for saglighed og kvalitet.Siden 1966 har han undervist ved

Tel Aviv Universitet. 1980-84 var hanleder af det Arkæologiske Institut, ogsiden 1976 har han været redaktør afdette instituts arkæoloqiske tidsskrift"Tel Aviv".

Det er ikke så ligetil at sætte DavidUssishkin i bås. Selv inden for arkæ-ologien spænder hans jnteresse vidt.Han har for eksempel arbejdet seriøstbåde med Bar Kochba-revolten (ca.130 e.Kr.), kongetiden i lsrael (1000-700 f.Kr.), stenalderen (ca.4000 f.Kr.)og med den intertestamentale periode(ca. 500 f.Kr.-o). Han er altså ikke entypisk bibelsk arkæolog.

Adspurgt om, hvorledes Bibelenog arkeeologien efter hans meningbedst kan lorholde sig til hinanden,må han dog medgive, at hans valg afTel Jizreel som udgravningssted skyl-des hans interesse lor Det GamleTestamentes omtale af stedet. Detvar altså Bibelen, der gav inspiratio-nen til at arbejde her. l\4en derudoverønsker han ikke. at Bibelen skal på-virke arkæologien. Han udtrykker det

således:-Arkæologien og Bibelen er to helt

forskellige.ting. Det er bibelvidenska-bens opgave at tolke Bibelen. Arkæo-loqien hører til i en helt anden bold-gade. Den er et studium, der bør ud-løres af professionelle lorskere uaf-hængigt af Bibelen. Vores opgave erat finde og belyse de forskellige data.Ved at kaste lys ind over teksternehjælper arkæologien os med at forståBibelen. Det er derfor arkæologernespligt og opgave at fremlæqqe defundne data for dem, der interesserersig for Bibelen.

Tel JizreelHer ledte samtalen os naturligt over tilat tale om Tel Jizreel. der netop i sinegenskab at bibelsk sted vakte Us-sishkins interesse.

-De lørste tre års udgravninger harvist, at vi hidtil har arbejdet i en afkrogaf kongebyen. De administrative byg-ninger (blandt andet paladset) må an-tages at befinde sig længere modvest - måske under resterne af denarabiske landsby.

-Under alle omstændigheder vilbåde område B og D (det nordlige ogsydlige tårn, der nu er lærdig udgra-vet) i 1993 blive lukket, og arbejdet vilkoncentrere sig om at linde den sta-digt manglende veslre mur. Desudenvil arbejdet i område A fonsætte bådepå højen og i voldgraven. I 1992 fandtman nemlig her nogle mure, der kanvise sig at være resterne af endnu ettårn - og måske af bvponen.

-Om alt går vel, vil 1gg3-sæsonenblive et afgørende år lor forståelsen afTel Jizreel. Forudsætningen er natur-ligvis, at der er frivillige nok til at ud-føre det nødvendige arbejde. lndtil nuhar det ikke været noget problem -

faktisk er Tel Jizreel et sandt "tilløbs-stykke", der aldrig har savnet frivillige.Der er brug for 100 par hænder, derarbejder mandag til fredag i 6 uger -

det vil sige ialt ca. 150 volontØrer.hvis ikke alle tilmelder sig for hele sæ-sonen.

-Og, slutter David Ussishkin medet glimt i øjet: -Vi regner med, at dan-skerne tegner sig lor 20%!

udvidet til det dobbelte, og templetblev ombygget i orientalsk-hellenistiskstil. "Den, der ikke har set Herodes'tempel, har aldrig i sit liv set en smukbygning," hedder det i Mishna (BabaBathra 4,1).1

Det er tempelbjerget i Herodes'udgave, der er rekonstrueret på vorestegning. Men Herodes' enorme byg-

ningskompleks blev jo ødelagt af ro-merne i år 70 e.Kr. - hvordan er det såmuligt i dag at give et billede af det?Det kan lade sig gØre, fordi netoptempelbjerget i Jerusalem er el ek-sempel på et sted, hvor arkæologiskefund kan kombineres med litteraerekilder (især Josefus'? og lvlishna). Deter denne kombination af arkæologr ogskriftlige beretninger, der gør det mu-ligt at tegne et realistisk billede al tem-pelkomplekset.

