Download pdf - for STUDIEORDNING Filosofi & Videnskabsteori og · 2016-07-22 · 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi Et Videnskabsteori og Psykologi er en tværfaglig uddannelse,

STUDIEORDNING forFilosofi &VidenskabsteoriogPsykologi

CAN D.MAG.

ROSKILDE UNIVERSITET

Denne studieordning udstedes henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- ogkandidatuddannelser ved universiteterne (UddanneLsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27.september 2012 med senere ændringer.

1. Om uddannelsen1.1 Formàl1.2 Kompetenceprofit1.3 Hovedområdetilknytning1.4 Normering1.5 Titel1.6 Stud ienævn1.7 Censorkorpstilknytning

2. Adgangskrav og ment2.1 Adgangskrav2.2 Ment2.3 Forhändsmerit

3. Uddannelsens elementer3.1 Kurser3.2 Projekter3.3 Projektorienteret praktikforløb3.4 Speciale

4. Uddannelsens opbygning4.1 Skematisk oversigt4.2 Anbefalet studieforløb

5. Uddannelsen5.1 1. semester5.2 2. semester5.3 3. semester5.44. semester - specialet

6. Generelle bestemmelser6.1 Tilmelding/framelding og omprøve6.2 Særlige prøvevilkår6.3 Faglige udvælgelsesknitenier6.4 Beståelseskrav6.5 Frist for afslutning af uddannelse

7. Dispensation og klageadgang7.1 Dispensation7.2 Klageadgang

8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser8.1 Ikrafttræden8.2 Overgangsregter

9. Adgangskrav9.1 Retskrav9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC9.3 Adgangsgivende bacheloruddanne[ser fra andre universiteter9.4 Adgangsgivende professionsbacheLoruddannelser9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser

2

1. Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi Et Videnskabsteori og Psykologi er en tværfaglig uddannelse, som består afstudier af to selvstændige fag, hvoraf Filosofi Et Videnskabsteori udgør fag i og Psykologi udgør fag 2.

1.1 Formål

Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi Et Videnskabsteori og Psykologi er atvidereudvikte den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for filosofien, videnskabsteorien oghverdagslivets socialpsykologi, med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for formidling,konsulentvirksomhed, herunder feks. udviklings-, planlægnings- og evalueringsopgaver i offentlige og privatevirksomheder, voksenundervisning, gymnasial undervisning, og forskningsopgaver i offentlige og privateforskningsinstitutioner, især i sammenhænge som kræver socialpsykologiske kompetencer.Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde enfors ke rud dannelse.

Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk.Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet.

1.2 Kompetenceprofi

Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi Et Videnskabsteori og Psykologi giver den studerende følgendekompetencer:

Viden:• Viden om fagterminologi, teorier, diskussioner og problemstillinger indenfor filosofisk og videnskabsteoretisk

forskning.• Indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor filosofi og

videnskabsteori.• Identificere og reflektere over filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige

sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner• Teoretisk forståelse baseret på den fremmeste internationale forskning om socialpsykologiske begreber,

teorier og metoder relateret til uddannelsens historiske og aktuelle problemstillinger og praksisformer.• Kendskab til centrale socialpsykologiske videnskabsteoretiske diskussioner samt deres metodotogiske

implikationer.• Forskningsbaseret viden om aktuelle problemstillinger, dilemmaer og tendenser af socialpsykologisk karakter

i samfundet og i relation til menneskers arbejdsog hverdagsliv

Færdigheder:• Analysere, fortolke og kritisk diskutere argumenter i filosofiske såvel som andre argumenterende tekster.• Diskutere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden

for andre videnskabelige discipliner.• Anvende filosofiske teorier og metoder under arbejdet med afgrænsede problemstillinger inden for det

filosofiske og videnskabsteoretiske område.• Foretage mundtlig og skriftlig formidling af filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og problemstillinger på

et højt fagligt niveau.• Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til analyse af problemstillinger af

socialpsykologisk karakter i menneskers arbejdsog hverdagsliv.• Undersøgelse og analyse af problemstillinger af socialpsykologisk karakter i menneskers arbejdsog

hverdagsliv i en samfundsmæssig kontekst• Identificering og håndtering af etiske problemstitlinger knyttet til videnskabeligt og professionelt arbejde

indenfor uddannelsens område.• Kritisk analyse, diskussion og vurdering af praktiske og teoretiske problemstillinger i et socialpsykologisk

perspektiv

3

Kompetencer:• Selvstændigt at anvende filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og begreber i forbindelse med filosofi-

fagligt såvel som tværvidenskabeligt samarbejde.• Selvstændigt at vurdere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger og positioner.• Tage ansvar for at tilrettelægge og styre komplekse, kreative og uforudsigelige projektforløb og

arbejdsprocesser, der forudsætter nye løsningsmodeller.• Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for de filosofiske,

videnskabsteoretiske og socialpsykotogiske fagområder, herunder deltagelse i forsknings- ogudviklingsarbejde, f.eks. med henblik på at påbegynde en forskeruddannelse

• Opstilling af nye løsningsmodeLler på socialpsykologiske og filosofiske problemstillinger i arbejds- oghverdagslivet på et fagligt og kritisk ref[ekteret grundlag.

• Selvstændig igangsættelse, tilrettelæggelse, styring og gennemførsel af indsatser i arbejdsog hverdagslivetinkluderende et filosofisk og videnskabsteoretisk perspektiv

1.3 Hovedområdetilknytning

Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelsesetementerne for Psykologi hører under dethumanistiske hovedområde.

1.4 Normering

Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi h Videnskabsteori og Psykologi er en 2-årig uddannelsenormeret til 120 ECTS.

1.5 Titel

cand.mag. i Filosofi Et Videnskabsteori og PsykologiMaster of Arts (MA) in Philosophy and Psychotogy

1.6 Studienævn

Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet.

1.7 Censorkorpstilknytning

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for filosofi. Uddannelseselementer for Psykologi hører under censorkorpset forpsykologi.

2. Adgangskrav og ment

2.1 Adgangskrav

Se bilag

2.2 Ment

Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, atbeståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en andenuddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståedeuddanneLseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet foruddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen.Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf.Ka nd i d atadga ngs bekendtgørelsen.

4

2.3 Forhåndsmerit

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet elleren anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet omforhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.

Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig tit atfremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kanindhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffedokumentationen.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkenderRoskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen afforhåndsmeritten.

3. Uddannel.sens etementer

3.1 Kurser

Disse studieetementer skat give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden foruddannelsens fagområde. Den studerende skat fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstiltinger, der errelevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning,casearbejde, workshops mm.

3.2 Projekter

Projektarbejdet er probtemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skat udvikle og dokumentere denstuderendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen.Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerendeinden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studietederen kan i særlige tilfælde tillade, at enstuderende udarbejder et projekt eller eksamineres alene.

3.3 Projektorienteret praktikfor[ob

En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendetse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligtrelevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinæreuddannelsesfortob, Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport,er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen denstuderende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem detprojektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kanopnås gennem det ordinære uddannelsesforløb.

3.4 Speciale

Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres vedudarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvendevidenskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerendeskal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på etvidenskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt ispecialet. Med specialet skat den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk

5

undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarendeakademisk undersøgelses- og skriveproces.

4. Uddannelsens opbygning

4.1 Skematisk oversigt

Speciale30 ECTS

FAG I I FAG I FAG 25ECTS IOECTS I I5ECTS

i

FAG 230 ECTS

FAGI30 ECTS

______ __

i

4.2 AnbefaLet studieforløb

For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold tilstudieplanlægning, anbefales følgende studieforløb:1. semester (Filosofi & Videnskabsteori):

• Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester.• Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester.• Et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS)

2. semester (Psykologi):• Kursus: Pædagogisk psykologi (5 ECTS)• Kursus: Arbejds- og organisationspsykologi (5 ECTS)• Kursus: Teknologi-psykologi - studier i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS)• Projekt: Psykologien i relation til arbejde, læring og institutioner (15 ECTS)

3. semester (Filosofi Et Videnskabsteori og Psykologi):• Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester på

Filosofi.• Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester på

Filosofi• Projekt på Psykologi: Udvikling at teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv (15 ECTS)

Alternativt kan studerende søge studienævnet om at tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) på 3. semester,enten på Filosofi (i stedet for breddekursus og dybdekursus) eller på Psykologi (i stedet for et projekt på Psykologi).4. semester (Filosofi Et Videnskabsteori):

• Speciale i filosofi og videnskabsteori (30 ECTS).

5. Uddannelsen

5.1 1. semester

Formål1. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i filosofi og videnskabsteori på bachelorniveau,samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger ien aktuel eller historisk kontekst.

6

Uddanne[seselementer i 1. semesterSemesteret omfatter:

• Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktiskti losofi*

• Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktiskfilosofi*

• Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS)

* Kandidatstuderende, med en bachelorgrad med Filosofi (studleordning af 31. august 2006) fra Roskilde Universitet, derikke har gennemført kurserne “Etik og Politisk Filosofi” og “Metafysik og Erkeridelsesteori”, skal i stedet tage kursetTeoretisk filosofi: Metafysik og erkendelsesteorie under breddekurser og kurset Praktisk filosofi: Etik og politisk filosofiunder dobdekurserne.

Titel Breddekursus i filosofihistorie (Filosofi & Videnskabsteori)

Seneste ændring 1. september 2016

Undervisningssprog Dansk eller Engelsk

Type Va[gkursus

ECTS-normering 10 ECTS

Viden• Har viden om faglige diskussioner og problemstilLinger inden for et

filosofihistorisk forskningsfeLt.• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistoriskforskningsfelt.

Færdigheder• Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenterLæringsudbytte/ . .

inden for et filosofihistorisk forskningsfett.bedømmelseskriterier . .

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for etfilosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstillinger.

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for etfilosofihistorisk forskningsfelt.

Kompetencer• Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige

faglige tilgange til et fiLosofihistorisk forskningsfelt.

Kurset skal give en oversigt over et fiLosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis enfilosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flereforskellige problemstil.linger indenfor dette.FiLosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling at filosofien på tværs atopdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriskestudier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidigepåvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med

Overordnet indhold politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien.Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeresværker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie påRoskilde Universitet er et fokus på tilosofihistoriens betydning for kulturelle ogsamfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellemfilosofihistorien og videnskabshistorien.Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie at enfilosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af en

7

bestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser af, hvordanforskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk.

