20 12 Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Videnskab

KFS iværksætter » 4

Ny visuel identitet » 5

LTC har fuldt hold » 6

6

26

8

19

12

3herstår

du

KFS’eren

KFS-iværksætter

Generalens

Bøger

KFS-iværksætter

TEMA:videnskab

Bøn

Ooxygen

8

Ooxygen

8

Hhydrogen

1

Ooxygen

8

Nnitrogen

7

Nnitrogen

7 Nnitrogen

7

Hhydrogen

1

14

Gym’ere rustet til hverdagen

Ny viden – nye spørgsmål

Bibelen og historie-

videnskaben

3130Mislyd

9

artikel · videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO 3

Jeg læste for nylig en spændende artikel, som har inspireret mig.

Artiklen benyttede sig af Kierkegaards persontyper til at diskutere

nødvendigheden af at træde i karakter som leder. At træde i karakter

i denne sammenhæng betød at forholde sig til sine personlige vær-

dier og sit menneskesyn og udøve ledelse ud fra det. Jeg tror, det er

en afgørende øvelse som leder, og det er et spændende perspektiv

at tage ind over min hverdag som leder. Men jeg tror også, at der

her er givet en vigtig øvelse som menneske. At forholde sig til sine

værdier og sit menneskesyn er også afgørende for, om vi kan træde

i karakter som mennesker. Som de mennesker vi er, og som de men-

nesker vi er skabt til at være. Og jeg tror ikke denne øvelse lader sig

gøre uden om Gud.

Vi er optaget af at finde ud af, hvem vi selv er. Det er forskelligt,

hvor meget tid vi bruger på det, men for de fleste er det et relevant

spørgsmål. Der er rigtig mange steder at søge svar på spørgsmålet

om ’hvem jeg er’, og overordnet set er det nok noget, vi aldrig bliver

færdige med at finde svar på. Men der er gode steder at lede efter

svar på det spørgsmål og knap så gode steder at lede efter svar. Og

det er ikke lige meget, hvilket svar du finder frem til. De svar, du

finder, vil begynde at forme dine værdier og dit menneskesyn. Vores

værdier og syn på os selv og andre vil forme vores tanker og moti-

vere vores handlinger.

Jeg tror, at vi er skabt helt unikke og helt fantastiske, for det er det,

Bibelen fortæller mig. Det, den fortæller mig om, hvad Jesus gjorde

for mig, gør, at jeg kan vide, at min værdi og min mission i livet hvi-

ler i ham. Her finder jeg et menneskesyn, som kan inspirere mig og

et værdigrundlag, som er bæredygtigt. I KFS’ nyformulerede vision

siger vi, at ’vi ønsker at se studerende, som er grebet af Bibelen og

derigennem bliver opmuntret til at engagere sig i studieverdenen.’

Hvis dit mål er at blive et sandt menneske, at træde i karakter som

den du der, så er det afgørende at gå til din skaber og lad ham lede

dig ind i den vandring. Det vil ikke kun forandre dig, men også den

verden du lever i.

Kommentér på kfs.dk

UdgiverKristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: kfs@kfs.dkTIL TRO: tiltro@kfs.dkGiro: 405-4954

AbonnementDet er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pen-gene ind på reg. 9544, kontonr. 0004054954

RedaktionenGymnasiesekretær Kathrine Kofod-Frederiksen(ansvarshavende redaktør)Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør)Stud.hum.inf Mathilde Due ØrskovStud.ling Vera Sønderby JensenStud.scient Simon StarkSygeplejestuderende Liv Braüner JensenStud.theol Peter BækPædagogmedhjælper Mikkel Haahr AndersenLærerstuderende Daniel SundgaardStud.scient. Kristina Nørgård Larsen

Layout og illustrationerdittemunk.dk

TrykKolofon

ISSN1395-9786

Hjemmesidewww.tiltro.dk

DesignMartin Luckmann & Klaus Juul Jensen

AnnoncerKontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk

At træde i karakter som menneske

Leder

Af Nicolai Skjøtt,

LTC-forstander, nic@kfs.dk

TIL TRO · #4 · 2012 · nyheder4

For tre år siden satte KFS sig for at besøge

alle større studiesteder inden denne som-

mer. Dette mål blev nået, og de gode

erfaringer, som arbejdet gav, har motiveret

til en ny målsætning.

Formålet med KFS’ arbejde er stadig

at kende Jesus og at gøre Jesus kendt.

Visionen er blevet nyformuleret og handler

om at se studerende, som er grebet af

Bibelen, og som gennem det engagerer sig i

studieverdenen.

Dette munder ud i målsætningen om, at

KFS vil udruste minimum 200 studerende,

såkaldte KFS-iværksættere, til at gøre netop

det.

”De, der vælger at bliver KFS-iværksæt-

tere, kan se frem til et gennembearbejdet

udrustningsforløb og nogle virkelig udfor-

drende og spændende møder med deres

studiekammerater i samtale om den kristne

tro, hvor der bliver sat ord på forskellige

livsanskuelser og forudsætninger,“ siger

generalsekretær Robert Bladt.

Der er allerede en masse KFS-iværksæt-

tere derude, man har bare ikke brugt det

ord om dem før.

”Der er også mange, som måske ikke er

en af de 200, men som gør mindst lige så

stort et arbejde som andre. De er selvføl-

gelig en lige så vigtig del af KFS,“ fastslår

Robert.

En KFS-iværksætter er engageret i studi-

et inden for et af tre områder, nemlig åben

bibelstudie med medstuderende, offentlige

møder med dialog om den kristne tro eller

tværkulturelt arbejde i fællesskaber på

tværs af livssyn, kultur og religion. Det vil

KFS så udruste til blandt andet gennem

bibelundervisning.

Robert er begejstret for målsætningen

og glæder sig til at se hele bevægelsen

komme i gang. Han håber på, at begejstrin-

gen smitter ud til de lokale KFS’ere:

”Jeg er spændt på om de kristne stude-

rende bliver lige så brændende for denne

målsætning, som vi er i KFS-organisationen.

For det hele afhænger af dem. Og så er jeg

spændt på, hvor mange studerende, der

kommer til at lære Jesus at kende gennem

deres kristne studiekammerater de kom-

mende tre år.”

Grebet af Bibelen – engageret i studieverdenen

KFS’ nyformulerede målsætning bygger på en vision om, at studerende må blive grebet af Bibelen og derigennem blive opmuntret til at engagere sig i studieverdenen.

Af kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen, jens@kfs.dk

VisionVi ønsker at se studerende, som er grebet

af Bibelen og derigennem bliver opmuntret

til at engagere sig i studieverdenen

Overordnet målsætning

Vi vil på tre år udruste 200 KFS-iværk-

sættere, som vil møde deres studiested

og medstuderende med evangeliet i dialog

og fællesskab

Hvad vil vi udruste dem til?Vi vil udruste vores KFS-iværksættere inden

for ét af følgende tre områder:

• At læse i Bibelen med deres med-

studerende (ÅBS)

• At arrangere offentlige møder med dia-

log om den kristne tro (apologetik)

• At bygge fællesskab på tværs af livssyn,

kultur og religion (tværkulturelt)

Hvordan vil vi udruste dem?Vi vil udruste vores KFS-iværksættere

på tre måder:

1. Gennem undervisning, som er båret

af tillid til Bibelen. Målet for denne

undervisning er at give:

– Klarhed over det centrale i den kristne

tro

– Sans for evangeliets skønhed

– Overbevisning om den kristne tros

sandhed og relevans

2. Ved at oplære dem i at læse i Bibelen

3. Ved at give dem en medvandrings-

relation

Desuden vil vi give dem en træning inden

for det af de tre områder (ÅBS, apologe-

tik eller tværkulturelt), som de vælger at

engagere sig i.

AT KENdE JESuS – oG GørE JESuS KENdT

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 5nyheder · 2012 · #4 · TIL TRO 5

KFS har fået udarbejdet en ny visuel

identitet, som vil være på hjemmesiden,

tryksager, mails… Ja nærmest alle steder,

du støder på KFS. Identiteten er udviklet i

samarbejde med Flyvende Oktober, og vi er

glade for resultatet.

Det indebærer eksempelvis et nyt logo

for KFS, som ser sådan her ud.

Logoet er udstyret med et payoff, „plads

til mening”. Der er en dobbelttydighed i

udtrykket. KFS er et sted, hvor Guds mening

får lov til at give betydning til vores liv.

Samtidig skabes der gennem KFS et rum,

hvor forskellige holdninger kan mødes.

Logo og pay off præsenterer KFS eks-

ternt. Internt vil vi stadig sige: „At kende

Jesus – og gøre Jesus kendt”, sådan som det

er overskriften på vores nye målsætning (se

modsatte side).

Ny visuel identitet

I sidste nummer af Til Tro kunne vi berette,

at vi blot manglede at nå et enkelt af de tre

delmål, som KFS satte for tre år siden. Dette

delmål om at hænge plakater op på 350

skoler er nu nået og overgået. Det betyder,

at 353 skoler har eller har haft en KFS-pla-

kat hængende i løbet af de seneste tre år.

Selvom de to andre delmål også er

overgået, nemlig at besøge 200 skoler og

have KFS’ere på 200 studiesteder, er det

overordnede mål om at nå alle de 406

større studiesteder i Danmark ikke helt

gennemført, da der manglede to.

”Det er naturligvis ærgerligt, da det

betyder, at der er studerende, som vi ikke

kan nå på deres studiested. Men selvom

målsætningsperioden er slut, glemmer vi

ikke disse skoler. Jeg vil efter sommerferien

invitere mig selv på en kop kaffe på de to

steder, vi mangler, og snakke med dem om,

hvad KFS kan gøre for dem,“ forklarer gene-

ralsekretær, Robert Bladt, om de skoler, det

ikke har været mulige at nå.

KFS nåede modigt målDa bestyrelsen og de ansatte i KFS i starten af juni mødtes til en halvårlig ledersamling kunne de fejre, at det mål, der blev sat for tre år siden, blev nået på alle tre delmål.

Af kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen, jens@kfs.dk

TIL TRO · #4 · 2012 · nyheder6

LTC har fuldt hold

Af kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen, jens@kfs.dk

Der er netop startet 16 nye højskoleelever op på LTC’s basisforløb. Det er første gang i syv år, at skolen har udfyldt alle elevpladser.

Mange højskoler har i nogle år haft svært

ved at få elever nok på deres højskoler, men

på KFS’ Ledertræningscenter, LTC, er det

ikke noget problem i år. De har modtaget

flere ansøgninger, end der er pladser, og et

fuldt hold på seksten elever mødte således

op den 5. august til opstart på skolen.

”Vi er naturligvis glade for, at der er

så mange, der gerne vil bruge tiden efter

gymnasiet på at være hos os. Det er ærger-

ligt ikke at kunne optage alle, da vi mener,

at vi har rigtig meget at byde på til mange

forskellige mennesker,“ forklarer skolens

forstander, Nicolai Skjøtt – eller bare Nic.

Det er første gang i mange år, at alle

værelser bliver fyldt – sidst det skete var i

2005/2006, altså syv år siden. Dette hold

var det sidste på den forrige ordning. Her-

efter begyndte lærerteamet at udtænke et

nyt koncept for højskoleopholdet. I stedet

for at alle gik på skolen i ni måneder, kunne

eleverne nøjes med et basismodul på fem

måneder. De fleste vælger dog stadig at

blive alle ni måneder og tage overbygnin-

gen, som blandt andet inkluderer tre ugers

praktik i udlandet – også et nyt tiltag.

”Selvom vi længe har erfaret, at det

er et godt koncept, ser det ud til, at flere

endnu har fået øje på vores lille aktivi-

tetscentrum her i Ødsted,“ siger Nic og

henviser til den lille by ti kilometer fra

Vejle, hvor højskolen ligger sammen med

KFS’ sekretariat.

Højskolens måske tydeligste kendetegn

er, at lige knap en tredjedel af opholdet

bruges på perioder væk fra skolen. I disse

uger indgår blandt andet den omtalte

udlandstur, men de fleste praktikuger fore-

går inden for landets grænser. Her drager

eleverne ud på gymnasiale uddannelser, be-

søger kristne studerende og udfører andre

opgaver, som relaterer sig til KFS.

Herudover benyttes de sidste to tredje-

dele på undervisning og hverdagsaktivite-

ter, hvor eleverne blandt andet selv laver

mad.

”Mange af vores elever oplever, at det

er et vigtigt år i deres liv, hvor de lærer

meget om sig selv og andre, og begynder at

spore sig ind på, hvad de vil med deres liv,“

afslutter Nic.

