Resumé - Ergoterapeutforeningen | Etf.dk · Resumé: Undersøgelser viser at asylansøgere har et dårligt psykisk helbred, hvilket kan skyldes opholdstiden på asylcentre, derudover

Resumé

Uddannelsessted: Professionshøjskolen University College Nordjylland

Hold: E05v

Bacheloropgavens titel: Asylansøgere og arbejde

Søgeord: Asyl og aktivitet

Resumé: Undersøgelser viser at asylansøgere har et dårligt psykisk helbred, hvilket kan

skyldes opholdstiden på asylcentre, derudover er de frarøvet meningsfulde aktiviteter.

I starten af projektet har det været uklart for os, hvad asylansøgere foretager sig, gerne vil

foretage sig, og hvilken betydning de tillægger aktiviteter. Derfor valgte vi at lave en

forundersøgelse, hvorefter vi erkendte at vores fokus på aktivitet var for bredt, og skulle

indsnævres til arbejde. Det leder os frem til den egentlige problemformulering;

Problemformulering: Hvorfor er arbejde vigtigt for voksne asylansøgere i Danmark?

Vi har anvendt en kvalitativ metode til indsamling og bearbejdning af empiri, og foretaget 5

semistrukturerede interviews. Som teoretisk referenceramme har vi benyttet Model of

Human Occupation, herunder begrebet aktivitetsidentitet.

På baggrund af vores resultater kan vi konkludere hvorfor arbejde er vigtigt for

asylansøgerne; det giver mulighed for at kunne deltage i, og blive en del af samfundet, at

indtage ønskelige roller, giver følelsen af at der er brug for dem og de er noget værd, det

strukturerer deres hverdag, giver dem mening, tilfredsstillelse og sociale relationer.

Forfatternes navne og adresser:

Kivie Jacobsen, Niels Ebbesensgade 6 1.tv., 9000 Aalborg

Gitte Bach Nielsen, Østergade 66 C st., 9400 Nørresundby

Katrine Andresen, Brandstrupsgade 10 1.th., 9000 Aalborg

Kontakt:

Kivie, Gitte og Katrine; e-mail: [email protected]

Abstract

Class: E05v

Title of bachelor assignment: Asylumseekers and work

Keywords: Asylum and activity

Abstract: Surveys shows that asylumseekers are in poor mental health, wich may be

related to the length of stay in asylumcenters, additionally they are occupationally deprived.

It the beginning of the project it has been unclear to us what asylumseekers does, what

they want to do, and what kind of activityes they find important. On the bases of that we

made a preliminary examination, following this we realized that our activity focus was to

broad and should be limitet to work. This led us to the research question;

Research question: Why is work important to adult asylumseekers in Denmark?

To gather and analyse the empirical data, we based the assignment on a qualitative method,

we have conducted 5 semi-structured interviews. We chose to make use of; Model of Human

Occupation, including the more narrow term occupational identity, as theoretical frames of

reference.

Based on our results we can conclude, that work is important to adult asylumseekers; it

gives them the opportunity to participate and become a part of the society, the opportunity

to take desirable roles, it makes them feel they are needed and appreciated, it structures

their everyday lifes, gives them meaning and satisfaction and social contacts.

Names and adresses of authors:

Kivie Jacobsen, Niels Ebbesensgade 6 1.tv., 9000 Aalborg

Gitte Bach Nielsen, Østergade 66 C st., 9400 Nørresundby

Katrine Andresen, Brandstrupsgade 10 1.th., 9000 Aalborg

Contact:

Kivie, Gitte og Katrine; e-mail: [email protected]

Forord

Denne opgave afspejler en interesse for asylansøgere, og omhandler hvorfor de oplever

arbejde som værende en vigtig aktivitet. Vi håber dette projekt kan bidrage til med

supplerende viden på området og sætte tanker i gang og skabe inspiration hos såvel

ergoterapeuter som andet sundhedspersonale. Desuden håber vi, at projektet kan være

medvirkende til at skabe et nyt fokus på området og dermed give bedre forudsætninger for

at asylansøgerne kan få den bedst mulige hverdag på centret.

I forbindelse med udarbejdelse af dette projekt vil vi gerne rette en tak til de personer der

har bidraget på forskellig vis. Vi vil gerne rette en tak til vores vejleder adjunkt, master i

humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling, ergoterapeut Ulla Krüger Jørgensen

samt Cand. Mag. i kommunikation og sociologi Henrik Vardinghus-Nielsen. Endvidere vil vi

gerne takke stedfortræder Karen M. Bjørn samt medarbejdere og informanter fra Dansk

Røde Kors asylcenter, som indvilligede i at deltage i vores undersøgelse med interesse og

åbenhed. Desuden vil vi gerne sige tak til psykolog Kjerstin Almqvist, professor i ergoterapi

Gail Elizabeth Whiteford, Dansk Røde Kors samt Dansk Flygtningehjælp. Ligeledes vil vi

gerne takke familie, venner og bekendte.

Grafisk opsætning og design: Nicholas Alberg – NA Designs.

Forsidefotografi: Jon Rawlinson, benyttes frit efter licensreglerne Creative Commons/CC.

Professionshøjskolen University College Nordjylland, juni 2008.

--------------------------------------

Kivie Jacobsen

--------------------------------------

Gitte Bach Nielsen

--------------------------------------

Katrine Andresen

Projektets opbygning

Indledning

Her udtrykkes den interesse og

nysgerrighed vi har for emnet

Problembaggrund Her beskrives de problemområder samt

den undren vi har omkring emnet, der

danner grundlag for dette projekt

Problemformulering

Her findes problemformuleringen samt

begrebsafklaring

Teori

Her beskrives den valgte teori, som danner

grundlag for udarbejdelse af

interviewguide samt fortolkningsafsnittet

Metode

Her beskrives litteratursøgning,

videnskabsteoretisk tilgang,

fremgangsmåder til opbygning og

gennemførelse af indsamling af empiri

samt etiske overvejelser

Præsentation

Heri præsenteres asylcenteret vi har

besøgt, vores informanter og tolkene

Planlægning af analyse

Her beskrives den analysemetode der

anvendes i bearbejdningen af det

transskriberede materiale

Analyse og teoretisk fortolkning

Her analyseres og fortolkes vores

indsamlede empiri ud fra valgt teori

Konklusion Her vurderes undersøgelsens resultat i

forhold til problemformuleringen

Diskussion

Her foretages en vurdering og diskussion

af projektets metode, teori og resultater,

samt validitet og reliabilitet

Perspektivering

Her vurderes alternative perspektiver i

forhold til problemformuleringen

Forfatteransvar

Her gives en oversigt over hvem der har

ansvar for hvert enkelt afsnit

Referenceliste

Her gives en oversigt over det litteratur

der er anvendt i forbindelse med projektet

Bilagsfortegnelse Her giver vi en oversigt vedlagte bilag

Referencer

Teksthenvisning og referenceliste er udarbejdet efter det anerkendte referencesystem

Harvard. Harvard består af en teksthenvisning af en forfatters efternavn efterfulgt af årstal

og sidetal fx (Kielhofner 2006, s.34). Henvisninger placeret før punktum er relateret til den

enkelte sætning, henvisninger efter punktum dækker hele afsnittet.

De anvendte citater i opgaven er skrevet med kursiv og i anførselstegn. Hvor der er to

citater sat sammen, angives det med; […]. Citater under tre linier indskrives i teksten, og

citater over tre linier markeres ved indrykning på siden og skrives med enkelt linieafstand.

Bilag forefindes sidst i opgaven og henvisninger til disse findes i teksten. Bilag nummereres.

Bachelorprojekt Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING .......................................................................................................1

2. PROBLEMBAGGRUND ...........................................................................................2

2.1 VERDENS FLYGTNINGE ........................................................................................... 2 2.2 ASYLANSØGERE I DANMARK .................................................................................... 2 2.3 DANSKE ASYLCENTRE ............................................................................................ 3 2.4 OPHOLDSTID...................................................................................................... 3 2.5 PSYKISK HELBRED BLANDT ASYLANSØGERE I DANMARK ..................................................... 4 2.6 DISKUSSION PÅ ASYLOMRÅDET ................................................................................. 5 2.7 ASYLANSØGERE FRARØVES AKTIVITET ......................................................................... 6 2.8 ERGOTERAPEUTISK RELEVANS .................................................................................. 7 2.9 FORUNDERSØGELSE.............................................................................................. 8

3. PROBLEMFORMULERING....................................................................................10

4. TEORI ................................................................................................................11

4.1 MODEL OF HUMAN OCCUPATION ..............................................................................11 4.2 AKTIVITETSIDENTITET ..........................................................................................11

4.2.1 Vilje........................................................................................................12 4.2.2 Vanedannelse ..........................................................................................13

4.3 SAMMENFATNING AF AKTIVITETSIDENTITET ..................................................................14

5. METODE.............................................................................................................15

5.1 LITTERATURSØGNING ...........................................................................................15 5.1.1 Systematisk søgning .................................................................................15 5.1.2 Kædesøgning ...........................................................................................15

5.2 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG .............................................................................16 5.2.1 Fænomenologisk tilgang ............................................................................16 5.2.2 Hermeneutisk tilgang ................................................................................16 5.2.3 Kvalitativ metode .....................................................................................17

5.3 INDSAMLING AF EMPIRI.........................................................................................17 5.3.2 Udarbejdelse af interviewguide ...................................................................17 5.3.3 Udvælgelse af informanter .........................................................................18 5.3.4 Interview situation....................................................................................19 5.3.5 Transskription af empiri .............................................................................20

5.4 ETISKE OVERVEJELSER..........................................................................................20 5.4.1 Interviewguide .........................................................................................20 5.4.2 Interview.................................................................................................20 5.4.3 Samtykkeerklæring...................................................................................20 5.4.4 Transskriptioner .......................................................................................21

6. PRÆSENTATION ................................................................................................22

6.1 ASYLCENTER .....................................................................................................22 6.2 INFORMANTER ...................................................................................................22 6.3 TOLK..............................................................................................................22

7. PLANLÆGNING AF ANALYSE..............................................................................24

8. ANALYSE OG TEORETISK FORTOLKNING ...........................................................26

8.1 ANALYSE AF SAMFUND..........................................................................................26 8.1.1 Teoretisk tolkning af samfund.....................................................................27

Bachelorprojekt Indholdsfortegnelse

8.2 SOCIALE RELATIONER...........................................................................................29 8.2.1 Teoretisk tolkning af sociale relationer .........................................................31

8.3 NUVÆRENDE SITUATION........................................................................................32 8.3.1 Teoretisk tolkning af nuværende situation ....................................................35

9. KONKLUSION.....................................................................................................37

10. DISKUSSION....................................................................................................39

10.1 DISKUSSION AF METODE .....................................................................................39 10.2 DISKUSSION AF TEORI ........................................................................................40 10.3 DISKUSSION AF RESULTATER.................................................................................41 10.4 VALIDITET......................................................................................................42 10.5 RELIABILITET ..................................................................................................42

11. PERSPEKTIVERING ..........................................................................................43

12. FORFATTERANSVAR.........................................................................................45

13. REFERENCELISTE.............................................................................................46

14. BILAGSFORTEGNELSE......................................................................................50

Oversigt over tabeller

Tabel 1: Begrebsafklaring

Tabel 2: Interviewsituation

Tabel 3: Præsentation af informanter

Tabel 4: Kategorier og underkategorier

Oversigt over figurer

Figur 1: Analyseproces

Bachelorprojekt Indledning

1. Indledning

Jeg venter på én morgen:

En fredelig morgen,

hvor jeg får lyset at se,

hvor jeg vil føle mig tryg,

hvor jeg vil nyde freden,

og hvor jeg vil stråle af glæde.

Det lyder som tanker om hvad der burde være en menneskeret, men asylansøgeren som

forærede os dette digt, forklarede at det faktisk var de tanker han kunne knytte til sin

tilværelse, som værende asylansøger i Danmark.

Denne asylansøger er kun en ud af mange, siden 1950érne har flere millioner mennesker

fået asyl rundt om i verden, og i dag venter stadig mere end en million mennesker på en

afgørelse i deres sag om asyl (Teichmann 2002, s.8). I 2007 var antallet af asylansøgere i

Danmark 2230 (UNHCR 2008a), og størstedelen af disse mennesker er indkvarteret på

asylcentre rundt omkring i landet.

Der har i den seneste tid været en del mediebevågenhed og debat netop på asylområdet i

Danmark, da det har vist sig at asylansøgeres sundhedstilstand er negativt påvirket, i

forbindelse med den tid de opholder sig på asylcentre. Dog uddybes det ikke nærmere i de

danske medier, hvordan asylansøgere selv oplever deres hverdag, og den tid de tilbringer på

asylcentrene, selvom det er et centralt spørgsmål at knytte til debatten.

Trods mediebevågenheden på asylområdet i Danmark, er asylansøgere stadigvæk en gruppe

mennesker, vi ikke kender ret meget til. De er flygtet fra deres hjemland og har forladt alt

hvad de havde, men hvad så nu hvor de befinder sig på et asylcenter i Danmark? Hvilke

aktiviteter foretager de sig egentlig, og kan de fylde tiden ud med disse mens de venter?

Hvilke aktiviteter betyder noget for dem i denne hverdag, som pludselig ser anderledes ud

end hvad de hidtil har været vant til?

På baggrund af disse forholdsvis brede spørgsmål, valgte vi i en tidlig periode af vores

projekt, at besøge et af landets asylcentre, hvorefter vi måtte erkende at vores perspektiv

skulle indsnævres fra en meget bred opfattelse af aktivitet, til en mere specifik aktivitet,

nemlig arbejde.

Igennem den første del af vores projekt, problembaggrunden, har vi dog valgt at illustrere

den proces vi har gennemgået, for at nå frem til aktiviteten arbejde.

Side 1 af 49

Bachelorprojekt Problembaggrund

2. Problembaggrund

Vi vil i problembaggrunden bevæge os fra en bred orientering om vores emne, for dernæst

at præcisere hvilken målgruppe, vi ønsker at beskæftige os med i vores undersøgelse.

Ved hjælp af blandt andet litteratur, søgning af videnskabelige artikler, medieomtale af

emnet, ergoterapeutisk perspektiv, samt vores egen forundersøgelse, vil vi præsentere

nogle af de problemområder der vedrører emnet.

2.1 Verdens flygtninge

Ifølge Dansk Flygtningehjælp, en privat humanitær organisation der blandt andet arbejder

for at skabe en bedre fremtid for flygtninge, er der aktuelt 36 millioner mennesker på flugt i

verden, hvoraf 12 millioner har krydset en grænse til et andet land (Dansk Flygtningehjælp

2006). Når mennesker krydser en grænse, og kommer fra et land til et andet, vil de opleve

mange forandringer. Forandringer der blandt andet vedrører land, kultur, religion, sprog og

politik, og derved forandringer som påvirker hele deres liv. (Andersson 2001, s. 79) Når

mennesker flygter til et andet land, er det ofte som følge af krig og forfølgelse i deres

hjemland. Derfor er det også mennesker som har brug for beskyttelse, og for at sikre dette

grundlagde De Forenede Nationer (FN) i 1950, flygtningeorganisationen, United Nations High

Commissioner for Refugees (UNHCR). Grundlaget for UNHCR´s arbejde, er FN´s

Flygtningekonvention fra 1951, der er en international overenskomst, som dækker de

vigtigste aspekter af en flygtnings liv. (UNHCR 2008b)

2.2 Asylansøgere i Danmark

Danmark har underskrevet FN´s Flygtningekonvention fra 1951, og har derved også

forpligtiget sig til, at alle mennesker kan søge asyl i landet. For at få asyl i Danmark og

derved få status som flygtning, skal personen opfylde visse betingelser som er beskrevet i

konventionen. Disse betingelser er en velbegrundet frygt for forfølgelse ved hjemkomst i det

land personen har statsborgerret, på grund af politik, religion, nationalitet, race eller social

gruppe. (UNHCR 2008c) Hvis en asylansøger opfylder disse betingelser, har personen ifølge

den danske bekendtgørelse af udlændingelovens § 7, ret til at opholde sig i Danmark (BEK

nr. 945 af 01-09-2006, kap. 1). Derudover kan asylansøgere, der af andre grunde end dem

der er nævnt i Flygtningekonventionen, fx dem der risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig

behandling eller straf i deres hjemland, få beskyttelse i Danmark (Jørgensen 2007, s. 6).

Selvom FN´s Flygtningekonvention er af gammel dato, tages der stadigvæk udgangspunkt i

den, i den danske bekendtgørelse af udlændingeloven. Dog er udlændingeloven blevet

Side 2 af 49


ændret og strammet gennem årene, hvilket har gjort det sværere at få asyl i Danmark.

(Nissen, Honoré & Vågen 2005, s. 3-8)

Ifølge Udlændingeservice, en myndighed under Integrationsministeriet i Danmark, er der

nogle undtagelser hvor asylansøgere bliver afvist i Danmark. Disse undtagelser skyldes

Dublin-forordningen, der er en aftale mellem den Europæiske Unions (EU) lande, om at der

kun kan søges asyl i det første EU land en person kommer til. Denne forordning er en afløser

for Dublinkonventionen. (Udlændingeservice 2008a) Se yderligere om asylproceduren i

Danmark i bilag (Bilag 1).

2.3 Danske asylcentre

Mens asylansøgere i Danmark venter på at deres sag behandles, bliver de indkvarteret på et

af landets asylcentre. I 2001 var der 58 asylcentre i drift i Danmark (Udlændingeservice

2005b) og i dag er dette tal nede på 7. Ud af de tilbageværende centre, er 6 drevet af den

humanitære organisation Dansk Røde Kors, og kan opdeles i 2 modtage- /udrejse centre, 1

opholdscenter og 3 specialcentre. Derudover er der 1 kommunalt drevet opholdscenter i

Nordjylland. (Rosado 2008a)

Ifølge Dansk Røde Kors er hverdagen på de danske asylcentre præget af undervisning,

skolegang og andre dagligdagsaktiviteter som at gøre rent og vaske tøj, lige som mange

andre borgere i Danmark. Dog kan asylansøgere ikke selv bestemme hvor de vil bo, de har

begrænset plads, forholdene er beskedne og de må ikke have arbejde på traditionel vis.

(ibid. b)

På grund af disse omstændigheder er asylansøgernes hverdag anderledes end den øvrige

danske befolknings, men også anderledes i forhold til de vante omgivelser og

hverdagsaktiviteter de havde i deres hjemland. Forandringer og ændringer i hverdagslivet

kan på flere måder have en indvirkning på disse mennesker. Det vil selvfølgelig være

forskelligt fra person til person, men det kan for nogle indebære, at de mister følelsen af

sikkerhed og stabilitet i deres liv, og betyde at de skal forme deres liv på ny. (Kielhofner

2006, s. 19-21)

2.4 Opholdstid

I Danmark tager det gennemsnitligt Udlændingeservice 4 måneder at behandle en asylsag.

Det kan dog forekomme, at asylansøgere venter på centeret op til flere år på et endeligt

svar. Først når sagen er færdigbehandlet og der er meddelt asyl, betragtes personen som

flygtning. (Jørgensen & Hjulmand 2007, s. 13-14)

Fil. dr Rebecka Lennartsson, fra kultur, antropologi og etnologi afdelingen på Uppsala

Universitet i Sverige, har i en artikel beskrevet denne opholdstid. Hun fremhæver blandt

Side 3 af 49


andet at flere asylansøgere i Sverige, oplever ventetiden på at deres sag behandles, som en

tom periode med kedsomhed, svære minder, sårbarhed, angst, forvirring og nervøsitet. I

forbindelse hertil udtaler en 26-årig asylansøger fra Libanon, der har opholdt sig i Sverige i 7

år (Lennartsson 2007); ”I am so sad. I´m not happy, for my best time is lost. My youth.

This time will never come back [...] When I am thirty years old I can´t do what a fifteen-

year-old does...” (ibid. s. 24)

For den 26-årig asylansøger der befinder sig i en vigtig periode af sit liv, nemlig voksenlivet,

kan den lange ventetid kombineret med uvisheden om hvad fremtiden bringer, have

konsekvenser. Han lever i uvished, og ved ikke om han kan blive i landet og bygge et liv op

på ny, eller om han kan forvente at blive sendt tilbage til sit hjemland. Det kan betyde at

hans liv går i stå, og han ikke kan gøre det han gerne vil og har brug for i sit voksne liv.

Voksenlivet er den tid hvor man virkelig begynder at leve sit eget liv, og forme sin egen

identitet. Det er typisk en periode der er præget af stabilitet, blandt andet i form af et

fuldtidsarbejde eller anden form for produktiv aktivitet. (Kielhofner 2006, s. 162-164) Da

den 26-årige asylansøger netop ikke har mulighed for dette mens han venter, skaber det en

følelse af frustration, ustabilitet, tristhed og tomhed, og han oplever at den bedste tid af

hans liv går tabt. Det skaber altså følelser og oplevelser, der kan have en indvirkning på

asylansøgeres sundhedstilstand mens de venter.

