Klinisk videnskabsteori med fokus på … metodeteori og... · Socialkonstruktivistiske videnskabsteori (8) Hermeneutisk-fænomenologiske videnskabsteori (9) Human. James Linds undersøgelse

Klinisk videnskabsteori med fokus på

metodeproblematikken Simon Simonsen

Definition af videnskabsteori

• En videnskabsteori er en teori om hvordan viden skabes.

• Den videnskabsteoretiske praksis definerer jeg som den praksis hvor vi bearbejder vores produktion af viden, og søger at formulere de hertil hørerne væsentlige og vitale modsætninger og spørgsmål.

Klinisk arbejde

• Begrebet klinisk har rod i det græske ”klinikos” som oprindeligt betyder sengeliggende. Ved begrebet klinisk arbejde forstår jeg arbejde der har til formål at hjælp mennesker i forhold til sygdom. Ikke kun dem der er sengeliggende, selvom de er det historiske eksempel, men også mennesker der muligvis vil blive syge. Det er en lang række af forskelligartede opgaver og problemfelter.

Identitets argumentet • Klinikerne befinder sig identitetsmæssigt i en ny

situation. • Historisk set er de inden for et meget lille tidsrum blevet

lønarbejdere i meget store organisationer. • Den tidligere lokale forankring og de personlige

kaldsforestillinger er kommet i baggrunden. • En stor del af patienterne kræver ret til at diskutere den

behandling de deltager i. • Hvor forholdet mellem klinikere og patient tidligere var et

af vores kulturs klareste eksempler på menneskelig tillid, er dette forhold i dag afløst af et andet mere kompliceret og problematiseret forhold.

Det kritiske argument

• Den såkaldte videnskabelige diskurs og de videnskabelige institutioner er i vækst.

• Stigende akademisering/videnskabeliggørelse.

• Det er vigtigt at udbygge et kritisk forhold til videnskabelig praksis og resultater.

• Den videnskabelige ejendomsret

Kvasi-deduktive videnskabsteori (2) Internalistisk Anglo-amerikanske tradition

Natur

Induktivistiske videnskabsteori (3)

Falsifikationistiske videnskabsteori (4)

Paradigmatiske videnskabsteori (6)

Arationalistiske videnskabsteori (7) Eksternalistisk Tysk/franske tradition

Social

Socialkonstruktivistiske videnskabsteori (8)

Hermeneutisk-fænomenologiske videnskabsteori (9) Human

James Linds undersøgelse • James Linds undersøgelse af forskellige midlers

behandlingsmæssige effekt på skørbug. • Den blev fortaget på sømænd i den engelske marine i 1747. Lind

delte 12 patienter med skørbug i 6 grupper. • Derefter behandlede han en gruppe med cider, en anden med

eddike, den tredje med noget, han kaldte vitioleleksir, den fjerde med patentmedicin, den femte med citrusfrugter og den sjette behandlede han ikke. Det viste sig, at patienterne i citrusfrugtgruppen blev først raske.

• Det betød, at der blev igangsat en praksis, hvor skibene bragte citrusfrugter med for at forebygge og behandle skørbug.

• Undersøgelsen lever dog ikke op til vore dages krav til kontrollerede undersøgelser. James Linds havde fx ikke en rigtig kontrolgruppe, idet den sjette gruppe fik havvand.

Deltagere, behandling, tid osv.

• Ved udarbejdelsen af den kontrollerede undersøgelse skal man i dag tage højde for en lang række forhold, fx udvælgelse af deltagere, hvordan behandlingen gives, hvad succeskriterierne er, den biologisk variation, populationsforhold og tid.

Forhold man skal tage højde for

• Hvis det er en lægemiddelsundersøgelse, skal man ved udvælgelsen af forsøgs- og kontrolgruppen afgøre:

• Hvem af de syge, der er syge nok til at deltage, eller om de er påvirkede af andre sygdomme.

• Derefter skal man afgøre, i hvilke doser midlet skal gives, med hvilke intervaller og på hvilke tidspunkter i dagsrytmen.

• Man skal afgøre, hvad man vil antage for succes, og hvordan denne skal registreres eller måles.

Randomisering

• Først fortages der en udvælgelse af et antal patienter med sygdommen.

• Dernæst deles disse patienter tilfældigt i to grupper. Forsøgsgruppen får den nye behandling og kontrolgruppen får den traditionelle eller ingen behandling.

• Efter behandlingen kan man sammenligne resultater og dermed konkludere på forsøget.