Udgravninger i området syd ogvest for tempelbjerget begyndte i

1968 under ledelse al professor Ben-jamin Mazar. Udgravningerne blevforetaget på vegne af lsrael Explora-tion Society og det Hebraiske Univer-sitet i Jerusalem og fortsatte frem til1978. Under disse udgravninger blevhver eneste mur og sten undersøgt,indtil man havde en komplet oversigtover hele området. Stedet rummerrester fra mange forskellige perioder,lige lra jernalderen (den gammeltesta-mentlige periode) til den tyrkrske peri-

ode. For at kunne rekonstruere områ-dets udseende på Herodes'tid måtte

Tempelbierget på Jesu tidldenne artikel tager Kathleen Rit-meyer TEL'S læsere med på envandretur rundt om tempelbierget i

Jerusalem, som det så ud på NyTestamentes tid. Artiklen tienersamtidig som lorklaring til LeenRitmeyers lold-ud tegning al tem-pelbierget på Jesu tid, der er ind-hæftet i dette nummer af TEL.

Af Kathleen RitmeyerOversættelse: Ole Andersen

ntet bjerg iverden har en så ene-stående og lascinerende historiesom tempelbjerget i Jerusalem.

På N4orija eller Zion, som bjerget kald-tes, lå der etter hinanden tre templer,bygget lor Gud. Al disse templer varkong Herodes den Stores tempel i detførste århundrede det tredje, men daHerodes' bygning var en renoveringaf den tempelbygning, der blev byg-get elter jødernes tilbagekomst lraBabylon, beholdt den navnet "Det an-det Tempel". Kong Herodes ændredeimidlertid f uldstændig stedets udseen-de. Den oprindelige tempelplads blev

El

2l?9.- - _ _sg'"1.91_..1ri1'

-

. ,'.?0+

Tempelbjerget i Jerusalem på Jesu tid (itt :Leen Ritmeyet)

^;.""Grædemuren"Wilsons BueBarclays Portoen nord-syd-gåendehovedgade

5. Forretninger6. Robinsons Bue7- Trappe til øvrebyen8. lndbyggede søiler

("pilastre")9. Dobbeltporten10. Tredobbeltporten11. Trappe12. Åben plads13. Den Kongelige Søjlehal14. Palads15. Palads16. Hedningernes Forgård17. Rituelt badehus'18. Ofiiciel bygning19. Trappeanlæg20. Tårn21. Antonia-borgen22. Warrens Pon23. Tempelkompleksets

slørsle sten

alle ting fra denne periode udskilles,de gamle beretninger måtte gang pågang endevendes, og der måtte sam-menhgnes med andre store hellenis-tiske bygningsværker. Først på bag-grund af dette arbejde kunne rekon-struktionen tegnes. Her vil vi gerneudtrykke vores taknemmelighed overfor hele den arkæologiske stab og

ikke mindst over for arkitekten BrianLalor, der tegnede de lØrste skitser.

Om selve templet skriver Josefusfølgende: "når fremmede så templetpå afstand, så det ud som et bjergdækket al sne. for de dele af det, derikke var dækket af guld, var f uldstæn-dig hvide" (Bel. v 5,6). I år 70 lod ro-merne tempelpladsen plØje, så derikke blev noget spor af templel trl-

bage. De muslimske myndigheder,der i dag kontrollerer tempelbjerget,tillader ikke arkaeologiske undersøgel-ser på selve bjerget. Dedor må rekon-struktionen nødvendigvis gøre mereud af trappeanlæggene, portene, ga-derne og bygningerne rundt om tem-pelbjerget end af selve tempelpladsen.

VestmurenLad os nu foretage en rundtur om-kring tempelbjerget for at danne os etindtryk af, hvordan det var på Hero-des' tid. Vi begynder med Vestmuren("Grædemuren"), som er den kend-teste del af komplekset. Selv ommange mennesker tror det, er Vest-

muren (angivet med 1 på tegningenpa side 3) ikke en del af Salomostempel. Den er en lille del al den mas-sive støttemur, som Herodes byggedefor at kunne udvide tempelpladsen.

Til venstre for nutidens "bedeom-råde" ser vi den såkaldte Wilsons Bue(2), der er opkaldt efter den Wilson,der fØrst opdagede den. Den er sand-synligvis en senere genoplørsel afden første af en række buer. der baren bro over Tyropoeon-dalen. Broenf orbandt tempelbjerget med Øvrebyen(Jerusalems vestlige bydel). Den ak-vadukt, der bragte vand fra SalomosDamme ved Betlehem til de enormevandcisterner under tempelpladsen,løb også over denne bro.

