:- Kemiske reaktioners hastighed; undersøgelse af denne, samt faktorer
der har betydning for reaktionens hastighed
Væsentligste arbejdsformer
Eksperimentelt arbejdeGruppearbejdeDatabehandling i Excel, tegning af grafer
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
7
Titel 6 Tema 2-06-12 Kalk (salte er også kemikalier)
Indhold Kernestof: Salte og ionforbindelser; navngivning, opbygning og egenskaber; eksempler fra dagligdagen og mængdeberegning på reaktionsskemaer, samt salte opløst i vand
Kemi for gymnasiet 1: Aurum af Kim Kongsted Kristiansen m.fl. Forlag Malling Beck kap s. 96-120, s. 197-207, s. 213-216 Naturvidenskabeligt grundforløb; Hans Marker m.fl. Forlag Malling Beck 2006 s. 87-88
Øvelsesvejledninger:Saltes opløselighed i vandFældningstitrering: Bestemmelse af chloridindholdet i havvand
Formelsamling mængdeberegning
Omfang Uge 1-4 2012
Særlige fokuspunkter
Faglige mål:
– tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter – sammenknytte teori og eksperimenter– formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog– anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.
Kernestoffet – stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri– kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema– kemiske beregninger, stofmængdeberegning
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning; pararbejdeSkriftligt arbejde: afleveringsopgave Eksperimentelt arbejde – med skriftlig dokumentation (rapport)
Retur til forside
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
8
Titel 7 Tema 2-07-12: Metal og redox
Indhold Kernestof: Temaet introducerer metaller og metallernes egenskaber; herunder ses metallers reaktion med henholdsvis metalioner, syrer og vand. Endvidere introduceres metode til afstemning af redoxreaktioner
Kemi for gymnasiet 1: Aurum af Kim Kongsted Kristiansen m.fl. Forlag Malling Beck s. 166-194Tema: En rejse med jernØvelse: Metallernes spændingsrækkeØvelse: Jern i ståluldØvelse: RedoxreaktionerNote redoxafstemning
Test: RedoxafstemningOmfang Uge 5-12 – 2012Særlige fokuspunkter Faglige mål:
– gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger– demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder– tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser– omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier– anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.
Kernestof: – kemiske beregninger, herunder gasser– udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse– udvalgte reaktionstyper, herunder redoxreaktioner- kemikalier og sikkerhed
– anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi.
Væsentligste arbejdsformer
KlasseundervisningSkriftligt arbejde/eksperimentelt arbejdeØvelse med skriftlig dokumentationArbejde enkeltvis med opgaver
Retur til forside
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
9
Titel 8 Tema 2-08-12 Carbonhydrider - fra olie til plast
Indhold Kernestof: Kemi for gymnasiet 1: Aurum af Kim Kongsted Kristiansen m.fl. Forlag Malling Beck s. 142-164 + 181-224Kemi for gymnasiet 2: Aurum af Kim Kongsted Kristiansen m.fl. Forlag Malling Beck s. 217-222
Carbonhydrider: alkaner, alkener, alkyner, aromatiske forbindelserOpbygning og anvendelse af carbonhydriderCarbonhydriders fysiske og kemiske egenskaber
Øvelse: LightergasØvelse: Reaktioner med carbonhydriderOpgave: Carbonhydrider – fra råolie til plastikposer Test: Carbonhydrider
Omfang Uge 14-20 - 2011
Særlige fokuspunkter
Faglig mål- Opstille og afprøve hypoteser- Anvende faglig viden til at identificere og diskutere kemiske
problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og aktuel debat
- Dokumentere eksperimentelt arbejde og formilde kemisk viden- Omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier i
laboratoriet og i hverdagen
Kernestof:- Kemi i en anvendelsesorienteret og teknisk sammenhæng- Stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper,
tilstandsformer, opløselighed og isomeri- Organiske stofklasse: carbonhydrider- Udvalgte reaktionstyper: forbrænding (redox), addition,
substitution- Kemisk laboratorieteknik (grænseværdier og mærkning af
kemikalier)Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning – pararbejde-individuel arbejdeInformationssøgning om udvalgte emner Skriftligt arbejde – formidling af observationer på eksperimentelt arbejde
Retur til forside Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
10
Titel 9 Tema 3-09-12: Bæredygtig udvikling (SO)
Tværfaglig opgave Teknologi, matematik, fysik, dansk, engelsk, kemi og biologi
Indhold Bæredygtig udvikling:Supplerende stof: drivhuseffekt, ozonlag og forsuring