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttedeøvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatteandre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroptæg etc.

Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvartige underviser emnetfor eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold tildette.

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursetspensum. Synopsis skat være på 1-2 normatsider af 2400 enheder udarbejdet om

Prøveform .

emne aftalt med den kursusansvartige underviser. Synopsis afleveres tilkandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve.

Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler.

Bedømmelse 7-trins-skalaen

Censur Intern

Titel Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus


Viden• Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et

praktisk filosofisk forskningsfelt.• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofiskforskningsfelt.

Færdigheder• Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter

Læringsudbytte/ . . .

inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt.bedømmelseskriterier . . .

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for etpraktisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstillinger.

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for etpraktisk filosofisk forskningsfett.


faglige tilgange til et praktisk filosofisk forskningsfelt.

Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktiskfilosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt,og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfordette.Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger

Overordnet indhold , . .

om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og darligt, rigtigt og forkert.Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemteområder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold tilhvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiskeproblemstillinger (anvendt etik).

8

Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorierom retfærdighed eller normativ etik, fx tiberatisme eller konsekventialisme,eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme. I forholdtil sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigtover problemstitlingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner iforhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på atafklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreberog argumenter, med henblik på kritisk diskussion at disse ud fra filosofiskemetoder (fx reftekteret ligevægt).

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt. tilknyttedeøvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatteandre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc.

Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnetfor eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.Emnet skat dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold tildette.

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursetspensum. Synopsis skat være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet om

Prøveformemne aftalt med den kursusansvartige underviser. Synopsis afleveres tilkandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen.




Censur Intern

Titel Breddekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus


Viden• Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et

teoretisk filosofisk forskningsfelt• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofiskforskningsfelt



indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfeltbedømmelseskriterier . . .

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor etteoretisk fitosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstitlinger

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor etteoretisk fitosofisk forskningsfelt


faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt

Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveaumed nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv.

Overordnet indhold . . . .

Saledes forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forsta, hvad eksempelviserkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med

9

spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden.Centrale discipliner den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik,sp rogfilosofi og bevidsthedsfilosofi.Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige ogcentrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi. Et breddekursus kanomhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennesforankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centralespørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden. Et breddekursus kanogså beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussionom, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kanså fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads iverden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber ogproblemstillinger kan på en bred måde blive behandlet på kurset gennemforskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggendeproblemstillinger inden for metafysikken, erkendelsesteorien, sprogfilosofien ogbevidsthedsfilosofien.

* Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006studieordningen, som ikke har haft kurset “Metafysik og Erkendetsesteori”, skaltage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori.Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier indenfor den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori. Centralt stårfundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samtspørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår ogbegrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, ogteksternes forskeLlige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne leddiskuteres også forskellige metodiske tilgange tit de grundlæggendeproblemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien.

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttedeøvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatteandre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc.

Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarUge underviser emnetfor eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold tildette.

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursetspensum. Synopsis skal være på 1-2 normaLsider af 2400 enheder udarbejdet om

Prøveform . .

emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres tilkandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve

Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler


Censur Intern

Tite[ Breddekursus i videnskabshistorie (Fi Losof i & Videnskabsteori)



Type VaLgkursus


VidenLæringsudbytte/ . . . . .

Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor etbedømmelseskriterier . .

videnskabshistorisk forskningsfelt

10

• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistoriskforskningsfelt


indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et

videnskabshistorisk forskningsfe[t til historiske eller aktuelleproblemstillinger

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor etvidenskabshistorisk forskningsfelt

Kom petencer• Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige

faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningsfelt

Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvis

en videnskabshistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende tilflere forskellige problemstillinger indenfor dette.Videnskabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab,og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fraantikken til i dag. Videnskabshistorie forsøger at forstå videnskaben i denshistoriske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevetbedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for

Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus påvidenskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiskespørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien.

Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblikover den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode ividenskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab ellermoderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele ellerstore dele af videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion ogvidenskab eller betydningen at eksperimenter for videnskaben.


Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnetfor eksamen , som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold tildette.

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursetspensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet om

Prøveform . .


Gruppeprøve eLler individuel prøve Individuel prøve



Censur Intern

Tite[ Breddekursus i videnskabsteori (FiI.osofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus


11


videnskabsteoretisk forskningsfelt• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretiskforskningsfelt

FærdighederLæringsudbytte/ • Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenterbedømmetseskriterier indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor etvidenskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor etvidenskabsteoretisk forskningsfelt


faglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfelt

Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt,Overordnet indhold eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere de

studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette.


Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnetfor eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold tildette.

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursetspensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet om

Prøveform . .

emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres tiLkandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen.




Censur Intern

Titel Dybdekursus i fi[osofihistorie (Filosofi & Videnskabsteori)

Type Valgkursus


Viden• omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk

problemstillingFærdigheder

• analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenterLæringsudbytte/ . . . .

indenfor et konkret filosofihistorisk emneomradebedømmelseskriterier . . . . .

• forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultaterindenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde

Kompetencer• selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for

filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger

Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne,Overordnet indhold eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk.

Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling at filosofien på tværs at

12

opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriskestudier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidigepåvirkninger og spørgsmål om, hvordan fitosofisk tænkning spiller sammen medpolitiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien.Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeresværker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie påRoskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle ogsamfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellemfilosofihistorien og videnskabshistorien.Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning affilosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser. I et dybdekursus kanman også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling ellerreceptionen at en bestemt tænker.

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttedeøvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter

Undervisnings- og arbejdsform . . .

normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner,læsekredse etc.

48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enhederPrøveform (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse,

litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag).


Hjælpemidler til eksamen Alle


Censur Ingen

Titel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)

Type Vatgkursus


VidenOmfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktiskfilosofisk problemstilling.

Færdigheder• Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter


indenfor et konkret praktisk filosofisk emneomrade.bedømmelseskriterier . . . . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultaterinden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde.

Kompetencer• Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk

filosofi i relation tit konkrete problemstillinger.

Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden forpraktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål.Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillingerom, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert.Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemteområder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til

Overordnet indhold hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiskeproblemstillinger (anvendt etik).Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandlebestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug at nye teknologier)eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker at en given etisk teori).Dybdekurset giver en grundig diskussion at sådanne afgrænsedeproblemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion af de

13

centrale begreber og argumenter, evt, med henblik på argumenter for, hvordanman på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling.

* Studerende med en bachetorgrad fra Roskilde Universitet på 2006studieordningen, som ikke har haft kurset “Etik og Politisk Filosofi”, skal tageDybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi.Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorierinden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om,hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik),hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet børindrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker ogsamfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskuteredenne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik)



normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner,læsekredse etc..

48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enhederPrøveform (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse.


Gruppeprove eller individuel prøve Individuel prøve.

Hjælpemidler til eksamen Alle.


Censur Ingen

Titel Dybdekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)

Type Valgkursus


VidenOmfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretiskfitosofisk problemstilling.

Færdigheder• Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden

Læringsudbytte/ . .

for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade.bedømmelseskriterier . . . . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultaterinden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde.

Kompetencer• Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk

filosofi i relation til konkrete problemstitlinger.

Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveaumed nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv.Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelviserkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også medspørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden.Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendetsesteori, metafysik,

Overordnet indhold sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi.Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab tiL et merespecifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis værespørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogetsgrundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; ellerspørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed ellermangel herpå for muligheden af en moral. Således kan også metaetiske

14

spørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus.Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden forfænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekursetomhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi oggiver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstiltinger ogde debatter, der føres herindenfor.


Undervisnings- og arbejdsform . .

normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner,læsekredse etc..


litteraturliste, resu mé/a bstract, samt evt. bi tag).


Hjælpemidler tit eksamen Alle.


Censur Ingen

Titel Dybdekursus i videnskabshistorie (Filosofi & Videnskabsteori)

Type Vatgkursus


VidenOmfattende viden om og kan reflektere over en bestemtvidenskabshistorisk problemstilling.


Læringsudbytte/ .

for et konkret videnskabshistorisk emneomrade.bedømmelseskriterier . . . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt tit fly viden og forskningsresultaterinden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde.

Kompetencer• Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for

videnskabshistorie i relation tit konkrete problemstillinger.

Kurset skat give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne,eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk.Videnskabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab,og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fraantikken til i dag. Videnskabshistorie forsøger at forstå videnskaben i denshistoriske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevetbedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for

Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus påvidenskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiskespørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien.Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning at enkelteværker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiskekilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konfliktenimellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for1600-tallets naturvidenskab.

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt. tilknyttedeøvelser Laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter



15






Censur Ingen

Titel Dybdekursus i videnskabsteori (Filosofi Et Videnskabsteori)

Type Valgkursus


VidenOmfattende viden om og kan reflektere over en bestemtvidenskabsteoretisk problemstilling.


Læringsudbytte/for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade.

bedømmelseskriterier . . . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultaterinden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde.


videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger.

Videnskabsteori omhandler systematiske undersøgelser af grundlæggendeforhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabeligargumentation og begrundelse; om den Logiske struktur af teorier og generelt omden videnskabelige erkendelses udvikling. Forholdet imelLem videnskab ogteknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesomspørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også etvæsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoderog spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at giveden videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have.Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab tilet mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan

Overordnet indhold eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemtvidenskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men detkan også være et specialiseret studie af grundlagsproblemer inden for særligevidenskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursuskan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søgerat løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udviklesindenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens ogteknologiens betydning for det moderne samfund hører til den del afvidenskabsteorien, som kaldes science and technology studies. Et dybdekursussøger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller enmere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at denstuderende erhverver sig et dybt kendskab til et mere specialiseret område.


Undervisnings- og arbejdsform . . . . .



litteraturliste, resumé/a bstract, samt evt, bilag).

16




Censur Ingen

TiteL Projekt (FiLosofi Et Videnskabsteori)


Undervisningssprog Dansk

Type Projekt.


