LYS 03 2013

NR 03 / 2013

DSB SatSer 100 % på LeD

armaturDeSign

LySetS Dag 2013

www.focus-lighting.dkwww.focus-lighting.no • www.foxdesign.seFO

CUS-

LIG

HTI

NG

Design: Grønlund & KSA Design

BECCO LED PULLERT

FOCUS ANNONCE BECCO PULLERT LYS SEP 2013 F.indd 1 9/10/13 9:32 AM

LYS 03-2013 / 3

Indholdlysets dag vIrker

Den danske lysindustri består for en stor del af mikrovirk-somheder og SMV’er (små og mellemstore virksomheder). De danske lysforskere sidder spredt ud på alle landets hø-jere læreanstalter. Brugere og købere af lysløsninger sidder hver for sig i landets kommuner, regioner og på tegnestu-erne. Der er derfor et naturligt behov for at mødes i sam-menhænge, hvor man kan få nye relationer og samtidig ny viden og inspiration.

Lysets Dag 2013 er netop overstået, og med over 250 gla-de deltagere føler vi i Dansk Center for Lys, at vi har en be-tydelig aktie i at styrke sammenholdet blandt danske lysfolk. Det blev en rigtig god dag – både fagligt og netværksmæssigt – og det bestyrker os i troen på, at Lysets Dag virkelig er blevet den institution, som man kunne håbe på. Vi vil derfor gerne fra DCL’s side takke for den fantastiske opbakning, vi har fået – både fra foredragsholdere, udstillere, Ungt Lys, Designskolen Kolding og ikke mindst fra alle jer gæster.

I dette nummer af LYS, vil de af jer, som ikke kunne være til stede, kunne læse lidt mere om indholdet af Lysets Dag. Emnet for Lysets Dag var LED flytter ind. Og det gør tekno-logien både i armaturer og bygninger. I dette nummer kan man bl.a. læse om, hvordan DSB har valgt at satse 100 % på LED i indretningen af deres nye hovedsæde i Høje Tåstrup, og mon ikke også LED vil udgøre en stor del af belysningen på det Nya Karolinska Sygehus i Stockholm, når det åbner med sine 10.000 rum i 2016?

4 LED flytter ind

6 OLED er en revolution i lyskildernes historie

8 Arup og Zumtobel designer nyt højeffektivt LED-armatur

10 En ny lysopfattelse

11 LED i den kommunale tandpleje i Aars

12 DS 700 er ufravigelig lov i arbejdslokaler

14 Undervisning i armaturdesign på Kolding Designskole

16 Lyddæmpende lampe skal give patienter og personale ro

18 Nyt LED-lys på Mona Lisa

19 Arkitektur iscenesat med musik og lys

22 Lysglimt

24 Lyssimuleringer skal sikre kvalitet og energibesparelser

26 MoonWalk ogTubeWalk på Roskilde Festival 13

28 Lysdesign i 10.000 rum

32 DSB satser 100 % på LED

35 Navnenyt

36 Ungt Lys: Papirmagi i Lokomotivværkstedet

38 Produktnyt

40 Leverandøroversigt

42 Mindeord + Kalender

Anne Bay,

direktør, Dansk Center for Lys

FORSIDEFOTOLysets Dag 2013. Installation skabt af Ungt Lys. Foto: Jakob Eskildsen.

UDGIVERDansk Center for Lys. 25. årgang, nr. 3, oktober 2013

OM LYSLYS er medlemsblad for Dansk Center for Lys. Det er Danmarks eneste uafhængige blad om dagslys, kunstlys og ny lysviden. LYS udkommer 4 gange om året.Læs mere om LYS og medlemskab af Dansk Center for Lys på www.centerforlys.dk

REDAKTIONAnne Bay (ansvarshavende redaktør), Dorte Gram (redaktør), Maiken Lindberg (redaktionsse-kretær), Astrid Espenhain, Gunver Hansen, Joachim Stormly Hansen, Anne Marie Lund, Asta Logadottir, Nanet Mathiasen, Iben Winther Orton og Peter Behrensdorff Poulsen.

LAYOUT OG TRYKLayout: Ziggy Fugmann, www.zentralbild.dkTryk: Zeuner Grafisk A/S

ANNONCERMaiken Lindberg, [email protected].

PRISDKK 95,00 pr. nr. Abonnement: DKK 300,00 inkl. forsendelse leveret i Danmark ekskl. moms

Forfatterne alene er ansvarlige for artiklernes indhold, der ikke nødvendigvis udtrykker udgiver-nes anskuelse.

© Eftertryk af artikler og illustrationer må kun ske efter aftale med redaktionen.

ISSN: 0904-7824

LYS, Dansk Center for Lys, Engholmvej 19, Postboks 28, 3660 StenløseTelefon: +45 47 17 18 00, Fax: +45 47 17 08 32E-mail: [email protected], Web: www.centerforlys.dk

4 / LYS 03-2013 / LYSetS Dag 2013

Med 270 deltagere og 14 udstillere blev lysets dag lige netop det faglige samlingspunkt, som dansk Center for lys havde ønsket sig

af dorte graM, arkItekt M.a.a., dansk Center for lys.

LED fLyttEr inD

Anne Bay, direktør, Dansk Center for Lys fortalte om

DS 700. Foto: Mike Magnussen.

14 udstillere viste LED-produkter og projekter på Lysets Dag. I forgrunden ses

Copenhagen Saxophone Quartet, som spillede klassisk musik om eftermiddagen.

Foto: Jakob Eskildsen.

Der var 270 deltagere på Lysets Dag 2013, som fandt sted på Lokomotivværkste-

det i København. Foto: Jakob Eskildsen.

OLED-teknologien, gør det muligt at arbejde med

lysende flader i arkitekturen. På Philips stand var der

lejlighed til at studere OLED’s helt tæt på. Foto: Jakob

Eskildsen.

Forud for Lysets Dag havde Ungt Lys arrangeret en workshop, hvor de med udgangspunkt i kunstneren Peter Callesens papirunivers skabte en stor installation af

translucent PVC og lys. Foto: Jakob Eskildsen.

Daniel Rybakkens observerer, at kunstlyset meget

ofte kommer oppefra, hvorimod dagslys i rum oftest

kommer fra siden.

Foto: Jakob Eskildsen.

LYSetS Dag 2013 / LYS 03-2013 / 5

LED står på tærsklen til at rykke ind i kontorer, skoler, hospita-ler og lignende steder – Og de steder, hvor LED allerede er flyt-tet ind, har man nu gjort sig de første erfaringer. Lysets Dag 2013 satte fokus på temaet ”LED flytter ind” med en blanding af stærke teoretiske indlæg og præsentation af gode, illustrative cases fra aktuelle belysningsprojekter med LED.

Lysets Dag fandt sted den 5. september og rammen for ar-rangementet var Lokomotivværkstedet i København. Det mere end 100 år gamle værksted bød med sin rå, imponerende og autentiske arkitektur på en flot scenografi til såvel konferencen, som den tilhørende udstilling.

LED de mange nuancer af hvidI år havde Dansk Center for Lys valgt at bygge konferencen op i blokke med forskellige højaktuelle temaer i tilknytning til LED-belysning. Den første blok handlede om LED og de mange nu-ancer af hvid. Med LED-lys er det muligt at designe lysspektret, så det består af lige netop de farver, der skal til for at fremhæve en bestemt farve eller et materiale. Peter Bodrogi som er PD Dr.-Ing. Habil ved det tekniske universitet i Darmstadt har for-sket i lige præcis dette. Han påpegede ikke overraskende, at Ra-indeksets syv farver ikke er noget særlig godt redskab, når man skal vurdere LED-lysets farvegengivende egenskaber. Skal man vurdere en LED-lyskildes farvegengivende egenskaber, er det nødvendigt med mere specifikke tal, men det allervigtigste redskab til at bedømme lyset er og bliver dog det menneskelig øje. (Se mere side 10).

Dette teoretiske indlæg blev fulgt op af to cases. Både i Astrup Fearnley Museet i Oslo og Helligtrekongers kirke i Vallensbæk er der brugt hvidt LED-lys. Særligt imponerende var historien om Astrup Fearnley museet, hvoraf det fremgik at bygherren havde valgt LED til projektet efter at have sammenlignet forskellige lys-kilder ved blindtests. Indlægget viste også, at det kan være svært at designe kunstig belysning til en bygning, hvor der om dagen er store mængder af dagslys. Det kan give nogle luminansspring, som gør, at overgangen fra rum med meget dagslys til mørkere rum med kunstlys er så stor, at det mørkeste rum virker mørkt, selvom kunstlyset er meget kraftigt. (Se mere i LYS nr. 2 2013).

Undgå blænding kend din optikDet næste tema var blænding. Dioderne er fysisk små, og det kan nemt give anledning til blænding, hvis der i designet ikke er arbejdet bevidst med afskærmninger, reflektorer og linser. Hen-rik Pedersen, som er teknologiingeniør hos Louis Poulsen Lighting holdt et inspirerende indlæg om de redskaber, som armaturkonstruktøren har i sin værktøjskasse. De to cases, der skulle illustrere problematikken, var Graft en storrumspendel fra Zumtobel og et armatur fra Riegens udviklet til den kom-munale tandpleje i Aars. I det første tilfælde var det senior pro-duktdesigner Stephen Philips fra Arup, som fortalte om udvik-lingen af den nye storrums pendel til meget højloftede rum. (8-10 meter i højden). Eksemplet var ikke helt godt i forhold til blænding, da blænding på grund af den store afstand mellem armaturet og menneskene på gulvet ikke er det helt store pro-blem, men Graft er et godt eksempel på, hvor langt LED er nået med hensyn til lysudbytte. Graft armaturet giver 100 lumen pr. watt. (Se mere s. 8).

Lys med stort LBlandt resten af dagens mange højdepunkter var Daniel Rybak-kens indlæg om, hvordan han i forskellige projekter har arbejdet med at skabe dagslyseffekter indendørs ved hjælp af kunstig belysning. Det er svært at narre folk til at tro, at kunstigt lys er dagslys, og det er da heller ikke det, der er målet med Daniel Rybakkens eksperimenter med lys. Hans undersøgelser af, hvor-dan dagslysfænomener som et lysende felt på væg eller gulv kan skabes ved hjælp af kunstlys, handler snarere om, hvordan vi

kan overføre nogle af de positive dagslyserindringer, vi har fra lyse sommerdage, til de mørke perioder af dagen og året.

Det arkitektoniske potentiale, som LED-belysningen giver, blev dygtigt berørt i Jesper Kongshaugs indlæg om Den Blå Pla-net tegnet af 3XN. I dette projekt er der anvendt LED-lys både inde og ude. Lysspektra i bassinerne er valgt, så de understøtter fiskenes og dyrenes biologiske rytmer bedst muligt, og bygnin-gens arkitektur fremhæves af en præcis og gennemtænkt lys-sætning. Den udvendige lyssætning af den skulpturelle bygning er lagt så præcis, at piloterne ved indflyvningen til lufthavnen ikke bliver generet af lyset. (Se mere i LYS nr. 2 2013).

OLED - det nye lysDeltagerne på Lysets Dag fik også en smagsprøve på, hvad den næste store lysteknologi OLED vil komme til at betyde. OLEDs er kendt for displays, smartphones og spillemaskiner, men i fremtiden vil vi også i stigende grad se OLED brugt som lys-kilde. OLED er den første lyskilde, som giver en jævnt lysende flade. Lyset er blødt og skyggeløst, og ifølge Dietmar Thomas blænder det heller ikke. I dag kan OLEDs i forskellige toner af hvid give 45-60 lm/W. I 2018 forventer Philips 130 lm/W. I løbet af den næste fem år forventes det også, at OLEDs vil kunne skifte farve, og at de vil kunne bøjes i forskellige former. (Se mere side 6).

Dagens fjerde og sidste blok bestod af tre korte praktisk ori-enterede indlæg om LED-retrofit lysrør, styring af LED og spæn-dingsregulering. Disse indlæg kan sammen flere af de andre indlæg ses på www.lysetsdag.dk. Lysoplevelser liveLysets Dag bød ikke kun på indlæg. 14 udstillere viste dagen igennem deres nyeste LED-produkter og projekter frem. DCL’s unge medlemmer i Ungt Lys havde til lejligheden skabt en lys-installation, som var inspireret af papirkunstneren Peter Cal-lesens hvide univers. Det var blevet til en lag-på-lag-ophæng-ning af transparente, hvide ark med dekorative udskæringer belyst med farvet lys.

Designstuderende fra Kolding Designskole viste resultatet af en semesteropgave, hvor de havde fået til opgave at designe en LED-pendel til belysning af en disk frem. Modedesigner Mea Andresen, som netop er blevet færdig som modedesigner på Kolding Designskole, viste sit afgangsprojekt, en tøjkollektion med LED-lys i, frem.

Lysets Dag sluttede med hyggelig networking i udstillingen.

FAKTA

Arrangør: Dansk Center for Lys

Udstillere: Bico Professional A/S, Dansk Energi/Elforsk, Doll,

Dansk Lys, Dansk Lyskilde, Delux Denmark, Erco Lighting,

Focus Lighting A/S, Okholm Lighting, Philips, Roblon, Scan-

louvers A/S, Steinel Professional og Zumtobel.

Særudstillinger: Ungt Lys, Kolding Designskole og modede-

signer Mea Andresen

Se mere på: www.lysetsdag.dk.

6 / LYS 03-2013 / LYSetS Dag 2013

OLED har været på markedet i en del år, men denne nye lyskildetype har endnu ikke haft det store gennembrud. Hvordan er OLED’s status i dag?

De OLED produkter, vi har i dag, er vir-kelig high end produkter. Det er ikke al-mindelige brugere som dig og mig, der kan købe dem. F.eks. koster den 2,5 x 1,5 m store Philips LivingShape interaktive væg 60.000 €. Kunder til den er for ek-sempel hoteller, butikker og store virk-somheder, der vil benytte den i hoved-kvarteret. Eller måske en rig kunstsamler.

Et OLED-produkt som Philips LivingS-hape interaktive mirror på 70 x 70 cm koster 3500 €. Så det er en pris, hvor du og jeg kan tænke på at købe det. Hvis du går ind i en lighting design butik, er det ikke en toppris, her vil mange andre de-signlamper koste mere.

Moorea bordlampen med to OLED ele-menter, som jeg viste, er stadig en proto-type, så vi ved ikke, hvornår den kommer på markedet, eller hvad den skal koste. Én OLED koster 100 €, men hvis en arma-turfabrikant køber 1000 OLED’s betaler de måske 30 € pr. OLED. Det er ikke særligt dyrt for en moderne lyskilde. Hvornår vil teknologien være klar til funk-tionel belysning som f.eks. i kontorer?For sådan en ung lyskildetype er vi alle-rede kommet langt. De OLED’s vi har i dag er perfekte til ambient lighting, de

skal ikke være mere lysstærke, så vil de blænde. Men til funktionel belysning, som for eksempel kontorbelysning, står vi ved starten af vores funktionelle belys-ningshistorie.

Vi har udført et custom lysprojekt med OLED til belysning af Audis konference rum for bestyrelsen. Audi ønskede OLED-belysning, fordi de har brugt OLED i de-res bildesign. Her fik man faktisk for me-get lys, så de måtte dæmpe lyset. Det forlænger samtidig OLED’s levetid. Audis konferencerum ser traditionelt ud på billedet, men det er virkelig flot, når man ser det i virkeligheden. Du kan næ-sten ikke se armaturerne fra siden, fordi de er så tynde. Det er så elegant.

Når vi udvikler et OLED-produkt, ar-bejder vi med en trekant af egenskaber, der består af lysstyrke, effektivitet og le-vetid. Og vi prøver at udvikle OLED-lys, der er effektivt nok, lysstærkt nok og som har en god levetid. Vi prøver at ligge i midten af trekanten.

I dag kan du lave OLED så lysstærke som solen, men så går effektiviteten og levetiden ned.

Hvilken udvikling ser du for anvendelsen af OLED i de nærmeste år?Generelt vil OLED’s blive større, mere lys-stærke og mere effektive, og prisen vil falde. De OLED’s, der udvikles til ambient lighting, vil ikke blive mere lyskraftige, men vi er meget sikre på, at OLED om to år vil være lysstærke nok til at kunne bru-ges til egentlig belysning.

Alt der har at gøre med Philips’ OLED sker i hovedkvarteret i Aachen i Tysk-land. Der er både research, udvikling og marketing. Vi har lige indviet en ny pro-duktionslinje i Aachen til 40 mio. €. Her skal produceres OLED i en sådan skala, at OLED virkelig kan komme ud på på det brede marked.

Det meste af produktionsprocessen er automatisk. I OLED anvendes kostbare kemikalier, der er dyre, fordi de er meget specielle. Og en af grundene til at OLED bliver billigere i de kommende år er, at man kan producere disse kemikalier i større mængder.

De armaturer, der produceres i dag med OLED, fra de fleste producenters side, er efter min mening ikke tænkt til at

Interview med dietmar thomas, der er kommunikationsspecialist hos Philips. han holdt indlægget en verden af oled-lys på lysets dag

af gunver hansen BelysnIngsarkItekt Maa Plda, gunver hansen tegnestue. foto: PhIlIPs.

