VinavisNr. 2/2012

Vinflaskensforunderlige former

Carmenere– Chiles nationaldrue

nummerVinflaskens forunderlige former Et historisk tilbageblik på glasflaskens brug til opbevaring af vin.

Side 3

Carmenere – Chiles nationaldrue Læs om Chiles nationaldrue, som blev indført i midten af 1800-tallet.

Side 9

I dette

Fransk visit hos Club Vino I september fik Club Vino besøg af Frankrigs største vinfirma Les Grands Chais de France.Side 12

Variationer over et tema And og svesker er denne gang tema i tre lækre madopskrifter.

Side 14

Nyheder og særtilbud Vine fra Italien, Chile, Frankrig og Sydafrika.

Side 20

Formål: Vinavisen udgives løbende og indeholder artikler, nyheder og opskrifter, hvor vin ofte er det generelle tema. Vinavisen indeholder ligeledes information om produkter, som kan købes på www.clubvino.gl. Vinavisen er gratis og distribueres udelukkende digitalt til gavn for miljøet. Den udkom-mer på grønlandsk og dansk og bliver læst i hele Grønland.

Udgiver: Club Vino | Pilersuisoq A/S, Postboks 50, 3911 Sisimiut. Email: webmarketing@kni.gl. Hjem-meside: www.clubvino.gl. Redaktion: Jacqueline Jensen, Kurt Lauritsen. Grafisk produktion: Benny Reffeldt Otte, www.mediaxperten.com. Produkter: Alle produkter, som nævnes i bladet, kan købes på www.clubvino.gl, så længe lager haves. Konkurrencer: Ansatte i Pilersuisoqs Marketingafdeling kan ikke deltage i eventuelle konkurrencer. Forbehold: Der tages forbehold for prisændringer og trykfejl.

I gamle dage blev vin transporteret i lædersække, ler-krukker og trætønder, og indholdet var ofte i mindre god stand, når det nåede frem. Med opfindelsen af glasflasken opstod nogle helt andre muligheder for både transport og distribution af vin samtidig med, at kvaliteten blev bevaret.

Af Jacqueline Jensen

Vinflaskensforunderlige former

Vinavis – Nr. 2/2012 | 3

en solid, mørk glasflaske fandt man også hurtigt ud af, at vinens kvalitet holdt sig markant bedre.

I 1707 bliver engelsk fremstillede vinfla-sker accepteret overalt i Frankrig, som selv begynder at lave egne flasker i 1723.

I 1750 bliver glasflasken officielt anerkendt til transport af Bourgogne-vine, og Bor-deaux følger trop i starten af 1800-tallet. I 1866 bliver indholdet af en vinflaske officielt fastsat i hele verden til 75 cl.

Fremstilling af flasker bliver industrialiseret for alvor i slutningen af 1800-tallet, og i starten af 1900-tallet bliver der opfundet nye maskiner, som gør fremstillingen bil-ligere.

Udvikling af vinflaskenAllerede i Romertiden kendte man til vinflasker af mundblæst glas, men de var skrøbelige og uens i formen, kostbare at fremstille og blev derfor kun sjældent brugt. Det var først i slutningen af 1700-tal-let, at glasflasken anerkendes i Frankrig, som den bedste måde at transportere vin på fra producenten til forbrugeren.

Franskmændende var dygtige til at lave vin, mens englænderne var gode til at drikke den. De var også dygtige handels-folk, og i 1600-tallet var der en livlig eks-port af vin i 900 liters træfade fra Bordeaux til England. I 1634 fremstilles de første vinflasker i England i tykt, sort glas. Det var nemlig nemmest at sælge vin i en behol-der, der rummede 75 cl på det engelske marked, det var datidens daglige forbrug for en voksen mand. Med udviklingen af

4 | Vinavis – Nr. 2/2012

Design og flaskemodeVinflasken i glas er hidtil det bedste, der er opfundet til opbevaring af vin. I mange år holdt man sig til nogle meget traditionelle flaskeformer, men med den voksende globale interesse for vin, er der sket en udvikling i design af vinflasker – som nærmest er eksploderet de sidste 20 år.

