20 15 Kristeligt Forbund for Studerende

17 events på en uge til Challenge i Aarhus » 4

Eventuge i København - Convinced? » 5

Giv din praktiske hjælp til LTC» 7

Veritas er en øjenåbner » 10

Tema: Mål

Løssalg : 25 ,-

20

Bøger Refleksioner

KFS'erenSTiK 2015 /Assist i uge 27

Leder

Selvmål

Challengei Aarhus

herstår

du

7512

1722

2730 31

TEMA:Mål

GeneralensMedier

Well done

Bizarre kontraster

5.215.329 5.362.261 5.506.259

3.348.574 3.391.798 3.241.901

983.634 1.116.363 1.241.942

623.489 627.344 614.0201.000.000

2.000.000

3.000.000

4.000.000

5.000.000

6.000.000

2012 2013 2014

Gaver i altGavebrevFastgiveAndre gaver

Målet helliger midlet Den tilmåltenåde

Jeg har gået med en tanke nogle år. Den kommer fra en masse

indtryk, jeg har samlet gennem samtaler, TV-programmer, rekla-

mesøjler, spredte udsagn, bøger, artikler osv. Tanken er ikke særlig

original. Den går i al enkelhed ud på, at der er en tendens i tiden,

der siger:

Skal du stå ved dig selv, skal du have integriteten i behold, så

skal du lytte til dine følelser og handle efter dem.

Underforstået: Jeg er, hvad jeg føler, og skal jeg udleve mit san-

de jeg og være tro mod mig selv, så skal jeg gå i den retning, mine

følelser dikterer. Eller sagt på en anden måde: Følg dit hjerte!

Hvor kommer denne tendens fra? Det spørgsmål kan jeg slet

ikke give et udtømmende svar på, men jeg tror, at en del af det er

terapibølgen. Vi går i terapi, flere og flere af os. Psykologer og te-

rapeuter er det nye præsteskab. Og misforstå mig ikke; jeg er stor

tilhænger af (god og sund) terapi! I terapien lærer vi blandt andet at

lytte til følelserne og deres signaler. Alt det er godt og vigtigt, for jeg

er skabt med følelser, og deres signaler er særdeles vigtige inputs til

navigeringen i mit daglige liv.

Bibelen er også enormt åben over for følelseslivet. Læs bare Salmer-

nes Bog, og bliv overvældet af følelser! Men der er alligevel langt

fra den måde, Bibelen rummer vores følelser, og så til tendensen,

der siger: Følg dit hjerte! Bibelen vejleder os i at træde frem for Gud

med alt, hvad vi er af tanker, følelser, handlinger osv. Vi må også

tage de følelser og tanker med, som går mod Guds vilje. Tænk for

eksempel på Job, som ville have svar på, hvorfor han led. Han fik dog

ikke svar, som han håbede. Alligevel handlede Job rigtigt derved, at

han kom frem for Gud. Han holdt ikke sine frustrationer for sig selv,

men lagde dem frem for Gud og lod sig retlede af Gud. Dermed tog

han sig selv og sine følelser alvorligt, men uden at gå på kompromis

med Guds vilje.

I KFS vil vi leve i verden. Det er en udfordring, blandt andet når

vi påvirkes til at følge vores følelser mere end noget andet. Den

udfordring skal vi tage op, ikke ved at bandlyse følelserne, men ved

at tage dem alvorligt og ligesom alt andet bringe dem frem for Gud

og lade hans vilje retlede os. På den måde danner vi modkultur til

følelsesslaveriet.

UdgiverKristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: kfs@kfs.dkTIL TRO: tiltro@kfs.dkKonto: 9544-0004054954

AbonnementDet koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS.Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk

RedaktionenStudentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør)Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør)Lærerstuderende Mikkel Haahr AndersenStud.theol. Nicolai Woller JensenStud.scient.soc. Mathilde MølgaardStud.mag. i retorik Ida Esmarch PedersenStud.psych. Anna StaalSygeplejestuderende Rasmus DysagerStud.scient. i matematik Janus Rønn LindStud.theol. Louise Høgild Pedersen

LayoutPernille Leth Petersen

TrykØko-Tryk

ISSN1395-9786

Hjemmesidewww.tiltro.dk

DesignMartin Luckmann & Klaus Juul Jensen

AnnoncerKontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk

Føl dig selv og følg Gud!

Leder

Af Jakob Højlund,

forstander på LTC, jakob@kfs.dk

4 TIL TRO · # 2 · 2015 · nyheder

17 events på en uge til Challenge i Aarhus

I uge 11 gennemførte KFS dialogevents syv forskellige steder i Aarhus med i alt 17 events. Mange KFS’ere tog deres venner med, og mange responderede positivt på udfordringerne.

Af Sarah Thun Madsen, journaliststuderende og Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder

Julia Garshagen fortæller en historie om en

foredragsholder, der sendte en rose rundt i

sin forsamling. De omkring 100 fremmødte

tog hver især rosen i deres varme hænder,

for dernæst at sende den videre. Da rosen

endte hos foredragsholderen igen, var den

slasket og kedelig.

”Hvem gider have denne rose nu?,”

spurgte han ud til forsamlingen?

Vi er i Stakladen i Aarhus. De omkring

100 fremmødte sidder omkring små borde

og drikker kaffe, mens de lytter til tyske

Julia Garshagen, som fortæller historien om

foredragsholderen med rosen. Det er første

aften i Challenge-ugen, som er arrangeret

af Aarhus KFS, og aftenes tema er sex.

Eventen var blot et af de mange events

KFS havde arrangeret i løbet af Challenge-

ugen fra 9.-13. marts. Syv forskellige

steder holdt udenlandske gæster oplæg

om forskellige emner som fx sex, historie,

identitet, succes og lidelse.

”Mange forskellige KFS’ere havde

venner med til lunchbars og aftenmøder.

Blandt andet var omkring 80-90 % af de

studerende på Moesgaard med til lunch-

bar, selv om det blev flyttet mange gange

op til arrangementet. Rigtig mange men-

nesker er blevet berørt,” udtaler Carsten

Espersen, der er dialogsekretær i KFS og

blandt andet arbejder med at facilitere

disse eventuger.

Sex er godtTilbage i Stakladen mandag aften er der

en hyggelig atmosfære i salen, som er

pyntet op med orange og brune prikker,

som matcher layoutet på flyerne. Man føler

sig velkommen, da Julias varme væsen og

stemme begynder at udfolde den bibelske

holdning til sex.

”Sex er godt! Gud har skabt sex, og

mange har sagt, at når de forenes med

deres partner i sex, er det som om,

universet giver mening. Som om der er

mere end bare dig og mig. Jeg tror Gud

har skabt sex til at reflektere den intime

relation, vi kan have med ham i den rela-

tion, vi kan have med vores ægtefælle,”

forklarer Julia Garshagen.

Jesus er altid førstJulia kommer tilbage til åbningshistorien om

rosen, hvor en mand blandt publikum forar-

get rejste sig og svarede: ”GUD VIL have den

rose”. Julia runder af med at sige, at Jesus

elsker alle, og der er ikke nogen, der er for

visne til at få en relation med ham.

De ti minutter til snak omkring bordene

bliver ivrigt taget i brug, og et telefonnum-

mer bliver smidt op på skærmen, så der

er mulighed for at stille anonyme spørgs-

mål. Folk stiller spørgsmål til alt fra onani

og oralsex, og til hvordan man taler med

sine venner om sex. Her er Julia helt klar i

mælet og siger, at Jesus er det vigtigste og

fundamentet for at tale om etik.

Aftenen afsluttes med fri snak, kaffe og

kage. ”Hvad gør du, hvis din mand ikke kan

tilfredsstille dig?”, spørger en fyr sin ven-

inde, og et andet sted har samtalen drejet

sig ind på mere Jesus og mindre sex.

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 5nyheder · 2015 · # 2 · TIL TRO 5

Eventuge i København - Convinced?

I begyndelsen af marts gennemførte var dialogen om den kristne tro i gang på flere studiesteder i København. Der var nemlig igen Convinced?, hvor udenlandske talere på studiestederne adresserede klassiske indvendinger mod den kristne tro.

Af Kristian Kappel, studentersekretær i Østdanmark

Igen i år inviterede KFS København til

Convinced?, sammen med en række af Kø-

benhavns ungdomsforeninger og kirker. Og

igen i år bestod ugen både af de såkaldte

Lunchbars – frokostdebatter på studieste-

derne – og aftenmøder. De var fordelt over

dagene fra 2.-5. marts. Alt sammen med det

formål at skabe debat om og forsvare den

kristne tro, samt dele ud af den glæde vi

selv oplever ved at kende Jesus.

Som hovedoplægsholdere havde vi

denne gang inviteret Lindsay Brown (IFES),

den britiske kristne musiker Andy Mayo og

Slavko Hadzic – et tidligere medlem af den

bosniske mafia, nu præst i Sarajevo.

På CSS (Center for Sundhed og Sam-

fund) blev der over fire dage holdt Lunch-

bars med emner som “Convinced God is

just like the tooth fary?” og “Convinced all

religions are the same?”

Fremmødet var overraskende godt, i gen-

nemsnit cirka 60 personer, og vi oplevede en

stor åbenhed og rigtig mange gode samtaler.

Mange KFS’ere havde inviteret deres

studiestedsgrupper med, og der var gene-

relt god debat og spørgelyst. Også tre af de

fire aftenmøder blev holdt på CSS, og også

her var fremmødet godt – i gennemsnit

cirka 40 personer samt en håndfuld gæster

uden kristen baggrund.

Mere udfordrende var situationen på

KUA (Det humanistiske fakultet), hvor

vi ellers tidligere har haft succes med

Lunchbars. I modsætning til tidligere fik

vi ikke tilladelse af fakultetsledelsen til at

dele flyers ud eller gøre reklame i øvrigt. Vi

nåede på trods af det dog op på omkring

30 deltagere i gennemsnit, heriblandt flere

meget interesserede.

Derudover afholdt Kristne Medicinere

en enkelt Lunchbar på Panum, hvor medi-

cinstudiet ligger.

Convinced? sluttede med stil torsdag aften,

hvor Slavko fortalte sin historie “From

Mafia to Christ”, om sin vandring fra den

bosniske mafia til arbejdet som præst i

Sarajevo.

Alt i alt ser vi tilbage på en lille uge med

en masser af gode samtaler om tro, liv og

mening – samt en klar fornemmelse af at

samtalen fortsætter i studiegrupper og

venskaber mange steder.

Desuden er det en glæde at kunne

sende fire studerende videre på Alpha

kursus i Apostelkirken. Samtidig er det en

fornøjelse at se den frimodighed og glæde,

som det giver alle os KFS’ere, når vi igen

og igen ser, at kristendommen er helt up-to

date med de udfordringer og problemer,

studerende i 2015 støder på, og at Jesus

stadig er lige så provokerende og relevant,

som han var engang!

TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder66 TIL TRO · # 2 · 2015 · nyheder

Bizare kontrasterDe 13 LTC’ere var fra den 19. februar til 15. marts i Israel på teamperiode, hvor de besøgte universiteter og fik et indtryk af et meget kompliceret land med meget kompli-cerede konflikter.I februar/marts var elevholdet fra KFS’ høj-

skole LTC på en tre ugers teamperiode i Is-

rael. De besøgte lokale studerende, mødte

vidt forskellige kristne og havde også lidt tid

til at lege turister. Det, der står tilbage som

en særlig erfaring for LTC’erne Amalie Munk

og Troels Nymann Eriksen, er, at det kristne

fællesskab går på tværs af de dybe kløfter,

der er i det kontrastfyldte land.

Amalie:

”Der har jo været en milliard gode ople-

velser. Hvis jeg skulle fremhæve en, er det,

at vi var på Vestbredden i Ramallah i nogle

af de første dage, vi var i Israel. Det var vildt

fedt, og det gjorde et kæmpestort indtryk at

få lov til at høre om deres situation, og hvor-

dan de lever med den mur, der er omkring

dem. At høre om deres tro, dele liv med dem

og vide, at vi var kristne brødre og søstre,

og det var det, der bandt os sammen. De-

res hverdag er bare så anderledes end vores,

der er så mange forhindringer, og der er så

mange ting, de ikke må på grund af det is-

raelske styre. De kan fx ikke få lov at rejse

frit, og de har ikke samme muligheder for

uddannelse, som vi har.”

Troels bryder ind og nævner en mand,

der fortalte om de kristne palæstinenseres

håbløse situation,

”og så slutter han af med at sige, ”men vi

har jo Jesus”. ”

Han fortsætter,

”Vi brugte rigtig meget tid på at forstå

den der Israel-Palæstina-konflikt. Vi havde

nogle ude fra et forsoningsarbejde, der hed-

der Bridge Builders, vi mødte de kristne i

Ramallah, og så mødte vi også en tidligere

elitesoldat fra Israel Defence Force, så vi har

fået det fra alle vinkler,” fortæller Troels og

fortsætter,

”Det er jo et meget specielt land. Jeg tror,

at hvis man skal opsummere det i en enkelt

symbolsk oplevelse, kunne det være, da vi

gik i noget, der hed Yehudia (en national-

park i Golanhøjderne). Det er fantastisk flot.

Det var israelsk forår så alting blomstrede

fuldstændigt. Der var en sennepsmark, hvor

det var helt gult, og så var der nogle træer

som blomstrede helt lilla. Men fordi vi var 10

kilometer fra den syriske grænse, kunne vi

høre maskingevær og bomber i baggrunden.

På den ene side befinder vi os midt i et eks-

pressionistisk maleri, og på den anden side

kan man bare høre de der geværskud i bag-

grunden. Det er dybt bizart i virkeligheden.”