OLED Er En rEVOLUtiOn i LySKiLDErnES HiStOriE

Dietmar Thomas taler på Lysets Dag.

Foto: Jakob Eskildsen..

Philips LivingShape interaktive wall.

LYSetS Dag 2013 / LYS 03-2013 / 7

skulle være funktionelle eller til at skulle sælges i hundredvis. Det er for det meste produkter, der bare viser, hvad OLED kan.

Hos Philips tænker vi anderledes. Vi er ivrige efter at bringe OLED ud på det bre-de marked, og vi er ikke interesserede i at lave en ny ”designish” lampe til 5000 €. Vi vil være døråbner for denne teknologi for dig og mig. Vi vil bringe OLED til et bredere niveau, så når du går i en belys-ningsbutik eller et shoppingcenter, så vil du finde masser af lamper, der bruger OLED.

Jeg håber, Ikea vil sælge OLED om 2 – 3 år, og om 3 – 4 år vil der være en mæng-de OLED-systemer til en god pris. I dag kan vi producere OLED i størrelse på 12x12 cm. I slutningen af året kommer en OLED på 10x25 cm. Det er teknisk mu-ligt på laboratoriet at fremstille en OLED på 100x100 cm, men den bliver mørk i midten og lysende langs kanterne. Stør-relsen på OLED vil stige, men designerne må tage udgangspunkt i det, der kan lade sig gøre nu. Alle OLED produceres firkan-tede, men man kan få den skåret ud i for-skellige former, f.eks. er der produceret nogle OLED skåret ud som elefanter.

OLED kan fås i alle lysfarver. På labo-ratoriet arbejder vi med OLED, der også kan skifte farve. Det tager noget af lysstyr-ken, så det kommer først, når man har fået kraftigere lysende OLED's.

Spørgsmålet er nu, hvad designerne kan komme med, når de designer med en lyskilde, der er så tynd, at den kan ind-passes overalt.

Hvilken betydning vil OLED få på længere sigt?Vi mener OLED er den største og sidste revolutioninden for lyskilder. Vi går fra den punktformige lyskilde til den fulde overflade lyskilde, og dette er virkelig det største skridt i historien. Tidligere har de nye typer lyskilder altid udviklet sig på baggrund af deres forgængere.

Revolutionen er det, du kan gøre med lyset. For eksempel vil fremtidens transpa-rente OLED, der bliver lysende, når de tændes, kunne bruges i glasvægge på kon-torer. Her kan man skrue op for lyset i mange styrkegrader, hvis man vil lukke for indsigt og udsigt.

Med OLED ser du ikke lyskilden mere, der er simpelthen lys, når du har brug for det. Dietmar Thomas præsentation fra Lysets Dag kan ses på: www.lysetsdag.dk.

Philips LivingShape interaktive mirror

Audi. Konferencerum rum for bestyrelsen med OLED.

Med OLED ser du ikke lyskilden. Der er lys, når du har brug for det.

8 / LYS 03-2013 / LYSetS Dag 2013

Stephen Philips fra Arups produktudviklingsafdeling i London besøgte København i anledning af Lysets Dag. Han fortalte om udviklingen af storrumsarmaturet Graft, som Zumtobel lance-rede i april. Arup er kendt for sine mange lysdesigns verden over og har 50 lysdesignere ansat på verdensplan. Produktudviklings-afdelingen er mindre kendt, men den står ikke desto mindre bag en lang række innovative designs som f.eks. en stadionstol, et teknisk gulvsystem, en udstillingspavillon og en bænk.

Graft er udviklet til store rum med højt til loftet og et indu-strielt præg, som f.eks. et højlager.

Inspirationen til armaturet er hentet fra moderne industri-bygninger og lagerbygninger, og de fremtidige kunder er blevet taget med på råd.

”Vi har spurgt såvel slutbrugere som fabriksejere og lagerfolk om, hvad de ønsker sig af en ny belysning. Grundlæggende øn-sker sig mere lys, fordi en bedre belysning reducerer antallet af fejl i produktionen og øger sikkerhed for dem, der arbejder der. De ønskede sig også en anelse køligere lys. Det er i god tråd med seneste forskning, som viser, at et køligere lys har betydning for, hvor årvågne vi er,” fortæller senior produktdesigner Stephen Philips, Arup.

Der er kun gået 11 måneder fra den første skitse blev tegnet til produktet blev lanceret i april i år, og armaturet bruges alle-rede flere steder. For eksempel har den engelske supermarked-skæde Sainsbury sat det op i deres mange centrallagre i UK.

Store energibesparelserEn trend, som ses lige nu, og som forventes at blive endnu tyde-ligere i fremtiden, er inddragelsen af mere dagslys i byggeriet.

”Dagslys er det bedste lys vi har, og vi bør derfor maksimere brugen af det. Ønsket om et mindre energiforbrug og mindre CO2-udledning giver et ordentligt skub til belysningsløsninger, der som LED kan linkes til bevægelses- og dagslyssensorer”, siger Stephen Philips.

En af fordelene ved LED-lys er, at det er nemt at dæmpe, og

at det i modsætning til en højtryksnatriumlampe tænder med det samme.

”Graft giver en energibesparelse på 52 % set i forhold til et me-talhalogenarmatur på 400 W, og hvis Graft anvendes sammen med intelligent lysstyring kan der lægges en besparelse på 25-27 % oven i,” siger Stephen Philips.

En af grundene til, at energibesparelsen er så stor, er den helt særlige udformning af Graft, hvor mange linser former lyset til en pyramide med et firkantet areal i bunden. Denne udformning betyder, at der ingen overlap er imellem lysudsendelsen fra de enkelte armaturer i en ophængning. Det giver en jævnere belys-ning i rummet, og betyder at antallet af armaturer kan reduceres. Armaturerne leveres som standard med Dali-styring.

Alting er optimeretEn af udfordringerne i arbejdet med LED er afledningen af var-me. Det er god praksis at adskille driveren fra dioderne. I Graft ligger driveren i midten med en LED-printplade på hver side. Denne opbygning tillader termisk ventilation af armaturet takket være luftsprækken mellem elementerne. Sammen med ribberne optimerer det kølingen og sørger samtidig for, at der ikke så let ophober sig støv i armaturet. Hver enkelt diode er forsynet med en linse, som styrer lysudsendelsen. På hver side af LED'erne er der desuden en skrå hvid flade, som reflekterer og opbløder lyset, så risikoen for blænding nedsættes. UGR-tallet kan derved holdes på < 22.

Armaturet findes i to udgaver og to størrelser. En bredstrå-lende udgave, der egner sig til oplysning af fabrikationslokaler og haller og en smalstrålende udgave, som er velegnet til belys-ning af moderne højlagre, hvor lyset skal oplyse det smalle, dybe rum mellem reolerne, og hvor det er vigtigt med en god vertikal belysning, af det der står på reolerne.

I den største bredstrålende udgave ligger lysudbyttet på 28.000 lumen ved en installeret effekt på 280 W. Det svarer til en virkningsgrad på 100 lm/W.

Med en lysstrøm på op til 28.000 lumen viser designet af graft, at det nu er muligt at lyse selv meget store rum effektivt op med led

af dorte graM, arkItekt M.a.a., dansk Center for lys. foto: aruP og ZuMtoBel.

ArUp Og ZUmtObEL DESignEr nyt HøjEffEKtiVt LED-ArmAtUr

Graft har et enkelt og minimalistisk udtryk. Armaturet er designet fra bunden og

har i den største udgave et lysudbytte på 28.000 lumen ved et input på 280 W.

LYSetS Dag 2013 / LYS 03-2013 / 9

Et stramt formsprogDer er ingen overflødige detaljer i Graft, og det er i god tråd med de forventninger, der er til et industrielt storrumsarmatur. På et tidspunkt i processen stod designerne ved en skillevej, hvor de ikke vidste om hovedformen skulle være meget firkantet, eller om de skulle give den et lidt blødere look med afrundede kanter.”Vi spurgte derfor en række af Arups lysdesignere, som er pla-ceret over hele verden, hvad de mente passede til deres marke-der. Det viste sig, at det afhænger af kulturen, og hvilke former der er tradition for der. Til slut faldt valget på det skarpe, præ-cise og kantede look, fordi det var bedst i tråd med i Zumtobels øvrige produktprogram,” siger Stephen Philips.

FAKTA

GRAFT 330

4000 K Lumenudbytte:

12.600 lm, installeret effekt: 140 W, 90 lm/W, Ra 80


14.000 lm, installeret effekt 140 W, 100 lm/W, Ra 70

GRAFT 660


25.200 lm, installeret effekt 280 W, 90 lm/W, Ra 80


28.000 lm, installeret effekt 280 W, 100 lm/W, Ra 70.

Graft fås både i en bredstrålende og i en smal strålende

udgave.

Lyset formes via linser til en pyramide med et firkantet areal i bunden. Denne

udformning betyder, at der ingen overlap er imellem lysudsendelsen fra de enkelte

armaturer i en ophængning, og at antallet af armaturer derfor kan reduceres.

Graft set fra neden. LED-modulerne er placeret på hver sin side af driveren. Denne

opbygning tillader termisk ventilation af armaturet takket være luftsprækken

mellem elementerne. Sammen med ribberne optimerer det kølingen og sørger

samtidig for, at der ikke så let ophober sig støv i armaturet.

Skitsen viser idéen bag den passive køling i armaturet.

Workshop i forbindelse med udformningen af Graft. Fra venstre til højre: Florence

Lam (Arup), Wolfgang Gadner (Zumtobel) og Stephen Philips (Arup).

The Sound Portal. En lydpavillon, designet og fremstillet til London Design Festival

2012 og installeret på Trafalgar Square. Design: Arup.

10 / LYS 03-2013 / LYSetS Dag 2013

Det er ikke længere muligt at blive inden for belysningsstandardernes snævre begrebs-verden (belysningsstyrke, blændingstal, farvegengivelse), hvis man vil forstå og beskrive kvaliteten af en belysningssitua-tion tilbundsgående. Dette postuleres af en forskningsgruppe ved Fachgebiet Licht-technik, Technische Universität Darm-stadt, som udover PD Dr.-Ing. habil. Peter Bodrogi består af prof. Khanh (Leder af la-boratoriet), Ms. Krause, og Dr. Vinh. Vi har talt med Peter Bodrogi, som var en af de mest populære talere ved Lysets Dag 2013, og som med sit engagerede og dybe indlæg indviede os i en betydelig mere kompleks lysbegrebsverden, hvor særligt farveople-velse fylder mere end nogen sinde.

Dr. Bodrogi, jeres undersøgelser inden for farveperception viser, at de konventio-nelle farvegengivelsesindekser ikke fun-gerer særlig godt til at beskrive den fakti-ske farveperception. Hvordan forventer du, at jeres konklusioner vil påvirke det igangværende arbejde med at finde nye og bedre farvegengivelsemål i CIE? Vi har opmålt detaljerede reflektansspek-tre af et stort sæt reflektansspektre af typi-ske objekter (hud, hår, frugt, grøntsager, blade, blomster, mad osv.), og vores ud-bytte bekræfter resultaterne i det igangvæ-rende arbejde i CIE TC 1-90, og at omfat-

tende sæt af reflektansspektre af alle typer af objekter er nødvendige. Jeg tror, at den internationale indsats i det aktuelle CIE-arbejde på dette område vil konvergere til en god løsning, den såkaldte CRI2012. Vores vigtigste bidrag vedrører de såkald-te semantiske fortolkninger af dette in-deks og alle typer af farveægthed indeks.

Moderne hvide lysdioder giver en fanta-stisk mulighed for at ændre kunstig belys-ning til noget helt nyt, men hvad er de største udfordringer efter din mening? Dybest set er der to typer af udfordringer: Der er den teknologiske udfordring, som drejer sig f.eks. termisk styring og stabili-tet, stabil elektrisk forsyning og intelligent styring, komplekse termiske, elektriske og optiske modellering af LED-lyskilder, ef-fektvitetsforbedringer, udvikling af stabilt, korrekt blandet og højeffektivt fosfor, pri-mær optik og armaturoptik, levetider, og valg af LED-teknologier. Og så der den visuelle udfordring: Udendørs er det pri-mært korrekt lys under mesopiske forhold og blænding fra LED-armaturer eller bil-lygter. For indendørs LED-belysning skal man som før tænke på korrekt rumlig lys-fordeling afhængig af anvendelsesområde og at undgå blænding, men det er også vigtigt at sikre tilstrækkelig kontrast og tilstrækkeligt høje belysningsstyrker for

arbejdspladser (større end 600 lux), og at sikre korrekt hvidhed i LED’erne. Med det sidste mener jeg, at gullige nuancer er ac-ceptable, men at vi skal undgå stik af grønlige eller violet. Desuden skal farve-gengivelsen være høj, og i specielle ap-plikationer, såsom museumsbelysning, kan begreberme farvepræference, farve-skala og farveharmoni være vigtigt.

Hvad vil dine næste projekter fokusere på?De næste projekter i vores laboratorium vil fokusere på farvekvalitetsbeskrivelser af virkelige objekter med strukturerede, farvede overflader, såsom malerier eller andre i det virkelige rum og indflydelsen fra forskellige typer af LED-belysning med forskellige spektralfordelinger.

Nyttige links• CIETC1-90:http://div1.cie.co.at/?i_

ca_id=549&pubid=464• CRI2012:Sesenesteartikelpå:http://

lrt.sagepub.com/content/ear-ly/2013/06/20/1477153513481375.abstract

• Forskningsartikel:Semanticinterpre-tation of color differences and color-renderingindices:http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/col.21798/ab-stract

GæLDENDE LYSTEKNISKE BEGREBER UDVIDEDE LYSTEKNISKE BEGREBER

ARMATUR/LYSKILDE:

• Lysstyrke [cd]

• Lysstrøm (lm)

• Lysfordeling [cd/klm]

MåLBARE FARVEBEGREBER

• Farvekoordinater (i f.eks. CIE systemet)

• Farvetemperatur

• "Hvidhedsgrad"

LYSPLAN:

• Belysningsstyrker [lux] (vertikal, horisontal, cylindrisk,

halvcylindrisk, fordeling og isoluxlinjer)

• Kontrastforhold og luminans (cd/m2)

• Blænding (fysiologisk, psykologisk) - [UGR]

FARVEPERCEPTION

• Farvegengivelse (mere end blot Ra)

• Farvepræference

• Farveharmoni

• Farvehukommelse

• Farveskala

LYSHEDSPERCEPTION

• Lyskilde-lyshed

• Objekt-lyshed

• Optisk klarhed (brillians)

LYSFYSIOLOGI

• Cirkadisk stimulans

• Skotopisk/fotopisk forhold (S/P-forhold)

Ud over de gængse begreber inden for lysteknikken foreslår Dr. Bodrogi, at vi bringer en række nye i spil. De

fleste nye begreber knytter sig til den udvidede farve- og kontrastforståelse. Herudover bør lysets fysiologiske

virkninger indgå i en ny, omfattende metodik. Kilde: Licht www.lichtnet.de

en række forskere ved darmstadts tekniske universitet har opstillet et forslag til ny begrebsverden i lysdesignerens arbejdsfelt.

af anne Bay, CIv.Ing., dIrektør, dansk Center for lys

En ny LySOpfAttELSE

Peter Bodrogi er seniorforsker ved Laboratoriet for

Lysteknik ved technische universität Darmstadt,

Tyskland. Han er uddannet i fysik fra Loránd Eötvös

Universitetet i Budapest (Ungarn). Han fik sin

ph.d.-grad i Informationsteknologi fra University of

Pannonia i Veszprém, Ungarn. Foto: Mike Magnussen.

LYSetS Dag 2013 / LYS 03-2013 / 11

Da belysningen i den kommunale tandpleje i Aars skulle reno-veres, valgte bygherren, som er Vesthimmerlands Kommune, at satse på LED. Kravet til belysningen var, at den skulle være frem-tidssikret og baseret på LED. Belysningen i tandlægeklinikker er underlagt kravene i DS 705 (Kunstig belysning i tandlægeklinik-ker). Ifølge standarden skal belysningen ved arbejdsfeltet ved tandlægestolen være på minimum 1000 lux. Farvetemperaturen skal være på 4000 K og farvegengivelsen på Ra>90. Da der ikke må være store blændende kontraster i patientens blikfelt, er det vigtigt, at loftet også bliver belyst.

”For at kunne opnå de krævede 1000 lux i arbejdsfeltet har vi anvendt en specialversion af Cirrus LED på 65 W med 95 % nedlys og 5 % oplys. Den giver en god arbejdsbelysning og en behagelig baggrunds luminans,” fortæller Peter Andersen, Key Account Manager, Riegens.

For at opnå en Ra-værdi på mere end 90 er der anvendt spe-cial-fremstillede LED-moduler. Armaturet har en virkningsgrad på 72 lm/W.

”Vi har arbejdet meget med akrylafskærmningen og optikken, således at vi kunne undgå blænding. Resultatet er et UGR > 16,” siger Peter Andersen.

Der er ophængt fire armaturer omkring tandlægestolen. Ved en efterfølgende lysmåling er der målt ca. 1650 lux på arbejds-feltet (75x75 cm på bryst).

