TEKNIKEREN02.09 FEBRUAR FRANSKE KARTOFLER I NYT LYS

TEKNIKEREN 02.092

Teknikeren udgives af Teknisk LandsforbundNørre Voldgade 12 1358 København K. tlf. 33436500 E-mail teknikeren@tl.dk

Teknikeren udkommerNæste gang den 16. aprilAnnoncedeadline 20. marts

Ansvarshavende Forbundsformand Gita Grüning

RedaktionSusanne Bruun, redaktør sbr@tl.dkBirte Drejer, redaktionssekretær bdr@tl.dkMorten Terp, journalist mte@tl.dk

Journalister i dette nummerJoel Goodstein, Thomas Bjerg, Peter Jürgensen, Morten Andersen, Katrine Irminger Sonne, Morten Terp

Fotografer/Illustratorer i dette nummerMaria Bramsen, Rasmus Baaner, Alex Tran

Layout Jørgen Møller / ArtinfactTryk & repro Datagraf Auning A/SAnnoncer Teknikeren tlf. 33 43 65 00Papir Holmen Ideal Matt 90 g.Miljøkontrol Svanemærket Oplag Samlet distribueret oplag ifølge Fagpressens Medie Kontrol: 31.381

TID TIL UDVIKLING

Når det går godt, tænker de færreste

nok over, at de er medlem af en fagfor-

ening, og de fordele der er i det.

Men måske har du i de seneste

må neder, hvor forandringerne har

stået i kø på arbejdsmarkedet, alli-

gevel tænkt, at det er godt, du er

medlem af en faglig organisation, så

du er sikret dagpenge, hvis det skulle

gå galt.

Efter flere år med højkonjunktur er

de fede tider sat på pauseknap. Næsten

dagligt hører vi desværre om fyringer

i en størrelsesorden, der kan få selv

den mest optimistiske til at ryste på

hånden.

I den situation har vi et valg. Vi kan

sidde med hænderne i skødet og tale

krisen op – eller vi kan i fællesskab

prøve at se på de muligheder, der kan

opstå i forbindelse med ændringer i

vores arbejdsliv og i samfundsøkono-

mien.

Politikerne og arbejdsgiverne har en

forpligtelse til at bruge vækstpausen

på fremsynede og kreative investerin-

ger i fremtiden. Der er masser at tage

fat på – tænk bare på hvor mange

skoler, plejehjem, veje og sygehuse,

der trænger til mere end en kærlig

hånd. Eller investeringer i grøn energi.

Endelig er der ikke mindst behov for

videreuddannelse og opkvalificeringer,

så vi står rustet til fremtidens arbejds-

marked. Det er nu, vi har tiden, og kan

beslutte at bruge den konstruktivt.

TL er tæt på dig og har kompetente

medarbejdere både i det faglige områ-

de og i arbejdsløshedskassen, som kan

guide dig videre i dit arbejdsliv.

Udover at hjælpe dig med informatio-

ner om, hvilke muligheder en overens-

komst giver for efteruddannelse, drøf-

te jobudviklingsområder, ansættelses-

kontrakter m.m. kan din lokalafdeling

også give dig sparring til din egen

udvikling.

Du kan bruge vores nye ”Guide til

kompetence og karriere” på Mit TL

(www.tl.dk) til at klarlægge dine per-

sonlige værdier og måder at lære på. Vi

ser det nemlig som vores fornemste

opgave at sikre dig et solidt fodfæste

på arbejdsmarkedet og gode arbejds-

vilkår.

Gita Grüning

Forbundsformand

foto: nils rosenvold

TEKNIKEREN 02.09 3

TEKNIKEREN02.09

14

08

16

OFFENTLIGT ANSATTE hALER IND 6Markante lønstigninger efter de heftige overenskomstforhandlinger i foråret 2008 er årsagen til, at

de offentligt ansatte steg mere i løn end de privatansatte.

VæLG FRYNS mED OmhU 8Du skal holde tungen lige i munden, hvis chefen foreslår fryns, For det kan ikke altid betale sig.

TEKSTIL OG BEKLæDNING KRYmpER I KRISEN 10Den globale krise er en realitet og det påvirker det danske jobmarked. Antallet af fyringer er

stigende, og der bliver længere mellem de nye job, især nyuddannede har det svært.

DANmARKS NYE højDEmODEL 1285 kommuner har købt adgang til en ny landsdækkende samling af digitale højdedata, som kan

blive et vigtigt redskab for mange teknikere, der arbejder med byplanlægning, projektering af

vejanlæg eller kystsikring.

3D KRæVER ILDSjæLE 14Aalborg kommune er frontløber, når det gælder brugen af digitale højdedata. En teknisk designer

står bag terrænmodellen for midtbyen, og kommunen har ansat en multimediedesigner til kun at

arbejde med 3D.

’mYRESLUGER’ på 315 TONS 16Ved hjælp af teknisk snilde vil den hver time grave flere hundrede tons gødningskomponenter op

fra en skibslast. Den er 27 meter høj og består af ca. 30.000 dele. Gennem næsten et år har teknisk

assistent Kenneth Nordahl-Petersen fra FLSmidth, haft til opgave at tegne den komplicerede

maskine.

INTET AT KOmmE EFTER 23Arbejdsdirektoratet led et stort nederlag, da tilsynssager mod 12 medlemmer af Teknikernes

A-kasse måtte opgives.

ER DU IT-SIKKER? 24Nogle gange kommer truslerne fra de mest anvendte programmer. Selv tilsyneladende uskyldige

powerpoint-præsentationer kan udgøre en risiko.

FRIhED UNDER ANSVAR 28Kamstrup er en af de få danske virksomheder, som er certificeret efter den internationale

standard for it-sikkerhed. Men it-sikkerheden bygger ikke kun på kontrol - også på tillid.

FRANSKE KARTOFLER I NYT LYS 32Stadig flere virksomheder følger produktionen online. På den måde kan man justere processerne,

så kvaliteten bliver ensartet, uden at afbryde produktionen. For eksempel bruger Kims NIR-lys til

at måle fedtindholdet og vandindholdet i sine kartoffelchips.

I hVERT NUmmERTL NYT 4NY TEKNIK 18DESIGN 20KALENDER 34ADRESSER 40

28

TEKNIKEREN 02.094

>TLNYT

LøN: Sidste år steg lønnen for de offentligt ansatte

medlemmer af Teknisk Lands forbund mere end for

de privatansatte TL’ ere. Alligevel er de privatansatte

sta dig lønførende, og sådan har det været længe. Der

har dog været pæne lønstigninger til både offentligt og

privatansatte de seneste fem år.

Læs mere om årets lønstatistik på side 7 eller se løn-

statistikken på https://tlmedlem.tl.dk/log+ind.

DET SENESTE åRS LøNUDVIKLING Stigning Månedsløn

Det private område 3,4% 32.255 kr.

Regioner og kommuner 4,7% 30.152 kr.

Staten 4,8% 29.141 kr.

Kilde: TL’s Lønstatistik, 2004-2008

pRIVATLIV: Rigtig mange bruger flittigt

Facebook, LinkedIn og andre virtuelle net-

værk. Der kommunikeres hurtigt med

vennerne, og billeder, meninger og interes-

sefelter deles nemt. Men der er grund til

at være påpasselig, når du udleverer per-

sonlige oplysninger på nettet.

”De sociale rum på nettet kan give dig

en fornemmelse af nærhed og privathed,

men man skal passe på ikke at lade sig

snyde. For de netbaserede mødesteder bli-

ver i stadig stigende grad en del af det

offentlige rum,” forklarer Karen Poulsen,

faglig konsulent i Teknisk Landsforbund.

Hun peger især på to væsentlige punkter,

hvor man skal være opmærksom.

1) Hvad skriver du om dig selv? Arbejd-

s giverne kender også de sociale rum på

nettet, og det er nærliggende lige at se,

inden man skal have en ny medarbejder

til samtale. Tænk over, hvad du skriver om

dig selv, og aftal med vennerne, hvad I har

lyst til at der skal ligge af billeder, kom-

mentarer mv.

2) Hvad skriver du om andre, f.eks. din

arbejdsplads og arbejdsgiver. HK har netop

haft en sag, hvor arbejdsgiveren følte sig

så krænket af det en medarbejder havde

skrevet på Facebook, at vedkommende

blev afskediget. HK fik i den konkrete sag

afskedigelsen trukket tilbage, men det er

sikkert ikke den sidste sag af sin slags.

Derfor: Skriv ikke noget på Facebook og

andre steder på nettet, som du ikke ville

skrive på forsiden af avisen.

TæNK FøR DU SKRIVER på FAcEBOOK

pRIVATANSATTE STADIG LøNFøRENDE

252004 2005 2006 2007 2008

30

35

Ansatte i staten

Ansatte i Kommune og Regioner

PrivatansatteMånedsløn (tusinde kr)

ISTocKPHoTo

TEKNIKEREN 02.09 5

NYT TEKNIKEREN FRA ApRILRELANcERING: Du sidder med det sidste nummer

af Teknikeren i det nuværende format. Fra og

med næste nummer er både format, layout

og frekvens ændret. Teknikeren udkommer

fremover seks gange om året, og formatet

bliver et handy 20 x 25 cm. Layout og indhold

relanceres, så du fremover får et endnu

bedre fagmagasin. Første nummer af det nye

Teknikeren udkommer 14. april.

NED I TID: I forbindelse med faldende

aktivitet i byggebranchen har arbejd s-

giverne i stigende grad fokus på, hvor-

dan man kan spare på lønudgifterne.

Nogle steder vælger man at afskedige

medarbejdere – andre steder vil man

gerne fastholde de gode kræfter, men

alligevel spare på lønnen. Især det sidste

er blevet udbredt, fortæller Karen Poulsen,

faglig konsulent i Teknisk Landsforbund:

”Vi ser virksomheder, der etablerer

arbejdsfordelingsordninger forsøgt passet

ind efter dagpengereglerne. En af model-

lerne går ud på, at virksomheden sender

de ansatte hjem mindst to dage om ugen,

så de ansatte kan modtage supplerende

dagpenge,” forklarer Karen Poulsen. I en

anden model forsøger man at lave indivi-

duelle eller kollektive aftaler om, at med-

arbejdere ”frivilligt” i kortere eller længere

tid går på nedsat tid. Begge modeller er

som udgangspunkt uacceptable.

”Hvis din arbejdsgiver kommer med for-

slag i retning af de to modeller, eller på

anden måde kommer med forslag til tiltag

med henblik på at spare på lønnen, skal

du omgående tage kontakt til din lokalaf-

deling for at få råd og vejledning. Indgåelse

af aftaler kan have langtrækkende virknin-

ger, som kan være svære at gennemskue,”

siger Karen Poulsen.

Så SKAL DER SøGES FONDEUDDANNELSE: Hvis du arbejder

indenfor industrien, har du nu mu -

lighed for at komme på to ugers

selvvalgt og betalt efteruddannelse

oveni den uddannelse, der allerede

er aftalt i overenskomsterne. Den

ekstra efteruddannelse er et resultat

af overenskomstforhandlingerne i

2007, og det betyder, at du som tek-

niker har mulighed for at komme på

to gange 14 dages efteruddannelse.

Du skal ansøge om efteruddannelse

hos Industriens Kompetence- og

Uddannelsesfond på www.ikuf.

dk, hvor du også kan downloade

ansøgningsskema og se en over-

sigt over relevante kurser og ud -

dannelser.

RABAT: Som medlem af Teknisk Lands for-

bund kan du vælge at udskifte dit nu -

værende Lo Plus medlemskort med et Lo

Plus Guldkort. Guldkortet er et Mas ter-

card, som du kan bruge som beta lings-

middel, når du køber ind i de butikker, der

giver rabat til Lo Plus kort. Det kan også

bruges til betaling alle steder i Danmark og

udlandet, som modtager Mastercard. Det er

30.000 steder herhjemme og mere end 25

millioner steder verden over.

Tilbuddet gælder også for studerende. Læs

mere på www.tl.dk/bliv+medlem under

’medlemstilbud’ eller på www.loplus-guld-

kort.dk

hæDER: En kæmpe arbejdsindsats for

Teknisk Landsforbund, var blot én af

be grundelserne, da Lars ole Rask fik

overrakt TL’s guldnål på fællesmødet

for Landsdækkende Udvalg den 17.-18.

januar i Middelfart. Lars ole Rask har

gennem mange år stået for et utal af

faglige ar rangementer inden for Bygge &

Anlæg området. Han har stået til rådighed

for TL i forbindelse med skole-

besøg på BTH i Horsens og været

dirigent på TL’s kongresser.

Desuden har Lars ole Rask, med

sin store fag lige viden, været –

og er stadig - en kompetent

inspira tions kilde, som formand

for det Lands dækkende Udvalg

TBA - Teknikere i Bygge-Anlæg.

Få mASTERcARD mED LO pLUS

LARS OLE RASK hæDRET mED TL’S GULDNåL

pAS på SpAREFORSLAG

TEKNIKEREN 02.096

Hverken finanskrise eller økonomisk afmat-

ning slog igennem på sidste års lønstignin-

ger. Bedst gik det for offentligt ansatte i

kommuner og regioner, der i snit fik en løn-

forhøjelse på 5,1 procent.

De statsligt ansatte fulgte lige efter med

4,9 procent, men den store gruppe i Teknisk

Landsforbund – de privatansatte – steg med

4,2 procent.

Dermed haler de offentligt ansatte ind på

de privatansatte, der dog stadig hiver de

største lønninger hjem. Forårets heftige

overenskomstforhandlinger er forklaringen

på de høje lønstigninger, inden for det

offentlige.

”Ved de offentlige overenskomster sidste

år var der et krav fra alle organisationer om

store, generelle lønstigninger. Presset lå især

på lønstigninger, der ville træde i kraft med

det samme, og altså ikke om et, to eller tre

år. Det er de lønstigninger, vi nu ser slå igen-

nem i statistikken,” siger Aase Weiler Madsen,

leder af Faglig Afdeling i Teknisk Lands for-

bund, der har ansvaret for forhandling af

overenskomsterne.

mARKANTE STIGNINGERLønstigningerne for de offentligt ansatte

landede markant højere i 2008 end året før.

I 2007 lød lønstigningerne således på 2,6

procent for stat, 2,9 procent for kommuner

og regioner og 3,5 procent for privatansatte.

Men stigningerne er der en naturlig forkla-

ring på.

”En stor del af de offentlige overenskom-

sters lønstigninger er allerede udmøntet i

2008. Det gælder især for de ansatte i kom-

muner og regioner. De kommende år vil

derfor ikke byde på lige så store lønstignin-

ger for de offentligt ansatte, selvom der er

afsat en pæn sum penge til individuelle løn-

forhandlinger,” fortæller Aase Weiler Mad-

sen.

OFFENTLIGT ANSATTE hALER INDLøNSTATISTIK: Markante lønstigninger efter de heftige overenskomstforhandlinger i foråret 2008 er årsagen til, at de offentligt

ansatte steg mere i løn end de privatansatte AF mORTEN TERp / ILLUSTRATION mARIA BRAmSEN

TEKNIKEREN 02.09 7TEKNIKEREN 02.09

Flere har Indberettet lønVi er blevet flittigere til at indsende lønstatistik. 20.613 fik tilsendt lønstatistikkort,

og af dem svarede 61,7 procent. en pæn stigning i forhold til sidste år, hvor 57,5

procent udfyldte lønstatistikoplysningerne. rigtig mange har valgt at indberette

løn via Mit tl på teknisk landsforbunds hjemmeside.

FInd lønstatIstIkken på MIt tldu kan finde årets lønstatistik på Mit tl – din personlige side under tl.dk. du log-

ger ind med dit cpr-nummer og koden, du modtog med posten sammen med løn-

statistikkortet. hvis du har mistet koden, kan du bestille en ny på hjemmesiden

under ”Mit tl”. det er også her, du logger ind.

DET DæKKER LøNNEN OVER• Delønninger,derindgåristatistikken,ernormalemånedslønningerfraseptem-

ber 2008, inkl. eget pensionsbidrag, men uden arbejdsgiverens pensionsbidrag.

For privatansatte er lønningerne tillagt 1/12 af eventuelt bonus/gratiale/tantieme

fra året 2007.

• Foroffentligtansatteerlønningernetillagt1/12afeventueltildelingafengangsbe-

løb fra den decentrale lønpulje. derudover er tillagt ferietillæg

(1% for privatansatte, 1,5% for offentligt ansatte).

• Overarbejdsbetaling,kørselsgodtgørelse,personalegoder,ulempetillægm.v.indgår

ikke i statistikken.

Kilde: Teknisk Landsforbunds lønstatistik 2007, 2008.

• Denpersonligelønudviklingerudregnetpåbaggrundafdemedlemmer,derhar

indsendt oplysninger for både 2007 og 2008. tallene er et gennemsnit af de indi-

viduelle lønudviklinger.

• Tallenekanderforikkesammenlignesdirektemedlønstigningerberegnetsom

ændringen i lønsummen eller ændringerne i gennemsnitslønningerne.

• Lønstigningigennemsnitdækkeroverstigningenigennemsnitslønnenfra2007-

2008.

