Teknisk Nyhedsbrev # 34

TEKNISK NYHEDSBREVTEKNISK NYHEDSBREV 05·34 2013

TEKNISK DIVISION

34

Be careful out there . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Mianersorlusi (Be careful out there) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

IT-Revision og finansiel revision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

IT-mik kukkunersiuineq aammalu aningaasaqarnermik kukkunersiuineq . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Redesign af søkabel transmissionsnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Imaani kabelimi nassiussinermut attaveqaatip aaqqissuuteqqinnera . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Solinterferens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Seqernup maligaasaasa akornusersuineri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Trafik udvikling efter flatrate . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

FLATRATE-qalernerup kingorna attaveqaammik atuinerup qanoq ingerlasimanera . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

VSAT bagdør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

VSAT-ip tunuatigut matu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Bagsiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

TEKNISK NYHEDSBREV 2013 NR. 05-34

Redaktionen bestræber sig på at alle artikler oversættes til både dansk og grønlandsk, dog vil bagsiden kun være på dansk.

TUMITSAG 09-4467KONTAKT [email protected]

REDAKTIONAnna [email protected]

REDAKTIONBjørn [email protected]

REDAKTIONRasmus C. [email protected]

REDAKTIONTue [email protected]

REDAKTIONPoul Erik Karlshø[email protected]

ANSVARLIG REDAKTØR Fung. teknisk direktørKim [email protected]

[email protected]

Bliv abonnent!Få alle udgivelser pr. e-mailScan koden med din smartphone og tilmeld dig Teknisk Nyheds-

brev . Så får du hver måned tilsendt Teknisk Nyhedsbrev via e-mail . Du kan til enhver tid afmelde dig igen .

Indhold

Be careful out there

Leder

Den 6. marts 2013 var 2 af vores kollegaer ude for en ulykke, der kunne have haft fatale konsekvenser. Episoden skete, da Tele-Post medarbejdere skal udføre normal service på en station. Sådanne tekniske arbejder varer typisk 2 dage. Noget af det første de gør, da de ankommer til stationen, er at få opvarmet den kolde indkvartering, da det har været mange måneder siden den er brugt sidst.

De opdager dog, at de elektriske varmeapparater i indkvarteringen ikke fungerer, de tænder derfor for gaskogepladerne for at få varme i hytten. Herefter går de i gang med arbejdet i maskinrummet. Ved aftenstid går de over i indkvarteringen for at lave et velfortjent aftensmåltid. Mens de laver mad, får de det pludselig dårligt. De får hovedpine, bliver trætte og har tillige svært ved at trække vejret. Ligeledes ser de at flammen på gasblussene ikke brænder regelmæssigt. De opdager heldigvis faren og kommer ud af indkvarteringen i en fart. De får det straks bedre, da de kommer udenfor og kan efterfølgende konstatere, at de har været udsat for mangel på ilt, idet ilten var brugt af gaskogepladerne til at varme indkvarteringen op med og til den efterfølgende madlavning.

Denne ulykke kunne være endt fatalt og derfor er det vigtigt, at vi alle lærer af den, så vi i fremtiden undgår tilsvarende ulykker - og for dens sags skyld andre ulykker – ved at tage ved lære af dem /af andres fejl.

Som I kan læse andetsteds, så opsummerer jeg reglerne for ophold på ødestati-oner. Jeg vil i denne artikel prøve at beskrive den proces, vi har været igennem for at finde ud af, hvad vi skal gøre for at forhindre eventuelle ulykker i fremtiden.

I starten meldte opgaverne sig af sig selv, så efter vi gentagne gange har talt med de pågældende medarbejdere, for at sikre at alt var OK nu og at de viste hvad

05 · 34 2013 | TEKNISK NYHEDSBREV 3

Af: Niels Hybholt

de skulle gøre, hvis de fik det fysisk eller psykisk dårligt, så skulle vi udarbejde en hændelsesrapport og anmelde ulykken til arbejdstilsynet.

Herefter påbegyndte vi udredningsarbejdet for at finde ud af, hvad vi skulle gøre for at undgå ulykker i fremtiden. Midt i dette arbejde gik det op for mig, at det var følelserne over at have 2 medarbejdere, der havde været udsat for en ulykke, der styrede processen og processen bar derfor ikke præg af en systematisk og struktureret tilgang. Derfor stoppede jeg op og rodede i min værktøjskasse om metoder, jeg kunne anvende, til at få systematiseret, hvordan vi kunne undgå ulykker i fremtiden. Jeg valgte metoden ”5xhvorfor”, da jeg tidligere har brugt denne til at komme i dybden med de faktiske årsager til problemer og for at finde den rigtige løsning til et problem – og ikke bare den første løsning, der ligger umiddelbart ’til højre benet’.

Jeg vil i det følgende vise, hvorledes jeg har anvendt metoden i forbindelse med ulykken, hvor jeg mener, at vi er kommet hurtigere til et bedre resultat. Bemærk at der ikke er tale om raketvidenskab, men struktureret tilgang baseret på sund fornuft. Således håber jeg Du vil bruge modellen i andre sammenhænge, når vi løser problemer, for at være sikker på, at vi kommer i dybden med problemer og derved får løst det bagvedliggende og faktiske problem.

5 x hvorfor En helt central metode i Toyotas succes med TPS (Toyota Production System), har været at spørge “Hvorfor” mindst 5 gange for at komme helt ind til kernen i en given problemstilling. Toyotas Taiichi Ohno var forgangsmand for dette princip, der medfører at “brandslukning” elimineres, da den reelle årsag til problemer afdækkes og løses. De hurtige og “lette” løsninger på problemer, der oftest ind-føres, medfører oftest at de samme problemer opstår igen. Det er selvsagt spild at løse de samme problemer igen og igen, hvis man ikke får løst kerne årsagen.

Almindelig procedure ved 5xHvorfor illustreres ud fra følgende eksempel: 1. En maskine er stoppet; 2. Man spørger hvorfor stoppede maskinen? 3. Svar; En motor er defekt. Her risikerer man, at motoren blot skiftes og fejlen opstår igen efter en periode.

Ved at spørge “hvorfor” mindst 5 gange findes den dybere årsag: Man spørger; 1. Hvorfor stoppede maskinen? Svar; En motor er defekt. 2. Hvorfor er motoren defekt? Svar: En pakning er slidt?, 3. Hvorfor er pakningen slidt? Svar: Den får ingen smøring? 4. Hvorfor får den ingen smøring? Svar: Smøresystemet fungerer ikke. 5. Hvorfor fungerer smøresystemet ikke? Svar: Et oliefilter er stoppet?Efter at både motoren og oliefiltret er skiftet, samt der er indført en procedure for tjek af oliefiltret på maskinen, vil motoren have den forventede levetid og ikke forårsage et produktionsstop igen.

Ved at følgende 5 x hvorfor metoden, kan man således afdække den dyberelig-gende årsag til små og store problemer og således sikre, at fejl – eller ulykker! – ikke sker unødvendigt mange gange. At være proaktiv, og løse problemer før de opstår, er ikke kun en professionel tilgang til arbejdet, men også en måde at vise sine kolleger respekt og hjælpe dem sikkert igennem arbejdsdagen.

Leder


Mianersorlusi (Be careful out there)

Leder

Ulloq 6. marts 2013 suleqatigut marluk ajorluinnartumik kinguneqarsima-sinnaasumik ajutoorput. Pisoq pivoq TELE-POST-imi sulisut stationeqarfimmi nalinginnaasumik suliartorneranni. Teknikkimik suliassat taamatut ittut nalinginnaasarpoq ullunik marlunnik sivisussuseqartarnerat. Stationeqarfim-mut pigamik suliaat siulleq tassaavoq inissisimaffigisassamik qiianaqisup kis-sannissaa, taannami qaammaterpaaluit atorneqarsimanngilaq.