Forslag til litteratur:Kompendium
Opgave Bæredygtig udvikling - fokus på gasser - og atmosfærisk luft - miljøkemi
Omfang Kemi 6 timerUge 34- 35 2012
Særlige fokuspunkter Supplerende stof: anvende faglig viden til at identificere og diskutere
kemiske problemstillinger fra teknologi, production, hverdag og aktuel debat
Indsamle og forholde sig kritisk til, og anvende informationer om kemiske emner
Dokumentere og formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt til forskellige målgrupper
Demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets delområder
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning Gruppearbejde Mundtlig formidling/paneldiskussion - rollespil Skriftlig formidling: Naturvidenskabelig artikel
Retur til forside
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
11
Titel 10 Tema 3-10-12: Reaktionshastighed
Indhold Temaet gennemgår kemiske reaktioners hastighed, samt beskriver hvilke faktorer der har betydningen for denne
Basiskemi B s. 7-27
Øvelse: Reaktionshastighed - Landolts forsøg - SO opgave
Omfang Uge 36-37 – 2012
Særlige fokuspunkterFaglige mål- redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og
symbolniveau- anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive
kemiske fænomener- tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i
tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser- omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier- opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og
dokumentere eksperimentelt arbejde- sammenknytte teori og eksperimenter
Kernestoffet er:- udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse- reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder
betydningen af temperatur, koncentration og katalyse- udvalgte reaktionstyper, herunder redoxreaktioner- kvalitative analyser- kemikalier og sikkerhed
Væsentligste arbejdsformer
- Klasseundervisning- Eksperimentelt arbejde- Journalskrivning- Naturvidenskabelig arbejdsmetode
Retur til forside
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
12
Titel 11 Tema 3-11-12: Kemisk ligevægt og Le Chatelier
Indhold Temaet gennemgår kemisk ligevægt, opskrivning af ligevægtskonstanter, samt hvordan man kan påvirke en kemisk ligevægt. Vi vil også komme kort omkring beregninger på en kemisk ligevægt
Basiskemi B s. 24-55
Øvelse: Le Chatelier: Indgreb i en kemisk ligevægtOpgave: Kemisk ligevægtNote: Kemisk ligevægt
Omfang Uge 37-38 – 2012
Særlige fokuspunkter Faglige mål: - anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at
beskrive kemiske fænomener- tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i
tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser- omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier- opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og
dokumentere eksperimentelt arbejde- sammenknytte teori og eksperimenter- formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både
fagsprog og dagligsprog-
Kernestoffet er:- kemisk ligevægt- kvalitative analyser
Væsentligste arbejdsformer
- Klasseundervisning- Opgaveregning- Eksperimentelt arbejde- Rapportskrivning
Retur til forside
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
13
Titel 12 Tema 3-12-12: Sur kemi
Temaet beskriver definitioner på syrer, baser, amfolyt . pH, samt syre og basekonstanter introduceres. pH beregning af såvel, stærke, svage og middelstærke syrer og baser
Indhold Basiskemi B s. 73-92
Øvelser:- Hvilken syre – hvilken base- Fremstilling og indstilling af NaOH- Titrering af stærk og svag syre med stærk base
Noter: - pH formelsamling- Udledning af pH formler
Opgaver: - Opgave pH beregning- Opgave titrering af stærke syrer- Opgave pH beregning
Omfang Uge 39-41 + uge 43-45 – 2012
Særlige fokuspunkter Faglige mål- gennemføre enkle kemiske beregninger- omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier- opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og
dokumentere eksperimentelt arbejde- sammenknytte teori og eksperimenter
Kernestoffet er:- simple kemiske beregninger, herunder
stofmængdeberegning og pH-beregning- udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse- et bredt udvalg af organiske stofklasser og disse stoffers
egenskaber og anvendelser, herunder carboxylsyre - udvalgte reaktionstyper, herunder syre-basereaktioner- kemisk ligevægt- kvantitative analyser- kemikalier og sikkerhed
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning Eksperimentel arbejde Opgaveregning Journal og rapportskrivning
Retur til forside
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
14
Titel 13 Tema 3-13-12: Organisk kemi
