Click here to load reader

Villa arkitektur

  • View
    224

  • Download
    5

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Årstiderne Arkitekter

Text of Villa arkitektur

  • Villa arkitektur

  • Design kan mrkesAf arkitekt MAA Lisbet Wolters

  • Arkitekttegnet villa er for de fleste menne-

    sker et begreb ejendomsmglerne bruger,

    nr prisen skal skrues hjere op. Men det

    dkker ogs over en villa, der er unik i bde

    udformning og indretning og derfor kun

    findes i t eneste eksemplar. Endelig er det

    et udtryk for et byggeri, hvor alle detaljer

    er gennemtnkte, og hvor materialerne er

    valgt og sammensat med omhu til en smuk

    helhed. Og der er faktisk noget om snakken.

    Nr arkitekten designer en villa, krver det

    indlevelse og forstelse for dine specielle

    behov. Dine personlige vrdier er arkitek-

    tens udgangspunkt, gennem en intens og

    kreativ designproces, hvor du i tt dialog

    med arkitekten former dit personlige hjem.

    Har din byggegrund srlige kvaliteter, kan

    de indarbejdes i villaens design. En smuk

    udsigt, en spndende beplantning eller et

    kuperet terrn kan vre det, der er med til

    at give din villa sit helt unikke prg. I villaen

    ved sen er det netop nsket om udsigt til

    vandet, der har vret vigtigt i valget af ma-

    terialer, placering af vinduer og oplevelsen

    af de lange sigtelinier gennem rummene.

    Men hvad med konomien?

    P den korte bane er det dyrere at f desig-

    net en villa hos en arkitekt. Det er klart!

    Hvert eneste rum er gennemtnkt og alle

    materialer omhyggeligt udvalgt i samrd

    med dig. Gulve, klinker, vandhaner og fod-

    lister er vsentlige detaljer der tilsammen

    udgr villaens design. Og det krver en

    professionel arkitekt, at vlge det rigtige til

    den rigtige pris!

    P den lange bane er det nemlig ikke s

    meget dyrere. En arkitekttegnet villa falder

    ikke i vrdi. Den bliver smukkere med tiden

    og forbliver noget specielt. Akkurat som en

    dansk mbelklassiker.

    Sandheden er nemlig at design kan mrkes.

    P prisen, p kvaliteten og p glden ved at

    bo i et smukt hjem, designet specielt til dig!

  • Arkitektur med kontrastAf arkitekt MAA Peter Refsgaard-Iversen

    Bygherren havde kbt en fin grund men uden specielle landskabelige

    kvaliteter. Eneste fortrin var at der var, god plads og grunden l ugeneret,

    omkranset af en hj beplantning. Min udfordring var: At skabe en arkitekto-

    nisk perle!

    Den diskrete beliggenhed gav nogle fantastiske muligheder for at arbejde

    med store glaspartier og udkig. Da der ikke var problemer med indkigsgener

    fra naboer, er kontakten til haven og naturen prioriteret som en stor del af

    oplevelsen af huset indefra - et vsentlig element i villaens design.

    Arbejdet med at designe villaen kan sammenlignes med at formgive en

    skulptur. Bygherren var meget engageret i arbejdet omkring villaens detaljer.

    Det var vigtigt med mange arkitektoniske oplevelser i huset. Det skulle vre

    dynamisk og kontrastfuldt, s man overalt fr oplevelsen af smukke materia-

    lesammenstninger.

    For at skabe disse strke oplevelser i og af huset arbejdede vi meget med

    kontraster i materialerne. Den matte beton sat sammen med det blanke glas,

    vandrette felter med lodrette lameller, lyse facader med mrke vinduesprofi-

    ler osv.

    Vi valgte beton som det gennemgende materiale. Beton er kraftfuldt og

    enkelt i sit udtryk. Og det har mange konstruktive fordele, nr huset skal byg-

    ges. Facaderne fremstr derfor i beton, mrke stllameller og grafiske felter i

    rubinrd. Indvendigt valgte vi den samme farveholdning, s husets detaljer

    kunne opleves bde udvendigt og indvendigt igen noget der understreger

    husets inde-ude dialog.

    Dynamik var ogs det brende designprincip i selve formgivningen af

    villaen. Den tunge og solide beton skulle udfordres. Her valgte vi at lade

    den svve p en sprd og forfinet

    stuetage af glas og stl.