Blinding

• De personer, der indgår i forskningsprocessen, skal være blinde i forhold til forsøget. Det vil sige, at patienterne ikke skal vide, hvilken gruppe de er i.

• Forsøget kan gøres yderligere blindt ved, at de involverede klinikere heller ikke ved, hvilken gruppe patienterne tilhører.

Demarkations kritikken

• Jo mere generel en videnskabelig teori er, des vanskeligere er det at falsificere den.

• Det falsifikationistiske demarkationsprincip trækker unaturlige grænser for, hvad vi kan betragte som videnskab.

• Jo mere generel en videnskabelige teori er, jo vanskeligere bliver det at falsificere den. Jo vanskeligere bliver det med andre ord at udtænke en eksperimentiel begivenhed, som ville modsige teorien hvis den indtraf.

• Ingen praksis er uden en generel teori om, hvad der karakteriserer verden

Generelle teorier

• E: en skals svingninger og den newtonske mekanik. Newtons Principia fra 1687

• E: Sigmund Freuds psykologiske teorier • E: Karl Marx’ sociologiske teorier • E: Einsteins fysiske teorier


Natur





Social



Paradigmet

• Disciplinhorisont, der udgør forskningskollektivets gruppeforpligtelser.

• Gruppeforpligtelser gør at forskerne inden for paradigmet ikke får en anden opfattelse.

• Igennem historiske studier af den videnskabelige praksis kan vi se, at de fleste teorier altid har været falsificeret, dvs. været afvist. Men disse falsifikationer har forskerne, inden for det pågældende paradigme, indpasset i deres forklaringer.

Paradigmet

• Mønstereksemplet. • Et paradigme har et eller flere eksempler på,

hvad god videnskab er, hvad et standardforsøg er.

• Mønstereksemplet er i bogstaveligste forstand et skoleeksempel på, hvordan man forskningsmæssigt løser et problem.

• Det udgør de problemer, man trænes i, fra man træder indenfor i den pågældende disciplin.

Tavs viden

• Et væsentligt træk ved et videnskabeligt samfunds paradigme, at det er uudtalt og tavst.

• Der undervises aldrig i paradigmet. • Man lærer i stedet at bruge paradigmets

intellektuelle redskaber på den rette måde. • Det gør man ved læsning, forelæsninger, forsøg,

praktik, og langsomt lærer man at tænke som sine lærere og ældre kolleger, og til sidst, når man har levet sig ind i paradigmet er man et accepteret medlem.

Krise og revolution

• 1. normalvidenskab • 2. anomalier • 3. revolution • 4. normalvidenskab i et nyt paradigme

Kritik

• Videnskabshistorien viser at flere forskellige paradigmer sameksisterer og interagerer over lange, stabile perioder.

• Trods en dominerende teori og praktik, er der altid mindre marginale teorier og praktikker.

• Begrebet om normalvidenskab er i sig selv en ideologi. Videnskaben er netop karakteriseret ved dens mangel på normalvidenskab; begebet "normal" får det til at se ud som om ,det ér normalt.


Natur





Social



Forståelse

• En fysiolog eller anatom vil kunne beskrive, hvilke mekanismer, der er i funktion, når en person bevæger sin arm, men hvad meningen med bevægelsen er, kan man ikke aflæse af mekanismerne. Om, armens bevægelser betyder farvel eller stop, kan kun forståes ved at sætte denne bevægelse ind i den livssammenhæng, som personen befinder sig i.

Videnskab • Videnskab som institution er de forskelligartede

praksisser og de institutioner der har som sin beskæftigelse at producere viden i et samfund. En institutionel opdeling der går igen på de fleste vestlige institutioner er opdelingen i i humanvidenskab, socialvidenskab og naturvidenskab.

• Som institutionen er videnskaben ikke en samlet og heterogen størrelse. Det betyder at udsagn som: “Videnskaben har vist” må tages med et gran salt. Samtidigt er det vigtigt at understrege at det ikke nødvendigvis er på de videnskabelige institutioner at viden skabes. Institutioner er ofte forvaltere og traditionsbundne, og dermed konservative, hvilket ikke nødvendigvis giver det bedste miljø for ny viden.

