TEKNIKEREN02.08 FEBRUAR BANEBRYDERMILJØTEAM BAG RENERE RØG

TEKNIKEREN 02.082

Teknikeren udgives af Teknisk Landsforbund,Nørre Voldgade 12, 1358 København K., tlf. 33436500, E-mail teknikeren@tl.dk

Teknikeren udkommer 10 gange om året. Næste gang den 5.martsAnnoncedeadline 13. februar

Ansvarshavende Forbundsformand Gita Grüning

RedaktionSusanne Bruun, redaktør sbr@tl.dkBirte Drejer, redaktionssekretær bdr@tl.dkMorten Terp, journalist mte@tl.dk

Journalister i dette nummerBodil Rohde, Eskil Sørensen, Gorm Grove, Joel Goodstein, Katrine Irminger Sonne, Mor-ten Andersen og Morten Terp

Fotografer/Illustratorer i dette nummerKristof Bien, P. Wessel, Alex Tran, Thorkild Amdi Christensen, Mikkel Henssel og Ulrik Tofte

Layout Jørgen Møller / ArtinfactTryk & repro Datagraf Auning A/SAnnoncer Teknikeren tlf. 33 43 65 00Papir Holmen Ideal Matt 90 g.0Miljøkontrol Svanemærket Oplag Samlet distribueret oplag ifølge Fagpressens Medie Kontrol: 31.381

ARBEJDSGIVERNEHAR NØGLEN

Ved årsskiftet forsøgte den liberale

tænketank CEPOS endnu engang at

slå til lyd for at afskaffe efterlønnen.

Argumentet er, at det danske sam-

fund ikke kan holde til, at de ældre

render uvirk somme rundt og fylder op

på golf banerne. Et budskab Dansk

Arbejds giverforening (DA) siden har

tilsluttet sig.

Det harmonerer langt fra med, hvad

jeg oplever som forbundsformand for

30.000 teknikere og designere. De man-

ge ældre medlemmer jeg møder, vil

gerne blive lidt længere på arbejds-

markedet, hvis der var plads til dem.

Men det er der ikke. De ældre medar-

bejdere bliver sorteret fra, frosset ud

eller sat ud på et sidespor.

Nøglen til at løse denne gordiske

knude ligger hos arbejdsgiverne.

Der skal en proaktiv tilgang til at

skabe en god personalekultur med

signal om, at der både er brug for den

unge, dynamiske og den ældre, erfar-

ne medarbejder. Dette skal parres

med en personalepolitik, der indehol-

der senior politiske initiativer, der sik-

rer den ældre medarbejder mulighe-

der for at kombinere arbejdslivet med

en mere glidende tilbagetrækning fra

arbejdsmarkedet. Netop på dette

område kan der laves mange løsnin-

ger. Det kunne f.eks. være i form af

kor tere arbejdstid kombineret med

mu lig hederne for fleksibel efterløn.

Mulighederne er der, men desværre

ønsker kun få arbejdsgivere at gøre

brug af dem.

Mit råd er: Tænk kreativt, tænk lang-

sigtet, tænk højt og inddrag medarbej-

derne i planerne på så tidligt et tids-

punkt, at de føler sig attraktive og

værdsat. Og gå i dialog med medar-

bejderne om en seniorpolitik længe

før pensionsalderen. Sådan bevarer vi

et fleksibelt arbejdsmarked med plads

til alle.

Gita Grüning

Forbundsformand

foto: nils rosenvold

TEKNIKEREN 02.08 3

TEKNIKEREN02.08

14

06

24

TEKNIKERE RYSTEDE OVER FORSLAG TIL BYGGELOV 06Mere dårligt byggeri. Det bliver resultatet, hvis regeringens nye forslag til afbureaukrati-

sering af byggeloven vedtages til marts. Det vurderer en række teknikere som til daglig

behandler byggesager i kommunerne. Lovforslaget lægger op til helt at droppe den tek-

niske godkendelse af mindre byggerier, hvilket svarer til 90 procent af det årlige byggeri

i Danmark

LØNNEN STEG EN TUSSE 10I 2007 steg lønnen for privatansatte teknikere i snit med 3,5 procent eller hvad der sva-

rer til godt tusind kroner om måneden. Det viser Teknisk Landsforbunds nye lønstati-

stik

SÅDAN FÅR DU, HVAD DU FORTJENER 14Forbered dig. Hold fast i dine argumenter, og følg op på lønforhandlingen, hvis du ikke

lige fik det du drømte om. Sådan lyder anbefalingen fra en erfaren lønforhandler

UNGE DESIGNERE UDFORDRER VIRKELIGHEDEN 20Danmarks Designskole har sluppet studerende fra et helt semester løs i det danske

sundhedsvæsen. Deres projekter gjorde op med vanetænkning og satte brugeren i

centrum

FYRSTENS FORMIDLINGSCHEF 24Museumsassistent Eigil Nikolajsen er hovedleverandør af information om landets ene-

ste udgravede vikingeskibsgrav, som ligger få meter fra Kerteminde Fjord

ET KATTENS GODT PROJEKT 28Et team af lige dele teknikere og ingeniører hos virksomheden Haldor Topsøe har

udviklet en ny type katalysator, som mindsker miljøproblemerne ved diesel

ARBEJDSGIVERNE VIL HA’ DIN FROKOST 323.000 medlemmer af Teknisk Landsforbund skal have deres overenskomster fornyet i

løbet af foråret. Lønkravet øger sandsynligheden for konflikt, vurderer Teknisk

Landsforbunds forhandlingschef

20

I HVERT NUMMERTL NYT 4DESIGN 18TEKNOLOGI 30KALENDER 35ADRESSER 39

TEKNIKEREN 02.08

>TLNYT BABYER UDLØSER STADIG FYRINGERGRAVID: Fyring under graviditet og barsel

er stadig et problem blandt Teknisk Lands-

forbunds kvindelige medlemmer. Reglerne

er ellers meget klare:

”Er en medarbejder gravid eller på bar-

sel, så kan hun kun siges op, hvis arbejds-

giver har saglige grunde til at opsige netop

hende,” fastslår advokat Byrial Bjørst, Tek-

nisk Landsforbund.

Han er især bekymret for de sager, hvor

arbejdsgiveren udnytter, at han har fået

viden om graviditeten, inden han får en

formel meddelelse fra medarbejderen.

”Den type sager er svære at bevise.

Og vi kan kun forebygge dem, ved at

opfordre vores medlemmer til at

give arbejdsgiveren besked så hurtigt

som muligt, når man opdager, at man er

gravid. Lidt populært kunne man sige, at

man først bør skrive til sin leder, og der-

næst ringe til faren,” siger Byrial Bjørst.

Teknisk Landsforbund har i øjeblikket

fem verserende sager, hvor medlemmer

er blevet fyret i forbindelse med barsel.

Er du i tvivl, kan du altid kontakte din

lokale afdeling i Teknisk Landsforbund,

se side 39.

STØRRE FRADRAG FOR PENDLERNEFRADRAG: Stigende benzinpriser har fået

Skatterådet til at sætte befordringsfradraget

op.

For pendlere udløser de første 24 kilo-

meter mellem hjem og arbejde fortsat

intet fradrag. Fra 24 kilometer og op til 100

kilometer stiger fradraget med fem øre fra

1,78 krone til 1,82 krone pr. kørt kilometer.

Kørsel fra 100 kilometer og opefter giver

et fradrag på 89 øre – en stigning på tre øre.

Hvis du bruger din egen bil på arbejdet, så

får du nu 3,47 kroner i fradrag for hver

kilometer, du kører indtil 20.000 kilometer.

En stigning på 12 øre. Alt over 20.000 kilo-

meter fradrages med 1,83 krone pr. kilo-

meter - fem øre mere end før. De nye kør-

selsfradrag trådte i kraft 1. januar.

AFDELINGSKONTOR FLYTTER TIL RINGSTEDNYT: Peter Lund Madsen - kunstner, foto-

graf, hjerneforsker og bror til Anders

– var med, da Teknisk Landsforbund

Sjælland, den 11. januar indviede nye

lokaler i Ringsted. Ved receptionen

af-slørede Peter Lund Madsen et af sine

kunstværker, som TL har købt sammen

med Socialpædagogernes Landsforbund.

Begge forbund deler nu adresse på Nørre-

gade 8, 4100 Ringsted.

FIK 10.000 KR. FOR MANG-LENDE ANSæTTELSESBEVIS GODTGØRELSE: Retten i Sønder borg har i

december tilkendt et medlem af Teknisk

Landsforbund en godtgørelse på 10.000 kr.,

fordi hendes arbejdsgiver havde forsømt

at give hende et ansættel sesbevis. Teknisk

Landsforbund er til fredse med udfaldet.

Folketinget har æn dret lovgivningen med

virkning fra marts 2007. Der gives nu kun

en godtgørelse på 1.000 kr. for mangelfulde

ansættelsesbeviser. Det er den første sag,

Teknisk Landsforbund har ført efter de nye

regler, og indtil videre har lovændringen

altså ikke medført ændringer i sager om

manglende ansættelsesbevis.

foto: colourbox

foto: sxc.hu

TEKNIKEREN 02.08 55

TL’S FREELANCEBUREAU ÅBNER DØRENE FOR HK’ERE

NAVNE: Morten Terp startede 1. januar

som journalist i Teknisk Landsforbund,

Le del se & Kommunikation. Her skal han

skrive til Teknikeren og hjælpe med

forbundets kommunikationsarbejde.

Morten Terp er uddannet journalist fra

Danmarks Journalisthøjskole i Århus, og

han har tidligere arbejdet på bl.a. Ekstra

Bladet, Nyhedsavisen og freelance for flere

fagblade. Hvis du har en idé til en artikel,

så modtages den med kyshånd på mte@

tl.dk.

NY JOURNALIST PÅ TEKNIKEREN

æNDRING I UDBETALING AF KAPITALPENSIONPENSION: I mange år har offentligt ansatte

teknikere haft mulighed for at hæve deres

kapitalpension på TLP Pension (PFA) før de

reelt gik på pension. Eneste krav var blot,

at man var fyldt 60. Denne praksis er nu

ændret, så man fremover kun kan hæve

sin kapitalpension, når man er fyldt 60 og

fratrådt sin stilling for at gå på pension.

”Vi har ændret praksis, fordi en ændring

i pensionsbeskatningsloven har gjort det

muligt, og fordi vi er af den opfattelse, at

pensionsordninger er opsparing til den

dag, man ophører med at arbejde,” fortæl-

ler faglig konsulent Karen Poulsen, Teknisk

Landsforbund om baggrunden for den nye

procedure.

FREELANCER: Teknisk Landsforbund har

i december 2007 indgået en aftale med

HK, som giver HK’s freelancere mulighed

for at benytte Teknisk Landsforbunds

freelancebureau Teknik & Design. Freelance-

bureauet gør det muligt at arbejde og

samtidig bevare den sikkerhed, der er

forbundet med at være lønmodtager.

Ordningen sikrer, at man som freelan-

cer bl.a. kan optjene dagpengeret, få løn

under sygdom samt optjene feriepenge

og ATP. I praksis betyder det, at man

ansættes af Teknik & Design, som dermed

overtager arbejdsgiverforpligtelserne over-

for den enkelte freelancer.

”Teknik & Design er et ret unikt tilbud.

I takt med at freelancearbejde bliver mere

udbredt, har flere organisationer udtrykt

interessere for at samarbejde med os og

vi ser det kun som en fordel, at vi bliver

flere,” siger direktør Jørgen Stender, Teknik

& Design.

Teknisk Landsforbund har i de senere

år således også indgået aftaler med Prosa,

Billedkunstnerne, Film- og TV ArbejderFore-

ningen (FAF) og Sammenslutningen af

Danske Scenografer.

Teknik & Design har i dag ca. 1.000 regi-

strerede freelancere i sin databasen og

tilbyder også arbejdsgivere at finde frem

til egnede freelancere til en opgave.

Teknisk Landsforbunds freelancebureau

Teknik & Design har til huse på Nørre

Voldgade 12, i København.

Læs mere www.teknikogdesign.dk foto: sxc.hu

TEKNIKERE RYSTEDE OVER FORSLAG TIL BYGGELOVNY BYGGELOV: Byggesagsbehandlere forstår ikke, at regeringen vil droppe kommunernes tekniske byggesagsbehandling.

Vigtige principper for isolering, ventilation og bærende konstruktioner vil blive overset, forudser de

AF ESKIL SØRENSEN / FOTO ULRIK TOFTE

”Det svarer til at lade folk selv syne deres biler på tro og

love,” siger bygningskonstruktør Ole Christiansen, om

regeringens nye forslag om at droppe den byggetekniske

godkendelse af enfamiliehuse

6 TEKNIKEREN 02.08

TEKNIKEREN 02.08 7

Regeringen vil afskaffe den tekniske god-

kendelse af enfamilieshuse, som danner

grundlag for en byggetilladelse.

Erhvervsminister Bendt Bendtsen(K)

frem sætter forslaget for Folketinget i

marts. Det sker for at afbureaukratisere

byggesagsbehandlingen.

Fremover skal kommunernes bygge-

sagsbehandlere kun tage stilling til, om

byggerier lever op til lokalplaner, byggeli-

nier og lignende.

Lovforslaget får flere bygningskonstruk-

tører og teknikere, der arbejder med byg-

gesagsbehandling, til at protestere.

“Jeg kan slet ikke forstå det,” siger Birgit

Lykkegaard, teknisk assistent og byggesags-

behandler gennem 18 år i Odense Kom-

mune.

“Hvordan vil man sikre sig, at dagens

krav til isolering bliver ført ud i livet.

Hvordan vil man sikre den nødvendige

ventilation med alle de sager med skim-

melsvamp, der har været uden en teknisk

gennemgang? Det er altså ikke alle, der

bevæger sig inden for byggeriet, som er

professionelle. Jeg synes ikke det lyder

gennemtænkt,” siger Birgit Lykkegaard.

Bygningskonstruktør Ole Christiansen,

Horsens Kommune, er også betænkelig.

“Det svarer til at lade folk selv syne

deres biler på tro og love. Folk bygger for

eksempel mange udestuer, som ikke er

isoleringsmæssigt i orden. Det er noget af

det, vi stopper i byggesagsbehandlingen,”

siger Ole Christiansen.

“Skal vi dømme ud fra de ansøgninger

vi får ind, så vil vi få et dårligt byggeri ud

af det. I mange tilfælde ved folk ikke hvad

der skal til, for at opfylde konstruktions-

mæssige krav. Vi må tit vejlede folk. Det

gælder også arkitekter og rådgivende inge-

niører,” siger Ole Christiansen. Han har

arbejdet 16 år som byggesagsbehandler i

Horsens Kommune.

Jane Petersen, teknisk assistent og leder

af byggesagsbehandlingen i Aabenraa

Kommune forstår heller ikke forslaget.

“Hold da op. Hvordan hænger det sam-

men med reglerne om energimærkning af

huse? Der er mange, der inddrager lofts-

rum i deres boliger i dag. De skal selvføl-

gelig isoleres. Men der er faktisk menne-

sker, der ikke tænker på det, og bare går i

gang. Der er også folk, der går i gang med

at ændre for eksempel bærende konstruk-

tioner i tagetager uden at lave statiske

beregninger. Vi bruger rigtig meget tid på

at vejlede folk. Der er altså mange, der vil

få problemer, hvis ikke den slags skal god-

kendes mere,” siger Jane Petersen.

Hun forudser, at hvis husejerne kan lave

ændringer uden det kommunale kvalitets-

check, så vil der komme en række sager

efterfølgende, for eksempel ved ejerskift,

fordi lovens krav til blandt andet isolering

og ventilation ikke bliver overholdt.

INGEN KONTROL I 90 PROCENT AF BYGGERIETRegeringens forslag skelner mellem

enfamlieshuse og etagebyggerier. Etage-

byggerier skal fortsat gennemgå en tek-

nisk vurdering. Men byggeri og ombygning

af enfamilieshuse skal ikke mere gennem

en teknisk vurdering. Dog skal de kontrol-

leres for, om brandbestemmelserne er

overholdt. Ansvaret for, at byggeriet bliver

udført korrekt og efter det gældende byg-

ningsreglement vil fremover udelukkende

ligge hos husejeren.

Regeringen fremhæver, at forslaget vil

forenkle kontrollen, og den forventer, at

sagsbehandlingstiden bliver forkortet.

På erhvervsområdet vil regeringen lige-

ledes sløjfe den tekniske vurdering af

“ukomplicerede” byggerier som lagerhal-

ler og lignende. Sammen med enfamlies-

huse skønnes det at udgøre 90 proent af

byggetilladelserne.