Kiassaatilli innaallagiatortut atorsinnaannginnerat paasigamikku illuaraq kissan-niassammat kogepladit gassitortut ikippaat. Tamatuma kingorna maskinaqar-fimmi suliassatik allartippaat. Unnulermat illuaqqamut unnuiffissaminnukarput unnukkorsiutissaminnik iganiarlutik. Nerisassiornermik nalaani tassanngaannaq peqqiilliulerput. Niaqorlulerput, qasulerlutik anersaartornerminnillu ajornartor-siuteqalerlutik. Aamma gassip ikumanera assigiinngiiaartumik ikumaneqartoq takuaat. Ulorianartoqarnera qujanartumik paasivaat illuaqqamiillu tuaviinnaq anillutik. Silamiileramik erngerlutik pitsaanerulerput, taavalu paasisinnaanngor-lugu iltimik amigaateqaleraluarsimallutik, tassami kogepladit gassitortut illuaqqa-mik uunnaaniarnermi kingornalu iganerup nalaani ilti atorsimavaat.

Ajutoorneq tamanna ajorluinnartumik kinguneqarsimasinnaagaluarpoq, taamaammat siunissami taamatut – allatulluunniit – pisoqaqqissanngippat, pisut tamakku / allat kukkussutaat ilinniutiginissaat pingaaruteqarluinnarpoq.

Soorlu allaaserisami allami atuarsinnaagissi asimi stationeqarfinni uninnganerni malittarisassat eqikkaavigaakka. Allaaserisami uani ersersinniassavara siunissami ajutoortoqannginnissaanut qanoq iliornissatta eqqartorsimanera.

Aallaqqaataani suliassat nammineertumik takkupput, sulisullu pineqartut suut tamarmik ajunnginnerat pillugu arlaleriarluta oqaloqatigisareerlugit aammalu qanoq iliornissartik nalunngimmassuk timimikkut tarnikkullu ajortilissagaluaru-nik, taava pisoq pillugu nalunaarusiortussanngorpugut ajutoornerlu sullivinnik nakkutilliisunut nalunaarutigalugu.

Tamatuma kingorna paasinialerparput siunissami taamatut pisoqaqqinnginnis-saanut qanoq iliornissarput. Taamatut suliaqaleruttorluta paasilerpara suleqatit marluk ajutoornermik nalaataqarsimanerat pissutigalugu misigissutsit suliner-put aqukkaat, taamaammallu qanoq iliuuseqarnissamut aaqqissuussamik ilu-silersukkamillu iliuusissanik suliaqarniarsarineq isikkoqartinnagu. Taamaammat unikaallappunga siunissamilu ajutoortoqannginnissaanut periaatsinik tulleriiaar-luakkanik atorsinnaasannik sakkuutaasivinni ujaasilerlunga. Periaaseq ”5xhvor-for” (”tallimariarluni aperineq – sooq”) toqqarpara, ajornartorsiummummi qaan-giissutissamik siullermik tigusipalaaginnarnanga taanna ajornartorsiutinut suut pissutaarpiarnerisa paasinissaannut aammalu ajornartorsiutip aaqqiissutissaanik eqqortumik nassaarnissamut atoreernikuuara.


Niels Hybholt-imit

Tulliuttuni takutissavara ajutoornermut atatillugu periaatsip qanoq atorsimanera, isumaqarpungami angusaq pitsaaneq sukkanerusumik angusimallutigu. Malu-geqquneqarpoq ilisimatusarnerujussuarmik tunuliaqutaqannginnerat, kisian-nili silatusaarneq tunngavigalugu aaqqissuulluakkamik malittarisassiaallutik. Taamaalillunga neriuutigaara periaaseq ILLIT atussagit pisuni allani ajornartor-siutinik qaangiiniarnitsinni, tassa ajornartorsiutip iternga tikillugu paasisinnaaju-mallugu, taamaalillutalu ajornartorsiutip tunuaniittut ajornartorsiutiviusullu qaangersinnaaqqullugit.

Tallimariarluni aperineq – sooq Periaaseq Toyota-p TPS-imik (Toyota Production System-imik) iluatsilluartumik atorsimasaa, tassalu ajornartorsiutaalersup qanorluunniit ittup iternga tikillugu paasisaqarniaraanni ikinnerpaamik tallimariarluni aperineq “Sooq”. Toyota-mi sul-isoq Taiichi Ohno maligassiuisuusimavoq periaatsimut tassunga, periaatsillu ator-neqarnerani ”qatserineq” atorunnaarpoq qatserisariaqarnermut pissuterpiaasut paasineqarlutillu aaqqiivigineqartarmata. Aaqqiissutissat pilertortumik ”pisariit-sumillu” qaangiissutaasinnaasut atorneqakkajuttartullu kingunerisarpaat, ajor-nartorsiutit taakkorpiaat takkuteqqittanerat. Soorunami piffissaajaataasaqaaq ajornartorsiutit taakkuujuartut aaqqiivigisaqattaartuartarnerat pissuterpiaasoq aaqqissimanngikkaanni.

Tallimariarluni sooq-mik aperinermi periaaseq nalinginnaasoq takuneqarsin-naavoq assersuummi uani: 1. Maskina unippoq; 2. Aperisoqarpoq sooq maskina unippa? 3. Akissut; Motori ajoquteqarpoq. Tassani aarleqqutigineqarsinnaavoq motorip taarsiinnarneqarnissaa, piffissarlu ingerlalaareerpat ajoqutip taassumar-piaap ajoqutaaqqilernissaa.

Ikinnerpaamik tallimariarluni aperigaanni “sooq”, taava pissutaasoq itinerusumiit-toq nanineqassaaq: Apeqqut; 1. Maskina sooq unippa? Akissut; Motori ajoqute-qarpoq. 2. Sooq motori ajoquteqarpa? Akissut: Pakning-ia nungullarsimava?, 3. Sooq pakningi nungullarsimava? Akissut: Uuliarterneqarneq ajorami? 4. Sooq uuliarterneqarneq ajorpa? Akissut: Uuliarterissutaa atorsinnaannginnami. 5. Uuliarterissutaa sooq atorsinnaanngila? Akissut: Uuliamut sorujuiaataa immaqa milissimasoq?

Motoori taamatullu uuliamut sorujuiaat taarsereernata, kiisalu maskinap uuliamut sorujuiaataata misissorneqartarnissaanut periaasissamik atuisoqalernerata kin-gorna, motoori atorsinnaaffissamisut naatsorsuutigineqartumi atorsinnaanngus-saaq aaqqissuutipallanneqaqqinnisarlu pisariaarutissalluni.

Periaaseq tallimariarluni imminut sooq-mik aperisarneq malikkaanni ajornartorsi-utinut mikisunut annertuunullu pissuterpiaasoq paasineqarsinnaavoq taamaalil-lunilu ajoqutit – imaluunniit ajutoornerit! – pisariaqanngitsumik amerlasoori-aqaluni pinngitsoortissinnaallugit. Eqiingalluarneq ajornartorsiutillu pilersinnagit aaqqiiviginnittarneq suliamik ilisimannilluartuuginnarani aammali suliatinut ataqqinnittuunermik ullullu suliffiup isumannaatsumik qaangerneqarnissaanut ikiuunnertut takutitsiviuvoq.

Leder



Denne artikel beskriver, i generelle træk, IT-revisionens rolle i en virksomhed, samt belyser nogle af de centrale fokusområder som typisk har IT-revisionens interesse ved en ekstern revisionsgennemgang. Artiklen har til formål, at give en let og overskuelig beskrivelse af hvorfor tiltag i for-bindelse med IT-revision har relevans samt hvorledes dette kan påvirke dagligdagen for den enkelte medarbejder.

IT-revisionens rolle i den finansielle revisionBegrebet revision - og specielt IT-revision - har igennem de sidste 10 år været genstand for øget opmærksomhed i både Europa og i Nord Amerika. Dette skyldes til dels at IT-baseret systemer spiller en stadig voksende rolle i virksomheders daglige drift, samt et behov for at styre de specielle risici forbundet med IT-tunge virksomheder. Banker, forsikrings-selskaber, børser, ISP’er og ikke mindst Telcom virksomheder - vis ’produktionsapparater’ primært baseres på netværk og IT-systermer og vis ’produkter’ reelt er baseret på binære bit-strømme – er underlagt skærpede krav til at styre de særlige risici som er forbundet med at drive komplekse IT-netværk. IT-revision har derfor vundet indpas som garant for at virk-somhedernes interne IT-systemer styres hensigtsmæssigt og efter god IT-skik.