Navnene på de seksten kommende LTC’ere:Aleksandra Simone Marcussen

Andreas Sahlholdt Nielsen

Anne-Marie Petterson

Camilla Kaltoft

Christina Randrup Smed

Conrad Elmelund Petersen

Frederik Hauge Madsen

Henrik Larsen

Johannes Birk Christophersen

Lars Boje Sønderby Jensen

Mathias Høllsberg Markussen

Mikkel Elmholdt Smidt

Morten Kofoed Munch

Rebecca Sode Jensen

Signe Thorup

Søren Jacobsen

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 7nyheder · 2012 · #4 · TIL TRO 7

Joakim Damgaard,Vejle

”Jeg er på STiK, fordi mig og en

af mine venner så det her og

tænkte, at vi gerne ville have

en lejr, hvor man lavede lidt

mere seriøst omkring bibelen

og måske knap så meget hyg-

gesjov.

Jeg er blevet meget udfor-

dret af de praktiske ting, vi

har lavet, hvor vi skulle prøve

at svare på nogle spørgsmål,

som vi bliver stillet af en ateist

for eksempel. Jeg synes, det er

svært at takle det på den rigtige

måde. Men det bliver vi hjulpet

til, men der er stadig rigtig

meget at lære.”

Michael Bay Thunbo,Galten

”Jeg har oplevet, at jeg har haft

brug for at blive udrustet til de

spørgsmål, som mine klasse-

kammerater stiller mig, fordi

det er spørgsmål, man ikke

møder på samme måde, før

man kommer ud i gymnasiever-

denen.

Det, jeg har fået mest ud

af, er at lære, hvordan man

kan møde mennesker med

spørgsmål, og hvilken måde

der egentlig er en konstruktiv

måde at møde dem på. Man

kan ikke vinde diskussionen og

så også vinde mennesket. Det

er i hvert fald sjældent, at det

er tilfældet.

Camilla Sass,Vipperød

”Jeg så det som en god mulig-

hed for at lære en hel masse

om Gud og komme tættere på

Gud. Det har været helt vildt

godt, alt det vi har lært. Jeg har

aldrig lært så meget før på en

lejr, tror jeg. Jeg har også lært

rigtig meget, som jeg synes, jeg

kan bruge i forhold til de andre,

der går i gymnasiet.”

Eva Stavad,Hvalsø

”Da jeg hørte, at det var en ud-

rustningslejr tænkte jeg „fedt”,

fordi jeg synes, det er utrolig

relevant at blive udrustet til

skolehverdagen. Så det kom jeg

med meget store forventninger

til. Og det synes jeg virkelig, at

jeg har fået opfyldt til fulde. Jeg

føler virkelig, jeg er blevet ud-

rustet både til nogle konkrete

ting, men også at jeg er blevet

meget klogere på, hvem Gud er

og min egen relation til Gud og

min tro. På den måde har det

været lidt dobbelt. Jeg glæder

mig til at skulle tilbage og have

religion nu.”

Gym’ere rustet til hverdagen

Vejret har været perfekt, og undervisningen har

været god og udfordren-de. Læs hvad deltagerne

siger om STiK 2012.

TIL TRO · #4 · 2012 · nyheder8

Efter opstarten sidste år blev der i uge 27

afholdt Assist igen. Studerende fra hele

landet malede, lugede ukrudt, stod for

oprydning og flyttede ting og sager for

beboerne i Kongevænget i Hillerød. Der

er to store grupper, som modtog hjælpen:

Ældre mennesker, som fysisk ikke selv kan

så meget, og en psykisk sårbar gruppe, som

er glad for at få en hjælpende hånd.

Ifølge Daniel Hougaard, der er KFS-

sekretær og en af arrangørerne på årets As-

sist, er invitationen til at komme til Hillerød

det unikke ved lejren. Thyge Enevoldsen,

præst i området, og Ali Gashtasebi, bebo-

erkoordinator, har på baggrund af deres

mangeårige samarbejde fået de studerende

hertil.

”Fordi andre har kontakter i området,

kan Assist få en langtidseffekt. Vi ser allere-

de, at nogle har fået en tættere kontakt til

den lokale kirke. Vi invaderer ikke området,

men bliver en del af det,“ forklarer Daniel

Hougaard.

På årets Assist var der god mulighed for

at række ud. Der var omkring 55 opgaver i

løbet af ugen. Sidste år var der otte Assist-

deltagere, som tilbød hjælp til praktisk

arbejde. I år 25. „Hvis vi fortsætter, bliver vi

75 næste år,“ slutter Daniel Hougaard.

”Det unikke er, at vi er blevet inviteret”KFS’ sommerlejr for studerende på videregående uddan-nelser, Assist 2012, blev gennemført med succes, hvor mange mennesker fik hjælp.

Af kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen, jens@kfs.dk

For Guds skyld

Mesut Øzdemir, pædagogstuderende,

var sammen med en håndfuld af sine

muslimske venner med på Assist 2012.

Jeg er med for Guds skyld, og

fordi jeg synes, det er en rigtig

god idé, at kristne og muslimer mø-

des. Det kan være med til at slå nogle

fordomme ihjel. Det er vigtigt, at vi

viser, at vi kan samarbejde, selvom

vi ikke er enige om alt, hvad angår

religion,“ siger han.

Fik hjælp for andet år

Sidste år fik Ellen Friis, beboer i Konge-

vænget, hjælp af folkene fra Assist og er

meget glad for igen i år at få besøg.

Jeg kan ikke selv så meget

længere, så derfor er det dej-

ligt at få hjælp til at få ordnet haven

og stakittet. Ellers må jeg gribe til

pungen, og det er ikke altid, at der er

til det,“ fortæller hun.

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 9nyheder · 2012 · #4 · TIL TRO 9

Bed for verdenHvert år mødes IFES InterAction ansatte •

og teams (udsendte medarbejdere) i en

uge for at blive rustet til det kommende

år. I år mødes de i slutningen af august.

Bed om et godt fællesskab og for de nye

teammedlemmers forberedelse til tjene-

sten i de forskellige lande.

Bed for de 200 studerende, som man •

forventer på IFES Nederlands konference

„Read-It“ i starten af september. Konfe-

rencens mål er at opmuntre og at træne

ledere af mindre fællesskaber under

temaet „The centrality of Christ”.

Den 19. oktober er det IFES World Stu-•

dent Day. Begynd allerede nu at bede for

denne dag, hvor studerende over hele

verden beder for studerende i hele ver-

den. Se på IFES’ hjemmeside (ifesworld.

org/oneday) for inspiration til, hvordan

du kan deltage i projektet.

Find flere bedeemner her • ifesworld.org/

pray

Omkring 130 Studerende og ansatte i

IFES’ organisationer i Norden mødes hvert

efterår på NOSA. Det er en forkortelse for

NOrdic Student Alliance, og i år mødes

sammenslutningen i Bergen i Norge.

Årets hovedtalere er Rebecca Man-

ley Pippert og Richard Cunningham, der

vil beskæftige sig med temaet „Uncover

Jesus”. Pippert er – udover forfatter til den

kendte bog Ud af Saltbøssen – kvinden bag

evangelisationsmaterialet „Uncover”, der

opfordrer til at undersøge beviserne for

Jesus.

Cunningham er generalsekretær for

den britiske søsterbevægelse til KFS, UCCF

Christian Unions, som har været med til at

udvikle materialet. Det er altså en konfe-

rence i evangelisationens tegn.

Konferencen er for studerende på vide-

regående uddannelser og dem, der læser på

sit sidste år ved en gymnasial uddannelse.

Hvis du er interesseret i at komme med på

NOSA 2012 og opleve opmuntrende fælles-

skab med vores nordiske brødre og søstre,

kan du ansøge om at blive en del af den

danske delegation ved at skrive en mail til

KFS’ generalsekretær, Robert Bladt (robert@

kfs.dk).

NOSA 2012: Uncover JesusTil oktober løber årets nordiske studenterkonference, NOSA, af stablen. Konferencens møder vil kredse omkring afdækningen af (hvem) Jesus (er).

Af kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen, jens@kfs.dk

TIL TRO · #4 · 2012 · KFS’eren10

KFS’eren

Gud har været medLise Søe Jackobsen, der går i 1.g på Aaben-raa Statsskole, har oplevet, at Gud er gået med i hendes opstart af KFS-gruppe. Der kom omkring 15 til opstartsmødet, hvor flere ikke umiddelbart tror på Gud endnu.

Af kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen, jens@kfs.dk

”Jeg syntes, det kunne være rigtig fedt at have et kristent fællesskab på

skolen også. Jeg vidste, at der var andre kristne der. Jeg besluttede mig

for at undersøge, om der var noget i forvejen, og jeg prøvede at få fat i

Thomas (Frovin, KFS-sekretær i Syd, red.). Så fik jeg en SMS fra Morten

(Højlund, volontør i Syd, red.) om, at der ikke var noget, men at der var

andre, som også havde efterspurgt det. Han kom ned på skolen et par

dage efter. Der tog jeg jo bare med, og så hjalp han os i gang, og så er

det gået fremad lige siden.”

Så enkelt kan det nogle gange være at starte en KFS-gruppe op. Det

var Lise Søe Jackobsen, der går på STX i Aabenraa Statsskole, som tog

kontakten til KFS.

Selvom Lise er glad for sin kirke, synes hun alligevel, at KFS kan bi-

drage med noget andet, fordi hun dér møder andre, som står i samme

situation som hende selv.

”Noget af det, som jeg synes, er allerfedest i KFS, er blandt andet,

at man oplever, at der faktisk er flere kristne på ens skole, end man

havde regnet med, når der pludselig dukker omkring femten op på til

ens første samling på skolen,“ forklarer hun.

Men en anden ting, hun sætter pris på ved KFS, er, at der er plads

til alle.

”Vi har både katolikker og spirituelle mennesker, som ikke umid-

delbart tror på Gud, men tror på, at der er noget spirituelt – ja og

ikkekristne. Altså folk der kommer og bare har lyst til at høre om det,

have et fedt fællesskab og snakke om Gud. Det, synes jeg, er så fedt. At

der er plads til alle, og ingen fordømmelse er.”

Hun kan ikke forklare, hvorfor det er blevet så stor en succes, for

de har nærmest ikke gjort noget for at gøre opmærksom på sig selv

endnu. Hun tror, at det er Gud, der har været inde og arbejde i det, og

hun mener ikke, at det ville kunne lade sig gøre uden ham.

Et af hendes råd til andre, som overvejer at starte en gruppe op, er

at bede til Gud:

”Be’, be’, be’ og lad Gud gøre arbejdet. Ellers får man ikke meget

ud af det. Og så: Lad være med at miste modet. Det kan man hurtigt

gøre, hvis man er i en klasse, hvor man er den eneste kristne, og der

ikke umiddelbart er andre kristne på ens skole. Så er det lidt svært at

stå i den situation, men Gud er altid med en, så man har ikke noget at

bekymre sig for.”

11Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO

Tema: Videnskab

Gud har skabt Jorden med mange smukke og sære ting. Han skabte den, så vi kan

leve på den og boltre os i den. Mennesker har altid været fascineret af at

finde ud af lidt mere af Guds tanker bag sit skaberværk. Efter mange år

har man nu fundet ud af en hel del ting.

Dette nummer af Til Tro tager fat i emnet Videnskab. Det er et meget

broget fænomen. Nogle mener, at videnskaben giver svar på alt, hvor

andre hævder, at videnskaben aldrig vil kunne forklare de vigtigste

ting tilfredsstillende – Gud for eksempel. Eller kærlighed.

Læs om videnskabens muligheder og begrænsninger, for viden

er måske ikke så entydig, som vi nogle gange tror. Herefter kan du

dykke ned i, hvad arkæologien har fundet frem til om de bibelske be-

retningers troværdighed, eller læse en artikel, der behandler påstanden om, at Gud

skulle være modbevist.

Måske har du mere lyst til at læse en biofysikers udgave af skabelsesberetningen,

få en ateist og en kristens svar på fire spørgsmål om Gud eller måske lære lidt

mere om de etiske problemstillinger, som videnskabens udvikling rejser.

Hvis du får lyst til afveksling mellem videnskabsartiklerne, kan du bladre

lidt frem og læse om Guds skabertrang på Roskilde Festival eller blive inspireret

af boganmeldelserne. Og så kan du som altid læse Generalens bagsideklumme

– denne gang om spindoktorer i kirken.

