Teknisk Nyhedsbrev 27

TEKNISK NYHEDSBREVTEKNISK NYHEDSBREV 04·27 2012

TEKNISK DIVISION

FOTO

: TOM

NIE

LSEN

27

2 TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 27 2012

indholdLederen 4Aqutsisoqarfimmit 5TELE-POST på kulturnatten 6TELE-POST kulturikkut unnussiornermi 7TREF Reddet på måsldtregen 8 TREF piffissaq kingulleq iluarsivoq 9Viden om: Radiokæden 10-11Radiokæde – Sinerissami sakkortusaaviit 12-13DYET-ip allanngorsarneqarnera 14-16Omlægning ved DYET 17-19Bagsiden 20

Bliv abonnent!Få alle udgivelser pr. e-mail

Scan koden med din smartphone og tilmeld dig Teknisk Nyhedsbrev Når du har tilmeldt dig, får du hver måned tilsendt Teknisk Ny-hedsbrev via e-mail Du kan til enhver tid afmelde dig igen

TEKNISK NYHEDSBREV 2012 NR. 04-27

Redaktionen bestræber sig på at alle artikler oversættes til både dansk og grønlandsk, dog vil bagsiden kun være på dansk.

TUMITSAG 09-4467KONTAKT [email protected] Tom Nielsen

Tilmeld dig nu!

ANSVARLIG REDAKTØR Jørn Jespersen, Teknisk direktø[email protected]

REDAKTIONAnna [email protected]

REDAKTIONBjørn [email protected]

REDAKTIONJonas [email protected]

REDAKTIONPoul Erik Karlshø[email protected]

REDAKTIONKim [email protected]

LAYOUTMartin H. [email protected]

04 · 27 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV 3

Sivisunerusumik internetersinnaanngorit mobilinnullu MB-mut aki appasinnerusoq pissarsiaralugu300 MB-inik atuinermi MB-mut aki aalajangersimasumik appasissusilik, 1 krone

Få ekstra internet og billigere MB pris til din mobil300 MB trafik med fast lav pris pr MB på 1 krone

Mobildata 300

TMA1

2030

9

Qaamm.300 kr.pr. måned


LederenTTD er lige kommet ud af 2011 med et godt resul-tat på driftsomkostninger. Hele driftsbudgettet blev lukket på 0,7 % bedre end forventet – stærkt hjulpet af et virkeligt godt resultat på helikopter-charter til driftsopgaver

Besparelserne på helikoptercharter er opnået uden at det har medført dårligere service for kunderne Vi også har også over-performet på oppetid og nået et totalt resultat for året på 99,7%, hvor målet er oppetid på minimum 99,5% Driftsomkostningerne og oppetid er sammen med kundetilfredsheden gode pejlemærker på, hvor ef-fektivt driften kører og tallene er jo helt tilfredsstillende

Et så godt resultat kan kun opnås ved at vi har et dyg-tigt og motiveret team til at varetage driftsopgaverne – og her hjælper alle afdelinger i TTD med bidrag til O&M

Ingen i TTD har berøringsangst når det drejer sig om at hjælpe hvor man kan

Når teamet med motivation og ac-cept er på plads, er det ledelsens opgave at sikre at der er struktur på hvordan driftsopgaver modtages, for-deles og løses.

Personligt tror jeg at det er det første element, med et motiveret og initiativrigt team der selv kan træffe fornuftige beslutninger i sand tid, har skaffet resultatet hjem Men succes forpligter og vi skal sikre at TTD driften, performer endnu bedre på i 2012 Med stort fokus på CO2 bidrag skal vi virkeligt tænke os om, inden hver eneste helikopter operation og spørge os selv om vi kan lægge

opgaver sammen på tværs og udnytte helikopterturen til flere opgaver Ligesom vi skal udnytte de planlagte driftseftersyn til også at lave andre ting på siten når vi nu alligevel flyver

Alle disse tiltag skulle gerne blive hjulpet af arbejdsordre systemet, der skal sikre at driften tilrettelægges struk-tureret, så arbejdsopgaverne koordineres mest muligt og ingen arbejdsopgaver går i stå i processen Arbejds-ordresystemet skal også sikre tværgående kommunika-tion mellem alle afdelinger, lige fra kundeservice, over service provisioning, Tele Erhverv og Teknisk division

Indtil vi har vores nye arbejdsordresystem på plads, må vi fortsætte med at holde fokus på effektiv drift ved at tænke på kundens behov og koordinere mest muligt på tværs af afdelinger Det er ofte på grund af manglende kommunikation, at en driftsoperation gennemføres med et dårligt resultat

Jeg håber i alle vil fortsætte den gode indsats med de værktøjer vi har nu, bidrage med jeres vigtige erfaringer i arbejdet med at få det nye arbejdsordre i drift og tage vel i mod det nye arbejdsordresystem når det idriftsættes i sommeren 2012

LEDER


AqutsisoqarfimmitTTD-mi ingerlatsinermi aningaasartuutitigut 2011 pitsaasumik anigorparput. Ingerlatsinermut aningaasartuutit ataatsimut isigalugit naatsor-suutigisamit 0,7 %-imik pitsaanerupput – tassa-nilu ingerlatsinermi qulimiguulimmik attartor-nermut aningaasartuutit pisooqataalluinnarput, tassanimi sipaaruteqarsinnaasimavugut atuisu-nut sullissinerput ajornerulersinngikkaluarlugu

Aamma attaveqaatit akornuteqaratik ingerlanissaannik naatsorsuutigut pitsaanerusimaqaat, tassami minner-paaffissatut naatsorsuussaq 99,5%-iusoq qaangerlugu akornuteqanngiffik 99,7%-iusimmammat Ingerlatsiner-mut aningaasartuutit, attaveqaatillu akornuteqanngiffiat kiisalu atuisut iluarisimaarinninnerat takussutissaapput, qanoq pitsaatigisumik eqaatsigisumillu ingerlatsisoqar-nersoq, kisitsisimmi takussutissat iluarinarluinnarput

Taamatut angusaqartoqarsinnaavoq aatsaat suli-sut pikkorissut piumassuseqarluartullu ingerlatsinermi sulisorigaanni – tassanilu TTD-mi immikkoortortaqarfiit tamarmik O&M-imut ikiuuteqataasimapput TTD-miittut kikkulluunniit sumulluunniit tunngasunik ikiuunnissa-minnut ersissuteqanngillat

Sulisut piumassuseqartut akuersaartullu inissippata, taa-va pisortat aaqqissuussineq, ingerlatsinermilu suliassat tiguneqarnissaat, agguaanneqarnissaat naammassine-qarnissaallu isumannaartussaavaat

Nammineq isumaqarpunga, siullermik sulisut piumassu-sillit utaqqiinnaratillu iliuuseqarsinnaasut, eqqarsaatigil-luakkanillu piffissamut tulluartunik aalajangiisinnaasut naammassisaqarluarnitsinnut pisooqataalluinnartut

Kisianni aamma ingerlalluarnerput pisussaaffiliivoq, tassami qulakkeertussaavarput TTD-p 2012-imi suli pit-saanerusumik ingerlanissaa Qulimiguulimmik attartu-lernigut tamaasa CO2-mik aniatitsinaveersaarnermut peqataaniassaagut, eqqarsarluarluta immitsinnullu

apereqqaartarluta, taamatut attartornitsinni atorluaanit-sigut suliassat assigiinngitsut ataatsimut isumannaar-sinnaanerlutigit Soorlu aamma pilersaarutaareersutut ingerlatsinermik nakkutilliinitsinnut atatillugu ornitat-sinni sakkortusaavinni allanik sulilassaqarnersoq eqqu-maffigisassagipput

Suliniutit tamakku tamarmik pivi-usunngorsinnaassapput, suliakkiissuti-nut atatillugu systemi iluaqutsiullugu, taassuma ingerlatsinerup suliassallu aaqqissuussaalluartumik pilersaaru-siorluakkamik ingerlanissaat, aam-malu suliassat ilaasa unittuunnginnis-sat isumannaartussaavaa.

