Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin 2015-2018

Institution UCRS

Uddannelse HTX

Fag og niveau Dansk A

Lærer(e) Anette Fonnesbæk Skyt

Hold Hold 315 2016

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 Psykologisk litteraturlæsning i historisk perspektiv

Titel 2 Sproget i dansk hiphop og rap

Titel 3 Sproglig opmærksomhed og kommunikation.

Titel 4 Værklæsning – Jakob Ejersbo: Nordkraft

Titel 5 Kulturmødet

Titel 6 Litteraturhistorie 1: Oplysningstiden.

Titel 7 Litteraturhistorie 2: Romantikken.

Titel 8 SO-projekt: Øl og kultur

Titel 9 Værklæsning og genre: Selvbiografien.

Titel 10 Litteratur og eksistens.

Titel 11 SO-forløb: Mini-SRP.

Titel 12 Bæredygtighed.

Titel 13 Dokumentar og reality.

Titel 14 Mytemotiver.

Titel 15 Ondskaben – herunder værklæsning af Ondskaben af Jan Guillou.

Titel 16 Litteraturhistorie 3: Det moderne gennembrud.

Titel 17 Skriveværksted – fokus på de tre eksamensgenrer.

Titel 18 Mundtlige formidlingskompetencer i dansk – fokus på mundtlig eksamen.

Retur til forside

Titel 1

Psykologisk litteraturlæsning i historisk perspektiv.

Indhold Kernestof: Psykologi i dansk, Steffen Mailand & Susan Mose. Systime 2010. Side 9-26. Gys, splat & Freud, s. 20-37. Kernetekster: Glasskabet, B.S. Ingemann (oprindelsens gys). Dr. Jekyll and Mr. Hyde (uddrag), Robert Louis Stevenson (det victorianske gys). Filmklip: Dr. Jekyll and Mr. Hyde. Psycho (Alfred Hitchcock - det moderne gys). Game of Thrones (det postmoderne gys). Angst, Tove Ditlevsen (novelle 1963). Hvile, Peter Seeberg (novelle 1962). Af Hærværk, Tom Kristensen(digt 1930). Sisyfosmyten, Albert Camus (1942) Anna Livia står af bussen, Merete Pryds Helle (novelle 2002). Rama Sama, Anders Bodelsen (novelle 1967). Supplerende stof: Periodebeskrivelse af følgende: Oprindelsens gys, Det victorianske gys, Selvransagelsens gys, Det moderne gys, Det postmoderne gys. Narcissisme som driftsskæbne (internetartikel). Afleveringsopgave: Portrætopgave. Analyse- og fortolkningsopgave af Glasskabet af B.S. Ingemann. Med genaflevering. Gruppeopgave med mundtlig gruppefremlæggelse.

Omfang

Anvendt uddannelsestid:

Ca. 16 timer.

Særlige

fokuspunkter

Fokus på det tekstuelle område.

Eleven skal kunne

- anlægge et psykologisk perspektiv på forskellige teksttyper. - opnå kendskab til psykologiske temaer i litterære tekster - opnå viden om karakteristiske træk ved gys- og splatgenren. - demonstrere indsigt i psykoanalytisk tekstanalyse. - udvise kendskab til Sigmund Freuds personlighedsteori og driftsteori. - anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af tekster med et psykologisk tema.. - anlægge et historisk perspektiv på forskellige gysertekster og analysere og perspektivere dem i relation til den tidsperiode, de tilhører. - læse hurtigt og sikkert med beherskelse af relevante læsestrategier. - formidle en viden og et budskab overbevisende og præcist i mundtlig form. - udvise kritisk sans over for egen og andres skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer (processkrivning).

- anvende it til udarbejdelse af PowerPoint som støtte for mundtlig gruppefremlæggelse.

Væsentligste

arbejdsformer

Faglig læsning (individuelt arbejde).

Selvstændigt gruppearbejde.

Gruppefremlæggelser.

PowerPoint-fremstilling.

Fremstilling af Mindmap over det faglige forløb i programmet MindView.

Portfolio: Anvendes i arbejdet med de skriftlige produkter.

Evaluering: Af gruppepræstationer efter karakterskala på klassen.

Titel 2

Sproget i dansk hiphop og rap (SO-forløb)

Indhold SO-kernestof:

Merci Lund, Birgitte & Dorte Blicher Møller.: SO-htx Studieområde, Systime, A/S,

2011-2012. - Skrivning som redskab til læring og planlægning s. 25-28. - Uddrag fra afsnittet om Videnskabelige metoder i kap. 4 – fokus på

hermeneutik, samt induktiv og deduktiv metode. - Uddrag fra kap. 5 om formidlingsteori – fokus på

kommunikationsmodellen, skriftlige præsentationsformer og processkrivning.

Kernestof - dansk:

Det’ sprog til et beat. Hiphop under danskfaglig lup. Dansklærerforeningen, 2010.

Centrale tematikker i dansk hiphop.

Raplyrik:

- Per Vers: Find mig her.

- Suspekt: Proletar.

- Bikstok: Cigar.

- Natasja: Op med hovedet.

