HVAD ER... RAPID PROTOTYPING?

ARKITEKTUR I FIRE DIMENSIONER

Kasper Guldager Jørgensen

ArkFokus 9 2008

4

Borgernes behov kommer til at revolutio-nere byggebranchen, proklamerer Kasper Guldager Jørgensen. Og arkitekturfaget og uddannelsen må følge med, kan man konkludere efter at have talt et par timer med den unge arkitekt, som blev færdig-uddannet i 2005 og kort efter headhun-tet til 3XN som udviklingschef for nye materialer og teknologier.

Kasper Guldager er ikke voldsom kri-tisk over for uddannelsen, men hans beret-ning om, hvordan han først sent i uddan-nelsen under et ophold i USA blev revet ud af akademiets traditionstunge og begræn-sede forestillingsverden, viser, at der er god brug for et radikalt opbrud i uddan-nelsens faglige omfang og idé. Og vel også i mange arkitekters selvforståelse.

I USA – hos sejlproducenten North Sails i Nevadas ørken – opdagede han, hvordan praktiske udøvere af faget fra grunden havde nytænkt hele processen

fra design til produktion ved at sammen-kæde design med erfaringer fra det sene-ste årtis eksplosive udvikling inden for it og forbinde det med naturvidenskaber-nes udvikling af nye materialer med kva-litativt helt anderledes egenskaber.

Med den oplevelse var afgængeren Kasper 100 % fokuseret på, hvad han ville:

“Jeg ville være ekspert i at formgive, ekspert i produktion og ekspert i at finde ud af, hvilke materialer der passede bedst til det, jeg ønskede at lave.”

Han bandt design sammen med nye materialer og produktion, og koblede det hele op på det han kalder ‘den digitale åbenbaring’.

Tiden med i designetOplevelsen i USA gjorde, at “alt det, der på skolen var meget abstrakt, pludselig blev meget konkret. Jeg havde ikke for-

Med den digitale revolution er traditionelle arkitektoni-ske grundbegreber under beskydning. Nye teknolo-gier, dynamiske materialer og kundernes skrappe krav om miljø og bæredygtighed udfordrer designeren til at tænke helt ud af betonens og murstenenes bastante kas-ser. Interview med Kasper Guldager Jørgensen, leder af udviklingsafdelingen hos 3XN. Af Flemming Flyvholm

Arkitektur i fire dimensioner Arkitekturi fire dimensioner

5

DIGITAL ARKITEKTUR

holdt mig til den fysiske verden før, hav-de ikke taget stilling til den. Nu meldte den sig i et helt nyt perspektiv. Jeg så, at der var et link mellem fagre nye verden i digitalt design og produktion.”

Ny viden inden for den naturvidenska-belige verden har medført, at man i dag kan lave helt nye materialer, som Kas-per Guldager kalder ‘digitale materia-ler’. Han medgiver, at det kan lyde som en selvmodsigende ordsammensætning. “Men,” siger han, “når man kigger efter, så er væksten i viden i fag som biologi, fysik og kemi fuldstændig lig den ekspo-nentielle vækst i processorkraft.”

Den digitale revolution har også givet arkitekten nye designredskaber. Fx kan man drage tiden med ind i sit design. Huse skal ikke længere opfattes som sta-tiske kasser. “De kan være dynamiske, bygges i materialer, som skifter karakter som konsekvens af deres nærmiljø. Du

kan inddrage elementer, som bevæger sig, og du kan tænke firedimensionalt. Tiden er med i designet.”

Begynd med behovetMen en forudsætning for, at springet fra den virtuelle virkelighed til den fysiske ikke blot skal forblive en skøn vision, er, at man må inddrage de seneste års natur-videnskabelige mest avancerede indsigter – som fx nanoteknologi, insisterer Guld-

ager. Vi kan vende processen og designe “nedad – uden for øjets rækkevidde,” som han forklarer.

“Når jeg designer, begynder jeg med behovet. Materialerne må indrette sig

efter, hvad jeg ønsker, de skal kunne. Jeg vil ikke fra starten lægge mig fast på at bruge mursten, beton eller glas og stål. I stedet begynder vi med at spørge: Hvad skal huset kunne? Hvilke oplevelser, hvil-ke egenskaber, hvilket klima osv.? Og derefter må jeg undersøge, hvor man kan finde eller designe materialer, der kan leve op til ønskerne.”

