Upload
teknisk-landsforbund
View
270
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
TEKNIKEREN 01.08 JANUAR DESIGNER SPORTSTØJ TIL STJERNER
Citation preview
TEKNIKEREN01.08 JANUAR DESIGNER SPORTSTØJ TIL STJERNER
TEKNIKEREN 01.082
Teknikeren udgives af Teknisk Landsforbund,Nørre Voldgade 12, 1358 København K., tlf. 33436500, E-mail [email protected]
Teknikeren udkommer 10 gange om året. Næste gang den 6. februarAnnoncedeadline 16. januar
Ansvarshavende Forbundsformand Gita Grüning
RedaktionSusanne Bruun, redaktør [email protected] Drejer, redaktionssekretær [email protected]
Journalister i dette nummerThomas Bjerg, Eskil Sørensen, Morten An dersen, Katrine Irmin ger Sonne, Gorm Grove, Joel Goodstein
Fotografer/Illustratorer i dette nummerKristof Bien, Morten Fauerby, P. Wessel, Martin Dam Kristensen, Gitte Sofie Han sen
Layout Jørgen Møller / ArtinfactTryk & repro Datagraf Auning A/SAnnoncer Teknikeren tlf. 33 43 65 00Papir Holmen Ideal Matt 90 g.0Miljøkontrol Svanemærket Oplag Samlet distribueret oplag ifølge Fagpressens Medie Kontrol: 31.381
OFFENTLIG LØN TIL FORHANDLING
Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt
nytår. Til medlemmer og tillidsvalgte
skal lyde en stor tak for jeres indsats
og støtte, ikke mindst til den udvikling
af Teknisk Landsforbund (TL), som vi i
hovedbestyrelsen har sat i gang.
Snart går de offentlige overens-
komstforhandlinger ind i den mere
alvorlige fase. Nu skal det vise sig, om
løfterne i valgkampen kan indfris. Om
politikerne står ved deres ord om, at
de offentlige lønninger generelt skal
løftes, og at der skal være samme vil-
kår for offentlig og privat virksomhed
- også når det gælder lønninger.
For teknikerne er krav nummer et
højere løn. Uanset om de er bygnings-
konstruktører, tekniske designere eller
audiologiassistenter - blot for at næv-
ne nogle af vores offentligt ansatte.
Selv om overenskomstforhandlinger
indeholder mange flere elementer end
løn, kan og skal TL ikke sidde med-
lemmernes forventninger om højere
løn overhørig. Og fakta siger vist det
hele: Vores lønstatistik viser, at de
kommunale TL’eres løn steg 2,9 pro-
cent sidste år, mens de privates steg
3,5 procent. På statens område var
stigningen kun 2,6 procent.
Desværre tror jeg, at offentlige
enkeltgruppers store medieopmærk-
somhed kan gøre det meget, meget
vanskeligt helt at indfri forventnin-
gerne. Jeg tror, det bliver vigtigt med
kreativitet i forhandlingerne. Det kan
handle om større valgfrihed, mere
fleksible arbejdsformer og tilbage-
trækningsmuligheder for den ældre
del af arbejdsstyrken, mulighed for
forebyggende og sundhedsfremmende
ordninger.
Som faglig organisation er vores
opgave også at se muligheder for hel-
hedsløsninger, selv når det ikke giver
flest point for medlemmerne her og
nu. Det så vi, da vi forhandlede os frem
til arbejdsmarkedspensioner for snart
mange år siden. I dag er de allerfleste
meget tilfredse med at have pension
som en del af ansættelsen, mens
begejstringen for pensionen i starten
vist var til at overse.
Vær vis på, at TL kæmper for dig og
din sag, også i lønforhandlinger her i
2008 – velkommen til vores fælles
arbejde i det nye år.
Gita Grüning
Forbundsformand
foto: nils rosenvold
TEKNIKEREN 01.08 3
TEKNIKEREN01.08
08
30
STIGENDE VANDSTAND TRUER DANSKE KYSTBYER 8Er række danske byer bliver hårdt ramt, når klimaændringer får vandstanden i
havene til at stige. På sigt vil store dele af f.eks. Vejle midtby blive oversvømmet,
vurderer COWI’s eksperter i klimaændringer
AALBORG VIL FORBEREDE SIG 12En ekstrem havvandsstand risikerer i fremtidens klima at oversvømme centrale dele
af Aalborg, Limfjordstunnellen og byens lufthavn. Løsningen kan være hydrauliske
porte i Limfjorden eller enorme kajbyggerier
STYR PÅ ENERGIFORBRUGET 18Online fjernaflæsning er et hit i energisektoren. Det giver travlhed hos virksomheden
Kamstrup A/S, der er en af de førende leverandører i Europa, fortæller elektroniktek-
niker Carsten Nielsen
CAD WOMAN 20Computerassisteret design er den røde tråd gennem teknisk assistent Jette Stolbergs
arbejdsliv. Det har ført hende til Birch & Krogboe, hvor hun skaber grundlaget for
ingeniørvirksomhedens arbejde med digitalt byggeri
CAD FLYTTER FRA DE ØDE ØER 22Endelig har de store leverandører af 3D CAD indset, at deres programmer skal kunne
snakke med hinanden
SPORTSTØJ TIL ALLE STJERNERNE 26Fra vinterjakker til bikinier. Designteknolog Anne Arve er blevet et af tøjfirmaet
Hummels stærke kort på det internationale marked
FANDT NYT JOB SOM 63-ÅRIG 2863 år og med en fyreseddel i hånden, så er det normalt farvel til arbejdslivet.
Men maskintekniker Bent Jensen fik hjælp fra TL og fandt job som konsulent i en
mindre teknisk virksomhed
VEN MED HELE VERDEN 30Et af tidens mest populære mødesteder på internettet er Facebook, hvor millioner af
mennesker fra hele verden søger nye venner. Er du klar til at blive en af dem?
20
I HVERT NUMMERTL NYT 4NY TEKNIK 14DESIGN 24KALENDER 35ADRESSER 39
26
TEKNIKEREN 01.084
>TLNYT
EFTERLØNNERE HARPENGE TIL GODEFERIEPENGE: Det ser nu ud til, at en større
gruppe teknikere kan få udbetalt op til
15.000 kr. i feriepenge, som de pga. et hul
i ferieloven har krav på. Det drejer sig
om knap 600 medlemmer af Teknikernes
Arbejdsløshedskasse (TAK), som gik på
efterløn i perioden 1. januar 2004 til 21.
marts 2006.
Ifølge ferieloven kunne de have fået udbe-
talt deres opsparede feriepenge som en
ekstra check - uden at blive modregnet i
efterlønnen.
Hullet i ferieloven blev lukket i midten
af 2006.
Hvis du er medlem af TAK og har fe-
riepenge til gode, vil du automatisk få
besked.
”Så snart vi har fået afklaret proceduren,
sender vi et brev til alle de berørte medlem-
mer med en orientering om, hvad de kan
forvente,” siger Mariann D. Sørensen, daglig
leder af Teknikernes A-kasse.
BILLIGERE STRØM MED LO PLUSRABAT: Som medlem af LO Plus kan du
nu få el til en mere konkurrencedygtig
pris. Det sker som følge af en sam-
arbejdsaftale mellem LO Plus og
SEAS NVE, som blev indgået i
begyndelsen af november.
Det nye produkt hedder LO
Plus EL og det er kun for med-
lemmer af LO Plus. Ved at skifte
til SEAS NVE kan man spare det
årlige kontingent på omkring 150
kroner samt indgå i en puljeord-
ning, så prisen på elektricitet vil
blive mere konkurrencedygtig. Alle
medlemmer der skifter til SEAS NVE
modtager en startpakke bestående af gra-
tis energitjek og gratis elspareskinne. Der-
ud over kan du vælge mellem en pære eller
en bevægelsescensor. Læs mere på www.
loplus.dk
UÆNDRET KONTINGENT: I en tid hvor alt
andet stiger, har Teknisk Landsforbund
(TL) for tredje år i træk besluttet at holde
kontingentet i ro. Også i 2008 kommer det
til at koste 348 kr. om måneden for dig at
være medlem af TL. Er du selvstændig
koster det 181 kr. pr måned.
”Vi ved, at prisen er en vigtig faktor for
mange af vores medlemmer. Derfor gør vi
os umage med at spare, hvor vi kan,” for-
klarer formand Gita Grüning om beslutnin-
gen.
Hun understreger, at besparelserne ikke
betyder forringelser i den service TL yder
det enkelte medlem.
”I 2006 og 2007 har vi foretaget en tilpas-
ning af vores organisation. Vi har samlet
vores ekspertise i færre, men større afde-
linger, så vores medlemmer uanset, hvor
de er i landet, får den samme gode service.
Derudover arbejder vi konstant på at
udnytte de teknologiske muligheder bedre.
Bl.a. arbejder vi på en forbedring af vores
hjemmeside i forhold til medlemsser-
vice”.
Det uændrede kontingent blev besluttet
på et hovedbestyrelsesmøde, hvor også
forbundets budget for 2008 blev god-
kendt.
KONTINGENT TIL TL HOLDES I RO
TEKNIKEREN 01.08 55
MÅNEDENS TAL
LØNSTATISTIK 2007: De privat ansatte
medlemmer af Teknisk Landsforbund
(TL) har i 2007 forøget deres forspring til
de offentligt ansatte, når det gælder løn.
Det afslører TL’s nye lønstatistik.
Mens den gunstige situation på ar -
bejdsmarkedet har resulteret i en gen-
nemsnitlig lønstigning på 3,5 pct. for en
privat ansat, har ansatte i staten eller
regioner og kommuner oplevet lønstig-
ninger på hhv. 2,6 pct. og 2,9 pct. Da de
privat ansatte medlemmer samtidig er
højere lønnet betyder det, at løngabet
mellem offentlig og privat er øget i 2007.
Mere om TL’s lønstatistik på www.tl.dk.
Kilde: TL’s Lønstatistik 2005, 2006, 2007
KONTINGENT TIL TL HOLDES I RO
PRIVATANSATTES LØN STIGER MERE END OFFENTLIGT ANSATTES
Det private område
Regioner og kommuner
Staten
Lønstigning 2006-2007
3,5 pct
2,9 pct
2,6 pct
Månedsløn kr
31.183
28.792
27.800
SENESTE ÅRS LØNUDVIKLING
LØNUDVIKLING I DET OFFENTLIGE KONTRA PRIVATE
Kursuskatalog Forår 2008
Forbundet for Teknik & Design
LÆR AT KOMME I MÅL MED EFFEKTIV TEAMBUILDINGKURSUS: At arbejde i et team kræver, at
alle er enige om målet. Men hvordan
får man energien til at trække i samme
retning? Det kan man lære mere om på
kur set ”Teamudvikling - at skabe effek-
tive teams”, som afholdes i Teknisk Lands-
forbunds lokalafdeling i København den
26. februar. Læs mere om dette kursus
og 59 andre spændende kursustilbud over
hele landet i det nye kursuskatalog, som er
vedlagt dette nummer af Teknikeren. Du
kan tilmelde dig Teknisk Landsforbunds
kurser på vores hjemmeside www.tl.dk
UDDANNELSE: Vil du have værktøjskassen
i orden, inden du tager springet til et
lederjob? Så er de to moduler, som Teknisk
Landsforbund kan tilbyde i samarbejde
med Hansenberg i Kolding (tidl. Kolding
tekniske skole, red.) noget for dig.
Modulerne ”Ledelse i praksis” og ”Hu -
man Resources” er tilrettelagt, så du kan
tage dem ved siden af dit nuværende job.
Et modul strækker sig over fire weekender
- fra fredag eftermiddag kl. 14 til lørdag kl.
16 – og afsluttes med en større projektop-
gave og eksamen.
“Mange af TL’s medlemmer har via deres
mellemlederfunktion god gavn af de red-
skaber, som netop kan hentes på disse
moduler. Du får hjælp til at tackle de dag-
lige udfordringer - både overfor ledelsen
og over for medarbejdere og kolleger,”
siger Tove Birk Kjeldsen, formand for TL i
Vejle.
De to moduler giver merit til ”Akade-
miuddannelsen i ledelse” svarende til 10
ETC pr. modul.
”Det betyder, at man kan bygge videre
på sin lederuddannelse, og det kan være
en fordel,” forklarer faglig konsulent Eia
Thomsen, TL i Vejle. Som medlem af
Teknisk Landsforbund koster hvert modul
4.000 kr., mens ikke-medlemmer betaler
kr. 7.500 kr. pr. modul. Der bliver oprettet
hold for hver 12-16 tilmeldte. Tilmelding
og yderligere information hos: Eia Thom-
sen, TL i Vejle, på tlf. 7643 1814, eht@tl.
dk.
2005 2006 2007
Løn i 1000 kr.
26
27
28
29
31 Det private område
Regioner og kommuner
Staten
BRÆNDER DU FOR LEDELSE?
30
TEKNIKEREN 01.086
KONTROL: Som Teknikeren berettede i
juni (nr. 06/2007), har der været mange
problemer i den offentlige fødevarekontrol.
Så mange at der i maj blev indgået et
politisk forlig mellem regeringen og alle
Folketingets øvrige partier om et nyt
tilsynskoncept for fødevarekontrollens
arbejde. Med forliget er der også ble-
vet tilført yderligere ressourcer til ar -
bej det (se boks). Som det fremgik af
Teknikerens interview med medarbejdere
i fødevarekontrollen, har der bl.a. været
problemer med at nå tilstrækkeligt
mange kontrolbesøg, og der har også
været problemer med arbejdsmiljøet i
fødevarekontrollen. Oprindelig var pla nen,
at det nye tilsynskoncept skul le træde
i kraft fra 1. januar 2008, men Folke-
tings valget i november og regerings-
omdannelsen er sandsynligvis med
til at udskyde starttidspunktet. Ifølge
Fødevarestyrelsen ventes der tidligst i
løbet af december – efter en høringsrunde
i fødevarebranchen - en endelig afklaring
af retningslinjerne for fødevarekontrollens
fremtidige arbejde. Hvorvidt det nye
tilsynskoncept er klar 1. januar, er derfor
usikkert. Teknikeren vil i løbet af 2008
følge op på de konsekvenser, som det nye
tilsynskoncept får for medarbejderne
i fødevarekontrollen. Mange af disse
medarbejdere er med lemmer af Teknisk
Landsforbund.
NY FØDEVAREKONTROL MÅSKE FORSINKET
AFTALE OM FØDEVAREKONTROLLEN
Fødevarekontrollen tilføres 66 mio. kr. i 2008, ca. 61 mio. kr. i 2009 og ca. 57 mio. kr. i 2010. Aftalen løber over disse tre år. Fødevarekontrollen skal fremover
baseres på et nyt tilsynskoncept med øget fokus på de virksomheder, der udgør de største risici for fødevaresikkerheden. Dette indebærer bl.a. flere tilsyn med
såkaldte ”problemvirksomheder”, et kvalitetsløft i fødevarekontrollen samt målrettede kampagner og en styrkelse af fødevarekontrollens rejsehold.
Læs mere: På Familie- og forbrugerministeriets hjemmeside - www.minff.dk - kan man se aftalen om fødevarekontrollen i sin helhed.
Læs Teknikerens tema (nr. 6/2007) om fødevarekontrollen på www.tl.dk
Et godt arbejde
Leder du efter et godt arbejde?
Er du ledig? Er du ikke specielt glad for dit nuværende arbejdeeller skal du bare videre med din karriere...? Uanset grunden er der rigtig gode muligheder for, at TeknikBureauet kan hjælpe dig videre, hvis du har en teknisk uddan-nelse. Teknik Bureauet tæller nogle af landets mest erfarnepersoner, når det drejer sig om formidling af tekniske kompe-tencer - det være sig faste eller midlertidige stillinger. Vi harstort set ikke lavet andet de seneste 20 år.
Mange af landets førende ingeniørfirmaer har valgt os somsamarbejdspartner, når de skal have nye medarbejdere. Derformangler vi og vore kunder nu over 20 ingeniører, konstruktørerog tekniske designere indenfor mekanik og proces, byg og anlægsamt el og automation.
Vores hjemmeside www.teknikbureauet.dk beskriver nogle(ikke alle) af disse jobs, og kunne du tænke dig en uformelsnak eller mere information om et konkret job, er du megetvelkommen til at ringe til os på tlf. 4444 0225
Under alle omstændigheder vil vi gerne opfordre dig til at sendeos nogle ord om dig selv, hvis du leder efter et godt arbejde.
Send en ansøgning og dit c.v. til vores Personalekonsulent Lisbeth Stumpe
Teknik Bureauet, Gammelmosevej 176, 2800 Kgs. Lyngbye-mail: [email protected]
Udenfor alm. arbejdstid kan du benytte 20 26 02 25 (Bill René Hansens mobil) eller40 18 40 50 (Claus Jørgensen mobil) - du forstyrrer aldrig…Vi glæder os til at høre fra dig.
TEKNIKEREN 01.08 7
Skanderborg Kommune · Adelgade 44 · 8660 Skanderborg
Som kollega i Planlægningsafdelingen vil du opleve Skan-derborg Kommunes kraftige vækst fra første parket. I samspil med politikere og omverden sikrer vi kvaliteten i den fysiske udvikling gennem by- og landskabsplanlægnin-gen. Hertil har vi brug for din indsats!
Om jobbetDine kommende kolleger i Planlægningsafdelingen er ind-delt i to grupper, Tæt by og Landskab, hver med 4 planlæg-gere tilknyttet. Du skal være tilknyttet dem begge!
Du skal være prikken over i’et, når du færdiggør og udsen-der (lokal-)planer, og være afdelingens rygrad når du be-handler forespørgselssager. Vi vil også drage nytte af dine GIS-færdigheder, når du bearbejder kortbilag, laver søgnin-ger og temaregistrering, samt dine Web-færdigheder, når du tilrettelægger og præsenterer information til borgere og erhvervsliv på hjemmesiden.
