Tidsskrift for astrologisk dokumentation og forskningasmu.dk/pub/Download/tidsskrift/vol2/cornelius404.pdf · Vi er ved årtusindskiftet trådt ind i en ny æra, hvor vi ser erfarne

CORNELIUS har fra sin begyndelse været et åbent vindue til både den internationale og den nationale forskningsverden på det astro-logiens felt. Med dette nummer afsluttes an-den årgang – og med mindre en anden re-daktør tager over, så vil nummeret være det sidste overhovedet. Claus Houlberg har efter to år med redaktion og layout valgt at hellige sig andre opgaver.

Måske er det derfor tid at gøre status over de publicerede 33 artikler i CORNELIUS,.og denne kan tage udgangspunkt i astronom og astrolog Per Kjærgaard Rasmussens ord “Astrologi dyrkes endnu ikke på akademisk niveau herhjemme”. Han bemærkede dette for en del år siden, men konklusionen er sta-dig gældende. Men ejendommeligt nok er denne kølige vurdering ikke ensbetydende med, at der ikke drives astrologisk forskning herhjemme, for det har vi jo kunnet se her i tidsskriftet. Mona Frid-Plougs odontografiske astrologi og Gilbert Tjørnums astrologiske relativitetsteori er lysende eksempler herpå.

Desuden driver enhver praktiserende astrolog klinisk forskning i et eller andet om-fang. Problemet er imidlertid tilvejebringelse af dokumentation for de opnåede resultater, samt systematisk efterprøvning af deres ræk-

kevidde. Tiltag, de færreste astrologer har hverken uddanelse eller ressourcer til at ud-føre i fornødent omfang.

Vi er ved årtusindskiftet trådt ind i en ny æra, hvor vi ser erfarne astrologer udgive ny originallitteratur med resultaterne af deres undersøgelser. Sigvard Mahler Dams Rejsen-de i Fixstjerner samt Johan Hjelmborg og Louise Kirseboms Merkurs Roller er fremra-gende eksempler herpå. Men måske må vi vente endnu et årti på at der kan spire et forskningsmiljø op herhjemme, som både fagligt og økonomisk kan skabe den form for forskningsdokumentation, vore dages viden-produktion fordrer. Indtil da vil Michel og Françoise Gauquelins monumentale arbejde stå som ledestjerne.

Vinduer til den gryende astrologiske vi-denskab udgøres ude i verden af Correlation, Astrology Reseach Jornal, Cahiers du RAMS, Culture and Cosmos og alle de øvrige astro-logiske forskningstidsskrifter. Plus det vok-sende antal internationale konferencer, hvor forskende astrologer har mulighed for at mø-des personligt og udveksle erfaringer – samt ikke mindst et voksende antal universitets-mæssige institutter.

Det er nye tider. ■ -red

C O R N E L I U STidsskrift for astrologisk dokumentation og forskningUdgivet af Astrologisk MuseumISSN 1602-9186

Nr. 4 – December 2004 – 2. Årgang

2 Klinik og laboratorium... 6 Seksten indiske fakulteter... 9 Gauquelin og kritikken 15 Hypatria fra Alexandria... 17 Fransk forskningslitteratur

Forskningsvinduet

De fleste akademiske undersøgelser af astrologien søges foretaget under labo-ratorielignende omstændigheder. De fleste fagastrologiske undersøgelser foretages under kliniske omstændighe-der. Der ligger her en forståelseskløft, som har medført mange ørkesløse enten-eller debatter gennem årene i stedet for at bruge hver ting til sin tid

af Claus Houlberg

Der er et ord, som har manglet i den hjemli-ge forskningsdebat. Måske er det fordi det betegner det mest selvfølgelige af alt. Det handler om ordet klinisk, som betegner den erfaring vi opsamler gennem vore konsultati-oner som astrologer. Når derfor skeptiske rø-ster rejser sig og kræver beviser, skaffet gen-nem laboratorielignende forsøg, kører de in-terne debatter gerne af sporet, som det har været set på internettets debatfora, dvs. på www.astrologyforum.dk og ligeledes på www.astrologforeningen.dk/discus/

Af historiske årsager har den statistiske forskning stået som idealbilledet af astrolo-gisk forkning for mange danske astrologer. Dette på trods af, at netop denne type forsk-ning hører til de absolutte sjældenheder på den hjemlige scene. Franske Paul Cho-isnards begyndte i1901 de bestræbelser, der via tyske Karl Ernst Krafft i mellemkrigsårene kulminerede med Michel og Françoise Gau-quelins imponerende forskningsarbejde med tusinder og atter tusinder af data. Denne massive indsats har været så monumental, at den så at sige har skygget for andre aspekter

af astrologisk forskning. Den foreliggende ar-tikel søger at skabe et mere nuanceret udsyn på dette felt og dets tilgængelige metoder.

Klinisk forskningOrdet klinik er græsk og betyder sygeseng

og kommer af roden klinein, der betyder at læne sig. Præcis det samme ord, som er den græske rod til det latinske ord klient. Både sprogligt og reelt handler klinisk arbejde der-for om arbejdet med klienter, dvs. det kon-krete møde mellem to mennesker. Den ene, klienten, har brug for hjælp, og den anden, klinikeren, har hjælp at tilbyde.

Det er ganske som hvis man skal have ge-bis. Tandteknikerne skelner her imellem to si-der af deres profession, den kliniske tandtek-nik og den laboratorielle tandteknik. Klinike-ren har kontakt med patienten, tager mål og passer til, medens laboratorietandteknikeren skaber proteserne uden nogensinde at være i kontakt med patienten. Med andre ord to si-der af samme profession, hvor den en er per-soninvolveret, medens den anden er person-distanceret.

På en helt tilsvarende måde er det med astrologisk forskning. En gren af forskningen foregår i kontakt med klienterne. En anden gren forholder sig alene til horoskoper uden nogensinde at være i kontakt med nati, horo-skopets indehaver. Og disse to grene har til nu ikke samarbejdet nævneværdigt, men konstant været i opposition til hinandens me-toder og resultater.

Den kliniske forskning kan som al anden forskning opdeles efter anvendt metodik. Der findes både kvalitative og kvantitative, dvs. både ikkemålelige og målelige metoder. De ikke målelige kaldes under et for kasuistik el-ler anekdotisk forskning. De målelige op-summeres som klinisk erfaring. For begge gælder det, at de opnåede resultater må ned-fældes som dokumentation for de synspunk-ter og arbejdsformer, der vokser herudaf.

CORNELIUS – 2. ÅRG. – NR. 4 – DECEMBER 2004 19 : 2

Klinik og laboratorium

Kasuistisk forskningSelve ordet kasuistik kommer af det latin-

ske casus, der betyder et enkelstående tilfæl-de, et ord vi genkender i det engelske udtryk case-study med samme betydning. Den ka-suistiske forskning indsamler med andre ord bemærkelsesværdige eksempler eller karak-teristiske tilfælde.

Heraf det undertiden benyttede udtrykket anekdotisk forskning, hvor ordet anekdote egentlig betyder noget, der ikke er publiceret endnu, dvs. typisk refererer til en mundtligt fortalt historie. Udtrykket må med vore dages muligheder for at fastholde også mundlige vidnesbyrd på audio og video anses for at være forældet. Derfor benyttes fremover ale-ne ordet kasuistisk.