IT-revision og finansiel revisionPå et principielt niveau vurderer IT-Revisionen to over-ordnede områder ved besøg i en virksomhed. Det første område omhandler hvorvidt registreret data, som indgår i

afregningssammenhænge, bliver korrekt målt og registreret i gennem hele End-2-End processen (registrering af data, aggregering af data, mediering, afregning (billing) og indgår videre i det kvartalsmæssige og årlige regnskab). Det andet område, som IT-revisionen efterser, er, om de systemer hvori-gennem forbrugsdata løber, i End-2-End processen, er sikkert og ikke kan manipuleres, ændres eller slettes i de individuelle systemer (servere, databaser, applikationer og registre) og om hvorvidt det er sikret, at de underliggende netværks-komponenter som registrerer og måler forbrug (det vil sige afregningsgrundlaget) er funktionelle. IT-revisionen tjekker derfor, i en overordnet forstand, datagrundlagets pålidelig-hed og systemernes generelle IT-sikkerhed.

Vurdering af de to områder har dog begge til formål at sikre at forbrugsdata som bliver behandlet af de forretningskriti-ske systemer, er sikre, pålidelige og fuldstændige, som det benævnes i revisionsterminologien. IT-revisionen undersø-gelse udføres således som en slags forudsætning for, at den traditionelle finansielle revision kan være forsikret om, at de økonomiske regnskabstal er valide og retvisende. Man kan derfor sige at IT-revisionens rolle i forhold til den finansielle revision er at være garanti for, at de talmæssige størrelser, som ligger til grund for virksomhedens regnskab, er pålide-lige og retvisende.

Hvilken konkret betydning har IT-Revisionen i dagligdagen?For den enkelte medarbejder i en virksomhed vil tiltag i

IT-Revision og Finansiel Revision

IT-Revision

Af: Tue Jagtfelt


forbindelse med IT-revision typisk kunne mærkes direkte i dagligdagen. Tiltag omkring bl.a. IT-sikkerhedskontroller ville mærkes som begrænset adgangsrettigheder til kritiske forretningssystemer, at log-in udløber efter 15 min. inak-tivitet eller lignende, periodiske skift af passwords, krav til længde af anvendte passwords, krav til ændring af leve-randøres standard passwords, krav til regelmæssig back-up af vigtige databaser, begrænset adgang til virksomhedens forskellige netværk, samt krav til fysisk adgang til serverum og områder som indeholder særlige kritiske hardware.

Eksterne faktorer bestemmende for IT-Revisionens gennemgang. Revisorers gennemgang af en virksomheds interne kontrol-ler, er bestemt ud fra en række forskellige love, regler og internationale standarder. Revision af private og offentlige virksomheder udført af eksterne revisorer – hvad enten det er traditionel finansiel revision eller IT revision – kan derfor betragtes som en sikring for, at love, regler og internatio-nale standarder følges. Det er derfor ikke revisionsselska-berne selv, som fastsætter krav om interne kontroller i en organisation, men skal blot efterse i hvor høj grad de interne kontroller tilgodeser de gældende standarder.

Nogle af de mest centrale regler (i en Grønlandsk kontekst) bestemmende for revisionens eftersyn af interne IT-base-ret forretningssystemer er bl.a. årsregnskabsloven og bog-føringsloven. Heri sættes der lovmæssige krav til i hvilket omfang de mest kritiske forretningssystemer (som indehol-

der registreringsdata, kundeoplysninger og regnskabsdata med videre) skal sikres med interne eftersyn (også kaldt interne kontroller). Det Grønlandske selvstyres nye vejled-ning for god selskabsledelse, lægger tillige vægt på rele-vansen af interne eftersyn og anbefaler bl.a. at væsentlige forretningsmæssige risici, håndteres på en hensigtsmæssig måde (se Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvsty-reejede aktieselskaber, december 2012, afsnit 8).

Illustrationen herover har til hensigt at give en principiel oversigt for forholdet mellem traditionel finansiel revisions (med fokus på regnskabet) og IT-revision (med fokus på forretningskritiske IT-systermer). Som ses af illustrationen, og som nævnt herover, gennemgår IT-revisionen de underliggende IT-systemer i henhold til to overordnet områder. 1. at data registreres og måles korrekt, samt 2. at de mest centrale systemer er understøttet af god IT-sikkerhed.

Det konkrete og generelle formål med den interne doku-mentation og eftersyn (eller kontroller), er dog ikke direkte at producere en overflødig mængde af papirdokumentation og registreringer, men alene at styre og sikre vigtige data- og sikkerhedsprocesser. IT-revisionens generelle funktion er derfor at bekræfte – som uafhængig tredjepart – at sik-kerhedsstyringssystemerne i en virksomhed er funktionelle samt at sikre at de forretningsmæssige risici forbundet med komplekse IT-systemer drives hensigtsmæssigt, efter god IT-skik og i henhold til gældende retningslinjer.

IT-Revision


Allaaserisami uani nalinginnaasumik allaaserineqarpoq IT-mik kukkunersiuisut suliffeqarfimmi sunniutaat kiisalu avataaneersuninngaanniit kukkunersiuisoqarnerani sam-misat qitiusut IT-mik kukkunersiuisunut soqutiginarsin-naasut ersersinneqarput. Allaaserisap siunertaraa IT-mik kukkunersiuinermut atasumik iliuuseqarnerit oqitsumik paasiuminartumillu allaaserineqarnissaat kiisalu tama-tuma sulisumut ataasiakkaamut ulluinnarni qanoq sun-niuteqarsinnaanera.

IT-mik kukkunersiuisut aningaasaqarnermik kukkunersiuinermut sunniutaat

Oqaaseq kukkunersiuineq – aammalu pingaartumik oqaaseq IT-mik kukkunersiuineq – ukiuni 10-ni kingullerni Europami aammalu Amerikami avannarlermi eqqumaffigineqaleriar-torsimavoq. Tamatumunnga ilaatigut pissutaavoq periaatsit IT-mik tunngavillit suliffeqarfiup ulluinnarni ingerlanneranut sunniuteqaleraluttuinnarnerat kiisalu suliffeqarfiit IT-mik atuiffiunerpaat atortumikkut ajutoorsinnaanerannik immik-kut ittumik aqutsinissamik pisariaqartitsinerat. Aningaase-riviit, sillimmasiisarfiit, børs-it, ISP-iit minnerunngitsumillu Telcom suliffeqarfiit -’nioqqutissiornermut atortuminni’ pingaartumik attaveqaatinik IT-millu atortunik tunngaveqar-tut aammalu ’nioqqutiminni’ bit-inik marloriakkanik inger-latsiviusut – IT-mut attaveqaatinik ataatsimoortunngorlugit katitigaasunik ingerlatsinermi ajutoorfiusinnaasut immikkut ittut aqunneqarnissaannut sakkortuumik piumasaqaateqar-figineqartuupput. IT-mik kukkunersiuisartut taamaammat atorneqaleriartorput suliffeqarfiup nammineq IT-mut atortu-isa naleqquttumik aqunneqarnerannik IT-millu pitsaasumik atuinissamik malinninnissamut qulakkeerinnittussatut.

IT-mik kukkunersiuineq aamma aningaasaqarnermik kukkunersiuineq IT-mik kukkunersiuisartut suliffeqarfimmut kukkuner-siuiartornerminni suliassaqarfiit pingaarnerit marluk tunngaviatigut nalilersuiffigisarpaat. Suliassaqarfik siul-leq naatsorsuusiornernut atatillugu paasissutissanut nalunaarsorneqarsimasunut tunngassutillit qanoq eqqor-tigisumik uuttorneqartarnerinut aammalu aallaqqaataaniit naammassineranut (tassa paasissutissanik nalunaarsui-

nermi, kattutsitsinermi, attaveqalersitsinermi, akiligassanik isumannaajaanermi (billing)) tunngassuteqarpoq aammalu kvartalikkaartumik ukiumoortumillu naatsorsuuserinermut ilanngunneqartarluni.

Suliassaqarfiup aappaa IT-mik kukkunersiuisartut misissuiffi-gisartagaat tassaapput atortut (systemer), aallaqqaataaniit naammassineranut ingerlatsinermi atuinernut paasissutissat aqqusaartortagaat, isumannaatsuunersut aammalu uuka-paatitsiffiusinnaanngitsuunersut, allanngortinneqarsinna-anngitsuunersut imaluunniit atortuni immikkuutaartuni (serverini, databaseni, atorneqarsinnaasuni (applikationini) aammalu nalunaarsuiffinni) piiarneqarsinnaanngitsuu-nersut aammalu attaveqaatinut atortut allat atuinernik nalunaarsuillutillu uuttuisartut (naatsorsuusiornernut tunn-gavissaasut) atorsinnaassusaat qanoq isumannaallisarne-qarsimatiginerat. IT-mik kukkunersiuisartut taamaammat pingaarnersiorlugit misissortarpaat paasissutissanut tunn-gaviusut tatiginassusiat atortullu nalinginnaasumik IT-mi atorneqarnerminni isumannaassusaat.

