Embed Size (px)
DESCRIPTION
gammeL! ” redder liv ”Du er for se, hvad du sagde Ja til side 48 Medicoteknikere TL gør en forskeL 53-årig fik erstatning Teknisk Landsforbund // kreative specialister J u n I 1 0
Citation preview
SORTERET MAgASiNPOST • ORDNiNg iD-NR.: 42340ALT HENVENDELSE: TEKNiSK LANDSFORBUND • [email protected] • T: 33 43 65 00
Te
kn
ike
ren
20
10
1
2
4
5
6opdatering
3
Working 9 to 5
Det er mig en æreHvis man arbejder 50 år i den samme virksomhed i det private, har man gjort sig fortjent til Den Kongelige elønningsmedalje. I det offentlige skal man ’kun’ blive på den samme arbejdsplads i 40 år.
KiLDer: DaNMarKS STaTiSTiK, DeNSToreDaNSKe.DK MV.
Vores ’levetid’ på arbejdsmarkedet har ændret sig markant gennem årene. I gamle dage var en arbejder udtjent som 30-40-årig. I dag diskuterer vi efterløn og aldersdiskrimination.
Læs om en 53-årig, der søgte job og blev afvist med, at han var for gammel …side 10
Fra årle morgeni midten af 1800-tallet var ar-
bejdstiden i industrien meget
lang – op til 14 timer i døgnet.
Middellevetiden var kun 40 år
for mænd, mens kvinderne le-
vede tre år længere. i dag bli-
ver mænd i gennemsnit 76,5
år gamle og kvinder 80,8 år.
Anker gav os efterlønneni 1957 indførtes folkepensionen, men først i
1970 trådte den helt i kraft. Mænd havde ret til
pension som 67-årige, kvinder som 62-årige.
i 1979 blev efterlønnen vedtaget under stats-
minister Anker Jørgensen. Den kunne blive ud-
betalt, når man blev 60 år. Statsminister Poul
Nyrup Rasmussen udstedte senere de berømte
efterlønsgarantier. Med Velfærdsforliget i 2006
blev det besluttet, at efterløns- og pensionsal-
deren i fremtiden skal stige i takt med den gen-
nemsnitlige levetid. En analyse fra Arbejderbe-
vægelsen Erhvervsråd viser, at en nyfødt
tidligst kan gå på pension som 74-årig.
... så vil jeg sidde på en bænk, der hvor havet slår ind over molenVi bliver flere ældre i fremtiden. En befolkningsfremskrivning viser, at der i 2050 vil være
ca. 8.000 danskere, som er 100 år eller ældre.
poLF
oTo
poLF
oTo
Tekst: Johan rasmussen
- what a way to make a living
#03J
un
I 10
TL gør enforskeL
OK10
TeknikerenTeknisk Landsforbund // kreative specialister
Medicoteknikere redder liv
53-årig fik erstatning
”Du er for gammeL!”
ENErgi JægErENside 48
se, hvad du sagde Ja til
123488_omslag.indd 2 04/06/10 12.32
Fra redaktionen
Teknikeren udgives af Teknisk LandsforbundNørre Voldgade 121358 København K.Tlf. 3343 [email protected]
Medlem af Danske Specialmedier
Forsidefoto: Jasper Carlberg
Ansvarshavende: Forbundsformand Gita Grüning, [email protected]
Redaktion:Susanne Bruun, redaktør, [email protected] Drejer, redaktions-sekretær, [email protected] Terp, journalist, [email protected]
Annoncer: [email protected] tlf. 3343 6500Deadline for august- udgaven: 22. juni 2010
Produktion og design:Datagraf
Oplag: 28.763 ifølge Fagpressens Medie Kontrol
Teknisk Landsforbunds advokat Byrial Bjørst
mener, at forskelsbehandling af jobansøgere på
grund af alder sker ganske ofte.
Hans udtalelse i dette nummer af Teknikeren
falder som en kommentar til en grotesk sag fra
Horsens.
En 53-årig it-supporter fik afslag på en joban-
søgning hos Jysk Data Partner, fordi han var for
gammel.
Der er naturligvis tale om ulovlig forskelsbe-
handling, og Teknisk Landsforbund har sørget for
at skaffe erstatning til den ’gamle’ it-supporter.
Men hvor gammel, eller rettere ung, skal man
egentlig være for at blive en del af teamet hos de
friske it-fyre i Horsens?
At dømme efter udtalelser i Teknikeren fra
firmaets direktør Jan Markfoged kan du godt
glemme alt om at søge job hos Jysk Data Partner,
hvis du er over 30 år!
”Min gruppe bad mig om at finde en spiller
til juniorholdet, og så tager jeg ikke en oldboys-
spiller,” fortæller Jan Markfoged.
FOTO: KENNET HAVGAARD
Direktøren fortryder, at han var ærlig og for-
talte den 53-årige supporter, at ”han faldt uden
for vores målgruppe aldersmæssigt.” Næste gang
Jan Markfoged afviser en ansøger på grund af
alder, vil han være uærlig, når han skal begrunde
sit afslag – så slipper han for endnu en grim er-
statningssag.
Sagen fra Horsens er ikke enkeltstående, og
det er direktørens fikse ide om fremover at være
uærlig næppe heller.
Men kan vi som samfund leve med denne for-
skelsbehandling? Første skridt må være at iværk-
sætte en undersøgelse af problemets omfang.
Herefter at tage de nødvendige skridt for at for-
bedre situationen. Ellers er mange års arbejde på
at forhindre aldersdiskrimination måske slået i
stykker.
Et juniorhold kan ikke spille Danmark til sejr
på alverdens udebaner.
Susanne Bruun
Redaktør
mail [email protected]
#0117. februar2010
#0214. april 2010
#0316. juni2010
#0411. august 2010
#0513. oktober 2010
#0615. december 2010
#0#0#000044444 ###0#000#0#05555 #### #0#0#000#06666#####0#000001111 ##
#01F
EB
RU
AR
10
#01Teknikeren
Teknisk Landsforbund // kreative specialister
170.000 KR. I ERSTATNING:
Bortvist af tøjfirma
Tekniker genopliver herregården3 samlinger - krigsskibe,
hi-fi og lastbiler
TL GØR ENFORSKEL
ULOVLIG MUNDKURV:Ti stille om lønnen!
#0#0#00#00# 2222 ####
1
3
4
5
6
2
#02
AP
RIL
10
#02Teknikeren
Teknisk Landsforbund kreative specialister
Kirke gemte på frække malerier
FORKERT PENSION: Fejl til 1,5 mio. kr. Dansk tunnel mod jordskælv
5 Teknikere
gør en forskel
T
Lykken erfrivilligt arbejde
#0#0#00#00# 3333 #######
#03
JU
NI 1
0
TL GØR ENFORSKEL
OK10
#03Teknikeren
Teknisk Landsforbund // kreative specialister
Medicoteknikere redder liv
53-årig fik erstatning
”DU ER FOR GAMMEL!”
ENERGI JÆGERENside 48
0Se, hvad du sagde JA til
Juniorholdet i Horsens
I Landet Rundt finder du en oversigt over
de arrangementer der er i TL’s lokalafde-
linger de næste måneder. Se mere om
arrangementerne på
tl.dk/kurser eller på din afdelings
hjemmeside.
Læs om en 53-årig it-supporter,
der fik afslag på sin jobansøgning
med begrundelsen,
at han var for gammel.
side 10-11
3
indhold
TL SydØst Vejle
TL Fyn Odense
TL Nord Aalborg
31
TL København
TL SjællandRingsted
LANDET RUNDT
TL Østjylland Århus
e
TL TLTL TT TL
TL SydVestEsbjerg
TL MidtVestHerning
SjællaælFyn yn
TL Nord,AalborgSkagen by og redningsstation. Se side 32
TL Østjylland,ÅrhusRee Park Ebeltoft.Se side 32
TL Sjælland,Hillerød Rådgivningssamtaler med PFA.Se side 34
TL SjællandHillerødlerødd
L Nord
Århus
Esbje
idtVestV
���������� �����������������
gitas Blog
36Så rigger vi!56 teaterteknikere var i maj
på kursus i rigning i i Odense.
46Avancerede samtalerIt- og elektronikteknolog får
it-systemer til at tale sammen.
” Vi skyder os selv i foden”
31Landet RundtSæt kryds i kalenderen.
20Vælg selv uddannelseEfteruddannelse i C# og Dream-
weaver. To teknikere valgte selv.
58
til a
ektr
7
04 TL Nyt
08 Arbejde
10 53 år – og for gammel
12 Fotoreportage: Mand & Maskine
18 Ja til OK 10
20 Bestem selv
24 Flere freelancere i Teknik & Design
28 SWOT på museumsbranchen
31 Landet rundt
39 Teamarbejde løftet niveaut
42 Studie
44 Glas fra Afrika
46 Når systemer skal snakke sammen
48 Energijægere på jagt
52 Design
54 Byggeri
56 Teknik
59 Nyt Job
LaSæt
gn
en
Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
4
TL 68%�er glade for deres arbejde,
viser en webpoll med 675
svar på tl.dk.Tekst: Susanne Bruun og Morten Terp
FOTO
: PO
LFO
TO
Hvis du er på ferie og på grund
af askeskyen ikke kan komme
hjem og passe dit arbejde, bærer
du selv risikoen. Dvs. du selv skal
afholde yderligere feriedage i
forhold til det forlængede fravær
eller selv betale med et fradrag i
lønnen for de ekstra dage, fra-
været har varet. Din arbejdsgiver
vil dog som udgangspunkt ikke
kunne bortvise eller opsige dig
pga. ”askefraværet”.
Hvis du derimod er på tjeneste-
rejse, bærer din arbejdsgiver ri-
sikoen for det ekstra fravær. Du
har dermed krav på løn under
fraværet og krav på at få dæk-
ket de ekstra omkostninger til
ophold og forplejning. Det er
TLs holdning, at de ekstra dage,
som fraværet varer, skal betrag-
tes som arbejde, og afspadseres
eller lønnes som sådan.
Uanset om du er i den ene eller
anden situation, er det en god
idé så hurtigt som muligt at få
kontakt til din arbejdsgiver, så
situationen kan afklares.
Alle, der har prøvet at søge job
ved, at det er hårdt arbejde. Det
kræver fokus, strategi og vedhol-
denhed. Og ikke mindst, at du skil-
ler dig ud fra mængden! På kurset
får du gode råd til at målrette og
præcisere din jobsøgning. Du får at
vide, hvad arbejdsgiverne lægger
vægt på i din ansøgning, og hvad et
godt cv skal indeholde? Kurset fin-
der sted den 6. juli fra kl. 9 - 15 hos
TL SydØst, Sjællandsgade 32 i Vejle
og er gratis for medlemmer.
tl.dk/kurser
Kursus: Jobsøgning for dimittender
Er du askeramt
i udlandet?
Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
4
FOTTTO
: PO
: O
OLF
OTTTOOO
Hvis du er på
af askeskyen
hjem og passe
du selv risikoe
afholde yderli
forhold til det
eller selv beta
lønnen for de
været har var
vil dog som ud
kunne bortvis
pga. ”askefrav
Hvis du derim
rejse, bærer d
sikoen for de
har dermed k
fraværet og k
ket de ekstra
ophold og for
TLs holdning
som fravære
tes som arbe
eller lønnes s
Uanset om d
anden situat
idé så hurtigt
kontakt til din
situationen k
denhed. Og ikke mindst, at du skil-
lerle dig ud fra mængden! På kurset
fårfår du du go gode råd til at målrette og
præciscisereere di din jn jobso øgning. Du får at
der sted den
TL SydØst, Sj
og er gratis f
tl.dk/kurser
OK 10:
70% stemte via sms/hjemmeside
Hele 70 procent af stemmerne blev af-
givet via sms eller internet, da TL’erne
i april skulle stemme om overenskom-
sterne på det private område. 30 pro-
cent brevstemte. Stemmeprocenten
endte på 48,2, mens den ved OK-af-
stemningen i 2007 var 38,8. Det var
første gang, det var det muligt for
TL’erne at stemme elektronisk ved
en overenskomstafstemning.
Læs mere på side 18
5
Teknisk Landsforbund har for nylig ind-
gået en aftale med ALKA Forsikring, som
gør det muligt for TL-medlemmer at få
en familieforsikring til en fordelagtig
pris. ALKA Forbunds Familieforsikring
omfatter indbo, ansvar og retshjælp og
koster 1.220 kroner om året. Den nye af-
tale giver også muligheder for rabat på
f.eks. bilforsikring og andre private for-
sikringer. På ALKA’s hjemmeside alka.
dk/spar kan du regne dig frem til, hvor
meget du kan spare i forhold til dine nu-
værende forsikringer.
tl.dk/medlemstilbud
Få 7,5% rabat på køkkengrej
Ny hjemmeside om arbejdsmiljøHer finder du gode råd om, hvordan du forebygger arbejdsskader og hvad du gør, hvis skaden er sket. tl.dk/arbejdsmiljø
Ny forsikring til dig
555555
d har for nylig ind-
LKA Forsikring, som
medlemmer at få
l en fordelagtig
Familieforsikring
ar og retshjælp og
m året. Den nye af-
tale giver også muligheder for rabat på
f.eks. bilforsikring og andre private for-
sikringer. På ALKA’s hjemmeside alka.
dk/spar kan du regne dig frem til, hvor
meget du kan spare i forhold til dine nu-
værende forsikringer.
tl.dk/medlemstilbud
bat på køkkengrej
ing til dig
På det fælles landsmøde i marts slog Tekstilbranchen
og Danske Formgivere sig sammen, fordi de har mange
fælles interesser. Dengang havde man dog ikke fundet
på et navn til det fælles landsdækkende udvalg, men det
er faldet på plads. Nu hedder de FORM & TEKSTIL.
tl.dk/udvalg
NU HEDDER DE FORM & TEKSTIL
Forbrugsforeningen har netop indgået en aftale med Imerco, så
medlemmer kan få 7,5% rabat i kædens 158 forretninger. Læs
mere om de mange muligheder for rabat på f.eks. benzin (20 øre
pr. liter), rejser, computerudstyr, telefoni m.m på forbrugs-
foreningen.dk. Som medlem af TL kan du blive medlem
af Forbrugsforeningen for 132 kr. om året, og få ra-
bat i over 4.500 butikker fordelt over hele landet.
tl.dk/medlemstilbud
6Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
TL Tekst: Lisbeth Kristine Cedray Foto: Alex Tran
Læs om selvvalgtuddannelse og
muligheder for tilskud
����������� ���������������������������� �������������������� ���
”Ja, jeg har arbejdet 1,5 år hos Kirkens Kors-
hærs nattjeneste i Århus og så er jeg bloddonor.
Jeg vil gerne være noget for andre. Derudover
er jeg med i bestyrelsen i Tekstilbranche-udval-
get. Det giver et netværk og socialt samvær.”Hvorfor er du på
efteruddannelse
?Tre teaterteknikere på TL’s riggerkursus
i maj
Flemming Sletten41 årScenetekniker, Aalborg Teater
”Jeg har aldrig været på efteruddannelse før,
men efter det her kursus ved jeg, at det ikke
er sidste gang. Jeg vidste for lidt om rigning
og blev nødt til at vide mere. Så nu har jeg
kufferten fyldt med praktiske løsninger og
utroligt meget om sikkerhed, som jeg tager
med hjem på teatret. Jeg er autodidakt og ved,
at hvis jeg får overleveret noget, der er for-
kert, så står der alt for meget på spil. Så
efteruddannelse er vigtig for mig.”
Krishna Kandasamy26 år Teaterteknikerelev, i praktik på Musikteatret Holstebro
”Egentlig er jeg mest interesseret i
lyd, men for mig er det vigtigt at
blive allround og kurset i rigning
har givet mig en solid basisviden,
som jeg ikke havde før”.
Palle Petersen41 årScenemester, Nykøbing Falster Teater
”Jeg vil lære nye teknikker, så jeg efteruddanner mig
grundigt. For tre uger siden var jeg i Holland på kursus
i rigning. Teaterbranchen er meget autodidakt, så jeg
har brug for en grundig gennemgang af sikre teknik-
ker. Jeg har fået at vide, hvordan andre tænker fra
begge kurser, i Holland og her i Odense. Så nu tager
jeg hjem med utrolig mange løsninger og input til,
hvordan jeg kan blive endnu bedre til mit arbejde.
Side 20
7
Byggeteknikere skal lære ledelseFremtidens byggeteknikere skal i højere grad ud-
dannes til at lede byggeprocesser. Det mener Tek-
nisk Landsforbund, som sammen med Københavns
Erhvervs Akademi og Dansk Byggeri har taget
initiativ til udvikling af en ny version af byggetek-
nikeruddannelsen, hvor ledelsesfag kommer til at
udgøre op til en fjerdedel af undervisningen.
”Vi ved, at entreprenørvirksomheder efterspør-
ger ledelseskompetencer, og vi håber, at de nye
fag vil gøre uddannelsen mere populær blandt
studerende,” siger uddannelseskonsulent Svend
Solvig, Teknisk Landsforbund.
De f ørste hold forventes at starte i januar 2011
på erhvervsakademierne i København og Odense.
gitas Blog
Vi skyder os selv i foden
Regeringens genopretningsplan er ikke en god nyhed for dig, som
vil være klogere, dygtigere, ja bedre til dit arbejde.
Planen er heller ikke en god nyhed for Danmark.
Den såkaldte genopretningsplan betyder, at det bliver dyrere at
efteruddanne sig – både for arbejdsgiverne og for den enkelte medar-
bejder.
Den lønrefusion, som din arbejdsgiver kan få, når du er på efterud-
dannelse, bliver beskåret. Samtidig skal du og din arbejdsgiver betale
et højere gebyr for at komme på kursus.
Af regeringens genopretningsplan fremgår det, at der samlet skal
spares over 1 mia. kr. i perioden 2011 - 2013 på løntabsgodtgørelse og
uddannelsesstøtte til beskæftigede, der ønsker at videreuddanne sig.
Desuden øges deltagerbetalingen med knap 1 mia. kr. i samme perio-
de.
Besparelserne vil uden tvivl betyde et fald i uddannelsesniveauet
og røde tal i det nationale regnskab på længere sigt.
