Syddanmark NU Nr. 02

NO.0204 / Energiforbrug?

06 / Klima og bæredygtighed

15 / Syddanmark I TAL

23 / Fra Fakta til sygepasser

24 / Millioner i marsken

28 / WellCome

32 / Wellfare Tech Valley

34 / Lokker med raketter

Mennesker og Muligheder Mødes

MANdEN, dEr TOg pATENT på NATurEN

FOKUS: kliMa & bæredygtighed

NATurVEjLEdEr IVEr grAM FANdT guLdET I NATur OpLEVELSEr, Og SuCCESEN Er KuN LIgE bEgyNdT

/ 24

Side 2 | Syddanmark NU | juni 2009

NO.02 / JUNI 2009regional udvikling i region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark Nu. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

LæS MErE på WWW.rEgIONSyddANMArK.dK/udVIKLINg

NO.0204 / Energiforbrug?

06 / Klima og bæredygtighed

15 / Syddanmark I TAL

23 / Fra Fakta til sygepasser

24 / Millioner i marsken

28 / WellCome

32 / Wellfare Tech Valley

34 / Lokker med raketter

Mennesker og Muligheder Mødes

MANdEN, dEr TOg pATENT på NATurEN

FOKUS: kliMa & bæredygtighed

NATurVEjLEdEr IVEr grAM FANdT guLdET I NATur OpLEVELSEr, Og SuCCESEN Er KuN LIgE bEgyNdT

/ 24

udgIVELSE region Syddanmarkdamhaven 127100 Vejle

rEdAKTIONSøren braun (ansvarshavende redaktør)julie Ligaard Vesterby (redaktør)benjamin Hjortrune Stig MortensenOle SønnichsenLasse Hyldager

SKrIbENTErSøren Flottjesper gaarskjærKirsten HansenThomas LaursenSteffen Stubager

LAyOuT & prOduKTIONMediegruppen reklamebureau as

FOTOLasse Hyldager

TryK Schweitzer A/S

pApIr SyddANMArK Nu er trykt på 135 gr. Silk,SyddANMArK I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk

OpLAg 10.000 stk.I 2009 udkommer Syddanmark Nu i april, juni, august, oktober og december.

dISTrIbuTION post danmark

FOrSIdENaturvejleder Iver gram

/ 06

/ 04

/ 28

/ 23

/ 34

ISSN 1903-7473

juni 2009 | Syddanmark NU | Side 3

SYDDANMARK I TAL15 / IKKE øjE FOr ENErgIFOrbrugET HVEr TrEdjE VIrKSOMHEd ANEr IKKE, HVOr STOr EN dEL AF

prOduKTIONSOMKOSTNINgErNE, dEr går TIL ENErgIFOr-brugET. dEr Er ELLErS pENgE AT SpArE.

dETTENuMMEr04 / Energiforbrug? jesper graversen er overrasket over,

at mange virksomheder ikke kender deres eget energiforbrug.

FOKUS: kliMa & bæredygtighed 06 / det gælder om at springe ud i det,

hvis man vil være med til at skabe grøn vækst.

14 / Kort nyt

15 / SYDDANMARK I TAL: ikke øJe For energiForbruget

23/ Fra Fakta til sygepasser Stig Løvstad gik selvstændig for at

bekæmpe sygefravær.

24/ Millioner i marsken Iver gram formidler naturoplevelser

for tusindvis af turister. Hans evne til at tryllebinde naturelskere er blevet en rigtig god forretning.

28 / WellCome der er gode penge i at byde well-

ness-turister velkomne i regionen. den type turister lægger nemlig mange penge på et ophold.

31/ Kort nyt

32 / Welfare Tech Valley Kapitalfond fra region Syddanmark

skyder penge i virksomheder, der udvikler velfærdsteknologi.

34/ Lokker med raketter Naturvidenskab skal være sjovt - og

det er det, når man bygger sin egen raket.

Ideer, rIs og ros har du gode idéer til artikler eller andet i syd-danmark nu, er du velkommen til at sende en mail til [email protected] lyder adressen til redaktionen bag magasinet. adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

d a Hotel Opus Horsens blev bygget færdigt i 2007, var det med en relativt ny type kø-

lingsanlæg, der sørger for en behagelig temperatur for både turister, mødedel-tagere og de ansatte. Samtidig er an-lægget miljøvenligt og på sigt en rigtig god forretning for hotelejerne i forhold til et traditionelt køleanlæg. Et såkaldt grundvandskølingsanlæg bruger nem-lig op mod 90 % mindre energi end f.eks. aircondition. I princippet kan man sammen-ligne systemet med en omvendt ra-diator: grundvandet pumpes op i en stor veksler, hvor det køler nogle vandfyldte rør, der fortsætter ind i hotellet. grundvandet kommer ind i et lukket rørsystem og er altså slet ikke i kontakt med selve hotellet, før det uforurenet pumpes tilbage i grundvandsmagasinet. de kolde rør og kølebafler sørger for en behagelig afkøling af gæsterne, modsat aircon-

ditionanlæg, som suger luft ud og pumper kold luft ind. – det er forholdsvis dyrt at lave grundvandskøling, fordi der er meget arbejde i at lave grundvandsboringer, og fordi pumperne er ret dyre. Men det giver stor komfort og tjener sig selv ind hos os i løbet af cirka seks år. Og da pumperne holder i 20 år, bliver det jo en god forretning, siger jørn An-dreasen, teknisk direktør i Munkebjerg gruppen, der ejer Hotel Opus Horsens. Hotel Opus Horsens har også indført styring og regulering af lys, så der kun er lyst, når der er personer i et lokale, ligesom der er sparepærer overalt. – Vi kigger hele tiden på nye løsnin-ger, når vi laver nyinvesteringer i Mun-kebjerg gruppen. Meget af det afhæn-ger selvfølgelig af, om det økonomisk kan betale sig, men det kan næsten al-tid betale sig at tænke energibesparelse ind.

COOL CASh på hOTeLLeRNeSELV på dE VArMESTE SOMMErdAgE Er dEr SVALT på SåVEL

VærELSErNE SOM I KONFErENCELOKALErNE på HOTEL OpuS

HOrSENS. dET SørgEr ET ENErgIbESpArENdE gruNdVANdS-

KøLINgSSySTEM FOr.

Tekst: Thomas LaursenFoto: Lasse Hyldager



LANgT FrA ALLE VIrKSOMHEdEr HAr STyr på, HVOr HurTIgT KILOWATT-TæLLErEN

SNurrEr. dET VISEr EN uNdErSøgELSE bLANdT SMå Og MELLEMSTOrE VIrKSOMHEdEr

I rEgIONEN, HVOr 35 % SVArEdE ”VEd IKKE” TIL ENErgIFOrbrugET.


M ere end hver tredje lille eller mellemstore virksom-hed i region Syddanmark aner ikke, hvor stort deres energiforbrug er.

det viser en undersøgelse foretaget af region Syddanmarks Vækstbarometer. Her har i alt 900 små og mellemstore virksom-heder svaret på spørgsmål om energiforbrug, forventninger til energiforbrug og om planer for indførelse af energireduceren-de løsninger. Og det var altså her, at 35 % af virksomhederne ikke havde noget bud på eget forbrug af bl.a. el, vand, varme og brændstof.

– det er overraskende. Selvfølgelig fylder energiforbruget kun en meget lille del af de samlede omkostninger for de fleste virksom-heder, men at mere end hver tredje slet ikke kan give et bud, er for mig meget overraskende, siger chefanalytiker jesper graver-sen fra regional udvikling, Strategi og Analyse, der har analy-seret svarene.

Især er det formidlingsvirksomheder og finansierings- og forsik-ringsinstitutter, der har mindst styr over udgifterne til energi, hvilket formentlig skyldes, at energi i den type virksomheder generelt fylder mindre end 5 % af det samlede omkostnings-niveau.

Analysen viser også, at transportvirksomheder har stor fokus på energibesparende løsninger, fordi energiforbruget her er højt, og selv små forbedringer umiddelbart kan mærkes på udgifts-niveauet.

For så godt som alle virksomheder i regionen er der penge at spare, hvis de blot husker at tænke energi ind i nyindkøb.