2.5 Psykisk helbred blandt asylansøgere i Danmark

I Danmark er der foretaget brugbare undersøgelser omkring asylansøgeres

sundhedstilstand. Ifølge en større kvantitativ undersøgelse fra Danmark, er asylansøgere på

de danske asylcentre en gruppe mennesker i risiko for selvmord og selvmordsadfærd.

Undersøgelsen; ”Selvmord og selvmordsadfærd blandt asylansøgere i Danmark i perioden

2001-2003”, er et tværsnitsstudie fra 2006, udarbejdet af psykolog Mia Antoni Stæhr og

overlæge Ebbe Munk-Andersen. Undersøgelsen bygger på løbende indberetninger fra de

danske asylcentre til Dansk Røde Kors, omhandlende asylansøgeres akutte indlæggelser på

sygehuse, herunder selvmord og selvmordsadfærd. Ifølge undersøgelsens resultater var

selvmordsforsøg blandt asylansøgere i 2001, ca. tre gange højere end blandt fastboende

borgere i Danmark i samme periode, og raten var stigende. Undersøgelsens resultater viser

desuden at lang opholdstid kombineret med afslag på asyl, ser ud til at medvirke til hurtig

udvikling af selvmord og selvmordsadfærd. Dog fremhæves det at andre faktorer også må

være gældende, da 44% af selvmordsforsøgene blandt asylansøgerne, forekommer inden for

6 måneder efter ankomst til Danmark. Det nævnes ikke hvilke faktorer der kan være tale

om. (Stæhr & Munk-Andersen 2006)

Side 4 af 49


Blandt andet psykolog Mia Antoni Stæhr og overlæge Ebbe Munk-Andersen, har også

medvirket ved udarbejdelsen af en anden større kvantitativ undersøgelse fra Danmark;

”Lenght of stay in asylum centres and mental health in asylum seeekers: A retrospective

study from Denmark”. Undersøgelsen er fra 2007, og bygger på data indhentet fra registre

med henvisninger til medicinske specialister. Ifølge undersøgelsens resultater er der blandt

asylansøgere i Danmark en sammenhæng mellem opholdstiden på asylcentre og en stigning

af henvisninger til psykiatriske specialister. Desuden fremhæves det i undersøgelsen, at

forebyggelse af psykisk sygdom hos asylansøgere i Danmark, burde være højeste prioritet

både politisk og humanitært, netop fordi denne gruppe mennesker er i risiko for at udvikle

psykisk sygdom. (Hallas 2007)

Som følge heraf kan det uddrages fra de to danske undersøgelser, at asylansøgere på de

danske asylcentre i forbindelse med deres opholdstid, er i risiko for at udvikle psykisk

sygdom og selvmordsadfærd. Det er derfor vigtigt at der rettes mere opmærksomhed mod

opholdstiden på asylcentrene, og hvordan den kan gøres mere tålelig og dermed

meningsfuld for asylansøgerne.

2.6 Diskussion på asylområdet

I de danske medier har der i januar 2008 været stor diskussion på asylområdet. Den

politiske diskussion har drejet sig om, hvorvidt afviste asylansøgere skal have mulighed for

at flytte ud af de danske centre efter to eller tre år. Ifølge den danske nyhedsavis Berlingske

Tidende, bygger diskussionen blandt andet på dansk og udenlandsk forskning, der viser at

asylansøgere tager psykisk skade af at vente mere end to år på et asylcenter. (Sloth &

Jessen 2008) Dog nævnes der ikke mere præcist hvem der har udarbejdet undersøgelserne,

og hvad de bygger på.

På baggrund af denne debat indenfor asylområdet i Danmark, udtaler en svensk psykolog,

Kjerstin Almqvist, der gennem 20 år har undersøgt på asylansøgere og deres opholdstid på

asylcentre i Sverige, at det vigtigste er hvorledes deres livsvilkår er, og ikke hvor de bor.

Ifølge Kjerstin Almqvist handler livsvilkår om, at asylansøgere kan have del i samfundet, at

barnet kan komme i skole, at have adgang til sundhedsvæsenet, og at voksne kan have et

arbejde og forsørge sig selv. Hun mener dog at opholdstiden ligeledes har stor betydning, da

asylansøgere lever i uvished om fremtiden, de ved ikke om de bliver sendt tilbage til deres

hjemland, eller om de får lov til at blive. Om asylansøgere er bosat på centre med gode

standarder, eller om de bor for sig selv, har ifølge Kjerstin Almqvist vist sig ikke at have stor

betydning i Sverige. (Bilag 2)

Som følge heraf er det vigtigt at koncentrere sig om asylansøgeres hverdag og livsvilkår på

asylcentrene, mens de venter, frem for hvor de er bosat. Da menneskers sundhed er stærkt

Side 5 af 49


påvirket af hvilke aktiviteter de foretager sig, og har mulighed for at foretage sig i

hverdagen, er det derfor vigtigt at fokusere på at asylansøgere kan have en meningsfuld og

betydningsfuld hverdag på asylcenteret. (Borg, Runge & Tjørnov 2003, s.140)

2.7 Asylansøgere frarøves aktivitet

Et lignende synspunkt udtrykkes af en Australsk ergoterapeut, Gail Elizabeth Whiteford, der

er professor i ergoterapi ved Charles Stunt University i Australien, og som desuden har

udarbejdet flere undersøgelser omhandlende asylansøgere. Whiteford fremhæver i en artikel

vigtigheden af meningsfulde aktiviteter, og at asylansøgere i forbindelse hermed, er i risiko

for at være frarøvet meningsfulde aktiviteter i deres hverdag. Artiklen; ”Occupational

Deprivation: Global Challenge in the New Millennium” er fra 2000, og Whiteford har her

beskrevet begrebet, aktivitetsberøvelse, samt de udfordringer der findes i relation hertil i det

nye årtusinde. I artiklen refererer hun til ergoterapeuten Ann A. Wilcocks definition af

aktivitetsberøvelse, som en tilstand hvor mennesker er afskåret fra deres muligheder for at

deltage i meningsfulde aktiviteter, grundet faktorer udenfor deres egen kontrol, som fx love,

regler og omgivelser. (Whiteford 2000)

På baggrund heraf er asylansøgere i Danmark aktivitetsberøvede, da de på samme måde er

afskåret fra deres muligheder for at deltage i meningsfulde aktiviteter, på grund af faktorer

udenfor deres egen kontrol. Dette kan fx omhandle, at asylansøgere ikke må arbejde, at der

er regler for hvor de må bo, og at de har en begrænset økonomi, hvilket kan afskære dem

fra flere meningsfulde aktiviteter i hverdagen mens de venter på afgørelse i asylsagen.

Whiteford har yderligere forsøgt, i en undersøgelse fra 2005, at danne sig en forståelse af

flygtninges personlige oplevelse af at være aktivitetsberøvede, og herudover at klarlægge

flygtninges behov for aktivitet, ud fra et ergoterapeutisk perspektiv.

Undersøgelsen; ”Understanding the occupational deprivation of refugees: A case study from

Kosovo” er hovedsagligt bygget op omkring en flygtning fra Kosovo, og hans oplevelse af at

være aktivitetsberøvet, gennem hele sin periode som værende flygtning. Whitefords

resultater fra undersøgelsen viser at der for flygtninge forekommer en udelukkelse fra at

deltage i meningsfulde aktiviteter, hvilket hun blandt andet mener, hænger sammen med at

de lever et liv i uvished. Desuden viser hendes resultater, at det er vigtigt for flygtninge at

foretage sig noget i hverdagen samt at være i aktivitet. Hendes hovedinformant, en

flygtning fra Kosovo udtaler; ”I´m always busy which I really like, I like that because if I do

nothing I get bored, I don´t like that. And I don´t want to feel lonely because when I sit and

do nothing I remember some things which I don´t want to remember…” (Whiteford 2005, s.

84)

Side 6 af 49


Som flygtningen fra Kosovo udtaler, er det vigtigt for ham at have noget at foretage sig i

hverdagen, så han ikke keder sig og tænker tilbage på de ting han ikke vil huske. Altså kan

det konkluderes, at meningsfuld aktivitet er af betydning for, at han kan fungere godt i

hverdagen.

2.8 Ergoterapeutisk relevans

Inden for ergoterapi arbejdes der med at muliggøre menneskelig aktivitet. Ifølge Gary

Kielhofner, en amerikansk forsker i ergoterapi samt udvikler af den ergoterapeutiske teori

Model of Human Occupation (MoHO), er aktivitet den primære kilde til et meningsfuldt liv

(Kielhofner 2006). Meningsfuld aktivitet giver det enkelte menneske en oplevelse af nydelse

og glæde, og har samtidig betydning for menneskets sundhed. Derfor er det en antagelse

indenfor ergoterapi at manglende muligheder for at deltage i meningsfulde aktiviteter, kan

have konsekvenser for menneskets sundhed. (Borg, Runge & Tjørnov 2003, s. 139-141)

På baggrund af ergoterapeutisk forskning om vigtigheden af aktivitet i hverdagen, har vi en

formodning om at den tomhed, frustration og tristhed asylansøgere kan opleve i deres

opholdstid på asylcentrene, samt deres øgede risiko for udvikling af psykisk sygdom, kan

have sammenhæng med at de er frarøvet meningsfulde aktiviteter i deres hverdag. Desuden

kan det uddrages af en flygtnings udsagn, at aktivitet er af betydning for at han kan fungere

godt i sin hverdag. Et ubelyst spørgsmål, der ud fra et ergoterapeutisk perspektiv vil være

relevant at knytte hertil, er så hvilken betydning i en mere præcis forstand aktivitet egentlig

har for asylansøgere. Det er et ubelyst spørgsmål, og det har derfor ikke været muligt at

finde noget litteratur, der belyser netop denne vinkel indenfor asylområdet.

Asylansøgere i Danmark er som nævnt i risiko for at udvikle psykiske sygdomme og de er

frarøvet meningsfulde aktiviteter i deres hverdag, mens de venter på at deres sag om asyl

bliver behandlet. På baggrund heraf vil asylområdet være et oplagt arbejdsfelt for

ergoterapeuter, da de netop arbejder med at muliggøre menneskelig aktivitet, og tilstræber

at skabe lige forhold for aktivitet og deltagelse i hverdagen for alle mennesker.

Selv om det er et relevant arbejdsområde for ergoterapeuter, er der ifølge den danske

Ergoterapeutforening ikke ansat ergoterapeuter på de danske asylcentre. I England har

Helen Claire Smith, senior lektor i ergoterapi, dog erfaring indenfor området. I artiklen;

”Feel the Fear and Do it Anyway’:* Meeting the Occupational Needs of Refugees and People

Seeking Asylum” fra 2005, beskriver Helen Claire Smith at ergoterapeuter er en faggruppe i

den unikke situation, at netop de er i stand til at hjælpe asylansøgere i forhold til aktivitet. I

artiklen beskriver hun yderligere, at flygtninge og asylansøgere er mennesker med håb,

ønsker og drømme, som dog er udsatte mens de venter på at deres asylsag bliver

Side 7 af 49


behandlet, og det er vigtigt at huske at disse mennesker ikke er ofre, men overlevere.

(Smith 2005) Det vil altså sige at asylansøgere er en gruppe af mennesker med håb, ønsker

og drømme, og at det netop er disse ressourcer ergoterapeuter kan arbejde videre med, i

forsøget på at nå frem til en mere meningsfuld hverdag for asylansøgere på de danske

centre.

2.9 Forundersøgelse

På baggrund af ovenfor nævnte litteraturgennemgang, har vi en forforståelse for, at

asylansøgere i Danmark, er frarøvet meningsfulde aktiviteter i deres hverdag, samt at

aktivitet er af stor betydning for at deres hverdag kan fungere. Dog har det stadigvæk været

uklart for os, hvad asylansøgere egentlig foretager sig, og hvad de gerne vil foretage sig

mens de venter på afgørelse i sagen om asyl, samt deres mening om betydningen af

aktivitet.

På baggrund af denne uklarhed valgte vi, i en tidlig periode af vores projekt, at besøge et

asylcenter i Danmark. I denne forbindelse udarbejdede vi en interviewguide, hvilken vi

benyttede til udførelsen af interviews med fire asylansøgere.

Vi fik herved et større indblik i asylansøgernes liv og hverdag på asylcenteret, og til vores

overraskelse fremhævede tre ud af de fire asylansøgere vi interviewede, betydningen af én

speciel aktivitet, nemlig arbejde. Da intet af vores litteratur havde fremhævet lige præcis

denne vinkel, var det slående for os at netop arbejde er specielt vigtigt for asylansøgerne;

”…I come full active, full of dreams. I will start from the beginning now. I like to work. I like

to work with electricity, that is my job before”

Ovenstående citat er en udtalelse fra en asylansøger, der har opholdt sig på asylcenter i

Danmark i 8 år. Han besvarede et spørgsmål der henvendte sig til, hvordan han gerne ville

have sit liv i Danmark skulle være, og det er én ud af flere udtalelser fra de asylansøgere vi

interviewede, der tydeligt fremhæver at arbejde opleves som en speciel vigtig og

betydningsfyld aktivitet. Det kan uddrages fra citatet at arbejde er en aktivitet som både har

haft en betydning for asylansøgeren før, men også en aktivitet som har en betydning for

ham nu, i forhold til at starte livet på ny.

Ifølge ergoterapeutisk litteratur, er arbejde den mest dominerende aktivitet i det voksne

menneskes hverdagsliv. Arbejde er for mange er en vigtig og værdifuld aktivitet, blandt

andet i forbindelse med at kunne forsørge sig selv og sin familie, og arbejde giver status i

forhold til familie, venner og samfund. Derudover har arbejde væsentlig betydning for

menneskers oplevelse af selvværd og identitet. (Borg 2007, s.380)

Side 8 af 49


På baggrund af vores resultater fra forundersøgelsen, samt ovenstående ergoterapeutisk

litteratur om arbejde, må vi erkende at vores fokus indtil nu har været for bredt og derfor

skal indsnævres yderligere, fra betydningen af aktivitet til vigtigheden af arbejde. Det vil

kræve at vi foretager yderligere interviews med asylansøgere, samt en præcisering af vores

interviewguide, for at indsnævre vores fokus og derved forsøge at danne os en forståelse af,

hvorfor arbejde tilsyneladende er vigtigt for asylansøgere. Vi spørger os selv; er det på

grund af lønnen? Er det fordi de mangler et socialt liv? Er det for at fylde tiden ud mens de

venter? Ligger der noget mere personligt bag? Det er blandt andet disse spørgsmål der er

opstået på baggrund af vores forundersøgelse, der leder os frem til vores

problemformulering.

Side 9 af 49

Bachelorprojekt Problemformulering

3. Problemformulering

Hvorfor er arbejde vigtigt for voksne asylansøgere i Danmark?

Begrebsafklaring

Vi vil i dette afsnit forklare hvilken betydning vi har tillagt nøglebegreberne i vores

problemformulering. Vores begrebsafklaring bidrager til en præcisering af vores

problemformulering, og fastlægger en afgrænsning af denne.

Nøglebegreb Begrebsafklaring

Arbejde MoHO beskriver arbejde som en lønnet eller ulønnet aktivitet, som

blandt andet værende studerende, ansat, frivillig eller forælder

(Kielhofner 2006, s.1). Desuden definerer Politikens Nudansk Ordbog

med etymologi, arbejde som en fysisk eller mental indsats der bruges

til at opnå et resultat (Becker-Christensen 2001, s. 84).

Vi vælger at definere arbejde som en aktivitet af lønnet karakter, hvor

der skal ydes en regelmæssig indsats for at opnå et resultat.

Vigtigt Ifølge Politikkens Nudansk Ordbog med etymologi, defineres ordet

vigtigt som noget der har stor betydning, noget der er centralt,

væsentligt og signifikant (Becker-Christensen 2001, s. 1540).

Vi vælger at definere ordet vigtigt, som asylansøgernes subjektive

mening om betydningen og værdien af arbejde.

Voksne Voksenlivet begynder ifølge MoHO, typisk når en person påtager sig et

mere eller mindre permanent fuldtidsarbejde, eller anden produktiv

aktivitet (Kielhofner 2006, s.162-164).

Vi vælger at definere voksne, som asylansøgere der tidligere har

varetaget et fuldtidsarbejde og er mellem 33 og 64 år.

Asylansøgere i

Danmark

Vi vælger at definere en asylansøger i Danmark, som en person der er

flygtet fra det land hvor personen har statsborgerret, af fri vilje eller

tvang, for at søge asyl i Danmark. Denne persons sag om asyl er

endnu ikke endelig afgjort eller afgjort indenfor de seneste 14 dage før

udførelse af interviewet. Det vil sige at personen er bosat eller

tilknyttet et Dansk Røde Kors opholdscenter i landet, mens der ventes

på afgørelse i asylsagen, eller på udflytning. (Nissen, Honoré & Vågen,

2006)

Tabel 1 – Begrebsafklaring

Side 10 af 49

Bachelorprojekt Teori

4. Teori

Vi vil i dette afsnit redegøre for den teori vi har valgt at benytte som referenceramme, for

vores indsamling af empiri og analyse. Vi vælger at understrege de begreber vi finder vigtige

og vil bruge i den videre analyse.

4.1 Model of Human Occupation

Vi har valgt at benytte Model of Human Occupation (MoHO) som teoretisk referenceramme,

da denne kan anvendes til alle mennesker, på tværs af kulturer (Kielhofner 2006 s.8). MoHO

er en ergoterapeutisk begrebsmodel som blev introduceret i 1980érne, udviklet af den

amerikanske forsker i ergoterapi, Gary Kielhofner. MoHO koncentrerer sig om menneskelig

aktivitet, herunder hvordan mennesket motiveres til aktivitet, gentagelsesmønstrene i de

aktiviteter som udformer menneskets hverdagsliv, og hvordan menneskets aktivitet egentlig

udøves (ibid. s. 13). MoHO behandler desuden begrebet aktivitetsidentitet, som netop er

relevant for vores undersøgelse, da det er et begreb, der er tæt forbundet med det

mennesker foretager sig, og ønsker at foretage sig i hverdagen. Der stilles store krav til

menneskers aktivitetsidentitet, når der forekommer forandringer i deres aktivitetsliv (ibid. s.

155-156). Dette er netop tilfældet for asylansøgere, der er frarøvet nogle aktiviteter mens

de opholder sig på asylcentret, og venter på at deres sag færdigbehandles.

Ved at benytte MoHOs begreb aktivitetsidentitet som teoretisk referenceramme, kan vi

forsøge at danne os en forståelse for asylansøgernes subjektive mening om vigtigheden af

arbejde, hvilket ifølge dem, er en ønskelig aktivitet både nu og i fremtiden. Der indgår

desuden to vigtige elementer i aktivitetsidentitet; nemlig vilje og vanedannelse, der er af

særlig relevans for os. Vilje kan anvendes til at få en forståelse for hvilken værdi

asylansøgere tillægger arbejde, og på hvilken baggrund interessen for arbejde er opstået.

Vanedannelse kan anvendes til få en forståelse for om arbejde er en del af asylansøgeres

adfærdsmønstre, og hvilke roller der for dem er knyttet til arbejde.

4.2 Aktivitetsidentitet

Ifølge MoHO er aktiviteter de handlinger der former menneskers liv, og det er enestående

for mennesker at de har et medfødt behov for aktivitet. Alle mennesker er altså aktive

væsener, der har brug for at deltage i aktiviteter. (Kielhofner 2006, s. 1) MoHO definerer

aktivitetsdeltagelse som; ”…engagement i arbejde, leg eller dagligdagsaktiviteter, der er en

del af ens sociokulturelle sammenhæng, og som er ønskede og/ eller nødvendige for ens

trivsel.” (ibid. s. 123) Aktivitetsdeltagelse handler altså for mennesker om at foretage sig

noget i en bred forstand, af både personlig og social betydning. De aktiviteter mennesker

Side 11 af 49


kan fordybe sig i af lyst og nødvendighed omfatter arbejde, leg og dagligdagsaktiviteter.

Arbejde er en aktivitet som kan være både af lønnet og ulønnet karakter, en aktivitet hvor

der ydes en service eller deltages i uddannelse. Leg er aktiviteter der udføres for ens egen

skyld og af fornøjelse, det kan være en hobby eller det at lege. Dagligdagsaktiviteter

omhandler de opgaver der er nødvendige for at pleje sin person og klare sig selv, det kan

være fx at handle ind og betale regninger. (ibid. s. 1)

I MoHO beskrives desuden om menneskers aktivitetsdeltagelse at; ”…vores deltagelse i

aktiviteter bidrager til at skabe vores identitet” (ibid. s.128). Identitet er det der

kendetegner et menneske og dets egen opfattelse af sig selv. Derfor er de aktiviteter som

mennesker foretager sig, altså med til at forme og definere hvem de er og ønsker at være.