Suliaqarfinnik taakkunannga marlunnik nalilersuinerit taamaattoq tamarmik siunertaraat, atuinernut paasissutis-sat atortunit niuernermik ajutoortitsisinnaasunit suliari-neqartartut isumannaatsuunissaasa, tatiginartuunissaasa aammalu tamakkiisuunissaasa qulakkeerneqarsimanissaat, soorlumi kukkunersiuinermut taaguutini taamatut allan-neqarsimasut. IT-mik kukkunersiuisut kukkunersiuinerat taamaammat suliaavoq aningaasaqarnermik kukkunersi-uinerup nalinginnaasup ilumoortumik paasisimaniassam-magu, aningaasaqarnermik naatsorsuinermi kisitsisit tatigi-nartuusut eqqortuusullu. Taamaammat oqartoqarsinnaavoq aningaasaqarnermik kukkunersiuinermut naleqqiullugu IT-mik kukkunersiuisut inissisimanerat tassaasoq, suliffeqar-fiup naatsorsuutaanut tunngaviusut kisitsisit annertussu-saasa tatiginarnerannut eqqortuunerannullu qulakkeerin-nittuuneq.

IT-mik kukkunersiuineq ulluinnarni qanorpiaq sunniuteqarpa? IT-mik kukkunersiuinermut atatillugu iliuuseqarnerit suliffeqarfimmi sulisumut ataasiakkaamut ulluinnarni

IT-mik kukkunersiuineq aammalu aningaasaqarnermik kukkunersiuineq

IT-Revision

Tue Jagtfelt-imit


toqqaannartumik malugineqarsinnaassapput. IT-mik isumannaallisaanermi nakkutilliinernut iliuuseqarnerit malugineqarsinnaassapput atortunut niuernermik ajuto-ortitsisinnaasunut iserfiginninnissamut piginnaatitaaf-finnik killiliisoqarneratigut, soorlu log-in minutsini 15-ini atorsimanngikkuni isissutaasinnaajunnaarsinnaasoq assi-gisaanilluunniit, piffissap ilaani password-inik taarsiis-arneq, password-it atorneqarnerisa sivisussusaannik piumasaqaateqarneq, pilersuisup nalinginnaasumik pas-sword-ianik allanngueqqusinerit, database-ni pingaaru-tilinni akuttunngitsunik back-up-eqartitsisarnissamik piumasaqarnerit, suliffeqarfiup attaveqaataanut assigiinn-gitsunut killilimmik isersinnaanerit kiisalu servereqarfinnut aammalu ininut hardware-nik immikkut mianersuuttarialin-nik imaqartunut inuup nammineq isersinnaaneranut piu-masaqaateqarnerit.

IT-mik kukkunersiuinerup ingerlanneranut pissutsit avataaneersut aalajangiisuunerat Suliffeqarfiup iluani kukkunersiugassanik kukkunersiuisut suliarinninnissaat inatsisit, malittarisassat nunanilu tamala-ani malinneqartussiat assigiinngitsut aallaavigalugit aala-jangersugaapput. Suliffeqarfiit namminersortut pisortallu ingerlataat avataaneersunit kukkunersiorneqarneri – tassa aningaasaqarnerinik nalinginnaasumik imaluunniit IT-mut tunngasunik kukkunersiuineruppata – taamaammat inat-sisit, malittarisassat aammalu nunani tamalaani malin-neqartussiat malinneqarnerannik qulakkeerinnissutaap-put. Taamaammat tassa suliffeqarfiit kukkunersiuinermik suliaqartuusut taakkuunngillat suliffeqarfinni kukkunersi-ugassani piumasaqaatinik aalajangersaasartut, suliassariin-narluguli suliffeqarfimmi nakkutigisassat kukkunersiuinermi malinneqartussanik qanoq annertutigisumik malinninnerisa misissornissaat.

Kukkunersiuisut kukkunersiuineranni IT atorlugu atortunut niuernermut tunngasunut atortagaannut aalajangiisuusar-tut malittarisassat (Kalaallit Nunaanni atorneqartunut tunn-gatillugu) qitiulluinnartut ilaat ilaatigut tassaapput ukiumo-ortumik naatsorsuutinut inatsit aammalu naatsorsuutinik allattuinermut inatsit. Taakkunani piumasaqaatigineqarput atortut niuernermik ajutoortitsisinnaanerpaat (nalunaarsui-nernut paasissutissanik, atuisunut tunngasunik aammalu naatsorsuutinut paasissutissanik imallit) qanoq sakkortuti-gisumik isumannaallisarneqartigissanersut suliffiup iluani nakkutilliinertigut. Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat suliffeqarfinnik ingerlatsilluarnissamut ilitser-suutaanni nutaami aammattaaq pingaartinneqarpoq sulif-fiup iluani misissuisarnerup naleqquttuunera aammalu inassutigalugu ilaatigut niuernikkut ajutoorfiusinnaasut

naleqquttumik suliarineqartarnissaat (takuuk Namminersor-lutik Oqartussat aktieselskabiutaanni suliffeqarfinnik inger-latsilluarnissamut malittarisassat, december 2012, imm. 8).

Matuma ataani assiliartap siunertaraa nalinginnaasumik aningaasaqarnermik kukkunersiuinerup (naatsorsuutinik) aammalu IT-mik kukkunersiunerup (niuernikkut ajutoorfiu-sinnaasunik IT-mut atortuni) tunngaviusumik isikkui. Assili-artami soorlu takuneqarsinnaasoq, aammalu qulaani soorlu oqaatigineqareersoq, IT-mik kukkunersiuisut IT-mut atortut suliassaqarfinnut pingaarnernut marlunnut naleqqiullugit IT-mut atortut appasinnerusut misissortarpaat. Siullermik. paasissutissat nalunaarsorneqarlutillu eqqortumik uuttorne-qartarnersut, kiisalu aappaatut atortut qitiulluinnartut IT-p isumannaalluinnarneranit ikiorserneqarnersut.

Suliffiup iluani uppernarsaasersuinermi misissuinermilu (imalt. kukkunersiuinermi) siunertat piviusut nalingin-naasullu pisariaqanngitsunik pappialartorniutaanatillu nalunaarsuiniaannarnerunngillat, taamaallaalli paasissutis-sanik isumannaallisaanermillu suliaqartarnernik aqutsi-nerullunilu isumannaallisaaneruvoq. IT-mik kukkunersiu-isut – attuumassuteqaratik sullissisutut – nalinginnaasumik sulinerat taamaammat tassaavoq, atortut suliffeqarfimmi isumannaallisaanermut aqutsissutaasut atorsinnaanerisa uppernarsarnissaat kiisalu IT-mik ingerlatsinermi pitsaasu-mik periaaseqarnissaq malittarisassallu atuuttut naapertor-lugit, IT-mut atortut ataatsimoortunngorlugit suliaasut ator-neqarnerannut atasumik niuernikkut ajutoorutaasinnaasut naleqquttumik ingerlanneqarnissaat qulakkeerniassallugit.

IT-Revision

I 2012 besluttede Netplan, at Tele Greenland A/S skulle kigge på søkabel transmis-sionen. Grunden til dette var, at det eksisterende setup ikke tillod fuld udnyttelse af de bølgelængder, der var til rådighed på søkablet.

Det nuværende setup, derimod, efterlader Grønland med et samlet internet kapaci-tet på 1 Gigabit mod Danmark and 1 Gigabit mod Canada. Planen med redesignet er at udnytte de 3x10 gigabit bølgelængder der allerede er åbne på søkablet, for at kunne imødegå den voksende efterspørgsel på højere hastigheder samt større kapacitet.