Du bliver ikke klogere.
Danmark bliver ikke klogere – og hvad er det lige lille Danmark skal
overleve på i fremtiden!?
Uddannelse er forudsætningen for vores konkurrenceevne i en
stadig mere globaliseret verden. Vi vil aldrig kunne vinde kapløbet ved
at konkurrere på pris. Vores konkurrencekraft
ligger i viden og evnen til at tænke krea-
tivt og udvikle innovative løsninger.
Det kræver gode uddannelser og
rige muligheder for efteruddannelse.
I Teknisk Landsforbund ved vi,
at teknikere og designere udgør
en vigtig del af det hold, der på
tværs af faggrænser de næste
årtier skal være med til at løse
Danmarks store udfordringer.
Når regeringen vil genoprette
Danmark ved at spare på efter-
uddannelse, er det det samme
som at skyde sig selv i foden.
Gita Grüning
Forbundsformand
Har du spørgsmål eller kommentarer? Skriv til Gita på [email protected] eller tl.dk/bloggen
1.198 kr.
1.908 kr. PFA har sænket prisen for deres
helbredssikring til fordel for TL’s
medlemmer. Grunddækningen
koster nu kun 1.198 kr. om året
mod tidligere 1.908 kr. Helbreds-
sikringen giver mulighed for
hurtig behandling ved sygdom,
eller hvis man kommer til skade.
Læs mere om de forskellige
dækningsmuligheder
tl.dk/medlemstilbud
Billigere helbredssikring til dig
Ny TL-konference for ledere
Er du leder, projektleder eller betroet medarbej-
der? Og er du interesseret i at få inspiration og
netværke i et uformelt miljø? Så sæt allerede nu
kryds i kalenderen 8. - 9. oktober 2010.
Her afholder Teknisk Landsforbund for første
gang en konference målrettet medlemmer i ledel-
sesjob. Blandt oplægsholderne er bl.a. Christian
Stadil fra Hummel og kommunikationsekspert Leif
Pjetursson. Det smukke slot Hindsgavl på Fyn
danner rammen for arrangementet, som ud over
oplæg også består af en række workshops. Pris
inkl. overnatning for medlemmer er kr. 4.000,-
Læs mere på tl.dk fra 1. august.
8Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
arbejde
Tekst: Johan Rasmussen
Frivilligt socialt arbejde som frynsSom Teknikeren skrev i sidste udgave er man-ge danskere glade for at arbejde frivilligt – heriblandt også tekni-kere. Nogle virksomhe-der tilbyder ligefrem deres medarbejdere at udføre frivilligt so-cialt arbejde i arbejds-tiden uden at blive trukket i løn. Begrebet kaldes corporate vo-lunteering, og bl.a. Novo Nordisk, Body Shop og Skandia har allerede tilbudt dette ”frynsegode” til med-arbejderne.samfundsansvar.dk
Tekst: Johan Rasmussen
F i illi t
T
5 fordele ved at arbejde hjemme
+ En dårlig hårdag bliver ikke bemærket af kolleger.
+ Du kommer aldrig for sent, og hvis du gør, kigger chefen
ikke skævt til dig.
+ Du skal ikke tage fri for at være hjemme for at lukke
håndværkere/varmeaflæsningspersoner osv. ind.
+ Du kan arbejde i et par slidte joggingbukser.
+ Du bliver ikke forstyrret af dine kollegers lange beretninger
om weekendens fisketur/bytur/brok over genudsendelser i tv.
Et simpelt regnestykke viser hvordan: En medarbejder har én hjemmearbejdsdag om ugen i 46
uger om året. Han bor 35 km. fra sin arbejdsplads og kører
i en ny Fiat 500 benzin 1.2 Pop, som ifølge www.fiat.dk kø-
rer 20,8 km på en liter benzin, og har en CO2-udledning på
113 gram pr. km. En hjemmearbejdsdag om ugen betyder,
at han udleder 363 kilo mindre CO2 om året, og sparer
1.694 kr. i benzin (11 kr. pr. liter) i forhold til, hvis han kørte
på arbejde. Hvis han bruger en halv time hver vej – hvilket
er lavt sat i myldretiden – giver én hjemmearbejdsdag om
ugen mere end en hel arbejdsuge om året.
Se yderligere 5 fordele ved at arbejde hjemme
Bliv hjemme- spar penge og
BONUS
9
CSR
[bag om sproget]
Virksomhedernes sociale ansvar
Corporate Social Responsibility eller
bare CSR er efterhånden blevet et
uundgåeligt pejlemærke for danske
virksomheder. I dag har de fleste virk-
somheder indset, at det betaler sig at
opføre sig ordentligt over for medar-
bejdere, miljøet, kunderne – eller kort
sagt hele omverdenen.
Virksomhedernes sociale ansvar
– eller som nogle har oversat CSR til –
virksomhedernes samfundsansvar – er
ifølge eksperter og virksomhedsledere
ikke kun en måde at se godt ud på el-
ler varm luft på en hjemmeside. Virk-
somhedernes måde at handle på i
bred forstand bliver i dag registreret
af kunderne og forbrugerne hurtigere
end de fleste kan sige børnearbejde
eller miljøkatastrofe.
I den ideelle verden er der derfor
ikke en modsætning mellem aktionæ-
rernes interesser og det at tage et
globalt eller lokalt socialt ansvar. I
øvrigt bliver CSR også omtalt Corpora-
te Sustainability and Responsibility –
tankegangen er den samme, selv om
social er byttet ud med bæredygtig-
hed. Ordene er i denne sammenhæng
ikke vigtige – det er tanken, som tæl-
ler.
Rejseholdet bekæmper stress
Videncenter for Arbejdsmiljø tilbyder offentlige arbejdspladser et besøg af en
konsulent fra deres såkaldte rejsehold. Rejseholdet tilbyder temamøder om
stress og trivsel på arbejdspladsen, og er en del af Videncenter for Arbejds-
miljøs kampagne, Fra stress til trivsel. Besøgene er gratis.
trivsel.arbejdsmiljoviden.dk
Sygmedjob.dk er en kampagneside med det
formål at undgå, at medarbejdere bliver langtidssyge,
men i stedet arbejder så meget, som deres sygdom
eller helbred tillader.
Mange mennesker
parkerer deres livs-
værdier, når de går
på arbejde og det kan være grunden
til, at for mange ikke er glade for det,
de laver, mener forfatterne Rolf Syl-
vester Hvid og Marlene Horsbøl Syl-
vester-Hvid. De er aktuelle med bo-
gen ”Balance for livet”, som giver
konkrete bud og øvelser til at få en
bedre balance mellem livs og ar-
bejdsværdier. En cd med en afspæn-
dingsøvelse og to meditationer føl-
ger med, og man kan udfærdige sin
egen personlige mål- og handlings-
plan til at få balance for livet
Kan du redde din kollega?Ved du, hvordan du skal hjælpe din
kollega, hvis han får fiskefileten i
den gale hals? Og ved du, hvordan du
giver førstehjælp til en kollega med
hjertestop?
Ifølge Hjerteforeningen bliver 3.500
danskere årligt ramt af et hjertestop
uden for hospital – og langt de fleste
dør. Chancerne for at overleve stiger
dog fire gange, hvis nogen i nærhe-
den kan yde førstehjælp, indtil ambu-
lancen ankommer.
Det er muligt at få skræddersyet
et kursus til arbejdspladsen bl.a. hos
Røde Kors, Hjerteforeningen, Falck og
Førstehjælp Danmark.
FOTO
: POLFO
TO
Balance for livet
Vej
l. p
ris:
30
0 k
r.gy
lden
dalb
usin
ess.
dk
10Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
Lov om forbud mod forskelsbehandlingEn arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger
ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Det kostede Jysk Data Partner
25.000 kr. at overtræde forskels-
behandlingsloven. Arkivfoto.
11
Tekst: Morten Terp Modelfoto: Polfoto
53-årige Bjarne Jensen fra Århus un-
drede sig godt nok, da han i marts 2009
så jobopslaget fra Jysk Data Partner i
Horsens. De søgte en it-supporter, men
netop det job havde de haft slået op
nogle måneder tidligere. Og dengang
havde Bjarne Jensen søgt det uden at
få svar.
Derfor satte han sig til tasterne
igen, og denne gang tikkede der hurtigt
et svar ind fra direktøren.
”Du falder desværre uden for vores
målgruppe aldersmæssigt, da vi har et
team af unge mennesker under 30, og de
har ønske om jævnaldrende til teamet.”
Svaret forbløffede Bjarne Jensen.
”Jeg syntes bestemt ikke om det.
Det er ikke fair at afvise folk på den
måde. De har ikke engang haft mig til
samtale, og det kunne rent faktisk
være, jeg passede ind i deres team. De
afviser mig på grund af min alder uden
overhovedet at have mødt mig,” siger
Bjarne Jensen.
Klokkeklar sejr
Han kontaktede derfor Teknisk Lands-
forbund, der i april vandt sagen i Lige-
stillingsnævnet. Jysk Data Partner skal
derfor betale Bjarne Jensen 25.000 kr.
for brud for forskelsbehandlingsloven.
”Afgørelsen siger meget klart, at en
arbejdsgiver ikke må sortere ansøgere
fra på grund af alder. Desværre er det
mit indtryk, at det sker ganske ofte,
men det er svært at vide og ikke mindst
bevise,” fortæller Byrial Bjørst, advokat
i Teknisk Landsforbund.
Han mener, arbejdsgiverne snyder
sig selv ved at fokusere ensidigt på
f.eks. alder.
”Samfundsmæssigt er det vigtigt, at
alle kræfter udnyttes. Og den enkelte
arbejdsgiver går i mine øjne glip af
værdifulde ressourcer, når de forhånds-
sorterer. Erfarne medarbejdere kan bi-
drage med meget og på en anden måde
end unge kan,” mener Byrial Bjørst.
I Århus sidder Bjarne Jensen stadig
og undrer sig over Jysk Data Partner. I
dag arbejder han som it-supporter i en
anden virksomhed, der sættes pris på
hans kompetencer. Dem fik han aldrig
lov til at fortælle om til Jysk Data Part-
ner, før afslaget kom.
”Et afslag havde været fair, hvis man
ikke havde kvalifikationerne til jobbet.
Men det var der jo ikke tale om. Og jeg
havde heller ikke søgt jobbet, hvis jeg
ikke mente at kunne udfylde det,” siger
Bjarne Jensen.
Bjarne Jensen er et fiktivt navn.
Medlemmets rigtige navn er
redaktionen bekendt.
TL GØR ENFORSKEL
KOMMENTAR
Svar fra Jysk Data Partner:
”Et gok i nødden””Det er en beklagelig sag, og vi får et
gok i nødden for at være ærlige.
Der er jo ikke noget at gøre ved det,”
siger Jan Markfoged, direktør i Jysk
Data Partner til Teknikeren, og af-
viser at kommentere yderligere. Til
Horsens Folkeblad har han dog tid-
ligere udtalt:
”Min gruppe bad mig om at finde
en spiller til juniorholdet, og så tager
jeg ikke en oldboys-spiller. Det er en
straf for at være ærlig. Jeg ville give
en forklaring på vores beslutning til
et par ansøgere, der var på min egen
alder. Men næste gang vil jeg bruge
en standardfloskel, som man kom-
mer godt af sted med at bruge. Altså
være uærlig.”
Jysk Data Partner brød forskelsbehandlingsloven, da 53-årige Bjarne Jensen fik afslag på en jobansøgning med den begrundelse, at han var for gammel. Nu skal de betale 25.000 kr. i erstatning.
53 år - og for gammel
Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
12
#0
3 2
010
De forhindrer
tekniske uheld
Tekst: Brian Stræde Foto: Kåre Viemose
13
Bag frontlinjen af læger og sygeplejersker står medicoteknikerne. De sikrer, at den uundværlige teknik på hospitalerne altid fungerer. Uden en velsmurt teknisk motor ville livsvigtige operationer og behandlinger gå i stå. Medicoteknikerne arbejder derfor med et tungt ansvar på skuldrene, for fejl kan koste dyrt – både for mennesker og maskiner. Teknikeren tog til Sygehus Lillebælt i Kolding for at møde fire medicoteknikere og se det udstyr, de arbejder med.
[MAND] [MASKINE]
14Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
Der følger et stort ansvar med jobbet, når man som
klinisk medicotekniker Lars Vinther skal sørge for, at
hospitalernes CT- og MR-scannere fungerer.
”Det kan jo få katastrofale følger, hvis de ikke
virker eller for eksempel giver for meget røntgen. Sam-
tidig er scannerne så dyre og vigtige for lægernes arbej-
de, at der ikke er råd til, at de står stille. Vi skal have en
’oppetid’ på 95 procent, så når der er nedbrud, er det
vigtigt, at vi hurtigt får fundet og rettet fejlen. Efter-
hånden vænner man sig til at arbejde under det pres,
men man er meget opmærksom på, at der ikke må sju-
skes med noget, og at man altid skal være på dupperne,”
siger 55-årige Lars Vinther, som har arbejdet indenfor
hospitalsverdenen i 30 år.
Ifølge ham er der en særlig mentalitet blandt tekni-
kerne på hospitalet.
”Vi taler af og til om, at vi har et eller andet gen, som
teknikere udefra ikke har. Det handler nok om en forstå-
else for, at vi simpelthen skal have tingene til at køre for
patienternes skyld, så de ikke skal vente eller sendes
hjem.
• Scanneren koster cirka otte millioner kroner.
• Der findes ét eksemplar af denne MR-scanner på
Kolding Sygehus. Den blev købt i 2002 og er siden
blevet opgraderet i 2009.
• Der skal laves eftersyn på scanneren fire gange om
året.
• MR-scanning (magnetisk resonans scanning) er en
diagnostisk teknik, der har været anvendt siden
begyndelsen af 1980’erne.
• Teknikken er baseret på anvendelse af magnetfelter og
radiobølger. Derfor bliver den undersøgte person ikke
udsat for røntgenstråler eller andre former for mulig
skadelig stråling.
• Ved en MR-scanning befinder man sig i et voldsomt
magnetfelt, og det er derfor vigtigt, at man ikke bærer
smykker. 1,5 tesla, som denne scanner opererer med,
svarer til 30.000 gange jordens tiltrækningskraft.
[MASKINE][MAND] LARS VINTHER
” Der må ikke sjuskes med noget”
PHILIPS INTERA MASTER MR SCANNER – 1,5 TESLA
15
Thomas Tønnes har et alsidigt job på Sygehus Lillebælt,
idet han både servicerer udstyr på operationsstuerne, i
laboratorierne og til brug hjemme hos patienterne.
”Udstyret i sig selv er egentlig kedeligt, men brugen
af det er enormt spændende. For mig handler det om at
finde frem til de løsninger, som gør, at læger og sygeple-
jersker skal tænke mindst mulig på teknik og i stedet
kan fokusere på patienten,” siger den 43-årige medico-
tekniker.
Indkøb af udstyr fylder også en del i Thomas Tønnes’
job, men ofte er dagen ikke lagt i faste rammer. Han skal
hurtigt kunne rykke ud, når der er fejl på laboratoriets
maskiner eller problemer på operationsgangen.
”Det er altid kritisk, når de ringer fra operationsstu-
erne. Hvis der for eksempel er problemer med endosko-
pi-udstyr, kan vores vurdering være afgørende for, om
de bliver nødt til at åbne patienten i stedet, eller det kan
føre til aflysninger af kritiske operationer. Det skal gå
hurtigt, og man skal virkelig være koncentreret for at
opfatte det hele og træffe de rigtige beslutninger,” for-
tæller Thomas Tønnes.
[MASKINE][MAND] THOMAS TØNNES
” Det er altid kritisk, når de ringer fra operationsstuerne”
• Respiratoren virker ved, at et stempel kører frem og
tilbage i en cylinder. Den kan give over to liter per ån-
dedrag.
• Respiratoren skal til service én gang årligt, hvor medi-
coteknikeren skifter et par småting og renser den, så
man er sikker på, at den er helt tæt. Desuden tjekkes
sensorer og sikkerhedssystemer.
• Motoren skiftes efter 30.000 timer, og cylinderen
holder typisk til to motorer. Interne blybatterier skiftes
med to-tre års mellemrum.
• Sygehus Lillebælt har cirka 30 PLV’ere, hvoraf de
ældste er 20 år gamle.
• Alle patienter har to eksemplarer, da de for det meste
har brug for både en nat- og en dagindstilling.
• PLV’erne bliver efterhånden erstattet af turbinerespi-
ratorer, men da det kan være svært at vænne sig til en
ny respirator, vil der være PLV’ere i brug mange år
frem.
HJEMMERESPIRATOR PLV100 FRA RESPIRONICS
16Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
Palle Thiele er medicotekniker på Sygehus Lillebælt i
Kolding, hvor han tager sig af den løbende service på
udstyret på laboratorierne. Når udstyret går ned, er
det Palle Thiele, som skal løse problemet og sikre, at for
eksempel analyseautomater til blodprøver ikke står stille
for længe.
”Den mest interessante udfordring er jagten på fejle-
ne – at kunne finde frem til en fejl på en lille bitte dims i
en kæmpe stor maskine. Når fejlen først er fundet, er
det jo bare et spørgsmål om at kunne sit håndværk for
at rette den,” siger 36-årige Palle Thiele.
Ifølge Palle Thiele har arbejdet ændret karakter over
de senere år, især fordi brugen af it på hospitalerne vok-
ser, hvilket stiller krav til teknikerne om at kunne hånd-
tere for eksempel tilslutning til it-netværk. En anden
voksende opgave er dokumentation.
”Det er ikke det, jeg synes, der er det sjoveste. Min
faglige stolthed ligger i at få maskinerne op at køre igen
så hurtigt som muligt,” siger Palle Thiele.
• Bruges for eksempel på intensivafdelinger. Apparatet
bliver brugt til at give patienterne væske i form af
sterilt vand med natriumklorid (saltvand) eller sterilt
vand med glukose (sukkervand).
• Pumperne leveres af virksomheden Carefusion. De er
blevet indkøbt i 2010 og har en levetid på 8-10 år.
• Prisen er cirka 15.000 kr.
• Hospitalet har 52 eksemplarer af denne model.
