20 13 Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Afhængighed

Nye ansættelser i KFS » 4-6

Årsrapport: Taknemmelighed og tilpasning » 8

LTC’ere hjemvendt fra teamperiode i Israel » 9

Løssalg : 25 ,-

Kærlighed til døden

13

Nye sekretærer i Øst

2119

59

herstår

du

Generalens

Bøger

30

4

Stor opstandelse

Overbebyrdet

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

tiltro_illustration_RT.pdf 1 01/03/13 21.20

Status Quo-stigen

Guds Frihed

KFS’eren

31

Bøn

Tema:Social

ansvarlighed

Komplekse relationer

27

Taknemmelighed og tilpasning

TEMA:Afhængighed

Kontrol

Penge

KærlighedStatus

Gud?

Magt

Forventninger

Venner

Arbejde

Studie

Sex

Her i slutningen af februar vendte jeg hjem fra Israel, hvor jeg var

af sted med mine elever på udlandstur. Vi besøgte en række stude-

rende på begge sider af grænsen dernede og havde også nogle dage

til at se nogle af seværdighederne i blandt andet Jerusalem.

Vi var selvfølgelig også et smut forbi Gravkirken, som er et af kri-

stendommens helligste steder. Det er her, man mener, at Jesus blev

korsfæstet og begravet.

Kirken er delt mellem seks forskellige kirkesamfund og har været

genstand for mange stridigheder mellem disse kirkesamfund gen-

nem årerne. Derfor blev der i 1852 lavet en status quo-aftale, som

betød, at intet i kirken måtte ændres, med mindre der kunne opnås

enighed derom blandt disse seks kirkesamfund.

Ovenover indgangen til Gravkirken står der en stige, som stod

der inden denne status quo-aftale blev indgået, og den har stået der

lige siden, fordi parterne ikke kan blive enige, hvem stigen tilhører.

Stigen har intet formål, og hver gang den rådner op, bliver den er-

stattet med en ny for at bevare status quo.

Som et tydeligt symbol står stigen der og minder os om noget af

det, vi mennesker er allermest bange for, nemlig forandring.

Forandring indebærer ofte at træde ud i det ukendte, det uvisse

og måske også at tage nogle chancer. Det kan være utrygt, det kan

skabe frygt, og jeg kan være tilbøjelig til at forsøge at undgå det.

I KFS ønsker vi at se studerende, som bliver forvandlet af evan-

geliet, og som engagerer sig i studieverdenen, kirke og samfund. Vi

vil gerne være med til at gå foran i at skabe en positiv forandring

alle tre steder.

Men dette lader sig ikke gøre uden at bevæge sig ud i det ukend-

te. Vil vi være med til at skabe en forandring, må vi bevæge os væk

fra status quo og tage skridt ud i noget nyt. Det vil helt sikkert føre

os ud af vores komfortzone, og det vil muligvis også indebære, at vi

laver nogle fejl, men den chance må vi tage.

Jesus kom ikke for at bevare status quo, og vil vi følge ham, må vi

først blive forvandlet i mødet med ham og derefter være med til at

skabe forandring i den verden, vi er en del af.

UdgiverKristeligt Forbund for StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82E-mail: kfs@kfs.dkTIL TRO: tiltro@kfs.dkGiro: 405-4954

AbonnementDet koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnement er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS.Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk

RedaktionenGymnasiesekretær Kathrine Kofod-Frederiksen(ansvarshavende redaktør)Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør)Stud.hum.inf Mathilde Due ØrskovStud.ling Vera Sønderby JensenStud.scient Simon StarkStud.theol. Mikkel Haahr AndersenLærerstuderende Daniel SundgaardStud.theol. Nicolai Woller JensenStud.theol. Filip Friis Jakobsen

LayoutPernille Leth Petersen

TrykKolofon

ISSN1395-9786

Hjemmesidewww.tiltro.dk

DesignMartin Luckmann & Klaus Juul Jensen

AnnoncerKontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk

Status Quo-stigen

Leder

Af LTC-forstander,

Nicolai Skjøtt, nic@kfs.dk

4 TIL TRO · # 2 · 2013 · nyheder

Den nye forstander på LTC fra 1. juni er

Jakob Skovgård Højlund. Han bliver færdig

som cand.mag. i historie og filosofi til som-

mer, er gift med Laura, og de har sammen

tvillingerne Birk og Silje på halvandet år.

”Jeg brænder for KFS’ vision om at ken-

de Jesus og gøre Jesus kendt. I forhold til

LTC er det det at komme tæt på et elevhold

og få lov at præge dem i det halve år eller

mere de går der,” siger Jakob og fortsætter:

”Og så glæder jeg mig til at arbejde

sammen med et godt team om at udruste

disse elever til at komme ud i forenings-

arbejdet i Danmark,” siger Jakob, der skal

begynde i stillingen midt i juni.

Der er flere opgaver i stillingen, som

han glæder sig til, men han fremhæver

arbejdet med eleverne.

”Jeg glæder mig til undervisningssitua-

tionen med eleverne. Til at være tæt på

dem og mærke, hvor de står, og hvor de

er på vej hen. Til at vandre med dem i de

måneder, de er på LTC,” siger den 28-årige

specialestuderende, som tidligere i sin

studietid har været engageret i ledelsen i

storKFS i Aarhus.

Han har også gjort sig tanker om KFS på

landsplan:

”Jeg brænder særligt for en åndelig

modning blandt LTC’erne, men også for

at sætte en klar evangelisk dagsorden

på landsplan, hvor det at kende Jesus er

at vokse i erkendelsen af evangeliet. At

evangeliet må stå knivskarp ser jeg som et

program for mit virke.”

Fritidsinteresserne kredser sig omkring

sport og især skisport. Selvom langrend

er den sportsgren Jakob, der som barn har

boet i Norge, selv dyrker på højt niveau, er

han efter eget udsagn generelt bare en stor

skientusiast.

Jakob Skovgård Højlund afløser Nic

Skjøtt, som begyndte i sin stilling i 2006.

Jakob Skovgård Højlund skal være forstander på LTC efter Nic. Han brænder for et klart evangelium.

Jakob Højlund er ny forstander

Bed for verden• Bed for GBU staben og studerende i den

Demokratiske Rebublik Congo, og for de-

res værtskab for en bibelkonference i uge

15. Bed om at Herren må benytte denne

tid til at støtte studerende, der lever i en

udfordrende kontekst med politisk usta-

bilitet, til at vokse i visdom, modenhed og

i håbet om, at deres fremtid i Kristus er

sikker.

• Bed for de 120 studenterledere, der

deltager i TCS Thailands landslejr (23.-30.

april). Tak Gud for disse unge ledere og

bed om at Gud vil gøre dem til et ”forbil-

lede for de troende i tale, i adfærd, i kær-

lighed, i troskab, i renhed” (1. Tim 4,12b)

• Bed for GEU Guatemalas planlægning

af en kunstfestival over temaet ”Guds

retfærdighed og Rige” (15. maj). Bed om at

Gud vil give GEU studerende visdom til at

finde måder at oversætte begreberne om

Guds retfærdighed gennem kunst, og at

deres budskab vil blive taget godt imod af

studerende.

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 5nyheder · 2013 · # 2 · TIL TRO 5

Carsten skifter til dialogsekretærstillingCarsten Kofoed Espersen er ansat i ny stilling i KFS. Han skal fra sommer arbejde med dialog på videregående uddannelser gennem Mission Weeks og Veritas Forum.

Carsten Kofoed Espersen skifter fra august

fra sin nuværende stilling som KFS’ studen-

tersekretær i Østdanmark ud med evangeli-

serende arbejde på videregående uddannel-

ser i hele landet.

”Jeg tror, Gud har kaldet mig til at

hjælpe denne del af KFS-arbejdet i gang.

Det, jeg glæder mig til, er at være sammen

med KFS’ere på en anden måde og hjælpe

med at få evangeliet og snakken om den

kristne tro ud i det offentlige rum”, siger

Carsten, der har arbejdet i KFS siden som-

meren 2010.

Fra sin nuværende stilling i KFS har

han erfaring med blandt andet Mission

Weeks, som er et koncept importeret fra det

engelske svar på KFS, UCCF – Christian Uni-

ons, der går ud på at komme i dialog med

studerende om den kristne tro i løbet af en

intensiv uge gennem events på studiesteder

overalt i en studieby.

Netop disse erfaringer kommer Carsten

til gavn i arbejdet som dialogsekretær fra

sommer. En af hans primære opgaver bliver

nemlig at gennemføre Mission Weeks i lan-

dets fire største byer, København, Aarhus,

Odense og Aalborg i samarbejde med lokale

teams og sekretærer.

”Det er inspiration, vi har fået især fra

det engelske KFS, og hver gang vi har lavet

for eksempel lunchbars, har vi lært mere

og mere. Og erfaringen har været, at det

her giver mening både for kristne og ik-

kekristne studerende. Så på den ene side er

det bare at køre videre, på den anden side

skal vi lære en masse mere”, siger den nye

dialogsekretær.

Carsten får også ansvaret for at starte

Veritas Forum op i Danmark i samarbejde

med Veritas Forum Europe, der arbejder for

at sætte de store spørgsmål på dagsordenen

og søge sandheden (på latin Veritas) i den

akademiske verden gennem arrangementer

i samarbejde med universiteter.

Carsten er uddannet teolog og er gift

med Lise og sammen har de to børn, Noa

og Ida på henholdsvis 11 og 8 år. Han holder

af at læse bøger, og det gør han også i sin

fritid. Ellers elsker han at være i naturen.

Dialogsekretær• Dialogsekretæren er en treårigt projek-

tansættelse.

• KFS har valgt at satse på denne nye stil-

ling, blandt andet fordi erfaringerne med

Mission Weeks har været rigtig gode.

• For at rejse penge til stillingen, har KFS

ansat en fundraiser i fire måneder, Anna-

Kathrine Thunbo Pedersen.

• Du kan støtte arbejdet for at gøre Jesus

kendt på videregående uddannelser ved

at give en gave til KFS.

• Giv en gave eller opret en fastgiverord-

ning på www.kfs.dk (klik på den blå ”STØT

KFS”-knap i højre side)

TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder66 TIL TRO · # 2 · 2013 · nyheder

Ny gymnasiesekretær i østKFS’ gymnasiesekretær i Østdanmark fra sommer hedder Lisa Rom Boye. Hun har i man-ge år været engageret i KFS, blandt andet gennem bestyrelsesarbejde.

Til sommer starter Lisa Rom Boye i som

gymnasiesekretær i KFS. Hun er bosat i

København og hendes arbejdsområde bliver

”Evangeliet skal være massivt til stede”

Den teologuddannede Kristian Nakskov

Kappel skal fra august være studenterse-

kretær i Østdanmark. Den 30-årige Kristian

afløser Carsten, som fra sommer skal være

dialogsekretær i stedet.

”Det er rigtig spændende. Jeg glæder

mig helt vildt meget til at komme i gang

med det. Det er et job og en målgruppe,

som jeg brænder enormt meget for at

arbejde med. Sådan har jeg nok altid haft

det. Jeg har altid følt mig godt hjemme i

studiemiljøet og studiemenigheder,” forkla-

rer Kristian og fortsætter,

”Der er en spændende udfordring i at

formidle det til min egen generation – også

fordi det så bliver virkeligt for mig selv. Jeg

kan ikke formidle det videre, uden at det er

noget, jeg også selv tror på.”

Netop arbejdet med at gøre Jesus kendt

i studieverdenen (første del af KFS’ motto),

er af stor betydning, mener Kristian:

”Jeg synes, det er sindssygt vigtigt, at

evangeliet kommer til at være så massivt til

stede som overhovedet muligt på vores me-

get sekulære universiteter. Det er der bare

brug for – det har det her land brug for.”

Og så glæder han sig til at møde de

engagerede studerende i Øst.

”Jeg glæder mig til at komme rundt og

møde KFS’erne og høre, hvad de drømmer

om. Jeg glæder mig bare til at arbejde for

KFS igen.”

Kristian har tidligere været ansat i KFS

som volontør i 2004/5. Siden da har han

afsluttet sit teologistudium i Aarhus, hvor

han har været meget engageret i kirkelivet.

I slutningen af sidste år, flyttede han til

København med sin hustru Thea. Og der

befinder de sig godt.

”Generelt elsker jeg bare at være i

København og bruge byen og at være en

del af en by som København,” siger Kristian

til spørgsmålet om, hvad han i øvrigt er

optaget.

Af andre interesser nævner han ameri-

kansk fodbold og desuden en interesse for

vin, som han blandt andet har plejet med et

studiejob hos Vinspecialisten i Aarhus.

Kristian Nakskov Kappel er ansat som ny studentersekretær i Østdanmark efter Carsten, som skifter over til stillingen som dialogsekretær fra sommer.

den del af Danmark, som ligger øst for

Storebælt.

”KFS har betydet utrolig meget for mig

i min egen studietid, og så synes jeg det er

fantastisk at skulle hjælpe andre menne-

sker. Det er inspirerende at være sammen

passionerede mennesker”, fortæller Lisa,

der har været i KFS’ bestyrelse i flere år.