Hele menuen er i hvert fald serveret. Værsgo’ !

TIL TRO · #4 · 2012 · Videnskab · artikel12

Vi er som kristne kaldet til at engagere os

i verden, i den tid og i den kultur, som Gud

har sat os i. Det betyder ikke, at alt i tiden og

kulturen er godt, men vi kaldes til i troskab

overfor Gud at udfolde os med de evner og

det kald, som er vores. Det må vi gøre med

frimodighed, også når vi forholder os til vi-

denskaberne. Fordi Gud har skabt verden,

giver det mening som kristen at undersøge,

hvordan den hænger sammen og glædes

over den skønhed, vi finder.

Men hvad er egentlig videnskab? Det er

et spørgsmål, det af flere grunde kan være

yderst relevant at forsøge at finde et svar på.

Hvordan man svarer på det spørgsmål, kan

få politiske og økonomiske konsekvenser.

Der ligger en magt i ordet. Der er penge og

status i videnskab. Hvis videnskaben udtaler

sig om noget, så bøjer man sig ofte. Og på

finansloven bevilges der penge til videnska-

beligt arbejde, så hvis man vil have adgang

til de penge, så må man hellere bedrive no-

get videnskab. Hvis det, man er engageret i,

er uvidenskabeligt, så er der pengekasser og

troværdighed, der per definition lukker i.

Af den grund er der også mange, der i

tidens løb har forsøgt at definere videnskab.

Et problem er bare, at der aldrig er opnået

generel enighed om en fælles definition.

Det betyder ikke, at ordet er ubrugeligt. Det

bruges jo. Men det betyder, at begrebet vi-

denskab, som så mange andre begreber, er

uklar i kanten. Brugen bestemmer betydnin-

gen, og brugen varierer. I daglig tale kan vi

sagtens leve med, at vores ord ikke er fuld-

stændig præcise, for ud fra sammenhængen

har vi en brugbar forståelse af ordene, så vi

kan anvende dem. Men når det drejer sig om

ord, som har en særlig magt og autoritet, er

det vigtigt, at vi er klar over begrænsninger

og brug.

Videnskaben har sagt!Når det siges, at „Videnskaben har sagt”,

så har vi i reglen en fornemmelse af, hvad

der menes med det, men det er i sig selv en

meget uklar formulering. Kan videnskaben

sige noget? I en forstand kan den ikke. Vi-

denskaben er ikke en person, der sidder et

bestemt sted, en stor computer eller en ånd,

der svæver over vandene. Videnskab er en

menneskelig aktivitet og bliver aldrig andet

end det. Videnskabelig viden kan derfor ikke

være mere sikker end menneskelig viden. I

sig selv siger videnskaben ikke noget, for

den er ikke noget i sig selv; det er menne-

sker, der siger noget.

Der er andre begreber, som ligesom vi-

denskab også har en vis retorisk magt; be-

greber som sandhed, rationalitet, frihed

og retfærdighed. Vi kan henvise til retfær-

digheden og tro, at alle ved, hvad vi mener,

men i virkeligheden er der mange forskel-

lige definitioner af retfærdighed. Derfor kan

det af og til være klargørende at stoppe op

og spørge: Hvad menes der egentlig i den

her sammenhæng med retfærdighed, med

rationalitet, med videnskab osv.?

Videnskabens muligheder og begrænsningerVidenskab. Et ord man ofte hører sagt, men måske ikke så ofte tænker videre over. Det er et kompliceret begreb. Videnskaben møder ofte sin grænse, men den indeholder også store muligheder.

Af Jakob Valdemar Olsen, adjunkt, PhD og sognepræst, jo@dbi.edu

artikel · Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO 13

Logisk positivismeI begyndelsen af det 20. århundrede var der

i den vestlige verden en kraftig interesse for

videnskabsbegrebet. Begrebet opstod ikke

der. Det er et gammelt ord, som i mange år

er blevet brugt om en aktivitet og en viden,

man på en særlig måde betragtede som tro-

værdig. Det var ikke så altafgørende at få

en klar og entydig definition, for ordet var

brugbart, som det var. Det ændrede sig i

begyndelsen af det 20. århundrede, og vi-

denskabsfilosofi opstod som en selvstændig

filosofisk disciplin.

Den filosofiske moderetning, som særligt

satte skub i arbejdet med videnskabsfilosofi,

var den logiske positivisme, der var domine-

rende i 1920’erne og 1930’erne. Den defini-

tion af videnskab, som de logiske positivi-

ster agiterede for, var bestemt af induktion

og verifikation. Det vil sige, at de mente, at

videnskaben begynder med enkelttilfælde

og derfra slutter til almenregler. Man ob-

serverer og måler præcist tyngdekraften og

kan på den baggrund udtale sig om, hvor-

dan tyngdekraften vil agere i morgen. Det

er videnskab. Man optæller alle de svaner,

der kommer på ens vej, lægger mærke til,

at de er hvide, og konkluderer, at alle svaner

er hvide.

Denne arbejdsmåde er tæt forbundet

med verifikation, tænkte de. Det hele må

bygge på observationer, på empiri. Og ikke

bare blev dette krav om verifikation et kri-

terium på videnskab, det blev også et me-

ningskriterium for de logiske positivister.

Hvis noget ikke i princippet kan verificeres,

er det i bogstaveligste forstand meningsløst

(eller også er det en tautologi). For eksem-

pel tænkte de, at ordet Gud, var et sådant

ord, som ikke kan føres tilbage til observa-

tioner og derfor i bogstaveligste forstand

meningsløst.

Umiddelbart kunne projektet og defini-

tionerne synes at være ligetil, men flere og

flere problemer opstod. De logiske positivi-

ster ønskede at være logiske, en knast på

vejen var bare, at det er ulogisk at slutte fra

enkelttilfælde til almenregler. Ligegyldigt

hvor mange hvide svaner man ser, kan man

ikke logisk set derfra slutte, at alle svaner er

hvide; måske er der sorte rundt omkring. Et

andet problem var, at deres eget kriterium

for videnskab kunne ikke verificeres. Der

kunne ikke peges på observationer, som

kunne bekræfte kriteriet, og derfra måtte

man vel logisk slutte, at deres egen filosofi

var i bogstaveligste forstand meningsløs,

udtryk for nonsens.

Efter 2. Verdenskrig gik den logiske po-

sitivisme i opløsning som samlet filosofisk

retning. Nogle af idealerne og måderne at

tænke på levede stadigt videre, men andre

forståelser af videnskab begyndte at gøre

sig mere gældende. Der var flere, der pe-

gede på de forudsætninger, som mennesker

arbejder ud fra, når de observerer og tolker

det observerede.

Åndsvidenskab og naturvidenskabMatematik og fysik var idealvidenskaberne

for de logiske positivister på grund af den

sikkerhed og succes, man mente at finde her.

I løbet af 1800-tallet var der ellers flere, der

havde set en nødvendighed i at fremhæve

forskellene mellem naturvidenskab og ånds-

videnskab ved at pege på forståelsen af ord

som ’forklare’ og ’forstå’. I naturvidenska-

ben forklarer man, i åndsvidenskaben for-

står man. Man kan forklare en sten, forklare

hvordan den er sammensat, men man kan

ikke forstå den, for der er ingen bevidsthed

i en sten. Anderledes er det med mennesker

og åndsprodukter. Mennesker handler, har

bevidsthed og vilje; derfor kan man forstå

dem. De produkter, som mennesker laver,

kalder på forståelse. Humaniora kan derfor

ikke reduceres til naturvidenskab, tænkte

man.

Denne skelnen mellem natur- og ånds-

videnskab spillede også en rolle i det 20.

århundrede og gør sig stadig gældende.

Der synes at være noget særligt ved den

menneskelige verden, hvor begreber som

bevidsthed, hensigt, valg og ansvar giver

mening. Det betyder ikke, at alle er enige i

en adskillelse af ånd og natur, men det er

udtryk for, at billedet af videnskaberne er

differentieret.

Nogle peger på grundlæggende forskelle

mellem humaniora og naturvidenskab. An-

dre ynder at pege på ligheder, for begge

steder drejer det sig om menneskelig erken-

delse, og den er ens alle steder.

Tendenser og tendentiøsitetNår der tales om tendenser i videnskabsfor-

ståelsen, er det tydeligt, at i første halvdel af

det 20. århundrede var der en tendens til at

forstå videnskaben som én, eksakt, sikker og

objektiv. I anden halvdel af det 20. århund-

rede blev billedet noget mere broget, og de

menneskelige og subjektive forudsætninger

for erkendelse blev i højere grad gjort gæl-

dende.

Hvad så i begyndelsen af det 21. århund-

rede? Den logiske positivisme som samlet

filosofisk retning er stadig stendød, og bil-

ledet er langt mere broget i dag end i be-

gyndelsen af det 20. århundrede. Men flere

af problemstillingerne fra den logiske posi-

tivisme lever stadig videre. Det er oplagt, at

Menneskelig viden er ikke guddommelig viden, heller ikke selvom den er videnskabelig. Som

menneskelig viden kan den revideres, være ud-tryk for fejl, farvet af menneskers forudsætninger

og grundlæggende tilgang til verden.

TIL TRO · #4 · 2012 · Videnskab · artikel14

hvordan verden og mennesket grundlæg-

gende forstås spiller ind i forståelsen og

tolkningen af videnskab.

Når for eksempel en person som Sam

Harris kan argumentere for, at fri vilje ikke

findes, for grundlæggende set er det kemi

og materie, der bestemmer menneskelige

valg, og kemi og materie har ikke fri vilje, så

er han et vidnesbyrd om forudsætningernes

betydning. Vi har stadig valg og ansvar, siger

han, men ikke fri vilje. Hvordan vi subjektivt

skal forklare valget, er for ham et mysteri-

um, en gåde, men alligevel må vi fastholde,

at fri vilje ikke er. Når vi ser ind i hjernen, så

ser vi, at der sker noget, før vi er bevidste

om, at vi vil handle. Det er altså ikke vores

bevidsthed, der styrer, men noget andet, der

styrer vores bevidsthed. Vi kan ikke finde

fri vilje eller sjæl eller ånd i hjernen, siger

han. Vi har ikke andet end materie, og når

vi ikke har andet, så er der ikke rum til fri

vilje. Hans forudsætninger styrer ham i den

retning. Han har intet valg.

Diskussionerne om hjerneforskning og

fri vilje er en af mange, der viser, at vi ud

fra de samme data kan udlede forskellige

teorier. Den tilgang, vi har til emnet, vil altid

være vejledende i tolkningen. Derfor er det

afgørende at være bevidst om både ens egne

og om andres forudsætninger, for de spiller

ind i både tolkning af data og i forståelsen af

videnskab. Samtidig er det også klargørende

at overveje videnskabens begrænsninger og

muligheder. Det at besinde sig på problemet

med induktion – at slutte fra enkelttilfælde

til almenregler – er ædrueligt, når man sam-

tidig også ønsker at gøre viden så objektiv

som mulig.

En kristen tilgang Kan man tale om en kristen tilgang til viden-

skab? Ja, det kan man godt, hvis man forstår

det i brede termer. Mennesker er ikke Gud.

Menneskelig viden er ikke guddommelig vi-

den, heller ikke selvom den er videnskabelig.

Som menneskelig viden kan den revideres,

være udtryk for fejl, farvet af menneskers

forudsætninger og grundlæggende tilgang

til verden.

Samtidig er verden også Guds verden,

skabt af Gud. Derfor kan vi stole på vores

sanser, og det giver mening at undersøge

den verden, Gud har skabt. Vi må derfor

give os hen i videnskabelige undersøgelser

og tilegne os viden, men samtidig være klar

over, at vores viden er åben for revision. Vi

er kaldet til at leve og udfolde os i verden,

også den videnskabelige, men uden at gøre

mennesker til Gud. Vi er kaldet til at være

kristne i vores tid med vores viden.

På den baggrund kan man sige, at viden-

skab er et kristent kald, for vi er kaldet til at

være i denne verden, som er Guds. Og som

med alt andet lever vi i tillid til Gud og i an-

svar overfor ham. Det er et udgangspunkt,

der er med til at forme en kristen tilgang til

verden og videnskab, og som er anderledes

end en materialistisk tilgang.

Vi er kaldet til at leve og udfolde os i verden, også den videnskabelige, men uden at gøre men-

nesker til Gud. Vi er kaldet til at være kristne i vores tid med vores viden.