For at opfylde den vision er det klart for Guldager, at arkitekterne må åbne

sig for et tværvidenskabeligt samarbejde. De nye smarte, intelligente og dynamiske materialer, han søger, findes ikke på lager. De skal skabes fra grunden i et tæt tvær-videnskabeligt udviklingsarbejde mellem

“Verden er dynamisk. Vi bruger megen energi på at modstå presset af vind og kulde på husene, vi bor i. Hvad nu hvis man i stedet kunne optage det pres og høste energien fra omgivelserne?” (udviklingschef hos 3XN, Kasper Guldager Jørgensen)

Molekylers evne til at gro komplekse strukturer med få komponenter gav inspiration til lysinstallationen 45 CUBIC. Foto: 3XN.

6

designere, naturvidenskabelige forskere og produktionsfolk.

Med de nye tanker kan Guldager – og andre arkitekter – også imødekomme nogle af tidens mest påtrængende sam-fundsmæssige udfordringer vedrørende miljø og energi.

“Vi omgiver os med energikilder, som kan udnyttes, i stedet for at vi som nu forsøger at afskærme os fra dem. Vi skal bruge dynamikken, som ligger i naturens vekslen.”

“Verden er dynamisk. Vi bruger megen energi på at modstå presset af vind og kulde på husene, vi bor i. Hvad nu hvis man i stedet kunne optage det pres og høste energien fra omgivelserne?” spør-ger Guldager.

Revolution i byggerietKasper Guldager Jørgensen er helt på det rene med, at hans tanker vil støde

på endda indædt modstand, fordi er der for store kapitalinteresser involveret og for megen tung tradition. Men han vil gerne gøre op med traditioner, og bygge-branchen må forny sig ganske voldsomt. Det kræver kunderne og især de mar-kant anderledes krav til miljø og energi-forbrug.

Dagens byggeri er præget af den indu-strielle revolution, men nu er vi midt i den digitale revolution, og hvis ikke

branchen og især materialeproducen-terne følger med, vil de med sikkerhed blive overhalet, forklarer Guldager. I andre brancher er man i fuld gang med at udvikle teknologi og materialer. Og

man har revolutioneret produktionen, som erfaringerne fra North Sails viste ham. Den omvæltning må også komme til byggeriet.

Hos North Sails støber man sejl på størrelse en håndboldbane i individuelle støbeforme, som kan ændres efter hver produktion. Med computeren beregner man, hvilket sejl man ønsker til lige præ-cis den særlige båd og til den bestemte sejlads, og computeren spænder så den

fleksible støbeform i lige netop den opti-male form til det ønskede sejl. Når det så er støbt, nulstilles formen og gøres klar til et nyt unikt sejl.

Man kan lave unikke støbeforme til

“Når jeg designer, begynder jeg med behovet. Materialerne må indrette sig efter, hvad jeg ønsker, de skal kunne. Jeg vil ikke fra starten lægge mig fast på at bruge mursten, beton eller glas og stål.” (udviklingschef hos 3XN, Kasper Guldager Jørgensen)

Sejlproduktion på North Sails i Nevada-ørkenen. Produktion er 100 % digital, manden på bille-det kontrollerer blot, at produktionen forløber som planlagt. Foto: Kasper Guldager Jørgensen.

7

DIGITAL ARKITEKTUR

masseproduktion. Det er en ny industri-el revolution båret af den digitale udvik-ling, siger Guldager.

I arkitekturen har man været afhæn-gig af stadig repetition, men med de nye muligheder kan man forme hver enkelt delkomponent,” og du kan lave en hel unik arkitektur.”

Hvis ikke byggebranchen og især materialeproducenterne ser dette per-spektiv og begynder at producere mate-rialer, som er lettere, stærkere, dynamiske og ikke mindst billigere, vil andre bran-cher overhale og tilbyde de nye fleksible materialer, der kan honorere kundernes behov og ønsker.

Tværfagligt samarbejdeKasper Guldager henter inspiration på alle felter. Det gælder om ikke at være bundet af den sædvanlige silo-tænk-ning, som ofte styrer både videnskabelig

udvikling og industri. Tværvidenskabe-ligt samarbejde er nødvendigt, og især må forskningens resultater testes i fysisk produktion og som forretningsmulig-hed. Som udviklingsekspert kan han ikke begrænse sig til at søge i dybden, men må konstant tænke på tværs af videnska-berne og igennem hele processen fra idé og behov til færdig bygning og økonomi for bruger og producent.

Når det gælder søgningen efter nye materialer, trækker han gerne viden fra vidt forskellige områder som rumforsk-ning, medicinal-, tekstil-, bil- og forsvars-industrien.

Han er fascineret af mulighederne i strukturelle fibre, kompositmaterialer og intelligente tekstiler. Optaget af at under-søge og udvikle materialer, der skifter fase ved forudbestemte temperaturer og derved kan opsamle og frigive energi.