Supplerende stof: - Find mig her af Per Vers:

https://www.youtube.com/watch?v=yjY -GmJfDQI

- Artikel om rapperen Per Vers: Per Vers ordjonglerer sig til Modersmål-Prisen: http://politiken.dk/kultur/musik/ECE2312610/per-vers-ordjonglerer- sig-til-modersmaal-prisen/ Politiken 11/6 2014.

- Artiklen ”Danske rappere laver klynke-hiphop” fra www.videnskab.dk.

11/3-2011.

Afleveringsopgave:

Selvstændigt studiearbejde omkring sproglig analyse af raptekst.

Afleveringsopgave.

Omfang

7 timer

Særlige

fokuspunkter

Fokus på det sproglige område.

Eleverne skal kunne:

– give begrundede vurderinger af hiphopteksters brug af sprog og virkemidler.

– anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af nutidige hiphoptekster.

– analysere, fortolke og perspektivere musikvideoer som medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår.

– lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør.

– fremlægge en faglig viden om dansk hiphop og rap med særligt fokus på sprog og virkemidler.

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg

Selvstændigt studiearbejde

Mundtlige gruppeoplæg med afsæt i lyrikanalyse

Retur til forside

Titel 3 Sproglig opmærksomhed og kommunikation

Indhold Kernestof: Faglige forbindelser i dansk, s. 13-24, 28-32, 36-38. Kernetekster: Faglige forbindelser - antologi: 3. tv af Hanne Richardt Beck De tre veninder af Jesper Wung-Sung En stol for lidt af Helle Helle Populærmusik fra Vittula (uddrag) af Mikael Niemi Filmatisering af En stol for lidt fra Youtube

Supplerende stof:

Læserbrev af Lotte Grostøl: Niarn havde ret, og Hanne Vibeke Holst og jeg tog

fejl. Politiken 26/1 2014. Sproglig kompetence:

Individuelt arbejde på www.sproget.dk – grammatiktræning tilpasset den

enkelte elevs faglige forudsætninger. - Individuel aflevering: Eksamensgenren analyse- og fortolkningsopgave introduceres. Udarbejdes på baggrund af Villy af Charlotte Weitze.

Omfang

12 lektioner.

Særlige fokuspunkter Fokus på sproglig og kommunikation.

Tekstanalytiske begreber. Grundlæggende kommunikation og kommunikationsanalyse. At læse og fortolke – den gode analyse og fortolkning. Sproglig bevidsthed. At udtrykke sig skriftligt – normer og krav Den gode formidling, - både skriftligt og mundtligt.

Væsentligste arbejdsformer

Klasseundervisning med læreroplæg. Pararbejde. Chef og sekretær – CL-struktur Gruppearbejde

Titel 4 Værklæsning – Jakob Ejersbo: Nordkraft.

Indhold Introduktion til forfatterskabet: Jakob Ejersbos univers, Vibeke Blaksteen og Kirsten Møller. Systime 2012. S. 4-14. Fokus på temaer og sprog. Forfatterweb: http://www.forfatterweb.dk/ Det senmoderne - periodeintroduktion: Jakob Ejersbos univers, Vibeke Blaksteen og Kirsten Møller. Systime 2012. S.14-24. Kernetekster: - Uddrag af dokumentarfilmen ”Ejersbo”. - Uhuru Peak, Jakob Ejersbo (novelle). - Værklæsning: Romanuddrag samt filmen Nordkraft. Romanen Nordkraft: Del 1: Junkiehunde. (”Junkiehunde” er obligatorisk – dele af klassen læste også ”Broen” og ”Begravelse”). - To filmmanmeldelser af Nordkraft på InfoMedia: http://www.infomedia.dk Afsnittet ”Den gode fortolkning” i grundbogen Faglige forbindelser i dansk. Fokus på fortolkningshypotesen som udgangspunkt for analysearbejdet i dansk. Supplerende stof:

- Sorgen efter Ejersbo, af Charlotte Edelbo. Artikel i Information d. 27/11

2015.

Omfang 6 uger

Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer

Fokus på det sproglige og tekstuelle område. Eleverne skal kunne: – anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af romanuddrag og film. – formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. – lytte aktivt og med opmærksomhed og forståelse – læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. – give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer. Skriftligt arbejde: Individuel opgave: Portrætopgave (Jakob Ejersbo). Skriftlig evaluering og afslutning: Analyse og fortolkning af romanen. Samt komparativ analyse af bog og film. Klasseundervisning, klassediskussion, gruppearbejde, elevfremlæggelser.

Titel 5

Kulturmødet.

Indhold Kernestof:

Grundbog: Mellem gode mennesker, Peter Hauge Jensen. Et undervisningsmateriale om

kulturmøder i Danmark. Systime. 2000. Om kulturmødet i sociologisk, religionsfagligt

og psykologisk perspektiv.

Aydin Soei: Vrede unge mænd, s. 9-21. Tiderne skifter 2007.

Kernetekster:

Chimamanda Ngozi Adichies: Det du har om halsen (novelle).