• Udstyret har indbygget batteri, så man kan flytte det
sammen med patienten. V ed normal flowhastighed
kan det holde cirka to timer.
• Infusionspumperne serviceres én gang årligt, hvor for
eksempel trykalarmen kontrolleres. Batteriet udskiftes
dog kun hvert tredje år.
• En udfordring ved denne type udstyr er, at de væske-
fyldte poser skal hænge 30 centimeter over apparatet,
hvilket kan resultere i væskespild på apparatet, når
poserne skal skiftes.
[MASKINE][MAND] PALLE THIELE
” Det interessante er jagten på fejlene”
CARDINALHEALTH ALARIS GP-PLUS INFUSIONSPUMPER
17
[MASKINE][MAND] MICHAEL OLSEN
”Jeg vil gerne være med på de nye stuer”
Når sygehusene i Region Syddanmark skal have nye opera-
tionsstuer, er Michael Olsen manden, der fører projekterne
sikkert i mål. Lige fra den første behovsafdækning over ud-
budsrunde til installation af det indkøbte udstyr. Han har
han en finger med i spillet hele vejen.
”Hvis jeg kan få lov til det, vil jeg endda gerne være med
den dag, den første operation skal foregå på en ny stue. Jeg
vil gerne følge det helt til dørs,” fortæller han.
I øjeblikket har han flere nye operationsstuer på skrivebor-
det, ligesom han er i gang med et meget omfattende projekt
med at udskifte alle regionens 170 anæstesi-apparater.
Michael Olsen har en mangeårig baggrund som service-
tekniker på et sygehus, men for fem-seks år siden begynd-
te han at lede sine første projekter. Nu er skruetrækkeren
skiftet ud med en kuglepen, og hans titel er regional pro-
jektleder.
”Det var et spørgsmål om at søge nye udfordringer. Jeg
synes, at projektledelse i sig selv er spændende – at tage
ud og møde mennesker fra andre fag og lære at tale sam-
me sprog som dem, så man forstår deres reelle behov,” for-
klarer han.
• Det øverste apparat er en dokumentationsenhed fra
Smith&Nephew, der kan optage og lagre billeder fra
kikkertoperationer med kamera eller andre videokilder.
Den kan optage HD-billeder/videosekvenser på en ind-
bygget 200GB harddisk i 24 bit JPEG-format.
• Derunder sidder en kameraenhed til kikkertoperatio-
ner, hvor selve kamerahovedet kan kobles på kikkert-
optikker og føres ind i patienten. Kamerahovedet er af
3-CCD-typen med en opløsning på 1920x1080i. Udgan-
gen fra kameraenheden forbindes til lofthængte moni-
torer via HD-DVI eller HD-SDI kabler.
• Det tredjeøverste apparat er en lyskilde, der med en
180W xenonpære via lyslederkabler og optikken sørger
for korrekt belysning i patienten.
• Under lyskilden ses et elkirurgi-apparat der anvendes
til skæring i patienten. Ved brug af elkirurgi formind-
skes blødninger væsentligt, idet der, samtidigt med at
vævet deles, opnås en svag koagulation, der forhindrer
blødninger.
• Det nederste apparat er en såkaldt arthroskopipumpe,
der anvendes til kikkert-knæoperationer
SMITH&NEPHEW SØJLE MED UDSTYR TIL KNÆOPERATIONER
18Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
ja89 procent af TL’ernes stemmer blev sat ved ”ja”, da overenskomsterne for det private område blev vedtaget.
Hvem er omfattet?
• Afstemningen omfattede TL-medlemmer ansat på følgende
overenskomster: DI, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DS Hånd-
værk og Industri, Dansk Mode og Textil, HTS/DI II og Tekniq.
OK 10
Tekst: Morten Terp
Medlemmerne af Teknisk Landsforbund gav et over-
vældende ja til overenskomsterne på det private om-
råde. 89 procent af stemmerne blev sat ved ”ja”, mens
8,1 procent stemte ”nej” og 2,8 procent stemte blankt. Der-
med var TL det LO-forbund med den næsthøjeste ja-procent.
Resultatet glæder forbundsformanden:
”Det er et meget markant ja, og jeg er selvfølgelig glad for, at så mange med-
lemmer bakker op om resultatet. Det er økonomisk hårde tider, og det har også af-
spejlet sig i resultatet,” siger Gita Grüning, formand for Teknisk Landsforbund.
Samlet blandt alle LO-forbundene endte ja-procenten på 63,8.
FAK
TA
19
Løn
Løn forhandles
individuelt på de
enkelte arbejds-
pladser.
Det fik du ud af
OK 10
En ny fridagGrundlovsdag er fremover en hel fridag.
Længere forældreorlov
Forældreorloven udvides fra
9 til 11 uger. Heraf er 4 uger
reserveret til henholdsvis
faderen og moderen. De
sidste 3 uger fordeler foræl-
drene selv.
Hurtigere pensionDer indbetales pensi-onsbidrag efter to må-neders ansættelse mod tidligere ni måneder.
Feriefridage fredes ved fyring Ved arbejdsgivers opsigelse, kan arbejdsgiveren ikke for-lange afholdelse af feriefri-dage i opsigelsesperioden.
Ligelønsnævn oprettes
Ligelønsloven indarbejdes i over-
enskomsten, og muligheden for
at få lønoplysninger udvides.
Der oprettes et ligelønsnævn,
der skal behandle sager om brud
på regler og fortolkning af be-
stemmelser.
Elevlønnen stiger
Elevlønningerne for-
højes med 4,5 procent i
overenskomstperioden.
Elever sikres bedre
Elever, som ikke er omfattet
af en pensionsordning, får
ret til invalidepension, for-
sikring ved kritisk sygdom og
et beløb til efterladte ved
evt. død.
Find din overenskomst
Vi har taget udgangspunkt i udvalgte resultater for
DI-ansatte. Resultaterne for andre overenskomster
kan variere. Du kan finde alle resultater på nettet:
tl.dk/ok10
f
tl.dtt
bedre
20Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
[EFTERUDDANNELSE ]
Infomøder, opfølgende mails og en tem-
melig insisterende tilgang til tingene.
Allan Thomsen, tillidsrepræsentant for
Teknisk Landsforbunds medlemmer på
Esbjerg-virksomheden Semco Maritime,
har siden 2008 lagt stor energi i at få
sine kolleger til at gøre brug af retten
til selvvalgt uddannelse. En ret, som er
en del af den overens-
komst, der trådte i kraft
1. januar 2009.
”Tidligere har det
været sådan, at vi kunne
søge om at komme på
kursus, og så var det op
til chefen at vurdere, om
det lige passede ind i
virksomhedens planer.
Nu er det medarbejderen
selv, der inden for nogle rammer vurde-
rer, om et kursus er relevant, og så ta-
ger han eller hun af sted, hvis ikke virk-
somheden af tvingende årsager har
problemer med tidspunktet for kurset.
Medarbejderen bliver klogere, og
virksom heden betaler ikke en øre. Alle
vinder,” siger Allan Thomsen, som hidtil
har kunnet se to af Semco Maritimes
omkring 65 TL-medlemmer samle hand-
sken op.
Medlemmerne er for pæne
Når virksomhederne ikke skal have pun-
gen op af lommen, hænger det sam-
men med, at udgifterne dækkes af In-
dustriens Kompetenceudviklingsfond
(IKUF). Der er årligt omkring 50 millio-
ner kroner til uddeling blandt teknikere
Bestem selvom du vil lære arabisk
i industrien, men når der fortsat kun er
få, der benytter sig af muligheden,
skyldes det ifølge Allan Thomsen blandt
andet, at kendskabsgraden stadig er
for lille.
”Der er stadig mange medlemmer,
som ikke har den fjerneste anelse om,
at det her tilbud findes. Jeg synes fak-
tisk, at både TL og vi tillidsfolk gør,
hvad vi kan for at udbrede kendskabet,
men medlemmerne er måske for pæne.
Nogle har svært ved at være væk, hvis
de ved, at virksomheden har brug for
dem, men vi bliver nødt til at tænke på
os selv. Vi skal udvikle os og blive dyg-
tigere, så vi ikke ender som de sidste
karetmagere, som pludselig kunne se
bilerne drøne forbi og tænke: ”Det ny-
modens stads slår aldrig an,” siger Allan
Thomsen.
Uddannelse sikrer fremtiden
Formanden for Teknisk Landsforbund
Gita Grüning er glad for at høre om de
positive erfaringer fra Esbjerg.
”Det er særdeles vigtigt at fasthol-
de indsatsen for at få alle teknikere til
at efteruddanne sig. Både for at sikre
deres egen fremtid og for at fastholde
de gode intentioner, der er i, at den en-
kelte i overenskomsten har retten til
selv at planlægge egen udvikling,” siger
Gita Grüning.
Tillidsmand Allan Thomsen fra Semco Maritime i Esbjerg arbejder hårdt for at få sine kolleger til at benytte sig af retten til selvvalgt uddannelse. Ifølge tillidsmanden skal efteruddannelse sikre, at teknikere ikke ender i karrieremæssige blindgyder.
IKUF DÆKKER 250.000
• Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) yder støtte
til selvvalgte uddannelser for de ca. 250.000 medarbej-
dere under Industriens Overenskomst og Industriens
Funktionæroverenskomst.
• Uddannelsesstøtten fra IKUF finansieres af virksomhe-
derne, som indbetaler 520 kroner/året per medarbejder.
ikuf.dk
Tekst: Jesper Krusell
Foto: Alex Tran
e
FAK
TA
21
FAK
TA
[EFTERUDDANNELSE ][EFTERUDDANNELSE ]
DET KAN DU FÅ TILSKUD TIL• Du kan få tilskud til kursusgebyrer, kursusmaterialer,
transport/opholdsudgifter mv.
• Du kan også få op til 85 procents løntabsgodtgørelse.
TJEK OM DU HAR MULIGHEDEN
• Du kan få lignende uddannelsesstøtte, hvis du arbej-
der under Dansk Byggeri, Dansk Textil & Beklædning
eller TEKNIQ’s overenskomster.
tl.dk/selvvalgt
Vi skal udvikle os og blive dygtigere, så vi ikke ender som de sidste karetmagere. Allan Thomsen, tillidsmand
FAK
TA
”Nye kompetencer kan bruges
på jobbet, men de kan jo også
bruges i forhold til et andet
job. Vi skal som faggruppe
blive bedre til at tænke på
vores egne behov,” mener Allan
Thomsen, tillidsrepræsentant
hos Semco Maritime.
22Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
Hvorfor har du valgt at efteruddanne dig i
programmeringssproget C#?
Det har altid interesseret mig, og jeg har beskæf
tiget mig med det på hobbybasis. Jeg kunne godt
tænke mig at bruge det i en professionel sammen-
hæng, så det lå lige for.
Hvad har du fået ud af det?
Det har været helt kanon. Rammerne var gode, og
det faglige udbytte var virkelig stort. Da jeg kom
hjem fra kurset, startede jeg med at lave et par
ting derhjemme, men siden er det da også blevet
til et par småprogrammer til Semco.
Hvorfor har du ikke gjort det noget før?
Muligheden har ikke været der før. De kurser og ud-
dannelsesforløb, jeg har været på tidligere, har været
udpeget af firmaet, hvor jeg her har kunnet vælge et
kursus inden for et område, som jeg virkelig interes-
serer mig for. Jeg har faktisk tidligere efterspurgt det
her i forbindelse med en lønforhandling, og nu er det
så en del af overenskomsten. Det er dejligt.
Ville du anbefale andre at gøre det samme?
Helt sikkert! Jeg synes, det er tåbeligt, at der ikke
er flere, der benytter sig af den ret, som faktisk er
sikret i vores overenskomst. Måske skyldes det uvi-
denhed. De fleste teknikere, jeg kender, vil gerne
på kursus, så det er bare med at komme af sted.
Jeg vil anbefale, at man kontakter sin tillidsmand.
De ved, hvor man skal ringe hen, ligesom de kan
hjælpe med at forklare chefen, at det ikke er firma-
et, der skal betale. Find et godt kursussted, som
andre kursister eller folk med erfaring anbefaler,
og kom så af sted.
“... og kom så af sted!”Brian Schmith
• 30 år
• Project engineer, Semco Maritime.
• Uddannet produk tionsteknolog.
• Selvvalgt uddannelse: C#
[EFTERUDDANNELSE ]
FAKTA
DET KAN DU SØGE
• Selvvalgt uddannelse kan være
AMU-kurser, gymnasiale fag, pri-
vate kurser eller moduler på aka-
demiuddannelser. • Det kan f.eks. være ordblinde-
undervisning for voksne, kurser i
programmering eller gymnasiale
enkeltfag som arabisk, biotekno-
logi og afsætning.
• Den selvvalgte uddannelse skal
dog være relevant i forhold til
en jobfunktion, der er dækket
af Industriens Overenskomst
eller Industriens Funktionær-
overenskomst.
tl.dk/selvvalgt
23
Hvorfor har du valgt at efteruddanne dig i
webdesign-programmet Adobe Dreamweaver?
Jeg har længe haft et ønske om at lave min egen
hjemmeside, så da jeg faldt over dette kursus,
tænkte jeg, at det var lige mig. Det lød simpelthen
bare for godt.
Hvad har du fået ud af det?
Jeg har i den grad fået blod på tanden – både i for-
hold til at arbejde med hjemmesider, men også i
forhold til at komme på kursus igen. Dreamweaver
kurset var super interessant. Finanskrisen har dog
betydet, at firmaet holder lidt igen i forhold til at
give lov til at tage væk, selvom de jo i virkelighe-
den allerede indbetaler penge til kompetencefon-
den, hvorfra vi kan søge om tilskud. Så nu må vi
se, hvornår det kan lade sig gøre igen.
Hvorfor har du ikke gjort det noget før?
Jeg har nok været påvirket af, at det hidtil har
været trægt at få lov til at tage på kursus. Jeg
har været af sted på kurser tidligere, men man
har skullet tale godt for sig. Min efteruddannelse
krævede da også lidt overtalelse, men det er nok
fordi, at firmaet ikke er særligt bekendt med den
relative nye mulighed.
Ville du anbefale andre at gøre det samme?
Ja, det vil jeg. Det er en virkelig god mulighed for
et drømmekursus, som bare ligger og venter på
at blive samlet op. Der bør virkelig skabes noget
mere opmærksomhed omkring selvvalgt uddan-
nelse. Det giver desuden virksomhederne gladere
medarbejdere, som er mere motiverede for at gå
på arbejde.
”Det krævede lidt overtalelse”Ulla Michaels
• 53 år
• Teknisk assistent, Semco Maritime.
• Uddannet teknisk assistent.
• Selvvalgt uddan-nelse: Adobe Dreamweaver.
”Vores fremgang hænger desuden
sammen med, at mange virksomheder
er tilbageholdne med at fastansætte
folk for tiden, selv om de har nogle pro-
jekter, der skal laves. De kan have svært
ved at overskue, hvordan deres økono-
mi ser ud om tre måneder, og derfor
foretrækker de at hyre freelancere for
kortere tid ad gangen, selv om det er til
en højere timeløn,” fortæller Charlotte
Dahm-Johansen.
For mange tekniske designere bliver
en mellemlanding som freelancer et
springbræt til at få et fast job.
”Mange oplever at blive forlænget
med en måned mere og en måned
mere, indtil virksomheden til sidst be-
Freelancere popper op i krisetider
Mens hjulene er gået i stå i mange virksomheder, så snurrer de lystigt i TL’s freelancebureau Teknik & Design. I krisetider forsøger mange ledige sig som freelancere.
FAK
TA
Det er de færreste virksomheder, der
kan fremvise en omsætningsfremgang
på 25 procent for andet halvår 2009 i
forhold til samme periode året før. Ikke
desto mindre er det netop situationen
for freelancebureauet Teknik & Design,
som pludselig har fået travlt i butikken.
Det er dog ikke så meget på trods af
den økonomiske krise, som det er på
grund af den.
Krisen har nemlig betydet, at der
blandt andet er blevet flere ledige tek-
niske designere, som i stedet for blot at
stille sig op i arbejdsløshedskøen forsø-
ger sig som freelancere. Det fortæller
Charlotte Dahm-Johansen, der er free-
lancekonsulent i Teknik & Design.
Tekst: Brian Stræde
Foto: Kåre Viemose
• Teknik & Design er et free-
lancebureau, som blev
etableret af Teknisk Lands-
forbund i 1992.
• Hvis man står med en opga-
ve, men ikke vil være selv-
stændig, kan man tage den
ved at lade sig ansætte af
Teknik & Design, som så ta-
ger sig af al administration.
• For medlemmer af Teknisk
Landsforbund er admini-
strationsgebyret 16 procent
af fakturasummen. For an-
dre er gebyret 20 procent.
• Teknik & Design har cirka
800 freelancere i sit
kartotek. I 2009 benyttede
310 freelancere Teknik &
Design.
slutter sig for at fastansætte dem,” si-
ger Charlotte Dahm-Johansen.
Slip for bøvlet
At Teknik & Design er et populært valg
blandt folk, som ønsker at forsøge sig
som freelancere, skyldes ifølge Charlot-
te Dahm-Johansen flere ting.
Momsregnskab, fakturaskrivning og
andre administrative benspænd kan
gøre det uoverskueligt at etablere sig
som selvstændig erhvervsdrivende for
at løse nogle enkelte freelanceopgaver.
I stedet kan man vælge at lade Teknik &
Design blive ”mellemmand”.
”Vi ansætter folk, så vi bliver deres
arbejdsgivere med alt, hvad det inde-
teknikogdesign.dk
24Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
25
Fokus på det sjove
Tekst: Brian Stræde Foto: Kåre Viemose
At modeltekniker Irene Olesen blev
freelancer var lidt af et tilfælde. Hun
havde ganske vist besluttet sig for, at
hun ikke ville tilbage på sin gamle ar-
bejdsplads, da hun afsluttede sin bar-
selsorlov i 2007, men hun havde ikke
overvejet at starte på egen hånd.
”Men så spurgte en bekendt mig,
bærer af administration. Det slipper man for
at bekymre sig om, ligesom man er sikret løn
under sygdom og løn, hvis kunden ikke beta-
ler sin regning. Den risiko tager vi,” forklarer
Charlotte Dahm-Johansen.
Desuden opnår man den fordel, at man
som ansat af Teknik & Design bevarer løn-
modtagerstatus og dermed kan blive i dag-
pengesystemet.
Moms er en by i Rusland
”En del af vores freelancere er netop folk, som
benytter os, fordi de ved, at de står bedre stil-
let i dagpenge-systemet ved at være lønmod-
tagere. Den største gruppe er dog dem, som
bare synes, at momsregnskab er en by i Rus-
land,” siger Charlotte Dahm-Johansen.
Udover den administrative del vejleder
Teknik & Design også sine freelancere i at
markedsføre sig selv og forhandle priser på
deres opgaver.
Irene Olesen bruger fast Teknik & Design i forbindelse med sine freelanceopgaver som modeltekniker. På den måde får de administrative opgaver nemlig ikke lov at kvæle kreativiteten.
Når TL’s freelancebu-
reau Teknik & Design
tager sig af admini-
strationen, kan Irene
Olesen koncentrere
sig om de sjove sider
af freelancelivet.
26Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
om jeg ikke kunne tænke mig at overta-
ge én af hendes kunder – Else Things
tøjmærke ’E’. Det lød spændende, så jeg
undersøgte mulighederne gennem min
fagforening og fandt ud af, at der var
noget, der hed Teknik & Design. Så vir-
kede det pludselig ikke så risikabelt at
forsøge sig som freelancer. Hvis den
mulighed ikke havde eksisteret, så hav-
de jeg ikke turdet gøre det,” fortæller
Irene Olesen, som siden den første op-
gave har fået en stribe forskelligartede
kunder og i dag laver tøj til folk ”både i
højhælede og rågummisåler”.
Toppen af det trælse
For Irene Olesen er det både sikkerhe-
den for at få løn og muligheden for at
slippe for administration, der får hende
til at bruge Teknik & Design.
”Det tager lige toppen af de trælse
opgaver. Når man er en kreativ person,
er det jo ikke administrationen, man
brænder for,” siger Irene Olesen, der
mener, at kreativitet og økonomi hæn-
ger dårligt sammen.
”Den vigtigste byrde, som bureauet
BL
Å B
OG
Irene Olesen· 37 år.
· Uddannet som model-
tekniker på TEKO i 1995
· Bor i Hobro
· Arbejder blandt andre for Nör Denmark,
Timaja og One Two.
Jeg behøver ikke at spekulere på faktura-skrivning, og på om kunden betaler til tiden. Irene Olsen, freelancer
tager fra mine skuldre, er nok den øko-
nomiske bekymring. Jeg behøver ikke at
spekulere på fakturaskrivning, og på
om kunden betaler til tiden, når jeg kø-
rer ud på kundebesøg. Jeg kan i stedet
fokusere 100 procent på kundens be-
hov,” siger hun.
Ved at bruge Teknik & Design slipper
freelance designer Irene Olesen for at
tænke på fakturaer og kunder, der ikke
betaler til tiden.
Ny TL Lønforsikring ta’r hånd om økonomien, hvis jobbet rygerSom medlem af TL og Teknikerens a-kasse kan du nu få en forsikring, der tager hånd om økonomien, hvis jobbet ryger. Forsikringen hedder TL Lønforsikring. Med lønforsikringen kan du få en udbetaling, så du sammen med dagpengene fra a-kassen er sikret en indtægt på op til 80% af din hidtidige løn. Se mere på www.tl.dk eller ring til Alka på telefon 43 58 57 58, hvor vi sidder parat til at besvare dine spørgsmål om TL Lønforsikring. Har du spørgsmål til TL’s tilbud på øvrige forsikringer så ring på telefon 70 12 14 16.
28Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
STRENGTHS // STYRKER
WEAKNESSES // SVAGHEDER
OPPORTUNITIES // MULIGHEDER
THREATS // TRUSLER
MEDLEMMER I MUSEUMSBRANCHEN• Ca. 120 medlemmer af Teknisk Landsforbund arbejder på
museer i Danmark. Det drejer sig primært om konserve-
ringsteknikere, men også medlemmer med anden teknisk
baggrund arbejder i erhvervet.
Hvilke større forandringer er der sket inden for dit fag og dit job de seneste år?Mine arbejdsbetingelser er usædvanligt stabile, fordi jeg i
mange år har arbejdet på ét og samme bogprojekt. Jeg og tre
kollegaer tegner samtlige danske fund fra ældre bronzealder
og samler dem i et 24-bindsværk. På 22 år er vi nået til bind
12. Jeg har været med fra start, men var væk nogle år, hvor
jeg arbejdede på andre museer. Jeg ville lære at bruge
computerteknologi, og tog min nye viden med tilbage til
bogprojektet. Det betyder, at vi nu kan lave layout og
billedbehandling på computeren.
Hvilke arbejdsvilkår beskriver bedst din arbejds-dag?Videnskabelig nøjagtighed, koncentration, frihed under
ansvar og kunstnerisk fordybelse. Jeg elsker mit arbejde.
Hvilke udfordringer forudser du på dit job?Min arbejdsplads er i samme dilemma som de øvrige museer
– med færre midler skal vi holde den faglige standard og
udvikle nye tilbud som for eksempel digital formidling.
Der bliver færre medarbejdere til at bære læsset og
stadig flere projektansatte. Mit projekt er dog ret
trygt. Vi har til dels egen finansiering, og jeg for-
venter ikke de store forandringer af mit eget ar-
bejdsliv, før projektet slutter i år 2019. Til den tid
er jeg 72 år, og så bliver det nok en udfordring at
finde noget andet at lave.
Tekst: Marie Preisler Foto: Jasper Carlberg
TÆT PÅ
Museumsbranchen
[MEDLEM]Thomas Hjejle Bredsdorff
• Fungerende projektleder på National-museet, illustrerer et 24-binds værk om ældre bronzealder
• Har tidligere arbejdet på Geologisk Museum og Naturhistorisk Museum i Århus
• Uddannet grafisk designer
• 62 år
• Bor i Lejre ved Roskilde
STRENGTHS // STYRKER
WEAKNESSES // SVAGHEDER
OPPORTUNITIES // MULIGHEDER
THREATS // TRUSLER
29
S WO TSTYRKER // STRENGTHS
•��Leverer et unikt og populært produkt
•��Lokale museer har stor lokal forankring og opbakning
•��Mange især store museer er meget professionelle
SVAGHEDER // WEAKNESSES
•��Mange små museer har svag økonomi
•��Er afhængige af årlige offentlige bevilliger
•��Personalet er ikke tilstrækkeligt uddannet til at løse de fremtidige opgaver
MULIGHEDER // OPPORTUNITIES
•��Digitale museer
•��Kulturarv er på mode
TRUSLER // THREATS
•��Sammenlægning af museer
•��Begrænset appel hos de lavest uddannede. Stamgæsten er en midaldrende, kvindelig folkesko-lelærer.
•��Moderne mennesker kræver avanceret teknologi og højt tempo.
[EKSPERT]Ole Strandgaard
•��Forfatter til den nyudkomne ”Museumsbogen – Praktisk museologi”
•��1988-2005 rektor for Museumshøjskolen
•��Tidligere museumsinspektør på Moesgård, Nationalmuseet og Odsherreds Museum.
•��Magister i etnografi
•��71 år
•��Bor i Odsherred
Hvordan klarer den danske museumsverden sig?
Overordnet går det godt for museerne. De har et
unikt produkt, over ti millioner årlige besøg og et
stærkt bagland. Kulturarv er i høj kurs for tiden.
Økonomisk er udsigterne dog ikke muntre. Hovedpar-
ten af landets museer er lokale og har en kommune
som primær tilskudsyder, og kommunerne er jo hårdt
pressede på økonomien.
Hvilke forandringer vil museerne opleve?
Der er et kraftigt politisk pres på museerne for
sammenlægninger. Med dårlig økonomi og færre
og større kommuner kræver stat og politikere, at
museerne samles i større enheder.
Samtidig er der stadig større krav til museer-
nes kommunikation med omverdenen. De fysi-
ske udstillinger skal bruge flere elektroniske
effekter, udstillingerne skal være digitale, og
museerne skal være tilgængelige online.
Kan museerne håndtere forandringerne?
Der ligger en kæmpeopgave i at uddanne
og efteruddanne alle museernes medar-
bejdergrupper til de nye opgaver. De yng-
re universitetsuddannede medarbejdere
er gode til it, men mange andre ved ikke
nok. Der mangler også en formel uddan-
nelse for museumsassistenter. De er tradi-
tionelt oplært på museet, hvilket kræver
ressourcer, som det er småt med nu. Sam-
tidig går en stor bølge af medarbejdere på
pension, så oplæringsbehovet vil være ekstra
stort de kommende år. Det kan betyde flere
akademikere og færre teknikere, hvilket vil
være en skam. Museerne er bedst tjent med et
miks af faggrupper.
TL SydØst Vejle
TL Fyn Odense
TL Nord Aalborg
31
TL København
TL SjællandRingsted
LANDET RUNDT
TL Østjylland Århus
e
TLTLLT TLTTL SydVestEsbjerg
TL MidtVestHerning
SjæælllaFynyn
TL Nord,AalborgSkagen by og redningsstation. Se side 32
TL Østjylland,ÅrhusRee Park Ebeltoft.Se side 32
TL Sjælland,Hillerød Rådgivningssamtaler med PFA.Se side 34
TL SjællandHillerøderødd
L Nord
Århus
Esbj
dtVVes
32Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
Redigeret af Birte Drejer
jazz Kom med til Riverboat Jazz festival Se side 33.
HAVHorns Rev og Blåvandshuk fyr Se side 33.
BowlingDeltag i seniorklubbens bowling Se side 34.
TL Nord, Aalborg
TILMELDING: Til [email protected] eller via Mit TL, hvis ikke andet er nævnt under arrangementet.
11.09.10
SKAGEN BY OG REDNINGSSTATIONVirksomhedsbesøg med guide på rednings-stationen, derefter guidet tur rundt i Skagen by. Ring eller mail afdelingen, hvis du deltager med ledsager. Tid og sted: Den 11. september 2010 kl. 11 på Skagen Rednings-station. Tilmelding: Senest den 20. august.
28.09.10
COACHING Bliv en effektiv problemløser. Lær de basale og mest effektive coachingmetoder. Tid og sted: Den 28. september 2010 kl. 9 hos TL Nord, Aalborg. Tilmelding: Senest den 14. september.
SENIORKLUBBEN
22.09.20
KØR-SELV-TURReservér datoen. Klubbens medlemmer får yderligere informationer om arrangementet pr. brev.
TL Østjylland, Århus
TILMELDING:Til www.oestjylland.dk eller tlf. 86754646.
MARSELISLØBETTag familien med ud at løbe sammen med TL. Se på hjemmesiden hvordan du tilmelder dig.Tid og Sted: Søndag den 29. august 2010 kl. 11 på Tangkrogen. Se mere på hjemmesiden.Pris: Gratis for medlemer/ægtefælle/kæreste + 2 børn. Tilmeldning: Den 30. juli 2010.
FYRAFTENSMOTIONDu kan forebygge museskader, styrke din krop og få gjort noget ved spændinger i nakke/skuldre. Tid og sted: Tirsdagshold – første gang den 7. september kl. 15.30 på Kalkværksvej. Underviser: Donna Benjamin. Tilmelding: Senest 6. september. Tid og sted: Torsdagshold: Første gang den 9. september kl. 16.30 på afdelingskontoret. Underviser: Inger Nielsen. Tilmelding: Senest 8. september. Pris: Hvert hold koster 250 kr. for 12 gange.
18.09.10
FAMILIETUR TIL REE PARKAktivitetsgruppen har arrangeret en tur til Ree Park Ebeltoft Safari. Vi kører på guidet safaritur i området mellem parkens dyr, parken opleves også på egen hånd. Læs mere om arrangement, pris mv. på hjemmesiden. Tjek også www.reepark.dk. Tid og sted: Den 18. september 2010 kl. 10, ved hovedindgan-gen, hvor vi tjekker ind samlet. Tilmelding: Senest den 1. september til afdelingen.
SENIORKLUBBEN
BOWLINGKom og vær med til bowling i klubben af ’gamle TL’ere’. Tid og sted: Hver tirsdag fra kl. 11-12 hos Bowl’n’Fun, Skanderborgvej 226, Viby J. Tilmelding: Ved fremmøde.
���������������� ����������� ������� ����� �������� ��� �� ���������������������� �
�������������� ������� ������ �������� ������
�������� �� ����� ������������������� !���������
I Landet Rundt finder du en oversigt
over arrangementer i TL’s lokalafdelinger. Se mere om de
enkelte arrangementer på tl.dk/kurser eller på din afdelings hjemmeside.
33
31.08.10
BR10Få styr på de nye BR10 energiregler, der træder i kraft i løbet af 2010. Du lærer hvordan reglerne er skruet sammen vedr. nybyggeri, tilbygninger og ombygninger. Pris: Medlemmer 250 kr/øvrige 750 kr. Se mere på hjemmesiden. Tid og sted: Den 31. august 2010 kl. 13. Tilmelding: Senest den 25. august til afdelinge..
11.09.10
HORNS REV – UDSTILLING I BLÅVANDSHUK FYRFællestur med bus, hvor vi starter i Horsens kl. 9, opsamling i Vejle og Kolding. Der er morgenbrød i bussen. Efter besøget i fyret sandwich. Se mere på hjemmesiden. Tid og sted: Den 11. september 2010 kl. 9. Tilmelding: Den 27. august med angivelse af påstigningssted.
KOMMENDE ARRANGEMENTERSæt kryds i kalenderen og læs mere om kommende arrangementer på hjemmesiden.EfterlønDen 10. september 2010. Tilmelding: Senest den 19. august. JobsøgningDen 28. september 2010. Tilmelding: Senest den 24. september.Den gode forhandlingDen 30. september 2010. Tilmelding: Senest den 24. september.MindfulnessDen 1. november 2010. Tilmelding: Senest den 28. oktober.
TL MidtVest, Herning
TILMELDING: På tl.dk/kurser eller til afdelingen, hvis ikke andet er nævnt under arrangementet.
26.06.10
Riverboat Jazz Festival i SilkeborgTL-MidtVest, Herning inviterer afdelingens medlemmer på tur til Silkeborg Jazz Festival med to timers sejlads. Lidt mad og frugt, samt underholdning ved jazzorkester. Drikkevarer for egen regning, kan købes ombord. Tid og sted: Den 26. juni kl. 18–20, med ”Turisten” fra kajen ved Hjejlekiosken. Ombordstigning 20 minutter før afgang. Pris: 175 kr. pr. person. max 2 billetter pr. medlem. Tilmelding: Efter først til mølle princippet, begrænset antal billetter. Køb af billetter på [email protected] eller på 96 26 51 10.
26.08.10
JOBSØGNINGSKURSUS FOR NYUDDANNEDEGør din jobsøgning mere målrettet og få gode ideer og input til hvad der skal stå i en ansøgning. Se mere på hjemmesiden. Underviser: Aino Christensen/Peter Benjaminsen. Målgruppe: Alle nyuddannede. Tid og sted: Den 26. august kl. 9-13, TL MidtVest, Herning. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: www.tl.dk/kurser senest 19. august.
23.09.10
MIN FØRSTE KONTRAKT/ANSÆTTELSEKurset tager afsæt i lov om ansættelsesbevi-ser. Du får viden om de ansættelsesretlige vilkår, som er gældende på arbejdsmarkedet og du får værktøjer, som sikrer dig en god aftale. Se mere på hjemmesiden. Underviser: Kent Hjortshøj og Jens Ole M. Olesen. Tid og sted: Den 23. september 2010 kl. 17–20, TL MidtVest, Herning. Pris: Gratis for medlem-mer/øvrige 750 kr. Tilmelding: www.tl.dk/kurser senest den 16. september.
SENIORKLUBBEN
FØLG MED PÅ TL.DKPå www.tlmidtvest.dk – under menupunktet ’Kurser og arrangementer’ - Senior finder du flere oplysninger om bestyrelsen og arrangementer i seniorklubben.
15.09.10
Foredrag med ”Årets Helt 2009” - Ruth Brik Christensen. Emnet er ”En ørkenrotte fra Helmand-provinsen i Afghanistan”. Ruth Brik Christensen har været 18 måneder i Irak og Afghanistan, hvor hun har styret KFUM’s soldaterhjem. Der startes med kaffe. Tid og sted: Onsdag den 15. september kl. 15, TL MidtVest, Herning. Målgruppe: TL medlem-mer med ledsager. Tilmelding: Efter først til mølle princip. Kurt Kristensen 9786 1846 eller [email protected]
TL SydØst, VejleTILMELDING: På tl.dk/kurser, hvis ikke andet er nævnt under arrangementet.
LEDERUDDANNELSEFor teknikere og designere. Tag et modul i akademiuddannelsen ”Ledelse i praksis”. Du får værktøjer og kompetencer til at analysere, planlægge og udføre ledelse. Løbende tilmelding på www.hansenberg.dk
06.07.10
JOBSØGNING FOR DIMITTENDERDet kræver fokus, strategi og vedholdenhed at søge job. Dette kursus har som formål, at du finder din egen stil og bruger alle de kompetencer du har. Dermed øger du dine muligheder for at komme i arbejde. Der kan gives individuel vejledning hvis der er tid til det. Underviser er Kent Steffensen. Pris: Medlem-mer gratis/øvrige 750 kr. Tid og sted: Den 6. juli 2010 kl. 9 i TL SydØst, Vejle. Tilmelding: Senest den 2. juli.
25.08.10
MOBNING, STRESS OG TRIVSELKursus med Thomas Milsted for tillids- og sikkerhedsrepræ-sentanter. Sæt kryds i kalenderen, du hører nærmere. Tid og sted: Den 25. august 2010 kl. 9, TL SydØst, Vejle. Tilmelding: Senest den 20. august. BR10
NYEEnergi-regler
34Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
27.08.10
TR KURSUSKurset sætter fokus på hvordan den enkelte medarbejder kan bruge positiv psykologi til at skabe vækst og engagement i virksomheden. Læs mere på hjemmesiden. Kurset henvender sig til tillidsvalgte medlemmer. Tid og sted: Den 27. august 2010 på Den gamle Kro. Tilmelding: Til afdelingen ??