• Itabellenindgårkunuddannelsesgrupper,hvorderer100personerellerderover

der har besvaret. du kan dog finde alle uddannelsesgrupper på vores hjemme-

side www.tl.dk

LøNUDVIKLING FOR pRIVATANSATTEUddannelse Gennemsnitsløn lønstigning gennem- personlig lønudvikling pr. måned snit (2006-2007) i % (2006-2007)

Tekniske ass., tekniske tegnere og tekniske designere 29.907 kr. 1.174 kr. 4,3 %

Bygningkonstruktører 37.354 kr. 518 kr. 3,5 %

Byggeteknikere 32.757 kr. 1.032 kr. 4,1 %

Designere 28.416 kr. -809 kr. 3,1 %

Efteruddannede faglærte 34.705 kr. 1.428 kr. 3,9 %

Elektronikteknikere og IT- og elektronikteknologer 37.332 kr. 1.459 kr. 4,0 %

Installatører 36.529 kr. 1.184 kr. 4,3 %

Kemoteknikere, levnedsmiddelteknikere og procesteknologer 32.464 kr. 1.392 kr. 4,2 %

Kvalitets- og måleteknikere 33.503 kr. 2.432 kr. 4,5 %

Maskintek., produktionsteknikere og produktionsteknologer 33.757 kr. 1.395 kr. 4,3 %

Teknikere i tekstilbranchen 27.708 kr. -374 kr. 3,9 %

Alle 32.255 kr. 1.072 kr. 4,2 %

LøNUDVIKLINGEN FOR ANSATTE I KOmmUNER OG REGIONER

Uddannelse Gennemsnitsløn lønstigning gennem- personlig lønudvikling pr. måned snit (2006-2007) i % (2006-2007)

Tekniske ass., tekniske tegnere og tekniske designere 29.007 kr. 1.577 kr. 5,2 %

Bygningkonstruktører 35.274 kr. 1.231 kr. 4,7 %

Byggeteknikere, maskintek., produktionsteknikere og produktionsteknologer 31.409 kr. 1.045 kr. 5,0 %

Alle 30.152 kr. 1.360 kr. 5,1 %

LøNUDVIKLINGEN FOR STATSANSATTE

Uddannelse Gennemsnitsløn lønstigning gennem- personlig lønudvikling pr. måned snit (2006-2007) i % (2006-2007)

Tekniske ass., tekniske tegnere og tekniske designere 28.424 kr. 1.420 kr. 5,0 %

Alle 29.141 kr. 1.341 kr. 4,9 %

,

LøNUDVIKLING 2007-2008 FOR TL’S mEDLEmmER

TEKNIKEREN 02.098

TEKNIKEREN 02.09 9

HuskpensIOnenen af forudsætningerne for mange personalegoder er, at man går ned i løn.

det har derfor betydet, at pensionen ligeledes er faldet, når man har fået

fryns. Men en regelændring sidste år har gjort det muligt at sige ja til per-

sonalegoder uden at gå ned i pension samtidig.

hUsk baGatelGrænsenen række personalegoder er omfattet af den såkaldte ”bagatelgrænse”.

Grænsen går i år ved 5.500 kroner. avisabonnementer, profilbeklædning

(dog ikke arbejdstøj) og bespisning ved overarbejde og møder er omfattet

af bagatelgrænsen, så hvis det løber op i mere end 5.500 kroner, er du

skattepligtig af hele beløbet.

InGen Grænseren del fryns er ikke omfattet af bagatelgrænsen, men er skattefrie uanset

hvad. det drejer sig om:

> adsl-forbindelse, hvis medarbejderen har adgang til virksomhedens

netværk

> betalt parkeringsplads ved arbejdspladsen

> kurser og undervisningsmateriale

> Firmafester, f.eks. julefrokost

> kaffe, te og kildevand på kontoret

Løn er ikke længere bare lig med en sjat

penge udbetalt den sidste i måneden.

Rigtig mange lønmodtagere får nemlig

fryns som en del af lønnen. Det kaldes

også personalegoder eller fleksible løn-

pakker, og som oftest foregår det via en

bruttolønsordning, hvor du blive trukket

værdien af personalegodet i netop din

bruttoløn, så du undgår at betale skat af

godet.

Men der er en del gode grunde til at

holde tungen lige i munden, når det gæl-

der fryns, mener Poul Erik Tobiasen, faglig

sekretær i Teknisk Landsforbund.

”Lad os sige, at du aftaler, at du får et

pendlerkort, medarbejderobligationer eller

en computer via din løn. Godt nok sparer

du skatten, men hvad sker der, hvis du

siger op, flytter eller bliver fyret? og hvad

med dine feriepenge og din pension, når

du går ned i løn? Det kan nemt blive en

dyr fornøjelse,” siger Poul Erik Tobiasen.

GENNEmGå KONSEKVENSERNEDerfor er det vigtigt, at du nøje gennemgår

konsekvenserne af personalegoderne, inden

du siger ja, og at det står klart, hvad der sker

med pension og feriepenge. Hvis bereg-

ningsgrundlaget for din pension og dine

feriepenge falder i takt med at du får fryns,

så er det måske ikke længere så god en for-

retning, som du umiddelbart tror. Anbe-

falingen er derfor stadig, at du først og frem-

mest sikrer dig reelle lønstigninger.

”Personalegoder via en bruttolønsordning

er med til at sløre, hvad du reelt får i løn.

Skatteregler og konsekvenser kan være

svære at gennemskue, og det er måske

ikke altid nemt at udregne den reelle

værdi af et personalegode. Derfor råder vi

altid til, at man skal gå efter reelle lønfor-

højelser. De forsvinder ikke, og du kan se

et synligt bevis på din lønseddel hver

måned,” lyder det fra Poul Erik Tobia sen.

ER FRYNS FAIR?For den enkelte kan det måske godt beta-

le sig, men hvad med alle dem, der ikke

har muligheden? Dilemmaerne i forbin-

delse med personalegoder er til at få øje

på, for kun 50 procent af de danske virk-

somheder tilbyder fryns til deres ansatte,

viser en rundspørge fra revisionsfirmaet

KPMG.

”Grundlæggende kan man jo stille det

spørgsmål, om det er fair, at resten af sam-

fundet skal være med til at betale for, at

den enkelte kan få personalegoder som

trækkes fra i skatten,” siger Poul Erik Tobia-

sen.

Det er især højtlønnede og privatan-

satte, der nyder godt af personalegoder,

mens offentlig ansatte sakker bagud, viser

en undersøgelse som capacent Epinion

foretog for Ugebrevet A4.

VæLG FRYNS mED OmhULøN: du skal holde tungen lige i munden, hvis chefen foreslår fryns. For det kan ikke altid betale sig

AF mORTEN TERp / ILLUSTRATION mARIA BRAmSEN

TEKNIKEREN 02.0910

100 ansøgninger og én jobsamtale uden

gevinst. Sådan lyder resultatet af Diana

Engels jobsøgning, efter at hun blev færdig

med sin 2-årige uddannelse som model-

konstruktør i sommeren 2008.

”Der er vist ingen af de ti modelkontruk-

tører, jeg blev uddannet sammen med, som

har fået job. Situationen er fuldstændig

ændret fra 2007, hvor firmaerne ringede til

min lærer for at høre, hvornår de kunne

ansætte nogle nyuddannede,” siger Diana

Engel.

Hun er uddannet fra BEc Design i Kø -

benhavn, som bl.a. uddanner modelkon-

struktører og designere. Diana Engel over-

vejer nu at tage et ekstra år på skolebænken

og blive bachelor som designer, selv om hun

så skal leve af SU et år til. Alternativet er at

tage et job, hun ikke har lyst til.

”Jeg vil helst arbejde med design, så et job

som pædagogmedhjælper er ikke lige det, jeg

drømmer om. Jeg startede på uddannelsen,

fordi jeg hørte, der manglede modelkonstruk-

tører, men nu bliver der uddannet alt for

mange i alle tekstil- og beklædningsfagene,”

siger hun.

De kilder, Teknikeren har talt med, bekræf-

ter, at Diana Engels fornemmelse af et forvær-

ret jobmarked, holder stik. Tek stil og beklæd-

ning går næppe fri af den økonomiske afmat-

ning, som andre brancher også rapporterer

om i øjeblikket. Regeringen forudser, at ledig-

heden vil stige til 3,5 procent i 2010, svarende

til om trent en fordobling af den nuværende

ledighed.

”Selv om ledighedstallene ikke bekræfter

det endnu, så er mit klare indtryk, at vi er

på vej mod en kraftig afmatning i tekstil- og

beklædningsbranchen, og det kommer også

til at berøre vores medlemmer,” siger Ben-

ny Jørgensen, daglig leder af A-kassen i

TL-Midtvest i Herning. Netop i det midt- og

vestjyske holder en lang række af landets

tekstil- og beklædningsvirksomheder til, og

Benny Jørgensen har hele efteråret og frem

til nytår oplevet et øget antal henvendelser

fra medlemmer, som er blevet fyret, og fra

nyuddannede, som ikke har kunnet finde

job. Men der er altid en forsinkelse, inden

den fulde effekt af flere fyringer slår igen-

nem i ledighedsstatistikken, fordi mange

fyrede har nogle måneders opsigelsesvar-

sel.

”Jeg forudser, at vi i løbet af foråret kan

registrere en markant stigning i ledighe-

den,” siger han. Hvor stor stigningen bliver,

vil han dog ikke spå om. Teknisk Landsfor-

bund har omkring 1.300 medlemmer, der

arbejder i tekstil- og beklædningsbranchen.

pILEN pEGER NEDADHos Dansk Textil & Beklædning, der har 350

medlemsvirksomheder inden for tekstil og

beklædning, siger direktør Preben Friis:

”Vi har gennem de seneste måneder

oplevet ressourcetilpasninger i virksomhe-

derne. Årsagen hertil skal ses i, at finanskri-

sen har medført en reduceret købelyst hos

forbrugerne. Der er både tale om afskedi-

gelser og manglende genbesættelse af

ledige job, og det rammer alle jobfunktioner.

Udviklingen er ikke eksplosiv, men pilen

peger nedad i øjeblikket. Hvor dyb og lang-

varig, nedgangen bliver, er ikke til at sige,

men vi kommer fra et højt niveau. og når

udviklingen vender til det bedre, er vi klar

til at accelerere igen,” lyder det fra branche-

foreningens direktør.

Hos Egetæpper i Herning har man ”tilpas-

set” med 50 færre medarbejdere, svarende

til en ti procents reduktion af medarbej-

derne. Alle medarbejdergrupper er ramt.

”De seneste tre år har vi haft 15 procent

årlig vækst, så da vi i løbet af efteråret

kunne se, at vores omsætning faldt med ti

procent, var vi nødt til at gøre noget for at

tilpasse os til den nye situation. Vores ordre-

horisont rækker ikke meget længere end en

uge frem, så vi bliver nødt til at reagere hur-

tigt, når tingene vender på den måde,” siger

John Vestergaard, direktør hos Egetæpper.

Han vurderer, at det er de dårligere, inter-

nationale konjunkturer, som nu har ramt

Egetæpper og flere andre virksomheder i

tekstil- og beklædningsbranchen.

”Der er både tale om mindre efterspørg-

sel, og at valutaen i nogle af de lande, vi

eksporterer til, er blevet mindre værd i for-

hold til kronen, så vores varer bliver dyrere.

På den måde er vi dobbelt ramt,” siger han.

Tanja Hjorth er formand for tekstilbran-

cheudvalget i Teknisk Landsforbund. Til

daglig arbejder hun som designer hos

United Textile Group i Ikast. UTG produce-

rer bl.a. jerseytoppe, som forskellige butiks-

kæder sælger under eget navn, og virksom-

heden har indtil videre ikke afskediget

medarbejdere på grund af krisen. Men

mindst én af konkurrenterne – BHI – er gået

konkurs.

”Jeg tror ikke, vi er så hårdt ramt som

visse andre virksomheder. Vi producerer

ikke til den dyreste ende af markedet,

og det er nok de dyre tøjmærker, som har

det sværest, når det går nedad med økono-

mien. Men jeg har talt med kollegaer fra

andre firmaer i branchen, og alle siger, at

ud-viklingen går den forkerte vej, og at det

er blevet sværere at finde job,” siger Tanja

Hjorth.

TEKSTIL OG BEKLæDNING KRYmpER I KRISENLEDIGhED: den globale krise er en realitet og det påvirker det danske jobmarked. antallet af fyringer er stigende, og der

bliver længere mellem de nye job. Især nyuddannede har det svært. siden sommeren 2008 er antallet af jobs inden

for f.eks. tekstilbranchen faldet mærkbart AF jOEL GOODSTEIN

TEKNIKEREN 02.09 11

Tekstil og beklædning går ikke fri af den økonomiske afmatning, som andre brancher også rapporterer om i øjeblikket. Arkiv-foto: Scanpix

TEKNIKEREN 02.0912

Lav en tredimensional film, der viser

udsigten fra bilen på den fremtidige vej,

før politikerne skal beslutte sig for, om de

vil bygge vejen eller ej. Eller opfør et høj-

hus i 3D og vis, hvordan de omkringbo-

ende vil opleve skyggerne.

Den slags opgaver kan tekniske desig-

nere blive involveret i, efter at 85 kommu-

ner og staten har købt adgang til Danmarks

Højdemodel, som Kort- og Matrikelstyrelsen

(KMS) kalder en ny landsdækkende sam-

ling af digitale højdedata.

”Vores ønske er at få en ensartet lands-

dækkende model, udbredt i hele den

offentlige sektor. På den måde undgår vi

hak i modellerne langs kommunegræn-

serne,” siger geodæt Nynne Sole Dalå fra

KMS. Konsortiet Scankort og BlomInfo har

leveret data til Danmarks Højdemodel,

som ligger på KMS’ server.

Højdemodellen omfatter en overflade-

model og en terrænmodel. overflade-

modellen viser alle højdedata for vegeta-

tion, bygninger og anlæg - alt det, der er

over terræn. Terrænmodellen viser land-

skabets terræn med dale, bakker og vand-

løb.

”Selvom overflademodellen i Danmarks

Højdemodel bliver bedre, end det er set før,

får man ikke en lækker 3D-bymodel. Vil

man have en eksakt 3D-bymodel, må man

købe den oprindelige punktsky med alle

målte punkter i et konkret område og

arbejde videre med dem,” forklarer Nynne

Sole Dalå.

Punktskyen for hele landet omfatter 19

milliarder punkter fra laserscanningerne.

Den indeholder målinger fra alle de punk-

ter i landskabet, som laserstrålen ramte

under scanningen. Derfor viser et tværsnit

af punktskyen både en fast grænse ved

jordoverfladen og mere utydelige konturer,

hvor vegetation, bygninger eller andet i

forskellig højde har reflekteret laserstrå-

lerne.

STATSLIGE mYNDIGhEDER LæNGST FREmmETerrænmodellen fremkommer ved en

blanding af automatiske og manuelle pro-

cesser, hvor de huse og træer, der står på

overflademodellen er fjernet. Dermed får

man en model, hvor man bl.a. kan se,

hvordan vand løber.

”Med det store fokus på klimaforandrin-

ger og især på risiko for oversvømmelser

er der et stigende behov for at vide, hvor-

dan vand bevæger sig i landskaberne. Her

er terrænmodellen et vigtigt redskab, men

den kan ikke stå alene,” siger Nynne Sole

Dalå.

Landets kommuner har kun i mindre

omfang kastet sig over de digitale højde-

data.

”I kommunerne er det endnu ofte drevet

af medarbejdere, der personligt interes-

serer sig for området, og billedet er derfor

meget broget,” siger Nynne Sole Dalå, der

forklarer, at KMS stadig kvalitetssikrer de

mange højdedata, hvoraf de sidste blev

leveret ved årsskiftet.

Læs s. 15 ”3d kræver ildsjæle”

DANmARKS NYE højDEmODELBYGGERI: 85 kommuner har købt adgang til en ny landsdækkende samling af digitale højdedata, som kan blive et vigtigt

redskab for mange teknikere, der arbejder med byplanlægning, projektering af vejanlæg eller kystsikring AF ThOmAS BjERG

Danmarks digitale højdemodel omfatter meget præcise højdedata, som

kan kombineres med luftfotos og kort. Med de digitale kort kan kommu-

ner og beredskabsmyndigheder beregne, hvordan store mængder vand vil

løbe i landskaberne eller oversvømme områder fra havsiden.

TEKNIKEREN 02.09 13

FAkTAOMDAnMARksHØJDeMODeL• Landsdækkendesamlingafdigitalehøjdedata,derliggerpåkort-

og Matrikelstyrelsens server.

• Brugernefåradgangtiloverflade-ogterrænmodellerifilermed

geografiske data med x-, y- og z-koordinater i grid på 1,6 meter.

• Højdemodellensoverflade-ogterrændatakani3D-programmer

vises som modeller af det rigtige landskab.

• DaoverfladedataeneiDanmarksHøjdemodelerfordeltietens-

artet grid, giver de ikke et fuldstændig nøjagtigt og realistisk bille-

de af de mange forskellige overflader i f.eks. byer. Vil man skabe

en detaljeret bymodel er man nødt til at have adgang til den

såkaldte punktsky.

• punktskyenforheleDanmarkomfatter19milliarderpunkter

indsamlet via indscanninger med fly.

Danmarks Højdemodel – Kort- og Matrikelstyrelsen:

http://www.kms.dk/Referencenetogopmaaling/dhm/

hVad kan dIGItale høJdedata brUGes tIl?• skov-ognaturstyrelsenfindervandre-ogmountainbike-ruter

• Grevekommuneundersøger,hvordanregnvandbevægersig

• Geus–DenationaleGeologiskeundersøgelserforDanmarkog

Grønland kortlægger terræn ved ådale

• DMu–DanmarksMiljøundersøgelserserpåudvaskningaf

næringsstoffer

• Forsvaretfindersåkaldteskjulendebakkerogberegnervåbens

rækkevidde, udbredelse af signaler og støj. desuden opstiller

beredskabet scenarier for kemiske, biologiske og atomare angreb

• Vejdirektoratetbrugerhøjdedatatilatprojekterenyevejeog

beregne støj

• kystdirektoratetbrugerhøjdedatatilatsikrekysterne

sådan IndsaMles data:

> højdedata indsamles fra fly

> Inde i flyet rettes en stråle af laserpul-

ser mod et hurtigt roterende spejl, der

sender dem ud gennem et hul i bun-

den af flyet

> tiden, det tager laserpulsen at bevæge

sig fra flyet til overfladen og tilbage

igen, udtrykker afstanden

> Ved at korrigere for flyets bevægelser

og højde får man hvert punkts højde

over havniveau, og den lagres med til-

hørende længde- og breddegrad

> dataindsamlingen udgør den såkaldte

punktsky, der er grundlaget for

terræn- og overflademodeller

> derpå skal man korrigere data for fejl,

identificere bygninger, veje og vegeta-

tion og trække information om terræ-

net ud af punktskyen

> kMs forventer en nøjagtighed på 10

cm for hårde, veldefinerede overflader

i danmarks højdemodel

TEKNIKEREN 02.0914

Aalborg Kommune er landets absolutte pioner inden for 3D-kortlægning af byområder. Allerede i 2001 anskaffede kommunen digitale højdedata over midtbyen og havnefronten, som

kommunen har forandret med en række byggeprojekter. Med 3D-modellen kunne planlæggere, politikere og borgere få et realistisk billede af de nye bygninger og parker og se dem fra

mange forskellige vinkler, før politikerne satte projekterne i gang. Øverst er det Slotsparken, set fra fjorden, og nederst Jomfru Ane Parken med havnebad. Foto: Aalborg Kommune.

TEKNIKEREN 02.09 15

"Fremtiden bliver 3D. Du ser nye bygninger

kaste skygger, og du får et meget bedre

indtryk af, hvordan byggeriet fremstår i

forhold til de eksisterende huse," siger

teknisk designer Sonja Kristiansen.