Suliakkiissutinut atatillugu systemip immikkoortorta-qarfiit akimorlugit attaveqatigiissinnaanissaq aamma qulakkeertussaavaa, atuisunik sullissiveqarfik, service provisioning, Tele Erhverv aamma Teknikkimik im-mikkoortortaqarfik ilanngullugit

Suliakkiissutinut atatillugu systemitaatta inissilluarnis-saata tungaanut, pingaaruteqarpoq pitsaasumik eqaat-sumillu ingerlatsinitta nanginnissaa, aammalu atuisut pisariaqartitaat aallaavigalugit, immikkoortortaqarfiit akimorlugit aaqqiissuteqartarnissarput Tassami inger-latsinermut atatillugu ajortoqaraangat, attaveqatigiil-luannginneq pissutaakkajuttarpoq

Neriuppunga tamassi sulilluarnersi, sulinissinnilu misilit-takkasi pingaarutillit massakkut sakkussagut atorlugit, suliakkiissutaasut naammassinissaannut suleqataal-luassasusi, suliakkissutinullu atatillugu systemi nutaaq 2012-ip aasaani atuutilersussaq tigulluarumaarissi


Af Jonas Hasselriis

TELE havde etableret en række stande omfattende både teknik, HR samt salg Derudover var der nogle aktiviteter for børnene samt kaffe og kage fra vores kantine På den tekniske side stillede vi op med spændende stande hvor vi viste og forklarede principperne omkring vores radiokæde og søkabel

På radiokædestanden havde vi opsat to paraboler over for hinanden med ca 20 meters mellemrum For at il-lustrere hvorledes radiokæden virkede, kunne børn og barnlige sjæle snakke i parabolens brændpunkt, hvor-efter man i den anden parabols brændpunkt lige så tydligt kunne høre hvad der blev sagt Dette var en stor succes og gav på en sjov måde folk indsigt i hvorledes radiokæden transmitterer op og ned af Grønlands vest-kyst Dette var suppleret med en række plancher der på en flot måde fortalte en del af de fakta der er om vores radiokæde bla hvad vores højeste og laveste stationer var, hvordan radiokædestationerne var designet samt hvordan de fik energi

På søkabel standen præsenterede vi ligeledes en række fakta på nogle plakater Derudover havde vi nogle ka-belstykker fra det rigtige søkabel, som der kunne lege med samt videoer fra produktionen og etableringen af søkablet, samt en testopstilling hvor kunderne kunne eksperimentere med at sende lys igennem nogle lysle-dere Dette supplerede vi med dialog med kunden, hvor vi forklarede principper, fakta og guidede dem igennem de aktiviteter der var ved standen Som en ekstra fjer i hatten kunne kunderne komme ned i søkabelrummet og se det faktiske udstyr, hvor søkablet terminerede og høre om hvordan det fungerede

Alt i alt var det en yderst succesfuld aften, og der kom masser af kunder igennem, der estimeres over 200 Som deltager i TELEs kulturnat var det en god oplevelse at møde vores kunder, og høre om deres alt i alt, positive syn på TELE samt se deres reaktion når de fik øjnene op for de massive udfordringer under hvilken TELE og TELEs Tekniske Division driver telekommunikation i Grønland

TELE-POST på kulturnatten

Lørdag d. 21. februar blev Kulturnatten 2012 afholdt, og til forskel fra tidligere år var TELE repræsenteret i vores lokaler på Perngarfik eller Foxvej i daglig tale.


Allattoq Jonas Hasselriis

TELE assigiinngitsunik saqqummiivoq teknikkimut, HR-imut kiisalu nioqqutinut tunngasunik Taakku saniatigut meeqqanut sammisassaqartitsisoqarpoq, kantiinatsin-niillu kaffeqarluni kageqarlunilu Teknikkeqarfimmiit pissanganartunik takutitsivugut sinerissami sakkortu-saavinnut, imaatigullu kabelimut tunngasunik

Sinerissami sakkortusaavinnut atatillugu parabolit marluk imminnut sammisut 20 meterimillu imminnut ungasissusillit inissinneqarput Sakkortusaaviit qanoq ingerlasarnersut takutinniarlugu, meeqqat inersimasullu „meeraasaarumatuut” parabolip sakkortunerpaaffianut pillutik oqalutsinneqarput, parabolillu aappaani assin-ganik inissisimasut oqaasii ersarilluinnartumik tusaasin-naavaat Taama aaqqissuussineq nuannarineqaqaaq, inunnillu nuannarineqartumik takutinneqarpoq, sineris-sami sakkortusaaviit Kalaallit Nunaata sineriaani inissi-simasut qanoq aallakaatitsisarnersut Tamanna aamma nivinngakkatigut kusanartumik sinerissami sakkortu-saaviit pillugit paasissutissanik assigiinngitsunik imalin-nik takusassiarineqarpoq, ilaatigut sakkortusaavinni sta-tioneqarfiit portunersaat pukkinnersaallu sumiinnersut, qanorlu ilusilersugaanersut, kiisalu qanoq innaallagissa-mik pilersorneqarnersut

Imaatigut kabelimut paasissutissiivimmi aamma plakat-inik nivingasoqarpoq Taakku saniatigut imaatigut kabelip ilamernga inunnut pinnguassatut takusassiarineqarpoq, suliarineqarne-ranit pilersinneqarneranillu videot takutinneqarlutik, kiisalu atuisut misilitassaannik lyslederinik inissiisoqar-simalluni Tassanilu aamma atuisut periutsinik paasis-sutissanillu oqaluttuunneqarput Aammattaaq atuisut imaatigut kabelimut atasumut inimut takornariartinne-qartarput, tassanilu kabelip atuuffia qanorlu ingerlanera oqaluttuarineqartarluni Ataatsimut isigalugu unnuk iluatsittumik ingerlavoq, atuisorpassuit iserput, 200-it sinneqarlutik TELE-mi un-nuk kulturisiorfik nuannersumik misigisaqarfigaarput, atuisugut naapillugit, aammalu ataatsimut isigalugu TELE-mik pitsaasumik isiginninnerat tusarlugu, kiisalu TELEp Teknikkikkullu Immikkoortortaqarfiup Kalaallit Nunaanni attaveqaatit ingerlatsinerminni unammilli-gassai annertuut tusaraangamikkit isikkui takullugit pis-sarsinarpoq

TELE-POST kulturikkut unnussiornermi

Arfininngorneq 21. februar Kulturikkut unnussiorneq 2012 ingerlanneqarpoq, Ukiullu siuliinut naleqqiullugu allaanerusu-mik iliuuseqarpugut, tassami TELE Perngarfimmi imaluunniit ulluinnarni taaneqartartumi Foxvej-imi takutitsivoq.