Og naturligvis er han dybt engageret

i de seneste udviklinger inden for nano-teknologien, hvor “materialedesign er så småt, at materialiteten forsvinder og kun egenskaben står tilbage – materiale uden materialitet,” som han siger.

Med de fantastiske muligheder for at styre kemiske og biologiske processer kan man skabe nye materialer og former, man har svært ved at forestille sig nu.

Men han er ikke ubetinget fokuse-ret på nanoverdenen. Der foregår ligeså meget i mikro- og makroskala og rigtig mange ting med nye muligheder i kom-positmaterialer.

Men alt sammen er for Guldager byg-get op på og muliggjort af den digita-le revolution. Den moderne videnskabs fundament.

NetværkAlt det fordrer naturligvis et meget velud-bygget netværk for den unge udviklings-

Modelfoto af Danmarks Nye Akvarium, Den Blå Planet, hvor der arbejdes med at implemen-tere nye produktionsmetoder og materialer. Foto: Adam Mørk.

8

Vand preller af på et lotusblad. Nye materialer kan opnå samme vandafvisende egenskaber ved at efterligne bladets overfladestruktur, der nedbryder vands evne til at klæbe.

Vævning med elektroner, hvor fibrene kun er få atomer i tykkelse. Tykkelsen er mindre end bølgelængde på synligt lys, hvilket gør fiberen usynlig under et optisk mikroskop. Foto: 3XN.

9

DIGITAL ARKITEKTUR

chef. Allerede i studietiden begyndte han at opbygge nettet, og ganske uformelt voksede det frem fx via en anden stor interesse: fodbold. På sit fodboldhold har han medspil af unge studerende og for-skere fra helt andre felter – ‘nanonør-der’, som han kalder dem – og folk med humanbiologisk forskning som speciale.

Som udviklingschef bliver netværket naturligvis voldsomt udbygget og profes-sionaliseret, men de uformelle kontakter har været meget medvirkende til at for-me hans interesse for lige netop det, han nu har som job.

Kontakterne fik han ikke på akademi-et, men uden for. Og her ligger en kim til kritik og ønsker for fremtidens uddan-nelse.

Fremtiden for faget og uddannelsenKasper Guldager er ikke i tvivl om, at han beskæftiger sig med det mest cen-

3XN’s afdeling for nye materialer og teknologier blev oprettet i 2007. Dens formål er ikke at lave grundforsk-ning, men at indsamle, fortolke og implementere viden fra afdelingens videnspartnere. Der er nu ansat tre personer ud over lederen, Kasper Guldager Jørgensen, og afdelingen deltager i alle relevante projekter på tegnestuen, samtidig med, at man arbejder sammen med en international vifte af uddannelser, producenter, kunstnere, designere og forskere.

trale for fremtidens udvikling i arki-tekturen. Nogle af de erfaringer, han og andre udviklingsfolk i branchen gør sig lige netop i disse år, vil komme til at ændre faget gennemgribende. Ikke at han mener, at arkitekter nu skal være poly-faglige, men man må i langt højere grad samarbejde på tværs med dybt kompe-tente forskere på mange felter, og der vil blive langt større behov for materiale-lære og naturvidenskab i uddannelsen. Mener han.

På fremtidens tegnestue vil man ople-ve, at folk med vidt forskellig uddan-nelses- og forskningsbaggrund arbejder sammen i grupper for at løse de nye tek-nologisk krævende behov, kunderne og samfundet præsenterer arkitekter og byg-geindustrien for. ‘Krydsbestøvningen’ af viden fra forskellige industrier med forskning i de nyeste designredskabers og nye produktionsmetoder passer den unge

udviklingschef ganske fortrinligt. Og Kasper Guldager Jørgensen ligner en lyk-kelig mand, når han i sit kontor fortæller om sit daglige arbejde:

“Jeg har et job, hvor jeg får lov at føl-ge min nysgerrighed og får lov at lære noget samtidig. Det er jo virkelig et pri-vilegium. Og så er det meget spændende at kunne bevæge sig mellem de her fel-ter, som – når de kombineres – får noget helt nyt og banebrydende til at ske. Med det kan vi være med til at forandre ver-den. Både oplevelsesmæssigt, funktio-nelt, æstetisk og etisk på én gang. Det er jo arkitektur med indhold og uventede oplevelser.”

Arkitekt Kasper Guldager Jørgensen med en prototype af en lysinstallation, han netop har udviklet. Den består af 50 laserskårede brikker, som er sat sammen med dikromatisk film. Lampen er endnu ikke i produktion, men interesserede kan henvende sig på kgj@3xn.dk. Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro.