for STUDIEORDN ING Filosofi & Videnskabs?eori og...1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. Filosofi Et Videnskabsteori og Historie er en tværfaglig uddannelse, som består

STUDIEORDN ING forFilosofi &Videnskabs?eoriogHistorie

CÅi D.MAG. r

ROSKILDE UNIVERSITET

Denne studieordning udstedes i henhold tit bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachelor- ogkandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgorelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27.september 2012 med senere ændringer.

1. Om uddannelsen1.1 Formål1.2 Kompetenceprofil

1.3 Hovedområdetitknytning1.4 Normering1.5 Titel1.6 Stud ienævn1.7 Censorkorpstilknytning

2. Adgangskrav og ment

2.1 Adgangskrav2.2 Ment2.3 Forhåndsmerit

3. Uddannelsens elementer3.1 Kurser3.2 Projekter3.3 Projektorienteret praktikforløb3.4 Speciale

4. UddanneLsens opbygning4.1 Skematisk oversigt4.2 Anbefalet studieforløb

S. Uddannelsen5.1 1. semester5.2 2. semester5.3 3. semester5.44. semester - specialet

6. Generelle bestemmelser6.1 Tilmelding/framelding og omprøve6.2 Særlige prøvevilkår6.3 Faglige udvælgetseskriterier6.4 Beståelseskrav6.5 Frist for afslutning at uddannelse

7. Dispensation og klageadgang7.1 Dispensation7.2 Klageadgang

8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser8.1 Ikrafttræden8.2 Overgangsregler

9. Adgangskrav9.1 Retskrav9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter9.4 Adgangsgivende protessionsbacheloruddannetser9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser

2

1. Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen cand.mag. Filosofi Et Videnskabsteori og Historie er en tværfaglig uddannelse, som består afstudier af to selvstændige fag, hvoraf Filosofi Et Videnskabsteori udgør fag i og Historie udgør fag 2.

1.]. Formål

Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi Et Videnskabsteori og Historie er at videreudvikleden studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for filosofiens og videnskabsteoriens samt historiefagetsproblemfelter, teorier og metoder med særligt henblik på at kvalificere til. arbejde inden for formidling,konsulentvirksomhed, herunder f.eks. udviklings-, planlægnings- og evalueringsopgaver i offentlige og privatevirksomheder, voksenundervisning, gymnasial undervisning, museer, biblioteker, arkiver og kulturarvsforvaltning samtforskningsopgaver i offentlige og private forskningsinstitutioner.

Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde enfors keru d dannelse.

Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk.Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet.

1.2 Kompetenceprofil

Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi Et Videnskabsteori og Historie giver den studerende følgendekompetencer:

Viden:• Viden om fagterminologi, teorier, diskussioner og problemstillinger indenfor filosofisk og videnskabsteoretisk

forskning• Indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor filosofi og

videnskabsteori• Identificere og reflektere over filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige

sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner• Viden om længere historiske udviklingslinjer indenfor både ældre og nyere perioder og i relation til både

dansk/nordisk og europæisk/global historie• Indsigt i historiefaglige forskningstraditioner og arbejdsmåder og i historiefagets relation til. beslægtede

samfunds- og kulturvidenskaber Har forståelse af forholdet mellem historie som videnskabelig praksis og brugaf fortid i samfund og kultur

Færdigheder:• Analysere, fortolke og kritisk diskutere argumenter i filosofiske såvel som i andre argumenterende tekster• Diskutere filosofiske, videnskabsteoretiske og historiske problemstillinger i forskellige sammenhænge,

herunder inden for andre videnskabelige discipliner• Anvende filosofiske samt historiefaglige teorier og metoder under arbejdet med afgrænsede problemstillinger

inden for det filosofiske og videnskabsteoretiske område samt historiske problemstillinger• Foretage mundtlig og skriftlig formidling af filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og problemstillinger

samt forskningsbaseret viden om historiske forhold på et højt fagligt niveau• Indsamle, systematisere og kritisk vurdere store informationsmængder• Placere aktuelle samfundsmæssige og kulturelle problemstiltinger i en historisk kontekst og diskutere dem fra

et historisk perspektiv

Kompetence r:• Selvstændigt at anvende filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og begreber i forbindelse med filosofi

fagligt såvel som tværvidenskabeligt samarbejde• Selvstændigt at vurdere filosofiske, videnskabsteoretiske og historiske problemstillinger og positioner

3

• Tage ansvar for at tilrettelægge og styre komplekse, kreative og uforudsigelige projektfortøb ogarbejdsprocesser, der forudsætter nye løsningsmodelter

• Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for det filosofiske,videnskabsteoretiske og historiske fagområde

1.3 Hovedområdetilknytning

Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Historie hører under dethumanistiske hovedområde.

1.4 Normering

Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi & Videnskabsteori og Historie er en 2-årig uddannelse normerettil 120 ECTS.

1.5 Titel.

cand.mag. i Filosofi Et Videnskabsteori og HistorieMaster of Arts (MA) in Philosophy and History

1.6 Stud ienævn

Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet.

1.7 Censorkorpstilknytning

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for filosofi. Uddannelseselementer for Historie hører under censorkorpset forhistorie.

2. Adgangskrav og ment

2.1 Adgangskrav

Se bilag

2.2 Ment

Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, atbeståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en andenuddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståedeuddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet foruddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen.Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf.Kandidatadgangsbekendtgørelsen.

2.3 Forhåndsmenit

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannetseselementer ved et andet universitet elleren anden videregående uddanne[sesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet omforhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.

Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til atfremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan

4

indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffedokumentationen.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkenderRoskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet de tilfælde, hvor de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer feks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen afforhåndsmeritten.

3. Uddannelsens elementer

3.1 Kurser

Disse studieetementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden foruddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der errelevante forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning,casearbejde, workshops mm.

3.2 Projekter

Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skat udvikle og dokumentere denstuderendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen.Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerendeinden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studietederen kan i særlige tilfælde tillade, at enstuderende udarbejder et projekt eller eksamineres alene.

3.3 Projektorienteret praktikforløb

En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse tiL at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligtrelevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinæreuddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikfortøb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport,er normeret tit 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendetse er imødekommet, tildeler studietederen denstuderende en vejleder. Studienævnet skat ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem detprojektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kanopnås gennem det ordinære uddannelsesforløb.

3.4 Speciale

Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres vedudarbejdelse af et speciale. specialet skat den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvendevidenskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerendeskal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og refLektere på etvidenskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt ispecialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademiskundersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarendeakademisk undersøgelses- og skriveproces.

5

4. Uddannelsens opbygning

4.1 Skematisk oversigt

SpecaIe3OECTS

FAGI FAGi ‘j FAG2&ECTS IOEGTS J I5ECTS

FAG 23OECTS

4.2 Anbefalet studieforløb

For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold tilstudieplanlægning, anbefales følgende studieforløb:1. semester (Filosofi & Videnskabsteori):

• Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester.• Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester.• Et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS).

2. semester (Historie):• Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS).• Kursus: Historie og teori (5 ECTS).• Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS).

3. semester (Filosofi Et Videnskabsteori og Historie):• Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester.• Et dybdekursus i Filosofi (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et

semester.• Projekt i Historie, selvvalgt periode (15 ECTS)

Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS), enteni stedet for breddekursus (10 ECTS) og dybdekursus (5 ECTS) eller i stedet for projektet i Historie (15 ECTS).Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage Anvendt historie (5 ECTS) og Seminaret Praktiskhistoriografi (10 ECTS) i stedet for projekt i Historie (15 ECTS).4. semester (Filosofi Et Videnskabsteori):

Speciale i filosofi og videnskabsteori (30 ECTS).