Hun er ved at færdiggøre sin uddannelse

fra historie med sidefag i samfundsfag.

Lisa gik selv i gymnasiet i Silkeborg, og der

var et særligt højdepunkt, som har styrket

hendes engagement i KFS.

”På mit gymnasium var der ikke rigtigt

noget, da jeg startede, men der var en 8-9

stykker, da jeg sluttede. Jeg havde en ven-

inde, som blev kristen i 2.g. Jeg tror, det var

der, min kærlighed til KFS rigtigt startede,”

forklarer den 28-årige Lisa.

En af de udfordringer Lisa nævner ved

arbejdet i København er, at det sekulære

storbymiljø gør det svært for unge men-

nesker at leve som kristne, selvom hun også

tror, det er en udfordring i resten af landet.

Og så er det svært at få lov til at være på

ungdomsuddannelserne især i København.

Lige nu er der ikke plads til meget andet

i Lisas liv end specialeskrivning, men hun

har en særlig kærlighed til Norden og rejser

meget især i Norge og Sverige.

Lisa Rom Boye begynder i stillingen 1.

august.

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 7nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 7

Vi er godt i gangFlere og flere registrerer sig, og flere har allerede gennemført KFS-iværksætterforløbet.

Siden august 2012 har KFS været i gang

med at sprede visionen om at være grebet

af Bibelen og derigennem engagere sig i

studieverdenen. Egentlig har det jo altid

været KFS’ mål, nemlig at kende Jesus og at

gøre Jesus kendt. Men siden i sommers har

der været særligt fokus på dette gennem

målsætningen om at udruste 200 KFS-

iværksættere i løbet af en treårig periode.

I skrivende stund har 64 registreret sig

som KFS-iværksættere på kfs.dk/iværk-

sætter, og ifølge denne hjemmeside har 8

gennemført hele forløbet. Dette tal er dog

højere, da samtlige LTC’ere er nået igennem

alle dele af forløbet som en del af undervis-

ningen på LTC samt på teamperioder.

Påskelejren har budt på masser af iværk-

sætterudrustning, og når folk begynder at

registrere, at de har modtaget undervisnin-

gen vil antallet muligvis stige markant.

Alle der har registreret sig på iværksæt-

tersitet har modtaget et USB-stik med et

velkomstbrev og en video, der forklarer

hvad KFS-iværksætter går ud på.

Grundlæggende er det et forløb i tre

dele. Første del handler om at være grebet

af Bibelen. Det er målet at det skal ske

gennem undervisning, som viser evange-

liets skønhed, kristendommens sandhed

og relevans, og det grundlæggende i den

kristne tro.

Anden del handler om at blive udrustet

til at engagere sig i studieverdenen inden

for et af tre konkrete felter, nemlig åbent

bibelstudium, apologetik og tværkulturelt

engagement.

Den tredje del er planlægning og af-

vikling af en aktivitet inden for et af de tre

konkrete felter.

nyheder · 2013 · # 2 · TIL TRO 7

den nye fælles sangbogSange og salmer er navnet på den sangbog, der skal afløse Kristen Sang i KFS.

Den 1. november 2013 udkommer Sange og

salmer, som er den nye fælles sangbog for

Indre Mission, Luthersk Mission, Evangelisk

Luthersk Mission og KFS. Sangbogen inde-

holder de bedste sange fra de fire organi-

sationers sangskat, og samtidig bidrager

den med flere nye sange, som har haft stor

betydning for fællessangen de sidste 20 år.

Du kan se en oversigt over alle sangene på

www.sangeogsalmer.dk.

Sange og salmer udkommer blandt

andet i en tekstudgave og en melodiudgave.

Melodiudgaven indeholder enstemmige

noder og becifringer til alle sangene, som

vi kender det fra sangbogen Fællessang,

og det musikalske arrangement er specielt

udviklet til guitar og rytmisk klaver.Sange og salmer udkommer både i en foreningsudgave og en privatudgave.

Bestil inden 10. juni og få rabatDu har mulighed for at forudbestille Sange

og salmer til og med 10. juni og opnå gode

rabatter. Vi har sammensat tre grundpakker,

som giver dig mellem 20% og 35% rabat,

alt efter hvor mange sangbøger, du bestiller.

Bestiller du for eksempel en grundpakke

med minimum fem eksemplarer, får du 20%

rabat. Det kan være til brug i KFS-gruppen

eller i cellegruppen, og er en god pakke til

at få lært den nye sangbog at kende.

Du kan læse mere på www.lohse.dk/san-

geogsalmer. Her kan du også se en oversigt

over rabatsatserne og bestille Sange og

salmer.

TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder88 TIL TRO · # 2 · 2013 · nyheder

Til Tro er blevet abonnementsbladDette blad koster fremover 100 kroner årligt at modtage med posten. Dog får medlem-mer og givere det fortsat gratis. Elektronisk Til Tro forbliver gratis.

Omkring 6000 mennesker fik i februar årets

første nummer af Til Tro ind ad brevspræk-

ken.

Bladet er, siden det blev gratis at mod-

tage, vokset i popularitet – i hvert fald, hvis

man kigger på oplaget, der dengang var på

omkring 500 eksemplarer.

Der har været givet betydelig støtte til

distribution gennem Bladpuljen under Kul-

turministeriets mediestøtte. Mediestøtten

er ikke fulgt med prisudviklingen generelt,

og Til Tro er derfor noget dyrere i drift end

tidligere. Derfor indfører KFS abonnements-

ordning:

• Medlemmer af KFS får Til Tro gratis med

posten.

• Støtter, der i foregående år har givet en

gave på 500 kr. eller derover, får Til Tro

gratis med posten.

• Alle øvrige modtagere kan vælge at betale

100 kr. årligt for abonnement på postom-

delt Til Tro eller fremover modtage det i en

gratis elektronisk udgave per mail.

Det er således stadig muligt for alle at

modtage bladet gratis elektronisk. Løssalgs-

prisen for en trykt udgave er 25 kroner.

Vi tilpasser budgettetKFS er taknemmelige over den gavmildhed giverne har vist sidste år. Samtidigt er det også nødvendigt at tilpasse sig en situation, hvor der har været underskud.

Årsrapport 2012

KFS har i 2012 modtaget 5.215.329 kroner i

gaver, og det er vi meget taknemmelige for.

Så selv om vores bankrådgiver sagde; ”I må

vel også kunne mærke, at det er krisetider”,

så er det ikke det indtryk, vi sidder tilbage

med i KFS. Vi føler os privilegerede med

meget trofaste givere.

KFS’ økonomi hang dog ikke så godt

sammen i 2012, som vi havde forventet.

Regnskabet for 2012 viser et underskud på

280.271 kroner. Vi har haft for høje forvent-

ninger til, hvad vi kunne samle ind. Gaverne

er således samlet set faldet med 183.000

kroner sammenlignet med 2011. Samtidig

har vi fået ny grafisk identitet, lavet til-

trængt vedligehold på KFS-Centret i Ødsted

og sendt flere Til Tro ud af døren.

Det er jo kedeligt for KFS, hvis de fal-

dende gaveindtægter er en tendens, fordi

det har konsekvenser for studiearbejdet. En

konsekvens har været omlægningen af Til

Tro til at være et abonnementsblad. Givere

med gave over 500 kroner årligt, medlem-

mer og organisationer modtager den trykte

5.442.737 5.397.7445.215.329

0

1.000.000

2.000.000

3.000.000

4.000.000

5.000.000

6.000.000

2010 2011 2012

Udvikling i gavebidrag

Samlede gaveindtægter

Gavebrev

Fastgiver

Andre gaver

udgave af Til Tro uændret, mens alle andre

har fået tilbudt et abonnement på 100 kro-

ner årligt eller en gratis elektronisk udgave.

Det giver en dækning for de voksende

udgifter, der er på tryk og forsendelse af Til

Tro, som vi jo stadig rigtig gerne vil sende til

så mange så muligt.

En anden konsekvens er, at vi må

arbejde mere og bedre med indsamlingsar-

bejdet, og der har vi i øjeblikket god gavn af

Anna-Kathrines indsats som fundraiser.

Vi kan stadig bevare vores medarbej-

derflok, som jo er vores suverænt største

udgiftspost, ved fuld styrke. Men der skal

også sættes nye sejl i 2013, når vi ansætter

en ny 3-årig dialogsekretær fra august. Vi

beder om Guds fortsatte velsignelse over

økonomien i KFS og håber, I vil tage KFS

med i jeres forbøn. Et konkret bønneemne

er, om Gud vil sende nye givere til KFS.

Læs Årsrapporten på www.kfs.dk/om-kfs/

Af sekretariatsleder, Lars Bjerregaard, lars@kfs.dk

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 9nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 9nyheder · 2013 · # 2 · TIL TRO 9

LTC’ere hjemvendt fra teamperiode i IsraelEfter tre uger i Israel er LTC’erne tilbage i Ødsted med gode erfaringer og oplevelser i baggagen. Her er et lille dryp fra turen.

I midten af februar tog LTC’erne af sted på

den udlandstur som er en del af højskolens

overbygning. I år gik udlandsteamperioden

til Israel, hvor eleverne udover almindelige

turistaktiviteter med vandreture og solskol-

dede næser skulle opleve studenterarbejdet

i landet.

UdfordrendeDette indebar blandt andet et skolebesøg

på Beer Sheva Universitet, hvor eleverne

delte spørgeskemaer ud og derigennem

kunne komme i snak med de studerende på

universitetet.

”Det var mega udfordrende. Jeg tænkte

’wow, det er godt nok svært det her’. Jeg

er personligt ikke særlig god på engelsk,

og det er udfordrende nok at skulle på

skolebesøg. De var ældre, og det var et helt

andet land. Så jeg var forholdsvist udfor-

dret,” fortæller LTC’eren Andreas Sahlholdt

Nielsen om sine tanker inden.

Kan ikke være kristenSammen med Søren Jakobsen, en anden

LTC’er, går de i gang. De møder en mand,

som fortæller flere gange i løbet af sam-

talen, at han er ’helt vildt med Jesus’. Det

bliver de meget overraskede over, da de

egentligt ikke havde talt om Jesus, men

også meget opmuntrede. Efter manden

havde sagt det flere gange, vælger Søren at

spørge nærmere ind til det.

”Jeg tager mig sammen og spørger:

’Okay, hvorfor kalder du dig så ikke kristen?’

og så svarer han, at det kunne han ikke

gøre. ’Hvorfor ikke?’, spurgte jeg. ’Jamen

det er fordi, jeg er jøde’,” refererer Søren og

fortsætter:

”Det var rigtig svært. For på den ene

side sagde han: ’Jamen jeg følger Jesus. Jeg

elsker Jesus.’ Men han kunne ikke være be-

kendende kristen, fordi det ikke var velset

i hans familie. Hvad skal man sige til en

”dude”, der siger: ’Jeg elsker Jesus, men jeg

kan ikke være kristen’?”

et stort skridtDe to unge LTC’ere gav manden et hebræisk

nyt testamente, og de fik hans kontak-

toplysninger, inden de siger farvel. De fik

senere at vide, at det er omkostningsfuldt

for en jøde at blive kristen.

”De kan skrive dødsannoncer i avisen og

sige: ’nu er min søn død’, hvis han er blevet

bekendende kristen, så det er virkelig

hårdt,” forklarer Søren og Andreas sup-

plerer:

”Christian Rasmussen (dansk præst i Tel

Aviv, red.) forklarede, at det værste, man

kan gøre som jøde, er at blive kristen og

følge efter Jesus, fordi det er et stort for-

ræderi. Jøderne tænker, at den kristne kirke

til alle tider har forfulgt jøderne, og der er

nogle, der mener, at de kristne stod bag

Holocaust. Det bliver virkelig opfattet som

at træde over på fjendens side.”

Uforløst, men opmuntrendeSelvom samtalen med den israelske stu-

derende var en uforløst oplevelse, var det

alligevel en opmuntring. Efter at de havde

fortalt om deres oplevelse til den kristne

studentergruppe, var der flere, som kom

hen og spurgte om telefonnummeret på

manden, fordi de gerne ville snakke med

ham.

”Så det har også givet lidt ro, at Gud

også har nogen til at tage sig af ham i op-

følgningen,” slutter Søren.

KFS’eren

”Plads til alle og deres særheder”KFS er blevet en medlemsorganisation, og mange er allerede blevet medlemmer. Vi har snakket med det første registrerede medlem, Maria Kirstine Lykke Wethelund, om hvor-for hun blev medlem.

Den 1. febuar åbnede KFS op for, at studerende kan oprette sig som

medlem af KFS. Fra første dag strømmede det ind med tilmeldinger.

Den første, der registrerede sig, var Maria Kirstine Lykke Wethelund,

der går på STX i Aarhus på tredje år.

”Jeg har meldt mig ind i KFS, fordi jeg de sidste tre år fast er kom-

met i KFS, og jeg vil meget gerne være med til at støtte KFS, så de

kan fortsætte det gode arbejde,” fortæller Maria, der er end del af

KFS’ gymnasiekreds i Aarhus.

