Upload
region-syddanmark
View
227
Download
3
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Syddanmark NU Nr. 18
Citation preview
Mennesker og Muligheder Mødes
FOKUS: VÆksT 2020
Peter GedbjerG skal som nytiltrådt direktør for lean
enerGy Cluster skabe rammen om det Gode samarbejde.
/ 24
Han samler trådene
no.1804 / Grønt offshore Center
06 / Vækst 2020
15 / syddanmark i tal
24 / Han skal gøre det muligt
28 / (fri) bevægelighed
30 / Hvem tør?
34 / skraldebil - nu med el
side 2 | Syddanmark NU | februar 2012
no.18 / FEBRUAR 2012regional udvikling i region syddanmark står bag magasinet syddanmark nu. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.
læs mere På www.reGionsyddanmark.dk/detGodeliV
Mennesker og Muligheder Mødes
FOKUS: VÆksT 2020
Peter GedbjerG skal som nytiltrådt direktør for lean
enerGy Cluster skabe rammen om det Gode samarbejde.
/ 24
Han samler trådene
no.1804 / Grønt offshore Center
06 / Vækst 2020
15 / syddanmark i tal
24 / Han skal gøre det muligt
28 / (fri) bevægelighed
30 / Hvem tør?
34 / skraldebil - nu med el
udGiVelse region syddanmark
damhaven 12
7100 Vejle
redaktionsøren braun (ansvarshavende redaktør)
julie ligaard Vesterby (redaktør)
Peter feldberg
rune stig mortensen
ole sønnichsen
lasse Hyldager
skribenterole sønnichsen
søren flott
marlene Grøftehauge
sune falther
kirsten Hansen
desiGn & Produktionmediegruppen as
fotoHyldager fotografi
PaPir syddanmark nu er trykt på 135 gr. silk,
syddanmark i tal på 130 gr. sorperset og
omslag på 300 gr. silk.
oPlaG 9.500 stk.
i 2012 udkommer syddanmark nu i februar,
april, juni, august, oktober og december.
distribution Post danmark
forsidePeter Gedbjerg, direktør i lean energy Cluster.
/ 24
/ 06
/ 34
/ 12
/ 30
issn 1903-7473
issn 1903-8445 (online version)
februar 2012 | Syddanmark NU | side 3
Idéer, rIs og ros har du gode idéer til artikler eller andet i syddanmark nu, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på:[email protected] Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.
dettenummer04/ Nyt Offshore Center
et samlet udstillingsvindue for
dansk offshore - det er tanken bag
etableringen af Green offeshore
Center.
06 / FOKUS: VÆksT 2020
10/ Meget mere end pyntepuder
design handler ikke kun om det
yderste lag af varen.
12/ Mere for pengene
aktørerne i turismeerhvervet skal
udvikle nye produkter, så turisterne
lægger flere penge i kassen.
14/ Ladet med batterier
rasmus banke fik en ide og gik sam-
men med mange partnere for at føre
den ud i livet.
15 / SYDDANMARK I TAL: hellere Asien end
syddAnMArk
24/ Rammen om det gode samarbejde
Peter Gedbjerg vil sørge for alt det
praktiske, så de kreative kan udvikle
i fred og ro.
28/ (Fri) bevægelighed
der er stadig for meget benspænd for
dem, der gerne vil krydse grænsen
for at arbejde.
30/ Vi skal bare turde
Hos easyfood a/s tør man tænke
nye tanker. og medarbejderne
tænker med.
34/ En stille nyhed
farvel til diesel og goddag til el. en
ny skraldebil har set dagens lys.
SYDDANMARK I TAL:15 / Hellere asien end syddanmark Hvordan overbeviser man blomsten af danmarks ungdom om, at livet
faktisk godt kan leves i syddanmark? det vil et nyt talentprogram
forsøge at svare på. det gælder om at tiltrække, fastholde og opkvali-
ficere dygtige medarbejdere, så syddanske virksomheder ikke sakker
bagud.
FOKUS:06 / Vækst 2020 med syddansk Vækstfroums nye erhvervsudviklingsstrategi er kursen sat
frem mod 2020. de nye arbejdspladser skal skabes inden for tre områder:
sundheds- og velfærdsinnovation, energi og oplevelseserhverv. det er der
som sådan ikke så meget nyt i - for syddansk Vækstforum har arbejdet mål-
rettet for at finde de syddanske styrker, der kan skabe fremtidens arbejds-
pladser.
"Designere kan hjælpe virksomheder med at for-stå mennesker - både de ansatte og kunderne - og tilføre produkter og ydelser mening.“thit juul madsen, sekretariatsleder, design2innovate
side 4 | Syddanmark NU | februar 2012
e t samlet udstillingsvindue, hvorfra
den grønne, danske offshore indu-
stri kan gøre sig synlig udadtil, og
en samlende enhed, der kan give volumen
til at byde ind på de store projekter i fæl-
lesskab.
det er visionen for Green offshore Center,
som der lige nu arbejdes hårdt på at rea-
lisere med udgangspunkt i esbjerg Havn.
målet er at sikre, at danmarks store eks-
pertise på området for offshore i almin-
delighed og grøn offshore i særdeleshed
systematiseres og koordineres. Vi har
nemlig et forspring, der kan udnyttes.
det vurderer kaj lindvig, salgsdirektør
i a2sea og medlem af styregruppen, der
arbejder på at etablere et nationalt Green
offshore Center i esbjerg.
