· Web viewDer er mange socialt dårligt fungerende og ressourcefattige familier blandt indvandrere og flygtninge. Der er nogle som ikke er i stand til at give deres børn den gode

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Nr.: 47089

Kulturforståelse for vagter

Uddannelsesmål:

Deltageren kan, med udgangspunkt i sit kendskab til et multikulturelt samfund, begå sig hensigtsmæssigt og professionelt som vagt blandt mennesker/grupper med forskellige kulturelle, religiøse og etniske baggrunde.

Varighed

1 dag

Udarbejdet afBrynjolf SkaalumAarhus TechJanuar 2014

SUSUddannelsesudvalget for Vagt- og Sikkerhedsservice


Baggrund for uddannelsen

Uddannelsesbeviset giver mulighed for at varetage jobfunktioner i virksomheder/organisationer, som beskæftiger faglærte og/eller ufaglærte medarbejdere inden for det jobområde, arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig imod, og som er beskrevet i uddannelsens centralt godkendte handlingsorienterede mål.

Personer, som har dette uddannelsesbevis, har på en række områder mulighed for at få beviset anerkendt ved optagelse på en erhvervsuddannelse (merit). I bekendtgørelsen for erhvervsuddannelserne findes der nærmere bestemmelser om merit.

Målgruppe for uddannelsen

Personer der arbejder med vagtrelaterede opgaver indenfor det private, kommuner og regioner.

Deltagerforudsætninger

Arbejdsmarkedsuddannelsen er rettet mod sikkerhedsvagter.

Tilrettelæggelse af uddannelsen

Undervisningen er en kombination af teori og

Kl. 08.00 – 09.30 Undervisning. 1 time 30 minutter.

Kl. 09.30 – 09.50 Pause. 20 minutter.


Kl. 11.20 – 12.04 Frokost. 44 minutter.


Kl. 13.34 – 13.54 Pause. 20 minutter.


Samlet undervisningstid er på 6 timer.

Samlet pausetid er på 1 time 24 minutter.

Side 2 af 41


Temaer for undervisningsindholdet:

Hvem er de fremmede i Danmark og hvor kommer de fra?

Indvandrere Flygtninge Efterkommere

Hvad er kultur?

Taylor Bourdieu Hofstede

Integration og integrationsformer

Assimilation Segregation Pluralistisk integration

Hvorfor går integrationen nogen gange galt?

Interview med Yahya Hassan (se sidst i baggrundsmaterialet) Teori om ghettoer og ghettodannelse Familieopbygning – patriarkalsk kultur kontra ”ligestillingskultur”

Kulturmødet

Fordomme, diskrimination, racisme Tolerance og accept Partiernes fordeling mht. tolerance i Danmark Se filmen ”A Class Devided” Er der grupper i Danmark som bliver diskrimineret og stigmatiseret pga. oprindelse, hudfarve, religion

osv.?

Tværkulturel kommunikation

Eksempler på verbal og nonverbal kommunikation, som kan gå galt pga. kulturforskel

Side 3 af 41


Litteratur og kildemateriale:

Litteratur

Indvandrere i Danmark 2013, udgivet af Danmarks Statistik Kulturer og organisationer – overlevelse i en grænseoverskridende verden, Geert Hofstede, 2010 (3.

udg.) Le sens pratique, Pierre Bourdieu, 1980 Kulturforskelle – kulturmøder i praksis, Thomas Hylland Eriksen & Torunn Arntsen Sørheim, 2005

(2. udg.) Demokrati, magt og politik i Danmark, Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard, 2006

Artikler

Artikel – Interview med Yahya Hassan fra POLITIKEN den 05.10.2013

Gruppeøvelser

Gruppeopgave: Lav et scenarie hvor kommunikation mellem vagten og anden/andre person(er) går galt pga. kulturforskel samt et scenarie hvor det går godt pga. vagtens kulturforståelse (kunne fx være en servicevagt el. ronderende vagt)

Andre henvisninger

Wikipedia – diverse forklaringer af ord og begrebero http://da.wikipedia.org

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi – diverse forklaringer af ord og begrebero http://www.denstoredanske.dk/

Almenlovens definition på et ghettoområde, § 61a (vedtaget dec. 2010). Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Alternativt / supplerende materiale med relaterede opgavero http://www.samfundsfag.dk /

Youtube henvisninger: Film om fordomme, racisme og stigmatisering (NB. Amerikansk, uden dansk undertekst):

o http://www.youtube.com/watch?v=onKVeZaDzWg

Side 4 af 41

http://www.youtube.com/watch?v=onKVeZaDzWg

http://www.samfundsfag.dk/

http://www.denstoredanske.dk/

http://da.wikipedia.org/


Vejledende lektionsplan

Fag / kursus


Dato: Sider:

3

Mål Deltageren kan, med udgangspunkt i sit kendskab til et multikulturelt samfund, begå sig

hensigtsmæssigt og professionelt som vagt blandt mennesker/grupper med forskellige kulturelle, religiøse, og etniske baggrunde.

Tid: Afsnit / overskrifter

Indhold / Nøglepunkter: UVForm/princip

UVmidler

8.00

8.05

Elevregistrering + præsentation af dagens program

Præsentation af lærer og kursister

Registrere tilstedeværende elever + evt. skabe overblik over dagens undervisning for kursisterne ved at skrive de temaer på tavlen, som vil blive behandlet på kurset

Lærer og kursister giver en kortfattet præsentation af sig selv

Lærerstyret dialog

PC + tavle

Ingen

8.20

8.30

8.45

9.00

9.15

Positive/negative erfaringer med etniske kulturer

Hvem er de fremmede i DK og hvor kommer de fra?

Hvad er kultur?

Integration og integrationsformer

Hvorfor går integrationen nogen

Hvilke positive/negative erfaringer har kursisterne med folk fra forskellige etniske kulturer

Indvandrere, flygtninge og efterkommere beskrives, suppleret med nyeste opgørelser fra Danmarks Statistik over befolkningstal/befolkningsgrupper

Beskrivelse af relevante kulturteorier af teoretikere som Taylor, Bourdieu og HofstedeTeori om integration og integrationsformer, samt diskussion om hvordan vi forsøger at integrere de fremmede i DK

Gruppeopgave: Giv nogle bud på besvarelse af spørgsmålet: Hvorfor går integrationen nogen gange galt i DK? (brug interview m. Yahya

Lærerstyretdialog

Deduktivdialog

Deduktiv dialog

Deduktiv dialog

Induktiv

PowerPoint (PC)

PowerPoint (PC)

PowerPoint (PC)

Mega Post-IT (til hver gruppe)

Side 5 af 41


gange galt i DK? Hassan som inspiration – udleveres)

Tid: Afsnit / overskrifter

Indhold / Nøglepunkter: UVForm/princip

UVmidler

10.15

10.45

10.55

11.05

Hvorfor går integrationen nogen gange galt i DK?

Ghettoer og ghettodannelse i DK

Familieopbygning

Kulturmødet

Præsentation af besvarelser gruppevis samt diskussion om emnet i plenum + Statistik for kriminalitet 2012 (Indvandrere, efterkommere og etnisk danske)

Teori om ghettoer og ghettodannelse i DK

Patriarkalsk kultur som baggrund for familieopbygning – hvad sker der med familien i mødet med den nye ”ligestillingskultur”?

Teori om kulturmødet Fordomme, diskrimination, racisme Tolerance og accept (ikke nødvendigvis

forståelse) Partiernes fordeling mht. tolerance i DK

Induktiv / deduktiv dialog

Deduktiv dialog

Deduktiv dialog

Deduktiv dialog + Diskussion i plenum

PowerPoint (PC)

PowerPoint (PC)

PowerPoint (PC)

PowerPoint (PC)

12.05

12.20

12.35

Kulturmødet

Kulturmødet



Se filmen ”A Class Devided” på Youtupe om fordomme, racisme og stigmatisering

Diskussion i plenum: Er der grupper i DK som bliver diskrimineret og stigmatiseret pga. oprindelse, hudfarve, religion osv.?

Teori om tværkulturel kommunikation – herunder give eksempler på verbal og nonverbal kommunikation som kan gå galt pga. kulturforskel

Gruppeopgave: Lav et scenarie hvor kommunikation mellem vagten og anden/andre

Deduktiv dialog

Deduktiv dialog

Induktiv

PC

PowerPoint (PC)

PowerPoint (PC)

Evt. tøj og andet til

Side 6 af 41


13.00

14.00

15.00


Evaluering

person(er) går galt pga. kulturforskel samt et scenarie hvor det går godt pga. vagtens kulturforståelse (kunne fx være en servicevagt el. ronderende vagt)

Grupperne fremviser de indøvede scenarier, opfølgning med kommentarer i plenum

Kursisterne evaluerer kurset via ”vis kvalitet”

Induktiv

udklædning

Evt. tøj og andet til udklædning

PC’ere til kursisterne

Side 7 af 41



Hvem er de fremmede og hvor kommer de fra?

1. januar 2013 udgjorde indvandrere og efterkommere 10,7 pct. af befolkningen i Danmark. Andelen af indvandrere var 8,1 pct., og blandt dem var 58 pct. fra ikke-vestlige lande. Siden 1980 er antallet af ikkevestlige indvandrere mere end seksdoblet.

De fremmede stammer fra mange forskellige etniske minoriteter (60- 80 forskellige), heraf mange fra Norden, Tyskland og USA. Men når vi taler om de fremmede, så er det ikke dem vi tænker på, dem vi tænker på, er dem som har en anderledes kultur, udseende, adfærd og tro. Af dem er det heller ikke de veluddannede og velintegrerede der tænkes på, men derimod dem, der ”stikker ud”, måske er på overførselsindkomst og dårligt eller begrænset integreret.

De fremmede kan vi inddele i 2 grupper: indvandrere og flygtninge/asylansøgere. Der er stor forskel på de to gruppers begrundelse for at være kommet til Danmark, idet indvandrerne frivilligt emigrerede hertil, mens flygtninge/asylansøgere har været tvunget af omstændighederne til at forlade deres hjemland. De 2 grupper har dog det tilfældes, at de er fremmede i et for dem fremmed land.

Indvandrere

I 1960’erne begyndte indvandringen af fremmed arbejdskraft, hvilket man dengang havde brug for i Danmark. De fleste indvandrere kom fra Tyrkiet, Pakistan og det daværende Jugoslavien.

Da det midlertidige stop for arbejdskraftindvandring til Danmark blev indført i november 1970, var der 49.811 udenlandske statsborgere i landet. Af dem var 6.073 fra Tyrkiet, 4.591 fra Jugoslavien og 2.017 fra Pakistan. Det skulle især blive disse tre nationaliteter samt i beskeden grad marokkanere og andre nordafrikanere, der kom til at udgøre grundstammen af fremmed arbejdskraft, der kom til Danmark for at arbejde i industrien.