– Mange virksomheder aner f.eks. ikke, at de kan spare en masse energi ved at skifte fra stationære til bærbare computere. Eller at fladskærme bruger væsentligt mindre strøm end klassiske skær-me. Så for mange virksomheder ligger der nogle lettjente penge og venter, hvis de gør sig bevidste i deres valg, næste gang de skifter computere ud, siger jesper graversen.

Alene det at have en politik for at slukke lyset, når der ikke er behov for lys, kan skære adskillige kilowatttimer af forbruget. Og det bedste incitament for energirigtige løsninger er, at det kan mærkes på pengepungen, mener Mette Christensen fra afdelin-gen for bæredygtighed i region Syddanmark:

– Så meget etik er der ikke i det. der skal være forretning i det, og vi kan se, at virksomhederne gør noget for at reducere energifor-bruget, når det kan betale sig – på linje med alle øvrige produkti-onsomkostninger, siger hun.

regionen har for nylig lanceret et nyt Energiforum med deltagelse af topledere fra den offentlige og private sektor. Målet med Energi-forum er både at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser samt energieffektivitet i fremtidige offentlige byggerier. Og det er ikke småpenge, der er tale om – regionen og kommunerne planlægger nybyggerier for flere milliarder kroner de kommende år.

Læs mere om Energiforum side 14.

”Mange virksomheder aner f.eks. ikke, at de kan spare en masse energi ved at skifte fra stationære til bærbare computere. Eller at fladskærme bruger væsentligt mindre strøm end klassiske skærme.”jesper graversen fra regional udvikling, Strategi og Analyse

35%


fokus: kliMa & bæredygtighed

Tekst: Søren FlottFoto: Lasse Hyldager

p å prins Henriks Avenue i Sønder-borg bor en far, en mor og to børn. det er der bestemt ikke noget

usædvanligt i, men det er huset, familien bor i, til gengæld. den 200 kvadratmeter store bolig er nemlig ikke blot CO2-neu-tral. den producerer faktisk mere energi, end den selv bruger, og dermed kan den levere den overskydende strøm til nabo-erne.

Zero+-huset, som det kaldes, er en del af projectZero, der har som mål at gøre hele Sønderborg CO2-neutralt inden 2029.

– da huset blev indviet, havde vi pres-sefolk så langt væk fra som japan, så nu dukker Sønderborg også op på radaren

derovre, når det handler om reduktion af CO2-udslippet, fortæller peter rathje, der er direktør i projectZero.

projektet inddrager hele Sønderborgs be-folkning i kampen mod klimaforandrin-gerne, hvad enten der er tale om skole-elever, erhvervsfolk, landmænd, forskere, studerende eller medarbejdere i både det offentlige og private.

– Vi er ikke religiøse i forhold til klimafor-andringerne, men vi har altså en kæmpe udfordring foran os, som skal løses. Og gør man det tidligere end andre, opnår man en lang række kompetencer, som kan bruges til at skabe værdi for os alle sam-men, siger peter rathje.

den grønne vækst, som peter rathje taler om, er et vidt begreb. den dækker over produkter, processer, koncepter og ser-vices, der på den ene eller anden måde gavner miljøet lige fra affaldshåndtering til brændselsceller, men som samtidig tjener penge hjem til erhvervslivet. Med andre ord: Forurening er ikke kun et pro-blem – det er også en kæmpe chance.

Skal danmark udnytte chancen, kræver det, at virksomheder, uddannelsesinsti-tutioner og offentlige myndigheder gør deres for at klare udfordringerne – til gen-gæld vil der være en stor gevinst at hente. jørgen Mads Clausen, tidligere direktør for danfoss, har således udtalt, at han ser muligheden for tusindvis af grønne jobs alene i region Syddanmark.

Han bakkes op af dansk Industri (dI):– Klimaudfordringen er først og fremmest et potentiale til at øge indtjeningen til danmark. Vi behøver ikke at vælge mel-

KApLøbET OM dEN grøNNE VæKST Er SKudT I gANg, Og SELVOM

dANMArK Er KOMMET gOdT FrA STArT, Må VIrKSOMHEdErNE

HOLdE FArTEN, HVIS dE SKAL gørE SIg Håb OM MEdALjEr I

bærEdygTIgHEd.


”Vi er ikke religiøse i forhold til klimaforandringerne, men vi har en udfordring foran os, som skal løses.”peter rathje, direktør i projectZero


lem vækst og bekæmpelsen af klimaforan-dringerne – vi kan arbejde på at finde en løsning, forklarer chefkonsulent i dI, Kas-per Lindgaard.

Også en del af miljøforkæmperne er enige i den vurdering. Verdensnaturfonden me-ner f.eks., at erhvervslivet har en stor rolle at spille i kampen mod klimaforandrin-gerne, og at økonomisk vækst og bæredyg-tighed sagtens kan gå hånd i hånd.

det mest oplagte eksempel er naturligvis de danske vindmøller, som står overalt på kloden, men grøn vækst er meget an-det. Eksempelvis er dONg Energy i gang med et geotermisk projekt, hvis mål er at udnytte varmen i undergrunden dybt under Sønderborg. Selskabet arbejder – ligesom konkurrenten Vattenfall – også på at lagre CO2 fra energiproduktion i lommer under jorden. Andre steder for-skes der i bølgeenergi, billige solceller og elbiler – alt sammen produkter, som har store muligheder, både økonomiske og miljømæssige.

Fælles for dem alle er det forspring, som danmark har inden for miljøvenlige tek-nologier i forhold til mange andre lande. Tidligere på året sendte nyhedsmagasinet Time en reporter hertil, og han ramte ho-vedet på sømmet, da han fandt ud af, hvad danmark gjorde efter oliekrisen.

– I modsætning til de fleste andre lande glemte danmark aldrig lektien fra 1973 og fortsatte med at udnytte energien bed-re, mens landet samtidig satsede på en mere mangfoldig energiforsyning, skrev han.

En af forudsætningerne for grøn vækst er altså at bygge videre på de erfaringer, dan-mark som samfund har gjort sig lige siden 1970’erne. der er ingen grund til at gen-opfinde den dybe tallerken, når udgangs-punktet herhjemme er på et højere niveau end mange andre steder. det kender An-ders bræstrup fra udviklingsafdelingen i region Syddanmark til.

– Offshore-industrien i Esbjerg hiver ikke blot olie og gas op fra Nordsøen, branchen er også internationalt kendt for reparation af boreplatforme og sikkerhed på havet. de kompetencer, der er opnået gennem de seneste 40 år, gør det nemmere at ruste sig til også at vokse inden for de nye teknolo-gier, forklarer han.

Et godt eksempel er havvindmøllerne, som vi kender dem fra Horns rev. Morten Holmager er offshore wind coordinator i Offshore Center danmark, et netværk for virksomheder med aktiviteter i Nordsøen. I dag udgør vindenergi 15 % af centrets opgaver, men området er i konstant vækst – både i danmark og udlandet – og det skyldes ikke mindst de mange virksom-heder, der følger med vindmøllerne.

– England har f.eks. ikke samme mulig-heder for at installere møllerne derude, ligesom de heller ikke har havne af den rette størrelse som Esbjerg, og ser vi på ty-skerne, har de slet ingen offshore-erfaring selv. det har vi fra gas- og olieindustrien, og den erfaring kan trækkes over i vind-branchen, siger Morten Holmager.

Selvom om danmark i øjeblikket har fø-rertrøjen på i kapløbet om den grønne vækst, betyder det ikke, at vi bare kan læne os tilbage og se pengene rulle ind. En af de udfordringer, Morten Holmager stø-der på i sit arbejde, er den interne konkur-rence mellem de forskellige virksomheder i offshore-industrien.

– I bund og grund kæmper de om de sam-me ressourcer, fortæller han.

det gælder både de materielle som skibe til installation af møller og kabler fra Nordsøen og ind til land. Men de tæller også de mentale i form af uddannelse og medarbejdere med de rette kompetencer. Hvor de førstnævnte mangler heldigvis har givet plads til nye virksomheder i form af leverandører, er de sidstnævnte straks vanskeligere at skaffe, da det kræ-ver, at studerende bliver lokket til regio-nens universiteter og højskoler.

– Men det er desværre min erfaring, at det er vanskeligt at tiltrække dem til de tekniske uddannelser her i området, siger Morten Holmager.