Amalie:

”Men det indrammer egentlig også hele

konflikten i Israel. Det er jo de forhold, de

lever under til hverdag. Der var ro, da vi var

dernede, men man ved bare at lige pludselig

kan det eksplodere. Og det var en ret bizar

kontrast at stå i.”

Amalie

Troels

Nye volontørerOle Kjærgaard Madsen, volontør i Nord

Fredrik Bach-Svendsen, volontør i Syd

Mie Frederikke Bauer, volontør i Øst

Kathrine Kjær Schmidt bliver ansat som vo-

lontør på sekretariatet (50%) og i Syd (50%)

Alle fire går på LTC i øjeblikket.

Læs mere på kfs.dk

Navnene på de volontører i KFS i skoleåret 2015-16 er:

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 7nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 7nyheder · 2015 · # 2 · TIL TRO 7

Ny aarhussekretær vil lytteDen nye KFS-sekretær i Aarhus, Hans-Christian Vindum Pettersson vil lytte til KFS’erne og hjælpe deres idéer i gang.

Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder

Hans-Christian Vindum Pettersson er

navnet på KFS’ nye studenter- og gymna-

siesekretær i Aarhus og omegn fra sommer.

HC, som han ofte bliver kaldt, er gift med

Astrid, er 26 år og skriver i øjeblikket spe-

ciale på teologi i Aarhus.

Hans-Christian håber især at bidrage

med et stærkt fokus på mission, men også

fokus på de enkelte studerende – KFS’erne –

og deres behov for fællesskab og sjælesorg.

”Noget af det, der er vigtig for mig, når

jeg går fra at være KFS’er til KFS-sekretær,

er at komme til at lytte mere, end jeg taler,

og høre på, hvad de har brug for. Det er jo

primært KFS’ernes fællesskab. Det er vigtigt

for mig at være den lille mand, der kommer

for første gang. Og så kan jeg bruge det

kendskab og det netværk, jeg har, til at

komme hurtigt ind i opgaven med at virke-

liggøre det, vi gerne vil se i Aarhus.”

Engagementet i KFS går helt tilbage til

gymnasietiden på Odense Katedralskole,

hvor KFS blev det primære fællesskab. Efter

gymnasiet var han et år på LTC, hvor han

også mødte Astrid. Studietiden i Aarhus

bød på engagement i Aarhus KFS.

Interesserne er efter eget udsagn ikke

særligt ekstraordinære, men er meget

almindelige drengeting som sport, fodbold

og pleje af de nære relationer med venner

og familie.

Hans-Christian begynder i stillingen i

august.

Daniel Hougaard, som han afløser, skal

virke som præst i Odder Frimenighed.

Giv din praktiske hjælp til LTCI uge 21 fra mandag den 18. – lørdag den 23. maj giver vi mad og overnatning til frivilige, der kommer og hjælper med renovering af LTC.

LTC skal renoveres, og hvilket tidspunkt

kunne passe bedre end her i jubilæumsåret

for 25 år med ledertræningscentret i Ødsted.

I den forbindelse har vi rigtig mange

jern i ilden, og nogle af dem kunne vi faktisk

godt bruge frivillige hænder til. KFS og ikke

mindst LTC har altid været båret af frivillige,

og her er en dejlig konkret måde at kunne

gøre en indsats for studenterarbejdet.

Derfor vil vi i uge 21 fra mandag den 18. maj

til lørdag den 23. maj invitere til frivillig

uge, hvor tidligere husmor på LTC Sonja Pe-

dersen vil sørge for mad og indkvartering.

Kost og logi er gratis.

Opgaverne er relativt simple og til at gå

til. Indendørs er det køkken og baderum,

der skal have en tur, og udendørs skal vi

flytte et skur.

Udover uge 21 kan du også hjælpe med

maleropgaver lørdag den 20. juni og week-

enden efter den 26.-27. juni.

Her er maden også gratis.

Meld dig til ugen eller de andre dage

hos Solveig Hovaldt på sekretariatet –

gerne senest den 10. maj.

- Telefon: 35 43 82 82 / mail: solveig@kfs.dk

TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder88 TIL TRO · # 2 · 2015 · nyheder

KFS satser på gavebreveAf Lars Bjerregaard, sekretariatsleder

KFS har haft et økonomisk år i 2014 nogen-

lunde som forventet. Underskuddet blev

dog større end forventet.

Underskuddet ender på 83.737 kroner

mod forventet 39.000 kroner.

Når vi i KFS har budgetteret med et

underskud på trods af, at vi også i de for-

gangne tre regnskabsår har haft underskud

på årsresultatet, hænger det sammen med,

at der er en grundlæggende sund økonomi

i KFS. Samtidig har vi satset på en udvidelse

af medarbejderstaben med projektansæt-

telsen af en dialogsekretær i 3 år fra som-

mer 2013 til sommer 2016. Vi har fået rigtig

meget opbakning til denne satsning, men vi

har ikke udgifterne helt dækket ind endnu.

På indtægtssiden er de samlede gaver i

2014 hevet op af et arvelegat på 200.000

kroner. Uden det ville gaveindtægterne

faktisk være faldet, som det også fremgår

af grafikken over gavernes fordeling over de

seneste tre år.

Tendensen med flere fastgiverordninger

fortsætter, men vi forsøger faktisk også

at få studerende og færdiguddannede til

Debatten på kattenGymkredsen i Aarhus inviterede til debat på Aarhus Kate-dralskole, hvor de ønskede at stille spørgsmålet: Hvorfor tro?

Af Nanna Forum Dideriksen, praktikant

KFS’ Gymkreds i Aarhus plejer at have et

udadrettet arrangement i foråret, men

som noget nyt blev det rykket ud på gym-

nasiet. Gym-KFS’erne havde spurgt deres

venner, hvad de synes, der er interessant

omkring tro, og ud fra besvarelserne blev

temaerne fundet.

Tre tirsdage i februar/marts blev kantinen

på Katedralskolen forvandlet til en hyggelig

café. Aftenerne indeholdt spændende oplæg

efterfulgt af debat ved bordene og i plenum.

Sidst på aftenen havde de inviteret nogen til

at spille musik, imens der hygges i caféen.

Arrangementerne var for alle gymna-

sieelever fra alle gymnasier og med alle

livsanskuelser, og der var god opbakning og

begejstring omkring arrangementerne.

Temaet var ”Hvorfor tro?” og over-

skrifterne for de tre events var ”Gud er jo

irrelevant!”, Gud berøver jo min personlige

frihed!” og ”Gud er jo tilsyneladende lige-

glad med alt det onde der sker!” Oplægs-

holderne var stud. theol. Emil Børty Nielsen

og religionsvidenskabsstuderende Jakob

Munk, to lokale kræfter og til sidste event

hentede de Tom Welton ind, der var i Aar-

hus i forbindelse med Challenge-ugen.

at tegne gavebreve, da der er et langtids-

engagement i dette giverforhold, der kan

understøtte KFS i fremtiden. Der er også

et vigtigt giverplejeaspekt i at vejlede i

at tegne procentgavebreve, fordi de ikke

kræver nær så meget vedligehold, som en

fastgiverordning gør.

Fastgiverordningen er jo afhængig af

løbende at blive tilpasset giverens økono-

miske forudsætninger, da den ellers over tid

vil udhules af generelt stigende omkostnin-

ger og lønninger i samfundet. Det er et af

vores giverteams fokusområder på Påske-

lejr, at fortælle om gavebrevsordningen som

et alternativ til fastgiverordningen for dem,

der måske har haft sådan en i mange år.

Se flere detaljer fra årsrapporten på

hjemmesiden, hvor den samlede årsrapport

også kan hentes.

Årsrapporten foreligger i skrivende

stunde som godkendt og indstillet af

bestyrelsen til generalforsamlingen, hvor

medlemmerne skal godkende årsregnskab

for 2014 og budget for 2015.

Budgettet for 2015 afspejler, at LTC står

over for renovering i forbindelse med 25 års

jubilæum. Vi har spurgt flere om at være

ambassadører for indsamlingen lokalt og

får positive tilbagemeldinger, og vi håber, at

flere ønsker at bidrage.

5.215.329 5.362.261 5.506.259

3.348.574 3.391.798 3.241.901

983.634 1.116.363 1.241.942

623.489 627.344 614.0201.000.000

2.000.000

3.000.000

4.000.000

5.000.000

6.000.000

2012 2013 2014

Gaver i altGavebrevFastgiveAndre gaver

ÅRSRAPPORT 2014:

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 9nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 9nyheder · 2015 · # 2 · TIL TRO 9

STiK 2015 – planlægningen er i fuld gang!Af Frank Kristensen, lærer på LTC

Årets sommerudrustningslejr for KFS’ere

på de gymnasiale uddannelser, STiK 2015

er godt på vej! Lejren foregår fra søndag

den 28. juni til fredag den 3. juli 2015, og

igen i år er det KFS’ Ledertræningscenter,

LTC, som er rammerne for denne intense

KFS-lejr med et helt unikt KFS-fællesskab og

masser af undervisning!

STiK er – igen i år – en koncentreret

udrustningslejr, hvor der skal pløjes dybt i

Bibelen og arbejdes med mange af de store

apologetiske spørgsmål, som en KFS’er ofte

møder i sin hverdag; spørgsmål og udfor-

dringer til kristendommen fra skolehverda-

gen – og spørgsmål og svære trosmæssige

udfordringer, som dukker op hos os selv på

trosvandringen i hverdagen.

Planlægningsgruppen ønsker, at STiK

skal være et sted, hvor der er masser af

plads til at udforske sin egen tro og lade sig

udfordre og inspirere.

”Vi har en har en stor vision om, at del-

tagerne skal opleve at blive tanket op med

ny frimodighed og glæde i det at være en

åben, engageret kristen i hverdagen.”

Kort om STiK: Du får masser af bibel-

undervisning, apologetiske undervisnings-

moduler, spændende seminarer, personlig

fordybelses- og refleksionstid, lejrbål og

god mad – og ikke mindst et tæt og givende

fællesskab, hvor nye og gamle venskaber

blomstrer hurtigt.

Tjek siden for STiK 2015 ud: www.kfs.

dk/stik. Her kan du også finde tidligere

deltageres meldinger om, hvad de har fået

ud af lejren!

Der er kun plads til 30 deltagere, så

meld dig til med det samme!

Assist – lejr for studerende i uge 27 – kom og mærk glæden!Vi kalder Assist for en arbejdsferie med mening! – for det er lige præcist, hvad det er!

Af Daniel Hougaard,

sekretær i Aarhus og omegn

Boligsocial koordinator i Kongevænget

Hanne Dalgaard siger om Assist:

”Assist er blevet en institution for

kongevænget. Allerede i begyndelsen af

det nye år kommer der beboere, som lige

skal sikre sig, at ”de søde unge mennesker”

kommer tilbage igen til sommer. I fredags

var jeg hjemme og besøge en af dem, som

assisterne var hos sidste sommer. Og vi

talte netop om den gode oplevelse, hvor en

af de unge havde hjulpet hende med at få

vaske gardiner.

I den uge hvor assisterne agerer i området,

syder stedet af en helt særlig aktiv og god

energi. Når man går en tur i området, kan

man høre maskinerne køre fra flere haver,

man møder unge mennesker med træk-

vogne – og med malerspande til rækvær-

kerne … boligområdet, som normalt er

meget stille om dagen – er pludselig blevet

levende. Om eftermiddagen er børnene

med – og det er dejligt at se børn og unge

være sammen om aktiviteter.”

Assist er en oplagt lejr at invitere

dine studiekammerater med til, for Assist

rummer et helt særligt fællesskab. Der

sker noget, når man sammen knokler for

at hjælpe andre. Om aftenen ser vi film,

hygger og lytter til foredrag, der med

udgangspunkt i kristen tænkning lægger

op til refleksion og debat – alt sammen

noget, der er med til at give samtalerne i

løbet af dagen næring og dybde.

KFS’eren

TIL TRO · # 2 · 2015 · KFS’eren10

Veritas er en øjenåbner”Det er nemmere og mere oplagt at invi-tere sine studievenner med til Veritas frem for at invitere dem med i kirke”, sådan fortæller jurastuderende Amalie Rønberg, som var med til at arrangere Veritas Forum på Jura i København i februar.

Af Nanna Forum Dideriksen, praktikant og Jens Jørgen Jensen,

kommunikationsmedarbejder

I februar var der tre Veritas Fora - en i Odense og to i København.

Et Veritas Forum har et akademisk niveau og tager udgangspunkt i

almindelige eksistentielle problemstillinger, som alle, med interesse

for faget, har en interesse i. Det var én af grundende til, at jurastu-

derende i København Amalie Rønberg gik ind i arbejdet med Veritas

”Det giver en fantastisk mulighed for at dele sin tro og overbevis-

ning med sine medstuderende.”

Amalie lagde mærke til, at et Veritas Forum har brug for ’insi-

dere’ på de respektive studier, der kender folks indstilling og fakul-

tetets interne regler.

”Vi har fået mange gode reaktioner, og det gør det virkelig alle

anstrengelserne værd. En pige sagde til mig, at da hun første gang

hørte, David Mcllroy nævne Jesus, tænkte hun, ”hvornår og hvordan

kan jeg hurtigst smutte”, men hun endte med at blive hele aftenen og

var meget glad for, at der på en ordentlig og rolig måde blev forkla-

ret, hvordan man kan se, at menneskerettighederne udspringer af

kristendommen, og hvordan man derigennem anskuer verden som

kristen, fortæller Amalie.