Hun hjælper, når kolleger i Aalborg Kom-

mune bruger digitale højdedata til at visua-

lisere nye projekter på havnefronten, kom-

mende veje eller afstanden ned til grund-

vandet. Hun har nemlig udviklet byens

digitale terrænmodel, som simulationerne

skal hvile på.

Sonja Kristiansen skabte modellen i

2001 ved at kombinere ortofoto med digi-

tale højdedata, som først coWI og siden

virksomheden Scankort leverede. I dag

kan teknikere i de 85 kommuner følge

hendes og Aalborgs eksempel ved at bruge

Danmarks Højdemodel.

Her får de adgang til filer, der indeholder

x-, y- og z-koordinater. Når de kombinerer

disse data med ortofotos i for eksempel et

tredimensionalt GIS-program, kan de

skabe et landskab med flader og farver, der

viser højden.

ortofotoene har landskoordinater ind-

lagt, så de kan bindes til de digitale højde-

data. Alligevel måtte Sonja Kristiansen

rette en del til, især ved byens havne-

front.

”Vi var meget interesserede i havnefron-

ten, hvor der var gang i mange projekter.

Nogle steder måtte jeg efterredigere. En

kajkant skal selvfølgelig være skarp, så jeg

måtte lægge linjer og mere præcise data

ind,” siger Sonja Kristiansen.

Hun forklarer, hvordan laserscannin-

gerne, der blev udført fra fly, nogle gange

ramte kajkanten helt nede ved vandet og

andre gange en meter eller halvanden

over vandet. Det gav en blød, urealistisk

kant i modellen.

Nogle steder var der også ”huller” i van-

det. Det viste sig at være skibe, der på

scanningstidspunktet lå ved kajkanten

med åbne lastrum.

FARE FOR AT DRUKNE I DATADen største hurdle består i at håndtere de

store mængder data og få dem til at fun-

gere sammen med andre data. Det forkla-

rer Anders Lintner, landinspektør og leder

af Aalborg Kommunes Kort- og it-afde-

ling.

”Man skal kunne bruge de forskellige

datatyper sammen uden at drukne i

mængden. Hvis noget er oversigtligt og

detaljeret på samme tid, skal man være

spids på, hvad formålet er. Skal man afgø-

re en konkret byggesag, eller vil man for-

tælle folket, hvordan et nyt kvarter påvir-

ker bybilledet?” siger Anders Lintner.

Aalborg Kommune satser målrettet på

3D-modeller, og derfor har kommunen

ansat multimediedesigneren Jonas Wagner

Thomsen.

Han har videreudviklet en 3D-by fra

coWI, som dækker den centrale midtby

og Nørresundby. Sonja Kristiansens ter-

rænmodel med højdedata og ortofoto ind-

går, og Jonas Wagner Thomsen kender de

praktiske problemer med at håndtere

store mængder data. Han ser også en mu -

lig løsning.

”Hvis man skærer veje ind i terræn eller

bygger volde, der snor sig, får man enormt

mange punkter, som gør det tungt at re-

digere. Men måske kan vi ordne data i

en pyramidestruktur,” siger Jonas Wagner

Thom sen.

Det kan ske ved at lægge ortofotos med

forskellige opløsninger ind i bymodellen.

Når man arbejder detaljeret

med små byområder, åbner

man ortofoto med høj op-

løsning, og når man arbejder

med store oversigtskort,

trækker man på ortofoto i lav

opløsning.

3D KRæVER RUTINE OG NYSGERRIGhEDDen slags arbejde kræver

3D-fagfolk.

”Vi er nødt til at have no-

gen, der har flair for 3D, og

som arbejder med det dag-

ligt. Til gengæld får vi nogle

fantastiske redskaber. Vi kan

for eksempel finde det optimale niveau for

en ny vej, så vi skal flytte mindst mulig

jord,” siger Anders Lintner.

Han mener også, at 3D kræver ildsjæ-

le:

”Sonja Kristiansen gravede sig ind i et

nyt felt, og hun bærer en stor del af fortje-

nesten for, at vi kan bruge modellerne”.

Sonja Kristiansen mener selv, at arbej-

det er spændende.

”Jeg havde aldrig arbejdet tredimensio-

nalt før, men det var sjovt at slippe ruti-

nerne og eksperimentere sig frem,” siger

hun, der nu hjælper andre i forvaltningen

med at bruge terrænmodellen.

LINKS:Aalborg Kommunes 3D-by:

kortlink.dk/aalborgkommune/682c

3D KRæVER ILDSjæLEBYGGERI: aalborg kommune er frontløber, når det gælder brugen af digitale højdedata. en teknisk designer står bag terræn-

modellen for midtbyen, og kommunen har ansat en multimediedesigner til kun at arbejde med 3d AF ThOmAS BjERG

Sonja Kristensen, teknisk

desiner, har skabt Aalborg

Kommunes digitale terræn-

model, som er grundlaget

for visualiseringer af de nye

projekter langs f.eks. byens

havnefront.

TEKNIKEREN 02.0916

Ligheden med en myresluger er egentlig

ikke helt ved siden af, om end det er én af

de mere bastante af slagsen. Samtidig er

stålkonstruktionen, som aftegner sig på

3D tegningen, placeret på en havnekaj og

snuden er på vej ned i lastrummet på et

skib.

”Det er vist også kun mig selv, som kal-

der den sådan,” forklarer teknisk assistent

hos FLSmidth, Kenneth Nordahl-Petersen.

Siden begyndelsen af 2008 har han hver

dag været beskæftiget med at tegne og

tilpasse en lang række af delene på den

315 tons tunge Ship Unloader. Til sin tid

vil den via en snegl med et roterende føde-

hoved være i stand til at grave flere hun-

drede tons gødningskomponenter i timen

op fra en skibslast. Først senere i år påbe-

gyndes selve produktionen af den modul-

opbyggede konstruktion, som skal leveres

til en gødningsvirksomhed på Taiwan.

Selve produktionen foregår hos flere

underleverandører rundt om i verden.

Varianter af ”myreslugeren,” som bevæ-

ger sig på skinner langs kajen, vil kunne

grave cement, kalksten, kul, korn og lig-

nende materialer op. Maskinens samlede

højde er 27 meter og inklusive kroppen og

den vertikale og horisontale arm, består

den af omkring 30.000 komponenter, med-

regnet bolte og møtrikker.

”Det fascinerende ved myreslugeren er,

at den er så stor, og at jeg får lejlighed

til at arbejde med så mange facetter af

maskinen. opgaverne er derfor yderst

varierede og hver uge har reelt karakter af

et nyt projekt,” siger Kenneth, som har

været ansat i FLSmidth’s afdeling for

Materials Handling i to år nu og foreløbig

er i gang med at tegne sin anden Ship

Unloader. Fra de første udkast og til den

dag, hvor maskinen er klar til brug, går der

skønsmæssigt to år, og gennem de senere

år har FLSmidth konstrueret i alt otte kun-

detilpassede Ship Unloaders. Der er i

udpræget grad tale om teamwork, hvor

fagområder i nogen grad smelter helt

sammen.

TEAmwORK”Hver gang vi begynder arbejdet med at

tegne en ny Ship Unloader, tager vi ud -

gangspunkt i grundformen fra en tidligere

opgave, og derefter tilpasser vi den nye

myresluger til det aktuelle formål,” siger

Kenneth, som sideløbende med tegnings-

arbejdet også udarbejder styklister.

”Én af mine opgaver består desuden i at

undersøge og sikre, at konstruktionen har

de korrekte bevægelsesgrader, så de indre

dele, som styres af el og hydraulik, ikke

støder sammen, når maskinen bevæger

sig. Det var et meget vanskeligt arbejde

dengang, da vi kun havde 2D, men proces-

sen er blevet meget lettere efter at vi er

begyndt at arbejde i 3D”.

Styrkeberegningerne foretages i samar-

bejde med et eksternt ingeniørfirma som

efterfølgende meddeler, hvor de svage og

stærke punkter i konstruktionen er. Der-

efter skal Kenneth ændre profilstørrel-

serne, godstykkelsen og måske endda den

grundlæggende struktur.

”mYRESLUGER” på 315 TONS

TEKNIK: Ved hjælp af teknisk snilde vil den hver time grave flere hundrede tons gødningskomponenter op fra en skibslast. den er

27 meter høj og består af ca. 30.000 dele. Gennem næsten et år har teknisk assistent kenneth nordahl-petersen fra Flsmidth haft

til opgave at tegne den komplicerede maskine AF pETER jüRGENSEN

”det fascinerende ved myreslugeren er, at den er så stor, og at jeg får lejlighed til

at arbejde med så mange facetter af maskinen,” siger kenneth petersen, som har

været ansat i Flsmidth i to år og nu er i gang med at tegne sin anden ship Unloader.

TEKNIKEREN 02.09 17

35 TONS måTTE FjERNESDet er jo meget vigtigt, at maskinen ikke er

for tung. På et tidspunkt indikerede tegnin-

gerne, at konstruktionen ud fra den davæ-

rende model ville komme til at veje 350

tons. Imidlertid var kajens fundament kun

dimensioneret til at kunne bære en vægt

på 315 tons. Derfor var man enten nødt til

at lave et kraftigere fundament eller opti-

mere designet og samtidig spare dyrt stål.

”Vi valgte naturligvis den sidste løsning

og kom således ned på de 315 tons. Men

eksemplet forklarer meget godt, hvorfor

processen tager så lang tid. Modellen skal

flere gange under forløbet tilpasses den

ønskede og optimale vægt, hvilket ikke er

nemt,” siger Kenneth Nordahl-Petersen

Netop fordi tegningerne til maskinen

fylder så meget, sætter den 3D cAD pro-

grammet SolidWorks på en hård prøve.

Når Kenneth inden længe skal lave den

fuldstændige tegning, er han således nødt

til at bruge en 64-Bit maskine med ikke

mindre end seks gigabyte RAM

Kenneth Petersens ”myresluger” skal grave gødningskomponenter op fra en skibslast. Varianter af ”myreslugeren,” vil

også kunne håndtere blandt andet cement, kalksten, kul eller korn. Maskinens samlede højde er 27 meter og inklusiv kroppen og

den vertikale og horisontale arm, består den af omkring 30.000 komponenter, medregnet bolte og møtrikker.

FAkTAOMMYResLuGeRen:

> Vægt: 315 tons

> kapacitet: 500 tons pr. time.

> el-forbrug: Mere end 1 Megawatt installeret.

> Betjening:Operatørenkansiddeiførerkabinenellerbenyttedentrådløsefjernbetjeningfrakajkanten.

> tømning: til at hjælpe med at tømme det sidste materiale i skibet kan ship Unloaderen med sit hejseværk sænke

en 12 tons tung gummiged ned i lastrummet.

> Miljø: skibstømning med snegl er den mest miljøvenlige metode.

TEKNIKEREN 02.0918

AF mORTEN ANDERSEN (morten.andersen@journalist.dk)

>NY TEKNIK

Medarbejderne på industrivaskerier kan

spare en stor mængde ensidigt gentaget

arbejde med mange løft i et dårligt klima

med støvpartikler og fugtig varme. Det er

resultatet af et dansk udviklingsprojekt

under innovationsnetværket Roboclus ter.

Forskerne har udviklet prototypen til en

robot, der kan separere rene og tørre hånd-

klæder ud enkeltvis fra en blandet bunke,

finde hjørnerne på håndklæderne, gen-

kende eventuelle logoer på dem og føde

dem ind i en håndklædefolder.

håNDKLæDERNE DRILLEDEDet har ikke været muligt tidligere, fordi

håndklæder er vanskelige at håndtere

automatisk. Håndklæderne har tendens

til at filtre sig ind i hinanden, og ofte mod-

tager vaskerierne blandinger fremstillet af

forskellige typer tekstiler. Med andre ord

har det været nødvendigt at udvikle en

robot, som kan håndtere hvert håndklæ-

de separat.

Udviklingen er sket i samarbejde mel-

lem tre danske virksomheder og to forsk-

ningsinstitutioner. Ideen kom fra divisi-

onschef Finn Holm Toft fra Unisensor A/S:

”Rent teknisk er projektet forløbet godt,

og de ting vi havde forestillet os er lykke-

des hen ad vejen. Men vi ville gerne noget

tidligere have nået længere. For eksempel

har håndklæderne ikke altid opført sig

helt, som vi forventede,” siger Finn Holm

Toft.

”Nu er vi godt i gang med at overbevise

kommende kunder om, at vores løsnings-

principper virker”.

FøRSTE KUNDE hAR mELDT SIGDivisionschefen beklager samtidig, at han

endnu ikke må offentliggøre en princip-

tegning, fordi parterne bag robotten er

i færd med at skrive en patentansøgning.

Ud over Unisensor har virksomhederne

TriVision A/S og Universal Robots medvir-

ket. På forskningssiden er deltagerne

Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet under

Syddansk Universitet og center for

Robotteknologi under Teknologisk Institut.

Alle deltager i Roboclusters projekt

Handyman, som overordnet har til formål

at udvikle industrirobotter, som er i stand

til at håndtere sarte emner.

Partnerne bag projektet har allerede

kontakt til den første kunde, der efterspør-

ger en konkret løsning til et vaskeri. Ud fra

en kravspecifikation for det pågældende

vaskeri vil de derefter skræddersy en løs-

ning og bygge den første rigtige robot til

formålet.

Mere på: www.robocluster.dk

ROBOT håNDTERER håNDKLæDERNETEKNOLOGI: danske forskere har udviklet en robot, der kan lægge håndklæder i en håndklædefolder på et

industrivaskeri. det er en stor gevinst for arbejdsmiljøet på vaskerierne AF mORTEN ANDERSEN

FoTo: PoLFoTo

TEKNIKEREN 02.09 19

RENSNINGSANLæG INSpIRERER LæGERNEmILjø: En metode, der er beregnet på at

studere bakteriefloraen på rens nings-

anlæg, kan bruges til at helbrede per-

soner, der bliver syge af infektioner, hur-

tigere. Det påviser forskere ved Aal borg

Universitet.

Hvert år er der over 100.000 indlæggel-

ser på sygehusene, som skyldes infektio-

ner med Salmonella eller andre bakterier.

I gennemsnit ligger patienterne fem dage.

Den tid håber de nordjyske forskere at af -

korte. Metoden går ud på at hæfte en selv-

lysende markør på bakteriernes arvema-

teriale, DNA.

”Dermed gør vi bestemte bakteriearter

selvlysende, så vi kan skelne dem fra

andre bakterier,” forklarer professor Per

Halkjær Nielsen, Sektor for Bioteknologi ved

universitetet.

”Vores metoder, der kigger på bakterier-

nes DNA, afslører, at andre bakterier ofte

også kan være til stede, og måske behøver

en anden behandling. Med andre ord:

fremover kan vi lave mere pålidelige og

meget hurtigere diagnoser ved infektio-

ner”.

www.aau.dk

GøR ETAGEBOLIGEN KLImAVENLIGBYGGERI: Alle taler om klimaet, og en ny

anvisning fra Statens Bygge forsknings-

institut (SBi) under Aalborg Universitet

gør noget ved det.

Instituttet viser, hvordan man opfylder

kravene i det nye bygningsreglement

(BR08) om forbedret isolering, når en eta-

gebolig skal renoveres.

”Anvisningen fokuserer på etageboliger

fra perioden 1850 til slutningen af 1970-

erne, fordi det er her potentialet for ener-

gibesparelser er allerstørst,” siger forsk-

ningschef Niels-Jørgen Aagaard, SBi.

Blandt andet kan man finde detaljerede

beskrivelser med tegninger af de bygge-

tekniske løsninger til efterisolering af typi-

ske konstruktioner fra perioden: ældre

etagehuse med murede ydervægge og

træbjælkelag, nyere murede etageejen-

domme med betondæk samt 1960’erne og

1970’ernes byggeri med industrielle beton-

elementer.

Anvisningen kan bestilles hos SBi på

sbi.dk/anvisning-221

LYD FLYTTER DRåBERpROcES: Nyudviklet medicin er

ekstremt kostbar, derfor er det

guld værd at kunne analysere

ganske små dråber – så små,

at traditionelle me toder til at

transportere stoffet ikke virker.

Den danske virk somhed GEA

Niro har i samarbejde med

Erlangen Technical University

udviklet en transport metode,

hvor dråben af det stof, man

vil analysere, flyttes ved hjælp

af lydbølger.

Den ganske lille dråbe an-

bringes i et kammer, hvor en

58 kHz ultrasonisk lydkilde

løfter den op. Formålet med

udstyret er at undersøge, hvordan et

givent stof tørrer op, herunder hvilken

partikelstørrelse man får. Det er viden,

som er afgørende, for eksempel når man

skal fremstille tabletter. På baggrund af

resultaterne kan man fremstille et pilot-

anlæg uden først at have spildt en større

mængde af det aktive stof i forsøg.

www.niro.com

ENERGI: Udstillingsvinduet kunne dårligt

være større, når virksomheden Inbicon

senere i år starter sin produktion af

bioethanol i Kalundborg. En række af de

limousiner, som skal transportere ledere

fra hele verden rundt i forbindelse med

klimatopmødet i København, vil nemlig

køre på det co2-neutrale brændsel.

I sig selv er det ikke nyt at lade biler køre

på bioethanol. Men hvor bioethanolen

hidtil har været fremstillet af råvarer som

majs og sukkerrør, der også kan bruges til

menneskeføde, bliver den danske lavet

ved at udnytte halm og andre spildpro-

dukter fra landbruget. Anlægget i Kalund-

borg bliver et af verdens første – hvis ikke

det første – fuldskala anlæg til denne type

produktion, som også kaldes 2. genera-

tions biobrændsel.

Inbicon er et datterselskab af DoNG

Energy. Anlægget i Kalundborg skal pro-

ducere 5,4 millioner liter bioethanol årligt.

Desuden 11.000 tons dyrefoder og 8.500 tør

biomasse, der kan brændes på et kraftvar-

meværk.

www.inbicon.com

LImOUSINER KøRER på hALm

FoTo: PoLFoTo

sxc.hu

TEKNIKEREN 02.0920

DET SKER

>DESIGN

AF KATRINE IRmINGER SONNE

20

DESIGNcLASSIc

Det virker sikkert logisk for de fleste at

sætte æg ned i en papbakke med hul til

seks af slagsen. Men faktisk blev æggebak-

ken set som lidt af et mirakel, da den så

dagen lys for første gang herhjemme.