5. Uddannelsen

5.1 1. semester

Formål1. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i filosofi og videnskabsteori på bachelorniveau,samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger ien aktuel eller historisk kontekst.Uddannelseselementer i 1. semesterSemesteret omfatter:

6

• Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktiskfilosofi”

• Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktiskfilosofi*

• Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS)

* Kandidatstuderende, med en bachelorgrad med Filosofi (studieordning af 31. august 2006) fra Roskilde Universitet, derikke har gennemført kurserne “Etik og Politisk Filosofi” og “Metafysik og Erkendelsesteori”, skal i stedet tage kursetTeoretisk filosofi: Metafysik og erkendelsesteorie under breddekurser og kurset Praktisk filosofi: Etik og politisk filosofiunder dobdekurserne.

Tite[ Breddekursus i fitosofihistorie (Fi[osofi & Videnskabsteori)

Seneste ændring 1. september 2016

Undervisningssprog Dansk eller Engelsk

Type Valgkursus

ECTS-normering 10 ECTS

Viden• Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et

filosofi historisk forskningsfelt.• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistoriskforskningsfelt.

Færdigheder• Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter

Læringsudbytte/ . . .

inden for et filosofihistorisk forskningsfelt.bedømmelseskriterier . .

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for etfilosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstillinger.

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for etfilosofihistorisk forskningsfelt.

Kompetencer• Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige

faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt.

Kurset skal give en oversigt over et tilosofihistorisk forskningstelt, eksempelvis enfilosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flereforskellige problemstillinger indenfor dette.Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs afopdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriskestudier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidigepåvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen medpolitiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien.

Overordnet indhold Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeresværker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie påRoskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle ogsamfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellemfilosofihistorien og videnskabshistorien.Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie af enfilosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af enbestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser at, hvordanforskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk.

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttedeUndervisnings- og arbejdsform

øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte

7

andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc.Sidste Lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnetfor eksamen, som den studerende efter sidste Lektion udarbejder en synopsis om.Emnet skat dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold titdette.

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursetspensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet om

Prøveform .

emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres tilkandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve.

Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler.

Bedømmelse 7-trins-skalaen

Censur Intern

Titel Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi Et Videnskabsteori)



Type Valgkursus


Viden• Har viden om faglige diskussioner og prob[emstillinger inden for et

praktisk titosofisk torskningsfelt.• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofiskforskningsfelt.



inden for et praktisk filosofisk forskningsfett.bedømmelseskriterier . . .

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for etpraktisk fitosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstitlinger.

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for etpraktisk filosofisk forskningsfe[t.


faglige tilgange til et praktisk fitosofisk forskningsfelt.

Kurset skal give en oversigt over et forskningsfett inden for praktiskfilosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt,og introducere de studerende til flere forskellige problemstitlinger indenfordette.Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillingerom, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert.Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte

dh klområder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til

Overordnet inhvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiskeproblemstitlinger (anvendt etik).Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorierom retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme eller konsekventialisme,eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme. I forholdtit sådanne problemstittinger vil breddekurset give en oversigtover problemstillingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner iforhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på at

8

afkLare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt at analysere begreberog argumenter, med henblik på kritisk diskussion af disse ud fra filosofiskemetoder (fx reflekteret ligevægt).

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttedeøvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatteandre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteropLæg etc.

Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnetfor eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold tildette.

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursetspensum. Synopsis skal være på 1-2 normaLsider af 2400 enheder udarbejdet om

Prøveform .





Censur Intern

Titel. Breddekursus i teoretisk filosof i (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus


Viden• Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et

teoretisk filosofisk forskningsfelt• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofiskforskningsfelt



indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfeltbedømmelseskriterier . . .

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor etteoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleprobLemstillinger

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor etteoretisk filosofisk forskningsfelt


faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt

Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveaumed nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv.Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelviserkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også medspørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden.

Overordnet indhold . . . . . . . .

Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik,sprogfilosofi og bevidsthedsfiLosofi.Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige ogcentrale problemstillinger inden for den teoretiske fiLosofi. Et breddekursus kanomhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes

9

forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centralespørgsmål kan så fx angå sprogets forhold tit virkeligheden. Et breddekursus kanogså beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussionom, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kanså fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads iverden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber ogproblemstillinger kan på en bred måde blive behandlet på kurset gennemforskellige tekster og metodiske tilgange tit sådanne grundlæggendeproblemstiltinger inden for metafysikken, erkendelsesteorien, sprogfilosofien ogbevidsthedsfitosofien.

* Studerende med en bachetorgrad fra Roskilde Universitet på 2006studieordningen, som ikke har haft kurset Metafysik og Erkendelsesteori, skattage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori.Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier indenfor den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori. Centralt stårfundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samtspørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår ogbegrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskelLig vis i kursets tekster, ogteksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne leddiskuteres også forskellige metodiske tilgange tit de grundlæggendeproblemstiltinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien.

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttedeøvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatteandre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteropLæg etc.

Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnetfor eksamen , som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold tildette.

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursetspensum. Synopsis skat være på 1-2 normatsider af 2400 enheder udarbejdet om

Prøveform . .

emne aftalt med den kursusansvartige underviser. Synopsis afleveres titkandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve

Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler


Censur Intern

Titel Breddeku rsus i videnskabshistorie (Fi[osofi Et Videnskabsteori)



Type Valgkursus


VidenHar viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor etvidenskabshistorisk forskningsfelt

• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskelligeLæringsudbytte/ , . . . .

faglige spørgsmal og diskussioner indenfor et videnskabshistoriskbedømmelseskriterier

forskningsfeltFærdigheder

• Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenterindenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt

10

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor etvidenskabshistorisk forskningsfelt til historiske eUer aktuelleproblemstillinger

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor etvidenskabshistorisk forskningsfelt

Kompetence• Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige

faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningsfelt

Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvisen videnskabshistorisk periode eller stromning, og introducere de studerende tilflere forskellige problemstillinger indenfor dette.Videnskabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab,og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fraantikken til i dag. Videnskabshistorie forsøger at forstå videnskaben i denshistoriske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevetbedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for

Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus påvidenskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiskespørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien.Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblikover den nyere videnskabshistoriske forskning, en Længere periode ividenskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab ellermoderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele ellerstore dele af videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i meLLem i reLigion ogvidenskab eller betydningen af eksperimenter for videnskaben.

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttedeøvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatteandre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc.


30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursetspensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om

Prøveform . .



Hjælpemidler tit eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler


Censur Intern

Titel. Breddekursus i videnskabsteori (Fi[osofi & Videnskabsteori)


Undervisningssprog Dansk eller EngeLsk

Type Valgkursus


VidenLæringsudbytte/ . . . .

• Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor etbedømmelseskriterier . .

videnskabsteoretisk forskningsfett

• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskelligefaglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretiskforskningsfelt


indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et

videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et

videnskabsteoretisk forskningsfeltKompetencer

• Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskelligefaglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfelt

Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt,Overordnet indhold eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere de

studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette.

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttedeøvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatteandre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc.


30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursetspensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet om

Prøveform . .





Censur Intern

Titel Dybdekursus i fi[osofihistorie (Filosofi & Videnskabsteori)

Type Valgkursus


Viden• omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk

problemstillingFærdigheder

• analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenterLæringsudbytte/ . . .

indenfor et konkret filosofihistorisk emneomradebedommelseskriterier . . .

• forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultaterindenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde

Kompetencer• selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for

filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger

Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne,eksempeLvis et filosofihistorisk hovedværk.Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling at filosofien på tværs af

Overordnet indhold . . . . .opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriskestudier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidigepåvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med

politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien.Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeresværker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie påRoskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle ogsamfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellemfilosofihistorien og videnskabshistorien.Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning affilosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser. I et dybdekursus kanman også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling ellerreceptionen af en bestemt tænker.