Det hedder i regeringens lovforslag:

“Fritagelsen er begrundet i, at bygningerne

er ukomplicerede og eventuelle fejl derfor

kun vil have meget begrænsede sikker-

hedsmæssige konsekvenser.”

Det er Jane Petersen, Aabenraa Kom mu-

ne, uenig i.

“Hvor er det dokumenteret henne, at

der ikke er nogen større risiko? Jeg kender

ikke til sådan nogen undersøgelser. Jeg ser

nogle faresignaler for det danske byggeri,

specielt i de sager, hvor der ikke er profes-

sionel rådgiver på. En del folk laver stadig

kælderværelser til teenagere, hvor vindu-

erne er så små, at de ikke kan komme ud,

hvis det brænder. Mange overser også helt

kloakeringskrav,” siger hun.

Et tidligere forslag fra regeringen om at

lægge en del af byggesagsbehandlingen ud

til private virksomheder er sløjfet til fordel

for forslaget om helt at droppe den tekni-

ske behandling.

Regeringens forslag til ændring af byggeloven

kan ses her: www.ebst.dk/aendring_af_byg­

geloven

SLUT MED TEKNISKE KRAVÆndringer i byggeloven:

Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet sendte i starten

af januar et lovforslag til

høring om “Afbureau-

kratisering af byggeloven”.

Forslaget vil afskaffe den

tekniske godkendelse af

private byggerier og af

ukomplicerede erhvervs-

byggerier.

HOVEDPUNKTER: > Byggesagsbehandlere

skal ikke mere kontrollere

krav til isolering, ventilati-

on, statiske beregninger og

andre lovmæssige krav.

> Byggeriers placering skal

stadig godkendes ud fra

lokalplaner og naboønsker.

> Ministeriet ønsker fortsat

teknisk godkendelse af eta-

gebyggerier og mere kom-

plicerede erhvervsbyggerier.

> Høringsfristen for lovfor-

slaget udløb 1. februar.

Erhvervsminister Bendt

Bendtsen fremsætter lov-

forslaget i Folketinget til

marts.

> Forslaget kan få stor

indflydelse på teknikere og

konstruktørers arbejdsop-

gaver, både indenfor projek-

tering og byggesagsbehand-

ling.

TEKNIKEREN 02.088

Der er på den ene side sympati for rege-

ringens tanker om afbureaukratisering af

byggesagsbehandlingen hos tre byggeri-

eksperter. Men på den anden side advarer

de mod at lade den tekniske kontrol af

byggeri falde helt bort.

“I dag er der nok en del kommuner, som

i virkeligheden ikke har kompetencen til

at vurdere byggeriet, og som alligevel i

mange situationer må forlade sig på, hvad

byggerådgiverne siger,” mener professor

ved Institut for Byggeri og Anlæg ved

Aalborg Universitet Per Heiselberg.

“Men der er det store “men”, at kom-

munerne i dag tilbyder en uafhængig kon-

trol, og der er en risiko, når uafhængighe-

den forsvinder. Det kan være svært at

vurdere sit arbejde objektivt, og nogle byg-

gefolk kan blive påvirket til at lade ting gå

igennem, som de ikke skulle have ladet gå

igennem,” siger han.

Rektor for Byggeteknisk Højskole Vitus

Bering i Horsens, Gunnar Eriksen, har også

sympati for tanken om at afbureaukrati-

sere, men han deler Per Heiselbergs

bekymring.

“Det kan resultere i uhensigtsmæssigt

byggeri, som i dag ville være stoppet i byg-

gesagsbehandlingen. Der er nogle useriø-

se firmaer, som kan udnytte det her. Med

den nuværende ordning er der dog et sik-

kerhedsnet til at fange de værste fejl og

mangler,” siger han.

Gunnar Eriksen, der selv oprindeligt er

uddannet bygningskonstruktør erkender,

at der bliver udført meget byggeri, som

ikke er kvalitetsmæssigt i orden.

“Der er jo eksempler på unge, der køber

et hus, som viser sig at være katten i sæk-

ken, og det har jeg det skidt med som

repræsentant for branchen.

Der er desværre mange byggevirksom-

heder, som ikke kan eller ikke vil forholde

sig til byggereglerne. Nogle skøjter hen

over det, og med det høje aktivitetsniveau,

der er i byggeriet, så kan de tillade sig at

gøre det,” siger Gunnar Eriksen.

Han peger på, at i en situation uden tek-

nisk godkendelse af byggeri fra kommu-

nerne bliver der lagt ekstra ansvar på byg-

geriets parter.

“Bygherrerne skal være mere professio-

nelle, og teknikere og håndværkere skal

kende deres gebet, så de kan overholde

deres forpligtelser,” mener Gunnar Erik-

sen

DEN FORKERTE RETNINGFra Byggeteknisk Højskole i København

mener arkitekt og underviser Thomas

Winther, at lovforslaget ligner et skridt i

den forkerte retning.

“Kvaliteten i byggeriet har ikke været

god de seneste år. Vi risikerer, at kvaliteten

bliver endnu dårligere. Samtidig har vi fået

et mere kompliceret bygningsreglement

end tidligere. Det synes jeg kalder på mere

kontrol og ikke mindre kontrol. Alle må

være interesseret i, at vi har en god kvali-

tet i byggeriet. Det kan blive dyrt for bygher-

rerne, hvis der bliver lavet fejl, for eksem-

pel med isoleringen, og det så skal rettes

op bagefter,” siger Thomas Win ther.

AUTORISATIONProfessor Per Heiselberg, Aalborg Univer-

sitet, forudser, at hvis regeringens forslag

bliver vedtaget, så kan det føre til, at for-

sikringsselskaberne stiller krav om auto-

risation af bygningsarbejde.

“Jeg kunne forestille mig, at der blev

lavet autorisationsordninger, ligesom der

er på el- og VVS-området, hvor byggefir-

maet garanterer, at arbejdet er udført efter

bygningsreglementer. Det vil have samme

funktion som den kontrol, der i dag er fra

de kommunale byggesagsbehandlere,”

siger Per Heiselberg.

BYGGEEKSPERTER BEKYMREDE

NY BYGGELOV: Byggeeksperter ser på den ene side gode takter ved regeringens forslag,

men på den anden side er de også bekymrede for kvaliteten af byggeriet, når den tekniske

kontrol afskaffes AF ESKIL SØRENSEN / FOTO ULRIK TOFTE

60.000 BYGGETILLADELSERDer gives hvert år omkring

60.000 byggetilladelser i

Danmark. De omfatter

nybyggeri og ombygninger.

> 85 procent af byggerierne

er mindre byggerier som

enfamilieshuse, sommer-

huse og udestuer.

> Ukomplicerede industri-

byggerier som lagerhaller

udgør ifølge Erhvervs- og

Byggestyrelsen andre 5

procent af byggetilladelser-

ne.

> De sidste 10 procent er

etagebyggerier og mere

komplicerede industribyg-

ninger.

TEKNIKEREN 02.08 9

Bygningskonstruktører og andre bygge-

sagsbehandlere i kommunerne har stået

for skud de seneste måneder. “Byggesager

hober sig stadig op i kommunerne”, lød en

overskrift i december.

Spørger man byggesagsbehandlerne så

er der naturlige forklaringer på, at venteti-

derne er øget, i nogle kommuner helt op til

4-6 måneder.

Den vigtigste forklaring er, at danskerne

de seneste tre år har bygget og ombygget

som aldrig før. Villavejene har summet af

håndværkere.

En række kommunale byggesagsafdelin-

ger kan nu fremvise forkortede behand-

lingstider. Det viser Teknikerens rundspør-

ge til udvalgte kommuner.

“Byggeboomet har toppet nu, og så vil

sagsbehandlingstiderne også komme ned,”

siger bygningskonstruktør Ole Christiansen,

Horsens Kommune. I Horsens har byrådet

afsat en halv million kroner til at betale

byggesagsbehandlernes overarbejde, så

ventetiden kan bringes ned fra de nuvæ-

rende tre måneder til 14 dage.

MANGEL PÅ TEKNIKEREAndre årsager til den lange sagsbehand-

lingstid er mangel på personale og belast-

ningen fra gennemførelse af kommunalre-

formen.

I Tønder Kommune gik der for eksempel

et halvt år efter kommunalreformen, før

byggesagsafdelingen var fuldt bemandet.

“Vi var oppe på fire måneders ventetid,

men efter vi blev fuldt bemandet, er behand-

lingstiden kommet ned på 6-8 uger,” fortæl-

ler teknisk assistent Henrik Larsen fra byg-

gesagsafdelingen i Tønder Kommune.

Andre kommuner har stadig en lang

ventetid. Det gælder for eksempel Køge

Kommune.

“Vi har en behandlingstid på 20 uger,

men jeg forventer, at den kommer ned på

det halve i løbet af tre måneder,” siger byg-

ningsinpektør Thøger Beknes, Køge Kom-

mune.

“Vi havde mangel på personale i 2007.

Gode byggesagsbehandlere hænger ikke på

træerne. Men nu har vi fået besat de to stil-

linger, samt to nyoprettede stillinger,” siger

han.

Også i Aabenraa Kommune er der proble-

mer med at skaffe det nødvendige antal

byggesagsbehandlere.

“Vi har haft tre stillingsopslag gennem

det seneste år, og vi har kun fået 1-2 kvali-

ficerede ansøgere,” siger lederen af bygge-

sagsafdelingen teknisk assistent Jane

Petersen.

Flere kommuner, blandt andre Aabenraa

Kommune, prøver at forkorte ventetiden

ved at indføre screening af byggeansøgnin-

ger. Ved en hurtig screening, når ansøgnin-

gerne kommer, kan byggesagsbehandlerne

afgøre, om der skal indhentes yderligere

oplysninger til sagen, og dermed fremskyn-

de sagen.

SKRED I STAKKE AF BYGGESAGER

NY BYGGELOV: Flere kommuner har sagsbehandlingstider på op til et halvt år. Byggeboom, kommunalreform og mangel på

medarbejdere har skabt problemet. Men en række kommuner er ved at komme til bunds i stakkene AF ESKIL SØRENSEN / FOTO ULRIK TOFTE

”Byggeboomet har toppet og ventetiden på en bygge-

tilladelse vil derfor falde, vurderer bygnings-

konstruktør Ole Christiansen, Horsens Kommune.

VENTETID PÅ VEJ NEDBehandlingstiderne er blevet kortere i en række kommuner, viser Teknikerens rundspørge:

2007 2008

Aabenraa 6 mdr. 1-3 mdr.

Køge 20 uger 8-10 uger

Odense 10 uger 4 uger

Tønder 4 mdr. 6-8 uger

Vejle 15 uger 12 uger

Månedslønnen for teknikere i den private

sektor steg sidste år med godt 1.000 kro-

ner, viser årets lønstatistik fra Teknisk

Landsforbund. Det svarer til en lønudvik-

ling på 3,5 procent.

”Selvfølgelig havde det været dejligt

med 10 procents lønstigning, men jeg

synes, vi kan være tilfredse. Ved siden af

lønstigningen på 3,5 procent har mange

af medlemmerne fået en del andre ting

ved siden af, såkaldt fryns, der ikke kan

aflæses i statistikken,” mener Johanne Gre­

gersen, afdelingsformand i TL SydVest, og

forklarer, at medlemmerne især oplever

de store lønløft, når de skifter job.

Ved et nærmere kig på statistikken kan

man se, at gruppen af maskin- og produk-

tionsteknikere samt produktionsteknolo-

ger fik en af de højeste lønstigninger – 3,8

procent, mens bygningskonstruktørerne

måtte nøjes med et 2,9 procents lønhop.

Den største medlemsgruppe i Teknisk

Landsforbund, de tekniske assistenter,

tegnere og designere, lå med en lønstig-

ning på 3,7 procent, lidt over gennemsnit-

tet.

For medlemmerne inden for industrien,

var der gode nyheder sidste år, da der blev

vedtaget et fritvalgstillæg.

”Inden for industrien har vi også for-

handlet et halvprocentstillæg igennem,

hvor folk selv kan vælge, om det går til løn

eller pension. Sådan et tal viser sig heller

ikke i statistikken,” forklarer Johanne Gre-

gersen.

KVINDERNE HALTER EFTERSelvom bygningskonstruktørernes pro-

centvise lønstigning lå under gennemsnit-

tet, så topper de stadig gruppen af højst-

lønnede i Teknisk Landsforbund. I snit

tjente de 37.593 kroner om måneden sid-

ste år. Og så må man konstatere, at de

bedst lønnede kvindelige medlemmer -

elektronikteknikerne og IT- og elektronik-

teknologerne - ikke en gang er tæt på

mændenes top 5. Du kan læse mere om

ligeløn på de følgende sider, ligesom vi

sætter fokus på, hvordan du forhandler

dig frem til en ordentlig lønforhøjelse.

Og så kan du finde ud af, hvorfor vi ikke

skal have ondt af de jyske medlemmer,

selvom de får 10 procent mindre i løn end

medlemmerne i hovedstaden.

LØNNEN STEG MED EN TUSSELØNSTATISTIK 2007: I snit steg lønnen for privatansatte teknikere med 3,5 procent sidste år. Det svarer til godt tusinde kroner om

måneden AF MORTEN TERP / ILLUSTRATION MIKKEL HENSSEL

>LØN

TEKNIKEREN 02.0810

TEKNIKEREN 02.08 11

DET DæKKER LØNNEN OVER•Delønninger,derindgåristatistikken,ernormalemånedslønningerfrasep-

tember 2007, inkl. eget pensionsbidrag, men uden arbejdsgiverens pensions-

bidrag. For privatansatte er lønningerne tillagt 1/12 af eventuelt bonus/gra-

tiale/tantieme fra året 2006.

•Foroffentligtansatteerlønningernetillagt1/12afeventueltildelingaf

engangsbeløb fra den decentrale lønpulje. Derudover er tillagt ferietillæg

(1% for privatansatte, 1,5 % for offentligt ansatte).

•Overarbejdsbetaling,kørselsgodtgørelse,personalegoder,ulempetillægm.v.

indgår ikke i statistikken.

Kilde: Teknisk Landsforbunds lønstatistik 2006, 2007.

•Denpersonligelønudviklingerudregnetpåbaggrundafdemedlemmer,der

har indsendt oplysninger for både 2006 og 2007. Tallene er et gennemsnit af

de individuelle lønudviklinger.

•Tallenekanderforikkesammenlignesdirektemedlønstigningerberegnet

som ændringen i lønsummen eller ændringerne i gennemsnitlønningerne.

•Lønstigningigennemsnitdækkeroverstigningenigennemsnitslønnenfra

2006-2007.

• Itabellenindgårkunuddannelsesgrupper,hvorderer100personerellerder-

over der har besvaret. Du kan dog finde alle uddannelsesgrupper på vores

hjemme-side www.tl.dk

DE TJENER MEST

Mænd Kvinder

Bygningskontruktører 37.593 kr. Elektronikteknikere og IT- og elektronikteknologer 32.261 kr.

Ingeniører 36.506 kr. Bygningskontruktører 31.921 kr.

Elektronikteknikere og IT- og elektronikteknologer 35.982 kr. Ingeniører 30.509 kr.

Installatører 35.345 kr. Kemoteknikere, levnedmiddelteknikere og procesteknologer 29.330 kr.

Stærktrømsteknikere 34.655 kr. Designere 28.880 kr.

Tabellen viser, hvilke faggrupper, fordelt på køn, der har de højeste lønninger. Tallene viser, at de kvindelige elektronikteknikere og IT- og elektronikteknologer

ikke en gang tjener lige så meget som de femtebedst lønnede mænd (stærkstrømsteknikere). Tallene er opgjort i kroner per måned.