Historien startede i 1917, hvor brødrene

Louis, carl og Gunnar Hartmann grund-

lagde en papirposefabrik i Lyngby. Den hed

ganske enkelt Brødrene Hartmann A/S og

producerede papirposer. carl var lidt af en

opfindertype og udtænkte blandt andet en

trykkerimaskine og en maskine til at skil-

le æggeblommen fra hviden. På et tids-

punkt blev han kontaktet af en repræsen-

tant for det amerikanske firma Keyes Fibre

co. De ledte efter en forretningsmand, der

var klar til at købe produktionsrettighe-

derne til æggebakken i Europa, lavet af

støbepap, og Brødrene Hartmann A/S

sprang straks til. Efter et studieophold i

USA producerede han en særlig maskine

til at fremstille bakken, og i 1936 kunne

alle danske husmødre og købmænd glæde

sig over den praktiske opbevaring. og de

jubler stadig. For bortset fra en pause

under 2. Verdenskrig, har æggebakken lige

siden holdt stand som en fast ingrediens

i indkøbskurven.

DANSK BUREAU DESIGNER TANDBøRSTEREn tandbørstes udseende er med til at

afgøre, om det er netop den, der kommer

med hjem i tandkruset. Derfor har det

norske tandbørstefirma Jordan været på

jagt efter en samarbejdspartner, som kan

være med til at profilere børsternes image.

Valget er faldet på det forholdsvis nye,

danske designfirma Good Morning Tech-

nology, som arbejder med alt fra webde-

sign til produktdesign.

“Vi ser meget frem til samarbejdet med

Jordan. og synes selvfølgelig det er inte-

ressant, at vi som et københavnsk design-

firma er blevet udvalgt til at ‘lege med de

store,” siger Lars Thomsen, partner og admi-

nistrerende direktør i Good Morning Tech-

no logy. Firmaet skal primært være med til

at styrke Jordans visuelle identitet og syn-

lighed i butikkerne. www.gmtn.dk

mODE ANNO 2009Vi har nået måneden, hvor den store

modeuge fylder København med stilbevid-

ste trendspottere. Men også på designud-

dannelsen BEc-design er der kommet en

række bud på nye tendenser anno 2009. I

kølvandet på en studietur til Holland og

Antwerpen, har de studerende skabt i alt

70 kreationer ud fra nøgleordene ‘innova-

tion og design’. opgaven lød på, at de

skulle producere tøj med udgangspunkt i

en herreskjorte, en smoking og et par

handsker eller en dyne, en engangsmaler-

dragt og et lærredsindkøbsnet. Flere af

tekstilerne er inspireret af en udstilling

med den eksperimenterende designer

Martin Margiela på mode-museet ‘Mode-

Nati’ i Antwerpen. Her er det Loise Stevn-

hoved, som har kreeret en kjole med sær-

ligt bløde features.

www.bec-design.dk

måNEDENS BOGhVAD SKABER ET IKON?Vi omgiver os med designikoner. iPod,

Lacostetrøjen eller Sony Walkman er bare

et par eksempler på design, der har opnå-

et klassikerstatus. Men hvorfor lykkes det

for nogen og ikke for andre? Bogen ’Instant

Icon – om produkter der skaber exceptio-

nel værdi og hvordan de bliver til’ giver sit

bud på, hvad der skal til for at skabe et

produkt, der med tiden kan gå hen og blive

et designikon. Fra selve designprocessen

til markedsføringen, som et stykke hen ad

vejen er afgørende for produktets udbre-

delse. Bogen tager udgangspunkt i nogle

af de produkter, det er lykkedes at slå igen-

nem med, og kommer desuden omkring

både grafik og tekstiler som mulige design-

iko ner. Den er skrevet af Jens Martin Skib-

sted og Sune Aagard og er udgivet på Gyl-

dendal Business.

TEKNIKEREN 02.09 21

har du en god idé, du

synes, vi skal skrive om?

send en mail til sonneka-

trine@gmail.com

LEGETøj TIL GRISEhvad er det bedste du har lavet?

Det er mit eksamensprojekt ”Pig Tree,”

som er en ny form for aktivitetsmateri-

ale til slagtesvin. Det fungerer sådan, at

svinene skal skubbe de grønne ringe

opad langs røret. På den måde får de

adgang til et tyggemateriale, som befin-

der sig inde i røret, og som består af sam-

menpressede plantematerialer. På den

måde holder det dyret beskæftiget over

længere tid og modvirker stress, ked-

somhed og aggressiv adfærd.

hvordan fik du ideen?

Jeg besøgte Berlins Zoologiske Have i

2006, hvor det slog mig, at man burde

lave ‘adfærds- og behovsopfyldende’ leg-

egenstande til dyrene. Derfra bevægede

ideen sig over legetøj til produktionsdyr.

Svineproduktion er jo ikke noget, desig-

nere normalt beskæftiger sig med, og det

er langt fra det rene og blankt pudsede,

som mange forbinder med faget. I svine-

stien stinker der, der er beskidt og det

larmer. Man bliver konfronteret med

ubehagelige ting. Men netop de etiske

spørgsmål og dyrevelfærden er spæn-

dende områder at arbejde med. Her kan

design være med til at rykke noget med

nye løsningsforslag.

hvad var det sværeste?

Det var blandt andet svært at arbejde

med to målgrupper, der som udgangs-

punkt havde modsatrettede interesser:

Svinefarmeren vil have et produkt, der

er meget holdbart og ikke skal skiftes ud

hele tiden, mens svinene vil have noget,

som de kan ødelægge. Hvordan løser

man det? Desuden er dyr ikke en mål-

gruppe, der kan udtale sig. Som desig-

nere bliver vi uddannet til at designe til

mennesker, og det er en speciel udfor-

dring at designe til dyr. Der er tale om

brugerorienteret design, der kræver

meget indlevelses- og analyseevne.

hvad drømmer du om?

Jeg drømmer om at kunne fortsætte med

at udfordre og udforske designfaget og

stille det overfor nye opgaver. Jeg vil

gerne bruge design på en mere social

måde, hvor man kan anvende bestemte

funktioner og udtryk til at gøre en positiv

forskel. også på det psykologiske plan.

hOLDøjEmED

EN BARNESTOLS cOmEBAcK Den danske arkitekt Kristian Vedel var en

af de første arkitekter, som satte børn på

dagsordenen, når det gjaldt møbler. I 1952

skabte han den såkaldte ’child’s chair’ .

Stolen var en kombination af en børnestol

og et legemøbel, hvor man selv kunne pla-

cere pladerne i halvcylinderens riller, så

man fik enten en lav eller en høj stol, et

bord eller en vugge til dukken. Stolen, som

var håndlavet i Danmark i formpresset

bøgetræ, har i mellemtiden været udstillet

på Museum of Modern Art, MoMa, i New

York, og nu er den igen blevet sat i produk-

tion af firmaet ARcHITEcMADE.

”Mit mål med stolen var at skabe en

kombination af en børnestol og et legemø-

bel appellerende til børns egen fantasi og

deres varierende fysiske og psykologiske

behov,” forklarede Kristian Vedel tilbage i

50erne. www.architectmade.com

LED I REmmENDen japanske designer

Hiranao Tsuboihar skabt

et nyt ur med en sær-

lig indbygget featu-

re. I remmen har det

indbygget et særligt

light-emitting-diode

lys (LED), som viser ti-

den. Uret hedder bare

’100 % minimalist LED-

watch’ , hvilket refere-

rer til designbegiven-

heden ’100% design’.

Uret blev vist i Tokyo sidst i 2008, og indtil

videre findes det kun som en prototype.

Men nu hvor det også er blevet udnævnt

til at være ’100 % cool’, er der en god chan-

ce for, at det nok skal blive sat i produk-

tion. Folkene bag mener, at det vil være

klar til at beklæde håndled verden over fra

slutningen af 2009. www.100per.com

anne-Mette Clausen er

35 år og har en Ma i

Industrielt design fra

designskolen kolding.

p.t. arbejder hun på at få

sat sit afgangsprojekt

‘pig tree’ i produktion og

på at finde et spænden-

de job som designer.

EN GOD IDE

LO Plus har forhandlet endnu en god aftale hjem til fagfor-bundets medlemmer. Nemlig et kort, som du kan bruge til at betale med i både Danmark og udlandet. Vi kalder det et LO Plus Guldkort. Kortet har en masse fordele, som du ikke får med andre kort.

Bestil kortet i dag. Det koster ikke noget at få eller betale med. Men det er rart at have i baghånden, når du er på ferie eller måske får uventede udgifter – og så giver kortet dig rabat i mere end 1.000 butikker i hele Danmark. LO Plus Guldkort knyttes ikke sammen med din lønkonto, og er et godt supple-ment til Dankortet.

• 0kr.ioprettelsesgebyr

• 0kr.iårsgebyr

• 0kr.ifakturagebyr

• 0kr.irenterioptil52dage

• Rabatimereend1.000butikker

• Medlemskorttilditfagforbund

• Over25millionerbrugsstederverdenover

Eller send en SMS med LOP og din e-mailadresse til 1231. Så sender vi dig mere information om kortet.(Det koster almindelig SMS takst).

Bestil dit kort på www.loplus-guldkort.dk

Få ret til mere

rabat

kredit

frihed

Vil du have det rette supplement til Dankortet?

Årlige omkostninger i procent er 18,4 %: gælder ved udnyttelsen af kreditten efter den rentefri periode, uanset beløb, f.eks. 1.000, 5.000, eller 10.000 kr.

ww

w.kogp.dk

TEKNIKEREN 02.09 23

Der var intet at komme efter, da Arbejds-

direktoratet for godt to år siden startede

12 tilsynssager mod medlemmer af Tekni-

kernes A-kasse. Medlemmerne benyttede

ligesom mange andre freelancebureauet

Teknik & Design til at tage sig af admini-

stration og opkrævning af løn fra de virk-

somheder, de arbejdede for.

Arbejdsdirektoratet mente, at nogle

a-kassemedlemmer brugte Teknik &

Design til at lave selvstændig virksomhed

om til ”lønmodtagerarbejde,” så de kunne

få dagpenge. Men efter at Ar bejds direk-

toratet tabte en prøvesag i april 2008,

måtte de bide i det sure æble og erkende,

at der ikke var fugls føde på sagerne. Alle

12 sager blev derfor henlagt i slutningen

af 2008.

”Vi har altid haft det princip, at aktivi-

teter som reelt er lønmodtagerarbejde,

skal kunne udføres via Teknik & Design

som lønmodtagerarbejde. Det er nu slået

fast med syvtommersøm, at vi har vurde-

ret rigtigt, og dermed er mistanken om

snyd forhåbentlig forstummet,” siger Peter

Parsbæk, konsulent hos Tekni kernes

Arbejds løshedskasse.

IKKE OVERRASKETPeter Parsbæk var ikke overrasket, da

Arbejdsdirektoratet startede de 12 sager.

For medlemmer inden for de kreative fag,

som ofte benytter Teknik & Design, har

altid været en torn i øjet på Arbejds-

direktoratet, der kontrollerer udbetalingen

af dagpenge.

Det kom senest til udtryk i Nyhedsavisen

i juni :

”Det kan ikke være rigtigt, at man som

udøvende kunstner kan få supplerende

dagpenge, fordi man lader betalingen gå

gennem et administrationsselskab,” sagde

kontorchef Susanne Bærentzen fra Arbejds-

direktoratet til Nyhedsavisen i juni.

Hos Teknikernes A-kasse ryster man på

hovedet af anklagen.

”Arbejdsdirektoratet ville jo gerne have,

at alt kunstnerisk og kreativt arbejde er

selvstændig virksomhed, men sådan er

virkeligheden ikke. Det er selvfølgelig

ærgerligt, at det skal tage dem to år at

finde ud af det, men bedre sent end

aldrig,” siger Peter Parsbæk, der også ser

den historisk lave ledighed, som en årsag

til sagerne.

GLæDE hOS TEKNIK & DESIGNHos Teknik & Design var der glæde, da

Arbejdsdirektoratet henlagde sagerne

mod 12 af deres brugere.

”Vi er selvfølgelig yderst tilfredse.

Teknik & Design har eksisteret i over 16 år,

og vi har altid kørt efter bogen. Vi er blå-

stemplet i alle instanser, så vi undrede os

da over, hvorfor Arbejdsdirektoratet lige

pludselig startede tilsynssager mod 12 af

vores brugere,” lyder det fra Jørgen Stender,

direktør for Teknik & Design.

TOsLAGsARBeJDearbejde er ikke bare arbejde, hvis man vil være dagpengeberettiget. der skelnes mellem

at drive selvstændig virksomhed og at udføre ”lønmodtagerarbejde,” hvor kun sidst-

nævnte giver ret til dagpenge.

reglerne er komplicerede, men et groft eksempel kunne være en keramiker, der laver

skåle. hvis hun ansættes i en virksomhed i et antal timer for at lave en skål efter deres

ønske, så er det lønmodtagerarbejde. hvis hun i stedet først laver en skål og derefter

forsøger at sælge den, så er det selvstændig virksomhed. I dagpengesprog hedder det,

at ”arbejde for egen regning og risiko”.

INTET AT KOmmE EFTER jURA: arbejdsdirektoratet led et stort nederlag, da tilsynssager mod 12 medlemmer af teknikernes a-kasse

måtte opgives AF mORTEN TERp

TEKNIKEREN 02.0924

TEKNIKEREN 02.09 25

Hvis man skal tegne et portræt af den typi-

ske trussel mod en virksomheds it-sikker-

hed, kunne beskrivelsen til forveksling

ligne den, der læser disse linjer. Ja, dig!

Ikke fordi du nødvendigvis har intentioner

om at udsætte din arbejdsplads for en sik-

kerhedsrisiko, men fordi tankeløs eller

sjusket adfærd blandt medarbejdere er en

helt almindelig årsag til brud på it-sikker-

heden.

I dag er realiteten, at medarbejdere i vid

udstrækning bruger en virksomheds it-

systemer til både private og jobmæssige

formål. Lige som det er helt almindeligt,

at de har adgang til virksomhedens it-

systemer på distancen – hjemmefra, på

rejse, under kundebesøg – fra f.eks. en

bærbar pc, en pda eller en såkaldt smart-

phone.

”En af de store udfordringer, når det

gælder it-sikkerhed i fremtiden, er at få

specielt de yngre generationer til at forstå,

at selv om de er vant til at udveksle data

frem og tilbage mellem alle mulige appa-

rater, så bliver du som medarbejder nødt

til at følge retningslinjerne for it-sikkerhed

på din arbejdsplads. Et oplagt krav bør

være, at virksomhedsdata kun må opbe-

vares på eller flyttes til apparater, der er

sikret af virksomhedens systemer. Men

det kræver måske, at du som medarbejder

skal agere mindre frit, end du gør med

dine egne apparater, og derfor kan du være

fristet til den mindre besværlige, men også

mindre sikre løsning,” siger Lars Neupart,

direktør i it-sikkerhedsfirmaet Neupart.

Han mener, at vi i fremtiden kommer til

at se et øget antal datalækager fra virk-

somheder. Disse lækager kan være resul-

tatet af sikkerhedsprocedurer, der ikke er

overholdt, men nogle af sikkerhedshul-

lerne kan også opstå helt uden, at man er

klar over det:

”Vi ser flere og flere tilfælde, hvor føl-

somme data slipper ud via tilsyneladende

uskyldige Powerpoint-præsentationer.

Hvis man genererer nogle søjler eller gra-

fer ud fra data i et Excel-ark, vil man med

et enkelt klik kunne få de bagvedliggende

og måske følsomme data frem, hvis der

ikke er gjort noget for at forhindre det,”

siger Lars Neupart. >

IT-sIkkeRHeDFORIT-BRuGeRen

> det er ledelsens ansvar at sørge dels for en it-sikker-

hedspolitik, dels de fornødne it-sikkerhedsredskaber

> det er dit ansvar at følge virksomhedens sikkerheds-

politik og anvende de valgte teknologier

> du bør hurtigst muligt gøre den sikkerhedsansvarlige

opmærksom på eventuelle sikkerhedsproblemer, du

bliver opmærksom på

> Virksomhedsdata bør kun opbevares på og flyttes til

apparater, som er omfattet af virksomhedens it-sikker-

hedssystem

> data på apparater og lagermedier, der anvendes uden

for virksomheden, bør sikres ekstra, evt. ved krypte-

ring. God kryptering er usynlig - ”transparent” – for

brugeren.

Kilde: Lars Neupart, Neupart.

ER DU IT-SIKKER?IT-SIKKERhED: nogle gange kommer truslerne fra de mest anvendte programmer. selv tilsyneladende

uskyldige powerpoint-præsentationer kan udgøre en risiko AF jOEL GOODSTEIN / FOTO RASmUS BAANER

TEKNIKEREN 02.0926

> USB-STIcKS ER NOGET møGEn andet risikoområde er de efterhånden

meget udbredte USB-lagringsmedier –

Memory Sticks – som bruges til backup og

til at flytte data fra en computer til en

anden.

”USB-sticks er sikkerhedsmæssigt noget

møg. De bliver meget nemt væk, og hvem

finder dem så? Som minimum skal data

på den slags medier altid være krypteret.

Der er lavet forsøg med at lade USB-

medier ligge et sted, hvor medarbejdere i

en virksomhed gik ud for at ryge. Kort tid

efter kunne man konstatere, at flere af

USB-medierne sad i virksomhedens com-

putere, og at medarbejderne var i gang

med at undersøge indholdet,” fortæller

Lars Neupart som et eksempel på, at nys-

gerrighed nogle gange overvinder sund

fornuft, når det gælder it-sikkerhed.

Et populært fænomen som internetmø-

destedet Facebook deler ifølge Lars Neu-

part virksomhederne i to grupper: De som

tillader adgang, og de som ikke gør.