I 1980’erne og 1990’erne modtog Danmark flygtninge fra mange lande, bl.a. fra Vietnam, Ex-Jugoslavien, Irak, Iran og Somalia. Mange af dem vil efterhånden rejse hjem til deres oprindelige hjemland, men en stor del vil blive og forsøge at gøre Danmark til deres nye hjemland.

For dem oplevedes Danmark som et nyt og fremmed land, med et nyt sprog, ny kultur med nye regler for hvordan man omgås hinanden. Et land hvor den erfaring og viden man havde med sig, ikke var meget værd. Uden den daglige kontakt med ens tidligere store omgangskreds af familie, venner og naboer, kan følelsen af afmagt hurtigt vokse sig stor.

Integration og sprogundervisning var ikke noget krav i Danmark. Det blev overladt til indvandrerne, om de ville lære sproget eller ej. Nogle var analfabeter, hvilket gjorde indlæringen af sproget vanskeligere, specielt for dem, der ikke havde arbejde eller anden form for dansksproget netværk.

Side 8 af 41

http://www.leksikon.org/art.php?n=3090





Desuden har der i det seneste årti forgået en vis indvandring af folk fra Østeuropa, primært fra Polen og Rumænien. Indvandringen skyldes først og fremmest de to landes relativt nye medlemskab af EU, hvilket har resulteret i en vis strøm af såkaldte arbejdsmigranter, der nu helt legitimt kan søge arbejde og bosætte sig i Danmark. Kulturforskellen er dog noget mindre for en østeuropæer, der kommer til Danmark, end for fx en araber eller afrikaner.

Tal fra Danmarks Statistik anno 2013 viser, at der fra ikke-vestlige lande er flest indvandrere fra Tyrkiet (32.235) og Irak (21.163), mens der fra vestlige lande er flest indvandrere fra Polen (29.903) og Tyskland (28.690).

Indvandrernes efterkommere

Efterkommere af disse indvandrergrupper kender vi i dag som anden og tredjegenerationsindvandrere. Hvor mange generationer der skal til, før denne betegnelse vil forsvinde, vil tiden vise, men fremadrettet vil denne gruppe samlet blive betegnet som ”efterkommere”, og det er også sådan denne gruppe betegnes i de nyeste opgørelser fra Danmarks Statistik.

Efterkommere kan inddeles i flere grupper. Der er en gruppe, som har klaret sig godt i det danske samfund, som har fået en længerevarende uddannelse og er blevet akademikere. Andre har taget en kortere uddannelse, eller klaret sig som selvstændige erhvervsdrivende.

En tredje gruppe, har ikke kunnet integrere sig i det danske samfund, af forskellige årsager, fx følelsen af ikke at høre til, følelsen af ikke at være ønsket og værdsat eller følelsen af ikke at være en del af det samfund, man er født og opvokset i, har gået i skole i, og som man føler sig mere knyttet til end forældrenes tidligere hjemland.

En anden væsentlig grund til den manglende integration af denne gruppe kan også være, at en del indvandrerfamilier ser integration som en trussel mod deres kulturelle værdier, og derfor forsøger at værne deres børn mod påvirkningen. Dette komplicerer situationen yderligere for børnene, der måske gerne vil integreres i det danske samfund.

Der er mange socialt dårligt fungerende og ressourcefattige familier blandt indvandrere og flygtninge. Der er nogle som ikke er i stand til at give deres børn den gode opdragelse, som de måske ønsker, da de hverken har overskud, viden eller støtte til at gennemføre en vellykket opdragelse i et fremmed land.

Side 9 af 41


Den manglende autoritet i hjemmet kan derfor være en af grundende til, at der er nogle andengenerationsindvandrere, som ikke fungerer i samfundet. Dette manglende tilhørsforhold forstærkes yderligere, nå man udsættes for diskrimination, racisme eller forskelsbehandling, fx når unge bliver afvist ved indgangen til et diskotek eller ved en jobansøgning enten pga. deres navn, deres hårfarve eller deres tro.

Nogle i denne gruppe søger trøst i religionen, andre søger støtte blandt ligesindede i grupper, der desværre i nogle tilfælde udvikler sig til kriminelle bander.

Indvandrere og efterkommere anno 2013

1. januar 2013 udgjorde indvandrere og efterkommere 10,7 pct. af befolkningen i Danmark. Andelen af indvandrere var 8,1 pct., og blandt dem var 58 pct. fra ikke-vestlige lande. Siden 1980 er antallet af ikke-vestlige indvandrere mere end seksdoblet.

I Ishøj er 34,5 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere, hvilket gør det til den kommune med den største andel. Læsø har den laveste andel – her er andelen 3,9 pct. Mere overordnet set udgør indvandrere og efterkommere 16,5 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden.

Med beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 53 pct. for mændene og 44 pct. for kvinderne i 2012 er niveauerne for de ikke-vestlige indvandrere fortsat klart under niveauerne for personer med dansk oprindelse, som var 75 pct. for mændene og 72 pct. for kvinderne.

Blandt de ikke-vestlige efterkommere havde mændene en beskæftigelsesfrekvens på 52,0 pct. i 2012, mens kvindernes var 52,7 pct. De kvindelige ikke-vestlige efterkommere er altså i lidt højere grad beskæftigede end mændene.

Kvindelige ikke-vestlige indvandrere i alderen 25 til 64 har en beskæftigelsesfrekvens, der ligger 30 procentpoint under niveauet for kvinder med dansk oprindelse. Ser man specifikt på kvinder, der har taget en erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse i Danmark er forskellen mellem de to grupper kun omkring 5 procentpoint.

Siden 2002 er den samlede fertilitet for ikke-vestlige indvandrere faldet fra 2.732 til 1.811 i 2012, og det nuværende niveau er kun marginalt højere sammenlignet med kvinder med dansk oprindelse, som i 2012 havde en samlet fertilitet på 1.760.

Side 10 af 41


Antallet af indvandrere og efterkommere forventes at vokse kraftigere end personer med dansk oprindelse. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil indvandrere og efterkommere udgøre 13,8 pct. af befolkningen i 2030 og 16,5 pct. i 2050 mod 10,7 pct. i dag.

Efterkommernes alder og oprindelsesland

De fleste efterkommere har oprindelse i et ikke-vestligt land. I tabel 1.3 med de 12 oprindelseslande med flest efterkommere, er Polen det eneste vestlige land, og de 4.102 efterkommere med polsk oprindelse placerer Polen næstsidst blandt de 12 lande.

Efterkommere med tyrkisk oprindelse udgør 20 pct. af alle efterkommere og er klart den største gruppe blandt efterkommerne. Efterkommere med Libanon og Pakistan som oprindelsesland følger på de næste to pladser med henholdsvis 9 og 7 pct.

Flygtninge

Den anden gruppe fremmede, der er kommet til landet, er flygtninge.

I Danmark har man i mange år kendt til flygtninge. I 1970’erne og 1980’erne bestod flygtningestrømmen bl.a. af vietnamesiske bådflygtninge, og af flygtninge fra Chile.

I 1980’erne og fremefter kom iranere og irakere til landet som følge af de 2 landes krig.

Ligeledes kom statsløse palæstinensere og libanesere efter borgerkrigen, der hærgede landet i næsten 18 år.

Siden kom krigsofre fra bl.a. Jugoslavien, Somalia, Sri Lanka, Afghanistan og Irak.

Problematikken minder på nogle områder om indvandrernes, bl.a. med hensyn til kulturchok og integrationsvanskeligheder, men den væsentlige forskel på de to grupper ”fremmede” er frivilligheden. Indvandrerne har selv valgt at deres land for komme til Danmark, hvorimod flygtninge er blevet tvunget til at flygte fra deres land af forskellige årsager, fx forfølgelse pga. race, tro politisk overbevisning, fængsling, tortur eller krig.

Integration

At blive integreret vil sige at blive indpasset i samfundet, men begrebet anvendes forskelligt i forskellige sammenhænge, alt efter om det er matematik eller samfundsforhold. Når man taler om at blive integreret i et andet samfund (med et andet sprog og andre kultur- og samfundsforhold), er der forskellige måder at blive integreret på – forskellige integrationsformer:

a. Man kan stræbe efter at blive som den oprindelige befolkning, hvor man antager majoritetsbefolkningens måde at være på. Det kaldes énsidig tilpasning eller assimilation. Man kan

Side 11 af 41


frivilligt vælge at lade sig assimilere, eller man kan blive tvunget til det. Og det kan gå hurtigt eller langsomt, alt efter den enkeltes og samfundets ønsker.

b. Man kan fastholde sin oprindelige livsform og leve parallelt med eller adskilt fra det øvrige samfund. Man kan også fastholde bestemte dele af sin livsform (f.eks. religion) eller man kan bo, arbejde osv. i særlige områder. Det kaldes segregation eller adskillelse. Det kendes f.eks. fra Sydafrikas apartheidpolitik, men det kendes også – i et vist omfang – i andre lande. De sorte, italienske, kinesiske eller puertoricanske ghettoer i USA er eksempler. Men også i de store europæiske lande kan man finde områder, hvor der næsten udelukkende bor og/eller arbejder bestemte etniske grupper eller nationaliteter. Man kan også se eksempler på befolkningsgrupper, som selv vælger at værne om deres religion og visse dele af deres kulturelle særpræg, mens de på andre områder lever på samme måde som det omgivende samfund (f.eks. jøderne).

c. Endelig er der den form for integration, hvor man både får mulighed for at bevare (væsentlige dele af) sin oprindelige baggrund og samtidig optager (væsentlige dele af) det nye samfunds måde at leve på. Det kaldes pluralistisk integration. Også det er meget vanskeligt, bl.a. fordi det både kræver, at man selv ønsker at bevare (dele af) sin baggrund, og at det nye samfund giver mulighed for det. Pluralistisk integration ligger til grund for den officielle danske indvandrerpolitik.

Når man vælger mellem de forskellige integrationsformer, skal man være opmærksom på, at de forskellige personer – eller grupper – ikke nødvendigvis ønsker samme integrationsform. Og de kan ønske dem i forskelligt omfang, for forskellige dele af deres tilværelse, i forskelligt tempo og måske også ønske forskellige former på forskellige tidspunkter af deres tilværelse. Man kan f.eks. godt forestille sig, at en ung med indvandrerbaggrund i en periode ønsker at blive meget dansk (assimileret), mens vedkommende på et senere tidspunkt ønsker at fastholde mest muligt fra baggrundskulturen. Man kan også forestille sig, at det omliggende samfund har forskelligt syn både på integrationsformerne og på de enkelte integrationsområder (tænk f.eks. på kravene til sprog, bosætning, omgangsformer, religion, påklædning, madvaner osv.).