Amalies studiestedsgruppe på jura i Københavns kalder sig Krist-

ne Jurister. De oplevede at få kontakt til flere studerende, som enten

var kristne, eller som var søgende og savnede det input og fælles-

skab, som kristne kan tilbyde hinanden.

Kristne Jurister havde forsøgt at få andre grupper med til at ar-

rangere Forummet.

”Vi ville rigtig gerne have afholdt arrangementet i samarbejde med

de andre foreninger på jura, fordi vi mener, emnet Can human rights

save the world? var meget relevant. Det ville også udvide kendska-

bet til arrangementet og derved nå ud til flere. Desværre afslog de

andre foreninger på baggrund af Veritas’ kristne udgangspunkt og

verdenssyn.”

De stod dog ikke alene med arrangementet, da KFS København

og Veritas Forum Danmark var medarrangører.

Gode råd fra AmalieAmalie slutter med at give nogle gode råd til andre der overvejer at

arrangere Veritas Forum.

”Spring ud I det, og sørg for at uddelegere opgaverne imellem jer,

så har man overskud til selve arrangementet. ”

Hun foreslår at være minimum 4-5 stykker til at arrangere det, og

så spørge flere til praktiske ting:

”Spørg et par venner, der ikke læser på dit fakultet, om de har lyst

til at stå for det praktiske undervejs. På den måde har du frie hænder

til at tage hånd om de medstuderende, som deltog.”

Og så et sidste råd:

”Prioriter den gode samtale og opfølgning. Vi oplevede især, at

det var under denne del, at folk virkelig fik nye tanker om kristnes

opfattelse af vores verden. Det er dumt at spilde den mulighed, fordi

der mangler kaffe.”

Mål er et ord, der kan betyde mange ting. Da Gud bad Noa om at bygge

arken, var han ret specifik med målene. I Det Nye Testamente taler Paulus

om en tilmålt nåde. Men når vi tale om at måle hinanden og at sætte for

høje mål, bevæger vi os over i en lidt anden betydning af ordet. Og når

vi taler om at formulere en målsætning, er der lidt af begge betydninger

med. Gud har sat et mål for mennesker, men nogle mener, at man kan

fokusere så meget på Den Nye Jord, at man ikke ser verden omkring sig.

Men måske helliger målet midlet i denne sag. Og hvad så i samtalen mel-

lem den kristne og den ikkekristne? Hvad er målet med det?

Alt dette kan du læse om i dette nummer af Til Tro.

God fornøjelse!

Tema: Mål

12 TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel

Målet helliger midletAf Andreas Wind, stud.theol., andreaswind91@gmail.com

MålAlle idéer har et mål. Marxismens mål er det

klasseløse samfund, hinduisterne stræber

efter sjælens forening med verdensaltet,

imens ligestilling mellem kønnene er femi-

nisternes mål. Det kristne mål er ’det evige

liv’, ’den nye jord’ eller ’himlen’. Kært barn

har mange navne.

Der har været mange bud på, hvordan dette

målområde skal se ud. I vor tid er den mest

kendte fortælling den, vi møder i bogen Him-

len findes virkelig, hvor en fireårig dreng for-

tæller om sin tur til himlen. Denne artikel vil

forsøge at gøre dig klogere på evigheden og

give et bud på, hvilken betydning den kom-

mende verden får for den nuværende.

I kristendommen er Bibelen den sikreste

kilde til beskrivelser af fremtiden. Den giver

os ikke kun indsigt i, hvordan jorden blev til,

og hvordan verdenshistorien er forløbet ind-

til Jesu død og den første kirke. Den giver os

også et indblik i fremtiden, ind i målområdet.

Men den er ikke videre konkret i sin beskri-

velse af den nye jord. På de sidste sider af

Menneskets liv er ikke en rejse for rejsens skyld, men derimod et liv med en ret-ning og et mål. Der er mange bud på, hvad det mål er, men Gud har sat et bestemt mål for dig og alle andre mennesker.

artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO 13

Bibelen læser vi om det syn, Johannes fik af

denne verdens ende og af den kommende.

Her er det svært at skille beskrivelser af en

kommende verden fra billedtale, og bogen

har ofte forvirret mere end forklaret for de,

der har søgt efter konkrete beskrivelser af

det evige liv.

God krop! Men hvad KAN vi så faktisk sige om det evi-

ge liv? Lad os starte med det mest nærlig-

gende, nemlig os selv og vores krop. Paulus

afslører, at ”han skal forvandle vort fornedre-

de legeme og give det skikkelse som hans her-

liggjorte legeme (…)” (FIlipperbrevet kapitel 3).

Vores krop skal forvandles til en ny her-

ligheds-krop. Det betyder to ting:

1) Vi skal have en NY krop 2) Vi skal have

en ny KROP. På den ene side skal alt være

nyt, bedre og herligere – altså anderledes.

På den anden side skal det være det, som

vi kender. En konkret virkelighed hvor man

har noget så normalt og hverdagsagtigt

som en krop.

Igennem hele kristendommens historie

har vi set forsøg på at gøre den himmelske

verden ukropslig. Lige fra gnostikernes for-

nægtelse af legemet i antikken, til missions-

folkets afvisning af dansen i 1900-tallet.

Årsagen er, at det jo ofte er kroppen, der

falder for fristelserne. Vores fornuft siger en

salat og vand, imens vores smagsløg siger

Big Tasty og en stor cola! Derfor kan det

være svært at forene tanken om en krop i

en perfekt verden. Men det er jo netop en

ny krop. Et herlighedslegeme, som det bliver

kaldt. En krop som er lydig, og som ikke er

skrøbelig og falder for fristelserne, men som

vil det gode!

Da disciplene så den genopstandne Je-

sus, var han ligeså virkelig som virkelighe-

den. Han kunne røres ved. Så virkelig skal

også vores opstandelse være.

Den store helbredelse Så virkelig og konkret skal hele universets

genopstandelse være! Egentligt er det lidt

misvisende, at vi kalder den nye jord for

’himlen’. De første associationer, man får

når man tænker på en himmel, er et sky-

dække, nogle buttede og nøgne englebasser,

og hvor alt kan flyve og er hvidt. Det er ær-

gerligt, for vi misser en meget vigtig pointe:

Livet efter døden leves i en virkelig verden,

som er ligeså meget til som denne verden.

Det kan også være let at misforstå ud-

trykket ’en ny jord’. Det ville være mere

præcist at tale om en renoveret jord, eller

en helbredt jord. For Gud skabte denne jord

som perfekt. Vi læser, at Gud gik rundt på

jorden, og at han nød sit skaberværk.

Men på grund af Adam og Evas ulydig-

hed kom den onde ind i verden. Og siden da

er dette perfekte skaberværk blevet ødelagt

af ondskaben. Bibelen kalder det synd, og

mennesket er hovedleverandører af denne

virus, som ødelægger den perfekte verden.

Derfor oplever vi død. Derfor oplever vi

sygdom. Derfor oplever vi sorg, vrede, fysisk

smerte, misundelse, hævntørst, begær, ego-

isme, ulydighed og ugidelighed. Og det var

blot for at nævne en tusindedel af alle de

ting, som er tegn på en syg verden.

Men oprindeligt var den god, og det skal

den blive igen. Esajas fortæller om, hvordan

ulven og lammet skal bo sammen. Han for-

tæller, at det lille spædbarn skal lege ved

slangens hule. Med andre ord: ultimativ fred!

Bibelen fortæller om, hvordan Gud igen

er sammen med mennesker, ligesom den-

gang med Adam og Eva. Så det handler ikke

om, at den jord, vi kender, skal smides ud.

Gud starter ikke forfra med et helt nyt kon-

cept og krydser fingrer for, at ”denne gang

lykkedes det”.

Nej, Gud skabte perfekt og godt i første

forsøg. Derfor er der tale om en helbredelse

af jorden. Den bliver renset for al sin uren-

hed, helbredt for sin sygdom. Dermed bliver

livet efter døden noget konkret og håndgri-

beligt, fordi den er den samme som nu, sam-

tidig med at den er noget radikalt anderledes.

En smag af evighedDermed bliver det at dagdrømme om evig-

heden både meget nemt og meget svært.

Nemt, fordi du ikke er nødt til at meditere

dig langt væk, eller lade din sjæl løsrive fra

kroppen eller forestille dig en eller anden

fjern verden uden substans og logiske love.

Den nye jord er ikke et fjernt nirvana el-

ler et filosofisk tankeeksperiment. Hvis du

gerne vil dagdrømme om himlen, kan du

blot kigge ud af det nærmeste vindue – ud

på den jord du allerede lever på, ud i den by

du allerede bor i – og forestille dig en ver-

den uden hjemløse, uden ensomme, uden

brudte relationer, uden aviser der håner, og

terrorister der slagter.

Samtidig er det umuligt at forestille sig.

Synden er nemlig så grundlæggende en del

af vores virkelighed, at det farver alt, vi ser.

Alt her i verden har nuancer af det onde,

og derfor er det umuligt at forestille sig en

perfekt verden. Det er svært at forestille sig

en fodboldkamp uden ønsket om ulykke for

modstanderen, en god debat uden uenighed

eller en spændende film uden konflikter.

Vores fornuft siger en salat og vand, imens vores smagsløg siger Big Tasty og en stor cola!

14 TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel

Men faktisk har vi kristne mulighed for at

smage lidt på målområdet allerede nu. Gud er

nemlig tyvstartet på helbredelsen af jorden.

Det kan ses på flere områder, men sær-

ligt ét sted er nyskabelsen startet. Vi er

født på ny! Vi kristne blev i dåben givet et

nyt liv. I os lever et nyt menneske. Et men-

neske der er blevet tilgivet al synd, og som

nu står uden ondskab foran Gud. Jesus har

taget Guds straf, og dét fatter dit nye jeg.

Så det priser Gud og er ham evigt taknem-

melig for det!

Men Gud er ikke færdig med at helbrede

dig. Der går stadigvæk håndværkere rundt

inde i dig og bygger om. Derfor oplever du

stadig det gamle menneskes ondskab. Du

glemmer at være Gud taknemmelig, og du

holder fast i de gamle ulækre vaner. Men

han er startet. Når du engang genopstår til

evigt liv, er det som et helt nyt menneske!

Vil du gerne smage på det evige liv, så

find ud af mere om, hvem Jesus er, og hvad

han har gjort. Jo mere du fatter lige netop

dét, desto mere vil du minde om dit him-

melske jeg, for i himlen skal du VIRKELIG

fatte det!

Fokus!Men alt denne snak om det kristne mål, må

da få os til at glemme livet FØR målstregen?

C. S. Lewis – en af det 20. århundredes

største kristne forfattere – har sagt, at ”hvis

du studerer historien, vil du opdage, at de

kristne, der gjorde mest for den nuværende

verden, netop var dem, der tænkte mest på

den kommende.”

Det lyder lidt usandsynligt ikke? De fle-

ste af os har nok prøvet at være i en social

sammenhæng, hvor man nok har været til

stede fysisk, men hvor tankerne er et andet

sted. Jeg har siddet til indtil flere kaffearran-

gementer ved mine bedsteforældre, hvor

mit fokus har været på den Liverpool-kamp,

som blev spillet samme eftermiddag.

Min erfaring er nok den samme som alle

jer andre. Samtalen med mine bedsteforæl-

dre bliver markant dårligere jo mindre nær-

værende, jeg er. Det er en social naturlov, at

hvis du ikke lever i nuet sammen med andre

mennesker, bliver du uudholdelig at være

sammen med. Det går udover nuet. Så hvor-

dan kan Lewis sige, som han gør?

Den populære præst fra New York, Tim

Keller, har givet et billede af denne dyna-

mik. Forestil dig to mænd, der bliver spær-

ret inde i et år for at arbejde ved et sam-

lebånd. Arbejdet er kedeligt og monotomt,

soveforholdene er under standard, og ma-

den er lavet uden kærlighed. Den ene mand

ved, at når han om et år bliver sluppet ud,

får han 1.000 kroner for sin indsats. Den an-

den mand ved derimod, at når han kommer

ud, venter der 1.000.000 kr. Hvilken af de

to mænd lægger den største indsats i arbej-

det? Hvilken af de to mænd går sidst ned

med stress? Hvilken af de to mænd reagerer

mest positivt på ændrede arbejdsforhold el-

ler svære udfordringer? Det gør selvfølgelig

han, som har det bedste i vente. Det giver

ham håb, mod og udholdenhed.

Eksemplet er basalt, og virkeligheden er

oftest mere kompleks.

Men der er altså noget om snakken –

både Paulus og Peter nævner håbet om den

kommende verden, når de skal opmuntre

andre kristne til udholdenhed og til kærlig

og engageret livsførsel i denne verden.

Målet helliger midlet Overskriften på denne artikel er nem at

misforstå. Normalt opfattes udtrykket som

et forsøg på at retfærdiggøre nogle tvivl-

somme metoder, når bare målet er er godt

nok. Er det sådan, at hvis Liverpool-kam-

pen er vigtig nok, så er det okay at skuffe

mine bedsteforældre? At jeg som kristen

har så helligt et mål, at det retfærdiggør en

ligegyldig og lad indstilling over for denne

verden? Nej!

Hvis målet er den nye jord, og midlet er

livet HER på jorden, så helliger målet rent

faktisk midlet – altså livet – forstået helt

konkret. Dit liv her på jorden bliver hellige-

re, bedre, mere nærværende og med højere

engagement over for denne verden, ved at

fokusere på målet.

Hvorfor?