Om digVi forestiller os, at du har relevant erfaring og er teknisk as-sistent/designer, administrativt uddannet eller akademisk uddannet med hang til de nævnte opgaver. Under alle omstændigheder har du udpræget fl air for IT (vi benytter bl.a. MS Offi ce, ESDH, ArcGIS og Adobe CS3/InDesign).
Du er struktureret og kan både arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kolleger om jeres fælles projek-ter. Og så skal du tage initiativ til at styrke og videreudvikle opgaveløsningen.
Om osPlanlægningsafdelingen en del af Teknik & Miljø, der har til huse i Ry. Vi kan således tilbyde dig en solid arbejdsplads i et åbent tværfagligt miljø med 65 tekniske ansatte/gode kolleger.
Vi kan også tilbyde gode muligheder for efteruddannelse, 37 timers arbejdsuge og en løn efter aftale med din faglige organisation i henhold til reglerne i Ny løn.
Har du brug for at vide mere om os og om stillingen, kan du kontakte funktionsleder Carsten Riisgaard, tlf. 8794 7720, eller arkitekt Lisbeth Roi Madsen, tlf. 8794 7728.
Send os din ansøgning snarest og senest mandag den21. januar 2008 kl. 12.00.
Ansøgningen, med bilag, skal sendes på email til: [email protected].
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 28. januar 2008, med henblik på tiltrædelse den 1. marts 2008.
HJÆLP TIL PLANLÆGNINGSAFDELINGEN SØGES
www.sjaelsoe.dk
Teknisk Assistent til Copenhagen Towers
Til byggeriet Copenhagen Towers søger vi en teknisk assistent med en grundlæggende erfaring i brug af Byggeweb. Det bliver din opgave, at være administrator på byggeweb-ben, ligesom du bliver ansvarlig for al doku-menthåndtering i form af tegnings- og projektmateriale.
· Du har på tidligere sager vist, at du kan håndtere rollen som “blæksprutte” på en stor byggeplads. Du er struktureret og systematisk i din arbejdsform, og god til at samarbejde med andre.· Du kan bevare overblikket og have mange bolde i luften, også når aktiviteten er hektisk på pladsen. Du har en fortid fra entreprenørbranchen, hvor du tidligere har bevist dit værd på en byggeplads.
· Du har et godt kendskab til officepakken og helst også kendskab til autocad, ligesom du har kendskab til mængde beregning.
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en uformel projektorganisation med mulighed for stor indflydelse på din eget arbejde.
Løn på et attraktivt niveau er en selvfølge og i overensstemmelse med dine kvalifika-tioner.
Send din ansøgning til [email protected] snarest muligt dog senest mandag den 21. januar 2008 eller evt. skriftligt til Sjælsø Gruppen A/S, Sortemosevej 15, 3450 Allerød.
Sjælsø Gruppen A/S er et velkonsolideret børsnoteret selskab med en årlig omsætning på ca. 5 mia. kr. Vores primære forretningsområder er opførelse af erhvervsdomiciler, boliger, distributionscentre og retail centre samt større renoveringsprojekter. Selskabet varetager totalkoncepter - lige fra idéudvikling, køb af byggegrund, dialog med myndigheder, projektering, opførelse, indretning, mellemfinansiering, salg til boligkøbere og evt.videresalg af den færdige ejendom, når den er udlejet.
Sjælsø Gruppen A/S har hovedkontor i Allerød og afdelingskontor i Århus. Vi er ca. 250 fastansatte i afdelinger i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Polen.
Esther og Jep Finks Mindefond for Arkitektur og Kunsthåndværk udmelder hermed
legatportioner til uddeling foråret 2008
Iflg. fondets fundats kan arkitekter og kunsthåndværkere samt studerende inden for arkitektur og kunsthåndværk søge om:
• A. Legatportion på op til 50.000 kr. til studieophold her eller i udlandet for personer beskæftiget inden for arkitektur eller kunsthåndværk.
• B. Legatportion på op til 25.000 kr. til studieophold her eller i udlandet for personer under videregående uddannelse inden for arkitektur eller kunsthåndværk.
• C. Legatportion på op til 50.000 kr. til dækning af eller støtte til udgifter ved udstillingsvirksomhed inden for arkitektur eller kunsthåndværk.
For ansøgningsbetingelser, se www.ejfinksmindefond.dk
STIGENDE VANDSTAND TRUER DANSKE KYSTBYERKLIMASIKRING En række danske byer bliver hårdt ramt, når klimaændringer får vandstanden i havene til at stige, og stormene tager
til i styrke. Det forudser en af COWI’s eksperter i klimaændringer og risikoanalyser. Men hvordan mindskes skaderne? Det er der
flere bud på: I Aalborg foreslår lokale embedsmænd to hydrauliske sluseporte i hver ende af Limfjorden. I Roskilde forslår man en
dæmning mellem Hundested og Rørvig AF THOMAS BJERG
Danmarks liebhavere, der har skudt penge
i en beliggenhed tæt ved hav, sø eller å,
kan se frem til klækkelige værditab i de
kommende årtier. Medmindre deres huse
ligger højt.
Årsagen er klimaændringer, som får
havene til at stige op til en halv meter og
giver langt kraftigere storme og skybrud.
”Når folk i dag køber hus med havudsigt
til mange millioner kroner, kan man ikke
forvente, at de er opmærksomme på det
stigende havvand. Men det bliver de,” siger
Karsten Arnbjerg, civilingeniør og ekspert i
klimaændringer og risikoanalyser hos
COWI.
Ingeniørfirmaet har udarbejdet flere af
de rapporter, der danner udgangspunkt
for regeringens klimastrategi, og Arnbjerg
bygger blandt andet sin viden på et nyt
digitalt højdekort for Danmark, som COWI
har udviklet. Et kort, som mange har vist
interesse for, heriblandt ejendomsmæg-
lere.
Det kan ret præcist vise, hvilke byer og
områder der er mest udsat for de klima-
ændringer, som FN’s klimapanel forudsi-
ger.
”Ejerne af huse, der ligger lavt, kan
bygge dæmninger. Men hvad hvis hver
tiende ikke vil være med? Så skal hver
husejer bygge dæmning hele vejen rundt.
Og det bliver beton, ikke buksbomhække,”
siger Karsten Arnbjerg.
Lovgivningen regulerer, ikke hvordan
lodsejere skal sikre sig mod klimaskabte
oversvømmelser, påpeger han. Til gengæld
forventer han, at EU indfører regler, så
huskøbere via nettet kan se, om huse lig-
ger i kritiske områder.
”Vi ved endnu ikke, hvilke byer der ram-
mes hårdest, men vi må kigge på by for by,
område for område,” siger Karsten Arn-
bjerg.
MONSTERREGN Også ejere, der har betalt for beliggenhed
ved vandløb og søer, risikerer at miste
penge. For klimaeksperter er enige om, at
Danmark får væsentlig kraftigere og hyp-
pigere regn i fremtiden.
En undersøgelse fra COWI og DHI -
Institut for Vand og Miljø viser, at de kraf-
tigste regnskyl er blevet 20-25 procent
kraf tigere de seneste 25 år. I august spræng-
te den ekstreme regn ved Gråsten, hvor
der faldt 142 millimeter vand på halvan-
den time, alle rekorder. Var regnen faldet
Foto: SXC.HU
TEKNIKEREN 01.088
over en storby, havde konsekvenserne
været enorme.
Karsten Arnbjerg er mere bekymret for
det stigende havvand og de kraftigere
storme end for regnen. For mens ekstrem
regn rammer mindre områder ad gangen,
kan stormfloder oversvømme mange byer
på en gang.
”Det er et kæmpe problem, at områ-
derne er så store. Hvis en stormflod ram-
mer Svendborg, rammer den også Fåborg,
Nyborg, Assens og Middelfart og en masse
andre byer. Konse kve nserne er udstrakte,”
siger Karsten Arnbjerg.
ØSTJYSKE FJORDBYER I FAREVejle ligger som mange andre danske byer
i bunden af en fjord og for enden af en å.
Det gør byen ekstra sårbar, fordi havvand
kan presses op gennem fjorden og ind
gennem åen. Hvis det samtidig regner,
fører åen afstrømmende regnvand fra
oplandet ud gennem byen.
Resultatet kan med en halv meter høje-
re havvandstand blive store oversvømmel-
ser, mener Karsten Arnbjerg.
”Vi kan se, hvilke områder der er i fare i
Vejle, men hvad gør vi med den viden?
Kan og vil kommunen tage højde for det
planmæssigt?” spørger Karsten Arnbjerg,
der ud fra COWI’s digitale højdekort har
udar bej det et kort over Vejle til Tekni-
keren.
Kortet tager højde for den forventede
havvandsstigning, og det viser en såkaldt
hundredårshændelse – en stormflod, der
statistisk vil indtræffe en gang hvert hun-
drede år.
Vejle er - som andre østjyske fjordbyer -
endnu uforberedt på situationen. Det for-
klarer Vejles chef for vand, Finn Thoft
Jensen.
”På sigt bliver store dele af Vejle midtby
oversvømmet, uanset hvilket af FN’s kli-
mascenarier vi bruger. Men vi er slet ikke
kommet i gang med at kigge på det. Hidtil
har vi koncentreret os om forsinkelsesbas-
siner til store regnmængder, men spørgs-
målet er, om vi ikke skal tænke havvandet
ind i kommuneplanen for 2009” siger Finn
Thoft Jensen.
Umiddelbart virker opgaven uoversku-
elig.
”Havnen ligger ude i fjorden, og det bli-
ver underligt at pege på, hvor et dige skal
ligge. Samtidig sender Vejle Å meget vand
ud, så vi får brug for en sluse, og det >
TEKNIKEREN 01.08 9
De blå flader på kortet angiver lavtliggende områder. Når stigende havvand og kraftigere storme for-
årsager ekstreme stormfloder, vil mange blå områder være udsatte. Men lokale vind- og bølgeforhold
samt højden på diger spiller også en væsentlig rolle. Kort: DDH, Copyright: COWI A/S
> bliver meget, meget kostbart. Alternativt
kan vi ramme åen ind med diger, men det
giver problemer, for bygninger ligger helt
ud til åen, og veje, der løber på tværs af
åen, skal hæves,” siger vandchefen.
BYG TRE METER OVER DAGLIG VANDECOWI’s Karsten Arnbjerg forklarer, at tre
faktorer spiller ind, når teknikere og
byplanlæggere skal klimasikre fremtidigt
byggeri mod stormfloder og vurdere, om
nuværende bygninger er i fare.
For det første skal de tage hensyn til den
gennemsnitlige vandstigning, som FN’s
klimapanel sætter til mellem 20 og 60 cen-
timeter frem til 2100. Derudover spiller
lokale forhold ind.
Hyppigere og kraftigere storme slår
stærkest igennem på den jyske vestkyst.
Her betyder det ekstra 30 centimeter i
regnskabet.
Den tredje faktor består i, at landet sta-
dig hæver sig mod nordøst og sænker sig
mod sydvest efter istidens tryk. I nogle
egne skal der derfor lægges yderligere 20
centimeter til den kote, som man bør
opføre klimasikret byggeri i, mens man i
andre egne kan trække fem centimeter
fra.
Samlet set skal vi bygge cirka en meter
højere oppe i dag, konkluderer Karsten
Arnbjerg.
”I meget runde tal skal du ved Vester-
havet i dag bygge i kote 3. Det vil sige, at
soklen på dit hus skal ligge mindst tre
meter over daglig vande. I København dis-
kuterer vi, om vi skal acceptere kote 2,3
eller 2,7 for at bygge klimasikret. Hvis du
bygger tre meter over havet, er du ret sik-
ker i København,” siger Karsten Arnbjerg.
Han påpeger samtidig, at mange byg-
ninger omkring Københavns Havn ikke er
klimasikrede. Det gælder for eksempel en
række københavnske hoteller.
”Københavns Havn har haft en fast kote
på 1,6, og nu skal vi lægge en meter til. Det
betyder, at en masse bygninger på havne-
fronten er bygget for lavt. Det gælder det
meste, der er bygget før 1980,” siger
Karsten Arnbjerg.
STØRRE BØLGERPå Danmarks Meteorologisk Institut be -
kræf ter klimaforsker Ole Bøssing Christensen,
at havvandet sandsynligvis stiger mellem
20 til 60 centimeter i løbet af dette århund-
rede. Spørgsmålet er, hvornår det sker.
”Det kommer glidende, og stigningen
fortsætter i de næste århundreder,” siger
han.
Hovedårsagen er, at havvandet opvar-
mes og dermed udvides. De smeltende
gletschere bidrager også en hel del.
”Flere teorier peger på, at det går hurti-
gere, end vi tror, på grund af en glidebane-
effekt, hvor indlandsisen dratter hurtigere
ud. Vi så også, at havisen i hele Nordvest-
passagen pludselig smeltede. Det var vir-
kelig drastisk, og det er hævet over enhver
tvivl, at der sker noget drastisk med kli-
maet i øjeblikket,” siger Ole Bøssing Chris-
ten sen.
Han er sikker på, at storme og regnskyl
tager til i styrke. DMI har sammen med
den tyske forskningsorganisation GKSS
beregnet, at vestenvindene tager til ved
den vestjyske kyst, og at stormfloderne
bliver højere inden for 30 år.
”Når den gennemsnitlige vandstand
forøges, når stormfloderne bliver krafti-
gere, og når der formentlig kommer høje-
re bølger under stormene, virker det meget
fornuftigt at lægge en meter oven i koter-
ne,” siger Ole Bøssing Christensen, der
også vurderer det som sandsynligt, at en
række danske kystbyer kan blive ramt af
omfattende oversvømmelser på samme
tid.
”De kan godt gå hen og få problemer på
Strandvejen,” siger Ole Bøssing Christen-
sen.
SKAL VI FLYTTE FOLKETINGET?Karsten Arnbjerg ser fire mulige udgan-
ge.
1) Vi opgiver at gøre noget og tager omkost-
ningerne, som de kommer.
2) Vi flytter de vigtigste funktioner på for-
hånd – for eksempel Folketinget
3) Vi flytter vandet ved at lægge åer om og
bygge diger
4) Vi forsøger at forsinke vandet inde i lan-
det, hvor regnen falder
Helt overordnet mener Arnbjerg, at kli-
maet giver masser af arbejde til teknikere,
ingeniører og politikere i årtier frem.
”Vi er slet ikke forberedt. Regeringens
nye klimastrategi er fin, men hvad skal vi
gøre konkret? Må Roskilde selv bygge en
dæmning fra Hundested til Rørvig eller
skal staten? Må de enkelte lodsejere bygge
dæmninger? Vi har et meget stort arbejde
foran os,” siger Karsten Arnbjerg, der
mener, at ingen i dag bør bygge uden at
tænke i klimasikring.
”For udgiften er forsvindende lille i for-
hold til, hvad det koster, når vandet kom-
mer uventet”.
Læs mere om klimaplaner for Aalborg
og Roskilde s. 10-11
10 TEKNIKEREN 01.08
FLERE SKYBRUD, ORKANER OG STORMFLODERCO2-udledning og drivhuseffekt fører til en række ændringer i klimaet i det næste århundrede
• Klodens temperatur stiger ifølge FN’s klimapanel gennemsnitligt mellem 1,8 og 6,4 grader frem til 2100.
• Den ekstra varme fører ifølge klimapanelet til stigning i havenes niveau på mellem 20 og 60 centimeter i samme tidsrum.
• Havvandet stiger, fordi det bliver varmere og udvider sig.
• Smeltende gletschere forøger også vandstanden.
• Med højere temperatur får vi tørrere somre, men også kraftigere skybrud og vådere vintre.
• Stormene bliver kraftigere og hyppigere, og med den stigende vandstand og større bølger indtræffer betydeligt kraftigere stormfloder.
• Danmarks årlige nedbør er i gennemsnit 745 millimeter. Ved skybruddet i Gråsten i august faldt 142 millimeter regn på halvanden time.
Vejle ligger i bunden af en fjord og for enden af en å. Det gør byen ekstra sårbar, fordi havvand kan presses op gennem fjorden og ind gennem åen. De lyseblå områder angiver arealer,
der ifølge COWI bør sikres mod oversvømmelser indenfor en kort årrække for at undgå store skader i forbindelse med fremtidige stormfloder.
”Vi er slet ikke forberedt. Regeringens klimastrategi fortæller ikke hvad vi skal gøre konkret for at afhjælpe skaderene”
Karsten Arnbjerg, civilingeniør og ekspert
i klimaændringer og risikoanalyser hos Cowi
11TEKNIKEREN 01.08
TEKNIKEREN 01.0812
AALBORG VIL FORBEREDE SIGKLIMASIKRING En ekstrem havvandstand risikerer i fremtidens klima at oversvømme centrale dele af Aalborg, Limfjordstunnellen
og byens lufthavn. Løsningen kan være hydrauliske porte i Limfjorden eller enorme kajbyggerier. Det kom frem på en workshop,
arrangeret af Miljøstyrelsen AF THOMAS BJERG
Aalborg ønsker at undgå situationer som denne i Greve sommeren 2007. Foto: Scanpix.
12 TEKNIKEREN 01.08
13
Et par gigantiske hydrauliske sluseporte i
begge ender af Limfjorden. Sådan forestil-
ler aalborgensiske embedsmænd sig at
sikre landets fjerdestørste by mod eks-
treme havvandstande.
Ideen om at slå propper i begge ender
af fjorden blev fostret under en workshop,
som Miljøstyrelsen, de rådgivende ingeni-
ørfirmaer COWI, NIRAS samt Aalborg og
Roskilde kommuner afholdt i begyndelsen
af 2007.