Vi startede med at forøge kapaciteten på DanIce kablet som er ejet af FarIce. Dette kabel ligger mellem Island og Danmark. Før 1. marts 2013 terminerede den grønlandske forbindelse på et 1 Gigabit interface, men dette er blevet opgraderet til 10 Gigabit mellem Island og Danmark. I den forbindelse har vi i Netplan lavet en plan for en opgradering af vores BGP net. Planen for dette er at vi implementerer i alt 5 stk. ASR 9006 routere som BGP net, med en i København, der styrer vores peering terminering, en på Island, der samtidigt styrer vores Islandske kunde forbindelser, en i Canada, som har vores canadiske peering samt to routere i Nuuk. Fordelen ved disse routere er, at de har redundante enheder så som CPU, strømforsyning, linjekort og kølesystem. Dette giver en meget høj oppetid, som Tele Greenland A/S har brug for som service provider.

BGP (Border Gateway Protocol) nettet bruges til at sende alt internettrafik ind og ud af Grønland. BGP er en transport protokol som faktisk ”bare” flytter data fra A til B i et givent netværk. Denne protokol er primært brugt af service providere til deres peering net. BGP gør, at peering mellem udbydere er meget nemmere, da de kan broadcaste hinandens AS (Autonomous System) numre ud samt BGP routerene kan lære hinandens internettabeller.

Jævnfør opgraderingen af BGP nettet re-designer vi samtidigt måden vi sender data på i søkablet. Planen er at lave et EoMPLS (Ethernet over MPLS) på bølgelængderne, så vi laver dem redundante. Dette betyder, at hvis en port i det udstyr som er koblet på søkablet går ned, vil dataene automatisk routes via en anden bølgelængde på samme strækning i stedet for den anden vej rundt i verden.

Redesign af søkabel transmissionsnet

Søkabel


Af: Henrik Neergaard Jensen

Imaani kabelip nassiussinermut attaveqaataanik Tele Greenland A/S-ip misissuinis-saa Netplan-ip 2012-imi aalajangerpaa. Taamaaliornissamut pissutaasoq tassaavoq, imaani kabelimi atorneqarsinnaasut kallerup-innerata maliusaasa radiokkut aalla-kaatitsinermi pilersinneqartut isorartussusaanik setup-ip atorneqareersup tamak-kiisumik atorsinnaatitsinnginnera.

Maannakkut setup-iusup Kalaallit Nunaat Danmarkip tungaanut internetimi pigin-naasamik 1 Gigabit-imik aammalu Canada-p tungaanut 1 Gigabit-imik atuisin-naatippaa. Aaqqissuuteqqinnissaanut pilersaarutip imaraa, imaani kabelimi peri-arfissaareersut maliusat 3x10 gigabit-it atorluarneqarnissaat, atuisut sukkassutsinik sukkanernik ujartuinerannik piginnaasamillu annertunerusumik piumasaqarneran-nik naammassinnissinnaajumalluni.

FarIce-imit pigineqartumi DanIce kabelimi piginnaasamik annertu-saanermik aallartippugut. Kabeli taanna Island-ip Danmark-illu akornanni inissisimavoq. Kalaallit Nunaanni attavik 1. marts 2013 sioqqullugu apuuffeqarpoq 1 Gigabit interface-lim-mik, taannali Island-ip Danmark-illu akornanni sakkortu-sineqarpoq 10 Gigabit-inut. Tassunga atasumik uagut Netplan-imi BGP-mut attaveqaatitsinnik annertusaani-arluta pilersaarusiorpugut. Pilersaarutaavoq BGP-mut attavittut atussagigut ASR 9006 routere-t katillugit tal-limat, ataaseq København-imiissalluni peering termine-ring-itsinnik aqutsisussaq, ataaseq Island-imiissalluni, tassani atuisutta attaviinik aqutsisussaq, ataaseq Cana-da-mi, tassa Canada-mi peering-itsinnik aqutsisussaq kiisalu routerit marluk Nuummiissallutik. Routerit taakku iluaqutigaat atortoqaramik pissamaataasinnaasunik, soorlu CPU-mik, innaallagissamik pilersuissummik, linjekort-imik aammalu nillusaatinik. Taamaannerata atorsinnaassusaa qaffasits-ippaa, tamannami Tele Greenland A/S-ip sullissisutut pisariaqartippaa. BGP-p (Border Gateway Protocol) attaveqaataa Kalaallit Nunaannut Kalaallillu Nunaanniit internetikkut attaveqarnermut tamarmut atorneqarpoq. BGP ”tas-saaginnarpoq” attaveqaammi suugaluamiluunniit paasissutissanik A-miit B-mut ingerlatitseqqittartoq. Protokol-i pingaartumik sullissisutut ingerlatsisunit atorne-qartarpoq taakku peering-imut attaveqaataannut. BGP atorlugu sullissisut akor-nanni peering-erneq annertuumik pisariinnerulersarpoq, sullissisummi akunner-minni AS (Autonomous System) normutik nassiussinnaasarpaat kiisalu BGP routerit internetimut tabelitik ilinniarsinnaasarlugit. BGP-p attaveqaataanik sakkortusaanitsinnut tunngatillugu aammattaaq imaani kabelikkut paasissutissanik nassiussueriaaserput aaqqissuuteqqipparput.

Pilersaarutaavoq maliusani EoMPLS-iliornissaq (Ethernet over MPLS) pissamaateqar-sinnaanngorlugit. Tassalu port-it ilaat imaani kabelimut ikkutaq qamissagaluarpat, taava paasissutissat maliusaq aqqummi tassaniittoq alla aqqutigalugu nammineer-tumik ingerlatinneqassapput, silarsuarmut aqqut illuatungaanoortoq atornagu.

Imaani kabelimi nassiussinermut attaveqaatip aaqqissuuteqqinnera

Søkabel


Henrik Neergaard Jensen-imit


Fænomenet optræder i nogle korte perioder lidt før forårs jævndøgn og lidt efter efterårs jævndøgn. Det der sker, er at Solen passerer forbi direkte bagved satellitten – altså set her fra Jorden. Og Solen er en enormt kraftig radio-støjkilde. Så kraftig er den, at den totalt overdøver satellitsignalerne, når den står lige bagved satellitten. Jo større en antenne er, jo kortere tid varer forstyrrelsen. Det skyldes at store antenner ”ser meget skarpt” medens min-dre antenner har et bredere synsfelt.

I Grønland har vi om foråret solinterferens fra omkring 18. februar til 6. marts. De store antenner generes 7-8 minutter hver dag i en uges tid, medens de små VSAT antenner (mine-drift og Ensomt Beliggende Landbrug) generes i op til 20 minutter dagligt i omkring 2 uger.

Man kan sige, at solinterferensen optræder lige dér, hvor satellitten ville kaste sin skygge på jorden (hvis den var stor

nok til at kunne kaste en skygge). En pudsig, og måske over-raskende detalje er, at denne skygge bevæger sig temmelig hurtigt hen over Jorden. Skyggen rammer først Grønland (omkring kl. 11:27 lokal tid) men allerede 20 minutter senere når den til København! Det svarer til ca. 3 km/sek eller 10 gange lydens hastighed!

I øvrigt har vi to uafhængige satellitforbindelser (Intelsat 903 og Intelsat 907), og solinterferensen sker ikke samtidig på de to satellitter.

Billedet viser, hvordan satellitsignalerne blev modtaget i Qaanaq den 25. februar. Det grønne trace viser hvordan solstøjen næsten drukner alle signalerne – de kan stadigvæk ses, men kvaliteten er ubrugelig i dette korte tidsrum.

Solinterferens

Solinterferens

Af: Poul-Erik Karlshøj


Upernaleqqaarfik sioqqutilaarlugu aammalu ukiule-qqaarfik kingoqqutilaarlugu pisartoq tamanna piffis-sami sivikitsumi pisarpoq. Taamatut pisoqartarpoq Seqi-neq qaammataasap tunorpiaanut inissikkaangat – tassa Nunarsuatsinniit isigalugu. Seqineq radiomik nipiliortitse-rujussuartarpoq. Ima sakkortutigisarpoq qaammataasap signaliininngaanniit nipitunersuanngortarluni qaamma-taasap tunorpiaanut inissinnermini. Antenni angineru-gaangat akornusersuineq sivikinnerusarpoq. Tamanna antennerujussuit ”sakkortoorujussuarmik takunnittarne-rannik” pissuteqarpoq, antennilli minnerit takunnissinna-affiat siamasinnerusarluni.