    Villaens grundplan har form af to

    aflange bygninger, der krydser hin-

    anden. I centrum af huset skabte vi et

    trippelhjt rum, der forbinder villaens

    forskellige funktioner og rumligheder

    vertikalt. Dette rum er fremhvet ved

    hjlp af betonvgge, der er stbt, s

    de fr en srlig stoflig overflade og signalerer: Her er husets hjerte.

    Som arkitekt er det altid en stor fornjelse at se det frdige resultat af sit

    arbejde. At opleve hvordan de mange detaljer, der nje er arbejdet med

    undervejs, til slut smelter sammen til en smuk helhed samt at fornemme

    bygherrens glde ved sit nye hjem. Det er i det jeblik, man kan mrke, at

    man har skabt et stykke arkitektur.

  • Villaen ved senAf arkitekt MAA Kre Dahlmann

    Villa Sstien ligger p nordsiden af Sunds S

    ved Herning.

    Familien nskede et modernistisk enfamilie-

    hus i beton, glas og stl. Huset er udformet

    som et lngehus, der i fronten bner sig

    mod den smukke udsigt over Sunds S.

    Placeringen p nordsiden af sen gjorde

    det oplagt at indarbejde en solgrd. Grden

    inviterer sollyset fra syd ind midt i boligen

    og oplser grnsen mellem inde og ude, da

    der er store oplukkelige partier mod grd-

    haven og terrassen mod nord.

    De udskydende glasbokse rummer entre og

    spisestue. Sammen med den svvende ter-

    rasseplade mod nord fr de den stlbekld-

    te facade til at fremst som en let bygning,

    der hviler p en betonplint.

    Ved ankomst til bygningen oplever man

    frst det bne vognly, som skrer sig igen-

    nem hele bygningen. Den bne forbindelse

    tilfrer bygning en lethed. Samtidig kom-

    mer bygningen herved p elegant vis til at

    hgte sig fast i den skrende sgrund.

    Huset er bevidst orienteret mod sen, hvil-

    ket ogs understreges i facadebekldnin-

    gen med de vandrette spor. De udskydende

    gladbokse mod st og vest bryder dette

    princip, og samtidig giver de mulighed for

    unikke kig til sen.

    Entreen i glasboksen mod st er indvendig

    bundet sammen med et langt rum, der

    binder hele huset sammen. Bagerst i huset

    mod syd findes brnevrelser, mens forl-

    dreafdelingen er placeret midt i huset ved

    solgrden og med kig til sen. P den anden

    side af solgrden ligger kkken/alrummet.

    Spisebordets placering i den udskydende

    glasboks gr, at middagen kan nydes i det

    fri.

    Forrest i huset findes en nedsnket stue

    med udsigt til sen. I overgangszonen

    mellem stue og alrummet hnger en

    brndeovn ned fra loftet som et skulpturelt

    element. For at betjene brndeovnen m

    man trde ud p en betonplint - en symbo-

    lik hentet fra badebroen ved sen, som kan

    ses gennem stuens store vinduespartier.

    Fra stuen er der adgang til den svvende

    terrasseplade, hvor gulvoverfladerne fra

    stuen er frt videre forbi det store glasparti

    for at ophve grnsen mellem inde og

    ude.

  • Arkitektur / konomiAf arkitekt MAA og byggekonom MDB Carsten Vium Madsen

  • Arkitektur / konomiAf arkitekt MAA og byggekonom MDB Carsten Vium Madsen

    Hvis du vlger at f designet din villa hos

    os, vil du opleve en intens og kreativ proces,

    hvor du og arkitekten i fllesskab former dit

    personlige hjem.

    Ved det frste mde med arkitekten vil vi

    drfte dine overordnede nsker og tanker

    for dit nye hjem. Hvor meget plads du har

    brug for og hvordan du har tnkt dig huset

    skal vre? Er der srlige drmme, der skal

    opfyldes, og er der rum, du nsker skal

    prioriteres srlig hjt? Er der et bestemt

    materiale du synes passer godt til jer? Eller

    mske nogle detaljer der skal indarbejdes

    for at gre det til jeres personlige hjem?

    Det er vigtigt for arkitekten at kende dine

    nsker og forventninger til den konomiske

    ramme for investeringen i byggeriet. P den

    mde kan arkitekten allerede efter frste

    samtale give et fingerpeg om prisen p jeres

    drmmehus. Kvadratmeterprisen danner

    grundlaget for, at du og arkitekten i flles-

    skab kan udarbejde et budget for byggeriet

    og begynde p den frste del af opgaven.