”Èn ting er, at man som arbejdsgiver kan

være bekymret for tidsforbruget til den

slags aktiviteter, men selv om der også er

risiko for virus på Facebook, anbefaler jeg

ikke, at man lukker for adgangen til den

slags tjenester. Medarbejderne kan opfat-

te det som en mistillidserklæring, hvilket

ikke er motiverende, hvis man ser sig selv

som en ansvarlig person, der ikke behøver

blive udsat for den slags kontrol. Men det

er et eksempel på, at it-sikkerhed altid er

en balancegang, hvor man skal afveje de

nødvendige foranstaltninger. Både som

virksomhed og medarbejder skal man

være passende paranoid, når det gælder

it-sikkerhed” siger Lars Neupart.

www.neupart.dk

pAspåFAceBOOk OGFLAsHpLAYeRer du en af efterhånden rigtig mange

danskere på Facebook, så vær opmærk-

som på, at man på det populære møde-

sted også kan møde en virus. koobface

er navnet på virussen, som lokker med

links til hjemmesider med ”spænden-

de” film. når man kommer til hjemme-

siden, får man besked på at downloade

den nyeste version af Flash player, men

det er i virkeligheden en virus, man

henter. koobface angriber også via

Myspace.

en.wikipedia.org/wiki/koobface

læs Mere www.netsikkernu.dk

www.it-borger.dk

www.itst.dk/it-sikkerhed

www.opdaterdinpc.dk

sIkker adFærd

Kilde: Netsikkernu.dk

> slå altid en firewall til

> brug et anti-virus-program, som altid

er aktivt og automatisk opdateres

> Installer altid sikkerhedsopdateringer

til dine programmer

> slet spammail – uden at læse den!

> anvend kryptering, hvis du bruger

trådløst netværk

> lav ofte sikkerhedskopier af dine

vigtige filer

> åbn aldrig vedhæftede filer i mail og

klik ikke på links i mails, medmindre

du stoler på afsenderen

> svar aldrig på mails fra ukendte afsen-

dere, som beder dig om at indtaste

personlige/følsomme oplysninger

> hent ikke programmer eller filer fra

nettet, medmindre du stoler på det

pågældende website

TEKNIKEREN 02.09 27

Forbundet for Teknik & Design

Din guide ikompetenceog karriere

Din guide i kompetence og karriere er et værktøj,

som du kan bruge, når du vil arbejde struktureret

med din egen kompetenceudvikling.

• Hvad kan jeg?

• Hvad vil jeg?

• Hvordan udvikler jeg mig?

Guiden giver dig ikke svarene, men stiller dig

relevante spørgsmål og opgaver, der tilsammen

viser de muligheder, du har for at udvikle dig.

Du kan udarbejde en konkret udviklingsplan, der

beskriver de kompetencer, som du skal udvikle

for at nå dine mål.

Du finder guiden på www.tl.dk under ’mit TL’

Tjek dine personlige oplysninger

Det er vigtigt, at de personlige oplysninger på ’Mit TL’ er korrekte. Hvis du får ny e-mail eller nyt job - så husk at opdatere dine oplysninger. Hvis du glemmer din adgangskode, kan vi straks sende dig en ny, det kræver blot, at det er den korrekte e-mail adr. der står oplyst på ’Mit TL’. Du kan altid ændre din adgangskode til ’Mit TL’ - til en selvvalgt adgangskode.

FIND ’MIT TL’ PÅ WWW.TL.DK

Forbundet for Teknik & Design

Landsdækkende Udvalg - dit faglige netværk ProcesTeKNoLogerLandsmødeUdvalget for Procesteknologer holder landsmøde. Det er gratis at deltage. TL dækker udgift til transport, fortæring samt over-natning i enkeltværelse.Tid og sted: Den 14.-15. marts 2009 i Middelfart.Se mere på www.tl.dk - Om TL - Landsdækkende Udvalg. TeKNIsKe ADT’ereLivskvalitet og motionKurset er til dig, der ønsker indsigt, værktøj og motivation til sunde, sjove og varige livsstilssjusteringer. Kurset veksler mellem teori og praktis. Der arbejdes med livskvalitet og konsekvenserne, når den ikke er så god, som vi ønsker.Der er bindende tilmelding. Husk tøj der matcher praktiske øvelser. Underviser: Nic OseiTid og sted: Den 21. marts og 18. april 2009 i København Den 28. marts og 25. april 2009 i Roskilde.

TexTILbrANcHeNenneagramKursusk i Enneagram med 3 moduler. Se mere på hjemmesiden.Tid og sted: Den 7-8. marts 2009 i Middelfart.

Tilmelding til arrangementerne til umu@tl.dk 14 dage før afholdelse.

se kontaktoplysninger på LANDsDæKKeNDe uDvALg s. 39

TEKNIKEREN 02.0928

Hos Kamstrup, der produ-

cerer el- og varmemålere,

er it-chef Jesper Lasthein

Hansen (t.v.) ansvarlig for

it-sikkerheden, mens tek-

nikernes tillidsmand Knud

Anker Nielsen med sine 36

år i virksomheden har ople-

vet tiden, før computerne

gjorde deres indtog.

TEKNIKEREN 02.09 29

I dag kan en person med onde hensigter

tømme alle en virksomheds følsomme

data over på en USB-nøgle på størrelse

med en meget flad tommelfinger. Hvad

gør man som virksomhed over for den

slags trusler? Skal man prøve at sikre sig

med alle tænkelige teknologier og kontrol-

foranstaltninger – eller skal man bevare

tilliden til sine medarbejdere og lade dem

arbejde med frihed under ansvar?

Hos Kamstrup, der producerer el- og

fjernvarmemålere, har man valgt den sid-

ste løsning. Til daglig er der omkring 700

medarbejdere, både i Danmark og udlan-

det, som bruger virksomhedens it-syste-

mer. Hertil kommer en række kunder, som

Kamstrup opsamler forbrugsdata fra. Der

er altså brug for både intern og ekstern

it-sikkerhed. Men der er også brug for, at

medarbejderne kan løse deres opgaver

uden at føle det som et forhindringsløb.

”It-sikkerhed er 80 procent ledelse og

holdningsbearbejdelse og kun 20 procent

teknik. Med de teknologier, som er til

rådighed i dag, kan man tømme en virk-

somhed for alle dens følsomme data på

ingen tid, men vi har valgt at have en stra-

tegi, som bygger på en kombination af til-

lid og grundlæggende sikkerhedsforan-

staltninger, bl.a. adgangskontrol med

password, logning af alle aktiviteter, og at

medarbejdere som udgangspunkt kun har

adgang til de data, som er relevante for

deres arbejde. På den måde kan vi altid se

hvem, der har gjort hvad, hvornår. Men vi

læser ikke rutinemæssigt i medarbejder-

nes mails. Det vil kun ske efter en konkret

mistanke. Vi holder heller ikke øje med,

hvor de færdes på internettet, men vi har

valgt at lukke af for nogle steder, som vi

forventer, vil give problemer f.eks. gam-

bling, sex/porno, vold/våben og lignende,”

fortæller Jesper Lasthein Hansen, Kamstrups

it-chef, som oprindeligt er uddannet elek-

troniktekniker.

STANDARD GIVER RAmmERNESom en af meget få danske virksomheder

er Kamstrup certificeret efter den interna-

tionale it-sikkerhedsstandard ISo 27001.

Sådan har det været siden 2005.

”Med min teknikerbaggrund er jeg vant

til at arbejde med standarder og certifice-

ringer, så derfor var det naturligt, at vi fik

struktureret vores it-sikkerhed efter en

standard, og vi har også kunder, som spør-

ger, om vi er certificeret. At følge en stan-

dard er i virkeligheden bare at arbejde

systematisk med sund fornuft,” fortæller

Jesper Lasthein Hansen.

Kamstrup bestemmer selv sikkerheds-

politikken, men standarden giver nogle

rammer at arbejde inden for og fungerer

også som en tjekliste. Samtidig tvinger

den virksomheden gennem en proces,

hvor man systematisk må tage stilling til

en række forhold vedrørende sikkerhed.

”Arbejdet med standarden har bl.a.

betydet en langt bedre dokumentation af

forretningsgange, som før var uformelle

og udokumenterede. Derudover har vi fået

etableret et beredskab, og vi afholder øvel-

ser, hvor vi simulerer nedbrud af vores

systemer. På den måde håber vi selvfølge-

lig at være bedre forberedt, hvis det skulle

gå rigtig galt en dag,” siger Jesper Lasthein

Hansen.

BESTILT ANGREBSom led i det øgede beredskab har man

bestilt sikkerhedsfirmaer til at angribe

Kamstrups servere for at teste, om sikker-

heden var god nok. og man har fået etab-

leret et centralt overvågningssystem, som

angiver status for virksomhedens it-syste-

mer. Faktisk er systemet så hurtigt, at det

nogle gange registrerer fejl, før brugerne

opdager det. Når man er certificeret, får

man desuden et årligt besøg fra et certifi-

cerende organ – i Kamstrups tilfælde er

det Dansk Standard, som gennemgår de

krav og kontroller, der er beskrevet i stan-

darden.

”Hvis du spørger vores medarbejdere,

tror jeg ikke, de mærker meget til it-sik-

kerheden i det daglige, med mindre de

f.eks. prøver at installere noget software,

der ikke er aftalt med it-afdelingen,” siger

Jesper Lasthein Hansen. >

FRIhED UNDER ANSVAR

IT SIKKERhED: kamstrup er en af de få danske virksomheder, som er certificeret efter den internationale

standard for it-sikkerhed. Men it-sikkerheden bygger ikke kun på kontrol – også på tillid

AF jOEL GOODSTEIN / FOTO RASmUS BAANER

TEKNIKEREN 02.0930

Hos elektronikvirksomheden Kamstrup får alle nyansatte

medarbejdere en indføring i virksomhedens it-sikkerhed:

Hvilke regler og retningslinjer der gælder, og hvor på intra-

nettet man kan finde retningslinjerne for sikkerheden.

> Der er installeret en ”agent” i hver com-

puter, som registrerer, hvad der bliver

installeret. Men ellers anvendes der ikke

teknologier, som direkte forhindrer, at der

bliver flyttet eller kopieret data.

”Ifølge vores retningslinjer må man ikke

flytte fortrolige data over på bærbare

medier som f.eks. et USB-stik eller en cd,

men vi forhindrer det ikke teknisk. Vi har

foreløbig tillid til medarbejderne, og der

har ikke været brud på sikkerheden indtil

nu, som har ændret den holdning,” siger

Jesper Lasthein Hansen.

FRIhED UNDER ANSVAR”Alt arbejde ville gå i stå øjeblikkeligt, hvis

it-systemerne gik ned. Derfor er vi afhæn-

gige af både driftssikkerhed og sikkerhed

omkring vores data, men jeg oplever ikke,

at sikkerheden er så stram, at det skaber

problemer i arbejdet. Vi arbejder med fri-

hed under ansvar,” siger Klaus Anker Niel-

sen, Kamstrup.

Med sine 36 års anciennitet har Klaus

Anker Nielsen, der i sin tid blev uddannet

elektronikmekaniker, været hos Kamstrup,

siden alle produkter var rent mekaniske.

”Vi var to mand, der arbejdede nede i

kælderen med de første forsøg på at gøre

målerne elektroniske, men computerne

kom først nogle år senere,” fortæller han.

I dag arbejder Klaus Anker Nielsen i udvik-

lingsafdelingen med bl.a. fjernaflæsning

af fjernvarmemålere og er desuden tillids-

repræsentant for teknikergruppen.

”Det er jo træls, hvis man skal spørge

om tilladelse hele tiden, og derfor bliver

man nødt til at give medarbejderne et vist

råderum til at søge oplysninger i vores sy-

stemer. Vi skriver jo under på, at vi vil over-

holde retningslinjerne, og jeg har endnu

ikke endnu oplevet alvorlige brud på sik-

kerheden,” siger Klaus Anker Niel sen.

InTeRnATIOnALsTAnDARDFORIT-sIkkeRHeDselv om mange danske virksomheder lader sig certificere efter både danske og internatio-

nale standarder, f.eks. når det gælder kvalitetssikring eller arbejdsmiljø, er stort set ingen

virksomheder certificerede, når det gælder it-sikkerhed. der findes ellers både en dansk

og en international standard for informationssikkerhed, henholdsvis ds 484:2005, og ds/

IsO/Iec27001:2005.YderligereinformationerhosDanskstandard.

www.ds.dk

TEKNIKEREN 02.09 31

Kamstrup fremstiller målere til el, varme, vand

og gas - og varetager desuden måleraflæsning

for en række kunder. Kamstrup er ejet af OK

[Olieselskabet Danmark]. Der er ca. 700 medar-

bejdere i både Danmark og en række andre lande.

Omsætningen i 2007 var 879 mio. DKK

TEKNIKEREN 02.0932

”For hvert nyt læs kartofler, vi tager ind i

produktionen, foreligger der en ny situation.

Selv hvis kartoflerne kommer fra den

samme mark som det seneste læs, men fra

en anden del af marken, kan der være

væsentlig forskel. Det betyder, at vi skal

justere produktionen”.

Sådan forklarer levnedsmiddeltekniker

Morten Vinther, Kims, at virksomheden over-

våger produktionen af kartoffelchips med

NIR-lys (Near Infra Red). Hvert læs består af

25 tons kartofler. Tidligere var det nødven-

digt at analysere en prøve af kartoflerne,

inden man kunne sætte produktionen i

gang.

”Den vigtigste parameter er kartoflernes

tørstofindhold, som vi måler omvendt –

altså ud fra vandindholdet i chips. Med NIR

kan vi se præcis, hvornår de nye kartofler er

kommet ind. Vi kan simpelthen se et hop,

hvor vandindholdet i vores chips ændrer

sig”.

Løsningen består i at tilpasse temperatur

og stegetid, så det færdige resultat bliver det

samme med de nye råvarer. En anden vigtig

parameter er fedtindholdet. Hvis fedtindhol-

det i kartoffelchipsene øges, kan det være et

tegn på, at knivene, der skærer kartoflerne

op, er for sløve. Kartoffelskiver, der er skåret

med en sløv kniv, suger mere fedt til sig

under stegningen. Der skiftes knive et par

gange for hvert læs kartofler.

”Ud fra NIR-målingen kan vi med det

samme justere stegetid, temperatur og

udskiftning af knivene, så vi kommer der-

hen, hvor vi gerne vil være – og hvor vi lever

op til lovgivningens krav, i øvrigt. Vel at

mærke uden, at vi behøver at standse pro-

duktionen,” siger Morten Vinther.

STARTEDE mED mEDIcINKims’ brug af NIR-lys er et af eksemplerne

på, at stadig flere virksomheder følger deres

processer online. Fænomenet kaldes under

ét for PAT (Process Analytical Technology).

PAT begyndte i den farmaceutiske industri

efter initiativ af den amerikanske levneds-

middel- og medicinalstyrelse, FDA (Food and

Drug Admini stra tion).

De amerikanske myndigheder ønskede

især at få bedre styr på produkternes kvali-

tet. Mange virksomheder ser samtidig PAT

som en måde at optimere processerne og

mindske omkostninger. I stedet for at ”stille

ovnen på 200 grader i 20 minutter,” som vi

gør derhjemme i køkkenet, afslører overvåg-

ningen, hvornår hele den tilsatte mængde

af en reagens er brugt op. På den måde kan

man stoppe processen på det optimale tids-

punkt.

”Inden for den farmaceutiske industri har

PAT nærmest betydet en revolution.

Levnedsmiddelindustrien er ikke helt så

reguleret, men alligevel kan man have store

fordele af PAT,” siger institutleder Lars

Nørgaard, Institut for Fødevare viden skab,

Københavns Universitet.

”For eksempel kan man hurtigt bestem-

me indholdet af vand, fedt, protein og kul-

hydrat i en prøve ved hjælp af NIR-lys. Da

disse fire komponenter er hovedbestand-

delene i alle levnedsmidler, er det klart, at

NIR er meget interessant for levnedsmid-

delindustrien” .

FRANSKE KARTOFLER I NYT LYSpROcES: stadig flere virksomheder følger produktionen online. på den måde kan man justere processerne,

så kvaliteten bliver ensartet, uden at afbryde produktionen. For eksempel bruger kims nIr-lys (near Infra red)

til at måle fedtindholdet og vandindholdet i kartoffelchips AF mORTEN ANDERSEN / FOTO ALEx TRAN

TEKNIKEREN 02.09 33

dansk MateMatIk kan aFsløre snYDMeDMæLkepuLVeR

den kinesiske skandale, hvor tusindvis af børn er forgiftet af mælkepul-

ver tilsat melanin, kunne være undgået med en metode udviklet på

Institut for Fødevarevidenskab, københavns Universitet.

sagen handler om, at man bestemmer indholdet af protein i pulveret

ved hjælp af Ir-skanninger (infrarødt lys). her snyder den tilsatte melanin

analysen – det ser ud som om, der er et højere proteinindhold i pulveret.

de danske forskere har udviklet en matematisk metode, som ikke blot

bestemmer proteinindholdet ud fra målingerne, men også fungerer som et

kemisk fingeraftryk for den enkelte prøve.

”Vores metode ville afsløre, at det målte Ir-fingeraftryk ikke ligner en

normal mælkeprøves fingeraftryk. det betyder, at der er noget unormalt i

prøven, som derfor bør sendes til yderligere analyse. derfor er jeg sikker

på, at vi hurtigt ville have afsløret den kinesiske skandale,” siger institut-

leder lars nørgaard.

NåR pROcESSEN hAR FEBERPAT handler imidlertid ikke kun om NIR-lys.

Der er en række beslægtede teknologier,

hvor man også undersøger et emne ved at

belyse det. og så er der helt traditionelle

målinger af temperatur, tryk og lignende. For

at være PAT kræver det blot, at man foreta-

ger målingerne online og udnytter dem til

at optimere processen løbende. Men en ting

er at skaffe sig data, en anden at udnytte

dem, siger Lars Nørgaard:

”Forestil dig, at vi ikke ved noget om men-

neskers kropstemperatur. Vi måler så tem-

peraturen på en lang række personer. De har

næsten alle sammen 37 grader, men nogle

få har 40 grader. Vi har derved lært os selv

en måde at identificere personer med feber.

På samme måder kan man meget ofte finde

kritiske parametre for deforskellige proces-

ser i en virksomhed. Man kan finde proces-

ser, der kører unormalt dårligt, men også

processer, der kører ekstra godt. Derved kan

man lære noget og blive dygtigere”.

Alle industrier har den type data, mener

institutlederen.

”Første skridt er at finde mønstrene i de

data, man ligger inde med, og bruge dem

fremadrettet til at forbedre processerne. Har

man først gjort det, er der ikke så langt til at

bore huller i sit produktionsudstyr og ind-

sætte sensorer, der overvåger processerne

online. Så er vi ovre i PAT”.

hEj mATEmATIKNIR-lys er den metode, som flest virksom-

heder tager i brug. For eksempel kan NIR-lys

bruges til at holde øje med, hvor meget

vand, der er i marcipan, eller måle sukker-

indholdet i appelsiner. NIR kaldes også

vibrations-spektroskopi, fordi lyset ved disse

bølgelængder får bindingerne i molekylerne

til at vibrere. NIR er en meget skånsom

metode – også sammenlignet med andre

metoder som fluorescens-målinger og rønt-

gen, hvor man heller ikke ødelægger emnet,

men blot belyser eller bestråler det.