Et andet problem – som kan spænde ben for udviklingen – er støtten fra det of-fentlige til udvikling af nye energitekno-logier. Mens der er mange muligheder for offentlige tilskud til forskning, udvikling og afprøvning af prototyper, ser det straks mere magert ud, når det gælder den pe-riode, hvor ideen skal forvandles til et produkt, der kan klare sig på almindelige markedsvilkår. den udfordring har dansk Industri taget op i rapporten ”Nyt klima


for vækst”, hvor organisationen bl.a. skri-ver, at mange nye produkter strander i den fase og dermed aldrig bliver udnyttet. der-for foreslår dI også, at der laves én samlet fond til forskning, udvikling, demonstra-tion og kommercialisering af energi- og klimateknologi.

Ideen kræver en politisk beslutning på nationalt niveau, men det betyder ikke, at virksomhederne ikke selv kan gøre no-get for at klare udfordringerne. Når det gælder konkurrencen fra udlandet, kan samarbejde med konkurrenterne paradok-salt nok være en af mulighederne. det er i hvert fald en af de strategier, som Morten Holmager fra Offshore Center danmark lægger vægt på.

– Selv om danmark stadig har førertrø-jen, buldrer især Storbritannien fremad, så frem for at konkurrere mod hinanden, forsøger vi at indgå samarbejder i stedet for, forklarer han.

Og det er der en bestemt grund til. grøn vækst handler ikke blot om vindmøller i Nordsøen. begrebet er globalt, og i frem-tiden vil de helt store økonomier også få øjnene op for de enorme summer, der er at tjene på miljøvenlige teknologier.

– Sammen med landene omkring Nord-søen kan vi danne en klynge, der kan tage kampen op mod Kina og uSA, når de for alvor kommer på banen, siger Morten Holm ager, der lægger vægt på den viden, de nordeuropæiske lande har opbygget si-den 1970’erne.

Og så er vi tilbage ved Zero+-huset i Søn-derborg. Selvom der kun er tale om ét hus, handler det faktisk om mere end et blikfang for projectZero. Kombinationen af teknologi, design og en helt almindelig familie giver nemlig også viden, som dan-ske forskere og virksomheder kan bygge videre på.

– det gælder jo om at komme først inden for energi og cleantech, for her har vi et område, hvor vi kan blive bedre end kine-serne, hvis energiforbrug eksploderer, si-ger projectZero’s direktør peter rathje.

PoWer cluster• POWERclustereretsamarbejdemellemvirksomheder,offentligemyndighe-

der og uddannelsesinstitutioner i danmark, sverige, norge, tyskland, holland og storbritannien

• Måletmedsamarbejdeteratudvikleenklynge,derkanfremmedesekslandes position på markedet for offshore vindenergi

• Udgangspunkteter,atallesekslandeharstyrkerogsvagheder,nårdetkom-mer til vindenergi – men at de tilsammen vil stå så stærkt som muligt

• SamarbejdetskullegernegøreNordsøområdettilverdensførendeindenforhavvindmølleparker

• Midlernetilatnåmåleterblandtandenvidendeling,uddannelseogfagligenetværk

• Mankanlæsemerepåwww.power-cluster.net

”Sammen med landene omkring Nordsøen kan vi danne en klynge, der kan tage kampen op mod Kina og USA, når de for alvor kommer på.” Morten Holmager, offshore wind coordinator i Offshore Center danmark

Store solvarmeanlæg i tilknytning til fjernvarmeanlæg er en af måderne at løse miljø- og klimaudfordringerne.


A t bygge vindmøller til havs er en god ide. Ikke alene producerer møllerne mere energi, man slip-

per også for sure naboer, der ikke orker at glo på de roterende vinger.

da danmark i begyndelsen af det nye årtu-sinde besluttede at opføre verdens største havmøllepark på Horns rev, havde man et problem: At sætte de 80 møller op i Nordsøens blæst og bølger var besværligt. Oprindeligt var man nødt til at anvende pramme med fire ben til kraner, mand-skab, vindmølledele og værktøj – og disse måtte flyttes med slæbebåde og bringes op på alle fire ben igen, hver gang en ny mølle skulle på plads.

Men så kom A2SEA i Fredericia ind i bil-ledet.

– det var en langsommelig proces, så vi tænkte, om man ikke kunne bruge en kran

ombord på et skib støttet af ben i stedet for, fortæller salgsdirektør Kaj Lindvig.

Ideen krævede naturligvis en lang række eksperimenter, men slutresultatet var et par skibe med tilstrækkelig stabilitet til at klare det komplicerede arbejde. Ski-bene var lige, hvad Elsam og Vestas kunne bruge, og dermed blev A2SEA en del af eventyret på Horns rev.

Siden er udviklingen gået hurtigt. på Horns rev opnåede A2SEA en masse erfaring, som selskabet i dag kan bruge, når andre lande omkring Nordsøen følger danmarks eksempel.

– Vi har opgaver i både Tyskland, Hol-land, Sverige, England og danmark, og vi er gået fra fem mand i 2001 til de 210 ansatte, vi har i dag, fortæller Kaj Lindvig.

Spørgsmålet er så, om A2SEA kan bevare

det forspring, virksomheden har i forhold til konkurrenterne i de andre europæiske lan-de. For godt nok er mere end 60 % af verdens havvindmøller sat op af folkene fra Frederi-cia, men andre vil også gerne til fadet.

– Vi får helt sikkert mange flere konkur-renter de kommende år – ikke mindst fra virksomheder i offshore olie- og gasbran-chen, som kan bruge deres erfaringer på det her område, forklarer Kaj Lindvig.

Han ser dog alligevel lyst på fremtiden. Selv om A2SEA’s markedsandel sand-synligvis vil falde, ser det ud til, at efter-spørgslen på havvindmølleparker vil stige i takt med, at landene forsøger at nedbrin-ge deres CO2-udslip. Samtidig vil der også blive større fokus på alternative energikil-der, fordi man ikke kender prisen på eller mængden af olie, kul og gas i fremtiden. Vind vil der derimod altid være.

– Og så har vi jo gjort det her længe. Vi har en masse knowhow, vi uddanner selv vo-res folk, og vi ved præcis, hvor vi skal få fat i folk med de rette kompetencer, siger Kaj Lindvig.

dET dANSKE VINdMøLLEEVENTyr HAr IKKE bLOT VærET EN SuCCES

FOr VESTAS. gIgANTEN FrA VESTjyLLANd HAr brAgT ANdrE

VIrKSOMHEdEr MEd SIg – bL.A. A2SEA I FrEdErICIA.


Så TIL SøS


”Vi har opgaver i både Tyskland, Holland, Sverige, England og Danmark, og vi er gået fra fem mand i 2001 til de 210 ansatte, vi har i dag.”Kaj Lindvig, salgsdirektør, A2SEA

På havnen i Esbjerg venter vind-mølledele på at blive sejlet ud. Den trafik er A2SEA blevet en del af ved at udvikle skibe, der kan være med til at sætte havvindmøller op.




p røv at forklare en teenager, at man skal slukke computeren, når man ikke bruger den og tage mobilop-

laderen ud af stikket, når telefonen har strøm nok.

– I den alder er det svært at forholde sig til havstigninger på syv meter om hundrede år – der er de jo slet ikke i live, siger peter rathje, som er direktør i projectZero.

Organisationen, som arbejder for at gøre Sønderborg CO2-neutral i 2029, er derfor gået sammen med danfoss universe om initiativet ”bright green youth”, som ikke blot skal oplyse de unge, men også invol-vere dem. Så i august mødes 500 unge fra mere end 45 forskellige lande i Sønder-borg for sammen at finde på ideer, der kan være med til at løse klimaproblemerne.

– Vores formål er jo helt overordnet at få flere unge til at engagere sig i naturviden-skab, så der passer bright green youth fint ind, siger Sanne Feldt-rasmussen fra danfoss universe.

på konferencen får de unge selskab af dan-ske og udenlandske forskere og virksom-heder. de vil stå for forskellige workshops, der skal hjælpe de unges innovative evner frem mod løsninger, som kan præsente-res for deltagerne på FN’s klimatopmøde i København til december. Hver gang de unge finder frem til et forslag, vil det blive vurderet af forskere og erhvervsfolk, som melder tilbage om styrker og svagheder, så ideerne kan blive endnu bedre.