    Efter mdet sender vi dig en ordrebekrf-

    telse. Den skal sikre, at der er overensstem-

    melse mellem dine forventninger og det

    arbejde, du bestiller hos arkitekten. Ordre-

    bekrftelsen beskriver det tegningsmateri-

    ale der udarbejdes og angiver det belb, du

    skal betale for arbejdet. S er du sikker p,

    at du ikke skal betale mere end du har aftalt.

    Nr du har underskrevet ordrebekrftelsen,

    gr designprocessen i gang.

    Designprocessen

    Et hus tegnes igennem en rkke faser. For

    hver fase tager vi stilling til flere og flere

    detaljer - tegningerne bliver mere detalje-

    rede og byggeriets pris kan kalkuleres mere

    og mere prcist. Faseinddelingen anven-

    des til at trffe de mange beslutninger i

    den rigtige rkkeflge. Det er fx vigtigt at

    fastlgge byggeriets form og den indbyr-

    des placering af rum i den frste fase, mens

    farven p vggen i princippet kan ndres

    dagen fr indflytning. Arkitekten ved i hvil-

    ken rkkeflge beslutningerne skal tages

    og hjlper med at skabe overblik, over det

    du skal tage stilling til undervejs.

    I den frste fase udarbejder vi et skitsefor-

    slag. Det fastlgger byggeriets overordnede

    arkitektur og funktion. Det er her, at du og

    arkitekten i fllesskab afprver om dine

    forventninger til drmmehuset kan indfries.

    Arkitekten vil med skitser og tegninger

    give dig et indtryk af, hvordan dit nye hjem

    bliver. Du vil typisk blive inviteret ind p

    tegnestuen, hvor du og arkitekten mdes

    for at drfte skitserne, og hvor I sammen kan

    besge tegnestuens materialesamling, der

    rummer prver p spndende byggemate-

    rialer i forskellige prisklasser.

    Skitseforslagets omfang og pris afhnger

    meget af dine nsker og krav. Som regel

    indeholder det en situationsplan, der viser

    husets beliggenhed p grunden, en plan-

    tegning med angivelse af strrelsen p de

    enkelte rum samt udvalgte snit og facader,

    der viser husets proportioner og materia-

    levalg. Der laves ogs en rumlig illustration

    af huset - enten i form af perspektivskitser,

    computerbaserede 3D visualiseringer eller

    en model. Det kan vre en god ide at f

    udarbejdet de rumlige illustrationer, da de

    hjlper til at give et godt helhedsindtryk af

    byggeriet.

    Som et supplement til skitseforslaget kan

    der udarbejdes et konomisk overslag over

    byggeriets pris, der p et meget overordnet

    niveau giver en fornemmelse af byggepris

    og omkostninger.

    Med et skitseforslag i hnden kan du danne

    dig et billede af dit fremtidige hjem, og du

    har det grundlag der skal til, for at tage en

    snak med realkreditinstituttet om finansie-

    ringen af dit byggeri.

    Nu er du klar til at stte det egentlige pro-

    jekteringsarbejde i gang.

    Fortsttes...

  • ...fortsat fra forrige side

    Projekteringsforlbet

    I projekteringsfasen udarbejdes de tegnin-

    ger og beskrivelser der er ndvendige, for at

    hndvrkerne kan bygge huset. Projekte-

    ringsforlbet bestr af tre faser: Projektfor-

    slag, forprojekt og hovedprojekt.

    Projektforslag

    Projektforslaget tegnes p baggrund af

    skitseforslaget. Arkitekten tager kontakt til

    en ingenir, der laver beregninger af husets

    konstruktion, s der er sikkerhed for, at

    huset konstrueres korrekt. Alle materialer og

    overflader fastlgges i samrd med arkitek-

    ten og der tages stilling til detaljer omkring

    fx kkken og bad. Hvis du nsker at haven

    og husets omgivelser indarbejdes i husets

    design, kan der inddrages en landskabsar-

    kitekt. Hvis du nsker ndringer i forhold til

    de ting, der blev besluttet i skitseforslaget,

    er det ogs i denne fase, at det skal ske.

    Forprojekt

    Forprojektet kaldes ogs et myndighedsst

    fordi tegningerne her detaljeres i en grad,

    s kommunens tekniske forvaltning kan

    behandle byggesagen og give byggetil-

    ladelse. Tegningerne skal sandsynliggre,

    at bygningsreglementet overholdes og at

    den gldende lokalplan for omrdet flges.

    Kommunen kan have bemrkninger til

    detaljer, som det er ndvendigt at redegre

    for, fr byggetilladelsen kan gives. Nr byg-

    getilladelsen er givet, er du klar til at stte

    den sidste projekteringsfase i gang.

