Teknisk Nyhedsbrev #32

TEKNISK NYHEDSBREVTeknisk nyhedsbrev 04·32 2012

TEKNISK DIVISION

foTo

: PoU

L er

ik k

ArLs

hØJ

32

2 Teknisk nyhedsbrev | 04 · 32 2012

IndholdFreeze - trafikmaskinen „fryses“ i julen 3Trivsel 4Suliffimmi iluarisimaarinninneq 5Ny jordstation i Nerlerit Inaat (NRI) 6Nerlerit Inaani (NRI) jordstationi nutaaq 7Tusass taletidskoder direkte til kasseappaeratet 9Tusass taletidskodit kasseapperatinit toqqaannarlugit 9Skærpelser af Key Performance Indicators i mobilnettet 10Mobilnetimi Key Performance Indicators-imik piumasaqaatit sakkortusipput 11Mobilnettet: Circuit Switched Core 12Mobilneti: VOICE 14Mere bredbånd til IP tjenesterne i bygderne 16Nunaqarfinnut IP-mik kiffartuussinernut båndbredde annerusoq 17Varmt arbejde i TELE-POST 18TELE-POST-mi sulilluni kiak 19Siden sidst 20

Bliv abonnent!Få alle udgivelser pr. e-mail

Scan koden med din smartphone og tilmeld dig Teknisk Nyhedsbrev Når du har tilmeldt dig, får du hver måned tilsendt Teknisk Nyhedsbrev via e-mail Du kan til enhver tid afmelde dig igen

Teknisk nyhedsbrev 2012 NR. 04-32

Redaktionen bestræber sig på at alle artikler oversættes til både dansk og grønlandsk, dog vil bagsiden kun være på dansk.

TumITSag 09-4467KONTaKT [email protected]

aNSVaRlIg REDaKTøR Jørn Jespersen, Teknisk direktø[email protected]

REDaKTIONAnna [email protected]

REDaKTIONBjørn [email protected]

REDaKTIONJonas [email protected]

REDaKTIONPoul Erik Karlshø[email protected]

REDaKTIONKim [email protected]

[email protected]

Tilmeld dig nu!

04 · 32 2012 | Teknisk nyhedsbrev 3

Nu nærmer jul og nytår sig endnu engang, og igen i år vil vi i TTD indføre ”frys” på trafikmaskinen fra den 17. december 2012 til den 7. januar 2013 og i denne periode må der ikke udføres arbejder på te-letekniske netværkskomponenter.

Der må kun foretages ændringer/fejlretning ved ned-brud eller ved risiko for nedbrud. Alle ændringer skal godkendes af NOC eller funktionschefen for det på-gældende serviceområde før fejlretning påbegyndes.Fejlretning på kundeudstyr gennemføres som sæd-vaneligt.

Vi gennemfører frys-perioden for at sikre kunderne stabil telekommunikation omkring jul og nytår, da

vi alle ved at alle former for arbejde øger risikoen for uforudsete problemer.

Alle kan bidrage til at minimere driftsforstyrrelser i frys-perioden, ved at sørge for at trafikmaskinen er toptrimmet. Når alle fejl og problemer er rettet, ved start af frys-perioden, vil vi igen i år kunne give vo-res kunder en god oplevelse ved, at de kan komme i kontakt med familie og venner, som man på grund af afstandene ikke kommer til at se.

Hvis du er i tvivl om et arbejde må gennemføres, så tal med din daglige leder.

Freeze - trafikmaskinen ”fryses” i julen


Trivsel er forudsætningen for et godt resultat. Dette gælder i alle livets forhold uanset om der er tale om naturen eller erhvervslivet. Hvis ikke der er trivsel og balance i naturen er der ikke meget for fange-ren eller landmanden at komme efter. Det samme gælder i erhvervslivet, hvor nogle teorier siger at man bare skal sikre trivsel og tilfredshed for både kunder og medarbejdere så holder bundlinjen øje med sig selv.

I den erkendelse var alle ledere i TTD til leder semi-nar i Nuuk i 8.-9.oktober 2012 med det overordnede emne trivsel. Jette Skeem, som TTD havde inviteret som oplægsholder, havde planlagt et to dages pro-gram, hvor hun førte os ind i de basale mekanismer der styrer menneskers trivsel i arbejdslivet og fulgte op med meget enkle og let omsættelige værktøjer ledere kan bruge for at sikre at alles funktionsbetin-gelser bliver tilgodeset og den enkelte trives med at udføre sine arbejdsopgaver.

Der blev selvfølgeligt også tid til at evaluere den snart overståede sæson for feltarbejde og sætte nog-le mål for 2013. Samtidigt med, at alle lederne sad bænket på seminaret blev hele Teles Medarbejder Til-fredsheds Undersøgelse MTU opgjort af Ennova, der kunne fremlægge resultatet 10. oktober 2012. Det var en stor glæde for mig at konstatere at TTD`s helt overordnede parameter for arbejdsglæde var steget med 6 point til 81 % i forhold til 2011. Denne store stigning kommer oveni købet efter en serie af små

stigninger gennem de sidste 5 år. Jeg vil gerne takke alle i teknisk division for, først og fremmest den store svarprocent på 94 og så selvfølgeligt for det flotte re-sultat der jo er en tillids erklæring til virksomheden og lederne. Resultatet forpligter til at vise respekt, yd-myghed og fremfor alt lytte til medarbejderne. Kon-kret sker der nu det, at de enkelte funktionsområder laver handlingsplaner på baggrund af de indsatsom-råder som MTU’en peger på kan forbedres.

Det er mit ønske at medarbejderne i høj grad inddra-ges i dette arbejde da vi ellers ikke har en chance for at forbedre den høje trivselsgrad på 81 %. Generelt er vi nødt til at holde stramt fokus på mål for medarbej-der-og kundetilfredshed for at forbedre dette niveau. Vi ved alle at verdens konjekturer for økonomi, glo-balt opvarmning, virksomheds succes og også trivsel går op og ned og det er jo sjovest at være med når tingene er i vækst. Hermed en opfordring til alle lede-re og medarbejdere om at værne om denne skrøbeli-ge plante der hedder arbejdsglæde lige til september 2013 når vi måler igen.

Leder

Af Jørn Jespersen

Trivsel


Suliffimmi iluarisimaarinninneq

Iluarisimaarinninneq pitsaasumik angusaqarnissa-mut tunngaviuvoq. Tamanna inuunermi sumiluun-nit atuuppoq, pinngortitamiikkaanni imaluunnit inuussutissarsiornermik ingerlataqaraanni. Pinn-gortitami iluarisimaarinnittoqarlunilu oqimaaqa-tigiittoqanngippat, piniartumut nunalerisumullu tamanna ajussaaq. Tamanna aamma inuussutissar-siutinik ingerlataqartunut atuuppoq, ilalu oqartar-put suliffimmi ilorrisimaaraanni, atuisut sulisullu iluarisimaarinnillutik, taava inernera ajussanngilaq.

Tamanna upperalugu TTD-mi pisortat Nuummi semi-nareqarput 8.-9.oktober 2012, ataatsimoorussamik qulequtaralugu iluarisimaarinninneq. Jette Skeem, TTD-p oqalugiartussatut qaaqqusimasaa, ullunut marlunut pilersaarusiorsimavoq, tassanilu oqalut-tuuppaatigut inuup suliffimmini ilorrisimaarnissaa-nut suut tunngaviunersut, aammalu sakkussanik pi-sortat sulisunut tamanut aammalu ataasiakkaanut suliaminnik ingerlatsinerminni atorsinnaasaannik, pisariillutillu piviusunngortikkuminartunik saqqum-miilluni.