Viden• Detaljeret indsigt i fiLosofiske eller videnskabsteoretiske

problemstitlinger, teorier, begreber og argumenter i forhold til etudvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk emne.

Færdigheder• Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger,

teorier, begreber og argumenter.• Analysere og reflektere over filosofiske eller videnskabsteoretiske

problemstillinger, begreber og argumenter.• Anvende filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og begreber på

konkrete problemstitlinger.Læringsudbytte/ . . . .

• Kritisk diskutere filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier ogbedømmelseskriterier . .

argumenter i lyset af relevante filosofiske eller videnskabsteoretiskemetoder.

Kompetencer• Selvstændigt formulere en kvalificeret problemformulering i forhold til

et afgrænset filosof isk eller videnskabsteoretisk emne samt planlæggeog gennemføre en fagligt funderet diskussion heraf.

• Indgå konstruktivt i fagligt samarbejde gennem opstilling ogoverholdelse af deadlines, levering og modtagelse af feedback påfagfællers og egne faglige præstationer, projektstyre og tilrettelæggelængerevarende arbejdsforløb, herunder fordele roller ogarbejdsopgaver.

Projektarbejdet behandler problemstillinger inden for filosofi ellerOverordnet indhold videnskabsteori. Projektopgaven udarbejdes i grupper under vejledning. Emnet for

projektarbejdet vælges af de studerende. Emnet skal godkendes af studielederen.

Undervisnings- og arbejdsform Projekter skrives i grupper under vejledning af en tildelt vejleder.

Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport. Prøven er engruppeprove for deltagerne i projektarbejdet. Eksamen tager udgangspunkt i destuderendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem destuderende, eksaminator(erne) og censor(erne). De studerende eksamineres medudgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelseer mulig.At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles

Prøveform , . . .

spørgsmal ikke bare til hele projektrapporten, men ogsa herudover inden forprojektets faglige emneområde.Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtligepræstation.Omfanget af projektet må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet60.000 enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse,

17

litteraturliste, resumé/abstract, samt evt. bilag). Overskrides det maksimalesidetal. afvises projektet.Prøvens længde inkL votering fastsættes således:

• Ved 2 eksaminander 60 minutter• Ved 3 eksaminander 75 minutter• Ved 4 eksaminander 90 minutter• Ved 5 eksaminander 105 minutter• Ved 6 eksaminander 120 minutter

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve.

Hjælpemidler tit eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler.


Censur Ekstern

5.2 2. semester

Formål

2. semester har til formål at give den studerende kendskab til og indsigt i psykologiske problemstiltinger i relation titarbejde, tæring, institutioner og øvrige fæltesskabsformer, samt at give den studerende erfaring i at arbejde med egeneller andres empiri.Uddannetseselementer i 2. semesterSemesteret omfatter:

2. semester Psykologi: Psykologien i relation tit arbejde, tæring og institutioner• Projekt: Psykotogien i relation til arbejde, tæring og institutioner (15 ECTS)• 15ECTS—Kurser

o Der skal vælges 2 af følgende 3 kurser eller alle 3 kurser:- Arbejds- og organisationspsykologi (5 ECTS)- Pædagogisk psykologi (5 ECTS)- Teknologi-psykologi - studier i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS)

o Såfremt der væLges 2 kurser skal der efterfølgende vælges 1 af følgende 3 kurser- Arbejdslivets psykologiske dimensioner (5 ECTS)- Hverdags[ivets psykologiske dimensioner—familieliv, køn og skole (5 ECTS)- Teknologi, Subjektivitet og hverdagstiv (5 ECTS)

Titel Psyko[ogien i reLation til arbejde, tæring og institutioner (Psykologi)

Type Projekt


Viden• Kendskab til sammenhænge mellem de anvendte arbejdsog

organisationspsykologiske og/eller pædagogisk-psykologiske teorier ogmetoder, samt til muligheder og begrænsninger ved disse i forhold tilden valgte problemstilling inden for arbejde, tæring, institutioner ellerøvrige fællesskabsformer.

Læringsudbytte/ • Kendskab til videnskabsteoretiske diskussioner knyttet til den valgtebedømmetseskriterier problemstilling vedrørende arbejde, tæring, institutioner eller øvrige

fælLesskabsformer og de valgte teoretiske tilgange.Færdigheder

• Selvstændig identificering og formulering af en problemstilling i relationtit arbejde, tæring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer.

• Identificering, vurdering og anvendelse at relevante kilder og litteraturtil behandling af en problemstilling vedrørende arbejde, tæring,

18

institutioner eUer øvrige fællesskabsformer og argumentation for valg atden anvendte litteratur.

• Belysning af en problemstilling ved hjælp at indhentet empiri ellergennem brug at andres empiri.

• Analyse og behandling at en arbejdsog organisationspsykologisk og!eller pædagogisk-psykologisk problemstilling, herunder valg mellemforskellige teoretiske forståelsesrammer og analysetilgange.

• Gennemførsel af en selvstændig og kritisk diskussion at de anvendteteoretiske tilgange til arbejde, tæring, institutioner eller øvrigefællesska bstormer.

• Formidling at viden og indsigt i relation til arbejde, tæring, institutionereller øvrige fællesskabsformer skriftligt, i en videnskabeligt struktureretrapport, og mundtligt.

• Dragning af sammenhængende konklusion(er) på baggrund af dengennemførte analyse af den vatgte probtemstitling.

• Perspektivering at konklusionen i forhold til dens psykotogiske og!eltersamfundsmæssige implikationer.

Kompetencer• Håndtering af udviklingen at et selvstændigt projekt inden for arbejds

og organisationspsykologi og!eller pædagogisk psykologi.• Styring at et projektforløb inden for arbejdsog organisationspsykologi

og!eller pædagogisk psykologi i samarbejde med andre.• Tilrettelæggelse og gennemtørsel at et komplekst projektforløb inden

for arbejdsog organisationspsykologi og!etter pædagogisk psykologi.

I projektarbejdet skat den studerende arbejde ud fra en selvvalgt problemstilling,der forholder sig til udvikling at teori og praksis i relation til menneskerssamfundsmæssige tiv i hverdags- og/eller arbejdstivet. Den studerende skatreftektere probtemstittingen ud fra hverdags- og/eller arbejdslivsretateredepsykotogiske teorier og metoder. Den studerende skat titegne sig et indgående

Overordnet indhotd .

kendskab til de psykotogiske teorier og metoder, der er relevante for densetvvalgte problemstilting. I projektet kan inddrages andre videnskabeligeområder, der kan perspektivere den vatgte problemstilling.

Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse at en skriftlig projektopgave.

Vejledning i grupper etler klyngeform.Undervisnings- og arbejdsform .

Refteksion og konstruktiv kritisk diskussion i og mellem grupper.

Som forudsætning for at deltage i prøven skal den studerende have deltaget iintern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidigkonstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejledermulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemformulering ogbesvarelse at denne. Tit den interne evatuering fremsendes en projektbeskrivelsepå min. 3 og maks. 5 sider, samt forberedes mundtlig feedback tilopponentgruppen.

Forudsætninger for at kunne gå til Den studerende skat udarbejde en studieforløbsbeskrivelse på min. 2 normatsider,eksamen som skal vedlægges projektopgaven ved aflevering.

Studerende, der ikke deltager i den interne evaluering, skal i stedet aflevere enskriftlig feedback at opponentgruppens projektbeskrivetse til opponentgruppenog egen vejleder. Den skriftlige feedback skal være på min. i og maks. 2normatsider.

Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusivforside, ind holdsfortegnelse, titteraturliste og eventuelle bilag.

Prøveform Mundtlig prøve på grundlag at en projektrapport.

19

Ved prøven tages der udgangspunkt de studerendes projektrapport.Eksaminationen foregår som en samtaLe mellem den studerende, eksaminator ogcensor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i heleprojektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektarbejdet ogden mundtlige prøve.Projektrapporten må maks. være 20 normal sider pr. studerende og maks. 100sider uanset gruppesterrelse.Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside,eksklusiv forside, indhoidsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag.Hvis de(n) studerende overskrider et fastsat maksimum for en opgavebesvarelseeller et skriftligt arbejde, afvises det skriftlige arbejde.Prøvens længde inkl. votering ved

• 2 studerende: 60 minutter• 3 studerende: 75 minutter• 4 studerende: 90 minutter• 5 studerende: 105 minutter• 6 studerende: 135 minutter

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve



Censur Ekstern

Titel Arbejds- og organisationspsykol.ogi (Psykologi)

Type vaLgkursus


Viden• Viden baseret på den højeste internationale forskning om

videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af arbejds- ogorganisationspsykologiske forståelser af arbejdslivet.

• Viden om udvikLingen af arbejdsog organisationspsykologien sompraksisfelt.

• Kendskab til udvalgte metoder inden for arbejds- ogorganisationspsykoLogien.

Færdigheder• Identificering af forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske

tilgange til de arbejdsog organisationspsykoLogiske perspektiver påarbejdslivet.

• Kritisk refLeksion over videnskabsteoretiske aspekter af arbejds- ogLæringsudbytte/ organisationspsykoLogiske forståelser af arbejdslivet.bedømmetseskriterier • Analyse af arbejdsog organisationspsykoLogiske perspektiver på

arbejds[ivet og opstilling af nye Løsningsmodeller i forhold tilanalyseresultater.

• Demonstration af fortrolighed med det videnskabsteoretiske grundlagfor og de metodotogiske impLikationer i forhold til arbejds- ogorganisationspsykologiske perspektiver.

• Formidling af forskningsbaseret arbejdsog organisationspsykologi ogdiskussion af videnskabelige problemstilLinger inden for området medbåde fagfæller og andre interessenter.

Kompetence• Planlægning og ledelse af faglige delelementer af læringsforLøb med

fokus på arbejdsog organisationspsykologiske perspektiver.• Medvirken til at tilrettelægge arbejdsog organisationspsykologiske

indsatser.

20

Medvirken til styring af komplekse og udviktingsorienterede arbejds- ogorganisationspsykologiske indsatser i og på tværs at institutioner ogvirksomheder.Medvirken til evaluering at komplekse og udviklingsorienterede arbejdsog organisationspsykologiske indsatser.