LejrrabatMuligheden for at oprette sig som medlem af KFS kom samtidigt

med at tilmeldingen til årets Påskelejr er blevet muligt. Medlemmer

får blandt andet Påskelejr 50 kroner billigere end normalprisen. Det

nedslag i lejrprisen, som medlemskabet giver var også en motivation

for at melde sig ind, forklarer Maria:

”Desuden giver medlemsskabet rabat på KFS' super fede lejre,

hvor jeg er rigtig glad for at deltage.”

God støtteKFS har haft en stor plads i hendes gymnasietid, hvor hun som nævnt

var en del af gym-kredsen i Aarhus. Det er en forening for gymna-

siale studerende, der støtter hinanden i at være kristne studerende.

Ellers har hun også været en del af KFS-gruppen på sit gymnasium.

”KFS betyder rigtig meget for mig og har været en god støtte gen-

nem tre rigtig gode år på gymnasiet. Jeg kan rigtig godt lide, at jeg

hver uge har mulighed for at tage en pause fra en hektisk hverdag og

snakke om stort som småt med kristne venner, der altid udviser for-

ståelse og støtte. Har jeg spørgsmål til min tro, tvivl eller livet kan jeg

også altid finde hjælp og støtte hos KFS, og det er bare fantastisk,”

fortæller Maria der også giver en opfordring videre til andre om at

blive medlem:

”KFS er for nice””Andre skal blive medlemmer af KFS, fordi KFS er for nice! Det er et

rum, hvor der er plads til alle og deres særheder. Der er plads til at

grine og græde, og der er altid mulighed for at møde nye venner og

spændende mennesker i KFS.”

Det er muligt for alle studerende under 30 år at blive medlem af

KFS. Gå ind på www.kfs.dk og klik på den blå knap ”BLIV MEDLEM”

i højre side.

TIL TRO · # 2 · 2013 · KFS’eren10

Tema:Afhængighed

Afhængighed kan komme til udtryk på mange måder. Vi

kan være afhængige af stoffer og alkohol. Men vi kan også

være afhængig på en mere skjult måde, hvor hverken vi

eller mennesker omkring os lægger mærke til det. Det kan

være, at vi altid skal have alkohol som en del af vores fæl-

lesskaber, eller at vi er bundet af en overdrevet ansvars-

følelse over for et arbejde, så vi bliver syge af det. Usund

afhængighed kalder Bibelen afguder, og de hører ikke kun

stammesamfund til, men lever i bedste velgående i dag.

Men er al afhængighed da usund? Nej, for vi er skabt til at

være bundet til vores medmennesker i fællesskab – men

også det kan blive usundt. Alle mennesker er afhængige

af mange ting, men med Gud forholder det sig ikke sådan.

Han har ikke brug for noget. Det betyder dog ikke, at han

ikke engagerer sig i menneskers liv, for han er en kærlig

far.

Læs dette nummer om alle disse og flere perspektiver på

temaet afhængighed.

Dig in!

Kontrol

Penge

KærlighedStatus

Gud?

Magt

Forventninger

Venner

Arbejde

Studie

Sex

12 TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · artikel

Der er en fare ved selv de bedste ting i ver-

den. Kærlighed, sex, venskab, meningsfuldt

arbejde - for at nævne nogle af de skønne

ting. Vi kan blive så afhængige af disse ting,

at de bliver til afguder i vores hjerter og kræ-

ver vores opmærksomhed og tilbedelse.

Måske forbinder du afgudsdyrkelse med

noget, der foregår i primitive religioner og

fattige lande. Men sandheden er, at nutidens

afguder er lige så farlige som fortidens af-

guder. Eller med den amerikanske præst Tim

Kellers ord: ”I gamle dage var guderne blod-

tørstige og vanskelige at formilde. Det er de

stadig.”

”Rigmænd begår selvmord på stribe” lød

en avisoverskrift på jyllandsposten.dk efter

finanskrisens frembrud. Hvorfor valgte de

døden? Fordi de var blevet afhængige af

kontrol og penge. Nu smuldrede det bort, og

afhængigheden var så stor – tabet så totalt -

at livet ikke længere var værd at leve.

Vi mennesker er skabt til at tilbede Gud.

Det er vores livs mål. Der findes ikke noget

større. Det er grunden til, at Gud i det før-

ste bud advarer mod afgudsdyrkelse: ”Du

må ikke have andre guder end mig” (Anden

Mosebog kapitel 20, vers 3). Der er en plads

i ethvert menneskes hjerte, som kun Gud

kan fylde ud. Men synden har fået overtaget

i vores hjerter, og nu står pladsen tom. Og

så flytter afguderne ind. Erstatningerne for

Gud. Og det kan være hvad som helst. Selv

gode ting som kærlighed, sex, venner og job.

Det er det farlige ved det…

Vi er alle sammen langt mere tilbøjelige

til afgudsdyrkelse, end vi aner. I høj grad

også kristne – ellers ville apostlen Johannes

vel næppe have afsluttet sit første brev med

denne formaning: ”Kære børn, vogt jer for

afguderne!” (Første Johannesbrev kapitel 5,

vers 21). Afguder hører ikke fortiden til, de

er i høj grad levende og virker på livet løs i

vores hjerter.

En afgud er den eller det, som vi i virke-

ligheden sætter højest i vores liv. Det kan

være religiøs bedreviden, religiøsitet uden

Jesus. Eller det kan være et menneske, som

vi forguder. Intet menneske kan bære at bli-

ve set op til på en måde, som kun Gud bør

æres og ses op til. Det kan være en ideologi,

et politisk ståsted, et åndeligt ditto.

Bibelens historie om JonasHistorien om Jonas handler blandt andet om

de skjulte afguder i vores liv. Den handler

om, hvad der motiverer vores handlinger!

Jonas er israelit. En dag beder Gud ham om

at spadsere ind i verdens magtcentrum hos

Israels fjender, og bede dem falde på knæ for

Israels Gud.

”Herrens ord kom til Jonas, Amittajs søn:

»Rejs til den store by Nineve, og råb ud over

Af Jens Lomborg, præst i Skjern Bykirke, jens@skjernbykirke.dk

Der er en fare ved selv de bedste ting i verden. Kærlighed, sex, venskab, menings-fuldt arbejde - for at nævne nogle af de skønne ting. Vi kan blive så afhængige af disse ting, at de bliver til afguder i vores hjerter og kræver vores opmærksomhed og tilbedelse.

Vi mennesker er skabt til at tilbede Gud. Det er vores livs mål. Der findes ikke noget større.

Usund afhængighed

artikel · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO 13

den, at jeg har opdaget deres ondskab.« Men

Jonas ville flygte til Tarshish, bort fra Herren”

( Jonas’ Bog kapitel 1, vers 1-3).

Jonas har indtil denne dag virket som

profet i Israels folk. De andre folk omkring,

især supermagten Assyrien med verdensho-

vedstaden Nineve, er fjender i Jonas’ øjne.

Jonas deler ikke Guds anliggende og vender

Guds befaling ryggen og flygter.

Hvorfor adlyder han ikke? Her er tre mu-

lige motiver:

1. Personligt motiv: Han har muligvis

været bange for nederlag. En prædikant vil

helst holde møde på steder, hvor han kan

virke overbevisende og få skulderklap… tell

me about it.

2. Kulturelt/politisk motiv: Men der er en

anden og mere nærliggende mulighed: Jonas

har frygtet, at missionen ville lykkes – og han

har ikke lyst til at give Israels fjender mulig-

hed for at omvende sig. Tænk lige på det….

3. Religiøst motiv: Jonas er bundet af

en moralsk selvretfærdighed. Han kan ikke

følge Gud; hvorfor i alverden skal Guds nåde

gælde de ondskabsfulde hedninger?

Jonas flygter fra Gud, fordi han vægter

egne private motiver og personlige fortolk-

ning af Israels nationale interesser højere

end Guds befaling og fjendernes åndelige liv.

Vi springer hen over historien med bå-

den, stormen og det mystiske havdyr. Bort-

set fra ét vers, som Jonas beder i havdyrets

bug.

”De, der dyrker falske guder, svigter tro-

skaben mod dig” (kapitel 2, vers 9)

Hvem taler Jonas om? Hedningerne? Jeg

tror, han taler om sig selv. Det er en begyn-

dende selverkendelse, vi er vidner til. Der

ligger noget personligt, kulturelt og religiøst

dybt i Jonas hjerte, som har ført ham væk

fra Gud. Han har selv svigtet troskaben mod

Gud. Hvad nu?

Hvad er det, der har hindret Jonas – og

kan hindre os – i at se omfanget af Guds

nåde? Svaret er: Afguder.

Jonas fik til opgave at gå og prædike Guds

nåde til Nineve, men han havde ikke anvendt

Guds nåde på sit eget hjerte. I hans hjerte

herskede afguderne. National og religiøs

stolthed og afhængighed, som var blevet til

afguder.

Så spytter dyret ham ud. Jonas får en ny

chance. Nu går Jonas, prædiker, de omven-

der sig i mængder, og Gud fortryder og viser

barmhjertighed.

Fantastisk. Formidabelt! Halleluja! Men

se så lige hvordan Jonas igen reagerer på

masseomvendelsen:

”Da blev Jonas meget forbitret og vred”

(kapitel 4, vers 1)

Han bliver møgsur. Forbitret og vred står

der. Hvorfor i alverden synger han ikke lov-

sange? Hvorfor tager han ikke på profetisk

rundtur og fortæller om, hvordan Gud har

gjort store ting gennem hans forkyndelse!?

Fordi der er stadig afguder, som river og

flår i hans hjerte:

»Jeg vidste jo, at du er en nådig og barm-

hjertig Gud, sen til vrede og rig på troskab,

og at du fortryder ulykken. Herre, tag nu mit

liv, for jeg vil hellere dø end leve.« (kapitel

4, vers 2-3)

Jonas udbryder: Jeg vidste det! Jeg vidste,

jeg ikke kunne stole på dig, Gud! Var det ikke

det, jeg sagde, og som fik mig til at nægte

i første omgang! Jeg vidste, du er nådig og

barmhjertig! Nu har jeg gjort, hvad jeg skul-

le, slå mig så ihjel, for jeg er så træt af det

her projekt!

Det her er den rene, rå og totale afsløring

af de afguder, Jonas bærer i sit hjerte. Han

hader den race og den nation, Gud har kal-

det ham til at gå til!. Hader dem så meget, at

Guds nåde er det værste, han kan forestille

sig, at de får del i! Det siger noget om, hvor

dybt begravet i hjertet vores afhængighed af

afguder kan være.

Det er én ting at tro på Guds nåde med

sin forstand, noget andet er at lade Guds

nåde få lov at præge dit hjerte – og hvad vi

tænker, føler og gør.

Hvad er afgudsdyrkelse?En afgud er kendetegnet ved, at den skaber

usund afhængighed i dit hjerte. Prøv at finde

frem til dit hjertes afguder ved at stille disse

spørgsmål:

1. Hvad drømmer jeg dybest set om? Af-

guder er det, der ofte fylder vores tanker.

Hvad er det, jeg dybest set ønsker mig her i

livet? Succes, penge, kontrol?

2. Hvad frygter jeg mest? Afguder er det,

der giver os en falsk sikkerhed i livet. Hvad

er det, jeg dybest set frygter at miste? Hvad

er det, jeg ikke kan leve uden? Der kan gem-

me sig afguder bag den frygt.

Og hvordan overvindes afguderne?

Hvis ikke Guds nåde kommer til, vil af-

guderne i vores hjerter påvirke vores tan-

kemåde og følelser negativt og destruktivt.

Det er ikke nok, at vi identificerer afguderne,

og så skaber en plads til Gud ved siden af

dem. Gud vil have dig for sig selv. Afguder

skal ikke rykkes til side, de skal fjernes. Og

det kan kun Guds kærlighed gøre – den kær-

lighed, som kommer til udtryk i Jesu død og

opstandelse. Kun det glædelige budskab om

Jesus magter at befri vores hjerter for afgu-

der og i stedet fylde dem med tak.

”Hvis altså sønnen får gjort jer frie, skal

I være virkelig frie,” siger Jesus ( Johanne-

sevangeliet kapitel 8, vers 36). Han ønsker

at sætte dig fri til at takke og tilbede og ære

Gud. Kun Jesus har magten til at sætte dig

fri, for han gik i døden for dig, han bar straf-

fen for dit hjertes usunde afhængighed af alt

mulig andet end Gud.

PS. Denne artikel er skrevet i afhængighed af

Timothy Kellers bog ”Ikke alt der glimrer er

Gud” (Credo 2012).

Afguder hører ikke fortiden til, de er i høj grad levende og virker på livet løs i vores hjerter.

14 TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · artikel

Af Eleonora Skov Andersen, cand. theol. og familieterapeut, eleonoraskova@yahoo.dk

”Hej, skat!”

”Hvem? Mig?”

”Ja, dig! Du er Guds skat. Og jeg er Guds skat.”

Men hvad så med alle de andre? Er de

også skatte? Far, søster, bonusbedstemor,

kolleger, kammerater, chefer, lærere, ekskæ-

rester, naboer, facebookflokken. Og hvem vi

nu ellers har relationer til og skal forholde

os til.

Er de skatte? Er nogle for tæt på og prø-

ver at spise os? Er andre smerteligt langt

væk?