Soorunami aamma piffissaq sulliviusoq qaangiu-tilersoq pillugu nalilersuisoqarpoq, 2013-imullu anguniagassanik saqqummiisoqarluni. Seminarer-nermilu tassani pisortanut Telep Sulisuisa Iluarisi-maarinninneranut Misissuinerit MTU-p inerneri En-nova-mit saqqummiunneqarput ulloq 10. oktober 2012. Nuannaarutigeqaara TTD-imi sulinermi nuan-naarnermut atatillugu, killisiussarput 6 point-imik

qaffarsimammat, tassalu 81 %-imut 2011-imut nale-qqiullugu. Taama annertutigisumik qaffariartoqar-poq, ukiuni kingullerni 5-ni annikitsunnguamik qaffariartoqartareersoq. Teknikkikkut immikkoor-tortaqarfimmiut tamaasa qutsavigerusuppakka, akissuteqarsimasut amerlammata, tassalu 94 %-iul-lutik, aamma inernerup taama kusanartiginera sulif-feqarfimmik pisortanillu tatiginninnermik takutit-simmat. Taamatut inerneqarnera pisussaaffigiliivoq sulisunut ataqqinninnisssamik, maniguunnissamik minnerunngitsumillu tusarnaarnissamik. Tamanna malunnartinniarlugu, immikkoortortat ataasiakkaat MTU-mi pitsanngorsaatissatut tikkuarneqarsimasut aallavigalugit pilersaarusiulerput.

Kissaatigaara sulisut suliami tassani annertuumik peqataatinneqarnissaat, taamaaliunngikkuttami iluarisimaarinninneq qaffasissoq 81 %-iusoq qaf-farteqqissinnaannginnatsigu. Ataatsimut isigalugu sulisut atuisullu naammagisimaarinnermut atatil-lugu pitsanngorsaavissatut tikkuagaat anguniarlu-git pimoorussinissaq pisariaqarpoq. Nalunngilarput nunarsuarmi aningaasarsiornikkut, silaannap kissak-kiartorneranut, suliffeqeqarfiullu iluatitsinissaanut, iluarisimaarinninnermullu tunngasut qaffattarlutillu appartartut, nuannernerpaasartorlu angusat pitsann-goriartuleraangata. Matumuuna pisortat sulisullu ta-maasa kaammattorusuppakka, naasoq aserujasoq, tassalu sulinermi nuannaarneq paarilluaqqullugu, september 2013-imi nalilersoqqinnissaata tungaa-nut.

Allattoq Jørn Jespersen


Alt gik efter planen, da TELEs nye lille satellitjord-station blev installeret og taget i drift i lufthavnen Nerlerit Inaat (NRI, Konstabel Pynt) i slutningen af august måned.

De to containere med henholdsvis antenne og udstyr kom med første skib, der anløb NRI den 9. august. In-stallation af selve antennen og etablering af kabler mellem antenne og bygning blev foretaget af Nordic Steel Construction v/Finn Andersen. Arbejdet omfat-tede foruden installation af den 3,7m store parabol-antenne også en antenne til den nye DVB-T tjeneste (UHF kanal 23), en GPS antenne og halvrør mellem alle antennerne og udstyrsrummet, som er i den byg-ning, hvor NRI’s generatoranlæg findes. GPS modta-geren bruges som frekvensreference dels for de sig-naler der sendes op til satellitten og dels for den del af det terrestriske udstyr, som benytter G.703 (dvs. GSM Basestation).

Vejret viste sig fra sin smukkeste side - det var stille og klart vejr hele den uge installationen af antenner og halvrør varede. Faktisk var der den uge lokal var-merekord i Nerlerit Inaat - temperaturen nåede op på hele 21 grader! Arbejdet blev påbegyndt den 18. august og var afsluttet den 24. august. Kort herefter fik vi langvarigt regnvejr: hvor heldig har man lige lov at være.

Elektrikerne fra Nuuk (LENN, ARKL) installerede ny ensretter og inverter til satellitudstyret samt ny el-tavle. De forestod også tilslutningen af antennens de-icing. Den består af 8 varmepaneler, som skal sørge for at der ikke lægger sig våd sne på antenne-skål og fødehorn. Ét af panelerne viste sig desværre at være defekt, og skal ved lejlighed udskiftes, hvis det viser sig nødvendigt i løbet af første sæson. Ens-retter-racket blev tabt under transport fra havnen op til lufthavnen og så ikke godt ud. Men da det ikke var muligt at skaffe et nyt rack uden store forsinkelser af hele projektet, blev det besluttet at udbedre skaden så godt som muligt. Resultatet var acceptabelt – elek-tronikken havde ikke taget skade: ensretter/inverter fungerede upåklageligt.

Teknikere fra Nuuk og Tasiilaq (KAB, BJO) stod for in-stallationen indendørs. Opgaven var ikke helt enkel, idet den eksisterende MAS radiokædeforbindelse skulle holdes kørende, samtidig med at udstyret blev installeret. MAS udstyret måtte tages ud af sit rack og midlertidigt placeres ovenpå racket, medens nyt ud-styr blev monteret og medens racket efterfølgende blev flyttet. Alt blev gjort uden afbrydelser!

Det nye DVB-T, som dybest set var den primære årsag til at det blev besluttet at etablere en ny lille jordsta-tion i NRI, blev ligeledes installeret og sat i luften, så det gamle analoge KNR-TV kunne slukkes. Desuden blev den gamle FM-sender erstattet af en helt ny sen-der.

Endelig blev der også installeret et (iDirect) VSAT modem af den slags, som TELE benytter til fx- mine-selskaberne. Vi er begyndt at installere sådanne mo-dems på strategiske steder i TELEs netværk, hvor de kan benyttes som ”bagdør” til TELEs eget udstyr. Det betyder, at vi kan diagnosticere og fejlrette, hvis de primære forbindelser af en eller anden grund bliver afbrudt. Denne facilitet har i indkøringsperioden for NRI vist sig at være endog meget nyttig.

Den traditionelle 24-timers stabilitetsmåling mellem Nuuk og NRI blev gennemført i week-enden 25-26. august og GSM og fastnet telefoner blev flyttet over i løbet af den følgende uge. Den maksimale nede-tid ved flytningen af MPLS, ADSL og GSM var meget kort, og selv flytningen af de 22 fastnetforbindelser tog mindre end én time. Alt blev koordineret med flyvepladschef Paul Jan Pedersen, som i øvrigt var yderst behjælpsom med support i forbindelse med arbejdet.

Ny jordstation i Nerlerit Inaat (NRI)Af Poul-Erik Karlshøj

NRI


Augustip naanerani mittarfeqarfimmi Nerlerit Ina-anni (NRI, Konstabel Pynt) qaammataasamut TELE-p jordstationeerartaavata ikkussuunneqarlunilu ator-sinnaanngortinneqarnera pilersaarutit malillugit in-gerlavoq.