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttedeøvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter

Undervisnings- og arbejdsform . . .

normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner,læsekredse etc.

48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider at 2400 enhederPrøveform (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse,

litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag).


Hjælpemidler til eksamen Alle


Censur Ingen

Titel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)

Type Valgkursus


VidenOmfattende viden om og kan refLektere over en bestemt praktiskfilosofisk problemstilling.

Færdigheder• Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter

Læringsudbytte/ .

indenfor et konkret praktisk filosofisk emneomrade.bedømmelseskriterier . . . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultaterinden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde.

Kompetencer• Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk

filosofi i relation til konkrete problemstillinger.

Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden forpraktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål.Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillingerom, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert.Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemteområder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold tilhvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiskeproblemstillinger (anvendt etik).

Overordnet indhold . .

Et dybdekursus i praktisk filosofi kan saledes omhandlebestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknologier)eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker at en given etisk teori).Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsedeproblemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion at decentrale begreber og argumenter, evt, med henblik på argumenter for, hvordanman på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling.

13

* Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006studieordningen, som ikke har haft kurset “Etik og Politisk Filosofi”, skal tageDybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi.Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorierinden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om,hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik),hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet børindrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker ogsamfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskuteredenne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik)



normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner,læsekredse etc..

48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enhederPrøveform (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse,



Hjælpemidler til eksamen Alle.


Censur Ingen

Titel Dybdekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)

Type Valgkursus


VidenOmfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretiskfilosofisk problemstilling.

Færdigheder• Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden

Læringsudbytte! . .

for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade.bedømmelseskriterier . . . . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultaterinden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde.

Kompetencer• Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk


Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveaumed nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv.Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelviserkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også medspørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden.Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik,sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi.Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere

Overordnet indhold . . . . .

specifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis værespørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogetsgrundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; ellerspørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed ellermangel herpå for muligheden af en moral. Således kan også metaetiskespørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus.Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden forfænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekurset

14

omhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi oggiver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger ogde debatter, der føres herindenfor.



normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner,læsekredse etc..



Gruppeprøve eller individuel prøve ndividuel prøve.



Censur Ingen

Titet Dybdekursus i videnskabshistorie (FiLosofi & Videnskabsteori)

Type Valgkursus


VidenOmfattende viden om og kan reflektere over en bestemtvidenskabshistorisk problemstilling.


Læringsudbytte/ . .

for et konkret videnskabshistorisk emneomrade.bedømmelseskriterier . . . . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultaterinden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde.

Kompetencer• Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for

videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger.

Kurset skal give et indgående kendskab tit et bestemt videnskabshistorisk emne,eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk.Videnskabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab,og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fraantikken til i dag. Videnskabshistorie forsøger at forstå videnskaben i denshistoriske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevetbedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for

Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus påvidenskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiskespørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien.Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning af enkelteværker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiskekilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konfliktenimellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for1600-tallets naturvidenskab.


Undervisnings- og arbejdsform . . . . .

normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner,læsekredse etc..


litteraturliste, resu mé/abstract, samt evt, bilag).

15




Censur ngen

Tite[ Dybdekursus i videnskabsteori (Filosof i Et Videnskabsteori)

Type Valgkursus


VidenOmfattende viden om og kan reflektere over en bestemtvidenskabsteoretisk problemstilling.


Læringsudbytte/for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade.

bedømmelseskriterier . . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultaterinden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde.


videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger.

Videnskabsteori omhandler systematiske undersøgelser af grundlæggendeforhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabeligargumentation og begrundelse; om den logiske struktur af teorier og generelt omden videnskabelige erkendelses udvikling. Forholdet imellem videnskab ogteknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesomspørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også etvæsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoderog spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at giveden videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have.Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab tilet mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan

Overordnet indhold eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemtvidenskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men detkan også være et specialiseret studie af grundlagsproblemer inden for særligevidenskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursuskan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søgerat løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udviklesindenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens ogteknologiens betydning for det moderne samfund hører til den del afvidenskabsteorien, som kaldes science and technology studies. Et dybdekursussøger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller enmere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at denstuderende erhverver sig et dybt kendskab til et mere specialiseret område.


Undervisnings- og arbejdsform . . . .

normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner,læsekredse etc..





16


Censur Ingen

Tite[ Projekt (Filosofi Et Videnskabsteon)


Undervisningssprog Dansk

Type Projekt.


Viden• Detaljeret indsigt i filosofiske eller videnskabsteoretiske

problemstillinger, teorier, begreber og argumenter i forhold til etudvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk emne.

Færdigheder• Formidle filosofiske eUer videnskabsteoretiske problemstillinger,

teorier, begreber og argumenter.• Analysere og reflektere over filosofiske eller videnskabsteoretiske

problemstill.inger, begreber og argumenter.• Anvende filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og begreber på

L db /konkrete problemstillinger.

æringsu y e• Kritisk diskutere filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og

bedømmelseskriterier . .

argumenter i lyset af relevante filosofiske eller videnskabsteoretiskemetoder.

Kompetencer• Selvstændigt formulere en kvalificeret problemformulering i forhold til

et afgrænset filosofisk eller videnskabsteoretisk emne samt planlæggeog gennemføre en fagligt funderet diskussion heraf.

• Indgå konstruktivt i fagligt samarbejde gennem opstilling ogoverholdelse af deadlines, [evering og modtagelse af feedback påfagfællers og egne faglige præstationer, projektstyre og tilrettelægge[ængerevarende arbejdsforløb, herunder fordele roller ogarbejdsopgaver.

Projektarbejdet behandler problemstillinger inden for filosofi ellerOverordnet indhold videnskabsteori. Projektopgaven udarbejdes i grupper under vejledning. Emnet for

projektarbejdet vælges af de studerende. Emnet skal godkendes af studielederen.

Undervisnings- og arbejdsform Projekter skrives i grupper under vejledning af en tildelt vejleder.

Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport. Prøven er engruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksamen tager udgangspunkt i destuderendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem destuderende, eksaminator(erne) og censor(erne). De studerende eksamineres medudgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelseer mulig.At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stillesspørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover inden forprojektets faglige emneområde.

Prøveform .

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtligepræstation.Omfanget af projektet må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet60.000 enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse,Utteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimalesidetal, afvises projektet.Prøvens længde inkl. votering fastsættes således:

• Ved 2 eksaminander 60 minutter

17

• Ved 3 eksaminander 75 minutter• Ved 4 eksaminander 90 minutter• Ved 5 eksaminander 105 minutter• Ved 6 eksaminander 120 minutter

Gruppeprøve etler individuet prøve Gruppeprøve.

Hjætpemidter tit eksamen Ingen etektroniske hjætpemidter.

Bedømmetse 7-trins-skataen

Censur Ekstern

5.2 2. semester

Formåt

2. semester har tit formål, at indføre og træne de studerende på videregående niveau i det videnskabetige arbejde medhistoriske probtemstittinger og historiefagtige teorier og titgange.Uddannetsesetementer i 2. semesterSemesteret omfatter:GæLdende for studerende optaget pr. 1. september 2015 tit 1. februar 2016

• Kursus: Lange Linjer før 1750 (5 ECTS) *etter kurset Lange Linjer efter 1750 (5 ECTS)• Kursus: Historie og teori (5 ECTS)• Vatgkursus: Aktuet historieforskning (5 ECTS). Studienævnet udbyder to kurser i Aktuel historieforskning, som

den studerende væLger imeLLem.• Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS)

Kandidatstuderende optaget pr. 1. september 2015 tit 1. februar 2016, der ikke har bestået kurserne Lange tinjer før 1750(5 ECTS)* og Aktuet historieforskning (5 ECTS) skat i stedet tage kurset Lange tiner før 1750 (10 ECTS)*, jfovergangsregterne i afsnit 8.2.* Kandidatstuderende, der har gennemført bachetormodutet efter studieordning af 31. august 2006 på RoskildeUniversitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skat på 1. semestergennemføre kursus i Lange tinjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange Linjer før 1750. Disse studerende kan vætge attave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før 1750.