Børnene og tandlægerne er gladeDen eksisterende belysning bestod af et 34 år gamle lysrørsar-maturer, som efterhånden gav et noget søvnigt og svagt lys fra sig. Såvel tandlægerne som børnene i tandlægestolen oplever derfor nu et markant forbedret lysmiljø. Børnene siger det måske ikke direkte, men tandlægerne har lagt mærke til, at der er færre gener i form af svidende og rindende øjne.

”Tidligere gav vi meget oftere børnene solbriller på, end vi gør nu. Jeg tror, en af grundene er, at kontrasten mellem opera-tionslampen og det omgivende lys, nu er meget mindre end den var før,” siger overtandlæge Birgitte Millung, fra den kommu-nale tandpleje i Aars.

For tandlægerne er det også af stor betydning, at det omgi-vende lys ikke blænder, og at luminansforskellen mellem det belyste arbejdsfelt og omgivelserne ikke er for stor.”Det kølige hvide lys er som på en sommerdag udenfor, og det har stor indflydelse på såvel humør som velbefindende. Det gør også, at vi ikke bliver nær så trætte i øjnene, som vi gjorde før,” siger Birgitte Millung.

For at få et ensartet udtryk og en jævn belysning i klinikken som helhed er der også designet et specielt LED-gangbelysnings-armatur på 22 W til gangene.

Med et specialudviklet armatur er det lykkedes riegens at opfylde kravene til lyset i en tandlægeklinik ved hjælp af led

af dorte graM, arkItekt M.a.a., dansk Center for lys

LED i DEn KOmmUnALE tAnDpLEjE i AArS

Til den kommunale tandpleje i Aars er der skabt en blændingsfri og energibesparende belysning over tandlægestolen. Belysningen i arbejdsfeltet over patienten er

eftermålt til ca. 1650 lux. Foto: Riegens.

12 / LYS 03-2013 / Lovgivning og StanDarDer

Mens vi går og venter på den snarlige revision af DS 700 kan det være værd at repetere DS 700’s dækningsområde, og specielt at DS700 som oftest ikke er frivillig at følge. Som konsekvens af at Bygningsreglementets afsnit 6.5.3 specifikt henviser til DS 700, så er standarden forpligtende i alle de typer arbejdslokaler, som DS 700 behandler.

Eksempel: Den gældende revision af DS stiller følgende krav til kunstbe-lysningen på en almindelig, dansk kontorarbejdsplads:

• Middelbelysningsstyrkenpåsynsobjektet(læsningskrivning,tastatur osv.) skal være minimum 500 lux (absolut mini-mumsværdi i enkelte punkter ÷ 25 % = 375 lux)

• Middelbelysningsstyrkenpådetomgivendearealskalværeminimum 200 lux, regelmæssighed Emin/Emaks = 20-70 %.

• Ra-indeksetforallelyskilderskalværemin.80• Blændingstalletskalværemindreend20

Disse krav skal ifølge afsnit 3.7.1 være opfyldt i hele driftspe-rioden (det er her vedligeholdelsesfaktoren kommer ind), og også efter placering af inventar m.v.

De fleste standarder er i princippet frivillige at følge, men er tilrettelagt således, at hvis man følger standarden, vil man sam-tidig have sikret sig, at arbejdet opfylder lovens krav som ud-trykt f.eks. i direktiver. Men man behøver ikke at dokumentere lovkravenes opfyldelse med reference til en standard. Man kan udføre andre tilsvarende tests m.m. der sandsynliggør, at pro-duktet overholder kravene, men det er en ofte besværlig og dyr vej at gå.

Anderledes forholder det sig med DS 700, da den specifikt er en del af lovgrundlaget (BR10), hvorfor den ikke kan fraviges. Alle kravværdierne kan måles i praksis undtagen blændingstal-let, og det anbefales, at bygherrer forlanger anlægget gennem-gået/dokumenteret senest ved afleveringsforretningen på linje med andre sikkerheds- og arbejdsmiljøinstallationer.

rigtig mange danske lysanlæg – både nye og renoveringer – udføres ikke efter ds 700. konse-kvensen er, at brugerne ikke har tilstrækkeligt kunstlys eller generes af blænding. Blændingspro-blemerne ventes at blive mere udtalte med indførelsen af visse nye led-armaturer.

af anne Bay, CIv.Ing., dansk Center for lys

DS 700 Er UfrAVigELig LOV i ArbEjDSLOKALEr

FAKTA

Bygningsreglementet 01.01.2013,

BR10, 6.5.3 Elektrisk belysning,

Stk. 1 Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal have en

kunstig belysning i fornødent omfang. For de typer arbejds-

rum, der er omfattet af serien DS 700, Kunstig belysning i

arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes

Stk. 2 Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes

med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys

skal arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje forsynes med

dagslysstyring.

Stk. 3 Arbejdsrum mv. med lejlighedsvis benyttelse og fælles

adgangsveje skal forsynes med bevægelsesmeldere. Anven-

delse af bevægelsesmeldere kan udelades, hvor slukning af

lyset kan give risiko for ulykker, eller hvor lyskilderne ikke er

egnet hertil.

Stk. 4 Belysningsanlæg i arbejdsrum mv. skal udføres opdelt

i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og

aktiviteter

Stk. 5 Bestemmelserne i stk. 1 - 4 kan fraviges, når opfyldel-

sen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift.

Stk. 6 Bestemmelserne i stk. 1 - 5 finder også anvendelse ved

udskiftning af armaturer mv. i eksisterende arbejdsrum.

Kilde: www.bygningsreglementet.dk/br10_02_id103/0/42

DS 700:2005 kan købes hos Dansk Standard. Den reviderede

standard vil i en periode kort efter udgivelsen primo 2014

kunne købes af DCL-medlemmer med introduktionsrabat.

Mere information følger.

Vidste du at…

LED-løsninger kan være næsten usynlige?Vores LED-løsninger kan skabe åbne og attraktive områder, som bidrager til byens liv.

LED-løsninger kan give en energibesparelse på op mod 80% sammenlignet med en HPL-installation. Læs mere på philips.dk/lighting.

FreeStreetMalmø, Sverige

14 / LYS 03-2013 / armaturDeSign

I sidste nummer af LYS bragte vi et inter-view med den nyudnævnte professor i lys ved Kolding Designskole Jesper Kongs-haug. I denne artikel går vi endnu tættere på lysundervisningen og ser på de tredje-årsstuderendes første forsøg på at designe et armatur. Det er afdelingen for industri-elt design, der i de seneste 5-6 år har stil-let en opgave i armaturdesign med LED. Armaturopgaven er den sidste semester-opgave, inden de studerendes bachelor-projekt. Forløbet varer otte uger og starter med en uges lysundervisning. Da det handler om armaturdesign har Kolding Designskole valgt at knytte industriel de-signer Marianne Tuxen til som underviser sammen med Jesper Kongshaug.

Marianne Tuxen, som er uddannet in-dustriel designer fra Kunstakademiets Arkitektskole, har designet en lang række armaturer for blandt andre Louis Poulsen, Hess og Philips.

Lærer af lyset i kunstenEfter en dag med en introduktion til lys bliver de studerende bedt om at sætte lys, som i et kunstværk af f.eks. Rembrandt, Vermeer eller Monet. De vælger selv mel-lem 10-15 billeder og løser opgaven i

grupper på 4-5 studerende. Resultatet fotograferes og sammenlignes med det valgte billede.

”Først tror de, at opgaven kan løses på et par timer, men de finder hurtigt ud af, at det slet ikke er så nemt. For hvordan er det lige, at lyset reflekteres rundt i rum-met? Og hvor kommer lyset på et ansigt fra, når lampen er placeret et helt andet sted? Og hvilken farve skal det reflekte-rede materiale have, for at give den rigtige nuance i lyset? De lærer rigtigt meget af denne opgave, og de fleste får så meget lyst til at arbejde med lys, at de går til den næste opgave, som er formgivningen af et armatur, med stor lyst,” fortæller Mari-anne Tuxen.

Selvom opgaven primært er en form-opgave, er det vigtigt at de studerende sætter sig grundigt ind i, hvad lys er for en størrelse. I år fik de studerende lektier for på www.lysviden.dk, som er et tvær-fagligt internetbaseret undervisningsma-teriale om belysning udviklet til uddan-nelsesinstitutionerne.

Et armatur tager formSelve opgaven i armaturdesign stilles lidt forskelligt fra år til år. I år lød opgaven på

en LED-pendel, som kunne hænge over en servicedisk. Tidligere årgange har f.eks. designet loftslamper, eller arbejds-lamper. Armaturopgaven forsøges altid sat i relation til et rum og/eller en funk-tion.

”De studerende hører introduktions-indlæg om lys, lyskilder, materialer og reflektorer, men omdrejningspunktet i opgaven ligger på formgivningen og lyset. Mange vælger en bestemt lyskilde at ar-bejde med, hvor driveren og linserne er indbyggede, så de kun skal forholde sig til et element. Andre vælger at arbejde med komponenterne i form af LED-unit, driver og køling,” forklarer Marianne Tuxen.

Designet af et belysningsarmatur er en meget kompleks opgave. De studerende bliver præsenteret for et cirkeldiagram (se figuren), som viser, hvilke overvejelser og processer de skal igennem for at nå frem til et godt armaturdesign.

”Gennem opgaven får de en fornem-melse for designprocessen, som er en vek-selvirkning mellem mange faktorer. Val-get af materiale eller små ændringer i formen kan have stor indflydelse på lys-fordelingen. Ligesom valget af lyskilde bl.a. har betydning for lysfarven, farve-gengivelsen og skyggerne. Samspillet mellem lys og skygge har stor betydning,” siger Marianne Tuxen.

Som i det virkelige liv er de studeren-des design bundet af nogle givne forud-sætninger. Der skal designes en pendel, den skal være med LED og den skal kun-ne hænge over en servicedisk i en recep-tion, en bar eller over en betalingsdisk i f.eks. et værksted. Et af kravene i opave-formuleringen er, at der skal være en de-signmæssig sammenhæng mellem desig-net og karakteren, at det interiør pendlen befinder sig i.

Undervejs i forløbet arbejdes der i skit-ser og papmodeller, men i de allersidste to uger af opgaven fremstilles der en pro-totype i den rigtige størrelse og de rigtige materialer. Undervejs diskuteres der me-get ved tegnebordene og ved de mellem-fremlæggelser, der er.

”Processen er enormt vigtig for det fær-dige resultat. Ofte er de studerende alt for hurtige til at lægge sig fast på en idé af skræk for ikke at blive færdige. Men i vir-keligheden er det ofte bedre at lade idé-erne arbejde i flere retninger, da den ene ide inspirerer den anden,” siger Marianne Tuxen.

Form versus teknikLys er svært, og de designs, de studerende når frem til, er derfor ikke nødvendigvis nyskabende, men arbejdet med at form-give i forhold til lyset er lærerigt.

”Vi diskuterer lys, form og stemning. Vi taler om lysets vandring inde i armatu-

hvordan undervises kommende designere i armaturdesign? lys har talt med armaturdesigneren Marianne tuxen om,hvad hun lægger vægt på i sin undervisning


UnDErViSning i ArmAtUrDESign på KOLDing DESignSKOLE

MARKED KUNDE

B

RUGER

P

RODUKTIO

N

MILJØ Bæ

REDYGTIGHED

EMOTIONEL

FUNKTIONEL

f

orm

størrelse blænding

reflektion

materiale

skygge opalitet

over

flade

far

ve

funktion

lysstyrke RA-fa

rvege

ngiv

else

LøSning

Når et af elementerne i arbejdsuni-

verset ændres, kan det påvirker et

eller flere af de andre elementer. Alle

elementerne har på den ene eller

anden måde indflydelse på hinanden.

armaturDeSign / LYS 03-2013 / 15

ret og ud i rummet. Og om karakteren af armaturet sat i forhold til det interiør, som armaturet designes til,” fortæller Ma-rianne Tuxen.

Det er ikke nødvendigt at være tekno-loginørd for at formgive et godt belys-ningsarmatur, men det er vigtigt, at desig-neren forstår lyset, og hvad det kan.

”Jeg er formgiver. Jeg kan ikke designe en reflektor, men jeg kan have en idé om, hvad lyset skal kunne, og hvordan det skal falde. I min egen designpraksis arbej-der jeg tæt sammen med ingeniører, tek-nikere og producenter. Vi udfordrer hin-anden, og det er i samspillet mellem de forskellige fagligheder, at de gode produk-ter opstår,” slutter Marianne Tuxen.

LED Lyskilde

Fokuseret lys

Diffust lys Diffust lys

LED-pendel til servicedisk designet af Per Voss Nielsen.

Design: Mariko Kurioka Rohde.

Forkromet pendel. Design: Niels Sylvester Rasmussen.


støj og uro stresser personalet og forvirrer gæsterne i Patienhotellets reception på rigs-hospitalet. designer naija nygaard har afhjul-pet støjproblemerne med en lydabsorberende lampe, som dæmper diskanterne og bløder belysningen op

af sarah rIsBøl JaCoBsen

Telefonen ringer op til 18 gange på en time. Sygeplejersken, som står i receptionen og tager imod ambulante patienter, må holde sig for ørene for at høre, hvad der bliver sagt. Foran hende står et nyt hold patienter, som skal indkvarteres. Mange af dem er meget syge, og har brug for at snakke om det forløb, de har været igennem. Men det er svært at føre en privat samtale i rummet, da den kan høres flere meter væk.

Sådan er hverdagen for personale og patienter på Rigshospi-talets Patienthotel. Naija Nygaard, som er netop er blevet færdig som industriel designer fra Designskolen Kolding, sad i dagevis og observerede modtagesituationerne i Patienthotellets recep-tion. Det blev hurtigt klart for hende, hvad hendes afsluttende kandidatprojekt skulle bidrage med. Hun ville designe en lam-pe, som både kunne dæmpe støjen og sørge for en belysning, som fremhævede receptionsområdet i rummet. En belysning, som personalet kunne arbejde i, og som samtidig kunne hjælpe gæsterne til intuitivt at bevæge sig hen imod receptionen ved ankomst.

Svampelameller gav inspiration Hun undersøgte alle de lyddæmpende materialer, som var på markedet, og fik prøver fra forskellige producenter for at teste den lyddæmpende kvalitet. Hun havde brug for et materiale, som absorberede lyden, og her faldt hun over virksomheden Earmark, som laver akustikpaneler af glasuld.

”Glasulden er god, fordi den tager de høje toner. For eksem-pel den skingre telefonlyd, som var et problem i receptionen.

Samtidig så jeg en udfordring i at arbejde med et materiale, som ikke er særlig kønt. En flot formgivning kan gøre et mindre kønt materiale yndefuldt, og jeg var spændt på at udforske, hvad man egentlig kunne gøre med det her materiale,” siger hun.

Næste skridt var formgivning. Den tog udgangspunkt i, hvor-dan lyd bevæger sig, og her var svampenes lameller en stor in-spirationskilde for Naija Nygaard, da lamellerne har en god evne til at opfange lyd og samtidig er dekorative. Derudover gav la-mellerne mulighed for at placere lysdioderne på en måde, som kastede lyset ind mellem lamellerne for at opnå en spredning af lyset over receptionsdisken.

Derfor placerede Naija Nygaard LED’erne langs lampens kant i en vinkel på 45 grader, så lyset både blev kastet ind i lamel-lerne og ned på receptionsdisken.

”LED-belysning var et oplagt valg, både fordi den er energi-besparende, men også fordi den har et køligere skær end det gullige lys, som ellers er i rummet. Det kølige skær gør det mere behageligt at være i. Og lyset er, fordi det sidder under en opa-liseret kant, let diffuseret – så lyset spredes bedre samtidig med, at blænding undgås,” fortæller hun.

Lyddæmpende lampe med stort potentiale Den færdige lampe vil snart blive taget i brug i Patienthotellets reception. Det har endnu ikke været muligt at teste præcis, hvor mange decibel lampen nedbringer støjniveauet med.

”I første omgang er det en prototype. Nu bliver den hængt op, og så glæder jeg mig meget til at få feedback på, hvad effekten er,” siger Naija Nygaard, som ser et stort potentiale for lyddæm-pende foranstaltninger i hospitalsvæsenet:

”I løbet af min studietid har jeg besøgt en række hospitaler. Et gennemgående træk er, at forhallerne er bygget i stål og glas, og at rummene er meget høje. Denne rumudformning giver utrolig meget genklang. Det er virkelig et problem. Det er oplagt at kombinere en støjdæmpende foranstaltning med belysning, som kan være med til at skabe en stemning, der får gæsterne til at føle sig velkomne,” siger Naija Nygaard.

LyDDæmpEnDE LAmpE SKAL giVE pAtiEntEr Og pErSOnALE rO

Designer Naija Nygaard under det lyddæmpende armatur. Foto: Nanna Day Larsen.

Prototypen på tæt hold. Her bygget op i cirkulært form bestående af fire moduler.

Foto: Naija Nygaard.

armaturDeSign / LYS 03-2013 / 17

Rendering af armaturet. Armaturet hænger i tilpas afstand fra redceptionsdisken til

at opfange lyden og samtidig kaste lys ned på disken. Foto: Naija Nygaard.