Indhold Emnet giver en overordnet introduktion til organiske stofgrupper, deres navngivning, fysiske og kemiske egenskaber, herunder og isomeri
Omfang Uge 46-51 2012
Særlige fokuspunkter Kernestof:
- Kernestof: stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri
- kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema
- organiske stofklasser, herunder carbonhydrider, alkoholer, aminer, oxoforbindelser, carboxylsyrer, estere, og deres egenskaber og anvendelser
- udvalgte reaktionstyper: herunder redox- og syre-basereaktioner, addition, substitution, elimination, kondensation og hydrolyse
Væsentligste arbejdsformer - Klasseundervisning- Opgaveløsning
Retur til forside
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
15
Titel 14 Tema 4-14-13: Alkohol
Indhold Temaet omhandler opbygning, navngivning, isomeri, reaktioner og anvendelse af alkoholer; dels som en organisk stofgruppe, men også omkring den daglige anvendelse af diverse alkoholer og eksempler fra hverdagen
AURUM 2: 182- 224
Øvelse: Oxidation af alkoholerOpgaver alkoholerNote alkoholerNote Aldehyder og ketoner
Omfang Uge 1-3 2013
Særlige fokuspunkter Faglige mål:- Gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger
(alkoholpromille)- Demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets
forskellige delområder- Anvende faglig viden til at identificere kemiske
problemstillinger- Koble teori og eksperimenter- Formidle kemisk viden skriftligt
Kernestof:- Stoffers opbygning og egenskaber i relation til
bindingstyper, tilstandsformer, isomeri- Kemisk sprogbrug- Mængdeberegning- Organiske stofklasser: alkoholer, ethere, carbonylgrupper- Udvalgte reaktionstyper: forbrænding, oxidation,
reduktion, kondensation, elimination- Kvalitative analyser
Væsentligste arbejdsformer
- Gruppearbejde- Klasseundervisning- Laboratoriearbejde- Opgaveskrivning
Retur til forside
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
16
Titel 15 Tema 4-15-13: Vinens kemi
Indhold Temaet inddrager: syreindhold i vin (organiske syrer, både mono og divalente syrer), vinens carbohydrater (alkoholer/aldehyder, Fehlings test, isomeri), estere (opbygning, navngivning, fremstilling af), vinens farve og alder (spektroskopi)
Kend kemien 2 s. 137-175
Øvelser:- Bestemmelse af syreindhold i vin- Vinens carbohydrater- Vinens farve og alder- Frugtduftende estere-
Omfang Uge 4-9 2013
Særlige fokuspunkter Faglige mål:- anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at
beskrive kemiske fænomener - tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i
tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser- opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og
dokumentere eksperimentelt arbejde- sammenknytte teori og eksperimenter- indsamle, udvælge og anvende informationer om kemiske
emner- anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og
diskutere enkle kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.
Kernestof- organiske stofklasser og disse stoffers egenskaber og
anvendelser, herunder, alkoholer, carboxylsyre og estere- udvalgte reaktionstyper: syre-basereaktioner, oxidation
(Fehling), kondensation- kvantitative og kvalitative analyser- anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik,
produktion og teknologi.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning Eksperimentel arbejde Opgaveregning Journalskrivning - kurusarbejde
Retur til forside Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
17
Titel 16 Tema 4-16-13: Medicin - Fra idé til pille (SO)Indhold Litteratur : Kemi der virker
Øvelser: Organisk syntese af antiviral lægemiddelSamarbejde med SDU
-Omfang Uge 12- 15– 2013
Særlige fokuspunkter Kemisk syntese TLC
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning Eksperimentel arbejde Opgaveregning Posters
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
18
Titel 17 Tema 4-17-2013: Lægemidler maxi SRP
Indhold Tværfaglig opgave Biologi B og Kemi (SO)Organisk kemi
Aurum 2: Kemi mod smerter s. 330 - 346
Omfang 2013 uge 24
Særlige fokuspunkterFaglige mål
─ indsamle, forholde sig kritisk til og anvende informationer om kemiske emner
─ formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog
─ anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.
Kernestof─ stoffers opbygning og egenskaber i relation til
bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri─ kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur,
reaktionsskema─ organiske stofklasser, herunder carbonhydrider,
alkoholer, aminer, oxoforbindelser, carboxylsyrer, estere, og deres egenskaber og anvendelser
─ anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi.