    Hovedprojekt

    Hovedprojektet er den afsluttende projek-

    teringsfase. Her detaljeres tegningerne s

    meget, at de kan udbydes i licitation eller

    bruges til at indhente tilbud fra hndvr-

    kerne. Tegningerne er detaljeret s meget,

    at hndvrkerne kan bygge efter dem. Hvis

    tilbuddene fra hndvrkerne er anderledes

    end forventet, kan det vre ndvendigt at

    omprojektere dele af huset for at ramme det

    aftalte byggebudget.

    Der udarbejdes en hovedtidsplan for bygge-

    og projekteringsforlbet ved opstart af pro-

    jekteringsarbejdet. Her kan du se, hvornr

    du skal mdes med arkitekten og hvornr

    huset forventes at st frdigt. I projekte-

    ringsfaserne vil du stadig arbejde sammen

    med arkitekten om beslutningerne for dit

    nye hjem. Samtidig vil du mde projektle-

    deren, som tager sig af at styre byggesagen,

    kalkulere undervejs og srge for at tidspla-

    nen flges.

    For hver fase bliver tegningerne mere og

    mere tekniske. Ved afslutningen af hver fase

    gennemgs tegningerne, budgettet og tids-

    planen s du kan godkende beslutningerne

    inden nste fase igangsttes. Hver fase er

    ofte forbundet med, at du betaler en rate af

    honoraret.

    Inden du igangstter projekteringsarbejdet

    indgr du og arkitekten en rdgiveraftale.

    Den beskriver det projekteringsarbejde, du

    og arkitekten er blevet enige om skal udf-

    res. Den fastlgger ogs den entrepriseform

    byggeriet skal udfres under. Der findes

    forskellige entrepriseformer, der adskiller

    sig ved at have forskellige kontaktrelationer

    mellem dig og de involverede i byggesagen.

    Arkitekten vil rdgive dig om hvilken entre-

    priseform, der er den mest velegnede til lige

    netop dit byggeri.

  • Tid er penge - byggeri er et sprgsml om styringAf bygningskonstruktr BTH Ivan Nyborg

    Nr der er indget aftale med hndvrkere,

    gr byggeprocessen for alvor i gang. Som

    byggeleder tilser rstidernes Arkitekter, at

    arbejdet udfres efter den aftalte tidsplan,

    s dit hus str frdig den dag, det er aftalt

    med dig.

    Arkitektens fagtilsyn p byggepladsen sikrer

    desuden, at hndvrkerne udfrer byg-

    geriet i overensstemmelse med tegninger

    og beskrivelser. Arkitekten sikrer med andre

    ord, at det hndvrksmssige arbejde

    bliver udfrt korrekt.

    Arkitekten tilrettelgger og koordinerer

    byggeriet, s alle hndvrkere kan komme

    til at arbejde p byggepladsen i den rigtige

    rkkeflge, hvilket minimerer megen

    spildtid. Hvis hndvrkerne har sprgsml

    til tegningsmaterialet, eller hvis der opstr

    uventede situationer p byggepladsen, kan

    arkitekten hjlpe med at lse problemerne,

    s byggeriet kan fortstte.

    Mange bygherrer nsker at spare p

    udgifterne ved selv at udfre en del af byg-

    gearbejdet. Det krver dog, at der arbejdes

    endnu mere grundigt med rdgiveraftalen

    og kontrakten med hndvrkerne. Det skal

    vre tydeligt, hvad du selv udfrer og i

    hvilken periode. Du skal ogs vre opmrk-

    som p, at der kan opst juridiske sprgsml

    omkring ansvaret for evt. byggeskader og

    forsinkelser af hndvrkernes arbejde.

    Det er vigtigt at indlgge god tid til at

    gennemg huset for eventuelle mangler,

    inden du fr udleveret nglen til dit nye hus.

    Forsinkelser i tidsplanen kan forekomme, og

    vre forbundet med undige udgifter.

    At overholde tidsplanen og styre byggeriet

    er derfor ikke kun en ressag for arkitekten.

    Det er ogs et nske om, at alle de gode

    krfter, der er lagt i designprocessen og

    projekteringsforlbet, brer frugt s du

    kan flytte ind i et smukt og frdigt hus p

    den aftalte dato.