”Måske kan kommunerne ved Lim fjor-
den gå sammen om sluser ved Vesterhavet
og Kattegat. Det er oplagt at undersøge,
om det er teknisk muligt og økonomisk
forsvarligt,” siger afdelingsleder Peter
Mikkelsen, der deltog i workshoppen for
Aalborg Kommunes teknik- og miljøfor-
valtning.
COWI og NIRAS fremlagde hydrauliske
beregninger og kort, der viser, hvordan
centrale dele af Aalborg i fremtiden over-
svømmes ved såkaldte hundredårshæn-
delser. Det drejer sig om ekstreme regn-
skyl og ekstreme havvandsstigninger, der
statistisk kan finde sted én gang hvert
hundrede år. Beregningerne tager udgangs-
punkt i de forventede klimaforhold i
2096.
”Aalborg rammes meget hårdt af en ek -
strem havvandsstigning. Vi får oversvøm-
met de centrale havneområder og dele af
midtbyen med boliger, traditionelle pro-
duktionserhverv, kontorer og bu tik ker.
Det er helt vitale områder, som vi netop
har byudviklet,” siger Peter Mik kel sen.
Han forklarer, at kommunen tager kon-
sekvenserne alvorligt allerede nu.
”Skal vi forhøje bolværket langs hele
kajkanten, bliver det ekstremt dyrt, for
stræk ningen er meget lang. Alternativt
kan vi planlægge grønne områder, der
tåler oversvømmelser,” siger Peter Mikkel-
sen.
Nogle områder er helt vitale.
”Det er meget, meget centralt at holde
Limfjordstunnellen fri for vand, så vi vil
nok begynde med diger der. Vi kan heller
ikke acceptere, at lufthavnen oversvøm-
mes. Og vi må sikre sygehuset og red-
ningsberedskabet,” siger Peter Mikkelsen.
HUNDREDÅRSPLAN FOR KLOAKKERWorkshoppen belyste også, hvordan en
hundredårsregn vil oversvømme dele af
byen. Rådgiverne tog udgangspunkt i de
ekstreme regnskyl i 2002 og 2006, hvor et
par tusinde ålborgensiske husejere fik
fyldt kældrene med kloak- og regnvand.
Kommunens kloakforsyning er allerede
gået ind i kampen med en plan, der skal
adskille alt kloakvand fra regnvand inden
2100, forklarer afdelingsingeniør Bo
Laden.
”Nogle ryster på hovedet, og samfunds-
forskere ville ikke hjælpe med at se 100 år
frem, men så kiggede vi 100 år tilbage og
lagde planer ud fra den udvikling, byen
gennemgik siden den første kloakering i
1882. Workshoppen bekræftede os i, hvad
der sker, hvis vi lader stå til,” siger Bo
Laden.
DÆMNING KAN BESKYTTE ROSKILDEI Roskilde vil Vikingeskibsmuseet og byens
havnearealer stå under vand ved en eks-
trem havvandstigning i 2096. Men et tre
og en halv meter højt dige foran museet
og havnen vil ødelægge byen, og derfor
pegede Roskildes embedsmænd på work-
shoppen i stedet på en dæmning mellem
Hundested og Rørvig.
”Et dige på tre og en halv meter tager
udsigten og ødelægger Roskildes identitet
som en by ved vandet. Derfor skal diget
flyttes længere ud, og det eneste rigtige vil
være at placere det oppe ved Hundested
og Rørvig. Så kan vi også sikre byer som
Holbæk, Frederikssund og Frederiksværk
og de lavtliggende sommerhusområder.
Men spørgsmålet er, om politikerne vil
det,” siger Henrik Dehn.
Pris: 1,3 milliarder kroner. Men så følger
en vej med, så man nemt kan komme
frem og tilbage mellem Nordsjælland og
Odsherred.
SÅDAN GØR AALBORG
Aalborg Kommune har nedsat en klimaorganisation på tværs
af tre forvaltninger: Miljø, Park, Natur & Forsyning.
• Organisationen afleverer i 2008 en klimaplan, som byrådet
indarbejder i kommuneplan 2009.
• Klimaplanen tilpasser byudviklingen til et klima med sti-
gende havvand, stærkere storme og ekstrem regn.
• Planen undersøger også, hvordan kommunen kan forebygge
klimaændringer.
En del af planen skal sikre bevaringsværdig natur i et klima
med væsentlig mere vand.
Organisationens teknikere håndterer GIS-informationer om
naturtyper og byudvikling på overblikskort.
Kilde: Miljøchef Michael Damm, der også er chef for klimaorganisa-
tionen
BEHOV FOR KLIMASIKRING?
For at afdække en kommunes behov for klimasikring anbefaler
Miljøstyrelsen at følge den workshop-metode, som både
Roskilde og Aalborg har anvendt. Metoden kort:
I såvel Roskilde som Aalborg arbejdede eksperter fra COWI og
NIRAS sammen med kommunale embedsmænd inden for
byplanudvikling, trafik, grønne områder og afløbssystemer.
COWI og NIRAS udpegede først områder i Aalborg og Roskilde
kommuner, som vil blive hårdt ramt af ekstrem havvandsstand
og regn.
På en workshop over to dage analyserede deltagerne konse-
kvenser af såkaldte hundredårshændelser under det klima,
som forventes i 2096.
Ligeledes vurderede deltagerne økonomien ved indgreb, der
spændte fra ingen handling til dæmninger, forhøjede kajer,
forsinkelsesbassiner og kontrollerede oversvømmelser.
Miljøstyrelsen og kommunerne finansierede projektet, der
mundede ud i to rapporter. Du finder mere information ved at
google: ”Klimatilpasning af afløbssystemer og metodeafprøv-
ning.”
13TEKNIKEREN 01.08
GRØNNE BILER PÅ VEJNY TEKNIK Nu kan man købe de første energioptimerede versioner af almindelige bilmodeller.
Teknikeren har prøvekørt en af de første AF ESKIL SØRENSEN
Køb en “øko-Passat” eller en grøn Volvo.
Du kan spare 10 procent på brændstoffet
og lige så meget på dit CO2-udslip.
En række bilfabrikker tilbyder nu “grøn-
ne” versioner af deres biler. Den første, der
er kommet til Danmark, er Volkswagen
Passat, der bruger 11 procent mindre die-
sel end standardmodellen. CO2 udslippet
er reduceret fra 151 til 136 gram CO2 pr.
kilometer. Benzinøkonomien er forbedret
fra 17,5 til 19,6 km/liter.
Volvo og Skoda er også på vej til Dan-
mark med grønne modeller af Skoda Fabia
og Volvo C30, som begge er mindre biler.
De ny modeller tager alle udgangspunkt
i standardmodeller, men der er gjort flere
tiltag for at mindske bilens luftmodstand.
Karroseriet er for eksempel sænket mod
vejen, undervognen er mere glat, og der
anvendes dæk med meget lav friktion. De
fleste af de grønne modeller har også en
lidt højere gearing og en bedre motorsty-
ring for at spare på brændstoffet.
For de, der tænker på miljø og klima, er
de nye grønne modeller et godt alternativ,
så længe der ikke er udviklet brugbare
elbiler eller hybridbiler.
SKIFT GEARTeknikeren har prøvekørt en af de første
eksemplarer af Passat BlueMotion i Dan-
mark. Det skete på motorvej og i by ved
Fredericia. Det var i store træk en god ople-
velse.
Udefra ligner bilen enhver VW Passat. Men
indeni er én af forskellene et lille gult sym-
bol, der lyser, når kørecomputeren mener
det er tid til at skifte til et højere gear. Jo
højere gear, jo bedre benzinøkonomi. Selv
om det nogle gange føles lidt vel tidligt at
skifte, så viser det sig at passe godt.
Motoren kan godt trække også ved lave
omdrejninger.
Bilen kører med specielle dæk, som er
hårdtpumpede for at opnå mindst mulig
rullemodstand. Det gør, at affjedringen
føles lidt hård, men den er stadig behage-
lig.
3., 4. og 5. gear er højere gearet end i
grundmodellen, og det føles også udmær-
ket. Så der er ikke store ulemper forbundet
med ændringerne.
På værkstedet hos Autogaarden i Frede-
ricia oplever vi et par andre hemmelighe-
der bag den forbedrede brændstoføkono-
mi.
Der er lagt ekstra plastplader under
undervognen for at opnå mindst mulig
luftmodstand. Luftmodstanden er også
blevet mindre ved frontgrillen ved at luft-
åbningerne er gjort mindre.
LAVERE AFGIFTDe nye grønne modeller spiller godt sam-
men med det ny danske afgiftssystem.
Vælger man grønt, vil man blive belønnet
med en lavere registreringsafgift. Der-
udover sparer bilkøberen hvert år penge
på diesel og på en mindre grøn ejerafgift.
Så totaløkonomien skulle være god.
Hvis Volvo med sin ny C30 Efficiency og
Skoda med sin Fabia Greenline vælger en
lignende prissætning, så kan vi komme til
at se mange “grønne” biler på landevejene
i år.
97 GRAM CO2
Fælles for de grønne modeller er, at det er
ret små tekniske ændringer, der gør for-
skellen. Man kommer til at tænke: Hvorfor
har bilfabrikkerne ikke gjort det for-
længst?
EU har vedtaget, at CO2-udledningen fra
nye biler i 2012 skal ned på 130 gram CO2pr.
kilometer. I dag udleder nye biler i gen-
nemsnit 163 gram CO2.
Når bilfabrikkerne får pistolen for bry-
stet, kan de tilsyneladende godt stramme
brændstofforbruget væsentligt.
Volvos nye C30 Efficiency sender kun
120 gram CO2 ud, og Skodas Fabia Greenline
udleder 110 g CO2/km.
Renault sætter trumf på med sin Renault
Logan, som i sin Eco2-udgave skærer CO2-
udslippet ned fra 120 til 97 gram CO2 pr.
kilometer. Det er dog usikkert om Logan
Eco2 kommer til Danmark.
14 TEKNIKEREN 01.08
TEKNIKEREN 01.08 15
Beredskabschefen, som skal undersøge et
lokale for biologisk terror, er en af de muli-
ge brugere af en dansk opfindelse, der kan
tjekke for luftens indhold af udvalgte
mikroorganismer.
Virksomheden ilochip i Nørresundby er
endnu ikke klar til at sælge sit produkt,
men det siger lidt om forventningerne til
opfindelsen, at ventureselskaber og
Højteknologifonden foreløbig har skudt
over 10 millioner kr. i udviklingsarbejdet,
der udføres i samarbejde med Danmarks
Tekniske Universitet.
Den danske virksomhed, som foreløbig
har 12 medarbejdere, indgik i 2006 en kon-
trakt med den britiske virksomhed SELEX.
Aftalen indebærer, at den britiske virk-
somhed står for markedsføringen af den
udgave af udstyret, som retter sig mod
militære og civilforsvarsmæssige anven-
delser.
”SELEX vil gerne integrere vores opfin-
delse i en detektor, der kan bruges til både
kemisk, biologisk og nuklear detektion.
Samtidig har de erfaring med at sælge til
forsvarssektoren, som er et komplekst
marked,” siger ilochip’s adm. direktør, Jes
Østergaard.
ELEKTROSTATISK FELTKernen i metoden er den bioteknologiske
teknik PCR (Polymerase Chain Reaction).
Har man en lille smule arvemateriale (dna)
fra den relevante mikroorganisme, kan det
opformeres med PCR til et niveau, der er
muligt at måle. Mens det normalt kræver,
at prøven sendes til et laboratorium, som
kan levere svaret efter flere dage, har ilo-
chip udviklet et måleinstrument, der er på
størrelse med en håndholdt computer og
kan levere svaret på stedet allerede efter
25 minutter.
En af hemmelighederne ved den lille stør-
relse er, at ilochip fanger prøven i en
mikrochip, hvor den bliver behandlet og
analyseret i ét enkelt kammer. Dermed
sparer man plads i forhold til at skulle
sende materialet rundt mellem de forskel-
lige trin. Fangsten sker ved hjælp af et
elektrostatisk felt, ligesom det kendes fra
luftrensere. Derefter skal dna’en åbnes, så
den bliver tilgængelig for PCR. Det sker ved
hjælp af højspænding.
PROTOTYPEN ER KLARVirksomheden blev stiftet 1. september
2001. Altså blot ti dage før historiens stør-
ste terrorhandling – angrebet på World
Trade Centre i New York.
”Det sammentræf betød, at vi blev truk-
ket i retning af militære og sikkerheds-
mæssige anvendelser. Men den
teknologiske platform, som vi
har udviklet, kan lige så godt
bruges til veterinære og fødeva-
remæssige anvendelser. Faktisk
kan man bruge metoden til at
finde alle former for luftbårne
mikroorganismer”, forklarer Jes
Øster-gaard.
Han peger på SARS, fuglein-
fluenza og tuberkulose som
nogle af de sygdomme, man
kan identificere med metoden.
Mund- og klovsyge samt cam-
pylobacter involverer også luft-
bårne mikroorganismer.
For de ikke-sikkerhedsmæs-
sige anvendelser står ilochip
selv for at føre udviklingsarbej-
det helt frem til målstregen. Foreløbig er
der udviklet en prototype, som nu skal
formindskes yderligere og gøres yderli-
gere robust, inden salget kan starte.
Kammeret, hvor analysen sker, skal for-
synes med et modtagestof – en såkaldt
primer – der passer til netop den mikro-
organisme, man er på udkig efter. Derfor
kan man ikke bare bruge udstyret til at
screene luften i et lokale for, om der er
farlige mikroorganismer.
”I princippet kan vi godt have flere
kamre i udstyret, så man kan måle for
flere mikroorganismer samtidig. Men det
bliver først i en af de følgende generatio-
ner af udstyret. Foreløbig skal vi lige helt i
mål med 1. generation”, siger Jes Øster
gaard.
Mere på: www.iluchip.com
DANSK OPFINDELSE KAN AFSLØRE BIOLOGISK TERROR
NY TEKNIK Med et instrument på størrelse med en håndholdt computer kan det nu lade sig gøre at
screene luften for bakterier og virus AF MORTEN ANDERSEN / ILLUSTRATION KRISTOF BIEN
TEKNIKEREN 01.0816
AFKØLING: Om sommeren er der et stort
potentiale for at udnytte over sky den-
de energi fra landets affalds forbræn-
dingsanlæg til at produ cere køling.
Men den nuværende danske lov giv-
ning forhindrer en sådan miljø venlig
løsning. En rapport fra Energistyrelsen
slog i sommer fast, at de kommunale
fjern varmeværker ikke må udbyde
fjernkøling, men alene skal koncentrere
sig om opvarmning.
”Det er rigtig ærgerligt, for potentialet
er netop størst i de større byer, og her er
fjernvarmeselskaberne typisk kommu-
nale,” siger Bjarne Munk Jensen, chef for
AffaldVarme i Århus.
”Vi er ved at udarbejde et konkret pro-
jekt i vores nordlige by, og ved opførel-
sen af vores nye havnefront ville det
være helt oplagt at bruge fjernkøling,”
siger Bjarne Munk Jensen, som opfordrer
til, at lovgiverne hurtigst muligt fjerner
den administrative barriere.
Fjernkøling er baseret på absorption,
hvor energien i varmt vand udnyttes til
køling. Typisk produceres køling på et
centralt værk, hvorfra den distribueres
med koldt vand – normalt ved tempera-
turer på 4-7 °C.
Alternativet er i dag aircondition, dvs.
decentrale eldrevne kompressionskøle-
anlæg, placeret i hver enkelt bygning.
Mere på hjemmesiden for den europæ-
iske forening af fjernvarme- og fjernkø-
lingsværker: www.ecoheatcool.org
FJERNVARMEFOLK VIL FJERNKØLEAF MORTEN ANDERSEN
>NY TEKNIK
Fjernkøling erstatter decentral aircondition og andre eldrevne former for køling.
Illustration: Kristof Bien
KLIP MAMMUTTENDNA-TEKNOLOGI: Uddøde dyr, som be fin-
der sig rundt om på verdens museer,
står foran en snarlig klipning. Ikke for at
få frisuren rettet til, men derimod for at
levere materiale til en ny metode, som den
britiske forsker Thomas Gilbert, der arbejder
på Biologisk Institut under Københavns
Universitet, har udviklet.
Metoden bygger på analyser af hår, og
den kan bruges til såvel afdækning af
mammutternes liv under den seneste istid
som til studier af de menneskelige racers
blanding på tværs af kontinenter. Dna, der
har befundet sig inde i et hår, er beskyttet
af en hinde af stoffet keratin. Det gør, at
man har gode chancer for at finde fortidigt
dna, der ikke er forurenet med arveanlæg
fra senere bakterier og andre organismer.
Metoden er netop offentliggjort i det
amerikanske videnskabelige tidsskrift
Science.
Mere på: www.nat.ku.dk
TEKNIKEREN 11.07 17
HORTIBOT: Robotten, der selv kan klippe
græs på skråninger, er virkelighed i et
dansk forsøg.
Forskere ved Syddansk Universitet er
ved at forsyne en kommerciel fjernstyret
plæneklipper, Spider ILD02, med GPS samt
den nødvendige software. Dermed er
’Spideren’ forvandlet til en robot, som gør
det langt lettere at slå græsset på eksem-
pelvis store støjvolde, som er svært tilgæn-
gelige.
Det samlede budget til pleje af offent-
lige arealer i Danmark er ca. 1,3 milliarder
kroner hvoraf halvdelen går til pleje af
grønne arealer. På baggrund af et forsøg i
Horsens Kommune, hvor ’Spideren’ har
klippet skråninger og andre arealer, mener
partnerne bag projektet, at en betydelig
del af udgifterne kan spares, da specialar-
bejderne nu ikke skal gå på de stejle skrå-
ninger med buskryddere.