Ønsker samfundet at fremme assimilationen eller fordanskningen, skal man gøre sig klart på hvilke områder man ønsker denne fordanskning, hvilke indsatser det kræver, og i hvilket tempo det i givet fald skal ske. Det kunne f.eks. dreje sig om få de etniske minoriteter til at anvende dansk sundhedsopfattelse eller danske kostvaner hos børnene. Det kunne dreje sig om at tilslutte sig det danske syn på familiens og individets rolle, eller det kunne dreje sig om, hvordan man markerer danske helligdage og religion. Bosætningen ville under en assimilationspolitik eksempelvis betyde mest mulig spredning af de etniske minoriteter. Det kunne også dreje sig om at satse ensidigt på indlæring af det danske sprog og mange andre konkrete eksempler fra hverdagen.

Ønsker man i stedet at anvende en pluralistisk integration, ville de samme problemstillinger hedde: hvorledes kan man samtidig anvende den danske sundhedsopfattelse og sundhedsopfattelsen fra de pågældendes hjemlande? Kan man kombinere danske og ikke-danske kostvaner? Er der plads til både at have familien og individet i centrum for familiepolitikken? Hvilke helligdage eller andre religiøse handlinger er væsentlige for den enkelte og hvilke er det for samfundet – kan det forenes? Bosætningspolitikken vil inden for den pluralistiske integration give mulighed for at folk med samme kulturelle, sproglige eller etniske baggrund kunne få mulighed for at bo samlet. Når man satser på indlæring af det danske sprog, kan man så også sikre

Side 12 af 41









udviklingen af modersmålet? Osv.Indvandring til et samfund kræver, at både de indvandrede og den oprindelige befolkning tager stilling til, hvordan man kan leve sammen.

Familieopbygning

Mange indvandrere og flygtninge kommer fra traditionelle patriarkalske kulturer med en stærk familiestruktur, hvor flere generationer bor under samme tag, og deres sociale behov er knyttet til denne struktur. Respekt og status i familien er aldersbestemt, jo ældre man er, jo mere respekt nyder man.

Patriarkat, social struktur, der domineres af mænd, og hvor kvinder er underlagt mænd, fx i familien eller samfundet. Patriarkatet er normen i det meste af verden, men har navnlig pga. kvindebevægelsen været under stærkt pres i den vestlige verden siden slutningen af 1800-t. med store politiske og kulturelle reformer til følge.

Der er forskel på opdragelse af drenge og piger. Drengene bliver opdraget til at blive i stand til at varetage opgaven som forsørgere og dermed familiens overhoved, mens pigerne opdrages til at blive dygtige husmødre og gode opdragere.

I mange familier af arabisk eller tyrkisk oprindelse oplever man desværre stadig en meget autoritær opdragelsesform med fysisk og psykisk afstraffelse af børnene, på en måde som efter danske normer for børneopdragelse er både uacceptabel og ulovlig. Siden 1985 har det nemlig været ulovligt i Danmark at udsætte sit barn for fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling i henhold til Myndighedsloven.

Den unge digter, Yahya Hassan, hvis familie er herboende palæstinensere med oprindelse i Libanon, har beskrevet sin opvækst med fysisk og psykisk vold således:

»Jeg er blevet tæsket som barn. Systematisk tæsket. Alle mine venner blev opdraget med tæsk. Min far brugte tid på at finde straffe til mig og mine søskende. Han tvang os til at stå på et ben med ansigtet vendt mod væggen i timevis med hænder udstrakt til hver side. Det er jo sygt. Det var heller ikke så meget, at de ikke kunne hjælpe os med vores lektier og citere klassiske digte, men snarere at de ikke gad os, at de ikke overskuede deres egne børn, det er det, der gør mig harm i dag. Det er det, jeg angriber i mine digte. De var bare tilskuere, der en gang imellem stak os en lussing, så de følte, de stadig kunne opretholde en orden«.

Også på andre punkter er de traditionelle patriarkalske kulturer ikke umiddelbart forenelige med den danske eller vestlige kultur, hvor ligestilling mellem kønnene efterhånden er blevet en grundlæggende værdi. Det skyldes ikke mindst, at kvinderne siden 1960’erne har gjort deres indtog på arbejdsmarkedet, hvorved de netop har frigjort sig fra den traditionelle rolle som hjemmegående husmor. Men mange kvindelige indvandrere har igennem flere årtier stået – og står stadig den dag i dag – uden for arbejdsmarkedet i Danmark, hvilket er medvirkende til at hæmme denne gruppes integration i det danske samfund.

Beskæftigelse i Danmark

Side 13 af 41


Nedenstående opgørelse af beskæftigelsesfrekvenser for 16-64-årige kvinder påviser, at kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande igennem flere årtier har haft – og til stadighed har – en betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens end andre kvinder i Danmark.

Ligeledes har de mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande – og i øvrigt også deres efterkommere – en betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens end andre 16-64-årige mænd i Danmark.

Ghettodannelser

”Lige børn leger bedst”

Det er naturligt at søge det kendte. Danskere i USA eller Spanien vælger at bosætte sig der, hvor andre danskere har deres færden.

De har deres egne restauranter, bagere, slagter, kirker og præster. På samme måde fungerer det, når man som fremmed føler sig truet på sin identitet, kultur eller religion. ”Man føler sig mere tryg i flok”.

Når en flygtning bliver visiteret til at bo i en lille landsby i Danmark, fjernt fra alt og alle, uden egentlig kontakt med sine omgivelser, begynder han at søge efter mere liv. For at komme ud af sin sociale isolation, søger han naturligvis derhen hvor ligesindede er.

Hvor bosættelse blandt ligesindede er et naturligt fænomen, er ghettoer derimod et samfundsskabt socialt problem. De steder, der danner grobund for ghettodannelser, er ikke den enkelte persons værk, men en boligpolitisk konsekvens. Indvandrere og flygtninge, som er på overførselsindkomster, og som ikke har råd til at bo andre steder, søger derhen, hvor de kan betale boligudgiften.

Problemet opstår, når mange fremmede flytter ind, og flere etniske danskere flytter ud. Efterhånden samles alle familier med sociale problemer samme sted. På det seneste er man blevet bevidst om dette problem og prøver at gribe mere fat om det end tidligere.

I flere kommuner er det således ikke muligt at få en lejebolig i socialt belastede områder, hvis man ikke har et job, og samtidigt forsøger man at fordele indvandrere og flygtninge til andre områder end de mest belastede.

Side 14 af 41


Hvad er kultur

Kulturbegrebet er meget bredt og bruges på mange måder. Kultur kan være folks levevis, et samfunds handlinger, holdninger og traditioner og ikke udelukkende etnisk betonet.

Det kan fx være stenalderkultur, arabisk eller dansk kultur.

Den klassiske definition på kultur blev formuleret i 1874 af englænderen Edward Taylor:

Den komplekse helhed, som omfatter kundskab, tro, kunst, moral, skikke, og andre evner og vaner, mennesket har tilegnet sig som medlem af samfundet

Hollænderen Geert Hofstede anvender en nyere, antropologisk funderet definition af kultur:

Alle mennesker bærer i sig et mønster for tanker, følelser og handlemuligheder, der indlæres livet igennem. Størstedelen af dette mønster er erhvervet tidligt i barndommen, fordi man på det tidspunkt er mest åben for indlæring og tilpasning. Man kan kalde sådanne mønstre for ”mentale programmer”

eller ”hjernens software”

Når sådanne mønstre for tanker, følelser og handlinger først er indarbejdet, må de afkodes, før man igen er i stand til at lære noget andet. Det er langt vanskeligere at afkode noget end at lære det i første omgang.

Denne definition af kultur som ”kollektiv programmering af psyken” ligner begrebet ”habitus”, der er foreslået af den franske sociolog Pierre Bourdieu:

Side 15 af 41


Bestemte eksistensbetingelser skaber en ”habitus”, et system af permanente dispositioner, der kan overføres. En habitus … fungerer som grundlaget for skik og brug og billeder … der kan orkestreres

kollektivt uden en egentlig dirigent

Kulturanalyse

Til at beskrive og analysere kulturer tager Hofstede udgangspunkt i 4 begreber. Herved kan man analysere sig frem til de dybereliggende værdier i en given kultur, som er styrende for medlemmernes adfærd og opfattelse af, hvordan verden hænger sammen:

1. Symbolera. Repræsenterer de lettest observerbare manifestationer af kulturb. Ord, artefakter, nonverbal adfærd, der har en særlig betydning for en kulturs medlemmer og

som kun forstås til bunds af disse, og de kan f.eks. være flag, klædedragt, bygninger, farver, ordsprog, musik, sange.

c. Anbringes i det yderste, mest overfladiske lag i modellen, fordi en kulturs symboler ofte efterlignes af en anden kultur og derfor ikke altid er specifik for en enkelt kultur.

2. Heltea. Personer, som enten er nutidige eller fortidige, som enten eksisterer eller har eksisteret eller

som fri fantasi.b. De repræsenterer nogle egenskaber, som medlemmerne af en kultur sætter højt, og de

kommer til at virke som rollemodeller.c. Sportsmænd, statsmænd, kunstnere, tegneseriefigurer, frihedskæmpere.

3. Ritualera. En kulturs kollektive aktiviteter, som af kulturens medlemmer anses for nødvendige, men

som i virkeligheden er overflødige for at nå et bestemt mål.b. Den måde en kulturs medlemmer hilser på hinanden som eksempel på et ritual.c. Juleritualer, spiseritualer, religiøse ritualer, møderitualer, politiske ritualer.

4. Værdiera. Repræsenterer den vanskeligst identificerbare del af en kulturb. Styrende for en kulturs adfærdc. Hvad medlemmerne anser for at være ondt eller godt, unormalt eller normalt, unaturligt eller

naturligt, grimt og smukt.

Hofstede anvender nedenstående ”løgdiagram” til at illustrere de kulturelle manifestationer på forskellige niveauer. Symboler, helte og ritualer er indordnet under betegnelsen ”sædvaner”. Disse sædvaner er synlige for den udenforstående tilskuer. Deres kulturelle betydning er dog usynlig og ligger netop i, hvordan de indforståede tolker dem. Bemærk i øvrigt at ”værdier” udgør selve kulturens kerne.