Rendering af armaturet hængende over Patienthotellets receptionsdisk.

Foto: Naija Nygaard.

Den århusianske medicovirksomhed Chromaviso har sammen med Aarhus Universitetshospital og Glostrup Hospital fået støtte fra Markedsmodningsfonden til at videreudvikle og do-kumentere lyskonceptet ”Ergonomisk Døgnrytmelys”. Lyskon-ceptet skal skabe bedre forhold for patienter og personale i områder med døgnaktivitet.

Markedsmodningsprojektet har et total budget på knap kr. 10 mio., som støttes med et tilskud på 50 % fra markedsmodnings-fonden. Der er tale om et innovativt og omfangsrigt projekt, som er det største af sin art i Europa. Projektet løber indtil medio

2015 og omfatter både forskning inden for døgnrytmelys samt videreudvikling og dokumentation af ”Ergonomisk Døgnrytme-lys”. Chromaviso har implementeret ”Ergonomisk Døgnrytme-lys” på flere danske hospitaler, og tilbagemeldingerne omkring løsningerne er yderst positive. Lyskonceptet skal nu videreud-vikles og dokumenteres i samarbejde med Neurokirurgisk afde-ling på Aarhus Universitetshospital og Neurologisk afdeling N på Glostrup Hospital. Døgnrytmekonceptet installeres i år og videreudviklingen af konceptet og den forskningsmæssige del af projektet er netop påbegyndt.

StøttE tiL fOrSKning inDEn fOr DøgnrytmELyS Ergonomisk Døgnrytmelys bidrager til

balancering af patienters og personalets

naturlige døgnrytme.

Natlys


Mona Lisa var et af de allerførste kunstværker, som blev belyst med LED. Allerede i forbindelse med indvielsen af et nyt udstil-lingsrum for maleriet i 2005 på Louvre i Paris blev der udviklet en særlig LED-projektør, med det formål at fremhæve farverne i maleriet korrekt. En af hovedkræfterne i dette projekt var Marc Fontoynont, som i dag er professor på Statens Byggeforsknings-institut (SBi) ved Aalborg Universitet København. Der er sket meget inden for LED-teknologi og kolorimetrisk forskning siden da, og i juni blev der derfor endnu en gang indviet et nyt LED-armatur udviklet og produceret specielt til Mona Lisa. Også denne gang er det Marc Fontoynont, som har ledet det interna-tionale team af specialister, som har udviklet det nye armatur.

Ny original lampeDen nye lampe er udviklet på baggrund af den nyeste teknologi inden for LED. Lampen har 34 dioder, der gør det muligt at vise et stort spektrum af lyset og dermed sammensætte en farvegen-givelse, der passer nøjagtig til at fremhæve detaljer i billedet. Det tidligere armatur fra 2005 indeholdt kun syv dioder, og havde derfor ikke det samme store spektrum. Målet med det nye armatur er at kunne styre farvetemperaturen fuldstændigt og samtidig bibeholde et CRI>95.

På grund af de 34 dioder bliver lampen varm, så den inde-holder et specielt kølesystem af kobber med en indbygget ven-tilator.

Lampen benytter sig af tre optiske systemer: Det første ind-samler og blander lyset fra hver LED. Det andet forbedrer ens-artetheden af farverne i lyset ved hjælp af fiberoptik, og det tredje afgrænser det udsendte lys, så der opnås perfekt ensartet-hed i lysintensitet over hele maleriet.

”Udfordringen med udvikling af lampen har været stor, ikke mindst fordi maleriet er placeret bag et tykt, skudsikkert glas for

Mona lisa har fået en ekstra grund til at smile, for hun kan nu tage lysbad under en helt nydesignet lampe, der er udviklet og produceret specielt til hende

nyt LED-LyS på mOnA LiSA

at beskytte mod mulige angreb fra de mere end ni mio. besø-gende, der kommer hvert år for at se maleriet. Lampen skal derfor også kompensere for lysets påvirkning af glassets farve, ligesom den skal kompensere for det øvrige lys i rummet,” siger Marc Fontoynont.

En anden udfordring er, at der er en grænse for, hvor mange lux-timer maleriet må udsættes for i løbet af et år, og der må absolut ikke være nogen ultraviolet eller infrarød stråling, der nedbryder maleriet. En del af udfordringen er, at det omgivende lys i høj grad leveres af dagslys, der netop indeholder disse stråler.

De mange krav er smukt forenet i den nye lampe, så besø-gende på museet kan få endnu større oplevelse ved at se Mona Lisa.

Lampen, der er placeret usynligt i bordet foran maleriet, har ca. 80.000 timers levetid, hvilket svarer til ca. 15 år. Takket være brugen af den nyeste LED-teknologi bruger det nye armatur kun ca. 20 Watt.

Det er det japanske selskab Toshiba, der har finansieret ud-viklingen af lampen.

For yderligere information se artikel i LYS nr.1 2007 og artik-len Lighting Mona Lisa with LEDs: details concerning innova-ting techniques samt sammenfatningen Note on the revolutio-nary lamp designed to light Mona Lisa, Louvre Museum, Paris. Begge de sidstnævnte artikler ligger på sbi.dk/monalisa.

Den nyudviklede lampe til maleriet af Mona Lisa, der hænger på Louvre i Paris.

Lampen er indbygget i et bord, der står foran maleriet.

Professor Marc Fontoynont styrer lampen via en tablet under en testprøvning.

LYSevent / LYS 03-2013 / 19

Koncerten er en videreudvikling af det koncept, som blev præ-senteret ved Strøms Åbningskoncert i 2011, hvor 20 klassiske musikere og en DJ spillede ud ad vinduerne på Musikviden-skabs bygning i Klerkegade i København K.

Vinduerne, hvori musikerne stod, var beklædt med hvidt se-mitransparent lærred og oplyst indefra. Når musikeren spillede, lyste en lampe vinduet og musikeren op i silhuet. Partituret var skrevet således, at der var taget højde for musikernes placering i bygningen, og derved blev vinduerne lyst op i forskellige for-mer, figurer og farver alt efter, hvordan musikken udviklede sig. Det er mig bekendt første gang, at et stykke musik er blevet skrevet efter en bygnings arkitektoniske forhold, og det var for mig et vældigt spændende kreativt greb at tage udgangspunkt i.

Dette års konceptI min jagt på runde eller delvist omsluttende bygninger i Køben-havn, kom Tietgenkollegiet pludselig på banen. Kollegiet gav tilladelse til, at vi måtte bruge bygningen til koncerten.

Tietgenkollegiet består af fem husnumre, eller blokke, fordelt på hver seks etager; i alt 30 stk. Hver blok på hver etage består af en gang med lejligheder ud mod gaden. Fællesrum, køkken og vaskeri vender mod gården. I alt er der 30 gange, eller mini-samfund, på kollegiet, som rent arkitektonisk udgør en 30. del af det samlede facadeareal.

Jeg ønskede, at lysinstallationen skulle tage så meget ud-gangspunkt i bygningen som muligt og desuden bryde med kon-

den 12. august lagde tietgenkollegiet hus til den elektroniske festival strøms åbningskoncert. lyset var programmeret efter musikken, og musikerne kunne ses i silhuet 360 grader rundt

af JakoB kvIst. foto: kIM MatthäI leland

ventionen om, hvad der kan opfattes som værende en koncert i almindelig forstand. Mike Sheridan og Det Danske Ungdoms-ensemble, som var blandt de udøvende musikere til koncerten, fik derfor til opgave at skabe en musikalsk såvel som fysisk vandring, som aktivt tog udgangspunkt i arkitekturen. Dette be-tød, at musikerne i starten tog opstilling på en terrasse, hvoref-ter de i løbet af koncerten vandrede ud til andre positioner i kollegiet.

Musik omsat til lysKoncerten lagde ud med stykket Fratres af Arvo Pärt, som gen-tager samme melodistykke i alt otte gange, hvor stykket bliver mørkere og dybere for hver gentagelse. Min metodiske tilgang til dette stykke var at programmere et helt melodistykke med et cue for hver spillet tone i partituret, for så at lade det blive gentaget for hver gennemspilning, men med en ny farve og endnu større lysintensitet for hver gang. Ydermere lod jeg to-nerne blive repræsenteret af hver etage i den del af bygningen, som musikerne fysisk tog udgangspunkt i. Således ville jeg be-lyse en etage for hver tone, og hvis den næste tone gik opad, ville etagen ovenpå den foregående lyse op, osv.

De næste to stykker af Mike Sheridan og Det Danske Ung-domsensemble var skrevet specifikt til koncerten, og hed Drif-ting Through Time og Drifting Through Space. Hvor det forrige stykke tog udgangspunkt i én enkelt blok af bygningen i form af lys, lyd og musik, fortsattes udviklingen og vandringen her vha.

ArKitEKtUr iScEnESAt mED mUSiK Og LyS

Lysinstallationen tager udgangspunkt i arkitekturen. Tietgenkollegiet er tegnet af arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg.

20 / LYS 03-2013 / LYSevent

Silhuetter set udefra. Vindue lyst op, set indefra.

Konceptbillede til installationen i Tietgenkollegiet.

LYSevent / LYS 03-2013 / 21

FAKTA

Der blev i alt brugt 286 lamper, hvoraf de 21 Martin MAC III

profile og Martin MAC Viper Profile blev brugt til silhuet, 39

Martin Mac XB til facadebelysning, 210 Martin Stagebar LED

til gangene, og 6 Showted LED til belysning af Mike Sheridans

orkester og Det Danske Ungdomsensemble. Lyset blevet pro-

grammeret og afviklet på en Grand Ma Fullsize lys pult.

3D lydsystemet. Selvom musikerne fysisk stadig sad på de to terrasser, blev bygningen for alvor åbnet op, da det oktofoniske lydanlæg fra Illustrious Company blev taget i brug. Herved blev lyden og lyset slynget hele vejen rundt i bygningen, styret efter både partitur og 3D spatialiseringsskitser, som bestod af visu-elle instrukser af lydens bevægelse gennem tid og rum.

Musikken i Mike Sheridans to stykker var skrevet som impro-viserede melodistykker, som langsomt tog form, indtil de blev samlet i konkrete lydbilleder, takter og melodier, for derefter at blive opløst igen. Dette bevirkede, at jeg måtte afvikle denne del af koncerten efter den visuelle skitse til 3D visualiseringen uden at have noder, dirigent eller cues at støtte mig til. Alt blev afvik-let live som effekter, der blev kastet ind og ud af hinanden i henhold til lydens fysiske bevægelse rundt i bygningen.

Lys og vandringHerefter var der indlagt et kort klaverintermezzo af pianisten August Rosenbaum, hvor musikerne fra Det Danske Ungdoms-ensemble forlod deres terrasse og søgte ud i bygningen. Musi-kernes fysiske vandring rundt i kollegiet blev understreget af lys på gangene, som fik musikernes skygger til at fremstå som tyde-lige silhuetter.

Den næste del af vandringen tog udgangspunkt i de store vinduespartier i bygningen, fra køkkenerne på 3. og 4. sal, 360 grader rundt. Det Danske Ungdomsensemble spillede. Vi havde opsat semitransparent lærred, og opstillet en profillampe med meget kraftig spredning, ca. 55 grader til at fylde ruden på 6,2 meter ud, fra 4,5 meters afstand. Her blev musikerne placeret i silhuet, oplyst i profil, således at instrumentet kom så meget til syne som muligt. Bygningen var også medvirkende til opdelin-gen af musikere, eftersom de fem blokke kom til at repræsen-tere de fem forskellige stemmer i stykkerne: førsteviolin, anden-violin, bratsch, cello og bas. 3D anlægget blev sat i spil ved at

projicere de forskellige instrumentgrupper ud fra deres fysiske fremtræden. Publikum som stod nede i gården kunne således frembringe deres eget lydmix, blot ved at dreje sig.

De sidste to stykker med hhv. Niel Gows Lament og Sibelius Andante Festivo fuldbragte vandringen på Tietgenkollegiet. Ef-ter at være opdelt i stemmegrupper, blev hver musiker tildelt hver sit vindue. Jeg ønskede her at blande stemmerne så meget som muligt. Eftersom at instrumenteringen nu kom fra alle ste-der rundt i bygningen, blev 3D lydsystemet sat i spil til at fuld-ende totaloplevelsen, ved at projicere lyden ud i alle retninger. Musikernes placering i vinduerne var prioriteret oppe fra ned, således at hvert andet vindue, på hver af de fire øverste etager, blev taget i brug (undtagen ét ekstra vindue til dirigenten som spillede førsteviolin intro’en til Niel Gows Lament, mens de andre musikere fandt deres nye position). Dette betød, at kun 21 af kollegiets 60 køkkener og fællesrum blev taget i brug til at lyse musikerne op i silhuet, mens de resterende lamper placeret i vinduerne havde til formål at lyse facaden op på den mod-satte side af gården.

Lyden og lyset blev slynget hele vejen rundt i bygningen, styret efter både partitur og 3D spatialiseringsskitser, som bestod af visuelle instrukser af lydens bevægelse

gennem tid og rum.

22 / LYS 03-2013 / LYSgLimt

Den Frie i København har netop vist en omfattende retrospektiv udstilling med kunstner, designer og arkitekt Gunnar Aagaard Andersen (1919-1982). Han var en af tidens banebry-dende danske kunstnere, både i kraft af hans innovative tænkning og i måden at eksperimentere med mate-rialet på. I dag har flere af Aagaard Andersens værker fået ikonisk status og fornyet aktualitet, bl.a. i kraft af den 'cross over' tilgang han havde til sin praksis. Netop nu, hvor billed-kunst og design mixes og overlapper i en grad, som ikke er set før, er det oplagt at undersøge, hvad vi kan lære af Aagaard Andersens imponerende produktion. På udstillingen kunne man bl.a. opleve to af hans inspire-rende installationer med lys. På bil-ledet hér ses værket Additiv farve-blanding, 1981, bestående af hvid voksdug i lange baner, belyst af far-vede lysarmaturer i farverne rød, grøn, blå. Foto:JanSøndergaard.

Ljusarkitektur med Kai Piippo i spid-sen er blevet tildelt Den Svenske Lyspris for skiattraktionen I Jætternes Fodspor i Åre. I Jætternes Fodspor er udformet som et vintereventyr bygget omkring naturen og historiefortæl-lingen. Langs den 3,5 km lange fami-liebakke står belyste orange stolper, som refererer til lava og ild under jordoverfladen. Dette kombineres med en dynamisk blålig belysning, som knytter sig til månelyset. Sam-men med den omgivende natur gør det skituren nedad bjerget til et spændende eventyr. De tre øvrige fi-nalister til lysprisen var Stora Torget i Visby, Bahnhof AB’s kontor i Stock-holm og vandtårnet i Uppsala. Kilde: Ljuskultur. Foto:HåkanWike.

Den tyske designer Daniel Lorch har skabt Moorea, som er den første OLED-bordlampe med mere end 240 lumen, hvilket gør den egnet til funk-tionel belysning. Den oplyser bordet med et ensartet, klart lys, og er der-ved et godt eksempel på, at OLED-teknologien nu er klar til funktionelle formål. Den er dog ikke sat i produk-tion endnu. Lampen, hvortil der er anvendt OLED's fra Philips Lumi-blade kunne ses på Philips stand på Lysets Dag.

LySgLimtskal dit projekt, dit design eller din bog med i næste nummer af lysglimt? så indsend et super godt billede + 500 anslag til redaktionen på: [email protected]

SVEnSK LySpriS tiL SKiAt-trAKtiOn i årE

bOrDLAmpE mED OLED

Henover sommeren har Guggenheim i New York, tegnet af Frank Loyd Wright, været rammen om en stor ud-stilling med den verdenskendte ame-rikanske kunstner James Turrell. Ker-nen i udstillingen var James Turrells nye stedsspecifikke installation Aten Reign (2013), som må betegnes som en af de største transformationer, mu-seet nogensinde har været udsat for. Frank Loyd Wrights ikoniske rotunde blev forvandlet til en af Turrells ly-sende og fordybende ”Skyspaces”. I Aten Reign strømmer dagslyset ned fra museets ovenlys. Denne keglefor-mede kerne af dagslys omgives af fem elliptiske ringe af skiftende, farvet LED-lys, som nærmest fremstår som et ekko af Frank Loyd Wrights kendte ramper. Lyset er dynamisk og oplevel-sen skifter over dagen. Udstillingen er desværre slut nu, men gå ind på www.guggenheim.org/new-york, hvor der ligger en lille film om projek-tet. AtenReign,2013.DaylightandLED light, dimensions variable © JamesTurrell.VistpåSolomonR.Guggenheim Museum, New York, June21–September25,2013.Foto:DavidHeald © SolomonR.Guggen-heimFoundation,NewYork.

jAmES tUrrELL på gUg-gEnHEim i nEw yOrK

LyS Og ADDitiV fArVEbLAnDing

LYSgLimt / LYS 03-2013 / 23

Hvert år inviterer Serpentine Gallery i Kensington Garden i London en interna-tional arkitekt til at tegne en midlertidig pavillon. I år er pavillonen tegnet af den japanske arkitekt Sou Fujimoto. Den 350 m2 store pavillon er opført i hvide stålrør med en diameter på 20 mm. Strukturens lette og semitransparente karakter får pavillonen til at falde ind i naturen og omgivelserne som en sky på himlen. Om dagen trænger sollyset oppe fra og ned gennem strukturen. Om aftenen kommer lyset nedefra, således at lyset er mest intenst forneden og svagere i toppen af strukturen. Lysprojektet er skabt af det italienske belysningsfirma Viabizzuno il-luminates. De anvendte lyskilder er halogen og LED. Pavillonen kan besøges frem til den 20. oktober 2013. Semerepå:www.serpentinegallery.org.Kilde:Serpen-tineGalleryogViabizzunoilluminates.©SouFujimotoArchitectsImage©2013Iwan Baan.