Eller er afstanden i relationen – og arten

af relation – sådan cirka for tiden nogen-

lunde tilpas? Hænger nogen tyngende på os

i afhængighed? Hænger vi på nogen, som

stønner under vægten? Eller som bærer med

smil sin byrde ...

Vi hænger på denEn kristen er per definition fortrolig med af-

hængighed af Gud. Er Guds skat. Men her vil

vi se på vores afhængighed af andre.

Uanset hvordan vore relationer er til an-

dre – og deres til os – så bruger vi mange

indre ressourcer på dette her. Både ved vel-

fungerende og ved dysfunktionel kontakt.

Det fylder. Man tænker på dem, for de var

tæt på. Eller skulle have været det.

Kan afstand såre? Ja, det viser seertallet

på ”Sporløs” og mange lignende udsendel-

ser.

Megen psykisk energi bruges på at skulle

rumme ambivalensen: de modsatrettede fø-

lelser og tanker: at synes om og ikke synes

om på samme tid. Uanset alder er det nød-

vendigt at træne i at rumme ambivalensen.

Træne – indtil vi bliver nybyggere i evighe-

den, hvor alle relationer er helede, sunde og

velsignet velfungerende – på den nye jord.

Indtil da er det bare med at træne, på

med relations-løbeskoene/traveskoene. Jeg

siger ikke, det er let, men vi er nødt til det.

For det er ikke til at holde ud, hverken for én

selv eller omgivelserne, når man i lang tid ad

gangen kun er irriteret på eller kun er bange

for eller kun er skyldig over for...

Ikke enten-eller. Men flere følelser på

I relationer bliver vi afhængige af andre, og andre bliver afhængige af os. Denne afhængighed bliver usund, hvis det tager overhånd, men omvendt er ønsket om fuldstændig uafhængighed af andre heller ikke et ideal.

Komplekse relationer

15artikel · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO

samme tid. For eksempel glæder man sig til

at komme hjem og besøge forældre, samti-

dig med at man efter nogle timer derhjem-

me mærker (igen): Øv, far hører stadigvæk

ikke ordentlig efter. Og mor spørger stadig

alt for meget til studie- og kærestemulig-

heder ... Men man holder alligevel af dem,

vistnok.

Vi er filtret ind i hinanden, i netværker,

har eget og hinandens liv i hænderne. Hvis

da ikke lige vi har bosat os på en øde ø. Og

selv i isolationen er det ikke let at lukke ned

for minder og savn. For selv om vi ikke ser

de pågældende mennesker, har de det med

at indtage små rum i sindet. Også selv om vi

blev skilt fra dem ved egne valg, ved andres

valg. Eller dødens fravalg.

Relations-skole?Hvor er det lige, man undervises i forskelle

på sund og skadelig afhængighed? Det stod

ikke så tydeligt på min barndoms skoleske-

ma; men jeg er også en halvgammel stør-

relse fra landet. Hjemme snakkede vi ikke

meget om følelser. Men om andet, som også

er vigtigt.

Lærte du om gode grænser, konflikthånd-

tering, frihed til at tilvælge sund afhængig-

hed og fravælge usund afhængighed, da du

var lille? Ellers må vi træne det som voksne:

Efteruddannelse, bedre sent and aldrig.

Babyen, hvis egen glæde, angst, sorg og

vrede er blevet spejlet i gode voksenøjne,

har fået den bedste, tidlige forudsætning for

at mærke sig selv. Og dermed kunne tilvæl-

ge og fravælge i årene fremover. Den bedste

forudsætning for at elske sin næste som sig

selv.

”Sæt livskundskab på skoleskemaet,

børn og unge skal uddannes i relationer”, læ-

ste jeg i for nylig i avisen. Giv redskaber til at

sætte gode grænser, lær at se sagen både fra

egen og den andens side, lær at vælge.

Hva’ så med mig?I en skilsmissegruppe for børn synger delta-

gerne før hver samling:

”Far og mor – jeg elsker jer begge to.

Far og mor – ved hvem skal jeg nu bo?

Begge går jer’s egen vej.

Men hva’ så med mig?”

Her er umulige valg, valg et barn sjæl-

dent magter at tage, ikke skal tage. For bar-

net har brug for en nærende, sund afhæn-

gighed til begge forældre, hvor den er mulig

fra forældreside.

Og måske havde far og mor netop haft

brug for undervisning. Undervisning i kom-

munikation, i relationer, i forventningsaf-

stemning, i forskelle på mande- og kvin-

dehjernen, i konfliktløsning. Og nu efter

bruddet begynder de måske at træne dét,

der forårsagede bruddet. De opdager, at de

er nødt til forsøge at lære en gensidig re-

spekt, hvis de skal kunne samarbejde kon-

struktivt om delebørnene.

”Du gør mig sur!”Du gør mig ked! Det hele er din skyld! Du

får mig til at føle mig så dum! Hvad vil du

have, jeg skal gøre? Min vilje sidder i din

lomme! Og så videre.

Her er flere sjæle filtret helt sammen

som slyngplanter. Symbioser. Her er der

ringe vækstbetingelser for uafhængighe-

den, for friheden, for selvrespekten, for re-

spekten. Her overruler vi andre, tryner eller

lader os tryne, intimiderer, spiser hinanden,

krænker, (mis)bruger andre, lader os (mis)

bruge. Vi har bindinger til andre. Bindinger

binder til usund afhængighed.

Vi forældre kan desværre komme til at

binde vore børn ved hjælp af skyld og skam.

Og så oplever de langt op i voksenalderen

skam over evner, udseende, temperament,

seksualitet, åndsliv. Der var for lidt af den

gode, sunde luft med klare nej’er og klare

ja’er, for lidt tilgivelses-friskhed, for lidt re-

spekt, for lavt til loftet.

ansvar for egne følelserMine følelser har jeg selv ansvar for. Som

du for dine. Respektfuld, fast og mild kær-

lighed er bindingens modstykke. Den sæt-

ter fri til gensidig afhængighed. Til at øve

sig på at elske både den anden og sig selv

i øjenhøjde. Så vi selv tager ansvar for egen

surhed og kedhed i stedet for at tørre det af

på den anden. Så vi selv forsøger at finde ud

af, hvad vi skal gøre i stedet for at udlicitere

ansvaret. Så vi trækker os et par smertefulde

skridt tilbage og væk fra den, der vil binde

os. Grænsesætning efterlyses; måske ikke

stikkende pigtråd, men en tydelig hæk, så

folk ikke vader ind. Så ingen kan binde andre

for eksempel ved at true til tavshed.

Der er sjældent enkle sammenhænge

her, men mange puslebrikker og årsager til,

at det udviklede sig til negativ afhængighed

og magtmisbrug. Har man selv været med til

at puste til magtsyge hos en anden ved at

smiske og underkaste sig?

Tag viljen op af lommenFor nogle år siden var jeg med til en sam-

tale mellem min kronisk psykisk syge bror og

Respektfuld, fast og mild kærlighed er bindingens modstykke. Den sætter fri til

gensidig afhængighed.

16 TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · artikel

hans vise læge. Han led af mange fysiske og

psykiske plager, gik krumbøjet som en gam-

mel mand og var én stor undskyldning for

sig selv. Så fortæller han lægen om opvæk-

sten på gården og siger på ravjysk: ”Min vilje

sad vist i min fars lomme.” Hvilket er jysk

for, at far bestemte. Og lægen svarer: ”Også

jeg kommer fra en jysk gård, og også min

far fortalte, at min vilje sad i hans lomme.

Så sagde jeg en dag som barn til ham, om

jeg godt måtte se den der vilje i lommen. Og

siden sagde han det aldrig!” Det gjorde stort

indtryk at høre og se forskellene hos de to

modsatte livsviljer.

Tilpas afhængighedFor ikke at få pointen galt i halsen: Også syge

mennesker, som dagligt er afhængige af

pleje og omsorg, kan leve i en sund balance

mellem at modtage hjælp og klare sig selv.

I en tilpas afhængighed. Mens raske men-

nesker sagtens kan leve i usunde bindinger.

Artiklens spørgsmål lød: Er uafhængig-

hed et ideal? Nej, vil jeg mene. Kombinatio-

nen af sund selvstændighed og tilpas afhæn-

gighed af andre er for mig at se idealet.

Det er ikke kun, når vi befinder os ved li-

vets begyndelse og afslutning eller er syge

og handicappede, at vi er mere afhængige af

hjælp end gennemsnittet. Alle kan vi behøve

støtte, råd, trøst, modspil, især når vi vælter.

For eksempel siger mange teenagere,

som på den ene eller anden måde er ved at

miste eller har mistet: ”Det går fint!”, når an-

dre spørger til prognosen, til mors begravel-

se, forældrenes skilsmisse, fyringen, aborten

eller alkoholen. Det kan føles utjekket og

umuligt at formidle, at man inderst skriger

efter, at de andre ikke bare affinder sig med

ens: ”Det går da fint!”

Styrken i at vise svaghedSelvfølgelig er der nogle, vi mere end andre

tør vise sårbarheden for. Og nogle gange er

der brug for alvors-snak; andre gange for

grin og glemsel. Som én sagde: ”Vær mig

nær og lad mig være!” Men hvis vi tror, vi

skal klare det hele selv, tror, andre slet ikke

kan forstå det, tror, vi bliver skadeligt afhæn-

gige, så er det en ensom fremtid med ensom

uafhængighed, vi går i møde.

Også granvoksne folk kommer nogle

gange undskyldende til terapi og siger, at

det er da for dårligt, man ikke kan klare det

svære selv. Det burde man da kunne i stedet

for at være sådan et svagt skvat.

Men hvad nu, hvis det er styrke at bede

om hjælp til selvhjælp gennem en midler-

tidig, sund afhængighed af et andet men-

neske, brug for en krykke en tid? Og hvad

nu hvis det er svaghed at ville kunne bære

alt selv i misforstået uafhængighed, så man

synker længere ned i mudderet?

min byrde, din byrdeDet er sandt, at ”enhver skal bære sin egen

byrde”, sit eget liv og ansvar (Galalaterbrevet

kapitel 6, vers 5). Og samtidig opfordres vi

til: ”Bær hinandens byrder,” (kapitel 6, vers

2). Kristus, BYRDEBÆREREN, inviterer os

til både selvstændighed og til, at vi skyder

skulderen ind en tid under hinandens byrder.

Kristus sagde nej’er og ja’er til folks ønsker.

Men i én henseende sagde, siger og handler

han altid: ”Ja. Skat. Du. Er. Mit. Elskede. Barn.

Med. Alle. Dine. Kampe. Og nederlag. Det

blev du i julens, påskens og pinsens undere.

Og de undere gentages og fornyes ved dåb,

nadver, bøn og Bibel.”

Men på ønskesedlen om at få alle ønsker

opfyldt om sundhed, job, langt lykkeligt liv,

dér møder Guds børn både røde lys, gule lys

og grønne.

Nogle føler dyb, ætsende skam over at

bede om hjælp. Skammer sig over at have

gode længsler, over at mærke sunde behov

for at blive set og opleve nødvendig afhæn-

gighed. Måske skammen skabte ridser i sin-

det helt tilbage fra babytiden. Man går med

skammens usynlige indre blødninger midt i

sin faglige dygtighed. Man er måske overaf-

hængig af andres anerkendelse og prøver at

præstere langt over ydeevne. For egen indre

anerkendelse er i bund. Da tager det lang tid

at vove afhængighed og medvandring, tera-

peutisk eller sjælesørgerisk for efterhånden

at forsøge at finde sin egen indre trøster.

Bogen ”Fra skam til selvrespekt” af Marta C.

Weston er en sjælden guide. Hun fortæller

om sort, hvid og rød skam, om følelsesskam,

kropsskam, relationsskam og kompetence-

skam.

I den grad, vi ikke magter at finde sund

næring i relationerne og sund indre trøst,

fristes vi til andre afhængigheder, afguder,

passiv omsorgssvigt af os selv. Afguder, som

egentlig i sig selv er gode ting som arbejde,

magt, sport, penge, sex, fromhed, mad, alko-

hol, internet. Men én eller flere af dem tager

magten i stedet for at være gode tjenere og

gaver.

Hermed opmuntring til at tage vandre-

skoene på og til at træne tilpas afhængig-

hed.

Hvad nu hvis det er svaghed at ville kunne bære alt selv i misforstået uafhængighed, så man synker

længere ned i mudderet?

17

Overbebyrdet

Nogle gange kan gode værdier om at gøre arbejdet færdigt og at tage ansvar binde mennesker på en usund måde. Flemming Najbjerg blev i et job, som han vidste ville køre ham ned. Og han endte som udbrændt.

Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder i KFS, jens@kfs.dk

”Jeg har altid tænkt, at det var arbejdet, der

gav rytme og struktur i hverdagen. Jeg har

kun prøvet i meget korte perioder at være

arbejdsløs, og det kan jeg altså bare ikke

klare. Det kan jeg ikke! For mig har arbejdet

betydet meget på den måde, at det var det,

der gav struktur og indhold i tilværelsen.”