Yahya Hassan: Barndom og Plasticblomst (digte)

Niels Hav: Mellem gode mennesker (novelle)

Marianne Larsen og Muniam Alfaker: Gæstfri sex (novelle)

Fighter, Det Danske Filminstitut 2008. Supplerende stof:

Yahya Hassans historie:

http://www.bt.dk/danmark/laes-hele-digterens-historie-yahya-hassans-kamp

Gyldendals litteraturportal - udvalgte medieklip:

http://www.litteratur.gyldendal.dk/Indgange/perioder/den_globale_tidsalder/hassan_

yahya.aspx

Yahya Hassan: Slap af med den ytringsfrihed. Artikel af Journalist Nils Thorsen.

Politiken 20. februar 2015. Faglige forbindelser i dansk, Sprog, litteratur og film, Solveig Bennike m.fl. (s.75-126)

Afleveringsopgave: Skriveøvelser med tematisk tilgang.

Evaluering: Test i kulturmødets begrebsapparat.

Omfang

Anvendt uddannelsestid:

15 lektioner.

Særlige

fokuspunkt

er

Fokus på det tekstuelle og det sproglige område.

Eleven skal kunne:

- formidle viden om kulturmødet i mundtlig form ud fra et sociologisk, religionsfagligt og psykologisk perspektiv. - fremlægge et synspunkt eller en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog. - anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af tekster, der omhandler kulturmødet. - anvende Aristoteles’ fortælleteori og andre relevante tekstanalytiske begreber til filmanalyse. - deltage i diskussioner med argumenterende indlæg om kulturmødet.

- lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - læse større sammenhængende tekster med udbytte og tilegne sig skriftligt formidlede synspunkter og oplevelser. - læse hurtigt og sikkert med beherskelse af relevante læsestrategier.

Væsentligst

e

arbejdsform

er

Mundtlige elevoplæg om tekstanalyse og fortolkning.

Gruppearbejde omkring filmanalyse. Paneldiskussion. Antropologisk feltstudie efter eget valg. Portfolio. Logbogsskrivning.

Retur til forside

Titel 6

Litteraturhistorie 1: Oplysningstiden.

Indhold Kernestof:

Litteraturens Veje, Johannes Fibiger m. fl.: S. 108-136.

Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen, s.

51-66.

Kernetekster:

- Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (uddrag - 4. akt).

- P.O. Enquist: Livlægens besøg, s. 137-158 (romanuddrag).

- Medieværk: Filmen En kongelig affære.

Supplerende tekster:

Biografi om forfatteren Ludvig Holberg. Forfatterweb.

http://www.forfatterweb.dk/oversigt/lholberg-ludvig/hele-portraettet-om-ludvig-

holberg

Arkiv for Dansk Litteratur:

http://adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=adl_pub&ff_id=5&p_fp

kat_id=indl

Opgaver i forbindelse med forløbet:

- Værklæsning samt dramaanalyse af Erasmus Montanus. Herunder rollelæsning (CL-

struktur).

- Filmanalyse med fokus på oplysningstiden ud fra et filosofisk og samfundsmæssigt

perspektiv.

Omfang

8 lektioner.

Særlige

fokuspunkt

er

Fokus på det sproglige og det tekstuelle stofområde.

Tekstlæsningskompetence – at åbne en ældre tekst.

Analyse, fortolkning og perspektivering.

Litteraturhistorisk overblik.

Eleven skal kunne:

– anlægge et historisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker og analysere og

perspektivere dem med henblik på indhold og form.

Det historiske perspektiv har været omdrejningspunktet for den litteraturhistoriske

dimension i kanonforløbet.

– anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning,

perspektivering og vurdering af dels et medieværk og dels et uddrag af en Holberg-

komedie.

– anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om

muligheder og begrænsninger.

Informationssøgningen har været rettet mod supplerende informationer omkring

forfatteren Holberg og perioden. Der er anvendt et kildekritisk perspektiv på

søgeprocessen.

– demonstrere sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker.

Fokus på sproget er naturligt i spil, når eleverne skal møde ældre dansk litteratur. For en

del elever vil mødet med ældre tekste være lidt frustrerende og give anledning til

diskussioner omkring sproglige forskelle i forhold til nutiden.

Skriftligt arbejde: Redegørelse og diskussion. Afleveringsopgave med elevtid.

Væsentligst

e

arbejdsform

er

Rollelæsning – CL-struktur.

Fokuseret emnesøgning på internettet (søgeopgave – Holberg).

Mundtligt elevoplæg.

Gruppearbejde.

Klasseundervisning – læreroplæg.

Titel 7

Litteraturhistorie 2: Romantikken

Indhold Kernestof:

Litteraturens Veje, Johannes Fibiger m. fl.: S. 137-193. Udvalgte artikler

fra Litteraturens veje som selvstændigt studiearbejde

Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Barbara Kjær-Hansen & Tinne

Serup Bertelsen, s. 67-90.

www.guldalder.dk – fokus på periodens kunst

1800-tallet på vrangen - programserie fra DR2 (afsnit 1-3).

Kernetekster:

- Adam Öehlenschläger: Lær mig, O Skov! at visne glad samt digtet

Guldhornene.

- Schack Staffeldt: Indvielsen.

- Platons hulelignelse. Uddrag fra Platons hovedværk Staten bog VII.

- St. St. Blicher: Sildig opvågnen.