LØNUDVIKLING FOR PRIVATANSATTEUddannelse Gennemsnitsløn Lønstigning gennem- Personlig lønudvikling pr. måned snit (2006-2007) i % (2006-2007)

Tekniske ass., tekniske tegnere og tekniske designere 28.733 kr. 986 kr. 3,7 %

Bygningkonstruktører 36.836 kr. 936 kr. 2,9 %

Byggeteknikere 31.725 kr. 870 kr. 3,7 %

Designere 29.225 kr. 375 kr. 3,2 %

Efteruddannede faglærte 33.277 kr. 793 kr. 3,4 %

Elektronikteknikere og IT- og elektronikteknologer 35.873 kr. 1645 kr. 3,3 %

Installatører 35.342 kr. 1496 kr. 3,8 %

Kemoteknikere, levnedsmiddelteknikere og procesteknologer 31.345 kr. 780 kr. 3,1 %

Kvalitets- og måleteknikere 31.071 kr. 910 kr. 4,1 %

Maskintek., produktionsteknikere og produktionsteknologer 32.362 kr. 1433 kr. 3,8 %

Teknikere i tekstilbranchen 27.334 kr. 1189 kr. 3,4 %

Alle 31.183 kr. 1037 kr. 3,5 %

LØNUDVIKLINGEN FOR ANSATTE I KOMMUNER OG REGIONER

Uddannelse Gennemsnitsløn Lønstigning gennem- Personlig lønudvikling pr. måned snit (2006-2007) i % (2006-2007)

Tekniske ass., tekniske tegnere og tekniske designere 27.430 kr. 784 kr. 3,0 %

Bygningkonstruktører 34.043 kr. 727 kr. 2,0 %

Byggeteknikere, maskintek., produktionsteknikere og produktionsteknologer 30.364 kr. 1.111 kr. 3,5 %

Alle 28.792 kr. 755 kr. 2,9 %

LØNUDVIKLINGEN FOR STATSANSATTE

Uddannelse Gennemsnitsløn Lønstigning gennem- Personlig lønudvikling pr. måned snit (2006-2007) i % (2006-2007)

Tekniske ass., tekniske tegnere og tekniske designere 27.004 kr. 1.439 kr. 2,9 %

Alle 27.800 kr. 655 kr. 2,6 %

,

TEKNIKEREN 02.0812

Et kig på tabellerne afslører, at kvinders

løn stadig sakker bagud i forhold til

mænds. Værst står det til på det private

område, hvor kvinderne i 2007 tjente 16

procent mindre end deres mandlige kol-

leger. Det er samme tal som i 2006.

”Teknisk Landsforbund og resten af fag-

bevægelsen har fokus på ligeløn, men det

er svært at ændre noget, når regeringen

ikke vil hjælpe til. For sagen er, at vi har en

regering, der reelt ikke er kommet med

nogle nye tiltag til at få ligeløn,” siger Byrial

Bjørst, advokat og faglig sekretær i Teknisk

Landsforbund.

LØNSTATISTIK IGEN UDSKUDTByrial Bjørst savner, at politikerne presser

arbejdsgiverne til at indføre ligeløn som

de faktisk allerede er forpligtet til via

EU. Og som regeringen allerede lovede i

2005.

”Der er ikke blevet oprettet den ombuds-

mand, som EU-retten forpligter til. De har

ikke tilskyndet arbejdsgiverne til at sørge

for ligeløn. Og den lønstatistik, der blev

indført i januar sidste år, er endnu en gang

blevet udskudt, så den reelt først vil

komme på gaden til oktober,” fortæller

Byrial Bjørst.

Forbundsformand Gita Grüning savner

ligeledes, at arbejdsgiverne tager ligeløn

alvorligt.

”Selvom vi i Teknisk Landsforbund har

øget fokus på ligeløn, så flytter det ikke

noget afgørende. Arbejdsgiverne er sim-

pelthen nødt til at påtage sig et ansvar og

LØNFORSKELLE MELLEM MæND OG KVINDER 2006 / 2007 Ansættelsesområde Gennmsnitsløn Mænd Gennmsnitsløn Kvinder Lønforskel Kvinders løn i procent af mænds

2006 2007 2006 2007 2006 2007 2006 2007

Ansatte i Staten 28.437 kr. 28.989 kr. 26.074 kr. 26.826 kr. 2.252 kr. 2.163 kr. 92 93

Ansatte i kommuner og regioner 30.261 kr. 31.270 kr. 26.397 kr. 27.071 kr. 3.864 kr 4.199 kr. 87 87

Privatansatte 32.437 kr. 33.666 kr. 27.176 kr 28.134 kr. 5.261 kr. 5.532 kr. 84 84

Tabellen viser gennemsnitsløn pr. måned for teknikere inden for det private og det offentlige område. Lønforskelle er opgjort for 2005-2006 og 2006-2007.

>LØN

KVINDERS LØN HALTER STADIG EFTERIKKE GODT NOK: Desværre tjener de kvindelige medlemmer af Teknisk Landsforbund stadig i snit mange tusinde kroner mindre end

deres mandlige kolleger, selvom de udfører det samme stykke arbejde. Ligestillingen har ikke rykket sig meget siden sidste år

AF MORTEN TERP / ILLUSTRATION MIKKEL HENSSEL

TEKNIKEREN 02.08

Selvom hovedstadens medlemmer af Teknisk

Landsforbund sidste år i snit tjente 10 procentpoint

mere end deres kolleger i Nord, Vest- og Sønderjylland,

så er det hovedstadssnuderne, der har grund til at

være misundelige.

For når man tager bolig og faste udgifter med i

regnestykket, så står jyderne med flest penge i hån-

den. Det bekræfter arbejdsmarkedsforsker Jørgen

Stamhus fra Aalborg Universitet.

Nøjagtigt hvor meget lader sig svært udregne, men

boligudgifterne står som den altoverskyggende årsag

til, at en højere løn ikke hjælper sjællænderne.

Således kostede et gennemsnitligt parcelhus på

140 kvadratmeter i juli sidste år 1,3 millioner kroner

i Viborg, mens et tilsvarende hus kostede 4 millioner

i København, ifølge tal fra Danske Bank. Og den pris-

forskel kommer langt fra til udtryk i lønnen.

KAMP OM MEDARBEJDERNEEn gennemsnitlig månedsløn for Teknisk Lands-

forbunds medlemmer i hovedstaden lå i 2007 på

32.706 kroner, mens den i Nord-, Vest- og Søn-

derjylland var 29.650 kroner, viser årets lønstati-

stik.

Som forklaring på forskellen, peger Jørgen Stam-

hus på flere årsager.

”Helt basalt handler det om udbud og efterspørg-

sel. I en tid med lav arbejdsløshed kæmper virksom-

hederne i større byer for at tiltrække den nødven-

dige arbejdskraft, og det afspejler sig i lønnen,” for-

tæller Jørgen Stamhus.

”Samtidig spiller boligpriserne selvfølgelig også

en rolle. I København er det efterhånden dyrt at købe

bolig, så det kan øge lønkravene her.”

Foruden boligen er udgifter som forsikring og

håndværkerpriser med til at ”udjævne” medlem-

mernes disponible indkomst. Men ovennævnte fak-

torer forklarer ikke alene de store lønforskelle, påpe-

ger Jørgen Stamhus.

KULTURFORSKELLE SPILLER INDHans forskning har nemlig vist, at der også er for-

skel på medarbejderkulturen i landet – og at det

har indflydelse på lønningerne.

”Normer spiller en væsentlig rolle, når det drejer

sig om løn. Folk, der arbejder i virksomheder i

mindre befolkede dele af landet, har en tendens

til at være mere tilbageholdende i lønforhandlin-

ger. De er mere loyale, for de ved, at der måske

ikke er mange andre arbejdspladser lige netop i

det område”.

Omvendt forholder det sig med folk, der bor og

arbejder i større byer.

”Folk med arbejde i storbyerne er nok mere ”illo-

yale”. De ved, at de kan få et arbejde et andet sted,

og når de hører naboerne tjener lidt mere end dem

selv, så vil de kræve mere i løn ved næste lønfor-

handling. De har nemmere mulighed for at skifte

arbejde, hvis de synes, de får for lidt i løn,” forklarer

Jørgen Stamhus.

På danmarkskortet kan du se, hvor meget lønningerne

afviger fra gennemsnittet i de forskellige dele af

landet. Gennemsnitslønnen for medlemmer af Teknisk

Landsforbund er 30.567 kr. om måneden.

GEOGRAFISKE FORSKELLE GØR AT LAV LØN GIVER MEST I LOMMENBOLIG SLUGER LØN: TL-medlemmer i hovedstaden tjener i snit 3.000 kroner mere end

deres kolleger i Syd-, Vest- og Sønderjylland, afslører årets lønstatistik AF MORTEN TERP

implementere ligeløn på arbejdspladser-

ne,” siger Gita Grüning.

Internt i Teknisk Landsforbund arbejdes

der på at få kvindernes løn op siden af

mæn denes. Blandt andet tilbyder flere

lokalafdelinger kurser i lønforhandling for

kvinder.

ÅBEN LØN GIVER SAGLIG LØNHvad kan kvinderne selv gøre for at få lige

så meget i løn som mændene?

”Først og fremmest skal man ikke lægge

ansvaret på den enkelte kvinde. Det er og

bliver et arbejdsgiveransvar at sørge for

ligeløn. Men medlemmerne må meget

gerne være mere åbne om lønnen på deres

arbejdspladser. En åben løn giver en saglig

løn,” lyder rådet fra Byrial Bjørst.

Lige nu kører der blot en enkelt sag om

ligeløn i Teknisk Landsforbund, og det har

sin naturlige forklaring.

”Det kræver et enormt mod at stå frem

og køre en sag. Og når man måske ikke

ved, hvad andre tjener på en arbejdsplads,

hvordan skal man så vide, om man får for

lidt,” siger Byrial Bjørst.

-3,0%

-2,1%

0,7%

7,0%

13

TEKNIKEREN 02.0814

Får du for lidt i løn? Så find blokken frem.

Du har nemlig selv stor indflydelse på, om

du får den løn, du fortjener. Det hele

begynder med noget så banalt som at sør-

ge for en lønforhandling.

”Det gælder om at få sat det i system. På

de fleste arbejdspladser har man ret til en

årlig lønforhandling, men det er langt fra

alle, der kræver den. Og det gælder især

kvinderne. Derfor er mit første råd, at man

skal sørge for at få en lønforhandling,” for-

tæller Solveig Schmidt, erfaren lønforhand-

ler og forfatter til bogen ”Lønforhandling

for kvinder”. Til daglig er hun lektor og

studieleder på Danmarks Journalisthøjskole

i Århus.

Når du så har aftalt en lønforhandling

med din chef, så gælder det om at finde

de væsentligste argumenter for, at netop

du bør have en lønforhøjelse.

”Forbered nogle få gode argumenter, og

lad være med at undskylde eller gå bort

fra dem til lønforhandlingen. Du skal ikke

lave en lang liste over argumenter, men

udvælge nogle få, som du holder fast i,”

forklarer Solveig Schmidt.

BRUG LØNSTATISTIKKENInden lønforhandlingen skal du også have

gjort dig klart, hvor stor en lønforhøjelse,

du ønsker. Til det formål anbefaler hun at

bruge lønstatistikker, der dækker dit fag

godt.

”Når du så er inde til lønforhandlingen,

så skal du ikke tage et nej for et nej. Mænd

er fantastiske til at overhøre det første

”nej” fra chefen, hvorimod kvinderne

hører det som et endegyldigt ”nej”. Men

det er det ikke. Det er en forhandling, hvor

du sagligt skal forklare, hvorfor du har for-

tjent en lønforhøjelse,” siger Solveig

Schmidt.

Et særligt råd til kvinderne er, at tænke

på sig selv.

”Chefen siger måske, at han af gode

grunde ikke kan give dig en særlig stor

lønforhøjelse. Han eller hun vil fortælle, at

det ikke går så godt for virksomheden eller

spille på, at hvis du får lønforhøjelse, så vil

der ikke være noget til alle de andre. Men

det skal du ikke acceptere. Du skal gen-

tage dine gode argumenter for, hvorfor du

bør have en lønforhøjelse,” lyder rådet fra

Solveig Schmidt.

DU SKAL SæLGE DIG SELVHun mener, kvinderne skal tage ved lære

af mændene:

”Mænd er rigtig gode til at fremhæve sig

selv og sætte ord på. De tænker jeg-orien-

>LØN

SÅDAN FÅR DU, HVAD DU FORTJENER LØN SOM FORTJENT: Forbered dig, hold fast i dine argumenter, og følg op på lønforhandlingen, hvis du ikke lige fik den lønforhøjelse,

du drømte om. Det anbefaler Solveig Schmidt, forfatter til bogen ”Lønforhandling for kvinder”

AF MORTEN TERP / ILLUSTRATION MIKKEL HENSSEL

TEKNIKEREN 02.08 15

HVAD ER DU VæRD?Beregn dit lønkrav: På Teknisk

Landsforbunds hjemmeside er der både

adgang til TL’s lønstatistik og lønberegner,

hvor du kan beregne gennemsnitlige løn-

ninger for dit arbejdsområde. Se under

Løn og Pensioner på www.tl.dk. Hvis du er

i tvivl eller har spørgsmål, er du velkom-

men til at kontakte din lokalafdeling eller

forbundskontoret.

10 GODE RÅD TIL LØNFORHANDLINGEN:1 Sørg for at få en lønforhandling hvert år.

2 Forbered nogle få gode argumenter for, hvorfor du skal have en højere løn.

3 Brug en lønstatistik til at se, om du får, hvad du fortjener.

4 Tag ikke et nej for et nej til lønforhandlingen.

5 Hold fast i dine gode argumenter, selvom chefen argumenterer mod dem.

6 Husk, at chefens modargumenter ikke er et personligt angreb på dig, men en del af en forhandling.

7 Fremhæv dine stærke sider i stedet for at undskylde dine svage sider.

8 Lad være med at påtage dig chefens ansvar, hvis han argumenterer med dårlig økonomi og få penge til lønforhøjelser. Det er ikke dit problem.

9 Følg op på lønforhandlingen, hvis du ikke fik, hvad du kom efter.

10 Husk at gøre opmærksom på dig selv i det daglige.

Kilde: Solveig Schmidt, forfatter til bogen ”Lønforhandling for kvinder”

teret, hvor kvinder mere tænker ”vi”. Men

til en lønforhandling gælder det om at for-

tælle, hvorfor du er vigtig og fortjener en

højere løn. Du skal ikke undskylde eller

fortælle alt, hvad du ikke er så god til. Du

skal sælge dig selv.”

Og så er der også råd for, hvis lønfor-

handlingen ikke ender med den lønforhø-

jelse, du havde håbet på.

”Du skal melde klart ud til din chef, at

du ikke fik, hvad du ville have, og at du

forventer en større lønforhøjelse næste

gang. I mellemtiden skal du huske at gøre

opmærksom på dig selv, så du ikke bare er

den pligtopfyldende, flittige, men meget

anonyme medarbejder. Og så skal du i god

tid før næste lønforhandling lige fortælle

chefen, at du denne gang forventer en løn-

stigning, der svarer til det stykke arbejde,

du udfører.

VæR MED TIL AT SKABE DANMARKS BEDSTE FAGBLAD...og viNd faNTasTiske præmier!

vi er i fuld sving med at udvikle indhold og form på Teknikeren - og har brug for din hjælp. Hvilke historier vil du gerne se på forsiden af bladet? Hvad savner du, og hvad er du glad for i bladet? gå ind på www.tl.dk og udfyld et kort spørgeskema. det tager max. 5 minutter.

For ulejligheden deltager du i lodtrækningen om:

• 3 x iPod Touch – en innovativ musikafspiller fra Apple med WiFi, inter-netbrowser, kontakt- og kalenderfunktion samt video. værdi 2.299 kr.

• 7 x “Dansk Design” – en flot bog, der fører dig gennem dansk designs historie og giver dig et snapshot af, hvor dansk design befinder sig lige nu. Værdi 399 kr.

Vindernavne bringes på hjemmesiden

TEKNIKEREN 02.08

Siden årtusindeskiftet er der, ikke over-

raskende, udkommet et hav af bøger med

tilbageblik på ’designikoner fra det 20

århundrede’. I forlaget Prestels udgave har

en særdeles langbenet dukke sneget sig

ind. For Barbie er ikke hvem som helst- og

hun er still going strong!

Da hun gjorde sin entré på ’American

Toy Fair’ i 1959 – kun iført en sort bade-

dragt og et par seje solbriller, havde de

færreste dog luret, at hun ville blive en mil-

lionindustri. Feministerne udråbte hende

til at udstikke urealistiske mål for kvin-

ders former, hvilket ingen vel dybest set

kan være uenige i, og andre tog for givet,

at hun var en forbigående dille. Sidst-

nævnte gruppe tog fejl. Barbiedukken har

i dag solgt mere end en milliard eksem-

plarer verden over. Men hvad mange ikke

ved, er, at hun har en mellemøstlig søster.

Fulla hedder den syriske Barbie lookalike,

som siden hun kom på markedet i 2003

har sparket den udfordrende blondine

hjem til USA.

Fulla adskiller sig dog fra Barbie på et

par punkter. Hun har knap så meget barm,

og ifølge producenten bag, ’NewBoy Toys’,

er hun både kærlig, god mod sine forældre

og en flittig studerende.

Og så er hun naturligvis muslim. Hun er

født med hovedbeklædning, ligesom der

følger en pink bedemåtte med i pakken,

mens jeans og t-shirts må købes ved siden

af.