Kurset tager udgangspunkt i arbejdsog organisationspsykologiens historiske ogsamfundsmæssige baggrund og dens samfundsmæssige funktioner. Det er engrundlæggende tanke bag kurset, at arbejdsog organisationspsykologienudspringer af problemstillinger og opgaver, der stiller sig, eller presser sig på, i detvirkelige (arbejds)liv. Kurset omhandler opkomsten og udviklingen at arbejds- ogorganisationspsykologien og belyser, hvordan den kan ses som bestemteartikuleringer og “svar på problemstillinger og opgaver, bla. via empiriskforskning og teoretiseringer. Derudover vil kurset fra forskellige epistemiologiskeståsteder kort introducere til udvalgte kvalitative metoder iarbejdsmiljøforskningen. Kurset beskæftiger sig med følgende perspektiver påa rbejdslivet:

Overordnet indhold• Magt og subjektivering• Interesser, ledelse og konflikt• Teknologi og forandringsprocesser• Politik i organisationer• Demokrati, det udviklende arbejde’ og faglige organiseringer• Organisationskultur, arbejdet som livsverden og arbejdet som del at

livssammenhænge• Læring og modstand• Identitet og sociale orienteringer i relation til arbejdet• Psykisk arbejdsmiljø, herunder belastninger og beskyttelse versus

deltagelse og udvikling

Hver kursusgang består at en forelæsning med dertilhørende undervisning iklynger. klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussionerat semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt

Undervisnings- og arbejdsformdel i planlæggelsen og ledelsen af de enkelte undervisningsgange. I klyngerne erder gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftLige),peer feedback og diskussioner.

Forudsætninger for at kunne gå tilIngen

eksamen

Prøveformen er todelt:1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse.2. Skriftig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål.

Begge dele skal være bestået før prøven er bestået.Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås:

• Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen.• Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoptæg på

udvalgte kursusgange.

•

Det mundtlige oplæg skat være ledsaget at et mindre skriftligt oplæg,røve orm

der knytter sig tit den pågældende kursusgangs tekster ogproblemstillinger.

Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål.Omfanget af opgaven skal være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag(inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste ogeventuelle bilag.Prøvens længde er 3 døgn.Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlighjemmeopgave på 10-12 normalsider. Besvarelsen skat afspejle den studerendes

21

behreskelse af hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400anslag (inkL mellemrum) pr. normalside.



Bedømmelse Bestået/Ikke bestået

Censur Ingen

Titet Pædagogisk psyko[ogi (Psyko[ogi)

Type Valgkursus


Viden• Viden baseret på fremmeste internationale forskning om

videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af den pædagogiskepsykologis forståelse at læring.

• Viden om udviklingen at pædagogisk psykologi som praksisfelt.• Kendskab til det videnskabsteoretiske grundlag tor og de metodologiske

implikationer i forhold til centrale pædagogisk psykologiske teorier omlæri ng.

Færdigheder• Identificering at forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske

tilgange til Læring inden for den pædagogiske psykologi.• Analyse af læringsmæssige problemstillinger og opstilling at nye

løs nin gs modeller.Læringsudbytte/ • Kritisk retleksion over videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter atbedømmelseskriterier den pædagogiske psykologis forståelse at læring.

• Formidling af torskningsbaseret pædagogisk-psykologisk viden omlæring og diskussion at videnskabelige problemstillinger inden forområdet med både fagtæller og andre interessenter.

Kompetencer• Planlægning og ledelse af faglige delelementer at læringstorløb med

fokus på pædagogisk-psykologisk forståelse at læring som indvævet isociale, kulturelle og institutionelle kontekster.

• Medvirken til at opstille nye løsningsmodeller i dynamisk skittendelæringssituationer i sociale, kulturelle og institutionelle kontekster.

• Selvstændig medvirken til at styre komplekse taglige og tværfagligelæringsforløb.

• Medvirken til evaluering af komplekse og udviklingsorienteredepædagogisk-psykologiske læringsforløb.

Kurset tager udgangspunkt i en fremstilling af den traditionelle pædagogiskepsykologi og udfordrer den traditionelle forståelse at de pædagogisk psykologiskebegreber. Den pædagogiske psykologi har med sit anvendelsesaspekt ikke enegentlig selvstændig teoriforankring, men må snarere siges at bygge påperspektiver og konsekvenser, som kan drages af såvel psykologisketeoridannelser som tilgrænsende faglige discipliner (t.eks. sociologi, antropologi,filosofi, pædagogik mv.). På kurset præsenteres derfor forskellige klassiske og

Overordnet indhold aktuelle bud på forståeLse at tæring. Disse bud vurderer relationen mellemsubjektive dimensioner og omverdens relationer forskelligt, og netop sådanneforskelle i grundantagelser får konsekvenser for forståelsen at tæring.

Kurset beskæftiger sig med følgende perspektiver på pædagogisk psykologi:• Læring, dannelse og socialisation• Læring i relation til udvikling og socialt samspil• Læring i kontekst

22

• Progressive lærings- og organisationsformer• Magt, subjektivering og modstand mod tæring• Læringsvanskeligheder

Hver kursusgang består af en forelæsning med dertithørende undervisningklynger. I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioneraf semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt

Undervisnings- og arbejdsformdet i plantæggetsen og ledelsen af de enkelte undervisn ngsgange. I ktyngerne erder gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige),peer feedback og diskussioner.


eksamen

Prøveformen er todelt:1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse.2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmåL.


• Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen.• Den studerende afholder et eller flere mundtLige diskussionsopLæg på

udvalgte kursusgange.• Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt opLæg,

der knytter sig tiL den pågældende kursusgangs tekster ogproblemstillinger.

Prøveform .

Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmal.Omfanget af opgaven skal være på 3-5 normaLsider og er baseret på 2400 anslag(inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhoidsfortegneLse, litteraturtiste ogeventuelle bilag.

Prøvens længde er 3 døgn.Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individueL skriftlighjemmeopgave på 10-12 normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendesbeherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400anslag (inkL, mellemrum) pr. normalside.

Gruppeprøve eller individuel prøve IndividueL prøve

Hjælpemidler til eksamen ALLe


Censur Ingen

TitelTeknologi-psykologi - Studier i menneske-teknologi interaktion(Psykologi)


Type Obligatorisk kursus


Viden• Kendskab til udvikLingstendenser inden for områder, hvor teknologier

spiller en væsentlig rolle for menneskers praksis og psykologi.Læringsudbytte/ • Forståelse for teknoLogiers betydning for menneskers praksis ogbedømmeLseskriterier psykologi.

• Indsigt i teorier og metoder til empirisk udforskning af teknologiersbetydning for menneskers praksis og psykologi.

Færdigheder

23

• Identifikation af forskelle og ligheder mellem tilgange til forståelse afpsykologi og teknologi hverdagslivet.

• Analyse og diskussion af teknologiers betydning for hverdagslivetspraksisser og psykologi.

• Formidling af viden om teknologiers psykologiske betydning ihverdagslivet.

• Diskussion at videnskabelige problemstiWnger inden for området medbåde fagfæller og andre interessenter.

Kompetencer• Bidrage til løsning af problemstillinger relateret til teknologiers

betydning for menneskers praksis og psykologi.• Samarbejde om indsatser inden for områder, hvor teknologiske

problemstillinger spiller en (psykologisk) rolle i relationer ogsamarbejde på tværs at geografiske grænser.

• Bidrage til evaluering at indsatser vedrørende teknologiers betydningfor menneskers praksis og psykologi.

• Selvstændigt at kunne reflektere over egen læreproces oglæringsudbytte i forhold til læringsmålene for kurset.

• Samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagfællersviden, færdigheder og kompetencer indenfor kurset område.

Kurset skal give den studerende indsigt i den rolle, som den hastige udvikling ogudbredelse af teknologier, herunder de sociale interaktionsteknologier, spiller ihverdagslivet.Teknologierne udgør momenter — betingelser, muligheder og forhindringer - i desamfundsmæssige relationer (herunder magtrelationer) og de socialehverdagslivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i.De har således indflydelse på vore forhold til hinanden, vore se[vforståe[ser,orienteringer og en række andre psykologiske dimensioner.

Overordnet indhold

Kurset sigter mod at give den studerende kendskab til teorier og metoder tilempirisk udforskning at teknologiers betydning for menneskers praksis ogpsykologi i et forandringsperspektiv.Det er opbygget omkring brede, problemorienterede tematiseringer og inddragereksempler fra international forskning. Det vil tage teoretisk udgangspunkt i etsocialpsykologisk perspektiv.

Forelæsninger, workshops, gruppearbejder, øvelser, studenter-præsentationerUndervisnings- og arbejdsform . . .

(mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner.

Forudsætning for deltagelse Ingen

Forudsætninger for at kunne gå tilngen

eksamen

Prøven er todelt:

1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse2. Skriftlig prøveBegge dele skal være bestået før prøven er bestået.Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås:

• Minimum fremmøde ved 80 % at undervisningenPrøveform • Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på

udvalgte kursusgange• Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt

diskussionsoplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangstekster og problemstillinger

Skriftlig prøve:

24

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der består at følgende dele:

• 5 individuelle mini-essays af 1 normalside, der udarbejdes på baggrund at deenkelte kursusgange.

• Et gruppe refleksionsoplæg afholdt på en at kursusgangene samtgruppereterat af refleksioner fra kursusgangen, der skal fylde højst 5 normalsider.

Gruppen er på 2 til 4 personer.

Porteføljen indleveres senest 2 døgn efter sidste undervisningsgang.

Omprøve:Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5-døgns individuel skriftlighjemmeopgave på 10-12 sider ud fra bundne spørgsmål. Besvarelsen skal afspejleden studerendes beherskelse af hele kursets pensum.

Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve



Censur Ingen

Titel Arbejdslivets psykologiske dimensioner (Psykologi)

Type Valgkursus


Viden• Viden baseret på den højeste internationale forskning om

udviklingstendenser i arbejdsog organisationslivet og desocialpsykologiske sider af arbejdslivet.

• Kendskab til hovedtendenser i arbejdslivet og vigtige problemstillinger iforhold til dette med en socialpsykologisk dimension.