Igennem menneskers deltagelse i aktivitet, udvikler de en identitet som MoHO definerer som

aktivitetsidentitet (ibid. s.122-130); ”…en sammensat følelse af hvem man er og ønsker at

være som aktivitetsvæsen, en følelse der er skabt af ens aktivitetsdeltagelse gennem livet.

Ens vilje, vanedannelse og erfaring som en levet krop samles til en aktivitetsidentitet” (ibid.

s.128).

4.2.1 Vilje

Menneskets vilje består af; følelse af handleevne, værdier og interesser og defineres ifølge

MoHO som; ”…et mønster af tanker og følelser om en selv som aktør i sin verden, et

mønster som viser sig, efterhånden som man foregriber, vælger, oplever og fortolker det,

man foretager sig” (Kielhofner 2006, s. 46). Vilje har altså betydning for, hvordan

mennesket ser verdenen, og på den måde styrer viljen menneskets aktivitetsvalg og skaber

mening i livet gennem aktivitet. (ibid. s. 46-62)

En følelse af handleevne vedrører menneskers personlige oplevelse af at være kompetent og

have evner og effektivitet, i forhold til at udføre aktivitet. Det vil sige en følelse af både at

kunne vurdere egne evner, samt være i stand til at bruge dem til at opnå og foretage sig det

man gerne vil og har lyst til. Dette har betydning for hvordan aktiviteter vælges. Hvis

mennesker har en god følelse af handleevne, vil de føle sig dygtige og effektive, opsøge

muligheder, bruge tilbagemelding fra andre til at korrigere deres præstationer og være

udholdende for at opnå deres mål. Modsat vil mennesker der ikke føler tilsvarende, vige

tilbage fra muligheder, undgå tilbagemelding, og have svært ved at være udholdende. Det

vil altså sige, at følelsen af handleevne påvirker motivationen for at foretage sig noget. (ibid.

s. 46-62)

Side 12 af 49


Værdier omhandler hvad mennesker finder vigtigt og meningsfuldt at foretage sig, og de

fungerer som et sammenhængende sæt overbevisninger, der handles i overensstemmelse

med. Værdier formes og skabes gennem samværet med andre mennesker og den

omgivende kultur, og mennesker har en tendens til at foretage sig aktiviteter, i

overensstemmelse med deres personlige værdier. Mennesket føler sig forpligtet til at følge

sine værdier, hvilket giver en følelse af sikkerhed, tilhørsforhold og formål med livet. Der

kan ikke handles imod værdier, uden der opstår følelser af skam, skyld, nederlag eller

utilstrækkelighed. (ibid. s. 46-62)

Interesser handler om hvad mennesker oplever nydelse og tilfredsstillelse ved at foretage

sig. Efterhånden som mennesker får erfaring gennem de aktiviteter de foretager sig,

udvikler de en særlig interesse for aktiviteter som de tidligere har oplevet som spændende,

sjove og udfordrende. Disse erfaringer gør det altså nemmere at vælge hvad man skal

foretage sig. Hvis det ikke er muligt for mennesker at deltage i aktiviteter de tidligere har

nydt på grund af begrænsninger, kan fremtiden for dem synes at være en kedelig og

uønsket tilværelse, uden den nydelse og tilfredsstillelse der var i fortiden. De vil derfor skulle

finde nye interesser, der kan give livet mening. (ibid. s. 46-62)

4.2.2 Vanedannelse

Menneskets vanedannelse består af vaner og internaliserede roller og defineres ifølge MoHO

som; ”…en internaliseret parathed til at udvise ensartede adfærdsmønstre, styret af vores

vaner og roller og tilpasset til vores rutinemæssige, fysiske og sociale karakteristika”

(Kielhofner 2006, s. 67).

Vaner dannes ved at gøre de samme velkendte ting hver dag, i et bestemt tidsrum, i nogle

bestemte omgivelser og med nogle bestemte mennesker. Vaner skaber således rutiner og

strukturer i hverdagen og giver følelse af stabilitet og tryghed. (ibid. s. 67-82)

Internaliserede roller handler om når mennesker påtager sig en identitet, en bestemt måde

at tænke på og nogle bestemte handlinger der tilhører en bestemt rolle. Roller kan både

være defineret af samfundet og dets regler og normer, og af menneskets personlige

fortolkning af rollen. Vores rolleidentitet skabes når andre anerkender og reagerer på os som

besiddende en bestemt status, og vi har herefter tilbøjelighed til at handle herefter.

Mennesker kan have flere former for internaliserede roller, fx arbejder og forsørger. Mistes

en betydningsfuld rolle i form af at man bliver udelukket fra den, eller nødsaget til at træde

Side 13 af 49


ind i en uønsket rolle, kan det føre til tab af identitet, formål og struktur i hverdagslivet,

hvilket kan føre til fx depression og selvmord. (ibid. s. 67-82)

4.3 Sammenfatning af aktivitetsidentitet

Menneskers aktivitetsidentitet skabes af deres aktivitetsdeltagelse gennem livet. Det er

derfor menneskers samlede erfaringer af, at være i stand til at foretage sig noget, de

aktiviteter der opleves som meningsfulde og spændende, fornemmelse af livets velkendte

rutiner og måder at udføre tingene på, og opfattelsen af hvem man er som defineret af ens

roller, der former og skaber følelsen af aktivitetsidentitet. ”Aktivitetsidentiteten afspejler

således opsamlende livserfaringer, der ordnes til en forståelse af hvem, man har været, og

en fornemmelse af den ønskelige og mulige retning for ens fremtid.” (Kielhofner 2006,

s.128). Det betyder altså at aktivitetsidentitet er sammensat af alle de erfaringer man har

gjort sig gennem livet som et aktivt menneske, således at disse erfaringer både får en

betydning for hvem man har været, hvem man er og hvem man ønsker at være i fremtiden.

Side 14 af 49

Bachelorprojekt Metode

5. Metode

Vi vil i dette afsnit beskrive og begrunde vores valg af metode. Først redegøres for

litteratursøgning, dernæst valg af videnskabsteoretisk tilgang, fremgangsmåde i forbindelse

med indsamling af empiri samt etiske overvejelser.

5.1 Litteratursøgning

I det følgende beskrives vores systematiske søgning, samt kædesøgning. På udvalgte

videnskabelige artikler foretages kritisk litteraturgennemgang, dog vedlægges i bilag kun et

eksempel herpå, resten fremstilles som et resumé.

5.1.1 Systematisk søgning

På baggrund af vores interesse og forhåndsviden for det udvalgte emne, har vi til vores

systematiske søgning udarbejdet en søgeguide (Bilag 3). Denne er udarbejdet for at

systematisere, målrette, afgrænse og begrunde vores søgning, på de valgte databaser og

informationskilder, i forhold til vores emne. Vi har i søgningen anvendt følgende søgeord;

asyl og aktivitet. Gennem den systematiske søgning på relevante databaser, har vi fundet

en del videnskabelige artikler, omhandlende asylansøgere og flygtninge. Flere af dem har et

andet fokus, end det vi ønsker at beskæftige os med, men vi har dog udvalgt fire artikler,

der er relevante for vores fokus. Efterfølgende er der foretaget kritisk litteraturgennemgang

herpå (Bilag 4 & 5).

På bibliotek.dk, herunder Aalborg Hovedbibliotek og University College Nordjylland bibliotek,

har vi desuden søgt efter relevant litteratur. Dog er størstedelen af litteraturen vi har fundet

ikke brugbart for os, da det er forældet blandt andet i forhold til lovgivning og

asylprocedure.

For at inddrage yderligere relevant litteratur, og afdække de områder hvor vi ikke har fundet

vores litteratur samt databaser fyldestgørende, har vi foretaget en systematisk søgning på

internettet. Her har vi fundet både opdateret og brugbart materiale indenfor vores emne.

5.1.2 Kædesøgning

Ved at foretage en kædesøgning i referencelister, fra de artikler vi har udvalgt i forbindelse

med den systematiske søgning, har vi yderligere fundet en videnskabelig artikel, der er

relevant for vores fokus. Denne er der ligeledes foretaget kritisk litteraturgennemgang på

(Bilag 5).

Ud fra en kædesøgning har vi desuden lokaliseret og haft kontakt til en Australsk

ergoterapeut, Gail Elizabeth Whiteford, som blandt andet er forfatter til to af vores

videnskabelige artikler. Derudover har vi ved hjælp af en artikel fra Berlinske Tidende,

Side 15 af 49


lokaliseret og har haft kontakt med en svensk psykolog, Kjersten Almqvist, der gennem 20

år har undersøgt asylansøgere og deres opholdstid på asylcentre i Sverige.

5.2 Videnskabsteoretisk tilgang

Vi vil i det følgende gøre rede for vores videnskabsteoretiske tilgang. Da vi gennem vores

problemformulering ønsker at danne os en forståelse af asylansøgeres oplevelse af hvorfor

arbejde er vigtigt, vælger vi at tage udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn.

Herigennem vægtes mennesket som et subjekt med tanker og følelser, relateret til den

verden som det er en del af (Birkler 2005, s. 93-94).

Idet vi tager udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn, vælger vi at bygge vores

projekt på en fænomenologisk- og hermeneutisk tilgang. Vi vil derfor forholde os deskriptivt

og fortolkende, i forhold til vores empiri.

5.2.1 Fænomenologisk tilgang

Ifølge Edmund Husserl en tysk filosof, som i dag anses som fænomenologiens grundlægger,

handler fænomenologien om; ”…at undersøge den umiddelbart levende verden. En

livsverden, vi alle udlever og erfarer, men som er særegen for hver enkelt af os. Det er

denne livsverden, som fænomenologien beskæftiger sig med.” (Birkler 2005, s.105). Det vil

altså sige at fænomenologien handler om at beskrive, hvorledes det enkelte menneske

oplever sin livsverden. At beskrive det der kommer til syne i menneskets bevidsthed, sådan

som det forekommer at være for det enkelte menneske, men ikke nødvendigvis sådan som

det er i virkeligheden. (ibid. s. 103-110)

Vi ønsker gennem vores undersøgelse at danne os en forståelse for asylansøgernes

subjektive mening om hvorfor arbejde er vigtigt, således at det gennem interviews er

asylansøgernes egne oplevelser af vigtigheden af arbejde, der kommer til udtryk. I vores

analyse vælger vi desuden at udlede kategorier og underkategorier ud fra empirien, for

derved bedst muligt at kunne beskrive vigtigheden af arbejde, ud fra asylansøgernes

perspektiv.

5.2.2 Hermeneutisk tilgang

Hermeneutikken søger gennem fortolkning, at finde frem til en dybere mening og forståelse

af et givent fænomen. Ifølge Jacob Birkler, cand. Mag. i filosofi og psykologi ved Århus

universitet, betyder hermeneutik; ”…fortolkningskunst eller læren om forståelse […] den

hermeneutiske pointe er således den, at vi til enhver tid vil fortolke den verden, vi er en del

af” (Birkler 2005, s.95). Det vil altså sige at forforståelse er et centralt begreb indenfor

hermeneutikken, og at denne kan anvendes til at forstå og fortolke og dermed nå frem til en

Side 16 af 49


dybere mening. Fortolkning er en proces, og denne kan illustreres ved en hermeneutisk

cirkel, der bygger på princippet om at mening kun kan forstås ud fra den sammenhæng den

indgår i. Det vil sige en vekselvirkning mellem del og helhed, er en betingelse for den

menneskelige forståelsesproces. (ibid. s. 95-103)

Vi vil inden udførelsen af interviews med asylansøgerne have en forforståelse, idet vi på

forhånd vælger at udarbejde spørgsmål i form af en interviewguide, ud fra ergoterapeutisk

teori. I interviewsituationen, samt analysen af empiri, vil der desuden foregå en

fortolkningsproces, hvilket kan føre til en forandring af vores oprindelige forståelse. Først når

vi når frem til en fornuftig mening i asylansøgernes udtalelser, stopper denne proces.

(Kruuse 2007, s. 217-219)

5.2.3 Kvalitativ metode

Vi vælger at anvende den kvalitative metode, som ifølge cand. Psych. Emil Kruuse kan

defineres som; ”I kvalitative undersøgelser prøver man at få helhedsbilleder, der primært

fortolkes ud fra forsøgspersonernes forestillingsverden” (Kruuse 2007, s.34). Den kvalitative

metode bygger således på menneskets hverdagsliv og erfaring, som en del af den kontekst

det indgår i (Borg 2007 s. 773). Ved hjælp af den kvalitative metode, kan vi derfor forsøge

at danne os en dybere forståelse for, asylansøgerens egen opfattelse af hvorfor arbejde er

vigtigt og hvilken betydning de tillægger det, i den kontekst de befinder sig i.

5.3 Indsamling af empiri

I det følgende redegøres for de fremgangsmåder vi anvender, ved opbygning og

gennemførelse af forundersøgelsen samt den egentlige undersøgelse.

Vi vælger at benytte det kvalitative forskningsinterview, for at indhente beskrivelser af

asylansøgernes livsverden og fortolke på disse, for derved at kunne opnå en forståelse af

hvorfor arbejde er vigtigt (Kruuse 2007, s. 24).

Da vi på forhånd har en række spørgsmål vi ønsker besvaret, men samtidig gerne vil have

mulighed for at stille uddybende og uforberedte spørgsmål, vælger vi at benytte et

semistruktureret interview. For at sikre at relevante områder bliver belyst, og dermed en

besvarelse af vores problemformulering, vælger vi altså at forberede en række spørgsmål, i

form af en interviewguide (Bilag 6).

5.3.2 Udarbejdelse af interviewguide

Vores interviewguide er delt op i følgende tre afsnit; introduktion, spørgsmål om aktivitet og

arbejde, samt opsamling.

Side 17 af 49


Introduktion

Vi anvender et semistruktureret interview, hvor intervieweren tager sig retten til at spørge,

og hvor der i denne forbindelse kan opstå et asymmetrisk forhold mellem interviewer og

informant. Derfor lægger vi indledende i interviewguiden vægt på at skabe tryghed og tillid

mellem interviewer og informant, ved blandt andet at informere om os selv og vores projekt,

samt lade informanten fortælle om sig selv. (Kruuse 2007, s. 139)

Spørgsmål om aktivitet og arbejde

Dette afsnit af interviewguiden består af åbne overordnede spørgsmål samt specifikke

underspørgsmål. Første del af afsnittet indeholder spørgsmål om aktivitet og hverdag, og er

især inspireret af MoHOs undersøgelsesredskab The Occupational Performance History

Interview 2. udgave (OPHI-II). Anden del af afsnittet består af spørgsmål om arbejde og er

inspireret af MoHO.

Opsamling

For at sikre at vi vil forstår informantens udsagn korrekt, samt personen får sagt alt det der

ønskes, afsluttes interviewguiden med en opsamling af hvad vi har fået ud af interviewet, og

informanten gives mulighed for at tilføje yderligere (Kruuse 2007, s.149).

5.3.3 Udvælgelse af informanter

Størstedelen af asylansøgere i Danmark er bosat eller tilknyttet et Dansk Røde Kors

asylcenter, derfor vælger vi at udføre vores forundersøgelse samt egentlige undersøgelse

her. Desuden afgrænser vi dette valg af asylcenter til et bestemt opholdscenter, da dette

center kan tilbyde os den største variation af informanter og dermed kan vi bedst besvare

vores problemformulering.

Ved indledende kontakt med stedfortræderen fra det udvalgte asylcenter, blev vi gjort

opmærksom på, at det kunne blive problematisk for os, at finde informanter til vores

undersøgelse. Dette på grund af at asylansøgerne i forbindelse med megen medieomtale er i

søgelyset, og der er stor rift om deres udtalelser. Stedfortræderen vejledte os derfor til, at

besøge asylcenteret hurtigst muligt og vise vores ansigter. Desuden rådede hun os til at

være forberedte til at foretage eventuelle interviews, hvis nogen skulle være interesseret. På

baggrund heraf opstillede vi ingen kriterier for de asylansøgere vi ønskede skulle deltage i

vores undersøgelse, og vi interviewede derfor alle der var interesserede.

For bedst muligt at kunne besvare problemformuleringen; hvorfor er arbejde vigtigt for

voksne asylansøgere i Danmark, har vi efter alle interviews er foretaget, valgt at vores

Side 18 af 49


undersøgelse skal bygge på de asylansøgere der tidligere har varetaget et arbejde, og er

mellem 33 og 64 år. Yderligere vælger vi at bygge undersøgelsen på interviews fra både

forundersøgelsen samt den egentlige undersøgelse.

5.3.4 Interview situation

For at skabe tryghed hos informanterne og derved få mere åbne og sandfærdige svar, har vi

på forhånd aftalt at informanterne selv skal vælge stedet for interviewet. (Kruuse 2007, s.

159-160) I interviewsituationen placeres intervieweren således, at denne kan have

øjenkontakt med informanten, og suppleanterne placeres mere i baggrunden, så de stadig

kan byde ind.

For at få det mest virkelige billede af informanterne, samt bedst mulig forståelse af det

bagefter transskriberede materiale til senere diskussion, vælger vi alle at være tilstede ved

interviewene. Dog er der på forhånd udvalgt en interviewer, og to andre vil fungere som

suppleanter.

For at opnå den mest nøjagtige gengivelse optages alle interviewene på diktafon, hvilket

desuden giver os mulighed for, at rette vores fulde opmærksomhed mod informanten. (ibid.

s.163-164)

Nedenstående skema er udarbejdet for at danne et overblik over interviewsituationerne.

Sted for interviewet

Tilstedeværende ved interviewet

Sprog Tolk

Informant 1 Centerets bibliotek Informant, interviewer, suppleanter og tolk

Modersmål Medarbejder på centeret

Informant 2 Centerets bibliotek Informant, interviewer, suppleanter og tolk

Modersmål Medarbejder på centeret

Informant 3 Eget hjem Informant, interviewer og suppleanter

Engelsk Ingen

Informant 4 Eget hjem Informant, interviewer, suppleanter, to sønner, en datter og ægtefællen

Dansk og modersmål

Søn

Informant 5 Undervisningslokale på centerets voksenskole

Informant, interviewer og suppleanter

Dansk Ingen

Tabel 2 - Interviewsituation

Side 19 af 49


5.3.5 Transskription af empiri

For at gøre vores interviewmateriale håndterbart, transskriberes samtlige interviews i

talesprog og i deres fulde længde. Vi undlader at transskribere alt hvad der bliver sagt på et

andet sprog end dansk og engelsk. Da vi transskriberer individuelt udarbejder vi regler for

hvordan transskriptionerne skal laves (Kruuse 2007, s. 164). Se regler for transskribering i

bilag (Bilag 7). For at sikre en korrekt og fuldstændig transskription af interviewene, lytter

to gruppemedlemmer hver især til de optagne interviews samtidig med de skriver og

gennemlæser transskriptionerne.

5.4 Etiske overvejelser

Inden vi foretog vores undersøgelse, har vi gjort os nogle overvejelser, da man i alle

undersøgelser der involverer mennesker, skal overholde nogle etiske principper (Kruuse

2007, s. 342). I det følgende beskrives vores etiske overvejelser.

5.4.1 Interviewguide

For at skabe tillid og tryghed mellem informant og interviewer, vælger vi i forbindelse med

udarbejdelse af interviewguiden at starte med følgende åbningsspørgsmål; har du lyst til at

fortælle om dig selv. Vi er klar over at vores informanter kan have en baggrund med

traumatiske oplevelser, og det kan derfor have en væsentlig følelsesmæssig indvirkning på

dem at besvare spørgsmålet.

5.4.2 Interview

Vi vil under interviewet være opmærksomme på, at tale til informanten som ligeværdig, med

respekt for hvem personen er, samt dennes meninger og udsagn. Respekt og tillid mellem

interviewer og informant, er en forudsætning for at sikre en positiv oplevelse. Derfor vil vi,

inden interviewet starter, bruge tid på at etablere en god kontakt, og informere om hvem vi

er, hvad projektet handler om og hvor længe interviewet kan forventes at vare. (Kruuse

2007, s. 338)

5.4.3 Samtykkeerklæring

I forbindelse med vores interviews udarbejdes en samtykkeerklæring, med tilladelse til at

optage interviewet på diktafon. Gennem vores samtykkeerklæring informerer vi yderligere

om formålet med vores projekt, og lægger vægt på at deltagelsen er frivillig, at informanten

til hver en tid kan trække sig fra undersøgelsen, samt optagelsen vil blive slettet efter brug.

Desuden informeres der om, at vi vil anvende udtalelser og oplysninger til brug i vores

Side 20 af 49


projekt, og at informanten vil blive anonymiseret. Da vi ikke kan være sikre på at alle vores

informanter kan læse eller forstå dansk, oversættes samtykkeerklæringen til engelsk.