Mænd er der ingen af – endnu, men der

er efter sigende en Doktor Fulla på vej. Ken

med de store overarme, ham får Barbie til

gengæld for sig selv.

www.fulla.com

LIGE NU

DESIGNCLASSIC

>DESIGN

AF KATRINE IRMINGER SONNE

18

UNFAIR MODESå er vinterens modeuge på trapperne, og

det er ikke kun i Bella Center og Øksne hal-

len, det går løs med shows og nye trends.

I Copenhagen Skatepark på Enghavevej er

’Copenhagen Unfair’ igen på pletten med

nye designeres bud på efterårets mode

tilsat farve, lys og lyd. I modsætning til

resten af modeugen, er her ikke noget,

der hedder VIP. Alle kan komme ind for 30

kroner d. 7.-10. februar .Vil du se ’Show

Off’ eller med til festen lørdag, kos ter det

en halvtredser.

www.cph-unfair.dk

foto: lea schick/innovation lab

HVOR INTELLIGENT ER DU?Et hjerte, der skifter farve, når lyden om-

kring T-shirten varierer i styrke, må siges

at have en intelligens, der ligger over gen-

nemsnittet for tekstiler. Har du selv et bud

på et stykke tekstildesign, som sprænger

rammerne for den måde, vi normalt tæn-

ker stoflighed på, er det nu, du skal slå til.

Videnscenter for Intelligente Tekstiler har

sammen med Egetæpper, Gabriel Inno-

vationMaster og Innovation MidtVest A/S

udskrevet en prisopgave, hvor blandt

andre studerende ved landets designud-

dannelser kan deltage. Der er deadline den

15. marts, og midt i maj uddeles priserne,

som er på i alt 80.000 kroner.

www.intelligentetekstiler.dk - artikler

NY DESIGNERSAMMENSLUTNING Mange designere sidder i enkeltmands-

virksomheder, og det kan være tungt at få

økonomi og idéudvikling til at følges ad.

Det er en af årsagerne til, at femten af lan-

dets største designvirksomheder har stif-

tet en ny brancheforening, Danish Design

Association (DDA), som sigter efter at

medlemmerne får glæde af hinandens

kompetencer og erfaringer, ligesom lan-

dets designuddannelser kommer under

lup. Priserne for medlemskab varierer alt

efter antallet af ansatte i virksomheden.

www.designbrancheforeningen.dk

FRA 3D TIL GRØNNE TONERDen nye bog fra forlaget Taschen, ”Design

Now”, er en grundig gennemgang af 90 af

verdens førende designere. En væsentlig

del af bogen handler om den stigende

fokus på bæredygtigt design og om, hvor-

dan man som designer skabe alt fra teks-

tiler, møbler og lys til industrielt design,

som ikke skader miljøet. Blandt andre

Ronan & Erwan Bouroullec, Ecotricity og

Philips Design er fremhævet i bogen, der

desuden ser nærmere på 3D-design og

design som kunst.

www.taschen.com

TEKNIKEREN 02.08

HOLDØJEMEDDANSK LOUNGING I HEATHROw I næste måned åbner Heathrow Lufthavn

terminal 5, og hvis du kommer forbi og ser

møblerne - og får lyst til at slænge dig i dem,

kan du godt være stolt på dit fædrelands

vegne. Det er Flemming Busk og Stephan

Hertzog, tilsammen Busk+Hertzog, som har

udtænkt møblerne ’Plasma’. Firmaet Zero4

har produceret Plasma – som for øvrigt også

blev udstillet på Design Prima London sid-

ste år i maj. www.zero4.dk.

LYSENDE DNAI disse genteknologiske tider, er det ikke

kun lægevidenskaben, der beskæftiger sig

med det menneskelige arvemateriale. Det

tyske designhold Hopf & Wortmann, Büro

für Form, har tegnet lampen, som findes i

syv variationer over DNA-princippet, hvor

runde baser forbindes med kædeled i

krom, guld, hvid eller pink. Navnet er, gan-

ske enkelt, DNA – hvis nogen skulle være

i tvivl om sammenhængen.

www.designdelicatessen.dk

OVER TAGENEScience-fictionforfattere har gennem tiden

spået, at alverdens biler på et tidspunkt

ville tage på himmelflugt. Og nu skulle den

efter sigende være her, den såkaldte

Skycar, som både kan køre på jorden og

lette over tagene. ’Moller Skycar M400’ er

udtænkt i USA af Paul Moller og er et

såkaldt ’VTOL’ køretøj (Vertical Take-off

and Landing) med Wankelmotorer, som

kører på 70 procent bioetanol og 30 pro-

cent vand. Den er godt nok stadig i proto-

typefasen, men der er forlydender om, at

kinesiske investorer er interesserede, så

måske vil den tage en tur over Beijings OL

–stadium til sommer.

www.moller.com

19

Elin Persson er industriel designer, udan-

net ved Danmarks Designskole sidste år.

Hun vandt prisen ’InnoDesign Award

2007’ med sit afgangsprojekt ’Slingnet’.

Hvad er det bedste, du har lavet?

Det må være ’Slingnet - airrescue equip-

ment’. Det er et redningsnet, der kan hejse

nødstedte til havs op med en redningsheli-

kopter. Det sikrer en horisontal evakuering

fra vandet og derfor er risikoen for at kraf-

tigt nedkølede personer får hypotermisk

chok og hjertestop langt mindre.

Hvordan fik du idéen?

Jeg hørte, at Danmark havde købt nye red-

ningshelikoptere, og at man efterlyste mere

brugervenligt udstyr til dem. Jeg fandt ud

af, at det eksisterende udstyr ikke er opti-

malt tilpasset hverken børn, overvægtige

eller tilskadekomne og bevidstløse perso-

ner. Desuden blev nødstedte løftet i vertikal

position, hvilket netop kan lede til hypoter-

misk chok og hjertestop, hvis man er kraf-

tigt nedkølet. Så jeg tænkte ”det må kunne

gøres bedre”, og så begyndte jeg at arbejde

med Slingnet.

Hvad var det sværeste?

Det var en stor udfordring at designe et pro-

dukt, som skal bruges i ekstreme rednings-

situationer og som skal kunne tåle hårde

påvirkninger fra det ydre miljø. Produktet

var nødt til at have en enkel formgivning og

samtidigt kunne klare de høje krav, som

bliver stillet ved redningsaktioner på

havet.

Hvad drømmer du om?

Jeg drømmer om at komme til at arbejde

med design, som lægger vægt på innova-

tion. Jeg brænder for muligheden for at

kunne løse et problem på en ny og ander-

ledes måde. Jeg vil gerne skabe produkter,

som gør en forskel.

Hvor er du om fem år?

Jeg arbejder i en større designvirksomhed,

som satser på innovation, og hvor samar-

bejde står i centrum. Jeg håber på at kunne

engagere mig i projekter indenfor forskel-

lige emneområder. Jeg synes, det er spæn-

dende og udfordrende at lære nye ting.

Har du en god idé, du

synes, vi skal skrive om?

Send en mail til sonneka-

trine@gmail.com

EN GOD IDE

UNGE DESIGNERE UDFORDRER VIRKELIGHEDENEMPATISK DESIGN: Danmarks Designskole har sluppet studerende fra et helt semester løs i det danske sundhedsvæsen.

Deres projekter gjorde op med vanetænkningen, og satte brugerne i centrum AF GORM GROVE / FOTO P. wESSEL

Designstuderende fra

Danmarks Designskole

Lea Sorth Kjær (tv) og

Silke Brandes, udarbejdede forslag

til empatisk design til Frederiksberg

Hospital

20 TEKNIKEREN 02.08

TEKNIKEREN 02.08 21

Hvad sker der, når fantasien og kreativite-

ten slippes løs som et sprudlende festfyr-

værkeri på et sygehus eller plejehjem? Når

nye øjne kommer til, og der pludselig er

løsninger på problemer, man gennem år

har vænnet sig til at leve med og derfor

ikke længere ser? Svarene findes i 28 pro-

jektforslag, udarbejdet af en sværm af

designstuderende fra tredje semester på

Danmarks Designskole. De blev i efteråret

sluppet løs på en række sygehuse og ple-

jehjem i hovedstadsregionen.

Designprojektet handlede på den måde

om at sætte brugerne i centrum af design-

arbejdet. De studerende skulle bruge deres

empati for at forstå, hvordan det er at bo

på plejehjem, at være patient på et hospi-

tal eller at arbejde som sygeplejerske,

læge, terapeut osv. Empati er evnen til at

genkende og forstå andres følelser, at leve

sig ind i dem. Denne indsigt var grundlaget

for problemformuleringen og konceptud-

viklingen.

RØNTGENGRAFIKPå Frederiksberg hospital udarbejdede en

af grupperne et forslag til, hvordan man

ved hjælp af røntgenbilleder, omdannet til

farvegrafik, kan gøre røntgenafdelingens

identitet mere klar for de besøgende.

”Frederiksberg Hospital er gennemgå-

ende hvidt og klinisk, og de forskellige

afdelinger ligner hinanden. Vi syntes det

kunne være interessant at bryde afdelin-

gernes anonymitet og i stedet skabe en

visuel identitet i de enkelte afdelinger, i

vores tilfælde røntgenafdelingen,” siger

designstuderende Silke Brandes.

Gruppen besluttede, at den ikke ville

arbejde med direkte vejvisning forstået

som skilte med skrift. Den ville komme

pilene til livs ved at tænke visuel identitet

som noget mere overordnet, der skulle

indikere, hvor på hospitalet man befinder

sig.

”Vi blev enige om, at det, der tydeligst

kommunikerer ”røntgenafdelingen” var

røntgenfotos i sig selv. Men vi ville ikke

bare sætte røntgenfotos op på dørene. Vi

ville udnytte lyset og gennemsigtigheden

i fotos. Ud af disse tanker opstod idéen om

at lave en dør i plexiglas. Brugen af farver

var for at undgå, at patienterne fik asso-

ciationer til døden i forhold til de sort/

hvide fotos. Og så ville de farvede døre

samtidig kunne stå i kontrast til de hvide

vægge og anonyme hospitalsgange,” for-

tæller Silke Brandes.

INTERAKTIV GÅTUREt af de mere visionære projekter omhand-

ler genoptræning af patienter på Fred-

eriksberg Hospitals rehabiliteringsafdeling.

Fire studerende har udarbejdet et koncept,

hvor patienterne trænes interaktivt.

Gruppen har overført principperne fra

de moderne interaktive videospil til træ-

ningsbaner, hvor patienterne f.eks. går tur

gennem Frederiksberg Have, handler ind i

supermarkedet eller tager på kunstudstil-

ling på Louisiana. Ved at bevæge sig, kan

de på en stor skærm foran sig opleve, hvor-

dan de f. eks. kommer igennem Fred-

eriksberg Have. Undervejs skal de løse

forskellige opgaver, som kræver specifikke

fysiske bevægelser, der fremmer genop-

træningen.

Designstuderende Lea Sorth Kjær fortæl-

ler om projektet på afdelingen, at hun og

tre andre i gruppen under et indledende

besøg snakkede med både patienter og

personale. Det fremgik af samtalerne, at

det store problem var at motivere patien-

terne til deres genoptræning.

”Det får store konsekvenser, fordi mange

patienter bliver mere eller mindre opgivet

af systemet, når de ikke selv tager ansvar

for deres egen genoptræning. De risikerer

at blive sendt hjem, uden at have fået det

bedre,” fortæller Lea Sorth Kjær.

Gruppen gik i tænkeboks og startede

med at undersøge, om afdelingens æste-

tisk kunne forbedres, om den kunne gøres

pænere og mere imødekommende, og om

problemerne ad den vej kunne løses. Men

snart fandt de fire ud af, at kønne omgi-

velser alene ikke ville kunne motivere

patienterne.

IMITERET VIRKELIGHEDVi var nødt til at få noget ind, som virkelig

kunne imitere virkeligheden, og det kan

man kun ved hjælp af en interaktiv skærm,

der fungerer som et vindue til den virke-

lige verden. Så vi besluttede, at vi ville lave

noget træningsudstyr, som kunne forbe-

rede patienterne til den virkelige verden,

så de kunne føle sig trygge ved at træne og

ved at blive udskrevet bagefter. Det skulle

være noget med nogle baner, så de kunne

måle sig med sig selv og hinanden.

Banerne skulle forberede patienterne på f.

eks. at gå på trapper, gå på indkøb eller at

spise selv og patienterne kunne så måske

konkurrere med hinanden eller opmuntre

hinanden, siger Lea Sorth Kjær.

PERSPEKTIVERIngen af projekterne er blevet til noget –

endnu. Men rundt omkring på sygehuse

og plejehjem har personalet fået noget at

tænke over, og hen ad vejen skal det nok

vise sig, at de inspirerende projekter vil

sætte sig nogle spor.

Det tror Frederiksberg Hospitals chef for

HR og udvikling, Anne Hertz Rose, på.

”Projekterne har efterladt os med en lyst

til at se på, hvilken positiv rolle arkitektur

og design spiller i behandlingen. Det har

givet os en masse inspiration, og som leder

vil jeg holde fast i det som et udviklings-

perspektiv,” siger Anne Hertz Rose.

”Selvfølgelig tænker vi først og frem-

mest på patienterne. Men vi tænker også

på personalet. Vi er på arbejdsmarkedet i

konkurrence om arbejdskraften. Og det er

da mere interessant at arbejde et sted med

attraktive omgivelser, end det modsatte,

siger hun.

Anne Hertz Rose erkender gerne, at

mange af projekterne i første omgang

umiddelbart bremses af omkostningerne.

Men skal der bygges om eller renoveres,

vil det være oplagt at involvere begrebet

empatisk design.

”Det er heller ikke alle ting, der behøver

at være kostbare. På forskningsplan har

man fundet ud af, at rare omgivelser fak-

tisk betyder noget for helbredelsen. Blot

en simpel ting som gardinernes farve kan

have betydning. Så begynder det at blive

interessant. Og hvis man alligevel skal

skifte gardiner ud, kan man lige så godt se

på, hvordan man får det bedste ud af det,”

siger hun.

EMPATISK DESIGNUdpluk af de 28 projekter

gennemført på Danmarks

Designskole efterår 2007

•Hvordankanmanindret-

te et venteværelse og

bryde irritationsmomen-

ter over spildtid

•Enstoltilgenoptræning

af apopleksi patienter

•Motiveringafældretil

aktiviteter

•Detinteraktiveventevæ-

relse

•Hvordanbliverplejehjem

mere hjemlige og person-

lige

•Hvadskaldertilforatfå

ældre til at opholde sig

mere ude

•Betydningenafafskærm-

ning og belysning

Læs mere om projekterne

på Danmarks

Designskoles hjemmesi-

de:

www.dkds.dk/nyheder/

Et af projekterne omdannede

røntgen billeder til farvegrafik.

Det var med til at skærpe

røntgenafdelingens identitet.

KECON er en smedevirksomhed, der fremstiller stålkonstruk­tioner, altaner, trapper, værn og maskindele. Se mere om virksomheden på www.kecon.dk

Stillingsbeskrivelse:• Udarbejdelseafproduktionstegninger.• Indkøbafmaterialer.• Udarbejdelseafproduktionsordre.

Faglige Kvalifikationer:• Dinbaggrundkanværeteknisktegner/maskinteknikker.• VæregodbrugerafAuto-CadsamtEDBiøvrigt.• Haveerfaringmedkonstruktionstegninger.• Evt.håndværksmæssigbaggrund.• Værefleksibeliarbejdspressedesituationer.• Arbejdsom.• Haveetgodthumør.• Kreativ.

KECON tilbyder:• Etspændendejobienvirksomhediudvikling.• Mulighedforpersonligogfagligudvikling.• Uformeldtarbejdsmiljø.• Engageredekolleger.• Løndersvarertilindsatsogkvalifikationer.• Pensionoghealthcareforsikring.

Praktiskeoplysninger:• Ansøgningenfremsendesatt.BjarneKristensen• Ansøgningsfrist.22.februar2008• Såfremtduerinteresseretiathørenærmere,erdu velkommentilatkontakteBjarneKristensenellerSøren Jacobsenpåtlf.58191020imellem08:00–16.00

KECONIndustrivej34,4230Skælskør,tlf.58191020ellere-mailbk@kecon.dk

KECONsøger

Teknisktegner/Maskinteknikerellerlignendetilvoresprojektafdeling.

TEKNIKEREN 02.0824

I 925 fandt en storslået begravelse sted i

Ladby ved Kerteminde Fjord. Her blev en

stormand med fyrstestatus begravet i sit

22 meter lange vikingeskib, og med sig

havde han 11 heste, fire hunde, våben, for-

nemt service, brætspil og et scepter, som

vidnede om en mand med magt. Formentlig

var han iført en guldindvirket silkekaftan

og lå på et leje af pelsværk, dun og fjer, da

rejsen til dødsriget startede.