”Den eneste ulempe ved NIR er, at man er

nødt til at undersøge prøven med et stort

antal forskellige bølgelængder af NIR-lys,

hvor resultaterne vil være overlappende.

Man er derfor nødt til at bruge en masse

matematik for at finde de karakteristiske

signaler for eksempelvis vand eller fedt.

Derfor har vi en forskningsgruppe med ca.

40 medarbejdere, der forsker i ny matematik

og sensorteknologi, der skal bruges i forbin-

delse med PAT,” siger Lars Nørgaard, Institut

for Fødevare videnskab.

LABORATORIET IKKE NEDLAGTHos Kims understreger levnedsmiddeltek-

niker Morten Vinther, at belysningen af virk-

somhedens chips ikke kan stå alene:

”Vi tager stadig en prøve på 20 kilo kartof-

ler fra hvert læs ud til analyse. Vi regner ikke

100% med, at NIR-målingen giver os den

fulde sandhed. Laboratorieanalyserne, hvor

vi blandt andet vejer kartoflerne under vand

for at bestemme tørstofindholdet, er trods

alt mere nøjagtige. Men NIR er en klar let-

telse i hverdagen. Nu kan vi nøjes med at

analysere et par gange for hvert skift, ellers

skulle vi udføre langt flere analyser på labo-

ratoriet”.

TEKNIKEREN 02.0934

>KALENDER

TL FYN ODENSE

19.02.09:seniorklubben-årsmøde24.02.09:Fynskeplanlæggere02.03.09:Lavenergiogvarmepumper04.03.09:Temaaftenforfreelancere11.03.09:Mødeomefterløn17.03.09:Generalforsamling19.03.09:Teamworkogprojektarbejde24.03.09:styrpåtiden–arbejderdurigtigt?31.03.09:Jobsøgning02.04.09:Fynskeplanlæggere21.04.09:Fynskeplanlæggere02.05.09:Fynskeplanlæggere08.06.09:Teaterforestilling”skatteøen”

Fynske planlæggere ”Trafik-ogMobilitetsplanforOdense”Byrådet har besluttet at skabe en sammenhæn-gende midtby med bylivet i fokus. Midtbyen får et stort fodgængervenligt område. Den gennemkø-rende biltrafik skal ophøre og fordeles på andre ve-je og vi skal tage flere af vores daglige ture til fods, på cykel eller med kollektiv trafik. Derfor har Odense Kommune en Trafik- og Mobilitetsplan i høring frem til 15. februar 2009. Planen har stor be-tydning for Odenses udvikle.Tid og sted: Den 24. februar 2009 kl. 19.30, på Odense Slot, indgang C, Rosen.Tilmelding: Senest den 24. februar 2009 til Jane Vester-gaard på mobil 40 43 27 58 eller e-mail jve@odense.dk

kursus i lavenergi og varmepumperDer bygges for tiden mange lavenergihuse pga. sti-gende energipriser og nye krav til energiforbrug fra 2010. Hør om regler, muligheder og lær at designe et lavenergihus. Se nærmere omtale i kursuskata-loget eller på TL’s hjemmesideTid og sted: Den 2. marts kl. 17-20 hos TL Fyn, Kron-prinsensgade 19 Odense C.Tilmelding: Senest den 3. februar på www.tl.dk/kurser

temaaften for freelancereHvordan sælger jeg mig selv? Synes du det er svært at henvende dig til potentielle kunder. Kom og bliv inspireret. Se nærmere omtale i kursuskataloget eller på TL’s hjemmeside.Tid og sted: Den 4. marts kl. 17-20 hos TL Fyn, Kronprinsensgade 19, Odense C.Pris: Medlemmer gratis/øvrige 100 kr.Tilmelding: Senest den 13. februar på www.tl.dk/kurser

Møde om efterlønSe nærmere i kursuskataloget eller på TL’s hjem-mesideTid og sted: Onsdag den 11. marts kl. 18-20.30 hos TL Fyn, Kronprinsensgade 19, Odense C.Tilmelding: Senest den 3. marts på www.tl.dk/kurser

GeneralforsamlingDer afholdes generalforsamling i afdeling Fyn Odense den 17. marts. Der startes som altid med

”tag selv bord” kl. 17og kl. 18.30 går vi i gang med selve generalforsamlingen.Tid og sted: Tirsdag den 17. marts 2009, på Hotel H.C. Andersen, Claus Bergs Gade 7, Odense. Tilmelding: Til spisning senest den 6. marts til afdelings-kontoret på 6311 2500 eller på tlfyn@tl.dk.

teamwork og projektarbejde, hvad er forskellen?Se nærmere omtale i kursuskataloget eller på TL’s hjemmesideTid og sted: Torsdag den 19. marts kl.9-16 hos TL Fyn, Kronprinsensgade 19, Odense C.Pris: Medlemmer gratis, øvrige 750 kr.Tilmelding: Senest den 5. marts på www.tl.dk/kurser

styr på tiden – arbejder du rigtigt?Se nærmere omtale i kursuskataloget eller på TL’s hjemmesideTid og sted: Tirsdag den 24. marts kl. 9-16 hos TL Fyn, Kronprinsensgade 19, Odense C.Pris: Medlemmer gratis, øvrige 500 kr.Tilmelding: Senest den 3. marts på www.tl.dk/kurser

kursus i JobsøgningSe nærmere omtale i kursuskataloget eller på TL’s hjemmesideTid og sted: Tirsdag den 31. marts kl. 9-16 hos TL Fyn, Kronprinsensgade 19, Odense C.Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr.Tilmelding: Senest den 11. marts på www.tl.dk/kurser

Fynske planlæggere ”Vejle - en bæredygtig by”Vi besøger Vejle, som er en by kendt for bæredygtig planlægning, spændende arkitektur og ambitiøse visioner! Vi mødes i Økolariet, som er Vejles Vi-dens- og Oplevelsescenter, hvor en planlægger fra Vejle Kommune kommer og fortæller om planlæg-ningen i Vejle.Tid og sted: Torsdag den 2. april 2009 kl. 19-21, på Øko-lariet, Dæmningen 11, Vejle.Tilmelding: Senest den 31. marts 2009 til Jane Vesterga-ard på mobil 40 43 27 58 eller e-mail jve@odense.dk

Fynske planlæggere økologisk landsby i hundstrupDen økologiske landsby i Hundstrup på Sydfyn er et besøg værd. I 2002 blev ideen skabt og blev en realitet i 2004 som en selvforsynende landsby. Ved anvendelse af solenergi og biobrændsel redu-ceres CO2 udslippet betydeligt. På en rundvisning får vi mulighed for at høre om forventninger og de indhøstede erfaringer.Tid og sted: Tirsdag den 21. april 2009 kl. 17-19, på Høj-gårdsvej 27, 5762 Vester Skerninge.Tilmelding: Senest den 14. april 2009 til Jane Vestergaard på mobil 40 43 27 58 eller e-mail jve@odense.dk. Arran-gementet er med ledsager og max. 40 personer.

Fynske planlæggere ”Musikhuset m.m. københavn”Besøg et udpluk af ”Ørestadens Perler”. Vi mødes i Tietgenkollegiets smukke gårdrum kl. 11. Herefter spadserer vi langs kanalen og videre gennem IT-højskolens atriumgård og til DR-Byen, hvor vi spi-ser frokost for egen regning. Der er rundvisning i

Koncerthuset kl. 14-15. For dem der har lyst, kan man gå til koncert med Radiohusets Symfoniorke-ster for egen regning kl. 16.Tid og sted: Lørdag den 2. maj 2009 kl. 11, inde i Tiet-genkollegiets gårdrum på Rued Langgards Vej 10, 2300 København S.Tilmelding: Senest den 21. april 2009 til Jane Vestergaard på mobil 40 43 27 58 eller e-mail jve@odense.dk. Arran-gementet er med ledsager og max. 25 personer.

teaterforestilling skatteøen med rundvisningKom og oplev Skatteøen, et musikalsk eventyr med musik af Sebastian. Stykket foregår i 1750’erne om-bord på skibet Hispaniola. Drengen Jim Hawkins hvirvles sammen med sine venner ud i en spæn-dende skattejagt. Læs mere på hjemmesiden eller i afdelingsbladet fra december 08. Der er rundvis-ning kl.17.15 til ca. 18.30. Børn kan deltage fra 5 år.Tid og sted: Mandag den 8. juni 2009, kl. 17.15 på Odense Teater, Jernbanegade 21, 5000 Odense C, selve forestillingen starter kl. 19.00Pris: 150 kr. pr. billet (normalpris 225 kr. pr. billet), max. 4 billetter pr. medlem. Der er bestilt 50 billetter i alt Bestilling: Fra 4. marts 2009 kl. 10.15 og kun på telefon 6311 2504, betaling senest den 30. april 2009.

Seniorklubben

årsmøde i seniorklubbenSeniorklubbens årsmøde, dagsorden ifølge vedtæg-terne. Forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før årsmødet. Der er tilmelding af hensyn til køb af kaffe og brød. Mødet er kun for medlemmer.Tid & sted: Torsdag den 19. februar 2009, kl. 13 i Kron-prinsensgade 19, 5000 Odense C.Tilmelding: Senest mandag den 16. februar til Afdeling Fyn, Odense.

TL KøBENhAVN19.02.09:seniorklubben23.02.09:pFAorienteringsmøde03.03.09:konflikthåndtering118.03.09:Generalforsamling19.03.09:seniorklubben20.03.09:styrpåtiden24.03.09:præsentation16.04.09:seniorklubben28.05.09:seniorklubben18.06.09:seniorklubben

pFA–OrienteringsmødeompensionOrienteringsmøde om teknikernes pensionsfor-hold.Tid og sted: Onsdag den 25. februar 2009 kl. 17.30 på Scandic, Vester Søgade 6, 1601 København V.Pris: Medlemmer gratisTilmelding: Senest 23. februar 2009 til afdelingen på tlkbh@tl.dk

konflikthåndtering med girafsprog 1De fleste mennesker oplever situationer, som vi gerne vil tackle anderledes. Vi bremser f.eks. os selv i at sige, hvad vi mener af angst for at såre andre. Se nærmere omtale i kursuskataloget eller på hjemmesiden.

KALENDER I kalenderen finder du en oversigt over de arrangementer teknisk landsforbunds lokalafdelinger afholder de kommende måneder.

du kan læse mere om arrangementerne på tl’s hjemmeside: www.tl.dk/kurser. har du ikke internetadgang, og har du spørgsmål til et arrangement, så

kontakt dit afdelingskontor.

se adresser på bagsiden

TEKNIKEREN 02.09 35

>KALENDER

SE ALLE KURSER OG ARRANGEmENTER på www.TL.DK/KURSER

Tid og sted: Tirsdag den 3. marts 2009 kl. 9–16 på afde-lingskontoret.Pris: Medlemmer gratis / øvrige 750 kr.Tilmelding senest 15. februar 2009 til afdelingen på www.tlkbh.dk – arrangementer og kurser

GeneralforsamlingTid og sted: Onsdag den 18. marts 2009 i Vanløse Kul-turhus, Frode Jacobsens Plads 4, 2720 Vanløse.

styr på tidenStyrer du tiden, eller styrer den dig?Se nærmere omtale i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Fredag den 20. marts 2009 kl. 9–16 på afde-lingskontoret.Pris: Medlemmer gratis / øvrige 500 kr.Tilmelding senest 23. februar 2009 til afdelingen på www.tlkbh.dk – arrangementer og kurser

præsentationKurset sikrer dig at dit budskab bliver forstået og skaber dig gennemslagskraft i dine præsentationer, såvel mundtlige som skriftlige. Se nærmere omtale i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Tirsdag den 24. marts 2009 kl. 9–16 på af-delingskontoret.Pris: Medlemmer gratis / øvrige 750 kr.Tilmelding senest 9. marts 2009 til afdelingen på www.tlkbh.dk – arrangementer og kurser

Seniorklubben

GeneralforsamlingTid og sted: Torsdag den 19. februar 2009 kl. 11 i afde-lingen.den nye arvelovAdvokat Karin Høier fortæller om ”Den nye arve-lov”, så hav eventuelle spørgsmål parat til denne dag.Tid og sted: Torsdag den 19. marts 2009 kl. 11 i afdelin-gen.endnu ikke programsatTid og sted: Torsdag den 16. april 2009 kl. 11.00rosenborgs renoverede riddersalTid og sted: Torsdag den 28. maj 2009 kl. 11 på Rosen-borg Slot.skovturSkovturen er i støbeskeen, men hvorhen? Vi får se, hvad bestyrelsen finder på i år, men det skal I nok få at vide i god tid.Tid: Torsdag den 18. juni 2009 kl. 10.OmseniorklubbenFormand: Ena Vilfort 4448 2254. Kasserer: Kurt Feldborg 4497 8878. Hvis du ønsker at høre mere om Seniorklubben, er du velkommen til at kontak-te Ena eller Kurt.

hjemmesidenTjek vores hjemmeside: www.tlkbh.dk – da der lø-bende sættes kurser og arrangementer på. Du kan også læse mere om de enkelte arrangementer.

TL mIDTVEST HErNING19.02.09:Fårdulønsomfortjent?02.03.09:Jobsøgning03.03.09:Temaaftenforfreelancere18.03.09:Generalforsamling200919.03.09:energireglerogenergiberegninger22.04.09:styrpåtiden–Arbejderdurigtigt?

05.05.09:Temaaftenforfreelancere24.02.09:Generalforsamlingiseniorklubben

Får du løn som fortjent?Skal du forhandle løn? Hvordan opnår du størst mulig udbytte af forhandlingerne? Workshoppen vil føre dig nærmere målet! Se mere i kursuskata-log eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 19. februar 2009 kl. 9–16 på afdelings-kontoret, Østergade 25, 2. sal, Herning.Tilmelding: Ring til afdelingen for yderligere oplysninger 9626 5110.

JobsøgningAlle, der har prøvet at søge job, ved det er hårdt ar-bejde. Det kræver fokus, strategi og vedholdenhed. Kurset har til formål at øge dine muligheder for et job. Du lærer metoder der sikrer dig arbejdsgive-rens interesse, med en ansøgning der adskiller sig fra mængden. Hovedvægten i kurset er CV og an-søgning, men hvis der er ønske om det, kan vi lave korte øvelser i jobsamtalen. Du bliver bevidst om dine kvalifikationer, og kan sælge dine faglige og personlige kvalifikationer på mere attraktiv måde. Underviser: Torben Krarup fra Krarup Udvikling. Målgruppe: Alle.Tid og sted: Den 2. marts 2009 kl. 9–16 på afdelingskon-toret.Pris: Medlemmer gratis. Øvrige 250 kr.Tilmelding: Senest den 20. februar på www.tl.dk/kurser eller til afdelingskontoret 96 26 51 10.

temaaften for freelancere hvor meget skal jeg koste?Husker du at tage højde for alt, når du skal fast-sætte din pris over for din kunde? Kom og få hjælp til at forhandle den rigtige pris på plads. Målgruppe: Dig som overvejer at starte – el-ler allerede arbejder som freelancer og savner fag-lig inspiration og netværkshygge. Pris: Medlemmer 50 kr./øvrige 100 kr. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 3. marts 2009 kl. 17-20 på afdelings-kontoret, Østergade 25, 2. sal, Herning.Tilmelding: Senest den 17. februar på www.tl.dk/kurser eller til Teknik & Design tlf. 3343 6611.

Generalforsamling2009Det vil glæde afdelingsbestyrelsen, at se afdelin-gens medlemmer til generalforsamling i TL MidtVest – Herning. Generalforsamlingen jfr. TL`s love.Tid og sted: Onsdag den 18. marts kl. 19, spisning kl. 18 på afdelingskontoret, Østergade 25, 2. sal, 7400 Herning.Tilmelding: Ønsker du at deltage i spisning, så tilmeld dig senest 12. marts på www.tlmidtvest.dk eller til afde-lingskontoret 96 26 51 10.

energiregler og energiberegningerLær om energiregler i BR08 ved nye huse, tilbyg-ninger, ombygninger og sommerhuse. Prøv at ud-føre en energiberegning på et nyt lavenergiklasse 2-hus i SBI-programmet Be06. Se mere i kursuska-taloget eller på hjemmesiden. Målgruppe: Byg-ningskonstruktører, Byggeteknikere, EL-installatø-rer, VVS-installatører.Tid og sted: Den 19. marts 2009, kl. 9-15 på Erhvervsa-kademi MidtVest, Valdemar Poulsens Vej 4.Pris: Medlemmer 250 kr./øvrige 750 kr.Tilmelding: Senest 5. marts på www.tl.dk/kurser eller til TL MidtVest, Herning.

styr på tiden – arbejder du rigtigt?Styrer du tiden, eller styrer den dig? Tiden er en ressource, vi har alle lige meget af den. Det der gør os forskellige er, hvordan vi anvender tiden. Se me-re i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Onsdag den 22. april 2009, kl. 9–16 hos TL MidtVest, Herning.Pris: Medlemmer 100 kr./øvrige 500 kr.Tilmelding: Senest 30. marts 2009 på www.tl.dk/kurser eller til TL MidtVest, Herning

temaaften for freelancere hvordan sælger jeg mig selv?Synes du, det er svært at henvende dig med mas-ser af selvtillid, overbevisning og professionalisme til potentielle kunder? Så kom og bliv inspireret til at tro på at det kan lade sig gøre at få fat i din drømmeopgave. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Målgruppe: Dig som overvejer at starte – eller alle-rede arbejder som freelancer og savner faglig in-spiration og netværkshygge. Tid og sted: Den 5. maj 2009 kl. 17-20 hos TL Midtvest, Herning.Pris: Medlemmer 50 kr./øvrige 100 kr.Tilmelding: Senest den 21. april 2009 på www.tl.dk/kur-ser eller til Teknik & Design tlf. 33436611.

Seniorklubben GeneralforsamlingDet vil glæde bestyrelsen, at se medlemmer med ledsager til generalforsamling i afdelingens nye mødelokaler. Dagsorden iflg. vedtægterne. General-forsamlingen starter med kaffe kl. 15 og afsluttes med middag.Tid og sted: Den 24.. februar 2009, kl. 15 på afdelings-kontoret, Østergade 25, 2. sal, 7400 Herning. Målgruppe: Alle seniormedlemmer. Ledsager må gerne deltage.Tilmelding: Senest 19. februar på www.tlmidtvest.dk el-ler til afdelingskontoret 96 26 51 10.