Containerit marluk antenninik atortunillu imallit umiarsuarmut siullermut 9. august NRI-mut tikittu-mut ilaapput. Antennimik namminermik ikkussui-neq aammalu antennip illullu akornanni kabelinik inissititerineq Nordic Steel Construction-imit Finn Andersen-imit ingerlanneqartumit suliarineqarput. Parabolantennip 3,7 meterisut angissusillip ikkussu-unneqarnerata saniatigut suliarineqarput DVB-T-mik kiffartuussinermut nutaamut (UHF kanal 23) anten-nissaq, GPS-imut antenni aammalu antennit atortu-nullu ineeqqap NRI-mi generatoreqarfiusup akor-nanni halvruujori. GPS-imut tigooraassut, signalinut qaammataasamukartunut frekvenseqarfittut aam-malu atortunut G.703-mik (tassalu GSM Basestation-imik) nunami atuisuusunut atorneqartarpoq.

Silagissuaq – suna nipinnguassaa, sapaatillu akun-nera antenninik halvruujorinillu ikkussuinerup nalaa tamarmi sila erseqqariinnavilluni. Sapaatip akunnera taanna Nerlerit Inaanni silap sunaaffa kiannerpaaffi-gisimagaa - 21 gradinik kiassimagami! Suliaq aallar-

tinneqarpoq ulloq 18. august, naammassineqarlunilu 24. august. Tamatuma kinguninngua sivisuumik sial-lerpoq: a-assaa iluatsitsisimasugut.

Innaallagialerisut Nuummeersut (LENN, ARKL) ens-retter-it aamma qaammataasat atortuinut inverter-it ikkussuuppaat kiisalu el-tavle nutaaq. Aammattaaq antennip sikunaveersaatissaa attavilerpaat. Taanna arfineq-pingasunik varmepanel-eqarpoq, anten-nip niaquusaa apummik masannartumik qallerne-qaqqunagu. Panel-it ilaat ataaseq ajoraluartumik sunaaffa aseqqukoq, periarfissaqalerfimmilu taarser-neqassalluni, piffissap siulliup ingerlanerani tamanna pisariaqalersimassappat. Ensretter-rack-i talittarfim-minngaanniit mittarfimmut majuunneqarnermini katanneqarpoq aserorsimarpasillunilu. Pilersaaru-tilli tamarmi kinguartoorutiginngisaanik rack-imik nutaamik pissarsinissaq ajornarmat, ajoqusernerata sapinngisaq tamaat aaqqissuunneqarnissaa aalajan-giunneqarpoq. Aaqqinnera atorsinnaavoq – elektro-nikkimut atortui aserorsimanngimmata: ensretter/inverterilu ajunngilluinnartumik atuupput.

Teknikerit Nuummeersut Tasiilameersullu (KAB, BJO) illup iluani ikkussuisuupput. Suliaq ajornaatsuinna-anngilaq, tassami atortut ikkussuunneqarneranni sakkortusaavimmut attavik MAS ingerlaannartussa-

Nerlerit Inaanni (NRI) jordstationi nutaaqAllattoq Poul-Erik Karlshøj


NRI

avoq. MAS-imut atortut rack-ianninngaanniit peer-neqartussaapput rack-illu qaavanut iligallarneqar-tussaallutik atortut nutaat ikkussuunneqarneranni tamatumalu kingorna rack-ip nuunneqarnerani. Qa-mittoornertaqanngitsumik suna tamarmi suliarine-qarpoq!

DVB-T nutaaq, tassalu NRI-mi jordstationeeqqap nutaap ikkussuunneqarnissaanut aalajangernermut annerusumik pissutaasoq taamatuttaaq ikkussuun-neqarlunilu atorsinnaanngortinneqarpoq, taamaalil-luni KNR-TV attavik analogi-toqaq qaminneqarsin-naalerluni. Tamatuma saniatigut FM-senderitoqaq nassitsissummik nutaamik taarserneqarpoq.

Kingullertut (iDirect) VSAT modem ikkussuunne-qarpoq, taamaattoq TELE-p assersuutigalugu aatsi-tassarsiorfinni atortarpaa. TELE-p attaveqaataani mo-demit taamatut ittut ikkussuuttalernikuuagut, TELE-p nammineq atortuinut ”periarfissatut”. Taamaalilluta suut ajoquteqarneri paasiniarsinnaanngussavagut aaqqiivigalugillu attaviit atorneqartut suna pissutigi-nerlugu qamittuussagaluarpata. Atortoq taanna NRI-p aallarnisarfiunerani assut iluaqutaasimavoq.

Akunnerni 24-ni allanngujaassutsimik uuttuisarneq qangali ingerlanneqartartoq Nuup NRI-llu akornanni

ingerlanneqarpoq sapaatip akunnerata naanerani ul-luni 25-26. august, GSM-imullu aammalu telefonimut nalinginnaasumut attaveqaatit sapaatip akunnerani tullermi nuussorneqarput. MPLS-imik, ADSL-imik aamma GSM-imik nuussinermi qaminngatitsineq si-visunerpaaq sivikitsuinnaavoq, telefonillu nalingin-naasup attavii 22-t nuunneqarnerat akunnermik ata-atsimik sivikinnerupput. Mittarfimmi pisortaq Paul Jan Pedersen suleqatigalugu suut tamarmik ataqati-giissarneqarput, taannalu suliamut tamarmut atatil-lugu assorsuaq ikiuuppoq.


Tusass

Siden åbningen af Nuuk Centeret har det været muligt for Pisiffik’s kunder at købe taletidskoder di-rekte fra kasserne og få den på kassebonen. Dette er muliggjort ved at TELE-POST har bygget en web service som storkunder kan bruge til at lave en in-tegration mellem deres økonomi / kassesystem og TELE-POST. Alle de store kunder har vist stor inte-resse for den nye mulighed, da det giver dem store fordele for en sikker styring af salget samt mulig-hed for at nedbringe lagerbeholdning og svind.

For TELE-POST betyder løsningen en besparelse på transaktionsudgifter pr. solgt taletidskode og denne besparelse vil kunne betale udviklingsomkostnin-

gerne tilbage meget hurtigt. TGE har leveret løsnin-gen sammen med EG NeoProcess samt ØS og IT og selve projektet har været en stor succes, da målet om at have løsningen klar til åbningen af Nuuk centeret blev nået og budgettet for projektet blev overholdt. Som noget nyt er TGE begyndt at måle på kvaliteten af de afleverede projekter og projektet har i den for-bindelse fået en score på 7,5 som Jonas Hasselriis fin-der meget tilfredsstillende.

Siden åbningen er der kørt mere ned 6.500 transak-tioner gennem den nye webservice og systemet har kørt fejlfrit i perioden.

Tusass taletidskoder direkte fra kasseapparatetAf Preben Josefsen

Nuuk Centeri ammarmalli Pisiffimmi pisisartut tale-tidskodinik (Tusassimut immiutinik) toqqaannartu-mik karsiniit pisisinnaalerput, pappiaqqamik kas-sebon-imik pisinermikkut. Tamanna TELE-POST-ip web service-imik suliaqarneratigut, atuisullu an-nerit aningaasaqarnikkut/kassesystem-itigullu TELE-POST-imik isumaqatigiissuteqarneratigut pisinnaalersimavoq. Atuisut angisuut tamarmik ta-assuminnga assut soqutiginnissimapput, tassami taamaaliornikkut tunisaminnik aqutsilluarsinna-anerulerput, kiisalu uninngasuutaat tammartartul-lu annikkillillutik.