Vinflaskens form og udtryk er i dag blevet en videnskab for sig og kræver ekspert-viden med hensyn til mål, vægt, facon, glaskvalitet, farver og meget mere. Mange vindistrikter og vinlande har i tidens løb markeret sig med specielle flasketyper som et særligt kendetegn. Den sidste snes år har vinflaskens design og signalværdi fået større betydning end nogensinde i vinens historie, og der er gået mode i

flaskeformer. Traditionelle flasker, der tidligere var knyttet til visse vinområder, anvendes nu i flæng over hele kloden.

Nogle enkelte tommelfingerregler er der stadig tilbage: Bourgogne og Bordeaux holder sig fortsat til deres regionale flaske-udtryk, som samtidig er prototyper på de vinflasker, som vi ser flest af. Italienerne har haft en markant indflydelse med smart eller særpræget design i markante former siden slutningen af 80'erne. Ulempen ved mange spændende designer-vinflasker er desværre, at de ofte kan være umulige at få passet ind i en vinreol.

Vinavis – Nr. 2/2012 | 5

Form, farve, vægt og bundBordeaux- og Bourgogne-flasken er stadig grundtyperne til rødvinflasker på verdens-markedet.

Den nye generation vinflasker er lavet med inspiration fra en basis-bordeauxflaske. Men der er detaljer til forskel.

Farverne kan variere i mange nuancer fra det grønlige eller sorte til lysere toner alt efter vinproducentens ønsker.

Vinflaskens tykkelse er med til at give et fingerpeg om indholdets kvalitet, eller i hvert fald om producentens holdning til denne. Men derfor kan man ikke konkludere, at billige vine altid hældes på tynde flasker og dyre kun i tykke, for der er masser af eksempler på det modsatte. De bedre gemmevine er som hovedregel al-tid tappet på flasker af en gedigen kvalitet.

Flaskebunden er et kapitel for sig. Folk med sans for detaljer vil kunne notere sig, at den opstukne bund, som den kaldes i

fagsproget, har forskellig dybde. I gamle dage, da vinen ikke blev filtreret eller kun ganske lidt, lavede man netop denne hvælving i flaskens bund. Hensigten var at opsamle vinens bundfald.

Den hvælvede bund er med tiden blevet mindre, fordi de fleste vine er filtreret og drikkes ofte kort tid efter, at flasken er indkøbt. Visse dyre vine, der er lavet med henblik på længere tids flaskelagring, vil som regel have en mere hvælvet flaske-bund.

6 | Vinavis – Nr. 2/2012

Her følger en oversigt over en række aktuelle flaskeformer til rødvine med en specifik inddeling af typer, vægtklasser og størrelser.

Den klassiske Bordeaux-flaske har en cylinderformet krop med kantede skuldre og en smal hals. Størrelsen spænder bredt fra 18,75 cl og op til flere liter.

� 75 cl er standardindholdet i en helflaske stille bordvin.

� En magnum rummer 150 cl.

� En dobbeltmagnum rummer 300 cl.

BOURGOGNE

TIPS

� Vin fra store flasker kræver en del luft inden serveringen.

� Vin fra flasker i store formater bør altid omhældes på karafler for at lette udskænkningen.

� Vin i store flasker er længere tid om at udvikle sig, mens vin i halvflasker og mindre bliver hurtigere drikkemodne.

Der er i tidens løb lavet flasker i forskellige store formater:

� En 5-liters udgave kaldes siden 1981 af flaskefabrikanterne i Bordeaux for en Bordelaise.

� En 6 liters størrelse kaldes for en Impériale i Bordeaux og Methusalem i Bourgogne.

� En Nebukanezar er en ældre flaskestør-relse, der rummer 15 liter. Den ses yderst sjældent.

BORDEAUX

Vinavis – Nr. 2/2012 | 7

Vinflasker kan være lettere eller tungere. Her er eksempler på nogle vægtklasser angivet i nettovægt. Der er mange individuelle variationer udover de her oplyste.