TL NORD AALBOrG25.02.09:seniorklubben–årsmøde03.03.09:Jobsøgning17.03.09:Generalforsamling24.03.09:Temaaftenforfreelancere21–22.0409:projektledelseogprojektarbejde28.04.09:Temaaftenforfreelancere

tilmelding via www.tl.dk:Vælg ’Se kurser’ i venstre margen på www.tl.dk. Vælg kursus - udfyld tilmeldingsformular og tryk send. Er du i tvivl, så kontakt afdelingskontoret.

JobsøgningDet kræver fokus, strategi og vedholdenhed at søge job. Kursets formål er at øge dine muligheder for at komme i arbejde. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 3. marts 2009 kl. 9–16 hos TL Nord, Øl-godvej 7, 9220 Aalborg Øst. Målgruppe: Ledige, studerende og medlemmer i arbejdeTilmelding: Senest den 13. februar via www.tl.dk eller til TL Nord Aalborg. GeneralforsamlingAfdelingen holder generalforsamling.Tid og sted: Den 17. marts 2009 kl. 19 i ”Radiosalen” i

TEKNIKEREN 02.0936

Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Der er spisning fra kl. 17.30. Tilmelding: Til spisning via www.tl.dk eller til TL Nord senest den 10. marts 2009

hvor meget skal jeg koste?Husker du at tage højde for alt, når du skal fast-sætte din pris overfor din kunde? Lær at forhandle den rigtige pris på plads, at vur-dere markedet og finde en pris, som signalerer pro-fessionalisme og troværdighed, og som dækker alle dine udgifter. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 24. marts 2009 kl. 17–20, TL Nord, Øl-godvej 7, 9220 Aalborg Ø. Tilmelding: via www.tl.dk eller til TL Nord Aalborg se-nest 10. marts 2009.

projektarbejde og projektledelse Kurset gør dig i stand til at indgå i projektarbejde på en effektiv måde. Prisen er inkl. materiale og forplejning. Se mere i kursuskatalog eller på hjem-meside.Tid og sted: Den 21. og 22. april 2009, begge dage fra kl. 9–16 hos TL Nord, Ølgodvej 7, 9220 Aalborg Øst. Pris: Medlemmer 500 kr./øvrige 1.750 kr.Tilmelding: Senest den 1. april via www.tl.dk eller til TL Nord Aalborg.

hvordan sikrer jeg mit eget design?Er du sikker på, hvem der har rettighederne til dit design? Som designer er det altafgørende, at du kan navigere i junglen af jura. Se mere i kursuska-taloget eller på hjemmesiden. For dig, som overve-jer at starte eller arbejder som freelancer og sav-ner faglig inspiration og netværkshygge.Tid og sted: Den 28. april 2009 kl. 17–20 hos TL Nord, Ølgodvej 7, 9220 Aalborg Øst. Pris: Medlemmer 50 kr./øvrige 100 kr.Tilmelding: via www.tl.dk eller til TL Nord Aalborg se-nest 14. april 2009

Seniorklubben

årsmødeKlubledelsen indkalder til 23. ordinære årsmøde (generalforsamling). Tid og sted: Den 25. februar 2009 kl. 14. i afdelingens lokaler, Ølgodvej 7, Aalborg Øst. Der serveres en let fro-kost kl. 12.30. Tilmelding: Senest den 20. februar til afdelingskontoret 9631 7700 eller tlnord@tl.dk TL SjæLLAND HILLErØD

23.02.09: Opsagtoghvadså? 02.03.09: BioTouch02.03.09: seniorklubben-Roskilde03.03.09: slipanerkendelsenløs10.03.09: Generalforsamling12.03.09: seniorklubben–Hillerød16.03.09: Opsagtoghvadså?17.03.09: Fårdulønsomfortjent24.03.09: De7intelligenser31.03.09: slipglædenløs06.04.09: seniorklubben-Roskilde21.04.09: Lærathuskebedre123.04.09: seniorklubben–Hillerød23.04.09: Opsagtoghvadså?06.05.09: kommunikation,konfliktløsning...11.05.09: pFA-rådgivningssamtale13.05.09: efterløn–erdetnogetformig?

Opsagtoghvadså?Krisen rammer også teknikere, derfor inviterer vi til fyraftensmøde, hvor dagsordenen er opsigelse. Er du opsagt eller forventer du at blive opsagt, vil dette fyraftensmøde give dig svar på mange af di-ne spørgsmål. Mødet indledes med en generel in-formation om vilkår for fratræden, jobrådgivning, uddannelsesmuligheder samt rettigheder og plig-ter i a-kassesystemet, herunder orientering om ef-terløn. Derefter er der mulighed for en personlig rådgivning, eller der kan aftales møde i afdelingen.Tid og sted: Den 23. februar 2009 kl. 17, den 16. marts 2009 kl. 17, den 23. april 2009 kl. 17, afdelingskontoret.Tilmelding: Senest henholdsvis 15. februar, 11. marts og 20. april på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrange-menter.

bio-touchLær hvordan du kan hjælpe med at fjerne hoved-pine, træt nakke, trætte skuldre samt stress.Læs mere i kursuskataloget side 12 eller på www.tl.dk/kurser.Tid og sted: Forløbet er over to aftener den 2. og 9. marts 2009 begge aftener kl. 17–20, Grønnegade 14, Roskilde (Blik og Rør).Tilmelding: Senest den 13. februar på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

slip anerkendelsen løs- get out of the box. Flyv op og se din verden i et nyt perspektiv. Slut med synlige og usynlige be-grænsninger.Læs mere i kursuskataloget side 12 eller på www.tl.dk/kurser.Tid og sted: Den 3. marts 2009 kl. 9–16, afdelingskontoret.Tilmelding: Senest den 16. februar på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

GeneralforsamlingÅrets generalforsamling holdes i Hillerød. Sæt al-lerede nu X i kalenderen.Der arrangeres bus fra Roskilde og Ølstykke. Læs mere på www.tl.dk/kurser.Tid og sted: Den 10. marts 2009 kl. 19, Støberihallen, Hillerød. Spisning kl. 17.30 på La Bella Vista, Frederiks-gade 6, Hillerød.Tilmelding til spisning: Senest den 5. marts på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

Får du løn som fortjentHvordan opnår du størst mulig udbytte af en løn-forhandling?Læs mere i kursuskataloget side 15 – eller på www.tl.dk/kurserTid og sted: Den 17. marts 2009 kl. 9–16, afdelings- kontoret.Tilmelding: Senest den 2. marts på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

de 7 intelligenserAlle har 7 intelligenser. Spørgsmålet er, hvor meget vi bruger dem? Læs mere i kursuskataloget side 10 – eller på www.tl.dk/kurser.Tid og sted: Den 24. marts 2009 kl. 8.45–15.45, Grønnegade 14, Roskilde.Tilmelding: Senest den 2. marts på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

slip glæden løsBliv bedre til at lytte til dig selv og gøre det du brænder for. Læs mere i kursuskataloget side 10 – eller på www.tl.dk/kurserTid og sted: Den 31.marts 2009 kl. 9–16, afdelingskon-toret.Tilmelding: Senest den 16. marts på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

lær at huske bedre 1Hvordan kan det være, at nogen mennesker kan lære og huske meget information, medens andre oplever, at meget ny viden forsvinder hurtigt igen? Læs mere i kursuskataloget side 9 – eller på www.tl.dk/kurserTid og sted: Den 21. april 2009 kl. 9-16, afdelingskonto-retTilmelding: Senest den 30. marts på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

kommunikation, konfliktløsning og girafsprog 1De fleste af os oplever situationer som vi gerne vil tackle anderledes. Måske siger vi ikke hvad vi me-ner, af angst for at såre andre. Måske oplever vi, at andre reagerer vredt på noget, der ikke er ment som kritik. Læs mere i kursuskataloget side 7 – el-ler på www.tl.dk/kurserTid og sted: Den 6. maj 2009 kl. 9–16, afdelingskontoretTilmelding: Senest den 20. april på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

pFa – rådgivningssamtalerKom og få din pensionsordning gennemgået af en pensionsrådgiver. Du er velkommen til at tage din ”bedre” halvdel med. Du kan vælge mellem 4 da-toer og et tidspunkt, der passer dig. Vi tager forbe-hold for tidspunkt på dagen – da vi skal have tider ne til at hænge sammen med de øvrige deltageres ønsker. Det tager ca. en time per medlem.Tid og sted: Den 11. maj 2009 kl. 9–15, Roskilde. Den 17. august 2009 kl. 9–15, Hillerød. Den 9. november 2009 kl. 9–15, Hillerød.Tilmelding. Senest 14 dage før, på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

efterløn – er det noget for mig?- bør jeg være med i ordningen? Målgruppen disse aftener er medlemmer, som er i tvivl om, hvorvidt det er en god at være med i efterlønsordningen el-ler ej. Kan det betale sig? Kan jeg ikke ligeså godt selv spare op?Tid og sted: Den 13. maj 2009 kl. 18–20, Grønnegade 14, Roskilde (Blik og Rør).Tilmelding: Senest den 27. april på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

Seniorklubberne

Alle medlemmer af TL, enten på efterløn eller pen-sionister er velkomne til at deltage i seniorklub-bens arrangementer, gerne med ledsager.

seniorklubben - hillerødHvis du ønsker mere information om Seniorklub-ben i Hillerød, kan du kontakte sekretær Bendt Møller på tlf. 47 17 83 35.programforvinter/sommeraktiviteter2009Da Teknikeren ikke udkommer i marts, er vi kom-met i tidsnød – og programmet er ikke endeligt ud-arbejdet.I bedes søge nærmere oplysninger via telefon Bendt Møller på telefon: 47 17 83 35 eller på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

SE ALLE KURSER OG ARRANGEmENTER på www.TL.DK/KURSER

>KALENDER

TEKNIKEREN 02.09 37

>KALENDER

SE ALLE KURSER OG ARRANGEmENTER på www.TL.DK/KURSER>

KALENDERI nødvendigt omfang vil I blive orienteret per brev. Reserver disse datoer: Torsdag den 12. marts 2009 – klubbens 25 års jubilæum. Torsdag den 23. april 2009 – bowling. Torsdag den 18. juni 2009 – som-merfest.

seniorklubben - roskildeHvis du ønsker mere information om Seniorklub-ben i Roskilde, kan du kontakte Gunnar Sivertsen, tlf. 46 35 59 44 – per mail: inger@post6.tele.dk. Møderne holdes hos Blik og Rør, Grønnegade 14, Roskilde.GeneralforsamlingVi holder vi den årlige generalforsamling. Ifølge vedtægterne vælges formand i lige år, næstfor-mand og kasserer skal vælges for 2 år, ligeledes skal der vælges 1 bestyrelsessuppleant og 1 revisor for 1 år. Dagsorden følger.Tid og sted: Mandag den 2. marts 2009 kl. 11.30 Grønnegade 14 (Blik og Rør)MødedagMandag den 6. april 2009 kl. 11.30 mødes vi atter i Grønnegade 14 , emnet til denne dag er ikke helt fastlagt endnu.YderligereoplysningerHos formand Gunnar Sivertsen tlf.: 4635 5944 eller mail: inger@post6.tele.dk.Husk at melde til og fra hos Paul Kudsk tlf.: 5614 1453, senest fredagen før møderne kl. 9.

efter og videreuddannelse på skolerLæs mere i kursuskataloget.

TL SjæLLAND rINGSTED25.02.09:FrastresstilLivsenergi09.03.09:Livskvalitetogmotion11.03.09:Generalforsamling24.03.09:Hvorforerdusåanderledes

Fra stress til livsenergiEt kursus for dig der ønsker at styrke det positive i dit liv. Se mere i kursuskataloget eller på hjemme-siden. Tid og sted: Den 25. februar kl. 17-20 hos TL Sjælland, Ringsted Nørregade 8, 4100 Ringsted.Tilmeldingsfrist: Senest 6. februar, på www.tl.dk/kurser eller til TL Sjælland, Ringsted.

livskvalitet og Motion I og IIKurset er udviklet til dig, som ønsker indsigt, værk-tøjer og motivation til at indarbejde sunde, sjove og varige livsstilsjusteringer. Se mere i kursuskata-loget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 9. marts og 29. april begge dage kl.17-20 hos TL Sjælland, Ringsted Nørregade 8, 4100 Ring-sted.Tilmeldingsfrist: Senest 23. februar, på www.tl.dk/kurser eller til TL Sjælland, Ringsted

Generalforsamling Dagsorden ifølge TL’s love. I forbindelse med gene-ralforsamlingen vil afdelingen være vært ved et måltid mad kl. 18. Kl. 19 går vi i gang med selve ge-neralforsamlingen.Tid og sted: Den 11. marts 2009 i afdelingens lokaler, Nørregade 8, 4100 Ringsted.Tilmelding: Til spisning senest den 4. marts på afdelin-gens hjemmeside eller på tlf. 5856 5221.

hvorfor er du så anderledes?Vi har kun hinanden, det må vi udnytte så egne og andres evner bliver til fordel for alle parter. Se mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 24. marts 2009 kl. 17-20 hos TL Sjæl-land, Ringsted Nørregade 8, 4100 Ringsted.Tilmelding: Senest 2. marts, på www.tl.dk/kurser eller til TL Sjælland, Ringsted.

Seniorklubben

GeneralforsamlingTL Seniorklub Sjælland, Ringsted holder general-forsamling. Vi starter med smørrebrød (tilmelding nødvendig), kl. ca. 13.15 kommer tidligere formand for seniorklubben Torben Jensen og fortæller og viser lysbilleder fra en tur Færøerne. Kl. ca. 14.30 afholdes generalforsamling. Dagsorden for gene-ralforsamlingen jf. Seniorklubbens vedtægter.Tid og sted: Den 26. februar 2009, kl.12 på afdelings-kontoret, Nørregade 8, 4100 Ringsted.Tilmelding: Senest den 20. februar til spisnig til peer-magnus@mikkelsen.mail,dk eller til tlringsted@tl.dk.

TL SYDVEST ESBJErG05.02.09:energiregleriBygningsreglement18.02.09:Freelance–Teknik&Design25.02.09:Hardufortjentmereiløn,Aabenraa04.03.09:Generalforsamling05.03.09:Medlemsmøde,Aabenraa10.03.09:BagomAlsion,sønderborg12.03.09:Lavernergibyggeri16.03.09:Freelance–Teknik&Design,Aabenraa18.03.09:Hardufortjentmereiløn20.03.09:sådanbliverdufri,Gram21.03.09:sådanbliverdufri,Gram25.03.09:udoverrampen31.03.09:Deninnovativearbejdsplads,modulI02.04.09:TemaaftenforFreelancere,sønderborg04.04.09:Deninnovativearbejdsplads,modulII21.04.09:Deninnovativearbejdsplads,modulIII21.04.09:DetnyeMaskindirektiv11.05.09:Fritidsjob13.05.09:TemaaftenforFreelancere

Juridisk rådgivning med advokatfirmaAdvokatfirmaet Dahl, Koch & Boll og TL SydVest har lavet en aftale om juridisk rådgivning for TL’s medlemmer. Du kan finde en advokat den 1. torsdag i måneden på afdelingskontoret, Exnersgade 37, Esbjerg kl. 15-17. Bestil tid på 76104600/76104606 - tirsdagen før.

betalingDu betaler for arrangementer på Sydbank, reg.nr: 7701 kontonr: 000 11 98 371.

kontor i sønderborgHusk, vi har lånt et kontor hos EUC SYD. Vi er på kontoret en fredag om måneden undtaget januar og juli måned. Du finder os ved at gå til venstre mod administrationen, derefter det 1. kontor på højre hånd (kontor 1312). Tid og sted: Den 20. februar kl. 9-12 på Grundtvigs Allé 88, 6400 Sønderborg.

lær om energireglerne i bygningsreglementGå i dybden med energireglerne i BR08 vedr. nye huse, tilbygninger mv. Læs mere i kursuskataloget

eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 5. februar 2009 kl. 13-16, afdelingskon-toret, Exnersgade 37, Esbjerg.Tilmelding 76 10 46 00/76 10 46 06 – ring for flere pladser.

spring ud som freelancer med sikkerhedsnetTil dig der ønsker at arbejde freelance og blive selvstændig. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 18. februar 2009 kl. 17-20, afdelings-kontoret, Exnersgade 37, Esbjerg.Tilmelding: 76 10 46 00/76 10 46 06 – ring for flere pladser.

Forbered dig målrettet til din lønsamtaleVil du være godt rustet til lønforhandling. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 25. februar 2009 kl. 17-19.30, afde-lingskontoret, Reberbanen 1,1 Aabenraa.Tilmelding: Senest den 16. februar på tlf. 76 10 46 00/76 10 46 06.

Generalforsamling2009TL SydVest afvikler den årlige generalforsamling. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsyd-vest.dkTid og sted: Den 4. marts 2009, traktement kl. 18, generalforsamling kl. 19, Britania, Esbjerg.Tilmelding: 76 10 46 00 og 76 10 46 06 senest 7 dage før arrangementet af hensyn til traktement.

Medlemsmøde i tl sydVestDagen efter generalforsamlingen inviterer vi til ”anden dags gilde”.Vi starter med spisning kl. 18. Kl. 19 oplæg om ’Danfoss som erhvervslokomotiv i bl.a. Syd- og Sønderjylland’ v. Stig Poulsen, Vice President, Danfoss Ventures A/S. Kl. 20 orientering om økono-mi og visioner for TL SydVest. Medlemsdebat og eventuelt.Tid og sted: Den 5. marts 2009 kl. 18 på Folkehjemmet, Haderslevvej 7, AabenraaTilmelding: Senest 3. marts på tlf. 76 10 46 00/ 76 10 46 06.

bag om koncertsalen alsion i sønderborg - en koncertsal i verdensklasseKom bag om Sønderjyllands nye viden- og kultur-center. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 10. marts 2009 kl. 17-19, Alsion 2, Sønderborg.Tilmelding: Senest den 3. marts på 76 10 46 00/ 76 10 46 06. lavenergibyggeriFølg med i udviklingen af lavenergibyggeri med lav energiforbrug. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 12. marts 2009 kl. 13-16, afdelings- kontoret, Exnersgade 37, Esbjerg.Tilmelding: Senest den 2. marts på tlf. 76 10 46 00/76 10 46 06.

spring ud som freelancerTil dig der ønsker at arbejde freelance og blive selvstændig. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 16. marts 2009 kl. 17-20. afdelingskon-toret, Reberbanen 1,1 Aabenraa.