Hvis vi går mod syd, kommer vi tilBarclays Port (3). En del af den megetstore overligger over denne port kanendnu i dag ses længst mod syd i dendel al Vestmuren, der er reserveretbedende kvinder.

Mellem Barclays Pon og Robin-sons Bue (6), der var den næsteadgangsvej til tempelpladsen, har

man fundet en del af den nord-sydgående hovedgade (4) fra Herodes'tid. Ved denne gade lå ifølqe Josefusto at Jerusalems markeder. Endnu i

dag kan man se spor af forretninger(5), der har været bygget op af Vest-muren.

En af de mest iØjnefaldende resul-tater af udgravningen var en ny for-ståelse af formålet med RobinsonsBue (6). Tidligere mente de f leste, atbuen var den fØrste af en række buer,der skulle have støttel en bro tværsover dalen på samme måde som bro-en ved Wilsons Bue. Joselus skriverimidlertid, at "den sidste port førte tilden anden by, hvor vejen går ned i

dalen ved et stort antal trapper ogderfra igen opad" (Ant. xv 1 1 ,5 [41 1]).Udgravningerne beviste. hvor præcisJosefus' beskrivelse er, da man overfor Robinsons Bue fandt en række bu-er med stigende hØjde. Disse buerhar understøttet et mægtigt trappean-læ9, der lørte f ra Den Kongelige Søj-lehal ned til Tyropoeon-dalen, hvodraman kunne lortsætte op til Øvrebyen (7).

Oven på den gamle gade (4) blevder lundet meget store mængder afstenbrokker, der stammede lra Titus'ødelæggelse al tempelkomplekset i år70 e.Kr. l\4an landt sten lra den storetrappe, sten fra buerne, søjler, søjle-hoveder, lriser og sten fra søjler, dervar indbygget i muren (såkaldte "pi-

lastre"). Disse indbyggede søjler (8)udgjorde den øverste del al Vestmu-ren. Samme byqgestil kan endnu sesi den herodianske mur, der omgiverpatriarkernes grav i Hebron.

Når man i dag ser på tempelbjer-gets mure, kan man kende de herodi-anske sten på deres line udførsel ogtypiske, udhugne ramme. Stenene varudhugqet med så stor præcision, at

man ikke behøvede mØdel for at bin-de dem sammen. Stenene ved hjør-net er omkring 1 0- 12 meter lange ogvejer op til 100 tons.

SydmurenDe mest fremtrædende træk ved Syd-muren var Hulda-portene, som stadigkan ses imuren og idag kaldes hen-holdsvis dobbelt- (9) og tredobbelt-porten, den imponerende trappe (1 1 )og plads (12), der begge blev afdæk-ket under udgravningerne, og Denkongeliqe Søjlehal (13), der er be-skrevet af Josefus.

Når man fra syd gik op mod Hul-da-portene, kom man først til to storebygninger (14 og 1 5), som nok harværet paladser, og derefter ud på en

Ekstra eksemplarerEkstra eksemplarer af dette num-

mer af TEL (med tegningen aftempelbjerget) kan købes for kr.40,- ved henvendelse til SBA,Grævlingestien 17, 2880 Bag-

sværd, telf .: 44 98 05 60.Plakaten kan ikke fås særskilt.

stor åben plads (12), der tilsyneladen-de har tjent som samlingssted for pil-grimme. Herfra ledle en mægtig trap-pe (1 1), der oprindeligt var omkring64 meter bred, og som er anlagt di-rekte på klippegrunden, op til dobbelt-ponen. Der er stor sandsynlighed for,at det er denne trappe, der er nævnt i

et gammelt rabbinsk skrift, hvor dertales om "Rabban Gamaliei og deældste, der stod på toppen af trappenved Tempelbjerget" (Tosefta, San-hedrin 2,2\.

I dag kan man kun se en del afdobbeltporten, fordi et storl tårn frakorsfarertiden dækker halvdelen afden. Den smukt udskårne portal er fraden tidlige islamiske periode, hvordobbeltporten stadig var i brug. Fradobbeltporten lØrte en lang tunnel indtil templets ydre forgård (16).