Sådan fortæller den 55-årige graver

i Troldhede Flemming Najbjerg. Den 22.

august 2002 blev han sygemeldt med diag-

nosen udbrændthed. Han forklarer, at der var

forskellige forhold i hans job ved Cafébussen

i Indre Mission, som gjorde, at han havde alt

for meget arbejde til en enkelt mand. Mens

flere forsøg på at ændre situationen mislyk-

kedes, fortsatte Flemming arbejdet og mi-

stede mere og mere energi. Til sidst var det

nødvendigt med to dage på sofaen efter en

enkelt arbejdsdag for at kunne klare blot en

lille smule mere.

Ødelagt regulatorKroppen, forklarer Flemming, er indrettet så-

dan, at den kan sætte sig i kampberedskab,

når situationen kræver det. Det er det, der

hjælper os til at flygte, hvis der er farer, eller

at stramme os an og nå det sidste arbejde

interview · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO 17

18 TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · interview

du skulle holde fast, selvom du kørte ned på

det?

”Både og. Jeg har altid haft svært ved

ikke at aflevere et godt arbejde. Engang

imellem må vi sige, at vi er bundet af nog-

le ting i vores opdragelse, som i og for sig

er gode. Men når vi kommer i de forkerte

situationer, kan det gå galt. På den anden

side gør stress, at man ikke har det overblik

og overskud, der skal til for at ændre situa-

tionen. I en stresssituation sker det ofte, at

man begynder at drosle ned på det sociale

og derefter afskærer andre ting for at kunne

klare arbejdssituationen. Og til sidst er der

kun arbejdet tilbage, og man tænker kun på

at komme igennem den store pukkel. Derfor

opdager andre det heller ikke altid, for han

har jo bare en travl periode. Så når man hol-

der fast ved et arbejde i sådan en situatio-

nen, er det en følge af stress. Man er fanget

i en nedadgående spiral.”

inden en deadline. Det sympatiske nerve-

system sender adrenalin ud i kroppen. Når

faren så er drevet over, sender det parasym-

patiske nervesystem signaler til kroppen om

at slappe af igen.

”Det, der sker ved udbrændte, er, at

den her reaktion, stressreaktionen, er gået

i gang så mange gange, at regulatoren sim-

pelthen ikke fungerer mere. Den overrea-

gerer. Det vil sige, at en lille ting kan gøre,

at hele alarmsystemet sætter i gang. Det,

nogle oplever, er, at det parasympatiske ner-

vesystem tager overhånd, så de kommer til

at sidde sløve hen. Der er ikke noget ’go’ i

dem længere, fordi hele nervesystemet bare

er koblet af og siger: nu kører vi på ’slow mo-

tion’. Det er kroppens reaktion. Der havde

jeg nærmest den modsatte reaktion: at lige

så snart, der var et eller andet, ja bare lidt

arbejde i luften, så var jeg i fuld ’action’, for

så gik hele alarmsystemet i gang. Nu er det

en kampsituation,” forklarer graveren.

Bundet af gode principperFlemming Najbjerg var længe før sygemel-

dingen klar over, at han havde for meget

arbejde og for meget ansvar. Han fornem-

mede endda også sygemeldingen komme.

Hvad fik dig til at blive, selvom du kunne

mærke, at det gik den vej?

”Jeg har nok altid set det som en skam at

løbe fra et arbejde, og det var nok også en

af grundene til, at jeg blev der. Jeg har altid

prøvet at oplære mine folk til, at vi skulle

aflevere et arbejde, vi kunne være bekendt.

Og det kunne jeg ikke gøre i den situation.

Jeg ville være kommet til at aflevere no-

get, hvor jeg bare smed tøjlerne fra mig og

sagde, så må I bare selv om resten, og det

havde jeg det rigtig skidt med.”

Var det en forventning til dig selv om, at

At finde ud af at alle mennesker har begrænsnin-ger, og at man også selv har det. Det er en af de ting,

jeg har kæmpet rigtig meget med.

19interview · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO

ansvarlighedens fareFlemming siger samtidigt, at han virkelig tri-

vedes i jobbet på Cafébussen. Han oplevede,

at han kunne bruge sine evner inden for le-

delse, personale og administration. Og en

af hovedopgaverne, sommerevangelisation,

har været hans absolutte hjertebarn. Så glæ-

den over arbejdet har også fastholdt ham i

det, selv da det begyndte at gå alvorligt ned

ad bakke.

”Jeg så på det som mit livskald og kunne

ikke forestille mig andet end at være i no-

get evangeliserende arbejde. Nogle gange

tænkte jeg: hvis du ikke længere kan klare at

køre med cafébussen, hvad er der så? Og jeg

kunne simpelthen ikke se mig i andet. Det

var absolut noget af det, der var med til at

fastholde mig ved cafébussen – også da jeg

så, at det bare ikke kunne gå mere. Fordi jeg

var overbevist om, at det var mit kald.”

Disse tanker om arbejdet er typiske for

udbrændte. Ifølge Stressforeningen er men-

nesker, der brænder ud ofte meget pålide-

lige og ansvarsfulde, samtidigt med at de

har høje faglige og personlige krav til sig

selv. Det er også det Flemming har erfaret

om sig selv,

”Det er tit, når man hører om nogen, der

er kørt ned, at folk siger: hvordan kunne han

dog køre ned, han har altid kunnet klare tin-

gene. Ja lige nøjagtigt, for det er dem, der

har taget ansvaret. Og derfor er de, der kører

ned, ofte nogen, man ikke regnede med ville

gøre det. Dem der er vant til at bære de store

byrder og tage det tunge ansvar.”

SkvathovedNu siger du, at man ofte bliver overrasket over,

at det lige var dem, der kørte ned. Har du tænkt

sådan om dig selv også?

”Ja det har jeg da. Fordi jeg havde jo altid

regnet med, at man var ung og stærk. Og jeg

vil godt nok sige, at jeg ikke havde forestillet

mig, at jeg skulle køre ned. Og jeg havde nok

svært ved at indse, at det faktisk var så galt,

som det var. Og det gjorde, at jeg holdt fast

ved det, selvom jeg i grunden skulle have

sluppet det.”

Flemming har, før han selv stod i det,

kendt til andre, der er blevet kørt ned af ar-

bejde.

”Så trak man på skulderen og tænkte: nå

han var nok ikke lige så stærk. Et skvathoved.

Han kunne ikke klare mosten. Og så tænkte

man ikke mere over det.”

Var det hårdt at begynde at tænke sådan

om sig selv? Eller rettere at finde ud af, at du

ikke var et skvathoved, selvom du gik ned?

”Ja. Det var det lige nøjagtigt. At finde

ud af at alle mennesker har begrænsninger,

og at man også selv har det. Det er en af de

ting, jeg har kæmpet rigtig meget med. Man

er ikke et affaldsprodukt, fordi man er kørt

ned.”

en ny tidSelvom Flemming i dag er rask, er der stadig

områder, som trigger ham og øjeblikkeligt

fremkalder en stressreaktion.

”Udbrændthed er ligesom et klaver, hvor

nogle af tangenterne er blevet spillet for me-

get på, så de er blevet slidt. Så må jeg lære

at spille på de tangenter, der ikke er slidt.

Og det er lige nøjagtig den model, jeg kører

efter.”

Kunne du forestille dig, at der kommer nog-

le situationer, hvor du kan slide nogle andre

tangenter op?

”Situationen kan sagtens opstå igen.

Men så ved jeg også, at jeg siger op. Det har

jeg gjort op med mig selv. Et arbejde er ikke

værd at være i, hvis man kører ned, og der

slipper jeg i hvert fald arbejdet, før andre

gør det. Og i dag siger jeg til folk, at det in-

gen skam er at løbe fra et arbejde. Snakker

vi afhængighed, så kan jeg i hvert fald sige,

at jeg er blevet mere løs i tøjlerne, hvad det

angår, end jeg har været.”

Efter år med lægebesøg hver anden uge

og en hård kamp for at komme i gang, føler

Flemming, at han har fået en ny chance.

”Jeg siger nogle gange til mig selv, tillykke

du har fået en ny tid. Jeg oplevede det sim-

pelthen som om, jeg fik lov at begynde livet

forfra igen. Når folk spørger, svarer jeg altid:

der er en lang og hård vej tilbage, men den er

værd at kæmpe. Det er den,” slutter Flem-

ming eftertænksomt.

Når folk spørger, svarer jeg altid: der er en lang og hård vej tilbage, men den er værd at kæmpe.

20 TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · artikel

To tilbageblik fra min gymnasietid-Musikken er høj, varmen i lokalet er nær-

mest kvælende, min skjorte er ikke længere

helt ren. Jeg rækker hånden ned i lommen

for at finde flere penge frem, imens jeg beder

om endnu en øl af 3. g’eren, som står i baren.

Jeg befinder mig til den månedlige fest på

et gymnasium i udkanten af Storkøbenhavn.

Jeg er egentlig godt klar over, at jeg ikke bur-

de købe endnu en øl, og det har jeg egentlig

også været ved de fire foregående, eller hvor

lang tid siden det nu er, at jeg begyndte at

få dårlig samvittighed, over at jeg tydeligvis

– igen – har drukket mere, end hvad jeg tror

Guds standard for mit liv bør være. Dybest

set står jeg med en dyb længsel efter at leve

efter Guds vilje, men omvendt så må jeg

bare – igen – konkludere, at alkoholen lige

nu fylder mere end Guds Ånd.

-Det er torsdag aften, jeg står ude på

kirkens parkeringsplads, vejret er ganske

lunt, jeg skal først møde kl. 9 næste morgen.

Vi har haft en god aften i vores ungdoms-

gruppe, hvor flere af os har oplevet, hvor-

dan Guds Ånd har rørt os. Et par stykker af

de andre fra ungdomsgruppen vil tage ned

på havnen og sætte sig på molen, dog først

efter at have været forbi Shell-tanken for at

hente et par øl. En voldsom forargelse vælter

op i mig. Hvordan kan andre kristne finde på

at tage forbi tanken for at købe øl, når vi lige

har haft et møde med Gud!

Kontrastfyldt livDa jeg selv var i slutningen af min teenagetid

oplevede jeg det, som beskrevet, som me-

get svært at forholde mig til alkohol. I det

ene øjeblik faldt jeg lige pladask ned i den

gængse alkoholkultur, med efterfølgende

dårlig samvittighed over – igen – at have

været fuld og i det andet øjeblik, mente jeg,

at ingen kristne burde drikke alkohol over-

hovedet.

Og det slutter ikke her, jeg har da også i

min gymnasietid været til fester afholdt af

andre kristne fra min kirke, med stort set kun

kristne gæster, og vi alle sammen er blevet

godt beruset – eller rettere jeg ved egentlig

ikke, om alle var fulde, jeg ved dog, at jeg i

hvert fald var det, og jeg ikke var den eneste.

Efter sådan en fest havde jeg enormt dår-

lig samvittighed, og oven i min egen dårlige

samvittighed kom der en kæmpe fordøm-

melse af mine andre kristne venner – hvor-

dan kunne de finde på at drikke sig fulde, når

bibelen tydeligt fortæller: ”drik jer ikke fulde

… nej, lad jer fylde af Helligånden” (Efeser-

brevet kapitel 5, vers 18) – godt for mig at

der ikke var nogen, som begyndte at fortælle

mig om splinten og bjælken!

Fælles referencerammerVi indgår alle i fællesskaber, og typisk mange

af dem. Fællesskaber har en eller anden fæl-

lesreference, som er med til at binde dem

sammen – en form for sammenhængskraft.

Det kan være fodbold i fodboldklubben,

troen på Jesus i ungdomsgruppen, eller at

man går i samme klasse på sin uddannelse.

Fællesskaber opstår altså ud fra en fælles re-

ference.

Fuld af fællesskab?

Vi skal altså vælge den sunde balance, hvor vi hverken drikker os fulde… men hvor vi samtidig gør alt, hvad vi kan, for at vinde vores venner og

studiekammerater for Kristus.

Af Jesper Hansen, underviser Professionshøjskolen UCC / konsulent kirkesociolog.dk, jesper@kirkesociolog.dk

Som ung i Danmark lever man i en kultur, der i høj grad værdsætter fuldskab og fest. Samtidig tager Bibelen klar afstand fra at være beruset. Ønsket om lydighed mod Bibelen giver derfor udfordringer, der til at tage og føle på.

21artikel · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO 21

I Danmark har vi en tendens, blandt an-

det i uddannelsessystemerne, til at nogle

fællesskaber skabes ud fra alkohol som den

fælles referenceramme – mange steder ville

fredagsbaren nok lukke, hvis der ikke måtte

sælges alkohol.

Og fællesskaber, hvor alkohol er den pri-

mære, eller i hvert fald en af de større, refe-

rencerammer, har vi som kristne typisk svært

ved at agere hensigtsmæssigt inden for – el-

ler det havde jeg i hvert fald i min studietid.

Hverken kloster eller ukritiskNår jeg kigger på de bibelske perspektiver,

så ser jeg hverken, at vi som kristne er skabt

til en klosterbevægelse, hvor vi helt undgår

fællesskaber, som er dannet på grundlag af

en forfejlet nydelsesetik, som fællesskaber

med alkohol som den primære reference-

ramme ofte kan være. Men omvendt kan jeg

med min Bibel i hånden ej heller med god

samvittighed, træde helt ureflekteret og

ukritisk ind i en verden, som ikke har til mål

at leve efter Guds standard (se Jakobsbrevet

kapitel 4, vers 4).