Side 16 af 41


Værdier og normer

Når værdier siges at udgøre selve kulturens kerne, er det fordi værdier kan defineres som følelser med fortegn, dvs. at de har en plus- og minusside. Det handler fx om:

ondt – godt

grimt – smukt

beskidt – rent

moralsk – amoralsk

abnormalt – normalt

farligt – sikkert

forbudt – tilladt

anstændigt – uanstændigt

paradoksalt – logisk

irrationelt – rationelt

Værdier tilegnes tidligt i livet. I løbet af en ti til tolv års modningsperiode tilegner mennesket sig nogle grundlæggende værdier, som danner basis for de valg, der træffes løbende livet igennem. Man lærer hvad der er ”rigtigt” og ”forkert”, fx mht. at spise med venstre hånd, pudse eller pille næse, ræbe højlydt, foretage regelmæssige toiletbesøg osv. Hjertet eller samvittigheden vil herefter fortælle personen, hvad der er det rigtige. Det er noget man bare ”ved” eller ”føler”, og derfor handler udfra.

Normer kan beskrives som forventninger til og retningslinjer eller standarder for adfærden. Menneskets sociale liv påvirkes i overordentlig grad af de som oftest ret automatiske forudsigelser og dermed foregribelser af andres handlinger, som følger af vore mere eller mindre faste forventninger til adfærden i forskellige situationer.

Forventningerne er styret af nogle i en given kultur eller subkultur fælles anerkendte rettesnore for samkvemmet, som tilsammen kaldes normer for forståelig, ensartet, adækvat og passende opførsel. Normer rummer således et socialt tryk mod individerne i retning af at opretholde fællesskabets stabile samværsmåder.

Side 17 af 41


Kulturmødet

Vi kommer i vores dagligdag tit ud for kulturmøder. Kulturmødet er ikke nødvendigvis noget der sker med en person fra en anden kultur. Kulturmødet kan lige såvel ske, når vi møder en person, hvis alder, køn, autoritet, socialstatus og rolle er en anden end vores egen.

Når man vælger at emigrere fra sit eget land til et andet, efterlader man ikke sin kultur bag sig, men tager den med sig. Det er naturligt, at man først og fremmest følger sin egen kulturs normer, fordi man ikke kender til andet.

Når vi møder en fremmed person, som har en anderledes adfærd – fx når en sydøstasiat hilser ved at bukke sig flere gange, eller når en person har en anderledes påklædning, end vi er vant til – bliver vi opmærksomme på, at der er tale om en person, som tilhører en anden kultur.

Vi får en oplevelse af noget eksotisk, bliver forundrede, nysgerrige eller forargede. Dette skyldes bl.a. uvidenhed om det ukendte og anderledes, men hovedsaglig skyldtes det, at vi ser og bedømmer andres normer ud fra vores normer og kultur.

Kultur er foranderlig

Der er mange faktorer, der spiller en rolle i skabelsen og forandring af en kultur. Det kan være økonomi, krig, politik, ideologier, vaner og traditioner.

Kultur kan ændres, hvilket eksempelvis ungdomsoprøret og hippiebevægelsen i slutningen af 1960’erne har bevist. Holdninger til mange ting ændrede sig efterfølgende. Det gælder fx holdningen til kvinder samt bøsser og lesbiske, som efterhånden har opnået en høj grad af ligestilling. Også holdningen til rygevaner har ændret sig drastisk over årerne. Kultur er derfor en ubestemmelig størrelse. Kultur er ikke statisk eller ubevægelig, den er både levende og påvirkelig. Kultur er foranderlig og noget som man bør søge at få indsigt, for at få en større samfundsforståelse.

Der findes ikke kulturer som er uforanderlige, men der findes personer, som er uforanderlige i alle kulturer

Som vagtpersonale møder vi mennesker, som kommer fra en anden kultur, med helt andre normer og opfattelser end de danske.

I mødet med en fremmed person, skal vi derfor være opmærksomme på vores egne reaktioner.

Vi skal også være opmærksomme på ikke at fokusere så meget på det kulturelle, at vi overser det almindelige menneske bag kulturen.

Side 18 af 41



Den verbale kommunikation

Hver kultur har sine sproglige og retoriske regler og normer for, hvordan man bør formidle sit budskab. Noget, der anses for meget passende i en kultur, kan betragtes som upassende i en anden kultur.

At tale direkte og præcist er god tone i mange sammenhænge i Danmark, mens det det anses for uhøfligt i de fleste mellemøstlige kulturer.

Udtrykket ”nej” er almindeligt at bruge i Danmark og kan opfattes både negativt og positivt: ”nej, hvor smagte det dejligt” og ”nej, hvor er det pænt” (positivt) eller ”nej, det må du ikke” og ”nej, det kan jeg ikke hjælpe med” (negativt).

I andre kulturer opfattes ”nej” som uhøfligt, og kan ligefrem opfattes som en afvisning, der blokerer for videre kommunikation.

Mange danskere bruger også ironien i deres kommunikation, men det kan være direkte konfliktskabende over for andre kulturer, da de særlige finesser i ironien ikke forstås, og derfor bliver kun det talte ord forstået, fx man møder en gammel ven giver hånd, smiler og siger ”hej din gamle idiot”, det er jo kærligt ment, men opfattes kun bogstaveligt, når man ikke forstår ironien.

Den nonverbale kommunikation

Mange mener at den nonverbale kommunikation fylder mere end halvdelen af kommunikationen, ofte taler man mere med kroppen end munden.

Det kan være bevidst eller ubevidst.

Nonverbal kommunikation er ikke international, som mange tror, det er langt fra tilfældet.

Øjnene

Det er næsten ubegrænset, hvor meget vi kan kommunikere med øjnene, Øjnene kan være afslørende, og vi kan se på andres blikke, om de er venlige, vrede, pågående, bedrøvede eller tomme.

I Danmark er det uhøfligt ikke at se på den, man taler til. Blandt muslimer er det afhængigt af, om den, man taler til, er af samme køn, idet det er mere ærbødigt, og mere respektfuldt ikke at se modparten i øjnene, når denne ikke er af samme køn. I Koranen postuleres det fx, at begge skal bøje blikket, hvis en mand taler til en kvinde.

Kroppen

Vi signalerer et ja og nej med hovedet, man i nogle kulturer betyder hovedrysten ”ja”. Og det er ”ok” når vi peger tommelfingrene opad, en venlig gestus, men i Mellemøsten vil det blive tolket som en obskøn invitation. Osv.

Nedsunkne skuldre og let foroverbøjet krop kan give et signal om, at man er træt, opgivende eller trist.

Side 19 af 41


I Norden skal man holde en pæn afstand, når man hilser på hinanden, mens man i Mellemøsten hilser med flere knus og flere kys på kinderne, når man er af samme køn. Endvidere vinker vi i Norden ”farvel” med håndryggen opad, hvor det i Mellemøsten betyder ”kom hid”.

Flygtninge og indvandrere foretrækker at blive spurgt om, hvorfor de tænker og handler, som de gør. At spørge giver en større kulturel og personlig forståelse.

Man skal ikke lave om på sig selv, men blot være sig selv og optræde høfligt.

Denne handlemåde vil munde ud i en indbyrdes forståelse og respekt for hinanden.

Interesser og fællesnævnere

Ud fra ovenstående kan man let få det indtryk, at danskere og indvandrer må bruge flere år til at studere hinandens kultur, for overhovedet at kunne kommunikere. Heldigvis er virkeligheden enklere:

1. For det første er det almindelig praksis her i landet, at udlændinge tilpasser sig lokal skik og brug. Der stilles med andre ord højere krav til indvandrerne end til danskerne.

2. For det andet er det ikke nødvendigt for danskere at have et dybere kendskab til fx vietnamesisk kultur, for at kommunikere med en vietnameser. Det væsentligste er, at danskeren er bevidst om, at kommunikationen foregår på hans præmisser og at vietnameseren derfor befinder sig i en underlegen situation.

3. For det tredje er det slet ikke sikkert, at der er nødvendigt at kommunikere med disse udlændinge om alt mellem himmel og jord. Al kommunikation finder per definition sted, fordi parterne har fælles interesser, og det kan være en god idé at holde sig til dette ”emne”, når man kommunikerer.

Som vagtperson er man nødt til at have kulturforståelse, da mange forskellige kulturer mødes under udførelse af vagtarbejdet!

Fordomme og diskrimination

En fordom - en dom der er fældet på forhånd - er hovedsagelig en negativ holdning til et bestemt fænomen eller en bestemt gruppe. En fordom er en sædvanligvis negativ holdning til et fænomen eller en bestemt gruppe.

Fordomme er især knyttet til køn, race, etnicitet, alder, seksualitet og handicap. Fordomme fører ofte til diskrimination. Traditionelle fordomme gælder kvinder, ældre, indvandrere, farvede, homoseksuelle og sindslidende.

Teorierne igennem de seneste 50 år har været orienteret mod samfundsmæssige forhold som baggrund for udviklingen af fordomme, fx med udgangspunkt i racefordomme i de sydlige stater i USA og i Sydafrika. Disse teorier lægger vægt på de herskende magt- og interesseforhold på et samfundsplan, der udvikler særlige normer mht. undertrykkelse, konformitet og gruppepres og dermed fastholdelsen af udbredt fordomsfuldhed.

Side 20 af 41


Senere teorier har igen fokuseret på psykologiske mekanismer bag udviklingen af fordomme. Vægten har her været lagt på afdækningen af forskellige former for såkaldt symbolsk racisme. Fordomme fastholdes ifølge disse teorier ikke kun af magt- og interessemodsætninger på samfundsplan, men også fordi de fungerer som bekvemme måder at forstå den sociale omverden på. Disse kognitive teorier har især domineret i 1990'erne.

Diskrimination, (afledt af lat. discriminare 'adskille'), negativ forskelsbehandling på grundlag af fordomme, rettet mod enkeltindivider eller grupper; oftest inden for områder som køn, race, etnicitet, alder, seksuel orientering samt fysisk og psykisk handicap.

Race og racisme

En udbredt form for diskrimination er racisme, dvs. diskrimination på baggrund af race. Et af de forhold, der har givet stærkest diskrimination i menneskehedens historie, er, at man ikke som en selvfølge har opfattet alle racer som ligeværdige. De forskellige racer blev tidligere forbundet med en række stereotyper, ikke mindst farver og deres symbolik.

De sorte, med nedsættende tilnavne som neger og nigger, har i historiens løb været misbrugt som ikke mindst slaver og siden som underklasse. De har været opfattet som primitive, som børn, tæt på aberne, selv deres udprægede rytmiske sans har været tolket som et eksempel på deres vildskab og dyriske primitivitet. En katastrofal blanding af evolutionslære og kolonialisme/imperialisme har ført til grove udnyttelser og klassificeringer: Den hvide mand var længere fremme i udviklingen, og han og hans religion og hele livsmønster skulle være model for den lave sorte race.