SE ALLE KURSER OG ARRANGEmENTER på www.TL.DK/KURSER

TEKNIKEREN 02.0938

Tilmelding: Senest den 5. marts på tlf. 76 10 46 00/ 76 10 46 06. Forbered dig målrettet til din lønsamtaleVil du være godt rustet til lønforhandling. Læs me-re i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 18. marts 2009 kl. 17-19.30, afdelings-kontoret, Exnersgade 37, Esbjerg.Tilmelding: Senest den 9. marts på tlf. 76 10 46 00/ 76 10 46 06.

sådan bliver du fri i en ufri verdenUdvikling af den sunde egoisme - kursus for tillids-valgte. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 20. marts kl. 9 til den 21. marts kl. 15, Den Gamle Kro, Gram.Tilmelding 76 10 46 00/76 10 46 06 – sidste tilmelding 14 dage før kurset.

Ud over rampenMere effektiv præsentationsteknik. Ønsker du at komme ud over rampen i forhold til kommunika-tion og formidling. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 25. marts 2009 kl. 9-16, afdelings kontoret, Exnersgade 37, Esbjerg.Tilmelding: Senest den 2. marts på tlf. 76 10 46 00/ 76 10 46 06.

temaaften for freelancereHvordan sikrer jeg mit eget design?Overvejer du at starte – eller arbejder du allerede som freelancer. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 2. april 2009. Kontakt afdelingskontoret mht tidspunkt og sted.Tilmelding: Senest 19. marts på www.tl.dk/kurser eller til Teknik & Design tlf. 33 43 66 11.

den innovative arbejdspladsVil du arbejde med innovation i forbindelse med det daglige arbejde. Læs mere i kursuskataloget el-ler på www.tlsydvest.dkTid og sted: Modul I: 31. marts 2009 Kl. 17–20. Modul II: 14. april 2009 Kl. 17–20.Modul III: 21. april 2009 Kl. 17–20, Erhvervsakademi Vest, Sp. Kirkevej 103, Esbjerg.Tilmelding: Senest den 16. marts på tlf. 76 10 46 00/ 76 10 46 06. det nye maskindirektivÆndringer og konsekvenser. Lær de nye maskindi-rektiver der træder i kraf den 29. december 2009 at kende. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tl-sydvest.dkTid og sted: Den 21. april 2009 kl. 10-14, afdelingskon-toret, Exnersgade 37, Esbjerg.Tilmelding: Senest den 1. april på tlf. 76 10 46 00/ 76 10 46 06. Max 20 personer. Fritidsjob, hvordan er reglerne?Har dine børn et fritidsjob. Læs mere i kursuskata-loget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 11. maj 2009 kl. 16.30 til 18, afdelings-kontoret, Exnersgade 37, Esbjerg. Tilmelding: Senest den 2. maj på tlf. 76 10 46 00/ 76 10 46 06.

temaaften for freelancereHvor meget skal jeg koste? Overvejer du at starte – eller arbejder du allerede som freelancer. Læs mere i kursuskataloget eller på www.tlsydvest.dkTid og sted: Den 13. maj 2009 kl. 17-20, afdelingskonto-ret, Exnersgade 37, Esbjerg.Tilmelding: Senest 29. april på www.tl.dk/kurser eller til Teknik & Design tlf. 33 43 66 11.

TL SYDøST VEJLE24.02.09:Bygningsreglementet0825.02.09:seniorernesgeneralforsamling11.03.09:Grundlæggendebyggejura16.03.09:Ordinærgeneralforsamling akademiuddannelse i ledelseDer er løbende indtag til denne uddannelse – se mere i kursuskataloget.

bygningsreglementet 08 - brandsikringGenerel intro til BR08: Baggrund, hensigt og formål med at Danmark har fået et nyt bygningsregle-ment. SBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet: Principperne for SBi-anvisningen 216 gennemgås, definition af kvalitet i de nye funktionskrav inden-for brandsikring. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 24.. februar 2009 kl 9-16 hos TL Syd-Øst, Sjællandsgade 32, Vejle.Pris: Medlemmer er 500 kr/øvrige 1500 kr.Tilmelding: Senest den 2. februar på www.tl.dk/kurser el-ler til TL SydØst.

Grundlæggende byggejuraKurset behandler de aftaleretslige regler i byggeri-ets jura, med en gennemgang af aftalegrundlaget AB 92. Se mere i kursuskataloget eller på hjemme-siden. Målgruppe: Byggeriets teknikere.Tid og sted: Den 11. marts 2009 kl. 9–15.30 hos TL SydØst, Sjællandsgade 32, Vejle.Pris: Medlemmer kr. 500/øvrige 1.500 kr.Tilmelding: Senest 16. februar på www.tl.dk/kurser eller til TL SydØst

OrdinærgeneralforsamlingAfdelingen afholder ordinær generalforsamling. Dagsorden jfr. TL’s love.Vi starter med spisning i Cafeen kl. 17.30. Tid og sted: Den 16. marts 2009 kl.19 i ”Bygningen”, Ved Anlægget 14 B, Vejle.Tilmelding: Senest den 10. marts 2009 til TL SydØst, Vejle.

Cad-skolen i aalborgForlægger undervisning til os som følger: Uge 9-10-11: Inventor - mandag og torsdag. Uge 12-23: Auto-cad 2D og 3D - 2 dage/uge. Uge 24-27: Architecture - 2 dage/uge.Sted: TL SydØst, Sjællandsgade 32, 7100 Vejle.Tilmelding: Se kursuskatalog.

Seniorklubben

GeneralforsamlingSeniorernes generalforsamling der afsluttes med smørrebrød kl. 12.Tid og sted: Den 25. februar 2009 kl. 10 hos TL SydØst, Sjællandsgade 32, Vejle. Tilmelding: Senest den 20. februar 2009.

bowlingI Kolding spilles der bowling én gang om måneden. Har I lyst til at være med, så kontakt afdelingens-kontoret.

betaling af arrangementerDer er mulighed for at betale kontant, på check el-ler ved at overføre penge til konto i Arbejdernes Landsbank 5398 0307443. Husk at angive arrange-ment samt dit cpr.nr.

TL øSTjYLLAND ÅrHUS18.02.09:projektarbejdeogprojektledelse21.02.09:kanenteknikerværekreativ?03.03.09:coachingsomledelsesværktøj10.03.09:Brugerduditnetværkpånettet?17.03.09:Ligeløn24.03.09:Generalforsamling26.03.09:Besættelsesmuseet

projektarbejde og projektledelseKurset gør dig i stand til at indgå i projektarbejde på en effektiv måde. Efter kurset kan du se, analy-serer og reagere hensigtsmæssigt på de processer, der er i gang hos den enkelte og i hele projektgrup-pen. Pris inkl. Materiale/forplejning. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesi-den.Tid og sted: Den 18. februar 2009 kl. 9–16 hos TL Østjylland Århus.Pris: Medlemmer kr. 250. Øvrige 875 kr.Tilmelding: Senest 4. februar via www.tl.dk/kurser

kan en tekniker være kreativ?Gang på gang kommer de bedste og mest brugbare løsninger fra en tekniker. Vi teknikere manøvrerer til daglig ofte inden for meget snævre rammer, så som tidsplaner, deadlines, support og mange andre bolde, som skal holdes i luften. Vi har inviteret Danmarks modigste kunstmaler Anette Walther Fassing til at give os energi og lyst til at skabe stor kunst. Kom og udfold dine kreative talenter denne spændende lørdag hos TL Østjylland. Tid og sted: Den 21. februar kl. 10–15 hos TL Østjylland, Århus.Pris: kr. 100 pr. deltager til materialer.Tilmelding: Senest den 16. februar via www.tl.dk/kurser.

Coaching som ledelsesværktøjKurset tager gennem 3 moduler udgangspunkt i lederrollen og giver den enkelte et solidt praktisk erfaringsgrundlag i coaching. Se mere i kursuska-taloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 3. marts, den 19. marts og den 31. marts kl. 17–21 hos TL Østjylland, Århus.Tilmelding: Senest den 27. februar til alle 3 aftener via www.tl.dk/kurser

temaaften for freelancereBruger du dit netværk på nettet?Er du på LinkedIn eller blogger du? Kom og hør, hvor du som freelancer får maksimalt ud af net-værk på nettet. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 10. marts 2009 kl. 17–20 hos TL Østjylland.Tilmelding: Senest 24. februar på www.tl.dk/kurser eller tlf. 33 43 66 11.

>KALENDER

SE ALLE KURSER OG ARRANGEmENTER på www.TL.DK/KURSER

TEKNIKEREN 02.09 39

ligelønAlle taler om ligeløn. Ord som arbej-de af samme værdi, løngab og lige-lønskommissioner gentages i en uen-delighed. Men hvorfor har vi stadig ikke ligeløn i Danmark? Hvordan fungerer ligelønsreglerne egentlig? Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 17. marts kl. 17–19.30 hos TL Østjylland, Århus.Tilmelding: Senest 3. marts via www.tl.dk/kurser

GeneralforsamlingKom til generalforsamling i din afde-ling.Tid og sted: Den 24. marts kl. 19 med for-udgående spisning kl. 18 i Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, 8000 Århus C.Tilmelding til spisning: Senest 20. marts via www.tl.dk/kurser

besættelsesmuseetAktivitetsgruppen har arrangeret rundvisning på Besættelsesmuseet. For medlemmer samt ledsager. Læs mere på www.besaettelsesmuseet.dk

Tid og sted: Den 26. marts kl. 19 på Be-sættelsesmuseet, Mathilde Fibigers Have 2, Århus C. Pris: 20 kr. pr. deltager.Tilmelding: Senest 17. marts via www.tl.dk/kurser

seniorklubbenVi mødes den 1. mandag i måneden kl. 10-12 på afdelingskontoret i Århus. Der er kaffe og rundstykker.

seniorbowling Mon ikke der er personer i TL’s med-lemsskare, der enten er pensionister eller som snart kommer det, og som kunne have lyst til at bowle i den al-lerede etablerede klub af ”gamle” TL’ere? Kig derud en dag, når vi an-dre bowler, og se, om ikke det kunne friste dig også!Tid og sted: Hver tirsdag fra kl. 11-12 i det store bowlingcenter Bowl’n’Fun, Skanderborgvej 226, 8260 Viby J. Hen-vendelse til klubbens styregruppe i bow-lingcentret til Jørn Knudsen, Orla Søren-sen, Niels Angaard eller Jørgen Bjerglind.

Som medlem af Teknisk Landsforbund kan du gratis deltage i vores faglige netværk – aktivitetsudvalgene. Her har du mulighed for at høre nyt fra din egen branche, deltage i faglige aktiviteter og landsmøder samt opbygge dit eget netværk af kollegaer og spar-ringspartnere.Udvalgene er opdelt efter branche og uddannelse, og de fungerer som faglige netværk og beskæftiger sig med udvikling af arrangementer, uddannelse, efteruddannelse m.v. Yderligere information finder du på www.tl.dk - under aktivitetsudvalg.

BYGGE & ANLÆGARKITEKTER (ABU)Ingen formand pt.Henvendelse til umu@tl.dk

BRAND OG REDNINGFormand Søren Lydeking Lydestade-mail: lydestad@mail.tele.dk

TEKNISKE ADT’EREFormand Jacob Harboee-mail: jacobh@roskilde-kom.dk

LANDINSpEKTøRBRANchENFormand Inge olsene-mail: ingeolsen@pc.dk

TL BYGGE / ANLæG (Herunder TRI-udvalget)Formand Lars ole Raske-mail: rask@oncable.dktlf. 86 61 05 92

KULTUR & TEKNIKTEF TEATERTEKNIKERNEFormand Niels Flye-mail: nielsfly@pc.dk

mUSEUmmUSEUmSANSATTEFormand Bo Stig Andersen

AUDIOLOGIAUDIOLOGIASSISTENTERFormand Helle Rosenkviste-mail: helle@2rosenkvist.dk

pROcESpROcESTEKNOLOGERFormand Bo Bjørn Madsene-mail: bo-madsen@get2net.dk

mASKIN & pRODUKTION pRODUKTIONSTEKNOLOGER Formand Niels Peter Kjeldsene-mail: mull23@webspeed.dk

EL, IT & ELEKTRONIK ELFORSYNINGFormand Hans Bjerre Madsene-mail: hansbm@stofanet.dktlf. 86 24 09 72

LANDSUDVALGET FOR IT OGELEKTRONIKFormand claus Bakmann e-mail: Bakmann@stofanet.dktlf. 86 14 72 97

DESIGN & TEKSTILDANSKE FORmGIVEREIngen formand pt.Henvendelse til umu@tl.dk

TExTILBRANchENFormand Tanja Hjorthe-mail: tanjahjorth@hotmail.com

ANDRE UDVALGTL-UNGDOmFormand Jesper Nimgaardj_nimgaard@hotmail.com

SENIORERNEFormand Jørgen Rasmussentlf. 74 60 85 06

LANDSDæKKENDE UDVALG

KONTAKT lokalafdelinger: Åbent for personlig henvendelse mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag kl. 10-13. Kontakt din afdeling og forhør dig om evt. aftale uden for åbningstiden, hvis du ikke kan komme inden for almindelig åbningstid. Se adresse, telefonnummer m.m. på side 39.

hotline: Udvidet telefontid på telefon 70 11 13 15, mandag-torsdag kl. 8-10, samt 15-17. Fredag 8-10 samt 13-15. Telefonisk vejledning om ansættelsesforhold, løn, kontrakter m.m. Spørgsmål vedrørende arbejdsløshed og dagpenge rettes til A-kassekontoret i åbningstiden.

Forbundskontoret: Nørre Voldgade 12, 1358 København K, Telefon 33 43 65 00, Fax 33 43 66 77, E-mail: tl@tl.dk. Kontortid: Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-13

Teknik&DesignA/s: Nørre Voldgade 12, 1358 København K., Telefon 33 43 66 11, E-mail: kontakt@teknikogdesign.dk Hjemmeside: www.teknikogdesign.dk

Forbundet for Teknik & Design

SE ALLE KURSER OG ARRANGEmENTER på www.TL.DK/KURSER

SE LANDSDæKKENDE UDVALGS AKTIVITETER på SIDE 27

UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPoST ID-NR.: 42340:

AL HENVENDELSE; TEKNISKLANDSFoRBUND, TL@TL.DK; T: 3343 6500

Afs

end

er:

Post

bok

s 77

7770

00 F

red

eric

ia

Æn

dri

nge

r/u

anb

rin

geli

ghed

med

del

es t

il u

dgi

ver:

Tekn

isk

Lan

dsf

orb

un

dN

ørre

Vol

dga

de

12, 1

358

Køb

enh

avn

K.

DANMARKP P

Ma

skin

el m

aga

sin

po

stID

-nr

.: 42

340

hER FINDER DU TEKNISK

LANDSFORBUNDS 9

AFDELINGER

AALBORG

HERNING ÅRHUS

ESBJERG VEJLE

ODENSE

RINGSTED

HILLERØD

TEKNISK LANDSFORBUND FORBUNDET FOR TEKNIK & DESIGN

TEKNISK LANDSFORBUND har afde-

linger ni steder i landet. Alle afdelinger

har åbent for personlig henvendelse

mandag-torsdag kl. 10-15, fredag

kl. 10-13. Du kan altid kontakte din

afdeling for evt. aftale udenfor åbnings-

tiden.

Har du brug for hjælp/vejledning om

ansættelsesforhold, løn, kontrakter

udenfor åbningstiden kan du ringe

til Hotline på 70 11 13 15, mandag-

torsdag 8-10 samt 15-17, fredag 8-10

og 13-15. Se på www.tl.dk hvis du er

i tvivl om hvilken afdeling du hører til

eller ring til den afdeling der ligger

tættest på og få hjælp.

TL FYN ODENSEKronprinsensgade 19, 5000 Odense CTlf. 63 11 25 00Fax 63 11 25 11Mail: tlfyn@tl.dkwww.tlfyn.dkAfdelingsformand Lone Engberg Thomsen, tlf. privat 66 19 01 80.

TL KØBENHAVNBogholder Allé 36, Postboks 1616, 2720 VanløseTlf. 38 77 71 40Fax 38 77 71 43Fax A-kassen: 38 77 71 42Mail: tlkbh@tl.dkMail A-kasse: tlkbhakassen@tl.dkwww.tlkbh.dkAfdelingsformand Lena Haraldsson.

TL MIDTVEST HERNINGØstergade 25, 1. sal, 7400 HerningTlf. 96 26 51 10Fax 96 26 51 11Mail: tlmidtvest@tl.dkwww.tlmidtvest.dkAfdelingsformand Tonni Nørgaard, tlf. privat 97 20 91 03.

TL NORD AALBORGØlgodvej 7, 9220 Aalborg ØstTlf. 96 31 77 00Fax 96 31 77 11Mail: tlnord@tl.dkwww.tlnord.dkAfdelingsformand Benny Falk.

TL SJÆLLAND HILLERØDHansensvej 16A, 3400 HillerødTlf. 48 22 26 80Fax 48 22 26 90Mail: tlhilleroed@tl.dkwww.tlhilleroed.dkAfdelingsformand Connie G. Abel, tlf. privat 40 45 11 47.

TL SJÆLLAND RINGSTEDNørregade 8, 4100 ringstedTlf. 58 56 52 10Fax 58 56 52 20Mail: tlringsted@tl.dkwww.tlringsted.dkAfdelingsformand Jørgen Jensen, tlf. privat 29469208.

TL SYDVEST ESBJERGExnersgade 37, 6700 EsbjergTlf. 76 10 46 00Fax 76 10 46 01reberbanen 1, 1. sal, 6200 AabenraaTlf. 76 10 46 00Mail: tlsydvest@tl.dkwww.tlsydvest.dkAfdelingsformand Johanne Gregersen,tlf. privat 75 13 86 29.

TL SYDØST VEJLESjællandsgade 32, 7100 VejleTlf. 76 43 18 00Fax 76 43 18 10Mail: tlsydoest@tl.dkwww.tlsydoest.dkAfdelingsformand Tove Birk Kjeldsen, tlf. privat 64 41 63 36

TL ØSTJYLLAND ÅRHUSSilkeborgvej 47, Postbox 141, 8100 Århus CTlf. 86 75 46 46Fax 86 75 46 49Mail: tloestjylland@tl.dkwww.tloestjylland.dkAfdelingsformand Dorthe Hindborg, tlf. privat 22 32 33 67

KØBENHAVN