I begyndelsen skabte Gud tiden og rummet. Rummet var dengang

tomhed og øde, der var mørke over kvark-gluon-plasmaet, og Guds

ånd svævede over elementarpartiklerne. Og Gud lod skabe lidt mere

stof end antistof. Gud finindstillede Universets fysiske konstanter så-

ledes, at stabile atomer kunne eksistere. Og Albert Einstein sagde:

„Gud spiller ikke terninger med universet.“ Og Niels Bohr svarede:

„Hold op med at give Gud ordrer.”

Gud sagde: ∧ B = O

∧ D = Þ

x E = − ∂B ∂t

x H = J + ∂D ∂t

Og det skete: idet de første elektroner faldt på plads omkring de

første protoner, slap de første fotoner fri. Og der blev lys! Univer-

set var nu ikke længere mørkt, men gennemsigtigt, og Gud skilte

lyset fra mørket. Endnu ser vi baggrundsstrålingen som et ekko af

skabelsen. Og Gud skabte hvælvinger, Universets storstruktur, som

skilte brintatomerne. Og gravitationen tog til, men blev balanceret

af strålingstrykket fra den begyndende fusion:

de første stjerner blev til.

Fusionsprocesserne frembragte alle slags

grundstoffer, som var nødvendige til Jordens

og livets byggesten, og supernovaer spredte

stjernestøvet ud i rummet. Således blev ga-

lakserne og Solsystemet til. Gud sagde: „Der skal være lys på him-

melhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at

fastsætte festtider, dage og år.“ En mere storslået kalender kunne

ingen forestille sig. Og Gud skabte Månen til at herske om natten

og stabilisere Jordens rotation. Gud så, at det var godt. Og Johannes

Kepler sagde, „O Gud, jeg tænker dine tanker efter dig.”

Gud sagde: „ATGCGTAGCCTGTA … ATG.“ Og det skete; jorden

frembragte grønt, alle slags planter. Fotosyntesen høstede energi fra

Solen, så planterne kunne frembringe alle slags nyttige molekyler: ilt

til atmosfæren, kulhydrater, proteiner, lipider… alt, hvad der er nød-

vendigt for opretholdelse af komplekst liv. Og det skete; Gud skabte

alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, luften

og på jorden. Gud så, at det var godt, og at økosystemet af dyr og

planter var i perfekt symbiose. Og Carl von Linné sagde: „Gud skabte

– Linné klassificerede.“ Og William Dembski udbrød: „Specificeret

kompleksitet!”

Gud sagde: „Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner

os!“ Og Gud skabte mennesket med legeme, sjæl og ånd. Dette fan-

tastiske og uudgrundelige væsen: på en og samme tid underlagt de

samme biologiske, kemiske og fysiske love som alle planetens andre

levende organismer – og så dog på en raffineret måde hævet over

naturen i kraft af sin frie vilje, kreativitet, moralske ansvar og direkte

relation til Gud. Og N. F. S. Grundtvig sagde, „Mennesket er et gud-

dommeligt eksperiment af støv og ånd.”

Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var.

Dengang Gud Herren skabte jord og himmel, var der endnu ingen

naturvidenskabsmænd til at forstå, hvordan det gik til. Men Gud lod

fremstå naturfilosoffer til at erkende brudstykker af Hans skaber-

værk. Isaac Newton sagde: „Hvis jeg har set længere ud end andre,

så er det fordi, jeg har stået på skuldrene af giganter.“ Efter Newtons

mekanik kom kvantemekanik og kaosteori i det 20. århundrede og

viste et glimt af, at ikke alt er forudbestemt, og at vores sjæl måske

via atomernes gådefulde natur kan påvirke hjernen, så vi til en vis

grad kan skabe os, som vi vil.

”Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til

ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud,

ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.“ (1 Kor 13,12)

Skabelses- beretningenanno 2000Af Peter Lassen, adjunkt ph.d. i biofysik

Rummet var dengang tomhed og øde, der var mørke over kvark-gluon-plasmaet, og Guds ånd

svævede over elementarpartiklerne.

Ooxygen

8

Ooxygen

8

Hhydrogen

1

Ooxygen

8

Nnitrogen

7

Nnitrogen

7 Nnitrogen

7

Hhydrogen

1

Ooxygen

8

Ooxygen

8

Hhydrogen

1

Ooxygen

8

Nnitrogen

7

Nnitrogen

7 Nnitrogen

7

Hhydrogen

1

Ooxygen

8

Ooxygen

8

Hhydrogen

1

Ooxygen

8

Nnitrogen

7

Nnitrogen

7 Nnitrogen

7

Hhydrogen

1

Ooxygen

8

Ooxygen

8

Hhydrogen

1

Ooxygen

8

Nnitrogen

7

Nnitrogen

7 Nnitrogen

7

Hhydrogen

1

15artikel · Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO

16 TIL TRO · #4 · 2012 · Videnskab · artikel

Bibelen fortæller en sammenhængende his-

torie, som begynder med Abrahams ankomst

til landet Kana’an omkring 2100 f.Kr., og som

når sin foreløbige højdepunkt i beretningen

om Jesus Kristus, der vandrede omkring,

prædikede og helbredte cirka år 30.

Bibelen intenderer at berette om faktu-

elle hændelser, der har fundet sted, og om

virkelige personer, som har mødt Guds ind-

griben i den reale verden. Men holder den

bibelske historie nu også for en historievi-

denskabelig prøvelse? Er det ikke således,

at den arkæologiske videnskab på mange

måder har vist, at den bibelske historie ikke

matcher den historiske virkelighed, som var

engang? Er den bibelske historie andet end

bare – en række gode historier?

Konflikt mellem Bibelen og arkæologienIkke mindst Det Gamle Testamente (GT)

synes at have store problemer med den hi-

storiske troværdighed, hvis vi holder det op

imod det, som rent faktisk er blevet fundet

arkæologisk fra den tid, som GT beretter

om. Hvis vi læser GTs store fortællemæssige

drama med historievidenskabelige briller,

synes konfliktområderne at eksplodere i ho-

vedet på os: Israels udvandring fra Egypten,

indvandringen i Kana’an, Davids kongedøm-

me, jøden Daniel i Babylon. Det historiske

grundlag for alt dette og meget til er yderst

tyndt efter mange forskeres mening.

Nu er der en række gode grunde til, at

historievidenskaben og arkæologien ikke

altid kan bekræfte den bibelske beretning.

Dette gælder ikke kun Bibelen. Det samme

er tilfældet for mange andre skriftlige kilder

fra oldtiden. Ofte rummer de informationer,

som enten ikke kan bekræftes arkæologisk,

eller som arkæologien direkte modsiger.

Grunde til modsætningDer er en række grunde til, at spændinger

opstår mellem informationerne i antikke

tekster/Bibelen og tolkningen af de arkæo-

logiske fund.

Arkæologien kan kun finde og tolke

den lille rest af fortiden, som ikke er gået

til grunde i tidens løb. Af ressourcemæssige

grunde er man ikke i stand til at udgrave

hele byhøje, men kun en brøkdel af dem.

Mange byhøje er ikke blevet videnskabeligt

undersøgt endnu. Vigtige data fra fortiden,

som kan belyse Bibelen, ligger i jorden, men

bliver ikke fundet. Desuden er det både

tidskrævende og omkostningstungt at pub-

licere resultaterne af de videnskabelige ud-

gravninger, og i flere tilfælde bliver fundene

først publiceret efter arkæologens død.

Oldtidstekster fundet ved udgravninger

for mere end 100 år siden ligger stadig i de

store museers magasiner og venter på, at

nogle kan oversætte og udgive dem. Det er

sket, at en forsker pludselig har fundet tek-

ster på museerne, som har en tydelig paral-

lel i den bibelske beretning.

Der er således mange grunde til, at histo-

rievidenskaben undertiden når til resultater,

som ikke kan bekræfte Bibelens historiefor-

tælling. Det hører med til sagens natur og

er på ingen måde noget specielt for Bibelen.

Ofte vil fornyede undersøgelser og nye re-

sultater frembringe ny viden, som gør, at

den tilsyneladende modsætning mellem Bi-

belen som historie og historikernes tolkning

forsvinder.

Eksempler på arkæologiske bekræftelser af BibelenMange gange kan arkæologien ikke bekræf-

te den bibelske historie. Dertil er dens resul-

tater for skrøbelige. Dog er der eksempler

på, at de arkæologiske fund har bekræftet,

hvad Bibelen beretter.

I Josvabogen kapitel 2-6 berettes om

byen Jerikos pludselige kollaps, og hvordan

den blev totalt brændt ned. Arkæologien

fortæller, at byens meget kraftige befæst-

Bibelen og historie videnskaben

Af Carsten Vang, lektor ved Menighedsfakultetet, cv@teologi.dk

At bibelen rummer mange gode historier og pointer, kan mange blive enige om. Men påstanden om, at bibelen også taler sandt, når det kommer til den historiske virkelighed, møder straks mere modstand. Arkæologien kan dog bekræfte nogle af bibelens beretninger.

Ofte vil fornyede undersøgelser og nye resultater frembringe ny viden, som gør, at den tilsyne-

ladende modsætning mellem Bibelen som historie og historikernes tolkning forsvinder.

17artikel · Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO

ning pludselig faldt sammen, at byen deref-

ter brændte totalt ned, og at den ikke blev

bygget op igen. Denne voldsomme ødelæg-

gelse skete midt om foråret, lige som høsten

var bragt i hus. Potteskår fundet i de massi-

ve ødelæggelseslag indikerer, at Jeriko faldt

omkring 1400 f.Kr., præcist på det tidspunkt

GT angiver. Arkæologisk set er det en gåde,

hvem der har ansvaret for Jerikos fald, og

hvorfor Jerikos angribere ikke tømte byens

bugnende forrådslagre, inden de lod byen

gå op i flammer. Josvabogen kapitel 6 giver

svaret.

Overalt i de områder, hvor israelitterne

slog sig ned efter indvandringen, viser det

samme billede sig: Der er ingen svineknog-

ler overhovedet i lagene. De nye beboere

har helt undgået at holde svin, selv om det

fra en økologisk synsvinkel ville være det

mest naturlige i bjerglandets skove. Dette

stadfæster, at Moselovens forbud mod at

spise svinekød har været ældgammelt.

Talrige arkæologiske fund har stadfæstet

eksistensen af over 70 af de personer, som

bliver omtalt i GTs fortælling. GT nævner

navnene på en række assyriske konger. Det

er tankevækkende, at Bibelens beretning

angiver disse fremmede konger med deres

rigtige navne, i den rigtige indbyrdes ræk-

kefølge og i den rette historiske kontekst.

Det tyder på, at Kongebøgerne bygger på

autentiske kilder.

det Nye TestamenteFundet af Dødehavsrullerne i 1947-56 har

bidraget stærkt til at vise os, hvor genu-

int jødiske evangelierne – og ikke mindst

Johannesevangeliet – er. Før 1950 mente

forskningen, at Johannesevangeliets stærke

modstilling af lys og mørke, sandhed og

løgn, ikke kunne udtrykkes i jødisk sam-

menhæng på Jesu tid, men måtte stamme

fra en senere græsk filosofisk indflydelse. I

dag ved vi, at Johannesevangeliets særlige

tankegang på ingen måde var fremmed for

Det Nye Testamentes periode.

De sidste 30 års arkæologiske udforsk-

ning af Galilæa har vist, at evangeliernes

skildring af Jesus og hans tid passer præcist

med perioden før år 40 e.Kr., men ikke med

situationen i Palæstina i anden halvdel af

det 1. årh. Evangelierne synes at bygge på

autentiske erindringer fra Jesu egen samtid,

overleveret af folk, som var øjenvidner til

det skete.

Mange arkæologiske fund peger på, at

kejser Augustus faktisk gennemførte en stor

folketælling omfattende alle romerske bor-

gere i år 8 f.Kr. Andre fund kunne tyde på, at

Kvirinius var øverste leder i Syrien og havde

ansvaret for en lokal provinsfolketælling i

det samme år, sådan som Lukasevangeliet

kapitel 2 vers 1-2 og andre kilder bevidner

det.

Bibelske skikke og bibelsk tidArkæologiens fornemste rolle er imidlertid

ikke at kunne bekræfte Bibelens historie.

Den tjener derimod til at kaste lys ind over

skikke, som var indlysende for den bibelske

forfatter og hans læsere, men som er van-

skelige at forstå for nutidens læsere. For

eksempel kan arkæologien og historieviden-

skaben i dag fortælle os, hvordan romerne

i praksis bar sig ad, når de henrettede folk

ved korsfæstelse.