Tolerance

Tolerance er modpol til diskrimination og racisme, for hvis man er tolerant er men hverken diskriminerende eller racistisk. Spørgsmålet om tolerance og intolerance fylder faktisk så meget i dansk politik i dag, at forfatterne til bogen ”Demokrati, magt og politik i Danmark” har valgt at klassificere de forskellige partier i forhold til dette parameter:

Tolerance (jf. lat: tolerare: udholde, tåle) er et begreb, der betyder at man tåler andres tanker og meninger, selvom man selv er uenig. En forudsætning for tolerance er, at man ikke er enig i den værdi man tolererer. Man kan altså ikke tale om tolerance over for ting man selv er enig i.

Side 21 af 41

http://da.wikipedia.org/wiki/Latin_(sprog)


Kriminalitet – statistik for 2012

Alternativt / supplerende materiale med relaterede opgaver - fra hjemmesiden www.samfundsfag.dk

Side 22 af 41

http://www.samfundsfag.dk/


Fordomme, stereotyper og stigmatisering

Alle mennesker forsøger at danne sig en mening om de ting, begivenheder og individer de møder i livet.Det sker på baggrund af personlig viden og erfaring. Men i det stadig mere komplekse samfund er det ofte nødvendigt at danne sine meninger på baggrund af informationer fra eksperter, medier, sociologer, politikere og andre meningsdannere.

Vores beslutningsgrundlag er ofte mangelfuldt, og det danner grobund for fejltagelser, så der skabes fordomme og stereotyper i stedet for sikker viden.

Stereotyper og diskriminering

At have stereotype opfattelser vil sige, at man generaliserende og unuanceret tillægger andre grupper nogle bestemte egenskaber. Stereotype forestillinger kan udgøre en stor del af vore fordomme om andre grupper, og i den sidste ende kan det lede til racisme, dvs. aktiv handling mod bestemte grupper.

I perioden 1933-1967 gennemførte Princeton University i USA nogle undersøgelser, der dokumenterede, at der i høj grad findes traditionelle sociale stereotyper.

Som det fremgår af nedenstående skema eksisterer der sociale stereotyper fx knyttet til en bestemt befolkningsgruppe.

Side 23 af 41

En fordom - en dom der er fældet på forhånd - er hovedsagelig en negativ holdning til et bestemt fænomen eller en bestemt gruppe. Fordomme er især knyttet til køn, race, etnicitet, alder, seksualitet og handicap. Fordomme fører ofte til diskrimination. Traditionelle fordomme gælder kvinder, ældre, indvandrere, farvede, homoseksuelle og sindslidende.


En skematisk oversigt over undersøgelsesresultater over perioden 1933-1967

Gruppe 1933 1951 1967

Amerikanere FlittigIntelligentMaterialistiskAmbitiøsProgressiv

MaterialistiskIntelligentFlittigForlystelsessygIndividualistisk

MaterialistiskAmbitiøsForlystelsessygFlittigKonventionel

Japanere IntelligentFlittigProgressivSnuUdspekuleret

EfterabendeUdspekuleretEkstremt nationalistiskforræderisk

FlittigAmbitiøsEffektivIntelligentProgressiv

Jøder SnuPengebegærligFlittigGriskIntelligent

SnuIntelligentFlittigPengebegærligAmbitiøs

AmbitiøsMaterialistiskIntelligentFlittigSnu

Negre OvertroiskDovenSorgløsUvidendemusikalsk

OvertroiskMusikalskDovenUvidendeforlystelsessyg

MusikalskSorgløsDovenForlystelsessygPralende

Forskerne bag undersøgelsen mener at stereotyperne så at sige socialiseres ind i nye generationer. Derfor er det meget svært at ændre stereotype opfattelser.

Klassisk eksperiment i stereotyper, der bliver til fordomme og diskriminering:

Side 24 af 41


De blåøjede og de brunøjede.

Psykologerne Aronson og Osherow [1] foretog eksperimentet i USA med 9 årige elever. Også deres lærer Jane Elliot[2] deltog. Hun fortalte klassen, at brunøjede er mere intelligente og bedre mennesker end folk med blå øjne. Derfor skulle de brunøjede elever være de ledende i klassen og have privilegier, selv om de var i mindretal, og de mindreværdige blåøjede skulle holdes på plads med diverse forordninger som at komme sidst ind i klassen, sidde bagest i klassen og de skulle have mindre frikvarter. De skulle også gå med bestemte kraver som tegn på deres mindreværdige status.I løbet af kort tid begyndte de blåøjede at lave meget dårligere skolearbejde, de blev deprimerede og vrede og beskrev sig selv negativt. De brunøjede blev ondskabsfulde, undertrykte de andre og mobbede dem. Allerede den næste dag fortalte deres lærer dem, at hun havde løjet, og at det i virkeligheden var dem med de blå øjne, som var overlegne. Dernæst skiftede mønstret hurtigt, således at det nu var den anden gruppe som viste fordomme og diskriminerende adfærd.Hun fortalte så børnene om formålet med øvelsen, nemlig at det var sket for at give dem indblik i hvor modbydeligt fordomme og diskriminering var.I dag ville et sådant eksperiment ikke kunne finde sted af etiske grunde, men forsøget viste, hvor let det var at indgive børnene stereotype opfattelser af hinanden baseret på vilkårlige ydre tegn, og det viste ligeledes, at man kunne få børnene til at acceptere forskelsbehandling på baggrund af disse.Ligeledes demonstreredes det i forsøget, hvordan det påvirkede den enkelte og gruppen.

Stigmatisering – stempling

Inden for samfundsvidenskaberne anvendes begreb stigmatisering i forbindelse med beskrivelse af social afvigelse. Stigmatisering udspringer af social interaktion mennesker imellem og indebærer, at de, der opleves som afvigende, anses for moralsk mindreværdige. Det centrale element i stigmatiserings- eller stemplingsteorien er, at afvigelse ikke ses som en kvalitet ved personens handlinger, men snarere som en konsekvens af, at nogen stempler personen som generelt afvigende. Stemplingen kan medvirke til at fastholde en person i en afvigende adfærd, da den indebærer forventninger om fortsat afvigelse, hvilket kan skabe en selvopfyldende profeti og i sin yderste konsekvens medføre identitetsændring hos den stemplede.

Side 25 af 41


Maslows behovspyramide

Sociologer og psykologer har forsøgt at finde ud af, om menneskers behov er medfødte, eller skabt gennem vores socialisering og den sociale arv.

Social arv

Social arv handler om den formodning, at der er en sammenhæng mellem et individs sociale baggrund og personens livsforløb. Fx kan man forklare kriminel adfærd med henvisning til, en opvækst med kriminelle forældre.Men fokus på social arv betyder ikke, at vi med sikkerhed arver og viderefører vores forældres levemåde.

Den franske sociolog Pierre Bourdieu (1930-2004) forklarer den sociale arv bl. med begrebet kapital. Ethvert menneske besidder en række kapitaler, der kan opfattes, som den enkelte persons resurser:

økonomisk kapital kulturel kapital social kapital

Den økonomiske kapital handler om, hvor godt man sidder i det rent økonomisk (her drejer det sig ikke alene om penge, men om tilgængelige ressourcer*). Den kulturelle kapital er et udtryk for hvorvidt man behersker de sociale koder. (Det man tidligere kaldte den almene dannelse) Kulturel kapital er også det man erhverver gennem uddannelse. Den sociale kapital er den enkeltes netværk af kontakter og bekendtskaber. At være i stand til at skabe sociale netværk har stor betydning i det postmoderne samfund, hvor der er stor social mobilitet, og hvor man ikke længere har et stort familiefællesskab at falde tilbage på.

Bourdieu bruger også begrebet habitus – et ikke særlig veldefineret udtryk for vores vaner, normer - når han forsøger at forklare forskelle i livsvilkår. Mennesker med en mere privilegeret baggrund vil, ifølge Bourdieu, i kraft af deres habitus og kapital have bedre chancer for at klare sig godt i livet.

læse mere under menupunktet "Kultur & socialisering... Den femte model

Side 26 af 41


Den finske sociolog Allardt siger, at det for alle mennesker drejer sig om at have, at elske og at være. Om disse behov er medfødte eller socialiserede siger Allardt ikke noget om, han har blot ved at undersøge en lang række mennesker konstateret, at disse behov er fælles for os alle sammen.

Den amerikanske psykolog Abraham Maslow når frem til omtrent det samme resultat. Han har opstillet en behovspyramide, som beskriver menneskers grundlæggende behov.

Maslow har fundet frem til, at vores grundlæggende behov skal opfyldes i en bestemt rækkefølge.Når pyramidens nederste behov er opfyldt i rimelig tilfredsstillende grad - når vi f.eks. er mætte - så begynder vi at spekulere på at skabe tryghed og sikkerhed - skaffe en bolig og ly mod naturens fare.Herefter gælder det tilknytnings- og kærlighedsbehov - at stifte familie og knytte sig i et kærlighedsforhold til et andet menneske.Nu er grunden lagt. Så gælder det om at blive til noget - skaffe sig selvagtelse og status, f.eks. gennem et godt job.Og endelig når man til det øverste mål. Villa, Volvo og Vovse, eller helst masser af penge, en BMW, sommerhus med spapool, en ny og yngre model i dobbeltsengen, medlemskab i Rotary, fede skattefiduser og et visitkort med titel som direktør.

Kultur & socialisering

"Kultur er Vaner". Sådan definerede Hartvig Frisch begrebet i bogen "Europas Kulturhistorie", der udkom i 1928. Frisch definerer først og fremmest kultur som de traditioner, der skaber sammenhæng og kontinuitet i et samfund.

Andre definitioner på kultur

Kultur er idealer, værdier og livsregler. Kultur er social arv og traditioner, der gennem socialiseringen gives videre til kommende

generationer. Kultur er et fletværk af ideer og tillærte vaner, som forhindrer pludselige indskydelser og adskiller

mennesker fra dyr. Kultur består af et mønster af ideer, symboler og adfærd.

Disse definitioner adskiller sig reelt ikke meget fra: "Kultur er Vaner". Og de skaber heller ikke større klarhed. Begrebet kultur er stadig meget uhåndgribelig.

Når en sygdom ikke skyldes en eller få forhold, men er en kombination af mange faktorer taler man indenfor lægevidenskaben om "et syndrom". Sjögreens Syndrom er fx en bindevævssygdom forårsaget af en lang række omstændigheder - hvis indbyrdes relationer ikke kendes 100 %.