- Grundtvig: At sige verden ret farvel.

- H. C. Andersen: Eventyrene Skyggen, Historien om en moder og Grantræet.

- H. C. Andersen: I Danmark er jeg født.

www.guldalder.dk – fokus på periodens kunst.

Supplerende tekster:

Kortfilmen Grantræet:

http://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/grantraeet/ 2011. Instruktør:

Lars Henrik Ostenfeld

Animation: H. C. Andersen og den skæve skygge.

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/21566.aspx?id=21566

Skriftligt arbejde:

Lyrikanalyse af Guldhornene med afsæt i fortolkningshypotese.

Analyse og fortolkning af eventyrene Skyggen samt Historien om en moder.

Meddigtning: Videredigtning af handlingen i Sildig opvågnen

(2 elevtimer).

Omfang

10 lektioner.

Særlige fokuspunkter Tekstlæsningskompetence – at åbne en ældre tekst.

Analyse, fortolkning og perspektivering.

Mundtlig fremlæggelse.

Litteraturhistorisk overblik – hvad kan vi se af os selv og vores tid i

historien.

Eleven skal kunne: (fra læreplanens faglige mål)

– anlægge et historisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker og

analysere og perspektivere dem med henblik på indhold og form.

– anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af ældre lyrik, eventyr, noveller og romantikkens kunst.

– demonstrere sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker.

– formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen.

– lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør.

– læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype.

Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning

Gruppearbejde

Titel 8

SO-projekt: Øl og kultur

Indhold Fokus på sprog og medieområdet.

SO-kernestof:

SO-HTX, kap. 5 s. 89-95 og s. 105-109.

Kernestof - dansk:

Kommunikationsmodellen: Faglige forbindelser i dansk s. 17-19.

Den gode historie: Faglige forbindelser i dansk s. 75-77.

Fortællingens funktion: Faglige forbindelser i dansk s. 122-126.

Berettermodellen Faglige forbindelser i dansk s. 140.

Supplerende tekster:

Relevante artikler om kendte ølmærker og bryghuse.

Afleveringsopgaver:

Danskaflevering: Den gode ølhistorie.

Øletiket og reklamefolder produceres i KOM/IT.

Idéudviklingen startes op i dansk i forlængelse af teoripræsentationen.

Omfang

Anvendt uddannelsestid:

5 lektioner.

Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression.

Eleven skal kunne:

- anvende Aristoteles’ fortælleteori og andre relevante tekstanalytiske begreber til at skrive en god ølhistorie(lille og stor historie) - søge informationer på internettet og anvende kildekritik.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning.

Pararbejde.

Gruppearbejde omkring idéudvikling .

Titel 9

Værklæsning og genre: Selvbiografien.

Indhold Kernestof:

- Claus Christensen & Peter Jensen: Livsværk. Det selvbiografiske i ny dansk litteratur:

Introduktion, side 11-31.

- Poul Berebdt & Mads Bunch: Selvfortalt. Autofiktioner på tværs: prosa, lyrik, teater, film.

Dansklærerforeningens forlag 2015. Side 11-38.

Kernetekster:

- Henrik Pontoppidan: Undervejs til mig selv. Et tilbageblik. Ny udgave (1943 – uddrag)

http://www.henrikpontoppidan.dk/text/kilder/boeger/selvbiografier/

- Karen Blixen: Uddrag af Den afrikanske farm (1937) samt Breve fra Afrika.

- Claus Beck-Nielsen: Af Claus Beck-Nielsen. En biografi. Gyldendal 2003.

- Christina Hesselholdt: Af Hovedstolen, Munksgaard/Rosinante 1998.

- Carsten Andersen: Barndom i billeder. Interview med Christina Hesselholdt. Politiken

1998.

- Per Højholt: Imago. En selvbiografi. Passage 1993.

- Per Højholt: Jeg har ingen barndom, fra Stenvaskeriet og andre stykker, 1994.

- Selvvalgt selvbiografisk værk.

Supplerende stof:

- Filmen Out of Africa. Amerikansk dramafilm fra 1985 baseret på Den afrikanske farm

- (uddrag).

- Dokumentar om Karen Blixen: Karen Blixen – Storyteller. Christian Braad Thomsen.

1995 (uddrag).

- Den gode filmfortælling: I: Faglige forbindelser i dansk, s. 127-149.

- Robert Olsen: Et nummer. Artikel i Information 05/03/2001.

- Christian Lund: Nielsens virkelighed. Artikel i Information 26/07/2007

- Filmen Inderst inde er vi alle langt ude:

http://www.youtube.com/watch?v=WvT6M7WtGPo&feature=results_video&playne

xt=1&list=PLA7C09252C27A3AC3

Omfang

Ca. 14 timer.

Særlige

fokuspun

kter

Fokus på det sproglige og det tekstuelle stofområde.

Eleven skal kunne

- anvende viden om selvbiografien i nyere dansk litteratur.

- anlægge et historisk perspektiv på selvbiografien som genre. - anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning,

perspektivering og vurdering af selvbiografiske tekster. - læse hurtigt og sikkert og vælge læsestrategi i forhold til læsning af selvvalgt

selvbiografisk værk. - anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om

muligheder og begrænsninger.