Kasuistik eller case-studies er i alt væsent-ligt den hyppigst anvendte forskningsmetode

blandt praktiserende astrologer. Den angri-bes ofte for blot at udvælge succeshistorier og ikke se på fejlslagne tydninger. Denne kritik er berettiget, hvis man taler om bevisfø-relse i videnskabelig forstand, men skyder forbi målet. Kasuistik er stort set altid baseret på flere års kliniske erfaring, hvorved den opfylder et ganske andet formål end bevisfø-relse. Den er det illustrerende eksempel, der så klart som muligt fortæller om en bestemt arbejdsmetode eller tydningsteknik. Den ud-krystalliserer en videnessens snarere end at numerisk underbygge en bestemt påstand.

Udkrystallisering af videnessens er en ty-pisk astrologisk tænkemåde, som er nærmest det modsatte af den typisk laboratoriemæssi-ge tankegang. Astrologisk arbejde er som hovedregel baseret på synteser, mens labo-ratoriearbejde som hovedregel er baseret på analyse. Astrologisk arbejde har til formål at


Person-InvolveretKLINISKSITUATION

Person-DistanceretLABORATORISKSITUATION

Mål

elig

eK

VA

NT

ITA

TIV

EM

ETO

DER

Ikke

-mål

elig

eK

VA

LIT

AT

IVE

METO

DER

KASUISTIK

• Enkelthoroskop• Journal• Case-Study• Særtilfælde• Helhedsindtryk• Introspektion• Fagligt skøn

INTERVIEWS/STUDIER

• Spørgeskemaer• Observationer• Blindtests• Horoskopserier• Biografier• Kildestudier• Historisk undersøgelse

KLINISK ERFARING

• Akkum. egenerfaring• Journalarkiv• Fælles erfaring• Afprøvede metoder• Levende tradition

DATASERIER

• Måleenheder• Målinger• Tal-bearbejdning• Statistik• Matematiske modeller• Sandsynlighedsbevis

syntetisere en for den analytisk tænkende nærmest uoverskuelig mængde data og ob-servationer. Laboratoriemæssigt arbejde har til formål at isolere de få betydende faktorer.

Klinisk erfaringDen største udfordring i den klinisk-astro-

logiske forskning bliver formentlig at bevæge sig fra kvalitative metoder til kvantitative me-toder. Hvilket på almindeligt dansk handler om at nedskrive sine kliniske erfaringer, sag for sag, over en årrække. Et arbejde uhyre få astrologer i dag er uddannet til eller ønsker at afsætte ressourcer til. Det betyder systematisk journalføring med nedfældning af de opnåe-de erfaringer under en konsultation. Et kon-troversielt område, da en af fordelene for en klient ved at gå til en astrolog er, at der ikke føres journal – hvilket giver tryghed for at op-lysninger ikke videregives til udenforstående eller eventuelt til myndigheder.

At indføre journalskrivning i videnska-bens navn b liver derfor en kulturmæssig hurdle af betydeligt omfang. Traditionen i dag er alene at udveksle følsomme eller stærkt personlige erfaringer mundtligt, mens de mere generelle erfaringer gives videre som artikler og i få tilfælde i bøger. Meget få af disse indeholder systematisk videnopsam-ling, der lever op til akademisk standard. Et eksempel herpå er Astrologiens ide af Per Kjærgaard Rasmussen, Lars Steen Larsen og Erik Michael. Årsagen er formentligvis, at alle tre forfattere ud over den astrologiske har en akademisk uddannelse bag sig.

Herudover udveksles erfaringer mere og mere på kongresser, seminarer og konferen-cer verden over. Enkelte af disse udkommer som proceedings, dvs. med foredragstekster-ne nedskrevet. På denne måde bliver udvik-lingen i den levende astrologiske tradition fastholdt. Dels med hensyn til holdninger og baggrundsfilosofi, dels med hensyn til afprø-vede metoder og teknikker.

LaboratorieforskningOverfor den kliniske forskning står den

laboratorielle, hvilket ofte bliver gjort ensbe-tydende med statistiske målinger, der for nogle er den eneste form for videnskab, der gælder. Hard-core videnskab, som det ofte

lidt macho-agtigt benævnes. Dette er imidler-tid en forkert antagelse, for også laboratorie-mæssigt må der skelnes mellem ikkemålelige og målelige metoder, dvs., kvalitativ og kvantitativ forskning. Deres anvendelse af-hænger ganske naturligt af den foreliggende opgaves natur. Som psykologen Jean Piaget engang bemærkede, så handler denne skel-nen alene om at kunne definere måleenhe-derne.

Interviews og studierHis ikke det på forhånd er muligt at defi-

nere meningsfulde og brugbare måleenhe-der, da må der anvendes kvalitative metoder, indtil dette bliver muligt. Det er derfor ganske almindeligt i dag, at forskningsprojekter har en kvalitativ fase, hvor der via pilotprojekter, kildestudier, spørgeskemaundersøgelser, in-terviews og andre metoder skabes et billede af forskningsfeltet.

Det er således almindelig og nærmest ufravigelig praksis, at en undersøgelse først må udføre omfattende kildestudier for at godt gøre, hvilken viden der allerede findes på det område, som ønskes udforsket. Dette gøres dels for ikke at udføre nytteløse undersøgel-ser af selvfølgeligheder, dels for at de, der in-vesterer midler i forskningen nu også står med noget ny viden efter endt anstrengelse.

Astrologiske undersøgelser med kvalitati-ve metoder er ikke så¨hyppige som man må-ske skulle tro. Det skyldes formentlig det pa-radoks, at de, der ved mest om astrologi ikke ved ret meget om videnskab – mens de, der ved mest om videnskab, de helst vil skabe målelige situationer. Den kvalitative laborato-rieforskning falder dermed ned i et hul melle to faggrupper. Og det, selvom den sandsyn-ligvis er den mest lovende arbejdsform i net-op de tidlige stadier af den gryende astrolo-giske videnskab her efter årtusindskiftet. Det må¨derfor forventes at vi ser en vækst i forsk-ningen på netop denne front i løbet af de kommende år.

DataserierAl statistisk forskning er baseret på og af-

hængig af veldefinerede måleenheder og store dataserier. Ikke at man derigennem kan bevise noget som helst med fuld sikkerhed,


nej, man må nøjes med en til vished græn-sende sandsynlighed, som det ofte udtrykkes i folkemunde. Og som det store forbillede står her Michel og Françoise Gauquelins helt monumentale indsats for den astrologiske forskning. De anvendte dataserier med titu-sindvis af horoskoper, og det var vel at mær-ke årtier før computerteknologiens gennem-brud. Hvad der for dem tog år efter år, kan i dag gennemføres på få dage – men det ejen-dommelige er, at dette ikke er sket i nævne-værdigt omfang.

Michel Gauquelin havde det fortrin frem for en række andre videnskabsfolk, der har forsøgt sig i denne genre af forskningen, at han rent faktisk vidste noget om astrologi. Hans definitioner af relevante teknikker og måleenheder står stadig som en model for, hvordan sådan noget må gribes an. Eksem-pelvis hans definition af de områder i horo-skoperne, som hans eftertid har benævnt ‘Gauquelin-zoner’ (se næste artikel i dette nummer). Ægteparret Gauquelin udførte med andre ord et betydeligt stykke kvalitativt forskningsarbejde inden de kastede sig ud i at behandle dataserier efter alle statistikkens regler. En fremgangsmåde som megen fastfood-forskning i skepticismens navn und-lader, hvorfor de ikke ved, hvad de rent fak-tisk undersøger – og derfor heller ikke er i stand til at konkludere meningsfuldt ud fra. Ren taljongleren uden astrologisk indsigt og kvalitativt forarbejde nytter i realiteten først, når astrologisk kyndige får analyseret, hvad denne forskning rent faktisk har undersøgt. Først da kan vi tale om at denne forsknings resultater kan komme for en dag og blive brugt i den videre akkumulering af afprøvet viden om faget astrologi.