Forskerne skal nu gøre opfindelsen
yderligere driftsikker, så den kan forvand-
les til et kommercielt tilgængeligt produkt.
Den først prototype forventes klar i som-
meren 2008 på Syddansk Universitet i
Odense. Hortibotten er nomineret til årets
opfindelse 2007 i Times Magazine.
Mere på: http://www.robocluster.dk/
nyheder/robonews/20071102_plantnur-
singrobotics
EDDERKOP KLIPPER BESVÆRLIGT GRÆS
LETBETON MERE KLIMAVENLIGT END TRÆBYGGERI: Det lyder mere sundt og naturligt
at bruge træ frem for beton. Men ser
man på hele produktets livscyklus, giver
betonen anledning til mindre CO2 i at -
mosfæren.
Sådan lyder den overraskende konklu-
sion i en ny rapport, som Teknologisk Insti-
tut har udarbejdet for Letbeton element-
gruppen BIH.
”Mange fokuserer fejlagtigt udelukken-
de på, at træerne i skoven optager CO2,
mens cementfremstilling forbruger energi.
Reelt bør man betragte hele byggeriets
livscyklus, og her vinder betonen på den
lange bane,” siger seniorkonsulent Claus V.
Nielsen, Teknologisk Institut.
Rapporten handler kun om lette vægge,
hvor to alternativer er sammenlignet. Det
ene er at bygge væggen i elementer af let-
beton, det andet gipsklædte vægge af træ.
Rapporten tager alle CO2-udslip med lige
fra udvindingen af råmaterialerne til ned-
rivningen af bygningen. Når betonen vin-
der i det lange løb, skyldes det især evnen
til at optage varme. Det giver mindre ener-
giforbrug til opvarmning, ventilation og
afkøling, når bygningen er i brug.
Mere på: www.teknologisk.dk >TENDENS
Antallet af biler i Danmark har nu
passeret 2,6 millioner svarende til en halv
bil per indbygger. De nye biler er mere
energieffektive og udleder derfor mindre
CO2 per kørt kilometer. Men da den danske
bilpark samtidig fortsætter med at vokse,
stiger trafikkens udslip af drivhusgassen til
atmosfæren, fortsat.
Siden 1990 er den samlede bilpark vokset
med 375.000 personbiler og 173.000 vare- og
lastbiler. Trafikkens samlede udslip af CO2
er vokset med 26 pct. Trafikkens andel af
landets samlede CO2-udslip er vokset fra 20
til 27 pct.
Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik.
UDVIKLINGEN I MOTORKØRETØJER OG CO2-UDSLIP
FLERE BILER PÅ VEJENE
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 20050
20
40
60
80
100
120
140
MoTorKØrETØJEr I ALT Co2-UDSLIP FrA VEJTrANPorTEN
1990 = 100
TEKNIKEREN 01.0818
”Vi bruger mange ressourcer på udvikling for at
kunne holde os i front,” siger elektroniktekniker
Carsten Nielsen, Kamstrup
TEKNIKEREN 01.08 19
Den øgede efterspørgsel mærkes mange
steder på virksomheden.
”Der bliver helt sikkert mere og mere at
holde styr på. Samtidig stiger medarbej-
dertallet hele tiden,” fortæller elektronik-
tekniker Carsten Nielsen, der arbejder med
test og kalibrering af virksomhedens pro-
duktionsudstyr.
”Vi søger løbende teknikere, men har
nogle krav om specialisering. For eksempel
mangler jeg lige nu en kollega til kalibre-
ring. Vi har søgt siden 1. august og endnu
ikke fundet den rette”.
RABAT PÅ FORSIKRINGENDanmark er det land i verden, der først
sat sede på fjernvarme. Det store hjemme-
marked er en del af baggrunden for
Kamstrups førerposition inden for målere,
der kan registrere flow og temperatur i
princippet hvor som helst i et fjernvarme-
system.
Hvis der pludselig er et unormalt højt
forbrug hos en bestemt forbruger af fjern-
varme, kan det skyldes en lækage. Så er
det en stor fordel at få den konstateret
med det samme, inden der måske løber
vand ud under et gulv i et omfang, hvor
fundamentet tager skade. Af samme grund
er fjernaflæsning også interessant for for-
sikringsselskaberne. I dag kan man faktisk
slippe billigere i forsikringspræmie, hvis
man har online aflæsning af sit forbrug.
Kamstrups arbejde med fjernaflæsning
blev indledt allerede i 1995. Dengang skete
målingerne via det almindelige telefonnet
(DTMF-modem). I 2001 gik man over til
GSM-modem, det vil sige en radioløsning
svarende til mobiltelefoni, og i 2002 star-
tede Kamstrup med en RF løsning, som pt.
er den mest udbredte. Senest, i 2005, er der
indført en IP-løsning, hvor måleresulta-
terne hentes hjem via internettet.
MÅLER MED ULTRALYDGrundlæggende består Kamstrups målere
af to piezzo-keramiske enheder, der på
skift fungerer som afsender og modtager
af ultralyd. De to enheder er anbragt for-
skudt, så den ene er længere fremme i
strømningsretningen end den anden. Med
andre ord sender den ene enhed ultralyd
mod strømmen, mens den anden sender
med strømmen. Forestiller man sig, at
vandet i røret står stille, vil det tage lige
lang tid for et signal at tilbagelægge afstan-
den mellem de to enheder uanset retnin-
gen. Når vandet begynder at strømme, vil
signalet, der skal arbejde mod strømmen,
være lidt længere om at nå frem. Jo hurti-
gere vandet strømmer, jo større vil tidsfor-
skellen være.
Forskellen er kun få nanosekunder, men
det er nok til, at man kan fastslå vandets
strømningshastighed. Ved at gange hastig-
heden med rørets diameter har man et
mål for, hvor meget vand, der strømmer
gennem røret. Når man samtidig har tem-
peraturmålere i hver ende af røret, har
man dermed også et mål for, hvor meget
varmeenergi, der er forbrugt.
I den nyeste generation af Kamstrups
målere er systemet dubleret, så der både
er en hovedmåler og en kontrolmåler. Så
længe de viser det samme, er sandsynlig-
heden for, at de begge viser korrekt, eks-
tremt høj. Det sparer energiselskaberne,
som er virksomhedens kunder, for bety-
delige udgifter til stikprøvekontrol af
målerne.
Samtidig er systemet gjort online. Det
vil sige, at enheden automatisk giver
besked til fjernvarmeselskabet, hvis der er
afvigelse mellem de to målere. Man kan
også kommunikere den anden vej. Det vil
sige, at selskabet online kan tjekke, om der
er problemer med en bestemt måler.
IDEERNE ER OP TIL OSPå det seneste er en række andre lande,
blandt andet Holland, Tyskland og Sverige,
begyndt at indføre fjernvarme. Derfor er
der udsigt til eksport:
”I takt med at fjernaflæsningen udbre-
des til mange lande, bliver Kamstrup en af
de rigtigt stærke spillere,” fortæller eks-
porttekniker Jette Eriksen.
Ud over flow og temperatur i forbin-
delse med fjernvarme leverer Kamstrup
også målere til fjernaflæsning af elforbrug.
Elselskaberne er meget interesserede i
denne type løsninger. Blandt andet vil de
gøre det muligt for forbrugerne at købe el
på tidspunkter af døgnet, hvor strømmen
er billig. For eksempel at sætte en maskin-
fuld tøjvask over, når man går i seng, med
ordre til maskinen om at vaske, når strøm-
prisen er faldet til et givet lavt niveau i
løbet af natten.
En udvikling, som Skanderborg-virk-
somheden også deltager i:
”Vi bruger mange ressourcer på udvik-
ling for at kunne holde os i front,” siger
Carsten Nielsen.
”Med så stor en position, som vi har, er
det op til os at komme med ideerne”.
STYR PÅ ENERGIFORBRUGETTEKNOLOGI Online fjernaflæsning er et hit i energisektoren. Det giver travlhed hos Skanderborg-virksomheden
Kamstrup A/S, der er en af de førende leverandører i Europa AF MORTEN ANDERSEN / FOTO MORTEN FAUERBY
KAMSTRUP A/SEr en af af verdens førende
producenter af systemløs-
ninger til energimåling.
Virksomheden beskæftiger
ca. 640 medarbejdere på
verdensplan med egne kon-
torer og selskaber i 15 lande
og forhandlere i 40 lande.
Koncernomsætningen var
732 mio. kr. i 2006.
Eksportandelen er 80 pro-
cent. Virksomheden blev
grundlagt i 1946. Siden 1990
har den været ejet af
Olieselskabet Danmark
(OK).
PIONER INDEN FOR FJERNVARMEDanmark er et pioneerland
inden for fjernvarme. Det
har givet Kamstrup A/S,
som udvikler energimålere,
et forspring. Ca. 1,5 mio.
boliger i Danmark bliver
varmet op med fjernvarme.
I alt findes der 400 fjernvar-
meværker. Heraf står 55
offentlige værker for ca. 62
pct. af forsyningen, mens de
resterende, private værker
dækker de øvrige 38 pct.
”Et CAD-system må ikke være en øde ø. Det skal være i stand til at
at snakke med andre systemer”
Jette Stolberg, DDB-koordinator i Birch & Krogboe
20 TEKNIKEREN 01.08
CAD har gjort det sjovere at være tekni-
ker.
Jette Stolberg kommenterer påstanden
med eftertryk: ”Ja, dét synes jeg. I dag sæt-
ter vi systemerne til de kedelige ting. Før
kunne det for eksempel tage ”hundrede
år” at sidde og skravere.”
Jette Stolberg er oprindeligt uddannet
som teknisk assistent. Gennem 10 år
arbejdede hun som konsulent hos en af
landets største leverandører af CAD til tek-
nikere og ingeniører, inden hun for et år
siden skiftede til Birch & Krogboe. Den
rådgivende ingeniørvirksomhed med 745
medarbejdere har aktiviteter inden for
erhvervs- og boligbyggeri, farma, biotek,
bryggeri, mejeri og arbejdsmiljø.
Jette Stolberg er DDB-koordinator (Det
digitale Byggeri). I samarbejde med virk-
somhedens CAD-chef har hun ansvaret
for, hvilke CAD-løsninger, Birch & Krogboe
skal satse på:
”Inden for byggeriet, som jeg mest
beskæftiger mig med, er det især kravene
i forbindelse med digitalt byggeri, der sæt-
ter dagsordenen. Men generelt ønsker vi
som virksomhed at være med fremme
inden for anvendelse af CAD. Ud over
naturligvis at understøtte medarbejdernes
arbejde betragter vi også CAD som en
rekrutteringsfaktor. Hvis vi ikke kan til-
byde vores teknikere og ingeniører de
nyeste værktøjer, vil de søge andre steder
hen.”
CAD UD PÅ BYGGEPLADSENPå spørgsmålet om, hvilke kvaliteter, hun
især kigger efter, svarer hun:
”Et CAD-system skal være brugerven-
ligt, det skal selvfølgelig kunne tegne i 3D,
og endelig må det ikke være en øde ø. Det
skal være i stand til at snakke med andre
systemer.”
I sin tid var Jette Stolberg bruger af nogle
af de tidligste CAD-systemer. Siden den-
gang har designprocessen ændret sig radi-
kalt:
”Der er blevet langt tættere koordination
mellem de forskellige fag. I stedet for at
forskellige fagpersoner gør hver deres del-
opgave færdig en ad gangen, er vi mere
tilbøjelige til at angribe det meste med det
samme. Med moderne 3D værktøjer kan
vi lægge arkitektens og vores modeller
sammen. På den måde kan vi hurtigt se,
hvor vi ramler ind i hinanden. Er der for
eksempel en væg, hvor vi ikke kan føre rør
igennem, fordi den er bærende? Det er
væsentligt dyrere, hvis man opdager den
slags ting sent i processen. Og det er rigtig
dyrt, hvis man først opdager det ude på
byggepladsen.”
Næste skridt bliver at føre modellerne
ud af tegnestuen.
”I dag skal teknikerne på byggepladsen
ringe ind på tegnestuen, hvis de er i tvivl
om noget på tegningen. Men værktøjerne
til, at man selv kan lægge et nyt snit ned
gennem modellen eller på anden måde
navigere rundt i modellen, når man står
ude på pladsen, er udviklet. Vi tror, at det
vil blive mere udbredt.”
KRÆVER MERE AF TEKNIKERENDen nye udvikling stiller samtidig krav til
den person, der skaber modellen, under-
streger Jette Stolberg:
”Nu er det forskelligt, hvordan man
strikker tingene sammen på de enkelte
virksomheder. Nogle steder har man den
holdning, at det kun er ingeniører, der
konstruerer. Så bliver teknikernes arbejde
ikke væsentligt påvirket. Men mange ste-
der – for eksempel hos os – har man
udnyttet mulighederne for at lave nye
samarbejdsformer. Så er det TA’ere og tek-
niske tegnere, der modellerer.”
”Som teknikere løser vi mange proble-
mer, når vi sidder med modellen. Det bety-
der, at vi selv skal vide noget om respekt-
afstande og lignende. Det er ikke nok at
placere tingene efter en anvisning. Vi skal
kunne spørge os selv, om det virkelig kan
passe. Vores arbejde er blevet sjovere, men
vi har samtidig fået krav om mere faglig
viden.”
CAD WOMANBYGGERI: Computer-assisteret design er den røde tråd gennem Jette Stolbergs arbejdsliv. Det har ført hende
til Birch & Krogboe, hvor hun skaber grundlaget for ingeniørvirksomhedens arbejde med digitalt byggeri
AF MORTEN ANDERSEN / FOTO P. WESSEL
TEKNIKEREN 01.0822
Tiden, hvor SolidWorks, Inventor, Pro En-
gineer og alle de øvrige store CAD-syste-
mer sad på hver sin ø, er heldigvis forbi.
Det mener divisionschef Per Dissing-Larsen,
NTI CADcenter:
”Det har længe været paradoksalt, at
man kunne sidde og bygge en rigtig god
3D model op, men når man så skulle afle-
vere den til en kunde eller leverandør, var
man nødt til at strippe den for alle de
intelligente funktionaliteter. Ellers kunne
modtageren ikke få modellen ind i sit eget
CAD-program.”
Eksempler på intelligente funktionali-
teter, som man kunne blive tvunget til at
pille af sin model, er ekstra indbygget
matematik, der tillader flow-beregninger
eller beregning af nødvendige godstykkel-
ser i konstruktionen. Det kunne også være
funktioner, der automatisk trak erfaringer
fra tidligere modeller ind eller beregnede
deformation ved bevægelse af det færdige
emne.
”Den slags betyder altså noget for tek-
nikere og ingeniører. Derfor ville modta-
geren tit skulle sidde og bygge funktio-
nerne på igen efter overførslen. Det bliver
man selvfølgelig træt af. Det nye er, at
leverandørerne heldigvis har opdaget, at
de er nødt til at samarbejde. For hvis en
enkelt leverandør ikke tilpasser sig, vil
kunderne bare vælge noget andet. Det
betyder, at der virkelig sker meget med
hensyn til at kunne overtage hinandens
data i stedet for at skulle nøjes med lave-
ste fællesnævner,” uddyber Per Dissing-
Larsen.
DIGITAL PROTOTYPINGMed 125 medarbejdere og en forventet
omsætning i 2007 på 175 millioner kr. er
NTI CADcenter landets største leverandør
af CAD til teknikere og ingeniører. Virk-
somheden samarbejder tæt med Autodesk,
der er leverandør af programmerne
Inventor, Revid, Architectural Desktop og
Autocad.
”I dag er det de færreste, der sidder og
fortæller om den nye opdatering til deres
2D Autocad, når de drikker en øl med kol-
legerne. 2D er kun noget man bruger, hvis
man har et begrænset behov for CAD eller,
fordi økonomien tvinger en til det. Ellers
står det klart, at alting handler om 3D. Den
afklaring har betydet, at de toneangivende
leverandører af 3D er blevet tvunget til at
tilpasse sig hinanden,” siger Per Dissing-
Larsen.
En anden tendens er, at CAD-program-
merne forsøger at understøtte integration
mellem de forskellige led i designproces-
sen. Man kan for eksempel tænke på
design af et nyt apparat, som både inde-
holder mekaniske, elektroniske og form-
mæssige udfordringer.
”Typisk er det forskellige folk i samme
virksomhed, der har ansvaret for de for-
skellige delopgaver, men de arbejder på de
samme databaser. Det kan de nyeste CAD-
produkter understøtte – det kaldes digital
prototyping.”
10-DOBLET DATAMÆNGDEEn anden tendens er, at kunderne lægger
mere vægt på stabilitet end på funktiona-
litet, mener Per Dissing-Larsen:
”Populært sagt behøver man ikke at få
200 nyheder, når man køber den seneste
opdatering til sit program. Man vil man
hellere have 20 nyheder, der virker!”
Endelig ser divisionschefen en tendens
til, at virksomhederne begynder at blive
meget mere opmærksomme på, hvordan
de skal administrere de data, der genere-
res i CAD-programmerne:
”Overgangen fra 2D til 3D har ca. 10-
doblet mængden af data. Det skal du
for det første naturligvis have kapacitet
til at håndtere, men for det andet stiller
det øgede krav til, at man laver formelle
regler. Hvor skal tingene lagres, og hvem
må rette i data på hvilke tidspunkter?
Den type spørgsmål har ikke så meget at
gøre med selve CAD-programmerne. Det
handler mere om de enkelte firmaers evne
til at tage imod ny teknologi. Men det er
uden tvivl noget, der er stor fokus på lige
nu.”
CAD FLYTTER FRA DE ØDE ØERIT Endelig har de store leverandører af 3D CAD indset, at deres programmer skal kunne snakke med hinanden AF MORTEN ANDERSEN
TRE KLARE CAD TENDENSER> Integration mellem forskellige leverandører (flytte fra de øde øer): dette er allerede så småt en realitet, men vil blive markant
forbedret inden for de næste 1-3 år.