• Viden om hovedtendenser i arbejdslivet og vigtige problemstillinger iforhold til dette med et socialpsykologisk perspektiv.

Færdigheder• Analyse at praktiske problemstillinger inden for arbejdsog

organisations[ivet og opstilling at nye løsningsmodeller påproblematikkerne.

• Diskussion at problemstillinger i relation til de socialpsykologiskeLæringsudbytte/ . . . .

dimensioner i arbejdsog organisationslivet med fagfæller savel, sombedommelseskriterier . . .

med personer som ikke har specialviden pa omradet.• Kritisk analyse at metoder og antagelser og deres konsekvenser for den

teoretiske arbejdsog organisationspsykologiske viden.Kompetencer

• Deltagelse i, igangsættelse og styring at gruppeprocesser i forbindelsemed faglige læringsforløb inden for arbejdsog organisationslivet.

• Professionelt ansvar for tilrettelæggelse af indsatser inden for arbejdsog organisationslivet.

• Selvstændig styring at samarbejder om komplekse ogudviklingsorienterede arbejdsog organisationspsykologiske indsatser iog på tværs at institutioner og virksomheder.

• Selvstændig evatuering at komplekse og udviklingsorienterede arbejdsog organisationspsykologiske indsatser.

25

Kurset beskæftiger sig med udviklingstendenser i arbejdsog organisationslivetmed fokus på de sociatpsykologiske sider af arbejdslivet.

De centrale temaer er:• Globalisering og samfundsmæssig baggrund• Grænseløst arbejde

Overordnet indhold • Ledetsesteori, herunder Human Ressource Management• Lederes psykologi• Med-ledelse og coach ing• Psyko-socialt arbejdsmiljø og stress• Forandrings- og udviklingsprocesser i organisationer, herunder læring,

modstand og forsvarsmekanismer• Deltagelse og mening i arbejdet

I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner atsemesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del

Undervisnings- og arbejdsform i planlæggelsen og ledelsen af de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er dergruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peerfeedback og diskussioner.


eksamen

Prøveformen er todelt:1. Aktiv, tiLfredsstillende og regelmæssig deltagelse.2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmåL


• Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen.• Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på

udvalgte kursusgange.• Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg,

der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster ogPrøveform

problemstillinger.Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål.Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusivforside, ind holdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag.Prøvens længde er 3 døgn.Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlighjemmeopgave på 10-12 normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendesbeherskelse at hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside.




Censur Ingen

TtHverdagstivets psykologiske dimensioner - familieliv, kan og skole

i e(Psykologi)

Type Valgkursus


Læringsudbytte/Viden

bedømme Ises kriterier

26

• Viden baseret på den højeste internationale forskning om hverdagslivetsrutiner, vaner og brud og de socialpsykologiske sider at hverdagslivetherunder betydningen at konteksten.

• Kendskab til rutiner, vaner og brud i hverdagslivet og vigtigeproblemstillinger i forhold til disse i hverdagslivet, herunder i forhold tilfamilieliv, køn og skole.

• Viden om hverdagslivsteorier og metoder til empirisk udforskning afhverdagslivet.

Færdigheder• Analyse af praktiske problemstillinger i hverdagslivet.• Diskussion at problemstillinger i relation til de socialpsykologiske

dimensioner i hverdagslivet med fagfæller og andre interessenter.• Kritisk analyse at metoder og antagelser og deres konsekvenser for den

teoretiske viden om hverdagslivet.Kompetence

• Deltagelse i, igangsættelse og styring at gruppeprocesser i forbindelsemed faglige læringsforløb med fokus på hverdagslivsproblematikker.

• Professionelt ansvar for at opstille nye [øsningsmodetler i forhold tilproblemstitlinger inden for dimensioner og tematikker i hverdagslivet.

• Selvstændig styring af samarbejder om komplekse, udviklingstokuseredeindsatser i forhold til problemstillinger i hverdagslivet på tværs af detsinstitutioner og kontekster.

• Selvstændig evalueririg at komplekse og udviklingsorienterede indsatseri forhold til prob[emstiltinger i hverdagslivet på tværs at detsinstitutioner og kontekster.

Kurset omhandler en række socialpsykologiske dimensioner at hverdagslivet.Fokus er på den måde, som vi lever vort daglige liv på, med dets rutiner, vaner ogbrud på samme. Kurset belyser den mening, som vi skaber med vores hverdagsliv,og perspektivet er livet, som det tager sig ud fra subjektets ståsted. Desuden vil

Overordnet indhold den kontekst, der umiddelbart har betydning for vores globaliserede hverdagsliv,blive tematiseret, herunder også de særlige genstandsfelter eller arenaer, hvorhverdagslivet udspiller sig.

I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner atsemesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del

Undervisnings- og arbejdsform i planlæggetsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er dergruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peerfeedback og diskussioner.

Forudsætninger tor at kunne gå tilIngen

eksamen

Prøvetormen er todelt:1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse.2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål.

Begge dele skal være bestået før prøven er bestået.Ved aktiv, ti[fredssti[tende og regelmæssig deltagelse forstås:

• Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen.Prøveform • Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på

udvalgte kursusgange.• Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg,

der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster ogproblemstillinger.

Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål.Opgaven skat være på 3-5 normalsider.

27

Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusivforside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag.Prøvens længde er 3 døgn.Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlighjemmeopgave på 10-12 normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendesbeherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside.




Censur Ingen

Titel Teknologi, subjektivitet og hverdagsliv (Psykologi)


Type Valgkursus


Viden• Viden med inddragelse af den fremmeste internationale forskning om

videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter at sammenhænge mellempsykologi og teknologi i hverdagslivet.

• Indsigt i teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi.Viden om praksisfelter, der beskæftiger sig med hvad teknologierbetyder for menneskers psykologi.

• Indsigt i teorier og metoder tit empirisk udforskning af teknologiersbetydning for menneskers praksis og psykologi.

Færdigheder• dentifikation, analyse, diskussion og vurdering af praktiske og

teoretiske problemstillinger relateret til psykologi og teknologi ihverdagslivet.

Læringsudbytte/ . . . .

• Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter atbedømmelseskriterier . .

teknologiers betydning for hverdagslivets praksisser.• Formidling af viden om sammenhænge mellem psykologi og teknologi.• Diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med

både fagfæller og andre interessenter.Kompetencer

• Selvstændig igangsættelse, tilrettelæggelse, styring og gennemførelse atpsykologiske faglige forløb i indsatser og forandringsprocesser, hvorteknologiske problemstillinger er i centrum.

• Opstilling af løsningsmodeller på teknologiske problemstillinger afsocialpsykologisk karakter i menneskers hverdagsliv.

• Selvstændig evaluering at indsatser inden for områder, hvorteknologiske prob[emstillinger med en socialpsykologisk relevans er icentrum.

På dette kursus arbejdes der detaljeret og problemorienteret med teknologiskformidlede praksisser og der gives desuden mulighed for at reflektere overholdninger og forventninger til samfundsmæssige problematikker knyttet tilforståetser at teknologi, subjektivitet og hverdagsliv.

Overordnet indhold I kurset inddrages eksempler fra international forskning knyttet tit forskelligeteknologipraksisser.De temaer der arbejdes med, har således fokus på den rolle, som teknotogier,herunder sociale interaktionsteknologier, spiller i forhold til subjektivitethverdags- og arbejdsliv.

28

Undervisningen fokuserer på at skabe en dybere forståelse af teknologiernesindflydelse på vore forhold til hinanden, vore selvforståelser, orienteringer mv. ogat de sociale hverdagslivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i.Feks. kunne det undersøges, hvorledes forskellige typer af teknologi giver nyemuligheder for at kommunikere og interagere både i privatlivet ogarbejdsmæssigt og på tværs at disse. Ligeledes kunne det undersøges, hvorledesteknologi kan indgå som led i magtrelationer og magtudovelse.Teknologisk formidlede praksisser kan give mulighed for— men også virkebtokerende for — at mennesker subjektivt reflekterer over holdninger ogforventninger til samfundsmæssige problematikker.Kurset sigter således mod, gennem det problemorienterede arbejde, at opbyggeen kritisk forståelse, teoretiske perspektiver og metodiske fremgangsmåder iundersøgelsen af samspillet mellem teknologier og hverdagslivets praksis ogsu bj ektivitet.

Teoretisk tager kurset udgangspunkt i et socialpsykologisk perspektiv. Gennemden problemorienterede tilgang sigtes der mod at opbygge en kritisk oganvendelsesorienteret tilgang til samspillet mellem teknologier og hverdags- ogarbejdslivets praksis og psykologi.

Problemorienteret undervisning med forelæsninger, workshops, gruppearbejder,Undervisnings- og arbejdsform øvelser, studenter-præsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og

diskussioner.

Forudsætning for deltagelse ngen


eksamen

Provetormen er todelt:1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse2. Skriftlig prøveBegge dele skal være bestået før prøven er bestået.Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås:

• Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen• Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på

udvalgte kursusgange• Det mundtlige oplæg skal være ledsaget at et mindre skriftligt oplæg,

der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster ogproblemstillinger

Skriftlig prøve:Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der består at følgende dele:

Prøveform

• 5 individuelle mini-essays af i normatside, der udarbejdes på baggrund at deenkelte kursusgange.

• Et gruppe refleksionsoplæg afholdt på en af kursusgangene samtgruppereferat at refleksioner fra kursusgangen, der skal fylde højst 5 normalsider

Gruppen er på 2 til 4 personer.

Porteføljen indleveres 2 døgn (48 timer) efter sidste undervisningsgang.

Omprøve:Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlighjemmeopgave på 10-12 normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendesbeherskelse at hele kursets pensum.

29

Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkL mellemrum) pr. normalside.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve.



Censur Ingen

5.3 3. semester

Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Filosofi Et Videnskabsteori og Psykologi.