Viden er sam-viden

• Kliniker-patient • Forståelsesfælleskab • Patientens selvforståelse • Sygdom er et historisk formidlet begreb • Objektiv lidelse • Subjektiv lidelse - følelse af lidelse

• Den videnskabelige dagligdag handler i høj grad om fagopdeling. Denne fagopdeling handler om at fastholde og reservere bestemte problemer til sig selv. Dels i kamp med andre forskere fra ens eget fag, dels i kamp mellem fagene. Grundlæggende handler fagopdelingen også om ejendomsretten til de menneskelige problemer og er udtryk for magtforhold.

Definition af videnskabsteori

• En videnskabsteori er en teori om hvordan viden skabes.

• Den videnskabsteoretiske praksis definerer jeg som den praksis hvor vi bearbejder vores produktion af viden, og søger at formulere de hertil hørerne væsentlige og vitale modsætninger og spørgsmål.

Disciplinen videnskabsteori • Faget defineres på flere forskellige måder og praktiseres på endnu

flere. • Faget har de sidste 20-30 år vundet indpas indenfor de fleste fag. • Udformningen er meget forskellig. Nogle steder fungerer faget med

en stor vægtning på metodologien andre steder vægtes de analytiske filosofiske element meget.

• Efter min opfattelse bør faget være debatterende og diskuterende. Meningen er ikke at man skal føle sig til rette og blive bekræftiget. Man skal finde inspiration og modeller til at løse de problemer vi står med. Faget bør være tro de bedste dele af den filosofiske tradition, hvor reflektionerne skal være i højsædet og kritikken er uomgængelig. Faget er i høj grad et etisk fag - det er et partsindlæg, og bør efter min mening mere have karakter af experimentarium end af kanoniseret fag.

Videnskab • Videnskab som institution er de forskelligartede

praksisser og de institutioner der har som sin beskæftigelse at producere viden i et samfund. En institutionel opdeling der går igen på de fleste vestlige institutioner er opdelingen i i humanvidenskab, socialvidenskab og naturvidenskab.

• Som institutionen er videnskaben ikke en samlet og heterogen størrelse. Det betyder at udsagn som: “Videnskaben har vist” må tages med et gran salt. Samtidigt er det vigtigt at understrege at det ikke nødvendigvis er på de videnskabelige institutioner at viden skabes. Institutioner er ofte forvaltere og traditionsbundne, og dermed konservative, hvilket ikke nødvendigvis giver det bedste miljø for ny viden.

Naturvidenskab

• Naturvidenskab er den del af vores videnskablige aktiviteter der fortrinsvis beskræftiger sig med naturen.

• Naturvidenskaben er fx fag som biologi, kemi og fysik.

Socialvidenskab

• Socialvidenskab er den del af vores videnskabelige aktiviteter der fortrinsvis beskæftiger sig med det sociale.

• Socialvidenskaben dækker også det vi forstår ved sam-fundsvidenskab. Det er fx fag som sociologi, statskundskab og økonomi.

Humanvidenskab

• Humanvidenskab er den del af vores videnskablige aktiviteter der fortrinsvis be-skræftiger sig med det menneskelige (lat. humanus).

• Ved begrebet humanvidenskab forstår jeg det vi også på dansk kalder humaniora, eller på tysk: Geistwissenschaft eller engelsk: Arts. Det er fx fag som litteratur, historie og sprog.

Klinisk arbejde

• Begrebet klinisk har rod i det græske ”klinikos” som oprindeligt betyder sengeliggende. Ved begrebet klinisk arbejde forstår jeg arbejde der har til formål at hjælp mennesker i forhold til sygdom. Ikke kun dem der er sengeliggende, selvom de er hovedeksemplet, men også mennesker der muligvis vil bliver syge. Det er en lang række af forskelligartede opgaver og problemfelter.

Klinikere

• Klinikerne er den gruppe i vores samfund, der har udviklet færdigheder og kompetence i at arbejde med sundhed.

• Fx: fysioterapeuter, praktiserende læger, ergoterapeuter, sygeplejersker, sundhedsplejere, social- og sundhedsassi-stenter, kirurger, bedriftslæger, psykiatere, bioanalytikere, speciallæger og en lang række grupper. Dertil kommer en voksende kategori af klinikere, som ikke er statsfinansierede fx: akupunktører, div. massører og healere.

Sundhedsvidenskab

• Man kan møde det synspunkt, at sundhedsvidenskaben i modsætning til de tre traditionelle videnskablige hovedområder: natur-, social-, og humanvidenskab, ikke har et eget vidensområde.

• Sundhedsvidenskab skulle således være 70% naturvidenskab, 20% socialvidenskab og 10% humanvidenskab.