Taama aaqqiineq TELE-POST-imut tunisinermi ata-atsimi nuussinermi aningaasartuutinik sipaarfiuvoq, sipaarutillu taassuma ineriartortitsinermut aninga-

asartutit utertipallassinnaassavai. TGE- p taanna suli-araa suleqatigisimallugit EG NeoProcess aamma ØS, kiisalu IT , suliarlu iluatsilluarsimaqaaq, siunertarine-qarsimammammi suliap Nuuk Centerip ammarnissa-nut naammassinissaa, tamannalumi anguneqarpoq suliamullu aningaasartuutissatut missingersuutit eqquutsinneqarlutik. TGE-miit nutaatut aallartissima-vaat suliat naammassillutik tunniunneqartut pitsa-assusaasa nalilertarneri, suliarlu taanna 7,5-imik angusaqarfiuvoq, tamannalu Jonas Hasselriis-ip ilua-risimaaqaa.

Webservice nutaaq taanna atulermalli 6.500-eriarluni atorlugu pisisoqarsimavoq, systemilu allartikkamili akornuteqarsimanani.

Tusass taletidskodit kasseapparatinit toqqaannarlugitAllattoq Preben Josefsen


Key Performance Indicator i daglig tale forkortet KPI, er et fælles begreb for det antal tællere der sammenlagt giver et indblik i en tjenestes status. KPI anvendes derfor i den daglige drift og plan-lægning som et udtryk for serviceniveauet for en given tjeneste. Udviklingen i KPI værdierne anven-des som planlægningsredskab for hvornår der skal iværksættes aktiviteter i form af fx udbygninger af tjenesten.

Udbygningsaktiviteter skal netop iværksættes inden KPI grænseniveauet overskrides og der dermed le-veres en tjeneste under aftalt kvalitetsniveau. Som tommelfingerregel stiger omkostningerne til at over-holde KPI grænseniveauerne, jo tættere KPI græn-seniveau er på 100 procent. Det er derfor vigtigt at der findes et kompromis mellem den tjenestekvalitet som kunderne efterspørger, men som samtidig kan leveres med et passende omkostningsniveau.

KPI kan variere fra andel succesfulde overdragelser mellem to mobilbasestationer, i forbindelse med at kunden bevæger sig fra et område til et andet, til den tid der må gå inden en ADSL bredbåndskunde skal være oprettet.

I mobilverdenen anvendes en række KPI der i bran-chen er vedtaget som en god måde, at måle den le-verede tjenestekvalitet. Eksempler på KPI er: andel

succesfulde overdragelser mellem basestationer, andel succesfulde opsætning af kald samt andelen af succesfuldt gennemførte kald. KPI opdeles i en række hovedområder, hvor de vigtigste er hvordan kunden oplever tjenesten, hvor meget servicere nettet samt hvor pålideligt nettet er.

Netplan, som er systemansvarlig for at mobilnettet leveres i den aftalte kvalitet, har besluttet at skærpe KPI grænseniveauerne. Det betyder at i stedet for at acceptere et niveau på succesfulde kald setups på 95%, opjusteres niveauet til at minimum 99% af alle setups skal gennemføres med succes. Grunden til de skærpede KPI grænseniveauer er, at TELE-POST øn-sker at forbedre tjenestekvaliteten på mobilnettet. Samtidig ønsker Netplan at den kvalitet der leveres, er sammenlignelig med kvaliteten i fx danske mo-bilnet, der ofte anvendes af kunderne som referen-ceramme. Netplan har allerede taget hul på arbejdet med at tune mobilnettet, så det opfylder de nye KPI grænseniveauer. Det står også klart at selvom mobil-nettet leverer stabile tjenester, er der plads til forbed-ringer. Her er KPI målinger en vigtig indikator for de aktiviteter der skal iværksættes, såfremt der ønskes yderligere forbedringer i mobilnettet.

Skærpelse af Key Performance Indicators i mobilnettetAf Sigurgeir Gunnarsson

Handover performance i forbindelse med flytning af kunder mellem UMTS og GSM. Den røde linje viser KPI performance og den sorte er KPI er grænseniveauet. Søjlerne viser antal mislykkede handover.

KPI


KPI

ey Performance Indicator ulluinnarni KPI-mut naa-lisarneqartartoq, taaguutaavoq tællerinut ataat-simoortillugit kiffartuussissutip inissisimaneranik takussutisunut. Taamaammat ulluinnarni inger-latsinersimut pilersaarusiornermullu sullissinerup aalajangersimasup qanoq inissisimaneranut taagu-utigineqartarpoq. KPI-mi naleqartitanut tunngas-unik ineriartortitsinerit, sulissinnerup qaqugukkut piginnaanngorsarnissaanut aallartinnissaanullu, pilersaarusiornermi sakkutut atorneqartarput.

Tamanna pisariaqarpoq KPI-mi killiliussap qaangiu-tinnginnerani, kiffartuussissutillu pitsaassusissaanik aalajangiussat appasinnerulinnginnerani. Oqaatigi-neqartarpoq KPI-mi killiulissanut atatillugu aningaas-artuutit qaaffakkiartortartut, KPI-mik killiliussap 100 procentia qalliartortillugu. Pingaaruteqarpoq atuisut kiffartuussissutip pitsaassusissaanik piumasaasa na-apigiartarnissaat, aammali tassunga naleqqutumik aningaasartuuteqartarnissaq.

Mobilbasestationit akornanni nassiussinermi KPI-p iluatsinneranut apeqqutaasarpoq, atuisup sumiif-fimmiit sumiiffimmut nikinnera, aammalu ADSL-imik bredbåndimik atuisup atuisinnaalernissatut tungaa-nut piffissap qanoq sivisutigisup ingerlanera.

Mobilit silarsuaanni KPI-it arlallit kiffaartuussinerup pitsaasusaanik uuttuutit iluarineqarlutik atorne-qartarput. KPI-nut assersuutit: basesationit akornanni

nuunnerni iluatsittut, sianertarnernut aaqqissuussi-nerit iluatsittut, kiisalu sianernerit iluatsittut. KPI-t ag-guarneqartarput pingaarutilinnut arlalinnut, tassani pingaarnersaalluni atuisup qanoq kiffartuussineq mi-sigineraa, attaveqaatititgut aqqutit qanoq sullissillu-artiginersut, aammalu qanoq tatigisassaatiginersut. Netplan-ip, mobilnetip isumaqatigiissutit malillugit pitsaassuseqarnissaa akisussaaffigaa, aalajanger-simavorlu KPI-mi killissarititaasut sukaterniarlugit. Tassa imaappoq, iluatsittumik naammassillugit atuu-tilersitsinerit 95 %-iusut akueriinnarnagit, maanna iluatsittut minnerpaamik 99 %-iulernissaat angunia-lerpaat.

Mobilnetimi kiffartuussinerup KPI-mik killissariti-taasut qaffannerannut pissutaavoq, TELE-POST-ip kiffartuussinermi pitsaassusaanik pitsanngorsaani-arnera. Tamanna ilutigalugu Netplan-ip kissaatigaa pitsaassuseq soorlu danskit mobilnetiatut pitsaas-suseqalissasoq, taakkumi atuisunit assersuunneqar-niartarmata.