ForskningsvinduetVi står da med fire forskellige tilgange til

astrologisk forskning. Tilgange, der hver især har deres varme tilhængere og modstandere. Kun få synes imidlertid at se det lidt større billede, hvor de alle er nødvendige - blot til hver deres opgaver og hver deres stadier – i den astrologiske videnindsamling, vi kalder forskning. Derfor er de her samlet i et klassisk vinduesdiagram, kaldet forskningsvinduet.

Forskningsvinduet indeholder to dimensi-

oner og parrer fire begreber to og to. Ud ad den ene akse har vi de målelige og de ikke-målelige metoder, og ud ad den anden akse har vi de personinvolverede og de persondi-stancerede arbejdsmetoder. Dermed skabes fire ruder i vinduet, som danner fire kasser, som vi kan samle de tilgængelige metoder i, så deres anvendelse og betydning bliver lidt klarere. Vi har en art spektrum:

1. KASUISTIK som de ikkemålelige, perso-ninvolverede metoder

2. KLINISK ERFARING som de målelige, personinvolverede metoder

3. INTERVIEWS OG STUDIER som de ik-kemålelige, persondistancerede metoder

4. DATASERIER som de målelige, person-distancerede metoder.

Det er her tydeligt, at langt de fleste astro-loger står i den ene ende af spekteret i kasui-stikken, mens langt de fleste af astrologiens kritikere står i den anden ende af spekteret i dataserierne. Og formlen for at disse to kan mødes i meningsfuldt samarbejde er tofold. Dels at astrologerne begynder at notere deres kliniske erfaring ned. Dels at statistikerne gør deres kvalitative hjemmearbejde før de ind-samler data. Faktisk præcis de kritikpunkter om end ofte udtrykt med andre ord, , som de hver især har haft på hinanden igennem åre-ne – og med god grund, kan man se.

Denne model fremlægges hermed til dis-kussion blandt astrologiske forskere. ■

Claus Houlberg er astrolog, cand.arch.eksam. psykoterapeut samt

dokumentalist ved Astrologisk Museum


Årtusindskiftet har på mange måder betydet en revolution for astrologiens stilling i verdenssamfundet. Overalt i verden begynder faget at etablere sig akademisk, hvilket åbner for seriøs forskning på emnets egne betingelser. I modsætning til situationen i Vesten, hat Indiens regering skubbet bag på oprettelsen af astrologiske fakulteter på universiteterne

År 2000 åbnede i Vesten det første astrologi-ske universitet, Kepler College, i byen Seattle i USA og året efter det første fakultet i astrolo-giens historie ved Bath Spa University Col-lege i England. Nyhederne vakte megen op-sigt og overskyggede næsten fuldstændig, at den indiske universitetsstyrelse, UGC (University Grant Commission) samme år opfordrede 35 indiske universiteter til at op-rette fakulteter i vedisk astrologi. Til dato står 16 af disse opført med fuldt registrerede fa-

kulteter hos det indiske undervisningsmini-sterium. Der har i pressen været nævnt andre tal såsom 42 invitationer og 20 godkendelser eller 32 allerede oprettede fakulteter. Imidler-tid nævner det indiske undervisningsministe-rium alene 16 universiteter med godkendte fakulteter for astrologi.

Invitationen fra UGC blev hilst velkom-men af stort set alle betydende astrologer. Kun enkelte besværede sig over, at vediske astrologi på universiteterne ikke længere skulle betegnes som en visdomslære (shastra), men som en moderne videnskab (vigyan).

RetsafgørelserDenne kritik var dog for intet at regne

mod den storm, opfordringen vakte blandt de indiske videnskabsfolk. Over 100 naturvi-denskabelige og 300 socialvidenskabelige protestbreve blev indsendt til undervisnings-ministeriet. Argumentet var især, at vedisk astrologi ikke lever op til de videnskabelige krav, og klagerne mundede ud i et krav om en retsafgørelse på dette kontroversielle felt. Sagen blev prøvet ved landsretten (high


Sekstenindiske universitets-fakulteteri astrologi

court) i delstaten Andra Pradesh, og i april 2001 faldt afgørelsen: Astrologiske fakulteter var ikke i strid med nogen kendt bestemmel-se i indisk lovgivning. Men denne dom standsede ikke protesterne i de akademiske kredse. Sagen blev krævet prøvet ved høje-steret (supreme court).

Sagen gik derfor til højesteret som en principsag og dommen faldt i maj 2004: Universitetsstyrelsen, UGC, har suveræn ret til at anbefale og godkende alle former for universitære fakulteter. Dermed er der altså i år faldet en bindende og uafviselig retsafgø-relse, der i praksis betyder, at astrologiske fa-kulteter frit kan oprettes overalt på Indiens 237 universiteter – et begreb, der i dag dæk-ker alle former for højere læreanstalter. Dette betydelige antal skal ses i relation til Indiens størrelse som den folkerigeste nation næst ef-ter Kina. Indien rundede ved årtusindskiftet en milliard indbyggere – hvilket er mere end hele USA og EU tilsammen.

FakulteterUndervisningsministeriet lægger ganske

præcise bemandingsregler ud for disse nye fakulteter, der altså får fuld akademisk status med bemyndigelse til at uddanne på både Bachelor og Master niveau, ganske som de vestlige kolleger. Der udnævnes en professor med tre undervisningsassistenter og to øvrige assistenter til henholdsvis bibliotek og computerarbejde. Der er med andre ord ind-til videre udnævnt 16 professorer i astrologi på følgende universiteter – blandt andet i for-bindelse med undervisning i sanskrit:

1. Rajasthan Vidyapeeth, Udaipur, (et års

diplomkursus i Bharatiya Jyotish).2. Maharishi Mahesh Yogi Vedic Vishwa-

vidyalaya, Jabalpur (et års B.A./M.A. /Ph.D. i Astrologi).

3. Vikram University, Ujjain (afhandling om Astrologi samt M.A. i Sanskrit).

4. Chaudhary Charan Singh University, Meerut (Studier ved Sanskrit Department)

5. M.S.University, Baroda (forskning i Astrologi).

6. Kavikulaguru Kalidas Sanskrit Universi-ty (kurser i Jyotish Shastra også kendt som Vedanga Jyotish).

7. North-Gujarat University, Patan, Guja-rat ( 2 års kursus med grader i Vedic Astrolo-gy gennem at følge weekendkurser).