Den danske kunstner Astrid Krogh er sammen med fem an-dre kunstnere blevet prækvalifikaceret til at udsmykke en lysskakt på sygehuset Nye Karolinska i Stockholm, som for-ventes færdigt i 2015. Installationen Skylight er ligesom "et åndedrag af lys", der pulserer i en lysskakt og minder os om, at alle levende væsener er afhængige af lys. Skylight består af fem store ”skiver af lys", som viser en himmel på begge sider. Installationen efterligner med smukke farvegraduerin-ger ændringerne i dagslys på himlen. Lyset skifter fra varme til kolde farver. Installationen udføres i aluminium og akryl og belyses med LED. Kildeogvisualisering:AstridKrogh.

Den amerikanske designduo Graypants, som er kendte for deres lamper Scraplights udskrev tidligere på året en designkonkurrence i samarbejde med Bo Bedre, Danish Design Association og Kunstakademiets Designskole. Vinderen blev offentliggjort under DesignTrade-messen i Bella Center i august.Vinderen blev Jesper Jelling fra virksomheden Jelling Design i Struer. Jesper Jellings lampe er i tråd med Scraplights-kollektionen og produceret i genbrugspap med et minimumforbrug af lim. Samtidig er lampens udtryk på én gang klassisk og kan varieres på et utal af måder, som giver et spændende lysindfald. Jesper Jelling vandt 10.000 kr. og en tur for to til Graypants’ designstudio i Seattle. Hans lampe vil desuden blive sat i produktion som en limited edition op til jul. Foto:JesperJellingsammenmedSethGrizzle(t.v.)ogJonathanJunker(t.h.).

En selvforsynende gadelygte, der kun bruger den strøm, den selv produce-rer. Det er formålet med Elforsk-pro-jektet: CO2-neutral byrumsarmatur, som giver kommuner mulighed for både energi- og driftsbesparelser. Ga-delampen er et modulært system, hvor LED-lyskilden forsynes fra sol-celler på masten, en vindmølle place-ret øverst på masten og et integreret batteri og styringssystem. Den kon-krete, matematiske model for de tek-niske dimensioner ved lampen – så-som antal af solceller, vindmøllens størrelse og mastens højde – er udvik-let af DTU Fotonik og DTU Vind samt Faktor 3. Designopgaven, som Hen-ning Larsen Architects har stået for, har haft til formål at binde æstetik og funktionalitet sammen. Projektet er finansieret af Elforsk og er ledet af partnerskabsorganisationen Gate 21. Projektet har blandt andre involveret Danmarks Tekniske Universitet (DTU Fotonik og DTU Vind), Faktor 3, Priess, Philips, DONG Energy og Al-bertslund Kommune, Egedal Kom-mune og Københavns Kommune samt Henning Larsen Architects. Semereomprojektetpå:www.gate21.dk.

LySSKAKt på nyA KArOLinSKA i StOcKHOLm

grAypAntS’ DESignKOnKUrrEncE AfgjOrt

Et cO2-nEUtrALt

byrUmSArmAtUr

En SKy Af StåL

24 / LYS 03-2013 / uDvikLing og forSkning

På dette års Roskilde Festival kunne deltagerne opleve lysinstal-lationen MoonWalk, som er udført i projektet ”Værktøjer til fremme af energibesparende LED belysning i underholdnings-industrien” støttet af Elforsk (PSO 344-055). Udviklingsprojek-tet har to hovedmål: at udvikle og teste nye løsninger til uden-dørsbelysning, baseret på dynamiske LED-belysning og at teste et nyt 3D-simuleringsværktøj, som kan forbedre beslutningspro-cessen forud for opsætningen af udendørsbelysning som f.eks. pladsbelysning og vej- og gadebelysning. Det konkrete projekt på Roskilde Festival er blevet til på initiativ af Innovationsnet-værket Dansk Lys og er udført i et samarbejde mellem Roskilde Festival, DTU Fotonik og Gunver Hansen Tegnestue m.fl. Pro-jektet æstetiske ideer er beskrevet i artiklen side 26.

Et bedre beslutningsgrundlagPå det forskningsmæssige plan er målet med projektet at give viden om og erfaring i, hvordan man virtuelt kan simulere lys-løsninger tidligt i designfasen på et fotorealistisk niveau. Med en virtuel 3D-visualisering af lysforholdene kan lysdesigneren tidligt i processen sikre sig den ønskede effekt og stemning med en belysningsløsning.

”Med dette værktøj vil vi kunne sikre, at valget af belysning bliver taget på et retvisende grundlag. For kommuner vil meto-den f.eks. være et nyttigt værktøj i omstillingen fra konventio-nelle lyskilder til LED, idet den kan danne grundlag for accept forud for en testopstilling eller egentlig installation,” siger pro-jektleder Carsten Dam-Hansen, DTU Fotonik. Ved opsætning af gadebelysning vil det f.eks. være muligt at vise forskellen på en ny LED-belysning på 5000 K og en traditionel belysning på f.eks. 3000 K.

”Det er vores forventning, at langt flere bygherrer vil være tilbøjelige til at vælge en energieffektiv LED-løsning med lidt køligere lys, hvis de får mulighed for at sammenholde 2-3 for-skellige forslag med forskellige farvetemperaturer og lysforde-linger,” siger Carsten Dam-Hansen.

Roskilde Festival som caseProjektet tog sin begyndelse i 2012, hvor projektgruppen var på Roskilde Festival for at finde et egnet sted til en case i 2013. Valget faldt på FeenceWalk, som er en hovedtrafikåre mellem Orange scene og Arena scene. ”For at kunne lave en realistisk simulering af det kommende projekt, var det vigtigt for os at

ny 3d-simuleringsteknik afprøvet på en lysinstallation på roskilde festival


LySSimULEringEr SKAL SiKrE KVALitEt Og EnErgibESpArELSEr

Simuleringen af TubeWalk er ikke klar endnu. De to billeder viser, hvordan lyset så ud under Roskilde Festival. Gengivelsen her i magasinet kan godt snyde lidt, da en

retvisende gengivelse kræver, at trykkemaskinen skal være kalibreret præcis i forhold til det, den skal gengive. Foto: DTU Fotonik.

uDvikLing og forSkning / LYS 03-2013 / 25

vælge et sted, hvor vi kunne være sikre på, at omgivelserne så nogenlunde ligesådan ud i 2013. Vi målte arealet igennem med det daværende mastelys. Vi målte både lux-værdier, luminanser på strækningen og reflektanser på overflader og materialer i om-rådet som f.eks. skraldespande og toiletvogne. På den måde kunne vi skabe en realistisk simulering af før og efter,” fortæller Carsten Dam-Hansen.

DTU Fotonik råder endnu ikke selv over den software, der skal til for at skabe avancerede 2D- og 3D-simuleringer. Simu-leringerne i dette projekt er derfor udført på det bygningsviden-skabelige laboratorium ENTPE i Frankrig, hvor de både har et avanceret 2D- og 3D-fremvisningssystem. Simuleringerne bygger på data indsendt af DTU Fotonik.

”Idéen er, at der skal simuleres flere forskellige forslag, som kunden kan vælge imellem, men i dette tilfælde havde vi kun råd til at få lavet en simulering,” siger Carsten Dam-Hansen. Simuleringen viser, hvordan installationen ville komme til at se ud i de skiftende farver, som det dynamiske lys bliver pro-grammeret i. Formålet med casen i Roskilde var at måle det opsatte anlæg igennem og sammenligne de simulerede værdier med lux- og luminansværdier målt på stedet. Det var derfor et stort problem, da de runde balloner, som det fremgår af artiklen side 26, sprang allerede efter et døgn. Da det ikke var muligt at skaffe nye runde balloner blev der i sidste øjeblik opsat aflange balloner, og på det tidspunkt var målingerne ikke foretaget end-nu. For at kunne høste de ønskede erfaringer af projektet har DTU Fotonik derfor efterfølgende valgt at få kollegaerne i Frank-rig til at lave en simulering af det nye projekt med de aflange balloner også, så de kan blive sammenlignet med det realise-rede og gennemmålte projekt. Disse sammenligninger er ikke blevet gjort endnu, og det er derfor endnu for tidligt at sige, hvor tæt simuleringerne og virkeligheden ligger på hinanden.

Kalibrering er alt afgørendeDTU er ved at investere i luminans- og farvekamera-udstyr, og

til målingerne blev der benyttet udstyr venligst udlånt af Ko-nica Minolta, Danmark.

”Hver billedserie optaget på Roskilde Festival indeholder også et billede taget på stedet af et farvekort, som er veldefineret hvad angår luminans og spektral reflektans. På den måde kan billederne rettes til, så de giver et realistisk billede af virkelig-heden,” fortæller Carsten Dam Hansen.

For at give et retvisende billede, skal den computerskærm eller den projektor, hvorpå visualiseringen bliver præsenteret, derfor også være kalibreret i forhold til kendte farveforhold. ”At simulere lys, så man får et retvisende billede, er særdeles komplekst. Når man kigger på et simuleret billede, tænker man ikke over den proces, som ligger forud for frembringelsen af billedet. Men man kender måske til oplevelsen af, at det samme billede kan se mørkt ud på én skærm og lysere på en anden”, siger projektleder Carsten Dam-Hansen, DTU Fotonik. Sammenligningerne og konklusionen forventes at ligge klar i første halvdel af 2014.

Næste skridtDen viden, som opsamles i projektet, skal fremadrettet bruges til at opbygge en proces og et virtuelt laboratorium i Danmark. Her skal kalibreres et lukket system, som sikrer, at man ved si-muleringer kan demonstrere lysløsninger, før de findes. Hjertet i laboratoriet bliver en virtuel simulator, som er en kombination af projektorer, skærme, sensorer og surround sound, der anbrin-ger brugeren i et interaktivt rum, som er en simuleret virkelig-hed. Hermed bliver det muligt at træde et skridt tilbage allerede i designfasen, foretage fornødne justeringer og derefter gentage visualiseringen. Opbygningen af dette laboratorium ligger dog uden for dette projekts rammer. Det vil blive gennemført i pro-jektet Danish Outdoor Lighting Lab (DOLL), der er et Green Lab, som er under etablering. DOLL er støttet af Energistyrelsen og Region Hovedstaden og konsortiet bag består af Albertslund Kommune, DTU Fotonik og GATE21.

26 / LYS 03-2013 / feStivaLbeLYSning

dynamiske lysprojekter med oppustede balloner satte farver på graffiti-zonen fenceWalk på roskilde festival

af gunver hansen, BelysnIngsarkItekt Maa Plda. gunver hansen tegnestue.

mOOnwALK Og tUbEwALK på rOSKiLDE fEStiVAL 13

MoonWalk ballon blæst op med luft. 5 m i diameter, monteret på jernmast.

Foto Gunver Hansen. Foto: Gunver Hansen.

MoonWalk ballonerne skabte et poetisk og science fiktionagtigt månelandskab.

Rendering: DTU Fotonik.

TubeWalk med rørformede balloner med dynamisk farvespil. Foto: Jeppe Sørensen.

feStivaLbeLYSning / LYS 03-2013 / 27

Lysprojektet til FenceWalk området på Roskilde Festival i 2013 blev udviklet som del af det Elforsk-projekt med DTU Fotonik som projektleder, der er beskrevet i foranstående artikel.

Roskilde Festival er opdelt i ”ydre plads”, der er camping-område, og ”indre plads”, hvor der er musikscener, spisesteder og boder. I indre plads området ligger det store færdselsareal FenceWalk. Det er mod syd afgrænset af et hegn med graffiti og mod nord af permanente bygninger med graffiti og boder.

FenceWalk fungerer som hovedtrafikåre for gående mellem campingområde øst og indre plads og mellem de to største sce-ner Arena og Orange. Før og specielt efter koncerter på Arena og Orange er der tæt pakket med mennesker, der bevæger sig målrettet i én retning afhængig af musikprogrammet. Mellem koncerterne er der spredt færdsel med god plads til alle.

MoonWalkMoonWalk lysprojektet bestod af fire kæmpestore lysende bal-loner, der svævede over FenceWalk. De lyste som store måner, der skiftede lysfarve i hurtige og langsomme rytmer. Ballonerne var placeret i forskellige højder i en nøje afvejet kom-position på arealet. Konceptet var at skabe et helt og samlet rum i det ellers ukarakteristiske FenceWalk område.

Ballonerne var fem meter i diameter. De var syet af armeret plastdug. Ballonerne blev ophængt på nedgravede jernmaster, så de svævede 5 - 7,5 m over jorden. De blev blæst op med luft, som blev ført op gennem masterne.

Inden i ballonerne var der på toppen af masten monteret et 4,5 m højt alurør med 12 påmonterede RGB LED strips, der kunne lysstyres i seks sektioner med DMX-lysstyring med grandMA2 software. Der blev programmeret en lang række lys-scener. De var både med ensfarvede balloner og med balloner, der spillede i forskellige farver. Der var også en scene med hvidt måneskin. Den kunne give en belysning svarende til belysnings-klasse E2 (2,5 luxhr) på det 40 x 190 m store areal, en funktion, der kunne bruges, i det tilfælde at arealet skulle tjene som brand og flugtvej.

Ballonerne med LED-indsatsen blev produceret til projektet af Pablo Diversity, som udlejede dem til Roskilde Festival.MoonWalk projektet var meget smukt. Det passede med sin sarte materialitet til det interimistiske bylandskab på Roskilde Festival.

Om dagen kunne man stå i ballonernes halvskygge. Om nat-ten skabte ballonerne et science fictionagtigt månelandskab, hvor det var en unik oplevelse at gå i månernes pulserende lys.

Desværre var glæden kort. Allerede dagen efter opsætningen blæste en stiv kuling, der ødelagde ballonerne.

TubeWalkDet blev besluttet at erstatte de runde balloner med nye rørfor-mede balloner.

Det lykkedes Pablo Diversity at få syet og monteret de nye balloner på to dage, så de stod færdige til åbningen af Roskilde Festival den 4. juli.

De rørformede balloner blev syet af kraftig spilerdug. De blev monteret på masterne, ligesom de runde balloner havde været, og blæst op med luft. De var 4,5 m høje og 40 cm i diameter.I TubeWalk lysprojektet virkede de rørformede balloner som pejlemærker, der definerede og udmålte den store plads.

Der blev programmeret et overdådigt farveskift med mange forskellige motiver som for eksempel ”in the red mood”, ”flower power”, ”orange love” og ”turning blue wheel”.

FAKTA

MoonWalk og TubeWalk lysprojekt.

Projektleder: DTU Fotonik

Bygherre: Roskilde Festival 2013.

Kurator for lyskunst på Roskilde Festival: Vivian Kathrine Nagy

Lysdesign: Gunver Hansen Tegnestue.

Rådgivende ingeniør: KPR Consult.

Ballon producent: Pablo Diversity.

Master: Sponsoreret og leveret af Alfred Priess.

Simuleringer og målinger: DTU Fotonik og ENTPE Frankrig.

FenceWalk er et stort areal med myldrende færdsel. Den skæve ballon markerer

udmundingen af 7th Street. Foto: Jeppe Sørensen.

TubeWalk. De rørformede balloner fungerer som pejlemærker.

Foto: Jeppe Sørensen.

28 / LYS 03-2013 / HoSpitaLSbeLYSning

Med 320.000 kvadratmeter er Nya Karolinska Sygehus i Stock-holm til 14,5 mia. svenske kroner et af de største igangværende byggeprojekter i Europa. Sygehuset er også et af de mest højtek-nologiske universitetshospitaler i verden, hvor højt specialiseret behandling kombineres med forskning og uddannelse.

Sygehuset bliver samtidig et af de første universitetshospita-ler i verden, der bliver miljøcertificeret og målet er at nå guld-niveau i det svenske miljøklassificeringssystem Miljöklassad Byggnad samt guld i den internationale miljøcertificeringsord-ning LEED.

Projektet omfatter fem høje hospitalsbygninger med 9-12 eta-ger, en bygning for stråleterapi, en forskningsbygning, flere par-keringspladser, uderum og teknikum.

Nya Karolinska er det største OPP (offentligt-privat partner-skab) sygehus i verden, hvilket betyder, at det gennemføres som et samarbejde mellem den offentlige og den private sektor.

Over 10.000 rum med forskellige betingelserUd af sygehusets mere end 10.000 rum er der over 1.000 forskel-lige rumtyper med forskellige betingelser og lysbehov afhængig af om rummene indrettes til operationsstuer, sengestuer, audi-torier, konferencefaciliteter eller restauranter. Mangfoldigheden og de anvendelsesmæssige krav stiller derfor ekstremt høje krav til belysningsplanlægningen og lysdesignet, som ÅF Lighting har haft ansvaret for.