Gætdende for studerende optaget pr. 1. september 2016 elLer senere• Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) *etter kurset Lange Linjer efter 1750 (10 ECTS)• Kursus: Historie og teori (5 ECTS). Atternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC-fag

end Historie, hvis dette kursus fremgår af studienævnets Liste over godkendte vatgkurser for Historie (listen ertiLgængeLig på SN for Kuttur og Identitets intranetside).

• Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *projekt i historie efter 1750 (15 ECTS)* Kandidatstuderende, der har gennemført bachetormodutet efter studieordning af 31. august 2006 på RoskiLdeUniversitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skat på 2. semestergennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange tinjer før 1750. Disse studerende kan vætge attave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før 1750.

TiteL Lange Linjer før 1750 (Historie)



Type ObLigatorisk kursus


VidenLæringsudbytte/ . . . .

• Har kronotogisk forankret viden om centraLe udviktingstinjer ogbedømmetseskriterier . . .

—processer i dansk/nordisk og europæisk/gLobaL historie før 1750

18

• Har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger at historiskeudviklingslinjer og —processer førmoderne samfund

Færdigheder• Kan analysere og forstå historiske begivenheder og problemstillinger i

deres bredere kronologiske sammenhæng• Kan identificere og indplacere forskellige fortolkninger at historiske

processer i førmoderne samfund i deres historiografiske sammenhængKompetencer

• Kan tage ansvar for egen Læring• Kan tilegne sig ny viden på fremmede stofområder

Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til atanalysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og


—processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længereperiode før 1750.

Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan omfatte andre undervisningsUndervisnings- og arbejdsform

og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg og peer feedback

Mundtlig prøve: Éndags opgavekonference med visuelle præsentationer i grupper.Prøveform Omprøve: Individuel bunden mundtlig prøve uden forberedelse. Prøvens varighed:

max. 20 min, inkL votering.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve.


Bedømmelse Bestået/Ikke bestået

Censur Ingen

Titel. Historie og teori (Historie)



Type Valgkursus


Viden• Har viden om væsentlige forskningsområder, teoretiske positioner og

arbejdsmåder det historiefaglige felt i det 19. og 20. århundrede• Har viden om klassiske og aktuelle historiefaglige debatter og

metodediskussioner• Har viden om historiefagets brug af teorier, begreber og arbejdsmåder

fra andre fagFærdigheder

• Kan identificere og indplacere konkrete historiske forskningsbidrag i enbredere historiografisk kontekst


• Kan forsta og sondre mellem forskellige historiefaglige, herunderbedømmelseskriterier . . .

tværfagligt orienterede, arbejdsmader og brug af teorier• Kan omsætte forskellige historiefaglige teorier og arbejdsmåder i egne

konkrete forskningsstrategierKompetencer

• Kan selvstændigt tilegne sig principper i forskellige videnskabeligetilgange og arbejdsmåder

• Kan reflekteret vælge relevante videnskabelige tilgange ogarbejdsmåder i forhold til konkrete arbejdssituationer ogproblemstillinger

• Kan læse og tilegne sig store mængder informationstung tekst

Overordnet indhold

19

Kurset er en teoretisk overbygning på historisk metode og kildekritik. Det giver destuderende et overblik over væsentlige teoretiske og metodiske tilgange ogperspektiver, som historikere har anvendt og diskuteret gennem det 19-20.århundrede, herunder påvirkninger fra andre samfunds- og kulturvidenskaber.

Kurset er praksisorienteret og skal sætte de studerende i stand til selvstændigt ogeksemplarisk at reflektere over og anvende de behandlede tilgange på konkretehistoriske emner.

Kurset kombinerer forelæsninger med praktiske aktiviteter og øvelser, der trænerUndervisnings- og arbejdsform

den reflekterede anvendelse af teorier og arbejdsmader

Skriftlig bunden hjemmeopgave, 7 dage, 10 normalsider å 2400 tegn (inkl.mellemrum), eksklusiv forside, indhotdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle

Prøveformbilag.Overskrides det maksimale sidetat, afvises opgavebesvaretsen.


Hjælpemidler tit eksamen Alle


Censur Intern

Titel Historie før 1750 (Historie)



Type Projekt


Viden• Har uddybende kronotogisk forankret viden om et setvvalgt emne inden

for dansk, nordisk, europæisk eller global historie far 1750• Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for

den valgte problemstillingFærdigheder

• Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og/etter aktuelle samfundsmæssige relevans

Læringsudbytte/ • Kan indsamte, bearbejde og kritisk analysere relevantbedommelseskriterier forskningslitteratur og kildemateriate

• Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder

• Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levendeog præcist

Kompetence• Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større

projektforløb under overholdelse af deadlines• Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse

ar bej d ss itu at i one

Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og dettagerstyret forløb,hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvendevidenskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk

Overordnet indholdproblemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes meden skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende enprojektiogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen.

Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder,feedback på arbejdspapirer og udkast tit afsnit i projektrapport, kritisk faglig

Undervisnings- og arbejdsform . fl .

sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse

af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater.

20

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendesprojektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende,eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i heleprojektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenforprojektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse ermulig. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og denenkelte studerendes mundtlige præstation.Prøvens maksimale længde inkl. votering:2 eksaminander 60 minutter3 eksaminander 75 minutter

4 eksaminander 90 minutter5 eksaminander 105 minutter6 eksaminander 120 minutter

Prøveform Projektrapportens maksimale omfang i normalsider å 2400 tegn (inkLmellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuellebilag, men inkl, noter:1 studerende 30 sider2 studerende 40 sider3 studerende 50 sider

4 studerende 60 sider5 studerende 70 sider6 studerende 80 siderOmfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal,afvises projektet.Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b)en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udviklingunder projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af

p rojektra pporten.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve



Censur Ekstern

Tite’ Lange [injer efter 1750 (Historie)



Type Kursus


Viden• har viden om centrale politiske, sociale og kulturelle begivenheder og

udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/global historie efter 1750.• har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger af centrale

begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden.Læringsudbytte/ Færdighederbedømmelseskriterier • kan analysere og fortolke centrale politiske, sociale og kulturelle

begivenheder og udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/globalhistorie efter 1750.

• kan indplacere forskellige fortolkninger af centrale begivenheder ogudviklingslinjer indenfor perioden i deres historiografiske sammenhæng.

Kompetencer

21

• kan på grundlag at den anbefalede litteratur og kursusundervisningenindplacere og fortolke et givet problem i en relevant kronologisk oghistoriografisk sammenhæng.

Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til atanalysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og


—processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længereperiode efter 1750.

Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan desuden omfatte mundtlige

Undervisnings- og arbejdsform fremlæggetser og oppositioner.

Kurset bedømmes ved individuel bunden mundtlig prøve. Prøven varer 20 minutterProveform

inkl. votering.


Hjælpemidler til eksamen Ingen


Censur Ingen

Tite[ Historie efter 1750 (Historie)



Type Projekt


Viden• Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden

for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før 1750.• Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for

den valgte problemstilling.Færdigheder

• Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og

/eller aktuelle samfundsmæssige relevans.Læringsudbytte/ • Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevantbedømmelseskriterier forskningslitteratur og kildemateriale.

• Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder.• Kan formidle faglig viden og resultater at egne undersøgelser levende

og præcist.Kompetencer

• Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et størreprojektforløb under overholdelse at deadlines.

• Kan samarbejde med forskellige fagligheder i kompleksear b ej dss itu at ion er.

Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb,hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvendevidenskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk

Overordnet indhold . . . . .

problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes meden skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende enprojektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen.

Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder,feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig

Undervisnings- og arbejdsform . . . . .

sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse

af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater.

22

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendesprojektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende,eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i heleprojektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor

projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse ermulig. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og denenkelte studerendes mundtlige præstation.Prøvens maksimale længde inkL votering:2 eksaminander 60 minutter3 eksaminander 75 minutter4 eksaminander 90 minutter

5 eksaminander 105 minutter

6 eksaminander 120 minutterProjektrapportens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkL

Prøveformmellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuellebilag, men inkL noter:

1 studerende 30 sider2 studerende 40 sider3 studerende 50 sider4 studerende 60 sider5 studerende 70 sider6 studerende 80 siderOmfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal,afvises projektet.Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b)en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udviklingunder projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af

p roj ektra pporten.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve



Censur Ekstern

5.3 3. semester

Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Filosofi Et Videnskabsteori og Historie.

Formål3. semester har til formål at videreudvikle og styrke den studerendes indsigt i filosofien og videnskabsteorien og atuddybe og kvalificere den studerendes selvstændige arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiskeproblemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst, samt at forberede specialet. 3. semester har for faget historiesvedkommende til formål at udbygge den studerendes bemestring af historiefaglige arbejdsmåder og give mulighed forat opnå dybere viden om selvaigte områder.Uddannelseselementer i 3. semesterSemesteret omfatter:

• Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktiskfilosofi

• Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktiskfilosofiAlternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC-fag end Filosofi ogVidenskabsteori, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for Filosofi ogVidenskabsteori (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside).

23

• Projekt: Historie, selvva[gt periode (15 ECTS). Atternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet,tage Anvendt historie (5 ECTS) og Seminar i Praktisk historiografi (10 ECTS) eller et projektorienteretpraktikfortøb i historie (15 ECTS) i stedet for Projekt i Historie, selvvalgt periode (15 ECTS).

Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb i filosofi ogvidenskabsteori (15 ECTS) i stedet for breddekursus (10 ECTS) og dybdekursus (5 ECTS).

Titel Dybdekursus i fi[osofihistorie (Filosofi Et Videnskabsteori)

Type Vaigkursus


Videnomfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistoriskproblemstilling

Færdigheder• analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter

Læringsudbytte/indenfor et konkret filosofihistorisk emneomrade

bedømmelseskriterier .

• forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultaterindenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde

Kompetencer• selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for

filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger

Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne,eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk.Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs afopdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriskestudier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidigepåvirkninger og spørgsmål om, hvordan fiLosofisk tænkning spiller sammen medpolitiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien.Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres

Overordnet indhold . . . . . .

værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen filosofihistorie paRoskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle ogsamfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellemfilosofihistorien og videnskabshistorien.Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning affilosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser. I et dybdekursus kanman også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling ellerreceptionen af en bestemt tænker.

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttedeøvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i foreLæsninger, og omfatter

Undervisnings- og arbejdsform . .

normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks, seminardiskussioner,læsekredse etc.

48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder

Prøveform (elLer samlet 16.800 enheder, ekskLusiv forside, indholdsfortegneLse,Litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag).


HjæLpemidLer tit eksamen Alle


Censur Ingen

Titel Dybdekursus i teoretisk fiLosofi (FiLosofi Et Videnskabsteori)

Type Valgkursus

24


VidenOmfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretisk

filosofisk problemstilling.Færdigheder

• Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter indenLæringsudbytte/

for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade.bedømmelseskriterier . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater

inden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde.

Kompetence• Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk


Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau

med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv.

Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis

erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med

spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden.

Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik,

sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi.

Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere

specifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis være

Overordnet indhold spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogets

grundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; eller

spørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed eller

mangel herpå for muligheden af en moral. Således kan også metaetiske

spørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus.

Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden for

fænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekurset

omhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi og

giver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger og

de debatter, der føres herindenfor.

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede

øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatterUndervisnings- og arbejdsform . . . .

normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner,

læsekredse etc..


Prøveform (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse,

litteraturliste, resumé/a bstract, samt evt, bilag).




Censur Ingen

Titel Dybdekursus i videnskabshistorie (FiI.osof i Et Videnskabsteori)

Type Valgkursus


Viden• Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt

Læringsudbytte/ videnskabshistorisk problemstilling.

bed ømm elseskrite rie r Færdigheder• Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden

for et konkret videnskabshistorisk emneområde.

25

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresuttater

inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde.


videnskabshistorie i relation tit konkrete problemstiltinger.

Kurset skat give et indgående kendskab tit et bestemt videnskabshistorisk emne,

eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk.

Videnskabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab,

og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indftydetse fra

antikken til i dag. Videnskabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens

historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er btevet

bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særtigt for

Overordnet indhotd undervisningen i videnskabshistorie på Roskitde Universitet er et fokus på

videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske

spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og fitosofih istorien.

Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærtæsning af enkelte

værker, eksempelvis væsenttige bidrag tit forskningen eller væsenttige historiske

kitder, etter et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempetvis konftikten

imettem retigion og videnskab i 1800-tallet etter betydningen af eksperimenter for

1600-tattets naturvidenskab.

Som forberedetse til hver kursusgang Læses ugens pensum og evt, tilknyttede

øvelser taves. Dybdekurser tager udgangspunkt i foreLæsninger, og omfatterUndervisnings- og arbejdsform . .

normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner,

tæsekredse etc..

48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normatsider af 2400 enheder

Prøveform (eLler samLet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indhotdsfortegnelse,

litteraturliste, resu mé/abstract, samt evt, bilag).

Gruppeprøve elLer individuel prøve Individuel prøve.



Censur Ingen

Titel. Dybdekursus i videnskabsteori (FiLosofi Et Videriskabsteori)

Type Valgkursus


Viden• Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt

videnskabsteoretisk problemstilling.


Læringsudbytte/for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade.

bedømmelseskriterier . . . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultaterinden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde.


videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger.

Videnskabsteori omhandler systematiske undersøgelser af grundlæggende

forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig

argumentation og begrundelse; om den logiske struktur af teorier og generelt omOverordnet indhold . . .

den videnskabelige erkendelses udvikling. Forholdet imellem videnskab og

teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom

spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også et

26

væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder

og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give

den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have.

Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til

et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan

eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt

videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men det

kan også være et specialiseret studie af grundlagsproblemer inden for særlige

videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursus

kan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger

at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles

indenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens og

teknologiens betydning for det moderne samfund hører tit den del af

videnskabsteorien, som kaldes science and technotogy studies. Et dybdekursus

søger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en

mere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at den

studerende erhverver sig et dybt kendskab tit et mere specialiseret område.


øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatterUndervisnings- og arbejdsform . . .

normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner,

læsekredse etc..







Censur Ingen

Titel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosof i & Videnskabsteori)

Type Va[gkursus


VidenOmfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk

filosofisk problemstilling.Færdigheder

• Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenterLæringsudbytte/ . .

indenfor et konkret praktisk fitosofisk emneomrade.bedømmelseskriterier . . . . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater

inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde.

Kompetencer• Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk


Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for

praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål.

Praktisk filosofi omhandler normative og evatuative problemstillinger

om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert.Overordnet indhold . . . . . . .

Disse spørgsmål kan diskuteres pa samfundsplan (politisk filosofi), bestemte

områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til

hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske

problemstiLlinger (anvendt etik).