Jeg vil nævne minimum to årsager til dette:

1. Fordi den nye jord minder om den

gamle. Fordi den gamle jord oprindelig var

skabt perfekt. Du kan ikke hade denne jord,

hvis den oprindeligt var Guds perfekte skab-

ning. Du kan ikke være ligeglad med noget,

som din elskede far har skabt. Jo mere vi for-

står, hvilken konkret og virkelig evighed vi

går i møde, desto mere tvinger det os til at

elske den nuværende.

2. Gud ER allerede gået i gang med sin

renovation. Og du er en del af byggesjak-

ket. Vil vi gerne have en ny jord, så må vi i

gang med at hjælpe med at bygge på den.

Gud er din chef, og han skal nok give dig en

god lønseddel og en lækker pølse, når der

engang er rejsegilde. Indtil da må du nogle

gange nøjes med din leverpostejmad og dår-

lige vejrforhold. Men du er i gang, og du er

det sammen med Gud!

Så Lewis har ret. Et stort fokus på den

kommende verden driver os til at gøre no-

get for den nuværende verden! Se blot ham

der kendte den oprindelige og perfekte

jord, og som glæder sig mest til den kom-

mende verden – det er også ham, der har

gjort ultimativt mest for den nuværende

verden – Jesus!

”hvis du studerer historien, vil du opdage, at de kristne, der gjorde mest for den nuværende

verden, netop var dem, der tænkte mest på den kommende.” – C.S. Lewis

15artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO

No

as a

rkI F

ørs

te M

ose

bo

g h

øre

r v

i his

tori

en o

m N

oas

ark

, og

hvo

rdan

Gu

d b

efal

ede

No

a at

byg

ge d

en m

ed in

stru

kser

om

hø

jde,

bre

dd

e o

g læ

ngd

e. D

et k

an v

irke

so

m re

nt t

ilfæ

ldig

e ta

l, m

en d

er e

r en

men

ing

bag

det

hel

e.

Vid

ste

du

at:

· Ark

ens

dim

ensi

oner

sva

rer

til

nogl

e af

ver

-

dens

sto

re d

yret

rans

port

skib

e og

opf

ylde

r de

nye

stab

ilite

tskr

av,

som

EU

har

arb

ejde

t m

ed

for

dyre

tran

spor

tski

be.

· Ark

ens

indr

etni

ng m

ed r

um v

ar l

angt

for

ud

for

sin

tid.

Ud

over

den

pra

ktis

ke i

ndre

tnin

g

fung

erer

rum

opde

ling

af s

kibe

som

en

sikk

er-

heds

inst

alla

tion

mod

kæ

ntri

ng –

i da

g er

der

skra

ppe

kons

truk

tion

sreg

ler

for

vand

tætt

e

rum

opde

linge

r.

· Bes

kriv

else

n af

, at

tagr

ygge

n på

ark

en s

kulle

hæve

s en

ale

n, i

ntro

duce

rede

kon

stru

ktio

ns-

prin

cipp

et b

jælk

ebug

t. M

ed d

enne

kon

stru

k-

tion

sdet

alje

, so

m b

enyt

tes

i da

g,

tils

træ

bes

det,

at

even

tuel

t va

nd p

å dæ

kket

let

tere

vil

løbe

ove

rbor

d.

Forh

olde

t m

elle

m h

enho

ldsv

is N

oas

Ark

s læ

ngde

og

bred

de (

L/B

) sa

mt

mel

lem

læng

de o

g si

dehø

jde/

dybd

e

(L/D

) sv

arer

til

alm

inde

lig k

onst

rukt

ions

prak

sis

beny

t-

tet

i dag

for

bla

ndt

ande

t m

oder

ne c

onta

iner

skib

e.

Dim

en

sio

ne

r –

No

ah

s A

rk:

Bre

dde

25

met

er

Side

højd

e/dy

bde

15 m

eter

Læng

de

15

0 m

eter

B =

25m

D =

15m

L =

150m

B =

25m

D =

15m

B/50

24681012 04

060

8010

012

014

016

018

020

022

024

0

1416

L/B

udt

ræk

- eks

iste

rend

e sk

ibe

L/B

for

hold

af

Noa

hs a

rk L

/D u

dtræ

k - e

ksis

tere

nde

skib

e L

/D f

orho

ld a

f N

oahs

ark

Læ

ng

de

(Me

ter)

Længde/Bredde – Længde/Dybde

Dat

a st

illet

til r

ådig

hed

af H

ans

Ott

o Kr

iste

nsen

, råd

give

nde

skib

sing

eniø

r

16 TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel

Den tilmålte nåde

En gang imellem hører vi noget, som overrasker os så meget, at vi tror, vi hørte forkert. Hos Paulus i Efeserbrevet kapitel 4 skriver han om ”nåden givet som gave tilmålt af Kristus”. Tilmålt nåde? Siger Paulus her, at nåden kommer i portionsstør-relse? Vi er da vant til at høre, at Gud er rig på nåde, at Gud har masser af nåde til den, der søger ham? Men hvad er nu denne tilmålte nåde?

Af Daniel Hougaard, KFS-sekretær, daniel@kfs.dk

Ikke et nyt nådesbegrebVi kan hurtigt afkræfte, at der er et nyt be-

grænset nådesbegreb på spil i Efeserbrevet.

I kapitel 1 har Paulus lige skrevet: ”I ham har

vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vo-

res synder ved Guds rige nåde. Den gav han os

i rigt mål med al visdom….” Og i kapitel 2…

”for i de kommende tidsaldre at vise sin over-

strømmende rige nåde og sin godhed mod os i

Kristus Jesus. ”

Paulus taler altså i Efeserbrevet både om

den overstrømmende rige nåde og en tilmålt

nåde. Den overstrømmende rige nåde er den

nåde Gud viser den, der søger ham. Den nåde

der gør, at der altid er tilgivelse og barmhjer-

tighed at få hos Gud. Den tilmålte nåde skal

altså ikke forstås i stedet for, men anderledes

end og i kraft af den frelsende nåde.

Ved gaven bliver vi en gave til andreDen tilmålte nåde er en nåde, vi har fået i

form af en gave. Når Paulus videre i kapi-

tel 4 forklarer, hvad denne gave er, skriver

han, at Kristus har givet os apostle, profe-

ter, evangelister, hyrder og lærere. Dette er

alle personer, som har en tjeneste i menig-

heden. Disse personer beskrives som gaver

fra Kristus til menigheden, men ikke blot er

de selv gaver, men de er gaver ved selv at

have modtaget en udrustende gave fra Je-

sus. I kapitel 3 skriver Paulus, at han er apo-

stel i kraft af den nådegave, han som apostel

har modtaget. Ud fra dette kan vi se, at når

Paulus skriver om den nåde, vi har fået som

gave tilmålt af Kristus, skriver han altså om

det, han andre steder kalder for nådegaver.

Vi kan altså sige, at det, vi har at gøre

med, er en specifik tilmålt nåde, der har tje-

nesten i og for menigheden for øje.

Men der står mere endnu. Hele sætnin-

gen lyder: ”Hver enkelt af os har fået nåden

givet som gave tilmålt af Kristus.” Hver enkelt

kristen har fået skænket en sådan nådegave.

Ikke én er uden denne eller disse særlige ga-

ver. At gaven er tilmålt betyder, at den en-

kelte har fået den gave eller måske de gaver,

som Jesus mener, er passende. Og det giver

han af nåde. Det vil sige ufortjent og gratis.

Han beslutter suverænt til hvem, og hvorfor

han skænker en gave. Og på samme måde

som apostlene, profeterne etc. i kraft af deres

nådegave er en gave til menigheden, er hver

enkelt en gave til menigheden i kraft af den

nådegave og den tjeneste, denne har fået.

Den tilmålte nåde er en nåde, vi har fået i form af en gave.

17artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO 17

For at rumme Kristi fyldeAlle har altså fået og er en gave til menighe-

den. Og når alle tjener, siger Paulus videre,

fremmes enheden i troen, og menigheden

modnes til at kunne rumme Kristi fylde. Må-

let er altså, at menigheden skal kunne alt,

hvad Jesus er. Hans kærlighed, hans tålmo-

dighed, hans barmhjertighed, hans mission,

hans afkald, hans kors. Alt dette og meget

mere er hans fylde, og han vil, at det skal

fylde menigheden. Og her er vi nok fremme

ved hele formålet med, at vi får nådegaver.

Menighedens opgave er, at de skal være

Kristus på jord og til den opgave gives me-

nigheden nådegaver. I Første Korintherbrev

kapitel 12 udtrykker Paulus det sådan, at vi

er Kristi legeme, og hver af os er lemmer på

det legeme. Menigheden skal ved den fæl-

les tjeneste modnes, så den kan være Kristi

legeme i og for verden. Menigheden skal

modnes til at ligne ham mere og mere og

derved fortætte hans mission. Derved bliver

hele den samlede menighed en gave, som

Jesus giver til verden.

Udfordrende forskellighedDet er ret stort, at Jesus har udrustet os alle

forskelligt til at finde vores unikke plads i

menighedens liv. Der er meget, der tyder på,

at Gud elsker, at vi er forskellige. Vi er skabt

forskellige, og vi bliver udrustet forskelligt,

men forskelligheden fører dog samtidig

både glæder og udfordringer med sig.

En af udfordringerne kan være, at for-

skellighed kan skabe både misundelse og

hovmod. Jeg kan være misundelig på andre,

som har en anden udrustning end min egen,

men jeg kan også være hovmodig over for

andre og føle mig mere værd end andre, da

jeg mener min udrustning er mere værd.

Er din udfordring den første, at du i ly-

set af andre ikke mener, at du kan bidrage

med noget, kan det være, du isolerer dig fra

menighedens liv. Men skal vi tage Paulus se-

riøst, så siger han, at Jesus specielt har givet

dig din udrustning, så den passer til dig og

til den tjeneste, han har for dig. I det lys er

det egentlig underligt at vrænge på næsen

af den og pakke den væk.

Men det kan være svært! For hold nu

op, hvor har jeg ofte set misundeligt hen på

andre omkring mig og ønsket mig deres ud-

rustning. Set hen på dygtige lovsangsledere,

set hen på dygtige undervisere, dygtige or-

ganisatorer, dygtige ledere. Og i lyset af dem

synes min egen udrustning at blegne. Jeg får

oplevelsen af, at Jesus har været lidt karrig

med de gaver, han afmålte til mig.

Her kan jeg vælge at trække mig tilbage

fra menighedens liv og mene, at den klarer

sig fint uden mig, men har Jesus virkelig af-

målt og givet mig den nådegave, han har

tiltænkt mig, så må han også haft en tanke

med det. I det lys vil det da være en skam

ikke at sætte den i spil, og se hvilke spæn-

dende planer, han har for mig.

Er din udfordring, at du nemt bliver hov-

modig over for andre på grund af din store

og iøjnefaldende gaveudrustning, da er det

gavnligt huske på, at disse gaver er givet af

nåde til at tjene andre med. Jeg har ikke fået

den for, at andre skal tjene mig, eller for at

jeg skal stille mig op som noget særligt. In-

gen har gjort noget særligt, som gør, at de

fortjener denne udrustning. Ingen kan på

grund af gaven agere som om, de er mere

værdifulde end nogen med andre gaver i

menighedens liv. Forbilledet for os her er

Jesus, der brugte sin unikke udrustning til at

vaske disciplenes fødder – og endnu større

til at give alt for verden

Forskellighedens store glæde Men der er også store glæder ved forskellig-

heden. Som tidligere nævnt er Jesu mission

blevet kirkens mission. Jesus siger til discip-

lene i Johannesevangeliet kapitel 20: ”som

faderen har sendt mig sender jeg jer.”

Den, der ønsker at følge Jesus, den der vil

være hans discipel, er trådt ind i den samme

mission, er sendt til verden for at åbenbare

Guds kærlighed på samme måde som Jesus.

Er mit liv uden et mål ud over min egen

magelighed og succes, har jeg ikke brug for

forskelligheden. Så kan jeg putte mig med

dem, der ligner mig, eller isolere mig fra

dem, hvis kompetencer truer mig. Men i det

øjeblik mit liv får et mål, som er større end

mig selv. I det øjeblik jeg går ind i den op-

gave, som Jesus har afmålt til mig, da vil jeg

erfare, at jeg med nødvendighed og glæde

søger fællesskab med nogen, som Jesus har

givet andre gaver. I den glæde det er, når an-

dre supplerer mig, erfarer vi en unik enhed

midt i den brogede forskellighed, kirken og

menigheden synes at være.

Alle har altså fået og er en gave til menigheden

18 TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel

Af Robert Bladt, generalsekretær i KFS, robert@kfs.dk

Well doneAt blive færdig med arbejdet efter et hårdt og sejt træk er en fantastisk følelse, men trækket derhen kan være hårdt. Sådan kan også vores opgaver som kristne være, men der er en endnu større sejr i den anden ende.

I 2013 var KFS vært for en nordisk studenter-

konference i København. Forberedelserne

op til konferencen var intense. Der skulle

tages hånd om godt 100 deltagere fra seks

forskellige lande. Teknik, musik, logistik,

mad, indkvartering og ikke mindst program-

met skulle der være styr på. Undervisere og

seminarholdere kom til Amager fra England,

USA, Norge og Danmark.

Søndag middag efter den afsluttende

gudstjeneste tog jeg en dyb indånding, gav

mine sekretærer, som var med i planlæg-

ningsteamet, et klask på skulderen og lod

selv skuldrene synke. Vi gjorde det! Det var

faktisk en fantastisk følelse. Om aftenen

sad ledere fra Norden i Sky Bar på toppen

af Bella Sky og evaluerede konferencen: Den

bedste nordiske konference til dato! (Den

konference, vi lige har oplevet, er altid den

bedste!) Well done!