Mellem dobbelt- og tredobbeltpor-ten lå to bygninger. De mange rituellebade (mikvaot), der blev fundet ud-hugget iklippegrunden, viser, at byg-ningen mod vesl (17) har tjent som ri-tuelt badehus. l\4od øst fandt man enrække herodianske rum udhugget i

klippen. De antyder, at bygningen(18) kan have været et officielt hus,der muligvis rummede den fø rste afde tre domstole, der ifølge Mishna lå

H. D- Leuner:et str jf gennern

JØDERNES HISTC)RJE70 - I 94a

84 sider, 55 kr.

Kildevangen a. a3a2 Hinnerup. A6 9a 79 12

inden for tempelomradet: "En [dom-stoll sad ved tempelblergels port. ensad ved porten til templets forgard, ogen sad i De Udhugne Stens Kammer"(Sanhedrin 1 1 .2).

Den tredobbellport. som kan ses I

oag. slammer tra den slam'ske pen

ode og blev blokerei af korslarerne.Dele af den vestlige dorstolpe, af denflisebelaqte qade langs porten og afden hvælving, der understottede trappen op lil ponen. hat overlpvpl ltl I

dag.En detaljeret beskrivelse af Den

Kongelige Sojlehdl (13). der med stn

omtrent 280 meters længde straktesig langs hele Sydmuren, findes hosJosefus (Ant. xv 1 I ,5 [41 1ff]). Hanomtaler dens enorme hojde og siger,at det er "den mest bemeerkelsesvær-dige sojlehal under solen". Den varbygget som et rnægtigt tredelt rum (i

sakaldt "basilika-form ') med 162udhugne sojler i fire rækker som ad-skillelse mellem hovedskibet og de tosideskibe. Hver af sojlerne var 15meter hoj og så bred, at "der skulle trem?end med udstraKe arme til at na om-

kring den". Ogsa pa dette punkt blev Jo-sefus' beretning bekrættet, da udgravninqerne afslorede mange søJledele, derpasser til hans beskrivelse. Mange afsojledelene er senere genbrugt i byzan-

tinske og islamiske bygninger.

øst- og NordmurenNår vi qar rundt om sydoslhjornet,forlader vi de arkæologiske udgravninger og ser Ostmuren, som den harstaet i mange ar, med den muslimskegravplads foran. Omkring 40 meter afden gamle mur blev gravet f ri af bull-do/ere. mens omradel var under ior-dansk kontrol. Omkring 30 meter nordfor sydost-hjornet kan man se begyndelsen til en bue. der minder om Ro-binsons Bue, men er noget mindre.Det er resterne af et trappeanlæq(19), som forte fra tempelpladsen nedtil gaden nedenunder.

Det har endnu ikke været muligt atfastslå, hvor ostporten lå. Den enestesynlige adgangsvej er Den GyldnePort, som må dateres til tidlig islamisktid. Ved nordøslhjørnet står det herodianske tårn (20) endnu ien betrag-telig hojde, og man kan endda se etaf de oprindelige skydehuller.

Antonia borgen (21 ) ved Tempel-bjergets nordvest-hjørne blev ifolgeJosefus bygget for at holde vagt overtemplet. Borgen husede en romersklegion og havde et tarn i hvert hjorne.

lrlbage langs Vestmuren moder vr

Warrens Port (22), der er blevet fun-det under arbejdet med den tunnellangs hele Vestmuren. som Religrons-ministeriet har ladet arkæologer ud'grave.3 Lige syd for denne port fandt

man desuden de storste sten, derendnu er fundet i hele Herodes'tem-pelkompleks (23). Disse sten er næs-ten 3,5 meter hoje, og den længste er1 4,5 meter lang og har en vægt, derer anslået til 400 tons.

Flundturen omkring tempelbjergethar vist, at vores tegning af tempelbjerget ved slutningen af det andettempels tld ikke blot afspejler enkunstners indfald, men bygger pa 10

ars udqravninger og 150 ars historiskforskning.

1 Mtshnit at eD san iDg af tabbi]Eka lradilionet

rcdqarelankt 204 e.Kti'JoselLrs /ever/e ca 37 lA0eKr.ogskrcvenrækkc boget on iodenes htslotte

') Se beskrivelse og tegniDg al lutrttelen t TEL

1992 t)t 1

il