2
G Nl 'f[M?iLRrl\l s\l lNl AS ARKIIO|OGII I I.YS JåSU Af Jostein Adna, amanuensis i Ny Te- stamente, Misjonshøgskolen, Stavan- ger (fra 1.4.93) e arkæologiske udgravninger og undersøgelser, som er blevet gennemfø rt iJerusalem iårene efter byens genforening i 1967, har givet os et øget kendskab til templet Jesu tid. lnden lor selve tempel- området har det ikke været muligt at gennemføre udgravninger, fordi det i dag er et muslimsk helligsted (Haram ash-Sharif), hvor de muslimske myn- digheder ikke tillader udgravninger. Derimod er området langs den sydlig- ste del af templets vestmur og langs hele sydmuren blevet udgravet under ledelse af den israelske arkæolog Benjamin Mazar i årene 1968-1977 og udgør i dag en arkæologisk park, som enhver Jerusalem-turist bør be- søge. Leen Ritmeyers llotte rekonstruk- tionstegning, som følger med dette nummer af TEL, bygger en kombi- nation af de fund, der er gjort under l\4azars udgravninger og den beskn- velse af templet i Jerusalem, som den jødiske historiker Josefus fra det 1. årh. e.Kr. giver isine skrifter. Det større kendskab til templet. som denne måde er opnået, har også betydning for forståelsen og vur- deringen al enkelte tekster i Det nye Testamente. Det gælder for eksempel beretningen om Jesu såkaldte tem- pelrensning (Mark. 11,15-17 par.). I forskningen er der ofte blevet argu- menteret imod denne beretnings his- toricitet med henvisning til, at den vol- delige optræden, som evangelierne skildrer, ville have medfød, at de ro- merske tropper, som holdt vagt (blandt andet tagene af de søjle- haller, som omgav hele tempelplads- en), straks ville have grebet ind og standset Jesus. Både denne og andre kritiske ind- vendinger mod historiciteten af Jesu tempelrensninq har som udqangs- punkt, at tempelmarkedet med salg af offerdyr og andre ting, som de til- strommende pilgrimme behøvede, spredt ud over hele den store, åbne plads, som omgav det mindre, at spærrede indre tempelområde. Den yderste forgård var åben for alle og kaldes derfor for Hedningernes For- gård. Arkæologien lår os imidlertid til at sætte et kritisk spørgsmålstegn ved, om Hedningernes Forgård fun- gerede som tempelmarked. Templet som "kaisareion" Bare få ådier før Jesu virke havde Herodes den Store udvidet tempelom- rådet til det dobbelte. Selv om det ikke har været muligt at foretage udgrav- ninger selve tempelområdet, har Benjamin Mazar og Leen Flitmeyer al- ligevel grundlag af arkitektoniske analyser været i stand til at afgØre, hvilke dele al det ca. 450 x 300 meter store plateau der høde til det tidlige eltereksilske tempel, og hvilke der først kom til under udbygningen rare- ne 20-10 f.Kr.1 Det ser ud til. at Hero- des viste respekt for den ældre, kva- dratiske tempelplads og dens hellig- hed for det jødiske folk; for eksempel lod han præster udføre byggearbejdet i de områder, hvor kun præster ifølge loven havde adgang. Til gengæld ser det ud til, at præsteskabet undlod at blande sig i, hvordan Herodes indret- tede den udvidede tempelplads rundt om det hellige kvadrat. Ved at skelne mellem den oprinde- liqe kvadratiske tempelplads (som Mishna-traktaten lvliddot begrænser sig til i sin beskrivelse af templet) og den herodianske udvidelse kan man et klart billede al det herodianske tempels arkitektoniske karakter. Jose- fus' beskrivelse og l\4azars udgrav- ninger viser nemlig, at Herodes' kæm- pekompleks er bygget med de såkald- le kaisareE som forbillede. Kaisareia er betegnelsen på en række byg- ningskomplekser i de største bycentre i det østlige Middelhavsområde. Juli- us Cæsar tog initiativ til opførelsen af det tørste karsareion under sil besøg i Alexandria i Egypten i 48 f.Kr., og året efter satte han gang i et tilsvarende bygningsarbejde i Antiokia i Syrien. Den jødiske filosof Filon har i et af sine mange skrifter givel en beskriv- else al kaisareion-komplekset i Alex- andria som det så ud Jesu tid (Legcai 150-151). Takket være den- ne beskrivelse og det arkæologiske fund af et tilsvarende kaisareion i Ky- rene længere mod vest på den nord- afrikanske kyst er vi i stand til at iden- tificere Herodes-templet i Jerusalem som el kaisareion i arkitektonisk for stand. den baggrund er det natur- Den Kongelige Sojlehal la langs lempelbjergels sydmul der ses lil hojre i biledet.(Foto Frank Ovetuy) t-

tel-1993-1 Jesu Tempelrensning i lys af arkæologien

Embed Size (px)

DESCRIPTION

området har det ikke været muligt at gennemføre udgravninger, fordi det i dag er et muslimsk helligsted (Haram ash-Sharif), hvor de muslimske myn- digheder ikke tillader udgravninger. Derimod er området langs den sydlig- ste del af templets vestmur og langs hele sydmuren blevet udgravet under ledelse af den israelske arkæolog Benjamin Mazar i årene 1968-1977 og udgør i dag en arkæologisk park, som enhver Jerusalem-turist bør be- Templet som "kaisareion" søge.