TL Fyn, Odense
TILMELDING: På tl.dk/kurser, hvis ikke andet er nævnt under arrangementet.
Afdelingen ønsker alle medlemmer en god ferie. Tjek løbende hjemmesiden for arrange-menter og se nye arrangementer i augustnum-meret.
TL Sjælland, Ringsted
TILMELDING: På tl.dk/kurser, hvis ikke andet er nævnt under arrangementet.
Der vil være nye arrangementer i Teknikerens august nummer. Tjek også hjemmesiden for nye arrangementer.
SENIORKLUBBEN
BOWLINGDer bowles én gang om måneden. Kontakt seniorklubbens formand, Gert Molbo tlf. 75 52 24 33 mail [email protected], hvis du har lyst til at være med.
TL SydVest, Esbjerg
TILMELDING: På tlsydvest.dk eller tlf. 76 10 46 00, hvis ikke andet er nævnt under arrangement.
JURIDISK RÅDGIVNING Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll og TL SydVest har indgået aftale om juridisk rådgivning for TL’s medlemmer. Tid og sted: Den 1. torsdag i måneden på afdelingskontoret, Exnersgade 37, Esbjerg kl. 15-17. Tilmelding: Bestil tid på 76104600/76104606 mandagen før.
VEJEN KONTORDu møder TL SydVest én gang om måneden hos 3F, Kongeåen på Mindevej 10, Vejen kl. 14-16.30. Kontakt kontoret mht. næste åbningsdag.
NY ADRESSE, AABENRAATL SydVest kontoret i Aabenraa er lyttet i nye lokaler: Skibbroen 12, 6200 Aabenraa. Åbnings- og telefontid uændret.
TL Sjælland, Hillerød
TILMELDING: På tlhilleroed.dk under ’kurser og arrangemen-ter’, hvis ikke andet er nævnt under arrangementet.
07.07.10
PFA RÅDGIVNINGSSAMTALERFå din pensionsordning gennemgået af en pensionsrådgiver fra PFA. Du er velkommen til at tage ledsager med. Se mere på hjemmesi-den. Tid og sted: Den 7. juli 2010 kl. 9-15, Frederiksgade 7, 2. Hillerød. Tilmelding: Senest 14 dage før.
TL København
TILMELDING: På tlkbh.dk eller tlf. 38 77 71 40, hvis ikke andet er nævnt under arrangementet.
TL København ønsker alle vores medlemmer og deres familier en rigtig god sommer. Nye kurser og arrangementer er ved at blive planlagt, og kommer med i næste nummer.
TLINFO
Få TL Nyhedsbrevet i din indbakkeBliv opdateret på aktuelle sager fra TL’s verden, pressenyt, job, fagrelevante nyheder og spændende kurser og arrangementer. Tilmeld dig TL’s nyhedsbrev, så får du 10 gange om året en e-mail med nyheder fra Teknisk Landsforbund.
tl.dk/nyhedsbrev
35
KONTAKT TEKNISK LANDSFORBUND
Teknisk Landsforbund har ni afdelinger. De har åbent for personlig henvendelse man-
dag-torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-13. Kontakt din afdeling – også hvis du har brug for
at lave en aftale udenfor åbningstiden.
Har du brug for hjælp/vejledning om ansættelsesforhold, løn eller kontrakter uden for
åbningstiden, så ring til Faglig hotline.
TL NORD, AALBORGØlgodvej 7, 9220 Aalborg Øst
Tlf.: 96 31 77 00
tlnord.dk
Formand: Benny Falk
TL ØSTJYLLAND, ÅRHUSSilkeborgvej 47, Postboks 141
8100 Århus C
Tlf. 86 75 46 46
tloestjylland.dk
Formand: Dorthe Hindborg. Tlf. privat 22 32 33 67.
TL MIDTVEST, HERNINGØstergade 25, 1. sal, 7400 Herning
Tlf. 96 26 51 10
tlmidtvest.dk
Formand: Jens Ole M. Olesen mobil 51 25 00 73.
TL SYDØST, VEJLESjællandsgade 32, 7100 Vejle
Tlf. 76 43 18 00
tlsydoest.dk
Formand: Tove Birk Kjeldsen. Tlf. privat 64 41 63 36.
TL SYDVEST, ESBJERGExnersgade 37, 6700 Esbjerg
Tlf. 76 10 46 00
Skibbroen 12.
6200 Aabenraa
tlsydvest.dk
Formand: Johanne Gregersen.
Tlf. privat 75 13 86 29.
TL FYN, ODENSEKronprinsensgade 19, 5000 Odense C
Tlf. 63 11 25 00
tlfyn.dk
Formand: Lone Engberg Thomsen.
Tlf. privat 66 19 01 80.
TL SJÆLLAND, RINGSTEDNørregade 8, 4100 Ringsted
Tlf. 58 56 52 10
tlringsted.dk
Formand: Lene Ertner.
Tlf. privat. 2465 5806
TL SJÆLLAND, HILLERØDFrederiksgade 7, 1, 3400 Hillerød
Tlf. 48 22 26 80
tlhilleroed.dk
Formand: Connie G. Abel. Tlf. privat 40 45 11 47.
TL KØBENHAVNBogholder Allé 36, Postboks 1616
2720 Vanløse
Tlf. 38 77 71 40
Fax A-kassen 38 77 71 42
tlkbh.dk
Formand: Lena Haraldsson
FORBUNDSKONTORNørre Voldgade 12, 1358 København K.
Tlf. 33 43 65 00, fax 33 43 66 77.
Åben: Mandag-torsdag 10-15,
fredag 10-13. [email protected]. tl.dk
Forbundsformand: Gita Grüning.
TEKNIK OG DESIGN A/SNørre Voldgade 12, 1358 København K.
Tlf. 33 43 66 11.
teknikogdesign.dk
FAGLIG HOTLINE Udvidet telefontid på tlf. 70 11 13 15, mandag-torsdag kl. 8-10 samt 15-17. Fredag kl. 8-10 og 13-15.
TLINFO
MEDLEMS- FORDELE
Dit medlemskab af TL giver også kontante fordele:• Rabat i 4.500 butikker med
et medlemskab af Forbrugs-foreningen forbrugsforeningen.dk
• Rabat med LO Plus kortet loplus.dk
• Rabat på ferier med FolkeFerie.dk folkeferie.dk
• Billige forsikringer med Alka alka.dk
tl.dk/medlemstilbud
Let
Løsning
Medium
1 2 3 4 6 5 3 5 6 1 2 4 4 3 1 6 5 2 2 1 4 5 3 6 5 6 2 3 4 1 6 4 5 2 1 3
2 4 3 1
3 2 1 4
4 1 2 3
1 3 4 2
36Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
[PÅ TUR MED TL]
Tekst: Lisbeth Kristine Cedray Foto: Alex Tran
Så rigger vi, gutter! I teatrene hænger der ofte op til 80 ton
grej i loftet. Lamper, tæpper, rekvisitter
og teknik. Det stiller store krav til sikker-
heden, og derfor var kurset om rigning
særdeles relevant, da Teaterteknikerne
holdt efteruddannelse i Odense.
”Prøv at se mine næver”, siger Philip
Doolan - en af deltagerne på riggerkurset
- og vender to barkede håndflader opad.
Flader der er taknemmelige for kære-
stens evindelige julegave: blødgørende
håndcreme.
”Jeg elsker det hårde fysiske arbejde
på en scene. De senere år er jeg begyndt
at tænke mere over metoder, der kan
gøre det nemmere og ikke mindst mere
sikkert. Jeg har aldrig oplevet en ulykke,
men jeg tænker meget mere på at undgå
dem”, siger scenemesteren fra Musik-
teatret i Holsterbro.
Bag riggerkursets praktiske del står
Martin Svane, projektleder hos Comtech.
”I vores branche skal vi have fokus på
sikkerheden og sidemandsoplæring skal
ryddes af vejen. Vi skal have certificere-
de kurser for branchen, for sådan får vi
de bedste teknikker og den højeste sik-
kerhed”, siger han, mens han så let som
ingenting laver et dobbelt halvstik på et
tommetykt reb.
Ingen fløjten på scenen
I de gode gamle dage på Det Kongelige
Teater var det sømænd, der hængte ku-
lisser op og stod for tæppefald. Og der-
for er alle bindinger ”stjålet” fra søfar-
ten. Og derfor finder man aldrig en
teatertekniker, der fløjter på scenen.
For dengang brugte man specielle fløjt
– hentet fra søfarten – på scenen, for
at indikere, at nu skulle lyset slukkes
eller nu skulle tæppet op. En skik der
altså stadig gælder.
”Et kursus som det her er godt til at
afskaffe dårlige vaner, lære fra sig og
lære noget nyt”, fortæller Martin Svane,
og Philip Doolan tilføjer:
”Jeg husker engang, hvor vi tapede
to wienerstiger sammen, så de blev
otte meter høje. En hurtig løsning. Men
også en løsning, der kunne være farlig.
I dag lærte jeg nogle tricks til sikre løs-
ninger,” forklarer scenemesteren fra
Holsterbro.
56 teaterteknikere deltog i tre dages uddannelse, der udover det faglige skabte netværk og højt humør blandt deltagerne.
37
LANDSDÆKKENDEUDVALG
Flere af Teknisk Landsforbunds landsdækkende udvalg har afholdt landsmøder de seneste måneder. Læs, hvad de beskæftiger sig med og snakker om.
Aktive på landsmøder[ENERGIBRANCHEN]
Besøger kraftværker”Vores plan er at lave nogle fagtekniske aktiviteter. F.eks. besøg hos energisel-skaber, kraftværker og hvad der rører sig inden for alternativ energi. Vi skal bl.a. snart besøge jævnstrømsstationen i Fraugde på Fyn. Derudover holder vi nok også nogle arrangementer med fo-kus på personlig udvikling. Udvalget omfatter nu også fjernvarme, naturgas og vand, så det vil vi også beskæftige os med,” fortæller formand Hans Bjerre
Madsen.
Formand: Hans Bjerre Madsen
26.-27. marts, Vejle • 38 deltagere
[IT- OG ELEKTRONIK]
På vej til Elektronik 2010”Vi holdt et rigtig godt landsmøde, hvor vi især diskuterede uddannelse og ef-teruddannelse: hvordan ser det ud for fremtiden. Det vil vi også have meget fokus på fremover. Vi besøgte Danfoss Drives og Danfoss Universe i forbindel-se med landsmødet. I støbeskeen er vo-res faste bustur til Elektronik-messen i Odense, og så planlægger vi nogle ar-rangementer om. Blandt andet om EMC - Electromagnetic Compatibility,” forkla-
rer formand Claus Bakmann.
Formand: Claus Bakmann17.-18. april, Sønderborg • 42 deltagere
[PRODUKTIONSTEKNOLOGERNE]
Fokus på praktikpladser”Vores største fokusområde er praktik-pladssituationen for de studerende. Det holder vi skarpt øje med og er i kontakt med skolerne for at vide, hvad der rører sig. Vi har hele tiden ting på bedding. Der er ikke fastlagt navne endnu, men vi barsler med et større arrangement
om den danske kvalitetsmodel. Vi kun-ne også godt tænke os at lave et arran-gement, der samler de store virksom-heder med deres bud på fremtiden,” lyder det fra Niels Peter Kjeldsen, der blev genvalgt som formand.
Formand: Niels Peter Kjeldsen17.-18. april, Sønderborg • 49 deltagere
[TEATERTEKNIKERNE]
Vil gentage TEF-ugen”Vi skal være mere synlige, og have fo-kus på uddannelse og kurser. Vi fik me-gen positiv respons på TEF-ugen, hvor vi havde en masse aktiviteter og knyt-tede netværk på tværs af landet. Derfor vil vi også gerne gentage succesen næ-ste år. Uddannelsesmæssigt vil vi sikre, at dem der bliver uddannet også har de kompetencer, der skal til på arbejds-pladserne. Og så er jeg meget glad for, at vi nu er hele ni i udvalget samt to suppleanter. Det lover godt,” fortæller
Kim Malmose Hansen, nyvalgt formand.
Formand: Kim Malmose Hansen8. maj, Odense • 26 deltagere
[TL SENIOR]
Følger med i uddannelserne”På landsmødet snakkede vi om, hvilke arrangementer vi har haft og hvilke, vi skal have fremover. Og om, hvad der sker på fællesmøder og formandsmø-der. Vel er vi ude af arbejdsmarkedet, men de hører efter os, når der er noget. Og vi følger jo med i, hvordan det går med teknikeruddannelser. Det er en vig-tig ting. Vi arrangerer også firmabesøg, foredrag og kulturelle ting,” fortæller
formand Knud Risgaard.
Formand: Knud Risgaard19.-20. maj, Odense • 13 deltagere
Teaterteknikerne i TL• Landsudvalg for teater-
teknikere i TL.
• Udvalget er for alle medlem-
mer, der arbejder indenfor
teaterbranchen.
• 714 medlemmer.
Riggerkurset var ét af kurserne, der
kunne vælges imellem på et 3-dages
efteruddannelsesforløb for
teaterteknikere i Odense den 5.-7.
maj 2010. Drapering, stresshånd-
tering, smykke-knyttekursus samt
PCStage var de øvrige tilbud.
38Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
BYGGE & ANLÆG
Tekniske ADT’ere Formand: Thomas Reimer Hansen,
TL Bygge/Anlæg Formand: Lone Forslund, [email protected]
Brand og Redning Formand:John Dibbern, [email protected]
Landinspektørbranchen Formand: Inge Olsen, [email protected]
EL, IT & ELEKTRONIK
Energibranchen Formand: Hans Bjerre Madsen, hansbm@stofanet.
dk
Landsudvalget Formand: Claus Bakmann, [email protected]
for IT og elektronik
DESIGN & TEKSTIL
Form & Tekstil Formand: Tanja Hjorth, [email protected]
KULTUR & TEKNIK
TEF Teaterteknikerne Formand: Kim Malmose, [email protected]
MUSEUM
Museumsbranchen Formand: Bo Stig Andersen,
AUDIOLOGI
Audiologiassistenter Formand: Helle Rosenkvist,
PROCES
Procesteknologer Formand: Bo Bjørn Madsen, [email protected]
MASKIN & PRODUKTION
Produktionsteknologer Formand: Niels Peter Kjeldsen,
ANDRE UDVALG
Ung i TL Formand: Jesper Nimgård, j_nimgaard@hotmail.
com
Seniorerne Formand: Knud Risgaard, [email protected]
LANDSDÆKKENDE UDVALGSom medlem af TL kan du deltage i de Landsdækkende udvalgs arrangementer. Du får nyheder fra din branche og kan opbygge dit eget faglige netværk af kollegaer
og sparringspartnere. Udvalgene er opdelt efter branche og uddannelse, og beskæftiger sig med udvikling af arrangementer, uddannelse og efteruddannelse.
KONTAKTER ARRANGEMENTER
TL BYGGE/ANLÆG
Rundvisning på Assens kommende Rådhus
Assens gamle sukkerfabrik omdannes til bl.a. rådhus. Bygningskon-
struktør Ib Christiansen guider os på en rundvisning. TL er vært ved
sandwich og forfriskning. Tid og sted: Den 9. september 2010 på
Assens kommune Rådhus. Tilmelding: Senest den 27. august.
LANDSMØDE:
TEKNIKERE I LANDINSPEKTØRBRANCHEN
Temaet er bæredygtighed. Vi besøger Risø og hører om den sidste
nye forskning inden for bæredygtige energiteknologier samt et
bofællesskab ”Munksøgård”, der bygger på fællesskab, økologi og
bæredygtighed. Herudover drøfter vi oplæg til næste års overens-
komst. Tid og sted: Den 1. og 2. oktober i Roskilde. Tilmelding:
Senest den 28. august 2010 på tl.dk/udvalg.
LANDSMØDE:
MUSEUMSBRANCHENReservér dagene i din kalender. Programmet er ikke helt på plads endnu. Tid og sted: Den 1. og 2. oktober 2010 på Hotel Cab Inn Svandinavia. Tilmelding: Se mere på tl.dk/udvalg.
LANDSMØDE:
TEKNISKE DESIGNERE OG ASSISTENTERReservér dagene i din kalender. Programmet er ikke helt på plads endnu. Tid og sted: Den 6. og 7. november 2010 i Kolding. Tilmel-ding: Se mere på tl.dk/udvalg.
Tjek de landsdækkende udvalg på tl.dk/udvalgKontakt Annika Madsen på [email protected], hvis du har spørgsmål.
Få tjekket kontraktenDu kan få hjælp af din lokale TL-afdeling, hvis du har fået en ny kontrakt. Vi gennemgår kontrakten, inden du skriver under.tl.dk/afdelinger
LANDSDÆKKENDEUDVALG
TLINFO
39
som afdelingen er med til at lægge det
helt rigtige lys på.
”Vi arbejder med de mest interes-
sante projekter i verden, men det er
ikke kun størrelsen, der gør dem spæn-
dende. Det er lige så meget de krav om
kvalitet, vi skal leve op til,” fortæller
Hicham Bennani, 34-årig Design and
Application Specialist og ét af fire
medlemmer i afdelingens team.
Tæt dialog
Teamet bliver ledet af Jesper Laurid-
Det handler ikke om at kunne lave
mere, men om at kunne gøre det bedre.
I Martin Professionals projektafdeling
er teamarbejde i fokus for at sikre, at
løsningerne lever op til de høje kvali-
tetskrav. Det er da også opgaver langt
ud over det sædvanlige, der ligger på
skrivebordene i Design & Application,
som projektafdelingen i Århus hedder.
Armanis ”flagship store” i New York,
verdensudstillingen i Shanghai, verdens
største krydstogtskib og en stormoske i
Abu Dhabi er blot nogle af de projekter,
Martin Professional kaster lys over nogle af verdens største begivenheder og mest ekstravagante bygningsværker. En del af forklaringen på succesen skal findes i måden at arbejde på.