Formålet med samtykkeerklæringen er altså at sikre informanten at den indsamlede empiri

bliver behandlet med respekt og fortrolighed. Derudover vil samtykkeerklæringen være med

til at sikre, at vi kan anvende den indsamlede empiri i vores undersøgelse. (Bilag 8) (Kruuse

2007, s. 338-341)

5.4.4 Transskriptioner

Da vi vil sikre asylansøgerne mest mulig anonymitet, vælger vi ikke at vedlægge

transskriptioner. Dette på grund af asylansøgernes situation; de er en udsat gruppe, som

har brug for at være beskyttet.

Side 21 af 49

Bachelorprojekt Præsentation

6. Præsentation

Vi vil i dette afsnit præsentere henholdsvis stedet hvor vores informanter er bosat eller

tilknyttet, de enkelte informanter samt tolkene der er anvendt, for at give et større overblik.

6.1 Asylcenter

Asylcenteret er et opholdscenter drevet af Dansk Røde Kors hvor der bor, eller er tilknyttet,

beboere med flere forskellige nationaliteter fx fra Libyen, Kurdistan, Kosovo, Bosnien og

Libanon. I dagtimerne er der tilknyttet personale, som blandt andet består af en centerleder,

stedfortræder, netværksmedarbejdere, voksenpædagoger, lærere og sygeplejersker.

Opholdscentret huser 150 beboere, der er fordelt på to lokaliteter, derudover er der

tilknyttet en række beboere som er privat indkvarteret (Rosado 2008c). På den del af

opholdscenteret vi har besøgt, er der en legestue, skole for både børn og voksne, fritidsklub,

café, kreativt fritidsværksted, bibliotek, vaskeri, legeplads, grønne områder og en

sundhedsklinik. Beboerne har forskellige hverdagsopgaver, hvor de blandt andet har ansvar

for vaskeriet, fritidsklubben og de grønne områder. Derudover skal de passe deres egen

bolig, handle ind, lave mad, gøre rent og så videre. Alle beboere på centeret har mulighed

for at gå i skole, samt komme i praktik udenfor centeret i 3 måneder og på centeret op til

flere år uden løn. Desuden har beboerne mulighed for at benytte de faciliteter der er i

nærmiljøet, som fodboldklubber og biblioteker, de skal dog selv betale hvis der er krav

herom.

6.2 Informanter

Alder og køn Oprindelsesland Ophold i Danmark

Informant 1 46-årig kvinde Bosnien 1 ½ år

Informant 2 40-årig mand Kosovo 6 ½ år

Informant 3 64-årig mand Libanon 8 år

Informant 4 43-årig mand Libyen 3 år

Informant 5 33-årig mand Kurdistan 2 ½ år

Tabel 3 – Præsentation af informanter. Se yderligere i bilag (Bilag 9)

6.3 Tolk

Tolken der er anvendt i interviewene med informant 1 og 2, er flygtning fra Bosnien. Hun

kom til Danmark i 1995 og taler flydende bosnisk, serbokroatisk, engelsk og dansk. Hun er

dansk statsborger, og har arbejdet som voksenpædagog på asylcenteret i 7 år.

Side 22 af 49

Bachelorprojekt Præsentation

Tolken vi har anvendt i interviewet med informant 4, er søn af informanten og asylansøger

fra Libyen. Han kom til Danmark for 3 år siden og går i dansk skole.

Side 23 af 49

Bachelorprojekt Planlægning af analyse

7. Planlægning af analyse

Vi vil i dette afsnit beskrive den analysemetode der anvendes i bearbejdningen af empirien,

og hvordan vi vil komme frem til et resultat af undersøgelsen. For at skabe overblik over

analyseprocessen har vi fremstillet en figur, som illustrerer vores fremgangsmåde.

Figur 1 - Analyseproces

Side 24 af 49

Bachelorprojekt Planlægning af analyse

Vi ønsker at opnå en helhedsopfattelse af vores informanters udsagn, og vil derfor starte

med individuelt, at læse hvert transskriberet interview grundigt igennem. Efter grundig

gennemlæsning laver vi en åben kodning, ved at identificere de begreber der omtales og

give dem en passende overskrift. Da vi ikke ønsker at påvirke hinandens umiddelbare

meninger om det transskriberede materiale, vil denne proces ligeledes ske individuelt.

Vi vil herefter, på tværs af vores individuelle fund, inddele de begreber fra den åbne kodning

der går igen og er mest centrale for besvarelsen af vores problemformulering, under mere

abstrakte begreber, der kaldes kategorier og underkategorier. Denne proces vil fortsætte

indtil det indsamlede empiri er indplaceret. (Kruuse 2007, s.66-68)

Vi vil i analysen præsentere vores empiri i form af citater, for bedst muligt at kunne gengive

det sagte i dets oprindelige form. Idet vi yderligere ønsker en bredere forståelsesramme end

informanternes udsagn, vil vi lave en fortolkning på disse, der går længere ud, end det

informanten selv siger, dog uden nogen form for teoretisk tolkning. (ibid. s. 221)

Igennem analyseprocessen sigter vi i sidste ende mod at opnå en dybere forståelse af

empirien, og vil derfor med udgangspunkt i vores kategorier og underkategorier foretage en

teoretisk fortolkning på informanternes udsagn, ved hjælp af MoHOs teori om

aktivitetsidentitet (ibid. s. 44). Vi vil i de teoretiske tolkninger fremhæve de begreber vi

finder vigtige med understregninger.

Side 25 af 49

Bachelorprojekt Analyse og teoretisk fortolkning

8. Analyse og teoretisk fortolkning

Vi vil i dette afsnit analysere og fortolke på vores indsamlede empiri. For at skabe et overblik

har vi fremstillet en tabel, der illustrerer vores opdeling af kategorier samt underkategorier;

Kategorier Underkategorier Samfund

- Give tilbage til det danske samfund - Begå sig i det danske samfund - Ikke kun tage fra det danske samfund

Sociale relationer - Arbejdsrelationer - Familierelationer - Andre relationer

Nuværende situation - Ventetid - Passivitet - Håb og drømme

Tabel 4 – Kategorier og underkategorier

8.1 Analyse af Samfund

Generelt giver asylansøgerne udtryk for, at de forbinder vigtigheden af arbejde med nogle

samfundsmæssige faktorer, der gennemgås nedenfor.

Give tilbage til det det danske samfund

Flere asylansøgere fortæller, at det er svært for dem at modtage penge fra

Udlændingestyrelsen, og det er vigtigt at arbejde, så de herved kan give tilbage til det

danske samfund. I denne forbindelse udtaler informant 1 via tolk;

”At hun arbejder med fast arbejde og så hun kan tjene penge, fordi for hende er det meget svært at hun får penge fra herfra, faktisk fra Udlændingestyrelsen, for det er dem der gir dem lommepenge. Hun har det svært med det, hun vil tjene penge og give nogen til den danske samfund”

Asylansøgeren befinder sig i en svær situation, idet hun er nødsaget til at modtage penge fra

det danske samfund. Hun befinder sig derfor i en situation, hun ikke selv har ønsket, og som

følge heraf er det vigtigt for hende, at bryde ud af situationen ved at få et arbejde, og

herved give tilbage til samfundet.

Begå sig i det danske samfund

Flere asylansøgere udtrykker at arbejde er vigtigt, da de herigennem kommer ud blandt det

danske folk, og lærer at begå sig i det danske samfund. Informant 5 fortæller;

”Men jeg har fundet ud af at arbejde med danskerne og blande med, blande sig med dem, og lære dansk og lære systemet med danske folk […] men jeg lever rigtig god, jeg tror jeg lever rigtig god, fordi jeg kender mange danske mennesker og arbejder med dem, og jeg kender deres tænker. Det er rigtig god, jeg tror det er

Side 26 af 49


rigtig god. […] Dansk læren siger du er bedst i klassen, jeg siger fordi jeg arbejder med danskerne og jeg blander mig med danskerne”

Gennem sit frivillige arbejde og kollegaer, lærer asylansøgeren det danske sprog og folk at

kende. Han får herved et indblik i den danske kultur, og en større forståelse for hvordan

danskerne tænker. Idet han får kendskab til det danske samfund, vil han automatisk blive

mere en del af det, og kan derved integrere sig. Endvidere udtaler asylansøgeren;

”…hvis man bare kan gå på arbejde og tjene penge, kan leve bedre. Og hvis man taler god dansk, kan blande sig med danskerne, blande sig mere med danskerne, og da jeg gerne kigge på fjernsyn og høre nyhederne, men hvis jeg kan ikke forstå, jeg kan ikke vide hvad gør i, i hele verden.”

Ved at kunne tale godt dansk har asylansøgeren større mulighed for at begå sig i det danske

samfund, og forstå samt tage del i hvad der sker omkring ham og rundt om i verden.

Ikke kun tage fra det danske samfund

Flere asylansøgere giver udtryk for, at det er svært for dem at modtage penge fra det

danske samfund. Derfor er det vigtigt at komme ud at arbejde og tjene sine egne penge. I

denne forbindelse udtaler informant 3; ”If I don´t work, how I will live? I will be waiting ved

kommune to give me like poor man – please help me. No I don´t belive this. I don´t gå

arbejdsløs […] I come to work, to feeling I am tired, I go take my salary and be tired”

Asylansøgeren vil ikke være arbejdsløs og modtage penge fra kommunen. Han befinder sig

derfor i en situation der er meget modstridende i forhold til hans overbevisning. Han kom

netop til Danmark for at arbejde, og for ham er det tilsyneladende vigtigt at kunne gøre sig

fortjent til, og føle at han har ydet en reel indsats for sin løn.

8.1.1 Teoretisk tolkning af samfund

Som beskrevet ovenfor oplever asylansøgerne arbejde som vigtigt, og udtrykker hertil nogle

samfundsmæssige faktorer, som vi ifølge MoHOs begreb aktivitetsidentitet, tolker som

havende sammenhæng med; vaner, roller og værdier.

Asylansøgerne giver generelt udtryk for, at de befinder sig i en uønsket situation de ikke

selv har valgt, idet de opholder sig på asylcenter og i denne forbindelse ikke har mulighed

for at arbejde, og er nødsaget til at modtage økonomisk støtte fra det danske samfund.

Situationen er særlig svær for asylansøgerne, fordi de påtvinges en rolle som arbejdsløs, de

ikke tidligere har skullet identificere sig med. En rolle som betyder at asylansøgerne ikke

Side 27 af 49


længere yder til samfundet, men pludselig i modsætning hertil, føler at de befinder sig i en

mere passiv modtagerrolle. Ifølge MoHO kan roller i forvejen være defineret af samfundets

regler og normer, men yderligere er det af betydning, hvordan asylansøgerne selv opfatter

og tolker rollen. Ud fra en asylansøgers udsagn fremstår det tydeligt, at hans opfattelse af

rollen som arbejdsløs og passiv modtager, er påtvunget og uønsket og at den er voldsomt

modstridende i forhold til hans personlige værdier og overbevisninger.

Værdier handler ifølge MoHO om, hvad der opleves som vigtigt og meningsfuldt, og de

fungerer som et sammenhængende sæt overbevisninger, der handles i overensstemmelse

med. Når der, som i asylansøgernes tilfælde, netop handles imod disse værdier, vil der opstå

følelser som skam, skyld og nederlag. Asylansøgerne oplever arbejde som vigtigt og

meningsfuldt, derfor er de påtvungne roller som arbejdsløs i direkte modstrid med deres

personlige værdier, hvilket derfor kan gøre det svært for dem at finde mening i tilværelsen.

Asylansøgerne har alle været vant til at arbejde inden de kom til Danmark, og derfor tolker

vi ifølge MoHO at arbejde har givet dem indhold, struktur og rutiner i deres hverdag. Det

betyder at de har haft noget at stå op til hver dag, og at arbejde både har været, og stadig

er en stor del af deres aktivitetsidentitet. Eftersom asylansøgerne er frataget muligheden for

at arbejde, mens de venter på afgørelse i asylsagen, står de pludselig i en ny og ukendt

situation, hvor de ikke længere kan gøre hvad de tidligere har været vant til. Det skaber

ustabilitet og frustration, og har på flere måder en væsentlig indvirkning på deres liv, som

ifølge MoHO kan føre til depression og selvmord. En asylansøger giver udtryk for, at flere

ting i hverdagen udover arbejde, er anderledes når man kommer til at andet land som

asylansøger, det er fx et andet sprog der tales, og et andet folkefærd at forholde sig til.

Asylansøgeren mener, at hvis man som asylansøger kommer ud at arbejde blandt det

danske folk, automatisk vil få en bedre forståelse af hele det danske samfund, og derved få

et bedre liv i Danmark, mens der ventes på afgørelse i sagen om asyl. Vi tolker ifølge MoHO,

at det hænger sammen med at de gennem arbejde kan få indhold og mening i deres liv, de

vil få struktur i hverdagen og komme ud og blive en del af samfundet. Derudover vil de ikke

længere befinde sig i rollen som arbejdsløs, men vil derimod yde tilbage til det danske

samfund, hvilket ifølge asylansøgerne er af stor betydning. Ved at yde tilbage vil

asylansøgerne altså få en mere positiv opfattelse af sig selv og deres hverdag, hvilket

betyder at de kan få et bedre selvværd, samt kan fastholde deres aktivitetsidentitet. Ifølge

MoHO handler aktivitetsidentitet netop om, at mennesker gennem aktivitet former og

definerer hvem de er og ønsker at være i fremtiden. Derfor tolker vi at det er vigtigt for

Side 28 af 49


asylansøgerne at yde tilbage til samfundet, og at de herigennem kan acceptere sig selv som

mennesker og finder ro indeni dem selv.

8.2 Sociale relationer

Alle asylansøgere giver udtryk for at de forbinder vigtigheden af arbejde med nogle sociale

relationer, der vil blive gennemgået nedenfor.

Arbejdsrelationer

Flere af asylansøgerne udtrykker at arbejde er vigtigt, og at de herigennem har mulighed for

at omgås og tale med andre mennesker, i form af arbejdsrelationer. Hertil udtaler informant

5;

”Det er vigtigt, vi har snakket om hvis man går ud og arbejder med de andre snakker med dem, tænker ikke på sig selv og bliver ikke psykisk syg […] fordi man har brug for de andre, man har brug for at gå med de andre […] Jeg vil blande mig med de danskerne og jeg vil leve bedre”

Ved at arbejde sammen med andre mennesker, kan asylansøgeren få afstand fra tanker om

sin livssituation, og se mere positivt på sin tilværelse. Han vil altså gennem arbejde samt

arbejdsrelationer kunne leve et bedre liv. Han fortæller desuden;

”… Mine kollegaer ældre mennesker, de er pensionister og arbejder frivilligt med Kirkens Korshær. Jeg er den ungeste menneske med dem, og jeg er meget glad med ham, med dem, og jeg tror de er meget glade med mig, fordi vi snakker altid, vi snakker om altid, øhh alle ting”

Det betyder meget for ham at have gode kollegaer han kan tale med, og samtidig er det af

betydning, at kollegaerne ligeledes kan lide ham. Det kan formegentlig give ham en følelse

af værdighed og anerkendelse.

Familie relationer

Generelt giver asylansøgerne udtryk for, at arbejde har en væsentlig betydning for at kunne

tage sig af familien. Hertil fortæller informant 2 via tolk; ”For ham er det meget vigtigt at

han har en fast arbejde, så han går på arbejde og hans familie har (…) han vil forsørge sin

familie, og de er alle sammen raske, og de kan bare sove”

Side 29 af 49


Ved at have et fast arbejde kan asylansøgeren forsørge sin familie. Han er ”manden i huset”,

og føler tilsyneladende pligt og ansvar, i forhold til at tage sig af sin familie og sørge for at

de har det godt. Desuden udtrykker informant 4 et lignende synspunkt;

”Lang dag ikke problemer, i Libyen lidt penge ikke mere penge. Vi har 5 børn, også skolen, os vi øhh skolen betaler os det øhh hospital betaler og det øhh bil og det øhh hus, meget meget betaler […] For mig arbejde, arbejde fra kl. 7 til kl. 11-12 i nat, det er ikke problem, hver dag”

Asylansøgeren har en stor familie at tage sig af, med mange økonomiske forpligtigelser. Det

er derfor vigtigt at arbejde og han er villig til at arbejde mange timer dagligt, for at kunne

leve op til sine forpligtigelser knyttet til familielivet.

Andre relationer

Asylansøgerne udtrykker at arbejde på forskellige måder har betydning i forhold til andre

relationer i deres omgivelser. Hertil fortæller informant 1 via tolk;

”Hun kommer her hver dag i aktivitetshus, og hun syer gardiner og reparerer nogen tøj, og hun har lavet også nogen uniform til skolen, fx nogen til teater, nogen folkedragter, masse ting hun har lavet, og så kjoler til børn […] de har lavet en teaterstykke, som hun har lavet kjoler og (…) der er mange ting hun har (…)” ”Ja så du er glad for at kunne gøre noget for andre?” ”Ja, alle mennesker kan godt lide hende her”

Asylansøgeren syer forskellige ting til andre mennesker i aktivitetshuset på centeret, og det

er netop vigtigt for hende, at kunne yde og gøre noget for andre. I form af feedback giver

det hende tilsyneladende en form for anerkendelse, og kan dermed give hende en følelse af

at være dygtig. Informant 5 udtrykker en anden synsvinkel; ”…der er rig ting at jeg får en

uddannelse eller et rigtig god arbejde, og jeg går til min hjemland og siger til mine venner

[…] siger jeg har uddannet, og jeg fik en høj uddannelse i Danmark”

Det opleves altså som vigtigt og betydningsfuldt at kunne sige til andre, at han har en god

uddannelse eller godt arbejde. Herved kan han sandsynligvis opnå en bestemt position, i

forhold til fx sine venner.

Side 30 af 49


8.2.1 Teoretisk tolkning af sociale relationer

Som beskrevet ovenfor oplever asylansøgerne arbejde som vigtigt, og udtrykker i

forbindelse hertil nogle sociale relationer, vi ifølge MoHOs begreb aktivitetsidentitet tolker

som værende forbundet med roller, værdier og følelse af handleevne.

Asylansøgerne giver generelt udtryk for, at arbejde på flere måder bidrager til det sociale liv,

og at dét er en væsentlig del af at kunne føle sig noget værd og leve et godt liv.

En social relation af særlig betydning for asylansøgerne er deres familier, og i og med det for

dem opleves som vigtigt at kunne tage sig af familien og sørge for at de har det godt, tolker

vi på baggrund af MoHO at de opfatter og identificerer sig selv med rollen som forsørger.

Ifølge MoHO tilhører der en bestemt tankegang, og nogle bestemte handlinger til den

enkelte rolle, som mennesker påtager sig når de identificerer sig med den. Det vil altså sige,

at der kan knyttes et særligt ansvar til rollen som forsøger, og ligeledes kan der være

særlige forventninger fra omgivelserne knyttet til rollen. På baggrund heraf, tolker vi derfor

at der i asylansøgernes tilfælde, kan være tale om forventninger fra familien knyttet til rollen

som forsørger, hvilket kan betyde at de oplever et bestemt ansvar samt forpligtelser i

relation til at kunne udføre rollen.

Ifølge MoHO kan det være en betydelig udfordring at indtage en rolle, og det kan ende med

en udelukkelse fra den, når mennesker har manglende mulighed for at udføre den. Eftersom

asylansøgerne netop ikke har mulighed for at arbejde mens deres sag om asyl behandles,

tolker vi ifølge MoHO, at det er vanskeligt for dem at indtage rollen som forsørger, og udføre

den på en måde der er i overensstemmelse med familiens forventninger samt deres egen

opfattelse af rollen. Det kan for asylansøgerne opleves som et nederlag og skabe en følelse

af ikke at være god nok, og betyde store forandringer i hele deres liv, både i forhold til

hverdagens organisering, deres forhold til andre mennesker samt deres opfattelse af sig

selv. Det kan derfor være vanskeligt for asylansøgerne at acceptere sig selv for hvem de er,

og i det hele taget være i modstrid med hvem de ønsker at være nu og i fremtiden. Altså

kan det ifølge MoHO have en indvirkning på deres aktivitetsidentitet, og gøre det vanskeligt

at finde en mening i tilværelsen.

Desuden udtaler en asylansøger at det er vigtig for ham at have et arbejde, og at han

herved opnår en bestemt position i forhold til andre mennesker. Derfor er arbejdsrollen af

væsentlig betydning, for at han opnår anerkendelse fra andre mennesker i sine omgivelser.

Ifølge MoHO, identificerer mennesker sig med bestemte roller, når andre anerkender og

reagerer på dem som besiddende en bestemt status. Derfor tolker vi at rollen som

Side 31 af 49


arbejdstager er en del af asylansøgerens aktivitetsidentitet, og at det er igennem den der

opnås anerkendelse fra andre mennesker og status i omgivelserne.