Man kunne også kalde et bestemt samfunds kultur for et syndrom, eller en samling af faktorer, der tilsammen karakteriserer en bestemt kultur. Nogle af disse faktorer er meget faste elementer, andre kan være mere flygtige:

Side 27 af 41


Kulturen er den sociologiske betegnelse for tillært adfærd - en adfærd, som mennesket ikke er blevet givet ved fødslen, og som heller ikke er nedlagt i dets celler, men må læres på ny i hver ny generation.

Men der kan identificeres forskellig adfærd i de mange subkulturer, som i dag kan forekomme i et moderne samfund fx: Legekultur, fodboldkultur, trafikkultur, voldskultur, rockerkultur, politisk kultur, bøssekultur, musikkultur, national kultur.Der kan både eksistere harmoni og konflikt mellem de forskellige subkulturer.

Den tyske filosof Peter Sloterdijk har i slutningen af 1900-t. vittigt sagt, at mennesket er det væsen, som har haft den letsindighed ikke at lade sig føde som dyr.

Vi fødes til en verden, hvor intet er givet på forhånd, på samme måde som for dyret, og dyrets kompasnål, instinktet, er erstattet af vores egen usikre opfindsomhed. Vores adfærd er ikke programmeret, men friere og mere variabel, tillært og overført fra individ til individ, fra generation til generation, indtil der er skabt et omfattende system af begivenheder og betydninger, der ikke kan

fattes med sanserne alene. Det er dette sidste, der i ordets mest elementære forstand udgør definitionen på kultur.Den store Danske Encyklopædi. Gyldendal.

Dansk kultur - kultur som fælles identitet

Der findes ingen universelt gyldig kultur. Hvert folk har sin egen kultur, sin ånd, på dansk somme tider kaldt folkesjæl. Det betyder samtidig, at intet folk kan dømme et andet efter sine egne målestok, og intet folk kan tvinges til at underordne sig en anden kulturs krav. (Og dog bestiller verdens stormagter, diktatorer og religiøse fanatikere ikke andet)

Dansk kultur er "det syndrom" eller "den komplekse helhed", der omfatter viden, tro, kunst, moral, lov, skik og brug og alle andre former for evner og vaner, som et menneske tilegner sig (tillært adfærd) som medlem af det danske samfund.

I 1951 opfordrede FN den franske antropolog Claude Lévi-Strauss til at give sit bud på mulige kultur eller raceforskelle.

I en tekst med titlen "Race og historie", fastslog han, at de forskelle, der eksisterer mellem de forskellige kulturer, ikke skyldes race, men forskellige geografiske, historiske og sociologiske betingelser, der ikke kan

Side 28 af 41

Nogle af kulturens meget fasteelementer som fx:

Nogle af kulturens mere flygtige elementer som fx:

SprogReligionHistorieFamilieformer

ÆreMoralVærdier

ModeIdentitet

KunstTænkningVidenskabPolitikJuraNormerTeknologiIdealerLivsformerBørneopdragelseDannelseSeksualitetBoligformer


henføres til menneskets anatomiske eller fysiologiske konstitution eller til hudfarver som sort, gul eller hvid. Lévi-Strauss slog også fast, at der ikke fandtes nogen civilisation eller kultur, som kunne tjene som model for andre, fordi den repræsenterede et højere udviklingsstadium. Kulturernes forskelle bundede ikke i, at de befandt sig på forskellige udviklingstrin. De var fuldgyldige verdener i sig selv og måtte alle anses for ligeværdige.Den store Danske Encyklopædi. Gyldendal.

Tager man udgangspunkt i nogle af de mere varige kulturelementer: Sprog, religion, historie, familieformer, ære, moral, værdier - så er det indlysende, at mennesker, der af den ene eller anden grund er indvandret til Danmark, ikke har haft mulighed for at tillære sig hverken de faste eller de mere flygtige danske kulturelementer.

Den erkendelse deler den ikke indvandrede del af den danske befolkning: Et overvældende flertal mener, at forskellige kulturer har det bedst, hvis de lever adskilt. Men herefter skilles vandene: Den ene part forestiller sig et kulturelt set "rent" eller homogent samfund - hvor de fremmede skal integreres og assimileres. Den anden part accepterer/ønsker et multikulturelt samfund (pluralistisk integration), hvor forskellige kulturelle grupper lever sammen uden at indgå i nogen smeltedigel, hvor de gensidigt påvirker og transformerer hinanden.

Socialiseringsmodeller

Mennesker har altid søgt og fundet forklaringer på, hvorfor vi handler, som vi gør.Meget længe før sociologer begyndte at bruge begrebet socialisering kunne man konstatere, at to børn født på nøjagtig samme tidspunkt og sted kunne udvikle sig meget forskelligt.

I dag ved vi, at der eksisterer et dialektisk samspil mellem individets socialisering og den kultur som omgiver individet.Den eksisterende kultur er en ramme omkring processen og påvirker helt sikkert individets socialisering, men de individer der socialiseres påvirker og forandre også den eksisterende kultur.

Den første model

Som med så meget andet uforklarligt mente man også engang, at det enkelte menneske handlegrundlag på forhånd var fastlagt af gud ligegyldig om man troede på fx den hedenske gud Thor, Jesus, Muhammed eller Buddha.

Side 29 af 41


I modellen herunder symboliserer de få små firkanter, at man måske også havde enkelte andre forklaringer på det enkelte menneskes handlegrundlag.

Den anden model

Der har altid været præster, medicinmænd, skriftkyndige og andre, som "vejledte individerne på guds vegne". Men da pavestaten vandt fodfæste i romerriget - vi er nu i perioden omkring år 200 efter Kristi fødsel - fik kirken en afgørende samfundsmæssig magt, og helt op i 1800tallet var det paven, der kronede en lang række af Europas konger og kejsere. Det var nu dem der definerede og fortolkede individets handlegrundlag.

I modellen symboliserer de små lidt flere firkanter, at der ud over kirkens forklaringer, var stadig flere verdslige* forklaringer på det enkelte menneskes handlegrundlag.

Den tredje model

Rationalismen og oplysningstiden fra 1600tallet frem til 1800tallet er en periode i Europas historie, hvor man ved hjælp af filosofien og naturvidenskaben udvidede menneskets viden om verden og samtidig brugte disse resultater til at stille spørgsmål ved de førhen urokkelige autoriteter, som kongemagt og kirken.

I modellen symboliserer de mange små firkanter (der er dog stadig ikke fyldt helt op), at der nu er enighed om, at det hverken er kirken eller kongen, men en lang række sociologiske faktorer der bestemmer menneskets handlemuligheder.

Den fjerde model

Nu bliver der sat fokus på arv og miljø som forklaringsfaktorer.

I modellen symboliserer de små firkanter, som ikke er indrammet som arv eller miljø faktorer, at man godt var klar over, at der stadig var en række sociologiske faktorer, som man endnu ikke havde kortlagt.

I perioder fx omkring 1960 mente man, inspireret af de mange marxistiske sociologer, (og det var dengang de fleste) at det var opvækst- og familiemiljøet, der havde den helt dominerende betydning for individets socialisering. Man kunne altså ikke være "født" kongelig eller "født" til at lede Danmarks største virksomhed A.P. Møller (i dag Maersk).

Den femte model

Denne model bygger på den franske sociolog Pierre Bourdieus (1930 - 2002) tanker og teorier.

Der er en sammenhæng mellem forældrenes sociale position og børnenes livsvalg og succes. Det er denne sammenhæng, der på dansk er blevet betegnet "social arv", et begreb som Bourdieu har nuanceret yderligere

Side 30 af 41


med begreberne "habitus", "felt" og "kapital", som kan bruges til at beskrive og analysere de faktorer, som påvirker individets handlemuligheder.

HabitusBegrebet habitus kan oversættes til værdi- og normsystemer, kulturelle vaner eller holdninger, som den enkelte - og mange enkelte i fællesskab - orienterer sig efter. Det er individernes habitus, der ligger til grund for menneskers handlinger, de meninger de har, og de valg de træffer - deres praksis. Omgivelsernes strukturer genfindes i individet, som også selv er med til at omskabe disse strukturer.

Opdragelsen bidrager også til formningen af habitus, men habitus er ikke (kun) produktet af opdragelsen, som er en vigtig del af de objektive livsbetingelser, der former en habitus - især i den allerførste barndom.

KapitalMed kapital menes en værdi eller ressource, som individet er i besiddelse af. Værdien af kapitalen afhænger af det felt, hvor den bringes i spil. Gennem sin kapital har individet mulighed for at opnå indflydelse på feltet og derved magt.

Kapital eksisterer i tre grundformer:

* Kulturel kapital

* Økonomisk kapital

* Social kapital

Eksempler på økonomisk kapital er penge og materielle goder.Kulturel kapital omfatter dannelse og sproglige kompetencer, der er afgørende for at aktører kan begå sig i samfundets højere kredse, fx uddannelsessystemet.Social kapital henviser til den værdi, man har i kraft af sit sociale netværk eller gennem medlemskab af en specifik gruppe.

Social og kulturel kapital kan investeres og omdannes til økonomisk kapital og omvendt. Der er dog stor forskel på, hvor svært det er at omdanne kapital - ofte kan det være meget vanskeligt og endda medføre spild af kapital.

De tre grundtyper kan også fremtræde som symbolske kapital. Fx kan en Mac computer (økonomisk kapital) også virke som et statussymbol (symbolsk kapital).

Symbolsk kapital kan også være at have ære i et traditionelt samfund, eller at have høj uddannelse i et moderne samfund som det danske.

Ved at investere sin kapital kan en gruppe videreføre sin kapitalbeholdning fra en generation til den næste og dermed opretholde de sociale strukturer. Dette er, hvad Pierre Bourdieu kalder social reproduktion.

I dagens samfund (primært de udviklede samfund) er uddannelse den vigtigste faktor for opnåelse af økonomisk succes og magt, og for at kunne begå sig i uddannelsessystemets felt er det afgørende at

Side 31 af 41


besidde den rette anerkendte kulturelle kapital.Børn fra ressourcestærke familier ejer netop denne kapital, idet deres forældre har investeret (tid eller penge) i at lære dem hvilke værdier, handlinger og færdigheder, der er anerkendte i feltet. Skolen sorterer da de ressourcesvage børn fra og bidrager til at reproducere den eksisterende sociale orden, hvor der eksisterer et ulige magtforhold mellem dominerende og dominerede grupper.