Kalaallit Nunaanni upernaakkut 18. februarip missaaniit marsip 6-ata tungaanut seqernup maligaasai akornusersu-isarput. Sapaatip akunnerata missaani ullut tamaasa anten-nersuit minutsini 7-8-ni akornusersorneqartarput, VSAT antenneeqqalli (aatsitassarsiorfinni asimilu nunaateqarfinni) akornusersorneqartarput sapaatit akunnerisa marluk missa-anni ullormut minutsit 20-t angullugit.

Tassa oqartoqarsinnaavoq seqernup maligaasaasa akornu-sersuinerat pisarpoq qaammataasap tarraminik nunar-

suarmi assiiffigisarpiaani, tassa ima angitigisuuguni tar-ranitsitsisinnaalluni. Eqqumeequtaasa, aammalu immaqa tupaallannaqutigisinnaasaasa ilagaat, tarrap taassuma Nunarsuakkut sukkaqaluni ingerlasarnera. Tarrap Kalaallit Nunaat siulliullugu eqqortarpaa (nunatsinni nal. 11:27-p miss.) minutsilli 20-t qaangiutiinnartut København angusar-lugu! Tassalu sekundtimut 3 km-it missaannik sukkassuse-qarluni imaluunniit nipip sukkassusaa quleriarlugu!

Qaammataasamut aamma imminnut attuumassuteqann-gitsunik marlunnik attaveqaateqarpugut (Intelsat 903 aamma Intelsat 907), seqernullu maligaasaasa akornuser-suinerat qaammataasanut taakkununnga marlunnut ataat-sikkut pineq ajorpoq.

Assimi takuneqarsinnaavoq qaammataasat signaliisa Qaanaami ulloq februaarip 25-ani qanoq tigoorarneqarsima-nerat. Qorsummik qalipaatillip takutippaa seqernup nipilior-titsinerata signalinik tamangajannik nipaarutsitsisimanera, piffissamilu sivikitsumi tassani pitsaassutsip atorneqarsinna-anngilluinnarsimanera.

Seqernup maligaasaasaakornusersuineri

Solinterferens

Poul-Erik Karlshøj-imit


Lancering af Flatrate er nu vel overstået. På trods af @ki nedbrud og deraf følgende forsinkelser lykkedes det den første dag at oprettet ikke mindre end 491 kunder. Det kan også tydeligt ses på trafik statistikkerne for Internettet, at kunderne nu har fået mere at gøre godt med.

Fredag d. 1. marts 2013 var endnu en milepæl i vores histo-rie. Nu kunne vi lancere det Flatrate Internet produkt, som kunderne har efterspurgt længe. Lanceringen blev udført som et projekt med deltagelse fra alle dele af organisatio-nen under ledelse af REUT, der var udnævnt til overordnet Projektleder, fra TGE.

Allerede i begyndelsen af februar kunne en stigning i tra-fik mængderne anes. Dette er resultatet af de justeringer, der blev gennemført på de eksisterende volumentakserede ADSL produkter, hvor kunderne fik forøget den inkluderede volumen. Samtidigt blev der netop i februar gennemført en række tests, hvor en række interne test brugere blev bedt om at forsøge på at udnytte deres test Flatrate forbindelse maksimalt.

Tilsammen var dette nok til at vise en tydelig stigning i den samlede Internet volumen. Generelt har lanceringen i TTD medført en skærpet overvågning af alle de tekniske platforme, som tilsammen leverer Internet til vores Flatrate kunder. Enkelte tiltag er allerede planlagt som følge af de erfaringer, der er gjort i den første måned og det er sikker ikke de sidste.

Også på andre områder så det ellers særdeles kritisk ud på selve lanceringsdagen – Især da Bageriet ringede for at informere om at de bestilte lagkager, som skulle leveres med printet Flatrate logo ikke kunne leveres, fordi deres printer var gået i stykker. Det blev dog hurtigt aftalt at de gerne måtte levere de samme kager med Flatrate logo lavet i marcipan og flødeskum, i stedet. Så der kom kage i kantinen.

I skrivende stund har vi rundet de første 1.000 Flatrate kunder og salget fortsætter. Det er et flot resultat og projektledelsen vil benytte lejligheden til at rose alle de involverede for den store indsats som er ydet.

Trafikudvikling efter FLATRATE

Flatrate

af Bjørn Sigurdsson


Flatrate-p saqqummiunneqarnera maanna qaangiussi-malerpoq. @ki naak atorunnaartooraluartoq, tamatu-malu kingunerisaanik kinguaattoortoqaraluartoq, ullormi siullermi 491-ersuarnik atuisunngortoqarpoq. Tamanna aamma internetimik atuinermut kisitsisinngorlugit takus-sutissiami ersarissumik takuneqarsinnaavoq. Tallimanngorneq ulloq 1. marts 2013 oqaluttuarisaanitsinni ulluuvoq malunnaatillit ilaat. Maannami atuisut sivisuumik ujartugarisimasaat flatrate internet saqqummiussinnaann-gorsimavarput. Saqqummiunneqarnera pivoq suliffeqar-fitta immikkoortuinit tamanit peqataatitaqarluni, Martin Reuter-ilu sanaartornermut immikkoortoqarfimmeersoq pilersaarummik qullertut aqutsisussatut toqqarneqartoq aqutsisoralugu.

Februari aallartilaaginnartoq atuinerup annertussusaani qaffariartoqalaarnera malunnarsivoq. Tamanna bredbåndi-mut nioqqutini annertussuseq naapertorlugu akeqarfiusuni atuisut atuinermik ilanngussamik annertusaaffigineqar-fianni nalimmassaanerit kinguneraat. Februarip nalerpiaani aammattaaq mileraasoqarpoq, tassa suliffitsinni atuisuni misileraanerit ingerlanneqarmata, taakku qinnuigineqarput flatrate-mut attavitsik annertunerpaamik atornissaa misile-qqullugu.

Taakku ataatsimoortikkaanni internetimik atuinerup tamar-miusup qaffannera ersarissumik takuneqarsinnaavoq. Saqqummiussinerup teknikkimut immikkoortoqarfimmut teknikkimut sullissivinnik tamanik flatrate-mik atuisunut tamanut interneteqartitsisunik nakkutilliinermik annertu-nerusumik kinguneqartitsivoq. Qaammammi siullermi misi-littagaalersut kinguneraat iliuusissanik ataasiakkaanik piler-saarusiortoqalereernera, taakkulu kingulliussagunanngillat.

Ullormi saqqummiiffiusumi suliaqarfinni allani aamma ajuto-ortoqarnissaa assut annilaanganarsimavoq – pingaartumik iffiorfik sianermat lagkagit inniminnikkat flatrate-mik ilis-arnaateqarlutik tunniunneqartussat tunniunneqarsinnaas-sanngimmata printerimik aserorsimanera pissutigalugu. Piaartumilli isumaqatigiissutigineqarpoq kaagit taarsiullugu marcipanimik flødeskummimillu flatrate-mik ilisarnaaserlu-git tunniunneqassasut. Taamaalilluni kantiinami kaagisuut-toqarsinnaanngorpoq.

Allannerma nalaani flatrate-mik atuisugut 1.000-inngorsi-mapput, tunisaaneralu suli ingerlavoq. Angusaq tamanna ajunngilluinnarpoq, pilersaarummillu aqutsisut piffissaq iluatsillugu suleqataasimasunut tamanut nersualaarinnik-kumapput.

FLATRATE-qalernerup kingorna attaveqaammik atuinerup qanoq ingerlasimanera

Flatrate

Bjørn Sigurdsson-imit


Baggrund:Der blev i 2010 besluttet at etablere en begrænset redundans for telefoni/IMS og data i tilfælde af radio-kædebrud . Redundansen skulle baseres på anvendelse af VSAT og eventuelt udnytte de etablerede DVB-T TVRO modtagestationer. Dette skulle sikre den samfundslivsvigtige kommunikation såsom brand, politi samt redningstjenester. Der blev opsat nogle prioriterede krav til tjenester man ønskede sig for et sådant system og det blev som følger:

Der viste sig så efter at projektet var overdraget og undersøgt nærmere, at der lå en del udfordringer at løse. Disse blev forelagt Infrastruktur Board i begyndelsen af 2012 i form af beskrivelser med økonomiske konsekvenser, således at der kunne prioriteres. Herunder gennemgås kort nogle af disse udfordringer:Der skal være etableret en router på de steder hvor VSAT Bagdør etableres.