  • Arkitekturhandler ogs om teknikAf bygningskonstruktr BTH og byggekonom MDB Bo Boi

    Jeg har altid vret fascineret af teknik - af

    hvad tekniske lsninger kan gre for at lette

    vores dagligdag og generelt forbedre vores

    liv. I mit arbejde som konstruktr og projekt-

    leder har jeg fornjelsen af at holde mig

    ajour med, hvad der kan optimere byggerier

    som fx den private villa.

    Der findes i dag mange muligheder for at

    integrere tekniske lsninger sammen med

    unik arkitektur og individuelle planlsnin-

    ger.

    Vi hjlper med at skabe et overblik over

    muligheder og fordele allerede i den tidlige

    fase. P den mde undgr man eftermon-

    terede lsninger og fr i stedet indarbejdet

    de nskede funktioner i huset rettidigt. I en

    god dialog hjlper jeg p den mde med

    at afklare, hvilke specifikke nsker du har til

    boligens intelligens, komfort, energibespa-

    relser osv.

    Varme

    Vi laver ofte huse med gulvvarme. Det giver

    en jvn varmefordeling og stor frihed, nr

    man skal indrette boligen. Men man br

    ogs tnke p, at gulvvarme er et termisk

    tungt anlg alts et anlg, der reagerer

    meget langsomt p ndringer. Derfor har

    vi ofte fundet det hensigtsmssigt at sup-

    plere gulvvarmen med fx brndeovn eller

    konvektorer ved store vinduespartier.

    I den forbindelse kigger vi ogs kritisk p,

    hvor varmen kommer fra: Fx er det ikke

    rentabelt at etablere jordvarme, hvis du har

    fjernevarmepligt.

    Vand

    Som alternativ til vandforsyning fra et vand-

    vrk kan man have sin egen vandboring.

    Det er oplagt med s rent vand, som vi har i

    undergrunden i Danmark.

    Du kan ogs stte fokus p vandbesparelse.

    Oplagt er selvflgelig at vlge hvidevarer

    med et lavt vandforbrug. Men du kan ogs

    mere aktivt spare p vandet med fx et regn-

    vandsopsamlingsanlg, der kan bruges til

    toiletskyl, vask mv.

    Ventilation

    Flere og flere vlger at installere ventilati-

    onsanlg i villaer. Det er der god fornuft i.

    Man fr et godt indeklima, uden man skal

    tnke p at lufte ud. Samtidig kan det

    reducere varmeforbruget, da varmen fra

    udsugningsluften kan genanvendes.

    Et ventilationsanlg skal efter min mening

    ses som en langsigtet investering med bde

    konomiske og sundhedsmssige gevin-

    ster. Det er desuden et valg, der br overve-

    jes grundigt samt tidligt i et byggeprojekt,

    s der forberedes plads i konstruktionerne.

    El

    Hvis du lgger vgt p et intelligent og

    meget selvregulerende hus, anbefaler jeg

    ofte, at man installerer et IHC-anlg. Med

    Intelligent House Control fr du store mu-

    ligheder for en intelligent brugerstyring af

    elforbruget. Det kan fx vre husets lamper

    ude og inde, varmeanlg, ventilation, alarm

    og musikanlg. Ja, du kan sgar stte kaffe

    over ved hjlp af din mobiltelefon, hvis det

    er det, du nsker.

    Komfortmssigt kan du programmere lys

    og fx ventilation, s det prcist tilgodeser

    jeres individuelle behov. Eksempelvis kan

    brnene p en enkelt kontakt tnde lyset

    hele vejen ud til badevrelset om natten.

    Nr det frst er installeret, giver et IHC-

    anlg uanede muligheder.

    Kloak

    Der bliver lbende udviklet nye alternativer

    til kommunens kloaksystem. Igen gr vi

    kritisk ind og vurderer p lsninger i forhold

    til jeres nsker og tilslutningspligter.

    Oplagt er det ogs her at udnytte det rene

    regnvand. Der stilles ikke krav til rensning,

    hvis det nedsives eller udledes til kloak.

    Genanvendelse krver dog tilladelse.

    Alt i alt gr man sig selv og sin bolig en stor

    tjeneste, hvis man p den mde belyser og

    kortlgger de tidssvarende tekniske mulig-

    heder fra start. S fr man et godt grundlag

    for at foretage til- og fravalg og prioritere

    sine investeringer.

  • [email protected]

    Silkeborg +45 7024 1000 Herning +45 9722 4227 Kbenhavn +45 7024 2100 Odense +45 7024 2300 Stockholm +46 8 555 869 00 Oslo +47 2206 6180 Nesbyen +47 3207 6761