TREF reddet på målstregenAf Henning Sørensen

Lørdag 31. december 2011 ved middagstid, blev der slået alarm om at TREF var ”døende”. Det vi-ste sig, at elværket kørte som det skulle, men der var gået en sikring til stationens ensretter, så batteriet ikke kunne oplades, hvilket i løbet af ca. 4 dage ville resultere i at stationen løb tør for strøm. Radiokædeforbindelserne og dermed alle tjenester ville dermed blive afbrudt til Nanortalik og alt syd for byen.

Dag 1 · 31 december 2011 Der blev bestilt transport til repeaterstationen, men da det blæste ca 40 knob blev turen efter ca 4 timers ventetid, udsat til næste dag den 1 januar 2012

Dag 2 · 1 januar 2012 Her var transporten bestilt til kl 1200, og mens spændingen (strømbeholdningen) på stationsbatteriet langsomt faldt, ventede vi på flyvevejr, men da det stadig var blæsevejr, måtte vi igen udsætte til næste dag

Dag 3 · 2 januar Vi kunne først få helikopter til middag, fordi der skulle afvikles en sygetransport Vi blev taget på sengen, da Air Greenland besluttede at tage os med på deres sygetransport sydover og sætte os af på TREF, som de skulle flyve lige hen over Det var jo lykken, men så kom der flere problemer, da vi ikke kunne lande på TREF, i stedet blev vi efterladt i Nanortalik, for sygetransporten skulle jo udføres

Nu blev det vores transportdisponents problem at få os til TREF, det klarede han dog let og skaffede en ny helikopter til os, som var klar efter nogle timer Vi fløj igen mod TREF, men måtte igen vende tilbage til Nanortalik for at vente på bedre vejr Sidste chance denne dag, var da helikop

teren skulle hjem, men igen på grund af vejret, lykkedes det ikke at lande på TREF

Dag 4 · 3 januar var spændingen faldet til ca 43,5 V, nu skulle vi derned! Vi tog fra Qaqortoq og landede på TREF efter en halv times flyvning Elværket kørte, men på grund af sne ved hytten var luftafkast, luftindtag og motorens udstødning blevet blandet og suget ind igen i maskinhuset, og det var denne sodblanding der var skyld i den defekte ensretter Ensrettermoduler blev skiftet og gravearbejde ved hytten udført, så udstødningsluften ikke blev ført ind i maskinhuset

Allerede efter ca 1 times arbejde, måtte vi forlade statio-nen pga vejret, der hurtigt blev forværret Spændingen var nu igen OK på batterierne, og vi kunne ånde lettet op Vi fik efter 4 dages forsøg fejlrettet i sidste øjeblik, så vi ikke mistede forbindelsen og alle tjenesterne til Nanortalik og alt sydefter

SUCCESHISTORIE


TREF piffissaq kingulleq iluarsivoqAllattoq Henning Sørensen

Arfininngorneq 31. december 2011 ullup qeqqata missaani kalerrisaarutigineqarpoq, TREF ”toqu-jartortoq”. Paasinarsivorlu innaallagissiorfik pissusissamisut ingerlasoq, kisiannili stationip ensretteriani sikringi ajortissimasoq batteria im-mersinnaajunnarluni, tamatumalu kingunerisus-saanngorlugu ullut 4-6-it ingerlanerini stationip innaallagiaarunnissaa. Sinerissami sakkortusa-avinni attaveqarneq eqqorneqartussanngorpoq, taamaalillutillu attaveqaatitigut kiffartuussinerit tamarmik Nanortalimmiit kujammut attaveerut-tussaassallutik.

Ulloq 1 · 31 december 2011 Repeaterstation-imut as-sartorneqarnissamik inniminniisoqarpoq, kisianni anori 40 knob missaaniippoq, akunnerillu 4-it missaannik utaqqingaluareersugut, angalanissaq aqagumut 1 jan 2012-imut kinguartinneqarpoq

Ulloq 2 · 1 januar 2012 Assartorneqarnissaq nal 1200 inniminnerneqarpoq, silallu timmisartorfigiuminarsinis-saata utaqqinerani, stationip batteria arriitsumik sakku-killiartorpoq, anorliinnarmalli angalanissaraluaq aqa-gumut kinguartinneqaqqilluni

Ulloq 3 · 2 januar Ullup qeqqanut aatsaat qulimiguu-limmik atorsinnaavugut, napparsimasumik angallassi-soqartussaammat Pakasarneqarpugulli Air Greenland aalajangermat kujataanut napparsimasumik angallas-sinissaminnut atatillugu ilaatinniarluta, ornitassarpullu TREF aqqutissaminiimmat niuniarluta Tamannalu qu-janaqaaq, kisiannili ajornartorsiut nutaaq takkuppoq, TREF-imut missinnaanngilagut, taamaattumillu Nanor-talimmut qimanneqartariaqalerluta, tassami napparsi-masumik angallassisariaqaramik

Angalanissatsinnillu aaqqissuussisutta ajornartorsiu-tigilerpaa TREF-imut ingerlanneqarnissarput, taman-nali ajornaquteqanngitsumik anigorneqarpoq, tassami qulimiguulimmik nutaamik pissarsivoq, taannalu akun-nialuit qaangiutiinnartut atorsinnaanngorparput TREF-ip tungaanut tingeqqikkaluarpugut, Nanortalimmulli utiinnartariaqarluta sila pitsanngorsiillugu Ulloq taanna naggammik qulimiguullip angerlariartorneranut atatil-lugu misileeqqikkaluarpugut, silamilli peqquteqarluta TREF-imut minngitsoorpugut

Ulloq 4 · 3 januar innaallagissap atorsinnaanera (spæn-ding) 43,5 V miss apparsimavoq, ornittariaqalerparput! Qaqortumiit aallarpugut, akunnerullu affaa timmereer-luta TREF-imut mippugut Innaallagissiorfik ingerlavoq, illuaqqalli eqqaani aputip, silaannaap motorillu aniatitai akulerullutik illumut maskiinaqarfimmut millugunne-qarsimapput, taakkulu ensretterip akornuteqarneranut pisuupput Ensrettermodulit taarserneqarput, illuaqqallu eqqaani assaasoqarluni, taamalilluni silaannaq aniasoq illumut makiinaqarfimmut isaanaveerlugu

Akunneq ataasiinnaq station-imeereerluta ingerlaqqit-tariaqarsimavugut, silap sukkasuumik ajortilernera pis-sutigalugu

Batterit naqitsinerat maanna aaqqippoq, tamattalu eqqissiallappugut Ullut 4-it misileeqattaareerluta pif-fissaq kingullerpaaq ajoqut iluarsivarput, taamalillutalu Nanortalimmiit kujammut attaviit tamarmik atorsinnaa-junnaarnissaraluat pinngitsoortillugu


Viden om

Af Bjarne Johansen

SDH radiokæden er rygraden for telekommunika-tion på Grønlands vestkyst. Radiokæden stræk-ker sig fra Nanortalik i syd til Uummannaq i nord, og består af 21 terminalstationer i byer og større bygder og 27 repeaterstationer på øde fjeldtoppe.