8. P.S. Telugu University, Hyderabad (har et stærkt Department of Vedic Astrology med M.A. i Astrologi via korrespondence)

9. Awadesh Pratap University, Rewa, M.P. (B.A. (Sanskrit), Jyotish, M.A. (Acharya) Jyotish).

10. Gurukul Kangri Vishwavidyalaya, Ha-ridwar (Vedic)

11. Kameshwara Singh Darbhanga San-skrit University, Darbhanga (B.A, (Sanskrit) Jyotish, Falit Jyotish)

12. Rashtriya Sanskrit Vidyapeeth, Tirupati (B.A.(Jyotish), M.A. (Phalita Jyotish), M.A. (Shidhanta Jyotisha).

13. Sampuranand Sanskrit Vishwavidha-lya, Varanasi

14. Shri Jagannath Sanskrit Vishvavidyala-ya, Puri

15. Shri Lal Bahadur Shastri Rashtriya Sanskrit Vidyapeeth, New Delhi (B.A. Shastri)(Sidant Jyotish, B.A. (Falit Jyotish), M.A. Shastri Sidant Jyotish, M.A. Acharya Falit Jyotish

16. Sree Sankaracharya University of San-skrit, Distt. Ernakulam (M.A.Jyotisha).


Hvorfor sker det ?Mange både akademikere og astrologer

har spurgt sig selv hvorfor dette sker og sker netop nu. Danske og andre vestlige artikler i astrologiske magasiner har navnlig hæftet sig ved den berømte New Delhi astrolog, K. N. Rao, der i forbindelse med højesteretssagen indsamlede dokumentation for hele et tusin-de korrekte forudsigelser, udført med vedisk astrologi. Et vældigt forehavende, når man betænker, at astrologer sjældent er gode til at dokumentere deres arbejde på en akademisk tilfredsstillende måde.

K. N. Rao

Uden at forklejne Kotamraju Narayana Raos indsats, så er den vigtigste årsag nok politisk bestemt, mener mange kommentato-rer. Modsat de vestlige fakulteter, der så at sige er opstået nedefra gennem stædigt og idealistiske arbejde af enkelte fagfolk, så er de indiske fakulteter netop nu opstået oppe-fra gennem politisk velvilje og opfordring fra universitetsstyrelsen, UGC, naturligvis med baggrund i det store og seriøse arbejde indi-ske astrologer udøver.

Indien regeres netop i disse år af det nati-onalistiske parti, Bharatiya Janata, som sætter de traditionelle hinduistiske traditioner højt og ønsker dem genindført i vidt omfang - herunder altså også den indiske astrologi, jyotish, på universitetsplan. Højesteretsdom-men fra maj i år, der sikrede astrologien plads på universiteterne, tolkes af flere kom-mentatorer som politisk meget forsigtig i sin formulering, idet den ikke blåstempler astro-logien som sådan. Den nøjes alene med at fastslå universitetsstyrelsens suveræne ret til at godkende fakulteter på alle indiens 237 universiteter, inklusive de 12 centraluniversi-teter. Hvilket så indirekte betød, at astrologi-en kom ind i varmen. ■ -red

KILDER:

- 2001, Indian court supports astrology as a univer-sity science subject, by Ram Kumar, 16. august 2001 World Socialist Web Site, www.wsws.org- 2004, University Institutions in India,http://www.education.nic.in/htmlweb/univers.htm - 2004, List of Universities in India , Education Guide, http://www.indianchild.com/universities_in_india.htm - 2004, India Universities, http://www.unixl.com/info/india.htm - 2004, Introduction of Vedic astrology courses in varsities upheld, The Hindu, Online edition of In-dia's National Newspaper, Thursday, May 06, 2004, www.hindu.com - 2004, Guidelines for Setting up Departments of Ve-dic Astrology in Universities Under the Purview of University Grants Commission, Department of Edu-cation, http://www.education.nic.in/htmlweb/circulars/astrologycurriculum.htm


Alle astrologer har i 25 år hørt om Gauquelin og hans pione-rindsats for videnskabelig astrologi. Men hvad var det egentlig, han fandt ud af - og hvorfor har der været så me-get modstand mod hans re-sultater hos videnskabsfolk?

af Toni Haugen

Om Gauquelin (1928-1991) véd "enhver" jo, at han var universitets-uddannet psykolog og statistiker fra Sorbonne i Paris. Han var vok-set op med astrologi, som han kendte ud og ind. Han ønskede - som statistiker - at bevise den bed-re end nogle store forbilleder, men det mislykkedes så længe han an-vendte metoder, der stort set ligne-de dem, som kritikere fremdeles plejer at på-beråbe sig - f.eks. om Soltegn - hvorfor han efterhånden blev skeptisk (desillusioneret?).

Men da han medtog fødsels-klokkeslæt og ikke kun fødselsdatoer i sine undersøgel-ser, og alt. den statistiske signifikans udvide-de sine materialer, opdagede han – omkring 1951 – uventet og til sin store overraskelse en sammenhæng mellem planeterne og en række succesrige berømtheders horoskoper, hvorefter han igennem op imod 40 år sam-men med sin daværende hustru, der havde en tilsvarende uddannelse, udførte en seriøs forskning, incl. såkaldt dobbelt-blind meto-dologi, af i alt ca. 46.500 personer.

Succesrige berømthederHer påviste de med efterlevelse af alle sta-

tistikkens strengeste krav og meget høj signi-fikans (p<0,01-0,00001), at disse succesrige berømtheder havde en særlig tendens til at blive født lige efter at Mars, Jupiter, Saturn, Venus eller Månen var stået op i Øst eller havde kulmineret i Syd – men uden nogen sammenhæng med stjernetegnene – og at deres mest fremtrædende personlighedstræk, sådan som de var beskrevet i biografier, viste sig at være netop de træk, som den traditio-nelle astrologi tillægger hver enkelt af de nævnte planeter! Det kaldes nu Gauquelin-


Gauquelin og kritikken

effekten. Altså f.eks. Mars hos særligt fremtrædende militærpersoner og solo top-idrætsmænd, Saturn hos top-viden-skabsfolk osv. Derimod kunne der ikke påvises nogen effekt for Solen, Merkur, Uranus, Neptun og Pluto.

Almindelige menneskerDe påviste også hos efterhånden i

alt mere end ca. 45.000 forældre og deres børn (ikke berømte, men ganske almindelige mennesker, udvalgt tilfæl-digt), at de samme planeters tilsvarende stilling hos en eller begge forældre havde signifikant tendens til at gå igen hos børnene – såkaldt planetarisk eller "kosmisk" arv! Det var ligegyldigt, om det var moderen eller faderen, der havde en planet i en såkaldt Gauquelin-zone, og ten-densen hos børnene viste sig at være dob-belt så stor, hvis begge forældre havde den samme planet i en sådan zone.

Mere præcist påviste Gauquelin, at 22-25% af super-elite sportsstjerner af solokarak-ter var kommet til verden, når Mars befandt sig i 2 bestemte tidsrelaterede zoner på hver 1/12 af døgncirklen - lige efter Ascendanten eller lige efter MC, altså netop var "stået op" eller lige havde "kulmineret" – stort set sva-rende til Placidus-husene 12 og 9, mens den statistiske tilfældighed siger, at de skulle have været ligeligt fordelt med 16,7% i de to huse, altså 8,33% i hvert – og at denne konstate-ring er totalt uafhængig af, at 12. og 9. hus efter traditionelle astrologiske teorier ikke har det mindste med sport at gøre. I så fald er det faktisk den astrologiske teori, der er galt af-marcheret og således må "forkastes og revi-deres" (jfr. Thomas Kuhn 1957). Gauquelin konstaterede siden, at husene efter planetens nedgang eller nedre kulmination – efter De-scendanten og IC – altså 6. og. 3. hus, spille-de en rolle, men mindre signifikant, og udvi-dede også sine Zoner til lidt på den anden side af akserne dvs. i hjørnehusene 1, 10, 7 og 4.