Paulus’ balancegangBalancegangen finder vi blandt andet deri-

mod opsummeret i Paulus brev til Titus, når

han skriver: ”For Guds nåde er blevet åben-

baret til frelse for alle mennesker og opdra-

ger os til at sige nej til ugudelighed og verds-

lige lyster og leve besindigt og retskaffent og

gudfrygtigt i denne verden” (kapitel 2, vers

11-12, mine fremhævelser)

Og hvordan gør vi så det? Her vil jeg skel-

ne mellem to typer fællesskaber – de fæl-

lesskaber, hvor jeg, eller vi som kristne, kan

bestemme referencerammen, og de fælles-

skaber, hvor jeg ikke har en stor indflydelse

på den fælles referenceramme.

en delkomponentI fællesskaber hvor vi kristne kan bestemme

referencerammen, vil jeg aldrig opfordre til

at alkohol er den fælles reference, men ikke

dermed sagt, at der ikke må drikkes alkohol.

Den fælles referenceramme kan derimod

være Champions League-kvartfinalen, po-

keraftenen eller 18-årsfødselsdagen. Det, vi

altså primært er sammen om, er fodbold-

kampen i fjernsynet, pokerspillet eller det at

fejre den, som har fødselsdag. En vigtig poin-

te er, at fællesskabet altså ikke er centreret

omkring alkohol, men derimod centreret om

noget andet. Alkohol kan i denne forbindelse

godt indgå som en delkomponent, ligesom

chipsposen eller fødselsdagsgaverne er an-

dre delkomponenter, men skal aldrig være

det bærende element.

Hvis alkoholen kun indgår som en del-

komponent og ikke som den fælles referen-

ceramme, så vil det også være langt mere

socialt legalt ikke at drikke alkohol overho-

vedet – på lige fod med, at det er helt socialt

legalt ikke at spise chips. På denne måde vil

der i en sådan setting forhåbentlig ikke være

nogle, som oplever sig presset til at drikke

alkohol.

Og så vil jeg gerne slå fast, at alkohol ikke

partout skal indgå som delkomponent i alle

fællesskaber – selvom det til tider kan virke

sådan. Jeg tænker, at alkohol kun skal indgå

som delkomponent inden for de fælles refe-

rencerammer, hvor det giver mening og ikke

vil virke unaturligt. Desværre forekommer

det mig, at alkohol, for nogle, til tider frem-

står som en nødvendig komponent, uden

dette reelt er tilfældet i forhold til den givne

referenceramme.

Verdensnær saltFællesskaber, hvor vi som kristne derimod

ikke i større grad kan påvirke den fælles refe-

renceramme, medmindre vi skærer slangen

over på fadølsanlægget i fredagsbaren, me-

ner jeg, at vi skal forholde os anerledes til.

Først og fremmest vil jeg, igen, slå fast

at vores kald som efterfølgere af Kristus,

hverken er at leve et klosterliv isoleret fra en

syndig alkoholkultur, men ej heller adoptere

synden i vores eget liv.

I disse typer fællesskaber gælder det om

at navigere på en hensigtsmæssig måde,

så vi hverken optræder som verdensfjerne,

hvilket hverken er givtigt for os eller vores

kultur, men ej heller som salt uden kraft.

Balancen ligger altså i at ”sige nej til ugu-

delighed [men] leve besindigt … og gudfryg-

tigt i denne verden.” Til dette kræves en god

føling med, hvad der er socialt acceptabelt

i det givne fællesskab. Hvis det generelt er

socialt acceptabelt ikke at drikke alkohol i

et givent fællesskab, så skal vi som kristne

naturligvis heller ikke føle os forpligtet til at

gøre det.

Hvis det omvendt er relativt uacceptabelt

ikke at drikke alkohol i et fællesskab – det

var ret socialt uacceptabelt ikke at gøre det

til mine gymnasiefester i hvert fald – så ser

jeg ikke noget større problem i selv at drikke

noget alkohol, selvom det ikke findes fuldt

ud naturligt. Dog aldrig med den hensigt at

drikke sig i hegnet og dermed træde ind i en

syndig alkoholkultur. Forbilledet kommer i

stedet fra Paulus, når han skriver: ”Når jeg

er sammen med dem, der ikke kender til lo-

ven, bekymrer jeg mig ikke om den, for jeg

ønsker at vinde dem for Kristus.” (Første Ko-

rintherbrev kapitel 9, vers 21).

I forhold til alkohol, og mange andre ting

for den sags skyld, handler det altså om at

leve på en måde, som ikke er syndig, men

samtidig giver os mulighed for at tage del

i en kultur – uden at virke verdensfjerne –

som ikke kender Gud. Vi skal altså vælge den

sunde balance, hvor vi hverken drikker os

fulde, og dermed skyder forbi Guds formål

med vores liv, men hvor vi samtidig gør alt,

hvad vi kan for at vinde vores venner og stu-

diekammerater for Kristus ved at indgå i alle

typer fællesskaber, også selvom det indebæ-

rer at drikke én øl.

I Danmark har vi en tendens, blandt andet i uddan-nelsessystemerne, til at nogle fællesskaber skabes

ud fra alkohol som den fælles referenceramme.

22 TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · artikel

Guds frihedAf Peter Søes, præst i Skelgårdskirken, psoe@km.dk

Jeg er afhængig af mange ting. Af vand og

mad, selvfølgelig, og lys og luft. Og kærlig-

hed, berøringer, (sam)arbejde, hvile, skøn-

hed og temmelig meget andet. Noget af det

er biologisk afhængighed, som jeg ville dø

af ikke at få opfyldt. Andet er mentalt, følel-

sesmæssigt eller tankemæssigt, og hvis jeg

ikke får det, trives jeg ikke. Der er grader af

afhængighed, og der er afhængigheder, man

kan leve med ikke at få opfyldt. På nogle om-

råder kan man endda vokse, menneskeligt

og åndeligt, ved at leve med et uopfyldt be-

hov på en sund måde.

Der er forsket meget i afhængighed, for

eksempel i hvilke signalstoffer og receptorer

i hjernen, der er involveret, når vi er natur-

ligt afhængige af noget, eller når vi udvikler

afhængighed. Man kan læse om det, hvis

man synes, det er spændende. Det synes

jeg, men jeg er langt fra ekspert, og denne

artikel handler ikke om dét. Den handler om

den eneste, som ikke er afhængig af nogen

eller noget, nemlig Gud. Om hvor anderledes

han på den måde er i forhold til alt andet, og

om hvor anderledes det er at have med ham

at gøre i forhold til alle andre.

Paulus har en tankevækkende formu-

lering i en af sine taler: “...heller ikke lader

Gud sig tjene af menneskehænder, som om

han trængte til noget” (Apostlenes Gernin-

ger kapitel 17, vers 25). Gud trænger ikke til

noget, det vil sige, han har ikke behov for

noget. Hverken biologisk (selvfølgelig) eller

mentalt. Han er der simpelthen. Fra evighed.

Og han er ikke afhængig af andre. Han er;

sådan præsenterer han sig selv for Moses i

Anden Mosebog kapitel 3, vers 14, og for alle

senere bibellæsere.

At tjene sådan en Gud er helt anderledes

end at tjene en arbejdsgiver. En arbejdsgiver

trænger jo til min tjeneste; han har brug for

den, og det er derfor, han betaler for den.

Men Gud behøver ikke os, hverken for at

være den, han er, eller for at gøre det, han

gør i verden.

Uafhængigt af os er Gud den, han er…og han er kærlighed. Og det har han altid

været; han har hverken brug for mennesker,

engle eller noget af det andet, han har skabt,

for at være det. Han var ikke ensom, før

verden blev skabt, for han er fra evighed et

fællesskab af tre personer, som elsker hinan-

den, taler med hinanden og glæder hinan-

den med al den skønhed, der er i Gud. Der

er steder i Bibelen, hvor sløret ligesom løftes

lidt ind til dette evige fællesskab i treenig-

heden. Det er særlig tydeligt, hvor Jesus be-

der til sin himmelske Far som for eksempel

i Johannesevangeliet kapitel 17. Det er et af

de bibelsteder, som skal læses langsomt; det

er kærlighedens pulserende sprog, når Jesus

beder for de kristne, om ”at de alle må være

ét, ligesom du, fader, i mig, og jeg i dig, at de

også må være i os…” (vers 21). Og det tegner

billedet af et evigt, fortroligt fællesskab, som

er i den skabende Gud selv. Det er uafhæn-

gigt af noget skabt, men han har overskud til

at tage sine skabninger med ind i det.

Man kan bruge et billede om det: Et af

mine børn vågner somme tider om natten

og er bange. Og kommer så ind og lægger

sig imellem min kone og mig i vores seng.

Det er det tryggeste sted, han kender i den

situation. Og han må gerne, fordi han er vo-

res barn, og fordi vi elsker ham. Vi er ikke

afhængige af ham, og den kærlighed, han på

en måde bliver ”taget ind i”, var der før ham

og uafhængigt af ham. Men samtidig har

både han og vi en klar oplevelse af, at der er

plads til netop ham dér imellem os. At han

passer godt ind, så at sige. Den kærlighed,

der gør ham tryg, er jo den, som han overho-

vedet er blevet til i kraft af.

Det taler ofte stærkt til mig dér om nat-

ten, når jeg ligger og prøver at falde i søvn

igen, efter at han er kommet. Jeg synes, det

er som en slags afspejling i miniature af

Guds virkelighed og af den oplevelse af at

”komme hjem”, som man kan have, når man

har med den treenige Gud at gøre.

Uafhængigt af os gør Gud det, han gørPaulus sagde, at ”Gud ikke lader sig tjene

af menneskehænder, som om han trængte

til noget.” For godt nok lader Gud sig tjene,

Som afhængige mennesker kan fuldstændig uafhængighed være svær at fore-stille sig. Ikke desto mindre er det sådan, Bibelen beskriver Gud. Han er ikke af-hængig af vores hjælp og gode viljer. Alligevel har Gud et brændende ønske om at have med hvert eneste menneske at gøre.

Godt nok lader Gud sig tjene, men det er ikke noget, han trænger til. Man kan ikke give ham noget, han

har brug for i sine projekter.

23artikel · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO

men det er ikke noget, han trænger til. Man

kan ikke give ham noget, han har brug for i

sine projekter. Man kan ikke øge hans chan-

cer for at lykkes i det, han gør, ved at an-

strenge sig meget i bøn eller mission eller

hjælpsomhed. Og man kan ikke gøre ham

mere succesfuld ved at give penge til KFS.

Han ”gennemfører alt efter sin viljes fort-

sæt”, som Paulus skriver det (Efeserbrevet

kapitel 1, vers 11), og han er ikke afhængig af

os, for han har al magt. Det betyder, at det,

som han vil, sker.

”Men hvorfor skal vi så tjene ham?” kun-

ne man spørge. Hvis han egentlig ikke har

brug for det. Svaret på det spørgsmål – som

lukker op for en vidunderlig virkelighed og

sætter fri fra meget stress og overanstren-

gelse og mismod (når min tjeneste ikke lyk-

kes) og hovmod (når den lykkes) – er meget

enkelt: Vi har fået tjenesten af barmhjer-

tighed. Det er Paulus, der siger det sådan i

Andet Korintherbrev kapitel 4, vers 1, og det

adskiller kristen tjeneste fra alle de andre

behjertede forsøg på at gøre noget for Gud,

som religionerne ellers er så fulde af. Gud

har ikke brug for vores tjeneste, men han har

givet os den, fordi han er barmhjertig mod

os. Fordi han i sin suverænitet har valgt, at

han vil bruge os i det, han gør i verden – for

vores skyld. Fordi han på den måde tager

os ind i sit projekt, og fordi netop det er en

gave. En gave som vi har brug for, selvom

han i og for sig ikke har. Som den far, han er,

glæder han sig over at have sine børn med i

det, han gør, og netop derigennem velsigner

han os. Paulus sætter det endda på spidsen

ved at understrege, at Gud har for vane at

bruge dem, der i sig selv er svagest, for på

den måde at fremhæve, hvor suveræn han

selv er (se Første Korintherbrev kapitel 1,

vers 26f og kapitel 2, vers 3ff).

Også det kan man bruge et billede om:

Et af mine børn havde på et tidspunkt som

fast opgave at hjælpe med at dække bord.

Han har andre mere alderssvarende opgaver

nu, men dengang var han tre år. De, der har

prøvet at dække bord med en treårig som

hjælper, vil vide, at det er ret besværligt. Det

er helt klart lettere at gøre det selv. Nogle

gange syntes han også, at det var surt at

skulle hjælpe, og ville hellere lege. Og nogle

gange kostede det en tallerken, der røg på

gulvet. Men jeg syntes, det var det værd;

ikke fordi jeg var afhængig af det, sådan set,

men fordi han er min dreng, og fordi jeg er

glad for at have ham med i det, jeg laver. Og

fordi jeg tror, det er med til at gøre noget

godt for ham.