Bibelen – historisk troværdig Som ved andre skriftlige kilder fra fortiden

er der undertiden modsætning mellem Bi-

belens udsagn om, hvad der skete, og ar-

kæologiens fund og tolkninger. Det hører

med til arkæologiens natur. Undertiden

finder den bibelske historie bekræftelse.

Ofte kendes bibelske personer fra samtidige

kilder. Og meget ofte kan arkæologien vise

os, at den tidshistoriske baggrund er tegnet

yderst præcis i den bibelske fortælling, for

eksempel når det gælder patriarkerne eller

evangeliernes skildring af Jesu tid.

Dette sidste forhold er endnu et finger-

peg om Bibelens troværdighed som histo-

risk kilde.

Bibelen og historie videnskaben– modsætninger eller bekræftelse?

I dag ved vi, at Johannesevangeliets særlige tankegang på ingen måde var fremmed for

Det Nye Testamentes periode.

For at besvare spørgsmålet om, hvor vidt videnskaben har modbe-

vist Gud, må man dykke et niveau ned og kigge på, hvad der rent

faktisk er tro, og hvad der er videnskab. For bag synspunktet om, at

Gud er modbevist af videnskaben, ligger antagelsen, at det natura-

listiske verdensbillede er blevet cementeret som ultimativ sandhed.

Det antager, at vi er nået til det punkt, hvor vi kan beskrive verden

og dens historie alene ud fra naturlove, og at Gud enten ikke eksi-

sterer eller ikke påvirker den verden, vi lever i. Derfor er det vigtigt,

at kunne adskille, hvad der er empirisk videnskabelig målt data, og

hvad der er tolkning på data ud fra et naturalistisk verdensbillede

med disse antagelser.

LyskeglenTimothy Keller bruger i bogen Gud for skeptikere et billede af en

mand, der leder efter sine bilnøgler i gadelampens lys, selvom han

Guds eksistens og videnskaben

Af Christian Kaas, kandidat i bioteknologi og PhD-studerende,

kaaschr@gmail.com

„Videnskaben har modbevist Gud!“ Denne indvending kan man ofte høre folk fremlægge mod den kristne tro. Ethvert oplyst menneske burde vide, at videnskaben kan forklare en verden uden Gud. Der er ikke længere behov for fortidens Vorherre til at forklare torden, planeternes bevægelse etc. Men hvilke beviser er der rent konkret for dette synspunkt, og har tro og viden-skab overhovedet noget med hinanden at gøre?

18 TIL TRO · #4 · 2012 · Videnskab · artikel

evolutionisten drager af det. Problemet er her, at ’evolution’ er et

gummibegreb, der både bruges til at beskrive al form for genetisk

ændring, vi ser i dag (mikroevolution, som er videnskabeligt godt

underbygget), men også til at beskrive store ændringer, man tror

er sket i fortiden (makroevolution, som er filosofi baseret på viden-

skab).

Bibelens beretningerPå dette tidspunkt synes jeg, det er vigtigt at indskyde, at kristen-

dommen ikke står og falder med en persons syn på evolution. Jeg

tror, at alle kristne med vidt forskellige holdninger på dette område

stadig vil sige, at kristendommens fokus ligger på personen Jesus og

hans død, opstandelse og frelse af menneskeheden, og ikke hvilken

tolkning, de har af kapitel 1 i Første Mosebog. Det er en tekst med

stor kontrovers vedrørende, hvad forfatterens intention egentlig var,

og derfor om den skal tolkes billedligt eller bogstavligt. Jeg forholder

mig personligt ydmygt over for i hvor høj grad, man kan tolke et

tydeligt „kristent videnskabsbillede“ til grundlag for Jordens alder

etc. ud fra en tekst skrevet ind i en mellemøstlig kontekst for flere

tusind år siden. Jeg vil mene, at pointen er, at Gud skabte jorden, og

ikke nødvendigvis hvordan og hvornår han skabte den. Ved at over-

tolke teksten kan vi risikere at argumentere, som Martin Luther, for

at Jorden, og ikke Solen, er centrum i universet baseret på, at Gud

i Josvas Bog beordrede Solen og ikke Jorden at stå stille. Vi må altid

være påpasselige med at drage videnskabelige konklusioner baseret

på Bibelen, da jeg ikke vil mene, det er Bibelens fokus at besvare

disse spørgsmål.

Guds genialitetJeg er ikke stødt på nogen videnskabelige data til dato, som har an-

fægtet min tro på, at der er en Gud. Det, der driver min motivation til

forskning, er i høj grad nysgerrigheden i at forsøge at gennemskue

Guds genialitet i naturen, i de komplekse systemer, der omgiver os.

Jeg vil mene, at denne tilgang passer bedre overens med den ver-

den, jeg observerer, end en verden baseret på tilfældigheder med

den almægtige naturlige selektion til at styre verden i den rigtige

retning.

ved, at nøglerne ligger i mørket. Han leder i lyset, fordi det er meget

nemmere at lede der. Det naturalistiske verdensbillede er et simpelt

billede af verden, hvor alle hændelser kan forklares med naturlove.

Dette værktøj har været utroligt effektivt til at beskrive den verden,

vi lever i videnskabeligt, men det er noget ganske andet at antage,

at alt – inklusiv arternes oprindelse gennem tiden – kan forklares,

og at alle svar findes inden for dette lysskær. Som kristen er jeg af

den opfattelse, at der også eksisterer en verden uden for lyskeglen.

Det er en verden, som jeg ikke kan beskrive med naturvidenskabe-

lige regler og love, men som muliggør den verden, der ses i lyset af

gadelampen, den verden som følger de skabte naturvidenskabelige

love og regler.

Forskellig tolkning af dataDe beviser, der støtter den neodarwinistiske evolutionsteori, er kort-

lægningen af DNA fra utallige arter, fossiler samt laboratorieforsøg

med evolution af for eksempel antibiotikaresistens i bakterier og

meget mere. Evolutionsteorien er den samlede tolkning på disse

forsøg og fund med naturalistiske briller, der

derved kommer til en forklaring begrænset

af, at hele forklaringen skal holde sig indenfor

lyskeglens skær, men dette sker ved at give

køb på, hvad resultaterne egentligt viste, og

derved overtolke dem. De beviser, der støt-

ter intelligent design og skabelsestro, er i høj

grad de samme fossiler, laboratorieforsøg og

DNA kortlægning. Dog med andre briller, der

leder til andre tolkninger. Det er altså ikke de

videnskabelige data, der adskiller evolutioni-

sten, den skabelsestro og intelligent design-tilhængeren. Derimod

er det i meget høj grad tolkningen af data, som man er uenige om.

Debatten er derfor heller ikke mellem videnskab og tro, men mellem

tro og tro. Data kan ikke stå alene for at forklare fortiden, det er kun

i lyset af et verdensbillede, at man kan tolke det. Spørgsmålet er der-

for, hvilken tro der bedst kan beskrive de data, vi ser, da man ud fra

naturvidenskabelige data alene ikke kan give et entydigt svar.

Mikro- og makroevolutionDer er for eksempel blevet foretaget adskillige forsøg på verdens-

plan til at beskrive, hvordan antibiotikaresistens opstår i bakterier.

Her er evolutionsteorien et meget stærkt værktøj til at forklare re-

sultaterne fra disse forsøg med tilfældige mutationer og selektion

på disse ændringer. Men det er tolkningen på disse forsøg, der leder

til at konkludere, at den samme mekanisme kan forklare, at men-

nesket er udviklet fra en primitiv celle på 4,6 milliarder år. Jeg har

som kristen videnskabsmand absolut intet problem i at acceptere

de forsøgsresultater, der kommer ud af laboratorierne, og derved at

naturlig selektion og genetisk ændringer kan frembringe for eksem-

pel antibiotikaresistens, men jeg er skeptisk overfor de tolkninger,

Det er altså ikke de videnskabelige data, der adskiller evolutionisten, den skabelsestro og

intelligent design-tilhængeren. Derimod er det i meget høj grad tolkningen af data, som man er

uenige om. Debatten er derfor heller ikke mellem videnskab og tro, men mellem tro og tro.

19artikel · Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO

20 TIL TRO · #4 · 2012 · Videnskab · artikel

Hvad her i verden peger på, at Gud eksisterer?Intet som helst. Ligesom der heller ikke er noget her i verden, der

peger på, at en masse andre ting, vi forestiller os i vores fantasi, rent

faktisk eksisterer. Intet tyder på, at der som sådan foregår overnatur-

lige ting i vores verden, som ville kræve ekstraordinære forklaringer,

der ophæver eller overskrider, hvad vi kender til med de fysiske love

og regler. At folk forestiller sig det betyder ikke, at det har nogen

gyldighed.

Der er ting, vi endnu ikke ved nok om, men at disse ting skulle

være særligt mirakuløse eller på anden måde „uforklarlige,“ er der

ingen grund til at tro. Så derfor må vi sige, at når vi ser os om i ver-

den, så er der overordnet set ikke brug for en gud til at forklare noget

af det, vi ser. Den forklaring er overflødig og hører derfor hjemme i

den sociale og mentale menneskelige verden og ikke hjemme i den

virkelige objektive virkelighed rundt omkring os, som menneskets

forestillingsverden ingen indflydelse har på.

Hvad her i verden peger på, at Gud ikke eksisterer?De forskellige guder har lovet, at der vil komme dommedag, ver-

densfred og paradis. Hvis det endnu ikke har indfundet sig efter

adskillige århundreder og årtusinder, kunne man hævde, at til-

hængerne tilsyneladende har taget grueligt fejl. Tilhængerne kan

naturligvis svare, at Gud er tålmodig med at skabe en god ver-

den – nærmest grænsende til det kyniske. Det beror på fortolk-

ninger, og Guds veje er som bekendt uransagelige. Gud behøver

således aldrig indfri noget af det, han har lovet. Man kan sige, at

det er Guds privilegium, at han altid kun kan overraske positivt.

Man kan omvendt sige, at der ikke findes nogle konkrete beviser

på, at han ikke eksisterer. Ligesom med drager, afskyelige snemænd,

Loch Ness uhyrer og andet. Af samme grund indretter vi ikke vo-

res liv på, at vi kunne møde den slags. Der er ingen særligt over-

bevisende grund til at tage højde for eksistensen af sådanne væ-

sener, og derfor må vi indtil videre afvise dem som betydningsløse.

Det samme kan man sige om Gud. Derfor er det mest fornuftige at

forholde sig til Gud, som til alt det andet, vi heller ikke ved noget

konkret om. Nemlig at ignorere det.

Hvad kunne få dig til at skifte mening?Hvis en gud konkret manifesterede sig, ville det betyde, at jeg blev

nødt til at forholde mig til ham. Men det er ikke nok, at folk taler om

ham, tilbeder ham og tror på ham. Det bliver han ikke hverken mere

eller mindre konkret af. Igen, der er masser af ting her i verden man

kunne tro på, men som de fleste vælger at afvise, fordi der intet kon-

kret er, som overbeviser dem om, at det findes. For mig hører Gud

naturligt med i den samme kategori af alt andet, som ser ud til kun

at findes, når der er mennesker til stede. Det er nemlig opfundet af

de samme mennesker. Hvis der ingen mennesker var, var der ingen

gud.

Er der sandheder i dit liv, som du ikke kan finde svar på i videnskaben?Ja. Der er ting, som forekommer mig indlysende rigtige og sande,

hvor videnskaben ikke er der, jeg søger hen for at få disse sandhe-

der valideret. De er rigtige for mig, fordi de føles rigtige, og det er

årsag nok. Deriblandt er kærligheden til mine børn eller for den sags

skyld til andre mennesker. Jeg kan også finde noget sandt og smukt i

kunsten, som tiltaler mig, uden at jeg kan – eller i det mindste føler,

at jeg behøver – forklare det med henvisning til noget fra de hårde

videnskaber. Det bliver det ikke mere sandt af, men det betyder ikke,

at det ikke kan være genstand for videnskabelig undersøgelse. For

mig gør det bare hverken fra eller til. Kærligheden er sand, fordi jeg

oplever den som sand, og det er alt rigeligt for mig.

DENNIS NøRMARK MSc Anthropology, Chief Consultant & Head of Faculty, den@livinginstitute.com

skarpe om tro, sandhed og videnskab

21artikel · Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO

Hvad her i verden peger på, at Gud eksisterer?Der er ingen beviser for Guds eksistens, men masser af indicier.