For nemheds skyld er boksespor-tens vægtklassebeteg nelser her be nyttet for at illustrere typerne. De har ingen relation til de ori-ginale tekniske betegnelser, der oftest markeres ved specielle koder og lignende.

Bordeaux-flasker til rødvine i fire klas-siske vægtklasser:

Bordeaux letvægt304 gram

Bordeaux mellemvægt432 gram

Bordeaux letsværvægt580 gram, kaldes også for en Bor-deaux Lourde d.v.s. oversat "en tung Bordeaux”.

Bordeaux sværvægt896 gram. Det er en kopi af en gam-mel Bordeaux-model udført i tykt flaskeglas med brede skuldre og en markant opstukken bund. Bruges til prestige-vine.

Bourgogne-flasker til rødvine findes i tre kendte standardtyper.

Bourgogne fjervægt379 gram, den er højere, men udført i tyndere glasmateriale og derfor let-tere.

Den meget lette flaske er et fænomen af nyere dato, som skyldes indførelsen af miljøafgifter på vinflasker over en vis vægtklasse ved import til det tyske marked.

Bourgogne letvægt406 gram

Bourgogne letsværvægt556 gram

8 | Vinavis – Nr. 2/2012

Grundstammen i Chiles druesorter er de klassiske franske, det vil sige Cabernet Sau-vignon, Merlot, Chardonnay med flere. Men ligesom andre oversøiske lande har Chile nu fået sin egen "nationaldrue", nemlig en Car-menere.

Af Jacqueline Jensen

Carmenere– Chiles nationaldrue

Vinavis – Nr. 2/2012 | 9

Den landede i Chile i midten af 1800-tallet sammen med andre importerede vinstok-ke, som blev hentet i Frankrig. Dengang var planterne blandet i et virvar i mar-kerne, og det er først senere i 1900-tallet, at de forskellige druesorter dyrkes adskilt. Ingen har derfor anet, at der også groede Carmenere-vinstokke i Merlot-markerne, og det er først blevet opdaget i midten af 1990’erne ved et tilfælde. Det er angiveligt forklaringen på, at Chiles Merlot-vine tidligere var bemærkelsesværdige med en helt speciel koncentration og fylde.

I dag tales der om begrebet "chilensk Mer-lot", som er en ”klassisk” chilensk Merlot-Carmenere-blanding, mens en "fransk Merlot", er lavet af druer fra en ublandet Merlot-vinmark.

For cirka 10 til 12 år siden begyndte flere chilenske vinproducenter at rendyrke Car-menere-druen, og de første vine, der kom frem, blev hurtigt populære. Produktionen

er stadig beskeden i forhold til de andre dominerende druesorter som Cabernet Sauvignon og Merlot. Men Carmenere er kommet for at blive, og det er en druesort, som vi kommer til at se meget mere til i fremtiden.

En fransk professor med speciale i vin-planter beviste i 1998, at Carmenere er en selvstændig druesort og ikke i familie med Merlot, som man oprindeligt troede. Carmenere-vinstokkens druer kan være op til tre uger længere om at modne end Merlot’en, og bladene har en anden farve i blomstringsperioden.

Carmenere-druen blev i gamle dage blandet i vinen i Médoc i Bordeaux for at tilsætte mere saft og kraft. Men druesorten tåler ikke fugt og kulde, og høstudbyttet er mindre end fra andre kendte sorter. I Bordeaux’s kølige, ustabile vejr forsvandt den helt ud af billedet, men har slået rod i Chile, hvor den stortrives

10 | Vinavis – Nr. 2/2012

i det varme, tørre og solrige klima. Her viser Carmerne-druen sit fulde potentiale og nogle facetter, som aldrig har været set i dens gamle hjemland Frankrig. Som solo-drue giver den indtagende, fyldige og frugtagtige vine, men når Carmenere blandes sammen med andre druesorter, får vinen en særlig fyldig og frugtagtig ka-rakter. Som solo-drue er Carmenere stadig ganske ny, og der eksperimenteres i Chile for at afdække dens potentiale i forskellige blandinger med andre druesorter som for eksempel Cabernet Sauvignon.