Somme tider tænker jeg på den måde

om min tjeneste for Gud. Mine anstrengel-

ser og kampe, de prædikener, jeg holder, og

den børneklub, jeg er leder i, de penge, jeg

giver til nødhjælp og til kristen mission, min

bøn og alt det andet: Det er som en treårigs

(nogle gange modvillige) hjælp med bord-

dækningen, og i stor og tålmodig barmhjer-

tighed bærer Gud over med mine smadrede

tallerkner, fordi han vil gøre noget godt for

mig ved at lade mig være med.

At tjene sådan en Gud giver mig ikke

synderlig grund til at prale over det jeg gør,

og det er heller ikke meningen (se Første

Korintherbrev kapitel 1, vers 29). Det giver

mig heller ikke grund til at være bekymret

for, hvor godt min tjeneste lykkes – det har

min himmelske Far ansvaret for. Men det gi-

ver grund til forundring over det, han er, og

det, han gør. Og det giver grund til glæde.

Gud har ikke brug for vores tjeneste, men han har givet os den, fordi han er barmhjertig mod os. Fordi han i sin suverænitet har valgt, at han vil bruge os i

det, han gør i verden – for vores skyld.

24 TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · bøn

Kære Gud, min fader, skaber og frelser. Her er jeg.

Gud jeg takker dig for, at hvad jeg er værd ikke bestemmes ud fra,

hvad andre og verden synes om mig, men at min værdi er bestemt

af dig.

Jeg føler mig ofte afhængig af andres bekræftelse i forhold til kær-

lighed og præstationer. Dog takker jeg dig for de mennesker, der

bekræfter mig.

Men Gud, hjælp mig til ikke at definere mig selv ud fra denne ver-

dens idealer om skønhed og værdi i forhold til præstationer, men

lær mig at hvile i den identitet og værdi, som du har skabt mig med.

Uden dig krakelerer mit selvbillede, da jeg ikke altid føler, at jeg kan

leve op til det mennesker forventer af mig.

Men Gud du kender mig. Du kender mine fejl, og jeg takker for, at

du ikke afviser mig.

Kære Gud, verden taler om, at jeg skal slippe alle bånd og ikke at

være afhængig af noget, men de forstår ikke, at kun i min afhængig-

hed af dig, er jeg fri.

Jeg er total afhængig af din kærlighed og frelse, Gud. Uden dig er jeg

fortabt i denne verden.

Gud, du er herre på jorden og i himlen, og jeg lægger mit liv i dine

hænder.

Amen

Anna Kiel Rughave, idéhistoriestuderende

Bøn

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

tiltro_illustration_RT.pdf 1 01/03/13 21.20

25illustration · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel26

Af Filip Friis Jakobsen, stud.theol., filipfriisjakobsen@gmail.com

Vi har i de sidste år fået flere udgivelser på

dansk, der omhandler apologetik. Timothy

Kellers Gud for skeptikere og Jakob V. Olsens

Forsvarlig gudstro har begge ramt hylderne.

I samme genre finder vi bogen Guds bøddel,

der på mange måder er i en helt anden

liga. John C. Lennox er professor i matema-

tik i Oxford og er uden tvivl noget af det

fremmeste, vi har, når det gælder apolege-

tik, specielt i den akademiske sfære. Han

har haft offentlige debatter med Richard

Dawkins og Christopher Hitchens, som

er nogle af de mest kendte fortalere for

nyateismen.

Bogens titel Guds bøddel er et ironisk

angreb på Dawkins og de andre nyateister,

der mener, at de med videnskaben har

begravet Gud, som undertitlen Har viden-

skaben virkelig fået has på Gud og dermed

begravet enhver snak om ham? viser. Bogen

ligger på mange måder i forlængelse af

Jakob V. Olsens Forsvarlig gudstro. Nyateis-

men mantra om, at videnskab og religion

er to modsætninger, skal ikke forblive

uimodsagt. Lennox gør det klart allerede i

bogens første kapitel, at det handler om en

modsætning i verdensanskuelse. "Nej, den

virkelige konflikt står mellem to diametralt

modsatte verdensanskuelser: naturalismen og

teismen. De må uvægerligt være på kollisions-

kurs." (s. 37). Denne skelnen er vigtig for

Lennox og gør, at vi at ikke behøver at købe

nyateismens præmis om, at videnskaben og

religionen er to størrelser, der ikke kan fun-

gere sammen. Lennox bemærker ironisk, at

såfremt de var modsætninger, kunne der jo

ikke findes religiøse videnskabsmænd.

I de følgende kapitler tager Lennox fat

i forskellige tematikker. Specielt er kapitlet

om evolution kontra intelligent design eller

skabelse spændende. Som han selv påpeger

er det farligt vand at begive sig ud på, da

specielt Dawkins har det med at sidestille

spørgsmålstegn ved evolutionen med

manglende oplysning. Så let spil giver Len-

nox ham ikke og argumenterer sagligt for,

at der er indicier for andre standpunkter.

Lennox er som tidligere nævnt matematiker

og ikke biolog, så det kan undre, hvordan

han overhovedet kan udtale sig med auto-

ritet på det område. Lennox gør ligesom i

resten af bogen det, at han refererer og ci-

terer andre forskere og tager udgangspunkt

i deres forskning og deres konklusioner.

Det kan godt være en svaghed, men bogen

spænder så bredt, at det er nødvendigt,

hvis det skal have en vis faglig autoritet.

Lennox argumenterer bredt inden for flere

naturvidenskabelige felt. Fysikken, kemien

og biologien bliver berørt, men det er ma-

tematikken, der er hans helt store force.

Der findes mange bøger på dansk

omhandlende apologetik, også den mere

naturvidenskabelige del af denne. Men med

John C. Lennox har vi fået en ægte svær-

vægter indenfor apologetikken på dansk.

Det betyder også, at bogen ikke er til den,

der bare ønsker at stifte bekendtskab med

BØGER

26

det. John C. Lennox er akademiker, og

det mærkes også i bogen. Det er ikke en

akademisk afhandling, men heller ikke let

populærvidenskab. Som det bemærkes i

forordet, kan der for den forudsætningsløse

læser være passager, der er svære, men det

er nødvendigt, hvis man vil være grundig

i sin argumentation. Lennox prøver dog

flere gange at være pædagogisk og bruger

billeder og eksempler, som det er nemt at

forholde sig til.

Bogen kan anbefales som læsning, hvis

man har stiftet bekendtskab med apologe-

tikken og ønsker at tage det skridtet videre.

Bogen kræver, at man ikke bare læser den

hurtigt igennem, men at man stopper op

undervejs og prøver at forstå det.

PS: Debatterne med Richard Dawkins

og Christopher Hitchens kan findes på

youtube.

Jeg mener, at bogen skal bedømmes ud fra

dens egne præmisser, hvilket kræver en

naturvidenskabelig faglighed. Da jeg ikke

har det, har jeg ikke givet bogen en bedøm-

melse.

Guds bøddel

af John C. Lennox299 sider249,00 kr.Origo 2012

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 27

Faste - ganske enkelt

af Jette Dahl103 sider149,95 kr.ProRex 2013

Fastetiden er lige overstået, og den er i

Danmark gået relativt ubemærket hen. Ikke

bare sådan i almindelighed, men også langt

ind i de kirkelige miljøer. Fasten er ikke

noget, som mange danskere gør noget ud

af. Selvfølgelig skal fastelavn da fejres med

børnene, men det er også den del, vi kan

bruge til noget i dag. Det er da en dejlig,

lille festlig begivenhed midt i den triste og

mørke vinter. Måske er det egentlig en arv

fra en afstandtagen til den katolske kirke,

som i langt højere grad prioriterer fasten

som en del af deres kirkelige kalender. Vi

må nok indrømme, at både den katolske

og ortodokse kirke i langt højere grad har

formået at holde fastens betydning i hævd,

og vi måske kan lære noget af dem på det

punkt.

Selvom Luther i forbindelse med refor-

mationen afskaffede den katolske kirkes

fasteforskrifter, holdt han fast i fastetiden.

Fasten var ikke et påfund fra kirken, men

derimod fast forankret i Bibelen, hvor mest

kendt er historien om Jesu fristelse i ørke-

nen, hvor 40 dages faste var gået forud.

Disse ting påpeger Jette Dahl i afsnittet

Forberedelsen til faste i bogen Faste - ganske

enkelt. Jette Dahl er stiftspræst for åndeligt

søgende i Ribe Stift, og holder foredrag og

kurser om kristen spiritualitet og medita-

tion. Hun forklarer i sit forord: "Fastetiden

er for mig en kærkommen mulighed for at

prioritere det væsentlige og frasortere det

uvæsentlige i mit liv" (s. 9).

Bogen er bygget op over syv medita-

tioner, som kan bruges i fastetiden. De syv

stykker handler om forskellige aspekter af

fasten. Vi forbinder ofte faste med at af-

holde sig fra noget. For eksempel at undgå

søde sager og alkohol. Måske at begrænse

tidsforbruget foran tv'et eller på facebook.

Disse ting hører i Jette Dahls opdeling

til henholdsvis kroppens og øjets faste.

Som nævnt handler fasten ikke kun om at

nedprioritere ting, men også at opprioritere

det væsentlige. For Jette Dahl handler det

blandt andet om at sætte mere tid af til bøn

og lade kroppen hvile.

Hver af de syv meditationer er byg-

get op med en refleksion, en bibeltekst,

kommentar til eftertanke, meditation, en

praktisk øvelse og slutter af med en bøn. Er

man praktisk anlagt, læser man forbi det

første og går direkte den praktiske, som

også er den egentlige faste. Det er dog en

god idé, at læse Jette Dahls refleksion over

de enkelte meditationer. Man skal ikke fa-

ste, bare for at gøre det, men det er godt at

få nogle tanker på, hvorfor det kunne være

sundt at faste på lige netop den måde. Det

er ikke sikkert, at man er enig med forfat-

teren i alt, men det kan også bruges til at

sætte ens egne tanker om det givne emne

i gang. Derudover er det også godt med en

bibeltekst, der kaster et bibelsk lys over de

enkelte meditationer.

I kirkeåret afsluttes fasten med påsken

og på samme måde hos Jette Dahl. Fasten

bøger · 2013 · # 2 · TIL TRO 27

er en forberedelsestid, hvor vi forbereder os

på påsken og den ultimative selvhengiven-

hed personificeret i Jesus. Det er dejligt, at

dette aspekt huskes. Fasten er ikke bare en

opøvelse i selvdisciplin for at realisere sig

selv. Fasten afsluttes i kirken påskesøndag

med ordene: Kristus er opstanden. Ja, han er

sandelig opstanden. Fasten er en forberedel-

se til det og vigtigt at blive mindet om.

Bogen er i sig selv ikke revolutionerende.

Det er en god hjælp for dig, som godt kunne

tænke dig at faste, men har brug for at få

sat nogle rammer på det. Meditationerne

kan hjælpe med at sætte nogle tanker på,

du måske ikke selv helt kan formulere, og

kan på den måde blive en hjælp til at få

startet fasten for dig.

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel2828

REFLEKSIONER

Vi er steget ombord på det her tog, som

hedder livet. Vi steg på, da vi blev til og

stiger af ved døden. Som sådan er ende-

stationen derfor kendt, men turen dertil så

ganske ukendt. Denne ukendthed gnaver

i os. Vi vil vide, hvad vejen er. Vi vil have

sikkerhed for, at turen går gennem vores

favoritområder. Vi vil have magten. Så

vi går op til togføreren, skubber ham til

side og overtager styringen. Nu har vi

magten og læner os tilbage i førersædet.

Men straks begynder de andre passager at

komme med krav. De har også ønsker til

vores togstyring. Nogle vil have farten op,

nogle vil have den ned. Nogle vil dreje mod

vest, nogle mod øst. Nogle vil have toget

til at flyve. Vi mærker sveden pible frem på

panden og får stress af alle de ønsker.

TabuetNogle mener, at magtesløshed har været et

af de store tabuer de sidste årtier. Jeg tror,

de har ret. Vi lærer helt fra første skole-

færd, at vi skal tage ansvar for vores liv. For

hvis vi gør en indsats, så ligger alle mulig-

heder, ja, hele verden, åbne for os. På vores

arbejdspladser hyldes den dynamiske, selv-

stændige og omstillingsparate medarbej-

der, som kan klare alt. Og stress? Det klares

ved efteruddannelse, mindfulness og yoga.

På den måde forsøger vi at hæve niveauet

for, hvad vi kan klare. At sætte tempoet ned

eller indse at vi nogle gange simpelthen

bare ikke magter en opgave, det er ikke en

mulighed, kun et tegn på svaghed.

Kristne magtmenneskerDet har også påvirket os kristne. Godt nok

har vi gået rundt og citeret Paulus og sagt,

”For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk”,

men har vi virkelig ment det og forstået

det? Eller har det mest været en from

floskel, som vi ikke har erfaret eksistentielt?