Formål3. semester har til formål at videreudvikle og styrke den studerendes indsigt i filosofien og videnskabsteorien og atuddybe og kvalificere den studerendes selvstændige arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiskeproblemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst, samt at forberede specialet. Psykotogis andel at 3. semesterudgøres af et projekt eller et projektorienteret praktikforløb. Projektet kan inddrage aspekter fra begge fag iproblemstillingen. Den studerende skal i projektarbejdet være i stand til at arbejde videnskabeligt reflekteret ogmetodisk avanceret med en problemstilling inden for uddannelsens område.Uddannelseselementer i 3. semesterSemesteret omfatter:

• Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktiskfilosofi

• Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktiskfilosofi. Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC-fag end Filosofi ogVidenskabsteori, hvis dette kursus fremgår at studienævnets liste over godkendte valgkurser for Filosofi ogVidenskabsteori (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside).

• Projekt på Psykologi: Udvikling af teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv (15 ETCS)Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) entenpå Filosofi (i stedet for et breddekursus og et dybdekursus) eller på Psykologi (i stedet for et projekt på Psykologi).

Titel Dybdekursus i fi[osofihistorie (Filosof i & Videnskabsteori)

Type Valgkursus


Videnomfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistoriskproblemstilling

Færdigheder• analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter


indenfor et konkret tilosofihistorisk emneomradebedømmelseskriterier . . . .

• forholde sig kritisk og selvstændigt til fly viden og forskningsresultaterindenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde

Kompetencer• selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for

filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger

Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne,eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk.Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af fitosofien på tværs atopdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske

Overordnet indhold studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidigepåvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen medpolitiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien.Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeresværker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på

30

Roskilde Universitet er et fokus på fitosofihistoriens betydning for kulturelle ogsamfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellemfilosofihistorien og videnskabshistorien.

Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning atfilosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser. I et dybdekursus kanman også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling ellerreceptionen at en bestemt tænker.


Undervisnings- og arbejdsform . .

normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner,læsekredse etc.

48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider at 2400 enhederPrøveform (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse,


Gruppeprove eller individuel prøve Individuel prøve



Censur Ingen

Titel Dybdekursus i teoretisk filosofi (Filosofi Et Viclenskabsteori)

Type Valgkursus


VidenOmfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretiskfilosofisk problemstilling.


Læringsudbytte! . .

for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade.bedømmelseskriterier . . . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultaterinden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde.

Kompetencer• Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk

filosofi i relation til konkrete problemstillinger.

Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveaumed nogle at de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv.Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelviserkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også medspørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden.Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik,sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi.Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et merespecifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis være

Overordnet indhold spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogetsgrundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; ellerspørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed ellermangel herpå for muligheden af en moral. Således kan også metaetiskespørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus.Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden forfænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekursetomhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi oggiver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger ogde debatter, der føres herindenfor.

31

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede

øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatterUndervisnings- og arbejdsform . . .

normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner,

læsekredse etc..

48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder

Prøveform (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse,

titteraturtiste, resumé/abstract, samt evt. bilag).

Gruppeprøve eller individuel prøve ndividuel prøve.



Censur Ingen

TiteL Dybdekursus i videnskabshistorie (Filosofi & Videnskabsteori)

Type Valgkursus


VidenOmfattende viden om og kan reflektere over en bestemt

videnskabshistorisk problemstilling.


Læringsudbytte/ .

for et konkret videnskabshistorisk emneomrade.bedømmelseskriterier . . . . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til fly viden og forskningsresultater

inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde.


videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger.

Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne,

eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk.

Videnskabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab,

og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra

antikken til i dag. Videnskabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens

historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet

bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for

Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på

videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske

spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien.

Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning af enkelte

værker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiske

kilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konflikten

imellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for

1600-tallets naturvidenskab.



normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner,

læsekredse etc..



litteraturliste, resu mé/abstract, samt evt, bilag).




32

Censur Ingen

Titel Dybdekursus i videnskabsteori (Filosof i & Videnskabsteori)

Type Valgkursus


VidenOmfattende viden om og kan reflektere over en bestemtvidenskabsteoretisk problemstilling.


Læringsudbytte/for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade.

bedømmelseskriterier . . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater

inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde.


videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger.

Videnskabsteori omhandler systematiske undersøgelser at grundlæggende

forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig

argumentation og begrundelse; om den logiske struktur at teorier og generelt om

den videnskabelige erkendelses udvikling. Forholdet imellem videnskab og

teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom

spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også et

væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder

og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give

den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have.

Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til

et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan

Overordnet indhold eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt

videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men det

kan også være et specialiseret studie af grundlagsprobtemer inden for særlige

videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursus

kan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger

at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles

indenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens og

teknologiens betydning for det moderne samfund hører til den det atvidenskabsteorien, som kaldes science and technology studies. Et dybdekursus

søger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en

mere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at den

studerende erhverver sig et dybt kendskab til et mere specialiseret område.



normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner,læsekredse etc..

48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider at 2400 enheder

Provetorm (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse,litteraturliste, resumé/a bstract, samt evt, bilag).




Censur Ingen

Titel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)

33

Type Valgkursus


VidenOmfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk

filosofisk problemstilling.Færdigheder

• Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenterLæringsudbytte! . .

indenfor et konkret praktisk filosofisk emneomrade.bedømmelseskriterier .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater

inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde.Kompetencer

• Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk

filosofi i relation til konkrete problemstillinger.

Kurset skat give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for

praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål.

Praktisk filosofi omhandler normative og evatuative problemstillinger

om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert.

Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte

områder (fx retstilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til

hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiskeproblemstillinger (anvendt etik).Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandlebestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug at nye teknologier)

eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker at en given etisk teori).Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsedeproblemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion af de

Overordnet indholdcentrale begreber og argumenter, evt, med henblik pa argumenter for, hvordanman på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling.

* Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006studieordningen, som ikke har haft kurset “Etik og Politisk Filosofi”, skal tageDybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi.

Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorierinden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om,hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik),hvordan samfundet bør indrettes (retfærd ighedsteori), hvordan retssystemet børindrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og

samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskuteredenne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik)


øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatterUndervisnings- og arbejdsform . . . .




titteraturliste, resu mé/abstract, samt evt, bilag).




Censur Ingen

Tite[ Breddekursus i fitosofihistorie (FiLosofi & Videnskabsteori)

34



Type Valgkursus


Viden• Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et

filosofihistorisk forskningsfelt.• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistoriskforskningsfelt.



inden for et filosofihistorisk forskningsfelt.bedømmel.seskriterier

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for etfilosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstillinger.

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for etfilosofihistorisk forskningsfelt.


faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt.

Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis enfilosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flereforskellige problemstillinger indenfor dette.Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs atopdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriskestudier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidigepåvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen medpolitiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien.

Overordnet indhold Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeresværker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie påRoskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle ogsamfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellemfilosofihistorien og videnskabshistorien.Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie at enfilosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af enbestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser at, hvordanforskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk.

Som forberedelse til hver kursusgang Læses ugens pensum og evt, tilknyttedeøvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatteandre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc.


30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursetspensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om

Prøveform . . .



HjæLpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler.


35

Censur Intern

Titel. Breddekursus i praktisk fi’osof i (Fitosof i & Videnskabsteori)



Type Valgkursus


VidenHar viden om faglige diskussioner og problemstitlinger inden for etpraktisk filosofisk forskningsfelt.Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskelligefaglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofiskforskningsfelt.


Læringsudbytte/ .

inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt.bedømmelseskriterier .

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for etpraktisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstillinger.

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for etpraktisk filosofisk forskningsfelt.


faglige tilgange til et praktisk filosofisk forskningsfelt.

Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktiskfilosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt,og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfordette.Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstilLingerom, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert.Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemteområder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold tilhvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske

Overordnet indhold problemstillinger (anvendt etik).Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorierom retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme eller konsekventialisme,eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme. I forholdtil sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigtover problemstillingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner iforhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på atafklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreberog argumenter, med henblik på kritisk diskussion af disse ud fra filosofiskemetoder (fx reflekteret ligevægt).



p f30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets

røve ormpensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om

36

emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres tilkandidatsekretariatet senest to uger for den mundtlige eksamen.

Gruppeprøve eller individuel prøve ndividuel prøve.



Censur Intern

Titel Breddekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus



teoretisk filosofisk forskningsfelt• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofiskforskningsfelt



indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfeltbedømmelseskriterier . . .

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor etteoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstillinger

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor etteoretisk filosofisk forskn ingsfelt


faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt

Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveaumed nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv.Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelviserkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også medspørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden.Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik,sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi.Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige ogcentrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi. Et breddekursus kanomhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes

Overordnet indhold forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centralespørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden. Et breddekursus kanogså beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussionom, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kanså fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads iverden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber ogproblemstillinger kan på en bred måde blive behandlet på kurset gennemforskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggendeprobLemstillinger inden for metafysikken, erkendelsesteorien, sprogfilosofien ogbevidsthedsfilosofien.

37

* Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006studieordningen, som ikke har haft kurset “Metafysik og Erkendelsesteori”, skaltage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori.Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier indenfor den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori. Centralt stårfundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samtspørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår ogbegrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, ogteksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne leddiskuteres også forskellige metodiske tilgange til de grundlæggendeproblemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien.




Prøveform .





Censur Intern

Tite[ Breddekursus i videnskabshistorie (FiLosofi Et Videnskabsteon)



Type Valgkursus



videnskabshistorisk forskningsfelt• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistoriskforskningsfelt



indenfor et videnskabshistorisk forskningsfeltbedømmelseskriterier . .

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor etvidenskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstillinger

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor etvidenskabshistorisk forskningsfelt


faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningsfelt

Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvisOverordnet indhold . . . . .

en videnskabshistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til

38

flere forskellige problemstillinger indenfor dette.Videnskabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab,og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fraantikken til i dag. Videnskabshistorie forsøger at forstå videnskaben i denshistoriske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevetbedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt forundervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus påvidenskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiskespørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og fitosofihistorien.Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblik

over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode ividenskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab ellermoderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele ellerstore dele af videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i melLem i religion ogvidenskab eller betydningen af eksperimenter for videnskaben.




Prøveform . .