• Denne opfattelse er stærk inden for de kliniske områder hvor især lægerne dominerer. Procentsatserne afspejler da også fordelingen mellem fagene på lægeuddannelsen. Det er særdeles interessant da denne klinikergruppe traditionelt har domineret, bedrevet og defineret sundhedsforskningen.

Kvantitativ - kvalitativ • Den kvantitative forskning anvender fx fysiske

undersøgelser af patienten, undersøgelser med måleinstrumenter og registerbaserede undersøgelser. Her tilstræbes viden om hyppigheder og statistiske årsager, med vægt på mange undersøgte enheder.

• Kvalitative forskningsmetoder omfatter fx længerevarende interviews, deltagerobservation, kommunikationsanalyse, reflektioner over kliniske grundforhold så som fx kliniker-patientforholdet. Her er det nuancerne og kvaliteterne ved det studerede fænomen der er væsentligt og antallet af undersøgte fænomener er ofte lille.

7 videnskabsteorier inden for det kliniske videnskabelige felt


Natur





Social



Kvasi-deduktive videnskabsteori • Den deduktivistiske arv. E: biblen “deducere”, latin, at

aflede. • Deduktivismens logik: anarki og total videnskablig

sikkerhed. • Det humane genomprojekt som den endelige

funktionsplan. • Reduktion som pædagogisk strategi. • Reduktion som videnskabelig strategi. • E: mycobacterium tuberculosis • Apparatfejlsmodellen for sundhed. N: Objektivisme • Argument mod muligheden af deduktiv praksis. N:

Pendul vs. Msk. • Normalitetsargumentet. N: Er normalitet entydigt?

Kvasi-deduktive videnskabsteori

• 1. Forsknings- og undersøgelsesobjektets relevante naturvidenskabelige base identificeres.

• 2. Naturvidenskablige metoder, fx, observation eller kemisk analyse anven-des.

• 3. Teorier konkluderes og publiceres. • 4. Langsomt skabes en omfattende

humanbiologisk viden, som lagres i en database fx Medline.

Induktivistiske videnskabsteori

• Middelalder vs. “Til naturen!” • Den hippokratiske humoral patologi var

baseret på en teori om fire legemes væsker(blod, flegma, gul galde og sort galde) deduktiv praksis.

• Galileis kvantificeringsmaksime: “Mål det, der er målbart, og forsøg at forvandle det, der endnu ikke er målbart til noget, der kan måles”


• Induktionsregler: • 1) Antallet af observationer, der danner

basis for generalisationen, skal være stort. • 2) Observationerne skal udføres under

varierede forhold. • 3) Ingen af observationsresultaterne må

stride mod den generaliserede universelle lov.


• 1. Data - opnås igennem observation og eksperiment.

• 2. Induktion, ud fra ovennævnte principper. • 3. Teorier formuleres og publiceres. • 4. De relevante teorier identificeres. • 5. Deduktion fra teorierne. • 6. Forudsigelser og forklaringer. • E: jernbaneskinner

Falsifikationistiske videnskabsteori

• Kombination af de dedukton og induktion. • ”Evidencebased”

Paradigmatiske videnskabsteori

• Mønster eksempler. • Videnskabelig revolutioner.

Arationalistiske videnskabsteori

• Rationalitet ikke er det ultimative mål for menneskets læreproces.

• Rationalitet er identisk med analytisk tankegang, dvs. bevidst adskillelse af helheder i dele, hvorimod arationel tankegang er kontekstafhængig uden bevidst analytisk opløsning og rekombination af delelementer.

• Det konkrete er det centrale i vidensproduktionen.


• Man udførte et eksperiment med en gruppe ansatte i sundhedssektoren. Først optog man en række videofilm af seks personer, som udførte genoplivning på patienter omfattende hjertemassage og kunstig ventilation. Fem af de seks var uerfarne studerende under oplæring i genoplivning. Den sjette var en professionel sundhedsarbejder med solid erfaring i genoplivning.

Arationalistiske videnskabsteori • Dernæst viste man filmene for tre grupper af individer:

Sundheds-arbejdere med praktisk erfaring i genoplivning, undervisere i genoplivning og studerende i denne disciplin. Hver tilskuer blev stillet følgende spørgsmål: Hvem af de seks personer på videofilmene ville du vælge til at genoplive dig, hvis du havde været ude for et ulykkestilfælde?