Men her stopper ”bright green youth” ikke. For projectZero er det vigtigt, at de

unges ideer ikke blot strander i et katalog på mødebordene i København. de skal omsættes til virkelighed i Sønderborg.

– det er en række opgaver, som byen vil påtage sig. det handler om at involvere byen, virksomhederne, uddannelsesin-stitutionerne og borgerne, når de unge er taget hjem igen, forklarer direktør peter rathje, der håber, at langt flere på den måde vil blive inddraget i arbejdet med at bekæmpe klimaforandringerne.

Heller ikke de 500 deltageres indsats slut-ter med konferencen i Sønderborg.

det er meningen, de skal fungere som en slags klimaambassadører over for deres kam-merater, når de vender hjem fra danmark.

– de unge giver hinanden håndslag på, hvad de vil opnå derhjemme, og så melder de tilbage til netværket med resultater. de unge er fremtiden, men de kan kun hand-le, hvis de har viden om udfordringerne, siger Sanne Feldt-rasmussen.

Man kan læse meget mere om projektet på www.brightgreenyouth.org

dE LySEgrøNNE uNgESKAL MåLET OM EN bærEdygTIg udVIKLINg NåS, Må OgSå

ALMINdELIgE MENNESKEr INVOLVErES. TIL AuguST bydEr

SøNdErbOrg uNgE FrA HELE VErdEN VELKOMMEN TIL KLIMA-

KONFErENCEN ”brIgHT grEEN yOuTH”.

Sanne Feldt-Rasmussen fra Danfoss Universe er klar til at klæde 500 unge mennesker fra hele verden godt på, så de kan bygge et netværk og skabe resultater i fremtiden.

det blI’r I famIlIen• ProjectZero,derskalgøreSønderborg

Co2-neutral i 2029, lægger stor vægt på at involvere lokalbefolkningen

• EtafinitiativernehedderZEROfamilien• 115familiermedbørn,ungeogvoksne

har meldt sig som deltagere• Filosofiener,atfamiliernekonkretkan

vise deres medborgere, hvordan man i hverdagen kan bruge mindre vand, strøm,varme,benzin,gas–ogdermedCo2

• Omkringentredjedelaffamilierneharmeldt sig af ideologiske grunde, mens flertalletførstogfremmestønskeratspare penge



CO2 går uNdEr jOrdEN


dONg ENErgy ArbEjdEr på AT KuNNE LAgrE CO2 FrA SELSKAbETS KrAFTVærKEr

I uNdErjOrdISKE dEpOTEr. NEMT Er dET IKKE, MEN VIrKSOMHEdEN KAN udNyTTE

dEN STOrE VIdEN, MEdArbEjdErNE HAr OM NATurgAS.

V i kan spare på energien. Vi kan sætte flere vindmøller op. Vi kan bygge atomkraftværker.

det er alt sammen med til at reducere ud-slippet af CO2, men i en verden hvor be-hovet for energi bliver større og større, ser Charles Nielsen, udviklingschef i dONg Energy, kun én reel mulighed.

– 85 % af verdens energi kommer fra kul, olie og naturgas, så skal vi gøre os forhåb-ninger om at mindske CO2-udslippet, må vi rense røggassen fra vores kraftværker, siger han.

rensning får imidlertid ikke CO2’en til at forsvinde. I stedet er det dONg’s mål at lagre den under jorden. det kan lyde som science fiction, men faktisk er den danske undergrund velegnet til den slags – f.eks. ligger naturgassen i lommer i undergrun-den, hvor CO2 ville kunne opbevares.

Selv om udviklingen går hurtigt, er tekno-

logien ikke på plads endnu, men dONg arbejder på sagen. Foreløbig har selskabet etableret et forsøgs-rensningsanlæg ved kraftværket i Esbjerg, hvor en lille del af CO2’en fjernes, inden røggassen lukkes ud i atmosfæren. Målet er at nå en økonomisk levedygtig løsning inden 2020.

– dONg Energy har mange kompetencer på andre områder, som kan konverteres til CO2-rensning, fortæller Charles Nielsen.

Eksempelvis er dONg vant til at trans-portere naturgas fra Nordsøen og ind til kraftværkerne på land, og selskabet har tidligere etableret et underjordisk lager med plads til 50 mio. kubikmeter natur-gas. den viden, som dONg har fået, kan også bruges, når det bliver tid til at trans-portere og opbevare den skadelige CO2 fra energiproduktionen.

I øjeblikket er CO2-lagring imidlertid en be-kostelig affære. Men teknologien forbedres hele tiden, og ifølge Charlie Nielsen vil der

være penge at spare for energiselskaberne. Han forudser, at politikerne vil lægge afgif-ter på CO2-produktionen for at få energi-selskaberne til at rense røggassen eller ef-fektivisere energiproduktionen.

– Men på den lange bane forventer vi, at udgifterne i forbindelse med lagringen vil blive mindre end afgifterne, hvilket sam-let gør energiproduktionen billigere, for-klarer han.

dertil kommer, at den viden, som dONg har og får i fremtiden, vil have værdi i sig selv, når andre lande, som er knap så langt fremme, får brug for at etablere CO2-rens-ningsanlæg. på den måde kan dONg Energy og andre selskaber komme til at tjene penge på den nystartede under-grundsbevægelse.


man tager et ton Co2…

• CCS-teknologien–CarbonCapture&Storage–gårudpåatfjerneCO2 frarøggassenfrakraftværkerneoglagre den

• DetInternationaleEnergiagenturogFn’s klimapanel vurderer, at CCs kanspareatmosfærenfor85%af den kuldioxid, som stammer fra kraftværkerne

• Teknikkenståroverfortostoreudfordringer: dels kræver selve processenoptilenfjerdedelafkraftværkernes energi, dels er rens-ningen meget dyr

• ForskningengårderforudpåatfindeenmereeffektivmådeatfjerneCO2’en på

• CO2’enlagres800-1.000meternede i undergrunden. her er tryk og temperatursåhøj,atkuldioxidenbliver flydende og dermed også fyl-der mindre. lagrene vil typisk være de lommer, som tidligere er blevet tømtforolieellernaturgas

• Dendanskeundergrundersærdelesvelegnet. beregninger viser, at der vil være plads til flere hundrede års Co2-produktion

• DererimidlertidogsåulempervedCo2-lagring. F.eks. danner kuldioxid syre, hvis det blandes med vand, og det vil påvirke undergrundens strukturer. lækager kan også blive et problem. hvis Co2’en slipper ud, påvirkes klimaet igen. de problemer forskes der også i

Kilde:www.climateminds.dk

Vattenfall er også med

• DeterikkekunDONGEnergy,somarbejdermedCarbonCapture&StorageiRegionSyddanmark.OgsåVattenfallhargangiflereprojekter

• MåletforVattenfalleranlæg,derkanfungerepåkommerciellevilkårsenesti2020,ogatomkostningernehøjstmåliggepå20europr.tonCO2

• Vattenfallharetableretetlilleforsøgsanlæg,menselskabetvilbygge1-3demonstrationsanlægistorstørrelseinden2015

• EtafdissebliveretableretiforbindelsemedNordjyllandsværket,somdereftervil udlede minimale mængder Co2


rEgION SyddANMArK på FOrKANTMEN dEr Er OgSå FALdgrubEr på rEgIONENS VEj SOM

prIMuS MOTOr I dEN grøNNE VæKST I dANMArK, MENEr

KONCErNCHEF I dANFOSS NIELS bjørN CHrISTIANSEN.

Tekst: Søren Flott

Hvilket potentiale ser du for Danmark på området?danmark skal på mange fronter konkurrere på den globale bane på grundlag af viden og kompetencer. det, at miljøvenlighed og energieffektivitet står højt på verdens dagsorden, er en fordel for danmark, for det er et område, hvor vi står stærkt. det vil have betydning for vores vækst i fremtiden og skabe arbejdsplad-ser. der vil blive forstærket fokus, når vi begynder at mærke effekten af stimu-luspakkerne, og nedgangstiderne vender til det bedre – og så skal vi være klar.