Progression: Eleven vælger selv vinklingen i sin selvbiografiske analyse.

Afleveringsopgave:

Selvbiografisk værkanalyse af eget selvvalgt værk.

Screencast:

Mundtlig fremlæggelse af værkanalyse for opponentgruppe.

Væsentlig

ste

arbejdsfo

rmer

Klasseundervisning.

Individuelt arbejde.

Mundtlig fremlæggelse.

Skriftligt arbejde.

Titel 10

Litteratur og eksistens.

Indhold Kernestof:

Astrid Holm: Fire menneskesyn – kapitlet om eksistentialistisk menneskesyn,

herunder uddragene af Søren Kierkegaard.

Kjær-Hansen og Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs kap. 10 og 11.

Fibiger m.fl: Litteraturens veje s. 300-303 (om Heretica og eksistentialismen).

Kernetekster: - Naja Marie Aidt: Torben og Maria (novelle fra samlingen Bavian). - Antennebarnet (portrætartikel). Af Sonja Sabinsky. Herning Folkeblad 3/4

2008.

- Tove Ditlevsen: Uddrag af romanen Vilhelms værelse (afsnittet En flænge i

ægteskabet, s. 11-128).

- Peter Seeberg: Hullet.

- Charlotte Weitze: Villy.

- Stig Dagerman: Att döda et barn(svensk)

Supplerende stof:

- Albert Camus: Af Sisyfosmyten.

- Skarsgårds filmatisering: Att döda et barn(svensk)

https://www.youtube.com/watch?v=B75F1vo5864 - Interview med Naja Marie Aidt: At være vandmærket. Af Carsten René Nielsen.

I: Tidsskriftet Ildfisken Nr. 7, 1993.

- Elevvalgte interviews med Naja Marie Aidt i Kristeligt Dagblad og Politiken i

anledning af udgivelsen af Bavian.

Omfang

10 lektioner

Særlige

fokuspunkter Det sproglige og tekstuelle område.

Der anlægges et historisk og filosofisk perspektiv på forskellige tekster med

særligt fokus på novellegenren.

Eleverne skal kunne: - anlægge et historisk og filosofisk perspektiv på noveller - anvende viden om eksistentialismen til at give en nuanceret analyse,

fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede noveller. - formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form. - læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og

teksttype - give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug

af sprog og virkemidler og formulere alternativer

Væsentligste

arbejdsformer

Skriftlig evaluering og afslutning: Fokusområde: Eksamensgenren Analyse- og fortolkningsopgave Afleveringsopgave: Analyse- og fortolkningsopgave - novellen Torben og Maria.

Selvstændigt studiearbejde med afsluttende elevoplæg.

CL-struktur: Besøg en vismand og Bordet rundt.

Titel 11 SO-forløb: Mini-SRP

Indhold Læreroplæg om SRP – krav og formalia.

Læreroplæg om faglig formidling og sprog.

Blooms taksonomi: Bogen ”SO-htx” samt læreroplæg.

Omfang 30 lektioner (en samlet uge) – sammen med deltagende fag (mat, fys,

idéhistorie, engelsk og dansk).

Særlige fokuspunkter Faglig formidling.

Kildebehandling.

SRP: Beherskelse af formalia.

Fagligt samspil.

Taksonomiske niveauer og skrivehandlinger.

Væsentligste

arbejdsformer

Selvstændigt studiearbejde.

Titel 12

Bæredygtighed –

Tværfagligt SO-projekt mellem dansk A og Teknikfag.

Indhold SO-projekt:

I dette tværfaglige studieområdeprojekt er opgaven at udarbejde et populært naturvidenskabeligt/ teknisk webmagasin, som informerer om de nyeste tendenser inden for forskellige teknikområder. Magasinet skal udgives på Internettet og informerer om såvel de nyttige, positive og fascinerende sider af den moderne teknologi som eventuelle problematiske bivirkninger. Denne udgave af webmagasinet skal være et temanummer med overskriften ”Bæredygtighed”. Kernestof:

Kommunikationsteori: Side 84-99 i ”SO-htx - studieområdet” af Birgitte

Merci Lund og Dorte Blicher Møller.

Argumentationsteori: Kapitel 9 i ” Gyldendals studiebog” af Steen Beck og

Hanne R. Beck.

Faktiske tekster og den journalistiske metode:

Begreber fra bl.a. aiu.dk og journalistværkstedet på dr.dk/gymnasium.

HTX-kronikken som eksamensgenre.

Argumentationsanalyse med afsæt i 2 dokumentarklip:

An Inconvinient Truth af Al Gore og

Cool it af Bjørn Lomborg.

Supplerende stof – dansk A:

Grønland – isen smelter i lyntempo: http://www.dr.dk/tv/se/21-soendag/21-soendag-69/#!/

De ved ikke noget om skyerne. Artikel om klimateori i Weekendavisen31/7 2015.

Omstillingsavisen – Dr.dk/undervisning: Foredrag og to artikler:

Vi skal glemme alt, vi har lært om bæredygtighed, af Jesper Løvenbalk Hansen.