SDH radiokæden er etableret i årene 2006 – 2008, til af-løsning for den tidligere Siemens radiokæde, hvilket har betydet en betydelig forøgelse af kapaciteten Radiokæ-den er opdelt i en række kanaler, hvor der i dag er op til 4 aktive + 1 i reserve Hver enkelt kanal har en kapacitet på 155 Mbit/s og kaldes i SDH sprog for STM1

På hovenstrækningen mellem repeaterstationen SIM i syd til Ilulissat i nord er der en kapacitet på 4+1 STM1 Mellem Nanortalik og SIM, DYET og Sisimiut samt Ilulis-sat og Uummannaq er kapaciteten 2+1 STM1, mens der på afgreninger til de større bygder er en kapacitet på

1+1 STM1 Radiokæden er forberedt for en udvidelse af kapaciteten op til 7+1 på hovedstrækningen, hvilket dog vil kræve udbygning af strømforsyningsanlæggene på repeaterstationerne

Radiokæden benytter det øvre 6 GHz bånd (6425 – 7125 MHz) i henhold til ITU-R Rec F384-8, og frekvensplanen er udlagt således, at der er 4 radiokanaler i den ene antenne polarisation og 4 i den anden, hvorfor den ene polaritet pt kun er belagt med 1 radiokanal På afgrenin-ger benyttes det nedre 6 GHz bånd (5925-6425 MHz) i henhold til ITU-R Rec F383-7

Da afstanden mellem de enkelte stationer på radiokæ-den er ca 7 Km for den korteste og ca 70 Km for de læng-ste, benyttes antenner med en diameter fra 1,8m til 3m

På strækninger over vand, samt lange hop, benyttes space diversity for at eliminerer havrefleksioner og mul-tivejsudbredelse En refleksion kan i værste fald helt afbryde forbindelsen, men ved at benytte to antenner i forskellig højde, sikres forbindelsen da den direkte og den reflekterede stråle ikke rammer begge antenner samtidig

SDH radiokæden er leveret af Ericsson (men er baseret på Marconi LH radiokædeudstyr), og blev etableret på de samme sites som den tidligere radiokæde Hele den gamle infrastruktur bestående af master, udstyrsbyg-ning, elværk samt solcelleanlæg, der blev etableret i årene 1991 – 1997, blev genbrugt

I radiokædesystemet er der 14 repeaterstationer, hvor signalet kun forstærkes og videresendes Her er der kun installeret radiokædeudstyr og en lille fleksibel multiplex-

Viden om: Radiokæden


er som benyttes til telefon- og dataforbindelse til siten til brug for overvågning og adgang til TELEs netværk På 10 repeaterstationer er der afgrening til bygder, enten med 1+1 STM1 med MDRS155ES udstyr, eller 50 Mbit/s Ericsson Mini Link udstyr, her er der yderligere installeret en Siemens Hit 7050 SDH multiplexer

På tre store repeaterstationer SIM, ARTA og DYET er der afgrening i 2 retninger hvorfor der her benyttes en større Siemens Hit 7070 SDH Multiplexer

Da kapaciteten på strækningen Nuuk – Ilulissat forventes opbrugt i 2014, er en kapacitetsudvidelse nært forestå-ende I stedet for at udvide med 3 STM-1 kanaler op til de 7 kanaler der er teknisk muligt, vil en teknisk ombygning til en 1 Gbps Ethernet forbindelse i den ene af de to antenne, i stedet blive gennemført

Videreudviklingen af Marconi LH radiokædeudstyret har taget retning mod Ericssons Mini Link produktet, således at Mini Link features nu også tilbydes på Long Haul pro-duktet Ved bondning af 4 radiokanaler kan der opnås en kapacitet på mellem 924 og 1132 Mbps, dog begrænset af interfacets hastighed på 1 Gbps

Ved at fjerne en enkelt STM-1 kanal (OP4), og i stedet mid-lertidigt lægge lavt prioriteret trafik på reservekanalen (PR), kan den ene antenne polarisation frigøres for trafik Herefter kan den nuværende radiokæde enten ombyg-ges, eller der kan etableres en ny 1 Gbit/s IP radiokæde i den frigjorte antenne polarisation, det er altså muligt at opgradere kapaciteten til 2 Gbit/s i alt

MDRS155EC

MDRS155EC

STM - 1

STM - 1

STM - 1

XMP-1

2W ETH

E1 E1

STM - 1

XMP-1

MDRS155EC

MDRS155EC

STM-1STM-1STM-1

E1E1

2W ETH

hiT 7050 MDRS155EC

STM-1

STM-1

STM-1

E1


Radiokæde– Sinerissami sakkortusaaviitAllaaserinnittoq Bjarne Johansen

Sinerissami sakkortusaaviit SDH Kalaallit Nunaata kitaata sineriaani nalunaarasuartaatitigut attaveqarnermi qitiul-luinnartuupput Sinerissami sakkortusaaviit kujataani Nanortalimmiit avannaani Uummannaq tikillugu inis-sisimapput, illoqarfinni nunaqarfinnilu annerni 21-inik terminalstation-eqarluni, inuilaamilu qaqqat qaavini repeaterstationit 27-it inissimallutik

Sinerissami sakkortusaaviit SDH 2006-imiit – 2008-mut pilersinneqarput, sakkortusaaviillu Siemens-imeersut pigineqarsimagaluartut taarsersimallugit, tamatumalu kingunerisaanik piginnaasaq malunnaatilimmik qaffas-simavoq Sakkortusaaviit kanalinut assigiinngitsunut ag-guarneqarsimapput, ullumikkullu 4-t atorput, ataaserlu sillimmataalluni Kanalit tamarmik immikkut 155 Mbit/s-inik sakkortussuseqarput, SDH–milu taaguutit malillugit STM1-mik taaneqartarlutik

Sakkortusaaviit aqqutaanni pingaarnermi kujataani repeaterstationimi SIM-imiit avannamut Ilulissanut piginnaasaq 4+1 STM1-iuvoq Nanortallip SIM-illu, DYET Sisimiullu, kiisalu Ilulissat Uummannallu akornanni pi-ginnaasaq 2+1 STM1-iuvoq, nunaqarfinnullu annerusunut piginnaasamik 1+1 STM1-imik atassusiisoqarsimalluni

Sinerissami sakkortusaaviit aqqutaanni pingaarnermi piginnaasamut 7+1-mut annertusaanissamut sakkor-tusaavik piareersagaavoq, annertusaasoqassappalli repeaterstationini innaallagissagissamik pilersuinermut atortut nutartertariaqassapput

Sinerissami sakkortusaaviup ITU-R Rec F384-8 naaper-torlugu annerpaamik 6 GHz bånd-it (6425 – 7125 MHz) atorpai, frekvensplan-imilu antenne polarisationimi ataatsimi 4-nik radiokanaleqarluni, aappaanilu aamma 4-nik peqarluni taakkunani ataaseq maannakkut 1-mik radiokanaleqarluni ITU-R Rec F383-7 naapertorlugu at-tavinnut allanut minnerpaamik 6 GHz bånd-it (5925-6425 MHz) atorneqarput