FeltEt felt er et socialt rum. De vigtigste felter er samfundets:

* økonomiske felt * sociale felt * kulturelle felt

o det religiøse

o det litterære

o det kunstneriske

o mediefeltet

o uddannelsessystemet

o organisationer

Organisationer er også felter, og organisationskulturer er eksempler på, hvorledes de sociale relationer danner regler for individerne i felterne, som igen igennem deres ageren reproducerer organisationskulturerne.

Der sker altså et samspil mellem individets habitus og felterne. Habitus vil udfolde sig forskelligt i forskellige felter. Et felt kan sammenlignes med et magnetfelt; feltet har indvirkning på de objekter og aktører, der trænger ind i det. Feltets grænser er der, hvor dets virkning ophører.

I det felt, hvor interaktionen mellem mennesker finder sted, anvender individerne bestemte strategier med udgangspunkt i habitus. Det betyder, at selve interaktionen er medvirkende til at bestemme, hvilke strategier et individ anvender.

Ifølge Bourdieu er sociologiens formål at analysere strukturerne i den sociale verden. Han ønsker at synliggøre relationerne mellem individerne og samfundet og de magtkampe som individer og sociale grupperinger fører mod hinanden for at tilgodeser deres interesser.

Det helt centrale er, at samfundet ikke kan betragtes som en enhed, men som bestående af en række mindre sociale rum - felter. Man kan taler om det akademiske felt, det kunstneriske felt, uddannelsessystemets felt, arbejdsmarkedets felt o.s.v.. Disse sociale rum består af et netværk af sociale relationer bestemt af fordelingen af den magt og kapital (ressourcer), der er anerkendt i det pågældende felt.

Side 32 af 41


Felterne kan ifølge Bourdieu ses som forholdsvist autonome arenaer, hvor der hersker hver deres love, værdier og interesser. I det kunstneriske felt er det uddannelse og kulturel viden, der giver prestige, mens økonomisk succes bagatelliseres. Feltet indeholder tillige spilleregler for, hvad der er rigtigt eller forkert, kaldet dets doxa. Disse spilleregler fastholdes gennem rekrutteringen til feltet, hvorigennem nytilkomne socialiseres og tilpasses doxaen. Bourdieu bruger sine kapitalbegreber til at forklare, hvordan ulige adgang til materielle, sociale og kulturelle ressourcer skaber og reproducerer bestemte magt- og ulighedsformer i de sociale felter.

Socialisering er den proces, hvor børn og voksne anspores og hjælpes til at udvikle de færdigheder, normer og personlighedsegenskaber, der er karakteristiske for det samfund eller den gruppe, personen tilhører.

Socialiseringsprocessen er bestemt af mange faktorer, især familien og opdragelsen (primærsocialisering), skolegangen (sekundærsocialisering), mediernes påvirkning, daginstitutionerne, deltagelsen i arbejdslivet, arbejdsløshed samt økonomiske og kulturelle forhold.

Mennesker fødes ikke, de dannes, skrev Erasmus af Rotterdam i 1529 (i De pueris instituendis, Om børneopdragelse). Det er i opdragelsen og i en lang række læreprocesser, at børn formes til samfundsvæsener, og det er bag fællesskabets beskyttende mur, at mennesket midt i en fjendtlig natur udvikler en række træk, som i stadig stigende grad gør det til en biologisk outsiderfigur, en luksusartikel midt i overlevelseskampen. "Dets hoved blev bemærkelsesværdigt stort, dets hud bemærkelsesværdigt tynd, kvinderne bemærkelsesværdigt smukke, benene bemærkelsesværdigt lange, stemmerne bemærkelsesværdigt artikulerede, kønsdriften bemærkelsesværdigt kronisk, børnene bemærkelsesværdigt infantile, de egne døde bemærkelsesværdigt uforglemmelige", som Peter Sloterdijk beskriver det i bogen Im selben Boot (1993).Den store Danske Encyklopædi. Gyldendal.

Side 33 af 41


Kulturforskelle

Hollænderen Gert Hofstede lavede i 1966 en spørgeskemaundersøgelse om menneskers værdier blandt de ansatte i afdelingerne af IBM-koncernen i 40 forskellige lande. På baggrund af det omfattende materiale har han opstillet fire elementer i menneskers værdiopfattelse, som kan bruges til at vise forskellene på værdier i forskellige kulturer. Normer og uskrevne regler for forholdet mellem mennesker, som i et land opfattes som naturgivne, vil i et andet land virke underlige og måske ligefrem uforståelige. Her beskrives to af Hofstedes elementer, som kan bruges til at analysere de indtryk, der kommer frem ved et møde mellem mennesker fra forskellige kulturer.

MagtdistanceEt kulturelement handler om magtdistance, og det vil kort sagt sige de normer, folk har for, hvordan forholdet er og bør være mellem overordnede og underordnede mennesker. Er der lille magtdistance i en kultur, vil det sige, at der ikke i menneskenes adfærd vil blive gjort stor forskel på overordnet og underordnet, mens en underordnet person i en kultur med stor magtdistance vil opføre sig med stor autoritetstro og respekt over for en overordnet.

Skemaet viser eksempler på de normer, der gør sig gældende i kulturer med hhv. lille og stor magtdistance. Der er her tale om yderpunkterne på en skala, hvor verdens forskellige kulturer i virkelighedens verden vil fordele sig ud over hele spektret.

Karakteristika for kulturer med lille og stor magtdistance:

Lille magtdistanceStor magtdistance

Uligheder mellem mennesker bør reduceres til et minimum

Uligheder mellem mennesker forventes og ønskes

Forældre behandler børnene som jævnbyrdige

Forældre lærer børnene lydighed

Børn behandler forældrene som jævnbyrdige

Børn behandler forældrene med respekt

Lærere er eksperter, der videregiver upersonlige

sandheder

Lærere er guruer, der videregiver personlig visdom

Elever behandler lærere som jævnbyrdige

Elever behandler lærerne med respekt

Underordnede forventer at blive taget med på råd

Underordnede forventer at få at vide, hvad de skal gøre

Privilegier og statussymboler er ikke velsete

Privilegier og statussymboler både forventes og er udbredte

Magtfulde personer forsøger at virke mindre magtfulde,

Magtfulde personer forsøger at virke så magtfulde som

Side 34 af 41


end de ermuligt

Magt er baseret på formel position, ekspertise og evne til

at belønne

Magt er baseret på familie eller venner, karisma og evnen

til at anvende magt

Decentralisering er udbredtCentralisering er udbredt

Religioner og filosofiske systemer lægger vægt på

lighed

Religioner og filosofiske systemer lægger vægt på

hierarki og lagdeling

Individualisme og kollektivismeEt andet kulturelement handler om forholdet mellem individualisme og kollektivisme. Det skal forstås sådan, at en kultur med en høj grad af individualisme sætter det enkelte menneskes ret til privatliv og selvbestemmelse højere end fællesskabet, mens en kultur med kollektivisme typisk sætter fællesskabets behov højere end det enkelte menneskes. Igen er det vigtigt at være opmærksom på, at de normer, der kommer til udtryk i skemaet, udgør yderpunkterne på en glidende skala for verdens forskellige kulturer.

Karakteristika for kollektivistiske og individualistiske kulturer:

KollektivistiskIndividualistisk

Mennesker fødes ind i udvidede familier eller andre

gruppefællesskaber, der beskytter dem til gengæld for

loyalitet

Alle opdrages til kun at sørge for sig selv og sin nærmeste

familie

Identitet har basis i det sociale netværk, man tilhører

Identitet har basis i den enkelte

Børn lærer at tænke i "vi"-form

Børn lærer at tænke i "jeg"-form

Harmoni bør altid opretholdes, og direkte konfrontationer

undgås

At sige sin mening er kendetegnende for et ærligt

menneske

Kollektive interesser går forud for egeninteresser

Egeninteresser går forud for kollektive interesser

Grupper griber ind i privatlivet

Enhver har ret til privatliv

Holdninger er forudbestemt af gruppemedlemsskabet

Det forventes, at enhver har en personlig holdning

Staten har en dominerende rolle i det økonomiske system

Staten har en tilbageholdende rolle i det økonomiske system

Side 35 af 41


Samspillet mellem magtdistance og individualisme

De 40 lande i undersøgelsen har fået point ud fra om svarene viste, at landet har stor eller lille magtdistance og høj eller lav individualisme. Hvis man placerer dem i et diagram, hvor x-aksen viser magtdistancen, og y-aksen viser høj eller lav individualisme, får man dette billede af Danmark og 11 andre lande eller landegrupper og deres placering på skalaerne for de to kulturelementer.

Landene / landegruppernes pointtal:

MagtdistanceIndividualisme

Danmark1874

Østafrikanske lande6427

Sydafrika4965

El Salvador4519

Storbritannien3538

USA4091

Arabiske lande3489

Spanien5751

Frankrig6871

Israel1354

Sverige3171

Indien3748Kilde: Fokus på kulturer – Introduktion til kulturforståelse, Anne Skaarup Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Systime, 2001

Artikel fra Information – til diskussion…

Online: 7. nov 2010 kl. 21:34.Version i den trykte udgave: 8. nov 2010

Side 36 af 41

http://www.information.dk/dagensavis/08-11-2010


Venstre-profiler: Integration er passé

Det er ikke nok, at udlændinge integrerer sig i Danmark. De skal blive rigtig danske, lyder det nu fra flere Venstre-profiler, der taler for et opgør med integrationslinjen. Skiftet hyldes af Dansk Folkeparti

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) talte dunder mod ghettodrenge og parallelsamfund på Venstres landsmøde i Odense i weekenden. Men han efterlyste integration - og det er en politik, som flere i Venstre nu har fået nok af.

Udviklingsminister, Søren Pind, mener, at Danmark har strakt sig så langt i forsøget på at integrere, at der må en anden linje til:

»Integration er gennem årene blevet udtryk for det, vi f.eks. ser i København, hvor 90 pct. af alle daginstitutioner ikke serverer svinekød, at der er skoler, hvor der ikke synges salmer, at der er steder, hvor der er adskilte baderum. Sådan en situation er ikke acceptabel,« siger han og opfordrer til at droppe integrationsbegrebet til fordel for »assimilation«, der betegner målet om, at indvandrere ikke blot skal fungere i det danske samfund, men være 'rigtig danske'.

»Det er et mere passende udtryk. For når folk kommer til Danmark, så kommer de selvfølgelig for at blive danskere. Det er en fusion. Men det jeg oplever i mange sammenhænge er, at dansk kultur har det med at trække et skridt tilbage. Det synes jeg, at man skal lade være med,« siger han.

Skik følge eller ...