Citation preview

Page 1: tel-1993-1 Jesu Tempelrensning i lys af arkæologien

GNl

'f[M?iLRrl\l s\l lNlAS ARKIIO|OGIII I.YS

JåSU

Af Jostein Adna, amanuensis i Ny Te-stamente, Misjonshøgskolen, Stavan-ger (fra 1.4.93)

e arkæologiske udgravninger ogundersøgelser, som er blevetgennemfø rt iJerusalem iårene

efter byens genforening i 1967, hargivet os et øget kendskab til templetpå Jesu tid. lnden lor selve tempel-området har det ikke været muligt atgennemføre udgravninger, fordi det i

dag er et muslimsk helligsted (Haramash-Sharif), hvor de muslimske myn-digheder ikke tillader udgravninger.Derimod er området langs den sydlig-ste del af templets vestmur og langshele sydmuren blevet udgravet underledelse af den israelske arkæologBenjamin Mazar i årene 1968-1977og udgør i dag en arkæologisk park,som enhver Jerusalem-turist bør be-søge.

Leen Ritmeyers llotte rekonstruk-tionstegning, som følger med dettenummer af TEL, bygger på en kombi-nation af de fund, der er gjort underl\4azars udgravninger og den beskn-velse af templet i Jerusalem, som denjødiske historiker Josefus fra det 1.

årh. e.Kr. giver isine skrifter.Det større kendskab til templet.

som på denne måde er opnået, harogså betydning for forståelsen og vur-deringen al enkelte tekster i Det nyeTestamente. Det gælder for eksempelberetningen om Jesu såkaldte tem-pelrensning (Mark. 11,15-17 par.). I

forskningen er der ofte blevet argu-menteret imod denne beretnings his-toricitet med henvisning til, at den vol-delige optræden, som evangelierneskildrer, ville have medfød, at de ro-merske tropper, som holdt vagt(blandt andet på tagene af de søjle-haller, som omgav hele tempelplads-en), straks ville have grebet ind ogstandset Jesus.

Både denne og andre kritiske ind-vendinger mod historiciteten af Jesutempelrensninq har som udqangs-punkt, at tempelmarkedet med salg afofferdyr og andre ting, som de til-strommende pilgrimme behøvede, lå

spredt ud over hele den store, åbneplads, som omgav det mindre, atspærrede indre tempelområde. Denyderste forgård var åben for alle ogkaldes derfor for Hedningernes For-gård. Arkæologien lår os imidlertid tilat sætte et kritisk spørgsmålstegnved, om Hedningernes Forgård fun-gerede som tempelmarked.

Templet som "kaisareion"Bare få ådier før Jesu virke havdeHerodes den Store udvidet tempelom-rådet til det dobbelte. Selv om det ikkehar været muligt at foretage udgrav-ninger på selve tempelområdet, harBenjamin Mazar og Leen Flitmeyer al-ligevel på grundlag af arkitektoniskeanalyser været i stand til at afgØre,hvilke dele al det ca. 450 x 300 meterstore plateau der høde til det tidligeeltereksilske tempel, og hvilke derførst kom til under udbygningen rare-ne 20-10 f.Kr.1 Det ser ud til. at Hero-des viste respekt for den ældre, kva-dratiske tempelplads og dens hellig-hed for det jødiske folk; for eksempellod han præster udføre byggearbejdeti de områder, hvor kun præster ifølgeloven havde adgang. Til gengæld serdet ud til, at præsteskabet undlod atblande sig i, hvordan Herodes indret-tede den udvidede tempelplads rundt

om det hellige kvadrat.Ved at skelne mellem den oprinde-

liqe kvadratiske tempelplads (somMishna-traktaten lvliddot begrænsersig til i sin beskrivelse af templet) ogden herodianske udvidelse kan manfå et klart billede al det herodiansketempels arkitektoniske karakter. Jose-fus' beskrivelse og l\4azars udgrav-

ninger viser nemlig, at Herodes' kæm-pekompleks er bygget med de såkald-le kaisareE som forbillede. Kaisareiaer betegnelsen på en række byg-ningskomplekser i de største bycentrei det østlige Middelhavsområde. Juli-us Cæsar tog initiativ til opførelsen afdet tørste karsareion under sil besøg i

Alexandria i Egypten i 48 f.Kr., og åretefter satte han gang i et tilsvarendebygningsarbejde i Antiokia i Syrien.