Senere er Carmenere også fundet i vin-markerne i nogle områder i det østlige Ita-lien og på New Zealand. Endvidere dyrkes druen i Californien og lidt i Washington State i USA, men eksisterer stort set ikke længere i Frankrig.

Vinavis – Nr. 2/2012 | 11

Les Grands Chais de France er Frankrigs største vinvirksomhed og vineksportør. De laver nogle af verdens mest solgte rødvine.

Det er første gang Elisabeth Strub, der til daglig bor i Alsace-området i Frankrig, besøger Grønland, men bestemt ikke sidste gang udtrykte hun med begejstring under sit besøg. Det franske vinfirmas danske repræsentant Poul Juul, som led-sagede hende, er derimod et kendt ansigt i Grønland.

Det var nogle lærerige aftener og efter-middage, hvor Elisabeth fortalte løst og fast om de franske vine. Der blev smagt, kommenteret og besvaret mange spørgs-mål fra de interesserede deltagere. Alle vinene forhandles i Grønland.

I september fik Club Vino besøg af Frankrigs største vinfirma Les Grands Chais de France, nemlig eksportdirek-tør Elisabeth Strub og direktør Poul Juul. De holdt flere vinsmagninger for interesserede Club Vino-læsere og forbrugere over flere dage i både Nuuk og i Kangerlussuak med nogle af deres populæreste vine.

Af Jacqueline Jensen

Fransk visithos Club Vino

Vinprogrammet indeholdt følgende :

� JP Chenet Colombard-Chardonnay 2011 � JP Chenet Grenache-Cinsault 2011 � JP Chenet Cabernet-Syrah 2011 � JP Chenet Brut skumvin u/årgang � Domaine de la Baume Chardonnay 2011

� Domaine de La Baume Sauvignon Blanc 2011

� Domaine de La Baume Merlot 2011 � Domaine de La Baume Pinot Noir 2011 � Domaine de la Baume Cabernet Sauvignon 2011

� Domaine de la Baume Syrah 2011 � Terres de la Baume Viognier-Chardonnay 2011

� Terres de la Baume Syrah-Cabernet 2011

� Château de Pena 2011 � Château Boissezon 2011

12 | Vinavis – Nr. 2/2012

Vinavis – Nr. 2/2012 | 13

VIN i MAD

Variationer

And og svesker hører sammen, men i vinverdenens gastronomi er der in-spiration at hente fra fjerne egne, som kan sætte kulør og smag på vores tra-ditionelle vintermad.

Club Vino bringer her tre spændende opskrifter med nogle kendte råvarer fra vindistrikternes landkøkken.

over et tema

14 | Vinavis – Nr. 2/2012

En terrine er en pâté, som er bagt i en lerform med et låg, der er forsynet med et lille lufthul i toppen. Andeterrine kan ser-veres som en forret til 6 personer eller en frokostret til 3-4 personer med tilbehør af salat i en olie-/eddike dressing. Giv syltede perleløg, små saltagurker, sorte oliven og flytes til.

Du kan valgfrit bruge enten hvidvin eller rødvin i opskriften. Hvidvinen giver en lettere og finere smag, mens rødvinen fremhæver en kraftigere karakter.

Andeterrinen kan spises lun eller kold. Server en fyldig hvidvin gerne med en anelse fadpræg til, eller en rosé. Skal det være rødvin bør den være let og frisk samt serveres sval.

Andeterrine

VIN i MAD

Ingredienser (til 4-6 personer)

700 g andebryst uden fedt 200 gram skært svinekød 40 gram ferskrøget spæk uden svær Ca. 2 spsk. mel 2 æg 3 finthakkede skalotteløg 1 fed knust hvidløg 2 tsk. tørret rosmarin (stødt i morter) Ca. 2 cm friskrevet ingefær Salt Hvid peber Sort peber 1 dl tør hvidvin (eller rødvin) 50 gram smør til formen

Pynt4-6 laurbærblade 6 tynde strimler spæk

TilbedredningHak ande- og svinekød samt spæk igen-nem en kødhakker en enkelt gang. Sigt melet i farsen og ælt det godt sammen. Rør æggene i. Vend de pillede, finthak-kede skalotteløg og knust hvidløg i farsen. Smag til med rosmarin, ingefær og salt og peber. Rør vinen i. Lad farsen stå og trække tildækket i køleskab en times tid.