Ladbyskibet blev fundet i 1934, og det er

landets eneste udgravede vikingeskibsgrav.

Resterne af skibsgraven er bevaret i en glas-

montre på det sted, hvor den blev fundet,

og sorterer sammen med en ny udstillings-

bygning fra 2007 under Kerte mindeegnens

Museer. Her har fyrsten også sin egen for-

midlingschef. Det er museumsassistent

Eigil Nikolajsen, der udover sine andre gøre-

mål er hovedleverandør af infor mation om

fyrsten, Ladbyskibet og vikingetiden på

Østfyn til museets besøgende, amatørar-

kæologer og andre interesserede.

”Formidling er efterhånden blevet den

vigtigste del af mit arbejde,” siger Eigil

Niko lajsen, som har arbejdet på Kerte-

minde Museum siden 1994. Det var på det

tidspunkt, hvor museet overtog Ladby-

skibet fra Nationalmuseet.

FYRSTEN ER VæKEfter begravelsen blev skibet dækket af en

stor gravhøj med en diameter på 30 meter.

Den var for længst forsvunden, da skibet

blev fundet. Det samme var fyrsten og

hans formentlig mest værdifulde ejen-

dele.

”Graven er blevet plyndret,” fortæller

Eigil Nikolajsen. Både liget og de forment-

lig kostbareste ting er fjernet kort tid efter

begravelsen. Det var måske gravrøvere,

men der kan også have været tale om en

bevidst ødelæggelse af politisk art. Der var

store spændinger i magtforholdene i

vikingetiden, og det kan være fyrstens

modstandere, som har ødelagt graven for

at demonstrere, at hans magt var brudt.

Også det meste af skibets egetræ er væk.

Men aftryk i jorden, godt 2000 klinknagler

og andre ting, der blev fundet, viser, at det

var et stort skib og en rig og magtfuld per-

son. Udover de mange heste- og hunde-

knogler og tilhørende seletøj blev der fun-

det mere end 600 genstande eller brud-

stykker af genstande. F. eks. et sølvspænde,

dele af en sølvtallerken, et bronzefad og

fine guldtråde fra den dødes klæder.

”Vi har fået de fleste af originalfundene

fra skibet tilbage fra Nationalmuseet, hvor

de har været opbevaret siden udgravnin-

gen i midten af 1930-erne. De er nu udstil-

let i den nye udstillingsbygning, og det vil

resten også blive, når Nationalmuseets

konservatorer er færdige med dem,” siger

Eigil Nikolajsen.

HOVEDPANDER OG FOLKEBEN For Eigil Nikolajsen har formidlingsvirk-

somheden også resulteret i et forfatter-

skab. Sammen med Ladbyskibs museets >

FYRSTENS FORMIDLINGSCHEFLADBYSKIBET: Museumsassistent Eigil Nikolajsen er hovedleverandør af information om landets eneste

udgravede vikingeskibsgrav, som ligger få meter fra Kerteminde fjord AF BODIL ROHDE / FOTO ALEx TRAN

TEKNIKEREN 02.08 25

Fyrsten er væk. Men museumsassistent Eigil Nikolajsen står

til rådighed med sin store viden om Ladbyskibet.

BLÅ BOG: Eigil Nikolajsen

Oprindeligt uddannet reklamefotograf.

Siden 1994 ansat som museumsassistent

ved Kerteminde Museum

TEKNIKEREN 02.0826

> leder Bodil Holm Sørensen udgav han i

2006 bogen ’Hovedpander og andre Folke-

ben’, som fortæller om egnens historie fra

ca. 12.000 år f. Kr. til middelalderen.

”Det er en bog om Nordøstfyn set gen-

nem arkæologiske briller, og den er faktisk

blevet ret populær,” siger han.

Titlen på bogen er hentet fra en indbe-

retning fra 1600-tallet fra en præst, som

meddelte, at der var blevet fundet ’hoved-

pander og andre folkeben’. Altså skeletter

fra mennesker.

Eigil Nikolajsen er også kontaktleddet

til de 25 amatørarkæologer, som er knyttet

til Ladbyskibet, og som leder efter boplad-

ser på markerne i området. Dertil kommer

sommerens udgravningslejre for amatør-

arkæologer, som han leder sammen med

en arkæolog. Lejrene varer tre uger og

trækker deltagere fra hele landet og brin-

ger som regel nye fund med sig.

”Feltarbejde er formidling af arkæologi

på en meget intens måde,” siger han.

VIKINGESKIB PÅ FJORDENDet bliver også meget intens formidling,

hvis museets ønsker om to vikingeskibe

mere går i opfyldelse. Det er et skib til sej-

lads på fjorden og en model i fuld stør-

relse til udstillingen.

”Der er plads til en model af skibet i kæl-

deren under udstillingsbygningen, siger

Eigil Nikolajsen. Så planen er at bygge ski-

bet, som det så ud, da den døde blev lagt

ned i det. Hele gravgodset skal med, og så

vil vi fortælle historien med f. eks. holo-

grafiske billeder på væggen.

”Men det største ønske er et nyt Ladby-

skib, som kan sejle rundt på fjorden med

et flot blåt og gult sejl, som vi forestiller os,

at det har set ud, da fyrsten blev begravet.

Det vil være en fantastisk måde at for-

midle historien og vikingetiden på”.

> Ladbyskibet blev fundet på en mark, hvor der også var fun-

det 11 andre skeletgrave fra vikingetiden. Rester af en pæle-

række viser, at skibsgraven har været dækket af en høj med

en diameter på 30 meter. Skibet har ligget i midten af højen

med stævnen mod syd. Mod Valhalla måske.

> Skibets egetræskonstruktion er næsten væk. Men aftrykket

i jorden og fundet af ca. 2000 klinknagler viser meget tydeligt,

hvordan skibet har set ud. Det har med sine 22 meter i læng-

den, 3 meter på det bredeste sted og en dybgang på 50 cm.

været et hurtigt, elegant og meget manøvredygtigt skib. Der

har været plads til 32 roere, og topfarten var ved roning 4-5

knob og for sejl 9 knob.

> Mikroskopiske farverester tyder på, at skibets sider og det

formentlig 60 kvadratmeter store sejl har været i blå og gule

farver.

> Da fyrsten blev begravet i sit skib, fik han udstyr til sin sid-

ste rejse og kostbare gravgaver med. Mange af genstan-

dene er efter i mange år at have været opbevaret på Natio-

nalmuseet, nu tilbage i en ny udstillingsbygning ved

Ladbyskibet.

Mere på: www.kert-mus.dk/ladbyskibet

LADBYSKIBETBærbar model af Ladbyskibet.

Bærbar model af Ladbyskibet.

TEKNIKEREN 02.0828

”Et super projekt. Et rigtigt miljøprojekt”.

Sådan siger en glad Ulrich Fjeldsted, ke -

motekniker ved Haldor Topsøe A/S, om et

samarbejde mellem fem teknikere og fem

ingeniører i virksomhedens udviklingsaf-

deling. På blot ni måneder lykkedes det at

udvikle en ny type katalysator – eller ”kat”

- som man siger i virksomhedens jargon.

Katalysatoren giver renere røg fra diesel-

drevne køretøjer.

”I de senere år har der været stor fokus

på at mindske forureningen med partikler

i diesel-udstødningen. Partiklerne har vist

sig at være et stort sundhedsproblem. I før-

ste omgang har man forsøgt at løse proble-

met ved hjælp af partikelfiltre. Men det

viste sig, at filtrene gav anledning til øgede

udslip af kvælstofdioxid-gasser, der også er

et sundhedsproblem. Vores løsning går ud

på at forsyne filtrenes overflade med et

nyudviklet materiale, der fungerer som en

katalysator, der forhindrer dannelsen af

kvælstofdioxid. På den måde løser vi begge

problemer med et hug,” forklarer Ulrich

Fjeldsted.

SPEEDET OP MED LEANDe eksisterende katalysatorer, som blev

brugt til partikelfiltre, var meget dyre, fordi

de byggede på platin. Det var simpelthen

ikke økonomisk realistisk at satse på den

type katalysatorer. Haldor Topsøe A/S sam-

mensatte derfor en projektgruppe, der på

en gang skulle udvikle en bedre og billigere

”kat”.

”Vi havde vurderet, at vi kunne klare

opgaven på et år. Men den samarbejdsform

vi valgte speedede tingene op. Det er meget

sjældent, at et så stort udviklingsprojekt

bliver færdigt før tid,” siger Ulrich Fjeld-

sted.

Ud over bemandingen med lige dele tek-

nikere og ingeniører med hver deres spe-

cialer henviser kemoteknikeren til, at grup-

pen arbejdede med LEAN – også kendt som

Toyota-metoden eller trimmet produktion.

Det vil sige, at arbejdsgange, der ikke bidrog

til at skabe fremdrift i projektet, blev skåret

ned til et minimum.

Selvom udviklingsopgaven blev løst med

rekordfart, er teamet bag opfindelsen ikke

opløst.

”Der vil fortsat være behov for at optime re

filtrene i en del år,” siger Ulrich Fjeld sted.

Medarbejderne medvirker dog også i flere

andre projekter.

TEST PÅ BUSSER OG LASTBILERPræcis hvilket materiale, virksomheden

bruger i den nye type katalysator, er fore-

løbig en forretningshemmelighed. Så meget

kan dog røbes, at der er tale om et meta-

loxid og at materialet er langt billigere i

forhold til platin.

Haldor Topsøe A/S fremstiller normalt

sine katalysatorer på virksomhedens fa brik

i Frederikssund. Foreløbigt er der kun lavet

en mindre produktion, som er sendt ud til

større bilfabrikanter forskellige steder i ver-

den. Bilfabrikanterne bruger dem til såkald-

te flådetest, hvor en gruppe busser eller

lastbiler får monteret partikelfiltre beklædt

med det nye katalysatormateriale.

”Der har været mest fokus på dieseldrev-

ne busser og lastbiler, men jeg tror også, at

vi vil se flere personbiler køre på diesel i

fremtiden. De vil så også få brug for parti-

kelfiltre forsynet med katalysatorer,” siger

Ulrich Fjeldsted.

DET GØR EN KATALYSATOREn katalysator indgår ikke i selve den kemiske reaktion, men hjælper den på vej. Typisk ved at bryde bindingerne i et eller flere

af de molekyler, der skal reagere med hinanden. Ved forbrænding af diesel opstår der sundhedsskadelige kvælstofoxider, over-

vejendekvælstofdioxid(NO2).KatalysatorenfraHaldorTopsøehjælpermedatspaltekvælstofdioxidentilfrikvælstof(N2)og

friilt(O2),derbeggeerheltuskadeligeogudgørhhv.80og19procentafdenluft,vinormaltgårrundtogindånder.

ET KATTENS GODT PROJEKTMILJØ: Et team af lige dele teknikere og ingeniører hos Haldor Topsøe A/S har udviklet en ny type katalysator,

som mindsker miljøproblemerne ved diesel AF MORTEN ANDERSEN / FOTO P. wESSEL

OM HALDOR TOPSØE A/SHaldor Topsøe A/S beskæf-

tiger sig med katalytiske

processer og katalysatorer,

som bruges til at fremme

kemiske processer i indu-

strien, på raffinaderier og

til rensning af røgen fra

kraftværker.

TEKNIKEREN 02.08 29

Kemotekniker Ulrich Fjelsted med katalyatoren,

der giver renere røg fra dieseldrevne køretøjer.

TEKNIKEREN 02.0830

ENERGI: Solens lys kan slippe ind, men ikke

ud. Det er den korte version af princippet

bag en ny type solcelle, som nano-forsker

Martin Aagesen har fået ideen til under sit

ph.d.-projekt ved Nano-Science Center,

Københavns Universitet.

Ved et tilfælde opdagede den danske

forsker, at en prøve af halvledermaterialet

indiumarsenid var kulsort – den absorbe-

rede simpelthen alt lys. Da han under-

søgte materialet nærmere, viste det sig, at

det var opbygget i flager. Hver flage bestod

af en enkelt perfekt halvlederkrystal. Til-

sam men forhindrede flagerne lys i at und-

slippe.

Martin Aagesen har døbt materialet

nano-flakes. Han vurderer, at solceller

lavet af nano-flakes vil kunne optimeres

til at omdanne 30 procent af energien i

sollyset til strøm. Til sammenligning kan

en typisk solcelle lavet af silicium i dag

udnytte ca. 15 procent af energien.

I nano-flake solcellen vil Martin Aagesen

bruge galliumarsenid, som er nært beslæg-

tet med indiumarsenid:

”Galliumarsenid er betragteligt dyrere

end silicium, men når vi kun bruger det i

nano-mængder, kan vi gøre det billigt og

samtidig bedre”, siger Martin Aagesen.

Han har nu stiftet virksomheden SunFlake,

der skal virkeliggøre de nye solceller.

www.nano.ku.dk

www.sunflake.dk

AF MORTEN ANDERSEN (morten.andersen@journalist.dk)

>NY TEKNIK

>TENDENS

TENDENS: Billige træpiller fra Østeuropa er blevet det

store hit til brændeovnene på de danske villaveje. På blot

fem år er forbruget af træpiller mere end fordoblet. Også

kraftvarmeværker, varmeværker, industri og offentlige

bygninger udnytter træpillerne. Miljømæssigt har træpillerne

den fordel, at den CO2, som frigives ved afbrændningen,

svarer til den CO2, som træerne har optaget fra luften

under deres vækst. Træ er altså en CO2-neutral energikilde.

Imidlertid ødelægges regnestykket til dels af energiforbruget

til at fælde, behandle og især transportere træet. 90 pct. af

træpillerne bliver importeret (2006), langt størstedelen fra

Baltikum, Polen og Tyskland.

Kilde: Danmarks Statistik.

BLINDE FÅR HJæLP TIL TEKNISK UDDANNELSE

SMARTPEN: De mange figurer og grafiske

fremstillinger, der bruges på de tekniske

uddannelser, har hidtil udgjort en van-

skelig barriere for synshæmmede. Nu

kom mer en amerikansk opfindelse til

undsætning.

I første omgang vil opfindelsen, som får

navnet Smartpen, gøre det muligt at få

noter oversat til tale. Den studerende skri-

ver sine noter med en særlig pen på sær-

ligt papir, som løfter det skrevne op.

Når den blinde senere fører pennen hen

over papiret, tyder et indbygget kamera

mønsteret af prikker på papiret. En indbyg-

get mikroprocessor, som kører Java, fortol-

ker mønsteret og læser resultatet via en

højtaler.

Smartpen bliver tilgængelig på det ame-

rikanske marked i 2008. Samtidig har virk-

somheden bag pennen, Livescribe Inc,

indledt et samarbejde med Vanderbilt

University. Et treårigt forskningsprojekt

skal udbygge anvendelsen, så pennen også

kan tackle figurer og grafik.

www.eetimes.com

FYRING MED TRæ POPULæRT

NANO-FLAGER BAG SMART SOLCELLE

En klassisk solcelle består af ultrarent silicium.

En ”nano-solcelle” har et tyndt lag af nano-fla-

ger af f.eks. galliumarsenid på toppen. Billedet,

der er taget med elektronmikroskop, viser

nanoflagernes struktur. Tilsammen danner

de et mønster, hvorfra lys ikke kan undslippe.

Foto: SunFlake.

1.000.000

900.000

800.000

700.000

600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

0

Offentlige bygningerIndustriPrivateVarmeværkerKraftvarmeværker

2001 2002 2003 2004 2005 2006

GENBRUG: En ny vådkemisk proces udvik-

let hos Kommunekemi forvandler et

miljøproblem til et nyttigt produkt. Når

kraftværkerne fyrer med halm, bliver

der flyveaske tilbage som restprodukt.

Asken er rig på næringsstoffer, først

og fremmest kaliumsalte, og derfor blev

den tidligere brugt som gødning i land-

bruget. Problemer med tungmetaller i

asken, især cadmium, førte imidlertid

til, at det blev forbudt at sprede asken

på markerne.

I første omgang lykkedes det for nogle

år siden at udnytte ca. 70 pct. af halma-

sken. Men de sidste 30 pct., som består

af kaliumsulfat, har det været svært at

fjerne cadmium fra og dermed udnytte.

Det problem løser det nye anlæg.

”Når anlægget er fuldt kørt ind ved

udgangen af 2008 forventer vi, at 99,6

pct. af halmasken bliver udnyttet, siger

civil ingeniør Olof Malmros, Kommune-

kemi.