Omkring O&M, ønskedes kommunikation med de forskellige tekniske delelementer og derfor var der behov for etablering af forskellige virtuelle LAN (VLAN):

• Radiokæde O&M - Radiokæde O&M oprettes med eget VLAN• El & Maskine O&M - El & Maskine O&M tilhører samme subnet som Radiokæde• DVB-T O&M - DVB-T O&M oprettes med eget VLAN• Satellit O&M - Satellit O&M oprettes med eget VLAN• Router O&M - Router O&M oprettes med eget VLAN – IP til Seriel konverter • VoIP signalering (IMS) - Eget VLAN der routes i MPLS routeren• VoIP Trafik(IMS) - Etablering af ACME BSC eller lignende, for at sikre at IMS trafik forbliver lokalt

PSTN Reroutning var der ønske omkring, da en stor del af kunderne fortsat vil være på PSTN/DIAX indtil den ende-

VSAT BagdørAf Ivan Medum Sørensen

VSAT

• VSAT O&M trafik• VoIP signalering• VoIP trafik• Dankort VPN MPLS abonnement• Mobiltelefoni• VPN MPLS• Internet MPLS• ADSL


lige migrering til IMS er gennemført. Signalering og trafik reroutes ved anvendelse af IP Tube (E1 til IP) til DIAX på CTP og routes ind i det grønlandske telenet, med meget få timeslots, for udvalgte steder, således at bagdørs systemet kun udgør en lille belastning af satellitten i normalsituationen.Der var derimod ikke noget ønske om VSAT backup på føl-gende produkter: Dankort, Mobiltelefoni, VPN MPLS, Internet MPLS og ADSL.

Teknisk løsning:Der blev til dette projekt valgt at bruge et andet satellitmo-dem end de sædvanlige vi bruger til EBL og Miner, da vi har et behov for flere interfaces. Det kunne have været løst med en ekstern Switch der supporterer VLAN, men for at mindske antallet af enheder på det enkelte site, valgte vi et Netmo-dem 5100, der har indbygget en 8 ports switch. Ligeledes skulle vi bruge en større BUC (Block Up Converter), da der er behov for større sendeeffekt fra de enkelte VSAT stationer, da vi skal uplinke med minimum 2 Mbit/s. Der er oprettet en separat satellit carrier til VSAT Bagdør upload, hvorimod alle vores VSAT’er i Grønland modtager en fælles downlink på 4 Mbit/s. Antennerne er de fleste steder en standard 2,4 meter parabolantenner, med enkelte undtagelser, hvor der er ønsket en ekstra stor linkmargin. I satellitbyerne Tasiilaq, Ittoqqortoormiit, Nerlerit Inaat, Uummannaq og Upernavik bruger vi ligeledes vores satellit modem til at nedtage DVB-T signalet.

Komplet Satellit ”VSAT Bagdør” byI den enkelte VSAT Bagdør installation er der installe-ret et iDirect 5100 Netmodem, der har en 8 ports switch indbygget, vi kan så konfigurere hvilke VLAN vi skal have på de enkelte porte, således at det passer med de tjenester vi vil fremfører og ellers passer med de VLAN der bliver brugt til de enkelte tjenester i Teles net.

De enkelte Tjenester:

O&MAlt efter om det er en satellit by eller en radiokæde by bliver der etableret et eller 2 VLAN der forbindes til henholdsvis 1 eller 2 porte i ”VSAT Bagdør” byen, et til ”Teknik” nettet og et til ”Satellit” nettet, disse net fremføres via VSAT til Copenha-gen Teleport, hvor de routes til en firewall, som IDB styrer og sørger for at de ”rammer” de rigtige netværk i Tele.

IMSTil at fremføre signalering og trafik fra IMS, er der lavet 2 VLAN på PE routeren i CTP, disse fremføres via MPLS til Nuuk og ender i ACME SBC, i VSAT er de samme VLAN routet til den enkelte VSAT bagdør og her bliver de ”taget ud” på et enkelt interface og terminerer i den lokale PE router, det er så meningen at disse terminerer i en lokal SBC, der sørger for at signaleringen går til Nuuk og lokale kald holdes lokalt i byen, der er så meningen at en Sangoma ”box” søger for at lokale kald mellem IMS og Diax ligeledes kan etableres.

DIAXI de byer hvor der ikke skal etableres en ACME SBC og Sangoma ”box”, fremføres enkelte timeslot fra den lokale Diax centralen til CTP, dette sker i en E1 til IP converter (IPTube), denne boks remføres via et interface på iDirect Netmodemet til HUB i CTP, hvor vi udtager IP dataerne på vores VSAT Upstream Switch, og sender det til en tilsvarende IP til E1 converter.

IP TelefonDer er på alle VSAT Bagdør opsat en IP telefon, der er kon-figureret direkte til IMS netværket via det VLAN der er lavet på CTP til IP telefoni, dette er det samme som EBL og Miner kører på og er uafhængig af ACME og lokal PE router. Denne telefon kan bruges som en ”nødtelefon”.

VSAT


Tunuliaqutaa:Sakkortusaaviup atorsinnaajunnaariataarsinnaaneranut telefoneqarnermut/IMS-imut aammalu paasissutissanut killilimmik sillimmateqarnissaq 2010-mi aalajangiunneqarpoq. Sillimmateqartoqassaaq VSAT atorlugu aammalu pilersinneqareersut DVB-T TVRO modtagestation-it atorneqarsinnaassallutik. Tamatuma inuiaqatigiinni attaveqar-nissamut pingaaruteqarluinnartoq qulakkiissavaa, tassa ikuallattoqarnerani attaveqarsinnaaneq, politiinut sianer-sinnaaneq kiisalu annaassiniarnermik sullissisunut attaveqarsinnaaneq. Aaqqissuussinermut taamatut ittumut kif-fartuussissutinik pingaarnersiukkanik piumasaqaasiortoqarpoq, taakkulu imatut isikkoqarput:

Pilersaarutit tunniunneqarlutillu misissoqqissaarneqareermata paasinarsivoq qaangerniagassat arlalissuusut. Taakku 2012-ip aallartinnerani Infrastruktur Board-imut allaaserisanngorlugit aningaasatigullu kingunissai ilanngullugit saqqummiunneqarput pingaarnersiugassanngorlugit. Suliassaasimasut ilai naatsumik ataani allaaserineqarput:VSAT-ip tunuatigut Matumik pilersitsiffiusuni routeriliisoqarsi-massaaq.

O&M-imut tunngatillugu teknikkimut immikkuualuttortani assi-giinngitsuni imminnut attaveqarsinnaanerit kissaatigineqarput, taamaammallu LAN-inik (VLAN) pilersitsisoqarsimanissaa kis-saatigineqarpoq:

• Sakkortusaavik O&M - Sakkortusaavik O&M pilersinneqassaaq nammineq VLAN-ilerlugu• El & Maskine O&M - El & Maskine O&M-ip subnet-ianut Sakkortusaavik aamma atavoq• DVB-T O&M - DVB-T O&M pilersinneqassaaq nammineq VLAN-ilerlugu• Satellit O&M - Satellit O&M pilersinneqassaaq nammineq VLAN-ilerlugu• Router O&M - Router O&M pilersinneqassaaq nammineq VLAN-ilerlugu – Seriel konverter-imut IP-lerlugu • VoIP signaleeriineq (IMS) - Nammineq VLAN-ilerlugu MPLS routerimi routerneqartussamik • VoIP Atornera (IMS) - ACME BSC-iiliineq assigisaanilluunniit, IMS-imik atuinerup najukkamiiginnarnissaa qulakkeer- niarlugu

PSTN Re-routning kissaatigineqarpoq, atuisut amerlaqisut IMS-imut nuunnerup naammassinissaata tungaanut PSTN/DIAX-imiit-tussaammata. IP Tube-p (E1 til IP) atorlugu signaleeriineq aamma atuineq re-routerneqassapput CTP-mi DIAX-imut, taavalu nunat-sinni attaveqaatinut routerneqassalluni sumiiffinnut aalajan-gersimasunut aammalu piffissamik annikitsuaqqamik periar-fissaqarluni, taamaalilluni VSAT-ip tunuatigut matumut atortut nalinginnaasumik ingerlanerup nalaani qaammataasami anni-kitsuinnarmik ajoqusersuutaasinnaaqqullugit.