Netplan aallartereerpoq mobilneti suliaralugu KPI-mi killiussaasut nutaat piviusunngortinniarlugit. Erse-qqissoq unaavoq qanorluunniit mobilneti aalaakkaa-sumik kiffartuussitigigaluarpat, taava pitsanngorsa-asoqartuaannarsinnaavoq. Matumanilu mobilnetip sumi pitsanngorsaqqinnissaa paaserusukkaanni, KPI-p uuttuutiginissaa pingaaruteqarpoq.

Mobilnetimi Key Performance Indicators-imik piumasaqaatit sakkortusipputAllattoq Sigurgeir Gunnarsson

HSDPA tilgængelighed hvor den røde linje er KPI der viser tilgængeligheden og den sorte viser KPI grænseniveauet. Søjlerne viser antal fejl fordelt på fejlårsagen.


Mobilnettet kan grundlæggende deles op i to dele; radionettet og core nettet. Radionettet tilslutter kunder ved anvendelse af basestationer placeret lokalt i byer og bygder. Core nettet håndterer funk-tionaliteten af mobilnettet, det vil sige, transpor-terer internettrafik til og fra kundens mobiltelefon eller dongle og opsætter/nedtager talekald fra kundens mobiltelefon enten til en anden mobilte-lefon eller til en fastnettelefon.

Den del af TELEs mobilnet, der står for koblingen af alle mobil talekald kaldes Circuit Switched Core, da talekald på både GSM og UMTS altid er kredsløbs-koblede (circuit switched). Det vil sige, at fra kaldet fra start til slut har reserveret og benytter de samme ressourcer i Core netværket. TELE har valgt at bygge et core net, der anvender de samme Circuit Switc-hed Core noder til både GSM og til UMTS, for på den måde at producere mobiltjenester på den bedste og billigste metode.

Fælles for GSM og UMTS talekald er core noderne be-nævnt: MGW, MSS, CDS og HLR/AuC.

HLR/AuCAlle enheder i mobilnettet bliver styret ved hjælp af et SIM kort. SIM kortet har tilknyttet en bestemt pro-fil, der fortæller hvilke rettigheder en kunde har i net-værket.

HLR, Home Location Register, indeholder disse pro-filer for alle SIM kort og indeholder information om-kring hvilken type abonnement kunden har. En profil i HLR fortæller hvilke services kunden kan benytte (for eksempel viderestilling eller vis nummer) og informa-tion om disse services er aktiveret. For eksempel hvis viderestilling til voicemail ved optaget er slået til, lo-kaliseres viderestillingsnummeret i HLR profilen.

En anden del af HLR er AuC, Authentication Center, som sørger for at generere triplets og krypterings-nøgler. Triplets er de delte sikkerhedskoder, der ud-veksles mellem mobilerne og AuC med regelmæssi-ge intervaller for at verificere, at det pågældende SIM

kort har lov til at benytte mobiltjenesterne. Disse sikkerhedskontroller gennemføres for bl.a. at sikre imod kloning og misbrug af SIM kort. Krypteringsnøgler udveksles også mellem AuC og mobilerne for at sikre, at talekaldet er krypteret, når de udsendes på radio interfacet mellem mobil ba-sestationerne og kundens mobiltelefon og dermed ikke kan aflyttes.

MSS og MGWMSS, Mobile Switching center Server, og MGW, Media GateWay, fungerer som såkaldt Split Architecture. I en Split Architecture håndterer de 2 CS core noders forskellige typer opgaver for at få et talekald etable-ret og afviklet. Begge noder er altid nødvendige for at få et kald etableret og routet talekaldet det rigtige sted hen.

MSS håndterer udelukkende signaleringstrafik og er den node der kontrollerer, hvor et opkald skal routes hen samt sørger for at kredsløb allokeres på MGW. Signaleringen anvendes til styring af mobiltjenester-ne og løber særskilt ved siden af selve kundetrafik-ken. Signaleringen kan f.eks. indeholde informatio-ner om opsætning eller nedtagning af et talekald og signaleringen indeholder også informationer til brug for taksering.

Det er også MSS, der fremfører alle forbindelser til HLR/AuC. For alle mobiler med et abonnement hos TELE-POST er der gemt en profil i HLR (Home Loca-tion Register). For alle aktive (mobilen er tændt) i net-værket, er en kopi af abonnentens HLR profil gemt i en lokal database på MSS kaldet VLR, Visitor Location Register. Samme database opbevarer også informa-tioner om alle tilrejsende mobilkunder, der ikke har et abonnement hos TELE-POST, men som benytter mobiltjenesterne hos TELE-POST. Disse kunder be-nævnes også som roaming kunder.

MGW har alle de fysiske forbindelser mod radionet-værkets centrale styreenheder (BSC for GSM og RNC for UMTS), til fastnet telefoncentralerne og til IMS VoIP.

Mobilnettet: VOICEAf Kristine Bertelsen

VOICE


CDSCircuit Switched Data Server, CDS, er en mindre en-hed i CS core netværket. Her afvikles CS data kald såsom opkald med modem og fax via mobil. Bånd-bredden for CS data kan af tekniske årsager maksi-malt være 9,6 kbps. CS data kald benyttes i mindre grad i dag, da datatrafikken langt lettere, billigere og med langt større hastigheder kan afvikles som pack-et switched trafik, såkaldt mobilt bredbånd trafik, hvor TELE tilbyder op til 4 Mbps for mobilt bredbånd abonnementer.

Forkortelser:GSM Global System for Mobile Communications også kaldet 2GUMTS Universal Mobile Telecommunications System også kaldet 3GBSC Base Station ControllerRNC Radio Network Controller HLR Home Location RegisterAuC Authentication CenterMGW Media GateWayMSS Mobile Switching center ServerCDS Circuit Switched data ServerTRAU Transcoder and Rate Adaptation UnitVLR Visitor Location Register


VOICE

Mobilneti tunngaviusumik marlunnut avinneqar-sinnaavoq; radioneti aamma core neti. Radionetip atuisut attaveqartippai, illoqarfinni nunaqarfinnilu basestationit aqqutigalugit Core netip mobilneti atorsinnaatippaa, tassa imaappoq atuisup mobilte-lefonianiit internetersinnaaneq imaluunnit dongle aamma sianernerit attaveqalersittarlugit/qamillu-gilluunniit, mobiltelefonimut allamut imaluunnit angerlarsimaffinni telefoninut nalinginnaasunut.

TELEp mobilnetiani mobilinut tamanut sianernermi attaveqaasiisoq taaneqartarpoq Circuit Switched Core, sianernerit GSM-itigut aamma UMTS-itigut pis-arput, tamatigullu attaveqaatit aqqutaannut (circuit switched)-inut ikkusimasarlutik. Tassa imaappoq, sia-nernerup aallartinneraniit naaneranut attaveqaatit aqqutaanni Core-ni atortut assigiit atorneqartarput. TELE-p core neti, GSM-imut UMTS-imullu ataatsimut Circuit Switched Core node-mik atuisoq sananiarlugu toqqarsimavaa, taamalillutik mobilinik kiffartuussine-rit pitsaanerpaat akikinnerpaallu pilersikkumallugit. GSM-imut aamma UMTS-imut sianernermi core no-det uku atorneqarput: MGW, MSS, CDS aamma HLR/AuC.

HLR/AuCMobilnetimi atortut tamarmik SIM kort atorlugu aqunneqarput. SIM korti profilimut aalajangersima-sumut atavoq, taassumalu attaveqaatit aqqutaani atuisup suut piginnaatitaaffiginerai nalunaarsorsi-mallugit.

HLR-ip, Home Location Register-illu iluaniipput, SIM kortini profilit tamarmik, aammalu atuisup kiffartu-ussineq sorleq atorneraa. HLR-imi profilip atuisoq sunik atuisinnaanersoq (soorlu ingerlatitseqqinneq imaluunniit normunik takutitsineq) aammalu taak-kunani sorliit atornerai takuneqarsinnaallutik. So-orlu sianernermi optageqqatillugu voicemail-imut ingerlatitseqqinnissaq atorneqarpat, normu ingerla-titseqqivissaq HLR profilimi allassimasarpoq. HLR-p immikkoortua alla tassa AuC, Authentication Center, taassuma triplets-it, krypteringsnøgler-illu isuma-gisarai. Triplets-it kodiupput isumannaallissaanermut

atortut, tassani mobilit AuC-llu akornanni akutsunn-gitsumik misissorneqartarpoq, SIM korti pineqartut mobilinut kiffartuussisutinik atorsinnaatitaanersoq. Isumannaallisaalluni misissuinerit tamakku ingerlan-neqartarput, attaviit aqqutaannik allat atuinnginnis-saat, aammalu SIM kortinik atornerluinnginnissaq nakkutiginiarlugu.

Krypteringsnøgler-it AuC-p mobilillu akornanni ator-neqartarput, iserfigiuminaallisagaallutik, taamalilluni sianerneq, mobil basestationip, atuisullu mobilianiit radio interface-tigooraangat allanit tusarnaarneqar-sinnaajunnaartillugu.

MSS aamma MGWMSS, Mobile Switching center Server, aamma MGW, Media GateWay, Split Architecture-itut atorneqarput. Split Architecture-p ataatsip 2 CS core nodet assigi-inngitsut marluk atorpai, sianerneq pilersikkumal-lugu oqaluussisoqarsinnaatikkumallugulu. Nodet tamarmik pisariaqartinneqarput, sianertoqarsinnaas-sapput, sianernerlu apuuffissaminut apuutissappat.MSS-ip taamaallaat signaleringstrafik isumagisaraa, node-uivoq sianernerup ajunngitsumik ingerlanis-saanik nakkutiginnittoq, kiisalu attaviup MGW-ikko-ornissanik isumaginnittoq. Signaleringip mobilinik kiffartuussinerit aquppai, immikkoorlunilu atuisut attaviisa saniatigut ingerlalluni. Signaleringip soorlu ikkussuussinermi oqaluussinerullu kipitinneranut pa-asissutissat pigisarpai, paasissutissallu akinut tunn-gasut.

MSS aamma taannaavoq, attavinnik tamanik HLR/AuC-imut attaveqartitsisoq. Mobilit TELE-POST-imik atuisut tamarmik profilii HLR (Home Location Register)-imi toqqoqqapput. Atuisut tamarmik (mo-biliminnik ikumatitsisut) attaveqaatit aqqutaanni, atuisup HLR profilianik MMS-imi taaneqartartumi VLR, Visitor Location Register databasemi toqqorta-mik kopeeqarput. Databasemi tassani aamma paasis-sutissat mobilinik atuisunut TELE-POST-imi atuisu-unngitsunut angalanerminnullu atatillugu atuisunut tunngasut toqqortaapput. Taakku atuisunik roaming-ertunik taaneqartarput.

Mobilneti: VoiceAllattoq: Kristine Bertelsen


MGW-p attaviit radionetværkimi qitiusumik aqutsisoqarfianut (BSC, GSM-imut aamma RNC, UM-TS-imut), telefonit nalinginnaasut centraliinut aam-ma IMS VoIP-imut isumagisarai

CDSCircuit Switched Data Server, CDS, CS core netværkimi immikkoortuuvoq anginngitsoq. Tassani CS data-mut sianernerit mobilitigoortut tamarmik modem-it aam-ma fax-it aqqutigalugit ingerlanneqartarput. CS data-mut båndbredde teknikki pissutaalluni annerpaamik 9,6 kbps-iusinnaavoq. CS data atorlugu sianernerit ullumikkut annikinnerusumik atorneqartarput, datat aqqutaat pisariinnerullunilu akikinnerummat, sukka-nerusumillu packet switched trafik-itut, tassalu mo-bilt bredbånd trafik-itut atorneqarsinnaalluni, TELE-p atuisunut neqeruurotigaa 4 Mbps tikillugu mobilt

bredbånd-itigut.

Naalisaanerit:GSM Global System for Mobile Communications aamma 2G-mik taaneqartartoqUMTS Universal Mobile Telecommunications System aamma 3G-mik taaneqartartoqBSC Base Station ControllerRNC Radio Network Controller HLR Home Location RegisterAuC Authentication CenterMGW Media GateWayMSS Mobile Switching center ServerCDS Circuit Switched data ServerTRAU Transcoder and Rate Adaptation UnitVLR Visitor Location Register


I 2009 begyndte opgraderingen af radiokædefor-bindelserne til bygderne. De gamle radiokæder havde en kapacitet fra 2 * 2 Mbit/s op til 4 * 2 Mbit/s og var på det pågældende tidspunkt fuldstændig belagt, uden plads til udbygninger.

Det blev besluttet at udskifte den gamle MAS radio-kæde med et Ericssons Mini-Link radiokædekoncept, med en initial kapacitet på 50 Mbit/s. Mini-Link radio-kæden har endda mulighed for ved tilkøb af licenser, at få tilført yderligere kapacitet op til en maksimal ka-pacitet på 150 Mbit/s.

Desværre blev leverandørens udvikling af et nødven-digt Mini-Link Ethernetkort til brug for IP tjenesterne flere år forsinket. Som konsekvens af det manglende kort, er det først i år lykkedes at få opgraderet kapa-citeten til IP tjenesterne til alle bygderne. Nu har alle bygder fået installeret allokeret hele den til rådighed installerede kapacitet til IP tjenesterne. Opgraderingerne er netop blevet afsluttet i år med, hvor de sidste bygder i Nordgrønland har fået instal-leret det nye Mini-Link radiokædekoncept i form af projekt” 53876 Kapacitetsudvidelser bygderadiokæ-der”. Samtidig var der blevet startet et selvstændigt projekt, der skulle opgradere de bygder som først havde fået installeret Mini-Link, uden det nødven-dige Ethernetkort i form af projekt ”54240 E1 i bygder omlægges til Ethernet”. Begge projekter er nu succes-fuldt blevet afsluttet.

Den initiale kapacitet på 50 Mbit/s på Mini-Link ra-diokæden er typisk fordelt med 2 til 4 * 2 Mbit/s til de traditionelle TDM tjenester såsom; fastnet telefoni og GSM telefoni. Dernæst er der allokeret omkring 25 Mbit/s til digitalt TV (DVB-T). Resten af kapacite-ten – altså omkring 20 Mbit/s - er nu allokeret til IP tjenesterne.