På hvilke områder kan Region Syddanmark være optimist?region Syddanmark er allerede på forkant på klima, bæredygtighed og cleantech-området, fordi vi har en pæn samling virksomheder, der producerer og udvikler produkter og løsninger, der fremmer energieffektivitet, og som skåner miljøet. Et par eksempler er Focon og danfoss Solar Inverters.

dertil er vi også fremme i skoene på projektfronten. Her har vi en flot bannerfører i projectZero, der er visionen om at gøre hele Sønderborg-området CO2-neutral se-nest i 2029 ved, at alle spiller med: Kommunens institutioner, de lokale virksom-heder, uddannelsesstederne, forsyningsselskaberne og hver enkelt privatperson.

bag virksomheder såvel som projekter er der brug for at have de rigtige kompeten-cer til at løfte opgaverne. derfor er bl.a. samspillet mellem uddannelsesinstitu-tioner, erhvervsliv og det kommunale meget værdifuldt. Så er der fælles klarhed over, hvilke behov der er, og hvad der skal til for at opfylde dem.

Hvilke faldgruber skal regionen holde øje med, hvis den skal blive førende på området?Vi har brug for at få styrket infrastrukturen i området. det er vigtigt at få Sønder-borg-området forbundet direkte med motorvejsnettet – det er det sidste større industriområde i danmark, der ikke er en forbindelse til. En styrket infrastruktur er både godt for erhvervslivet og for de mennesker, der bor her.

det er også vigtigt at have et tæt samspil mellem virksomheder, kommuner og ud-dannelser, fordi det er med til at styrke kompetenceprofilen i cleantech-området.

prIVATE Og OFFENTLIgE SAMMEN I ENErgIFOruMEt nyt stærkt organ har set dagens lys: Energiforum Syddanmark. det består af syddanske topledere fra den offentlige og private sektor i regionen og har til formål at skabe et offentligt-privat samarbejde til at imødekomme fremtidens behov for energirigtige løsninger. regional udvikling i region Syddan-mark fungerer som sekretariat for Energi-forum, der mødes 2-3 gange årligt. I første omgang eksisterer Energiforum frem til april 2011. det er meningen, at der kan nedsættes arbejdsgrupper med eksterne aktører, der kan fremme løsningen af spe-cifikke opgaver. En gang årligt holder Energiforum en konference, hvor udfordringer og poten-tialer synliggøres, og relevante aktører inviteres til at arbejde sammen om ener-giprojekter. Energiforum mødtes første gang i april, hvor bl.a. regionsrådsformand Carl Holst (V), danfoss-direktør Niels bjørn Christi-ansen og rektor for designskolen i Kol-ding, Elsebeth gerner Nielsen var med.

23. juni samles Energiforum i Odense.

Vidste du, at…61 % af regionens borgere mener, at det er bedst at bo tæt ved grønne områder, natur, skov eller strand?Mindst vigtigt - for 4 % - er det at bo centralt i for-hold til fremtidige jobmuligheder eller at have et forudgående kendskab til lokalområdet.Kilde: region Syddanmarks borgerpanel

flere eleV- og PraktIkPladser I syddanmarkEnnykampagneskaløgeantalletafelev- og praktikpladser i syddanmark. det skal komme de mange unge, der mangler en plads, til gode. Finanskri-sen har også sat sit spor på elev- og praktikpladserne, hvor der i år er 800 elever, der ikke kan komme ud på en virksomhed. det er syddansk Vækstforum, der står bag kampagnen, som er en del af den vækstpakke, der blev præsenteret i foråret.

d av, chef. det er Chris. jeg kan ikke komme på arbejde i dag, chef!”

Mon ikke de fleste kender de små sket-ches fra radioen om Chris, der konstant forsøgte at finde på undskyldninger for ikke at møde ind på chokoladefabrikken?

Knap så underholdende er det, hvis man ser på sygemeldingerne i både det offent-lige og i private virksomheder i danmark.

– I Fakta kæmpede vi som så mange an-dre med et højt sygefravær, og selvom vi uddannede lederne i samtaler med de an-satte, hjalp det ikke, husker Stig Løvstad.

Fra statistikkerne ved man, at en tred-jedel af alle sygemeldinger skyldes forhold, som kan kobles direkte til ar-bejdspladsen, og det satte tankerne i gang hos den tidligere personalechef i Fakta.

– det er fint med gratis frugt og massage til de ansatte, men undersøger man ikke de bagvedliggende årsager til sygefra-været, ender man bare med at spilde en masse penge, forklarer han.

Ad forskellige omveje førte Stig Løv-stads overvejelser i 2007 til, at han kvittede sit faste arbejde og etablerede firmaet Nurse-Inc, som holder til i Mid-delfart. Ideen er at sætte en neutral person – i dette tilfælde sygeplejersker med mindst ti års erfaring – ind mellem ledelsen i en virksomhed og den ansat-te, der ligger under dynen derhjemme.

– Vi oplever en enorm berøringsangst over for medarbejderne, så det er de færreste ledere, der bryder sig om at

GODMORGeN, DeT eR SYGepLejeRSKeN…


SOM pErSONALECHEF I SupErMArKEdSKædEN FAKTA OpLEVEdE STIg LøVSTAd

prObLEMErNE MEd SygEFrAVær på NærMESTE HOLd. dET gAV HAM EN gOd IdE.

spørge ind til de ansattes sygdom, siger Stig Løvstad.

Til gengæld er det ikke et problem, når sygeplejerskerne fra Nurse-Inc ringer til syge medarbejdere om morgenen. deres hjælp består først og fremmest i at give gode råd, så den ansatte får det bedre, men de spotter også, hvis der er et møn-ster i et givent firmas sygemeldinger. Har de ansatte problemer med ører, næse og hals, er den måske gal med indeklimaet. Omvendt kan sygemeldingerne også være tegn på, at virksomheden har pro-blemer med det psykiske arbejdsmiljø.

Mens selve konceptet ikke har voldt de store problemer for Nurse-Inc, var det især selve opstarten, der gav de største udfordringer.

– jeg vidste ikke ret meget om at dri-ve egen virksomhed, og det var især svært at finde ud af, hvor jeg kunne få mere at vide. Heldigvis er mine investorer gode venner, der ved en del om den slags, men for andre må det virkelig være svært, siger Stig Løvstad.

Foreløbig har Nurse-Inc klaret skærene og har kunder over hele landet, men virksomheden vokser kun langsomt.

– Men jeg er fortrøstningsfuld, for vi be-handler jo ikke kun symptomer, men ser på selve årsagerne til sygefraværet, lyder det fra Stig Løvstad.

du kan læse mere om virksomheden påwww.nurse-inc.dk

”

sat I VÆrk:



”Der er ganske få dage i min virksomhed, der ikke er sjove. Det sker, når efterspørgslen er for stor til, at vi kan opfylde den.”Iver gram om ikke at kunne følge med


ENTrE TIL NATurEN

Tekst: Steffen StubagerFoto: Lasse Hyldager

MENNESKET bAg SuCCESFOrMLEN ”SOrT SOL” FANdT FOr SyV år SIdEN på

AT INdFørE brugErbETALINg på NATur Og brAgTE dErMEd SAFArIbEgrEbET

TIL VAdEHAVSOMrådET. NATurVEjLEdEr IVEr grAM rEjSTE EN

SuCCESbøLgE, MEN SuCCESEN SKyLdES MErE ENd bArE dEN gOdE Idé.

d u vejer 70 kilo. Havde du været en vadefugl, ville du netop nu stå i Vadehavet, æde 18 timer

i døgnet, spise 70 kilo mad, lave en lort hvert tredje minut, og efter fire uger ville du veje 140 kilo og trække nonstop 7000 km til polarområderne.

Sådan formidler den 54-årige naturvejle-der Iver gram fascinerende faglighed for turister og oplevelsesivrige folk, når han tjener penge på stære, der går i seng i Tøndermarsken. For syv år siden indførte han som en af de første i danmark bruger-

betaling på naturoplevelser, og det har si-den medført en solid succes.

Iver grams virksomhed Sort Safari be-tjener 45.000 kunder fordelt over 1.000 arrangementer årligt, hvor de mest popu-lære udflugter udgør rygraden Sort Sol, SælSafari, 7-21-turen til Helgoland eller en sejltur i bedste jules Verne-stil på Ej-deren. 12 medarbejdere er hyret ad hoc og hives i stilling efter behov – på fuldt blus i højsæsonerne forår og efterår – men el-lers er kun én ud over Iver gram ansat på fuld tid.