27

Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle

bestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknologier)

eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker af en given etisk teori).

Dybdekurset giver en grundig diskussion at sådanne afgrænsede

problemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion at de

centrale begreber og argumenter, evt, med henblik på argumenter for, hvordan

man på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling.

* Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006

studieordningen, som ikke har haft kurset “Etik og Politisk Filosofi”, skal tage

Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi.

Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier

inden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om,

hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik),

hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør

indrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og

samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere

denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik)


øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatterUndervisnings- og arbejdsform . . .

normalt andre undervismngs- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner,

læsekredse etc..

48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider at 2400 enheder






Censur Ingen

Titel Breddekursus i filosofihistorie (Filosofi Et Videnskabsteori)



Type Valgkursus



filosofihistorisk forskningsfelt.

• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk

forskningsfelt.

Færdigheder

• Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenterLæringsudbytte/ . . . .

inden for et filosofihistorisk forskningsfelt.bedømmelseskriterier . . .

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et

filosofihistorisk torskningsfelt til historiske eller aktueLle

probLemstillinger.

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et

filosofihistorisk forskningsfelt.

Kompetencer

• Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige

faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt.

28

Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis en

filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere

forskellige problemstillinger indenfor dette.

Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs at

opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske

studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige

påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med

politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien.

Overordnet indhold Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres

værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på

Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og

samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem

filosofihistorien og videnskabshistorien.

Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie af en

filosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af en

bestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser af, hvordan

forskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk.



andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc.

Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet

for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.

Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til

dette.

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets

pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet omPrøvetorm .

emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til

kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen.




Censur Intern

Tite[ Breddekursus i praktisk filosofi (Fi’osof i Et Videnskabsteori)



Type Valgkursus



praktisk filosofisk forskningsfelt.

• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofisk

forskningsfelt.

Læringsudbytte/ Færdigheder

bedemmelseskriterier • Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter

inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt.

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et

praktisk filosofisk forskningsfett til historiske eller aktuelle

problemstillinger.• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et

praktisk filosofisk forskningsfelt.

29

KompetencerKan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige

faglige tilgange til et praktisk filosofisk forskningsfelt.

Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktisk

filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt,

og introducere de studerende tit flere forskellige problemstiltinger indenfor

dette.Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger

om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert.

Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte

områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til

hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske

Overordnet indhold problemstillinger (anvendt etik).

Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier

om retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme eller konsekventialisme,

eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme. I forhold

til sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigt

over problemstillingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner i

forhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på at

afklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreber

og argumenter, med henblik på kritisk diskussion at disse ud fra filosofiske

metoder (fx reflekteret ligevægt).







dette.


pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet omPrøveform




Hjælpemidler tit eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler.


Censur Intern

Titel Breddekursus i teoretisk filosofi (Fitosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus


VidenHar viden om faglige diskussioner og problemstiltinger indenfor et

teoretisk fitosofisk forskningsfeltLæringsudbytte/ . . . ...

Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskelligebedømmelseskriterier . . . . . . .

faglige spørgsmal og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk

forskningsfelt

Færdigheder

30

• Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter

indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et

teoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle

problemstillinger

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et

teoretisk filosofisk forskningsfelt

Kompetencer

• Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige

faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt

Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau

med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv.

Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis

erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med

spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden.

Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik,

sprogfi losofi og bevidsthedsfilosofi.

Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige og

centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi. Et breddekursus kan

omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes

forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centrale

spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden. Et breddekursus kan

også beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion

om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kan

så fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i

verden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber ogOverordnet indhold . . , ,

problemstiltinger kan pa en bred made blive behandlet pa kurset gennem

forskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggende

problemstillinger inden for metafysikken, erkendelsesteorien, sprogfilosofien og

bevidsthedsfilosofien.

* Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006

studieordningen, som ikke har haft kurset “Metafysik og Erkendelsesteori, skal

tage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori.

Kurset introducerer grundlæggende problemstitlinger, positioner og teorier inden

for den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendetsesteori. Centralt står

fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt

spørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og

begrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og

teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne led

diskuteres også forskellige metodiske tilgange til de grundlæggende

problemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien.

Som forberedelse tit hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede

øvelser laves, Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte





dette.


pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet omPrøveform . . .





31


Censur Intern

Tite[ Breddekursus i videnskabshistorie (Fitosofi Et Videnskabsteori)



Type Valgkursus



videnskabshistorisk forskningsfelt• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistoriskforskningsfelt


Læringsudbytte/ .

indenfor et videnskabshistorisk forskningsfeltbedømmelseskriterier .

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor etvidenskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstillinger

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor etvidenskabshistorisk forskningsfelt


faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningsfelt

Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvis

en videnskabshistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til

flere forskellige problemstillinger indenfor dette.

Videnskabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab,

og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra

antikken til i dag. Videnskabshistorie forsøger at forstå videnskaben i denshistoriske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet

bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for

Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus påvidenskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske

spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien.

Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblik

over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode i

videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab eller

moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele eller

store dele at videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion og

videnskab eller betydningen af eksperimenter for videnskaben.




Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnetfor eksamen , som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til

dette.


pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet omPrøveform . .



32

Gruppeprøve eller individuel prøve ndividuel prøve



Censur Intern

Tite[ Breddekursus i videnskabsteori (Filosofi Et Videnskabsteori)



Type Valgkursus



videnskabsteoretisk forskningsfelt• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretisk

forskningsfeltFærdigheder

Læringsudbytte/ • Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter

bedømmelseskriterier indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et

videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et

videnskabsteoretisk forskningsfelt


faglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfelt

Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt,

Overordnet indhold eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere destuderende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette.

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttedeøvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte


Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnetfor eksamen , som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.

Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold tildette.


pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet omPrøveform . .





Censur Intern

Titel Projektorienteret prakti kforløb (Filosofi Et Videnska bsteori)

Type Projektorienteret praktikforløb


33

Viden• Viden om og evne til at identificere hvordan filosofiske eller

videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder kan bruges til at

beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis.

• Udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellem filosofiske eller

videnskabsteoretiske teorier, metoder og begreber og fagområdets

praksis.• Identificere filosofiske eler videnskabsteoretiske problemstillinger i

konkrete praksissammenhænge.

Færdigheder• Anvende samt vurdere og reflektere over valg af filosofiske eller

videnskabsteoretiske metoder i forhold til praksis.

• Beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkrete praktiskeLæringsudbytte/ . . . .

problemstillinger ved hjælp at filosofiske eller videnskabsteoretiskebedømmelseskriterier

teorier, begreber og metoder.• Vurdere og kritisk diskutere konkret praksis på baggrund af filosofiske

eller videnskabsteoretiske teorier.• Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og

metoder til både fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer• Reflektere over nødvendige faglige kompetencer for deltagelse i,

løsning af eller forståelse af konkrete praksisopgaver/-problemstillinger.• Reflektere over egen læreproces og tæringsudbytte i forhold tit

læringsmålene for modulet.• Evaluere og reflektere over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder

og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet medpraktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger.

I praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab medarbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner,

som den han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse.Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori

Overordnet indholdden studerende pa grundlag at arbejdet med en selvvalgt filosofisk eller

videnskabsteoretisk problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets

praksis, reflekterer over forholdet mellem filosofiske eller videnskabteoretiske

problemstitlinger og den praksis, der knytter sig tit praktikstedet.

Studerende kan søge studienævnet om at indgå i et projektorienteret

praktikforløb på 3. semester i stedet for de andre uddannelsesaktiviteter inden for

filosofi og videnskabsteori. Ansøgningen skal redegøre for praktiksted og den

filosofiske eller videnskabsteoretiske relevans af et praktikforløb. Hvis

studienævnet giver sin tilladelse, tildeles den studerende en praktikvejteder.