Lyset skal både integreres i arkitekturen, skabe miljøer med gode orienteringsforhold samt opfylde høje standarder både lys-teknisk og visuelt. Brugervenlighed og tydelige funktioner er af stor betydning.

Miljøcertificeringsordningerne LEED og Miljöklassad Bygg-nad stiller høje krav til en nuanceret og tilpasset lysstyring, hvor der lægges stor vægt på udnyttelsen af dagslys samt brugerens mulighed for individuel lysstyring.

sygehuset nya karolinska i stockholm har krævet ekstraordinær lysplanlægning og design af helt særlige lysløsninger. 10.000 rum og 1.000 forskellige rumtyper er designet og projekteret til det nye sygehus, som åbner i 2016

af anIta koBIerska, ansvarlIg lysdesIgner, Åf lIghtIng

LySDESign i 10.000 rUm

Belysningen til 10.000 rum og 1.000 forskellige rumtyper er designet og projekteret til det nye sygehus, som åbner i 2016. Visualisering: White Tengbom Team.

HoSpitaLSbeLYSning / LYS 03-2013 / 29

Daglysberegningerne blev udført i et tidligt stadie for at opti-mere udnyttelsen af dagslys i bestræbelsen på at opnå de ener-gibesparende målsætninger.

På baggrund af disse beregninger kunne man træffe beslut-ningen om, hvilke etager og rum, der indeholder tilstrækkelig mængde af dagslys til, at dagslysstyring er en plausibel mulig-hed. I de fleste af rummene ud mod facaden anvendtes denne form for kontrol, hvor lysniveauerne tilpasses efter mængden af dagslys.

I alle aspekter af projektet prioriteres desuden løsninger, der giver det lavest mulige energiforbrug for at mindske de miljø-mæssige og økonomiske konsekvenser af unødvendig eller over-dreven brug af energi.

Lysplanlægning med mennesket i centrumAt skabe et sikkert og helbredende lysmiljø for patienten ligger som et overordnet mål for lysdesignet på Nye Karolinska. For medarbejdere og forskere skal belysningen leve op til høje funk-tionskrav samt skabe et attraktivt og velfungerende arbejds-miljø. Omtanke, tryghed og kvalitet er nøgleordene, der gen-nemsyrer alt arbejdet med belysningen.

Sengestuer kræver ekstra opmærksomhed i forhold til belys-ningen, fordi patienten opholder sig der i langt størstedelen af døgnets timer. Det er derfor vigtigt, at lysmiljøet kan justeres efter behov og ønsker fra både patient og personale. Luminans-

forholdene justeres omhyggeligt ved at anvende armaturer med mikroprismatisk optik, strategisk placering af armaturer i for-hold til sengene samt avanceret lysregulering for at øge visuel komfort og undgå blænding

På sengestuerne kan personalet vælge et antal belysnings-scenarier, samtidig med at patienten har mulighed for at styre belysningen via sit eget kontrolpanel fra sengen. Funktionsbe-lysning og stemningsskabende belysning kan tændes separat og reguleres af patienten selv.

Sideplaceret gangbelysningDa patienterne ofte flyttes sengeliggende via hospitalets gange, har ÅF Lighting udviklet en vigtig principløsning med sidepla-ceret belysning i loftet for at sikre høj visuel komfort. Den side-placerede belysning skaber enkelt- eller dobbelt lysende linjer, som markerer korridorens retning, fremhæver lodrette flader og skaber et miljø, der er nemt at orientere sig i med minimal ri-siko for blænding.

Sygehuset omfatter også mange arbejdsrum, og her er det vigtigt, at den enkelte medarbejder kan styre belysningen på sin arbejdsplads. Derfor er belysningen generelt udført med indivi-duelt styret pladsbelysning i samtlige arbejdsrum, kontorer mv.

Rum med arbejdspladser er ofte af logistiske årsager placeret under jorden, og skal derfor tilbyde et varieret og dynamisk belysningsmiljø med elementer af "koldere" lys for at kompen-

Sengestuer kræver ekstra opmærksomhed i forhold til

belysningen, fordi patienten opholder sig der i langt

størstedelen af døgnets timer. Det er derfor vigtigt, at

lysmiljøet kan justeres efter behov og ønsker fra både

patient og personale. Brugervenlighed og tydelige.

funktioner er af stor betydning. Visualisering: WTT.

Lyset skal både integreres i arkitekturen, skabe miljøer

med gode orienteringsforhold samt opfylde høje

standarder både lysteknisk og visuelt. Gangareal i

plejeafdelingen med udsigt mod lysgård. Lysende

linjer placeret i siderne skaber et miljø med gode

orienteringsforhold og minimal risiko for direkte

blænding. Visualisering: WTT.

30 / LYS 03-2013 / HoSpitaLSbeLYSning

FAKTA

Kunde: Stockholms läns landsting

Entreprenør: Skanska

Arkitekt: White Tengbom Team

Belysningsplanlægning: åF Lighting og Sweco

El-projektering: åF og Sweco

Anlægsomkostninger: 14,5 milliarder SEK

Færdigbygget i faser: 2012-2017

Areal: 320 000 km2

Etager: Op til 12 etager hvoraf 1-2 er kælderniveau med

parkering

Antal rum: ca. 10.700

Antal senge: 750 inkl. 100 dagsenge og 100 stuer på

patienthotel.

Antal operationsstuer: 36, hvoraf 3 er hybridstuer,

66 præ-/post operationsstuer

Antal strålebehandlingsrum : 8

Antal modtagerum: 168

Kilde: Skanska

sere for manglen på dagslys. Belysningen består af et tag af LED-armaturer udstyret med dynamisk lysregulering. Dette muliggør, at forskellige farvetemperaturer anvendes for at simulere den variation, som dagslys giver på forskellige tidspunkter af dagen.I rum, der ikke bruges hele tiden, benyttes bevægelsessensorer. På nogle områder, hvor det kan udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis det bliver helt mørkt, anvendes en funktion, der skruer helt op for lyset ved hjælp af bevægelsessensoren, og når der ikke er mennesker i rummet, nedjusteres lyset til omkring 10 procent. Efter lang tid uden mennesker i rummet, slukkes lyset helt.

Høje krav til belysning på hospitalerStandardkravene til belysning i sundhedssektoren indebærer ofte relativt høje krav til belysningsstyrken samt høje standarder for Ra-værdi, som angivet i SS-EN 12464-1, som er standarden for de belysningskrav, som stilles i Sverige. Eksempelvis er kra-vene til belysningsstyrken i en korridor i sundhedssektoren sat til 200 lux på gulvet, hvilket er dobbelt så meget som kravene til lys i korridorer i kontorer eller kursuslokaler.

I dette projekt arbejdes der således med høje lyskrav, hvilket gør hospitalet til et meget lyst hus. For at opnå den friske hospi-talsfølelse er der anvendt 4000 Kelvin i de fleste rum. Der er samtidig høje krav til belysning i forhold til smitterisiko. Eksem-pelvis skal armaturerne kunne klare desinfektion med alkohol-baserede rengøringsmidler, være tætte nok til at forhindre spred-ning af smitte mellem patienter og være nemme at tørre af, dvs. have glatte overflader. Alle armaturer monteres indfældet for at lette rengøringen og dermed sikre en høj hygiejnestandard.

Et mega projekt kræver en systematisk tilgangBelysningen er designet til at være dynamisk og til at under-støtte bygningens visuelle udtryk og design. Samtidig er det nødvendigt for belysningsløsningerne i et projekt med mere end 10.000 rum at skabe en vis uniformitet for at øge genkendelig hos både patienter og personale. Belysningsløsningerne er ko-ordineret med rummenes farvevalg og materialer for at mini-mere luminans, maksimere lysudbyttet samt for at opnå et godt visuelt overblik.

De overordnede mål er sammen med kravene til belysnings-styrke, farvegengivelse, styring og miljø omsat til principløsnin-ger for belysningen i form af et belysningsprogram. Programmet er i dag et meget omfattende dokument, der præsenterer disse belysningsløsninger til mange forskellige typer af rum og uden-dørs arealer. Dokumentet er udformet som et handlingsprogram, der tjener som et valgværktøj for hele sygehuset. Det fungerer

desuden som et principprogram for detailprojekteringen.Planlægningen af belysningen sker ud fra et holistisk perspektiv hvor funktion, design og miljø vægtes lige.

Et flot helhedsgrebBelysningsarbejdet i dette projekt indeholder en kompleksitet ud over det sædvanlige. Det har været og er stadig en tværfaglig rejse, hvor arkitekter, lysdesignere og planlæggere skal lægge alle deres kræfter i for at nå projektets ambitiøse mål.

Ved at arbejde nøjsomt med alle aspekter af belysning fra design, armatur- og lyskildevalg til kontrol, styring og optimeret brug af dagslys, skabes muligheder for belysningsløsninger, der er fuldstændigt skræddersyet til bygningen og brugernes behov.

Til Nya Karolinska er der udviklet et skræddersyet styresy-stem for at opnå fleksible og brugervenlige løsninger for styring af lyset. I udformningen af systemet er der fokuseret på at mulig-gøre integration af styring, ventilation, varme og klimaskærm.

Nya Karolinska Solna er et af de første miljøcertifice-

rede universitetshospitaler i verden, som opnår guld i

to forskellige miljøklassificeringsordninger: LEED og

Miljöklassad Byggnad. Foto: Holger Staffansson

Skanska.

www.pld-c.com

CopenhagenProfessional Lighting Design Convention

30. October – 02. November, 2013

PLDC is a brand of VIA Publishing

PR

PR

OG

RA

MM

E O

UT

NO

W

Abhay WadhwaAlessandro Gobbetti

Alexander RieckAmardeep Dugar

Andrea WilkersonAndreas Danler

Anne BureauAnnika Kronqvist

Arne HülsmannBrad Koerner

Brendan KeelyChris Lowe

Christian KlingeChristina Augustesen

Christopher CuttleColin Ball

Conor SampsonCraig Bernecker

Daria CascianiDennis KöhlerDiana Gehder

Dorit MalinEduardo Gonçalves

Emrah Baki UlasEnrique Peiniger

Florence LamFrancesco IannoneFranziska Bönecke

Gerrit-Willem PrinsGiovanni Traverso

Gregor RadingerHanan Peretz

Henrika PihlajaniemiIain Ruxton

Inger ErhardtsenIon Luh

James BenyaJames Carpenter

Jesper KongshaugJohan Moritz

John MardaljevicJudy Theodorson

Julia ErlhöferKarl Reger

Karl RybergKatja Schiebler

Kevan ShawKoert Vermeulen

Leena EväsojaLone Stidsen

Lora KalevaMalcolm Innes

Marinella PatettaMarjut Kauppinen

Mark RidlerMarkus Reisinger

Martin KlaassenMartin Lidegaard

Matthew CobhamMaurice Asso

Menno Treff ersMichael Bamberger

Mischa KuballNikolaj Birkelund

Nona Schulte-RömerPaul Nulty

Paul TraynorPaulina Villalobos

Peter EarlePhilip RafaelPil Lauridsen

Rachael NichollsRanko SkansiRaoul Hesse

Renate HammerRick Morrison

Roger NarboniRósa Dögg Thorsteinsdottir

Rune NielsenSahel Al Hiyari

Sophie Stoff ersSteve Mesh

Susanna AnticoThomas MüllerTommy Govén

Tulin KoriUlrike Brandi

Uthayan ThurairajahVirginie Nicolas

Vladan PaunovicWerner Osterhaus

Xiufang ZhaoZeki Kadirbeyoglu

GET THE PLDC MOBILE APP NOW!

71 paper presentations

More than 1300 attendees expected

Latest know-how and research fi ndings

Exhibition of leading manufacturers

Gala dinner and PLD-Recognition Award

Excursions to Copenhagen and Malmö

Pre-convention meetings

Social events

32 / LYS 03-2013 / LYSrenovering

Efter 83 år på adressen har DSB solgt sit hovedkvarter i Sølv-gade i København og er flyttet til et nyrenoveret domicil i Høje Tåstrup. DSB har lejet en ejendom i Telegade, som oprindeligt har huset Telestyrelsen og senere henholdsvis Telecom og TDC. Med flytningen samler DSB hele sin administration under samme tag, idet medarbejderne fra såvel Sølvgade som Kalvebod Brygge og flere andre steder i København flytter ind i det nye hovedsæde.

Bygningen er en del af den gule by opført omkring Høje Tå-strup station. Byggeriet består af fire bygningskroppe, hvoraf de to er opført i begyndelsen af 80’erne og de andre to i begyndel-sen af 90’erne. Byggeriet er tegnet af Krohn og Hartvig Rasmus-sen (nu KHR Arkitekter) og er rigt på fine dagslyskvaliteter om-kring især foyer og kantine.

Energirenovering med tilskudProjektet har fået tilskud fra Energifonden. Dette tilskud betyder, at tilbagebetalingstiden på renoveringen af belysningsanlægget er helt nede på tre år.

”Energitilskuddet er skabt for at motivere virksomheder til at kaste sig ud i energirenoveringer, der giver CO2-besparelser og besparelser på drift- og vedligehold. I dette tilfælde betyder skif-

en årlig energibesparelse på ca. 60 % og en tilbagebetalingstid på under 3 år er resultatet af et omfattende renoveringsprojekt med led-belysning, som dsB ejendomme står bag

af dorte graM, arkItekt M.a.a., dansk Center for lys.

DSb SAtSEr 100 % på LED

Enkelheden i foyeren understreges af et fint afbalanceret lys. De gamle Holmegaard pendler er nu forsynet med 7 W LED. Foto: Ulrik Jantzen.

tet til LED (herunder en reducering i antallet af armaturer), at der kan opnås en besparelse på driften på ca. 60 % i forhold til det tidligere anlæg. 10-15 % af denne besparelse kommer fra indførelsen af dagslysstyring,” siger projektchef Leif Glyager fra DBS Lys.

Dagslyset er vigtigtAl belysning i den 25.000 m2 store bygning er LED nu, og der er kun anvendt syv forskellige armaturer.

”Det er vigtigt at købe rigtigt ind – første gang. Som byggechef har jeg ofte stillet mig selv det spørgsmål: Hvem er det, jeg køber ind til? Hvad får jeg for pengene? Og hvor længe skal det hol-de?” siger byggechef Per Christian Mommer, DSB Ejendomme.

De modige og enkle løsninger er gennemført med fokus på at nedsætte energiforbruget og minimere driften samtidigt med, at der er værnet om de arkitektoniske værdier. Når det elektriske lys tændes, sker det i samspil med dagslyset. Lyset afstemmes efter tidspunkt, vejrlig og årstid. Det bløde dagslyslignende lys skaber ro i rummene og overgangen fra dagslys til kunstlys sker glidende.

”Dagslyset har fået en særlig fremtrædende plads, og alle valg er foretaget ud fra en konstant bevidsthed om bygningens funk-

LYSrenovering / LYS 03-2013 / 33

tion som arbejdsplads for 1.200 mennesker og domicil for en fremtrædende offentlig virksomhed som DSB,” påpeger Per Christian Mommer.

Forsøg i 1:1Før renoveringen lå 90 % af kontorarbejdspladserne i cellerums-kontorer.

Med renoveringen er ruminddelingen ændret, så 99 % af medarbejderne sidder i åbne kontorlandskaber. Valget af arma-turer og lyskilder er sket i samarbejde med DSB’s Arbejdsmiljø-afdeling.

”Det var vigtigt for os at finde en løsning, som ikke gav blæn-ding. Der har været bygget mock-ups i 1:1 af såvel et kontor som et cafeområde, så vi kunne opleve lyset live. Arbejdsmiljøafde-lingen blev taget med på råd, og det viste sig, at opgaven kunne løses rigtigt godt med LED,” fortæller Per Christian Mommer.I kontorerne er der brugt 60x60 cm LED indbygningsarmaturer med en opal plade som blændingsafgrænsning og i gangzonerne sidder der runde LED-downlights. Farvetemperaturen ligger på 2800 K i kontorerne og på 2700 K i gangzonerne. Udover den dagslysstyrede almenbelysning råder hver medarbejder over en personlig arbejdslampe med LED.

Oppe i ovenlysene sidder der 68 m RGB LED-bånd. Det hvide LED lys forlænger

dagslysoplevelsen ved skumringstid, og ved særlige lejligheder kan lyset

programmeres om til farvet RGB-lys. Foto: Ulrik Jantzen.

FAKTA

TEKNISKE DATA:

Styring og regulering via 100% DALI-baseret (digitaliseret)

belysningsanlæg. 100 % dagslysstyret, hvilket giver op til 15

% reduktion af energiforbruget udover de store energibespa-

relser, der opnås ved at satse på LED.