Outsourcing giver frihedInden det nåede så vidt, blev Iver gram hvileløs som et rovdyr i et bur hos sin ar-bejdsgiver i Miljøministeriet. Her nåede han at overvåge, frede og formidle Vade-havet i 27 år, før hans sult, engagement og iderigdom til sidst sprængte de rammer, han befandt sig i. gnisten blev aldrig rig-tig til flammer i det offentliges byrdefulde administration, som han siger.

– At blive selvstændig er det lykkeligste, jeg har gjort i min jobkarriere. Nu skal jeg ikke ind og motivere i et samarbejdsud-


valg og fortælle, at jeg har fået en god ide. jeg bestemmer selv, og der er meget kort vej fra ide til afprøvning. Ideen kan bære, eller ideen kan ikke bære. Og det holder gnisten i formidlingen. Hvis du skal have folk til at lytte, skal du have en gnist og brænde. Mine guiders største kvalitet er, at de brænder. Ikke op, men for. Og de får lov til at afprøve deres ideer.

derfor har Iver gram valgt at flytte regn-skaber og markedsføring, udvikling af hjemmeside og al øvrig administration væk fra sit skrivebord og over hos specia-liserede virksomheder, som kan løse op-gaverne bedre end naturvejlederen selv.

Så får han og medarbejderne plads til at engagere sig i det, de brænder for. Men med en administrationsstruktur som denne er balancen mellem tillid og risici lig med liv eller død for Sort Safari.

– Faren ved at have sådan en frihed under ansvar-metode findes selvfølgelig. Men det giver plads til, at vores medarbejdere kan vove lidt mere. de er frontløbende ildsjæle, som skal have luft og tillid, og det, vi risikerer at miste ved frihedsmodel-len, får vi tilbage i engagement, som skal bære over for kunden. For virksomheden kan det betyde, at pr-værdi og goodwill kan komme trefoldigt hjem.

Også samarbejde med andre virksomhe-der som rederier, der sejler gæster til og fra Helgoland, og busselskaber, som kører dem ud til marsken, giver ifølge Iver gram en enorm mulighed for frihed. Han tænker tilbage på et rederi, der rendte med entre-indtægterne, men ellers har det været småt med svipsere. Og med de rigtige aftaler op-står den gensidige gevinst, som er kernen i Sort Safaris aflastning af administration.

– Vi slår pjalterne sammen og ser, hvordan vi kan komplementere hinanden, så det bli-ver vind-vind. Ligesom mit samarbejde med jydskeVestkysten, der står for booking og markedsføring, og til gengæld kan give læ-serne et tilbud. Og det er vigtigt med vind-vind, for ellers stopper samarbejdet. de gør det, de er gode til, og jeg gør det, jeg er god til, som er formidling, siger Iver gram.

Serengeti, elefanter og girafferLeg med ord og associationer er ifølge Iver gram et vitalt succeskriterium for virk-somheden. Han fortæller, at han som den første satte ordene ”sort” og ”sol” sammen engang i ’70erne, inden rockbandet af samme navn blev dannet. Og han nævner også, at flere associerer ordene med stære-fænomenet end med musik.

– Ord er at markedsføre sin vare. Varen skal have den rigtige indpakning, og det kan man sige, at ord er. Kald det en Vade-havstur, og du er allerede ved at gabe. du skal have opmærksomheden, ellers har du intet salg.

Virksomheden skiftede derfor hurtigt navn fra ”det kluntede og upræcise dansk Natur-safari” til Sort Safari. Sort, som skal tegne stære i flok, når øjnene lukkes, og Safari, der skal hive elefanter, giraffer og Serengeti til danmark for en stund. Men at lokke og fan-ge folk er ikke nok, mener Iver gram, der vil give gæsterne en fuldblods safarioplevelse – bare med den danske natur som scene.

– Formidlingen bagved betyder også me-get. Fuglen vejer ikke 70 kilo, men 70 gram. Men det går ikke ind på lystavlen, så jeg prøver at sætte mine gæster i natu-rens sted, så de kan gennemleve situatio-nen selv. det må gerne være med følelser og med faglighed men altid uden fagord, for så opstår der barrierer, og så skal jeg oversætte, inden vi kan komme videre.

Efterspørgsel det største problemIver gram vil ikke sætte tal på virksomhe-dens økonomi, men han understreger en betydelig forbedret indtjening i forhold til tidligere jobstillinger. Han fortæller om omsætningen i Tønder Kommune, der får 40-50 millioner årligt alene fra Sort Safaris kunder, som spiser og overnatter i områ-det. Og han taler om småproblemer med tyskerne, der blev trætte af hans mange gæ-ster i marsken, men som pludselig ændre-de holdning, da han fortalte dem om alle de penge, hans gæster lægger hos grænse-butikker og restauranter syd for grænsen.

– det går godt. det går bedre end forventet, og jeg er langt, langt foran den målsætning,

1.000 udflugter om åretsort safari blev stiftet i 2002 af na-turvejlederIverGram,dererlærerud-dannet og har 27 års overvågnings-, frednings-,ogformidlingsarbejdemedVadehavetiMiljøministeriet.

sort safari havde i begyndelsen om-kring10programmerfordeltover100udflugter på et år. i dag tæller virksom-hedengodt30programmerog1.000udflugter som sælsafari, tranedans, østerssafari, Jules Verne safari og grå, hvid eller sort sol.

jeg lavede for syv år siden. det går så forry-gende, at jeg er holdt op med at lave udvik-lingsplaner, siger Iver gram og fortsætter:

– Vores største problem er faktisk hele tiden at følge efterspørgslen. I perioder kan vi ikke følge med, og så må jeg tænke i ekspansion eller nedskæring. proble-met ved at følge efterspørgslen kan være, at den en dag daler. derfor har jeg lavet den lidt frække fleksibilitetsmodel med 12 freelance-medarbejdere, hvor jeg kan skrue op og ned efter behovet.

En knap konkurrence i branchen giver gode fremtidsudsigter for Sort Safari. I hvert fald, hvis Iver grams finger på pul-sen mærker rigtigt.

– det er først nu, vi begynder at få na-tionalparker i danmark, og vi ved alle sammen, at det er nationalparker, kirker, museer og monumentale bygninger, vi be-søger i udlandet. Så når der kommer na-tionalparker i danmark, vil det stimulere naturturismen, siger han.

Og når oprettelsen af en nationalpark i Vadehavet begynder i 2010, forventer Iver gram en ekstra invasion af kunder:

– Når jeg sammenligner med rundt om-kring i verden, har jeg svært ved at tro, at vi overhovedet har set noget, der ligner toppen af det her.

”Der er ikke ret mange jobs, hvor man hver dag får et klap og en hånd og et ’Wow, det var godt, vi kommer igen’. Det er en ekstrem tilfredsstillelse.”Iver gram om arbejdsglæde


”Der kan indimellem komme noget godt ud af at lave et lille projekt, hvor man giver plads

til at lave ideen. At fritstille en medarbejder til at prøve

en lidt crazy ide kan komme trefoldigt igen.”

Iver gram , naturvejleder


M ed et afslappet udtryk i ansigtet og iført morgenkå-ber tøffer de rundt på hotellets gange. de er på vej til en god kop kaffe i baren, en afslappende wellness-

behandling i spaafdelingen eller blot på vej tidligt i seng. gæs-terne på Comwell Kellers park Hotel & Spa uden for Vejle er så-kaldte wellnessturister - og de er kommet for at nyde livet.

ja, vel er de glade for at være her – men vi er også glade for at have dem. Wellnessturisterne er nemlig nogle af dem, der er bedst til at få pengene op af lommen. det viser tallene i en rap-port, som Visitdenmark har udarbejdet for at få en bedre segmen-tering af landets turister. rapporten arbejder med syv segmenter, hvoraf wellnessturisterne indgår i gruppen ”det gode liv”. det

Vel Vil Vi haVe

I EN STrESSET TId Får VI I STIgENdE grAd øjNENE Op FOr VIgTIgHEdEN AF OgSå AT

SLAppE AF. WELLNESS-brANCHEN HAr KrONEdE dAgE, Og I rEgION SyddANMArK VIL

MAN gErNE LOKKE FLErE AF dE SåKALdTE WELLNESSTurISTEr TIL. dE Er NEMLIg

IKKE bANgE FOr AT TAgE puNgEN Op AF LOMMEN.