Endvidere udtrykker asylansøgeren, at han gennem sit frivillige arbejde med andre

mennesker kan få et bedre liv, og at han herigennem kan føle sig værdsat for den han er.

Derfor opnår han tilsyneladende en følelse af at være andet end en asylansøger i Danmark,

når han indtager arbejdsrollen. Ifølge MoHO internaliserer mennesker en bestemt forståelse

af sig selv, holdninger og adfærd der stemmer overens med de sociale forventninger til

rollen. Som følge heraf tolker vi, at asylansøgeren har svært ved at indfinde sig med rollen

som asylansøger, og at han derfor har brug for at arbejde og indtage andre roller, for at

kunne have det godt med sig selv.

Desuden udtrykker en asylansøger at aktiviteter i centerets aktivitetshus, for hende er af

særlig betydning og værdi, i forhold til at kunne gøre noget for andre mennesker omkring

hende. Herigennem opnår hun tilsyneladende anerkendelse fra sine omgivelser, og derved

en følelse af at være dygtig og noget værd. Ifølge MoHO er det netop vigtigt for mennesker

at føle sig dygtige og have evner til at udrette noget, altså at have en god følelse af

handleevne. Herved vil mennesker opsøge muligheder, og være udholdende for at opnå mål

i livet, og de vil derfor være motiverede for at foretage sig noget. På baggrund heraf, tolker

vi at asylansøgeren opnår en følelse af handleevne ved at foretage sig aktiviteter og gøre

noget for andre mennesker i centerets aktivitetshus. En mulighed hun tilsyneladende har

opsøgt, som følge af at hun ikke kan arbejde, samt en mulighed der bidrager til at hun

opnår en tro på at hun er noget værd, og motiveres for at få hverdagen til at fungere mens

hun venter på afgørelse i asylsagen. Asylansøgeren har sandsynligvis tidligere haft god

erfaring med at gøre noget for andre, og opsøger derfor lignende muligheder mens hun

venter i Danmark.

8.3 Nuværende situation

Alle asylansøgerne giver udtryk for, at de forbinder vigtigheden af arbejde med deres

nuværende situation, som vist nedenfor.

Ventetiden

Flere af asylansøgerne udtrykker, at ventetiden på afgørelse i sagen om asyl er en hård tid,

og at arbejde i denne forbindelse er af særlig betydning. Informant 3 fortæller hertil;

”…I want to work to feeling I am tired (?). Step by step I will be good. But by this life it is not life. We are in prison here. A large prison – open. Now 8 years […] To

Side 32 af 49


live like you, like you, like you. I am human being in the end. And I wait, I wait, I wait. I say maybe sometime I will smile in life”

Asylansøgeren vil gerne have et arbejde og leve sit liv som andre mennesker. Han oplever

sin nuværende situation som en umenneskelig tid, da han føler sig uretfærdigt behandlet og

føler at hans situation ikke er et menneske værdigt. Han oplever ventetiden som at være i

fængsel, hvilket kan have sammenhæng med at han pludselig ikke kan foretage sig det han

gerne vil og tidligere har været vant til. Han giver udtryk for at hvis han får et arbejde, som

han i sin nuværende situation ikke har mulighed for, vil få det godt lidt efter lidt. Informant

5 udtaler desuden om ventetiden; ”Det er meget hårdt, det er meget hårdt, meget hårdt at

man tænker for meget, det er for hårdt. Vi eller asylansøgere kommer fra udviklingslande,

kommer fra urolig land og vi tænker altid om familien”

Ventetiden opleves som en hård tid, hvilket ifølge asylansøgeren hænger sammen med at

han tænker på det liv og den familie han har efterladt i sit hjemland. Endvidere fortæller

informant 2 via tolk om ventetiden; ”...og de sidder bare, og de har ingenting at forvente,

nogen gode ting. De sidder bare og laver ikke noget. Der er bare så svært at forklare”

Asylansøgeren og hans familie har ikke noget at lave mens de venter på afgørelse i

asylsagen. De lever et liv i uvished, da de ikke føler de har noget godt at se frem til, de ved

ikke om de kan starte et nyt liv i Danmark, eller om de skal starte på ny i deres hjemland.

Passivitet

Alle asylansøgerne udtrykker, at de ikke har noget at foretage sig, mens de venter på

afgørelse i asylsagen, og at de derfor bliver passive. Det er vigtigt for dem at have et

arbejde, og hermed noget at fylde tiden ud med. Informant 5 fortæller;

”Jeg tror, jeg tror når man sidder her og bor her, danskerne skal betale løn til dem, mindsteløn til dem, og man skal sidde og sove og spise og bliver tyk, men hvis man går ud af centret og arbejde i en firma eller en fabrik, eller man får en arbejde, det er bedre fordi han sover ikke for meget, spiser ikke for meget og han tjener sig, han tjener penge til sig selv og går med bedre liv”

Det vil altså ifølge asylansøgeren have en uhensigtsmæssig indvirkning på asylansøgeres liv,

at de ikke har noget at foretage sig og bliver passive. Hvis de derimod kommer i arbejde, vil

de bryde ud af den passive og inaktive hverdag de befinder sig i, og dermed få et bedre liv,

og en større livsglæde. Ligeledes udtaler informant 2 via tolk og informant 5; ”Ja, ja, ja, alle

Side 33 af 49


mennesker med uden arbejde de bliver psykisk og fysisk dårlige alle sammen, så det er

meget vigtigt at de har nogen aktiviteter eller arbejde”

”…Men menneskerne på asylcenter kan ikke arbejde som en menneske, og kan ikke gå i, kan ikke starte med en uddannelse. Skal sidde i værelset og tænke og tænke og tænke. Det er rigtig dårlig, jeg tror det er dårlig ting og menneskene bliver psykisk syg, mange mennesker bliver det”

Som nævnt kan mennesker som fx asylansøgere der ikke har mulighed for at arbejde, blive

passive. Det betyder at de får svært ved at fylde tiden ud, og derfor opstår tanker om deres

situation, hvilket ifølge asylansøgerne på længere sigt kan betyde de bliver syge. Endvidere

fortæller informant 1 via tolk; ”Hun ville blive sindssyg, fordi hele sit liv hun har arbejdet og

laver noget (…) Sådan at hun er meget aktiv”

Det er svært for asylansøgeren ikke at have noget at foretage sig, da hun har været vant til

at arbejde hele sit liv, og derfor har haft noget at stå op til hver dag. En hverdag modsat

dette, vil ifølge asylansøgeren betyde at hun bliver sindssyg.

Håb og drømme

Flere af asylansøgerne giver udtryk for at arbejde er vigtigt, i forhold til at kunne opfylde

håb og drømme. Informant 5 fortæller i denne forbindelse;

”…Alle mennesker har drømme eller mange drømme, og man prøver at, at sine drømmene bliver opfyldt eller virkelighed. […] Jeg siger hvis man tjener penge eller arbejder ude af centeret, kan tjene penge og pengene, jeg tror at hvis man tjener rigtig god penge og tænker, og tænker rigtig god kan sine drømmene blive virkelig”

Ifølge asylansøgeren har alle mennesker drømme, som søges opfyldt. Gennem arbejde kan

man tjene penge, og negative tanker kan vendes til noget mere positivt, hvorved han mener

drømme kan virkeliggøres. Informant 3 fortæller yderligere;

”…Because I come to work. I come to live good live like you. They broke all my dreams, they broke all my life. Why? […] I need feel freedom like you. Like any other person living in this country. I have life in centre. Living in the centre there is a special law for us, you cant go to work, you cant go here, you cant go there. How?”

Inden asylansøgeren kom til Danmark havde han en drøm om at arbejde og leve et godt liv

ligesom andre mennesker. Da han ikke har mulighed for at arbejde, føler han at den drøm

Side 34 af 49


og hele hans liv er taget fra ham, og han har blot et ønske om at føle frihed, hvilket ikke er

muligt for ham i sin nuværende situation, hvor han ikke kan arbejde.

8.3.1 Teoretisk tolkning af nuværende situation

Asylansøgerne oplever arbejde som vigtigt, og udtrykker i forbindelse hermed nogle faktorer

i deres nuværende situation, som vi ifølge MoHOs begreb aktivitetsidentitet tolker som

værende forbundet med; vaner, rutiner, interesser og værdier.

Asylansøgerne udtrykker generelt at situationen som værende asylansøger i Danmark,

opleves som en hård og svær periode i deres liv, hvor tanker om hjemlandet samt tanker

om hvad fremtiden kan bringe fylder en væsentlig del i deres hverdag.

Asylansøgernes nuværende situation er på flere måder anderledes en hvad de hid til har

været vant til, de lever i uvished og har ikke nogle ting at forvente eller se frem til. Tidligere

har de alle haft et bestemt indhold og formål i deres hverdag i form af et fuldtidsarbejde,

men nu befinder de sig i en helt anden hverdag i et helt andet land. De er som følge heraf

nødsaget at til tilpasse sig deres nye situation og forsøge at skabe nye vaner, rutiner samt

indhold i hverdagen. Der er altså sket store forandringer i asylansøgernes liv, der kan

indebære at de mister følelsen af sikkerhed og stabilitet og at de skal forme deres liv på ny.

Idet asylansøgerne ikke længere har mulighed for at arbejde mens de venter på afgørelse i

asylsagen, kan det være svært for dem at tilpasse sig deres nye situation, og igen skabe et

tilfredsstillende formål og indhold i hverdagen. Dette tolker vi på baggrund af at mennesker,

ifølge MoHO, vælger at foretage sig hvad de tidligere har oplevet som interessant samt

fundet nydelse og tilfredsstillelse ved at lave, i asylansøgernes tilfælde altså at arbejde. Da

asylansøgerne tilsyneladende ikke kan opnå samme nydelse og tilfredshed ved at foretage

sig andre aktiviteter, betyder det at de har svært ved fylde dagene ud mens de venter, og

som de selv giver udtryk for bliver de herfor passive.

Ifølge MoHO har alle mennesker et medfødt behov for at være aktive, samt behov for at

deltage i aktiviteter der opleves som vigtige, meningsfulde og tilfredsstillende. Hertil

udtrykker asylansøgerne desuden, at arbejde for dem er en værdifuld aktivitet, der kan

bringe mening i livet, samt en følelse af at være værdig som et hvert andet menneske.

Arbejde er altså en vigtig og meningsfuld aktivitet for asylansøgerne, og herigennem har de

tidligere fundet tilhørsforhold og formål med livet.

Derfor tolker vi, at asylansøgerne uden muligheden for at arbejde, netop oplever at de

befinder sig i en umenneskelig og passiv situation, efterladt med et fundamentalt tomrum i

Side 35 af 49


deres liv, der kan have en væsentlig indvirkning på fastholdelsen af aktivitetsidentitet. Ifølge

MoHO handler aktivitetsidentitet om menneskets tidligere erfaringer som et aktivt væsen,

derfor kan vanskeligheder med at fastholde denne, på længere sigt betyde at asylansøgerne

mister deres personlige værdier og overbevisninger, samt troen på at de er noget værd. De

får derfor svært ved at definere sig selv som mennesker, samt finde ro og mening i livet.

En asylansøger giver dog udtryk for, et mere positivt perspektiv, at alle mennesker har håb

og drømme for fremtiden, som gennem arbejde søges opfyldt. Det vil altså sige, at

asylansøgerne på trods af deres vanskelige situation, igennem deres personlige interesser

og værdier gør sig nogle tanker og forhåbninger for fremtiden. Derfor tolker vi, at

asylansøgerne igennem deres drømme og håb forsøger at holde fast i deres

aktivitetsidentitet og holde fast i troen på og opfattelsen af sig selv som mennesker. Det

betyder at de har nogle vigtige ressourcer, der på længere sigt kan have en væsentlig

betydning i forhold til at genopbygge et liv på ny, i Danmark eller i deres hjemland.

Asylansøgerne giver udtryk for at deres drømme og håb er forbundet med arbejde, og derfor

kan det være svært at sige hvor længe de kan bevare disse drømme og håb for fremtiden,

uden mulighed for at arbejde, og dermed hvor længe de kan fastholde deres

aktivitetsidentitet.

Side 36 af 49

Bachelorprojekt Konklusion

9. Konklusion

I dette afsnit vil vi forsøge at besvare vores problemformulering, som vi har belyst gennem

vores analyse og fortolkningsafsnit.

På baggrund af vores resultater kan vi konkludere, at asylansøgerne har individuelle

oplevelser og meninger, dog er der tydelige sammenhænge i, hvorfor arbejde er vigtigt for

voksne asylansøgere i Danmark. Gennem vores bearbejdning af empirien fra de fem

interviews, har vi fundet ud af at arbejde, har en væsentlig indvirkning på asylansøgernes liv

og fastholdelse af aktivitetsidentitet; arbejde får dem til at føle de kan deltage, at der er

brug for dem og at de er noget værd, det giver dem mulighed for at forsørge familien samt

indtage andre ønskelige roller, det strukturerer deres hverdag, giver dem mening samt

tilfredsstillelse, sociale relationer, og det kan give dem mulighed for at blive en del af det

danske samfund.

Asylansøgerne befinder sig i en uønsket situation, idet de opholder sig på asylcenter og i

denne forbindelse ikke har mulighed for at arbejde. De er nødsaget til at tage fra samfundet,

i form af økonomisk støtte, uden at kunne give noget tilbage. Asylansøgerne påtvinges

derfor rollen som arbejdsløs og passiv modtager, hvilket er i modstrid med deres personlige

værdier og overbevisninger, og kan gøre det svært for dem at finde mening i tilværelsen. I

modsætning hertil, kan asylansøgerne gennem arbejde få en mere positiv opfattelse af sig

selv og deres hverdag, og arbejde kan desuden give dem en bedre forståelse af det danske

samfund, hvorved de kan blive mere en del af det. Yderligere vil arbejde kunne give

asylansøgerne struktur og indhold i deres liv, og dermed en følelse af tryghed og stabilitet.

Arbejde kan på flere måder bidrage til det sociale liv, og dét er for asylansøgerne en

væsentlig del af at kunne føle sig noget værd og leve et godt liv. Uden mulighed for at

arbejde, er det vanskeligt for asylansøgerne at indtage og udføre rollen som forsørger, på en

måde der er i overensstemmelse med familiens forventninger samt deres egen opfattelse af

rollen. Det er derfor vigtigt at have et arbejde, så de herigennem kan acceptere sig selv for

hvem de er og føle sig værdige som mennesker. Ved at arbejde kan asylansøgerne desuden

opnå en bestemt position i forhold til andre mennesker, og gennem rollen som arbejdstager

kan de opnå anerkendelse og status i omgivelserne. Arbejde og der tilknyttede

arbejdsrelationer, kan give asylansøgerne mulighed for at føle sig værdsat for dem de er og

give dem en følelse af, at være andet end asylansøgere i Danmark. Yderligere kan

asylansøgerne gennem arbejde, opnå en følelse af at være dygtige samt at have evner, og

Side 37 af 49

Bachelorprojekt Konklusion

da de netop ikke har mulighed for at arbejde, opsøger de andre aktiviteter der kan give dem

et lignende indhold.

Situationen som værende asylansøger i Danmark, opleves som en hård og svær periode. De

må ikke arbejde, lever i uvished og har ikke noget at forvente, derfor fylder tanker om

hjemlandet samt tanker om hvad fremtiden kan bringe en væsentlig del. Tidligere har

asylansøgerne, i form af et fuldtidsarbejde, haft et bestemt indhold og formål i deres

hverdag. Som følge af at de ikke må arbejde, kan det være svært igen at skabe et

tilfredsstillende formål og indhold i hverdagen, hvorved de kan blive passive. Asylansøgerne

oplever arbejde som en vigtig og værdifuld aktivitet af særlig interesse, og uden muligheden

for at arbejde efterlades de med et fundamentalt tomrum i deres liv. På baggrund heraf,

oplever asylansøgerne altså ventetiden på afgørelsen i sagen om asyl, som en umenneskelig

og passiv situation. Gennem arbejde har asylansøgerne desuden mulighed for, at opfylde

håb og drømme samt bibeholde vigtige ressourcer, der på længere sigt, kan have en

væsentlig betydning i forhold til at kunne genopbygge et liv på ny.

Side 38 af 49

Bachelorprojekt Diskussion

10. Diskussion

I dette afsnit vil vi vurdere og diskutere den anvendte metode, teori samt resultaterne af

undersøgelsen. Vi vil desuden vurdere undersøgelsens validitet og reliabilitet.

10.1 Diskussion af metode

Til indsamling af empiri valgte vi at foretage kvalitative interviews, og hertil udarbejde en

interviewguide. Herved kunne vi sikre et bestemt fokus i samtlige interviews, samt kunne

sammenligne informanternes svar. Desuden har interviewguiden været en hjælp til at skabe

struktur, dog med muligheden for at stille uddybende spørgsmål, samt lade informanten

tilføje yderligere. På baggrund heraf vurderer vi at have anvendt en velegnet metode til

indsamling af empiri, der har givet os en dybere indsigt i og forståelse for, hvorfor arbejde

er vigtigt for voksne asylansøgere i Danmark.

Efter at have foretaget vores forundersøgelse, valgte vi at korrigere vores interviewguide,

ved at omformulere flere af spørgsmålene. Vi valgte at korrigere interviewguiden på

baggrund af at vi gennem forundersøgelsen, erfarede at flere af vores informanter fandt det

vanskeligt at forstå vores spørgsmål. Yderligere udarbejdede vi uddybende spørgsmål

omhandlende arbejde, da vores fokus efterfølgende var herpå. Vi vurderer herved at have

været bedst muligt forberedt til videre interviews.

Medarbejdere på asylcenteret hjalp med at finde informanter til vores undersøgelse. Det kan

betyde at de sandsynligvis har opsøgt og adspurgt de personer de på forhånd vidste, ville

være interesserede og villige til at deltage. Vores overvejelser er derfor om vi herved

udelukkende har haft en bestemt type af informanter, der kan gøre det vanskeligt for os at

generalisere vores resultater til andre asylansøgere i Danmark. Vi vurderer dog, på grund af

vores tidsperspektiv, at det ikke ville have været muligt at fremskaffe informanter på anden

måde.

Vi fandt det en fordel at samtlige gruppemedlemmer var tilstede ved alle interviews.

Overvejelserne herom var, at vi alle på denne måde bedst muligt kunne danne os en

forståelse af informanten, og det bagefter transskriberede materiale. Vi vurderer ikke at

vores tilstedeværelse har været et problem.

Vi anvendte ikke professionelle tolke i vores interviews, derfor kan der være opstået

misforståelser samt ukorrekte oversættelser, hvilket betyder at data kan være gået tabt.

Side 39 af 49


Desuden blev et familiemedlem anvendt som tolk, og herved kan informanten have været

påvirket og udeladt oplysninger.

Da vi ikke kunne være sikre på, at få informanter til vores interviews, udarbejdede vi et

kvalitativt spørgeskema, bestående af de samme spørgsmål vi benyttede i interviewguiden.

(Bilag 10) Vores overvejelser herom var, at det kunne være mindre farligt og krævende for

informanter at udfylde et skema, end at deltage i et interview. Det ville være mere anonymt

og kunne derudover både læses og besvares på dansk, engelsk, tysk eller arabisk.

Spørgeskemaerne blev placeret på asylcenterets fællesområder så de var tilgængelige for

alle. Ingen af spørgeskemaerne blev udfyldt, hvilket vi vurderer ikke at have betydning for

vores undersøgelse, da vi gennem interviews har indhentet tilstrækkeligt empiri.

I dannelsen af kategorier samt underkategorier har vi været tro mod vores transskriberede

materiale, idet vi har forsøgt at forholde os objektivt til informanternes udsagn. Vi vurderer

derfor at have fået det mest sandfærdige billede af vores informanter som muligt.

10.2 Diskussion af teori

Vi har i forhold til besvarelsen af vores problemformulering, haft overvejelser omkring

hvilken teori der var bedst egnet at anvende. Vi valgte hertil at benytte Gary Kielhofners

teori MoHO som teoretisk referenceramme, herunder begrebet aktivitetsidentitet og de deri

inkorporerede komponenter vilje og vanedannelse. Vi er gennem vores undersøgelse blevet

opmærksomme på at MoHOs begreb aktivitetsidentitet, i bogen Modellen for menneskelig

aktivitet fra 2006, er beskrevet ganske kort og delvist utydeligt og det har derfor været

svært for os at tydeliggøre hvad begrebet indeholder. Dog vurderer vi at den til dels

utydelige beskrivelse ikke har været et problem, da vi gennem teorien, og vores derudfra

teoretiske tolkninger, har fået nyttig viden som vi har anvendt, til at danne os en forståelse

for asylansøgernes subjektive mening om hvorfor arbejde er vigtigt. Teorien har særligt

været anvendelig for os, da den kan anvendes på tværs af kulturer, samt tager

udgangspunkt i det hele menneske, og søger dennes personlige oplevelse. På baggrund

heraf vurderer vi at teorien har været velegnet til at belyse vores problemformulering.