Der produceres ca. 10.000 tons halm-

flyveaske om året i Danmark. Det nye

anlæg får en kapacitet på 25.000 tons

restprodukter fra landbruget om året. Ud

over halmaske kan metoden være rele-

vant for andre typer af aske, der bliver

resultat af forbrænding af biomasse.

www.kommunekemi.dk

ASKE BLIVER NYTTIG GØDNING

TEKNIKEREN 11.07 31

INTERAKTIVBYGGEPORTALBYGGERI: Teknikere med interesse for

byggeteknik får nu mulighed for at

oprette deres egne temaer på portalen

bygviden.dk, der redigeres af Dansk

Byggeri.

Tanken med den nye version af por-

talen er, at teknikere og andre prakti-

kere i byggeriet kan slippe for lange

faglige udredninger og gå direkte til de

informationer, som de har brug for her

og nu. Portalen er opbygget som tema-

er. Brugeren får den tekniske viden

præsenteret med illustrationer, ske-

maer og grafik.

Som noget nyt kan brugerne selv

oprette temaer. De kan for eksempel

lave links til kilder på portalen, til andre

steder på internettet og til deres egne

dokumenter. Medarbejdere i virksom-

heder, der er medlem af Dansk Byggeri,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

eller Danske Arkitektvirksomheder, har

mulighed for at logge på.

www.bygviden.dk

illustration: kristoff bien

I en vådkemisk proces fjernes tungmetallerne fra den næringsrige aske. Anlæggets

komponenter: 1.Sækketømning 2. Asketransport 3. Procestanke. 4. Afvandingsanlæg.

5. Containere til restprodukter 6. Kemikalietank. 7. Lagertanke.

TEKNIKEREN 02.0832

Er du klar til at strejke for at beholde din

frokost? Det kan blive nødvendigt, for de

offentlige arbejdsgivere – regioner og kom-

muner – har fået øje på din frokostpause,

som de har betalt indtil videre. Men hvis

det står til arbejdsgiverne, skal du selv

betale frokostpausen fremover. Og det er

blot ét af de krav, der skal forhandles om

som led i den aktuelle fornyelse af de

offentlige overenskomster.

”Arbejdsgiverens krav om at man selv

skal til at betale sin frokost, er ikke nogen

overraskelse,” siger Aase Weiler Madsen,

leder af forhandlingsafdelingen i Teknisk

Landsforbund. Hun opfatter kravet som

forudsigeligt, når man tager optakten til

overenskomstfornyelserne i betragtning.

”Der er jo stillet krav om markante løn-

stigninger fra lønmodtagersiden, og det er

naturligt, at arbejdsgiverne svarer igen

med, at lønstigninger skal kompenseres

med modydelser. Kravet om at inddrage

frokostpausen er et ønske om at få medar-

bejderne til at arbejde længere, svarende til

de to en halv time om ugen, som frokost-

pauserne udgør. Mange steder i det offent-

lige er der jo lange ventetider på sagsbe-

handling, samtidig med at det er svært at

rekruttere nye medarbejdere, så hvis man

kan få de nuværende medarbejdere til at

arbejde i længere tid, vil det afhjælpe pro-

blemerne. Det er i den sammenhæng, man

skal se ønsket om at afskaffe den betalte

frokost,” siger Aase Weiler Madsen, som

helt klart afviser kravet om egenbetalt fro-

kost, men samtidig kan det blive medvir-

kende til, at man ikke kan blive enige om

en ny overenskomstaftale.

SVæRE LØNFORHANDLINGEROptakten til fornyelsen af de offentlige

overenskomster har – i hvert fald i pressen

– kun handlet om løn. Men der er flere

andre emner på dagsordenen, når lønmod-

tagere og arbejdsgivere sætter sig ved for-

handlingsbordet, bl.a. kompetenceudvik-

ling, seniorinitiativer og trivsel [se fakta-

boks, red.].

”Overenskomstforhandlingerne er tilret-

telagt således, at man ikke forhandler alle

temaer på én gang, men at man forhandler

to-tre temaer på hvert møde. Man slutter

med at forhandle løn, og det skyldes nok,

at man forventer, at der er her, det bliver

ARBEJDSGIVERNE VIL HAVE DIN FROKOST OK 2008: 800.000 offentligt ansatte – heriblandt 3.000 medlemmer af Teknisk Landsforbund - skal have deres

overenskomster fornyet i løbet af foråret. Lønkrav øger sandsynligheden for konflikt, vurderer

Teknisk Landsforbunds forhandlingschef AF JOEL GOODSTEIN / FOTO THORKILD AMDI CHRISTENSEN

Januar og februar – overenskomstfor-

handlinger mellem lønmodtagere, sta-

ten, regioner og kommuner.

29. februar – sidste mulighed for at afgi-

ve strejkevarsel, hvis strejker skal

begynde, når nuværende overenskom-

ster udløber.

31. marts – nuværende overenskomster

udløber.TIDSLINJE FOR OK 08

Aase Weiler Madsen, forhandlingschef i TL

TEKNIKEREN 02.08

Marts/april – hvis der ikke foreligger

forligsresultat, vil forligsmanden måske

prøve at opnå forlig. Konflikt kan

udskydes med maksimalt to gange 14

dage for at give plads til nye forhandlin-

ger.

April/maj – mulighed for konflikt og

måske politisk indgreb fra Folketinget.

MERE I LØNTeknisk Landsforbunds medlemmer er blevet spurgt om deres

ønsker til de nye offentlige overenskomster. Lønforhøjelser

var højeste prioritet (37 pct.). Herefter kommer bedre vilkår

for seniorer, større pensionsbidrag og kompetenceudvikling/

efteruddannelse.

FORHANDLINGSTEMAER VED OK 08•Kompetenceudvikling

•AnsættelsesvilkårogTR-vilkår

•Seniorinitiativer

•Fraværaffamiliemæssigeårsager

•Trivselogtryghed

•Løn

MULIGE FORLØB FOR OK 08ENIGHEDParterne bliver enige, og forligsresultatet sendes til afstemning

blandt medlemmer eller kompetente forsamlinger. Hvis medlem-

merne afviser forligsforslaget, skal forhandlinger genoptages, eller

en konflikt træder i kraft. De enkelte forbund kan vedtage overens-

komsten uafhængigt af hinanden.

UENIGHEDParterne bliver ikke enige. Der varsles konflikt til ikrafttrædelse, når

nuværende overenskomster udløber ved udgangen af marts.

Forligsmanden kan herefter indkalde parterne til forhandling for

at opnå forlig.

KONFLIKTEn konflikt i form af strejke og/eller lockout kan enten begynde

umiddelbart efter den nuværende overenskomsts udløb – tidligst

1. april - eller efter at forligsmanden har udskudt konflikten med

maksimalt to gange 14 dage.

POLITISK INDGREBRegeringen kan prøve at skaffe flertal i Folketinget for at gribe ind

og diktere de kommende overenskomster. Dette vil formentlig først

ske, hvis forligsmanden ikke har kunnet opnå et forligsresultat, og

når strejker/lockout er i gang.

SENESTE NYT OM OK 08

Hold dig orienteret om overenskomstfornyelserne på Teknisk Landsforbunds hjemmeside

– www.tl.dk

sværest at opnå enighed. Men så er man

måske allerede blevet enige om de andre

forhandlingstemaer, så det kun er lønnen,

som forligsmanden eventuelt skal prøve at

skabe enighed om,” siger Aase Weiler

Madsen.

Overenskomstforhandlingerne foregår i

øvrigt i to parallelle forløb, dels fælles, cen-

trale forhandlinger varetaget af de kom-

munale og regionale (KTO) og de statslige

forhandlere (CVU), dels Teknisk Landsfor-

bunds egne direkte forhandlinger med

arbejdsgiverne.

Aase Weiler Madsen vurderer, at det kan

blive svært at undgå en konflikt med de

krav til ekstraordinært store lønstigninger,

som nogle lønmodtagerorganisationer er

kommet med.

”Tidligere har man lavet frivillige skæv-

delinger af lønpuljerne, så nogle grupper

fik mere end andre, men jeg tror ikke, at der

i den nuværende situation vil blive vist den

slags solidaritet. Der er ingen forbund, som

har lyst til at fortælle medlemmerne, at de

ikke kunne få rimelige lønstigninger, fordi

nogle andre skulle have mere,” siger Aase

Weiler Madsen.

Men foreløbig forhandles til og med

februar – og måske længere. De nuværende

overenskomster gælder til og med 31.

marts.

”Hvis der ikke er opnået enighed mellem

parterne inden udgangen af februar, for-

venter jeg, at der bliver varslet konflikt, som

kan begynde, når overenskomsterne udlø-

ber ved udgangen af marts. Det vil sige, at

en konflikt kan begynde 1. april, hvis ikke

forligsmanden udskyder den for at ind-

kalde til nye forhandlinger,” siger Aase

Weiler Madsen.

Skulle det ende med en konflikt, vil det

være første gang for offentligt ansatte med-

lemmer af Teknisk Landsforbund siden

1980’erne.

33

TEKNIKEREN 02.0834

>KALENDER

FREDERIKSBORG/ROSKILDE

21.02.08: Seniorklubben - Hillerød26.02.08: Energidræner03.03.08: Seniorklubben - Roskilde04.03.08: Kommunikation/kropssprog med NLP05.03.08: Få dit eget netværk – for ledere10.03.08: De 7 intelligenser 11.03.08: Generalforsamling16.03.08: Rundvisning på Kronborg Slot 31.03.08: Living LEAN02.04.08: Ledelse gennem bevidsthed26.04.08: The King and I

Bliv bevidst om dine energidrænereLæs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjem-meside. Tid: Tirsdag den 26. februar 2008 kl. 9-16.

Kommunikation og kropssprog med NLPLæs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjem-meside. Tid: Tirsdag den 4. marts 2008 kl. 9-16.

Få dit eget netværk - for ledereLæs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjem-meside.Tid: Onsdag den 5. marts 2008 kl. 9-16.

De 7 intelligenserLæs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjem-meside.Tid: Mandag den 10. marts 2008 kl. 9-16.

GeneralforsamlingBus fra Helsingør Station kl. 16 (ud mod færgelejet), Hil-lerød Station kl. 16.40 (Carlsbergvej), Ølstykke Station (stationspladsen)17.15ogRoskildeStation(NyØsterga-de) kl. 17.50. Bussen er fra Holger Danske Bustrafik.Tid og sted: Tirsdag den 11. marts 2008 kl. 19 på Slagte-riskolen i Roskilde. Spisning kl. 18 – tilmelding senest 4. marts 2008. Læs mere på afdelingens hjemmeside.

Rundvisning på Kronborg Slot – HelsingørKronborg Slot i Helsingør ved indsejlingen til Øresund er et af Nordeuropas betydeligste renæssanceslotte. Det er også det mest berømte danske slot, kendt ver-den over fra Shakespeares Hamlet, og det besøges hvert år af ca. 200.000 danske og udenlandske besø-gende. Du kan læse mere om slottet på www.kron-borgslot.dk.Tid og sted: 16. marts 2008 kl. 12.30 – 14.00. Kronborg Slot. Pris: Medlemmer 50,- kr. – ledsagere 75,- kr.Tilmelding: Senest den 1. marts 2008 – www.tlihillerod.dk.

Living LEAN Tid: Mandag den 31. marts 2008 kl. 9-16.

Ledelse gennem bevidsthedLæs mere i kursuskataloget og på afd. hjemmeside.Tid og sted: Den 2. april 2008 kl. 9.30 – 16.30 – Grønne-gade 14, Roskilde.

The King and I – Det Ny TeaterStykket handler om den engelske guvernante Anna, der i 1862 ankommer til Bangkok for at undervise kongen af Siams mange børn og hustruer i vestens skikke og metoder. Kongen ønsker at modernisere sit land. Kultursammenstødet mellem Øst og Vest næres af kongens og Annas gensidige fordomme og stålsatte viljer.Tid og sted: Lørdag den 26. april 2008 kl. 20, Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29, Kbh. V.Pris: 300 kr. per billet – max. to billetter per medlem.Tilmelding: Senest den 4. april 2008 – www.tlihillerod.dk

SeniorklubberneMedlemmer af TL, der enten er på efterløn eller pen-sionister er velkommen til at deltage i seniorklubbens arrangementer, gerne med ledsager. Seniorklubben - HillerødHvis du ønsker mere information om Seniorklubben i Hillerød, så kontakt sekretær Bendt Møller på tlf. 47 17 83 35 eller til Preben Grim tlf. 49 70 37 80. Hyggedag på Hansensvej Hyggedag på Hansensvej i Hillerød, hvor Bendt Møller vil vise dias og fortælle lidt om sine oplevelser som nybagt radiotelegrafist i rederiet A.P. Møller, med fokus på den mobning han blev udsat for i sit første skib.Tid og sted: Torsdag den 21. februar 2008 kl. 13, Han-sensvej 16 A, Hillerød.Egenbetaling 25,- kr. Ingen tilmeldingSeniorklubben - RoskildeHvis du ønsker mere information om Seniorklubben i Roskilde,kandukontakteGunnarSivertsen,tlf.46355944.MøderneholdeshosBlikogRør,Grønnegade14.Generalforsamling Årets generalforsamling – efter lovene.Tid og sted: Mandag den 3. marts 2008 kl. 11.00 – hos BlikogRørGrønnegade14,Roskilde.

Efter og videreuddannelse på skolerLæs mere i kursuskataloget og afdelingens hjemme-side.

FYN27.02.08: Får du løn som fortjent04.03.08: Generalforsamling10.03.08: Foredrag om den nye arvelov12.03.08: Jobsøgning & CV26.03.08: Teater ”Skatteøen”27.03.08: Energiberegning ved nybyggeri15.04.08: De 7 intelligenser

Kursus - Får du løn som fortjentSe kursuskataloget eller hjemmesiden for nærmere oplysninger.Tid og sted: Onsdag den 27.02.08 kl. 9–16 i kursusloka-let hos TL-Fyn.

GeneralforsamlingSæt allerede nu kryds i kalenderen hvis du ønsker at deltage i TL-Fyns generalforsamling. Der startes med spisning kl. 17. Kl. 18.30 går vi i gang med selve gene-ralforsamlingen.Tid og sted: Tirsdag den 4. marts 2008, på First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C.Tilmelding: Til spisning senest den 25. februar til afdelings-

kontoret på 6311 2500 eller på tlfyn@tl.dk.

Foredrag om den nye arvelovKunne du og din ægtefælle/samlever tænke jer at bli-ve bekendt med den nye arvelov, så har du/I mulighe-den nu. TL-Fyn har fået en aftale med Advokat Stig HoldgaardfraRet&Råd,AdvokatfirmaetBisgaard&Dolberg A/S. Foredraget varer ca. 2 timer. Der vil un-dervejs blive budt på øl, vand og sandwich.Tid og sted: Mandag den 10. marts 2008, kl. 18.30, TL-Fyn, Kronprinsensgade 19, 5000 Odense C.Pris: Gratis for medlemmer og evt. ægtefælle/samlever.Tilmelding: Senest 28. februar til afdelingskontoret på 6311 2500 eller på www.tl.dk/kalender. Begrænset deltagerantal.

Kursus – Jobsøgning & CVSe kursuskataloget eller hjemmesiden for nærmere oplysninger.Tid og sted: Onsdag den 12. marts 2008, kl. 9.00 – 15.30 i kursuslokalet hos TL-Fyn.

Teater ”Skatteøen” på SukkerkogerietKom og oplev et musikalsk eventyr med musik af Seba-stian. Stykket foregår i 1750’erne ombord på skibet His-paniola. Drengen Jim Hawkins hvirvles sammen med sine venner ud i en spændende skattejagt. Læs mere på hjemmesiden eller i afdelingsbladet fra december 07.Tid og sted: Onsdag den 26. marts 2008, kl. 19 på Teateret Sukkerkogeriet, Roersvej 33, Odense C.Pris: 125 kr. pr. billet inkl. gebyr (normalpris 205 kr. pr. billet), max. 2 billetter pr. medlem. Der er bestilt 30 billetter. Betaling senest den 12. marts.Tilmelding: Fra 26. februar 2008 og kun på tlf. 63 11 25 00.

Kursus – Energiberegning ved nybyggeriSe kursuskataloget eller hjemmesiden for nærmere oplysninger.Tid og sted: Torsdag den 27. marts 2008, kl. 9.00 – 15.30 i kursuslokalet hos TL-Fyn.

Kursus – De 7 intelligenserSe kursuskataloget eller hjemmesiden for nærmere oplysninger.Tid og sted: Tirsdag den 15. april 2008, kl. 9.00 – 16.00 i kursuslokalet hos TL-Fyn.