Sakkortusaavimmi stationeqarfiit ataasiakkaat immin-nut ungasissusaat minnerpaamik 7 Km missaanniimmat, imminnullu ungasinnerpaat ungasissusaat 70 Km-it mis-saaniimmat, antennit 1,8 m-iniit 3 m-inut diameterillit atorneqarput

Isorartussutsini imaq qulaallugu attaveqarfiusuni, aam-malu immikkut isorartuuni space diversity atorneqar-poq, taassumalu isorartussutsit immamik akunnillit, attavinnullu arlalinnut atassutillit akornusernissaannut

Installation 2006-2008

Etableringspris 132 millioner kroner

Længde ca 1670 km

Korteste hop 6,9 km

Længste hop 69,9 km

Antal Terminal stationer 21

Antal Repeaterstationer 27

Kapacitet 4+1 STM-1 (7+1 STM-1)

Strømforsyning Solceller og Dieselgeneratorer

Projektering Tele Greenland A/S

Leverandører

Radiokædeudstyr: EricssonAntenner: RFS (Nordgrønland)Andrew (Sydgrønland)Flexibel Multiplexer: EricssonSDH Multiplexer: Nokia Siemens

EntreprenørerNorth Steel ConstructionSchultz Montage ServiceOtera Montage A/S

Indmåling og idriftsættelse Tele Greenland A/S


ingalassimaffigitippai Refleksionip ajornerpaaffimmini attaviit kipitissinnaavai, antennilli marluk assigiinngitsu-nik portussusilimmik inissinnerisigut attaviit ingerlatiin-narneqarsinnaapput, atassuteqaatip toqqaannartup re-flekterertullu antennit ataatsikkut eqqorneq ajormatigit

Sinerissami sakkortusaavik SDH Ericsson-imeersuuvoq (Marconi LH-lli sakkortusaavinnut atortuinillu suliaal-luni), taakkulu siusinnerusukkut sakkortusaaviit inigisi-masaannut inissinneqarsimapput Sinerissami sakkor-tusaavitoqqat atortui tamarmik mastit, atortunut illuutit, elværkit seqernullu qinngornerinik tigooraviit, 1991-imiit 1997-imut pilersinneqarsimasut atoqqinneqarput

Sakkortusaaviit systemiani 14-inik repeaterstation-eqarpoq, taakkulu attaveqaatitigut nassiussat sakkor-tusitillugillu ingerlateqqittarpaat Taakkunani radiokkut sakkortusaaviit atortui kisimik ikkussuunneqarsimapput, aammalu multiplexeri mikisoq telefoninut internetimul-lu sakkortusaavimmut attaveqartitsisoq, Telellu attave-qaatinik nakkutilliinneranut atorneqartoq ikkunneqarsi-malluni

Repeaterstationit 10-it nunaqarfinnut attavillit pigineqar-put, taakkulu 1+1 STM1-iupput atortuilu MDRS155ES-iullu-tik, imaluunniit 50 Mb-it Ericsson Mini Link-inik atortullit, taakku aamma Siemens Hit 7050 SDH multiplexer-inik atortoqarput

Repeaterstationeqarfiit angisuut pingasut SIM, ARTA aamma DYET sammivinnut marlunnut attavilerneqarsi-mapput, taamaammat taakkunani Siemens Hit 7070 SDH Multiplexer-it anginerusut atorneqarput

Nuummiit – Ilulissanut attaveqaatini piginnaasap ator-neqartup 2014-imi inissaarunnissaa naatsorsuutigine-qarmat, piginnaasamik annertusaasoqassamaarpoq Kanalinut arfineq-marlunnut teknikkikkut ajornaqute-qanngitsumik atorneqarsinnaasunut STM-1 kanalinik pingasunik annertusaanermut taarsiullugu, antennit marluusut aappaani 1 Gbps Ethernet-imik teknikkikkut allannguineq ingerlanneqassaaq

Sakkortusaaviup Marconi LH-p ineriartorteqqinneranut atatillugu Ericssons Mini Link atorneqartussanngorsima-voq, taamalillutik Mini Link features-it maanna aamma Long Haul-imit neqeroorutinut ilaallutik Radio kanalit 4-it ataatsimuulersinnerisigut piginnaasaq 924 aamma 1132 Mbps anguneqarsinnaavoq, taamaattoq interfacep sukkassusaanik 1 Gbps-imik killilersimaaneqarluni

STM-1 (OP4) kanalip ataatsip peerneratigut, tassungalu paarlagullugu utaqqiisaa attaveqaatit aqqutaasa pin-gaannginnerusut kanalimut sillimmataasumut (PR)-imut nuunnerisigut, antenne polarisationi ataaseq atorneqar-sinnaavoq Taava sakkortusaaviit atortui allanngortiter-neqarsinnaalissapput, soorlu titartakkami ataaniittumi takuneqarsinnaasoq, imaluunniit sakkortusaavik nutaaq 1 Gbit/s IP antenne polarisationimut atunngitsumut ikkussuunneqarsinnaalluni

Ikkussuunneqarfia 2006-2008

Atuutilernerani akia 132 millionit koruunit

Takissusaa 1670 km miss

Attaviit imminnut qaninnerit 6,9 km

Attaviit imminnut ungasinnerit 69,9 km

Terminal stationit amerlassusai 21

Repeaterstationit amerlassusai 27

Piginnaasaq 4+1 STM-1 (7+1 STM-1)

Innaallagissamik pilersornera Seqernup qinngorneri Dieselgeneratorillu

Suliarinnittut Tele Greenland A/S

Sakkortusaaviit atortussaannik pilersuisoq

Radiokædeudstyr: EricssonAntenner: RFS (Nordgrøn-land)Andrew (Sydgrønland)Flexibel Multiplexer: Erics-sonSDH Multiplexer: Nokia Siemens

EntreprenøritNorth Steel ConstructionSchultz Montage ServiceOtera Montage A/S

Naatsorsuusiortoq atuutilersit-sisorlu Tele Greenland A/S

4 x STM-13 x STM-1

1 STM-1 i PR as occational trafic

1 x 1 Gbps(128 QAM / 40 MHz)

New MiniLink LH TRX

1

2

3

4

5

6

7

8

Hor

Ver1

2

3

4

5

6

7

8

Hor

Ver

4 x 155 Mbps SDH

4 x 250 Mbps ETH

4 x 155 Mbps SDH

1 x 155 Mbps SDH

PR

OP 1

OP 2

OP 3

OP 4

PR

OP 1

OP 2

OP 3


DYET-ip allanngorsarneqarneraAllattoq klaus wogelius

Sinerissami sakkortusaaviup pingaarnerup – hovedradiokædip- isumannaannerusumik ingerlatsinikkullu aningaasartuutaanngineru-sumik ingerlalernissaa siunertaralugu, Telep backbone netværkiata (attaveqaatinut sillim-mataata) inoqarfiunngitsumi DYET-imiit Sisimiu-nut nuunneqarnissaa eqqartorneqarsimavoq.Tamannalu ajornanngikkaluartoq, paasineqarsi-mavorli taamaliornissaq imminut akilersinnaan-ngitsoq.