Smør en ovnfast form i bund og sider med smørret. Fyld farsen i. Slå formen let i bor-det for at få lufthullerne ud. Dæk toppen med tynde spækstrimler og pynt med et par laurbærblade.

Dæk formen med låg med et lille hul så dampen kan slippe ud eller brug alufolie. Husk at lave et hul i midten.

Bag formen i den forvarmede ovn på næstsidste rille ved 165 grader i knap 2 timer. Giv den 170 grader de sidste 20 minutter.

Tag terrinen ud og lad den trække tildæk-ket på køkkenbordet i mindst 1 times tid, hvis den skal serveres lun. Eller lad den sætte sig til næste dag.

Vinavis – Nr. 2/2012 | 15

Denne opskrift stammer fra Cape-provin-sen i Sydafrika, hvor mange europæiske retter har fået et tvist fra Malay-køkkenet. Krydringen passer fint til andekødets smag og giver det en lettere og mere raf-fineret karakter.

Vil man have sprødt skind på anden, kan kødstykkerne sættes under grillen i nogle få minutter. Resultatet afhænger af andesorten. Dansk landrace giver et mere sprødt skind mens det kan være vanskeligt på de franske og engelske frosne ænder, som har et tykkere skind. Giv løse kogte ris og flytes som tilbehør til and med frugter.

En hvidvin som ikke er for tør, for eksem-pel en Liebfraumilch eller en Alsacevin vil passe bedst til rettens lette karrykrydring krydring og tilbehør.

VIN i MAD

TilbedredningGør anden i stand. Del den i portionsstyk-ker: Fjern hals og vingespidser og skær halsskind samt overflødigt fedt af. Fedt og skind kasseres.

Skær lårene af. Ryg og bryst skal skilles ad, men ikke deles yderligere. Krydr kødstyk-kerne med salt, peber og karry.

Brun andestykkerne i olien ved middel-varme i en stor, ovnfast sauterpande. Brun med skindsiden nedad først. Det tager cirka 15 til 20 minutter.

Spæd med appelsinsaft, bouillon og hvid-vin. Tilsæt det pillede skalotteløg.

Sæt fadet i ovnen på næstnederste rille ved 180 grader og lad det stege i 1 time og 15 minutter.

Skyl de tørrede frugter i koldt vand. Fordel dem i panden i væden rundt om anden. Tilsæt de hakkede krydderurter. Fortsæt stegning i ovnen i ca. 30 minutter.

med tørret frugt fra CapeStegt and

Tips: Hvis der mangler væde i sauterpan-den under stegningen i ovnen, kan du spæde med en sjat hvidvin eller bouillon. Svesker med sten er bedre til stegning, fordi de er saftigere.

Tag andekød og frugter op og læg dem på et lunt fad. Lad det trække i et kvarter. Si skyen imens og skum fedtet af.

Hæld skyen i en kasserolle. Rør maizena op med lidt kold bouillon. Pisk det i skyen og bring det langsomt i kog. Lad saucen simre under konstant omrøring indtil den tykner i konsistensen, som skal være lind. Det tager cirka. 3 til 4 minutter. Smag efter for salt og peber. Dryp saucen på kød og frugter og server det straks.

16 | Vinavis – Nr. 2/2012

VIN i MAD

Ingredienser (til 4 personer)

1 stor and ca. 2,8 til 3 kilo Salt Hvidt peber 1 spsk. mild karry Ca. ½ dl solsikke olie 3 dl appelsinsaft 2 dl hønsebouillon 1 dl tør hvidvin 1 skalotteløg 1 dl blandet friskhakket kryddergrønt: basilikum, persille, purløg og timian 60 g tørrede abrikoser 30 gram rosiner 75 gram svesker med sten 1-2 spsk. maizena Ca. 1 dl kold ande- (eller kalve-/hønse-) bouillon

Vinavis – Nr. 2/2012 | 17

med cognac

VIN i MAD

Ingredienser (til 4-5 personer)

500 g svesker uden sten 100 g sukker ¾ dl cognac 3 blade husblas 2 spsk. cognac Ca. 2,5 til 3 dl. piskefløde 50 g flormelis ½ stang vanilje Lidt flødeskum til pynt Ca. 40 gram revet mørk chokolade til pynt

18 | Vinavis – Nr. 2/2012

Hvis der er svesker tilovers i pakken, vil der være en god anledning til at bruge dem i denne originale dessert, som stammer fra vinregionen Cahors i Frankrig. Den er enkel og nem at lave flere timer i forvejen. Sveskemoussen passer fint til en kop kaffe. I stedet for cognac i opskriften kan man bruge armagnac eller creme de cassis (fransk solbærlikør).

TilbedredningSkyl sveskerne og bring dem i kog i en gryde med sukker og ¾ dl cognac.

Tag gryden fra varmen og lad den stå i fem minutter med låg på. Purer sveskemassen halvfint med en stavblender.

Læg husblasen i blød i koldt vand i 10 mi-nutter. Knug væden af den og smelt den i den lune, purerede sveskemasse. Stil sve-ske puréen til afkøling på køkkenbordet.

Kom piskefløden i en skål og drys flormelis igennem en sigte (ned i fløden). Flæk vaniljestangen, skrab kernerne ud og rør dem i fløden. Pisk fløden til den er næsten stiv.

Vend 2 spsk. cognac i den afkølede ( men ikke iskolde) sveskemos med let hånd.

med cognacSveskemousse

VIN i MAD

Vigtigt: Den piskede fløde og sveskemo-sen skal have samme temperatur, når det blandes, ellers kan fløden blive grynet. Hvis sveskemosen er for lun vil flødeskum-met smelte.

Rør en fjerdel af piskefløden i sveskemo-sen, og vend resten i med let hånd - kun lidt ad gangen for at bevare en let og luftig konsistens. Du kan vælge at hælde massen op i portionsskåle eller i en form.

Til hurtig servering: Stil til afkøling i mindst en time i fryseren hvis det er en stor form – og cirka 30 minutter i portionsforme. Kon-sistensen skal være som en blød mousse uden at fryse til is. Tag formen ud og opbevar den i køleskab indtil serveringen.

Pynt eventuelt med en klat flødeskum og drys med revet chokolade på toppen ved serveringen.

Vinavis – Nr. 2/2012 | 19

NyhederClub Vino har fået lov at hente et par udsøgte itali-enske rødvine til vores medlemmer direkte fra den berømte stjernerestaurant Era Ora’s vinkælder.

Sportoletti, Assisi Rosso 2008 14,5% alk. Assisi, Umbrien

Druesorter: 60 % Sangiovese, 20 % Merlot og 20 % Cabernet Sauvignon. Denne drueblanding kaldes populært "super Toscana blend"  fordi den er lavet efter samme opskrift som naboområdet To-scana’s stjernevine.

Vinbeskrivelse: Duft af sorte kirsebær, ele-gant med finesse i smagen som arbejder sig langsomt frem i munden og slutter i en temmelig lang vinøs eftersmag uden at være tung. En rødvin af stor klasse.

Prisen er yderst rimelig - den smager dyrere.

Velegnet til: Pastaretter med og uden kød, stegte kødretter fra frikadeller til lam, gris, oksekød og fjerkræ. Dejlig til mellem-lagrede faste oste og modne rødkit- og hvidskimmeloste.

3 stk. kr. 499,- Spar kr. 98,-

Barone Pizzini, Rosso dei Poderi 2010 13,5 % alk. Maremma, Toscana

Druesort: Sangiovese

Vinbeskrivelse: Dejlig duft af brombær og blomme. Smag af brombær, sveskeblom-me og blåbær. Super-saftig rødvin med dybde, lang eftersmag og friskhed. Ingen kanter. Flot vin. Man får voldsomt meget vin til prisen.   Vinen bliver endnu bedre, når den får lidt luft inden serveringen.

Velegnet til: Fuglevildt, gryderetter, okse-steg, bøffer, rensdyr, perfekt til flæskesteg og stegt and. Lækker til moden, fast ost.

3 stk. kr. 549,- Spar kr. 108,-

Vinavis – Nr. 2/2012 | 21

En ny druesort har premiere i Club Vino-sortimentet – nemlig

Carmenere, som er Chiles nyopdagede røde nationaldrue.

El Emperador, Cabernet-Carmenere 2011 13 % alk. Chile

Druesort: Cabernet og Carmenere

Vinbeskrivelse: Det er en let og frisk rødvin med en lækker frugt og en behagelig, saf-tig eftersmag. Carmenere-druen blandes ofte sammen med andre druesorter, og den går især godt i spænd med Cabernet Sauvignon.

Velegnet til: Hverdagsretter, pizza og i det hele taget meget anvendelig. Bedst serveret ved omkring 16 til 17 grader.

6 stk. kr. 549,- Spar kr. 165,-

22 | Vinavis – Nr. 2/2012

Særtilbudså længe lager haves

Les Charmes de Kirwan 2003 13% alk. Bordeaux, Frankrig

Druesammensætning: Cabernet Sauvig-non 40%, Merlot 30%, Cabernet Franc 20%, Petit Verdot 10%.

Vinbeskrivelse: Dette er andenvinen til det berømte 3. Cru Classé-slot Château Kirwan i Margaux.

Vinens frugt er elegant og behagelig med et diskret fadpræg i eftersmagen. Den er drikkeklar nu.

Velegnet til: Gryderetter på lyst kød, koteletter, lam, stegt kylling, krebinetter, mellemlagrede faste oste.

2 stk. kr. 329,- Spar kr. 29,-

Vinavis – Nr. 2/2012 | 23

Chateau de Caïx 2000 13% alk. Cahors, Frankrig

Druesorter: Malbec 85 %, Merlot 10 % og Tannat 5 %. Lagret i franske fade ca. 12 måneder.

Vinbeskrivelse: Rødvinene fra Cahors er nogle af de mest holdbare i verden. Trods sin alder har den stadig en tæt struktur med kraft og saft i dejlig eftersmag samt en delikat frugt og en pikant krydring.

Graham Beck Brut Methode Cap Classique 12% alk. Sydafrika

Druesorter: Chardonnay og Pinot Noir.

Vinbeskrivelse: En lækker duft med et fint skum, smager af citrus og æble. Den har en behagelig, tør og rund eftersmag uden skarpe kanter. En flot og harmonisk mous-serende hvidvin.

En stor,klassisk Cahors-vin fra en berømt årgang. Den er drikkemoden, men bliver bedre af lidt luft et par timer før servering.

Velegnet til: Stegt and, gås og fuglevildt samt rensdyrgryde. Også fremragende til moskus, oksekød og flæskesteg med svesker.

2 stk. kr. 299,- Spar kr. 59,-

Velegnet til: Den passer fint som velkomst-glas til snacks, til en forret med fiskepâté eller kogt fisk. Og til at byde det nye år velkommen.

2 stk. kr. 269,- Spar kr. 69,-

Der trækkes lod den 7. december, og vinderne får direkte besked.

Spørgsmål:

� Hvad hedder Chiles nationaldrue?

� Hvor mange centiliter vin rummer en Magnum flaske?

� Hvilket land stammer Carmenere druen fra?

Send svarene i en email til: webmarketing@kni.gl

Husk at oplyse:Club Vino-medlemsnummerDit fulde navnAdresse, postnr. og by/bygdTelefonnummer

Julekonkurrence

Der er tre præmier på hver 3 flasker rødvin - Santa Carolina Cabernet Sauvignon 2011

Vinavis – Nr. 2/2012 | 25

Bestil nu påclubvino.gl