Vi havde sat os et mål, arbejdet hårdt og

målrettet og oplevet, at vi nåede vores mål.

Kongens anerkendelseJeg tror, jeg havde samme følelse som de

tjenere, Jesus fortæller om i en lignelse i

Lukasevangeliet kapitel 19. Deres konge be-

troede dem en sum penge og sagde: ”Arbejd

med dem, indtil jeg kommer tilbage.”

Da kongen kom tilbage, ville han have at

vide, hvad de havde fået ud af pengene. De

første to tjenere, vi hører om, havde arbejdet

hårdt og målrettet, og de havde fået udbytte

af deres slid og tjent godt. Med stolthed viste

de, at de havde fem- og tidoblet det, kon-

gen havde betroet dem. Og kongen sagde:

”Godt, du gode tjener, du har været tro …”

Den uafsluttede dagsordenEfter konferencen vendte jeg tilbage til de

vanlige opgaver. Den uendelige målsætning.

Den uafsluttede dagsorden. Opgavelisten,

der strakte sig ind i fremtiden så langt, øjet

rakte. I KFS deler vi vilkår med folkeskole-

lærere, stewardesser og langturschauffører.

Der er altid mere gods, der skal fragtes, flere

passagerer, der skal betjenes, nye generatio-

ner, der skal lære alfabetet og den lille tabel.

”Vi ønsker at se studerende, som er gre-

bet af Bibelen og derigennem bliver opmun-

tret til at engagere sig i studieverdenen.”

Sådan lyder KFS’ vision. Hver generation af

gymnasieelever og BA-studerende er netop

tre år, HF’ere to år, masterstuderende lidt

længere. Derefter kommer nye generationer.

Hvornår kan vi standse op og sige: Well

done?

Det lange perspektivJesus fortalte lignelsen om de betroede

pund til mennesker, der fulgte ham, og som

mente, at Guds rige straks ville komme til

syne. De tænkte, at de snart ville få lov at

høre deres konge sige til dem: ”Godt, du

gode og tro tjener, du har været tro …” Men

Jesus, kongen, ville gøre dem opmærksom

på, at han først skulle være borte i lang tid.

De skulle først og fremmest fokusere på at

få det, han betroede dem, til at bære frugt.

Der er dage, hvor jeg længes efter, at

min konge kommer til mig og siger: ”Godt,

Robert, nu kan du godt slippe tastaturet,

lægge sneskovlen, slippe fjernbetjeningen,

lukke Bibelen, sætte punktum i din sidste

artikel, aflevere bilnøglen. Du gode tjener,

du har været tro!”

Men kongen er borte i lang tid. Jeg skal

først og fremmest fokusere på at få det, han

har betroet mig, til at bære frugt.

At gøre det usynlige synligtDet prøver vi så i KFS at gøre efter bedste

evne. Vi lever ved evangeliet og vi spreder

evangeliet. Vi bruger de penge, vores ven-

ner betror os. Helst ikke flere, men heller

ikke færre. Vi ansætter folk, som investerer

sig selv, bruger deres evner - uden at lade

sig misbruge. Vi træner studerende til at

række ud til studerende. Vi arrangerer, in-

viterer, evangeliserer og samarbejder. Ind

imellem bruger vi det store skyts – kager,

vafler og boller – for at se vores vision blive

til virkelighed: Studerende, som er grebet af

Vi havde sat os et mål, arbejdet hårdt og målrettet og oplevet, at vi nåede vores mål.

19artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO

Bibelen og derigennem bliver opmuntret til

at engagere sig i studieverdenen.

Men indimellem bliver den uafsluttede

dagsorden en udfordring for os. Vi har i al

menneskelighed brug for engang imellem

at sidde med sænkede skuldre og kigge ud

over landet og høre et: ”Well done! Du gode

tjener, du har været tro …”

I modsætning til en murer, en forfatter

og en tøjdesigner kan vi i KFS ikke se resul-

tatet af dagens indsats. Derfor prøver vi at

gøre den åndelige frugt, som vores arbejde

bærer, synlig gennem en målsætning.

Det er ganske vist såre menneskeligt og

ikke et udtryk for stor åndelig styrke at have

brug for at sætte sig et mål, se at man når

det og få anerkendelse for det. Men vi tror,

vores konge vil tillade os den menneskelig-

hed, som kongen gjorde det i lignelsen om

de betroede pund.

Vores vækstindikatorerDen øjeblikkelige målsætning lyder: ”Vi vil

i perioden 2014-2017 udruste og engagere

kristne studerende, så der hvert år sker en

vækst i KFS’ studiestedsaktiviteter.” For at vi

kan se, om der sker en vækst, har vi define-

ret fire vækstindikatorer:

1) Antal studerende, der er aktive i KFS

(herunder antal KFS-grupper)

2) Antal åbne bibelstudiegrupper

3) Antal apologetiske events

4) Antal tværkulturelle events og fælles-

skaber

Målsætningen bider den uafsluttede

dagsorden over og sætter en bagkant ved

sommeren 2017. Til den tid vil vi forhåbent-

lig kunne udbryde i et højlydt: Well done!

Og undervejs kan studerende, venner, be-

styrelse og medarbejdere i KFS følge med i,

hvordan det går, når vi opdaterer tallene på

KFS’ hjemmeside. Undervejs kan vi glæde os

sammen, når nye åbne bibelstudiegrupper

etableres, eller der bliver flere aktive stude-

rende i KFS-grupperne. Hvis tallene går den

forkerte vej, kan vi spørge os selv, hvad vi

kan gøre for at vende en udvikling.

Målsætninger kan gøre os mere målret-

tede, mere effektive med de midler, vi har

fået betroet. Ligesom tjenerne i Jesu lignel-

se. De skulle få den betroede formue til at

vokse. Vi skal også få evangeliet til at bære

frugt og vokse blandt studerende.

At måle det umåleligeMen er det noget, man kan måle? Er det

ikke en usynlig vækst, som sker i hjerterne?

Jo, men den hænger alligevel sammen med

konkrete fællesskaber og aktiviteter. Der er

trods alt bedre forudsætninger for åndelig

vækst, når flere studerende samles for at

bede for deres studiested og medstude-

rende. Der er bedre forudsætninger for, at

flere lærer Jesus at kende, når vi arrangerer

stadigt flere apologetiske events.

Er det i overensstemmelse med hjertet

i den kristne tro at lave målsætninger? Det

spørgsmål vil jeg nødigt besvare med et ja

eller et nej. Men det er i hvert fald menne-

skeligt at have brug for en gang imellem at

høre et: ”Well done!” Den anerkendelse gav

kongen til de tjenere, Jesus fortæller om i sin

lignelse om de betroede pund. Og så fik de i

øvrigt ikke lov til at trække sig tilbage, lade

mureskeen og computermusen falde. De fik

derimod betroet et endnu større ansvar.

Det er også, hvad vi har i vente. Når vo-

res konge kommer for at bedømme vores

tjeneste, håber vi at høre ham sige: ”Du

gode tjener, du har været tro i det små, der-

for skal du have myndighed over …” Da vil

vi i det kommende gudsrige få betroet en

endnu større opgave, et endnu større ansvar

og et endnu større mål.

Men kongen er borte i lang tid. Jeg skal først og fremmest fokusere på at få det, han har

betroet mig, til at bære frugt.

20 TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel

Af Daniel Myhre Engell, jurastuderende, daniel_sky77@hotmail.com

At måle andre

Formel retfærdighedI den juridiske verden findes der en forståel-

se af retfærdighed, som er todelt. At retfær-

dighed er dels materiel retfærdighed, det vil

sige rent faktisk retfærdigt, og på den anden

side formel retfærdighed, hvilket vil sige, at

en disposition, afgørelse etc. udefra (altså

på skindet) ser retfærdig ud.

Den formelle side af retfærdigheden

har ofte at gøre med processuelle regler –

det vil sige regler om, hvordan en sag skal

behandles, og den formelle retfærdighed

består herefter i, at reglerne om sagens be-

handling er blevet overholdt (fx princippet

om kontradiktion – det er jo ikke i sig selv

en garanti for at afgørelsen er materielt/fak-

tisk retfærdig, at begge parter får lejlighed

til at tage til genmæle over for modpartens

argumenter/beviser).

Et andet eksempel på formel retfærdig-

hed, genfindes i reglerne om inhabilitet både

i relation til dommere og advokater. Dom-

meren skal ikke bare rent faktisk være upar-

tisk – det vil sige uafhængig af personlige og

økonomiske interesser i afgørelsen af sagen

– han skal også udadtil fremstå som upartisk.

Jeg tænker nogle gange på, om vores

samfund overbetoner den formelle side af

retfærdigheden og upartiskheden. Altså at

det er vigtigere, at det udadtil fremstår, som

om der er rent mel i posen, end hvordan det

rent faktisk står til.

Et aktuelt eksempel på, at man måske

egentlig ikke er så optaget af, om man nu

overholder etiske regler, er når kuratoren i

OW-Bunker ikke frasiger sig opgaven som

kurator, selvom firmaet selv er en af de po-

tentielt ansvarlige, som konkursboet over-

vejer at sagsøge! Men igen, rent formelt, så

har dette advokatfirma allerede garderet

sig ved at oprette et såkaldt interessekon-

fliktudvalg, som sørger for at etikken efter-

leves i firmaet – og dermed er de udadtil

etiske, ansvarlige og retfærdige.

Kalkede gravePå Jesu tid var der en gruppe af højt respek-

terede mennesker, som overbetonede de

ydre krav til retfærdighed, som fandtes i

Moseloven. Farisæerne gav tiende af selv de

mindste krydderier, gik omkring i specielt

tøj, som ansås for at være særligt fromt,

bad højt på gadehjørnerne og så videre.

Udadtil var de pæne og gudfrygtige men-

nesker. Og indadtil troede de også, at de var

på rette spor – de kendte skrifterne udenad,

de bad ofte og gjorde i det hele taget mange

fromme gerninger.

Jesus gik hårdt i rette med farisæerne og

kaldte dem blandt andet kalkede grave, det

vil sige hvide og pæne grave, som i virkelig-

heden var fulde af urenhed. De var hyklere.

Jesus advarer os mod hykleriet i den pas-

sage, som vi er inde i nu (Mathæusevangeliet

kapitel 6), ved at fortælle om hykleren, som

ville tage splinten ud af sin brors øje, men

som ikke kunne se bjælken i hans eget øje.

Det er et alvorligt ord om at lade Guds ord nå

ind til sig selv og dømme sine egne synder

først, inden man påpeger andres synder.

Problemet med selvbedrag og hykleri er jo, at man ikke selv er klar over faren, uanset at

man befinder sig i livsfare!

En fordom, mange kristne møder, er, at vi dømmer og ser ned på andre. Måske er det ikke helt forkert. Når folk gør ting, som vi mener er forkerte, så ryster vi på hovedet og fordømmer det. Men hvad siger Bibelen og Jesus om det?

21artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO 21

Og nu må vi også give agt på, hvordan vi hø-

rer Guds ord og lader det virke på os! Når

nu temaet for dette blad er Mål, så er det

højst relevant at snakke om en af de farer,

vi som kristne er allermest udsat for, og som

har hindret utallige mennesker i at nå frem

til målet – nemlig hykleri og selvbedrag.

Problemet med selvbedrag og hykleri er

jo, at man ikke selv er klar over faren, uanset

at man befinder sig i livsfare!

HykleriI Bibelen har vi et skræmmende eksempel

på en mand, som hørte Guds ord DAGLIGT i

tre år(!!), var med til at bevidne kæmpe sto-

re mirakler, blev udvalgt af Guds egen søn

til at være discipel, vandrede, sov og spiste

med selveste Messias i tre år, som alligevel

gik evigt fortabt. Det er Judas Iskariot. Han

startede så godt ud. Han blev udvalgt sam-

men med 11 andre for at tilhøre Jesu inder-

ste fortrolige omgangskreds i hans virke her

på jorden. Og han lyttede til den himmelske

visdom dag efter dag.

Alligevel gik han fortabt. Hvorfor? Han

blev en hykler. Han lod ikke Guds ord ramme

sig selv, men lod det prelle af – kom med

undskyldninger for hans små synder. Han

tog af kassen af og til. Det manglede da

bare for den ulejlighed, han gjorde sig med

at tage vare på gaverne, som Jesus fik. Og

sådan undskyldte han sin synd. Og da hans

små synder fik lov at vokse sig til store syn-

der, blev de til hans død. Hvis han dog bare

havde bekendt, at han var en tyv over for en-

ten Jesus eller en af disciplene!

Han så sig selv på ydersiden – her van-

drede han jo med Jesus. Ja Jesus havde selv

udvalgt ham! På den måde tilbageviste Judas

sin dårlige samvittighed. Han så på, hvordan

han udadtil fremstod. Og det blev skæbne-

svangert for ham – det endte med evig ild.

Jesus advarer os mod hykleriet. Den bed-

ste modgift mod hykleri, er at stoppe med at

sammenligne sig med andre og i stedet lade

Guds ord ramme sig selv – det nytter jo ikke

noget, at jeg er mere retfærdig end min stu-

diekammerat, hvis vi begge sidder i båden

der driver mod helvede. Vi må lade Guds ord

nå ind til os og dømme os selv først. Først i

denne position – som uhelbredeligt syge –

kan vi få hjælp af lægen. Lægen kom jo ikke

for at helbrede de raske, men de syge.

Døm ikkeJesus siger videre i Matthæusevangeliet ka-

pitel 7, sammenholdt med Lukasevangeliet 6:

Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes;

fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes.