Nogle er naturvidenskabelige: For at liv skal kunne eksistere kræ-

ves en ekstremt fin balance mellem for eksempel lysets hastighed,

tyngdekraftens konstans og stærke og svage nukleare kræfter. En så-

dan fintuning er usandsynlig som tilfældighed. Den verdensberømte

fysiker Stephen Hawking siger: „Det er meget lidt sandsynligt, at et

univers som vores skulle fremkomme af noget som Big Bang. Jeg

mener, at der tydeligvis er religiøse implikationer.“

Andre er filosofiske, for eksempel dette: Alting har en begyndel-

se, også verden. Og en begyndelse kræver, at nogen begynder. Det

peger på Gud.

Atter andre indicier er eksistentielle: Skønhed, kærlighed, hengi-

venhed osv. giver kun mening, hvis der er mening. I en gold scientis-

me (hvor man tror, at naturvidenskaberne og deres metodologiske

grundlag udtømmende kan redegøre for og forklare hele virkelig-

heden, herunder også alle menneskelige og sociale fænomener)

er mening ikkeeksisterende. Så scientisten må afvise enhver form

for mening – men det bliver straks en selvmodsigelse. For så giver

scientismen jo heller ikke mening.

Hvad her i verden peger på, at Gud ikke eksisterer?I kristendommen beskrives mennesket som kronen på skabervær-

ket. Men mennesket er ifølge kristendommen også skyld i, at den

skabte verdens skønhed og perfektion krakelerede. Det vil være for-

skelligt, hvad man ser som tegn på, at Gud ikke eksisterer, men for

mange kan menneskets kapacitet for ondskab og naturens stedvise

grusomhed pege i den retning. Det er dybt fascinerende: Når der i

kristendommen ligger indlejret en religiøs forklaring på netop men-

neskets ondskab og naturens grusomhed – ting, der kan pege på, at

Gud ikke eksisterer - peger det paradoksalt tilbage på Gud.

Hvad kunne få dig til at skifte mening?På mig gør nogle videnskabsmænds og filosoffers forsøg på at sæt-

te Gud fra bestillingen ikke det store indtryk. Snarere kan åndelige

spørgsmål udfordre mig. Hvorfor skulle Gud dog elske mig? Hvor-

for findes fortabelsen? Ingen af spørgsmålene er videnskabelige, og

ingen af dem har tvingende karakter. Men fælles for dem er, at de

leder mod meningsløsheden. Og hvor meningen forsvinder, ryger

Gud ofte med.

Er der sandheder i dit liv, som du ikke kan finde svar på i videnskaben?Enhver redelig videnskabsmand vil sige, at der er masser. Og da jeg

ved meget mindre end enhver redelig videnskabsmand, vil jeg sige

„og lidt til.“ For eksempel forholdet mellem mennesker. Vi kan kalde

det etik. Hvis vi, som teologen Løgstrup sagde, altid holder noget af

et andet menneskes liv i vores hånd, er der en forpligtelse uden for

os selv. Den er ikke videnskabeligt forklarlig, og den kan ikke være

evolutionært bestemt, for hensyntagen og selvtilsidesættelse er ikke

nødvendigvis hensigtsmæssigt. Forpligtelsen taler om, at noget er os

givet, at noget er mellem mennesker. Det er derfor, vi viser omsorg

for hinanden, berøres af andres ulykke og glæder os med andre. Li-

vet har mening, fordi det er givet mening. Det er der ingen grund til

at slås med videnskaben om, for det beskæftiger den sig ikke med.

Og så er der kærligheden. Den kræver lige lidt mere, end viden-

skaben kan præstere. Bare spørg C.S. Lewis: „Bortset fra i den lave-

ste dyriske forstand kan du ikke være forelsket i en pige, hvis du

ved (og bliver ved med at huske på), at alt, hvad der er smukt både

ved hendes person og hendes karakter, er et kortvarigt og tilfældigt

mønster frembragt af kollisionen af atomer, og at din egen reaktion

på det blot er en slags psykisk fosforescens fremkaldt af dine geners

adfærd.“ Det kan enhver scientist jo tygge på, næste gang han ser

kæresten dybt i øjnene …

Videnskaben beskæftiger sig med, hvordan verden ser ud. Men selv om vi lever i den samme verden, kan der være vidt forskellige opfattelser af, hvordan verden

ser ud. Vi har derfor spurgt Dennis Nørmark og Johannes Baun om at svare på fire spørgsmål, der alle har med videnskab og verdensbillede at gøre.

JOHANNES BAUNForlagschef, tidligere formand for KFS, johannesbaun@email.dk

22 TIL TRO · #4 · 2012 · Videnskab · artikel

Af Boje Kvorning Ehmsen, læge, bkehmsen@gmail.com

Ny viden – nye spørgsmålUtallige liv er blevet reddet takket være lægevidenska-ben. Men lægevidenskabens udvikling betyder også, at vi stilles over for dilemmaer og etiske spørgsmål, som videnskaben ikke selv formår at svare entydigt på.

Primum non nocere – gør ingen skade – er

et lægeligt mantra, som har lydt siden det

antikke Grækenland. Det betragtes som en

grundlæggende læresætning i medicinsk

etik. Før man som læge griber ind, skal man

overveje, om indgrebet er gavnligt, eller om

man gør ondt værre. Allerede her melder

konflikterne sig. Alle kan blive enige om,

at der ikke skal gøres skade, men ikke alle

kan blive enige om, hvad der er skadeligt. Er

abort, babydesign, fosterdiagnostik og aktiv

dødshjælp skadeligt? Hvem definerer det?

Patienten, lægen eller samfundet?

Den teknologiske udvikling inden for

medicin og genetik går hurtigere end no-

gensinde. Det bliver muligt at teste for flere

og flere sygdomme hos fostre. Med øget vi-

den om genetik og genteknologi er mulig-

heden for at designe børn i detaljeret grad

lige om hjørnet. Ny teknologi giver flere

muligheder og dermed flere valg, men blot

fordi noget er teknologisk muligt, er det

ikke nødvendigvis etisk rigtigt. Derfor er det

vigtigt at diskutere medicinsk etik. I denne

artikel skitseres nogle af de paradigmer, el-

ler verdensbilleder om man vil, som præger

den medicinske etik i vores del af verden, og

hvordan de kommer til udtryk i forskellige

etiske dilemmaer.

Ingen neutral grundDa jeg havde undervisning i medicinsk etik

på universitetet, blev jeg forundret over, at

undervisningen blev holdt på et meget ab-

strakt plan. Naturligvis skal man studere,

hvad nogle dygtige tænkere har skrevet om

etik, men de etiske problemstillinger, man

møder i arbejdet som læge, er ikke af ab-

strakt karakter. Dilemmaerne i lægens dag-

ligdag har at gøre med mennesker af kød og

blod. De har at gøre med menneskers drøm-

me, ændrede livsvilkår og tragedier. Vi blev

undervist i pligtetik, nytteetik, patienternes

ret til selvbestemmelse osv., men vi blev al-

drig spurgt: „Hvordan forholder du dig til

dette dilemma?“ Jeg fornemmede, at der

var berøringsangst for at spørge direkte om,

hvordan man forholdt sig til svære etiske di-

lemmaer som abort og aktiv dødshjælp.

Personligt foretrækker jeg en anden

tilgang. Jeg forsøger at give klart udtryk

for mine etiske holdninger og være åben

omkring grundlaget for dem. Jeg tror, at

mennesket er skabt i Guds billede jævnfør

den bibelske skabelsesberetning, og at alle

mennesker fra undfangelsen har en indre,

uantastelig værdi. Det er der mange, som

ikke er enige i, men det er langt nemmere

at diskutere etik, når man kender hinandens

grundlæggende værdier og antagelser om

liv og bevidsthed.

Jeg hørte engang en professor i etik

indlede sin forelæsning med: „Everybody

comes from somewhere. There is no neutral

ground.“ Med det mente han, at alle menne-

sker har et verdensbillede, som de fortolker

omverdenen ud fra. Etikken kan ikke und-

drage sig vore verdensbilleder. Pointén var,

at ingen kan forholde sig objektivt til etik

(eller til nogen ting i det hele taget). Hvad

man betegner som etisk rigtigt eller forkert,

vil ofte være nært associeret til det verdens-

billede, som man har.

Etiske retningerMan kan inddele etik på forskellig vis. Den-

ne artikel handler om normativ etik og an-

vendt etik. Den normative etik beskæftiger

artikel · Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO 23artikel · Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO 23

sig med spørgsmålet om rigtigt og forkert.

Anvendt etik handler om anvendelsen af

normativ etik på et konkret problem. I etiske

diskussioner søger man ofte at argumentere

for den rette handlemåde. Det forudsætter,

at man mener, at det er muligt at handle

rigtigt. Man må derfor implicit også mene,

at man kan handle forkert. Med andre ord

har man et verdensbillede, der opererer

med absolutter. Der er to poler; det absolut

rigtige og det absolut forkerte. Dermed er

alt ikke relativt. Nogle tager skridtet videre,

herunder mig, og påstår, at noget kan være

objektivt rigtigt og forkert. Det vil sige, at

den rette handlemåde for dig også er den

rette handlemåde for mig. Andre har den

opfattelse, at spørgsmål om rigtigt og for-

kert er subjektive. Altså at den rette handle-

måde for dig ikke nødvendigvis er den rette

handlemåde for mig.

En af de store retninger inden for nor-

mativ etik kaldes pligtetik. Den tyske filo-

sof Immanuel Kant har haft stor indflydelse

på denne gren af etikken. Mest berømt er

hans kategoriske imperativ, som frit fortol-

ket lyder, at en handling er etisk rigtig, hvis

den kan ophøjes til en universel lov. Man

skal handle således, at alle andre til alle ti-

der burde handle på samme vis. En anden

grundsætning inden for pligtetikken går ud

på, at et menneske aldrig blot må være et

middel, men er et mål i sig selv.

Traditionelt stilles pligtetikken over for

nytteetikken, hvor handlinger vurderes på,

hvor meget nytte eller lykke de frembringer.

Det rigtige er det, som giver mest mulig nyt-

te eller lykke for flest mulige. Nytteetik og

pligtetik er ikke nødvendigvis modsætnin-

ger. Pligtetikere vil også gerne frembringe

mest mulig lykke for flest mulige, men for

eksempel ikke hvis det sker ved, at menne-

sker bruges som midler dertil.

Forskellige verdensbilleder inddrager

pligt- og nytteetik i forskellig grad. Den

kristne etiks værdier såsom livets hellighed

og ukrænkelighed er forenelige med plig-

tetikkens idé om, at mennesket er et mål i

sig selv og ikke kan benyttes som middel.

Eksempelvis kan forskning på menneskelige

fostre ifølge pligtetikere ikke accepteres,

hvis man ellers mener, at fostre har men-

neskelig værdi. I en nytteetisk vurdering

vil man afveje, hvad der bringer mest lykke

eller nytte for flest mulige. Hvad nu hvis

forskning i menneskelige fostre kan lede til

bedre behandling af en lang række sygdom-

me med bedre livskvalitet og overlevelse til

følge? Burde man så ikke støtte det?

Eksempel: Et etisk dilemmaEn 16-årig pige, som du kender, bliver uøn-

sket gravid. Kæresten ønsker ikke at tage

ansvar for graviditeten og siger: „du kan jo

bare få foretaget en abort.“ Den fortvivlede

pige ringer nu til dig for at høre, hvad hun

skal gøre.

Hvordan handler man etisk rigtigt i

denne situation? I spørgsmålet om abort er

det vigtigt først at gøre sig overvejelser om,

hvilken værdi det ufødte foster har. Forestil

dig tre personer med tre forskellige stand-

punkter:

Fosteret får gradvist mere og mere 1.

menneskelig værdi. Altså har et fo-

ster på 28 uger mere værdi end et

foster på 28 dage. Dette standpunkt

kaldes ofte gradualisme.

Fosteret har fuld menneskelig værdi 2.

allerede fra undfangelsen. Man kan

sige, at fosteret har en indre, uanta-

stelig værdi.

Fosteret har kun dén værdi, som 3.

omgivelserne tildeler det. Med an-

dre ord: Værdi er en social konstruk-

tion.

De tre personer vil råde pigen på forskellig

vis, og hver især vil fastholde, at deres råd

er etisk forsvarligt. Man kan også betragte

pigens situation i lyset af pligt- eller nytte-

etik. Hvis man er pligtetiker og mener, at

det ufødte foster har menneskelig værdi, må

man nødvendigvis fraråde abort, da fosteret

er et mål i sig selv, og det ville være forkert

at fjerne det. En nytteetiker vil afveje, hvad

der ville bibringe mest nytte eller lykke.