Neo-astrologiGauquelin's resultater passer altså ikke

ind i traditionel astrologisk tankegang og te-oridannelse, hvad beton-skeptikerne - også

på globalt plan – ud fra deres begrænsede forståelse af disse forhold, aldrig bliver trætte af at pege fingre ad. F.eks. om husenes "styrke" i relation til deres placering i kva-dranterne – altså "hjørnehusene" - de stærke-ste, de "efterfølgende" – de mellemstærke, og de "faldende" – de svageste. Og det er jo net-op de sidstnævnte "svage" huse, som Gau-quelin's forskning udpeger som særligt bety-dende, ikke kun for Mars-effektens sportslige udfoldelser (plus militære færdigheder), men for enhver anden form for topberømmelse, som Gauquelin konstaterede ud fra en række andre planeter, siden han offentliggjorde sine første resultater i 1955. Han (og hans davæ-rende kone) fandt efterhånden ud af, at det ikke var erhvervet, der var afgørende, men de bagvedliggende personlighedsegenskaber.

SkeptikerneNaturligvis var der en del naturviden-

skabsfolk og filosoffer, der afskyede alt para-normalt som pesten og derfor ønskede at modbevise hans resultater. De havde dels i Frankrig og Belgien, dels i USA dannet nogle komiteér til bekæmpelse af alt paranormalt, "Komitéer til videnskabelig undersøgelse af påståede paranormale fænomener", forkortet "Para-komitéer" og de påtog sig at gå Gau-quelin's resultater efter i sømmene.

Gauquelin beretter (bekræftet af H. J. Ey-senck, hvis uhildethed og strenge videnska-belighed der næppe er grund til at betvivle), at han efter offentliggørelse af sine første ar-


bejder i 1955 henvendte sig til den belgi-ske Para-komite for at bede den efterprø-ve resultaterne. Det ville den meget ger-ne, da den jo netop var dannet med den slags opgaver for øje.

De første 13 år fandt komitéen øjensynlig ikke noget at kritisere og op-retholdt total tavshed, men i 1968 – efter gentagne henvendelser fra Gauquelin – tog de fat på én enkelt af hans reproduk-tioner, nemlig Mars-effekten. Først efter et betydeligt pres offentliggjorde komitéen i 1976 en rapport, der kort sagde, at Mars-effekten ikke var bevist s.f.a. nogle meto-defejl, idet undersøgelsen var "baseret på hypoteser, hvori komitéen har fundet unøjagtigheder".

Det handlede om det forventede tal for tilfældig fordeling af Mars, i hele under-søgelsesperioden (1872-1945), som ko-mitéen anså for usikkert, til trods for, at der fra samme periode eksisterede massevis af til-gængelige data for almindelige mennesker og ikke-topidrætsfolk, der alle viste den for-ventede tilfældige fordeling omkring 16,7%. Hvis komitéen med denne indvending virke-lig mente at have modbevist Gauquelin, hvorfor ventede den så hele 8 år med at of-fentliggøre det?

Tallene viste da også, at Para-komitéen faktisk havde bevist Gauquelin's undersøgel-se, endda mere overbevisende end han selv (Gauquelin 21,4% Mars-effekt, Para-komité-en 22,2%!). En supplerende undersøgelse blev alligevel gennemtrumfet af Para-komité-en – med brug af en kontrolgruppe på godt 16.500 personer, som matchede sportsstjer-nerne m.h.t. fødselsdato og fødestedslokali-tet. Den blev gennemgået af en amerikansk statistisk ekspert, Marvin Zelen, udpeget af nogle af de allerstrengeste af kritikerne og godkendt af komitéen, og den viste, at sportsstjernerne udviste klar Mars-effekt, men kontrolgruppen ikke.

Para-komitéens fuskTrods denne klare bekræftelse gennem-

trumfede Para-komitéen yderligere en under-søgelse, nu med sportsstjerner fra USA, men p.g.a. ny amerikansk lovgivning (fra 1974)

om "privatlivets fred" var det ikke muligt at få fødselsklokkeslæt for tilstrækkelig mange do-kumenterede top-sportsstjerner (olympiske mestre, verdensmestre o.lign.), hvorfor den amerikanske Para-komité uden videre udvi-dede med et antal lokale amerikanske sports-stjerner, der ikke opfyldte disse objektive succes-kriterier. Der kunne herefter ikke på-vises nogen Mars-effekt i det samlede materi-ale, kun i den mindre del, der virkelig var mestre på højt internationalt niveau, men det var af statistiske grunde for få.

Dét er så af modstandere blevet brugt som argument for, at Gauquelin's resultater ikke kunne bekræftes, ja det blev endda betegnet som en klar fiasko og kaldt for en skandale, at Gauquelin insisterede på, at kriteriet for ud-vælgelse af forsøgspersoner – succesfuld top-placering og berømthed – skulle fasthol-des, mens kritikerne ville have haft tilfældig udvælgelse.

Dette er uden mening. Top-placerede be-rømtheder inden for enhver menneske- eller erhvervstype udgør et forsvindende mindre-tal af det store gennemsnit af "almindelige mennesker", og det var altså kun hos disse absolutte undtagelses-mennesker, at de be-skrevne fem planet-effekter havde kunnet på-vises, hvor kritikerne endda kun havde un-dersøgt den ene - Mars-effekten.


Zelens kontrolforsøgMen for nu at se nærmere på facts vedrø-

rende de såkaldte efterprøvninger af Gau-quelin ved uhildede undersøgelser, så kan det let ses, at det er så som så med dét. Man brugte som nævnt en amerikansk statistiker ved navn Marvin Zelen, der den dag i dag stadig figurerer blandt de rettroende CSICOP-skeptikere.. I øvrigt fandt han – til modstandernes græmmelse – bekræftelse på Gauquelin's fund. Man havde især hæftet sig ved, at Gauquelin gik ud fra, at gennemsnits-forekomsten af planeter i de to Gauquelin-plus zoner ved tilfældighed ville ligge om-kring 16,7% (= 2x1/12), hvilket man anfæg-tede, men også dette blev til fulde bekræftet af Zelen. Dét blev dog hemmeligholdt i en årrække og aldrig rigtig erkendt. Der var alt-så hèr ikke tale om metodefejl eller forkert statistik, men direkte videnskabelig uhæder-lighed, som senere blev erkendt og beklaget af de "skyldige" daværende topfigurer (se se-nere).

Der er en sammenhængGauquelin gennemførte efterfølgende

yderligere undersøgelser på det samme ma-

teriale, idet han opdelte sportsfolkene i sær-deles succesrige og almindeligt talentfulde, som aldrig havde nået eliteniveauet. 88 top-stjerner udviste her signifikant højere Mars-effekt end de resterende 320, men statistisk var det jo for få.

Han gennemførte senere også undersø-gelser med nye fødselsdata for europæiske sportsmænd, en gruppe på internationalt elite-niveau og en kontrolgruppe under dette niveau, ca. 450 i hver gruppe. 24,5% i elite-gruppen udviste Mars-effekt, ca. 16% i kon-trolgruppen. Til overflod påviste professor i psykologi ved Universitetet i Göttingen, Suit-bert Ertel, så sent som i 1988 ved en statistisk analyse af data for 4000 sportsfolk en klar sammenhæng mellem "berømthed" og Mars-effekt – jo mere "berømt", jo mere udtalt Mars-effekt.

Gauquelin fastholdt udtrykkelig, at hans resultater ikke kunne bruges til astrologiske forudsigelser. Trods dette angriber skeptikere utrætteligt hans resultater, netop af denne grund og prøver at bilde andre (og sig selv?) ind, at astrologien dermed er "modbevist". Derimod er mange enige om, at resultaterne er et stærkt holdepunkt for en – uvidenskabe-


Her ses fem af de forskere, der intenst har diskuteret Gauquelin's resultater. Billedet er fra et møde, af-holdt november 1996 i CORA (Committee for Objective Research into Astrology), der havde den verdens-berømte psykolog Hans Jürgen Eysenck (1916-97) som formand. Fra venstre ses: Dr David Nias, Rudolf Smit (stående), Geoffrey Dean, professor Suitbert Ertel, professor Hans Eysenck.

lig og uforklarlig – sammenhæng mellem mennesker og universet.