Vi er bevidste om, at vores valg af teori og dermed forforståelse heraf, er kommet til udtryk

i den måde vi har analyseret og fortolket på empirien. Havde vi anvendt en anden teori

havde vi haft en anden tilgang til vores empiri og herved havde vi belyst

problemformuleringen med en anden synsvinkel.

Side 40 af 49


10.3 Diskussion af resultater

I vores problembaggrund har vi beskrevet vi to danske undersøgelser, hvis resultater

tydeligt viste at lang opholdstid har indvirkning på asylansøgeres psykiske helbred. I

undersøgelserne fandt man dog frem til at andet end lang opholdstid måtte være gældende,

hvilket netop er det vi finder relevant i forhold til vores resultater. Gennem vores

undersøgelse har vi på lignende vis, kunnet illustrerer at opholdstiden er en vanskelig og

særlig svær periode for asylansøgerne. Dog viser vores resultater at det ikke kun må være

længden af denne opholdstid der er af betydning, men ligeledes indholdet heraf, hvilket

leder os frem til Whitefords resultater, i undersøgelsen; ”Understanding the occupational

deprivation of refugees: A case study from Kosovo”. Som også nævnt i vores

problembaggrund viste Whitefords resultater at flygtninge er frarøvet meningsfulde

aktiviteter, samt det er af væsentlig betydning for dem at foretage sig meningsfulde

aktiviteter i hverdagen. Det stemmer overens med vores resultater, idet vi på tilsvarende

vis, er nået frem til at meningsfulde aktiviteter, i en mere præcis forstand arbejde, er særlig

vigtigt for voksne asylansøgere i Danmark. Desuden er det i forhold til Whitefords resultater

ligeledes relevant at asylansøgere i Danmark netop er frataget muligheden for at arbejde,

mens de venter på afgørelse i sagen om asyl. Vi vurderer derfor at vi på flere måder kan

benytte Whitefords resultater til at underbygge vores.

Helen Claire Smith udtrykte desuden et relevant synspunkt, i en artikel præsenteret i

problembaggrunden; at ergoterapeuter i forbindelse med arbejdet med asylansøgere, skal

hjælpe dem til at huske hvem de var før de flygtede, samt give dem mulighed for at blive

værdsat for de individer de er. Helen Claire Smiths synspunkt er netop relevant for vores

undersøgelse, da vi på lignende vis har fundet frem til at det er vigtigt for asylansøgerne at

kunne fastholde deres aktivitetsidentitet og troen på sig selv, hvilket tydeligvis kan ske

gennem arbejde.

Desuden var der gennem de fem interviews vi foretog i forbindelse med vores undersøgelse,

en vis datamætning idet de samme begreber gik igen i analysen. På baggrund heraf, samt

på baggrund af ergoterapeutisk forskning om vigtigheden af meningsfuld aktivitet, vurderer

vi at kunne generalisere vores resultater til andre asylansøgere i Danmark, der opfylder

samme kriterier, som informanterne i vores undersøgelse.

Side 41 af 49


10.4 Validitet

For at sikre validiteten, og dermed at vi undersøgte det vi ville undersøge, valgte vi på

forhånd at udarbejde en interviewguide. Vi vurderer at vi herved fik belyst det vi ønskede

svar på, og kunne holde et bestemt fokus i samtlige interviews. Desuden blev

interviewguiden præciseret efter vores forundersøgelse.

Idet vi har foretaget interviews over to gange blev vi som interviewere bedre til at stille

spørgsmålene i vores interviewguide, samt følger op på informanternes svar. Vi vurderer

herved at have opnået det mest præcise svar som muligt, i forhold til vores

problemformulering.

Vi som interviewere kunne ikke i alle tilfælde tale det samme sprog som informanten, og

anvendte derfor tolk. Herved forsøgte vi at undgå sproglige misforståelser, og ved at

anvende tolk var det muligt for os at få en større variation af informanter.

Vi valgte at samtlige gruppemedlemmer individuelt skulle læse transskriptioner, samt

identificere centrale begreber heri, og give dem en passende overskrift. Herved vurderer vi

at have undgået at påvirke hinandens umiddelbare meninger om empirien. Desuden deltog

samtlige gruppemedlemmer i analyse og fortolkning af empiri, for bedst muligt at undgå

fejlfortolkninger.

10.5 Reliabilitet

For at højne reliabiliteten, og dermed anvende en pålidelig fremgangsmåde i undersøgelsen,

anvendte vi under samtlige interviewes diktafoner som optog med god lydkvalitet. Herved

var det muligt for os at gengive informanternes udsagn i deres oprindelige form. For at

kontrollere om interviewet var korrekt transskriberet, valgte vi desuden at hvert interview

skulle høres igennem samt gennemlæses af to gruppemedlemmer,

Idet vi i vores transskriptioner og analyse, har forsøgt at forholde os tro mod informanternes

udsagn, samt beskrevet en detaljeret metode, vurderer vi at have højnet reliabiliteten.

Side 42 af 49

Bachelorprojekt Perspektivering

11. Perspektivering

Vi vil i dette afsnit præsentere perspektiver i relation til vores undersøgelses resultater samt

forslag til fremtidige undersøgelser, der kan være interessante og relevante i forhold til

ergoterapi.

Gennem vores projekt er vi blevet opmærksomme på at samfundsmæssige faktorer, i form

af lovgivning, er en begrænsning for asylansøgeres mulighed for at arbejde. Desuden har vi,

gennem vores interviews, fundet frem til at denne udelukkelse fra at arbejde kan have en

indvirkning på asylansøgernes sundhed. Gennem undersøgelsen; ”Understanding the

occupational deprivation of refugees: A case study from Kosovo”, har Whitefords resultater

ligeledes vist at udelukkelse fra meningsfulde aktiviteter påvirker menneskers sundhed. Som

følge heraf synes vi det kunne være interessant at undersøge videre på begrebet

Occupational Deprivation specielt i relation til arbejde og i forhold til de danske

asylansøgernes sundhed. En undring vi har hertil; oplever asylansøgerne at det har en

indvirkning på deres sundhed, at de ikke må arbejde? Er det specielt fordi de ikke må

arbejde, at det er det de gerne vil?

I vores problembaggrund har vi tidligere inddraget begrebet Occupational Deprivation, der

beskrives som en tilstand hvor mennesker er afskåret fra deres muligheder for at deltage i

meningsfulde aktiviteter, grundet faktorer udenfor deres egen kontrol, som fx love, regler og

omgivelser. Som nævnt er det samfundsforholdende der sætter de ydre betingelser for at

asylansøger i Danmark ikke må arbejde og dermed for deres sundhed. Vi ser det derfor som

et politisk ansvarsområde at fremme de forhold som øger asylansøgernes arbejdsmuligheder

for derved at kunne fremme deres sundhed; nemlig at finde en løsning så asylansøgerne

kan komme i arbejde.

Dansk Røde Kors har længe haft et ønske om, at asylansøgere skal have lov til at varetage

et arbejde den tid de opholder sig i Danmark, hvilket også tidligere har været en politisk

diskussion (Rosado 2008d). Nogle politikere mener, at hvis asylansøgere får lov til at

arbejde, vil Danmark blive et attraktivt land at søge asyl i og at vi derfor vil få for mange

asylansøgere i landet (Langballe & Klarskov 2007). Andre mener ikke at det ville være et

problem at lade dem arbejde, da de blandt andet kan se at i Sverige kan det lade sig gøre.

Derudover mener de at den eneste rigtige løsning er, at asylansøgerne skal have en

afklaring både med hensyn til arbejde, bolig og uddannelse. (Rosado 2008e) Diskussionen er

endnu ikke kommet til en afklaring, så det er svært at sige om asylansøgere i Danmark

nogensinde får lov til at arbejde. Forhåbentlig kan vores undersøgelse, og eventuelle andre

Side 43 af 49

Bachelorprojekt Perspektivering

der udspringer heraf, få de danske politikere til at indse at asylansøgerne ikke har det godt,

og at arbejde eventuelt kan være vejen til et bedre helbred.

Da det endnu ikke er muligt for asylansøgere at arbejde i Danmark, kan det være

nødvendigt at erstatte arbejde med andre aktiviteter, hvorved de ergoterapeutiske

kompetencer kommer i spil. Aktiviteter der skal erstatte arbejde skal give asylansøgere den

samme tilfredshed og mening som de netop finder i arbejde. Derfor håber vi at vores

undersøgelse kan bidrage til at ergoterapeuter får mere viden indenfor asylområdet, samt

der i fremtiden vil blive ansat ergoterapeuter på de danske asylcentre.

Vi har i vores projekt udeladt at have fokus på kultur, i forhold til hvorfor arbejde er vigtigt

for voksne asylansøgere i Danmark. Dog har vi under vores interviews spurgt informanterne

om de mener kultur har indvirkning på hvorfor arbejde er vigtigt, hvilket de afviser. Vi kan

dog ikke med sikkerhed vide om informanterne har forstået spørgsmålet, alligevel synes vi

at det kunne være interessant at have haft et fokus på kultur. Vi har en formodning om at vi

herved kunne have belyst en anden interessant vinkel af vores problemformulering, som

ligeledes kunne være nyttig for ergoterapeuter, samt andre sundhedsfaglige grupper, i

arbejdet hen imod at hjælpe asylansøgerne til at få en bedre hverdag.

Side 44 af 49

Bachelorprojekt Forfatteransvar

12. Forfatteransvar

1. Indledning Gitte 2. Problembaggrund Kivie 2.1 Verdens flygtninge Kivie 2.2 Asylansøgere i Danmark Katrine 2.3 Danske asylcentre Gitte 2.4 Opholdstid Kivie 2.5 Psykisk helbred blandt asylansøgere i Danmark Katrine 2.6 Diskussion på asylområdet Gitte 2.7 Asylansøgere frarøves aktivitet Kivie 2.8 Ergoterapeutisk relevans Katrine 2.9 Forundersøgelse Gitte 3. Problemformulering Gitte, Kivie og Katrine 4. Teori Kivie 4.1 Model of Human Occupation Kivie 4.2 Aktivitetsidentitet Katrine 4.2.1 Vilje Gitte 4.2.2 Vanedannelse Kivie 4.2.3 Sammenfatning af aktivitesidentitet Katrine 5. Metode Gitte 5.1 Litteratursøgning Gitte 5.1.1 Systematisk søgning Gitte 5.1.2 Kædesøgning Kivie 5.2 Videnskabsteoretisk tilgang Katrine 5.2.1 Fænomenologisk tilgang Gitte 5.2.2 Hermeneutisk tilgang Kivie 5.2.3 Kvalitativ metode Katrine 5.3 Indsamling af empiri Gitte 5.3.1 Udarbejdelse af interviewguide Kivie 5.3.2 Udvælgelse af informanter Katrine 5.3.3 Interviewsituation Gitte 5.3.4 Transskription af empiri Kivie 5.4 Etiske overvejelser Katrine 5.4.1 Interviewguide Katrine 5.4.2 Interview Gitte 5.4.3 Samtykkeerklæring Kivie 5.4.3 Transskriptioner Katrine 6. Præsentation Gitte 6.1 Asylcenter Gitte 6.2 Informanter Kivie 6.3 Tolk Katrine 7. Planlægning af analyse Gitte 8. Analyse og teoretisk fortolkning Kivie 8.1 Analyse af samfund Kivie 8.1.1 Teoretisk tolkning af samfund Katrine 8.2 Sociale relationer Gitte 8.2.1 Teoretisk tolkning af sociale relationer Kivie 8.3 Nuværende situation Katrine 8.3.1 Teoretisk tolkning af nuværende situation Gitte 9. Konklusion Gitte, Kivie og Katrine 10. Diskussion Kivie 10.1 Diskussion af metode Kivie 10.2 Diskussion af teori Katrine 10.3 Diskussion af resultater Gitte 10.4 Validitet Kivie 10.5 Reliabilitet Katrine 11. Perspektivering Gitte

Side 45 af 49

Bachelorprojekt Referenceliste

13. Referenceliste

Andersson, B 2001, Att förstå flyktingar, invandrare och deras barn – en psykologisk modell.

Lund. Studentlitteratur.

Becker-Christensen, C (Red.) 2001, Politikens Nudansk Ordbog med etymologi. 2. udg.

Politikens Forlag A/S. Finland.

Birkler, J 2005, VIDENSKABSTEORI – EN GRUNDBOG. København. Munksgaard Danmark.

Borg, T et. al. (Red.) 2007, Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2.

udg. København. Munksgaard Danmark.

Borg, T, Runge, U & Tjørnov, J (Red.) 2003, Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i

hverdagslivet. København. Munksgaard Danmark.

Elisabeth, D 2005, Introduction to Research – understanding and applying multiple

strategies. 3. udg. USA. Elsevier Mosby.

Dansk Flygtningehjælp, Hvor mange flygtninge er der i verden? 2006, København K.

Lokaliseret 16-04-2008 på http://www.flygtning.dk/Hvor_mange_flygtning.869.0.html

Hallas, P et. al. 2007, Length of stay in asylum centres and mental health in asylum

seekers: a retrospective study from Denmark. BMC Public Health, 7 (288).

Jørgensen, K & Hjulmand, O 2007, 25 spørgsmål og svar om flygtninge. Dansk

flygtningehjælp. Silkeborg bogtryk.

Kielhofner, G 2004, Conceptual Foundations of Occupational Therapy. 3 udg. Philadelphia,

F.A. Davis Company.

Kielhofner, G 2006, MOHO- Modellen for menneskelig aktivitet – ergoterapi til uddannelse og

praksis – den mest udbredte praksis model. 3. udg. Copenhagen. FADL´s Forlag Aktie

selskab.

Side 46 af 49


Kielhofner, G 2002, Model of Human Occupation. 3. udg. Lippincott Williams & Wilkins,

Pennsylvania

Kielhofner, G et. al. Oversat af Birgit Randløv 1998, The Occupational Performance History

Interview (OPHI-II). 2. udg. Chicargo. Department of Occupational Therapy

Kruuse, E 2007, Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag. 6. udg.

København. Dansk psykologisk forlag.

Langballe, A & Klarskov K 2007, Fogh: Thorning står for fri indvandring. Viby J. Lokaliseret

22-05-2008 på http://www.jp.dk/indland/indland_politik/article1141991.ece

Lennartsson, R 2007, “You Are Nobody While You Are Waiting” Asylum Seeker’s Experience

of Nothingness. Ethnologia Scandinavica, 37, 21-34.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandre og Integration 2006, Bekendtgørelse af

udlændingeloven. BEK nr. 945 af 01-09-2006.

Lokaliseret 21-01-2008 på

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29079#K1

Nissen, J, Honoré, M & Vågen, A 2006, FLYGTNINGE I DANMARK- ASYL. Dansk

Flygtningehjælp.

Rosado, I A 2008, Asylcentrene. Dansk Røde Kors Asylafdelingen, Birkerød.

Lokaliseret 24-01-2008 på http://www.redcross.dk/sw39627.asp

Rosado, I B 2008, Livet på et asylcenter. Dansk Røde Kors Asylafdelingen, Birkerød.

Lokaliseret 24-01-2008 på http://www.drk.dk/sw39800.asp

Rosado, I C 2008, Center Jelling/ Thyregod. Dansk Røde Kors Asylafdelingen, Birkerød.


Rosado, I D 2008, Dansk Røde Kors: Giv asylansøgere ret til at arbejde. Dansk Røde Kors

Asylafdelingen, Birkerød. Lokaliseret 22-05-2008 på http://www.drk.dk/sw80749.asp

Side 47 af 49


Rosado, I E 2008, Lindring uden løsning. Dansk Røde Kors Asylafdelingen, Birkerød.


Sloth, S & Jessen, C, 2008. Forskere enige: Allerhøjst to år i asylcenter. Berlingske Tidende,

København K. Lokaliseret 28-01-2008

http://www.berlingske.dk/article/20080117/politik/701170068/

Smith, H 2005, ‘Feel the Fear and Do it Anyway’:*Meeting the Occupational Needs of

Refugees and People Seeking Asylum. British Journal of Occupational Therapy, 68 (10), 474-

476.

Stæhr, M & Munk-Andersen, E 2006, Selvmord og selvmordsadfærd blandt asylansøgere i

Danmark i perioden 2001-2003 – en retrospektiv undersøgelse. Ugeskrift for læger, 168

(17), 1650-1653.

Teichmann, I 2002, Indvandring og asyl – i medierne. Franklin Watts, London.

Udlændingeservice A 2008, Dublin-forordningen. Udlændingeservice, København Ø.

Lokaliseret 23-01-2008 på http://www.nyidanmark.dk/da-

dk/ophold/asyl/asylansoegning/dublin_konventionen.htm

Udlændingeservice B 2005, Nyhed–lukning af asylcentre. Udlændingeservice, København Ø.

Lokaliseret 24-01-2008 på http://www.nyidanmark.dk/da-

dk/nyheder/nyheder/udlaendingeservice/2005/september/lukning_af_asylcentre.htm

UNHCR, A 2008, Beskyttelse af flygtninge – Statistik. UNHR, Geneva.

Lokaliseret 23-01-2008 på http://www.unhcr.dk/dk/protect/statistik_dk.html

UNHCR, B 2008, Beskyttelse af flygtninge. UNHCR, Geneva.

Lokaliseret 23-01-2008 på http://www.unhcr.dk/dk/Protect/protect_index_dk.html

UNHCR, C 2008, Beskyttelse af flygtninge FN´s flygtninge konvention af 1951 om

flygtninges retsstilling – spørgsmål og svar. UNHCR, Geneva. Lokaliseret 07-01-2008 på

http://www.unhcr.dk/dk/protect/konvention_1951_dk.html

Side 48 af 49


Whiteford, G 2005, Understanding the occupational deprivation of refugees: A case studie

from Kosovo. Canadian Journal of Occupational Therapy, 72 (2), 78-88.

Whiteford, G 2000, Occupational deprivation: Global challenge in the new Millennium. British

Journal of Occupational Therapy, 63 (5), 200-204.

Andvend referencesystem: Harvard

Side 49 af 49

Bachelorprojekt Bilagsfortegnelse

14. Bilagsfortegnelse

Bilag 1: Asylprocedure – veje igennem asylsystemet

Bilag 2: Kjerstin Almqvist

Bilag 3: SCVUA - guide

Bilag 4: Kritisk litteraturgennemgang - Understanding the Occupational Deprivation of

Refugees: A case study from Kosovo

Bilag 5: Resumé af videnskabelige artikler

Bilag 6: Interviewguide

Bilag 7: Regler for transskribering

Bilag 8: Samtykkeerklæring

Bilag 9: Præsentation af informanter

Bilag 10: Kvalitativt spørgeskema dansk og arabisk

Bilag 11: Disposition for bachelorkonference

Bachelorprojekt Bilag 1

Bilag 1: Asylprocedure – veje igennem asylsystemet

Ansøgning om asyl Tilbage til et andet land - Registrering hos politiet. Hvis ansøgeren har rejst igennem

et andet land, skal sagen evt. behandles der.

- Indkvartering i Sandholm.

- Ifølge Dublinforordningen skal asylansøgere have deres ansøgning behandlet i det første EU-land, de rejser igennem.

(Nissen, Honoré & Vågen 2006)

Sagen skal behandles i Danmark Asylansøgeren skal; - Udfylde et ansøgningsskema - Til interview med Udlændingeservice Ansøgeren kan søge om humanitær opholdstilladelse.

- Asylansøgere kan også sendes tilbage til andre sikre ”tredje lande.”

Normal procedure Udlændingeservice vurderer om der er oplysninger nok til at sagen kan afgøres. - Der skal hentes flere oplysninger. - Asylansøgeren anerkendes som flygtning og får opholdstilladelse. - Asylansøgeren får afslag, og sagen går videre til Flygtningenævnet.

Åbenbart grundløs Udlændingeservice kan beslutte at asylansøgeren er åbenbart grundløs. - Asylansøgeren kommer til samtale med Dansk Flygtningehjælp. - Dansk Flygtningehjælp kan afvise at sagen er åbenbart grundløs, og afslaget kan tages op i Flygtningenævnet. - Hvis Dansk Flygtningehjælp er enig i Udlændingeservices afslag, har asylansøgeren ingen anke-mulighed.

Flygtningenævnet Ved afslag går sagen automatisk videre til Flygtningenævnet. - Ansøgeren får en beskikket advokat. - Normalt får ansøgeren mulighed for at være personligt tilstede til mødet. - Flygtningenævnet træffer en afgørelse; asyl eller afslag.

Afslag Asyl Asylansøgeren anerkendes som flygtning. - Ansøgeren får opholdstilladelse. - Ansøgeren flytter til en kommune, og skal i gang med et tre-årigt integrationsprogram.