Tekst: Kirsten HansenFoto: Lasse Hyldager


”Danskerne har virkelig fået øjnene op for nødvendigheden af at trække stikket ud engang imellem.”Flemming jakobsen, direktør for Kellers park

Flemming Jakobsen fra Comwell Kellers Park sidder i styregruppen for projekt WellCome, som Syddansk Vækstforum støtter. Formålet med projektet er bl.a. at skabe udvikling og nye virksomheder inden for wellness-turisme.


er turister, som vil forkæle sig selv og ofte gør det i form af en miniferie, hvor der tankes op til en ellers stresset hverdag.

– danskerne har virkelig fået øjnene op for nødvendigheden af at trække stikket ud engang imellem, siger Flemming jakobsen, direktør for Kellers park.

Han forklarer, at når folk tager på en afslappende weekend, vil de have det hele. Kvinden vil typisk gerne ofre lidt penge på en behandling i spa-afdelingen, mens manden måske vil lufte golfkøllerne. Om aftenen mødes de til en god middag og en god flaske rødvin. En wellnessgæst lægger i gennemsnit 600 kr. mere under et ophold på hotellet end andre turister, fordi de simpelt-hen køber flere tilbud til, forklarer Flemming jakobsen:

”De er kommet for at nyde det, og så sidder pengene typisk lidt løsere.”

gæsterne på Kellers park er vidt forskellige. Her kommer både unge og ældre, private gæster og konferencedeltagere – og de kommer hele året rundt.

– det gode ved wellnessturisterne er, at de ikke bare kommer i de store ferieperioder men også uden for sæsonen. de bliver her gerne nogle ekstra timer om søndagen, når de har checket ud, og de fleste aktiviteter foregår inden for hotellets område. de bru-ger stedet i 24 timer, og det betyder selvfølgelig også, at pengene bliver her, fortæller Flemming jakobsen, som synes, at region Syddanmark er ganske godt med, når det gælder om at trække denne type turister til.

– Vækstforum er fremsynet og har en god forståelse for, at well-

ness- og spatilbuddene er oplagte muligheder for at trække hel-årsturismen til regionen, siger han.

Flemming jakobsen håber, at også nabolandene for alvor får øj-nene op for danmark som wellness-destination. For at den drøm skal gå i opfyldelse, er det vigtigt, at der fortsat investeres i bran-chen, understreger han.

– I dag rejser folk meget, og da spakulturen er langt mere udbredt i udlandet, end den er her, er det ofte uden for hjemlandets græn-ser, at man prøver et wellnesstilbud første gang. udlandet har generelt en meget høj standard, og når man først har prøvet det, går man ikke nedad i kvalitet. gæsterne vil hele tiden prøve no-get nyt og bedre. derfor er det strengt nødvendigt, at vi hæver overliggeren, siger han.

turisterne, der vil det gode livVisitdenmarks rapport inddeler turisterne i syv kategorier: • Iroogmagvedvandet,sjovisommerlandet,detgodeliv,

byhygge,naturensgratisglæder,besøgibyenogaktivnatur• WellnessturismenhørerunderkategorienDetGodeLiv• 9%afovernatningerneidennekategoriforegåri

Sønderjylland• Wellnesturisternestårfor10%afovernatningernemen

13%afomsætningen–ogbrugergennemsnitligt672kr.pr.dagmodenunderliggerpå373kr.ogenoverliggerpå1.213kr.

Der er omkring 40 virksomheder, institutioner og foreninger, der har sagt ja til at deltage i projekt WellCome. De arbejder alle til daglig med wellness, motion, turisme, kost eller sundhed.


Vidste du, at…der bor flest kreative mennesker på Fanø? På ”Det kreative Danmarkskort 08” indtager øen en førsteplads i Region Syddanmark. Der er hele 44 % kreative mennesker på Fanø, mens Odense følger efter med 40 % og Vejle med 36 %. Læs mere om kortlægningen på www.dst.dk/krea

borgerPanelet har sVareneregion Syddanmark har oprettet et borgerpanel, der består af et repræsentativt udsnit af regionens borgere. der er mere end 1000 borgere over 15 år, der hvert kvartal svarer på spørgsmål om, hvordan livet aktuelt udformer sig for dem, og hvilke drømme og ønsker de har til fremtiden. Svarene kan bruges som grundlag, når der skal udformes regionale og kommunale strategier og konkrete initiativer, der skal gøre hverdagen endnu bedre i Syddanmark. de første spørgsmål blev stillet i januar, og her blev borger-panelet bl.a. spurgt om deres valg af bolig. Hvad betyder mest, når vi vælger vores bolig – pasningsmuligheder, grønne områ-der, kollektiv transport, nærhed til arbejdsplads? Langt de fleste bor faktisk der, hvor de helst vil bo.

du kan følge med i borgerpanelets svar på www.regionsyddanmark.dk/borgerpanel - og her i magasinet.

21 fortÆllInger om ”det gode lIV”

Hvemervi?Hvadtjenervi?Hvordanuddannervios?hvordan flytter vi rundt? hvordan klarer virksomhe-derne sig? Detersådannogleting,mankanfindeudaf,hvismanfårfativækstredegørelsenforRegionSyddan-mark.Herfølgesderoppådenregionaleudviklings-plan,derhedder”Detgodeliv”.Detersamleti21fortællinger, der er krydret med en masse spændende faktaomatbo,leve,arbejdeogdrivevirksomhediregionen.

Vækstredegørelsenkandufindepåwww.regionsyddanmark.dk/taltiltiden

TurISTErHVErVET på SKOLEbæNKEN3000 medarbejdere i det syddanske turismeerhverv får nu mulighed for at bliver endnu klogere. Syddansk Vækstforum har valgt at støtte et nyt uddannelsesprojekt – kaldet Oplevelsernes Academy – med 25 mio. kr. Turismevirksomheder kan få hjælp til ud-dannelsesplanlægning, mulighed for at deltage i læringsforløb og få ny viden og nye værktøjer. 28 uddannelsesinstitutioner deltager i projektet, der er et samarbejde mel-lem uddannelsesudbydere, virksomheder, kommuner og Syddansk Turisme.

projektet løber frem til 2012, og 250 virksomheder skal deltage.

hold fast I uddannelseni region syddanmark er det kun 80%afdeunge,derfuldførerden ungdoms uddannelse, de er begyndtpå.Ientidmedstørreledighed er det et tal, der skal ændres på. det regionale uddannelses-råd har derfor taget initiativ til et nytprojekt,derskalsikre,atdeungegennemførerdenvalgteuddannelse.FrafaldsprojektetetableresisamarbejdemedRe-gionMidtjylland,dekommunaleungdomsuddannelsescentreogalle ungdomsuddannelsesinstitu-tioner i region syddanmark. der søgesommidlertilprojektetfradenkonkurrenceudsattepulje.

STOr SøgNINg TIL gyMNASIEr Og HF gennem flere år har de unges søgning til gymnasiet og hf i trekantområdet været mo-derat – men i år er det vendt. Ansøgertallet til områdets fem gymnasier er steget med 180 ansøgere i forhold til tallene for 2007, så der i år er 1264, der har sat et kryds ud for gymnasium. Ansøgertallet til hf-uddannelserne i området er steget med 33 % siden sidste år til nu i alt 339 ansøgere. Stigningen er større end stigningen i ungdomsårgangene, og det glæder rektor poul Erik Madsen fra Fredericia gymnasium, der er formand for fordelingsudvalget i trekantområdet.


Til konferencen på Bramstrup Gods viste mange virksomheder, hvad der menes med velfærdsteknologi. Teknologiske løsninger, der kan hjælpe sundhedsansatte til at få mere tid til omsorg. Fremover kan virksomheder få hjælp fra den kapitalfond, Region Syddanmark står bag.

ReGION SYDDANMARKSæTTeR peNGe IveLFæRDSTeKNOLOGIrEgION SyddANMArK STår bAg EN Ny KApITALFONd, dEr SKAL INVESTErE I

VIrKSOMHEdEr MEd FOKuS på VELFærdSTEKNOLOgI. pLANEN bLEV LANCErET

på EN STOr KONFErENCE på brAMSTrup gOdS på FyN.