Undervisnings- og arbejdsform Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten og

praktikvejlederen. I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor

den studerende beskriver de fagligt relevante elementer at de

problemstiltinger vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende

reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig tæring i tilknytning til

disse, samt relationen tit og mellem praksis og forskning på området.

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i praktiktrapporten.

Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende og bedømmere. Den

studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktiktrapporten og på en

måde, så individuel bedømmelse er mulig.

Prøveform At der tages udgangspunkt i praktiktrapporten medfører, at der kan stilles

spørgsmål ikke bare til hele praktiktrapporten, men også herudover inden forpraktikprojektets faglige emneområde.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtlige

præstation. J

34

Omfanget af praktikrapporten må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller

samlet 60.000 enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse,

litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimale

sidetal, afvises praktikrapporten.Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkL votering og tilbagemelding.

Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der

afsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 20 minutter for

hver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende.

Prøven er normalt en individuel prøve, men kan gennemføres som en gruppeprove

Gruppepreve elLer individuel prøve hvis flere studerende har været i praktik samme sted og har udarbejdet en fælles

praktikrapport.



Censur Intern

Tite[ Anvendt historie (Historie)


Type Valgkursus


Viden• Har viden om brug af historie og fortid i professioner, samfund og kultur• Har viden om historiefaglige professioner og deres praksis

FærdighederLæringsudbytte/ • Kan redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan historie og fortid

bedommelseskriterier anvendes i professionsmæssige sammenhænge• Kan anvende historie og fortid i professionsmæssige sammenhænge

Kompetencer• Kan se og anvende sin historiefaglighed i en samfunds- og/eller

professionsmæssig sammenhæng

Kurset indfører de studerende i brug af historie og fortid i forskelligesamfundssfærer og professioner uden for universitetet, f.eks. i

uddannelsessystemet, i journalistik, i turisme og byplanlægning, på arkiver,Overordnet indhold . . . . . .

museer og oplevelsescentre, i film, medier, reklamer og politisk kommunikation,forbindelse med festivaler og events, i private virksomheder (konstruktion af

varemærker og virksomhedsidentitet), mv.

Kurset er case-orienteret og praksisrettet og kombinerer forelæsninger,Undervisnings- og arbejdsform

ekskursioner og studenteroplæg inkl. peer feedback.

Skriftlig portfolie-eksamen, afleveres ved kursets afslutning. Indholdet af

portfolien bestemmes af kursusholder og kan feks. bestå af øvelsesbesvaretser,

talepapirer til præsentation og feedback, refleksion over de gennemførte

kursusaktiviteter og egen faglighed i forhold til en professionspraksis, overvejelserPrøveform . . . .

over hvordan den studerende vil kunne kvalificere sig i forhold til et

professionsfelt, eller analyser af fortidsbrug i samfund og kultur.Omprøve: Skriftlig bunden hjemmeopgave, 48 timer, 5 normalsider å 2400

enheder. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen.

Gruppeprove eller individuel prøve Individuel prøve



Censur Intern

35

Tite[ Praktisk historiografi (Historie)


Type Seminar


Viden• Har viden om metoder og fremstillingsformer ved udarbejdelse af

forsk ni ngsove rs i gte

• Har dybtgående viden om et specifikt selvvalgt forskningsfelt

Færdigheder• Kan finde, analysere og vurdere forskningsbidrag med relevans for et

givent historiefagligt emne eller problemLæringsudbytte/ • Kan læse og give fagligt funderet kritik pa historiefagligebedømmelseskriterier forskningsbidrag

• Kan formidle systematisk og kritisk overblik over et givent historisk

forskningsfelt i overensstemmelse med fagets formkonventioner

Kompetencer• Kan selvstændigt finde, overskue og sammenfatte viden og store mæn

gderi n to rmation

• Kan give og modtage kritisk feedback

Seminaret er et specialeforberedende forløb, der lærer den studerende at

afdække og beskrive et historiefagligt forskningsfelt. Seminaret handler således

om at kunne finde, læse, evaluere og systematisere torskningsbidrag

Overordnet indhold (videnskabelige artikler, monografier, rapporter m.v.) med relevans for et selvvalgt

historisk emne eller problem, som den studerende ønsker at arbejde med i

specialet, og om at kunne formidle dette materiale i kritisk diskuterende skriftlig

oversigtsform (historiografisk / debatreview artikel).

Seminaret kombinerer oplæg fra underviser med væsentlige elementer af aktiv

Undervisnings- og arbejdsform studenterdeltagelse i form af workshops. øvelser, skriftlige og mundtlige

fremlæggelser og peer feedback

Skriftlig bunden hjemmeopgave: affattelse af historiografisk oversigtsartikeL som

skrives undervejs og afleveres senest en uge efter seminarets afslutning.Prøveform

Omfang: 10-15 normalsider å 2400 enheder. Overskrides det maksimale sidetal,

afvises opgavebesvarelsen.




Censur Intern

Titel. Projekt (Historie)


Type Projekt


Viden• Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden

for dansk, nordisk, europæisk eller global historie

Læringsudbytte/ • Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for

bedømmelseskriterier den valgte problemstilling

Færdigheder• Kan selvstændigt formulere en historisk problemstilling og begrunde

dens faglige og/eller aktuelle samfundsmæssige relevans

36

• Kan selvstændigt indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant

forskningslitteratur og kildemateriale

• Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder

• Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende

og præcist• Kan formidle systematisk og kritisk overblik over et historisk

forskningsfelt relateret til projektets problematik

Kompetencer• Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større

projektforløb under overholdelse at deadlines

• Kan samarbejde med forskellige fag[igheder i komplekse

a rbej d ss itu at i one r

Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb,

hvor de studerende yderligere udbygger og dokumenterer deres færdigheder i

selvstændigt og reflekteret at anvende videnskabelige teorier og metoder i

Overordnet indhold arbejdet med en afgrænset, selvvatgt historisk problemstilling indenfor

studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig

projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der

dokumenterer arbejdsprocessen.

Projektarbejdet foregår grupper på 2-6 studerende. Arbejdsform: gruppemøder,

vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast tit afsnit i projektrapport,Undervisnings- og arbejdsform . . . . . .

kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning at problemstilling, om valg og

anvendelse at forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater.

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6

studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes

projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende,

eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele

projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor

projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er

mulig. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den

enkelte studerendes mundtlige præstation.

Prøvens maksimale længde inkl. votering:






Prøveform . . . .

Projektrapportens maksimale omfang i normalsider a 2400 tegn (inkl.

mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste og eventuelle

bilag, men inkl, noter:

1 studerende 30 sider




5 studerende 70 sider6 studerende 80 sider

Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal,

afvises projektet.Projektrapporten skat forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b)

en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling

under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af

37

p roj e ktra p porten.

Gruppeprøve eller individueL prøve Gruppeprøve



Censur Ekstern

Titel Projektorienteret praktikforløb (Historie)


Type Projektorienteret praktikfortøb


Viden• Har viden om praktikstedet som en historiefaglig arbejdsplads

• Har indsigt i en historiefaglig profession og dens praksis

• Har forståelse at brug af fortid i en professionsorienteret sammenhæng

FærdighederLæringsudbytte/

• Kan redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan historie og fortidbedømmelseskriterier

anvendes i professionsmæssig sammenhæng• Kan anvende historie og fortid i professionsmæssig sammenhæng

Kompetencer• Kan se og anvende sin historiefaglighed i professionsmæssig

sammenhæng

I praktikprojektfortøbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedet

og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som dem han/hun

forventes at varetage efter endt uddannelse.

Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den

studerende på grundlag af arbejdet med en selvvalgt historiefagUgOverordnet indhold . . . .

problemstilling, der knytter sig tit praktikstedet og dets historiefaglige praksis,

reflekterer over forholdet mellem den historiefagtighed og praksis, der knytter sig

tiL universitetsstudiet og den historiefaglighed og praksis, der knytter sig tit

praktikstedet. Som led i forløbet udarbejder den studerende en

praktikprojektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen.

Arbejdsform: vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i

praktikprojektrapport, kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning af

problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode,Undervisnings- og arbejdsform

og om analyseresultater.Praktikprojektarbejdet evalueres undervejs i forløbet ved intern evaluering med

deltagelse at den studerende, vejleder, opponentgruppe og opponentvejleder.

Deltagelse i intern evaluering. I tilfælde at, at man er forhindret i at deltage i denForudsætninger for at kunne ga til .

interne evaluering, kan evalueringen undtagelsesvis afløses med 3-5 siderseksamen

skriftligt feedback pa opponentgruppens oplæg

Praktikprojektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamen tages der

udgangspunkt i den studerendes praktikprojektrapport. Eksaminationen foregår

som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende

eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at

P øveformstille spørgsmål bredt indenfor praktikprojektarbejdets faglige område.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at praktikprojektrapporten og den

studerendes mundtlige præstation.Projektrapportens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkl.

mellemrum), inkl, noter: 25 sider. Omfang (antal enheder) anføres på projektet.

Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet.

38

Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b)

en projektlogbog, og (c) retleksioner over egen faglig udvikling under

projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af projektrapporten.

Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding.

Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der

afsættes 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 20 minutter for

hver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende.




Censur Ekstern

5.4 4. semester - special.et

Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Filosofi Et Videnskabsteori og kan væretværfagligt. Specialet skrives på Filosofi Et Videnskabsteoris undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal

godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en atleveringsfrist, jf.

‘tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et

fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt

foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige

forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået.

Viden• Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egen

specialeundersøgelses placering i det faglige felt.• Identifikation at videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabeLig viden.• Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede

kommunikationssitutation som specialet indgår i.

Færdigheder• Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset,

faglig og relevant problemstilling.• Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt

grundlag.• Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder.

• Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiskediskursfællesskab.

• Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk

må Igru ppe.

Kompetencer• Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk

undersøgelses- og skriveproces.• Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering.

Specialeafhandlingens omfang må højest være på 80 sider å 2.400 enheder (i alt 192.000 enheder). Hvis specialet er

udfærdiget at flere studerende, må specialeafhandlingen højest være på 150 sider à 2.400 enheder (i alt 360.000

enheder). Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract samt evt, bilag tæller ikke med i det maksimale

sidetal. Overskrides det maksimale sidetal, afvises specialet. Der er ikke noget minimumskrav i forhold til antal sider i

specialet.Vælger den/de studerende at gå til mundtlig eksamen, er eksaminationen berammet til 30 min. pr. studerende inklusiv

votering.

BedømmelseVed bedømmelse at specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes:

39

1. bedømmelse udelukkende på grundlag af speciatet, eller

2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøve

Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes

bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. Bedømmetsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er

udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person.

Specialer skrevet at en gruppe, skat det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen

ønsker at få speciatet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og

vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i

stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at specialet og

den mundtlige prøve (punkt 2).Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave-

og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan

dispensere herfra tor studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- og

formuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål.

Resumeet skat indgå i specialebedømmetsen med vægten 5%.

Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

6. Generetl.e bestemmelser

Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og

anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/

regelsamling/uddannelse/

6.1 Til.meldinglframel.ding og omprøve

Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en

studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i detfølgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen.Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og evt, dispensationsmuligheder - fastsættes i universitetets tilmeldings

og eksamensordning.

6.2 Særlige prøvevilkår

Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude

rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevitkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for

at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en

sænkning af prøvens niveau.

6.3 Faglige udvælgelseskriterier

Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgendeudvælgelseskriterier:Lodtrækning

6.4 Beståelseskrav

Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder omdispensation, fremgår at universitetets eksmatrikuleringsregler.

40

6.5 Frist for afslutning af uddannelse

Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt

uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse

regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september 2016.

En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest

gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte.

For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan

senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør.

7. Dispensation og ktageadgang

7.1 Dispensation

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er

fastsat af studienævnet.

7.2 K[ageadgang

Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige

spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse

og Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer

og forhåndsmenit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn,

når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i

universitetsuddannelser (menitankenævnsbekendtgøretsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag,

afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske

uddannetseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf.

lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag,

afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering ([email protected])Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse.

8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmelser

8.1 Ikrafttræden

Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1.

september 2015 eller senere.

8.2 Overgangsregter

Kandidatstuderende optaget pr. 1. september 2015 tit 1. februar 2016, der ikke har bestået kurserne Lange linjer før 1750

(5 ECTS)* og Aktuel histonieforskning (5 ECTS) skal i stedet tage kurset Lange linen før 1750 (10 ECTS)*.

* Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde

Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester

gennemføre kursus Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før 1750. Disse studerende kan vælge at

lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie far 1750.

Ændringerne af 1. september 2016, træder i kraft 1. september 2016.

41

Godkendt i Studienævn for Kultur og Identitet d. 14. marts 2015

Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august 2016,z

.. (/‘

(V()

9. Adgangskrav

9.1 Retskrav

Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannelse på RUC i Filosofi Et Videnskabsteori og Historie, har du retskravpå at blive optaget på kandidatuddannelsen i Filosofi Et Videnskabsteori og Historie (cand.mag. i Filosofi EtVidenskabsteori og Historie).For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i FiLosofi Et Videnskabsteori og Historie, skal dusøge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse at din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag iløbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september ogden 1. november for studiestart i februar.

Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen.

9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannetser fra RUC

Humanistiske bacheloruddannelser

Filosofi og HistorieFilosofi og Videnskabsteori og Kultur- og SprogmødestudierFilosofi og Videnskabsteori og GeografiFilosofi og Videnskabsteori og International StudiesFiLosofi og Videnskabsteori og SocialvidenskabFiLosofi og Videnskabsteori og JournalistikFilosofi og Videnskabsteori og Dansk (med studieretning litteratur, Engelsk)

Humanistisk-teknologiske bacheLoruddannelser

Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Naturvidenskabelige bachel.oruddanne[ser

Ingen adgangsgivende bacheLoruddannelser, se dog punkt 5.

Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser

InternationaL Studies og Filosofi og Videnskabsteori

42

9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter

Copenhagen Business School (CBS)

HA (fiL) — erhvervsøkonomi — filosofi

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)


IT-Universitetet (ITU)


Københavns Universitet (KU)

Filosofi

Syddansk Universitet (SDU)

Filosofi

Aarhus Universitet (AU)

FilosofiIdehistorie

Aalborg Universitet (AAU)

Anvendt filosofi

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering


Arkitektskolen ÅrhusIngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Designskolen KoldingIngen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5.

Danmarks designskoleIngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Færøernes Universitet (Fréôskaparsetur Føroya)


9.4 Adgangsgivende professionsbachetoruddanneLser

For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan

starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser:


9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bache[oruddannelser

Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på

kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der

svarer til en af de adgangsgivende uddannelser

Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at

din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen.

Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal

gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen.

43

9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser

Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan

dog søge hvis du opfylder følgende kriterier:

• Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau.

• Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse.

• Uddannelsen skal være sammenhængende og der skaL være progression i uddannelsen.

Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer.

44

Documents

for STUDIEORDN ING Filosofi & Videnskabs?eori og...1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. Filosofi Et Videnskabsteori og Historie er en tværfaglig uddannelse, som består