Vi skal ikke gå og dømme andre men-

nesker. Det er Gud, som er dommeren, og

han vil engang holde dom over alle folk og

gengælde enhver efter sine gerninger. Det er

derfor ikke op til os at udtale dommen over

et andet menneske, heller ikke i vores tanker.

Vil det så sige, at vi aldrig må dømme

nogle forhold – fx nye kirkers lære, nye må-

der at udføre gudstjeneste på, nye ritualer

i kirken, eller om en given handlemåde er

rigtig eller forkert? Nej. Det må og skal vi

gøre. Der bliver eksempelvis talt utrolig

hårdt imod vranglære i Bibelen, og der er

tilmed en nådegave, der hedder at kunne

bedømme ånderne.

Og hvis en person kommer og vil være

en del af vores kirke, men bor sammen med

sin kæreste i et ægteskabslignende forhold,

så må og skal vi også (i den rigtige time) gå i

rette med vedkommende og bede ham om-

vende sig. Det har Jesus selv sagt.

Jesus kaster selv lys over spørgsmålet om

at dømme andre, når han i Johannesevange-

liet kapitel 7 siger: ”Døm ikke efter det ydre,

men fæld en retfærdig dom!”

Jesus er altså faktisk ligeglad med det

ydre, når han skal fælde dom. Det er ikke

det vigtigste. Det vigtigste er, at vi fælder en

retfærdig dom – det ydre kan bedrage os. En

prædiken kan synes spændende, fordi den i

form har været ny og kreativ, men alligevel

indeholde vranglære.

Hvordan påvirker denne vejledning os så i hverdagen?Derfor er det altså ikke afgørende for os,

hvad andre mennesker tænker om os. Fordi

andre mennesker dømmer jo typisk bare ef-

ter, hvad de kan se – de ved jo ikke, hvad

du indeholder i dit hjerte. Herren ser efter

hjerterne. Derfor: lev ikke som en, der blot

vil tage sig godt ud i mennesker øjne – en

såkaldt øjentjener – men tjen din næste og

nabo, din ven, din kæreste/kone, din ar-

bejdsgiver, som om det var Kristus selv.

Vi skal ikke dømme vores medstude-

rende, selvom de måske lever utugtigt og

i voldsomt drukkenskab og tager deres ud-

dannelse for givet. Det er ikke vores lod.

Brug det mål, Jesus har givet dig over for

dine medstuderende, da han frelste dig,

mens du var hans fjende; giv for intet, find

dig i ondt, bed for dem, og kræv ikke noget

tilbage, som de har lånt af dig. Det er kærlig-

hedens mål. På mit studie er der mange, der

sælger sine noter, og flere, der også er villige

til at give penge for gode noter. Lad dig ikke

narre af sådanne fristelser. Giv for intet til

enhver, der beder dig.

For det mål, vi har fået at måle med, er

en skat i himlen, der er uendeligt meget

større end enhver hundredkroneseddel, vi

giver væk. Det er den perle, som det er værd

at sælge alt, hvad man ejer, for at få fat i. Det

er den yndigste rose. Det er den første kær-

lighed. Det er Jesus selv, der er vores skat.

Brug det mål, Jesus har givet dig over for dine medstuderende, da han frelste dig, mens du var hans fjende; giv for intet, find dig i ondt, bed for

dem, og kræv ikke noget tilbage, som de har lånt af dig. Det er kærlighedens mål.

22 TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel

God snak!

At tale om tro kan være spændende, udfordrende, svært, tankevækkende og meget andet. Alene det at komme i gang kan være en udfordring i sig selv. Her er nogle idéer til hvordan, man griber det an.

Af Lars Sønderby Jensen, filosofistuderende, larsbsj@gmail.com

Vi har hørt et fantastisk budskab om Jesu liv,

død og opstandelse. Evangeliet overbeviste

os og forvandlede os. Det var en gave, vi fik

foræret for intet, og den gave er stor nok til,

at den kan deles med andre. Målet med at

dele denne gave er, at vi i sandhed og kær-

lighed må gøre Jesus kendt for alle.

At tale om tro kan være udfordrende af

flere årsager. Man kan møde svære indven-

dinger, have haft dårlige erfaringer med at

dele sin tro, mangle mod eller noget fjerde.

Jeg vil forsøge at dele nogle perspektiver,

der har været til gavn for mig i mine dialo-

ger om tro.

PerspektivBilly Graham pointerer: ”Vor tro vokser, når

vi giver udtryk for den. Hvis vi ønsker at be-

vare vor tro, må vi dele den med andre. Vi må

gøre noget."

I dialogen med en anden livsholdning bliver

vi tvunget til at artikulere vores tro. Man må

forklare troens indhold og finde begrundel-

ser og være beredt på at imødekomme po-

tentielle indvendinger. At dele evangeliet er

ikke blot en gave til den, som ikke kender

Jesus, men også en gave for den, som deler.

Trossamtalen skærper vores tro og transfor-

merer vores tænkning, så vi ligeledes vokser

i erkendelse af Gud.

Når vi evangeliserer, så spiller vi en vig-

tig rolle. Vi skal kommunikere evangeliet så

overbevisende, venligt og kærligt som mu-

ligt. Det er vores ansvar. Men vi er ikke ale-

ne. Gud er ansvarlig for frugterne og resul-

taterne. At dele evangeliet er vores opgave,

men resultaterne er Guds problem. Når det

ikke er vores ansvar at omvende mennesker,

så ændrer det perspektivet på, hvad en god

samtale om tro er. Hvis samtalen ikke med-

førte, at nogle ’krøb til korset’, så betyder

det ikke, at samtalen var nyttesløs. Man har

I dialogen med en anden livsholdning bliver vi tvunget til at artikulere vores tro. Man må forklare troens indhold og finde begrundelser og være be-

redt på at imødekomme potentielle indvendinger.

23artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO

ikke skudt forbi målet, hvis man ikke formår

at ’seal the deal’ ved hver samtale. Du, el-

ler en anden, vil senere få muligheden for

at tage en vandring med personen. Derfor

har jeg et mere beskedent mål for samtalen.

Siden jeg ikke kan få mennesker til at tro, så

sætter det mig fri til at møde mennesker, der

hvor de er – og ikke der hvor jeg synes, at

de burde være. Mit mål for samtalen er blot

at lægge en sten i skoene, at give dem no-

get, der er værd at tænke over, som skaber

et dragende billede af troen. Udgangspunk-

tet er, at fatte kærlighed til mennesket, men

måden, hvorpå man placerer stenen, kan

være forskelligt. Det kan være et spørgsmål,

et argument eller et vidnesbyrd, som giver

mening i deres situation. Vi ønsker absolut

ikke at manipulere mennesker eller skabe en

spontan følelsesmæssig reaktion, som de se-

nere fortryder. Stenen(e) i skoen skal jo lede

vores venner til det sted, hvor de selv kan gå

hen og tænke over, hvem Jesus er, og hvad

han har gjort, så de kan tage et informeret

og velovervejet valg om at høre ham til.

Tre parametreFor en succesfuld dialog om tro er der tre

centrale parametre: viden, visdom og karak-

ter. Vi må have en grundlæggende viden. Ind

i mellem befinder jeg mig i min vens lejlig-

hed og ser fodbold. Mine venner kan ivrigt

diskutere og vurdere opstillingen, forløbet

og spillernes præstationer. Jeg holder mig

mere tilbage, sørger for at tømme slikskå-

len og stiller måske et dumt spørgsmål un-

dervejs. Ja, det er, fordi jeg ved ganske lidt

om fodbold. Men hvis samtalen handlede

om styrketræning, ville jeg kunne diskutere

mere frimodigt. Hvorfor? Fordi det er min

hobby, og jeg har trænet i mange år. Jeg har

erfaring, og jeg ved, hvad jeg taler om.

Hvis man ikke har tilstrækkelig viden

om de grundlæggende elementer i troen, vil

man være ligesom mig til fodboldkamp: un-

derlegen og tilbageholden. Når kristne lærer,

hvad de tror på og hvorfor, bliver de mere

frimodige i deres vidnesbyrd og tiltalende i

deres måde at indgå i dialog med andre.

Viden er dog ikke det hele. Først kommer

viden – vi må have en tilstrækkeligt in-

formeret tro – derefter visdom – hvordan

man griber samtaler an. At lære at stille

spørgsmål er utrolig hjælpsomt. Oprigtige

spørgsmål signalerer interesse og venlig-

hed, og for at kunne stille gode spørgsmål

forudsætter det, at man er opmærksom og

lytter! Spørgsmål er for det meste neutrale.

Det vil sige, at når du stiller spørgsmål, så

udtrykker du ikke dit eget standpunkt, og du

skal derfor ikke forsvare noget. Når du stiller

spørgsmål, er du i samtalens førersæde, du

bliver klogere på, hvad de mener, og hvilke

begrundelser de har for deres holdninger.

Et nyttigt spørgsmål at have med hånden

er: ”Hvad mener du med det?” Nogle gange

har vi brug for afklaring, mere information

eller at vide, om vi har fælles definitioner.

Denne slags spørgsmål sikrer, at vi ikke mis-

repræsenterer hinandens holdninger eller

opstiller såkaldte stråmænd.

”Der er ingen beviser for Guds eksi-

stens!”. Sådan en påstand kræver afklaring.

Et passende opklarende spørgsmål kunne

være: ”Hvad forstår du ved ordet ’Gud’?” el-

ler ”Hvad godtager du som et bevis?”

Disse spørgsmål er blot en variation af,

”hvad mener du med det?”, og det sidst-

nævnte anmoder personen om at definere

et teknisk og uklart begreb. Hvilken slags

evidens tæller? Videnskabelige? Historiske?

Filosofiske? Åbenbaring?

Et andet spørgsmål, som er nyttigt, er

”Hvordan er du kommet til den konklusion?”

Dette spørgsmål anmoder om at få en be-

grundelse for en givet påstand. Det vender

bevisbyrden om, får dem til at forsvare de-

res position og efterlader dig med en større

forståelse af, hvorfor de tror, som de gør.

Sidste parameter er karakter. Det kan

hænde, at vi møder et svært spørgsmål, som

vi ikke ved, hvad vi skal svare til. Her er det

afgørende, at vi er kendetegnet ved en ærlig

og ydmyg karakter. Vi må ikke svare på no-

get, som vi ikke ved noget om! Min erfaring

er, at det er mest konstruktivt at anerkende

spørgsmålet, indrømme sin ignorance og

fortælle, at man vil tænke videre over det.

Vi må tage spørgsmålet seriøst og give et or-

dentligt svar, når vi kan.

Jeg har aldrig oplevet at miste respekt el-

ler tabe ansigt for at indrømme, at jeg ikke

vidste, hvad jeg skulle sige. Tværtimod har

jeg oplevet, at mennesker sætter pris på

ærlighed og værdsætter knap så meget et

stædigt forsøg på at vinde en diskussion, der

allerede er tabt. Det giver mig en ro og frimo-

dighed i samtalen at vide, at det er okay ikke

at kunne svare på alt. Generelt har jeg erfa-

ret, både på det personlige plan og i diskus-

sioner, at usårlighed paradoksalt nok bevir-

ker, at man mister troværdighed. Da jeg gik

på KFS’ Ledertræningscenter, LTC, stillede

en gymnasieelev et spørgsmål til mit liv som

kristen efter klokken havde ringet ud. Jeg

fortalte hende, hvordan spørgsmålet berørte

nogle vanskelige ting i min tilværelse. Plud-

selig havde jeg ikke kun hendes opmærk-

somhed, men adskillelige andre i klassen,

og det udviklede sig til en god samtale om

tro. Øjeblikket man virker uovervindelige,

så taber man. Øjeblikket man virker ophøjet

og vellykket, da har mennesker svært ved at

identificere sig med en. Det drejer sig om at

være et autentisk og ægte menneske over

for et andet for at kunne bygge bro. Derfor

er sårbarhed og ærlighed et godt udgangs-

punkt for at forsvare det håb, som vi har.

God snak!

Jeg har aldrig oplevet at miste respekt eller tabe ansigt for at indrømme, at jeg ikke vidste,

hvad jeg skulle sige.

24 TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel

SelvmålI vores kultur måler vi os konstant med hinanden. Men præstationer er ikke den bedste målestok for menneskets værdi.

Af Caroline Elleby Due Madsen, psykologistuderende, carolinedue@gmail.com

Når jeg smager på ordene ’høje mål’, får jeg

en bittersød smag i munden. Den søde smag

opstår, når jeg giver mig selv lov til at drøm-

me stort og glæde mig over alt det, jeg tror

på, jeg kan klare. I sådanne øjeblikke ligger

verden åben, og et smil formes på mine læ-

ber. Min tro på livet og på mig selv bliver i

den forbindelse god, og jeg glæder mig over

alle de muligheder, vi er skabt med og over

det, man kan som menneske, som ung og

som dansker.

Dog får den bitre smag også ofte lov til

at dominere. Denne smag spreder sig nogle

gange helt ned i maven, hvor der kan dannes

en klump af tvivl og selvkritik. Høje mål kom-

mer i den sammenhæng til at associeres med

pres, høje krav og følelsen af ikke at være

god nok eller så god som andre. Men i grun-

den synes jeg, at det er lidt trist, at denne fø-

lelse ofte kan dukke op! Egentlig tænker jeg,

at vi mennesker tit sætter os høje mål, fordi

vi tror på og stræber efter at være en bedre

udgave af os selv. I og for sig er det jo en god

ting, at ville gøre tingene godt, udrette no-

get og ændre på tingene, hvilket alt sammen

rimer på noget positivt. Hvordan kan det så

være, at de høje mål, vi sætter os, ind imel-

lem også kommer til at rime på noget øde-

læggende frem for noget opbyggende?