Tekst: Brian Stræde Foto: Poul Madsen
Holdet hæver niveauet
Team ArchitecturalTeamet i Martin Professio-
nal Architectural består af:
• Jesper Lauridsen, Design
and Application Manager,
40 år, uddannet i Design
Management
• Peter Manscher, Design
and Application Specialist,
38 år, uddannet industriel
designer
• Hicham Bennani, Design
and Application Specialist,
34 år, uddannet bygnings-
konstruktør
• Niels Rosenlund, Design
and Application Assistant,
29 år, uddannet bygnings-
konstruktør
FAKTA
I teamet sætter vi vores lid til hinanden, fordi vi ved, at de andre altid får øje på de ting, man selv har overset.Hicham Bennani, bygningskonstruktør
40Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
sen, der har titel af Design and Applica-
tion Manager, og de to øvrige medlem-
mer er Peter Manscher og Niels
Rosenlund.
”Vi yder support på de faste installa-
tioner, som Martin leverer produkter til,
og laver specialdesignede løsninger,
hvis der er behov for noget, der ikke
findes på hylderne,” fortæller Jesper
Lauridsen.
Holdet er ofte tilknyttet projekterne
igennem lang tid og arbejder i en tæt
dialog med både arkitekt, lysdesigner
og kunden.
”Den danske pavillon på Expo 2010 i
Shanghai har vi for eksempel arbejdet
med i trekvart år, og Peter har været
tilknyttet projektet på fuld tid i de se-
neste seks måneder. Vi kommer med
kreative input til designprocessen og
byder ind med, hvordan vi mener, at
bestemte ønsker bedst kan opfyldes.
Konkret har det blandt andet handlet
om at finde den rette måde at oplyse
de 4000 huller, der er i pavillonens
facade,” forklarer Jesper Lauridsen.
Specialister giver kvalitet
I forbindelse med Expo-opgaven har
Peter Manscher af flere omgange
været i Shanghai for at yde support på
projektet, og han har så kunnet trække
på Hicham og Niels i forhold til at få la-
vet det nødvendige CAD-arbejde, såsom
placering af armaturer, strømudtag og
meget mere.
På den måde kan Peter holde et
mere overordnet fokus på projektet,
og netop den måde at trække på hin-
andens kompetencer er en hjørnesten
i teamarbejdet.
”Det betyder, at vi kan have specia-
lister i de forskellige kategorier. Hvis
man som enkeltperson skal ind og
håndtere projektstyring, salg, specielle
lysberegninger, CAD-delen og så videre,
så kan man ikke gøre det på specialist-
niveau. Så bliver man generalist. Ved at
kunne trække på specialister i teamet,
så får vi højere kvalitet i de enkelte
faser, fordi vi kan gå mere i dybden.
Det betyder ikke, at vi kan levere mere,
men levere bedre” forklarer Jesper
Lauridsen.
Stormoske, Abu Dhabi. Stormoskeen i
Abu Dhabi har Martin Professional
arbejdet på i flere år og svøbt i lys for
over 25 millioner kroner. Over 1.000
projektorer og andre lyskilder skaber
blandt andet illusionen af skyer, der
bevæger sig hen over minareterne.
Belysningen skifter i takt med månens
cyklus.
Armanis Flagship Store, New
York. Martin Professional har
bl.a. skabt en otte meter høj
”skærm” af LED-barrer, som
forvandler butikkens facade til en
videoskærm om natten, men
lader de forbipasserendes se ind
i butikken om dagen.
Se YouTube-video på kortlink.dk/7tt6
Se YouTube-video på kortlink.dk/7tt4
41
Martin Professional A/S• Er en af verdens førende produ-
center af computerstyret lys.
• Har blandt andet leveret lys til
flere OL og nogle af verdens
største koncerter.
• Har en projektafdeling,
som leverer eksklusiv lys til
f.eks. bygningsværker.
• Har hovedsæde i Århus.
• Beskæftiger 600 medarbejdere i
Danmark.
FAKTA
Den Danske Pavillon,
EXPO 2010, Shanghai.
Udover at bade Den Lille
Havfrue i lys handlede
opgaven blandt andet om
at finde den rigtige måde
at oplyse facadens 4.000
huller.
Hicham Bennani uddyber:
”I teamet sætter vi vores lid til hin-
anden, fordi vi ved, at de andre altid
får øje på de ting, man selv har over-
set. På den måde løfter teamarbejdet
opgaveløsningen til et andet niveau.”
Hicham Bennani er uddannet byg-
ningskonstruktør og blev fastansat
hos Martin Professional i februar
2010. Arbejdspladsen var ham dog
langt fra fremmed, idet han tilbragte
uddannelsens sidste praktikperiode
hos Martin Professional.
Ville ikke slippe Armani
Egentlig skulle han kun have været
hos Martin Professional i tre måneder,
men han blev så fascineret af opga-
verne og måden at arbejde på, at han
forlængede først til et halvt og siden
til et helt års praktik.
En af grundene til, at Hicham
Bennani ikke havde lyst til at slippe
arbejdet, var Armani. Da han starte-
de sin praktikperiode blev han nemlig
straks involveret i projektet med be-
lysningen af Armanis flagskibsforret-
ning på 5th Avenue i New York, og
det projekt fulgte ham gennem hele
praktikken.
”Det var et utroligt spændende
projekt. Der blev ikke brugt nogen
’hyldevarer’ – alt skulle fremstilles
specielt,” siger Hicham Bennani.
Armani-bygningen skulle blandt an-
det beklædes med en LED-skærm be-
stående af otte meter høje LED-barrer
placeret med 20 centimeters mellem-
rum, som både skulle lyse ud mod ga-
den og ind i butikken. Barrerne skulle
specialfremstilles for at opnå et eksklu-
sivt look, der matchede Armani-vare-
mærket, og placeringen skulle være
yderst præcis for at man kunne opnå
den rette effekt. Bygningen skulle nem-
lig ikke bare bades i lækkert lys, men
også kunne afspille video.
”Det er præcist den slags opgaver,
jeg brænder for. Jeg vil gerne være med
til at skabe omgivelser, som kan inspire-
re mennesker,” fortæller Hicham Ben-
nani.
Skift i strategien
Armani-projektet var for alvor med til
at slå Martin Professionals navn fast
som leverandør til eksklusive, faste in-
stallationer. Det har ellers været som
leverandør af for eksempel koncert-lys
til udlejningsselskaber, at Martin
Professional har skabt sin position,
men finanskrisens rasen har tvunget
virksomheden til at ændre i strategien.
For mens krisen nærmest halverede
omsætningen og medarbejderstaben i
Martins Entertainment-del fra 2008 til
2009, så holdt man fokus på projekt-ar-
bejdet og dermed gik Design & Applica-
tion stort set ram forbi. Derfor vil der
fremover blive satset mere på at styrke
projektafdelingen, fortæller Jesper
Lauridsen.
”Der er blevet udpeget nogle forret-
ningsområder, som man på salgssiden
skal lægge et stort benarbejde i at få
opdyrket, eksempelvis krydstogtskibe
og forlystelsesparker. I den forbindelse
vil det blive vores opgave at yde sup-
port på nogle af løsningerne, og der er
derfor planer om på sigt at opnormere
afdelingen,” siger teamlederen.
42
MIG OG MIT STUDIE
SPØRGSMÅL
Sylvia Petersen Jakobsen
• 27 år
• Læser på første hovedforløb til teknisk designer på EUC Syd
? Hvorfor har du valgt denne uddannelse
Jeg var næsten færdig som bygningsmaler, men måtte
stoppe pga. dårligt knæ, og så valgte jeg at læse til tek-
nisk designer for at have noget med byggeri at gøre. Jeg
har dog fundet ud af, at jeg hellere vil arbejde inden for
maskinområdet og med stålkonstruktioner.
? Hvad har du lært indtil videre på uddannelsen
Det er en meget alsidig uddannelse. Jeg har for eksem-
pel arbejdet meget i 3D-programmet Inventor, som er
virkelig godt til maskintegninger, og man får hurtigt for-
nemmelsen af, om konstruktionen kan holde i virkelighe-
den, og om de dimensioner man bruger passer sammen.
? Hvad er det bedste ved uddannelsen
Jeg synes det er godt, at man er to gange et halvt år i
praktik. Jeg har for eksempel lært meget af at være i
praktik på DSSM i Hjordkær, hvor jeg var med til et
projekt omkring en elmast.
? Hvad har overrasket negativt ved uddannelsen?
Der er stor lærermangel, og meget selvlæring. Til
gengæld har vi vores egen arbejdsplads med hver
vores computer.
? Hvad er dit drømmejob?Jeg vil arbejde med store stålkonstruktioner som for
eksempel elmaster eller til offshore, og f.eks. lave bereg-
ninger på, hvor meget de enkelte konstruktioner giver
sig i forhold til vinden. Måske læser jeg dog videre til
maskinkonstruktør eller ingeniør.
Varighed: 2 år og 5-11
måneder
Uddannelsessted:
Uddannelsen kan tages på
15 forskellige uddannelses-
institu tioner. Bl.a. EUC Syd,
EUC Vest, Københavns
Tekniske Skole.
Adgangskrav: Afsluttet
folkeskole eller lignende
www.ug.dk
Sådan bliver du teknisk designer
studie
Som studerende kan du nu få
gratis adgang til databaser og
tidsskriftsamlinger på en række
universiteter og professionshøjs-
koler. Microsoft har sponsoreret
i alt 500 Windows 2008-servere,
som står til fri afbenyttelse via
WAYF - Where Are You From. Du
får adgang ved at oplyse, hvilken
uddannelsesinstitution du går på.
Herefter får du din egen virtuelle
desktop, som du kommer tilbage
til, hver gang du logger sig ind.
wayf.dk
[DET FEDE LINK]
Tekst: Johan Rasmussen
Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
Vind materialer til dit fag
20 studerende har i foråret hver
vundet for op til 1.000 kr. fagrele-
vant materiale fra TL. F.eks. har en
designteknolog vundet tilskud til
en gine, tre tekniske designere
har vundet ergonomiske mus
og en multimediedesigner
har vundet et Mac-tasta-
tur til filmredigering. Det
er TL’s Skolesekretariat,
som står bag konkur-
rencen, der gentages
til efteråret. Hold øje
med relevante tilbud
til studerende på
tl.dk/stu-derende
43
Scanninger viser nu, at personer,
som er bedre til at finde på nye
ideer, har hjerner, som sender infor-
mationerne rundt langsommere.
New Scientist.com
Latter kan bekæmpe forhøjet
blodtryk, stress og styrke immun-
forsvaret, viser et forsøg på Loma
Linda University i Californien, USA.
Telegrafh.co.uk
Amerikanske forskere har
opfundet en elektronisk anordning
ved navn Skinput, der gør, at du kan
styre computeren via din egen arm.
Kilde: psysorg.com
[Månedens GADGET]
vidste du at...
Introduktion til informations- søgningMængden af information på internettet
vokser med rekordfart, men langt fra
alt kan betegnes som nyttig viden.
Bogen Introduktion til informations-
søgning hjælper dig med at navigere
i informationsuniverset inklusive de
sociale medier. Introduktion til infor-
mationssøgning, Charlotte Wien og
Christian Elmenlund-Præstekær,
Borgen.
Vejl. pris: 169 kr.
borgen.dk
Overstregning kan viskes vækVed hjælp af varmefølsomt blæk har
Pilot udviklet en overstregningspen,
hvor stregerne kan viskes væk igen.
Pilot FriXion Light er forsynet med en
viskelæderagtig gummi-dut, der, når
man gnider den mod papiret, hæver
temperaturen, så overstregningen
forsvinder. Pennene kan fås i gul og
grøn. Derudover har Pilot også lavet
FriXion Ball og FriXion Ball Pro, der er
traditionelle skrivepenne med varme-
følsomt blæk.
pilotpen.dk
[Månedens BOG]
Overstregn
Gode råd til eksamenslæsning
1Prøv, om du kan få – eller tillære – dig en afslappet holdning til det
at gå til eksamen. Se det som f.eks. en kamp, en turnering eller en
oplevelse.
2 Opdel pensum i dagsrationer, så læsningen bliver overskuelig
og planlagt.
3 Hold små pauser i læsningen! Hukommelsesforskning viser,
at holder du ca. 20 minutter pause ind i mellem i din læsning,
så husker du bedre.
4 Gå tur, løb, spil fodbold, dans – gør noget der holder kroppen i
form. Du sover bedre og du husker bedre.
5 Tænk optimistisk. Tanker skaber følelser, og det handler derfor om at
skabe følelser, der gør dig glad, tryg og med mod på det, der kommer.
6 Tænk over, hvad din krop og hjerne har brug for af brændstof, og spis
hellere mange små måltider, end få store, i løbet af dagen.
7 Hold dig fra alkohol, beroligende medicin m.m. – det svækker både din
koncentration og din hukommelse. Kilde: tl.dk
bo ge d
Gode Gode
o
T
s
Tæ
he
Ho
kon
Annette Gulbæk tog turen til Swaziland for at lave sit afgangsprojekt som glasdesigner. Det blev et møde med afrikansk designkultur, genbrug og Fair Trade.
Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
44
“ Mit produkt skal fortælle noget om Afrika”
Vandglasset bærer et mønster af det
afrikanske kontinent i blå, rød og gul
– tilsat et strejf af guld.
”Farverne er de samme som i Swa-
zilands flag, hvor rød står for histori-
ske kampe og krige, blå for fred og
stabilitet og gul for landets ressourcer,
mens guldet symboliserer landets
miner,” fortæller glasdesigner Annette
Gulbæk.
I april afsluttede hun sin uddannel-
se som glasdesigner på den svenske
skole Konstfack i Stockholm. Hendes
afgangsprojektet blev derimod til i
Swaziland på fabrikken Ngwenya Glass
der, udover en stolt håndværkstraditi-
on, er kendt for at have bæredygtighed
og Fair Trade som grundprincipper.
”I Swaziland er der ikke en klar
designtradition, men til gengæld har de
en stærk håndværkstradition med møn-
stre i både tøj og kunsthåndværk. Jeg
var netop interesseret i at få rystet lidt
op i min skandinaviske designforståelse
og se, hvad det kunne bringe med sig,”
siger den 33-årige glasdesigner, som i
februar i år pakkede tasken og sine ide-
er og strøg en måned til det lille, fattige
kongerige i den sydlige del af Afrika.
Ngwenya Glass har cirka 70 ansatte
fordelt på glaspustere, slibere, butiks-
ansatte og kontorarbejdere. Glasset til
Ngwenya Glass åbnede første
gang i 1979 med svensk støtte,
men drives i dag af lokale. Stedet
støtter blandt andet forældreløse
børn, HIV/AIDS-ramte, træplant-
ningsprogrammer og reservater
for truede dyrearter. Siden 2009
har Ngwenya Glass været med-
lem af World Fair Trade organiza-
tion.
www.ngwenyaglass.co.sz
FAKTA
Ngwenya betyder krokodille på
Siswati – Ngwenya Glass ligger
ved en mindre bjergkæde, som
netop hedder Ngwenya, fordi
bjergkæden ligner en krokodille.
Swaziland
Tekst: Katrine Irminger Sonne
Foto: Privatfoto
45
Hun lejede et lille hus i nærheden af
fabrikken, og hver morgen klokken seks
startede arbejdsdagen.
“Der var ingen uddannede designere
på fabrikken, men jeg fik lov til at arbej-
de med stedets bedste glaspuster. For-
mene til prototyperne blev fremstillet
af, hvad de havde ved hånden, eksem-
pelvis træ og jern,” fortæller Annette
Gulbæk.
”Normalt ville jeg have lavet propor-
tionerne lidt anderledes. Til gengæld
syntes jeg, det var en god idé først at
teste, om der er salg i produkterne,
inden man videreudvikler sine former,”
tilføjer hun.
En del af arbejdet gik også ud på
at få et indblik i, hvilke produkter, der
sælger godt til turister, restauranter og
lokale. Eller til landets kongefamilie for
den sags skyld. De køber en del natio-
nale gaver på fabrikken.
“Mit produkt skulle være stilrent og
samtidig fortælle noget om Afrika. Der-
produkterne bliver samlet af lokale,
som bringer sodavand-, vin-, ølflasker
og syltetøjsglas til fabrikken, hvor de
indkasserer lidt penge for dem, inden
glasset bliver smeltet om.
Alle produkter er håndlavet af
hundrede procent genbrugsglas.
”Der findes blandt andet skole-
projekter, hvor børn samler flasker og
lærer, hvordan man kan genbruge og
undgå at forurene, samtidig med at de
tjener lidt. Olien til opvarmning kommer
fra restauranterne i området – efter
det er blevet brugt til madlavning,”
fortæller Annette Gulbæk, der allerede
sidste sommer besøgte fabrikken og fik
øjnene op for deres tankegang.
Et bæredygtigt eksempel
”Medierne skrev ekstremt meget om
klima og bæredygtighed op til COP15
sidste år. Her var virkelig et eksempel
på, at det blev ført ud i livet som noget
helt naturligt,” siger hun.
På grund af kvaliteten kunne genbrugsglasset ikke blandes op med farve.
Derfor blev afgangsserien fremstillet i de transparent glas, som Annette Gulbæk
til gengæld kunne dekorere med et mønster af det afrikanske kontinent.
for valgte jeg at skabe en enkel serie
med det afrikanske kontinent som en
detalje,” siger hun.
Overskud til de ansatte
Selv modtager Annette Gulbæk royal-
ties for salget af serien, mens resten af
overskuddet går direkte til ansatte på
Ngwenya Glass og til at udvikle forskel-
lige projekter. Blandt andet ved at sen-
de glaspustere på uddannelse i udlan-
det.
”Der er ekstrem stor forskel mellem
rig og fattig i Swaziland. Derfor er ud-
dannelse helt afgørende,” siger Annette
Gulbæk, som ikke er i tvivl om, at det
nytter at handle, og at man som desig-
ner herhjemme kan gøre en forskel.
”Ofte tror folk, at man skal have en
stor organisation i ryggen for at arbej-
de med Fair Trade. Men faktisk er det
langt mere enkelt. Det er bedre at gøre
et forsøg end slet ikke gøre noget –
selv som enkelt person,” siger hun.
• Annette Gulbæk har arbejdet med
glasdesign siden 1996.
• Hun har ad flere omgange boet i Sverige,
hvor hun senest har taget sin uddannelse
på Konstfack i Stockholm.
• Tidligere har hun studeret på Glasskolen
Kosta (Sverige), Glasdesign i Glasriget
20p (Sverige) og på Glas- og Keramik-
skolen, Bornholm.