Vi skal ændre meningen med det, vi gør, af Jørgen Steen Nielsen. http://www.dr.dk/undervisning_flash/gymnasium/omstillingsavisen.pdf

Aflevering: HTX-kronik fra eksamenssættet Teknologi naturligvis.

5 elevtimer.

Omfang

10 lektioner

Særlige

fokuspunkter

Fokus på medieområdet og det tekstuelle stofområde. (faktiske tekster og HTX-

kronikken).

Faktiske tekster: Genrer og undergenrer.

Kommunikationsteori og kommunikationsanalyse.

Argumentationsteori og argumentationsanalyse.

Den journalistiske metode.

Eksamensgenren HTX-kronik.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning: Læreroplæg om argumentationsteori og hensigtsmæssig

argumentation.

Selvstændigt studiearbejde: Studieopgave i sagprosa som genre og den

journalistiske metode.

Gruppearbejde: Udarbejdelse af populærvidenskabeligt magasin.

Pararbejde: Argumentationsanalyse med afsæt i 2 dokumentarer.

Individuelt arbejde: Skrivning af refleksionspapir med afsæt i faglige mål i SO.

Titel 13

Dokumentar- og reality.

Indhold Kernestof: Medier i dansk – selviscenesættelse/samfundsengagement. Dorthe Schmidt Granild & jens Haaning (s.11-40). Systime 2011. Den iscenesatte virkelighed – fra nyheder til reality, Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe (s. 6-26 samt s. 59-88). Systime 2004. Dokumentaren i undervisningen, Kirsten Andersen og Jan Foght Mikkelsen (s. 53-63). L&R Uddannelse 2009. Kernetekster: Operation X: Pels på vrangen. Min barndom i helvede, Lisbeth Zornig Andersen. Sporløs, DR1 8/9 2015. The Act of killing. Dokumentarfilm af Joshua Oppenheimer og Signe Byrge. 2013.

Pyramids of waste: http://mail.uc-

rksk.dk/exchweb/bin/redir.asp?URL=http://www.youtube.com/watch?v=Y1xt4nE

vipg (teknologisk perspektiv) Supplerende stof: Forskellige elevvalgte dokumentar- og reality-udsendelser. Om filmiske virkemidler: Medier i dansk – selviscenesættelse/samfundsengagement. Dorthe Schmidt Granild & Jens Haaning (s. 145-157). Om de retoriske appelformer: Ibid. s. 158-160. Afleveringsopgave: Individuelt arbejde: Analyse af dokumentaren Pels på vrangen. Eksamensopgave: Analyse- og fortolkningsopgave – The Act of Killing. Gruppearbejde: Reality-opgave (selvvalgt reality-program). Evalueringsopgave: Placering af alle forløbets dokumentar- og reality-programmer i en genremodel (Den iscenesatte virkelighed – fra nyheder til reality, s. 63).

Omfang

Anvendt uddannelsestid:

Ca. 12 timer.

Særlige

fokuspunkter

Fokus på medieområdet.

Eleven skal kunne

– analysere, fortolke, vurdere og perspektivere digitale medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår. - demonstrere viden om dokumentar- og reality-genren, herunder fakta- og fiktionskoder. - formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form. – anlægge et mediehistorisk og teknologisk perspektiv på dokumentarudsendelser og reality-programmer. – anvende it til kommunikation og informationssøgning.

Væsentligste

arbejdsforme

Pararbejde omkring dokumentar- og reality-analyse.

r Individuelle fremlæggelser af medieteori samt individuel analyseopgave.

Klassesamtale.

Selvstændigt gruppearbejde med fremlæggelser af gruppeopgave.

PowerPoint-fremstilling.

Portfolio: Forløbets øvelser, PP samt opgaver samles i elevens portfolio.

Evaluering:

Initialtest: Test rettet mod elevernes forforståelse af dokumentar- og reality-genren.

Slutevaluering: Begrebsopgave i programmet MindView: Forløbets faglige begreber

struktureres som et mindmap og eksporteres med begrebsforklaringer til wordfil og

opgavelayout).

Titel 14

Mytemotiver.

Indhold Kernestof:

Grundbog: Mytemotiver i dansk litteratur. Ove Benn og Jørn Jacobsen. Systime.

2. udgave 2005.

Kernetekster:

Første Mosebog, kap. 2-3

Af Ovids Forvandlinger, 8.sang, vers 183-235. Paradisæblerne, Martin A. Hansen (1953). At flyve, Janus Kodal (digt 1991) Pretty Pictures, Klaus Rifbjerg. Narcissos, Dorrit Willumsen (digt 1976) Latter, Naja Marie Aidt. Fasaner, Helle Helle.

Supplerende stof:

- Intro til mytemotiver, s.7-10.

- Syndefald, s.11-13.

- Ikaros, s.39-42.

- Pygmalion, s.69-72.

- Narcissus, s.101-105.

- Ødipus, s.139-143.

- Theseus, s.183-187.

Omfang

Ca. 10 timer.

Særlige

fokuspunkter

Fokus på det tekstuelle stofområde: Analyse af 6 grundmyter samt litterære

tekster, der anvender grundmyterne som litterær allusion.

Eleven skal kunne:

- anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning,

perspektivering og vurdering af 6 grundmyter.

- anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning,

perspektivering og vurdering af litterære tekster, der anvender myten som litterær

allusion.

- anlægge et historisk samt mytisk perspektiv på forskellige tekster.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning: Læreroplæg om mytebegrebet før og nu samt myten som

litterær allusion.

Selvstændigt gruppearbejde: Hver gruppe specialiserer sig i én grundmyte og

én tekst, der anvender den pågældende grundmyte som litterær allusion.

Gruppernes arbejde samles i ét fælles klassedokument, som uploades på Fronter.

Mundtlig gruppefremlæggelse på klassen med afsæt i PowerPoint.

Skriftligt arbejde: Motivanalyse af udvalgte kernetekster.

Titel 15

Ondskaben – herunder værklæsning af Ondskaben af Jan Guillou.

Indhold Kernestof:

Værklæsning: Romanen Ondskaben af Jan Guillou.

Fri os fra det onde, Information12.06.2012. Interview med filosoffen Peter Kemp om begrebet

ondskab.

Giv os det onde, Berlingske Tidende 10.04.2010. Af Henrik Dannemand.

Sektion: Magasin Lørdag s.6.

Den drilagtige arvesynd, Kristeligt Dagblad 04.01.2002. Af Johannes Møllehave.

Ondskabens problem, Weekendavisen 29.07.2011. Af Lone Frank.

Ondskab i godheden, Jørgen Grimstrup, lektor, Cand.mag., Viborg. Kronik i

Jyllandsposten 16/05/2013.

Ondskab som motiv i litteratur og kunst:

At slå eller ikke slå. Interview med Jan Guillou om bogen Ondskaben:

Ekko # 21. Af Eva Novrup Redvall. www.ekkofilm.dk

Torbens datter (folkevise).

Den grimme ælling, H.C. Andersen (kunsteventyr).

Ondskab i kunst og religion, Dorthe W. Bundgaard.

Kristeligt Dagblad. D. 27/8 2007.

http://www.kristendom.dk/anmeldelser/ondskab-i-kunst-og-religion

Supplerende stof:

Begrebet Ondskab:

Ondskab eller sygdom, af Henrik Day Poulsen (retspsykiater). I:Sagen Lundin.

Forbrydelsen, opklaringen, medierne og ondskaben, Palle Bruus Jensen. (s. 135-152).

I dag kan Anders Breivik splitte Norge. Artikel i Politiken 24.08.2012 (om begrebet

ondskab set i relation til domsafsigelsen i Anders Breivik-sagen).

Norsk hjemmeside om Anders Breivik-sagen:

http://www.vg.no/nyheter/innenriks/22-juli/artikkel.php?artid=10057129

(Artikler fra d. 10/4 2012).

Skjut för at döda. Aftonbladet. Af Gellert Tamas.

Kilde: http://www.aftonbladet.se/kultur/article13411705.ab

Omfang

Ca. 12 lektioner.

Særlige

fokuspunkter

Fokus på det tekstuelle stofområde.

Eleverne skal kunne:

– fremlægge en faglig viden om forskellige syn på ondskabens væsen ud fra 5 perspektiver: Psykologisk, filosofisk, religiøst, samfundsmæssigt og biologisk perspektiv.

– anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af en roman.

– anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af artikler om ondskab.

– analysere og vurdere argumentationens hensigtsmæssighed i artikler om ondskab.

– læse norske og svenske tekster og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning:

Mundtligt oplæg om begrebet ondskab i psykologisk, filosofisk, religiøs,

samfundsmæssig og biologisk belysning.

Gruppearbejde:

Rollelæsning.

Tekstanalyse: Artikler (kronik, interviews mm.), hjemmeside, folkevise og eventyr.

Mundtlig fremlæggelse: Gruppefremlæggelser.

Virtuelle arbejdsformer:

Fordybelseslæsning på relevante hjemmesider.

Skriftligt arbejde – individuelt arbejde:

Eksamensgenren ”Redegørelse og diskussion”: Typeopgave, der har fokus på

ondskab i nutidens samfund.

Titel 16

Litteraturhistorie 3: Det moderne gennembrud.

Indhold Kernestof:

Litteraturens Veje, Johannes Fibiger m. fl.: S. 194-225.

Udvalgte artikler fra Litteraturens veje som selvstændigt studiearbejde

Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup

Bertelsen, s. 91-110.

1800-tallet på vrangen - programserie fra DR2 (afsnit 7).

Kernetekster: - Georg Brandes: Af Indledning til hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes litteratur. - Henrik Pontoppidan: Hans og Trine samt Ørneflugt. - Herman Bang: Branden. - Filmværk: Filmen Pelle Erobreren: Baseret på Martin Andersen Nexøs roman Pelle Erobreren. - Johannes V. Jensen: Af: Introduktion til vor tidsalder”. - H. A. Brendekilde: Akssamlere (Kunstbillede - 1883).

Supplerende stof:

Det moderne gennembrud i norden, Lise Ettrup, Kristin S. Arnadóttir m. fl. J.W.

Cappelens Forlag/NLU. Dansklærerforeningen. Gleerups Förlag. 1993

(s.9-15).