Telep backbone netværkiaAllakkatigut attaveqarsinnaanerup saniatigut attave-qaatit tamarmik kabelit, radiokkullu attaviit aqqutigalu-git ingerlanneqartarput

Applikationit napassutigut, soorlu telefonit, internet, TV, radiofoni aamma umiarsuarni timmisartunilu radi-ukkut attaveqaatit – taamaallaat atorsinnaapput back-bone netværki atorsinnaagaangat Backbone-netværkip atortui pingaarnerit:

• Kabelitigut attaveqaatit illoqarfinni nunaqarfinnilu• Imaatigut kabeli• Sakkortusaavik pingaarneq• Nunaqarfinni linkit

Radiokædi pingaarneqImaatigut kabeli Kalaallit Nunaata nunarsuup qeqqa-niissinnaaneranut niulutut taaneqarsinnaappat, taava sakkortusaavik pingaarneq Kalaallit Nunaata qiteraliatut taasinnaassavarput Sakkortusaaviup pingaarnerup illo-qarfiit kujataani Nanortalimmiit avannamut Uumman-naq tikillugu attaveqartippai – taamalillunilu Kalaallit Nunaata inuisa amerlanerpaartaat attaveqartillugit

DYETSakkortusaavimmut pingaarnermut DYET immikkut pin-gaaruteqarpoq DYET imaaniit 1440 meterinik portus-susilimmi inissisimavoq, Sisimiut kujataata kangiani 50 km-it miss ungasitsigisumiilluni, Telellu attaveqaataani katersuuffittut pingaaruteqarnerpaanut ilaalluni Inissi-simanerata atortorpassuaqarneratalu nassatarisaannik ikummatissamik atuineq annertuvoq, taamalillunilu ingerlanneqarnera mianernarlunilu akisulluni

Stationip pingaaruteqassusia, mianernarnera, tikeriaan-naannginnera, ingerlanneqarneratalu akisunera ernu-manartuupput Sisimiut DYET-imiit attaveqarput

Sakkortusaavik pingaarneq Sisimiutigooraluarpat DYET millineqarsinnaavoq ingerlanneqarneralu imminut akilersinnaanerulluni

SuliaqSuliaq 54175 aallartinneqarpoq, misissorneqartussaal-luni DYET Sisimiunut nuunneqarsinnaanersoq Ajornan-ngippat taava aamma nuussinermut aningaasartuutitas-sai nalilersorneqassallutik

Massakkut Linietigut ingerlaneqKalaallit Nunaanni sakkortusaavik pingaarneq Sisi-miut avataatigut ingerlavoq Massakkut liniep ingerla-via titartakkami 1-imi takuneqarsinnaavoq Qitiusumik katersuuffimmi DYET-imiit Sisimiunut attavik takune-qarsinnaavoq Kortimi avannamut kujammullu sakkor-tusaaviup pingaarnerup aqqutaa takuneqarsinnaavoq, kangimullu Kangerlussuarmukartoq ersilluni Titarnerit tungujortut qaamasut tassaapput Sisimiuniit nunaqar-finnut Sisimiuniit Itillimut aammalu DYET-imiit Sarfan-nguanut


Titartagaq 2-mi titarnerni qorsunni takuneqarsinnaa-sutut sakkortusaavik pingaarneq Sisimiutigoortinne-qassappat, attaviup atorneqarluartup DYET-ikkoornera Sisimiutigoortunngorlugu nuunneqassaaq DYET repea-terstation-inngortinneqassaaq nunaqarfinnut attaviler-lugu

Suna pisariaqartinneqarpaSakkortusaaviup ataatsip pisariaqartippaa sakkortusaa-vimmut allamut asserneqarani attaveqarsinnaanissaq Sisimiuniit avannamut KAQA-mut, kujammut INUG-mut, DYET-imullu taamaammat assersimanngitsumik isik-kiveqartariaqarpoq Sisimiuni SMA-p illuaraaniit KAQA-mut isikkiveqanngilaq, taamaammallu sakkortusaavik nutaaq Sisimiut qanittuani inissisimasoq KAQA-mulli isikkivilik pilersinneqartariaqarpoq, aammalu SMA illua-raq sananeqartariaqarluni Sisimiuni sakkortusaaviup nutaap imaattuunissaa pilersaarummi piumasarineqar-poq:

Mingutsitsinngitsoq Erngup nukinganik innaallagissior-toq (illoqarfimmik pilersuilluni), nalinginnaasumik inger-lasoqSanaartornissaa aningaasatigut akilersinnaasoq - anner-paamik 4 km-imik halvruujorilik, nuna sanaffiusoq inger-lavigiuminassaaqIsumannaatsumik ingerlasoq - innaallagiaq sillimmatis-salik, aallaakaatitsinermi aqqut sillimmatissalik

Stationi taamaattoq sananeqarsinnaappat, taava assar-tuinikkut, ingerlatsinikkullu aningaasartuutit ikilissapput (Sisimiuni pilersuissutigineqartoq kWh ataaseq 3 kr-eqarpoq, DYET-imut atugaq 7-21 kr-eqarluni) Aammattaaq sinerissami sakkortusaaviit atorsinnaaffiat pitsanngoriaateqassaaq, Mean-Time-To-Restore annikil-lingaatsiassammat

Stationeqarfimmut nutaamut inissiiviusinnaa sutKortinik misissuinermi sumiiffiit 4-t KAQA-mut isikkivillit nassaarineqarput:

• Nasaasaaq (kællingehætten)• Palasip Qaqqaa (præstefjeldet)• Nattoralinnguaq• Nattoralinnguup kangiani portunersaq

Nattoralinnguup kangiani portunersaqNattoralinnguup kangiani portunersaq Sisimiunut qanin-nersaavoq Tassani sakkortusaavik illoqarfimmiit innaal-lagialerneqarsinnaavoq lysledernet-ilerneqarsinnaallu-nilu halvruujorinik 1,4 km-inik aqqutigiuminartukkut attavilerneqarneratigut

Uani Nattoralinnguup kangiani portunersaq takuneqar-sinnaavoq (aappaluttumik toornilik) – Sisimiuni TELEp illuutaaniit isigalugu.

Portunersamiit SMA-p illuaraa ersarippoq.


Soorlu assini takuneqarsinnaasoq, sakkortusaaviup pingaarnerup DYET-imiit Sisimiunut nuunnissaa teknik-kikkut ajornaquteqanngilaq

AningaasaqarneqSuliap misissoqqissaarnerani paasinarsivoq, naak sakkortusaaviup pingaarnerup DYET-imiit Sisimiunut nuunneqarnerani pitsaaqutit amerlagaluartut, sakkor-tusaavimmik nutaamik sanaartornikkut aningaasartuu-tit imminut akilersinnaalernissaannut piffissaq sivisooq ingerlaqqaartariaqartoq

Sakkortusaaviup pingaanerup DYET-imiit Sisimiunut nuunnissaa ukiumut 170 aamma 300 tkr-inik sipaaru-taasussaavoq Sakkortusaavimmik nutaamik Sisimiut eqqaani sananissaq 3,8 millioner kr-it miss akeqartus-saammat, aningaasaliissuteqarneq tamanna ukiut 12-22-it qaangiuppata aatsaat imminut akilersinnaassaaq

Telep attaveqaatitigut nassitsissutai siunissami qanoq isikkoqassanersut kialuunniit eqqoriarsinnaanngimma-gu, Telep aningaasat aningaasaliinernut isumannaan-nerusunut atornissai qinerpaa Imaassinnaavormi suna tamarmi siunissami allatorluinnaq isikkoqassasoq

Suliamut 54175-imut naliliineqSakkortusaaviup pingaarnerup DYET-imiit Sisimiunut nuunnissaa imminut akilersinnaanngimmat, apeqqut ki-sinngoruttoq tassaalerpoq Qanormi ililluni DYET sakkor-tusaavittut siunissami qujannaannerullunilu aningaasa-tigut isumannaannerusinnaava?