KØBENHAVN21.02.08: Seniorklubben26.02.08: Teamudvikling27.02.08: Jubilarfest27.03.08: Seniorklubben06./07.03.08: Projektarbejde/ledelse11.03.08: Generalforsamling12.03.08: Konflikthåndtering med girafsprog25.03.08: Jobsøgning og CV02.04.08: Rundvisning i DR Byen10.04.08: Kommunikation og kropssprog16.04.08: Rundvisning på Københavns Universitet17.04.08: Seniorklubben

TeamudviklingSe mere i kursuskataloget eller www.tl.dk.Tid og sted: Den 26. februar 2008 kl. 9–16 på afdelings-kontoret.

JubilarfestJubilarfest for de af vore kolleger, der har været med

KALENDER I kalenderen finder du en oversigt over de arrangementer Teknisk Landsforbunds lokalafdelinger afholder de kommende måneder.

Du kan læse mere om arrangementerne på TL’s hjemmeside: www.tl.dk - Kalender. Har du ikke internetadgang, og har du spørgsmål til et

arrangement, så kontakt dit afdelingskontor.

Se adresser på side 39.

TEKNIKEREN 02.08 35

>KALENDER

lem af TL i 25, 40, 50, 60 og 70 år i 2007.Tid og sted:Den 27. februar 2008 på afdelingskontoret.

Projektarbejde/ledelseSe mere i kursuskataloget eller www.tl.dk.Tid og sted:Torsdag den 6. og fredag den 7. marts 2008 kl. 9-16 på afdelingskontoret.

GeneralforsamlingTid og sted: Tirsdag den 11. marts 2008 i Vanløse Kul-turhus, Frode Jacobsens Plads 4, Vanløse.

Konflikthåndtering med girafsprogSe mere i kursuskataloget eller www.tl.dkTid og sted: Onsdag den 12. marts 2008 kl. 9-16 på af-delingskontoret.Pris: Medlemmer gratis / øvrige 750 kr.Tilmelding senest 27. februar 2008.

Jobsøgning og CVSe mere i kursuskataloget eller www.tl.dk.Tid og sted: Tirsdag den 25. marts 2008 kl. 17–21 på af-delingskontoret.

Rundvisning i DR ByenKompårundvisningiDRByenogfåetindblikiDan-marksstørstemedievirksomhed.Rundvisningenermed guide og varer ca. 75 minutter.Tid og sted: Onsdag den 2. april 2008 kl. 18.15 i DR ByenPris: Medlemmer gratisTilmelding senest 26. marts 2008

Kommunikation og kropssprogSe mere i kursuskataloget eller www.tl.dk.Tid og sted: Tirsdag den 10. april 2008 kl. 9-16 på afde-lingskontoret.

Rundvisning på Københavns UniversitetSammen med Teknikerklubben på Københavns Uni-versitet arrangerer afdelingen igen besøg i det histori-ske bygningskompleks på Frue Plads. Universitetshi-storiker Ejvind Slottved er guide.Tid og sted: Onsdag den 16. april 2008 kl. 17.00 – 20.00 på Københavns Universitet.Pris: Medlemmer gratis.Tilmelding senest 9. april 2008.

SeniorklubbenGeneralforsamlingTid og sted: Torsdag den 21. februar 2008 kl. 11.00 i af-delingen.RevymuseetTurengårtilRevymuseet.Tid og sted: Torsdag den 27. marts 2008 kl. 11, Allégade 5 på Frederiksberg.Tilmelding senest 20. marts 2008.VestindienNu skal vi høre om Vestindien. Det er Anne Walbom, der har meget tæt tilknytning til vore gamle besiddel-ser, så det glæder vi os til at høre om.Tid og sted: torsdag den 17. april 2008 kl. 11 i afdelingen.Om seniorklubbenFormand: Ena Vilfort 4448 2254. Kasserer: Kurt Feld-borg 4497 8878. Kontakt Ena eller Kurt, hvis du ønsker at høre mere om Seniorklubben.

HjemmesidenTjek vores hjemmeside, www.tlkbh.dk – da der løben-de sættes kurser og arrangementer på. Du kan også læse mere om de enkelte arrangementer der.

MIDTVEST21.02.08: Det digitale byggeri26.02.08: Energiberegninger ved nybyggeri12.03.08: Generalforsamling

Det digitale byggeri Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 21. februar 2008 kl. 17.00 - 19.30 på afdelingskontoret.

Energiberegninger ved nybyggeriSe mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Tirsdag, den 26. februar 2008, kl. 9-15 på Erhvervsakademi MidtVest, Valdemar Poulsens Vej 4, Holstebro.

Generalforsamling i TL-MidtVest - HerningRundvisningpåskolenfrakl.17.Spisningoggeneral-forsamling fra kl. 18. Tid og sted: Onsdag den 12. marts 2008 kl. 18, TEKO, Birk Centerpark 5, Herning. Kantinen bygning A.Tilmelding til rundvisning/spisning senest den 7. marts, til afdelingskontoret på 96 26 51 10 eller mail tlmidtvest@tl.dk

Yderligere informationer i kursuskataloget foråret 2008Afdelingskontoret kan altid kontaktes på 96 26 51 10 eller mail tlmidtvest@tl.dk

NORD27.02.08: Seniorklubben – Årsmøde04.03.08: Freelancer – Teknik og Design05.03.08: Generalforsamling – TL Nord11.03.08: Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen01.04.08: Skimmesvamp og indeklima08.04.08: Netværk22.04.08: Har dit barn lov?02.04.08: Besøg hos ARCON Solvarme i Skørping23.04.08: Besøg hos Brynje Sko i Sæby08.06.08: Bustur til Mariager06.09.08: Bustur Fur rundt

Tilmelding via www.tl.dk:Gå ind på www.tl.dk/kalender - vælg kurset, udfyld den tilhørende tilmeldingsformular og send den. Er du i tvivl, så kontakt afdelingskontoret.

Freelancer - Teknik og DesignSe mere i kursuskataloget og på hjemmesiden.Tid og sted: Den 4. marts 2008 kl. 17-19.30 i TL Nord.

Generalforsamling TL NordTeknisk Landsforbund afholder generalforsamling.Tid og sted: Onsdag den 5. marts 2008 kl. 19 i Vejgaard-hallen, Vejgaard Torv 3, Aalborg. Der er spisning kl. 17.30. Påfør venligst, om du deltager i spisning. Tilmelding: www.tl./dk/kalender - senest 29. februar 2008.

Nyt fra SikkerhedsstyrelsenSe mere i kursuskataloget og på hjemmesiden.Tid og sted: Den 11. marts kl. 17-19 i TL Nord.

Skimmelsvamp og indeklimaSe mere i kursuskataloget og på hjemmesiden.Tid og sted: Den 1. april kl. 9-15 i TL Nord

Netværk Se mere i kursuskataloget og på hjemmesiden. Tid og sted: Den 8. april kl. 9-15 i TL Nord.

Har dit barn lov? – unge i fritidsjobSe mere i kursuskataloget og på hjemmesiden.Tid og sted: Den 22. april 2008 kl. 19-21 i TL Nord.

Besøg hos ARCON Solvarme i StøvringARCONSolvarmeblevgrundlagtibegyndelsenaf70’erne, og er et af pionérfirmaerne indenfor produk-tion og salg af solvarmeanlæg i Danmark. De produce-rer fortrinsvis solfangere, men også combilagertanke og differensstyringer til komplette solenergi-systemer. Vi får rundvisning på virksomheden. Derefter kaffe. Tid og sted: Onsdag den 2. april 2008 kl. 19 på adressen Skørping Nord 3, Skørping. Se kørselsvejledning på www.ar-con.dk. Vi mødes ved hovedindgangen kl. 18.55. Pris: 25 kr. For medlemmer og ledsager. Medbring aftalte penge. Tilmelding: via www.tl.dk/kalender senest den 27. marts.

Besøg hos Brynje Sko i SæbyNu har du muligheden for at komme med på en rund-visning på Brynje Sko, en af Danmarks førende produ-center af sikkerhedsfodtøj til professionelt brug. En position, der bygger på mere end 100 års erfaringer. Resultateteretuniktogbredtsortiment.Tid og sted: Den 23. april 2008 kl. 19.30 – ca. 22, Kjeldga-ardsvej 2, Sæby. Vi mødes ved hovedindgangen kl. 19.20. Pris: gratis. For TL medlemmer og ledsager.Tilmelding: via www.tl.dk/kalender senest den 11. april 2008.

Bustur til MariagerNærmere information følger senere.

Bustur Fur rundtNærmere information følger senere.

Seniorklubben ÅrsmødeKlubledelsen indkalder til ordinært årsmøde (general-forsamling). Tid og sted: Onsdag den 27. februar 2008 kl. 14 i afdelin-gens lokaler Ølgodvej 7, Aalborg Øst. Let frokost kl. 12.30.Tilmelding: til afdelingskontoret 9631 7700 eller tlnord@tl.dk senest den 22. februar 2008

SJæLLAND25.02.08: AutoCAD 08.08.08: Living Lean08.08.08: Generalforsamling22.04.08: Fra tanke til handling – gør vejen kortere19.05.08: Kunsten at tale

AutoCAD kurserSe mere i kursuskatalog side 31.

Living LeanSe mere i kursuskataloget side 11.

Generalforsamling Dagsorden ifølge TL´s love. I forbindelse med general-forsamlingen vil afdelingen være vært ved et måltid kl. 18. Kl. 19 går vi i gang med selve generalforsamlin-gen.Tid og sted: Onsdag den 26. marts 2008 i afdelingens loka-ler, Nørregade 8, 4100 Ringsted.Tilmelding: Til spisningen senest onsdag den 19. marts 2008 på tlf. 5856 5221 eller mail: eva@tl.dk.

Fra tanke til handling – gør vejen kortereSe mere i kursuskatalog side 9 eller på www.tl.dk,Tid og sted: Den 22. april 2008 kl. 9-16 i TL Sjælland, Ringsted.

TEKNIKEREN 02.0836

Kunsten at taleSe mere i kursuskataloget side 9 eller på www.tl.dkTid og sted: Den 19. maj 2008 kl. 17-20, TL Sjælland, Ringsted.

SYDVEST21.02.08: 10 år som tekniker – tid til at se fremad 27.02.08: Industrien og teknikerne 1986 2016 29.02/01.03.08: Tænk før du taler, Esbjerg03.03.08: Afdelingsgeneralforsamling, Aabenraa04.03.08: Medlemsmøde, Esbjerg05.03.08: Esbjerg Lufthavn, Esbjerg10/11.03.08: Girafsprog, Esbjerg11.03.08: Vinsmagning, Sønderborg13.03.08: Energiberegning ved nybyggeri, Esbjerg26.03.08: Personlig effektivitet del I, Esbjerg04./05.04.08: Den kompetente coach10.04.08: Personlig effektivitet del II, Esbjerg15./16.04.08: Stresshåndtering

Tjek løbende ”det sker” på TL SydVest hjem-meside

Betaling til afdelingsarrangementer på konto: 7701-1198371

Juridisk rådgivningAdvokatfirmaetDahl,Koch&Bollharindgåetenaftale med TL SydVest, om juridisk rådgivning for TL’s medlemmer. Du kan møde en advokat den 1. torsdag i måneden på afdelingskontoret, Exnersga-de 37, Esbjerg i tidsrummet 15-17. Bestil tid på tlf. 76 10 46 00/76 10 46 06, tirsdagen før.

10 år som tekniker – tid til at se fremad!Se mere i kursuskataloget eller på www.tl.dkTid og sted: Den 21. februar 2008 kl. 16.30 – ca. 20.på afdelingskontoret, Exnersgade 37, Esbjerg. Industrien og teknikerne 1986 - 2016Omtendenserogmulighederpåteknikernesar-bejdsmarked.Oplægsholder:DirektørPeterPloug-mann Newinsight.Tid og sted: Den 27. februar 2008 kl. 16.30 på Exners-gade 37, Esbjerg.Tilmelding: 76104600/76104606.

Tænk før du taler…Se mere i kursuskataloget eller på www.tl.dk.Tid og sted: Den 29. februar – 1. marts 2008 på Esbjerg Højskole, hvor også der vil være indkvartering. Generalforsamling TL SydVest afvikler den årlige generalforsamling. Dagsorden og valg af bestyrelse iflg. TL’s love. - dagsorden mv. vil blive lagt på nettet, når det er klar.Tid og sted: Den 3. marts 2008 - spisning kl. 18 - gene-ralforsamlingen kl. 19. Folkehjem, Haderslevvej 7, Aabenraa.Tilmelding: 76104600/76104606 (af hensyn til trakte-ment).

Medlemsmøde i TL SydVestDagen efter afdelingsgeneralforsamlingen inviterer vitil”andendagsgilde”.Orienteringomafdelin-gens økonomi og visioner for TL SydVest. Gæsteta-ler – Direktør Morten Hahn-Pedersen, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg med oplægget: Glider vi i olien i Esbjerg?Derefter medlemsdebat og eventuelt.Tid og sted: Den 4. marts 2008 kl. 19, spisning kl. 18 på afdelingskontoret, på Hotel Britania, Esbjerg.Tilmelding: 76104600/76104606 (af hensyn til trakte-ment).

Esbjerg LufthavnSe mere i kursuskataloget eller på www.tl.dk.Tid og sted: Den 5. marts 2008 kl. 10 i Esbjerg Lufthavn, John Tranumsvej 22, Esbjerg.

GirafsprogSe mere i kursuskataloget eller på www.tl.dkTid og sted: Den 10.–11. marts 2008 kl. 9-16 på afde-lingskontoret, Exnersgade 37, Esbjerg.

VinaftenKender du det at man skal have gæster til middag og man står nede i supermarkedet og skal købe vin? Hvad skal man vælge? Udvalget er stort og det ender med at du tager den vin du plejer. Kvickly’s Bistro ”låner” Chresten Hall, der er uddeler i Super-Brugsen i Augustenborg. Der vil blive smagning af 6-7 forskellige vine. Vand og flutes til at rense smagsløgene med. Der blive serveret en platte med en ny vin til. Alle deltagere modtager ved aftenens slutning gratis en flaske vin.Tid og sted: Den 11. marts 2008 kl. 19.30 i Kvickly’s Bi-stro, Østergade 4, Sønderborg (Indgang fra P-dæk).Pris: 100 kr. pr. person.Tilmelding og betaling: 76104606/76104600 eller via www.tlsydvest.dk (begrænset deltagerantal).

Energiberegninger ved nybyggeriSe mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 13. marts 2008 kl. 9.30-15.30 i TL Syd-Vest, Exnersgade 37, Esbjerg.

Personlig planlægning og effektivitet del ISe mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 26. marts 2008 kl. 9-16 på afdelings-kontoret, Exnersgade 37, Esbjerg. Den kompetente coachSe mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 4.-5. april 2008 på SI Centret, Rødekro hvor der også vil være indkvartering.

Personlig planlægning og effektivitet del IISe mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 10. april 2008 kl. 9-16 på afdelingskon-toret, Exnersgade 37, Esbjerg.

StresshåndteringSe mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 15.–16. april 2008 kl. 9-16 på afde-lingskontoret, Exnersgade 37, Esbjerg

VEJLE (4-KANTEN)22-23.02.08: Forbered dig målrettet til din lønsamtale27.02.08: Seniorklubbens Generalforsamling28.02.08: Ligeløn26.03.08: Coping – din evne til at stå imod28-29.03.08: Udvidet lønforhandlingskursus01.04.08: Lean Construktion

Akademiuddannelse i ledelseSe mere i kuruskataloget – der er løbende indtag.

GeneralforsamlingDagsorden jfr. vedtægter..Forslag skal være afdelings-formanden i hænde senest den 4. marts. Skriftlig be-retning kan rekvireres fra uge 9/08 – du kan også finde den på www.tl4-kanten.dkSpisning kl. 17.30 – tilmelding nødvendig senest den 4. marts.Tid og sted: Mandag den 10. marts 2008 kl. 19 på Gol-den Tulip, Dæmningen 6, Vejle.

Seniorklubben GenerealforsamlingGeneralforsamling Forslag skal være seniorernes for-mand Gert Molbo/afdelingen i hænde senest den 20. februar 2008.Tid og sted: Onsdag den 27. februar 2008 kl. 10 i afde-lingens lokaler i Vejle.Tilmelding til afdelingen senest den 20. februar 2008.BowlingI Kolding spilles der bowling én gang om måneden. Har I lyst til at være med, så kontakt afdelingenskon-toret.

Betaling af arrangementerDer er mulighed for at betale kontant eller på check.Der også mulighed for at overføre penge til vores kon-to i Arbejdernes Landsbank 5398 0307443. Husk at an-give arrangementets navn samt dit cpr.nr.