Gruppeprove eller individuel prøve Individuel prøve



Censur Intern

Titel Breddekursus i videnskabsteori (Filosofi Et Videnskabsteori)



Type Valgkursus


Viden• Har viden om faglige diskussioner og problemstilLinger indenfor et

videnskabsteoretisk forskningsfelt• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretiskforskningsfelt

FærdighederLæringsudbytte/ • Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenterbedømmelseskriterier indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor etvidenskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor etvidenskabsteoretisk forskningsfelt


faglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfelt

39

Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt,

Overordnet indhold eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og ntroducere de

studerende til flere forskellige problemstitlinger indenfor dette.

Som forberedelse til hver kursusgang Læses ugens pensum og evt, tilknyttede

øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte

andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc.Undervisnings- og arbejdsform Sidste Lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet

for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.

Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til

dette.

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets

pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet omProveform

emne aftalt med den kursusansvartige underviser. Synopsis afleveres tilkandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen.




Censur Intern

Titel Projektorienteret praktikforløb (Filosofi & Videnskabsteori)

Type Projektorienteret praktikforløb


Viden• Viden om og evne tit at identificere hvordan filosofiske eller

videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder kan bruges til atbeskrive, forstå, anaLysere, vurdere og ændre praksis.

• Udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellem fiLosofiske ellervidenskabsteoretiske teorier, metoder og begreber og fagområdetspraksis.

• Identificere fiLosofiske eler videnskabsteoretiske problemstitlinger ikonkrete praksissammenhænge.

Færdigheder• Anvende samt vurdere og reflektere over valg at filosofiske eller

videnskabsteoretiske metoder forhold til praksis.

db /• Beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkrete praktiske

æringsu y eproblemstillinger ved hjælp at filosofiske eller videnskabsteoretiske

bedømmelseskriterierteorier, begreber og metoder.

• Vurdere og kritisk diskutere konkret praksis på baggrund at filosofiske

eller videnskabsteoretiske teorier.• Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og

metoder til både fagfæller og ikke-specialister.Kompetencer

• Reflektere over nødvendige faglige kompetencer for deltagelse i,løsning at eller forståelse af konkrete praksisopgaver/-problemstillinger.

• Reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold tit

læringsmålene for modulet.• Evaluere og reflektere over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder

og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet medpraktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger.

i praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab medOverordnet indhold arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner,

som den han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse.

40

Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori

den studerende på grundlag af arbejdet med en selvvalgt filosofisk eller

videnskabsteoretisk problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets

praksis, reflekterer over forholdet mellem filosofiske eller videnskabteoretiske

problemstillinger og den praksis, der knytter sig til praktikstedet.

Studerende kan søge studienævnet om at indgå i et projektorienteret

praktikforløb på 3. semester i stedet for de andre uddannelsesaktiviteter inden for

filosofi og videnskabsteori. Ansøgningen skal redegøre for praktiksted og den

filosofiske eller videnskabsteoretiske relevans af et praktikfortøb. Hvis

studienævnet giver sin tilladelse, tildeles den studerende en praktikvejleder.

Undervisnings- og arbejdsform Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten ogpraktikvejlederen. I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor

den studerende beskriver de fagligt relevante elementer af de

problemstillinger vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende

reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig læring i tilknytning tildisse, samt relationen til og mellem praksis og forskning på området.

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i praktiktrapporten.Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende og bedømmere. Den

studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktiktrapporten og på en

måde, så individuel bedømmelse er mulig.

At der tages udgangspunkt i praktiktrapporten medfører, at der kan stilles

spørgsmål ikke bare til hele praktiktrapporten, men også herudover inden forpraktikprojektets faglige emneområde.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtlige

Prøveform præstation.Omfanget af praktikrapporten må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (ellersamlet 60.000 enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse,

litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimalesidetal, afvises praktikrapporten.Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkL. votering og tilbagemelding.Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der

afsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 20 minutter forhver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende.

Prøven er normalt en individuel prøve, men kan gennemføres som en gruppeprøve

Gruppeprøve eller individuel prøve hvis flere studerende har været i praktik samme sted og har udarbejdet en fællespraktikrapport.



Censur Intern

Tite’ Projektorienteret pra kti kfor[ob (Psykologi)

Type Projektorienteret praktikforløb


VidenViden om faglige problemstillinger i for uddannelsen relevante konkrete

p ra ks issa mm en hænge.• Viden om og identifikation af hvordan for uddannelsen relevante teorier,

Læringsudbytte!begreber og metoder kan bruges til at forsta, analysere, vurdere og

bedømmelseskriterierændre relevant praksis.

• Indsigt i og overblik over for uddannelsen centrale teoretiskeforståelsesrammer og analysetilgange i arbejdet med konkrete praktiskeproblemstillinger.

41

Identifikation og udvikling af nye forståelser og ny viden i mødet mellemuddannelsens videnskabsteoretiske diskussioner, teorier, metoder ogbegreber og tagområdets praksis.

Færdigheder• Anvendelse og vurdering at uddannelsens metoder til at producere,

udvælge og vurdere empiri indenfor et praksisområde, herunderreflektere over egen roll.e i frembringelse at analysemateriale.

• Identifikation, analyse og diskussion af konkrete praktiskeproblemstillinger ved hjælp at tor uddannelsen relevante teorier ogmetoder.

• Anvendelse at uddannelsens teorier og metoder i løsning at praktiskeproblemstillinger.

• Identifikation, vurdering og anvendelse at relevante kilder og litteratur

til løsning at konkrete problemstillinger.Kompetencer

• Retleksion af teoretisk og metodisk funderede kompetencer fordeltagelse i, løsning af eller forståelse af uddannelsen konkretepraksisopgaver og problemstillinger.

• Evaluering at og refleksion over hvordan hidtidig opnået viden,færdigheder og kompetencer gennem uddannelsen kan anvendes iarbejdet med analyse at relevante praksisopgaver og for uddannelsenrelevante problemstillinger.

• Selvstændig retleksion over egen læreproces og læringsudbytte i forholdtil tæringsmålene for modulet.

• Samarbejde med tagfæller med henblik på at udvikle egne og fagfællersviden, færdigheder og kompetencer.

Målet med det særligt tilrettelagte praktikforløb er, at den studerende opnår enpraksisindsigt i forhold til det formål, der er beskrevet for 3. semester påuddannelsen. I forløbet tår den studerende mulighed for at behandle de tagligt

Overordnet indhold . .

relevante elementer at de problemstillinger, som vedkommende arbejder medforløbet og også mulighed for at reflektere over erfarede praksisser i feltet, egenfaglig læring og relationen til og mellem praksis, forskning og videnskab på feltet.

Praktik.

Undervisnings- og arbejdsform Vejledning.

Der kan være vejledning i klyngeform.

Praktiksted, opgaveindhold i praktik og praktikopholdets varighed skal godkendesat studieleder ved FAG i og FAG 2.

Forudsætning for deltagelsePraktikken er enten en gymnasiepraktik, deltidspraktik eller en3-månederspraktik.

Den studerende har gennemført deltagelse i praktikunderstøttende kursus (5ECTS).

Den studerende har udarbejdet en praktikportetølje indeholdende 5 elementer,hvis indhold godkendes af faglig vejleder:

Identificering af videnindhold i faglig praksis: Den studerende skal beskriveden tor kandidatuddannelsen faglige relevans af de arbejdsopgaver den

Forudsætninger for at kunne ga til . . .

studerende arbejder med i det særligt tilrettelagte praktikfortøb. Den studerendeeksamen . .

skal udvælge og udpege et særligt arbejdsomrade tit videre analyse ogbearbejdning.• Anvendelse at fagets teorier og metoder i praksis: Den studerende skal gørerede for, hvordan teorier og metoder som er relevante indenforkandidatuddannetsen anvendes/kan anvendes indenfor det udpegedearbejdsområde.

42

Identificering og diskussion af relevant teori: Den studerende skal udvælgeog begrunde valget af for kandidatuddannelsen relevant teori til at analyserefagligt centrale og relevante elementer at det udvalgte arbejdsområde ogdiskutere relationen mellem faglig praksis, forskning og videnskab for detudvalgte arbejdsområde.• Refleksion: Refleksion over erfarede praksisser indenfor det fagligearbejdsområde og egen faglig læring. Refleksionen skal begrundes teoretisk.• Studieforløbsbeskrivelse på min. 2 sider å 2400 anslag, som skal vedlæggesprojektrapporten ved aflevering.Hvert element i praktikporteføljen undtagen studieforløbsbeskrivelse (min. 2normalsider) skal være mellem 5-7 normalsider.

Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve pågrundlag af praktikporteføljen. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse afpraktikporteføljen og den mundtlige prøve. Eksaminationen foregår som ensamtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerendeeksamineres med udgangspunkt i den samlede praktikporteføtje. Vedbedømmelsen indgår de generelle kriterier i uddannelsens samledekompetenceprofil i en helhedsvurdering under hensyntagen til relevansen at deenkelte kriterier for det konkrete praktikfortøb.

Prøvens længde inkl. votering er 30 minutter.

Studienævnet fastsætter nærmere retningslinjer for udformning og omfang afPrøveform

porteføljer, projektrapporter, bachelorrapporten og specialet.

Hvor der er fastsat regler for et skriftligt arbejdes omfang, svarer én side til 2400anslag inkl, mellemrum. Det fastsatte sideantal omfatter kun selve den skriftligefremstilling inkl, noter. Titelblad, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé,figurer og bilag medtælles ikke. Sideantal anføres enten på titelbladet eller påforsiden, hvis arbejdet er uden titelblad.

Hvis de(n) studerende overskrider det samlede maksimum for praktikporteføljens4 elementer på 28 normalsider å 2400 anslag, afvises det skriftlige arbejde. Detfemte portefølje-element studieforløbsbeskrivelsen medregnes ikke i maksimumsideantallet.

Individuel prøve.Gruppeprøve eller individuel prøve

særlige tilfælde kan der være en gruppeprøve.



Censur Ekstern

TiteLUdvikling af teori og praksis i relation til menneskerssamfundsmæ5sige Liv (Psykologi)

Type Projekt


VidenForståelse for centrale teorier om og problemstillinger i hverdags- og/eller arbejdslivet.

Læringsudbytte/ .

• Kendskab til sammenhænge mellem de arbejdsog/ellerbedømmelseskriterier .

hverdagslivsorienterede psykologiske teorier og metoder, samtkendskab til muligheder og begrænsninger ved disse i forhold tilprojektets problemstilling.