Dit og mit samfundDet samfund, vi lever i som gymnasieelever

og studerende, er særdeles præstationsori-

enteret. Der er tårnhøje forventninger til,

hvordan vi ser ud, hvilke karakterer vi får,

hvor klogt vi formulerer os etc.

Vi skal altså på mange måder leve op til,

hver og en, at være en stor succes og være

noget særligt, alt imens vi bare er helt nor-

male, fejlende mennesker. Ud over dette

store pres om at nå det perfekte, sammen-

ligner vi os ofte rigtigt meget med hinan-

den. Her synes jeg, det er særlig interessant

at fremhæve, at vi som oftest ikke sammen-

ligner os med, hvordan folk virkelig er, men

med tanker om, hvordan vi tror, folk er.

Vi har nemlig tit en ide om, at alle om-

kring os får højere karakterer, at andre er

glade, og at de fleste andre når de mål, de

drømmer om – det fortæller de sociale me-

dier os om i hvert fald. Det er ofte den smi-

lende og overskudsagtige udgave, vi lægger

ud af os selv på nettet, og dermed også det

selektive billede, vi får af andre. At man der-

for ind imellem kan føle sig utilstrækkelig

og blive selvkritisk, hvis man ikke oplever at

have det så godt eller nå det mål, man har

sat sig, er ikke overraskende, synes jeg. Stu-

denterpræsten på Aarhus universitet Jens

Munk siger følgende: ”Der er rigtig mange,

som ikke hviler i det at være gode nok, som

de er. Vi er en del af en kulturel tradition, hvor

man helst skal være bedre, pænere, dygtigere

og så videre. Hele tiden udvikle og oppe sig.”

Det påvirker osUd fra den samfundsmæssige trend, som vi

studerende lever i, forstår jeg godt, hvorfor

mit og mange andres mål er at nå det per-

fekte. Det er jo lige præcis det, som samfun-

det helt generelt og kulturen i studiemiljøet

ofte fortæller os; at vi blot er noget, hvis vi

er en succes.

Denne tankegang kommer desværre ofte

til at gennemsyre vores liv. Med for høje mål

og for store krav til os selv, kan der opstå en

tendens til at fokusere på det, som ikke lyk-

kes frem for det, der fungerer, og det, som

faktisk er godt (nok). Denne fiksering på det,

som ikke lykkes, kan føre til et forvrænget

selvbillede – det er pludselig ikke kun min

opgave, som ikke fik en høj karakter, men

mig som menneske, som ikke er et 12-tal.

Dette kan let føre til det, som Jens Munk

I og for sig er det jo en god ting, at ville gøre tingene godt, udrette noget og ændre på tingene, hvilket

alt sammen rimer på noget positivt. Hvordan kan det så være, at de høje mål, vi sætter os, ind imel-

lem også kommer til at rime på noget ødelæggende frem for noget opbyggende?

25artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO 25

pointerede i det førnævnte citat: at adskil-

lige studerende i mange sammenhænge går

rundt og tænker, at de ikke er gode nok.

Desværre kan sådanne negative og selvkriti-

ske tanker sætte sig fast som et automatisk

tilbagevendende tankemønster og dermed

forme ens generelle billede af sig selv i den

negative retning.

En balance mellem overmod og mismodHøje mål er bestemt også gode og menings-

fulde i mange situationer – det er også vig-

tigt at huske på. Det kan dog være proble-

matisk, hvis vores mål bliver for høje, og der

dermed opstår en diskrepans mellem, hvad

man synes, at kravet er, og hvad man som

enkelt person kan mestre, nå eller overskue.

Det er vigtigt at arbejde på at finde frem

til en hensigtsmæssig og realistisk balance

mellem overmod og mismod.

Vi mennesker må forsøge at blive mere

konkrete og bevidste om, hvad det egentlig

er, vi går og forventer af os selv på forskelli-

ge af livets områder, og hvilke krav, forvent-

ninger og opgaver vi egentlig reelt kan me-

stre. Vi må prøve at hjælpe hinanden med at

tage disse tanker op i ærlige og personlige

samtaler, således at vi træner i at snakke om

livet, sådan som det er, og ikke bare sådan,

som vi tror eller forventer, det skal være.

Her tænker jeg, at mange faglige mø-

desteder og cellegrupper i kirkelige sam-

menhænge kan være gode arenaer, hvor vi

hver især kan vove mod og ærlighed og tale

personligt om, hvordan vi har det, og hvad

vi tænker om os selv og livets store og små

udfordringer. På den måde bliver det også

ofte lettere for andre at vise, hvem de er, og

hvad der kan være sårbart for dem.

Den bedste kognitive terapi er ofte at

sige tingene, som man tænker og lade andre

give ærlig respons, så man kan hjælpe hin-

anden til at få realistiske billeder af, hvem

man er, og hvad man skal gøre og opnå ud

fra de kræfter og omstændigheder, der nu

engang er tilgængelige. Ad den vej øves

man i at tage afstand fra egne forvrængede

tanker om sig selv og spores lettere ind på

et realistisk og barmhjertigt blik på os selv

og hinanden.

Det nådige blikJeg kender en, som er en god inspiration til

dette og en, som er rigtig god til at have et

barmhjertigt blik: vores nådige Far i himlen,

som vi kan lære så meget af. Hans blik på os

er varmt og kærligt, også når vi ikke er per-

fekte, er sårbare og selvkritiske. Han elsker

os altid og betingelsesløst. I salmen, Nåden

er din dagligdag lyder det: ”Nåden er den

kærlighed, som blev grundløst givet. Nåden

er den hverdag, som binder dig til livet.”

Denne nåde, som blev grundløst givet,

som Johannes Møllehave skriver, er tiltænkt

os alle, og det kan være godt at huske på,

når vi kigger både på os selv og på andre.

Måske kan vi, hvis vi i højere grad ser os selv

i det lys, stoppe med at overvurdere, hvad vi

kan magte, og undervurdere, hvem vi er som

mennesker. I tillæg til det kan vi nogle gange

lade den inspirationskilde hjælpe os med at

få et blik på, hvad der er vigtigt eller uvigtigt,

stort eller småt i vores hverdag og i vores liv.

Dette kan forhåbentlig også bidrage til,

at vi kan omformulere nogle af vores mål,

som kan være præget af tendenser i sam-

fundet og af forventninger om succes og vel-

lykkethed. Den øvelse kan måske hjælpe os

til at tage gode og nye valg i forhold til, hvad

vi skal nå og opnå, når vi bliver for fokuseret

på vurderingen af os selv og sammenlignin-

gen med andre i isolerede situationer. Over-

ordnet set kan dette forhåbentlig bidrage til,

at vi kan få nye perspektiver på os selv og på

livet, så vi også kan blive mindre selvopta-

gede og i højere grad se på andre og os selv

med et nådigt blik – både når vi mennesker

laver mål og selvmål.

Denne fiksering på det, som ikke lykkes, kan føre til et forvrænget selvbillede – det er pludselig ikke kun min opgave, som ikke fik en høj karakter, men

mig som menneske, som ikke er et 12-tal.

26

Kongen

Timothy Keller280 sider249,95 kr.Credo, 2014

BØGER

26

Af Mikkel Haahr Andersen, lærerstuderende, mikkelhaahr@gmail.com

Hver gang Timothy Keller skriver en bog,

sker der noget i kristne samfund overalt i

Vesten, og det gælder også Danmark. En

vild påstand, måske, men jeg tror, jeg har

ret. Keller er nemlig en gudsbenådet teolog,

der kan udlægge kristendommen, så den

bliver forståelig og personlig. Hans bøger

er på mærkværdig vis både vedkommende

for mennesker, der har levet mange år som

kristne, og for dem, der først lige er be-

gyndt at smage på den kristne tro. Kongen

er et godt eksempel på dette.

GenreBogen tager udgangspunkt i Markusevan-

geliet og er opbygget efter den klassiske

model for bibelkommentarer, hvor bibeltek-

sten bliver gennemgået afsnit for afsnit.

Alligevel vil jeg ikke kalde Kongen for en

bibelkommentar i samme forstand som

eksempelvis en Credokommentar. Kellers

bog er ikke egnet som opslagsværk eller

som hjælp til en teologisk detaileksegese

af Markusevangeliet. Bogen er, med Kel-

lers egne ord, et "portræt af verdens mest

indflydelsesrige mand" og fortjener at blive

læst sammenhængende fra start til slut.

Bogen er et portræt af Jesus Kristus.

Det Keller kanHvis jeg skal sætte ord på, hvad det er, som

gør Kellers skrivestil så vedkommende, er

der to ting, jeg særligt kommer til at tænke

på. Keller har fingeren på pulsen i forhold til

vestlig populærkultur. Han refererer bredt

til forfattere, tænkere, journalister og andre

store personligheder, som præger kulturen.

Derudover kan Keller gengive og udlægge

Jesu samtaler med folk på en måde, der er

helt nede på jorden. Han bruger velvalgte,

nutidige sammenligninger, som ikke bliver

søgte, og det er generelt en stor faldgrube

hos folk, der skal gøre kristendommen for-

ståelig. Man kan føle sig talt ned til, føle, at

Bibelens ord bliver fordummet, og indimel-

lem kan sådanne gengivelser endog blive

så samtidige, at kernebudskabet udvandes.

Det er ikke tilfældet hos Keller. Det giver

mening og har i flere tilfælde inspireret mig

til, hvordan jeg selv ville forklare andre Jesu

pointe i en specifik samtale – for eksempel

den lamme i Kapernaum (side 45-55), den

hedenske kvinde (side 108-115) og den rige

mand (side 153-165).

MarkusevangelietEr du flittig læser af Til Tro, vil du må-

ske kunne huske det nummer, vi udgav i

efteråret 2013, som netop handlede om

Markusevangeliet. I al beskedenhed var vo-

res tanker omkring netop at tage udgangs-

punkt i dette evangelie, grundlæggende

de samme som hos Keller: Det er et rigtig

godt sted at starte, hvis du skal lære Jesus

at kende!

”Markus ønsker, at vi skal se, at Jesu

komme kræver beslutsom handling. Jesus

ses som en handlingens mand, der går

hurtigt og beslutsomt fra begivenhed til

begivenhed. Der er relativt lidt af Jesu

undervisning i Markusevangeliet – vi ser

hovedsagelig Jesus i aktion. Derfor kan vi

ikke forblive neutrale; det kræver en aktiv

respons” (side 12-13).

Bemærk tonen i citatet. Kellers grund-

læggende ønske er, at du skal møde Jesus,

lære ham at kende og være i en levende

relation til ham. Det er kernen i, hvorfor

Kongen er så bredt favnende en bog.

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 27bøger · 2015 · # 2 · TIL TRO 27

Det sker når du hviler

Tomas Sjödin172 sider199,95 kr.Boedal, 2014

Af Mathias Wibo Kure, dansk- og religionsstuderende, mathiaswibokure@gmail.com

Det sker, når du hviler! Hvilket herligt og

løfterigt udsagn. At vi har brug for hvile og

afslapning, synes åbenlyst; men at tingene

– livsudfoldelsen, kreativiteten – ligefrem

først sker når der hviles, er måske knapt

så åbenbart. Ikke desto mindre er det den

bærende tese og det gentagede mantra i

den svenske teolog og præst Tomas Sjödins

tiende og seneste bog Det sker når du hviler.

Til forsvar for hvilenBogen kan først og fremmest karakteriseres

som et forsvarsskrift for hvilen. Et forsvar

eller, for at bruge et udtryk fra bogens

indledning, et ”modsvar”, der gives til en

kultur og samtid, der ifølge forfatteren har

fortrængt hvilens vigtighed. Hvilen synes

druknet og glemt. Fortrængt til fordel

for selvfølgelige krav om effektivitet og

produktivitet, for butikker der aldrig lukker

og forventningspresset om en livsførelse i

overhalingsbanefart.

Det er, som Sjödin nøgternt og uhyg-

geligt rammende konstaterer, blevet et

statussymbol at være ”totalt booket” (side

48) ”Hvilen har”, skriver han videre, ” fået

et dårligt ry. Det er nået så vidt, at det

endda betragtes som taberagtigt at være

træt” (side 8). Og om det moderne men-

neskes forhold til hvilen: ”vi undskylder os,

forsvarer os mod den og værger os mod at

opsøge den” (side 48).

HviledagenSåledes udfoldes en kulturanalyse, der som

antydet er rammende og relevant, men

altså også udpræget pessimistisk. Det skal

her indskydes, at Sjödin langt fra nøder sin

læser til at trække sig fra livet. Ligesom det

ikke er hvile forstået som passivitet eller

apati, han taler om. Selv trives han med

travlhed og ”ubalance” (manden har skrevet

10 bøger!), med at være i ting, der sker, men

er altså også, som han skriver: ”begyndt at

ane, at der sker mindst lige så meget, når

man ikke gør noget. Og gør det regelmæs-

sigt” (side 13).

Modsvaret til den kulturelle misbilligelse

af hvilen, findes i Bibelen. Dels i skabelses-

beretningen og dels i forordningerne om

sabbatsfejringen. Det er særligt sidstnævn-

te, der optager Sjödin. Således udgøres

forsvarsskriftets kerne af forfatterens

nysgerrige og personlige vandring mod at

forstå dybden og ”fylden” af den gudsgivne

ordning om hviledagen. Og buddet om at

holde den hellig.