Den jødiske filosof Filon har i et afsine mange skrifter givel en beskriv-else al kaisareion-komplekset i Alex-andria som det så ud på Jesu tid(Legcai 150-151). Takket være den-ne beskrivelse og det arkæologiskefund af et tilsvarende kaisareion i Ky-rene længere mod vest på den nord-afrikanske kyst er vi i stand til at iden-tificere Herodes-templet i Jerusalemsom el kaisareion i arkitektonisk forstand. På den baggrund er det natur-

Den Kongelige Sojlehal la langs lempelbjergels sydmul der ses lil hojre i biledet.(Foto Frank Ovetuy)

t-

Page 2: tel-1993-1 Jesu Tempelrensning i lys af arkæologien

liqt at regne med, at der har væretknyttet samme slags funktioner tilbygningskompleks el. Kaisareia-kom-plekserne husede et eller flere tem-pler (senere centre for kejserdyrkels-en), men havde desuden en reekkekulturelle og mere almindelige funk-tioner i de hellenistiske storbyer.

Den Kongelige SøilehalTemplet i Jerusalem var på alle sideromgivet al søjlehaller. Fra Josefus'detaljerede og begelstrede beskrivel-se i Ant. xv 1 1,5 [41 1-416] ved vi, atsollehallen langs sydmuren blev kaldtDen Kongelige Søjlehal og var størreog flottere end de andre. Den var byg-get som en næsten 40 meter bred ba-silika med et midterskib og to sideski-be og var forbundet med området u-den for templet via et imponerendetrappeanlæg, der fØrte ned til en afJerusalems hovedgader. l\4azars ud-gravninger har vist, at der langs den-ne gade og ud tor Tempelblergetssydvest-hjørne har været fuldt af for-retninger og småværksteder.

Både den direkte lorbindelse til

dette marked og søjlehallens tilknyt-ning Iil eI katsareon-kompleks peger i

retning af, at Den kongelige Søjlehalhar lungeret som marked. Dette bliveryderligere sandsynligglort, hvis vi ta-qer de arkitektoniske træk med i be-tragtning. lf ølge l\,4iddot-traktaten be-nyttede de, som kom til templet for at

deltage i gudstjenesten, fortrinsvis desåkaldte Hulda-porte i sydmuren (N/lid.

1,3; 2,2). Fra disse porte gik ca. 60meter lange tunneller ind under DenKongelige SØjlehal og op iden ydretempelforgård, hvorfra man kunnefortsætte f rem til selv tempelområdetuden at komme i berøring med DenKongelige SØjlehal og det, som fore-gik r den. Hele dette arrangement maafspejle en forskel i funktion mellemsøjlehallen og templet.

Sammentatter vi disse forskelligeting, kommer vi til det resultat, at DenKongelige Søjlehal primært fungeredesom markedshal - præcist som detvar almindeligt for basilika-by gninger-ne i den hellenistisk-romerske verden.

I Den Kongelige Søjlehal sad vek-selererne, hos hvem pilgrimmenekunne få vekslet deres penge til de ty-riske di og tetradrakmer (sølvmØnterIra den fønikiske by Tyrus), der varden eneste valuia, som tempeladmin-istrationen godkendte til betaling aftempelskatten og de ting, der skullebruges itempelkulten. I Den Konge-lige Søjlehal kunne man købe mel ogolivenolie til afgrødeofrene, vin til drik-ofrene og duer til brænd- og syndofre-ne. Det er altså her, vi har scenen forden tempelrensning, som l\4ark.1 1,15-17 par. beretter om.

lvlan kan ikke ud af evangeliernesberetning læse, at Jesu aktion skullehave haft de enorme dimensioner oghave omfattet hele den ydre tempel-plads, sådan som en række tidligereforskere har hævdet. Vi må antage, atJesus har væltet nogle vekselererbor-de og nogle af duesælgernes b€enke,og at dette begrænsede indgreb modtempelmarkedet har v€eret tilstrække-lig som messiansk tegnhandling til atudtrykke det budskab, Jesus ønskedeat give ved denne lejlighed.i'

I Se L Rftmeyer: Localing lhe OriginalTempleMounl. BAF 18/2. 1992 side 24-15 og 64-65.t' Ang. belydningeD af denne legnhandli)g henvjset jeg lil mn anikel The Allilucle of Jesus lolhe Temple t Mishkan. No 17 lB, 2n992-1/1993 side 65-80.

75-922022

ISRAELt

"gdonrspiiskrr(iscll. r'! ll. lloilril rl I l\1.l':isLrrl'ndrqisc

\ (i: \ \'rLlcrr S.n\lrLrl I lllKlas\isk-'rritri

l:lIr (': l]. rt i\1Ull l5 .1 1.5.

,\ ('S Steerr NirL\err 6. l.r (J

Klnssisk nr. Sittni\r\c,'! l'.r \\!hcr Il. 15.5.

Felix Rejser-vort store sommerkataloq et udkommet!