De 20 Mbit/s i kapacitet er et kæmpe spring fra tidli-gere, hvor der var en kapacitet på mellem 512 Kbit/s op til 2 Mbit/s til IP tjenesterne. Den pograderede kapacitet medfører et stort spring i tjenestekvalite-ten for alle IP tjenesterne til bygderne. I fremtiden i takt med stigende efterspørgsel, kan kapaciteten til IP tjenesterne opgraderes fra Nuuk. Opgraderingen foretages vha. tilkøb af yderligere kapacitetslicenser op til ca. 100 Mbit/s, uden at det er nødvendigt med tekniker on site.

Du kan til enhver tid følge med i hvilke tjenester og båndbredder der kan tilbydes i hele landet, ved at åbne regnearket i Tumit sag 10-6162. Netplan ved-ligeholder løbende informationerne, efterhånden som transmissionsnet og tjeneste-access udbygges.

Mere båndbredde til IP tjenesterne i bygderneAf Kim Schwartz

Bredbånd


2009-imi sinerissami sakkortusaaviit nunaqarfin-nut attavii piginnaanngorsarneqarlutik aallartip-put. Sakkortusaavitoqqat piginnaasaat 2 * 2 Mbit/s –imiit 4 * 2 Mbit/s-imut sakkortussuseqarput, pif-fissamilu tassani ulikkaarluinnarsimapput, anner-tusarnissaallu inissaqarani.

Aalajangiunneqarpoq sakkortusaavitoqaq MAS, Ericssons Mini-Linkimik sakkortussaavittut ittumik 50 Mbit/s-imik taarserneqassasoq. Mini-Link sak-kortusaavik aamma allanik licensinik ikkuissuivi-gineqarsinnaavoq, aammalu suli piginnaasamik sakkortunerusumik annerpaamik 150 Mbit/s-imik ilaneqarsinnaalluni.

Ajoraluartumik IP-netimut atortussamik pisarialim-mik Ethernetkort-imik ineriartortitsinerup kingune-risaanik, sanaartortut ukiunik arlalinnik kinguaat-toorput, aatsaallu ukioq manna nunaqarfinni IP-mik kiffartuussinerit piginnaanngorsartariaqarlutik, ta-amalillunilu maanna piginnaasaq ikkussuussaq ta-marmi kiffartuussissutinut attavilermeqarsimaler-poq.

Piginnaanngorsaanerit ukioq manna naammase-qqammerput, nunaqarfiillu kingulliit Kalaallit Nu-naaat avannaaniittut Mini-linkinik nutaanik ikkus-suussivigineqarsimallutik sakkortusaavinnik projekt 53876-inik, nunaqarfiit sinerissami sakkortusaaviit piginnaanngorsarneranut atasunik. Tamanna ilu-tigalugu suliaq immikkoortoq aallartinneqarpoq, tassani suliarineqarlutik nunaqarfiit siulliullutik Mini-

linkilersugaasimasut, Ethernetkort-imillu pilerne-qarsimanngitsut, taakku projekt 54240 E1 Ethernet-ilersorneqarput. Suliat taakku tamarmik iluatsittumik naammassineqarput.

Sakkortusaavinni Mini-Linkini piginnaasaq 50 Mbit/s-iusoq naliginnaasumik 2-miit 4 * 2 Mbit/s-imoorpoq, TDM-imik kiffartuussissuutinut nalinginnaasunoor-luni soorlu ukununnga; telefoninut nalinginnaasut aamma GSM telefoninut. Tamatumap kingorna ik-kussuunneqarpoq 25 Mbit/s digitalt TV (DVB-T)-nut. Piginnaasap sinnera 20 Mbit/s –ip missaa IP-mik sul-lissinernut atorneqarpoq.

Piginnaasaq 20 Mbit/s siusinnerusumut naleqqi-ullugu annertusingaatsiartitsivoq, tassami IP-mik kiffartuussissutinut piginnaasaq 512 Kbit/s-imiit 2 Mbit/s-imut annertussuseqarnikuummat. Siunissami piumasaqaataasut annertusiartortillugit, IP-mik kif-fartuussissutit piginnaasaat Nuummiit annertusine-qarsinnaapput, piginnaasanut licensinik 100 Mbit/s missaanik annertussusilinnik pisinikkut, teknikerimik sumiiffik orninneqanngikkaluartoq.

Sukkulluuniit kiffartuussinerit båndbreddellu nuna tamakkerlugu neqeroorutigineqartut malinnaavi-gisinnaavatit, regnearki Tuminiittoq sag 10-6162 takullugu, tassanimi Netplanip paasissutissat atta-veqaatit aqqutaannut kiffartuussissutillu tunngasut ,soorliillu piginnaanngorsarnerannut tunngasut pa-asissutisiissutigineqartarput.

Nunaqarfinnut IP-mik kiffartuus-sinernut båndbredde annerusoqAllattoq Kim Schwartz

Bredbånd


Varmt arbejde

TELE-POST sætter fokus på varmt arbejde, da mere end 50 % af alle brande i virksomheder skyldes manglende opmærksomhed på arbejde, der skaber risiko for brand. Disse brande skyldes ofte mang-lende kendskab til gode beskyttelsesforanstaltnin-ger og effektive sikkerhedsrutiner, så alle personer der beskæftiger sig med varmt arbejde er klar over brand risikoen og klar over hvordan vi kan undgå, at en brand opstår.

Senest så vi i Ilulissat at manglende opsyn efter læg-ning af tagpap medførte at det gamle elværk brænd-te. Dette kunne have været undgået, hvis man havde udpeget en brandvagt til at holde opsyn.

Udover TELE-POST egen interesse for at der ikke op-står brand i vores bygninger, så er det også et krav fra vores forsikringsselskab, at vi har fokus på varmt arbejde.

Hvad er varmt arbejde?Varmt arbejde er en betegnelse for arbejdsopgaver, hvor der arbejdes med varmeudviklende værktøj, el-ler hvor der arbejdes med eller frembringes flammer, gnister og brandfarlig opvarmning.

Varmt arbejde er for eksempelvis tagdækning, svejs-ning, skæring, lodning, tørring og opvarmning, som alle er processer kan forårsage ildebrande og skal derfor udføres efter reglerne for varmt arbejde.

Hvad skal jeg gøre, hvis håndværkere eller jeg selv skal foretage varmt arbejde i TELE-POST?Når vi fremover skal gennemføre varmt arbejde i TELE-POST, skal der hver eneste gang udfyldes ”Afta-leblanket – udførsel af varmt arbejde”, som kan hen-tes under blanketter på Tumit under blanketter eller på Tumit sag 12-8750. På side 2 af aftaleblanketten er der en liste over det vi skal huske før vi går i gang med varmt arbejde.

Blanketten udfyldes, underskrives, scannes ind og gemmes på Tumit under sag 12-8750 i mappen ”Afta-leblanketter”, før arbejdet påbegyndes.

Før arbejdet påbegyndes sørger den ansvarlige for området, at der er udpeget en brandvagt og frakoble evt. automatisk brandslukningsanlæg (ABA). Herefter sikres at alle brandbare materialer er flyttet væk el-ler tildækket, så risikoen for at der opstår en brand minimeres og nødvendigt brandsluknings materialer gøres klar ved arbejdsstedet.

Når varmt arbejde gennemføres, skal dem der udfø-rer arbejdet selvfølgelig sikre sig, at der ikke går ild i noget.