Væsentligste arbejdsformer - Individuel opgave
- Større skriftlig opgave- Eksperimentelt arbejde (SDU)
Retur til forside
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
19
Titel 18 Tema 5.18.13: Fed kemi
IndholdTemaet tager udgangspunkt i at formidle kemisk viden til en specificeret målgruppe; samtidig skal der opnås kendskab og indsigt i fedtstoffers opbygning, samt disse’s betydning for sundhed og ernæring
Basiskemi B s. 232-238 + s. 167-170
Øvelse: ForsæbningstalOmfang Uge 33-35 - 2013
Særlige fokuspunkter Faglige mål: - Anvende faglig viden til at identificere og diskutere
kemiske problemstillinger fra hverdag og aktuel debat- Demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets
forskellige delområder
Kernestof: - Kemi i en anvendelsesorienteret og teknisk sammenhæng- Stoffers opbygning og egenskaber i relation til
bindingsforhold, tilstandsformer, opløselighed og isomeri- Organiske stofgrupper: Ester (alkohol og carboxylsyrer)- Organiske reaktioner: kondensation og hydrolyse-
Væsentligste arbejdsformer
- Selvstændig arbejde omkring artikel- Faglig viden opnået ved litteratursøgning- Tværfaglighed dansk, biologi, kemi-
Retur til forsideU
nder
visn
ings
besk
rivel
se K
emi A
aug
ust 2
011-
juni
201
4
20
Titel 19 Tema 5-19-2013: Gasser og ligevægte
Indhold Homogene ligevægte, hvori der kun indgår gasser
Basiskemi B s. 45-53 Gasser
Omfang 2013 uge 35
Særlige fokuspunkterFaglige målgennemføre beregninger på kemiske problemstillingeropsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejdesammenknytte teori og eksperimenter
Kernestofkemiske beregninger, herunder gasser, stofmængdeberegning, kemisk ligevægt.kemisk ligevægt, herunder beregning af forskydning i homogene og heterogene ligevægtekvantitative og kvalitative analyser, herunder spektrofotometri
Væsentligste arbejdsformer - Klasseundervisning
- Opgaveregning- Eksperimentelt arbejde- Journalskrivning
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
21
Titel 20 Tema 5-20-2013: Heterogene ligevægte
Indhold Emnet beskæftiger sig med heterogene ligevægte
Spektrofotometri introduceres og anvendes som analysemetode
Basiskemi B s. 56-70 Heterogen ligevægteBasiskemi B s. 183-190 Lys og farver
Øvelse: Calciumhydroxids opløselighedsproduktØvelse: Krystalviolet fordelingskonstant
Omfang2013 uge 36-38
Særlige fokuspunkterFaglige målgennemføre beregninger på kemiske problemstillingeropsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejdesammenknytte teori og eksperimenter
Kernestofkemiske beregninger, herunder gasser, stofmængdeberegning, kemisk ligevægt.kemisk ligevægt, herunder beregning af forskydning i homogene og heterogene ligevægtekvantitative og kvalitative analyser, herunder spektrofotometri
Væsentligste arbejdsformer - Klasseundervisning
- Opgaveregning- Eksperimentelt arbejde- Journalskrivning
Retur til forside
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
22
Titel 21 Tema 5-21-2013: Mere sur kemi
Indhold Syre base kemi – temaet udvides med at se nærmere på puffersystemer, polyvalente syrer, Bjerrumdiagram Basisemi B s. 92-114
Øvelser: PuffersystemerBjerrumdiagramTitrering af phosphorsyre
Afleveringsopgave eksamensopgaver syre-basekemiOmfang 2013 uge 39-40, 44-46
Særlige fokuspunkter Kernestof:
- Udvalgte reaktionstyper: syre-basereaktioner- Beregninger: pH bergeninger i sure, basiske
opløsninger, blandinger af syrer og baser i vandig opløsning og puffersystemer
- Bjerrumdiagram- Anvendelse af relevant laboratorieudstyr- Kemikalier og sikkerhed- Anvende faglig viden til at identificere og diskutere
kemiske problemstillinger fra hverdag og aktuel debat
Væsentligste arbejdsformer - Klasseundervisning
- Opgaveregning- Eksperimentelt arbejde- Journal og rapportskrivning
Retur til forsideU
nder
visn
ings
besk
rivel
se K
emi A
aug
ust 2
011-
juni
201
4
23
Titel 22 Tema 5-22-2013: Reaktionskinetik
Indhold Temaet har som overordnet mål at se på reaktionshastighed, på et kvalitativt og et kvantitativt niveau; hvilke faktorer har betydning for reaktionshastigheden, samt hvordan man kan opstille modeller for reaktionshastigheden ud fra reaktionskinetikken. Herunder vil vi i særdeleshed betragte reaktionstypen nukleofil substitution
Basiskemi A s. 51-74 Øvelse Reaktionshastighed: Azurubin Øvelse bestemmelse af aktiveringsenergi Eksamensopgaver Reaktionshastighed
Omfang 2013 uge 46-50
Særlige fokuspunkter - Faglige mål: - redegøre for kemiske fænomener på makro- og