Denne afvejning bliver kompliceret af, om

man ser det fra moderens eller det ufødte

barns perspektiv. Formentlig vil en 16-årig

pige komme i en mere ulykkelig situation,

hvis hun vælger at få barnet. Nogle nytteeti-

kere vil fremhæve, at det er bedst for foste-

ret at blive aborteret, da det ikke har gode

muligheder for at få et lykkeligt liv ved fød-

sel ind i så svære livsvilkår. Personligt er jeg

meget skeptisk over for den slags betragt-

ninger, hvor man gør sig til dommer over

andre menneskers lykke eller nytte. Men jeg

har ofte hørt det fremført som argument for

svangerskabsafbrydelse hos socialt dårligt

stillede kvinder.

Et fosters værdiNu forestiller vi os, at den 16-årige pige væl-

ger at fortsætte graviditeten. 20 uger inde

i graviditeten takker hun ja til en misdan-

nelsesscreening, hvor fosterets organer sy-

stematisk ultralydsskannes. Uheldigvis giver

skanningen mistanke om misdannelser hos

Alle kan blive enige om, at der ikke skal gøres skade, men ikke alle kan blive enige om, hvad der er skadeligt. Er abort, babydesign, fosterdiagno-

stik og aktiv dødshjælp skadeligt? Hvem definerer det? Patienten, lægen eller samfundet?

24 TIL TRO · #4 · 2012 · Videnskab · artikel

fostret. I Danmark er der fri abort til og med

12. graviditetsuge. Ved ønske om abort efter

den grænse, skal der tages stilling i det så-

kaldte abortsamråd, der kan give tilladelse

til svangerskabsafbrydelse op til og med 24.

graviditetsuge. Det er for tiden praksis, at

alvorlige misdannelser, som for eksempel

Downs syndrom, udløser abortsamrådets

tilladelse til sen abort. Pigen har således

stadig mulighed for at få afbrudt sit svan-

gerskab med et muligvis misdannet foster.

Er det etisk forsvarligt?

Lad os analysere det i forhold til de tre

forskellige standpunkter, som jeg beskrev

tidligere. For personer med et gradualistisk

syn på fosterets værdi, vil fosteret nu være

blevet ældre og mere værdifuldt, hvorfor

det er sværere at tilråde abort nu end tid-

ligere. Måske vil nyheden om fosterets mu-

lige misdannelser tippe vægtskålen i retning

af at tilråde abort, da nogle vil argumentere

for, at et misdannet foster har mindre værdi

end et raskt foster.

For personer, der hævder, at fostre har

en indre, uantastelig værdi, ændrer nyhe-

den om, at fosteret muligvis er misdannet,

absolut intet. Det rokker ikke en tøddel ved

fosterets værdi. Derfor kan abort stadig ikke

tilrådes. Personer med dette verdensbil-

lede tager typisk afstand fra, at menneskers

værdi er relateret til, hvad det kan præstere.

Menneskets eller fosterets værdi har sin

værdi fra et andet sted end sig selv. I det

jødisk-kristne verdensbillede har mennesket

sin værdi fra Gud, da det er skabt i Guds bil-

lede og elsket af Gud. Dette gælder for fødte

såvel som ufødte og for misdannede såvel

som fuldbårne.

Hvis man betragter fosterets værdi som

en social konstruktion vil nyheden om, at

fosteret er misdannet formentlig ændre fo-

sterets værdi. Det er nærliggende at tænke,

at et misdannet foster er mindre værd end

et raskt foster, hvis man beder omverdenen

værdisætte fosteret.

For pligtetikeren er det afgørende punkt

stadig om fosteret er menneskeligt eller ej.

Et menneske skal behandles som et mål i sig

selv, og derfor må svangerskabsafbrydelse

frarådes. Nytteetikeren vil igen gøre sig

overvejelser om nytte og lykke. Her vil ny-

heden om, at fosteret er misdannet, trække i

retning af at tilråde abort ud fra den betragt-

ning, at et handicappet menneske er mindre

nyttigt og lykkeligt end et raskt menneske.

Forskellige verdensbilleder giver anledning

til forskellige etiske holdninger. Det kan

være svært og sommetider umuligt at nå til

enighed om etiske retningslinjer, hvis man

har forskellige verdensbilleder. Man kan

ikke svare på, hvad der er objektivt rigtigt i

en sag. Men man kan efter grundige etiske

overvejelser komme med et bud på, hvor-

dan man handler rigtigt på grundlag af sit

verdensbillede. Jeg har et simpelt mantra,

som jeg bruger til at navigere efter i etiske

spørgsmål. Jeg har lært det af den engelske

børnelæge og professor i etik John Wyatt, og

jeg håber, at andre også vil tage det til sig.

Det går ud på, at vi stræber efter at kunne

sige til alle mennesker, som vi møder; fødte

såvel som ufødte og handicappede såvel

som raske: „Det er godt, at du er her. Det er

godt, at du er i verden”.

Jeg tror, at mennesket er skabt i Guds billede jævn-før den bibelske skabelsesberetning, og at alle

mennesker fra undfangelsen har en indre, uantas- telig værdi. Det er der mange, som ikke er enige i, men det er langt nemmere at diskutere etik, når

man kender hinandens grundlæggende værdier og antagelser om liv og bevidsthed.

LÆS MERE

John Wyatt: Matters of Life and Death

– Human dilemmas in the light of the

Christian faith. CMF Press. Kan købes

via www.amazon.co.uk for ca. 85 kr.

25bøn · Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO

KÆRE GUD

DU ER KILDEN til alt godt, sandt og smukt.

Tak, at du ikke er en abstrakt ideologi, men

at din tilstedeværelse gennemsyrer alt

omkring os og i os. Åbn vore øjne for, at du

er levende og nærværende i den verden, vi

bevæger os i.

GUD, du har lagt os mennesker verdens

gang på sinde, og vi har opnået stor viden

om mange ting. Jeg takker dig for den le-

geplads, dit store fascinerende skaberværk

er. Tak for storslåede sammenhænge og tak

for raffinerede detaljer. Tak for naturlovene

og mine sanser, for den genialitet, der gen-

nemsyrer al eksistens.

TAK at du har skabt os som intelligente

kreative væsener i dit billede – til at skabe

mening og sammenhænge og kortlægge

sandheden. Tak for den kompleksitet, du

lader os rumme og mestre igennem viden-

skaben. Vil du hjælpe os til at bruge vores

viden med kærlighed, så vores liv ikke bare

bliver oplyste, men vise.

TILGIV OS, når vi tror, vi er dig, Gud. Når

vi gerne vil have kontrol over alt og ikke

indser, at vi er skrøbelige, dødelige og

begrænsede mennesker.

GUD, det er svært at leve i en tid, hvor vi

skaber så mange gråzoner og komplekse

problemstillinger for os selv, fordi vi ved

og kan så meget. Vi har mørklagt grænser

mellem rigtigt og forkert og står selv til

ansvar for så mange store beslutninger,

som naturen før har taget for os. Hvor er du

midt i alt dette, Gud?

GIV OS klare sind og stærke hjerter til også

at turde handle imod vores tids strømnin-

ger og følge dine evige strømme i stedet.

AMEN

Bøn af Nadja Skadkjær Hansen

TIL TRO · #4 · 2012 · Videnskab · artikel26

BØGER

26

Anmeldt af Filip Friis Jakobsen, filipfriisjakobsen@gmail.com

Ikke alt der glimrer er Gud

af Timothy Keller 210 sider250 kr.Credo 2012

Det første bud, Gud gav Israelitterne i

forbindelse med pagtsslutningen på Sinaj,

var: „du må ikke have andre guder end

mig.“ Set ind i den daværende kulturelle

kontekst er det nemt at sammenligne med

de omkringliggende folk, der havde mange

forskellige guder, og lade det være en

advarsel om ikke at dyrke deres menneske-

skabte guder.

Afgudsdyrkelse i vores tid antager nok i

nogle tilfælde en anden form end den-

gang. Det er nok de færreste, der tilbeder

guldkalve og stenstatuer i dag, men der

er mange andre afguder, der kan få lov at

påvirke os og fjerne vores fokus fra Gud.

Det er disse afguder, som Timothy Keller

behandler i sin nye bog Ikke alt der glimrer

er Gud. Det er Timothy Kellers tredje udgi-

velse på dansk, og ligesom i forgængerne

De fortabte sønners Gud og Gud for skepti-

kere tager han samtidsrelevante emner op

og behandler dem grundigt. Emnet i denne

bog er som antydet afguder, og hvordan

disse får lov at påvirke vores liv.

Ifølge Keller findes der i ethvert men-

neskes hjerte et rum, som Gud kan fylde.

Lader man ikke Gud komme ind, vil man

prøve at fylde hullet ud med noget andet.

Det er disse ting, der kan gå hen og blive

afguder. Der er ofte i kristne sammen-

hænge talt om, hvordan tv, computer eller

lignende ting kan blive afguder for men-

nesker, når de tager tid fra én. Keller breder

det mere ud end det. Succes, rigdom,

karrieren, familien og at blive bekræftet

af andre er blot nogle af de ting, der kan

blive til afguder for én, hvis man lader det

være dét, der definerer én. Det er alle ting,

der i sig selv egentlig er goder, men når det

overtager Guds plads i hjertet, bliver det til

afguder, der fører væk fra ham.

De førnævnte afguder kalder forfatteren

i bogen hjertets afguder. Der findes dog

også andre afguder, der er mere skjulte,

som Keller i bogen kalder for samfundets

eller kulturens afguder. Det er de afguder,

som er en integreret del af vores kultur. De

er sværere at få øje på, da alle lider under

dem. I vores vestlige kultur er den individu-

elle frihed blevet så vigtig, at personlig pro-

fit eller lykke kan opnås på bekostning af

andres. På den måde er en grundlæggende

god ting gået hen og blevet en afgud, som

får os til at handle imod Guds vilje.

I bogens kapitler behandler Keller et

emne af gangen. Han bruger ligesom i sine

andre bøger egne erfaringer og møder med

mennesker til at komme med eksempler på,

hvordan afguderne kan påvirke menne-

sker. Samtidig bruges der til hvert emne et

bibelsk eksempel, som viser, at der ikke er

tale om moderne afguder, men en afguds-

dyrkelse, som også eksisterede på bibelsk

tid. Det er for eksempel med til at kaste nye

spændende vinkler på Abrahams ofring af

Isak og Jonas’ sendelse til Nineve.

For at gøre op med afguderne i ens liv

er det nødvendigt at kunne identificere

dem. Keller kommer med praktiske råd,

som kan afprøves, når man vil finde ud af,

hvad afguderne i ens liv er. For ham er det

ikke et spørgsmål om, man har afguder,

men hvilke afguder det er, man har. Derud-

over kommer der også råd til at tage et op-

gør med afguderne i ens liv. Det er ikke ved

menneskelige kraftanstrengelser opgøret

skal tages, men det skal gøres ved at vende

fokus imod Gud. Det er Ham, der skal fylde

tomrummet i hjertet ud, og derfor kan det

kun nytte noget at vende sig imod ham.

Det første bud, israelitterne fik af Gud,

var, som tidligere nævnt, „du må ikke have

andre guder end mig.“ Luther kommer i

den store katekismus med et bud på, hvor-

for lige netop det bud er det første. Luther

hævdede, at den fundamentale motivation

for at overtræde et af de andre bud er

afgudsdyrkelse. Vi bryder altså først et af

buddene, når vi overgiver os til hjertets

afguder. Derfor står buddet som det første.

Det er også derfor Timothy Keller tager

temaet op, for at få fokus på noget helt

fundamentalt i kristenlivet.

Bogen er nem at gå til og relevant for

alle. Den tager et tema op, som alle kan

forholde sig til. Den kan med fordel læses i

mindre bidder, da der kan være behov for

at tænke over de enkelte kapitler, efterhån-

den som man læser dem. Selvom bogen er

nem at gå til, skal man ikke forvente ikke

at blive udfordret, da den med sikkerhed

kommer til at ramme et eller flere ømme

punkter hos læseren.

artikel · Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO 2727bøger · 2012 · #4 · TIL TRO

Kristus er opstanden! – og hvad så?

af Sam Allberry203 sider150,00 kr.Lohse 2012

27

Hver søndag i kirkerne bekendes det, at der

tros på Jesus Kristus, som på tredjedagen

opstod fra de døde. For mange er det også

et af højdepunkterne i kirkeåret, når me-

nigheden som et svar på præstens Kristus

er opstanden svarer med et rungende: „Ja,

han er sandelig opstanden.“

Men hvordan er det med opstandelsen

i vores hverdag. Hvor meget fylder den, og

hvor meget bør den fylde. Sidst men ikke

mindst, hvorfor skal vi have fokus på den.