Afbrudt essaystikVandringen indbefatter blandt andet inter-

views med teologen Göran Larsson (kapitel

7) og søster Sofie fra Sankt Dominikus-

klostret (kapitel 14), ligesom den praktiske

omstændighed for bogens tilblivelse – et

tomåneders orlovsforløb helliget hvile(!) og

skriveriet om emnet – gøres til bogens stof.

Der citeres sange og digte, kronikker og

essays. Der fortælles anekdoter; søde og

fjollede, alvorlige og smertelige. Der udvin-

des teologiske pointer ud fra blandt andet

skabelsesberetningen og Bibelens løfte om

evig hvile, der citeres rabbinske visdomsord

ligesom en lang række bøger, primært om

den jødiske sabbatsfejring, nævnes i flæng.

Og hermed er bogens allerstørste udfor-

dring skitseret: Den er et rodetæppe. Sjödin

skriver både vist og nuanceret, og særligt

i refleksionerne omkring vores kulturs

hvileløse natur fremstår bogen skarp og vel-

oplagt. Ikke desto mindre giver de mange

forskellige bidrag, tilgange og former

kombineret med de hyppige kapitelskift (17

kapitler + pro- og epilog) et forhastet og

afbrudt præg.

Ydermere ligger Sjödin ikke skjul på,

at refleksionerne på sin vis er ufærdige; at

han endnu selv er undervejs. Fx afsluttes

flere af kapitlerne med spørgsmål – trods alt

ledende – og hele tankerækker præsenteres

i nutidsform. Som tænktes tankerne netop

nu i læseøjeblikket. Sidstnævnte greb giver

selvfølgelig læseren en sjov mulighed for at

tænke med, at træde ind i Sjödins tankever-

den, men giver altså også bogens konklusio-

ner en fornemmelse af foreløbighed.

Bogen er ikke uafklaret eller flagrende,

den er bare ambitiøs. Måske en tand for

ambitiøs. Den er heller ikke overfladisk

eller letkøbt. Langt fra. Det sker når du hviler

bæres af en smittende nysgerrighed, af

personlige vidnesbyrd og veloplagt, udfor-

drende kulturanalyse. Den er både relevant

og velformuleret, men altså også lidt rodet

– knapt udhvilet.

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel2828

REFLEKSIONER

Det der med treenigheden er lidt noget rod.

Hvorfor er det lige, vi skal tro på noget,

som er så svært at få til at hænge helt

sammen? Det er jo ikke ligefrem voldsomt

logisk. Én Gud, som er tre personer. Det er

også svært at sige noget om treenigheden

uden at falde i en af de kætterske grøfter,

som teologer har gravet i tidens løb. Men vi

må ikke opgive treenigheden, fordi den kan

synes bøvlet. Den kan redde vores tro.

Guds personerDet kan være en rigdom, at der til forskel-

lige tider i vores liv er forskellige personer i

Guds væsen, som særligt taler til os. Måske

endda redder os fra helt at forkaste troen

på Gud. I et års tid efter at jeg havde mistet

et nært familiemedlem, havde jeg det svært

med Gud som fader og skaber og oprethol-

der. Hvis han ville, kunne han jo have for-

hindret det dødsfald. Jeg skældte Gud ud og

havde svært ved at stole på hans godhed.

Men på en sær måde havde jeg det lettere

med Jesus. Han var ligesom ikke på samme

måde fedtet ind i Gud Faders almægtighed.

Han kendte til menneskelig smerte. Jeg

fandt trøst i Jesu ord om, at enhver, som

kommer til ham, vil han ikke støde bort.

Også den, som har det lidt svært med Jesu

fader, tænkte jeg. Og håbede.

Det vil variere, hvilke egenskaber vi hver

især tillægger de forskellige personer i

Guds væsen. Men nogle bud kunne være,

at til Gud Fader hører, hvad der har med

autoritet, almagt, faderskab, opdragelse,

skabelse og forundring at gøre. Til Gud Søn

hører tilgivelse, efterfølgelse, kendskab til

menneskelivets mange facetter, kærlig og

kritisk dom og forsoning. Til Gud Helligånd

hører kraft, spiritualitet, fællesskab, menig-

hed, livgivning og udrustning.

Forskellig troEn anden rigdom er, at vi opdager, at alle

kristne ikke tror på helt samme måde. Ofte

antager vi, at de andre har det samme

gudsbillede, tror af de helt samme årsager

eller tiltrækkes af den samme egenskab hos

Gud. Men tit vil det ikke være tilfældet. Vi

har hver vores personlige historie, vores

barndom, vores oplevelser, vores tempera-

ment, vores dårlige og gode erfaringer med

kirker. Alt dette, og mere til, indvirker på,

hvordan vi tænker om og tror på Gud.

I mange af vores menigheder vægter

vi for tiden efterfølgelsen af Jesus som en

væsentlig del af vores tro. Og det er den.

Men det må ikke blive det eneste per-

spektiv på, hvad det vil sige at tro på Gud.

Der er også Gud Fader, som efterfølger og

forfølger os med sin nåde, uanset om vi

lykkes med vores efterfølgelse af Jesus eller

ej. Og der er Gud Helligånd, der giver kraft

til efterfølgelsen, og som på en særlig måde

understreger fællesskabsperspektivet i den.

Den enkelte discipel, som efterfølger Jesus,

er en del af et vi, fordi den samme Guds

Ånd bor i os.

MysterietSom nævnt er treenigheden svær at forstå

og ikke så logisk. Men treenigheden sæt-

ter fokus på en vigtig del af kristendom-

mens væsen, nemlig at der er noget, som

overgår vores forstand. Mysteriet. Vi skal

søge at forstå. Og vi kan forstå og erkende

Gud et godt stykke. Men der er også et

punkt, hvor vores forståelse stopper, og

tilbedelsen må tage over. I mødet med det

hellige, det uforklarlige, det overnaturlige

og det sandt naturlige, finder vi vores rette

plads i skaberværket. Mødet med den

treenige Gud føder forundring, taknemme-

lighed og lovprisning.

Ære være Faderen og Sønnen og Hel-

ligånden, som i begyndelsen, så nu og altid

og i al evighed.

Af Mikael Kongensholm, stud.teol., mikaelkongensholm@gmail.com

REFLEKSIONER

28

Treenig

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 2929

MEDIER

Inden for de sidste fem år er der sket et

digitalt paradigmeskifte, og den gen-

nemsnitlige KFS’er er vel sagtens aktiv på

flere sociale medier, laver selv playlister

på Spotify og streamer i stigende grad film

og tv-serier på Netflix. Tiden som passive

medieforbrugere er slut. I dag er vi selv

redaktører: Vi vil selv bestemme, hvad vi

vil have, hvilke platforme vi vil bruge, og

hvornår vi vil bruge dem. Vi styrer selv,

hvem vi smider et like, et follow eller en

anmodning, og med de sociale medier er

vi yderligere blevet forfremmet til regu-

lære indholdsproducenter, som kan dele

oplevelser, billeder, holdninger, refleksioner

og meget, meget mere. Grænserne mellem,

hvad der er privat, og hvad der er tilgænge-

ligt for alle, rykkes gradvist, hvilket betyder,

at vi i dag arbejder med en helt anden

offentlighed end tidligere.

Det digitale torvGennem de første måneder af 2015 har ver-

den været vidne til en række skræmmende

begivenheder: ISIL’s fortsatte uhyrligheder,

Boko Harams brutaliteter, attentatet på

Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i

Paris. Og med den uhyggelige nedskydning

af henholdsvis Finn Nørgaard og Dan Uzan

er terroren rykket helt tæt på Danmark.

Holdningerne får frit løb, og de sociale

medier er blevet et veritabelt tag-selv-bord

af reaktioner, analyser og løsningsforslag.

Argumenterne står i kø, og de diskussioner,

som førhen blev taget i en elitær og ho-

mogen gruppe, er i dag spredt ud, så både

slagteren i Tårs og galleristen i Kødbyen kan

komme til orde. Det er (ikke) Islams skyld!

Det er (ikke) samfundets skyld! Det er

(ikke) satirens skyld! Det er (ikke) ytrings-

frihedens skyld!

Et af hovedtemaerne har været og

er stadig religionens rolle i et moderne

demokrati, og også her er fronterne trukket

op. Den ene fløj råber om religiøs fanatisme

som et stort problem, mens den anden rå-

ber om religiøs analfabetisme. Er religion en

del af problemet eller en del af løsningen?

Frihed til eller fra religion? Religion deler vandene verden over (altså

billedligt talt), og flere organisationer forsø-

ger at erstatte de religiøse verdensbilleder af

et ateistisk eller nonteistisk. I en dansk kon-

tekst går en forening som Ateistisk Selskab

forrest i kampen. De mener, at det danske

samfund i almindelighed og det offentlige

rum i særdeleshed er bedst tjent med en

kraftig reducering af religiøst fyldstof. Og

det er de i deres gode ret til at mene.

I den anden ende af spektret lyder andre

røster. Musikeren og forfatteren Kristian

Leth gik i efteråret i en programrække på

jagt efter den kristne kulturarv, og andre

meningsdannere giver udtryk for det

samme: De vil hævde, at vi har parkeret

religionen for langt inde i sovekammeret,

og at vi dermed har mistet et sprog for det

spirituelle og åndelige. Her kunne man med

rette bemærke, at vi ikke kun har at gøre

med en tonstung kulturel arv, som vi i næ-

segrus beundring kan støve af i ny og næ

og nyde synet af; kristendommen er også

vital og livgivende i dag, og det skylder vi

som kirke og KFS’ere at vise!

Jeg tror på en Gud, som vil mig og alle

andre mennesker det godt. Jeg tror, at jeg

har brug for at mødes med mennesker, som

jeg deler denne livsanskuelse med. Men jeg

ved, at der også er behov for at kigge ud af

det kristne ekkokammer. Jeg må ikke blive

så optaget af, hvad jeg selv mener, at jeg

glemmer at lytte til, hvad andre tænker.

Af Peter Kobbersmed, medievidenskabsstuderende, kobbersmed90@gmail.com

29

MEDIER

Ekkokamre og offentlighed

TT # 2 - 2015

Ta´ på bibelskole Tid til Gud Tid til andre Tid til dig selv

DK-3400 Hillerød · Tlf. 48 26 07 66 · lmh@lmh.dk · www.lmh.dk

luthersk missions højskole

TT # 2 - 2015

Møder med JesusÅbner Markusevangeliet for os i dag! God til både grupper og personlig læsningBestil på blr.dkPris: 50,-

Frederiksborg ApotekSlotsgade 26, 3400 Hillerød

Tlf: 48 26 56 00Apoteker Troels Ingemann

www.frederiksborg-apotek.dk

Apoteket har døgnvagt

BIBELskole

til­meld dig efter års­

holdet 2015

Vælg 5+

hvis du vil mere på

BIBELskolebagefter

Studie­ture til

Israel (efterår)og Etiopien

(forår)

Få masser af

BIBEL under­visning og en

leder­ og instruktør­uddannelse

imb.dk

25 årsJUBILÆUM

STØT renoveringen af LTCMobilePay:

61 27 14 97

Læs mere på ltc.kfs.dk

Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.

kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________

______________________________

Freden og det hellige

Generalens

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Terrorangrebet i København i februar er ét tragisk

eksempel iblandt mange på sammenstød mellem

vestlig, sekulær kultur og islamisk inspireret kultur.

Listen rummer også ord som Charlie Hebdo, ISIS og

Muhammedtegninger. Vores umiddelbare reaktion på

terrorangreb, angreb på ambassader og rituelle hen-

rettelser er berettiget afsky og protest.

Men hvordan undgår vi at opbygge og forstærke

konfrontation? Hvordan kan vi forene de kræfter, der

arbejder for fredelig sameksistens mellem mennesker

med vidt forskellige livsanskuelser?

Én forudsætning er efter min vurdering, at vi i den

vestlige kultur genopdager betydningen af at holde

noget helligt. For 60 år siden regnede de fleste dan-

skere hviledagen, fagforeningen og kongefamilien for

at være hellige. Intet af det er helligt længere for en

gennemsnitlig dansker. Blandt andet derfor udfordres

vi stærkt af at møde første- og andengenerationsdan-

skere med muslimsk baggrund, som regner Ramada-

nen, Muhammed og familien for hellige og urørlige.

Nogle sekulære insisterer på retten til at krænke

og håne det, som er helligt for religiøse. For mig virker

det infantilt. Fraværet af respekt undergraver frede-

lig sameksistens. Foragten for det hellige vidner også

om mangel på selvindsigt. Selv om den sekulære vil

benægte, at hun holder noget helligt, så har hun al-

ligevel et næsten religiøst forhold til ytringsfrihed,

demokrati og ligestilling – og forventer, at andre re-

spekterer disse værdier.

Som kristne er vores liste over det hellige hverken

synkron med den danske kultur i dag eller for 60 år

siden. Den svarer heller ikke til muslimers begreb om

det hellige. Men vi ved, hvad det vil sige at holde no-

get helligt. Derfor har vi en forudsætning for at for-

ene de kræfter, der arbejder for fredelig sameksistens

mellem mennesker med forskellig livsanskuelse. Vi

har en forudsætning for at sætte os ind i, hvad det

er, der sker i sammenstødet mellem sekulær og mus-

limsk kultur.

Jeg mener, vi som kristne har en særlig forpligtelse

til at bidrage til fredelig sameksistens. Vores mester

sagde, at vi skal bede for dem, der forfølger os. Han

forpligtede os til at gøre mod andre, som vi vil, at de

skal gøre mod os. Det er en farbar vej til fredelig sam-

eksistens.

Af Robert Bladt

generalsekretær i KFS,

robert@kfs.dk