Videnskabelig krigEt grundigt studium af den efterfølgende

"Mars-krig" viser med al tydelighed, at afgø-rende oplysninger i vidt omfang blev under-trykt, tilbageholdt, fordrejet, manipuleret og groft løjet om af den tids topfigurer, som åbenbart den dag i dag stadig er tilbedte for-billeder også for nutidens hjemlige beton-skeptikere

For god ordens skyld bør det nævnes, at tre af de allermest fanatiske modstandere og topfigurer inden for den officielle videnskab (Abell, Kurtz og Zelen) allerede i 1983 – hårdt presset af kritikere – fandt det formåls-tjenligt at "gå til Canossa" og offentligt, dvs. i forårsnummeret af CSICOP's tidsskrift "Skeptical Inquirer" (7(3):77-82) under titlen "A Reappraisal" ~ "En omvurdering" at ind-rømme, at de havde taget fejl og tilstod, at de "ikke altid" havde været "lige omhyggelige" i deres bedømmelser af Gauquelin. De gik endda så vidt, at de offentligt tog afstand fra deres kolleger i Para-komitéen.

De undgik dog at nævne, at det faktum, at Zelens egne foreslående supplerende under-søgelser i realiteten havde slået fast, at Para-komiteens egen eneste begrundelse for op-rindeligt at afvise Gauquelin's undersøgelser var forkert. Mars-effekten "holdt" i Zelen-te-sten, og forventningen om, at de ca. 22% i Gauguelin-zonerne også var tilstede hos ikke-elitære sportsmænd (over 16.000 un-dersøgte) blev gjort effektivt til skamme med konstatering af det statistisk forventede tilfæl-dige gennemsnit ca. 17%. Abell havde en enkelte gang, i et personligt brev 3. maj. 1981, givet Gauquelin en fortrolig oplysning om, at han vidste, at Zelen-testen var til faldet ud til gunst for Gauquelin, men vedstod det ikke senere. Og det blev altså stadig holdt hemmeligt, for den undrende offentlighed f.eks. "Smukt", ikke?

Men oplysningen var via interne kritikere "sivet ud" – og havde medvirket til den for-dømmende kritik af de tre topfigurer, der bl.a. medførte artiklen i Skeptical Inquirer i 1983. Med denne følte Gauquelin sig rehabiliteret

og skrev i 1991 i sin "Neo-Astrology", at den ca. 30 år lange diskussion om emnet dermed døde ud og var endt til hans fordel.

Guldkorn mellem slaggerMen hvorfor mon de hjemlige skeptiker-

koryfæer dog stadig – nu snart 20 år endnu senere - er så bandsat bange for at se i øjnene – og medgive - at der – med Ey-senck's ord i sin tid – faktisk skulle kunne lig-ge "et guldkorn mellem alle slaggerne". Der må jo stå noget virkeligt alvorligt på spil for dem.

Der er én meget vigtig ting, man endelig ikke må glemme ved Gauquelin's resultater: At selv om der er høj signifikans for, at nøgle-planeter – Månen, Mars, Jupiter, Saturn (og Venus) hos fremtrædende berømtheder i tæt op under 25% af tilfældene placerer sig i Gauquelin's specielle "Plus-Zoner", mens de ikke gør det hos "almindeligheder", så er der dog stadig små 75%, der ikke gør det, men hvor de pågældende altså alligevel fremby-der karakteristiske personlighedsegenskaber og erhvervs-karakteristika, der har gjort dem "berømte". Hvad er den eventuelle forskel?

Der ligger altså en klar forskningsmæssig opgave i at søge at klarlægge så mange de-terminerende, hermeneutiske faktorer som muligt i de mange tilfælde, hvor det ikke er placering i Gauquelin-Plus-Zonerne, der gør udslaget.

Astrologisk forskningAltså: når det drejer sig om ren forskning,

må man konsekvent give afkald på "tydninger", "prognoser", eller hvad man vil foretrække at kalde det, og henholde sig til de så foragtede og af beton-skeptikere latter-liggjorte "bagudsigelser". De repræsenterer jo i realiteten en grundig dataindsamling og klarlæggelse af så mange sammenhænge med så mange faktorer som praktisk muligt – helst så der kan skabes noget statistisk hold-bart. Der måske kan bidrage til at "objektivisere" de mere "intuitive" og "hermeneutiske" elementer i praktisk astrolo-gisk arbejde.

Et sådant arbejde – eller flere sådanne ar-bejder – skal selvfølgelig kontrolleres på for-svarlig vis af uhildede mennesker, der har


forstand på og viden om den slags. Og der bør næppe offentliggøres ret meget, før der foreligger klare resultater. Det er i så fald vig-tigt, at både positive og negative resultater, inkl. signifikans-beregninger, medtages – bl.a. for at undgå beskyldninger for at gem-me negative resultater af vejen, den såkaldte "file-drawer-effect" ~ "sagsmapper-i-skuffen-effekten", hvilket kan være forstyrrende ved eventuelle sammenfattende overordnede meta-analyser.

Et sådant – sandsynligvis meget langvarigt projekt – vil så muligvis kunne føre til nogle flere "beviser" for nogle astrologiske teorier eller påstande. Det vil sikkert også være me-get dyrt, og måske derfor vanskeligt gen-nemførligt. Men jeg er bange for, at det er vilkårene. Mon der så er nogen, der synes, at dét – af den ene eller anden grund – er uma-gen værd? Mon et Neuralt Netværk (som der bl.a. arbejdes med) evt. kunne tunes ind på at arbejde med en sådan problematik?

Den stædige MarseffektAt striden, der var døet hen efter 1983,

blussede op igen ved udgivelsen af Suitbert Ertel’s og Kenneth Irving’s "The Tenacious Mars Effect" i 1996, skyldes kun, at beton-skeptikere – ud fra deres anderledes livssyn - stadig ikke kunne acceptere den "virkelighed", som vi beskæftiger os med her på Tråden, men som de utrætteligt og uden held har forsøgt at bekæmpe/udslette.

Gauquelin's resultater kan ikke, som nog-le fejlagtigt mener, betragtes som "astrologi-ske orakelsvar", ligesom man tager fejl, hvis man mener, at resultaterne er "nogen af de mest velunderbyggede og gennemtestede inden for astrologien" .

Derimod er resultaterne vel nok indtil nu det eneste solidt underbyggede holdepunkt for selve grundlaget for al astrologi: en ufor-klarlig og "uvidenskabelig" forbindelse mel-lem det enkelte menneskes liv og Universets tilstand, sådan som den kan registreres ud fra planeternes indbyrdes forhold, geocentrisk set. De mangfoldige mere eller mindre mod-stridende og sekteriske teoridannelser er vel på det nærmeste udtryk for menneskelig ufuldkommenhed og selvovervurdering. Gauquelin's arbejde viser med al tydelighed og på forbilledlig vis, hvad der som mini-mum må kræves forskningsmæssigt for bare at flytte nogle ganske få milepæle et lillebitte stykke. Og dét er der vist ingen astrologer, der endnu har kunnet udvise. Så vidt jeg da véd.