> Integration mellem mekanik, elektronik og form: ligger 2-4 år fremme i tiden (selvom enkelte leverandører hævder, at man
allerede kan opnå dette ved at kombinere forskellige af deres programmer på den rigtige måde).
> Fokus på data-administration: vil der blive brugt meget krudt på i virksomhederne de næste 1-3 år.
TEKNIKEREN 01.08 23
Vind deltagelse på CeBIT-messen 2008 i Hannover!
CeBIT er en af verdens største messer for digital teknik
I 2008 foregår CeBIT-messen fra 4. - 9. marts i Hannover, og Teknisk Landsforbund giver nu fire heldige medlemmer chancen for at vinde en uforglemmelig faglig oplevelse på CeBIT 2008.
Send en ansøgning til Anja Tvede på [email protected]. På max 1 A4-side skal du argumentere for, hvorfor lige netop du skal vinde. Sidste frist er 24. januar 2008. Læs mere på www.cebit.de.
Vinderne får betalt rejse, ophold og indgang. Desuden skal vinderne skrive en fælles reportage fra turen. Reportagen bringes bl.a. på www.tl.dk.
Spørgsmål om konkurrencen til:
Anja Tvede, [email protected] / tlf.: 33 43 66 18Jens Nielsen, [email protected] / tlf.: 33 43 66 17
Rabat hos FolkeFeRie• 1000 kr. rabat på en uges ferie i Danmark• 15 % rabat på miniferie udenfor skoleferien • 300 kr. rabat på charterrejserwww.folkeferie.dk/tl
FoRbRugsFoReningenAlle medlemmer af Teknisk Landsforbund kan blive med-lem af Forbrugsforeningen.Du får rabat – almindeligvis 9 % - i de ca. 4000 forretninger, som foreningen samarbejder med. www.forbrugsforeningen.dk
lo Plus – RabatkoRtFå op til 10 % rabat på telefon, benzin, hårde hvidevarer mm. Medlemmer af TL har fået tilsendt LO-Plus kort. Tjek hvor du får rabat på www.lo-plus.dk
tjek medlemstilbud på www.tl.dk
MedleMstilbud
TEKNIKEREN 01.08
HULA HOP: Alle, der åbner et ugeblad i
januar, bliver bombarderet med slanketips.
Men faktisk er afholdenhed fra både kager
og alkohol ikke den eneste måde, man kan
blive et par af julekiloene kvit. Hvad med
at gribe fat i et stykke design, de fleste
har prøvet at køre rundt om taljen i deres
barndom?
Selv om det ikke altid ser lige kønt ud,
betyder ’Hula’ danse, som fremføres til
gudernes og høvdingers ære’. Udtrykket
stammer fra Hawaii. Hop kommer af det
engelske ’hoop’ og betyder ring eller tøn-
debånd. Men i modsætning til hvad mange
tror, var det ikke en europæisk eller ame-
rikansk legetøjsproducent, som fik ideen
i 1950’erne.
Det gjorde de gamle egyptere derimod.
For cirka tre tusinde år siden brugte børn
tøndebåndene til at rotere rundt om krop-
pen. Langt senere, i 1300-tallet, blev dillen
populær i England.
Dengang hed det bare ’hooping’, når
man lod ringen rotere i cirkelbevægelser,
men senere, i 1700-tallet, blev ordet ’hula’
tilføjet, da en flok sømænd, som besøgte
Hawaii, kunne se ligheden mellem ’hula’-
dansen, hvor guderne blev tilbedt, og
hooping, hvor hofterne rullede.
Men det var i 1950’erne, ringen for alvor
blev populær – ikke kun blandt børn. Der
blev afholdt et hav af konkurrencer, de
vigtigste blev tilmed omtalt i avisen.
Hvis du er en af dem, som kan holde
den gående i flere minutter, er der en god
chance for, at du kan lade ugebladet med
slanketips ligge til en anden god gang.
Et minut med en Hulahopring skulle i
følge ’The Cooper Institute’ i Texas for-
brænde ligeså mange kalorier som otte
minutters aerobics eller løb – og så giver
det tilmed lidt af en hvepsetalje.
LIGE NU
DESIGNCLASSIC
>DESIGN
AF KATRINE IRMINGER SONNE
GI’ MIG DIT SKODRygeforbudet har også ramt England, hvor
omkring to millioner cigaretter hver dag
bliver skoddet – mange af dem udenfor.
Men ikke nok med det. 28 millioner eng-
lændere tygger jævnligt tyggegummi og
spytter det ud på gaden. Tilsammen et
problem, der kalder på en designløsning
af format.
’Smartbin’ hedder den nye skralde-
spand, som lægger krop til op mod 400
afbrændte smøger plus Stimorol og
andre småting, og som allerede
hænger rundt omkring i London
– blandt andet ved Under grun-
den.
Det er designerne Andrew
Fa rish og Chris Garin, der har
udtænkt ’Smartbin’, som,
udover at være både ’hær-
værks- og brandsikret’ er
fremstillet af 75 procent
genbrugsmateriale.
www.smartstreets.
co.uk
HVAD ER ET SMYKKE?Det spørgsmål har Liv Johanne Eskholm,
nyuddannet fra Designskolen Kolding, stil-
let med kollektionen ”The What is jewel-
lery collection_Rip off”. Et af smykkerne
’Bracelet’ er blevet udvalgt til ’Crafts
Collection 2008’.
Selve smykket består af et stykke ædel-
metal med inskriptionen ’bracelet’, og
med det følger et stykke leukosilktape, der
er specielt udviklet til at bruge på krop-
pen.
”I kombinationen af noget eksklusivt og
noget billigt, opstår der er en kontrast, der
udfordrer den konventionelle opfattelse
af et smykke. Jeg mener, at smykket i kraft
af denne kontrast stiller spørgsmål ved
dets egen værdi. For hvor værdifuldt skal
et smykke egentlig være, før det kan kal-
des et smykke?” spørger Liv Johanne Esk-
holm.
Det er tolvte år i træk, en række kurato-
rer udvælger det bedste af dansk kunst-
håndværk og design, som skal vises frem
på messer i New York og Paris.
MARIMEKKO MED RETRODet er ikke nogen nyhed, at H&M slår sig
sammen med diverse store modebrands
- og nu er turen komme til det finske
mærke Marimekko, især kendt for sine
psykedeliske mønstre tilbage i 60’erne og
70’erne.
Fra april måned kommer det til at spre-
de sit gode humør med diverse retromøn-
stre i den svenske kædes butikker.
Kollektionen kommer til at bestå af
tunikaer, nederdele og shorts til kvinder,
mens mændene kan springe i klassiske
sommerskjorter og shorts. De finske desig-
nere har, naturligvis, også udtænkt både
cirkler og blomster til børnene.
TEKNIKEREN 01.08
HOLDØJEMED
EN GOD IDENavn: Mikkel Venge, 30 år
Stilling: Industriel designer, B&O Automotive i
Struer
Idé: Bæredygtig Taxi, afgangsprojekt Danmarks
Design Skole, 2006.
Hvad er din bedste idé?
Den er ikke offentliggjort endnu. Men jeg er
meget glad for mit afgangsprojekt, hvor jeg
designede en taxa. Normalt er en taxa ikke tænkt
til at transportere folk, der ikke kender hinan-
den, derfor valgte jeg at tegne den, så der er en
mindre afskærmning mellem fører og passage-
rer. Jeg satte et modul ind, der også skabte en
lille garderobe til chaufføren plus en skranke til
betaling. Og så det en diesel/hybridtaxa – tanken
var, at den skulle være med til at mindske for-
ureningen, og at den senere skulle bruges som
normal passagerbil. Derfor kan modulet tages
ud og erstattes af et sæde.
Hvordan fik du ideen?
Jeg boede på Indre Nørrebro og trillede tit rundt
med min datter i barnevognen. Jeg kunne se de
tunge skyer, der stod efter taxaerne. Og så havde
jeg lagt mærke til, at der ofte kan opstå akavede
situationer mellem fører og passager, fordi taxa-
er er indrettet til folk, der har en form for fælles-
skab. Det handler i høj grad om intimsfæren og
om at finde en balance, så man kan føre en dia-
log med føreren, uden at man sidder og gnider
albuer.
Hvad var det sværeste?
Det var at jeg arbejdede på en konkurrence for
Audi om dagen, så alt foregik om natten – hel-
digvis havde jeg venner til at hjælpe mig. Vi byg-
gede taxaen i skum, 1:1 – det var lidt af en udfor-
dring.
Hvad drømmer du om?
Jeg vil gerne skabe design, der gør en forskel for
folk. Det lyder som en kliché, men jeg vil gerne
forene idealistisk og kommercielt design. I for-
bindelse med mit projekt fik jeg blandt andet
mulighed for at tage en snak med Teknik- og
miljøborgmester Claus Bondam om, hvordan
man kan løse trafiksituationen i byen, blandt
andet gennem design.
Hvor er du om fem år?
Jeg håber, jeg har bidt mig fast hos B&O Auto-
motive, her er nogle spændende problematikker,
jeg gerne vil arbejde videre med. Ellers vil jeg
gerne arbejde i bilindustrien.
LOGO KONKURRENCE - NU OGSÅ FOR STUDERENDEDe seneste år har europæiske designere
og grafikere dystet om at finde på det mest
finurlige eller intelligente logo i kon-
kurrencen ’The European Logo Design
An nual’, ’Eulda.’ I
år er konkurrencen
gået worldwide og
hedder derfor netop
ble vet lanceret som
’Wol da’. Som noget
nyt kan studerende
og unge designere nu også være med.
’Wolda Talent’ hedder kategorien, hvor
folk, der stadig er på skolebænken, kan
gøre sig gældende. Vinder du, bliver dit
logo blandt andet trykt i den særlige årbog.
Her sidste års tyrkiske vinder, ’Turkey and
the Euro pean Union Relationships’,
udtænkt af Rauf Kosemen.
www.wolda.org
NYT BLADDanske Designere springer i denne måned
ud med et nyt blad, når deres elek-
troniske nyhedsbrev ’in -form’
bliver til en regulær papir udgave,
der seks gange om året bringer
historier fra både Danmark og ud-
landet. Januar nummeret hand ler
blandt andet om designbegrebet,
giver et portræt af ‘Skolen for Visuel
Kom munikation’ og besøger Hol lands
mest originale designerfællesskab
‘Droog’.
Læs mere på www.danishdesigners.
com.
foto af thom
as priskorn
25
TEKNIKEREN 01.0826
“Når kunderne i England,
Tyskland og Norge vil have
vidt forskellige produkter, er
det lidt af et puslespil at opfyl-
de alles ønsker,” siger design-
teknolog Anne Arve. Hun er
hvert år ansvarlig for fire kol-
lektioner på op til 50-60 for-
skelllige stykker beklædning
hos Hummel International
Sport & Leisure
TEKNIKEREN 01.08 27
Hun har lavet tøj til berømtheder som
Nelly Furtado, Jennifer Lopez, Paris Hilton,
Carmen Electra, Ashlee Simpson og
Melanie C. Designteknolog Anne Arve er
blevet et af tøjfirmaet Hummels stærke
kort på det internationale marked for
sports- og modetøj.
”Jo, det er da lidt sjovt at tænke på,” siger
den 27-årige Anne Arve, som har sin dag-
lige gang på Hummel International Sport
& Leisure A/S i Århus.
Flere hundrede bøjler skal hun hvert år
fylde med nye kollektioner. Det lyder vold-
somt, og det giver da også det 27-årige
kreative talent en travl hverdag med
model-tegning, rejser, trendspotting og
tjek af kollektionsprøver.
Hendes arbejdsbord afspejler det krea-
tive miljø, hun færdes i. Stakkevis af mode-
magasiner, farveprøver, tøj og kollektions-
prøver vidner om en hektisk hverdag og
hendes bestræbelser på hele tiden at have
fingeren på pulsen for at finde modens
nyeste tendenser og stofprøver, som
måske skal bruges til næste kollektion af
alt, lige fra vinterjakker til bikinier.
Anne Arve er designer på Hummels
pigetøj. Hun har ansvaret for to store og to
mindre kollektioner hvert år. Dem arbej-
der hun med helt fra bunden. Det betyder,
at hun udvikler og tegner det nye tøj på
baggrund af idéudvikling og trendspotting.
De tegnede kollektioner sendes videre ud
i systemet til indkøberne, som igen sender
dem ud til leverandørerne. I kraft af sin
uddannelse som designteknolog tager
Anne Arve sig også af udvikling af salgs-
materialer og hvad der ellers skal laves til
kreationerne.
Selvom det er hende, der udvikler og
tegner Hummels pigetøj, sidder hun ikke
alene med ansvaret. Virksomheden har et
forum, der kaldes et productboard, med
administrerende direktør Christian Stadil
og landecheferne for Tyskland og Danmark.
Anne Arve har undervejs i udviklingspro-
cessen to-tre møder med dem, så alle er
enige om i hvilken retning kollektionen
udvikler sig.
MODEBIBLIOTEKETAnne Arve henter blandt andet inspiration
på Tekos Modebibliotek i Herning, som er
et rent slaraffenland for folk som hende,
der lever af at designe.
”Det er rigtig godt. Der kan jeg i ro og
fred kigge i de store trendbureauers meget
dyre, lækre bøger med farver, former og
tendenser sammen med de nyeste maga-
siner. Der tager jeg gerne ned et par gange
i forbindelse med udviklingen af en kol-
lektion. Så rejser jeg eller tager en tur ned
ad Strøget, hvis jeg mangler en detalje,”
fortæller hun.
Hun blev ansat i Hummel via sit net-
værk. En tidligere kollega kontaktede
hende og fortalte, at Hummel manglede
en designer.
”Så gik den derfra. Der er mange inden
for min branche, der bruger netværk til at
få job. Rygterne går lynhurtigt, hvis nogen
mangler designere, og det er meget den
måde folk bliver ansat på i min verden. Det
har selvfølgelig også noget med kemi at
gøre – passer man ind i det nye team?
Sådan har mange af mine veninder, der
også er designere, fundet nye medarbej-
dere forskellige steder,” siger Anne Arve.
USKREVNE REGLERHummel er ikke bare en joggingtrøje med
et print på maven. Der er masser af for-
skellige produktgrupper. Virksomheden
laver også vinterjakker, striktrøjer, under-
tøj, badetøj og fodtøj.
Selvom Anne Arve har frie hænder til at
tegne sine kollektioner som hun vil, skal
hun dog holde sig inden for nogle rammer,
så man ikke er i tvivl om, at det er Hum-
mel-tøj. Logoet vil selvfølgelig altid afsløre
det, men gør det ikke alene.
”Hummel er sportstøj, men med et stort
præg af de modetendenser, vi ser rundt
omkring. Jeg kan sagtens lade mig in-
spirere af noget jeg har set på catwalken i
Paris, men der er nogle begrænsinger.
Hvordan skal jeg f.eks. lige få tvistet et nyt
snit som f. eks. tulipanform ind i vores kol-
lektion? Men hvis jeg hele tiden tænker
på, at der skal være en flig af noget sports-
ligt, så er jeg nået langt. Jeg kigger også
meget på hvilke metervarer, der er oppe i
tiden og som kan gøre vore produkter
mere specielle”.
INTERNATIONALTAnne Arve mærker tydeligt, at hun arbej-
der i en international virksomhed. Der er
altid fuld fart på og så mange forskellige
projekter, at det kan være svært at følge
med. Som designer kan det også være en
udfordring at arbejde internationalt, fordi
f. eks. England, Tyskland og Norge vil have
tre vidt forskellige produkter. Nogle vil
have store logoer, andre kan bedst lide de
små.
”Så prøver jeg med de 50-60 forskellige
stykker beklædning på en stor kollektion
at ramme, så jeg opfylder alles ønsker. Det
kan godt være lidt af et puslespil at få til
at gå op. Og når hver beklædningsdel skal
fremstilles i tre farver kommer jeg op på
at skulle fylde 150-180 bøjler. Det er
udgangspunktet,” siger Anne Arve.
BLÅ BOG:Anne Arve, 27 år
Uddannelse:
Designteknolog i 2002,
Teko Center Danmark
Stilling: Siden 2004
designer hos Hummel
International Sport &
Leisure, Århus.
Tidligere stillinger:
St. Martins Herretøj,
Sisters Point
SPORTSTØJ TIL ALLE STJERNERNEBEKLÆDNING Fra vinterjakker til bikinier. Designteknolog Anne Arve er blevet et af tøjfirmaet Hummels
stærke kort på det internationale marked AF GORM GROVE / FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN
28
Da maskintekniker Bent Jensen som 63-årig
i oktober 2003 stod med en fyreseddel i
hånden fra sin arbejdsplads gennem 34 år,
var han slet ikke klar til at forlade arbejds-
markedet. Bent Jensen havde altid regnet
med at skulle arbejde til han blev 67 år.
Afskedigelsen kom derfor som et chok,
Efter forgæves at have søgt en stribe
jobs var han ved at miste troen på at
komme i arbejde igen.
TL’s lokalafdeling i Hillerød præsente-
rede ham imidlertid for muligheden for at
søge arbejde som fleksibel efterlønner. Det
vil sige, at man reelt går på efterløn, sam-
tidig med, at man kan arbejde lige så
meget eller lidt man vil, imod at arbejds-
timerne trækkes fra i efterlønstimerne.
Det fik Bent Jensen til at søge job hos
DanCad Engineering A/S, et konsulent-
firma i Hillerød, som produktudvikler for
danske virksomheder.
JOB UDEN ANSØGNINGBent Jensen kunne se, at hans jobprofil
ville passe ind her. Så han ringede til eje-
ren og spurgte, om det havde nogen inte-
resse, hvis han sendte en ansøgning af
sted.