symbolniveau, herunder anvende kemiske modeller til at beskrive kemiske fænomener
- gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger og anvende kemisk systematik
- designe og gennemføre kemiske eksperimenter og udføre et større eksperimentelt arbejde
- opstille og afprøve hypoteser, vælge relevant laboratorieudstyr samt opsamle, vurdere og fortolke eksperimentelle data
- koble teori og eksperimenter- dokumentere eksperimentelt arbejde og formidle
kemisk viden skriftligt
- Kernestof: - Kemi en anvendelsesorienteret og teknisk sammenhæng- reaktionskinetik, herunder betydningen af temperatur,
koncentration og katalyse- Supplerende stof: - udvalgte reaktionstyper: nukleofil substitution
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning /Gruppearbejde/PararbejdeAnvendelse af IT-værktøjer Mathcad og ExcelAnvendelse af matematik til kemiske løsningsmodellerEksperimenter
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
24
Titel 23 Tema 5-23-2014: Termodynamik
Indhold Temaet har som overordnet mål introducere og anvende begreber indenfor termodynamikken; herunder analytisk, hvordan disse begreber kan bestemmes, samt hvad de reelt kan anvendes til
Basiskemi A s. 7-49
- Øvelse: varmemåling- Aflevering Termodynamik
Note Termodynamik
Omfang 2014: uge 1-6
Særlige fokuspunkter Faglige mål:
- demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder
- opstille og afprøve hypoteser, opsamle, vurdere og fortolke eksperimentelle data
- Kernestof:
- beregninger på ligevægtskonstant- termodynamiske tilstandsfunktioner; enthalpi, entropi
og Gibb’s energi i relation til kemiske reaktioners forløb
Væsentligste arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde Pararbejde Klasseundervisning Skriftlig dokumentation Opgaveregning
Retur til forside
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
25
Titel 24 Tema 6-24-2014: Aminosyrer og proteiner, enzymer
Indhold Temaet har som overordnet mål at redegøre for opbygning af proteiner, herunder kendskab til aminosyrer; hvilket gælder for så vidt både opbygning, navngivning, isomeri, fysiske og kemiske egenskaber
AURUM 2: s. 286-294
- Opgave: aminosyrer- Øvelse: Aminosyrers isoelektriske pH værdi
Omfang Uge 8-11 2014
Særlige fokuspunkter Faglige mål:
- Anvende faglig viden til at identificere og diskutere kemiske problemstillinger fra hverdag og aktuel debat
- demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder
- Kernestof:
- Kemi i en anvendelsesorienteret og teknisk sammenhæng
- Stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingsforhold, tilstandsformer, opløselighed og isomeri
- Organiske stofgrupper: carboxylsyrer, aminer og amider- Organiske reaktionstyper: forbrænding, hydrolyse,
kondensation, syre-basereaktioner- Bjerrumdiagram- pH-beregninger i sure, basiske og pufferopløsninger,
samt for amfolytter- biokemi, herunder proteiner og enzymer
Væsentligste arbejdsformer - Klasseundervisning
- Opgaveregning- Gruppearbejde - Eksperiment U
nder
visn
ings
besk
rivel
se K
emi A
aug
ust 2
011-
juni
201
4
26
Titel 25 Tema6-25-2014: Sød kemi
Indhold Temaet har som overordnet mål at redegøre for opbygningen af kulhydrater; samt vurdering af kemiske egenskaber, samt relevant isomeri for denne type stoffer
Kemi Isis B –niveau opslag 51-54 kopiark
Basiskemi B s. 215-232
Øvelse: Kulhydrater
Opgave: kulhydrater
Omfang Uge 12 - 2014
Særlige fokuspunkter Faglige mål:
- Anvende faglig viden til at identificere og diskutere kemiske problemstillinger fra hverdag og aktuel debat
- demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder
- Kernestof:
- Kemi i en anvendelsesorienteret og teknisk sammenhæng
- Stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingsforhold, tilstandsformer, opløselighed og isomeri
- Organiske stofgrupper: alkoholer og oxogrupper- Organiske reaktionstyper: redoxreaktioner,
forbrænding, hydrolyseVæsentligste arbejdsformer - Klasseundervisning
- Opgaveregning- Eksperimentelt arbejde- Journal og rapportskrivning- Mundtlig formidling (power point)
Retur til forsiden
Und
ervi
snin
gsbe
skriv
else
Kem
i A a
ugus
t 201
1-ju
ni 2
014
27
Titel 26 Tema 6-26-2014: Atommodeller
Indhold
Omfang Uge 13 - 2014
Særlige fokuspunkter Faglige mål:
Kernestof:
- Atomets opbygningVæsentligste arbejdsformer -
Titel 27 Tema 6-27-2014: Chromatografi
Indhold
Omfang Uge 14 - 2014
Særlige fokuspunkter Faglige mål:
Kernestof:
-Væsentligste arbejdsformer -
Retur til forsideU
nder
visn
ings
besk
rivel
se K
emi A
aug
ust 2
011-
juni
201
4
28