Kontorer:

Almenbelysning: 1340 stk. Eisenberg 60x60 indbygningsar-

maturer loft (DBS Lys), 39 W LED, 2800 K, Ra 85, 50.000

brændtimer

Arbejdslamper: Luxo Ovelo 8 W LED

Trafikområder:

1502 stk. downlights Luxspace u/decor. Der er anvendt mikro

og mini på henholdsvis 11W og 16W LED (Philips), 2700 K

Loungeområder:

643 downlights Luxspace m/decor, mini og micro, 11 og 16 W

LED

Møderum:

214 stk. Eisenberg 60x60 indbygningsarmaturer loft (DBS Ser-

vice), 39 W LED, 2800 K Trapperum: 1502 stk. Luxspace u/

decor, mini og micro, 11 og 16 W LED

Foyer og kantine:

76 stk. gamle Holmegård glaspendler, hvori der nu sidder Ma-

sterLEDbulb Designer Dimmable, (Philips) 7 W LED, 2700 K.

øvrig særbelysning: 643 stk. Luxspace mini og micro m/de-

cor mini og micro, 11 og 16 W LED

Til belysning af søjler og væg i foyer og kantine:

På søjler Tresol Block, lyser både op og ned, 2 x 4,5 W, 3000 K

(Osram).

Lys over buffeten:

LED-spots på en 3-faset skinne. Spot Dione 28 W LED med

en farvetemperatur 4000 K og en Ra-værdi på 92.

Ovenlys:

RGB-LED-bånd, (Osram) som ved særlige lejligheder kan ud-

sende farvet lys.

Ejer: Ejendomsselskabet Norden A/S

Bygherre: DSB Ejendomme

Oprindelig arkitekt på byggeriet: Krohn og Hartvig Rasmus-

sen (Nu KHR arkitekter)

Arkitekt (renovering): Gottlieb Paludan

Totalrådgiver: ProCon ApS

El-installatør: Højgaard El, CR EL & Teknik

34 / LYS 03-2013 / LYSrenovering

”I kontorerne har vi tilstræbt at skabe et varmt velafbalanceret og funktionelt lys, som giver et behageligt arbejdsmiljø. Jeg kan godt lide at arbejde med skygger og kontraster, og derfor har vi parallelforskudt downligtsene i trafikarealerne. Det giver liv og understreger dybden i bygningen,” siger Leif Glyager.

I kontorerne ligger det tilnærmede farvegengivelsesindeks på ca. 85.

Lysstyringen skal køres indLysstyringen kører via Dali og kan styres ved hjælp af iphone og ipad. Lyset er inddelt i zoner så et syd- og vestvendt kontorafsnit på hver sin side af en ganglinje kan justeres individuelt. Når medarbejderne tjekker ind i bygningen, tænder lyset i deres afdeling ud fra stamdata på adgangskortet, men dog kun, hvis der ikke er tilstrækkeligt dagslys på det pågældende tidspunkt.

”Lige nu arbejder vi på at få lysstyringen kalibreret til byg-ningen med mennesker. Hvis lyset bare slukker, forstyrrer det faktisk mere, end hvis det kører ned til det ønskede niveau i glidende trin. Vi arbejder også med indstillingen af ventilatio-nen, for der er jo den sidegevinst ved LED, at varmeudviklingen er mindre og at behovet for køling, derfor også er det,” siger Peter Meier, el-installatør DSB.

Smukke lyse rumFoyeren og kantinen er et kapitel for sig. Disse to rum er fulde af dagslys både fra gavlene og fra ovenlys i taget. Gavlen over indgangen er blevet tilføjet en stor ny vinduesåbning i forbin-delse med renoveringen, og den nye reception samt udvalgte vægpartier er blevet beklædt med lyddæmpende paneler i aske-træ. Sammen med de hvide vægge giver det rummene et enkelt og meget nordisk udtryk. Begge steder har DSB valgt at bevare de eksisterende håndblæste Holmegaard pendler i klart glas. Der er lykkedes at finde en LED-lyskilde til dem, som nedsætter energiforbruget væsentligt.

”Til pendlerne har vi valgt en MasterLED-lyskilde fra Philips på 7 W LED og 2700 K. Der har en konkav optik på LED’erne, som fremhæver strukturen i glasset godt. Tidligere sad der en 60 W glødepære i pendlerne,” fortæller Leif Glyager.

Almenbelysningen i kontorerne kommer fra en række indbygningsarmaturer på 39

W LED (60X60 cm) og lyset i gangzonerne fra parallelforskudte downlights på 11 W

og 16 W LED. Foto: Ulrik Jantzen.

Kantinen med de store ovenlys og de fine glaspendler. Lyset over buffeten består

af LED-spots på en 3-faset skinne. Farvetemperaturen er her på 4000 K og det

tilnærmede farvegengivelsesindeks ligger på ca. 92. Foto: Ulrik Jantzen.

Nye publikationer fra CIECIE har udgivet en række nye publikationer, som kan bestilles i elektronisk eller trykt version hos DCL på [email protected] eller i CIE’ webshop: www.techstreet.com/cie/.

Medlemmer af DCL får rabat på publikationerne. Kontakt DCL for mere information.• CIE 205:2013: Review of Lighting Quality Measures for Inte-

rior Lighting with LED Lighting Systems. Pris 208 Euro. • CIE 204:2013: Methods for Re-defining CIE D Illuminants.

Pris 84 Euro.• S 014-6/E:2013: Colorimetry - Part 6: CIEDE2000 Colour-

Difference Formula. Pris 72 Euro.• CIE X038:2013: Proceedings of CIE Centenary Conference

"Towards a New Century of Light" Paris, France, 15-16 April 2013, Includes Addendum 1. Pris 300 Euro.

Ansøgningsfrist til Zumtobel Group Award 2014Zumtobel Group Award 2014 - InnovationsforSustainabilityand Humanity in the Built Environment - er forbedret og udvi-det til at indeholde tre kategorier. Den nye kategori “Urban

Developments and Initiatives” er sponseret af Thorn Lighting. De øvrige to kategorier er: ”Buildings” sponsoreret af Zumtobel og ”Applied Innovations” sponsoreret af Tridonic. Prisen, Urban Development Initiatives, går ud på at finde et projekt der på ba-nebrydende vis bidrager til bedre bæredygtighed og øget livskva-litet, og samtidig introducerer innovativeløsninger på centrale problematikker inden for byudvikling. Der fokuseres på byens udviklings- og planlægningsstrategier, ma-sterplaner, offentlige områder, igangværende forskningsprojekter og sociale initiativer med det formål at forbedre bymæssige og sociale rammer. Den nye kategori er åben for ansøgninger fra by- og landskabsplanlæggere, arkitekter, universiteter og ngo'er, samt private og offentlige instanser.

Projekterne kan være i gang eller afsluttet inden for de seneste to år. Ansøgningsfristen er den 30. november 2013. Det interna-tionale dommerpanel mødes i 2014 for at udpege fem projekter, og vælger en vinder ud af disse fem. Præsentationsceremonien er planlagt til efteråret 2014 i Berlin.

Semerepå:http://www.zumtobel-group-award.com

InternatIonale nyheder

navnenYt / LYS 03-2013 / 35

ÅF Lighting

Fusion I august 2013 fusionerede ÅF Lighting med det internationalt prisbelønnede svenske lysdesignfirma Ljusarkitektur. Stifter af Ljusarkitektur, Kai Piippo og resten af hans team fortsætter med at skabe unikt og inspirerende lysdesign - nu sammen med ÅF Lighting. Kai Piippo vil indgå i teamet som chefdesigner på ÅF Lightings kontor i Stockholm.

Ny dagslysgruppeEfter fusionen med Ljusarkitektur er alle dagslysspecialister nu samlet i en selvstændig gruppe i ÅF Lighting. Dagslysgruppen har kompetencer indenfor dagslysdesign, simulering og visualisering, energi-beregning, dagslysanalyse, dagslysstyring og sam-spillet mellem elektrisk lys og dagslys. Formålet med dagslysgruppen, der består af 8 designere og specialister indenfor dagslys-området, er at tilbyde arkitekter, bygherrer og entreprenører adgang til dagslysrådgivning på højt internationalt niveau.

ZumtobelCasper Vinther Lybeck er ansat som Sa-les Manager & Direct Sales i Zumtobel Nordic, med placering i København. Ca-sper Vinther Lybeck har flere års erfaring inden for belysningsbranchen, hvor han tidligere har arbejdet som sælger og Key Account Manager.

X LightFor at styrke salgsledet har X Light pr. 1. august ansat Michael Nielsen som belys-ningskonsulent. Michael Nielsens fokus vil være på salg, og hans kontaktflade vil være el-installatører, rådgivende ingeni-ører og arkitekter.

Rambøll Lys Mette Hvass er pr. 1. marts ansat hos Rambøll Lys. Mette Hvass er uddannet arkitekt og har de seneste 6 år arbejdet som lysdesigner hos COWI, hvor hun har arbejdet i alle faser af design- og byg-geprocessen, samt med forskningspro-jekter. Dette har ført til en bred og solid faglig baggrund inden for både dagslys og kunstlys. Hun har en lysuddannelse fra KTH i Stockholm. Mette Hvass har tidligere arbejdet som arkitekt hos bl.a. KHR Arkitekter og Kim Utzon Arkitek-ter. Hos Rambøll skal Mette Hvass arbej-de med udvikling og projektering af dagslys- og kunstlysprojekter.

Astrid Espenhain er pr. 1. maj ansat hos Rambøll Lys. Astrid Espenhain er uddan-net civilingeniør med speciale i belys-ning og kommer fra en stilling som fag-chef hos Dansk Center for Lys, hvor hun har arbejdet med formidling af viden om lys og deltaget i en række forsknings- og udviklingsprojekter, herunder projekter om LED-belysning. Astrid Espenhain har tidligere arbejdet som rådgiver hos Grontmij, som belysningskonsulent hos Fagerhult og som energivejleder i Energi-tjenesten. Hun er medlem af belysnings-standardiseringsudvalget S 061 Lys og belysning under Dansk Standard og Energiklagenævnet. Hos Rambøll skal Astrid Espenhain arbejde med projekte-ring af belysning samt varetage opgaver inden for projektledelse og fagligt salg.

FagerhultFor at styrke området inden for Health & Care er Allan Klindt ansat pr. 1. oktober hos Fagerhult. Allan Klindt kommer se-nest fra en stilling som salgschef hos Philips. Han har igennem de sidste 20 år arbejdet med professionelle belysnings-opgaver inden for arkitektonisk belys-ning samt outdoor- og indoor belys-ningsprojekter. I forlængelse af Fagerhults fokus på lysets helende effekt på mennesker og påvirkningen af men-neskers velbefindende generelt vil Fa-gerhult kunne tilbyde kunderne mere service og fokus på dette område.

navnenyt

36 / LYS 03-2013 / ungt LYS

Da Ungt Lys blev inviteret til at lave en lysinstallation i forbin-delse med Lysets Dag i Lokomotivværkstedet, var det oplagt at udbyde opgaven som en workshop til studerende. Men hvordan kan man give den tekniske viden omkring lys en mere kunstne-risk dimension, der i højere grad kan involvere studerende med forskellig uddannelsesbaggrund? Svaret på dette blev en work-shop med udgangspunkt i papirkunstneren Peter Callesens fortællende univers.

Tryllebindende papirklipPeter Callesen er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i Århus og fra Goldsmith College i London. I en årrække har det hvide papir været Callesens foretrukne materiale. Med sin tekniske overlegenhed og fine fornemmelser for materialets skrøbelighed og tryllebindende potentiale, skærer han humoristiske og tan-kevækkende historier ud af noget så ordinært som hvidt prin-terpapir. Materialets transformation fra et almindeligt fladt stykke papir til rumlige figurer, der forsøger at løsrive sig fra sit ophav, er det, der i høj grad interesserer Callesen.

Den tredimensionelle fortællingWorkshoppen, der løb over tre dage, indledtes med et foredrag med Callesen, hvor materialet og den kunstneriske proces sær-ligt var i fokus. Efterfølgende blev Callesens foredrag suppleret af et foredrag med Anne Bay, DCL og Dorte Gram, DCL, hvor det i højere grad handlede om lyset og dets mange kvaliteter. Med udgangspunkt i de to foredrag var det efterfølgende op til work-shopdeltagerne at udvikle fundamentet for det endelige koncept til lysinstallationen. I denne del af workshoppen blev delta-gerne inddelt i mindre grupper og fik til opgave at brainstorme ud fra ordene: Peter Callesens univers, lys og materiale og af-slutningsvis ud fra ordet form. Her var det særligt Callesens evne til at forvandle det todimensionelle, og meget ydmyge materiale, til en tredimensionel fortælling, der var til inspira-tion. Ydermere var deltagerne meget fascinerede af Callesens tilgang til både at udnytte det positive og negative materiale, hvor et hul i papiret forvandles til et kæntret skib eller et skelet, der minder os om livets forgængelighed.

I forbindelse med lysets dag inviterede ungt lys til en workshop med udgangspunkt i papirkunstneren Peter Callesens univers

af saBIne Møller, IndustrIel desIgner, det kongelIge danske kunstakadeMIs skoler for arkItektur, desIgn og konserverIng

pApirmAgi i LOKOmOtiVVærKStEDEt

Ungt Lys’ installation til Lysets Dag 2013 i Lokomotivværkstedet.

At skabe dybde og oplevelseInspirationen fra Callesens univers blev i høj grad taget med ind i projektets næste fase, hvor deltagerne fik materialet i hånden og fik en hel dag til at eksperimentere med lys, farver og skyg-gevirkninger. Materialet til workshoppen var for deltagerne givet på forhånd. Her havde vi i styregruppen valgt at arbejde med en hvid PVC-folie, også kaldet lampefolie, på 0,3mm, da den i høj grad ligger sig tæt op af Callesens materialevalg. Folien er en del mere robust og medgørlig end papir, hvilket gør det nemmere at arbejde i stor skala. Folien er det materiale, som Le Klint bruger til deres foldelamper, og det var da også dem, som spon-sorerede størstedelen af materialet til installationen.

Test i fuld skalaPå workshoppen blev der i høj grad testet skala, forskellige ud-skæringer og ikke mindst tredimensionelle virkemidler. Delta-gerne udforskede, hvordan man ved hjælp af mange vertikale flader kan forme et landskab, og hvordan man ved hjælp af fortætninger og forskydninger kan skabe dybde ud fra et todi-

mensionelt materiale. Armaturerne til installationen var alle udlånt af Erco. Workshopdeltagerne var særligt interesserede i det farvede lys, og hvad der sker, når man arbejder med kon-trastfarver, der møder hinanden fra to forskellige sider og ikke mindst, hvordan installationen ændrer karakter, alt efter hvorfra man oplever den.

Alle disse overvejelser mundede ud i en flot installation på Lysets Dag. Her fik det positive materiale lov til at skabe ople-velse, mens det negative materiale sagte var dalet ned på gulvet, og på den måde var med til at forme en lille fortælling og ikke mindst åbne for fortolkning. Installationen er et godt eksempel på den magi, der kan opstå, når man kobler forskellige interes-seområder på kryds og tværs.

Værket The Painter, 2010. 115 gsm acid free A4 paper, glue. Peter Callesen.I installationen danner det positive materiale oplevelse og dybde, mens det

negative materiale er dalet ned på gulvet og på den måde skaber en fortælling.

38 / LYS 03-2013 / proDuktnYt

Produktnyt

Ny LED-bordlampeserieWinkel passer ind i moderne indret-ningskoncepter, hvor enkelhed er en dyd. IR-afbryder/lysdæmper på armaturhove-dets top giver en let betjening til regule-ring af lyset. Et let diffuserende lys base-ret på en multi-chip LED-løsning (1-9 W, 3000K) giver et afblændet og præcist ar-bejdslys uden dobbeltskygge. Gasfjedre sikrer en let betjening af armene. Kan leveres med en eller to arme på fod, med bordklemme/vægbeslag eller pind til bordplade. Winkel er udført i miljøven-ligt, genanvendeligt kunststof forstærket med glasfiber i farverne mat sort, grå, hvid og rød. Winkel er designet af Dirk Winkel.

Yderligere information: LouisPoulsenLightingA/S,tlf.70331414eller www.louispoulsen.com

Bordlampe i træFrandsen Lighting står bag en ny bord-lampe fremstillet i krydsfinér. Lampen er designet af Henrik Pedersen fra det århu-sianske designfirma 365°North. I design-processen er simple geometriske former sat sammen og er blevet til en mere kom-pleks figur. Den enkle lampe har afblæn-dede åbninger, der tillader lysudfald, som spiller hen over overfladen, og skaber en levende tekstur. Lampen bestykkes med en lyskilde med E27 fatning på maks. 40 W.

Yderligere information: FrandsenLighting,tlf.76581818eller www.frandsenlighting.dk

LED-belysning til kontoretECOOS er et nyt LED-armatur fra Zumto-bel, som kombinerer direkte og indirekte lys. Der er anvendt såvel en pyramidefor-met mikrooptik (MPO +) og en perforeret aluminium reflektor, som giver lys på begge sider og reducerer luminansniveau-erne. Det giver en høj visuel komfort med høje lodrette belysningsstyrker og en god blændingskontrol. Andelen af direkte lys ligger på 72 %. LED’ernes levetid er på 50.000 timer før lysstrømmen er reduce-ret til 80 % af den oprindelige værdi. Ar-maturet fås både til nedhængning og til påbygning. Armaturet fås med en farve-temperatur på enten 3000 K eller 4000 K. Ra > 80.