BLÅ BOG
“Fordi glasprocessen er relativt dyr,
diskuterede jeg altid mine ideer med
chefen, inden jeg fik lavet prototyper,”
fortæller Annette Gulbæk, som indgik i
fabrikkens daglige drift.
46Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
”Ofte er jeg vidne til, at mine kunder
kommer op at diskutere med deres
kunder - de såkaldte tredjepartsleve-
randører. Hver især er de overbevist
om, at deres eget udstyr fungerer upå-
klageligt, og at de tekniske problemer
er opstået hos den anden part. Takket
være mit testudstyr er det imidlertid
ofte mig, som sidder med de korrekte
svar,” forklarer Brian Quaade, 34-årig
it- og elektronikteknolog hos ABB.
Virksomheden udvikler bl.a. proces-
systemer og operationsstandarder, og
en typisk opgave kan tage afsæt i, at
underleverandører har udviklet elektro-
nisk måleudstyr, som kan forbindes til
teknologi og maskiner på en olieplat-
form i Nordsøen. Herved er det bl.a.
muligt at beregne, hvor meget olie,
gas eller vand, som løber igennem en
pipeline, så olie- og gasselskaberne kan
styre processen f.eks. fra en moderplat-
form til en satellitplatform. Brian
Quaade designer it-løsningen og sørger
for, at det elektroniske udstyr, som ABB
har udviklet til sin kunde, kan kommuni-
kere med det udstyr, som kundens leve-
randør har leveret.
”Kommunikationen mellem de to sy-
stemer kan sammenlignes med to for-
skellige sprog, og under designfasen er
det op til mig og mine kolleger at defi-
nere ’ordene’,” forklarer Brian Quaade.
Satellitplatform
For nylig har han for Semco - som er
entreprenør for DONG - været med til
at løse en opgave på den ubemandede
satellitplatform Nini Øst, som henter
olie og gas op af Nordsøen.
Opgaven bestod i at samle al kommu-
nikation fra platformens mange moduler
(f.eks. målere af temperatur, flow etc.) i
ét system og integrere informationerne i
det eksisterende kontrolsystem. Dermed
kan den bemandede moderstation Siri
styre hele produktionsprocessen på Nini
Øst automatisk. I stedet for at trække
ledninger ud fra et kontrolrum til hver
enkelt ventil eller temperaturføler, pla-
cerede Brian Quaade og hans kolleger
en række input/output-moduler i eks-
terne kabelskabe på satelitplatformen.
Hvert modul er forbundet med to led-
ninger, som er koblet på kontrolleren,
hvor informationerne samles.
Eksplosionsfare udelukkes
En boreplatform er delt op i forskellige
zoner afhængigt af, hvor farlige om-
råderne er. Men selv om der skulle ske
to kortslutninger samtidig, er der ikke
gnist nok til, at gassen kan antændes.
De specielle input/output-moduler gjor-
de det muligt at sætte måleudstyr op
direkte i de eksplosionsfarlige områder
på platformen.
Forud for implementering af modu-
lerne havde ABB opstillet et testcenter,
hvor Brian Quaade og hans kolleger
nøje testede, om de forskellige moduler
kommunikerede indbyrdes og fejlfrit.
Dermed blev det fælles sprog for-
muleret, og de involverede leverandø-
rer kunne i stedet fokusere på andre
udfordringer.
Når systemer skal snakke sammen …Projektingeniør Brian Quaade er med til at forebygge ulykker. Han arbejder med avanceret fejlfindingsudstyr og har bl.a. designet it-løsninger til DONGs nye satellitplatform Nini Øst i Nordsøen.
Kommunikationen mellem de to systemer kan sammenlignes med to forskellige sprog. Brian Quaade, it- og elektronikteknolog
Tekst: Peter Jürgensen
47
ABB• Multinational virksomhed
med speciale i kraft og
automationsteknologi.
• Omsatte for 178 mia. kr.
i 2009.
• 117.000 ansatte
på verdensplan.
• Ca. 700 ansatte
i Danmark.
Brian Quaade
• 34 år
• Projektingeniør hos ABB
• Bor i Årslev på Fyn
• Uddannelse: it- og
elektronikteknolog
48Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
Projektet gik for alvor i luften i maj og
går ud på at skære ned på bydelens
brug af el, vand og varme, forklarer
projektkoordinator hos KE Jimmi Eiberg
Jensen, der er uddannet teknisk assi-
stent.
”Der er store besparelser at hente
– både for miljøet og pengepungen.
Hvis projektet går godt, kan det måske
foldes ud til hele København,” siger
Jimmi Eiberg Jensen.
Forud for 2100.nu har han og kolle-
gerne gennemført et mindre prøvepro-
jekt for at høste værdifulde erfaringer.
”I prøveprojektet dystede to ud-
valgte karréer om at spare mest. De
tiltag, hvor vi kunne skabe noget fæl-
Teknikere vender strømmen
FAKTA
”Kan I holde varmen?” spørger energi-
rådgiver Flemming Jensen, mens han
børster støv af en måler, så han kan
læse tallene.
Det er nu ikke temperaturen i var-
mekælderen hos A/B Laubsgården på
Østerbro i København, han spørger til,
men beboernes lejligheder lidt længere
oppe.
”Vi har lidt problemer på 3.-4. sal,
men ellers ikke,” lyder svaret fra for-
eningens formand.
Andelsboligforeningen er en af
mange boligforeninger på Østerbro,
der allerede har takket ja til et gratis
energi-tjek fra Københavns Energi (KE)
som led i projekt 2100.nu.
Et storstilet projekt skal på et år få beboere og virksomheder på Østerbro i København til at sænke forbruget af strøm, vand og varme med 10 procent. To teknikere er en del af projekt 2100.nu.
Tekst: Morten Terp Foto: Jasper Carlberg
BAG OM 2100.NU
• 2100.nu er et nyt lokalt
miljøprojekt på Østerbro
i København.
• Det involverer alle bebo-
ere, boligforeninger og
virksomheder i bydelen.
• Et af målene er at ned-
sætte Østerbros samle-
de CO2 udslip med 10
procent på et år.
• Bag projektet står
Københavns Energi,
Miljøpunkt Østerbro og
Teknologisk Institut.
Kilde: 2100.nu
49
De her rør bør i få isolerede. Det tjener sig hurtigt hjem. Flemming Jensen, energirådgiver hos KE
50Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
1 2 3
• Klimaskærmen, dvs.
ejendommens skal: ”Ved
at se på alderen, kan man
få nogle fingerpeg om,
hvad der kan være renta-
belt. F.eks. er der ingen
grund til at se efter hul-
mur, hvis bygningen er fra
før 1930’erne. Og hvis en
bygning er fra 1980’erne,
så ved vi, at der normalt
er ekstremt mange utætte
fuger og kuldebroer.”
• Installationer til vand,
varme og varmt varm:
”Indregulering af tempe-
raturer på varme og
brugsvand. Indstilling af
pumpehastighed. Groft
sagt korrekt brug af an-
lægget. Der er et kæmpe
rum for forbedring og
mange af tingene koster
ikke noget.”
• Belysning, ventilation,
fælles vaskeri osv.: ”Er der
en erhvervsdrivende i
ejendommen, bader fod-
boldklubben i kælderen ef-
ter kamp eller er der en
børnehave på anden sal. I
sådanne tilfælde laver vi
en mere specifik gennem-
gang.”
Kilde: Flemming Jensen,
energirådgiver hos KE
Det serenergijægerne efter
KLIMASKÆRM VAND OG VARME SÆRLIGEINSTALLATIONER
51
giverne hver dag gennemfører, bliver
koordineret.
For dyrt af flytte radiator
Flemming Jensen har bevæget sig op
i formandens lejlighed. Radiator og vin-
duer undersøges.
”Ved du, om I har hulmur?” spørger
han, men formanden må blive svar
skyldig.
”Det kan nok godt betale sig at iso-
lere vinduespartierne bedre, og I kan
sikkert få en god pris for tiden. Det kan
I overveje,” anbefaler Flemming Jensen,
og ærgrer sig lidt over, at en af radiato-
rene er placeret op ad midtervæggen i
steden for ude ved vinduet. Men det
kan ikke betale sig at få den flyttet. Det
er simpelthen for dyrt.
Efter et par timer er det slut. Et utal
af rør, mure og teknisk installationer
er blevet gennemgået, og Flemming
Jensen kan tage cykelhjelmen på igen
og cykle mod næste ejendom. Papirer-
ne afslører en lang række anbefalinger,
som foreningen efterhånden kan tage
stilling til. Nogle af rådene kan effektu-
reres med det samme. Andre kræver
investeringer. Uanset hvad, så skulle
både beboerne i foreningen gerne
kunne aflæses sort på hvidt næste år,
at energiforbruget er faldet.
stallationerne. Ved at sænkte tempera-
turen på varmen nogle grader, kan der
spares meget energi og dermed penge.
Og det uden at de uldne sweatere skal
findes frem.
”Tag det lidt i etaper. Skru lidt ned
og se, om folk ligger mærke til det. Så
lidt mere igen. Der er mange procents
besparelser at hente der,” lyder rådet
fra Flemming Jensen. I gennemgangen
af ejendommen bliver alle forslag note-
ret ned og efterfølgende sendt til bolig-
foreningen. Så går de gode råd ikke i
glemmebogen.
Folk skal tage første skridt selv
En af de væsentlige erfaringer fra pilot-
projektet var, at man faktisk kan gøre
det for nemt for beboerne. Hvis energi-
rådgiveren gør alt arbejdet, tage de
enkelte beboerer og foreningen ikke på
samme måde ansvar, og så ryger en af
fiduserne: At give folk mod på mere.
”Folk skal selv tage de første skridt
til energiforbedring, og så står vi selv-
følgelig klar til at hjælpe. De skal kunne
se en gulerod, men det er vigtigt ikke at
forære dem alt. Man kan gøre det for
let,” siger Jimmi Eiberg Jensen, der
blandt andet har ansvaret for at styre
hjemmesiden www.2100.nu og sørger
for, at de mange besøg, som energiråd-
lesskab, f.eks. en fælles plantedag, vir-
kede rigtig godt. Det gav en indbyrdes
forståelse blandt beboerne, og sådan
en giver grobund for at spare rigtig
meget,”
forklarer Jimmi Eiberg Jensen, som er
projektleder på KE’s del af projektet.
Tjener sig hurtigt hjem
I kælderen på Østerbro har kollega
Flemming Jensen nu bevæget sig ud i
gangene. Han undersøger de mange
vand- og varmerør for at danne sig et
overblik.
”De her rør bør i få isolerede. Det
tjener sig hurtigt hjem. Det er meget
dyrt med uisolerede varmerør,” forkla-
rer Flemming Jensen, der ligesom Jim-
mi Eiberg Jensen har en solid teknisk
baggrund. Han er både uddannet blik-
ken slager og vvs-tekniker.
”Energirådgivning kræver en meget
bred teknisk viden om huse og tekniske
installationer. Vi skal ikke være nørder
på et område, men have et overblik
over hele ejendommen. Vores opgaver
er så at finde de områder, hvor vi me-
ner, det er rentabelt at sætte fokus,”
forklarer Flemming Jensen.
I tilfældet A/B Laubsgården er der
flere besparelser at hente, selvom de i
det store hele havde godt styr på in-
Folk skal selv tage de første skridt til energiforbedring, og så står vi selvfølgelig klar til at hjælpe. Jimmi Eiberg Jensen, projektleder i KE
Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
52
Skoen er tilegnet de mindste borgere, som passer en størrel-
se 19-26.
”Sikkerhed og god pasform er et tema for sig, når man
designer sko til børn. Der må ikke være løse dele, de kan
sluge. Og så skal de have en fleksibel sål, da børnesko skal
kunne bevæge sig med foden, fortæller Liselotte Laursen.
De seneste 15 år har hun arbejdet som designer for
ECCO, de fleste af dem med speciale i børnesko. Hun har
derfor fulgt udviklingen af brandet, der er den tredje største
skoproducent i verden, og som mange forbinder med solidt
og fornuftigt fodtøj.
”Men det behøver ikke være kedeligt af den grund. Udfor-
dringen er netop at designe skoene, så vi kombinerer det
praktiske med det smarte,” siger Liselotte Laursen.
Skoen, som stammer fra ’Infant-kollektionen 2008’, er
da også alt andet end kedelig.
Den blev mødt med en vis skepsis, da den netop havde
set dagens lys. Nogle mente, at sålen var for kraftig til piger.
”Men det var netop mit ønske at skabe en ny generation
af sko, hvor jeg kombinerede noget råt med meget feminine
detaljer, for eksempel farven pink. En af modellerne er des-
uden en såkaldt Mary Jane model, eller ballerinasko, som er
udstyret med en vristrem, så den sidder fast på foden.” for-
klarer Liselotte Laursen.
”Og den blev da også vel modtaget ude i butikkerne,”
tilføjer hun.
En sko med et sporty look
Skoen har en forstærket tå af skind med coated overflade,
da børn ofte vender tåen nedad, når de leger, så snuden
hurtigt bliver slidt. Skaftet, eller ’upperen’, som det også
kaldes, er fremstillet i to typer skind, det ene med perfore-
ringer.
”Jeg har valgt et sporty look, som er inspireret af voksen-
sneakersmærker. Uanset modellen skal småbørns sko helst
have skindfoer for bedre åndbarhed, ” fortæller Liselotte
Laursen, der altid starter designprocessen med at få et de-
signbrief om, hvilke krav, produktet skal opfylde. Hvor meget
skal den for eksempel ligne noget, ECCO har haft før, og hvor
meget må den sprælle og gå i en ny retning?, lyder et af de
gængse spørgsmål.
Derefter starter reseachdelen, hvor designeren bl.a. tjek-
ker markedet ud for at finde inspiration, inden hun beslutter,
hvilken facon snuden skal have. Når den er på plads, kommer
turen til såle-designet efterfulgt af en skitseproces og feed-
back.
”Og så er det tid til at lave første prototype, som hos os
altid er en prøvestørrelse i str. 20. Til sidst bliver modellen
graderet op. Der er ikke så meget plads til detaljer eller linjer
i forhold til voksensko, når vi taler om så små størrelser,”
siger Liselotte Laursen. ”Men det er jo netop det, der er ud-
fordringen,” slutter hun.
Navn: Liselotte LaursenAlder: 43 årJob: Chefdesigner Kids, ECCO.Uddannelse: Designskolen Kolding 1995
Mennesket Bag
BAG OM PRODUKTET
Sporty og feminint til små fødder
”Vi prøver at henvende os til den
bevidste forbruger, som gerne vil gøre
noget godt for deres børn, uden at det
bliver frelst” siger Liselotte Laursen,
der står bag denne ’infant’model.
designTekst: Katrine Irminger Sonne
53
FarvepassionPå colourlovers.com er der rig mulighed for at blogge om farver og mønstre –
uanset om det er mode, møbler eller grafisk design, du fylder sit professionelle
liv med. Få desuden de seneste nyheder om designredskaber på sitet, som er
besøgt af farveentusiaster fra hele verden.
colourlovers.com
Gorillapod Mag-
netic er en ny op-
findelse til folk,
der er trætte af
traditionelle fo-
tostativer. Men
sine bøjelige ben
og sine magnetfød-
der er det eneste, der
kræves, en magnetisk
flade – eller en pæl, en gren
eller sågar en ujævn klippe.
Gorillapod Magnetic er ud-
tænkt af det amerikanske
designfirma Joby. Det vejer
vejer 62 gram, er 15 centi-
meter lang og kan sættes på
digital- og minivideokamera-
er med en vægt på op til 325
gram.
joby.com
Bambus er ikke et materiale, man normalt forbinder med dansk design. Firma-
et WE:DO:WOOD har ikke desto mindre valgt at fremstille møbler i sorten, der
har en væksthastighed på op mod 30 centimeter om dagen og derfor udgør et
bæredygtigt alternativ til træer - samtidig absorberer bambussen 3-4 gange
så meget CO2 som træer. Her deres nye spisebordsstol. Sædet er inspireret af
et gammeldags stål-fejeblad, mens ryglænet med de to huller skal fremhæve
stolens tredimensionelle helhed.
wedowood.dk
Et nyt designcenter ser da-
gens lys til august, hvor Bella
Center i København åbner ‘BC
Design Center’. Centret vil
promovere møbeldesign året
rundt gennem showrooms,
materialebibliotek og vi-
denscenter. Hver anden må-
ned vil der desuden være
særarrangementer med eksperter og personligheder fra design- og arkitektbran-
chen, alle med fokus på design, vidensdeling og networking. BC Design Center har
premiere sammen med Nordens designmesse - CODE10 (Copenhagen Design).
code10.dk
NYT CENTER FOR MØBELDESIGN
Stilren bambus
Styr påMagnetisk fotogear
Skal det være Times New Roman,
Arial eller Calibri? Med redskabet
myfontbook.com kan du gå ind i din
browser og hente 134 typer frem
som bokse på skrivebordet og på
den måde teste dem på din tekst
uden at skulle lede efter dem i
menuen. Det nemt – og ganske gra-
tis.
myfontbook.com
-
der
tisk
, en gren
Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
54
Tekst: Johan Rasmussen
Navn: Lone Sand Alder: 42 årStilling: Teknisk assistent i Arkitema Architects i Århus siden 2001Uddannelse: Teknisk assistent, Århus Tekniske Skole, 1989
Mennesket Bag
byggeri
Det svarer lidt til at få en bil uden at vide, hvordan man kører
den. Sådan beskriver teknisk assistent Lone Sand fra arki-
tektfirmaet Arkitema Architects udfordringen, da hun i 2008
sammen med en kollega fik til opgave at lave 3D-modellering
af det nye Mikado House i Ørestad.
Mikado House er et erhvervsbyggeri på 6 etager, som kan
samle op til 20 kontorlejemål om en stor lys indendørs atri-
umgård og desuden indeholder butikker, café og kantine i
bygningens stueetage. Arkitema Architects afdeling i Køben-
havn er netop flyttet ind i den nye bygning.
Arkitema Architects havde aldrig før brugt 3D-projekte-
ring i en så stor opgave, og det var derfor en udfordring for
Lone Sand at gå i gang med programmet Autodesk Revit.