Det er de spørgsmål, Sam Allberry tager op

i bogen Kristus er opstanden! – og hvad så?

Ifølge ham har mange kristne et ambivalent

forhold til opstandelsen. Den er nemt at tro

på og glæde sig over søndag formiddag i

kirken, men til hverdag bliver den hurtigt

puttet i baggrunden og ikke talt højt om,

da det jo er overnaturligt og vanskeligt at

tro på.

Problemet med at tro på opstandelsen

er ikke af ny karakter. Allerede Paulus må

argumentere for opstandelsen i de tidlige

menigheder, og han går så langt som til at

sige, at uden opstandelsen er det kristne

evangelium tomt. Hvorfor? Fordi Jesu

opstandelse var nødvendig for de første

kristne og for os som kristne i dag. Opstan-

delsen er central, og den er nødvendig for

kirken og kristne at tale om og forholde sig

til. Ikke bare en enkelt dag om ugen, men

alle ugens dage. Opstandelsen og dens kon-

sekvens påvirker vores daglige liv, og derfor

er den ikke til at adskille fra det.

Bogen er delt op i fire hoveddele, der

behandler aspekter af opstandelsen. Forvis-

ningen om opstandelsen, forvandlingen hos

den kristne som en følge af opstandelsen,

håbet som opstandelsen giver, og sidst

hvordan opstandelsen driver til mission.

Hvert emne bliver kort behandlet. Mange

af tingene er hørt før, men det er stadig

godt at blive mindet om dem. Samtidig er

det også en af bogens svagheder. På trods

af bogens 203 sider, bliver emnet ikke

behandlet så dybdegående, og man sidder

med en fornemmelse af, at man kun lige

har fået et meget kort overblik. Det er lidt

en skam.

Sam Allberry skriver i et meget let

sprog. Han bruger mange hverdagseksem-

pler til at illustrere sine pointer. Bogen vil

være en fin gave til den, der er ny i troen,

eller den, der synes opstandelsen og dens

betydning er svær at tro på.

TIL TRO · #4 · 2012 · Videnskab · artikel2828

REFLEKSIONER

Måske du har hørt den? Mislyden mellem

tro og erfaring. Den kan komme pludse-

lig, fordi der sker et eller andet drastisk i

vores liv, eller den kan komme snigende,

indtil den til sidst er så høj og påvirker os

så meget, at den ikke kan ignoreres mere,

men må tages seriøst. Så må vi stoppe op,

lytte til mislyden og finde en vej frem. Der

er mindst tre veje, vi kan gå:

Ændre troenTroen er bygget på vores erfaringer, men

troen er også i sin natur en tillid til noget,

som ligger udover vores erfaring. Hvis der

er en god balance mellem de to dele af

troen, så er den sund. Men hvis den ene del

af troen bliver for dominerende, så bliver

det usundt. Det dur ikke, hvis vi kun vil tro

på det, vi kan erfare, eller hvis vi vil løsrive

troen helt fra erfaringen.

Hvis der bliver for stor uoverensstem-

melse mellem tro og erfaring, og de står i

fare for at blive helt adskilte, så risikerer

man, at troen bliver fremmed for ens

erfaring. Da kan man vælge at ændre troen

og de ting, man tror om Gud. De ting, som

man tidligere havde tolket som støtte for

den gamle måde at tro på, skal nu omtolkes

og sættes i en ny ramme. Det er ikke rart.

Der er noget trygt i det, vi er vant til, og

noget trygt i at tro på den måde, som vores

omgivelser gør. Men det kan være nødven-

digt for at holde troslivet sundt.

Fremhæve nogle erfaringer frem for andreHvis der er splid mellem tro og erfaringer,

kan det måske skyldes, at der er nogle

dårlige erfaringer, som påvirker for meget.

Så kan man prøve at give nogle af sine

dårlige erfaringer mindre vægt og lægge

mere vægt på gode erfaringer. De dårlige

og usunde erfaringer skal accepteres og

anerkendes, men det er ikke det samme,

som at de skal have magten i livet. Man kan

for eksempel prøve at fremhæve situatio-

ner, hvor man følte sig elsket, i stedet for

situationer, hvor man følte sig trådt på.

Eller at takke Gud for de gode ting, han gør,

i stedet for at huske på de gange, hvor man

blev skuffet over ham.

Blive i spændingen mellem troen og erfaringenEn del af troens natur er, at den er en tro

på noget, som er ud over vores erfaring, ud

over os, noget som er større end os, nemlig

Gud. Vi kan forstå noget af Gud, men en

del af Gud er et mysterium. Der er mange

paradokser i den kristne tro, og vi har hver

især mange spørgsmål til Gud om, hvad

meningen er med de ting, han gør. Mange

af disse paradokser og spørgsmål får vi

aldrig svar på, men vi må lade dem stå

som en slags grænsepæle mellem Gud og

os som symbol på, at vores virkelighed er

så meget mindre og anderledes end Guds.

Disse grænsepæle er mysteriets grænse-

pæle. Hvis vi hiver dem op, gør vi os selv

og vores erkendelse til Gud. Mysteriet, hvor

frustrerende det end nogle gange kan være,

må accepteres og gives plads. Og måske

det endda kan gøre Gud større for os, hvis

vi får sat nogle klare grænser mellem vores

forståelse og ham.

Kend din mislydTilbage er så kun at vælge, hvilken vej vi

skal gå i de forskellige situationer. Her

handler det om at kende sig selv godt og

kende mislydene godt. Heldigvis er vi ikke

alene i det valg. Gode venner kan hjælpe,

og Helligånden bor i os, kender os og vore

mislyde – bedre end vi måske selv gør. Han

lytter med og hvisker os gode råd i øret.

Nogle mislyde gøres bedst harmoniske ved

at ændre troen, andre ved at fremhæve

gode erfaringer frem for dårlige erfaringer,

og nogle mislyde skal måske bare have lov

til at bestå, som en slags troens tinnitus,

vi aldrig slipper helt af med, som et troens

mysterium, der minder os om vores rette

plads.

Mislyd

Af cand.teol. Mikael Kongensholm, mikaelkongensholm@gmail.com

artikel · Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO 2929

MEDIER

medier · 2012 · #4 · TIL TRO

Gud, Roskilde, kunst og kreativitet Af Flemming Bo Larsen, Video- og mediekonsulent i flemming bo media, fb@flemmingbo.com

Kunst er mange ting. Den kan sætte ord,

billeder, følelser på det, vi ikke har ord til,

ikke kan forestille os, ikke kan føle. Kunsten

kan være højtravende. Den kan være såre

simpel. Kunst kan være uvurderlig, og den

kan give os en større forståelse af Gud.

For mig er kunst en kæmpestor del af

mit liv. Musik, film, bøger, billedkunst, lyrik

mm. beriger mig dagligt med store og – for

det meste – mindre store oplevelser. Jeg

får ofte lov at beriges af andre menne-

skers enorme gaver og evner. I skrivende

stund sidder jeg netop og glæder mig til

en uge med musikalske oplevelser på årets

Roskilde Festival. Da jeg første gang deltog

i festivalen, havde jeg under en koncert

med Brooklyn-bandet Dirty Projectors

en nærmest åndelig oplevelse. Netop på

Roskilde Festival havde jeg ikke forventet

en sådan oplevelse, men disse menneskers

smukke musik blev i øjeblikket en oplevelse

af at være tæt på Guds skaberkraft. Noget

jeg kun rigtig har oplevet én gang siden, da

jeg var så heldig at opleve Sufjan Stevens

fremragende koncert på Vega i foråret 2011.

Disse to oplevelser står stadig stærkt i

min bevidsthed, fordi jeg her stærkt ople-

vede Guds nærvær gennem noget andre

mennesker har skabt. Det handlede ikke

om flotte åndelige tekster, „kristen“ musik

eller kristologisk symbolik. Jeg er sikker på,

at min åndelige oplevelse til disse koncerter

er et resultat af GUDSBENÅDEDE kunstne-

re! Jeg fik gennem dem lov til at se en lille

flig mere af Guds enorme skabertrang.

Jeg tror på, at menneskets kreativitet

er Guds nåde, som han har lagt i os fra

skabelsen. Når vi skaber og kreerer, er det

en afglans af Guds oprindelige skabelse.

Gud er den oprindelige kreativitet, og vi

får lov at skabe videre. Derfor kan jeg også

forundres og føle Guds nærvær på Roskilde

Festival.

Credo Forlag udgav engang i forrige

årtusinde en ganske udmærket bog „SNIT“

med essays om kunst. I det første essay

„Skabelsens mysterium“ behandler Knud

Henning Hansen netop kunsten som en

konsekvens af Guds skabervilje. At vi som

skabte i Guds billede er blevet udrustet

med kreativitet. KHH beskriver det således:

„Mennesket er mere end noget andet den

kreative skabning, og kreativiteten er netop

en afglans af ham, der kreerer! Menneskets

historie er da også langt på vej historien

om det skabende menneske.“

Knud Henning Hansen, Snit – Essays om

kunst, side 14, Credo Forlag (1999)

Jeg kan derfor stærkt anbefale at gå ud

i verden med åbent sind og opleve Guds

skaberværk og hans benådede skabnings

kreative afglans af hans skabervilje. Min

egen erfaring siger mig, at vi på de mindst

ventede tidspunkter kan se en lille flig mere

af, hvor uendelig fascinerende Gud er.

Gud være lovet for Roskilde Festival,

Sufjan, kunst og kreativitet!

Nu pakker jeg teltet og soveposen og

glæder mig til en uge med mudder og ånde-

lige oplevelser ...

Kirken og spin

Generalens

MagasinpostSMP••ID-nr.42728••

Spin er på danskernes dagsorden. Ikke uden grund.

Politikere ansætter særlige rådgivere – også kendt

som „spindoktorer“ – som aldrig før. Enhver politisk

udmelding analyseres for sin spin-faktor. Politiske

kommentatorer og hele tv-programmer lever af at

gætte på, hvad regeringen egentlig har til hensigt,

når den foreslår, at arbejdstiden skal sættes op – eller

skatten på arbejde ned – eller folkepensionen op.

Personligt har jeg vanskeligt ved at finde ud af,

hvad der er op og ned. Har politikere altid skumle,

uudtalte dagsordener blinkende bag deres udspil, for-

slag og fortalelser? Siger de konsekvent noget andet

end det, de har lyst til at sige, for at „spinne“ opinio-

nen og deres politiske modstandere om en lillefinger?

Jeg har lagt mærke til, at denne forventning om,

at politikere handler ud fra strategiske hensyn og ikke

ud fra deres indre overbevisning, smitter af på kirken.

Ikke kun folkekirken, men også vi langt mindre aktø-

rer i kirken. Der fokuseres mindre på, hvad der siges

og gøres, og mere på hvorfor det siges og gøres, og

hvilken effekt, det har.

Et eksempel er kirkelederes udtalelser om den nye

ægteskabslov og vielsesritualet for to af samme køn.

Selv de, som er enige i udtalelsernes indhold og for-

udsætning, kritiserer dem for at være ukloge og ikke

at tage hensyn til konsekvenserne. Eller når der an-

sættes en medarbejder i en kirke eller kirkelig organi-

sation, spekuleres der i, hvilket signal der nu sendes,

hvad intentionen er, og hvem han eller hun er blevet

påvirket af.

For nogle af os er spinning noget, man gør i et mo-

tionscenter. Medarbejdere er nogle, vi ansætter, fordi

vi gerne vil have drevet mission, og udtalelser springer

ud af, at vi har noget på hjerte. Nogle gange er dagsor-

denen synlig og virkeligheden kedelig. Beklager!

Eller som Kaj Munk sagde i en samtale med Hal

Koch: „Jeg spørger ikke om følgen, men kun om sand-

heden. Jeg ville ikke tale, hvis jeg ikke havde noget

på hjerte.“ Så kan man jo kun gisne om, hvorvidt han

havde gennemtænkt konsekvenserne af den indstil-

ling!

Af generalsekretær

Robert Bladt,

robert@kfs.dk

GirokortRibevej 71, Ødsted7100 Vejle

Frivilligt Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.

kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________

______________________________

Ribevej 71, Ødsted7100 Vejle