Yderligere information: ZumtobelBelysning,tlf.+468262650ellerwww.zumtobel.com

Hvidt og farvet lys af høj kvalitetSkyRibbon Wall Washing Powercore er en ny indbygget armaturserie, som kan give både hvidt og farvet lys af høj kvalitet til effektbelysning og wall washing. LED-arma-turerne fås i tre forskellige varianter, der alle kan dæmpes; Essential white giver et klart hvidt lys med god farvegengivelse, og fås i tre forskellige farvetemperaturer. Es-sential Color, giver et klart og mættet blåt, rødt, grønt eller gult lys. Endelig er der IntelliHue, der kombinerer RGB og hvidt lys, i et og samme armatur. Hermed er det muligt at få både det fulde farvespektrum og justerbart hvidt lys fra 2700 til 6500 Kelvin. Alle tre varianter kan drejes fra 0º til 90º, så der kan opnås en ensartet belys-ning, som er tilpasset den givne applikation. Armaturet kan indbygges i gipslofter eller lofter med T-skinner, og det er muligt at vælge mellem flere forskellige armatur-huse alt afhængig af installationen. På billedet ses SkyRibbon.

Yderligereinformation:PhilipsLighting,tlf.33293333ellerwww.philips.dk/lighting

proDuktnYt / LYS 03-2013 / 39

Terso familiens LED variantTerso Flat er en diskret pendel med LED, som giver et behageligt lys. Skærmen er kun 60 mm høj hvilket giver et elegant svæ-vende udtryk. Skærmens overflade er lakeret i mat sort eller hvid, med matchende tekstil kabel og baldakin. Armaturets in-derside er dog altid hvidlakeret, så den smelter sammen med den lysende opale flade i midten og mindsker luminansen. Baldaki-nen, der fastgøres mod loftet med magneter, skjuler også LED-driveren. Armaturet er velegnet over bordet i såvel frokoststuer, konferencerum, venteværelser som i den indbydende entré.

Yderligereinformation:Fagerhult,tlf.43553700ellerwww.fagerhult.dk

Ny teknisk tekstilpendelFAB pendlen fra det danske lysfirma Embacco er et bud på, hvordan man også kan designe generel belysning til kontorer, kantiner, gange og atrier. Armaturet er fremstillet i tekstil og bestykket med cirkulære 60 W T 5 rør eller 40 W PL-rør. Når lyset brydes gennem tekstilet giver det et blødt og behageligt lys og det føles rart at opholde sig i rummet. Der er arbejdet med lystransmissionsværdierne og FAB findes således både med en ”standard” og en ”high-output” bundplade . Alle indsatser fin-des desuden med DALI dæmpning. FAB pendlen fås i størrel-serne Ø 80/90/110 cm og har en lav højde på kun 24 cm. Den fås i farverne hvid, sølvgrå og sort, dog leveres FAB altid med en lukket hvid bundplade i tekstil.

Yderligere information: Embacco Lighting, tlf.70228025ellerwww.embacco.dk

LED-pullert i mindre version Focus Lighting lancerer nu Becco pullert by Grønlund & KSA Design. Den nye pullertlygte er en mindre udgave af Becco lyg-ten. Becco er et rotationssymmetrisk pullertarmatur på cylin-drisk stander. Pullerten er skabt med LED, og en del af kompo-nenterne er integreret I lampens design. Det gælder f.eks. køleelementet, som danner den karakteristiske forbindelse mel-lem stander og pullerttop og samtidigt fungerer som sokkel for LED-modulet. Skærmen er støbt i long-life polycarbonat, som med sit lag af acryl er modstandsdygtigt over for UV-stråling. Pullerttoppen er i aluminium, mens standeren er i varmgalva-niseret stål. Standardfarverne er sort, grafit- eller silvergrå. Stan-deren er 1050 mm høj og har en diameter på 114 mm. Pul-lerttoppen er 300 mm i diameter. Virkningsgraden er 58 %, og ved den maksimale ydelse på 16 W kan standerne placeres med en indbyrdes afstand på op til 21 meter. Som standard tilbydes farvetemperaturen 3000 K med Ra > 80. LED-driveren er dæmp-bar, og ved optimal styring er der således mulighed for at til-passe belysningen, sådan at der spares energi.

Yderligereinformation:FocusLighting,tlf.49148081ellerwww.focus-lighting.dk

100% blændfri LED-IndbygningslampeDen elegante Zirkon downlight – designet af C.F. Møller Ar-chitects – leveres nu i LED-versioner, hvilket sikrer bygherren stabile driftsforhold mht. energibesparelser og vedligehold. Den massive, silketrykte afskærmning af polycarbonat giver et diffust og blændfrit lys og en koronaagtig effekt, der oplyser loftet og får skiven til at virke nærmest svævende. Leveres i 3000K eller 4000K for enten DALI eller 1-10 V lysstyring. Familien er end-videre blevet udvidet med en større variant og kan nu leveres i Ø 251, 283 og 380. Større varianter leveres på forespørgsel.

Yderligereinformation:LouisPoulsenLightingA/S,tlf.70331414ellerwww.louispoulsen.com

40 / LYS 03-2013

leverandøroversIgt

Armaturer

Butiksbelysning

Havells-Sylvania A/S

www.havells-sylvania.com

Louis Poulsen Lighting A/S

www.louispoulsen.com

Philips Lighting – Denmark

ww.philips.dk/lighting

Industribelysning

Glamox Luxo Lighting A/S

Lighting Solutions

www.glamoxluxo.dk



X Light I/S

www.x-light.dk

Kontorbelysning

ERCO Lighting

www.erco.com





LUCEPLAN A/S

www.luceplan.dk



X Light I/S

www.x-light.dk

Zumtobel Belysning

www.zumtobel.com

Skole- og institutionsbelysning





LUMINEX A/S

www.luminex.dk

Thorn Lighting A/S

www.thornlighting.dk

Storrumsbelysning

LUCEPLAN A/S

www.luceplan.dk

Vej- og parkbelysning





Forkoblingsudstyr

Vanpée & Westerberg

www.vanpee.dk

LED

ERCO Lighting

www.erco.com

GE Lighting A/S

www.ge.com





LUCEPLAN A/S

www.xal.com

LUMINEX A/S

www.luminex.dk

OPTOGA AB

www.optodrive.dk

OSRAM A/S

www.osram.dk



Thorn Lighting A/S

www.thornlighting.dk

Zumtobel Belysning

www.zumtobel.com

Lysdesign

COWI A/S

www.cowi.dk

DONG Energy Public Light

Rådgivning, etablering og drift

www.dongenergy.dk

MOE A/S

Lysdesign – Energi – Oplevelse

www.moe.dk

OSRAM A/S

www.osram.dk

Rambøll

Design og projektering af belysning

www.lightingdesign.ramboll.com

åF Lighting

Belysningsdesign og -projektering

www.afconsult.com/lighting

Lyskilder

GE Lighting A/S

www.ge.com



OPTOGA AB

www.optodrive.dk



Ovenlys

VELUX DANMARK A/S

www.velux.dk

Rådgivning

COWI A/S

www.cowi.dk


Rådgivning, etablering og drift

www.dongenergy.dk


Lighting Solutions

www.glamoxluxo.dk



MOE A/S

Lysdesign – Energi – Oplevelse

www.moe.dk

Rambøll

Design og projektering af belysning

www.lightingdesign.ramboll.com

VELUX DANMARK A/S

www.velux.dk

åF Lighting

Belysningsdesign og -projektering

www.afconsult.com/lighting

Styring og regulering


www.vanpee.dk

LYS 03-2013 / 41

Adresser

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Lyngby

Telefon: 45 97 22 11

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.cowi.dk


Teknikerbyen 25

2830 Virum

Telefon: 99 55 11 11


Hjemmeside: www.dongenergy.dk

ERCO Lighting

Vesterbrogade 136 C, st.

1620 København V

Telefon: 33 21 80 60

E-mail: info.dk@erco,com

Hjemmeside: www.erco.com

GE Lighting A/S

Park Allé 295

2605 Brøndby

Telefon: 40 50 74 80

E-mail: christian.skouborg.christensen@

ge.com

Hjemmeside: www.ge.com


Baldershøj 5

2635 Ishøj

Telefon: 70 10 03 04


Hjemmeside: www.glamoxluxo.dk


Automatikvej 1

2860 Søborg

Telefon: 32 71 36 21



Lemvigh-Müller A/S Belysning

Stationsalléen 40

2730 Herlev

Telefon: 33 14 14 14


Hjemmeside: www.lemu.dk


Gammel Strand 28

1202 København K

Telefon: 70 33 14 14


Hjemmeside: www.louispoulsen.com

LUCEPLAN A/S

Klubiensvej 22, Pakhus 48

2100 København Ø

Telefon: 36 13 21 00


Hjemmeside: www.luceplan.dk

og www.xal.com

LUMINEX A/S

Hovedkontor og lager:

Vrøndingvej 7

8700 Horsens

Sjællandsafdeling:

Bådehavnsgade 62

2450 København SV

Telefon: 76 26 67 00


Hjemmeside: www.luminex.dk

MOE A/S

Tørringvej 7

2610 Rødovre

Telefon: 44 57 60 00


Hjemmeside: www.moe.dk

OPTOGA AB

Köpingsvägen 4

SE-73231 Arboga Sverige

Telefon: +46 589 490 950


Hjemmeside: www.optodrive.dk

OSRAM A/S

Dybendalsvænget 3

2630 Tåstrup

Telefon: 43 39 90 00


Hjemmeside: www.osram.dk


Frederikskaj 6

2450 København SV

Telefon: 33 29 33 33


Hjemmeside: www.philips.dk/lighting

Rambøll

Hannemanns Allé 53

2300 København S

Telefon: 51 61 10 00


Hjemmeside: www.lightingdesign.

ramboll.com

Thorn Lighting A/S

Stamholmen 155, 5. sal

2650 Hvidovre

Telefonnr.: 76 96 36 00

Hjemmeside: www.thornlighting.dk


Vallensbækvej 41

2605 Brøndby

Telefon: 44 85 90 00

Email: [email protected]

Hjemmeside: www.vanpee.dk

Optagelse i leverandøroversigt

Læs mere om optagelse i leverandør-

oversigten og DCL-støttemedlemskab

på www.centerforlys.dk eller kontakt

DCL på tlf. 47 17 18 00.

VELUX Danmark A/S

Breeltevej 18

2970 Hørsholm

Telefon: 45 16 45 16


Hjemmeside: velux.dkfacebook.com/

VELUXDanmark

X Light I/S

Elektronvej 2-4

2670 Greve

Telefon: 56 67 11 00


Hjemmeside: www.xlight.dk

Zumtobel Belysning

Indiavej 1

2100 København

Telefon 35 43 70 00


Hjemmeside: www.zumtobel.com

åF Lighting

Lyskær 3 EF

2730 Herlev

Telefonnr.: 38 16 50 00


Hjemmeside: www.afconsult.com/

lighting

VANPÉE & WESTERBERG

42 / LYS 03-2013

nAVnEnytMIndeord

Sophus Frandsen udfoldede stort set hele sit professionelle liv på Belysningslaboratoriet på Kunstakademiets Arkitektskole (KA), hvor han blev ansat i begyndelsen af 1960’erne. Han ef-terfulgte i 1978 Mogens Voltelen som docent og leder af KA’s Belysningslaboratorium – en stilling han bestred indtil slutnin-gen af 1997.

Kvalitetsbegrebet var det helt afgørende nøgleord for Sophus Frandsen såvel i hans lysforskning som i hans lysundervisning, parret med den egentlige betydning af ”Human Aspects in Lighting” - herunder hvordan bl.a. lysets stemningsskabende egenskaber påvirker os mennesker.Blandt Sophus Frandsens egne gennemførte belysningsprojekter kan nævnes lamperne på Charlottenborg i København og lys-sætningen i Kunstmuseet Trapholt i Kolding.

Betydningen af selv de bittesmå detaljer for vores totale lysop-levelse var ledetråde i hans livslange budskab – verbalt og i de artikler, der bærer hans navn. Og altid er sproget gennemarbej-det – til tider vellagret som en årgangsvin med referencer til videnskabelige og forskningsmæssige resultater. Sophus Frand-sens kritiske indstilling til alt, der kunne berøve lyset dets kva-liteter var gennemgående. Hans medicin til os var, at vi skal lære af forskningsresultaterne og så i øvrigt bruge øjnene noget mere

og give mere eller mindre pokker i ”lysbogholderiets” tal og beregninger. Hans store ekspertise kom gennem en årrække Standardiseringsudvalget for Belysning til gode, og han har haft afgørende betydning for udformningen af det indledende afsnit i DS 700, som beskriver lysets kvalitet.Kunstlyset og kunstlysets kvaliteter udgjorde kun en lille del af hans lyskatalog med særligt øje for bl.a. lyskildernes spektrale kvaliteter. Således var skorstensspektre ikke hans livret. Gløde-lampen med sit kontinuerlige spektrum var og blev ”über alles” i fuld overensstemmelse med Poul Henningsens glødelampe-teori, som Sophus Frandsen livet igennem var tro imod. Nej, den fyldigste del af lyskataloget handlede helt og aldeles om dagslyset. Det gælder omfanget men i særdeleshed kvaliteten af det indfaldende dagslys - vinduesglassets evne til at transmit-tere dagslysets kvaliteter ikke mindst dets unikke spektrale egenskaber.

Og hvem har ikke stået i retstilling, når denne lysforsker har hudflettet et belysningsanlæg, fordi en række grundlæggende færdselsregler ikke var blevet overholdt. Og hans skarpe kniv var møntet på de ansvarlige uden skelen til fagområde; arkitekt eller ingeniør m.fl. Det bør fremhæves, at Sophus Frandsen ud-viklede en skyggeskala som et redskab til at vurdere skyggernes karakter.

Det er uden for al tvivl, at Sophus Frandsen havde en dybtgå-ende indsigt i belysningsområdet med dets mange kringelkroge. Og hans kamp for dagslysets placering i hele vores belysnings-miljø har sat sig sine spor. Når man alligevel i dag sidder tilbage med et savn fra denne begavede lysidealist og lyshumanist er det, at han i den grad var forskeren og underviseren par excellance, der ikke så det som sin opgave at formidle og kommunikere sin lysviden til den brede kreds af praktiserende lysfolk.

SOpHUS frAnDSEn in mEmOriAm

en af belysningsverdenens kendte personer, tidligere docent, arkitekt sophus frandsen er død, 85 år gammel.

af Jørgen klausen, tIdl. dIrektør I dCl/lts

KALENDER 2013 - 2014

MESSER OG EVENTS

Lighting, Visual Ergonomics

and Musculoskeletal implications

13. -15. november

Stockholm, Sverige

www.niva.org/courses/view-55033-42

DesignTrade

8. - 10. januar

København

www.designtrade.dk

Formland UP/graded

30. januar - 2. februar

Herning

www.formlandupgraded.dk

Stockholm Furniture Fair

4. – 8. februar

Stockholm, Sverige

www.stockholmfurniturefair.se

Light+Building

30. marts – 4. april

Frankfurt, Tyskland

www.light-building.

messefrankfurt.com

MØDER OG KONFERENCER

PLDC

30. oktober – 2. november

København

www.pld-c.com

iBC Euroforum

– Vej og gadebelysning

13. – 14. november

Odense

www.ibceuroforum.dk/gab

Forum LED Europe 2013

26. – 27. november

Paris, Frankrig

www.forumled.com

LED-Forum 2014

16. januar

Zürich, Schweiz

www.electrosuisse.ch

Design: KHR Arkitekter A/SCircle er en ny stor familie af cirkulære LED armaturer til brug i alle slags lokaler. Enten helt eller delvis indbygget i lofter i diametrene 260 og 450, eller på loft eller nedhængt som pendel i diame-ter 450. Armaturringen i lakeret metal i farverne hvid, blå, rød og sort skaber liv på loft og i rum. Opal afskærmning sikrer et ensartet, diffust lys uden blænding. Født for LED 13W – 30W, farvetem-peratur 3000K eller 4000K, med eller uden lysstyring.


LP Circle LED

130993_LP-Ørestad skole Ann DK Lys.indd 1 19/09/13 10.43

Mag

asin

post

MM

P ID

-nr.

4281

6

Bliv medlem af dansk Center for lys

Som medlem får du:

• Løbende ajourføring om udviklingen på belysningsområdet

• Mulighed for at opleve og diskutere nye lysprojekter “live” på medlemsmøder over hele landet

• Magasinet LYS tilsendt 4 gange årligt

• Nyhedsbrev hver 14. dag

• Rabat på kurser, seminarer og konferencer

• Gratis optagelse under produktnyt i LYS

Hvorfor Dansk Center for Lys?

• DCL samler lysinteresserede på tværs af fag

• DCL giver uvildige svar på spørgsmål om lys

•DCL nuancerer medlemmernes synspunkter over for politikere og andre beslutningstagere

•DCL sætter fokus på godt og energirigtigt lys

•DCL er aktiv i udfærdigelse af lovgivning og standarder som f.eks. DS700

•DCL sætter fokus på godt lysdesign gennem uddeling af Den Danske Lyspris

Et medlemsskab koster 1.200 kr. om året ekskl. moms.

www.centerforlys.dk

Documents

LYS 03 2013