VSAT-ip tunuatigut matu Ivan Medum Sørensen-imit

VSAT

• VSAT O&M-imik atuineq• VoIP-imik signaleeriineq• VoIP-imik atuineq• Dankort VPN MPLS atuisunngorneq• Mobiltelefoneqarneq• VPN MPLS• Internet MPLS• ADSL


Illuatungaani nioqqutini tulliuttuni VSAT-ikkut backup-eqar-nissaq kissaatigineqanngilaq: Dankortit, Mobiltelefoneqar-neq, VPN MPLS, Internet MPLS aamma ADSL.

Teknikkikkut aaqqiissutissaq:EBL-inut aamma aatsitassarsiortunut nalinginnaasumik ator-takkatsinnut taarsiullugit suliassamut tassunga qaammata-asami modemip allap atorneqarnissaa aalajangiunneqarpoq interface-t amerlanerit pisariaqartinneqarnerat pissuti-galugu. Tamanna aaqqinneqarsinnaasimagaluarpoq VLAN-imik ikiorsiisumik Switch-imik avataaneersumik, site-nili immikkuutaartut (enheder) amerlassusaat annikillisinniarlu-git Netmodem 5100 toqqarparput arfineq-pingasunik ports switch-itaqareersoq. Taamatuttaaq BUC (Block Up Converter) angineq pisariaqartipparput, VSAT stationini nassiussinerit sakkortussutsimik annertunermik pisariaqartitsimmata, tas-sami minnerpaamik 2 Mbit/s atorlugu uplink-iisartussaagatta. VSAT-ip tunuatigut Matumut nassiussinermut qaammata-asamik immikkoortumik pilersitsisoqarpoq, illuatungaanili Kalaallit Nunaanni VSAT-igut tamarmik aallernernut atorne-qartartumik ataatsimoorussamik 4 Mbit/s-imik peqarlutik. Ataasiakkaannguit annertuumik linkmargin-eqarnissaannik kissaateqarfiusut eqqaassanngikkaanni antennit sumiiffinni amerlanerni nalinginnaasumik 2,4 meter parabolanten-niupput. Illoqarfinni qaammataasakkoorfiusuni Tasiilami, Ittoqqortoormiini, Nerlerit Inaanni, Uummannami aammalu Upernavimmi taamatuttaaq qaammataasanut modem-er-put atorparput DVB-T signalip tigunissaanut. Qaammataasamut ”VSAT-ip tunuatigut Matu”-p isikkuaVSAT-ip tunuatigut Matumut ikkussuussani ataasiakkaani iDi-rect 5100 Netmodem arfineq-pingasunik ports switch-itaqa-reersoq ikkussuussaasarpoq. Taava port-ini ataasiakkaani VLAN-it sorliit atorsinnaanngortissanerlugit aalajangertar-parput, taakkumi kiffartuussissutigiumasatsinnut naleqqut-tuusariaqarmata aammalu TELE-POST-ip attaveqaataani ataasiakkaani atorneqartunut VLAN-inut naleqquttuusus-saammata. Kiffartuussissutit:

O&MIlloqarfik qaammataasakkoortumik sakkortusaavikkoor-tumilluunniit attaveqarnersoq apeqqutaalluni VLAN ata-

aseq marlulluunniit ikkunneqassapput ”VSAT-ip tunuatigut Matu”-mi portimut ataatsimut marlunnulluunniit attavi-lerneqartussamik, ataaseq ”Teknik”-imut attaveqaammut, ataaserlu ”Satellit”-imut attaveqaammut. Attaveqaatit takku ingerlanneqassapput VSAT aqqutigalugu Copenhagen Tele-port-imut, tassanngaanniit routerneqassallutik IDB-p aquta-anut firewall-imut aammalu Telemi attaveqaatinik attaviler-figisassaminik uniuinnginnissaanik isumaginnittumut.

IMSIMS-iminngaanniit signalinik atuinernillu ingerlatitsinissanut CTP-mi PE routerimi VLAN-inik marlunnik suliarinnittoqar-poq, taakku MPLS aqqutigalugu Nuummut ingerlatinneqar-put taavalu ACME SBC-mi naaffeqarlutik. VSAT-imi VLAN-it taakku routerneqarput VSAT-ip tunuatigut matunut, tassa-nilu interface-mi ataatsimi ”peerneqartarput” naaffeqartar-lutillu najukkami PE routerimi. Tassalu taakku najukkami SBC-mi naaffeqartussaaniarput signaleeriinerup Nuummut ingerlanissaanik isumaginnittussamik aammalu najukkami sianernernik illoqarfiup iluaniititsisussamik. Isumaavorlu IMS-ip aamma Diax-ip akornanni najukkani sianernerit San-goma ”box”-imit atassuteqartinneqarsinnaalissasut.

DIAXIlloqarfinni ACME SBC-mik aamma Sangoma ”box”-imik attaviliiffiusinnaanngitsuni timeslot-it najukkami Diax cen-tralimiit CTP-mut ingerlatinneqassapput, tamannalu pissaaq E1-imiit IP converter-imut (IPTube), boksilu taanna iDirect Netmodemimi interface aqqutigalugu ingerlatinneqas-saaq CTP-mi HUB-imut, tassanngaanniillu VSAT Upstream Switch-itsigut IP data-t anisittarpagut E1 converterillu IP-ata assinganut nassiuttarlugit.

IP TelefoniVSAT-ip tunuatigut matunut tamanut IP telefoniliisoqar-nikuuvoq IMS-ip attaveqaataanut atorsinnaanngortitamik CTP-mi IP telefonimut sananeqarsimasoq VLAN-i aqquti-galugu, tamannalu EBL-ip aamma aatsitassarsiortunut inger-laarfigisaasa assigaat aammalu ACME-mut aamma najuk-kami PE routerimut attaveqaatitigoornani. Telefoni taanna ”ajornartoorfimmi telefoni”-tut atorneqarsinnaavoq.

VSAT


Siden sidstKort afbrydelse af bredbånd i Savissivik, Upernavik Kujalleq, Nerleriit Inaat, Kapi-silliit, Nuuk, Qeqertarsuatsiaat og Kangil-innguit i forbindelse med opgradering af router i Nuuk

Kystradio MF i vestgrønland og VHF fra Sisi-miut og sydover afbrudt som følge af fejl i Aasiaat. Tekniker fra Nuuk sendt til Aasiaat for fejlretning. Transportproblemer grun-det vejret i Nuuk.

Periodiske afbrydelser af Bredbånd, Iserfik, MPLS og LanLink i den sydøstlige del af Nuuk grundet kabelomlægninger.

Forbindelser til og fra Isortoq og Tiniteqi-laaq afbrudt, da storm havde drejet para-boler på repeaterstation UNOQ.

KNR FM i Itilleq, Sarfannguit og Kangerlus-suaq afbrudt grundet defekt enhed.

GSM og GPRS afbrudt i Ikamiut, Akunnaaq og Kitsissuarsuit grundet defekt enhed.

Fejl på satellitjordstation i Tasiilaq gav afbry-delse til det øvrige Grønland og udlandet

Mobilt bredbånd, GSM, GPRS, MPLSog Lan-Link afbrudt til / fra satellitbyer og –bygder grundet storm og våd sne i Nuuk.

Kangerluk afbrudt (alle forbindelser) grun-det udskiftning af ensretter

Bredbånd, Iserfik, LanLink og MPLS kort-varigt afbrudt i dele af Nuuk, som følge af switch fejl.

Afbrydelse af landsdækkende TV, mobilt bredbånd, GPRS og GSM i Nuussuaq, Nuuk grundet antennearbejde.

Afbrydelse af bredbåndskunder i Nerlerit Inaat, Kapisilliit, Nuussuaq (Nuuk), Qeqer-tarsuatsiaat og Kangilinnguit grundet rou-terarbejde i Nuuk.

GSM og GPRS i Saattut ude af drift grundet defekt enhed på basestation

April

8

April

26 – 28

April

9April

26

April

23

April

22

April

10

April

20

April

8 – 10

April

17 – 23

April

27 – 29

April

27 – 29

April

29 – 30

Documents

Teknisk Nyhedsbrev # 34