Asylsagen er endeligt afgjort, og asylansøgeren skal forlade landet.


Bilag 2: Kjerstin Almqvist

Hej!

Det är inte lätt att försöka nå fram med nyanserade budskap i en så polariserad debatt som ni

har i Danmark, och riktigt så som ni formulerar det nedan har jag aldrig uttryckt mig. Jag har

beskrivt att min sammanfattande erfarenhet från olika studier samt klinisk praxis (fr o m 1986

till nu) innebär att det viktigaste är hur de verkliga livsvillkoren är, inte var man bor. Dvs har

man del i samhället, får barnen gå i skola, få del av hälso-och sjukvården, kan mamma och

pappa jobba och försörja sig osv. - bra bostad också förstås. Tiden har också stor betydelse -

långa perioder i ovisshet om framtiden, när man inte kan återvända eller får lov att stanna, är

en svår belastning för de flesta och särskilt om man står utanför samhället utan tillgång till

skola etc. Om man är bosatt på en förläggning med bra standard eller i eget boende har inte

(här i Sverige i alla fall) visat sig ha så stor betydelse däremot. Jag skickar med den

presentation jag gjorde vid Hearingen i Köpenhamn, samt en litteraturlista på artiklar av

intresse för er. Jag har gulmarkerat de rapporter som är av störst intresse för er, men är rädd

för att de inte är så lätta att få tag i. De är ju ganska gamla nu. Jag rekommenderar även den

studie av barn med utmattningssymtom som gjordes för ett par år sedan på ett

regeringsuppdrag i Sverige. (Asylsökande barn med uppgivenhetssymtom - ett svenskt

fenomen åren 2001-2006. SOU 2006:114) Den speglar den stora svårighet vi hade i Sverige

under dessa år med barn som utvecklade mycket svåra psykiatriska tillstånd, och där stora

anstängningar gjordes för att hjälpa barnen och deras föräldrar. Boendet var dock aldrig något

som diskutrades, framförallt eftersom det sedan länge var möjligt att bo utanför

asylförläggningarna och i eget boende när dessa barn utvecklade sin problematik. Problemet

har dock i stort sett försvunnit i och med att barnen och deras föräldrar beviljades

uppehållstillstånd på särskilda regler med hänvisning till den tid de vistats i Sverige. Jag menar

att man bör handla på motsvarande sätt i Danmark - har det gått flera år kan man inte göra

något annat än bevilja uppehållstillstånd om man vill se till barnens behov.

Hälsningar

Kjerstin


Bilag 3: SCVUA – guide

SCVUA-guide til informationssøgning Navn: Kivie Jacobsen, Gitte Bach Nielsen og Katrine Andresen Hold/semester: E05v Uddannelse: Ergoterapeut uddannelsen Vejleder: Ulla Krüger Jørgensen 1. Emne/problemformulering Titel: Asylansøgere og arbejde. Problemformulering: Hvorfor er arbejde vigtigt for voksne asylansøgere i Danmark? Stikord: Asyl, asylansøger, asylsøger, asylumseeker, refugee seeker, flygtning, refugee, exiles, fugitive. Asylcenter, asylum center, asylum centre. Aktivitet, meningsfuld aktivitet, ADL, aktivitetsbehov, occupation, motor activity, activity, meaningful activity, human activity, activity need, motor activity need, occupation need. Hverdag, dagligdag, weekday, daily life. Ergoterapi, occupational therapy. 2. Valg af informationskilder Database / informationskilde

Begrundelse for valg af database / informationskilde

OT-seeker Denne database er benyttet, da den giver adgang til abstracts over randomiserede kontrollerede forsøg, samt systematiske oversigter indenfor ergoterapi.

AMED Denne database er benyttet, da den indeholder artikelhenvisninger til forskellige, primært europæiske tidsskrifter, med relevans for bl.a. ergoterapi og fysioterapi. Amed produceres af Health Care Information Service ved British Library.

PubMed Denne database er benyttet, da den indeholder artikelhenvisninger til medicin, syge og sundhedspleje, samt beslægtede fag som ergoterapi og fysioterapi.

CINAHL Denne database er benyttet, da det er en sundhedsfaglig database, hvor der findes forskellige tidsskrifter og artikler, med vægt på bl.a. ergoterapi og fysioterapi.

PsycInfo Denne database bruger vi, da det er en database indenfor psykologi, sociologi og sundhedsvidenskab i øvrigt. Indeholder

Side 1 af 5


bl.a. tidsskrifter. Norart Denne database indeholder Norske artikler og tidsskrifter. SCVUBA Denne fælles database for Professionshøjskolen University

College Nordjylland er benyttet, da den primært dækker det sundhedsfaglige emneområde, med vægt på bl.a. ergoterapi og fysioterapi.

Bibliotek.dk Denne database bruger vi som supplement til den søgning vi har lavet i SCVUBA, i forhold til at finde bøger og artikler.

Journal of refugee studies www.jrs.oxfordjournals.org

Dette tidsskrift er benyttet, da det giver et forum for undersøgelser af de komplekse problemer af tvungen migration samt nationale, regionale og internationale reaktioner. Det er et tværfagligt peer-review tidsskrift, der er publiceret i samarbejde med ”The refugee studies centre” University of Oxford.

Occupational Deprivation: Global Challenge in the New Millennium

Kædesøgning ud fra artiklen: “Understanding the Occupational Deprivation of Refugees: A case studie from Kosovo”

www.redcross.dk www.drk.dk

Dansk Røde Kors er en humanitær organisation. Det er en medlemsbaseret forening, med 250 lokale afdelinger i Danmark.

www.flygtning.dk Er en dansk privat humanitær organisation, stiftet i 1956. Dansk Flygtningehjælp arbejder for at skabe en bedre fremtid for flygtninge i Danmark og i verdens brændpunkter.

www.nyidanmark.dk Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Udlændingeservice.

www.unhcr.dk UNHCR´s regionkontor der arbejder med juridiske spørgsmål inden for flygtninge- og asylret og tilbyder regeringer, myndigheder og organisationer rådgivning, blandt andet i forhold til lovgivningsspørgsmål; andre sagsområder er informations- og oplysningsvirksomhed over for offentligheden, samt sagsbehandling i forbindelse med donationer og indsamlinger.

www.retsinformation.dk Giver adgang til det fælles statslige retsinformationssystem. Herfra kan der søges i alle love og alle regler (bekendtgørelser, cirkulærer m. v.), der udstedes af ministerierne og de centrale statslige myndigheder og i Folketingets dokumenter.

www.berlinske.dk

Dansk nyhedsavis, der gennem de seneste par år har stået for nogle af de mest omfattende og succesfulde fornyelsesprocesser i dansk presse. Avisen giver viden og indsigt i læsernes konkrete behov, for både at informere på kompetent og troværdig vis, såvel som for at underholde og udfordrer på en begavet og engagerende måde. Berlingske Tidende integrerer sine redaktionelle aktiviteter i avisen og på internettet.

www.jp.dk Jyllands-Posten er Danmarks største nyhedsavis, både i printet version og internet version. Jyllands-Posten er en uafhængig avis, der ikke er tilknyttet noget politisk parti, og ingen udenforstående kan øve indflydelse på hvad der skrives.

3. Valg af søgetermer Facet 1 – navn: Asyl

Facet 2 - navn: Aktivitet

Databasenavn: OT-seeker Fritekst: Asylum, refugees

Databasenavn: OT-seeker Fritekst: Activity

Side 2 af 5


Databasenavn: AMED Fritekst: Asylum, asylum seeker, asylum center, refugees.

Databasenavn: AMED Fritekst: Activity

Databasenavn: PubMed, søgning 1 Kontrollerede emneord: Refugees Fritekst: Asylum Databasenavn: PubMed, søgning 2 Kontrollerede emneord: Refugees Fritekst: Asylum Databasenavn: PubMed, søgning 3 Kontrollerende emneord: Refugees Fritekst: Asylum seeker ---------------------------------------------------- Databasenavn: CINAHL Kontrollerede emneord: Refugees Fritekst: Asylum ---------------------------------------------------- Databasenavn: Bibliotek.dk Fritekst: Asyl? Flygtning? Databasenavn: Bibliotek.dk/artikkelsøgning Fritekst: Asyl? ---------------------------------------------------- Databasenavn: SCVUBA Fritekst: Asyl? ---------------------------------------------------- Databasenavn: PsycInfo Kontrolerende emneord: Refugees Fritekst: Asylum ----------------------------------------------------

Databasenavn: PubMed, søgning 1 Kontrollerede emneord: Human activities Databasenavn: PubMed, søgning 2 Kontrollerede emneord: Human activities Occupational therapy ----------------------------------------------- Databasenavn: CINAHL Kontrollerede emneord: Human activity Human occupation ----------------------------------------------- Databasenavn: Bibliotek.dk Fritekst: Aktivitet? Databasenavn: Bibliotek.dk/ artikelsøgning Fritekst: Aktivitet? ----------------------------------------------- Databasenavn: SCVUBA Fritekst: Aktivitet? ----------------------------------------------- Databasenavn: PsycInfo Kontrolerende emneord: Occupations Fritekst: Activity ----------------------------------------------- Databasenavn: Norart

Side 3 af 5


Databasenavn: Norart Fritekst: Asylsøkere Flyktninger

Fritekst: Aktivitet

4. Inklusions- og eksklusionskriterier Informationskilde

Kriterier

OT-seeker AMED PubMed CINAHL PsycInfo Norart

Sprog Alle Alle Alle Alle Alle Alle Publikationstype Artikler Artikler Artikler Artikler Artikler Artikler

Informationskilde

Kriterier

Bibliotek.dk SCVUBA Websites: www.redcross.dk, www.drk.dk www.flygtning.dk, www.nyidanmark.dk, www.jrs.oxfordjournals.org www.retsinformation.dk www.berlinske.dk www.jp.dk

Sprog Alle Alle Alle Publikationstype Artikler/

bøger/ netposter

Bøger

Krav til Websitet (f.eks. troværdigt ophav)

Tydeligt og anerkendt ophav. Samt løbende opdatering.

Tydeligt og anerkendt ophav. Samt løbende opdatering.

5. Søgning og udvælgelse af relevant information Database / Informationskilde Antal hits

OT-seeker AMED PubMed Søgning 1

PubMed Søgning 2

PubMed Søgning 3

CINAHL

Facet 1: Asyl 1 36 5625 5625 4948 2231 Facet 2: Aktivitet 604 14.610 209.520 216.117 388 Facet 1 AND facet 2 1 1 106 7 4

Side 4 af 5


Database / Informationskilde Antal hits

Bibliotek.dk/ artikkelsøgning

Bibliotek.dk SCVUBA Psycnfo Norart

Facet 1: Asyl 370 17121 16 3146 148 Facet 2: Aktivitet 1863 13044 426 141944 645 Facet 1 AND facet 2 3 102 0 49 0 6. Find den udvalgte information Database / Informationskilde

Find det udvalgte (angiv antal)

AMED PubMed CINAHL Norart Bibliotek.dk SCVUBA

Trin 1: Via bibliotekets fysiske materialesamling

1 1

Trin 2: Via bibliotekets elektroniske tidsskrifter

1 2 1 1

Side 5 af 5


Bilag 4: Kritisk litteraturgennemgang - Understanding the Occupational Deprivation of Refugees: A case study from Kosovo

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Efter © Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998

McMaster University REFERENCE:

Understanding the Occupational Deprivation of Refugees: A case study from Kosovo Professor I ergoterapi Gail Elizabeth Whiteford

2005

Kommentarer STUDIETS FORMÅL Var formålet tydeligt formuleret? Ja

Beskriv kort studiets formål. 1) Undersøgelsen repræsenterer forskerens forsøg på en yderligere forståelse af aktivitetsberøvelse, som en personlig oplevelse, gennem forskning med Kosovo-flygtninge bosat i Australien. 2) Forskerens forsøg på at klarlægge flygtninges behov, ud fra et aktivitetsperspektiv. (Beskrivelsen af denne del findes ikke i undersøgelsen, men i et kapitel i bogen: Occupation for occupational therapists” som hun også henviser til. Kapitlet hedder Occupational Issues of Refugees, og er skrevet af Gail Elizabeth Whiteford.)

LITTERATUR: Blev relevant baggrundslitteratur gennemgået? Ja Hvilke ergoterapeutiske områder blev undersøgt? Omgivelseskomponent

Aktivitet

Aktivitetsberøvelse

Beskriv begrundelsen for behovet for dette studie Forskeren skriver at aktivitetsberøvelse kræver yderligere undersøgelse og udvikling, hvis det skal være brugbart både teoretisk og praktisk. Hun mener at der er brug for at genere en forståelse af hvordan aktivitetsberøvelse egentlig opleves. Af denne grund og pga. den voksende population af flygtninge, er fokus herpå. Forskeren nævner tre store udfordringer indenfor dette problemfelt: 1) Specielt i de første stadier hvor flygtninge lever i uvidenhed, er det svært at lave forskning og undersøgelser om deres aktivitetsbehov. 2) Den kontekst flygtninge befinder sig i varierer, lige fra store lejre til tilbageholdelsescentre og centre i små forstæder. Dette betyder at de behov flygtninge har, afhænger af den kontekst de befinder sig i. 3) At forstå flygtninges oplevelser og behov, betyder også at man må anerkende betydningen af de traumer mange af dem har været igennem. På grund af disse udfordringer beskriver forskeren at der er relativt lidt data genereret, som har forsøgt at afdække flygtningens behov fra et aktivitetsperspektiv. Specielt er der meget lidt eller ingen data, med det formål at afdække om aktivitetsberøvelse har været en realitet for dem eller ej. Hvordan passer studiet til ergoterapi og/eller dit forskningsspørgsmål? Forskerens håb med dette studie og andre studier der udspringer heraf, er at de vil kunne informerer den fremtidige praksis om flygtninge. Undersøgelse beskriver hovedsagligt en flygtning og hans oplevelse af aktivitetsberøvelse, gennem hele hans periode som værende flygtning. Forskeren belyser, hvor vigtigt det er at undersøge hvilke behov for aktivitet en flygtning har.

Side 1 af 4


STUDIEDESIGN: Hvilket design blev anvendt:

Fænomenologisk (Hun søger den levende oplevelse af flygtninges

aktivitetsberøvelse.)

Hermeneutisk (Der er fortolkninger af

interviewet.) Blev der identificeret et teoretisk perspektiv?

Ja Anvendte metoder:

Interviews

Hvilket design havde studiet? Var designet egnet til at undersøge forskningsspørgsmålet? (Fx mht. vidensniveauet på området, etiske spørgsmål). Undersøgelsen er et pilot-studie, og derudfra er der udvalgt en person til et Case studie. Forskeren beskriver flere fordele ved et Case studie, i forhold til hendes forskningsspørgsmål. Beskriv studiets teoretiske perspektiv. Forskeren beskriver sit teoretiske perspektiv, aktivitetsberøvelse og aktivitet. Hun har stor viden herom, og har også tidligere lavet undersøgelser i forhold til disse begreber. Forskeren beskriver hvilken indflydelse hendes roller har haft på undersøgelsen. Beskriv de metoder, der blev anvendt til at besvare forskningsspørgsmålet I undersøgelsen beskrives at forskeren udfører alle interviews, som alle optages på diktafon, transskriberes og analyseres. Dog bliver kun et interview præsenteret i undersøgelsen, som et Single Case Studie.

UDVÆLGELSE AF UNDERSØGELSES-DELTAGERE: Processen med at finde et formålstjenligt udvalg blev beskrevet:

Nej Undersøgelsesdeltagerne blev inkluderet i studiet, indtil data var mættede:

Ikke beskrevet

Blev der indhentet informeret samtykke?

Ja

Beskriv anvendte metoder til udvælgelse at undersøgelsesdeltagere. Blev der udvist fleksibilitet i udvælgelsesprocessen? Beskriv etiske procedurer. Forskeren har kontaktet medlemmer fra den lokale ”Rural Australien For Refugee Group”, for at finde mulige informanter til undersøgelsen. Medlemmerne har uddelt informationsark om studiet til mulige informanter, hvorved de så har kunne kontakte forskeren direkte i en ”snowball sampling approach”, der ikke er yderligere beskrevet. Da der ikke er beskrevet kriterier for udvælgelse af informanter, kunne det tyde på fleksibilitet i udvælgelsesprocessen. Etisk godkendelse fra Charles Sturt University Ethics Committee blev erhvervet.

DATAINDSAMLING Klarhed i beskrivelser Tydelig og fuldstændig beskrivelse af:

Deltager

Forskerens

kvalifikationer

Forskerens rolle og forhold til deltagerne:

Identifikation af

forskerens forforståelse

Beskriv studiets kontekst: Var den tilstrækkeligt beskrevet for forståelse af helheden? Interviewguide samt spørgeteknik er ikke beskrevet. Forskeren har en god beskrivelse af informanten; hvor han kommer fra, og hvad han har været igennem som flygtning. Konteksten for interviewet, fx hvor det foregår, er ikke beskrevet. Forskeren har en beskrivelse af hvad hendes rolle som ergoterapeut, samt andre personlige faktorer kan have af betydning for undersøgelsen. Blandt andet beskrives hendes rolle som kvinde, ergoterapeut, aktivitetsforsker, lokal borger, medlem af ”Rural Australian For Refugee Group” samt at hun har migranter i familien. Beskriv hvorledes forskellige elementer i studiet blev dokumenteret. Manglede der noget? Interviewene er alle blevet optaget på diktafon og transskriberet og derefter analyseret. Andet er ikke beskrevet i undersøgelsen.

Side 2 af 4


Procedure-stringens Der blev udvist stringens i forhold til dataindsamlingen:

Nej

Ikke beskrevet

Beskriv dataindsamlings-metoder. På hvilken måde var data repræsentative for helhedsbilledet? Beskriv om der blev udvist fleksibilitet ved dataindsamlingsprocessen? Data er indsamlet igennem interviews, med forskeren som interviewer. Der er gode citater i undersøgelsen, som giver et billede af informanten og hans oplevelser.

ANALYSE AF DATA Analytisk præcision Dataanalysen var induktiv:

Ja Resultaterne var i overensstemmelse med og afspejlede data:

Ja

Efterprøvnings- muligheder: Beslutningsveje og regler blev beskrevet:

Nej

Ikke beskrevet

Transformation af data til temaer/koder blev relevant beskrevet:

Nej

Ikke beskrevet

Teoretiske sammenhænge: Fremkom der et meningsfuldt billede af det undersøgte fænomen?

Ja

Beskriv dataanalyse-metode(r). Var metoderne relevante? Hvilke alternative forklaringer blev undersøgt? I undersøgelsen er der beskrevet, at der er dannet temaer ud fra interviewene. Dog er der ikke beskrevet yderligere om hvordan. Beskriv forskerens beslutninger m.h.t. transformation af data til temaer/koder. Beskriv grundlaget for udvikling af temaer. Det er beskrevet at der er dannet temaer ud fra interviewene. Hvordan blev de undersøgte begreber og disses relationer tydeliggjort? Beskriv de begrebsmæssige konstruktioner, der fremkom. Forskeren bruger citater fra interviewet, til at belyse flygtninges oplevelse af aktivitetsberøvelse. Herefter fortsætter hun med et fortolkningsafsnit.

TROVÆRDIGHED Blev triangulering beskrevet for:

Kilder/data (I artiklen er der kun

beskrevet et interview, men der er lavet flere.)

Anvendtes kontrol med deltagere for at verificere resultater?

Ikke Beskrevet

Beskriv de strategier der blev brugt for at sikre resultaternes troværdighed. Forskeren udfører selv interviewene. Der bliver brugt direkte citater fra et af interviewene. (Case-studiet). Andet er ikke beskrevet.

Side 3 af 4


KONKLUSIONER OG IMPLIKATIONER Svarede konklusionerne til undersøgelsens resultater?

Ja

Bidrog resultaterne til teoriudvikling og fremtidig ergoterapeutisk praksis og forskning?

Ja

Hvad konkluderes ud fra studiet? Hvad var implikationerne for ergoterapeutisk praksis og forskning? Hvad var studiets største begrænsninger? Der kan konkluderes tre ting:

1) Over tid indtræffer der en åbenlys eksklusion, fra nogen former for aktivitetsdeltagelse.

2) Den markante påvirkning af traume og af at leve i uvidenhed, påvirker deltagelse i de mest basale overlevelsesaktiviteter. Denne form for aktivitetsberøvelse kan medføre personlig og social kaos.

3) Samfundets har stor betydning i forhold til aktivitetsdeltagelse. Fx muligheden for at være sammen med andre, og at dele deres kultur.