Hans opringning var så interessant for
virksomheden, at han blev opfordret til at
droppe ansøgningen og bare komme til
samtale med det samme. Som sagt så
gjort. Og som ”fleksibel efterlønner” gik
han fra virksomheden igen med et løfte
om, at han ville blive ringet op, når der var
noget arbejde til ham.
Allerede ugen efter var der bud efter
ham fra DanCad, og lige siden har han
stort set arbejdet på fuld tid i firmaet. Han
gik dog på fire-dages uge fra den 1. marts
i år, da hans status ændrede sig fra efter-
lønner til pensionist.
Fordelen for virksomheden er, at den
ikke har nogen kontrakt med opsigelses-
varsler og andre forpligtelser over for Bent
Jensen. Er der ikke noget arbejde, er der
heller ingen løn. Det stiller en mindre virk-
somhed som DanCad Engineering A/S
meget frit. Fordelen for Bent Jensen er, at
han kan tilbringe sin dag med at løse
meningsfyldte og spændende opgaver til
en god timeløn.
NOGET FOR ANDRE”Jeg kunne sagtens forestille mig, at der
går andre højt kvalificerede, efterlønsbe-
rettigede medarbejdere rundt inden for
andre brancher, som enten er blevet afske-
digede eller som har fortrudt, at de er gået
på pension. Samtidig skriger industrien på
arbejdskraft. Jeg tror, at mange i min alder
kunne finde et arbejde, hvis rammerne for
ansættelse var løse, så virksomhederne
ikke havde nogen forpligtelser og bindin-
ger ud over naturligvis at betale en ordent-
lig timeløn for det arbejde, der er udført.
Fleksibiliteten gør det ufarligt for en virk-
somhed at tage medarbejdere som mig
ind,” påpeger han.
Bent Jensen er med i nogle projekter,
men har også sine egne kunder. Nogle
gange kan der godt være lidt dødt, men så
bliver han bare hjemme.
Jobbet hos DanCad Engineering A/S har
også givet ham selvtilliden tilbage.
”Hvor jeg i mit tidligere lange ansættel-
sesforhold efterhånden havde oparbejdet
en fornemmelse af frygt for ikke kunne
klare mig ’ude i det virkelige liv’, så har
hele den her omvæltning vist mig, at det
kunne jeg sagtens. Det er en dejlig fornem-
melse at kunne slutte et arbejdsliv på
denne måde,” siger Bent Jensen.
VÆRDIFULD ERFARINGEn af hans unge kolleger er 30-årige Bent
Olesen, som for et par år siden blev uddan-
net til ingeniør med speciale i industriel
design fra Aalborg Universitet.
”Jeg kommer jo stort set lige fra bøgerne
og er derfor meget glad for at have en kol-
lega med Bent Jensens erfaring tæt på mig.
Han har trukket en masse værdifuld viden
med sig ind. Det er guld værd, og giver
også en fin atmosfære på arbejdspladsen,”
fortæller Bent Olesen.
Han kan omvendt også støtte Bent
Jensen, hvis han f. eks. løber sur i et com-
puterprogram. Sammen kan de på den
måde lave nogle gode projekter. Mens Bent
Olesen ved en masse om formgivning, er
Bent Jensen stærk i konstruktioner.
Nu agter Bent Jensen at stoppe med at
arbejde den 1. marts næste år. Så er han
blevet 67 år.
”Jeg har for længe siden sagt, at jeg hol-
der op her, når jeg bliver 67. Jeg har forbe-
redt mig på det og glæder mig også til, at
det sker. Men hele mit liv har været at lave
mekaniske konstruktioner, så det er ikke
så nemt at stoppe fra den ene dag til den
anden. Nu må vi se – men jeg tror jeg stop-
per,” siger Bent Jensen med en tvivl i stem-
men der antyder, at han virkelig er rigtig
glad for sit arbejde.
FANDT NYT JOB SOM 63-ÅRIG
FLEKSIBEL EFTERLØN 63 år og en fyreseddel i hånden, så er det under normale omstændigheder farvel til arbejdslivet. Men maskin-
tekniker Bent Jensen, fik hjælp fra TL og fandt job som konsulent i en mindre virksomhed AF GORM GROVE / FOTO GITTE SOFIE HANSEN
FLEKSIBEL EFTERLØNEfterlønsordningen er flek-
sibel. Det betyder, at du
kan trække dig gradvist til-
bage fra arbejdsmarkedet
før folkepensionsalderen,
fordi det er tilladt at arbej-
de ubegrænset som løn-
modtager mod fradrag i
efterlønnen.
Kontakt din lokale a-
kasse i TL, hvis ordningen
har din interesse. Eller læs
Arbejdsdirektoratets pjece
”Om at få fleksibel efter-
løn” på hjemmesiden
www.adir.dk.”
TEKNIKEREN 01.08 29
” Jeg tror, at mange i min alder kunne finde et arbejde“ siger maskintekniker Bent
Jensen, der arbejder som fleksibel efterlønner. Hans nye kollega Bent Olsen th.
nyder godt af den ældre teknikers erfaringer.
Sjov. Tidsspild. Udmærket. Tidssluger.
Latterligt. Super. Ikke noget nyt. …
Meningerne er mildest talt delte, når
man dumper ned i diskussioner på nettet
om det seneste store fænomen på inter-
nettet – Facebook. Her kan man oprette en
profil og på den måde starte sit eget per-
sonlige netværk, hvor man linker videre
til venner, studiekammerater, familie og
kollegaers profiler, som så igen linker
videre til deres venner og så videre i et
uendeligt netværk af andre facebook’ere
– og hvem ved, måske er du en af dem?
Hvis nogle læsere synes, de har hørt om
den slags før, kan det skyldes, at Facebook
ikke er det eneste sociale netværk på
internettet. Det største netværk er My -
Space, som hævder at have 200 mio. pro-
filer (ifølge Wikipedia, red.), men Facebook
er det måske hurtigst voksende netværk i
øjeblikket. I skrivende stund er der
omkring 54 mio. profiler på Facebook, og
antallet vokser angiveligt med 150.000 om
dagen (med forbehold for at alle tal er
svære at få uafhængigt bekræftet). Men
hvad er egentlig meningen med de virtu-
elle, sociale netværk?
”Jeg tror, at mange går ind i de sociale
netværk i stedet for at oprette private
hjemmesider. På Facebook og lignende
netværk kan man både præsentere sig
selv og samtidig indgå i et stort fællesskab.
Hjemmesider fungerer mere statisk, og
man har ikke den direkte kontakt til
andre,” siger Lisbeth Klastrup, lektor og for-
sker ved IT-Universitetet. Hun bruger selv
dagligt Facebook til at holde kontakt med
familie, kollegaer og venner. Ifølge
Facebooks seneste opgørelse over ”Dan-
mark netværket” er 175.000 danskere nu
på Facebook. Men mange nye facebook’ere
kommer til hver dag.
”På Facebook kan man få genoptaget
kontakten med f.eks. gamle venner og tid-
ligere kollegaer, og man kan blive del af
andres netværk. Jeg får dagligt henvendel-
ser fra andre, som spørger om jeg vil med
i deres netværk. Jeg har også selv fået kon-
takt til en del af min familie, som jeg ikke
tidligere har haft kontakt til. Facebook er
en rigtig god måde at holde en uforplig-
tende kontakt på. Man bestemmer selv,
hvor meget man vil holde kontakt, og
hvad man vil fortælle,” siger hun.
PAS PÅ MED OPLYSNINGERLisbeth Klastrup synes, at Facebook i øje-
blikket er det sjoveste af de sociale net-
værk. Det strømmer til med nye brugere,
og netværket bliver hele tiden udvidet
med nye applikationer, som udvider
brugsmulighederne. Udover at holde kon-
takt til venner og familie kan man på
Facebook bl.a. spille spil med andre face-
book’ere, vise sit fotoalbum frem, med en
kortfunktion vise sine rejser, og der er også
mulighed for at bruge netværket som
datingsted.
”De forskellige sociale netværk har for-
skellige målgrupper, og derfor kan man
sagtens have glæde af at være med i flere
forskellige netværk. Nogle netværk retter
sig mod at pleje karrieren, andre er ren
fritidsfornøjelse, f.eks. musiknetværk.
Facebooks succes skyldes måske, at det
tilbyder mange forskellige faciliteter og
dermed opfylder mange slags behov,” siger
Lisbeth Klastrup.
Som bruger af Facebook skal man dog
være klar over, at man giver Facebook lov
til at bruge alle de oplysninger, man læg-
ger ud på netværket, herunder de billeder
man uploader til sitet.
”Facebook tjener bl.a. penge på rekla-
mer, og oplysninger om brugerne er med
til, at man kan målrette reklamerne. Så
man skal tænke over, hvilke oplysninger,
man offentliggør. Og hvis man ikke vil
have, at alle brugere af Facebook kan se
ens data, skal man huske at lukke af, så
det kun er vennerne, der har adgang,” slut-
ter Lisbeth Klastrup.
VEN MED HELE VERDENNETVÆRK Et af tidens mest populære mødesteder på internettet er Facebook, hvor millioner af
mennesker fra hele verden søger nye venner. Er du klar til at blive en af dem? AF JOEL GOODSTEIN
LINKSHvis du vil være en del af et socialt netværk på internettet, kan du prøve dig frem her:
www.facebook.com
www.linkedin.com – for dem, som vil pleje karrieren
www.myspace.com – præsenter dig selv i ord, lyd, billeder og video
www.arto.dk – hvis du vil vide, hvad dine børn laver på nettet
www.last.fm – lad musikken fortælle, hvem du er - og få nye musikalske venner
TEKNIKEREN 01.08 31
TEKNIKEREN 01.0832
> FREDERIKSBORG/ROSKILDETid: Tirsdag den 11. marts 2008 kl. 19
Sted: Slagteriskolen i Roskilde.
Spisning kl. 18 - tilmelding senest 4. marts.
Se mere på afdelingens hjemmeside.
> FYNTid: Tirsdag den 4. marts 2008 kl. 18.30.
Sted: Grand Hotel, Jernbanegade 18,
Odense C.
Spisning kl. 17 – tilmelding senest 25.
februar.
> KØBENHAVNTid: Tirsdag den 11. marts 2008 kl. 19.
Sted: Vanløse Kulturhus, Frode Jacobsens
Plads 4, Vanløse.
Spisning kl. 17 – tilmelding senest 29.
februar. Pris 50 kr.
> MIDTVESTTid: Onsdag den 12. marts 2008 kl. 19.
Sted: Se næste nummer af Teknikeren.
Spisning fra kl. 18 – husk tilmelding senest
7. marts.
> NORDTid: Onsdag den 5. marts 2008 kl. 19.
Sted: Vejgaard Hallen, Vejgaard Torv 3,
Aalborg.
Spisning kl. 17.30 – tilmelding senest 29.
februar.
> SJÆLLANDTid: Onsdag den 26. marts 2008 kl. 19.
Sted: Nørregade 8, Ringsted.
Spisning kl. 18 – tilmelding til spisning.
> VEJLETid: Mandag den 10. marts 2008 kl. 19.
Sted: Golden Tullip, Dæmningen 6, Vejle.
Spisning kl. 17.30 - tilmelding senest den
4. marts.
> SYDVESTTid: Mandag den 3. marts 2008 kl. 19.
Sted: Folkehjemmet Aabenraa,
Haderslevvej 7, Aabenraa.
Spisning kl. 18 – tilmelding til spisning.
> ØSTJYLLAND Tid: Tirsdag den 4. marts 2008 kl. 19.
Sted: Århus-salen hos LO, Knuds Torv,
Århus C.
Spisning kl. 18 - tilmelding senest den 29.
februar.
GENERALFORSAMLING I DIN TL-AFDELINGI henhold til forbundets og A-kassens love og vedtægter, indkaldes der til ordinær generalforsamling på følgende dage:
Teknisk Landsforbund holder
Ordinær kongresI henhold til TL’s love indkaldes der hermed til ordinær kongres i Teknisk Landsforbund fredag den 24. – søndag den 26. oktober 2008 i Herning Kongrescenter.Dagsorden ifølge lovene.
På generalforsamlingen i de ni TL afdelinger bliver der valgt delegerede, der sammen med hovedbestyrelsens 19 medlemmer og 2 kritiske revi-sorer udgør de stemmeberettigede på kongressen.
Ordinært delegeretmødeI henhold til a-kassens vedtægter indkaldes der hermed til ordinært delegeretmøde i Teknikernes Arbejdsløshedskasse TAK søndag den 26. oktober 2008 i Herning Kongrescenter.Dagsorden ifølge vedlægterne.
De delegerede vælges ligeledes på forårets generalforsamling.
Mindeord for Svend Erik Svensson
Svend Erik Svensson, forhenværende afdelingsformand i TL København døde 77 år
gammel den 2. december 2007.
En af de dygtige og stædige pionerer i Teknisk Landsforbund er død efter længere
tids sygdom. Svend Erik Svensson sluttede sin fagpolitiske karriere i 1993, da han
valgte at stoppe efter 24 år som afdelingsformand i TL København.
Han blev i 1954 ansat som skrivemaskinetekniker på Lauritz Knudsen. Ved siden
af jobbet uddannede han sig de næste år på aftenskole og i 1958 blev han maskin-
tekniker. På Lauritz Knudsen var han initiativtager til en af de allerførste tekniker-
klubber og det udgangspunkt, at Teknisk Landsforbund skal være til stede på
arbejdspladserne – førte han ud i livet i hele sit politiske arbejde.
Dem, der kendte Svend Erik Svensson fra det daglige arbejde som afdelings-
formand eller fra politiske udvalg, kan fortælle om en flittig og loyal kollega, der i
høj grad var solidarisk, skabende og kreativ, men også – som det nu ligger til tekni-
kere – perfektionist, når valget står mellem den letteste eller den rigtigste løsning.
Dem der kun har mødt Svend Erik Svensson som ’manden på talerstolen’, vil
nok især mindes den københavnske fagforeningsformand med den skarpe tunge.
Forhenværende formand for Teknisk Landsforbund, Eske Pedersen, understreger
den forvandling der skete med Svend Erik Svensson, når han gik på en talerstol:
”Svend Erik var faktisk meget stilfærdig på tomandshånd. Men så, når han stod på
talerstolen, blev stemmen kraftig og der blev ind i mellem virkelig talt dunder.
Svend Erik var dygtig og flittig. Et af fyrtårnene i Teknisk Landsforbund, og et men-
neske der brændte for sin sag”.
Æret være Svend Erik Svenssons minde.
TEKNIKEREN 01.08 33
MEDLEMSKATEGORI TL TL TAK TAK EFTERLØN ATP
Konflikt Adm. Statsbidrag (kan fra-
vælges)
Fuldtids-medlemskab 333 15 120 281 410 1
Deltids-medlemskab 261 15 120 188 274 1
Kontingentet opkræves kvartalsvis forud
UDEN A-KASSE MED A-KASSE MED A-KASSE OG EFTERLØNSBIDRAG
Fuldtid 1.044 2.250 3.480
Deltid 828 1.755 2.577
Efterløn – fuldtid 1.332
Efterløn – deltid 1.053
Pensionister 111
Passivt medlemskab 189 1.395 2.625
Selvstændige 483 1.689 2.919
ÅRSOPGØRELSE 2007
Du vil heller ikke i år modtage en årsopgørelse fra os. De oplysninger, der er indberettet på dig, kan findes på www.tastselv.skat.dk.
Du vil kunne se oplysningerne fra ca. 1. februar 2008.
Det er også muligt at få oplysningerne ved henvendelse til egen TL afdeling eller A-kasseregionskontor.
SAMMENLIGNING AF PRISER PÅ ADMINISTRATIONSBIDRAG
På Arbejdsdirektoratets hjemmeside www.adir.dk kan du sammenligne priserne på administrationsbidrag for A-kasserne.
KONTINGENT 2008TL’s hovedbestyrelse har besluttet, at det faglige kontingent ikke stiger i 2008. Herunder ses de aktuelle beløb for 2008
SATSER 2008 Fra 7. januar er maksimumsatserne pr. dag (5 dage pr. uge):
SATSREGULERINGEN ER 2,9 %
DAGPENGEFuldtid
Fuldtidsforsikrede 703
Dimittender 576
DELTIDDeltidsforsikrede 469
Dimittender 385
AKTIVERINGSYDELSEFuldtid 100% sats 703
50% sats 352
DELTID100% sats 469
50% sats 235
EFTERLØN FRA OVERGANGSYDELSEFuldtidsforsikrede 576
Deltidsforsikrede 385
EFTERLØNFuldtid, sats 1 703
Fuldtid, sats 2 640
Deltid, sats 1 469
Deltid, sats 2 427
SKATTEFRI PRÆMIEFuldtid 10.967
Deltid 7.316
STATENS VOKSENUDDANNELSESSTØTTEFor alle 703
VEU-GODTGØRELSEFor alle 703
ARBEJDSGIVERGODTGØRELSE (G-DAGE)For hel dag 703
For halv dag 352
MODREGNING AF ATPI dagpenge, uddannelsesgodt-
gørelse, VEU-godtgørelse og
Aktiveringsydelse modregnes for
hver time 1,16 kr.
OMREGNINGSSATSOmregningssats 185,94
Bruges til at regne indtægt om
til arbejdstid og ved idømmelse
af sanktion
Mindste løn for at få højeste dagpenge
Du skal have tjent 18.396 pr. måned de
seneste 3 måneder for at få maksimum-
sats (2/3 af beløbet = 12.264 hvis du er
deltidsforsikret).
TEKNIKEREN 01.08
Tekniks designer / tegner med eller uden erfaring og med (ikke uden) god vilje og smag søges til optegning og projektering af VVS og EL-installationer.