De øvrige ovennævnte arrangementer kan fin-des i kursuskataloget 2008.

ØSTJYLLAND20.02.08: Kvinder til Fest og Farver21.02.08: Leder på mellemniveau...23.02.08: Spring ud som kunstner25.02.08: Personalegoder04.03.08: Generalforsamling06.03.08: Psykologi i salget10.03.08: REVIT, fremtidens 3D CAD

Kvinder til Fest og FarverAfdelingens Aktivitetsudvalg indbyder til fyraftensmø-de (max. 20 deltagere) på Kvindemuseet, Domkirke-pladsen i Århus. Programmet byder på rundvisning i særudstillingen ”Kvinder til fest og farver”, og bagefter er TL vært ved et mindre traktement i museets café. Se nærmere på TL Østjyllands hjemmeside.Tid: Onsdag d. 20. februar 2008 kl. 18.Pris: 25 kr. pr. deltager.Tilmelding: Senest 13. februar via www.tloestjylland.dk

Leder på mellemniveau & konflikthåndteringSe mere i kursuskataloget og på hjemmesiden.Tid: Torsdag d. 21. februar 2008 kl. 17–21.

Spring ud som kunstner – lev dine kreative evner ud!Hvem har ikke en drøm, et fromt ønske om engang imellem at kunne lave noget anderledes og spænden-de? Så derfor kære tekniker kollegaer - grib chancen - kom og lær noget nyt! Se nærmere på TL Østjyllands hjemmeside.Tid: Lørdag d. 23. februar 2008 kl. 10–15.Underviser: kunstner Anette Walther FassingPris: kr. 100 pr. medlem til dækning af materialerTilmelding: Senest 15. februar via www.tloestjylland.dk

PersonalegoderSe mere i kursuskatalget eller på hjemmesiden. Tid: Mandag den 25. februar 2008 kl. 17-21.

GeneralforsamlingGeneralforsamling i TL Østjylland. Dagsordenen er i henhold til TL’s love og kan ses på www.tloestjylland.dk. Tid og sted: Den 4. marts kl. 19 (spisning kl. 18), hos LO År-hus i Århus-salen, Sct. Knuds Torv, 8000 Århus C. Tilmel-ding til spisning på tlf. 86 75 46 47 – eller på www.tloestjyl-land.dk – senest fredag d. 29. februar kl. 12.

Psykologi i salgetSe mere i kursuskataloget eller på hjemmesidenTid og sted: Den 6. marts 2008 kl. 9-16 i TL ØstjyllandPris: kr. 250 for medlemmer, kr. 1.500 for øvrige.Tilmelding: Den 21. februar, TL Østjylland.

>KALENDER

TEKNIKEREN 02.08 37

REVIT, fremtidens 3D CAD løsning til byggebranchenSe mere i kursuskataloget eller på hjemmesi-den.Tid og sted: Den 10. marts 2008 kl. 17-19 i TL Østjylland.

Medlemscomputere i TL Østjylland.På Silkeborgvej 47 i Århus er der indrettet et medlemsområde med 5 PC’ere tilsluttet Inter-net samt printer. Disse står til rådighed for TL medlemmer i åbningstiden.

SeniorklubbenMødes den 1. mandag i måneden kl. 10-12 på afdelingskontoret i Århus. Der er kaffe og rundstykker.Senior bowling Hver tirsdag fra kl. 11-12. For nærmere oplys-ning og evt. tilmelding, ring til: Jørn Knudsen, tlf.:86291784ellerOrlaSørensen,tlf.: 86 21 49 54.

LedigeHver tirsdag er der mulighed for at mødes med andre ledige, til en snak om stort og småt, samt gensidig inspiration. Der er kaffe på kanden.

KONTAKTLokalafdelinger: Åbent for personlig hen-vendelse mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag kl. 10-13. Kontakt din afdeling og forhør dig om evt. aftale uden for åbningstiden, hvis du ikke kan komme inden for almindelig åbnings-tid. Se adresse, telefonnummer m.m. på si-de 39.Hotline: Udvidet telefontid på telefon 70 11 13 15, mandag-torsdag kl. 8-10, samt 15-17. Fredag 8-10 samt 13-15. Telefonisk vejledning om ansættelsesfor-hold, løn, kontrakter m.m. Spørgsmål ved-rørende arbejdsløshed og dagpenge rettes til A-kassekontoret i åbningstiden.Forbundskontoret: Nørre Voldgade 12, 1358 København K, Telefon 33 43 65 00, Fax 33 43 66 77, E-mail: tl@tl.dk. Kontortid: Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-13Teknik & Design A/S: Nørre Voldgade 12, 1358 København K., Telefon 33 43 66 11, E-mail: kontakt@teknikogdesign.dk Hjemmeside: www.teknikogdesign.dk

TL/PFA Seniorkurser 2008

FORBUNDET FOR TEKNIK OG DESIGN

Kurset handler om, hvad du skal være opmærksom på, når du går på pension. Samtidig giver det dig et overblik over de områder du kan forberede dig på inden du skal pensioneres:

• Regler om efterløn• Økonomiske muligheder efter erhvervsophør• Lovgivning i forbindelse med arv, testamente og andre for-

hold• Planlægning af økonomi, investering, livrente, kapital- og

ratepension.

Vi kommer lidt rundt og får motiveret deltagerne til aktivt at ”planlægge” og tænke på den tredje alder, på livskvalitet, drøm-me, ideer og muligheder.

Kurset henvender sig til dig, der - evt. sammen med ægtefælle/ledsager - gerne vil forberede livet som efterlønsmodtager eller pensionist i god tid. Medlemmer af Teknisk Landsforbund mel-lem 55-65 år, der har en arbejdsmarkedspension i PFA Pension (en TLP-ordning eller en TP-ordning), kan deltage.

Kurserne bliver afholdt på følgende datoer:

15. februar 2008 Comwell Roskilde 1. april 2008 Comwell Kolding30. maj 2008 Comwell Middelfart12. september 2008 Hotel Hvide Hus Køge17. oktober 2008 Radisson SAS Scandinavia Hotel i Århus14. november 2008 Comwell Borupgaard28. november 2008 Comwell Rebild

Det er kun muligt at tilmelde sig ét arrangement. Alle kurser starter kl. 9.30 med morgenbrød og kaffe og slutter ca. kl. 18 med middag. Forplejning er gratis, men transporten skal du selv stå for. På hvert kursus er der plads til 40-42 deltagere, inkl. ægtefælle/ledsager.

Kontakt Birgit Erkeby på tlf. 33 43 65 00, hvis du har brug for yderligere oplysninger.

Tilmelding på www.tl.dk/kalender

TEKNIKEREN 02.0838

Som medlem af Teknisk Landsforbund kan du gratis deltage i vores faglige

netværk – aktivitetsudvalgene. Her har du mulighed for at høre nyt fra din

egen branche, deltage i faglige aktiviteter og landsmøder samt opbygge dit

eget netværk af kollegaer og sparringspartnere.

Udvalgene er opdelt efter branche og uddannelse, og de fungerer som fag-

lige netværk og beskæftiger sig med udvikling af arrangementer, uddan-

nelse, efteruddannelse m.v. Yderligere information finder du på www.tl.dk

- under aktivitetsudvalg.

BYGGE & ANLÆGARKITEKTER (ABU)Formand Jette Djørupe-mail: jette.djorup@privat.dk

BRAND OG REDNINGFormand Søren Lydeking Lydestade-mail: SorenLL@Roskilde.dk

TRI-UDVALGET Formand Berit Nordahl Clausene-mail: berit_nordahl@hotmail.comtlf.arb. 66 13 69 11

TEKNISKE ADT’ERE (TT/TA)Formand Jacob Harboee-mail: jacobh@roskilde-kom.dk

LANDINSPEKTØRBRANCHENFormand Jytte Holtee-mail: jytte_holte@mail.dktlf. 45 86 55 30

TL BYGGE / ANLæGFormand Lars Ole Rasktlf. 86 61 05 92

KULTUR & TEKNIKTEF TEATERTEKNIKERNEFormand Niels Flye-mail: nielsfly@pc.dk

MUSEUMMUSEUMSANSATTEFormand Bente Vester Larsentlf. arb. 86 13 61 44

AUDIOLOGIAUDIOLOGIASSISTENTERFormand Helle Rosenkviste-mail: helle@2rosenkvist.dk

PROCESPROCESTEKNOLOGERFormand Bo Bjørn Madsene-mail: bo-madsen@get2net.dk

MASKIN & PRODUKTION PRODUKTIONSTEKNOLOGER Formand Niels Peter Kjeldsene-mail: mull23@webspeed.dk

EL, IT & ELEKTRONIK ELFORSYNINGFormand Hans Bjerre Madsene-mail: hansbm@stofanet.dktlf. 86 24 09 72

LANDSUDVALGET FOR IT OGELEKTRONIKFormand Claus Bakmann e-mail: Bakmann@stofanet.dktlf. 86 14 72 97

DESIGN & TEKSTILDANSKE FORMGIVEREFormand Jon Gustafsone-mail: feelmefeelyou1@ hotmail.com

TExTILBRANCHENFormand Laila Hovee-mail: nordlund@mail.mira.dk

ANDRE UDVALGTL-UNGDOMFormand June Jensenmy.vega@gmail.com

SENIORERNEFormand Jørgen Rasmussentlf. 74 60 85 06

DIT FAGLIGE NETVæRK-AKTIVITETSVALG

Textilbranchen holder landsmødei Vejle den 29. februar - 1. marts 2008. TL-ungdom holder landsmødei Middelfart den 1. - 2. marts 2008. IT-og Elekronikteknikere samt Produktionsteknologerne holde fælles lands-møde i Middelfart den 1. - 2. marts 2008.

Danske Formgivere holder landsmødei København den 1. - 2. marts 2008.

El-forsyningen holder landsmødei Vejle den 7. - 8. marts 2008. Procesteknologer holder landsmødei Middelfart den 10-11. marts 2008. Audiologiassistenter holder landsmødei Kolding den 8. - 9. marts 2008. Teknikere i Bygge- og Anlæg (TBA) holder landsmøde i Odense den 5. - 6. april 2008.

LAndSmøder for aktivitetsudvalg

Program samt yderligere oplysninger til alle landsmøder - se TL’s hjemmeside www.tl.dk/kalender.

FORBUNDET FOR TEKNIK OG DESIGN

AKTIVITETSUDVALG

Bygge & AnlægRundvisning i OperaenOnsdagden20.februarogmandagden28.april,begge dage kl. 17- ca. 18.30. Arrangementet er gratis for medlemmer. Ikke medlemmer betaler 80 kr.Tilmelding på www.tl.dk/kalender - skriv hvilken dato du ønsker at deltage. Elforsyning Rundvisning i Billund LufthavnTorsdag den 27. marts kl. 17. Vi mødes ved meetings/mødecenter på 2. sal i terminalen. Rundvisningtagerca.1,5time.Gratisformed-lemmer. Ikke medlemmer betaler 80 kr. Max. 40 deltagere.Tilmelding på www.tl.dk/kalender

TEKNIKEREN 02.08 39

HER FINDER DU TEKNISK

LANDSFORBUNDS 9

AFDELINGER

AALBORG

HERNING ÅRHUS

ESBJERG VEJLE

ODENSE RINGSTED

HILLERØD

KØBENHAVN

TEKNISK LANDSFORBUND I HILLERØDFrederiksborg/RoskildeHansensvej 16A, 3400 HillerødHersegade 10, 4000 Roskilde (kun efter aftale)Tlf. 48 22 26 80Fax 48 22 26 90Mail: tlihillerod@tl.dkAfdelingsformand Connie G. Abel, tlf. privat 40 45 11 47.

TEKNISK LANDSFORBUND I ODENSEFynKronprinsensgade 19, 5000 Odense CTlf. 63 11 25 00Fax 63 11 25 11Mail: tlfyn@tl.dkAfdelingsformand Lone Engberg Thomsen, tlf. privat 66 10 72 47.

TEKNISK LANDSFORBUND I KØBENHAVNKøbenhavnBogholder Allé 36, Postboks 1616, 2720 VanløseTlf. 38 77 71 40Fax 38 77 71 43Fax A-kassen: 38 77 71 42Mail: tlkbh@tl.dkMail A-kasse: tlkbhakassen@tl.dkwww.tlkbh.dkAfdelingsformand Lena Haraldsson.

TEKNISK LANDSFORBUND I HERNINGMidtVestSmedegade 10, 7400 HerningTlf. 96 26 51 10Fax 96 26 51 11Mail: tlmidtvest@tl.dkwww.tlherning.dkAfdelingsformand Tonni Nørgaard, tlf. privat 97 20 91 03.

TEKNISK LANDSFORBUND I AALBORGNordØlgodvej 7, 9220 Aalborg ØstTlf. 96 31 77 00Fax 96 31 77 11Mail: tlnordjylland@tl.dkAfdelingsformand Benny Falk.

TEKNISK LANDSFORBUND I RingstedSjællandNørregade 8, 4100 RingstedTlf. 58 56 52 10Fax 58 56 52 20Mail: tlsjaelland@tl.dkAfdelingsformand Jørgen Jensen, tlf. privat 29469208.

TEKNISK LANDSFORBUND I ESBJERGSydVestExnersgade 37, 6700 EsbjergTlf. 76 10 46 00Fax 76 10 46 01Reberbanen 1, 1. sal, 6200 AabenraaTlf. 76 10 46 00Mail: tlsydvest@tl.dkwww.tlsydvest.dkAfdelingsformand Johanne Gregersen,tlf. privat 75 13 86 29.

TEKNISK LANDSFORBUND I VEJLETL 4-kantenSjællandsgade 32, 7100 VejleTlf. 76 43 18 00Fax 76 43 18 10Mail: tl4-kanten@tl.dkAfdelingsformand Tove Birk Kjeldsen, tlf. privat 64 41 63 36

TEKNISK LANDSFORBUND I ÅRHUSØstjyllandSilkeborgvej 47, Postbox 141, 8100 Århus CTlf. 86 75 46 46Fax 86 75 46 49Mail: tloestjylland@tl.dkwww.tloestjylland.dkAfdelingsformand Dorthe Hindborg, tlf. privat 22 32 33 67

TEKNISK LANDSFORBUND FORBUNDET FOR TEKNIK & DESIGN

TEKNISK LANDSFORBUND har afde-

linger ni steder i landet. Alle afdelinger

har åbent for personlig henvendelse

mandag-torsdag kl. 10-15, fredag

kl. 10-13. Du kan altid kontakte din

afdeling for evt. aftale udenfor åbnings-

tiden.

Har du brug for hjælp/vejledning om

ansættelsesforhold, løn, kontrakter

udenfor åbningstiden kan du ringe

til Hotline på 70 11 13 15, mandag-

torsdag 8-10 samt 15-17, fredag 8-10

og 13-15. Se på www.tl.dk hvis du er

i tvivl om hvilken afdeling du hører til

eller ring til den afdeling der ligger

tættest på og få hjælp.

FORBUNDET FOR TEKNIK OG DESIGN

LAndSmøder for aktivitetsudvalg

UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42340:

AL HENVENDELSE; TEKNISKLANDSFORBUND, TL@TL.DK; T: 3343 6500

Klarer du det sjove? - så ordner vi det kedelige

Overvejer du freelance eller selvstændig virksomhed, men er du skræmt af alt det

administrative bøvl? Så kan du blive ansat via Teknik & Design og lade os ordne det

administrative, mens du koncentrerer dig om det sjove.

Du finder selv dine kunder, og du bestemmer selv dine arbejdsopgaver og pris. Til

gengæld sørger Teknik & Design for, at du ikke skal bekymre dig om fakturering,

udbetaling af løn, momsregnskab, bogføring, indbetaling af skat, atp og feriepenge.

Det koster kun et administrationsgebyr på 16 procent.

Som et yderligere sikkerhedsnet sikrer Teknik & Design dig:

• Løn under sygdom

• Løn selvom kunden ikke betaler

• Forsikringsdækning

Vi tilbyder dig gratis at være med i Teknik & Designs jobdatabase, så du er med, når

vi formidler opgaver og projekter til interesserede virksomheder.

Teknik & Design giver dig også råd og vejledning, når du har brug for at tale om

samarbejdsaftaler med kunder, fastsættelser af priser og timeløn med meget mere.

Gør det ikke sværere end det er.

Besøg vores hjemmeside og start som freelancer i morgen!

FREELANCEBUREAUET TEKNIK & DESIGN

Nørre Voldgade 12 1358 København K tlf: 33 43 66 11 fax: 33 43 66 12 kontakt@teknikogdesign.dk www.teknikogdesign.dk