I undersøgelsen kommer forskeren altså frem til at flygtninge oplever aktivitetsberøvelse. I bogen ”Occupation for occupetional therapists” beskriver forskeren resultaterne af den anden del af undersøgelsen; at klarlægge flygtninges behov for aktivitet ud fra et ergoterapeutisk perspektiv. Her viser hendes resultater bl.a. at behovene er igen at engagere sig i meningsfulde aktiviteter, at reetablere vante rutiner, og at have kontakt med andre mennesker. Disse problemstillinger mener hun leder til ny teori om aktivitetsberøvelse, som anerkender at aktivitetsberøvelse er komplekst og en proces såvel som et resultat. Undersøgelsen er mangelfuld i beskrivelsen af analyse. Med hensyn til hvordan forskeren er kommet frem til temaer, og hvordan hun har analyseret på dem. Derudover laver forskeren henvisning til anden litteratur, med blandt andet svar på aktivitetsbehov.

Oversat til undervisningsbrug af Kim Johansen, Maj 2005 Forslag til ændringer givet af Åse Brandt, 28. februar 2006, bl.a. på grundlag af Anette Jägers og Anette Sørensens oversættelse fra 2004 (Odense Universitetshospital)

Side 4 af 4


Bilag 5: Resumé af videnskabelige artikler

Navn og årstal

Selvmord og selvmordsadfærd blandt asylansøgere i Danmark i perioden 2001-2003 2006

Forfatter Psykolog Mia Antoni Stæhr og overlæge Ebbe Munk-Andersen Dansk Røde Kors Asylafdelingen, Social- og sundhedssektionen

Formål Formålet med undersøgelsen var at undersøge om selvmordsraten, selvmord og selvmordsadfærd, var højere blandt asylansøgere end den øvrige danske befolkning.

Metode Kvantitativ – tværsnitsundersøgelse af indberetninger til Dansk Røde Kors, omhandlende selvmordsadfærd blandt 54 suicidale asylansøgere i Danmark over 15 år, i perioden 2001-2003

Resultat Resultaterne viste at antallet af selvmordsforsøg var 3,4 gange højere end det forventede, i forhold til den øvrige danske befolkning. Selvmordsadfærd forekom hyppigst blandt asylansøgere mellem 30-39 år. Lang opholdstid kombineret med afslag på asyl, så ud til at medvirke til selvmordsadfærd. Andre faktorer må dog også være gældende, da 44% af selvmordsforsøgene forekom indenfor de første 6 måneder efter ankomst til Danmark.

Navn og årstal

Length of stay in asylum centres and mental health in asylum seekers: a retrospective study from Denmark. 2007

Forfatter Psykolog Mia A Stæhr, overlæge Ebbe Munk-Andersen og Henrik L. Jorgensen, Peter Hallas og Anne R. Hansen

Formål Formålet med denne undersøgelse var at studere registre fra en stor multietnisk gruppe af asylsøgere, for at se om incidensen af psykisk sygdom, forøges i sammenhæng med længden af ophold på asylcenter.

Metode Kvantitativ – retrospektivt studie. Studie populationen var 4516 asylansøgere på danske asylcentre drevet af Dansk Røde Kors. Der blev brugt registre fra en stor multietnisk gruppe af asylansøgere.

Resultat Længden af ophold på asylcenter, blev generelt nævnt som en helbredsfaktor for asylansøgere. Sundhedspersonale der arbejder med asylansøgere fortalte desuden at lang opholdstid på asylcentrene, kan være skyld i, eller forværre psykisk sygdom. Resultatet at undersøgelsen var, at længden af ophold på asylcentrene havde sammenhæng med psykisk sygdom. Endvidere blev beskrevet, at dette problem skal løses af politiske og humanitære grunde, og at sygdomsforebyggelse skal være af høj prioritet.

Navn og årstal

Occupational Deprivation: Global Challenge in the New Millennium 2000

Forfatter Professor i ergoterapi Gail Elizabeth Whiteford

Formål Denne artikel er ikke en videnskabelig undersøgelse, men en artikel omhandlende aktivitetsberøvelse og de udfordringer der findes i relation hertil, i det nye årtusinde. I artiklen beskrives ”Occupational Deprivation” (aktivitetsberøvelse), som et potentielt udfordrende fænomen i det nye årtusinde. Forfatteren af artiklen har betragtet forskellige definitioner af begrebet og dets oprindelse, og har beskrevet nogle relaterede

Side 1 af 2


aktivitetsfænomener. Forfatteren har kort overvejet de tilstande som bidrager til aktivitetsberøvelse, og de individer og grupper der er mest sårbare overfor det. En af hendes overvejelser går på at aktivitetsberøvelse medfører menneskelige og sociale tab, hvilket ergoterapeuter skal tage højde for.

Metode Kvalitativ Resultat Aktivitetsberøvelse er et omtalt emne, som påvirker mange mennesker rundt om i hele

verden. Forfatteren fortæller at nogle grupper i samfundet er særligt udsatte for aktivitetsberøvelse, fx minoriteter som indsatte og flygtninge. I artiklen skriver forfatteren om det store spørgsmål; Hvordan ergoterapeuter skal håndtere aktivitetsberøvelse i det nye årtusinde. Hun nævner tre mulige måder at håndtere det på: 1) Adopting an occupational perspective Et perspektiv som ifølge forfatteren, forudsætter at ergoterapeuter tager menneskers individuelle aktivitetsbehov i betragtning, og holder det adskilt fra hvordan behovene kan blive mødt i en ergoterapeutisk intervention. 2) Acting at a broader social and culturel level Dette kræver at ergoterapeuter tænker og agerer, på et bredere socialt og kulturelt niveau. Med et aktivitetsperspektiv på samfundet, og investerer mere energi i, at påvirke social og institutionel struktur og politik, der udelukker mennesker fra at deltage i aktivitet. 3) Embracing occupational justice Dette kræver at ergoterapeuter er nødt til at tage konceptet ”Occupational Justice” (aktivitetsretfærdighed) til sig, med det formål at skabe et aktivitetsretfærdigt samfund. Et samfund baseret på mennesker og deres behov, og ikke mindst deres ret til at foretage sig noget.

Navn og årstal

`Feel the Fear and Do it Anyway´:* Meeting the Occupational Needs of Refugees and People Seeking Asylum 2005

Forfatter Senior lektor i ergoterapi Helen Claire Smith

Formål Denne artikel er ikke en videnskabelig undersøgelse, men en artikel omhandlende ergoterapeuter i England, der arbejder med flygtninge og asylansøgere i deres hverdag.

Metode Kvalitativ Resultat Der beskrives i artiklen, at nogle ergoterapeuter oplever ”angst” i forhold til at arbejde

med asylansøgere og flygtninge. Men det skal de ifølge forfatteren ikke være, da dette er mennesker ligesom alle andre, med en håb, ønsker, drømme. Det er mennesker som skal have muligheden for selv at vælge, og muligheden for at huske hvem de var før de flygtede, for derved at kunne føle sig værdsatte for de individer de er. Forfatteren mener desuden at man er nødt til at se positivt på flygtningene og asylansøgeres potentiale, for at kunne udnytte sit eget potentiale som ergoterapeut, og derved bedst muligt kunne hjælpe dem. Ergoterapeuter skal huske at asylansøgere og flygtninge er overlevere, og ikke ofre. Forfatteren skriver at flygtninge og asylansøgere er i risiko for aktivitetsberøvelse, og at dem hun møder i sit arbejdet som ergoterapeut, ofte er meget optaget af tanken om, at de spilder de bedste år af deres liv.

Side 2 af 2


Bilag 6: Interviewguide Introduktion

Informere om hvem vi er og vores projekt

o Vi er ergoterapeutstuderende. Vi beskæftiger os med mennesker og vi

interesserer os for de aktiviteter som mennesker foretager sig i deres hverdag.

Vi er lige nu ved at udarbejde et afsluttede projekt i vores uddannelse, hvor vi

netop er interesseret i at vide noget om hvad asylansøgere laver i hverdagen.

Informere om begrebet aktivitet

o Aktivitet er alt hvad man foretager sig i løbet dagen. Når vi tænker aktivitet,

tænker vi på alt lige fra at lave mad, lege med sine børn, gå en tur, læse,

snakke med andre mennesker, sove mm..

Informere om den medbragte samtykkeerklæring

Informere om hvor lang tid interviewet kan forventes at tage

o Vi forventer at interviewet vil tage en time. Ellers vil det være i orden til hver en

tid, at sige hvis man ikke har lyst til at deltage mere.

Informere om at vi anvender en interviewguide samt hvordan denne anvendes

o Vi har skrevet vores spørgsmål ned for at kunne huske dem, derfor kan det

forekomme at vi vil komme til at kigge i vores papirer engang imellem.

Informere om at vedkommende ikke behøver at besvare spørgsmål, der overskrider

egne grænser

o Hvis du ikke ønsker at svare på et spørgsmål, behøves det ikke.

Åbningsspørgsmål

- Fortæl om dig selv?

- Alder?

- Hvor længe har du ophold dig i Danmark?

- Hvad lavede du før? (Uddannelse/ arbejde?)

- Familieforhold?

- Hvad land er du fra?

- Er der noget du er i tvivl om inden vi begynder?

Side 1 af 3


Spørgsmål om aktivitet, inspireret af OPHI-II´s afsnit om aktivitetsroller og daglige

rutiner

Hvad laver du i løbet af en dag?

o Hvorfor får du dagen til at gå med det?

o Hvad får du ud af de aktiviteter du laver?

Kan du lide de aktiviteter du laver i løbet af dagen?

o Hvorfor/ hvorfor ikke?

Hvem laver du aktiviteterne sammen med?

o Hvorfor laver du aktiviteterne sammen med den person/de personer?

o Betyder det noget for dig at det er den person/de personer?


Er der noget i din hverdag du gerne vil have skal være anderledes/der skal laves om?

o Vil du gerne lave noget i din hverdag, der ikke er mulighed for her?

o Hvad?

o Hvorfor har du lyst til at det skal være anderledes?

Hvad er en god dag for dig?

o Hvorfor er det en god dag?

o Kan du fortælle mere om hvorfor det er en god dag?

Hvad er en dårlig dag for dig?

o Hvorfor er det en dårlig dag?

o Kan du fortælle mere om hvorfor det er en dårlig dag?

Hvad synes du er det vigtigste du laver i løbet af din dag?

o Hvorfor er det det vigtigste?

Synes du, at du kan fylde din dag ud? Synes du, at du har nok at lave i din hverdag?


Er der andet du gerne vil fortælle?

Side 2 af 3


Spørgsmål om arbejde, inspireret af MoHo’s vilje- og vanesystem

Hvorfor er det vigtigt for dig at arbejde?

o Kan du uddybe hvorfor disse ting er vigtige i forbindelse med et arbejde?

Har du en speciel interesse for at have et arbejde?

o Kan du uddybe hvilke tanker du gør dig i forbindelse med disse interesser?

Synes du at du er i stand til at varetage et arbejde?

o Hvorfor synes du det/hvorfor synes du ikke det?

Hvad vil et arbejde betyde for din hverdag?

o Hvad betyder det for dig?

Kan du fortælle hvordan det er ikke at have et arbejde?

Kan du fortælle hvordan det er at have et arbejde?

Har din kultur nogen betydning i forhold til arbejde?

Opsamling

- Interviewer gengiver kort hvad vi har fået ud af interviewet.

- Informanten har mulighed for at kommentere gengivelsen.

- Informanten har mulighed for at stille spørgsmål, der trænger sig på efter interviewet.

- Vi takker informanten for deltagelsen i undersøgelsen, og oplyser om at vedkommende

er velkommen til at kontakte os senere, hvis der kommer yderligere spørgsmål på:

[email protected]

Side 3 af 3


Bilag 7: Regler for transskribering

Vi benytter følgende regler for transskribering:

• Vi betegner vores informanter som henholdsvis informant, tolk eller søn, og markerer

med fed skrift.

• Vi betegner os selv som interviewer og markerer med fed skrift.

• Alle navne og byer vil blive transskriberet med henholdsvis (navn), (datter), (søn),

(ægtefælle) og (by).

• Når tolken ikke direkte oversætter informanternes udsagn, transskriberes det med

kursiv.

• Kort pause i talestrøm transskriberes som (…).

• Hvis der forekommer enkelte ord eller sætninger, der ikke kan høres i det optagne

interview, transskriberes dette med (?).

• Grin og andre følelser, transskriberes fx som: (griner) og (forhøjer stemmen).

• Fyldord som fx: ”øhh”, ”umm”, ”åhh” og ”humm” transskriberes, men hvis det kommer

midt i en talestrøm transskriberes det ikke.

• Vi undlader passager hvor vi præsenterer os selv og forklarer formålet med vores

projekt.


Bilag 8: Samtykkeerklæring

Erklæring om samtykke

Denne samtykkeerklæring gælder interview foretaget d. __________ Jeg bekræfter hermed at være informeret om projektet, der skal undersøge hvilken betydning aktivitet har for en asylansøger på et asylcenter. Jeg giver hermed samtykke til, at undertegnede ergoterapeutstuderende må optage interviewet på diktafon, og anvende udtalelser og oplysninger til brug i deres bachelorprojekt, i forbindelse med deres uddannelse til ergoterapeut ved Professionshøjskolen University College Nordjylland. Deltagelsen er frivillig og jeg har ret til at sige fra, hvis der er forhold jeg ikke ønsker at udtale mig om. Jeg er oplyst om at mit navn bliver anonymiseret, samt at diktafon optagelser destrueres efter brug. Jeg giver hermed mit samtykke til at deltage i et interview på ovenstående betingelser. ______________________________________________ Dato og Underskrift Nedenstående ergoterapeut studerende er ansvarlige for at ovenstående betingelser overholdes. Vi kan kontaktes på e-mail adressen: [email protected] ______________________________________________ Kivie Jacobsen ______________________________________________ Gitte Bach Nielsen ______________________________________________ Katrine Andresen


Bilag 9: Præsentation af informanter Informant 1

46-årig kvinde fra Bosnien, som har opholdt sig i Danmark halvandet år. Hun er kommet hertil

sammen med sin mand og deres tre børn. Hendes mand og søn er begge syge. Dagligt

kommer hun i det kreative fritidsværksted, hvor hun bl.a. syr til centeret og skolen. Det er

hende der står for det huslige derhjemme, dog hjælper hendes datter ofte til. Før hun kom til

Danmark, arbejdede hun med gamle mennesker på et plejehjem, samt arbejdede som frivillig.

Informant 2

40-årig mand fra Kosovo, som har opholdt sig i Danmark 6 et halvt år. Han er kommet hertil

med sin hustru og deres 3 døtre. Han har ansvar for forskellige områder på centeret. Før han

kom til Danmark, arbejdede han i et firma med eksport og import, hvor han var en af

cheferne.

Informant 3

64-årig mand fra Libanon, der har opholdt sig i Danmark 8 år. Han er kommet hertil alene,

man har dog været gift to gange og har fem børn. Han har ansvar for forskellige områder på

centeret, og går i skole to dage om ugen. Før han kom til Danmark, arbejdede han som

elektroingeniør.

Informant 4

43-årig mand fra Libyen, der har opholdt sig i Danmark 3 år. Han er kommet hertil sammen

med sin kone og deres fem børn. Han er i praktik på centret, hvor han laver tømrer- og murer

arbejde. Derudover går han i skole to gange om ugen. Før han kom til Danmark, har han haft

fuldtidsarbejde.

Informant 5

33-årig mand fra Kurdistan, der kom til Danmark alene for 2 et halvt år siden. Hans kone kom

hertil for 7 år siden, og har dansk statsborgerskab. Han er tilknyttet asylcenteret hvor han går

i skole, men han bor sammen med sin kone og datter i en lejlighed inde i en større by. Han

arbejder som frivillig to gange om ugen i en genbrugsbutik. Før han kom til Danmark, var han

ansat i kulturministeriet i Kurdistan.


Bilag 10: Kvalitativt spørgeskema dansk og arabisk

Fortæl om din hverdag Vi er tre ergoterapeutstuderende fra Aalborg. I forbindelse med vores uddannelse, beskæftiger

vi os med mennesker, og interesserer os for de aktiviteter de foretager sig.

Vi er lige nu ved at lave et afsluttede projekt i forbindelse med vores uddannelse, hvor vi

gerne vil vide noget om, hvad aktiviteter betyder for dig i din hverdag.

Derfor søger vi dig, der har lyst til at fortælle os om:

• Hvad du laver i din hverdag

• Hvad du godt kunne tænke dig at lave i din hverdag

• Hvad der betyder noget for dig i din hverdag

Vedlagt er der nogle spørgsmål du gerne må svare på. Vi vil bruge dine svar i vores opgave,

men det er ikke nødvendigt at du skriver dit navn, da vi ikke vil bruge personfølsomme

oplysninger i opgaven.

På forhånd tak

Kivie, Katrine og Gitte

Kan kontaktes på e-mail: [email protected]

Side 1 af 4


Spørgsmål Hvad laver du i løbet af en dag? Hvad får du dagen til at gå med? Hvad får du ud af de aktiviteter du laver? Kan du lide de aktiviteter du laver i løbet af dagen? Hvorfor/ hvorfor ikke? Hvem laver du aktiviteterne sammen med? Hvorfor laver du aktiviteterne sammen med den person/ de personer? Betyder det noget for dig at det er den person/ de personer? Hvorfor/ hvorfor ikke? Er der noget i din hverdag du gerne vil have skal være anderledes? Hvad? Hvorfor har du lyst til det skal være anderledes? Vil du gerne lave noget i din hverdag, der ikke er mulighed for her? Beskriv en rigtig god dag? Hvorfor er det en god dag? Beskriv en rigtig dårlig dag? Hvorfor er det en dårlig dag? Hvad synes du er det vigtigste du laver i løbet af din dag? Hvorfor er det, det vigtigste? Er der andet du gerne vil fortælle?

Side 2 af 4


خبرنا عن يومياتك

نحن نتعامل مع االشخاص في يومياتنا و نهتم لنشطاتهم. نحن ثالثة تالميذ للمعاالجات الفزياءية من جامعة البورغ نحن حاليًا نحضر لمشروع الدراسه النهاءي، لذا نريد ان نعلم شيًأ عن مدى إحتياجاتآم للنشاطات

نلذلك نحن نبحث عنك انت، الذي يريد ان يخبرنا ع - ماذا تعمل يوميًا ؟

؟ماذا تريد ان تعمل يوميًا - ؟ما هو الشيء المهم في يومياتك -

سوف نستخدم اإلجابات في مشروعنا، لآن ليس من الضروري آتابة . حه باالسـءـلة التي نريدآم ان تجاوبوا عنها ئمرفق ال .اإلسم، ألننا لن نستخدم معلومات خاصة في مشروعنا

آرنشآرآم جزيل الش

Kivie, Katrine og Gitte ممآن اإلتصال بنا على اإليميل[email protected]

رهام عرار

تمت الترجمةOversat af Riham Arrar

Side 3 af 4


١. ماذا تفعل خالل يومك؟

٢.

ي؟ضم يبماذا تجعل يومك ٣.

ي تمارسها؟تماذا تستفيد من النشاطات ال

٤. رسها خالَل يومك؟اي تمتهل تحب النشاطات ال

٥.

لماذا ال؟/لماذا ٦.

ت؟اطامع من تمارس النش ٧.

طات معهم؟الماذا تماريس النش

٨. مية ؟اهلذلك الشخص هل

٩.

لماذا ال؟/لماذا

١٠. في يومك؟ ماذا؟ههل هناك ما تريد تغير

١١.

؟لماذا تريد ان تغيره

١٢. ؟ل تريد ان تفعل شيًء في يومك ليس موجد هناه

١٣.

؟اخبرنا عن يوم جميل

١٤. ؟لماذا آان يوم جميال

١٥.

؟اخبرنا عن يوم تعيس

١٦. ا؟لماذا آان يوم تعيس

١٧. ؟ في رايك اهم شيء تفعلُه خالل يومكالذيما

١٨.

؟لماذا هذا اهم شيء

١٩. ؟هل لديك شيء تريد ان تظيفه

Side 4 af 4


Bilag 11: Disposition for bachelorkonference Vi vil lave en mundtlig formidling ved hjælp af power-point præsentation, til alle interesserede

som vi hovedsagelig forventer, er studerende ved Professionshøjskolen University College

Nordjylland.

• Problembaggrund og undren for emnet, som leder frem til vores problemformulering;

Hvorfor er arbejde vigtigt for voksne asylansøgere i Danmark?

• Metode

o Kontakt med asylcenter samt udvælgelse af informanter

o Interviews + spørgeskema

o Etiske overvejelser

• Selve interviewsituationerne

• Analysestrategi

• Undersøgelsens resultater

• Ergoterapeutisk relevans

• Opsamling og spørgsmål

Documents

Resumé - Ergoterapeutforeningen | Etf.dk · Resumé: Undersøgelser viser at asylansøgere har et dårligt psykisk helbred, hvilket kan skyldes opholdstiden på asylcentre, derudover