Elevoplæg om impressionisme med fokus på Skagensmalerne.

Opgave med elevtid:

Analyse- og fortolkningsopgave: Pelle Erobreren (filmanalyse) (3

elevtimer).

Omfang

8 lektioner.

Særlige fokuspunkter Fokus på det sproglige og det tekstuelle stofområde.

Eleven skal kunne:

– anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og

værker og analysere og perspektivere dem med henblik på indhold og form.

Det historiske perspektiv har været omdrejningspunktet for den

litteraturhistoriske dimension i kanonforløbet. Under læsningen af

Johannes V. Jensen mod slutningen af forløbet har der været fokus på det

teknologiske perspektiv.

– anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse,

fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster.

Analysebegreber set i relation til en specifik genre har været et centralt

element i undervisningen.

– læse hurtigt og sikkert med beherskelse af relevante læsestrategier og give

begrundede bedømmelser af skriftsprog ud fra formelle og æstetiske

kriterier.

Læsningen af det skriftsproglige univers fra Det moderne gennembrud har

givet anledning til at skærpe elevernes evne til at bedømme sprog set i

relation til tidsperiode og kulturel tradition.

– formidle en viden og et budskab overbevisende og præcist i mundtlig

form.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning med læreroplæg.

Selvstændigt studiearbejde (individuelt arbejde).

Gruppearbejde: Forberedelse af elevoplæg og elevstyrede

klassediskussioner af periodens tekster.

Titel 17

Skriveværksted

Indhold Kernestof:

- Læreroplæg om de 3 skriftlige eksamensgenrer (baseret på dels læreplan,

fagets begreber og censornotat om skriftlig eksamen).

Omfang

6 timers undervisning/workshop og 5 timers elevtid

Særlige

fokuspunkter

Eleven skal kunne:

- læse eksamenssæt hurtigt og sikkert og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. - fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog og vurdere, hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. - anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster . - give begrundede vurderinger af egen brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer.

- anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere

bevidsthed om muligheder og begrænsninger.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasse- og gruppeundervisning.

Skrivning med grupperespons.

Individuelt arbejde.

Prøverelevante skriveprocesser.

Skriftlig aflevering.

Titel 18

Mundtlige formidlingskompetencer i dansk – med fokus på fremlæggelse

af tekstanalyse.

Indhold Kernestof:

Sprog og tale – mundtlighed i dansk, Jimmy Zander Hagen. Systime.2006. Kap. 3.

Supplerende stof: Faglige forbindelser i dansk, Sprog, litteratur og film, Solveig Bennike m.fl. Afsnittet om mundtlig fremstilling, s.195-200.

Omfang

Anvendt uddannelsestid:

4 lektioner.

Særlige fokuspunkter Formålet med forløbet: At forberede eleverne til den mundtlige eksamen i dansk A.

Fokuspunkter: Mundtlige formidlingskompetencer i dansk med henblik på både receptive og produktive kompetencer. Fokus på den mundtlige genre ”fremlæggelse af tekstanalyse”.

Eleven skal kunne:

- fremstille et manuskript med afsæt i en selvbiografisk værkanalyse

- formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form

- give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige brug af sprog og

virkemidler og formulere alternativer

- anvende viden om kriterierne for den retorisk hensigtsmæssige fremførelse

til feedback

- anvende digitale video-optagelser

Væsentligste

arbejdsformer

Manuskriptfremstilling.

At give konstruktiv kritik til kammerater.

Selvevaluering.

Refleksionsskrivning.

Pararbejde.

Klassesamtale.

Individuelt arbejde.

Afleveringsopgaver:

- Screencast i programmet Screencast-O-Matic

- Evalueringsopgave

Videolog.

Titel 19

Modeller og hypoteser – opladning af kondensator.

Indhold Fokus på det sproglige og tekstuelle stofområde (sagprosagenren).

Kernestof - dansk: Om genren populærvidenskabelig artikel: ”Ind i sproget - ud i verden”: http://suneweile.wordpress.com/dansk-i-gymnasiet/skriftlighed-i-dansk/tekstgenrer/om-at-skrive-en-populaervidenskabelig-artikel/(uddrag) Om at skrive en populærvidenskabelig artikel: ”Ind i sproget - ud i verden”: http://suneweile.wordpress.com/dansk-i-gymnasiet/skriftlighed-i-dansk/tekstgenrer/om-at-skrive-en-populaervidenskabelig-artikel/(uddrag)

SO-kernestof: Bogen ”SO-htx” kapitel 5 om formidlingsteori (s. 89-95).

Afleveringsopgaver:

Danskaflevering: Populærvidenskabelig artikel.

Evalueringsopgave: Refleksionspapir.

Omfang

Anvendt uddannelsestid:

10 lektioner.

Særlige

fokuspunkter

Kompetencer, læreplanens mål, progression.

Overfaglige mål: – Vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer. – Vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper. – Dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer. - Sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.

Faglige mål: – Opnå viden om genren naturvidenskabelig artikel. – Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog. – Anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger.

Væsentligste

arbejdsformer

Aflevering - gruppeopgave: Skrivning af populærvidenskabelig artikel. Individuelt arbejde: Skrivning af refleksionspapir.