• De erfarne sundhedsarbejdere valgte i 90% af tilfældene den erfarne sundhedsarbejder. De studerende valgte derimod kun rigtigt i 50% af tilfældene. Endelig fandt man overraskende, men entydigt, at underviserne i genoplivning præsterede et dårligere resultat end både de erfarne sundhedsarbejdere og de studerende ved kun at vælge rigtigt i 30% af tilfældene


• 1. Nybegynder; • 2. Avanceret begynder; • 3. Kompetent udøver; • 4. Kyndig udøver; • 5. Ekspert. • ”Pædagogisk proces” = ”videnskabelig

proces”. • Forherligelse af intuition.

Socialkonstruktivistiske videnskabsteori

• Socialkonstruktivismen ønsker at afvise: • den opfattelse, at virkeligheden eksisterer

uafhængigt af og forud for menneskers bestræbelser på at erkende og beskrive den (positionenen kaldes realisme) og

• den opfattelse, at der findes én og kun én korrekt beskrivelse af virkeligheden, at enhver ting fundamentalt har én bestemt korrekt klassifikation (positionen kaldes essentialisme).


• Den praksis-uafhængige verden er sekundær i forhold til den primære sociale verden. Videnskaben beskriver vores virkelighed gennem konventionelle sociale metaforer.

• Det betyder, at den virkelighed, videnskaben “opdager”, også er vores sociale realitet.


• Er det mennesket der har skabt stjernebilledet Karlsvognen? Jordiske synsvinkel.

• Vi har givet den et navn og gjort den til en selvstændig ting.

• Virkeligheden er ikke i sig selv opdelt i begreber, ord og klasser, det er menneskelige frembringelser.

• E: genetikken og embryologien: “Sleeping Beauty” og “Equal opportunity”metaforerne.

Hermeneutisk-fænomenologiske videnskabsteori

• Den primære livsverden.

Falsifikationistisk videnskabsteori

”Evidence-based” sundhedsvidenskab og

klinisk praksis

Evidens baseret praksis

• Den falsifikationistiske teori er den videnskabsteoretiske baggrund for den kliniske praksis, som betegnes evidensbaseret - eller med de engelske begreber: Evidencebased medicine, som forkortes EBM.

• Evidencebased medicine eller evidensbaseret klinik har eksisteret siden begyndelsen af 1980'erne

En stærk bevægelse

• Geografisk set har evidensbaseret praksis og forskning sit udgangspunkt i den engelsktalende verden, men nu har denne praksis bredt sig til resten af den vestlige verden.

• Formålet er at bygge vores praksis på dokumenteret viden. Der kræves dokumentation for, at vores praksis er i overensstemmelse med pålidelig og forskningsbaseret viden. Man skal integrere den individuelle kliniske ekspertise med den bedste tilgængelige eksterne evidens fra systematisk forskning.

Kritikken af induktivismen

• I en klinisk hverdag oplever man gentagne gange, at en bestemt behandling løser en bestemt klinisk situation og dermed slutter man sig til rigtigheden af den pågældende behandlingsteori.

• Den induktive viden i klinikken er især fremkommet gennem de behandlingsresultater, man har opnået i det daglige kliniske arbejde. Sådanne undersøgelser er ifølge falsifikationismen ubrugelige og kan måske i bedste fald bruges som slags midlertidige løsninger.

Problemerne med den induktive tilgang

• Man er glad for sin metode og ser den ikke i et kritisk lys.

• Ukontrolleret erfaring. E: Blodaftapning. • Bias fyldt erfaring. • Usystematisk. • Der var/er ikke videnskabelig dækning for

en sådan praksis. I stedet skal forskningen koncentreres om biostatistik, randomiserede og dobbeltblinde forsøg.

Eksempel: Gigtmiddel

• Fx har Peter G. Gøtzsche igennem analyse af 131 videnskablige artikler om de nye gigtmidler (NSAID) fundet frem til, at ingen af artiklerne kunne står for en kritisk vurdering af deres analysemetoder, og han konkluderer at det er vanskeligt at se den typiske NSAID-undersøgelse som andet end reklame for det nye stof.

Falsifikationismens kombination

• Falsifikationismen kombinerer den deduktive og induktive tilgang.

• Den induktive tilgang består i indsamling af beviser, der bekræfter teorierne - det man kalder verifikation.

• Fra den deduktive tilgang henter falsifikationismen det element der drejer sig om at fremstille en hypotese, deducere fra den og derefter kombinere resultatet af deduktionen med de indsamlede data.

Gangen i falsifikationismen

• 1) et videnskabeligt problem (anomali, dvs. uventet observation i forhold til accepterede teorier) fører til

• 2) hypotesedannelse, dvs. forslag til en mulig forklaring på problemet, som fører til,

• 3) logisk udledning af forudsigelser fra hypotesen, som igen fører til

• 4) observationel/-eksperimentiel afprøvning (testning) af hypotesen.

Kernen: forsøg på afvisning

• Det ikke er det store antal beviser, men de gentagne forsøg på at afvise den opstillede teori der er det væsentlige. At forsøge, at vise at en teori er falsk, kaldes at falsificere - heraf navnet falsifikationisme.

• Med den falsifikationistiske videnskabsteori vendes, som sagt, denne bevisproces om. Rigtigheden af en teori afgøres ikke af mængden af positive beviser, men af de forsøg på at modbevise teorien, som den har modstået

Klinisk eksempel • Klinikeren får patientens beskrivelse, fremsætter en teori

om, at der er tale om en bestemt sygdom. • Efter at være fremkommet med en hypotese, som han

holder for sig selv, kan klinikeren deducere fra sin viden om sygdommen til, at den pågældende patient med sine individuelle karakteristika fx alder og køn, må have en række bestemte symptomer.

• Herefter kan klinikeren fx udspørge eller undersøge patienten og få afkræftet eller bekræftet sin hypotese.

• Hvis det er en bekræftelse, følger det videre kliniske arbejde dette spor. Er det derimod en afkræftelse, fremsættes en ny hypotese og samme arbejdsgang følges.

James Linds undersøgelse • James Linds undersøgelse af forskellige midlers

behandlingsmæssige effekt på skørbug. • Den blev fortaget på sømænd i den engelske marine i 1747. Lind

delte 12 patienter med skørbug i 6 grupper. • Derefter behandlede han en gruppe med cider, en anden med

eddike, den tredje med noget, han kaldte vitioleleksir, den fjerde med patentmedicin, den femte med citrusfrugter og den sjette behandlede han ikke. Det viste sig, at patienterne i citrusfrugtgruppen blev først raske.

• Det betød, at der blev igangsat en praksis, hvor skibene bragte citrusfrugter med for at forebygge og behandle skørbug.

• Undersøgelsen lever dog ikke op til vore dages krav til kontrollerede undersøgelser. James Linds havde fx ikke en rigtig kontrolgruppe, idet den sjette gruppe fik havvand.

Kontrolleret erfaring

• At, viden eller en undersøgelse er kontrolleret, betyder, at det er et behandlings-forsøg, hvor man sammenligner effekten af den nye behandling med effekten af den gamle behandling eller med effekten af ingen behandling i en kontrolgruppe.

• Den falsifikationistiske videnskabsteori indebærer, at det randomiserede behandlingsforsøg er den bedste videnskabelige metode til at vurdere enhver form for behandling, det være sig farmakoterapi, kirurgi, fysioterapi, diætetik, pleje eller forbyggelse.

Deltagere, behandling, tid osv.

• Ved udarbejdelsen af den kontrollerede undersøgelse skal man i dag tage højde for en lang række forhold, fx udvælgelse af deltagere, hvordan behandlingen gives, hvad succeskriterierne er, den biologisk variation, populationsforhold og tid.

Forhold man skal tage højde for

• Hvis det er en lægemiddelsundersøgelse, skal man ved udvælgelsen af forsøgs- og kontrolgruppen afgøre:

• Hvem af de syge, der er syge nok til at deltage, eller om de er påvirkede af andre sygdomme.

• Derefter skal man afgøre, i hvilke doser midlet skal gives, med hvilke intervaller og på hvilke tidspunkter i dagsrytmen.

• Man skal afgøre, hvad man vil antage for succes, og hvordan denne skal registreres eller måles.

Randomisering

• Først fortages der en udvælgelse af et antal patienter med sygdommen.

• Dernæst deles disse patienter tilfældigt i to grupper. Forsøgsgruppen får den nye behandling og kontrolgruppen får den traditionelle eller ingen behandling.

• Efter behandlingen kan man sammenligne resultater og dermed konkludere på forsøget.

Blinding

• De personer, der indgår i forskningsprocessen, skal være blinde i forhold til forsøget. Det vil sige, at patienterne ikke skal vide, hvilken gruppe de er i.

• Forsøget kan gøres yderligere blindt ved, at de involverede klinikere heller ikke ved, hvilken gruppe patienterne tilhører.

Kritikken af den nye konklusive sikkerhed

• En raffineret induktivisme. • ”Guldstandarden” inden for forskning. • Fremtræder med en konklusiv sikkerhed,

der ikke er dækning for.

Demarkations kritikken

• Jo mere generel en videnskabelig teori er, des vanskeligere er det at falsificere den.

• Det falsifikationistiske demarkationsprincip trækker unaturlige grænser for, hvad vi kan betragte som videnskab.

• Jo mere generel en videnskabelige teori er, jo vanskeligere bliver det at falsificere den. Jo vanskeligere bliver det med andre ord at udtænke en eksperimentiel begivenhed, som ville modsige teorien hvis den indtraf.

• Ingen praksis er uden en generel teori om, hvad der karakteriserer verden

Vil man afvise Newton

• E: en skals svingninger og den newtonske mekanik.

• Newtons Principia fra 1687

Generelle teorier

• E: Sigmund Freuds psykologiske teorier • E: Karl Marx’ sociologiske teorier • E: Einsteins teorier er et eksempel på god

videnskab.

Paradigmatisk videnskabsteori • Paradigmet er den ramme, inden for hvilken forskerne

tænker, når de løser deres videnskabelige problemer. • Pardigmet består af de mest fundamentale begreber. • Inden for sundhedsvidenskaben består paradigmet fx af

de overordnede teorier om sygdom og sundhed, teorier om sundhedsvidenskabens genstandsområde - fx hvad der betragtes som et sundhedsvidenskabligt problem, de anerkendte forskningsmetoder og forskningsprocessens værdinormer.

• Et eksempel på et sundhedsvidenskabelige paradigme er apparatfejlsmodellen.

E: Pendulet.

Et pendul er et lod, der hænger i en snor. Vi kender alle det fænomen, at når vi sat pendulet i svingninger, fortsætter det i et stykke tid.

• Pendulet blev “skabt” ved et paradigmeskift i det 16. århundrede, idet det først her blev betragtet som et pendul.

• Middelalderens mekanik var underlagt det aristoteliske paradigme, hvor loddet blev opfattet som et legeme, der forsøgte at komme ned på sit naturlige bestemmelsessted - jorden, men blev forhindret af snoren.

• Det var først med Galilei, at pendulet blev til et pendul, idet han bestemte formlen for dets svingningstid. Det kunne man ikke gøre i middelalderen, fordi man tænkte inden for et andet paradigme, hvor forskerne ikke interesserede sig for at måle svingningstid.

Paradigmet

• Paradigmet består ikke kun af videnskablige love, men også metafysiske antagelser.

• Det kan være påstande, der har naturlovenes karakter, men ikke er naturlove fx: idéer om, at molekyler i en gas opfører sig som små elastiske billiardkugler i tilfældig bevægelse.

Paradigmet

• Et andet element i paradigmet består af værditeoretiske forudsætninger, fx at teorier skal være enkle eller at kvantitative forudsigelser er bedre end kvalitative.

Paradigmet

• Disciplinhorisont, der udgør forskningskollekti-vets gruppeforpligtelser.

• Gruppeforpligtelser gør at forskerne inden for paradigmet ikke får en anden opfattelse.

• Igennem historiske studier af den videnskabelige praksis kan vi se, at de fleste teorier altid har været falsificeret, dvs. været afvist. Men disse falsifikationer har forskerne, inden for det pågældende paradigme, indpasset i deres forklaringer.

Paradigmet

• Mønstereksemplet. • Et paradigme har et eller flere eksempler på,

hvad god videnskab er, hvad et standardforsøg er.

• Mønstereksemplet er i bogstaveligste forstand et skoleeksempel på, hvordan man forskningsmæssigt løser et problem.

• Det udgør de problemer, man trænes i, fra man træder indenfor i den pågældende disciplin.

Tavs viden

• Et væsentligt træk ved et videnskabeligt samfunds paradigme, at det er uudtalt og tavst.

• Der undervises aldrig i paradigmet. • Man lærer i stedet at bruge paradigmets

intellektuelle redskaber på den rette måde. • Det gør man ved læsning, forelæsninger, forsøg,

praktik, og langsomt lærer man at tænke som sine lærere og ældre kolleger, og til sidst, når man har levet sig ind i paradigmet er man et accepteret medlem.

Metodepluralisme

• Politisk pluralisme • Alternativ medicin • E: kiropraktik • Teorier i modvind

Krise og revolution

• normalvidenskab og krise. • Videnskaben gennemgår en ujævn

udvikling via en række revolutioner.

Krise og revolution

• 1. normalvidenskab • 2. anomalier • 3. revolution • 4. normalvidenskab i et nyt paradigme

Kritik

• Videnskabshistorien viser at flere forskellige paradigmer sameksisterer og interagerer over lange, stabile perioder.

• Trods en dominerende teori og praktik, er der altid mindre marginale teorier og praktikker.

• Begrebet om normalvidenskab er i sig selv en ideologi. Videnskaben er netop karakteriseret ved dens mangel på normalvidenskab; begebet "normal" får det til at se ud som om ,det ér normalt.

Hermeneutisk-fænomenologiske videnskabsteori

Hermeneutik og fænomenologi

• Begrebet hermeneutik betyder “lære om tolkning”

• N: Teologi, psykologi, historie • Begrebet fænomenologi betyder ”lære om

det der viser sig” • N: Livsverden

Livsverden

• In-der-Welt-sein • Vores livsverden er ikke primært den

fysiske verden af atomer og molekyler. • Mennesket lever i en historisk, kulturel og

social sammenhæng kendetegnet ved omgang og brug. De genstande vi omgiver os med er først og fremmeste genstande som vi bruger og som udgør et sammenhængende mønster.

Natur og menneske

• Den hermenutisk-fænomenologiske videnskabsteori opfatter videnskaben som opdelt i to kategorier. Den ene kategori har naturen som genstand og den anden mennesket.

• Naturen skal forstås i videste forstand, som det genstandsområde, der ikke skal tolkes, men som umiddelbart kan registreres. Undersøgelsen af mennesket derimod kræver tolkning.

Forståelse

• En fysiolog eller anatom vil kunne beskrive, hvilke mekanismer, der er i funktion, når en person bevæger sin arm, men hvad meningen med bevægelsen er, kan man ikke aflæse af mekanismerne. Om, armens bevægelser betyder farvel eller stop, kan kun forståes ved at sætte denne bevægelse ind i den livssammenhæng, som personen befinder sig i.

To verdener

• Naturvidenskab - Åndsvidenskaben • Forklarende - Forstående

Gensidig afhængighed • Vi er således kastet ud i livet i en tilstand af gensidig

afhængighed. Med andre ord, vores eksistens forudsætter andres eksistens.

• Grundstrukturen i den menneskelige væremåde som evnen til: at forstå og bryde sig om det der sker med en selv og andre.

• Menneskelig forståelse grundlægges i det vi er fælles om: nemlig vores afhængighed af hinanden.

• En fordring der er i ethvert møde mellem mennesker. Vores henvisthed til hinanden består i: livsytringer. Her er f.eks. tillid, medfølelse og barmhjertighed vigtig. Livsytringerne er uundværlige. Uden dem ville menneskeligt liv gå til grunde.

Viden er sam-viden

• Kliniker-patient • Forståelsesfælleskab • Patientens selvforståelse • Sygdom er et historisk formidlet begreb • Objektiv lidelse • Subjektiv lidelse - følelse af lidelse

Eksempel: angst

• Den fænomenologisk-hermeneutiske tradition opfatter den eksistentielle angst for tilværelsens mulighed - som værende uløseligt knyttet til det at være menneske.

• Heidegger hævder ligefrem at angst er en priviligeret erkendelsessituation.

• Angst kan i den hermeneutiske videnskabsteori opfattes som en grundstemning, der kommer op til overfladen, når vores hidtidige forståelse og tolkning af verden er brudt sammen, og når vore relationer til andre mennesker har mistet deres mening.

Kritik

• Åndsvidenskaben og naturvidenskaben er hver for sig fanget på et dybere plan, nemlig af hver deres livsverden som sætter begrænsninger og muligheder for hele deres forståelser.

Kritik

• Opdeling er problematisk. • Den videnskabelige dagligdag handler i høj grad

om fagopdeling. Denne fagopdeling handler om at fastholde og reservere bestemte problemer til sig selv. Dels i kamp med andre forskere fra ens eget fag, dels i kamp mellem fagene. Grundlæggende handler fagopdelingen om ejendomsretten til de menneskelige problemer og er udtryk for magtforhold.

Documents

Klinisk videnskabsteori med fokus på … metodeteori og... · Socialkonstruktivistiske videnskabsteori (8) Hermeneutisk-fænomenologiske videnskabsteori (9) Human. James Linds undersøgelse