Hvis vi har tvivlet og følt at troen var svær,

så har vores kristne ledere givet os gode

råd og teknikker: ”Læs Bibelen på et år, bed

hver dag, søg Gud mere intenst, find en tje-

neste i kirken. Så skal troen nok vokse.” Og

det er gode og sunde råd. Men hvis disse

teknikker og praksisser kun bliver en måde,

hvorpå vi kan bevare magten over troen og

kristenlivet, så risikerer vi at blive åndeligt

stressede og udbrændte.

Styr påTit har vi måske forstået tro som noget, vi

skal have styr på, og indirekte en måde,

hvorpå vi får magt over Gud. Vi har styr på

troslæren, styr på hvem Gud er, styr på hvor

vi ender efter døden. Tør vi slippe magten

over vores tro, over Gud? Tør vi slippe

magten, kaste os ud og håbe på, at Gud

griber? Jo mere magtesløse vi er, jo mere

afhængige kan vi blive af Gud. Når vi slip-

per tanken om, at vi kan klare det hele og

har styr på alt, så vokser afhængigheden af

Gud, ja, så vokser troen og tilliden og håbet

måske samtidigt tilsvarende.

Lad Gud kæmpeAt være magtesløs er nogle gange også, at

vi selv opgiver at forbedre os og lader Gud

kæmpe. Jeg har forskellige ting - fejl, mang-

ler, synder - som jeg til stadighed kæmper

med i mit liv. I et års tid opgav jeg selv at

kæmpe mod én af disse ting, og netop i det

års tid oplevede jeg sejr dér. Nu kæmper

jeg selv igen, og taber. Det vidner om, hvor

dybt det ligger i os selv at ville kæmpe og

være med til at forbedre os. Jeg tror ikke,

vi generelt skal opgive at kæmpe for at

komme til at ligne Kristus mere, og jeg tror

ikke, vi generelt skal slippe ethvert ansvar

for vores liv. Men det kan være godt ofte

at blive mindet om, at i sidste ende er min

magt forsvindende lille i forhold til Guds.

Overfor ham er jeg magtesløs. Overfor ham

er jeg svag. Men heldigvis griber og bærer

han os i stærke hænder.

Af Mikael Kongensholm, stud.theol., mikaelkongensholm@gmail.com

Magtesløs

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 2929

MEDIER

I skrivende stund sidder jeg klatøjet efter et

af mine højdepunkter på året – årets Oscar-

uddeling. Hvert år er det mit mål så vidt

muligt at se alle film nomineret i de vigtig-

ste kategorier (film, instruktør, hovedroller

og biroller), og i år er det lykkedes for mig.

Særligt én film har denne gang gjort ekstra

indtryk på mig: Amour af østrigske Michael

Haneke, der vandt en Oscar for bedste

udenlandske film. Hanekes seneste film

er det grusomme mesterværk Das Weiße

Band, der ligesom Amour vandt De Gyldne

Palmer i Cannes.

Amour handler om langvarig og vedhol-

dende kærlighed. Dette er et særsyn i film -

og i samfundet generelt – at vi præsenteres

for et ægtepar, som har været sammen i en

menneskealder og stadig elsker hinanden

højt. Georges og Anne et højkulturelt æg-

tepar i 80’erne som stadig nyder hinanden

selskab, men stort set ikke har kontakt til

andre end dem selv. Af og til ser de deres

datter Eva, der bor langt væk, men oftere

Annes tidligere klaverelev Alexandre, der er

blevet en stor klavervirtuos. I den livslange

og inspirerende kærlighed mellem Anne

og Georges anes det, at Anne har haft

større kærlighed til Alexandre end til sin

egen datter. Datteren har formået ikke at

glæde Anne og gengælde hendes mange

timers klaverundervisning på samme måde

som eleven. Den tilsyneladende nærmest

perfekte livslange kærlighed har på nogle

punkter fejlet. Den har muligvis ikke haft

rum nok til en datter, som ikke levede op til

forventningerne, og som derfor har drevet

hende ud i forvirring over, om hendes mor

nu også elsker hende.

En dag bliver Anne ramt af et slagtil-

fælde og degenererer hurtigt. Georges må

derfor i højere og højere grad passe og

pleje hende og lægge sit eget liv til side for

Annes helbred.

Filmen er et studie i, hvad kærligheden

kan holde til, for Georges bliver sat på en

hård prøve, da Anne ændrer sig markant.

Kan kærligheden tro alt, håbe alt, udholde

alt? Og kan vi acceptere en kærlighed, der

er uforbeholden over for vores hjælpeløs-

hed? Anne har svært ved at acceptere, at

Georges bliver ved med at passe og pleje

hende, jo længere hun kommer ud i sin

afhængighed af ham. Er det sådan, at jo

større vores afhængighed af den, der elsker

os uforbeholdent, gør det så meget sværere

for os at acceptere denne kærlighed?

For mig handler Amour om kærlighe-

dens væsen. Om en kærlighed der bliver

vendt til had mod den elskende, og om

hvordan den elskende nærmest ødelægges

af sin kærlighed til Anne, der ikke længere

vil elskes – blot dø! Jeg har hørt historien

før, om en kærlighed til døden. Om den

elskende der elsker betingelsesløst, og den

elskede der ikke vil elskes. Denne historie

ender med, at den elskende vælger og

overvinder døden, til forløsning for den

elskede, hvis denne accepterer kærlighe-

den. I Amour’s historie er der dog ikke den

samme udgang på historien, for her må den

elskende Georges til sidst give op og selv gå

til grunde uden en forløsning for hverken

den elskende eller den elskede.

Jeg kan på det stærkeste opfordre til at

se mesterværket Amour – og vælge at ac-

ceptere kærligheden til døden.

Amour (2012), Michael Haneke

Af Flemming Bo Larsen, selvstændig video- og mediekonsulent, fb@flemmingbo.com

Kærlighed til døden

Magtesløs

29

Avisen Tro&Mission, den 25. juni 200410

dag

SMF’s årsmøde 2004Sundhedspersonalets Missionsfællesskab, SMF holder årsmøde på Nyborg Strand i dagene 13.-15.august 2004.Til årsmødet er inviteret en række hjemmeværendemissionærer, som vil fortælle om deres arbejde i detfremmede.»Hvordan bliver man en god evangelist« ved pastorMassoud Fouroozandeh.Missionsforedrag »Guds trofasthed gennem 40 år imission« ved Annelise og Peter Madsen.Bibeltime ved Annelise og Peter Madsen.Gudstjeneste ved pastor Nete Ertner Rasmussen.Henvendelse om program og tilmelding til Hans ChrKallesø, Tlf. 75 24 62 56.

ng Efterskoleforstander /anderparnderpar pr. 1. januar

medarbejdereissionsforening

ciliteter

ker at være en kristen

ndlag og holdningerefterskolelivministrationuddelegere opgaver og

nhold til aftale mellemnterval (pt) mellemkr.

skolens formand, Hanss forstander Ebbe Kaas,

fremme senest den 29.Klausen, Skelvej 3, 6870

Frederiksborg ApotekSlotsgade 26, 3400 Hillerød

Tlf: 48 26 56 00apoteker Troels Hansen

www.frederiksborg.netapotek.dk___________________________________

Apoteket har døgnvagt

Da vores ene musiksekretær er blevet ansat i enydremissions-opgave, er stillingen som musiksekre-tær ledig.

Vi søger en person, som• brænder for det kristne sang- og musikområde

blandt børn og unge• kan give inspiration til eksisterende korarbejde• kan være igangsætter for nye kor rundt omkring i

landet.

Musiksekretariatet udgiver noder 2-3 gange årligt, ermed til at planlægge landsmusiklejr, korstævne forefterskoleelever og medvirker ved relevante stævnersamt er igangsættende for udgivelse af cd’er.

Stillingen kan besættes på fuld tid eller deltid

Ledig stilling sommusiksekretær i LM

Eventuelt

10.p65 16-06-2004, 15:581

Hvornår har du sidst taget backup?Christian her fik for kun 250,- reddet sine feriebilleder takket være BackupBox.

BackupBox er Danmarks billigste online backupløsning.

Det gør at du altid kan være sikker, da BackupBox konstant laver backup af dine filer.

Gode grunde til at vælge BackupBox.dk• Automatisk opsætning og backup• Let gendannelse hvis uheldet er ude• Personlig service når du har brug for det• Ingen teknisk viden nødvendig

Til Tro’s læsere får 50 kr. i rabat, så lige nu kan du købe det for kun 200 kr. det første årBrug rabat koden på www.backupbox.dkog støt Til Tro med 100 kr.

Rabatkode: tiltro

Efterårsholdet begynder 6. august 2013

Studietur til Israel

Tag på Bibelskole”Børkop Højskolewww.imb.dk

SSSSSSSSSS”

Ta´ på bibelskoleTid til GudTid til andreTid til dig selv

”Vi vil vise eleverne Jesus,

så de aldrig glemmer ham”

Henrik Nymann Eriksen, forstander

Ansgarvej 2 · 3400 Hillerød · Tlf. 4826 0766 · lmh@lmh.dk · www.lmh.dk

online shop påwww.prorex.dk tlf. 7456 3343

Følg John Eldredge, når han her tager digmed på rejsen modmaskulin indvielse ud fra den enkle og befriende sandhed, at Gud selvtilbyder at være vores far.

Gennem de forskellige faser fra dreng til cowboy over kriger og elsker til konge og vismand indvier Gud mænd til at blive – MÆND!En bog med et stærkt budskab til såvel den unge mand på 20 som pensionisten på 70!En bog for alle mænd – og deres kvinder!

235 sider indb. · 199,95

ISB

N 9

7887

706

80

530

Følg John Eldredge, når han her tager digmed på rejsen mod

ISB

N 9

7887

706

80

530

Den Den Den maskuline maskuline maskuline maskuline maskuline maskuline rejserejserejse

ProRex KFS 201302 mask-rejse.indd 1 04-03-2013 15:37:50

HURTIG, EFFEKTIVOG KONKURRENCEDYGTIG

BOT TR U P T R AN S P O R T-

& K U R E R S E RV I CE

Bottrupvej 40, 8723 Løsning

Tlf. 20 64 69 96

Tlf./Fax: 75 65 23 21 - Mobil: 20 64 69 96 / 22 79 37 69Mail: bottruptransport@gmail.com

Web: bottrup-transport.dk

VI KENDER VEJEN

CredoForlagsgruppen Lohse. Tlf. 75 93 44 55 · www.lohse.dk

Man kan med god ret kalde »Det meningsfulde ægteskab« for en ‘grundbog’ i kristent ægteskab: Den sætter ram-men, opklarer misforståelser og udfordrer både kærester, gifte og singler.

Timothy Keller er præst ved Redeemer Presbyterian Church i New York og forfatter til en lang række bøger, hvoraf flere er oversat til dansk.

I »Det meningsfulde ægte-skab« skriver Keller sammen med sin hustru, Kathy, en række indsigtsfulde bidrag om de bærende elementer i ægteskabet.

credo

kathy og timothy keller

Det meningsfulde ægteskab

TIM KELLER IGEN AKTUEL

336 sider299,95 kr.

TT # 2 - 2013

GirokortFrivilligt Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.

kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________

______________________________

Det afhængige menneske

Generalens

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

I sangen ”Rigtige mænd” sætter TV2-forsanger, Stef-

fen Brandt, ord på drømmen om den ultimative frihed:

”Jeg har mig selv, mit liv, min fremtid, mit job. Velstil-

let, velklædt, uafhængig og fri”. Mig, mit og min.

Præcis som i Jesu lignelse om den rige bonde:

”Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min

høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine

lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil

jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige

til mig selv: Så, min ven ...” (Lukasevangeliet kapitel 12,

vers 17-19, min fremhævelse).

Uafhængighed og frihed er positive gloser i et mo-

derne ordforråd. For drømmen er det autonome men-

neske. Jeg bilder mig ind, at de samme ord havde en

mere negativ klang på Jesu tid.

Både Jesus og Steffen Brandt udfordrer tanken om

det autonome menneske. Gud til den rige bonde: ”Din

tåbe, i nat kræves dit liv af dig.” Steffen Brandt: ”Åh

nej, vil nogen sikkert sig’. Glem alt om kærlighed vil

jeg personligt svar’. Løb stærkt før livet er forbi.”

Evangeliet fortæller os, at det gode liv ligger i vo-

res relationer. Kærlighed findes kun i relationer. Det

samme gør omsorg, glæde, samtale, fællesskab. Alt

det, som gør os til rigtige mænd og kvinder ligger

ikke i vores autonomi, frihed og uafhængighed, men

i vores relationer, afhængighed og bundethed til hin-

anden.

Det gælder mellemmenneskelige relationer, men

det gælder også vores relation til Gud. Den, som river

sig løs fra relationen til Gud, spilder i dybeste forstand

sit liv. Men den, som lader Gud etablere en relation til

sig, får del i det virkelige liv. Et liv, som vil sætte sig

igennem i relationerne til andre. Et liv med kærlighed,

omsorg, glæde, samtale, fællesskab.

Glem ikke alt om kærlighed. Husk på Jesu kærlig-

hed. Han genetablerede vores relation til Faderen.

Derfra begynder vores liv. Ikke et liv for os selv, men

et liv for og med hinanden.

Af generalsekretær

Robert Bladt,

robert@kfs.dk