Samme indstilling har politisk ordfører, Peter Christensen, der beskriver budskabet med den kontante melding;

»Skik følge eller land fly!« Han betoner, at »vi har vores måde at leve på i Danmark, og den skal vi ikke gå på kompromis med.«

Derfor er integration ikke hovedambitionen for Venstre længere, mener Peter Christensen og vil også hellere stræbe mod assimilation.

»Assimilation er målet. Vi kan selvfølgelig ikke lave lovgivning om, hvordan folk indretter deres liv. Men det er målet, hvis vi også i fremtiden vil kunne bygge vores samfund på fælles værdier og tillid,« siger han.

De to Venstre-profiler er dog helt galt på den, mener Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo:

»Hvis man snakker om assimilation, så er det enten fordi, at man bruger begrebet forkert, eller fordi man virkelig mener det - og så har man helt misforstået måden, man skaber fællesskabet på,« siger han og påpeger, at det svarer til at bede folk »udslette deres kulturelle baggrund.« At kræve det af folk, skader fællesskabet mere, end det gavner, mener han.

DF bifalder Pind

Side 37 af 41


Debatten i Venstre blusser op efter en måned, hvor statsministeren har kaldt til fornyet værdikamp i forbindelse med lanceringen af regeringens ghettostrategi. På landsmødet løftede Løkke også selv sløret for yderligere stramninger af 24-års-reglen og indførslen af et nyt pointsystem for familiesammenføringer, der skal sikre 'intelligent indvandring'.

Og selv om statsministeren også talte imod DF-forslaget om at forbyde paraboler, så gjorde han meget ud af at understrege, hvordan problemerne med parallelsamfund er voksende og alvorlige. DF-formand, Pia Kjærsgaard, bifalder Venstre-opråbet og håber ligesom Pind på et kursskifte i Venstre.

»Jeg er meget enig. Vi har talt integration, integration og integration alt for længe. Men det er de folk, der kommer hertil, som må tilpasse sig det danske samfund - ikke omvendt. Man skal gøre sig umage, hvis man kommer til Danmark,« siger hun og fremhæver ligesom Søren Pind skolen som en institution, hvor opgøret må tages snarest. Nogle skoler serverer halalkød til alle, påpeger Kjærsgaard.

»Vi vil jo gerne have, at samfundet skal hænge sammen. Og vi vil gerne have, at alle, der kommer hertil, skal føle sig som en del af Danmark. I alle årene har det været en øvelse at gøre det bedst muligt. Desværre har vi postet mange, mange, mange penge i integration, og vi har strakt os alt, alt for langt,« siger hun.

Løkke selv er mindre bombastisk i sin udlægning af Venstres mål og fastholder integrationsvisionen:

»Vi skal have en aktiv integration - og der, hvor vi kan se, at den giver succes over tid, det er der, hvor folk engagerer sig i samfundet. Det er, når man på et tidspunkt begynder at gifte sig ud af sit eget etniske miljø. Så er succesen hjemme,« siger han.

Nye udlændingestramninger forventes offentliggjort så snart, regeringen og Dansk Folkeparti afslutter forhandlingerne om finansloven, hvortil DF sædvanen tro stillede med en længere forslagsliste på udlændingeområdet.

Interview med Yahya Hassan fra POLITIKEN den 05-10-2013

Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation

”Vi, der faldt fra på uddannelser, blev kriminelle, og blev bumser - vi blev ikke svigtet af systemet, men af vores forældre”, siger nybagt digter.

SVIGT. »Så snart vores forældre landede i Kastrup, var det, som om deres rolle som forældre hørte op«, siger 18-årige Yahya Hassan, der er aktuel med digtsamlingen 'Yahya Hassan'. Et gennemgående tema i bogen er flygtningeforældrenes store svigt. Vi bringer her på siden digtet 'Barndom'. Du kan se Yahya Hassan fremsige digtet i artiklen. - Foto: Jacob Ehrbahn (arkiv)

»Jeg er fucking vred på mine forældres generation, der kom til Danmark i slutningen af 1980’erne. Den der kæmpe gruppe af flygtninge, der skulle forestille at være forældre, har totalt svigtet deres børn. Så snart vores forældre landede i Kastrup, var det, som om deres rolle som forældre hørte op. Og så kunne vi se vores fædre rådne passivt op på kontanthjælp i sofaen med fjernbetjeningen i hånden, ledsaget af en

Side 38 af 41

http://multimedia.pol.dk/archive/00788/Yahya_HAssan_788776a.JPG




desillusioneret mor, der aldrig sagde til eller fra. Os der faldt fra på uddannelser, os der blev kriminelle, og os der blev bumser, vi blev ikke svigtet af systemet, men af vores forældre. Vi er den forældreløse generation«.

Ordene kommer fra den 18-årige Yahya Hassan, som i denne måned debuterer med en digtsamling, der udkommer på Gyldendal.

Ud over den kommende bogudgivelse blev han i september optaget på Forfatterskolen i København. Umiddelbart ligner han en succes, men for bare et år siden blev han smidt ud af en højskole, året før var han varetægtsfængslet for røveri, og før det levede han i en ’sportstaske’, der blev pakket, hver gang han blev nødt til at skifte institution på grund af adfærdsvanskeligheder.

Selv om lyspunkterne er mange i Yahya Hassans liv i dag, var de svære at få øje på i barndomsmørket i Aarhus Vest, der var præget af vold, angst og uforudsigelighed.

»Jeg er blevet tæsket som barn. Systematisk tæsket. Alle mine venner blev opdraget med tæsk. Min far brugte tid på at finde straffe til mig og mine søskende. Han tvang os til at stå på et ben med ansigtet vendt mod væggen i timevis med hænder udstrakt til hver side. Det er jo sygt. Det var heller ikke så meget, at de ikke kunne hjælpe os med vores lektier og citere klassiske digte, men snarere at de ikke gad os, at de ikke overskuede deres egne børn, det er det, der gør mig harm i dag. Det er det, jeg angriber i mine digte. De var bare tilskuere, der en gang imellem stak os en lussing, så de følte, de stadig kunne opretholde en orden«.

Opretholde en orden?

»Ja, at de stadig følte en form for forældrefølelse. Det værste af alt var, at de rent faktisk havde tid til os, men brugte den på alt andet. Mændene spillede kort, dovnede den, gik i moske og så nyheder fra Mellemøsten, mens kvinderne havde travlt med at sladre og jagte tilbud i Føtex. Når en forkælet overklassedreng i dag beklager sig over, at hans far aldrig var der, fordi han arbejdede til sent ud på natten, så er der en logik i det, som jeg forstår. Faren var væk på arbejde. Langt de fleste fædre i mit område, hvor jeg er opvokset i Aarhus Vest, var arbejdsløse og på kontanthjælp. De havde al den tid i verden, de kunne ønske sig, men brugte den ikke på os. Min far fik et arbejde som taxachauffør på et tidspunkt, det betød bare, at han nu også var fysisk væk. Intet ændrede sig«.

Den sociale råddenskab I en alder af 13 år blev Yahya Hassan anbragt efter flere ungdomsår som kriminel. Han husker tydeligt den aften, hvor to betjente og en sagsbehandler bankede på deres dør til lejligheden.

»Min søster løb efter politibilen og bankede på døren med snot ud af næsen og tårer ned ad kinden. Det var ligesom kulminationen på elendigheden og råddenskaben gennem min barndom. Den der råddenskab i underklassen har jeg aldrig kunnet slippe«.

Side 39 af 41


blå bog

Yahya Hassan

Han er født 19. maj 1995. Hans forældre kom til Danmark som palæstinensiske flygtninge fra Belbek i Libanon. Han er opvokset i Aarhus Vest med fire søskende. Han er aktuel med digtsamlingen ’Yahya Hassan’, der udkommer 25. oktober på Gyldendal. Til daglig læser han på Forfatterskolen i København.

Nu har du personligt haft en meget barsk opvækst. Er du ikke bare et uheldigt enkelttilfælde blandt mange andre velfungerende familier fra underklassen?

»Nej. Råddenskaben er overalt i ghettoerne. Se bare på, hvordan mange i underklassen opfatter velfærdsydelserne og staten. Samtidig med at voksne mænd kan recitere hele Koranen, går i moske hver dag og spiller hellige, er der ingen kvaler forbundet med at snyde og bedrage systemet – især når det handler om at få tildelt førtidspension. Den sociale råddenskab er gennemgribende. Prøv at se på, hvor mange unge og raske drenge i de danske ghettoer der kan løfte 100 kg jern i strakt arm i træningscenteret og samtidig får tildelt førtidspension, fordi de ikke er egnet til arbejdsmarkedet. Førtidspensionen er ligefrem noget, man stræber efter og fejrer, når man får det«.

Det minder meget om den underklasse, som Karina Pedersen og Lisbeth Zornig tidligere har beskrevet her i avisen. Ser du nogle forskelle på den etniske danske og nydanske underklasse?

»Den nydanske underklasse er endnu ikke så erfaren som den danske underklasse, der har haft flere år på bagen med velfærdsydelser. Men hykleriet er klart større i den nydanske underklasse, hvor man på den ene side bryster sig af at være rettroende muslim og på den anden side bedrager samfundet. Det er patetisk, når en fra min hjemby Aarhus, som jeg ved arbejder sort og har snydt sig til kontanthjælp, sidder og belærer mig om, at jeg skal opføre mig ordentligt. Det er svært at tage seriøst. Han beder sine døtre om at tage tørklæde på, men nedstirrer andre kvinder på gaden, når de går forbi ham. Da jeg som barn spillede på min onkels computer, blev jeg dybt overrasket over, at den var fyldt med pornofilm. Han brystede sig jo altid af at være den hellige. De mænd lever i en mærkelig fantasiverden, hvor de kan hore, drikke og stjæle og om aftenen gå i moskeen og søge tilgivelse. På den måde kan de starte forfra dagen efter, fordi de bare kan få aflad hos Gud. Det er en pervers tilgang til religion. Jeg har ikke respekt for den slags hykleri. Når arabere fra Mellemøsten ser på de arabere, vi har i Danmark, så nægter de at tro, at de er arabere«.

Hvad mener du?

»De kender intet til den arabiske litteratur, historie sprog og dyrker en form for underklasseislam, hvor de bruger det, der passer dem af religionen, og smider alt andet væk. Langt de fleste nydanskere i Danmark

Side 40 af 41


passer selvfølgelig deres arbejde og er lovlydige borgere, men underklassen er så stor, at den ikke længere kan ignoreres«.

Side 41 af 41

Documents

· Web viewDer er mange socialt dårligt fungerende og ressourcefattige familier blandt indvandrere og flygtninge. Der er nogle som ikke er i stand til at give deres børn den gode