”Vi var vant til at tegne i 2D, og det er nemt, men det er
noget sværere at modellere i 3D, fordi alt hvad du gør får ind-
flydelse på resten af modellen. Det var for eksempel en ud-
fordring at modellere facaden, som ikke bare er flad, men går
ud og ind i forskellige former, og derfor kunne en vindues-
sprosse godt lige forsvinde, hvis du trak lidt for meget i en
form,” forklarer hun.
3D er mere effektivt i længden
Facaden af Mikado House var en læreproces og næste gang
vil Lone Sand have nemmere ved en lignende udfordring.
”I begyndelsen tager det lang tid at lære, men 3D modelle-
ring er langt hurtigere, mere effektivt og vil betyde færre fejl
i byggeriet. Jeg sad for eksempel sammen med brugergrup-
per, som kom med kritik af ruminddelingen, og så kunne jeg
med det samme flytte printerrummet, tekøkkenet, eller en
væg 20 cm. Da vi arbejdede i 2D, skulle de ændringer tegnes
ind i enormt mange tegninger, nu bliver ændringen lavet i
hele modellen på en gang,” siger Lone Sand.
Arkitema Architects havde i forbindelse med implemente-
ringen af Autodesk Revit skabt en netværksgruppe med teg-
nestuerne Aarstiderne Arkitekter og Bjerg Arkitektur, og
Lone Sand og hendes kollegaer kunne dermed sparre med
hinanden om 3D modellering.
”Vi talte ikke om arkitektur, da vi jo er konkurrenter, men
vi brugte hinanden til at drøfte arbejdsmetoder. Hvordan får
man en dør til at stå åben i 3D-modellen osv. ? Der er 1.000
måder at gøre tingene på, og vi kan lige så godt hjælpe hin-
anden og dermed spare tid og penge,” siger Lone Sand.
BAG OM PRODUKTET
Mikado House i Ørestad Nord
Teknisk assistent Lone Sand fra
Arkitema Architects blev kastet ud på
dybt vand, da hun skulle tegne en
3D-model af den 6 etagers kontorbyg-
ning Mikado House i Ørestad.
55
Sol- og jordvarme bliver brugt mere og mere i
dansk byggeri. Nordic Energy Group Combi
forener varmen fra solen og jorden, og leverer
samtidig energi til ventilation og til nedkøling i
sommerhalvåret. Ideen er at bruge den billig-
ste energi først. Solvarmeanlægget varmer
brugsvand op og giver også et tilskud til op-
varmningen af rummene. I perioder hvor al
energien fra solfangeren ikke kan udnyttes,
sendes den overskydende varme ned i jord-
slangerne til jordvarmeanlægget. Dermed til-
føres 5 graders varme til jordvarmepumpen,
og energiforbruget sænkes yderligere.
nordicenergygroup.com
FÅ OVERBLIK OVER NYT BYGGERI
Selv om der er krise i byggeriet, er der påbegyndt 2.500 bygge-
projekter i Danmark de seneste to år. På byggeri-arkitektur.dk
kan man finde info om hvert enkelt byggeri. Magasinet
Byggeri+Arkitektur og Bygge Information A/S står bag siden.
byggeri-arkitektur.dkLIN
K
BYGGERI
MED
WII
Spillekonsolen Wii har
indtaget mange dan-
ske hjem og ikke
mindst teenageværel-
ser, og som noget nyt
nu også byggebran-
chen. Styrestangen til en Wii-
spillekonsol bliver brugt til ind-
retningen af Rambølls nye
domicil i Ørestad i København
”Boomerangen”. Når indret-
ningsgrupperne mødes for at drøfte indretningen
får de en Wii-styrestang i hånden og kan frit bevæge
sig virtuelt rundt i en model af byggeriet. Enten får
de et sæt 3D virtuel reality briller på eller også kan
de følge turen gennem bygningen via en projekter
på en skærm. Boomerangen, der har fået navn efter
sin bløde krumning, skal stå færdig til august.
Dissing+Weitling er arkitekter. Kilde: detdigitalebyggeri.dk
Sol og jord i varm kombination
Børneinstitutionen producerer energiTil efteråret åbner børneinstitutionen Solhuset i Hørsholm
i Nordsjælland, og bliver dermed Danmarks mest bæredyg-
tige institution. Solhuset vil producere otte kilowatttimer
pr. m2, hvilket overstiger det forventede energiforbrug. 50
m2 solfangere på de sydvendte tagflader vil omdanne so-
lens energi til varme og varmt vand, mens 250 m2 solceller
vil skabe elektricitet til institutionen med plads til 100 børn
og 30 medarbejdere. Bygningens konstruktion, materialer
og vinduer, som giver ovenlys og varmer rummet op, gør at
huset vil være i Energiklasse 1, svarende til kravet i byg-
ningsreglementet for 2015, og det er uden at medregne
solenergien. Solhuset bliver udviklet i et samarbejde bl.a.
mellem Hørsholm Kommune og VKR Holding
activehouse.info
”
gs
”
m
-
”
Tekst: Johan Rasmussenteknik
Som med meget anden elektronik bliver høreapparater min-
dre og mindre samtidig med, at der puttes flere og flere funk-
tioner ind i dem. Elektroniktekniker Jørgen Poulsen fra Oticon
A/S kender til den udfordring, bl.a. da han var med til at ud-
vikle høreapparatet Agil mini-RITE, som blev introduceret på
verdensmarkedet i marts måned i år. Agil mini-RITE er et
”high-end” høreapparat, og har alle moderne features og
funktioner, samtidig med at det er meget lille
Jørgen Poulsens primære opgaver er at være bindeled
mellem de team, som udvikler apparaterne og selve produkti-
onen. Samtidig har han også ansvaret for den elektroakusti-
ske del af den efterfølgende produktimplementering i pro-
duktionen.
”Når et nyt høreapparat udvikles, skal der også skabes nye
værktøjer til at producere det. Eksempelvis er forstærkeren i
Agil mini-RITE meget lille, cirka 3 x 4 mm, og det var en ud-
fordring, at finde ud af præcis, hvordan forstærkeren skal
konstrueres og samtidig få højtaler, mikrofon, fjernstyrings-
enhed osv. forbundet til forstærkeren,” siger Jørgen Poulsen.
Arbejder i LabView
Lyden er det vigtigste i et høreapparat, og derfor skal den og
alt andet testes grundigt, før apparatet endeligt kan sættes i
produktion.
Som med alle nye høreapparater, der bliver introduceret,
lavede Jørgen Poulsen et nyt testprogram til Agil mini-RITE.
Han arbejder i programmet LabView, som Oticon selv har
videreudviklet på, og som gør det muligt at skræddersy et
testprogram til nye høreapparater.
”Jeg laver udstyr og programmer, som tester om appara-
terne har alle funktioner samt den ønskede kvalitet – for ek-
sempel om høreapparatet automatisk skifter program alt ef-
ter, om du sidder hjemme i din stue og hører klassisk musik,
eller du går i en storby med larm og lastbiler,” forklarer Jør-
gen Poulsen
En anden funktion, som skal kontrolleres, er apparatets
kommunikationsdel.
”Høreapparatet skal bl.a. kunne streame lyd fra mobiltele-
fon, iPod, telefon, TV osv. Og så skal apparaterne kommuni-
kere trådløst med hinanden, så lyden behandles som én en-
hed, på samme måde som hjernen normalt behandler lyd fra
to ører,” forklarer Jørgen Poulsen.
Agil er en hel serie af høreapparater fra Oticon.
Navn: Jørgen PoulsenAlder: 49 årStilling: Projektmedarbejder hos ”Production Engineering and Development” i Oticon A/S siden 2000Uddannelse: Elektroniktekniker fra Teknisk Skole i Århus 1983
Mennesket Bag
Høreapparatet Agil mini-RITE er
ganske småt. Projektmedarbejder
Jørgen Poulsen har bl.a. været
bindeled mellem de team, der udvikler
og producerer det lille høreapparat.
Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010
56
Let’s keepthings natural
Reaching New Heights in Signal Fidelity and Speech Understanding
BAG OM PRODUKTET
Nyt høreapparat eren avanceret lille sag
57
Model 212 med overfladeføler er et batteridrevet termometer fra St-
renometer i lommeformat med stort, letlæseligt display, der kan måle
overfladetemperaturen på f.eks. stål og beton og en række
andre materialer. Batterilevetiden er 1.500 timer.
strenometer.dk
3D-musene fra 3dConnexion udspringer af en efterspørgsel fra rum- og
flyindustrien for 20 år siden. I dag kan f.eks. tekniske designere bruge dem,
når de tegner 3D-modeller af huse og bygninger. 3D-musene har et 360
graders navigationshjul, hvilket gør det nemmere at dreje elementer rundt
og skabe sig et overblik over 3D-modellerne. Hvis man arbejder med en 3D-
mus flere timer om dagen, anbefales modellen med ergonomisk håndleds-
støtte. 3D-musene understøtter en forskelligt software – f.eks. Autodesk.
3dconnexion.com
Strøm i trøjenGardiner, der lyser som dagslys, børnetøj der lyser i trafikken og tekstiler som hel-
breder hudsygdomme. Perspektiverne er store for intelligente tekstiler indkapslet
med mikroelektronik. Den danske virksomhed Ohmatex er blevet udpeget blandt
11 andre partnere til at udvikle lysende tekstiler i EUs forskningsprogram PLACE-
it. Ohmatex har udviklet garn, bånd og elastikker, der leder strøm, men som sam-
tidig er fleksible og bøjelige og dermed har samme funktioner som almindelige
tekstiler. Nu er ideen at teknologien skal kunne bruges i store flader.
ohmatex.dk
Tidligere var det et hårdt arbejde at slå græs på skråninger og i
uvejsomt terræn, men nu gør den fjernstyrede græsslåmaskine
Slopie det en del lettere, skriver teknikogviden.dk. Græsslåmaski-
nen, der er udviklet af firmaet Dan-Mower i Hammel lader sig
ifølge producenten ikke stoppe af hverken små buske, sejt krat el-
ler stejle skråninger. Formålet med Slopie er at skåne ryggen for
de medarbejdere,
som rydder vege-
tationen langs veje
og jernbaner. Nu
kan de gå ved si-
den af, mens ma-
skinen på larvefød-
der æder sig
igennem terrænet.
dan-mower.com
LOMMETERMOMETER MÅLER OVERFLADETEMPERATURER
3D-mus
Græsslåmaskine på larvefødderLABORATORIUM PÅ EN
CHIP Selv om den digitale udvikling
går stærkt, kan umoderne teknik stadig
være brugbar. George Whitesides, kemiker
fra Harvard University, har udviklet
en simpel papirchip, der ved en en-
kelt dråbe blod kan diagnosticere
sygdomme som hiv, malaria og
tuberkulose, skriver Labconfi-
dential.dk. Paper Lab bruger den
samme teknik som ved trykning af
tegneserier, og blodet danner et
lille træ med farvemønstre, som
kan vise om brugeren er syg. Spe-
cielle kemiske sammensætninger fri-
gør farverne, når de kommer i kontakt
med bestemte molekyler. Paper Lab er udviklet
til brug i fattige lande. labconfidential.dk
(søg på ”Paper Lab”)
58Te
kn
ike
ren
#0
3 2
010 TL
INFO
Find os på Facebook Mød TL og dine TL-kolleger på Facebook. Du bliver en del af et netværk af
teknikere, konstruktører og designere, og du kan læse og kommentere de
seneste nyheder fra din fagforening.
Du skal have en profil på Facebook for at kunne blive ”fan” af Teknisk
Landsforbund. Når du er logget ind, kommer du direkte til fansiden ved at
følge linket.
tl.dk/facebook
Ka’ du
Kan du li’ at udfordre hjernecellerne, så prøv japanske KenKen – sudoku’ens afløser.
Let Medium
FØRSTE GANG
I ET DANSK MEDIE
Sådan løser du en KenKen:
• Du udfylder en KenKen med tallene fra
1-4 (let) eller 1-6 (medium).
• Et tal må kun forekomme én gang i
hver række og kolonne.
• Tal inden for hver blok - markeret med
tykke streger - skal kombineres i
vilkårlig rækkefølge, så resultatet
bliver måltallet øverst til venstre.
• De matematiske tegn ( )
an giver hvilken regnemetode, der
skal benyttes for at opnå måltallet.
• En blok med kun et felt udfyldes med
måltallet.
• Et tal kan godt blive gentaget inden for
én blok, men må blot ikke stå i samme
række eller kolonne.
Find løsningen på side 35
?
Det begyndte med en uddannelse
som finmekaniker, men trangen
til at tegne fik Charlotte Andrea-
sen til at skifte fjedre og tandhjul
ud med papir og pen. Hun er net-
op tiltrådt som teknisk designer i
Falck Teknik i Skovlunde vest for
København. Her byder dagligda-
gen på helt andre opgaver end i
tiden på værkstedet.
”Jeg sidder på tegnestuen i
rådgivningsafdelingen, hvor jeg
laver byggetegninger. Min opgave
er at indtegne brandslukningsud-
styr og branddøre på byggeteg-
ninger, som bruges i haller, fær-
ger eller andre store steder. Jeg
har lige tegnet en tegning til et
hotel i Skagen, hvor alt skal ind
på oversigtstegninger,” fortæller
hun.
Erfaring og udfordringer
Til trods for, at Charlotte kun har
arbejdet i Falck Teknik i kort tid,
har hun masser af erfaring, som
hun kan trække på. Siden hun
blev uddannet som teknisk desig-
ner i 2004 har hun blandt andet
arbejdet i SAWO, der laver red-
ningskøretøjer, og desuden kan
fortiden som finmekaniker bruges
i det daglige.
”Allerede da jeg læste, havde
jeg en god klar fornemmelse for,
hvad tegningerne skal bruges til,
når de forlader tegnestuen, for
jeg havde jo stået på den anden
side i mange år. Min faglige bag-
grund har helt klart givet pote,”
siger Charlotte Andreasen, hvis
karriereforløb ikke har været helt
typisk.
Da hun valgte at skifte fagligt
spor, havde hun nemlig både
børn, fast arbejde og var rundet
de 30 år.
”Jeg har ret meget gåpåmod,
og jeg er frisk på at prøve nye
ting. Da SAWO begyndte at afvikle
forretningen på grund af fi-
nanskrisen og jeg mistede mit
job, skrev jeg en masse ansøgnin-
ger, og så var jeg heldig at få det
her job. Jeg er netop blevet bedt
om at være en del af Falck Tek-
niks nye driftsplanlægningscen-
ter, så det er endnu en udfor-
dring, jeg tager med åben pande,”
siger Charlotte Andreasen.
” Faglig baggrund giver pote”
nyt jobjoobbjjobjobbjobbjobbjoobj bj b
Navn: Charlotte AndreasenAlder: 41 årBopæl: NæstvedUddannelse: Teknisk designerNyt job: 19. april 2010, teknisk designer i rådgivningsafdelingen hos Falck Teknik i Skovlunde
Tekst: Jesper Krusell Foto: Jasper Carlberg
I Landet Rundt finder du en
oversigt over de arrangementer
der er i TL’s lokalafdelinger de
Skal du starte i et nyt
og spændende job?
Så skriv til os på
Teknisk designerHvad skal man være god til?
1 Det er en fordel at have
en faglig baggrund.
Det gør det nemmere at
sætte sig ind i tingene.
2 Man skal være god til at
se tingene for sig. Husk,
at tegningen skal bruges
til noget konkret, når den
forlader dit bord.
3 Man skal være god til
at arbejde selvstændigt.
Kilde: Charlotte Andreasen
SORTERET MAgASiNPOST • ORDNiNg iD-NR.: 42340ALT HENVENDELSE: TEKNiSK LANDSFORBUND • [email protected] • T: 33 43 65 00
Te
kn
ike
ren
20
10
1
2
4
5
6opdatering
3
Working 9 to 5
Det er mig en æreHvis man arbejder 50 år i den samme virksomhed i det private, har man gjort sig fortjent til Den Kongelige elønningsmedalje. I det offentlige skal man ’kun’ blive på den samme arbejdsplads i 40 år.
KiLDer: DaNMarKS STaTiSTiK, DeNSToreDaNSKe.DK MV.
Vores ’levetid’ på arbejdsmarkedet har ændret sig markant gennem årene. I gamle dage var en arbejder udtjent som 30-40-årig. I dag diskuterer vi efterløn og aldersdiskrimination.
Læs om en 53-årig, der søgte job og blev afvist med, at han var for gammel …side 10
Fra årle morgeni midten af 1800-tallet var ar-
bejdstiden i industrien meget
lang – op til 14 timer i døgnet.
Middellevetiden var kun 40 år
for mænd, mens kvinderne le-
vede tre år længere. i dag bli-
ver mænd i gennemsnit 76,5
år gamle og kvinder 80,8 år.
Anker gav os efterlønneni 1957 indførtes folkepensionen, men først i
1970 trådte den helt i kraft. Mænd havde ret til
pension som 67-årige, kvinder som 62-årige.
i 1979 blev efterlønnen vedtaget under stats-
minister Anker Jørgensen. Den kunne blive ud-
betalt, når man blev 60 år. Statsminister Poul
Nyrup Rasmussen udstedte senere de berømte
efterlønsgarantier. Med Velfærdsforliget i 2006
blev det besluttet, at efterløns- og pensionsal-
deren i fremtiden skal stige i takt med den gen-
nemsnitlige levetid. En analyse fra Arbejderbe-
vægelsen Erhvervsråd viser, at en nyfødt
tidligst kan gå på pension som 74-årig.
... så vil jeg sidde på en bænk, der hvor havet slår ind over molenVi bliver flere ældre i fremtiden. En befolkningsfremskrivning viser, at der i 2050 vil være
ca. 8.000 danskere, som er 100 år eller ældre.
poLF
oTo
poLF
oTo
Tekst: Johan rasmussen
- what a way to make a living
#03
Ju
nI 1
0
TL gør enforskeL
OK10
TeknikerenTeknisk Landsforbund // kreative specialister
Medicoteknikere redder liv
53-årig fik erstatning
”Du er for gammeL!”
ENErgi JægErENside 48
se, hvad du sagde Ja til
123488_omslag.indd 2 04/06/10 12.32