A mbitionerne er store. region Syddanmark skal ikke bare være bedst i danmark men også på

den globale spillebane, når det gælder ud-viklingen af velfærdsteknologi.

Men skal Welfare Tech Valley, som ini-tiativet er døbt, blive en succes, kræver det, at det offentlige sundhedsvæsen, po-litikerne og virksomhederne kan arbejde sammen om at udvikle nye teknologier. For ny teknologi inden for velfærdssekto-ren er et must for at løse de udfordringer, fremtiden byder på. derfor står regionen også bag en ny kapitalfond, der skal in-vestere i virksomheder med fokus på vel-færdsteknologi. Størrelsen på fonden er endnu ikke vedtaget.

– borgerne stiller stadig større krav til be-handlingen. Og fuldt berettiget. Men vi ved også, at der forsvinder 30.000 flere ansatte fra det offentlige sundhedssystem, end der kommer til, når vi skriver år 2015, sagde regionsrådsformand Carl Holst (V) i sin tale til de hundredvis af deltagere på den velfærdsteknologiske konference, der blev afholdt på bramstrup gods uden for Odense.

– derfor skal vi bruge teknologien til at løse så meget som muligt, så vores med-arbejdere kan bruge tiden på at drage om-sorg for patienterne. det kræver risikovil-lig kapital fra alle aktører i regionen, og vi fra politisk side kommer med en del af pengene gennem en ny kapitalfond til in-vestering i medico-virksomheder.

Og penge er der brug for til at udvikle de mange gode ideer som eksempelvis ”Ma-gic bed” – den magiske seng, som selv kan

transportere patienter fra stuen til røntgen og tilbage igen.

Fra forskernes vinkel har problemet nemlig i høj grad været, at virksomhe-derne gerne vil se en prototype, før de eventuelt vil satse på at sætte en ide i produktion. Og det er en forholdsvis dyr proces.

– der har længe manglet et led, et incita-ment til at få virksomhederne med, og der har først og fremmes været alt for få of-fentlige penge, sagde dekan ved Syddansk universitet, per Michael johansen.

Han blev bakket op af jesper Korsgaard fra firmaet TriVision, der har udviklet et

3d ansigtsgenkendelsesprogram, som kan genkende en patient ved indgangsdøren på sygehuset og fortælle, hvor patienten skal gå hen.

– barrieren er penge. I en lille virksomhed som vores er der konstant fokus på likvi-ditet, og langvarige udviklingsprojekter er derfor ikke mulige for os at deltage i, hvis der ikke kommer penge på bordet, sagde jesper Korsgaard.

gennem den nye hjemmeside velfærdstek-nologi.nu kan virksomhederne fremover søge støtte, udveksle erfaring og anvende regionens sygehuse som afprøvningsfacili-teter.


6 Veje tIl suCCesRegionSyddanmarkarbejderudfraseksparametreforatgøreWelfareTech Valleytilensucceshistorie:

• Offentligogprivatsamarbejde–myterskalnedbrydes,ogderskalsamarbejdes omafprøvningafideer

• Forskningtilforretning–bl.a.skalennykapitalfondhjælpemedatføreideerne frem til egentlige produkter

• Arbejdskraftbesparendepotentiale–teknologiogrobotterskalgiveplejepersonalet mere tid til omsorg

• Bedrekvalitetforborgerne–ideerneskalgivepatienterstørretryghedogfleksibilitet,someksempelvisKOL-kuffertenhargjortdetforlungepatienter

• Virksomhedernesmuligheder–velfærdsteknologierformangeetnytmarkedmedstor fremtidigefterspørgselogkanbliveetnytvindmølleeventyr

• Detsammenhængendeforløb–patienterneskalhaveengodoplevelseafatværeisundheds-systemet,ogdetkræversamarbejdepåtværsafkommuner,regionerogpraktiserendelæger


RAKeTTeRSKAL FYRe Op UNDeR De UNGe

Tekst: Kirsten HansenFoto: Lasse Hyldager

dEr Er MANgEL på ArbEjdSKrAFT INdEN FOr dE NATurVIdEN-

SKAbELIgE Og TEKNISKE FAg. dET SKAL prOjEKT ”MINT AKAdEMIET”

VærE MEd TIL AT LAVE OM på – bL.A. VEd AT LAdE

SKOLEELEVEr byggE dErES EgNE rAKETTEr.

– Raketter har en meget høj fascinationsværdi, og derfor er de særligt velegnede til at fange de unge – især fordi det er et hands on-projekt, hvor de selv får lov at bygge raketterne.jeppe Locht, formand for danish Space Challenge (dSC)


d er er nedtælling i borris skyde-terræn. Om ganske få sekunder vil mange timers intenst arbejde

kulminere i larm og ild, når medlemmer af danish Space Challenge affyrer deres hjemmelavede sonderaket. Når raketten suser til vejrs i en sky af røg, vil der ud-bryde jubel og klapsalver, og stoltheden hos raketbyggerne vil ingen ende tage.

– det er et helt fantastisk syn, når de mange kræfter slippes løs, og raketten farer afsted mod himlen, siger jeppe Locht, der er for-mand for danish Space Challenge (dSC), som er en forening for alle raketinteresse-rede. Selvom jeppe Locht har bygget raket-ter i mere end ti år, kan man høre på be-gejstringen i hans stemme, at han stadig er fascineret af de store metalraketter.

det er netop disse følelser, som han håber at kunne give videre til unge, der inden for nogle år skal vælge deres fremtidige levevej. Foreningen dSC er nemlig en del af et storstilet projekt, der skal få unge til at interessere sig for de naturvidenskabe-lige og tekniske fag, som lige nu skriger på arbejdskraft i Syddanmark og Schleswig-Holstein. projektet har fået navnet ”MINT

akademiet – Elevakademi i Matematik, IT, Naturvidenskab og Teknologi.”

danish Space Challenge har fået til op-gave at udarbejde en såkaldt raketfestival – et kursusprogram, som skal vække de unges interesse for de videnskabelige fag.

– raketter har en meget høj fascinations-værdi, og derfor er de særligt velegnede til at fange de unge – især fordi det er et hands on-projekt, hvor de selv får lov at bygge raketterne. Selv pigerne synes, at det er fantastisk, siger jeppe Locht, der undrer sig over, at naturfagene lever sådan en slags skyggetilværelse her i landet, når de nu beskæftiger så mange mennesker.

det er både elever fra folkeskolerne og gymnasierne, der er involveret i projek-tet. Folkeskoleeleverne skal stå for selve opbygningen af raketterne, mens den til-knyttede gymnasieklasse arbejder mere matematisk med raketaffyringen som f.eks. ved at regne på højde, acceleration og hastighed, forklarer jeppe Locht.

– Affyringen sker selvfølgelig i fællesskab, og det er altid en glæde at se elevernes be-

gejstring. de får virkelig en succesoplevel-se og en fornemmelse af, at det, de troede var så svært, faktisk kan lade sig gøre.

Og netop succesoplevelsen er en vigtig faktor, hvis man skal lokke unge til de vi-denskabelige uddannelser. Ikke så meget for dem, som allerede er videnskabeligt interesserede, for de skal nok finde vej til uddannelsesstederne.

– det er mere vigtigt at få fat i dem, som er i tvivl. det er dem, der kan flytte noget i den-ne sammenhæng, slutter jeppe Locht.

raketfestIVal fra 2010• RegionSyddanmarkogSchleswig-Holsteinhar

afsat3,9mio.kr.tilprojektMINT-akademiet• DanishSpaceChallengeharfået900.000

kr.tilsindelafprojektet• Denpraktiskedelafsamarbejdetmed

skoler og gymnasier forventes at gå i gang i 2010

• MankanlæsemereomDSCpåhjemme-

sidenwww.danishspacechallenge.dk

VIl du gerne modtage syddanmark nu?hvis du gerne vil modtage syddanmark nu, skal du blot melde dig til – så får du magasinet tilsendt seks gange om året.

gå ind på www.syddanmark.nu, så kommer du ind på den side, hvor du kan melde dig til.

Documents

Syddanmark NU Nr. 02