Artiklen har tidligere været bragt i ‘Astrologi’et online tillæg til ‘Astrologen’

Tony Haugen er retspsykiater emeritusmed årelang interesse for astrologi


Den første kvindelige astrolog levede i Egypten i Romerrigets nedgangstid. Hun var desuden matematiker og astronom – og hendes brutale død be-tegner mange som afslutningen på en lang æra med intellektuel frihed

af Claus Houlberg

Den første kvindelige astrolog anses ofte for at være danske Sophie Brahe (1556-1643), broderen Tycho’s “kloge lillesøster”. Sandt ser det ud til at være, at hun er den første si-den Oldtiden - og sandt er det, at det er me-get småt med kvindelige astrologer i Europas historie overhovedet. De kan tilsyneladende tælles på en enkelt hånd.

Imidlertid er dette område kun sparsomt belyst indtil videre, og denne korte biografi tjener navnlig til formål at gøre opmærksom på et næsten jomfrueligt område i astrolo-gisk forskning. Måske vil de nys udnævnte BA og MA i Historisk astronomi og astrolog fra Bath Spa University College om få år kunne bidrage yderligere til forskningen.

AfslutningenHypatia fra Alexandria var matematiker.

Hun blev brutalt halet ud af sin karet af den kristne hob og led en barbarisk død i året 415 e. Kr. Denne frygtelige hændelse har ofte overskygget hendes livsværk som en i samti-den glimrende matematiker, filosof, astronom og astrolog. Hun var en stærk fortaler for fri forskning og hendes mord betegnes af flere

historikere som et ikon på afslutningen af den græske matematik og videnskabs æra. En stor periode, der kan siges at have taget sin begyndelse med Pythagoras og de andre store grækere ca 500 før Kr.

FaktaEn biografi over denne eminente kvinde

hviler på et temmelig lille tekstmateriale. Der-udover findes en del fiktion og spekulativt materiale, der må læses som sådan. De pri-mære kilder til fakta om Hypatia er følgende:

1. Et afsnit i Suda Lexicon 2. En passage i Ecclesiastical History of

Socrates Scholasticus 3. Et uddrag fra The Chronicle of John,

Coptic Bishop of Nikiu 4. Et antal breve, skrevet af Hypatias elev,

Synesius af Cyrene


Hypatia fra Alexandria

5. Fire meget korte uddrag fra diverse an-dre værker

Alle kilder er oprindeligt udfærdiget på oldgræsk, men er i dag for størsteparten oversat til bl.a. engelsk, selvom de kan være svære at få fat i. Den australske matematiker Michael A. B. Deakin arbejder i disse år på en udtømmende biografi, baseret på disse kilder, der alle vil blive nyoversat til engelsk i løbet af dette arbejde. Det samlede omfang af kilderne svarer imidlertid til blot 20 sider ma-skinskrevne A4-ark.

MatematikkenOldtidens astrologer blev ofte kaldt for

matematikere, da beregning af et horoskop var en ganske omfattende affære i de tider. Imidlertid er Hypatia rent faktisk den første kvinde, der har givet væsentlige bidrag til matematikken.

Hun var datter af matematikeren og filo-soffen Theon fra Alexandria, som er nævnt i Suda Lexicon, et værk af en græsk leksikograf fra det 10. århundrede. Theon levede under kejser Theodosius I, som regerede 379-395. Theon var desuden et af de sidste medlem-mer af Museum, et institut for højere under-visning i Alexandria. Hypatia var dermed datter af en kapacitet og det er rimeligt sik-kert, at hun studerede matematikken under faderens vejledning.

Hendes egne matematiske værker omfat-ter bl.a. en kommentar til Diophantus’ arit-metik, en kommentar til Apollonius’ koniske snit samt en redigeret udgave af faderens kommentar til Almagest af Ptolemæus. End-videre hjalp hun faderen med en ny udgave af Euklids Geometri, som blev udgangspunkt for de senere udgaver. Bemærkelsesværdigt er det, at hun som kvinde blev medlem af Platonikernes Skole i Alexandria omkring år 400. Der underviste hun i matematik og filo-sofi - og her især den nyplatoniske filosofi.

FilosofienHun baserede her sin undervisning på

Plotin, nyplatonismens fader og på Iambli-chus, der videreudviklede denne omkring år 300. Hun var her mere videnskabelig i sin tankegang end forbillederne, og hun beskri-ves af samtiden som en karismatisk undervi-

ser. Plotin lærer at der findes en ultimativ vir-kelighed hinsides tanken og sproget. Iambili-cus trindelte virkeligheden i et hierarki af pla-ner under den ultimative virkelighed. Men netop denne lære skulle blive hendes død. Den voksende kristne menighed så efterhån-den Hypatia som selve symbolet på læren, som de anså for hedenskab. Hvilket ikke hin-drede, at der var mange prominente kristne blandt hendes tilhørere og elever. Den mest berømte er Synesius af Cyrene, der senere blev biskop i Ptolemais. Netop hans overle-verede breve er i dag en vigtig kilde til viden om Hypatias evner som lærer og videnskabs-kvinde.

Imidlertid skiftede det politiske klima, da Cyril blev patriark i Alexandria i år 412. Han var bitter modstander af den romerske præ-fekt Orestes, idet kirke og stat kæmpede om magten. Hypatia var god ven af Orestes, hvil-ket kombineret med hendes ‘hedenske’ filo-sofi samt ikke mindst hendes autoritet og vel-talenhed gjorde hende til fokus i striden mel-lem kristne og ikke-kristne. Tre år efter blev Hypatia brutalt myrdet af munke fra Nitria, en fanatisk kristen sekt, støtte af Cyril - selv om denne aldrig kunne bringes i direkte forbin-delse med mordet. ■

Claus Houlberg er astrolog, cand.arch.eksam. psykoterapeut samt

dokumentalist ved Astrologisk Museum

KILDER:

- 2004, J J O'Connor and E F Robertso, http://www-gap.dcs.stand.ac.uk/~history/Mathematicians/Hypatia.html - 2004, http://www.cosmopolis.com/people/ hypatia.html


Frankrig er den astrologiske forsknings moderland. Dels med pioneren Paul Choisnard, hvis arbejder går fra 1901 og frem. Dels med de mest omfatten-de forskningsprojekter udført af Françoise og Michel Gauquelin fra 1955 og frem. Der er fra da udgivet en omfattende fransk litteratur

Fra hjemmesiden for RAMS – det franske in-stitut Recherches Astrologiques du Metho-des Scientifiques – citeres her en af de mest omfattende biografier over fransksproget lit-teratur om den videnskabelige astrologi. Den omfatter først og fremmest værker af for-fatterne Paul Choisnard samt Michel og Françoise Gauquelin. Desuden rummer den bøger af André Barbault, Jean Barets, Hervé Delboy, Suzel Fuzeau Braesch, Roger Hus-son, Léon Lasson, Maurice Nouvel, A.Savoret, J Reverchon, J.G. Verdier. Forlag er angivet for de værker, der stadig kan købes i boghandlen:

AUREAS – Aureas Editions, 15 rue Cardi-nal Lemoine 75005 Paris

EDTRAD – Editions traditionnelles 32 rue des Fossés St Bernard 75005 Paris

RAMS – Rams c/o Auréas 15 rue Cardinal Lemoine 75005 Paris

Det bemærkes, at doktorafhandlinger, fremlagt på universiteterne, ikke er inklude-ret. Bibliografien bør desuden suppleres med enkelte værker fra den anden ‘front’ i fransk forskning, hvor Patrice Guinard er den fremtrædende figur (se CORNELIUS 1/04 om denne situation). –red