Når arbejdet er gennemført, er det brandvagtens opgave at holde øje med at der ikke efterfølgende opstår brand i området. Brandvagten vare mindst en time efter at varmt arbejde er udført, men kan vare længere tid afhængigt af opgavens indhold.

Vil du vide mereVejledning nr. 10 del 1,2 og 3 fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut kan ses på Tumit sag 12-8750. Disse vejledninger beskriver i detaljer, hvordan man skal gennemføre varmt arbejde og bør læses af alle udfører af varmt arbejde eller som skal være brand-vagt.

Varmt arbejde i TELE-POSTAf Niels Hybholt


TELE-POST-ip kissartumi sulinissaq pingaartip-paa, suliffeqarfinnili ikuallattoorfiusinnaasuni ikuallattoornerit 50 %-ii sulinermi eqqumma-arinnginnermik pissuteqartarput. Taamatut ikuallattoornernut pissutaanerpaasarpoq, isu-mannaallisaanermut tunngasunik ilisimasaqa-angippallaarneq, sillimaniarnerullu tungaatigut eqaatsumik periuseqartannginnerit, sulisullu kis-sartulerisut ikuallaattoorsinnaanermik, qanorlu pi-naveersimatsinissamik ilisimakittarneri. Kingullermik Ilulissani takuarput, qanoq illumi qa-lialersuisut nakkutiginninngitsoorneratigut, innaal-lagissiorfitoqqap ikuallannera. Tamanna pinngitsoor-tinneqarsinnaasimagaluarpoq, ikuallattoornissamut nakkutiginnittumik peqartoqarsimagaluarpat.

TELE-POST-imi ikuallattuunnginnissarput kissaatiga-arput, aammali sillimmasiisarfitta piumasaraa suliffe-qarfimmi kissartunik atuiffiit eqqumaffiginissaat.

Kissartuleraluni sulineq sunaava?Kissartuleraluni sulineq tassaavoq, sulinermik atortut kiammik pilersitsisartut atorlugit sulineq, imaluunniit innermik, innaallammik, kiisalu ulorianartumik ikual-latsitsisinaasumillu suliaqarneq.

Kissartuleraluni sulineq tassaasinnaavoq qaliassa-nik ikkussuineq, svejserineq, agguineq, panersiineq, uunnattaanerlu, taakkumi tamarmik ikuallattoortit-sisinnaapput, taamaammallu kissartuleraluni suliner-mi inatsisit malillugit suliarineqartussaallutik.

Qanoq iliussaagut, suliaqartut imalluunnit uanga TELE-POST-imi sulininni kissartunik suliaqassaguma?Siunissami TELE-POSTimi sulinitsinni kissartuleriga-angatta, taava tamatigut immersuisassaagut ”Aftale-blanket – udførsel af varmt arbejde” atilimmik, taan-nalu Tumini blanketit ataani nassaarineqarsinnaavoq, imaluunniit uani Tumit sag 12-8750. Qupperneq 2-mi

allattorsimapput kissartunik suliaqannginnermi suut eqqumaffigisariaqarnersut.

Blanketi immersorneqassaaq, atsiorneqarluni, scan-nerneqarluni Tuminullu toqqorneqarluni sag 12-8750-imut mappimi ”Aftaleblanketter”, suliap aallar-tinnginnerani.

Suliap aallartinnginnerani immikkoortortami akisus-saasup isumagissavaa, ikuallattoornermi sillimasu-mik toqqaasoqarsimanissaa, aamma soorlu qamiteri-nermi atortut (ABA) toqqaannartumik qamiterisartut attaveernissai. Tamatumap kingorna qulakkeersima-neqassaaq sulliviup eqqaani ikuallajasut tamarmik illuarneqarnissaat, imaluunnit ikuallattoornissaq pi-naveersimatinniarlugu asserneqarnissaat, qamiteri-nermilu atortut pisariallit suliaqarfiup eqqaani piare-ersimanissaat.

Kissartunik suliaqaraanni , taakkuninnga suliallit so-orunami isumagissavaat ikuallaattoornaveersaarnis-sartik.

Suliaq naammassippat, ikuallattoornissamut sil-limasup nakkutigisussaavaa, sumiiffimmi ikuallat-toqannginnissaa. Ikuallattoornermut sillimasup minnerpaamik suliap suliarereernerata kingorna akunneq ataatsip iluani sillimassaq, sivisunerusinna-allunilu suliap qanoq ittunera apeqqutaalluni.

Annertunerusumik paasisaqarusuppitNajoqqutassaq nr. 10 imm. 1,2 aamma 3 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut-imeersoq takune-qarsinnaavoq uani Tumit sag 12-8750. Najoqqutas-siani taakkunani , kissartunik sulinermi iliusissat erse-qqissumik allassimapput, kissartunik suliaqartartunik tamanit imaluunniit ikuallattoornissamut sillimasunit atuarneqartariaqarlutik.

TELE-POST-mi sulilluni kiakAllattoq Niels Hybholt

Varmt arbejde

4. oktoberNedsat dækning på alle mobil tjenester i Nuussuaq, Nuuk grundet elarbejde (Nukissiorfiit)

9. – 12. oktoberDaglige afbrydelser af mobil tjenester og KNR DVB-T grundet flytning af udstyr. Endvidere blev Kyst VHF afbrudt den 12.

18. oktoberPeriodiske afbrydelser på forbindelserne til og fra Sermiligaaq og Kuummiut grundet antennearbejde på repeaterstation PIFJ.

21. – 22. oktoberAlle forbindelser til og fra Sarfannguit afbrudt grun-det defekt controllerkort på Minilink

22. oktoberMPLS, GSM og ADSL afbrudt i Tasiusaq, Upernavik på grund af strømafbrydelse.

23. oktober – 19. novemberADSL og MPLS i Niaqornat afbrudt grundet DSLAM fejl. Ny DSLAM konfigureret og sendt til Uumman-naq, var kortvarigt i drift, og fejlede derefter. Ny DS-LAM sendt af sted sammen med tekniker fra Nuuk .

23. – 24. oktoberAlle forbindelser til og fra Qeqertarsuatsiaat, samt kystradio på repeaterstation KAUK afbrudt grundet kædebrud på KAUK.

1. novemberForstyrrelser på GSM, Mobilt bredbånd, KNR FVB-T og FM i Maniitsoq grundet antennearbejde.

1. novemberGSM, KNR DVB-T og FM i Niaqornat afbrudt grundet strømudfald.

2. novemberAfbrydelse af KNR DVB-T og FM i Qassimiut og Saar-loq grundet arbejde på generatorer på Simiutaq.

3. novemberSatellitforbindelser til Upernavik distrikt afbrudt grundet snevejr

8, 15 & 16. novemberAfbrydelse af mobilt bredbånd grundet opgradering af RNC og SGSN

10. – 11. novemberAfbrydelse af bredbånd (ADSL) og MPLS i Illorsuit i forbindelse med udskiftning af DSLAM.

19. novemberUdfald på DVB-T kanal DR-HD grundet enkoderfejl i DK.

21. novemberKNR FM i Maniitsoq afbrudt grundet defekt sender.

22. novemberInternetforbindelser afbrudt i sydgrønland i forbin-delse med søkabelarbejdet ved Nuuk. Routning om-lagt via Nuuk.

Siden sidst

Documents

Teknisk Nyhedsbrev #32