DYET-imi atortut suut akisullutillu navianarsinnaasut pigineqarnersut sukumiinnerusumik qiviaraanni, assi-giinngitsut 2-3-it maluginiagassaapput Siulleq tassaa-voq SDH- trafikkip tamarmi ingerlaarfigisaa 7070 SDH multiplekseri angisooq Aappaa tassaavoq IP-trafikkip tamarmi ingerlaarfigisaa Cisco ASR 1006 routeri angi-sooq

Taakku marluk tamarmik innaallagissamik atuisu-pilussuupput, taamaammallu ingerlannerat akisulluni

Aammattaaq taakku marluk DYET-ikkoortunut SDH aamma IP trafikkinut tamanut Single-Point-Of-Failure-tut atorput Taamatuttaaq aamma angisuumik Main Street-eqarpoq innaallagissamik annertuumik atuisu-mik Atortuutit taakku pingasut tamarmik DYET-imiin-ngitsuuppata, aningaasatigut ingerlatsinikkullu qular-naannerusumik inissisimasoqassagaluarpoq

Suliamik misilittakkanik katersatUkiuni tulliuttuni attaveqaatini back-bone-ni annertuu-mik allanngortoqartussaavoq

Tele-p attaveqaatitigut aqqutai – sinerissami sakkor-tusaaviit ilanngullugit – qangali atorneqartumiit SDH-miit IP tunngavigalaugu nassitsissutinut nuunneqassapput

Tassa attaveqaatit aqqutai tamavimmik allanngor-tussaassapput Tamanna ilutigalugu sinerissami sakkor-tusaaviit piginnaasaat annertuninngortinneqartussaap-put

Suliat taakku marluk pilersaarusiorneranni DYET-ip maanna ingerlanera ilinniarfigisinnaagutsigu, DYET siu-nissami allatorluinnaq isikkoqalersinnaavoq

Suliaq nutaaq aallartinneqarsimavoq – Suliaq 54228 „Sinerissami sakkortusaavinnik avannamut annertusaa-linnginnermi misissueqqaarnerit” 10-12 januar suleqa-tigiisitaq aallarniutaasumik seminarerpoq, tassanilu routernet-ip ingerlanneranut aammalu sakkortusaaviit ingerlannerinut sanaartornerinullu Telemi pingaaruti-limmik inissisimasut ilai peqataapput suliaqarfiit mar-luk taakku assigiinngissutaannik ataqatigiissitsissallutik, sakkortusaaviit All-IP backbone netværk-imut pigin-naanngorsarnissaannut imminnut suleqatigiissinninnis-saat siunertaralugu

Aana SMA-p illuaraa DYET-imiit qinnguserluni. Ungasis-susaa 49 km-iuvoq.

Misilittakkat tunngavigalugit IP atorlugu sakkortusaavin-nik asimiittunik ilusilersuinerni pingaartitassat makkuus-sapput:

• Single-Points-Of-Errors-qassanngilaq• Innaallagissamik atuineq annikitsuussaaq

Ajornanngippat IP atorlugu sakkortusaaviit misilillugu ima suliarineqassapput, sakkortusaavittut DYET-itut ittu-mi eqiteruffiuneq atortut multiplexerit, routerit aamma main-street-it atunngikkaluarlugit sakkortusaavimmik atuineq siammarterneqarsinnaassalluni


Af Klaus Wogelius

Der har været tale om at flytte hovedradiokæden fra ødestationen DYET til Sisimiut for at gøre TELEs backbone netværk mere trafiksikkert og drifts-økonomisk, men selv om det er muligt har det vist sig at det ikke umiddelbart kan betale sig.

TELEs backbone netværkBortset fra brevpost går al kommunikation udenfor rå-beafstand gennem kabler og radioforbindelser Alle ap-plikationer som vi lever af - såsom telefoni, internet, TV, radiofoni samt særtjenester som skibs- og flyradio - virker kun fordi det underliggende backbone netværk virker Backbone-netværkets vigtigste dele er:

• Kabelnettet i byer og bygder• Søkablet• Hovedradiokæden• Bygdelinks

HovedradiokædenHvis søkablet er de ben, der gør at Grønland nu står midt i verden, kan hovedradiokæden kaldes Grønlands rygrad Hovedradiokæden forbinder alle byer fra Nanortalik i syd til Uummannaq i nord og binder dermed langt hovedpar-ten af Grønlands befolkning sammen

DYETPå hovedradiokæden har ødestationen DYET en særstil-ling DYET ligger 1440 meter over havet ca 50 km sydøst for Sisimiut og er et af de største knudepunkter i TELEs netværk Kombinationen af den utilgængelige place-ring og den store mængde udstyr gør stationen særligt brændstoffor-brugende, sårbar og dyr i drift Stationens vigtighed, sårbarhed, utilgængelighed og dens høje drifts-omkostninger er en bekymrende cocktail

Sisimiut er en selvstændig afgrening fra DYET, hvis hovedkæden løb ind over Sisimiut, kunne DYET blive en lille og driftsøkonomisk station samtidig med at blev to veje ud af Sisimiut

ProjektetProjekt 54175 blev oprettet for at undersøge, om det var muligt at flytte hovedkæden fra DYET til Sisimiut Hvis det var muligt skulle også de økonomiske konsekvenser ved flytningen vurderes

Nuværende linieføringGrønlands hovedkæde løber udenom Sisimiut Nuvæ-rende linieføring er vist i tegning 1 I knudepunktet DYET ses afgreningen mod Sisimiut Ud af kortet er mod nord og syd hovedkæden og mod øst afgreningen til Kan-gerlussuaq De lyseblå linier er bygdeforbindelser fra Sisimiut til Itilleq og fra DYET til Sarfannguit

Viden om

Omlægning ved DYET


Foreslået linjeføringHvis hovedkæden føres ind over Sisimiut, flyttes den tunge trafik fra DYET til Sisimiut som vist ved de grønne linier i tegning 2 DYET bliver reduceret til en almindelig repeaterstation med en bygdeafgrening

Hvad skal der til?En radiokæde kræver fri sigt fra den ene station til den anden Fra Sisimiut skal der altså være fri sigt til ødesta-tionerne KAQA mod nord, INUG mod syd og DYET Fra SMA-hytten i Sisimiut er der ingen sigt til KAQA, så en site meget nær Sisimiut med sigt til KAQA skal findes og en ny SMA-hytte skal bygges I projektet blev krævet at en ny station i Sisimiut skal være:

• Grøn - vandkraft (byforsyning) i normaldrift• Økonomisk at anlægge - højst 4 km halvrør samt

fremkommeligt terræn• Driftsikker - redundant strømforsyning samt redun-

dant transmissionsvej

Hvis en sådan station kunne bygges, ville transport- og driftsomkostninger reduceres (1 kWh koster 3 kr leveret i Sisimiut mod 7-21 kr leveret på DYET) Desuden ville radiokædens oppetid blive forbedret, da Mean-Time-To-Restore ville blive meget mindre

Mulige placeringer af en ny stationUnder kortstudier blev 4 steder fundet, hvorfra der er sigt til KAQA:

• Nasaasaaq (Kællingehætten)• Palasip Qaqqaa (Præstefjeldet)• Nattoralinnguaq• Højdedraget øst for Nattoralinnguaq•Højdedraget øst for NattoralinnguaqHøjdedraget øst for Nattoralinnguaq ligger tættest på Sisimiut En station her kan tilkobles bystrøm og lysleder-net ved anlæggelse af ca 1,4 km halvrør over fremkom-meligt terræn

Her vises højdedraget øst for Nattoralinnguaq (markeret med en rød prik) – set fra TELEs indkvartering i Sisimiut

Fra højdedraget er der også fri sigt til SMA-hytten

Ved en flytning af hovedkæden fra DYET til Sisimiut ville forbindelsen til DYET være den allerede etablerede for-bindelse fra den nuværende SMA-hytte i Sisimiut til DYET


Her er SMA-hytten set i kikkert fra DYET. Afstanden er på 49 km.

Som billederne viser, er der ikke nogle tekniske til hin-dringer for at flytte hovedkæden fra DYET til Sisimiut

ØkonomiUnder udrednings-projektet blev det klart, at på trods af alle fordelene ved at flytte hovedkæden fra DYET til Sisimiut vil anlægsomkostningerne for en ny station sammenlignet med opnåede driftsbesparelser bevirke, at det tager lang tid at betale investeringen hjem

Flytning af hovedkæden fra DYET til Sisimiut skønnes at give en årlig driftsbesparelse på mellem 170 og 300 Tkr Da det koster omkring 3,8 millioner kroner at anlægge en ny station i nærheden af Sisimiut kan denne investering først betale sig hjem efter 12-22 år

Da ingen kan spå om hvordan Teles transmissionsnet vil se ud så langt ude i fremtiden, har TELE valgt at bruge pengene på mere sikre investeringer Det kan være at alting ser meget anderledes ud om så lang tid Konklusioner fra projekt 54175Da det ikke kan betale sig at flytte hovedradiokæden fra DYET til Sisimiut, står spørgsmålet tilbage: hvordan kan DYET så blive mere sikker og driftsøkonomisk station i fremtiden?

Hvis man ser nærmere på, hvilket udstyr på DYET, der er dyre og kritiske, springer 2-3 komponenter i øjnene Den ene er en stor 7070 SDH multiplekser, hvorigennem alt SDH- trafik løber Den anden er en stor Cisco ASR 1006 router, hvorigennem alt IP-trafik løber Begge disse to komponenter er meget strømforbrugende og dermed dyre i drift Desuden er de Single-Point-Of-Failure for al hhv SDH og IP trafik, der løber gennem DYET Endelig står der en stor MainStreet, der også bruger meget strøm Hvis disse tre komponenter ikke stod på DYET ville sta-tionen være helt anderledes økonomisk og driftsikker

Udstyr placeret på DYET

Erfaringsopsamling fra projektetInden for de nærmeste år vil der ske store tekniske foran-dringer i back-bone netværket Hele TELEs trafikmaskine - incl radiokæden - skal lægges om fra traditionel SDH til IP-baseret transmission Der er tale om en fundamental ændring af hele trafikmaskinen Samtidig skal radiokæ-den have udvidet sin kapacitet

Hvis vi under planlægningen af disse to opgaver tager ved lære af DYET som den fungerer nu, kan DYET i frem-tiden komme til at se helt anderledes ud

Der er oprettet et nyt projekt - Projekt 54228 ”Forun-dersøgelse før radiokædeudbygningen mod nord” Den 10-12 januar holder projektgruppen et opstarts-seminar, hvor nogle af TELEs spidskompetencer indenfor hhv drift af router-net og drift og anlæg af radiokæder vil gå sam-men og bygge bro over de to fagskel med henblik på design af en radiokæde optimeret til fremtidens all-IP backbone netværk

Belært af erfaringen vil vigtige designkriterier for øde-stationerne på den nye IP-radiokæde være:

• Ingen Single-Points-Of-Errors• Minimering af strømforbruget

Hvis det er muligt vil IP-radiokæden blive forsøgt kon-strueret således, at radiokædetrafikken i knudepunkter som DYET fordeles, uden brug af komponenter som mul-tiplexere, routere og Main-street udstyr

Bagsiden6. marts 2012Alle tjenester afbrudt til Narsaq Kujalleq, Aappilattoq samt Ikerasassuaq Alle tjenester afbrudt som følge af antenneproblemer på Minilink radiokæden

7. februar 201207/2 Internet og Iserfik problemer i hele Grønland Internet og Iserfik problemer i hele Grønland som følge af strøm-problemer i serverrum på grund af defekt komponent på printkort i UPS

10. feburar 201210/2 Ingen GPRS roaming Ingen mobildatatrafik for grøn-landske kunder i udlandet og udenlandske kunder i Grøn-land, som følge af kabelfejl i Danmark

10. februar 2012ADSL, MPLS, Lanlink, UMTS afbrydelse i Kangerlussuaq Tjenesteproblemer som følge af routerfejl

10. februar 2012Fastnet telefon, Internet, MPLS, Lanlink, brandmeldere del-vist afbrudt i NuukDele af Nuuk by uden fastnet telefon, Internet, MPLS, Lan-link samt brandmeldere som følge af overgravning af Teles kabel

21. februar 2012 - 4. marts 2012Kortvarige afbrydelser for alle tjenester i alle satellitbyer og bygderAlle tjenester i Qaanaaq, Pituffik, Savissivik, Upernavik,

Upernavik Kujalleq, Illoqqortoormiut samt Tasiilaq er ramt af kortvarige forstyrrelser på satellitforbindelserne daglig i tidsperioden 10:51 og 11:50 som følge af solinterferens

21. februar 2012Digitalt TV afbrudt i hele landetFor at afhjælpe lydproblemerne på de digitale TV signaler, er TV systemet blevet opgraderet

29. februar 2012 - 1. marts 2012Planlægningskursus afholdtNetplan og Anlæg deltager i planlægningskursus på Fox-vej

29. februar 2012 - 6. marts 2012Mobil bredbånd i Ilulissat Fejl på mobilt sende- og modtageudstyr i Ilulissat giver nedsat kapacitet / dækning i en del af byen

5. marts 2012 - 5. marts 2012Alle mobiltjenester Nuuk LufthavnNedsat kapacitet og dækning i og omkring lufthavnen som følge af flytning af sende- og modtageudstyr

6. marts 2012 - 7. marts 2012 Alle tjenester afbrudt til og fra Kullorsuaq, Nuussuaq, Nuta-armiut, Tasiusaq, Innaarsuit, Naajaat, Tussaaq, Aappilattoq samt KangersuatsiaqAlle tjenester afbrudt som følge af transmissionsfejl på radiokædeforbindelse

Documents

Teknisk Nyhedsbrev 27