Bibliographie d'astrologie scientifique

I. Paul Choisnard (Paul Flambart)

- Notions élémentaires d'Astrologie scientifi-que, Hector et Henri Durville, Paris 1913- La portée de l'astrologie scientifique, Hec-tor et Henri Durville, Paris 1914- Le calcul des probabilités appliqué à l'a-strologie, Hector et Henri Durville, Paris 1914- La Loi d'Hérédité astrale, Chacornac, Paris 1919- L'éducation psychologique Henri Durville, Paris 1920- Preuves et Bases de l'astrologie scientifi-que, Bibiothèque Chacornac 1921- Mémoire sur l'astrologie scientifique, Hen-ri Durville, Paris 1923- Qu'est-ce que l'astrologie scientifique, Bi-biothèque Chacornac 1924 EdTrad - L'influence astrale et les probabilités 1924- La méthode statistique et le bon sens en astrologie scientifique Lib Félix Alcan Paris 1930 EdTrad - Langage Astral 5me édition Chacornac Pa-ris 1940

II. Michel et Françoise Gauquelin

Laboratoire d'Etude des Relations entre Ry-thmes Cosmiques et Psychophysiologiques :

Series A Professional Natabilities- [MFG] Series A Vol 1 Sports Champions 1970 Aureas - [MFG] Series A Vol 2 Men of Science 1970 Aureas


Fransk litteratur om astrologisk forskning

- [MFG] Series A Vol 3 Military Men 1970 Aureas - [MFG] Series A Vol 4 Painters and Musici-ans 1970 Aureas - [MFG] Series A Vol 5 Actors and Politicians 1970 Aureas - [MFG] Series A Vol 6 Writors and Journa-lists 1971

Series B Hereditary Experiment- [MFG] Series B Vol 1 Births 1-5011, 1970- [MFG] Series B Vol 2 Births 5012-9838, 1970 Aureas - [MFG] Series B Vol 3 Births 9847-13740, 1970 Aureas - [MFG] Series B Vol 4 Births 13741-17499, 1970 Aureas - [MFG] Series B Vol 5 Births 17500-21243, 1971 Aureas - [MFG] Series B Vol 6 Births 21244-24949, 1971 Aureas

Series C Psychological Monographs- [MFG] Series C Vol 1 Profession-heredity, statistical results of Series A & B, 1972 Aure-as - [MFG] Series C Vol 2 The Mars tempera-ment and Sports Champions, 1973 Aureas - [MFG] Series C Vol 3 The Saturn tempera-ment and Men of Science, 1974 Aureas - [MFG] Series C Vol 4 The Jupiter tempera-ment and Actors, 1974 Aureas - [MFG] Series C Vol 5 The Moon tempera-ment and Writers, 1977 Aureas - [MFG] Series C Vol 6 A book of synthesis,

Series D Scientific Documents- [MFG] Series D 1 Les facteurs planétaires de la personnalité 1976 Aureas - [MFG] Series D 2 Replication of the plane-tary effect in heredity 1977 Aureas - [MFG] Series D 3 Statistical tests of zodiacal influences. Book 1 profession and heredity 1978- [MFG] Series D 4 The Venus temperament 1978- [MFG] Series D 5 Diurnal positions of Sun, Mercury, Uranus, Neptune, Pluton, Professi-on- Heredity1978 (Supplement to Series C vol 1 1972)- [MG] Series D 6 The Mars effect and the

Sports Champions. A new replication 1979- [FG] Series D 7 Traditional Symbolism in astrology and the traits character method 1980- [MG] Series D 8 Zodiac and character traits Statistical tests of zodiacal influences. Book 2, 1981- [MG] Series D 9 Murderers and Psychotics 1981- [MG] Series D 10 Report on American Da-ta, 1982

New birth data series- [MG] New birth data series vol 1, 2145 Physicians, Army leaders, Top Executive 1984- [MG] New birth data series vol 2, Planetary Heredity 1984- [MG] New birth data series vol 3, 1540 Authors, Artists, Actors, Politicians, Journa-lists 1984

Michel et Françoise Gauquelin- [MFG] Méthodes pour étudier la répartition des astres dans le mouvement diurne 1957

Françoise Gauquelin- [FG] Psychology of the planets Astro Com-puting Services 1982- [FG] Psychologie der planeten Aurum Verlag 1987

Michel Gauquelin- [MG] Influence des Astres, Editions du Dauphin, 1955 Aureas - [MG] Les hommes et les astres Denoël 1960 Aureas - [MG] L'Hérédité astrale revue Cahiers Astrologiques n°99 Mai juin 1962- [MG] L'astrologie devant la science, Ency-clopédie Planète, 1965- [MG] L'Hérédité planétaire, Présence Planète 1966- Planetary Heredity Astro Computing Servi-ces 1988- [MG] La santé et les conditions atmosphé-riques, Hachette 1967- [MG] Les Horloges Cosmiques Denoël 1970- [MG] L'astrologie Hier et aujourd'hui, Bib-


liothèque de l'Irrationnel, 1972 (avec Jacques Sadoul)- [MG] Les 3 faces de l'astrologie, sacrée, profane et scientifique CELT 1972 (avec Jacques Sadoul)- [MG] rythmes biologiques, rythmes cos-miques, Marabout 1973- [MG] La Cosmopsychologie, les astres et les tempéraments, Retz 1974- [MG] Nos rythmes vitaux reflets des lois du cosmos, Retz 1979

III. Autre auteurs

André Barbault- Le pronostic expériemental en astrologie Payot 1973- 450 thèmes der musiciens Centre Interna-tional d'astrologie 1954

Jean Barets- L'astrologie rencontre la science Dervy Liv-res, 1977

Hervé Delboy - Comment démontrer l'astrologie Albin Mi-chel1999

Suzel Fuzeau Braesch - L'Astrologie Que Sais-je PUF 1989- La Preuve par deux, Robert Laffont, 1992- Pour l'astrologie Albin Michel 1996- Comment démontrer l'astrologie Albin Mi-chel1999

Roger Husson- Statistiques de recherche. Les astres ont-ils une influence sur le genre humain ? Chez l'auteur 1993

Léon Lasson- Ceux qui nous guident, Debresse 1946

Maurice Nouvel- Mercure et Vénus démasqués, Pardès 1991- Le Vrai Zodiaque est sidéral, Pardès 1991- La Vraie domification en astrologie, Pardès 1991

A.Savoret- Preuves et Epreuves de l'Astrologie, Editi-ons Psyché 1952

J Reverchon- La vérité sur l'astrologie, Ed. Des Cahiers astrologiques 1978

J.G. Verdier- Ce que disent les astres, Stock 1940, réédi-tion 1947


CORNELIUS Tidsskrift for

astrologisk dokumentation og forskning

Udkommer 4 gange årligtUdgivet af Astrologisk Museum

ISSN 1602-9186Ansv. redaktør : Claus Houlberg

Redaktionens adresse:Tidsskriftet CorneliusAstrologisk Museum c/o AstrologiHuset, Nørrebrogade 66 D, 2200 Kbh N

Redaktionens email:[email protected]

Artikler angiver alene skribentens egenog ikke nødvendigvis redaktionens holdninger..Anonyme eller pseudonyme artik-ler bringes ikke

På hjemmesiderne www.astrologimuseum.dk kan enhver hentes gratis:

Astrologisk Museums ForeningMedlemskab koster 375 kr/år

som indbetales på giro 581-9059