HENRIK LARSENRÅDGIVENDE INGENIØRFIRMAF.R.I - A/S
telefon 38 10 42 04
w w w. h e n r i k - l a r s e n . d k
GODTHÅBSVÆNGET 42000 FREDERIKSBERG
email [email protected] 38 11 42 04
Teknisk designer/tegner
Vi er et mindre rådgivende ingeniørfirma med speciale i projektering af tekniske installationer indenfor byggeri.
Firmaet har 26 ansatte og en gammel hund.
KECON søger
Teknisk tegner/Maskinteknikereller lignende til vores projektafdeling.
KECON er en smedevirksomhed, der frem-stiller stålkonstruktioner, altaner, trapper, værn og maskindele. Se mere om virksomheden på www.kecon.dk
Stillingsbeskrivelse:• Udarbejdelseafproduktionstegninger.• Indkøbafmaterialer.• Udarbejdelseafproduktionsordre.
Faglige Kvalifikationer:• Dinbaggrundkanværeteknisktegner/ maskinteknikker.• VæregodbrugerafAuto-CadsamtEDBiøvrigt.• Haveerfaringmedkonstruktionstegninger.• Evt.håndværksmæssigbaggrund.• Værefleksibeliarbejdspressedesituationer.• Arbejdsom.• Haveetgodthumør.• Kreativ.
KECON tilbyder:• Etspændendejobienvirksomhediudvikling.• Mulighedforpersonligogfagligudvikling.• Uformeldtarbejdsmiljø.• Engageredekolleger.• Løndersvarertilindsatsogkvalifikationer.• Pensionoghealthcareforsikring.
Praktiskeoplysninger:• Ansøgningenfremsendesatt.BjarneKristensen• Ansøgningsfrist.20.december2007• Såfremtduerinteresseretiathørenærmere,erdu velkommentilatkontakteBjarneKristensenellerSøren Jacobsenpåtlf.58191020imellem08:00–16.00
KECONIndustrivej34,4230Skælskør,[email protected]
www.tl.dk
Få svar på spørgsmål i dit arbejdsliv
Hvad skal jeg have i løn Må jeg sige nej til overarbejde Hvordan skriver jeg et CV Hvor meget ferie har jeg krav på Får jeg løn når jeg er syg Hvornår skal jeg fortælle min arbejds-giver at jeg er gravid Hvor meget kan jeg få i dagpenge Hvordan får jeg efterløn og hvad kan jeg få Kan jeg blive i TL’s a-kasse, hvis jeg bliver selvstændig Kan TL hjælpe mig med at få job, når jeg er færdig med min uddannelse Skal jeg have et ansættelsesbevis Skal min arbejdsgi-ver have en grund til at opsige mig Hvad er betingelserne for at få efterløn Må jeg del-tage i kurser og uddannelse når jeg får dagpenge Hvordan får jeg efterløn og hvad kan jeg få Hvad skal der stå i en ansættelseskontrakt.
34
TEKNIKEREN 01.08 35
>KALENDER
FREDERIKSBERG/ROSKILDE
17.01.08: Seniorklubben - Hillerød06.02.08: Stresshåndtering gennem bevidsthed21.02.08: Seniorklubben - Hillerød26.02.08: Energidræner03.03.08: Seniorklubben - Roskilde04.03.08: Kommunikation og kropssprog05.03.08: Få dit eget netværk – for ledere10.03.08: De 7 intelligenser 11.03.08: Generalforsamling16.03.08: Rundvisning på Kronborg Slot31.03.08: Living LEAN
Stresshåndtering gennem bevidsthedTid: Onsdag den 6. februar 2008 kl. 9-16.Læs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjemmeside.
Bliv bevidst om dine energidrænereTid: Tirsdag den 26. februar 2008 kl. 9-16.Læs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjemmeside.
Kommunikation og kropssprog med NLPTid: Tirsdag den 4. marts 2008 kl. 9-16.Læs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjemmeside.
Få dit eget netværk - for ledereTid: Onsdag den 5. marts 2008 kl. 9-16.Læs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjemmeside.
De 7 intelligenserTid: Mandag den 10. marts 2008 kl. 9-16.Læs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjemmeside.
GeneralforsamlingSæt kryds i kalenderen, så du kan deltage i afd. ge-neralforsamling. Der er bus fra Helsingør, Hillerød, Ølstykke og Roskilde Station.Læs mere på afdelingens hjemmeside. Tid: Tirsdag den 11. marts 2008 kl. 19.Sted: Slagteriskolen Maglegårdsvej 8, RoskildeTilmelding til spisning senest 4. marts.
Rundvisning på Kronborg Slot – HelsingørKronborg Slot i Helsingør er et af Nordeuropas be-tydeligste renæssanceslotte. Det er også det mest berømte danske slot, kendt verden over fra Shake-speares Hamlet, og det besøges hvert år af ca. 200.000 danske og udenlandske besøgende. Kron-borgs historie er spændende og dramatisk. Du kan læse mere om slottet og de mange oplevelser, der venter de besøgende på www.kronborgslot.dkTid og sted: 16. marts 2008 kl. 12.30 – 14.Pris: Medlemmer 50 kr./ledsagere 75 kr.Tilmelding: Senest den 1. marts 2008 – www.tlihillerod.dk
Living LEAN Tid: Mandag den 31. marts 2008 kl. 9-16Læs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjemmeside.
SeniorklubberneAlle medlemmer af TL, enten på efterløn eller pen-sionister er velkommen til at deltage i seniorklub-bens arrangementer, gerne med ledsager.
Seniorklubben - HillerødHvis du ønsker mere information om Seniorklub-ben i Hillerød, kan du kontakte sekretær Bendt Møller på tlf. 47 17 83 35 eller Preben Grim tlf. 49 70 37 80.
GeneralforsamlingDer indkaldes til seniorklubbens ordinære general-forsamling 2008. Dagsorden i henhold til forenin-gens vedtægter. Forslag skal være formand Poul Grim skriftligt i hænde – senest den 12. januar 2008.Tid og sted: Torsdag den 17. januar 2008 kl. 13 - afde-lingskontoret, Hansensvej 16 A, Hillerød.
Hyggedag på Hansensvej Vi arbejder på at overtale et af vore medlemmer til at underholde om sine rejseoplevelser.Tid og sted: Torsdag den 21. februar 2008 kl. 13 - Han-sensvej 16 A, HillerødEgenbetaling 25 kr. Ingen tilmelding.
Seniorklubben - RoskildeHvis du ønsker mere information om Seniorklub-ben i Roskilde, kan du kontakte Gunnar Sivertsen, tlf. 46 35 59 44.Møderne holdes hos Blik og Rør – Grønnegade 14, Roskilde.
MedlemsmødePå dette møde er der nyt fra TL’s-aktivitetsudvalgs-møde samt planlægning af udflugtsmål og ideer til efterårsturen i uge 37. Dagsordenen til generalfor-samlingen vil blive udleveret.Tid og sted: Mandag den 4. februar 2008 kl. 11 – hos Blik og Rør.
Generalforsamling Årets generalforsamling – efter lovene.Tid og sted: Mandag den 3. marts 2008 kl. 11 – hos Blik og Rør.
Efter og videreuddannelse på skolerLæs mere i kursuskataloget og afdelingens hjem-meside.
FYN24.01.08: PFA-Pensionsmøde24.01.08: Roadshow med LO Plus27.02.08: Får du løn som fortjent04.03.08: Generalforsamling06.03.08: Møde for kommende efterlønnere10.03.08: Foredrag om den nye arvelov12.03.08: Jobsøgning & CV26.03.08: Teater ”Skatteøen”27.03.08: Energiberegning ved nybyggeri15.04.08: De 7 intelligenser
PFA-PensionsmødeTL-Fyn og PFA afholder fælles pensionsmøde for PFA-kunder, der har lyst til at høre nyt om deres pensionsordning. Mødet starter med et let måltid og herefter fortæller en repræsentant fra PFA om nyt fra pensionsfronten. Der udsendes skriftlig in-vitation, men skulle du mod forventning ikke mod-tage denne, bedes du ringe til TL-Fyn. Der er plads til max. 100 personer.Tid og sted: Torsdag den 24. januar 2008, kl. 17.30 – ca. 21, på Restaurant Skovbakken, Søndre Boulevard 314, 5000 Odense C.Tilmelding: Senest den 10. januar 2008 til afdelingskon-toret på 63 11 25 00 eller på www.tl.dk/kalender
Roadshow med LO PlusKom til gratis roadshow med LO Plus. Henrik Bya-ger (ham fra TV-2) kommer og taler om boligen. Hør om de gode fordele du kan få hos bl.a. Alka, Folkeferie.dk og BRF Kredit. Derudover vil der være mange spændende præmier på højkant i løbet af aftenen.Tid og sted: Torsdag den 24. januar 2008 kl. 19, på Hotel H.C. Andersen, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C.Tilmelding: LO Odense/fællessekretariatet for LO på Fyn på telefon 6614 0415 eller på www.loplus.dk
Kursus - Får du løn som fortjentSe kursuskataloget eller hjemmesiden for nærme-re oplysninger.Tid og sted: Onsdag den 27. februar 08 kl. 9–16 i kur-suslokalet hos TL-Fyn
GeneralforsamlingSæt allerede nu kryds i kalenderen hvis du ønsker at deltage i TL-Fyns generalforsamling. Der startes med spisning kl. 17 og kl. 18.30 går vi i gang med selve generalforsamlingen.Tid og sted: Tirsdag den 4. marts 2008, på First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C.Tilmelding: Til spisningen senest den 25. februar 2008 til afdelingskontoret på 6311 2500 eller på [email protected].
Møde for kommende efterlønnereSe kursuskataloget eller hjemmesiden for flere op-lysninger.Tid og sted: Torsdag den 6. marts 2008, kl. 18 – ca. 20.30, TL-Fyn, Kronprinsensgade 19, 5000 Odense C.
Foredrag om den nye arvelovKunne du og din ægtefælle/samlever tænke jer at blive bekendt med den nye arvelov, så er mulighe-den der nu. TL-Fyn har fået en aftale med Advokat Stig Holdgaard fra Ret & Råd, Advokatfirmaet Bis-gaard & Dolberg A/S om at komme og fortælle om den nye arvelov. Foredraget varer ca. 2 timer. Der bliver budt på øl og vand samt sandwich.Tid og sted: Mandag den 10. marts 2008, kl. 18.30, TL-Fyn, Kronprinsensgade 19, 5000 Odense C.Pris: Gratis for medlemmer og evt. ægtefælle/samleverTilmelding: Senest 28. februar 2008 til afdelingskontoret på 6311 2500 eller på www.tl.dk/kalender, der er be-grænset deltagerantal.
Kursus – Jobsøgning & CVSe kursuskataloget eller hjemmesiden for nærme-
KALENDER I kalenderen finder du en oversigt over de arrangementer Teknisk Landsforbunds lokalafdelinger afholder de kommende måneder.
Du kan læse mere om arrangementerne på TL’s hjemmeside: www.tl.dk - Kalender. Har du ikke internetadgang, og har du spørgsmål til et
arrangement, så kontakt dit afdelingskontor.
Se adresser på side 39.
TEKNIKEREN 01.0836
>KALENDER
re oplysningerTid og sted: Onsdag den 12. marts 2008, kl. 9.00 – 15.30 i kursuslokalet hos TL-Fyn
Teater ”Skatteøen” på SukkerkogerietKom og oplev Skatteøen, et musikalsk eventyr med musik af Sebastian. Stykket foregår i 1750’erne ombord på skibet Hispaniola. Drengen Jim Hawkins hvirvles sammen med sine venner ud i en spændende skattejagt. Læs mere på hjemmesi-den eller i afdelingsbladet fra december 07.Tid og sted: Onsdag den 26. marts 2008, kl. 19, på Tea-teret Sukkerkogeriet, Roersvej 33, 5000 Odense C.Pris: 125 kr. pr. billet inkl. gebyr (normalpris 205 kr.), max. 2 billetter pr. medlem. Der er 30 billetter i alt. Beta-ling senest den 12. marts.Bestilling: Fra 26. februar 2008, kun på telefon 63 1125 00.
Kursus – Energiberegning ved nybyggeriSe kursuskataloget eller hjemmesiden for nærme-re oplysningerTid og sted: Torsdag den 27. marts 2008, kl. 9.00 – 15.30 i kursuslokalet hos TL-Fyn
Kursus – De 7 intelligenserSe kursuskataloget eller hjemmesiden for nærme-re oplysningerTid og sted: Tirsdag den 15. april 2008, kl. 9–16 i kursuslokalet hos TL-Fyn
KØBENHAVN29.01.08: Jobsøgning og CV26.02.08: Teamudvikling27.02.08: Jubilarfest06./07.03.08: Projektarbejde/ledelse11.03.08: Generalforsamling12.03.08: Konflikthåndtering med girafsprog
Kontoret er lukket 30.01.08
Jobsøgning og CVSe mere i kursuskataloget eller www.tl.dkTid og sted: tirsdag den 29. januar 2008 kl. 17–21 på af-delingskontoret.
TeamudviklingSe mere i kursuskataloget eller www.tl.dkTid og sted: tirsdag den 26. februar 2008 kl. 09–16 på afdelingskontoret.
JubilarfestJubilarfest for de af vore kolleger, der har været medlem af TL i 25, 40, 50, 60 og 70 år i 2007.Tid og sted: onsdag den 27. februar 2008 på afdelings-kontoret.
Projektarbejde/ledelseSe mere i kursuskataloget eller www.tl.dkTid og sted: torsdag den 6. og fredag den 7. marts 2008 kl. 9–16 på afdelingskontoret.
GeneralforsamlingÅrets generalforsamling holdes tirsdag den 11. marts 2008 i Vanløse Kulturhus, Frode Jacobsens Plads 4, 2720 Vanløse.Spisning kl. 17. Pris 50 kr. Tilmelding til spisning se-nest 29. februar.
Konflikthåndtering med girafsprogSe mere i kursuskataloget eller www.tl.dkTid og sted: onsdag den 12. marts 2008 kl. 9–16 på af-delingskontoret.
Om seniorklubbenFormand: Ena Vilfort 4448 2254. Kasserer: Kurt Feldborg 4497 8878. Hvis du ønsker at høre mere om Seniorklubben, er du velkommen til at kontak-te Ena eller Kurt.
HjemmesidenTjek vores hjemmeside, www.tlkbh.dk – da der lø-bende sættes kurser og arrangementer på. Du kan også læse mere om de enkelte arrangementer der.
MIDTVEST07.02.08: Efterløn – er det noget for mig?21.02.08: Det digitale byggeri26.02.08: Energiberegninger ved nybyggeri12.03.08: Generalforsamling
Efterløn – er det noget for mig?Bør jeg være med i ordningen? Målgruppen denne aften er medlemmer som er i tvivl om, hvorvidt det er en god ide at være med i efterlønsordningen eller ej.Kan det betale sig? Kan jeg ikke ligeså godt selv spare op?Underviser: Benny Jørgensen, Teknikernes A-KasseTid og sted: Torsdag den 7. februar 2008, kl. 18–20, Smedegade 10, 7400 HerningMålgruppe: Alle medlemmer.Pris: Gratis.Tilmelding: Senest 1. februar på www.tl.dk/kalender el-ler til afdelingskontoret.
Det digitale byggeri Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 21. februar 2008 kl. 17-19.30 på afde-lingskontoret.
Energiberegninger ved nybyggeriSe mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden. Tid: Tirsdag, den 26. februar 2008, kl. 09.00 - 15.00
GeneralforsamlingDer er generalforsamling i TL-MidtVest.Tid og sted: Onsdag den 12. marts 2008 kl. 19, Herning (adr. i næste nr. af teknikeren)Spisning fra kl. 18.Tilmelding til spisning senest torsdag den 7. marts 2008 til afdelingskontoret på 96 26 51 10 eller mail. Find yderligere informationer i kursuskataloget foråret 2008, for enkelte af ovennævnte tilbud.
Afdelingskontoret kan altid kontaktes på 96 26 51 10 eller mail [email protected]
NORD30.01.2008: Seniorklubben – Bankospil04.03.2008: Freelancer – Teknik og Design11.03.2008: Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen01.04.2008: Skimmesvamp og indeklima08.04.2008: Netværk22.04.2008: Har dit barn lov? Tilmelding via www.tl.dk:Hvor der er henvist til TL’s hjemmeside, sker til-melding ved, at du under kalender øverst på siden vælger kurset, udfylder den tilhørende tilmeldings-formular og sender den. Er du i tvivl, så kontakt af-delingskontoret.
Freelancer - Teknik og DesignSe mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og Sted: Tirsdag den 4. marts 2008 kl. 17–19.30. TL Nord, Ølgodvej 7, 9220 Aalborg Øst. For teknikere og designere, der har lyst til at prøve vejen som freelancer.
Nyt fra SikkerhedsstyrelsenSe mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og Sted: Tirsdag den 11. marts 2008 kl. 17–19, TL Nord, Ølgodvej 7, 9220 Aalborg Øst. Alle med-lemmer med interesse for emnet.
Skimmelsvamp og indeklimaSe mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden.Tid og Sted: Tirsdag 1. april 2008 kl. 9-15, TL Nord, Ølgodvej 7, 9220 Aalborg Øst. For teknikere, der ar-bejder i byggeriet.
Netværk Se mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden.Tid og sted: Tirsdag den 8. april 2008 kl. 9–15, TL Nord, Ølgodvej 7, 9220 Aalborg Øst. For alle med interesse for netværk.
Har dit barn lov? – om fritidsjobSe mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden.Tid og sted: Tirsdag den 22. april 2008 kl. 19–21, TL Nord, Ølgodvej 7, 9220 Aalborg Øst.
Seniorklubben BankospilKlubledelsen indbyder til hyggeeftermiddag med bankospil som start på det nye år.Tid og sted: Onsdag den 30. januar 2008 kl. 14 i afdelin-gens lokaler Ølgodvej 7, Aalborg Øst. Tilmelding: til afdelingskontoret 9631 7700 eller [email protected] senest den 25. januar 2008.