43

• Kendskab til videnskabsteoretiske diskussioner knyttet til projektetsproblemstilling vedrørende arbejdsog/eller hverdagslivet.

Færdigheder• Selvstændig identificering og formulering af en arbejdsog/eller

hverdagslivsorienteret psykologisk problemstilling.• Identificering, vurdering og anvendelse af relevante kilder og litteratur

til Løsning at konkrete psykologiske arbejdsog/ellerhverdagsLivsorienterede problemstilLinger og argumentation for valg at

den anvendte Litteratur.• Analyse og behandling af en arbejdsog/eller hverdagslivsorienteret

problemstilling, herunder valg mellem forskellige teoretiske

forståelsesrammer og analysetilgange.• Gennemførsel at en selvstændig og kritisk diskussion at de anvendte

arbejdsog hverdagslivsorienterede psykologiske teoretiske tilgange iprojektet.

• Formidling af arbejdsog hverdagslivsorienterede psykologisk viden og

indsigt skriftligt, i en videnskabeligt struktureret rapport og mundtligt.• Dragning af sammenhængende konklusion(er) på baggrund at den

gennemførte analyse.• Perspektivering at konklusionen i forhold til dens psykologiske og/eller

samfundsmæssige implikationer.Kompetencer

• Håndtering af udviklingen af et selvstændigt projekt indenfor arbejds

og/eller hverdagslivs psykologi.• Styring at et projektforløb indenfor arbejdsog/eller hverdagslivs

psykologi i samarbejde med andre.• Tilrettelæggelse og gennemførsel at et komplekst projektforløb

indenfor arbejdsog/eller hverdagslivs psykologi.

I projektarbejdet skal den studerende arbejde ud fra en selvvalgt problemstilling,

der forholder sig til udvikling at teori og praksis i relation til menneskerssamfundsmæssige liv i hverdags- og/eller arbejdsllvet. Den studerende skalreflektere problemstillingen ud fra hverdags- og/eller arbejdslivs relaterede

Overordnet indhold psykologiske teorier og metoder. Den studerende skal tilegne sig et indgående

kendskab til de psykologiske teorier og metoder, der er relevante for den

selvvalgte problemstilling. I projektet kan inddrages andre videnskabeligeområder, der kan perspektivere den valgte problemstilling.Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse at en skriftlig projektrapport.

Vejledning i grupper. Der kan være vejledning i klyngeform.

Undervisnings- og arbejdsformRefleksion og konstruktiv kritisk diskussion i og mellem grupper.

Som forudsætning for at deltage i prøven skal den studerende have deltaget iintern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig

konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder

mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemformulering ogbesvarelse af denne. Til den interne evaluering fremsendes en projektbeskrivelse

på min. 3 og maks. 5 sider, samt forberedes mundtlig feedback til

opponentgruppen.Forudsætninger for at kunne ga tileksamen . .

Studerende der ikke deltager i den interne evaluering skal i stedet aflevere en

skriftlig feedback at opponentgruppens projektbeskrivelse til opponentgruppen

og egen vejleder. Den skriftlige feedback skal være på min. i og maks. 2 sider

å2400 anslag.

Den studerende skal udarbejde en studieforløbsbeskrivelse på min. 2 sider å 2400

anslag, som skal vedlægges projektrapporten ved aflevering.

44

Mundtlig prøve på grundlag at en projektrapport.

Prøven er en gruppeprøve for deltagerne projektarbejdet. Ved prøven tages der

udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en

samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. De studerende skaleksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en

samlet bedømmelse at projektarbejdet og den mundtlige prøve.Ved bedømmelsen indgår de generelle kriterier 1,2,3,4,6,7 og 8 i Appendiks 3 i

studieordning at 31. august 2006 for Psykologi Appendiks 3 i en helhedsvurdering

Prøveform under hensyntagen til relevansen af de enkelte kriterier for det konkrete forløb.

Projektrapporten må maks. være 20 normatsider å 2400 anslag pr studerende og

maks. 100 sider å 2400 anslag uanset gruppestørrelse.

Hvis de(n) studerende overskrider et fastsat maksimum for en opgavebesvarelse

eller et skriftligt arbejde, kan studienævnet afvise det skriftlige arbejde.

Prøvens længde inkL voteringVed 2 studerende 60 minutterVed 3 studerende 75 minutter

• Ved 4 studerende 90 minutter• Ved 5 studerende 105 minutter

Gruppeprøve eller individuel prøve Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation.



Censur Ekstern

5.4 4. semester - specia Let

Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Filosofi Et Videnskabsteori og kan være

tværfagligt. Specialet skrives på Filosofi Et Videnskabsteoris undervisnings- og eksamenssprog. Studietederen skal

godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf.‘tilmeldingsreglerne’. Specialet skal være ledsaget at et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på etfremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt

foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige

forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået.

Viden• Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egen

specialeundersøgetses placering i det faglige felt.• Identifikation af videnskabelige problemstiltinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden.

• Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede

kommunikationssitutation som specialet indgår i.

Færdigheder• Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset,

faglig og relevant problemstilling.• Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt

grundlag.• Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder.

• Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske

diskursfællesskab.• Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk

må lgru p pe.

Kompetencer• Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk

undersøgelses- og skriveproces.• Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering.

45

Specialeafhandlingens omfang må højest være på 80 sider å 2.400 enheder (i alt 192,000 enheder). Hvis specialet erudfærdiget af flere studerende, må specialeafhandlingen højest være på 150 sider å 2.400 enheder (i alt 360.000enheder). Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract samt evt, bilag tæller ikke med i det maksimalesidetal. Overskrides det maksimale sidetal, afvises specialet. Der er ikke noget minimumskrav i forhold til antal sider ispecialet.Vælger den/de studerende at gå til mundtlig eksamen, er eksaminationen berammet til 30 min. pr. studerende inklusivvotering.

BedømmelseVed bedømmelse at specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes:1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøveDen studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættesbestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet erudarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person.Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppenønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel ogvise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der istedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af speciatet ogden mundtlige prøve (punkt 2).Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave-og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kandispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- ogformuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%.

Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

6. Generelle bestemmelser

Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener oganden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/rege Isa mli n g/u d danne lse/

6.1 Tlme[ding/frame[ding og omprove

Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde enstuderende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i detfølgende semester, jf. tilmeldingsog eksamensordningen.Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og evt, dispensationsmuligheder - fastsættes i universitetets tilmeldingsog eksamensordning.

6.2 Særlige prøvevilkår

Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller studerende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt forat ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker ensænkning at prøvens niveau.

46

6.3 Faglige udvælgeLseskriterier

Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgendeudvælge lses kriterier:lodtrækning

6.4 Beståelseskrav

Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder omdispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler.

6.5 Frist for afslutning at uddannelse

Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndtuddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disseregler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september 2016.En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senestgennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte.For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kansenest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør.

7. Dispensation og kI.ageadgang

7.1 Dispensation

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene erfastsat af stud ienævnet.

7.2 Klageadgang

Studienævnets afgørelser i henhold til denne studleordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retligespørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelseog Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementerog forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn,når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment iuniversitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandskeuddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvatifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf.lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering ([email protected])Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse.

8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmel.ser

8.1 Ikrafttræden

Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1.september 2015 eller senere.

8.2 Overgangsregler

47

Ændringerne at 1. september 2016, træder i kraft 1. september 2016.

Godkendt i Studienævn for Kultur og Identitet d. 14. marts 2015

Godkendt at Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august 2016.

9. Adgangskrav

9.1 Retskrav

Har du gennemført en Humanistiskbachetoruddannelse på RUC i Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi, har duretskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Filosofi Et Videnskabsteori og Psykologi (cand.mag. i Filosofi EtVidenskabsteori og Psykologi).For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Filosofi Et Videnskabsteori og Psykologi, skatdu søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skat søge optag iløbet at dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september ogden 1. november for studiestart i februar.

Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen.

9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC

Humanistiske bacheloruddannelser

Filosofi og ArbejdslivsstudierFilosofi og Videnskabsteori og Kultur- og sprogmødestudierFilosofi og Videnskabsteori og PædagogikFilosofi og Videnskabsteori og Socialvidenskab

Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelser

Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Naturvidenskabelige bacheloruddanne[ser


Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser

Arbejdslivsstudier og FilosofiSocialvidenskab og Filosofi og Videnskabsteori

48

9.3 Adgangsgivende bachetoruddannelser fra andre universiteter

Copenhagen Business School (CBS)

HA (tiL) — erhvervsøkonomi — filosofi

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)


IT-Universitetet (ITU)


Københavns Universitet (KU)

Filosofi med et at følgende tilvalg:

AntropologiFo lkesund hedsvidens ka b

PsykologiPædagogikSamfundsfagSociologiStatskundskab

Syddansk Universitet (SDU)


FolkesundhedsvidenskabInformation, IT og Interaktionsdesign

PsykologiSociologi og kulturanalyseStatskundskab

Aarhus Universitet (AU)


EtnografiFolkesundhedsvidenskabInformationsvidenskabPsykologiSamfundsfagStatskundskabUddannelsesvidenskabIdehistorie med et af følgende tilvalg:

EtnogratiFolkesundhedsvidenskabInformation svide ns ka b

PsykologiSamfundsfagStatskundskabUddannelsesvidenskab

Aalborg Universitet (AAU)

Anvendt filosofi med et af følgende tilvalg:

Organisatorisk læring

Politik og administration

49

PsykologiSamfundsfag

Sociologi

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler tor Arkitektur, Design og Konservering


Arkitektskolen Århus


Designsko[en Kolding


Danmarks designskole

Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5.

Færøernes Universitet (Fréôskaparsetur Føroya)


9.4 Adgangsgivende professionsbache[oruddannelser

For at blive optaget med en professionsbache[or skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan

starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser:


9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannetser

Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på

kandidatuddannetsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skat du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der

svarer til en at de adgangsgivende uddannelser

Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering at det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at

din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen.

Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal

gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen.

9.6 Ansøgere uden bachetoruddannelser

Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan

dog søge hvis du opfylder følgende kriterier:

• Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachetorniveau.

• Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse.

• Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen.

Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer.

50