SJÆLLAND11.01.08: Reception05.03.08: Living Lean26.03.08: Generalforsamling
ReceptionKom og se vores nye afdelingskontor og mød kunstner Peter Lund Madsen, der afslører et værk som TL og SL har købt af ham. Vi byder på en for-friskning.Tid og sted: 11. januar 2008 kl. 12- 15, Nørregade 8, 4100 Ringsted
Living LeanSe kursuskatalog eller hjemmesiden. Tid og sted: Den 5. marts 2008 kl. 9-16 i TL Sjælland, Nørregade 8, 4100 Ringsted.
Generalforsamling Den 26 marts Nørregade 8, RingstedSpisning kl. 18.00Generalforsamling kl. 19.00
SYDVESTNytårskur for tillidsvalgteHumoristisk inspiration til en bedre hverdag!ATPTænk, før du taler…GeneralforsamlingMedlemsmøde i TL SydVest
Tjek løbende ”det sker” på TL SydVest hjem-meside
Juridisk rådgivningAdvokatfirmaet Dahl, Koch & Boll og TL SydVest har indgået en aftale omkring juridisk rådgivning for TL’s medlemmer. Du møder en advokat den 1. torsdag i måneden på afdelingskontoret, Exnersgade 37, Es-bjerg i tidsrummet 15-17. Bestil tid på 76104600 el. 76104606 - mandagen før.
Nytårskur for tillidsvalgteTraditionen tro inviteres afdelingens tillidsvalgte til nytårskur. Går I med tanker om at lave en klub og væl-ge tillidsrepræsentant?
TEKNIKEREN 01.08 37
– så er det en god anledning til at mødes med kolleger fra andre virksomheder som allerede nu har en klub og tillidsrepræsentant. Tilmeld jer derfor nytårskuren og få inspiration, værktøjer og idéer til at komme i gang – se også hjemmesiden – der er nogle der ønsker at starte en klub for klubløse.Kom og bliv fyldt godt op med nye impulser og idéer i ar-bejdet som tillidsvalgt. Afdelingen vil foruden erfaringsudveksling være vært med lidt til ganen. Tid og sted: Den 17. januar 2008 kl. 16.30, afdelingskonto-ret, Exnersgade 37, Esbjerg Tilmelding på tlf. 76104600/76104606.
Humoristisk inspiration til en bedre hverdag!På arbejdspladsen har vi mere travlt en nogensinde, mange med presset tempo og med dårlig arbejdsmiljø. Mange mennesker lever med en kronisk sygdom der fyl-der alt for meget i hverdagen. Hvilket ikke kun rammer dem selv men også deres omgivelser.Kom og hør om hvordan du får det bedre med dig selv, bedre med andre og bedre med det du går og laver. Læ-ring for livet byder velkommen til alle interesserede per-soner til en uforglemmelig aften. Du går derfra med be-gejstring og åbent sind i højt humør og med værktøjer til, at du selv gør noget positivt ved dit liv. Dermed får du chancen til at forbedre hverdagen med din familie, kol-leger og venner.John Engelbrecht er en af landets mest anvendte fore-dragsholder. Det er han, fordi han evner at forevige filo-sofi, visdom, gøgl og humor på en måde så tilhørerne ligger flade af grin. Humor og alvor, det lette og det dybe, vitser og visdom glimter om kap. Kom og få åndeligt klø-pulver og ny strøm på batterierne.Tid og sted: Tirsdag d. 22. januar 2008, kl. 19 - Glassalen EUC Vest, Sp. Møllevej 72, Esbjerg.Pris: Gratis entre – der er ingen tilmelding til arrangementet, I møder blot op.Arr. Dansk Metal, Esbjerg, Dansk EL, Esbjerg, TL SydVest
Tænk før du talerSe kursuskataloget eller hjemmesiden.Tid og sted: Den 29. februar til den 1. marts 2008 på Esbjerg Højskole.
ATPPensionssystemet i Danmark - og den rolle ATP spil-ler her På gå-hjem-mødet kommer vi ind på, hvordan pen-sionssystemet er bygget op. Vi fortæller om ATP’s rol-le heri, og vi kommer ind på formueforvaltning mm. Vi fortæller også om de udfordringer, fremtiden by-der på, da vi lever længere og længere. Dato: 6. februar 2008 Tidspunkt: 16.00 – ca. 17.30Oplægsholder: Kent Nikolaisen, ATPSted: Exnersgade 37, EsbjergTilmelding: 76104600/76104606
10 år som tekniker – tid til at se fremad!Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesidenTid og sted: Den 21. februar 2008, kl. 16.30-20 på afde-lingskontoret, Exnersgade 37, Esbjerg.
GeneralforsamlingTL SydVest afvikler den årlige generalforsamling - dagsorden og valg af bestyrelse iflg. TL’s loveDato: 3. marts 2008Tidspunkt: Spisning kl. 18.00 – generalforsamlingen starter kl. 19.00 Sted: Folkehjem, Haderslevvej 7, AabenraaTilmelding: 76104600/76104606 (af hensyn til trakte-ment)
Medlemsmøde i TL SydVestDagen efter afdelingsgeneralforsamlingen inviterer vi til ”anden dags gilde”, hvor deltagerne vil får en
orientering omkring afdelingsforsamlingen i Aaben-raa dagen før. Program: Orientering om afdelings økonomi. Visio-ner for TL SydVest. Gæstetaler – Direktør Morten Hahn-Pedersen, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg med oplægget: ’Glider vi i olien i Esbjerg?’. Medlems-debat.Tid og sted: Den 4. marts 2008 kl. 18 med spisning – selve mødet starter kl. 19. På Hotel Britania, Esbjerg.Tilmelding: 76104600/76104606 (af hensyn til trakte-ment)Tilmeld dig allerede nu her på siden el. på 76104600/76104606
VEJLE (4-KANTEN)07.02.08: Karriereudvikling27.02.08: Seniorklubbens Generalforsamling
Karriereudvikling udsat til den 7. februar 2009Vi gennemgår spørgsmål som: Hvem er jeg?, Hvor-dan ved jeg, hvad jet er god til?Vi kigger på: Styrker og svagheder, om at sætte mål og nå dem, og så kommer vi igennem et par små personlighedstests.Pris: medlemmer 200,- øvrige 700,-Tilmelding: Til afdelingen senest den 24. januar 2008.
Seniorklubben Seniorklubbens GeneralforsamlingOnsdag den 27. februar 2008 kl. 10 i afdelingens lokaler i VejleForslag skal være Seniorernes formand Gert Mol-bo/afdelingen i hænde senest den 20. februar 2008.Tilmelding: til afdelingen senest den 20. februar 2008
BowlingI Kolding spilles der bowling én gang om måneden. Har I lyst til at være med så kontakt afdelingskon-toret.
Betaling af arrangementerDer er mulighed for at betale kontant eller på check ved tilmelding til arrangementer.Men som noget nyt, er der også mulighed for at overføre penge til vores konto i Arbejdernes Lands-bank 5398 0307443. Husk at angive arrangemen-tets navn samt dit cpr. nummer.
ØSTJYLLAND15.01.08: Ryghold, Kalkværksvej17.01.08: Ryghold, Silkeborgvej22.01.08: Kender jeg min overenskomst?29.01.08: Lønforhandling21.02.08: Leder på mellemniveau konflikthåndte-ring23.02.08: Spring ud som kunstner25.02.08: Personalegoder
Fyraftens Motion (forebyg museskader)Få gjort noget ved din sundhed – nu! Du kan fore-bygge museskader, få gjort noget ved spændinger i nakke/skuldre og få styrket din krop! Start tirsdag d. 15. jan. og torsdag d. 17. jan. Tirsdag foregår kl. 15.30 på Kalkværksvej, og torsdag foregår kl. 16.30 på afdelingskontoret.Undervisere: Donna Benjamin (tirsdag) og Inger Nielsen (torsdag).Pris: 250 kr. for 12 gange.Tilmelding: tlf. 86 75 46 46 eller www.tloestjylland.dk
Kender jeg min overenskomst – også det der står med småt?
Se kursuskatalog eller hjemmeside.Tid: Tirsdag d. 22. januar 2008 kl. 17–20.
LønforhandlingSe kursuskatalog eller hjemmesiden.Tid: tirsdag d. 29. januar 2008 kl. 17 – 21
Leder på mellemniveau & konflikthåndteringSe mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden. Tid: torsdag d. 21. februar 2008 kl. 17 – 21
Spring ud som kunstner – lev dine kreative evner ud!Hvem har ikke en drøm, et fromt ønske om engang imellem at kunne flippe bare en lille smule ud, og samtidig lave noget anderledes og spændende?Så derfor kære tekniker kollegaer - grib chancen - kom og lær noget nyt! Underviser: kunstner Anette Walther Fassing.Tid: Lørdag d. 23. februar 2008 kl. 10–15Pris: kr. 100 pr. medlem til dækning af materialerSe nærmere på TL Østjyllands hjemmeside.Tilmelding: senest 15. februar via www.tloestjylland.dk
PersonalegoderSe mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid: mandag d. 25. februar 2008 kl. 17-21.
Medlemscomputere i TL ØstjyllandPå Silkeborgvej 47 i Århus er der medlemsområde med 5 computere. Disse står til rådighed for TL medlemmer i åbningstiden.
SeniorklubbenMødes den 1. mandag i måneden kl. 10-12 på afde-lingskontoret i Århus. Der er kaffe og rundstykker.
Senior bowling hver tirsdag fra kl. 11-12.For nærmere oplysning og evt. tilmelding, ring til: Jørn Knudsen, tlf.: 86 29 17 84 eller Orla Sørensen, tlf.: 86 21 49 54
LedigeHver tirsdag er der mulighed for at mødes med an-dre ledige, til en snak om stort og småt, samt gen-sidig inspiration. Der er kaffe på kanden
KONTAKTLokalafdelinger: Åbent for personlig henven-delse mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag kl. 10-13. Kontakt din afdeling og forhør dig om evt. af-tale uden for åbningstiden, hvis du ikke kan komme inden for almindelig åbningstid. Se adresse, telefonnummer m.m. på side 39.Hotline: Udvidet telefontid på telefon 70 11 13 15, mandag-torsdag kl. 8-10, samt 15-17. Fredag 8-10 samt 13-15. Telefonisk vejledning om ansættelsesforhold, løn, kontrakter m.m. Spørgsmål vedrørende arbejdsløshed og dagpenge rettes til A-kasse-kontoret i åbningstiden.Forbundskontoret: Nørre Voldgade 12, 1358 København K, Telefon 33 43 65 00, Fax 33 43 66 77, E-mail: [email protected]. Kontortid: Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-13Teknik & Design A/S: Nørre Voldgade 12, 1358 København K., Telefon 33 43 66 11, E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.teknikogdesign.dk
>KALENDER
TEKNIKEREN 01.0838
Som medlem af Teknisk Landsforbund kan du gratis deltage i vores faglige
netværk – aktivitetsudvalgene. Her har du mulighed for at høre nyt fra din
egen branche, deltage i faglige aktiviteter og landsmøder samt opbygge dit
eget netværk af kollegaer og sparringspartnere.
Udvalgene er opdelt efter branche og uddannelse, og de fungerer som fag-
lige netværk og beskæftiger sig med udvikling af arrangementer, uddan-
nelse, efteruddannelse m.v. Yderligere information finder du på www.tl.dk
- under aktivitetsudvalg.
BYGGE & ANLÆGARKITEKTER (ABU)Formand Jette Djørupe-mail: [email protected]
BRAND OG REDNINGFormand Søren Lydeking Lydestade-mail: [email protected]
TRI-UDVALGET Formand Berit Nordahl Clausene-mail: [email protected]. 66 13 69 11
TEKNISKE ADT’ERE (TT/TA)Formand Jacob Harboee-mail: [email protected]
LANDINSPEKTØRBRANCHENFormand Jytte Holtee-mail: [email protected]. 45 86 55 30
TL BYGGE / ANLÆGFormand Lars Ole Rasktlf. 86 61 05 92
KULTUR & TEKNIKTEF TEATERTEKNIKERNEFormand Niels Flye-mail: [email protected]
MUSEUMMUSEUMSANSATTEFormand Bente Vester Larsentlf. arb. 86 13 61 44
AUDIOLOGIAUDIOLOGIASSISTENTERFormand Helle Rosenkviste-mail: [email protected]
PROCESPROCESTEKNOLOGERFormand Bo Bjørn Madsene-mail: [email protected]
MASKIN & PRODUKTION PRODUKTIONSTEKNOLOGER Formand Niels Peter Kjeldsene-mail: [email protected]
EL, IT & ELEKTRONIK ELFORSYNINGFormand Hans Bjerre Madsene-mail: [email protected]. 86 24 09 72
LANDSUDVALGET FOR IT OGELEKTRONIKFormand Claus Bakmann e-mail: [email protected]. 86 14 72 97
DESIGN & TEKSTILDANSKE FORMGIVEREFormand Jon Gustafsone-mail: feelmefeelyou1@ hotmail.com
TExTILBRANCHENFormand Laila Hovee-mail: [email protected]
ANDRE UDVALGTL-UNGDOMFormand June [email protected]
SENIORERNEFormand Jørgen Rasmussentlf. 74 60 85 06
Arkitektbranchen ABU holder landsmødei København den 11. - 12. januar 2008 Textilbranchen holder landsmødei Vejle den 29. februar - 1. marts 2008 TL-ungdom holder landsmødei Middelfart den 1. - 2. marts 2008 IT-og Elekronikteknikere samt Produktionsteknologerne holde fælles landsmødei Middelfart den 1. - 2. marts 2008
Danske Formgivere holder landsmødei København den 1. - 2. marts 2008 El-forsyningen holder landsmødei Vejle den 7. - 8. marts 2008 Procesteknologer holder landsmødei Middelfart den 10-11. marts 2008. Audiologiassistenter holder landsmøde i Kolding den 8. - 9. marts 2008 Teknikere i bygge- og anlæg TBA holder landsmøde i Odense den 5. - 6. april 2008.
landsMødeR FOr AkTiviTeTsuDvALg
Program samt yderligere oplysninger til alle landsmøder - se TL’s hjemmeside www.tl.dk/kalender.FORBUNDET FOR TEKNIK OG DESIGN
DIT FAGLIGE NETVÆRK-AKTIVITETSVALG
TEKNIKEREN 01.08 39
HER FINDER DU TEKNISK
LANDSFORBUNDS 9
AFDELINGER
aalBorg
Herning årHuS
eSBJerg VeJle
odenSe ringSted
HillerØd
KØBenHaVn
teKniSK landSforBund i HillerØdfrederiksborg/roskildeHansensvej 16A, 3400 HillerødHersegade 10, 4000 Roskilde (kun efter aftale)Tlf. 48 22 26 80Fax 48 22 26 90Mail: [email protected] Connie G. Abel, tlf. privat 40 45 11 47.
teKniSK landSforBund i odenSefynKronprinsensgade 19, 5000 Odense CTlf. 63 11 25 00Fax 63 11 25 11Mail: [email protected] Lone Engberg Thomsen, tlf. privat 66 10 72 47.
teKniSK landSforBund i KØBenHaVnKøbenhavnBogholder Allé 36, Postboks 1616, 2720 VanløseTlf. 38 77 71 40Fax 38 77 71 43Fax A-kassen: 38 77 71 42Mail: [email protected] A-kasse: [email protected] Lena Haraldsson.
teKniSK landSforBund i HerningMidtVestSmedegade 10, 7400 HerningTlf. 96 26 51 10Fax 96 26 51 11Mail: [email protected] Tonni Nørgaard, tlf. privat 97 20 91 03.
teKniSK landSforBund i aalBorgnordØlgodvej 7, 9220 Aalborg ØstTlf. 96 31 77 00Fax 96 31 77 11Mail: [email protected] Benny Falk.
teKniSK landSforBund i ringstedSjællandNørregade 8, 4100 RingstedTlf. 58 56 52 10Fax 58 56 52 20Mail: [email protected] Jørgen Jensen, tlf. privat 58 53 14 07.
teKniSK landSforBund i eSBJergSydVestExnersgade 37, 6700 EsbjergTlf. 76 10 46 00Fax 76 10 46 01Reberbanen 1, 1. sal, 6200 AabenraaTlf. 76 10 46 00Mail: [email protected] Johanne Gregersen,tlf. privat 75 13 86 29.
teKniSK landSforBund i VeJletl 4-kantenSjællandsgade 32, 7100 VejleTlf. 76 43 18 00Fax 76 43 18 10Mail: [email protected] Tove Birk Kjeldsen, tlf. privat 64 41 63 36
teKniSK landSforBund i årHuSØstjyllandSilkeborgvej 47, Postbox 141, 8100 Århus CTlf. 86 75 46 46Fax 86 75 46 49Mail: [email protected] Dorthe Hindborg, tlf. privat 22 32 33 67
teKniSK landSforBund forBundet for teKniK & deSign
TEKNISK LANDSFORBUND har afde-
linger ni steder i landet. Alle afdelinger
har åbent for personlig henvendelse
mandag-torsdag kl. 10-15, fredag
kl. 10-13. Du kan altid kontakte din
afdeling for evt. aftale udenfor åbnings-
tiden.
Har du brug for hjælp/vejledning om
ansættelsesforhold, løn, kontrakter
udenfor åbningstiden kan du ringe
til Hotline på 70 11 13 15, mandag-
torsdag 8-10 samt 15-17, fredag 8-10
og 13-15. Se på www.tl.dk hvis du er
i tvivl om hvilken afdeling du hører til
eller ring til den afdeling der ligger
tættest på og få hjælp.
FORBUNDET FOR TEKNIK OG DESIGN