– Vi har været langt fremme på grøn offs-
hore i danmark siden Horns rev i i 2002,
og det skal vi udnytte. både omkring etab-
leringen af parker, men også service og
vedligehold. et fælles center kunne samle
indsatsen og vise omverden, hvad vi kan,
siger kaj lindvig.
Sammen om de store
england og den tyske del af nordsøen er
meget aktive på havvindmøller lige nu, og
markedspotentialet i det geografiske om-
råde alene er tidligere anslået til mellem
1.500 og 2.000 mia. kr. over de næste ti år.
derfor giver det god mening at gå sammen
om en dansk enhed, der kan slå et slag for
vore grønne kompetencer. Havnedirektør
i esbjerg Havn og styregruppemedlem ole
ingrisch mener, et fælles udstillingsvin-
due vil være oplagt for branchen.
– Grøn offshore er en meget fragmenteret
industri, hvor der er mange forskellige in-
dustrigrene. der er den maritime sektor,
vindmøllerne, fundamenterne, kabler til
land… der er mange forskellige interes-
ser i det. men når man lægger alle de her
spidskompetencer sammen, så giver det
en ny industri. den industri skal vi have i
vinduet, så udlandet kan se, hvad vi kan,
siger ole ingrisch.
Han understreger, at modellen allerede
har fungeret inden for den gængse offs-
hore i mange år, hvor eksempelvis mange
små og mellemstore virksomheder i dag
går sammen om at betjene meget store,
multinationale virksomheder.
– den vigtigste grund til Green offshore
Center er at skabe nogle rammer for et
samarbejde og dermed et øget forretnings-
grundlag. der er mange små og mellem-
store virksomheder, som har brug for at
løfte i flok. det ser vi i esbjerg, hvor flere
kan være med, når de går sammen. det
skal gerne danne basis for, at vi kan hive
større opgaver hjem, siger han.
selv om det grønne offshore center fore-
slås placeret geografisk i esbjerg, så er det
et nationalt og ikke et lokalt initiativ. og
selv om det lige nu handler om vindmøl-
ler, så kan andre havbaserede energifor-
mer snart komme på tale.
Grønt offsHoreCenter skal samle oG styrke branCHen
Tekst: sune faltherFoto: Hyldager fotografi
liGe nu arbejdes der På at skabe oPbakninG til et fælles
udstillinGsVindue til VindenerGien med base i esbjerG.
50 skal melde sIg
det samlede projekt og driftsom-kostningerne løber op i 10 mio. kr. over en 3-årig periode, der finansieres af de virksomheder, der ønsker at tegne medlem-skab. For at realisere projektet er det derfor nødvendigt at finde omkring 50 interesserede virksomheder. et medlemskab tegnes for et år ad gangen, og koster enten 50.000 eller 100.000 kr. eksklusiv moms pr. år afhængig af virksomhedens omsætning. der arbejdes på at lade green offshore Center indgå i en ny organisation sammen med Alliancen for grøn offshore energi, offshore Center danmark og andre tilsvarende netværk.
www.greenoffshorecenter.dk
"En havvindmølle skal stå der i tyve år. Det er et kæmpe marked at servicere den."kaj lindvig, salgsdirektør, a2sea
februar 2012 | Syddanmark NU | side 5
"Det er vigtigt over for omverdenen og internationalt at kunne fremvise, hvad vi er i stand til at bedrive i den grønne danske offshore sektor."direktør Peter blach, offshore Center danmark
side 6 | Syddanmark NU | februar 2012
fokus: VÆksT 2020
februar 2012 | Syddanmark NU | side 7
VIdere mod VÆksT
med den nye erHVerVsstrateGi for 2012-20 satser syddansk
Vækstforum benHårdt På sundHeds- oG VelfærdsinnoVation,
bæredyGtiG enerGi oG oPleVelseserHVerV. adskilliGe mål er
allerede nået - nu skal der GanG i eksPorten.
Tekst: søren flottFoto: Hyldager fotografi
side 8 | Syddanmark NU | februar 2012
190 mio. kr. danske og uden-
landske virksomheder.
forskning og innovation
i verdensklasse med udgangspunkt i syd-
dansk universitet.
det er blot nogle af ingredienserne i den
største velfærdsteknologiske satsning i
syddanmark nogensinde. Projektet Pa-
tient@home, som vil løbe over de kom-
mende seks år, skal udvikle ny teknologi,
som kan anvendes i social- og sundheds-
sektoren til gavn for patienter, institutio-
ner og erhvervsliv.
– Patient@home er støttet af syddansk
Vækstforum og forankret på sdu og er
et rigtigt godt eksempel på, at vi ved at
samle kræfterne og koncentrere vores ind-
sats kan finde en niche, hvor vi kan gøre
os gældende både nationalt og internatio-
nalt, forklarer jens oddershede, som ud
over at være rektor på universitetet også
er medlem af syddansk Vækstforums for-
mandskab. og det er der hårdt brug for.
kigger man på de tørre tal, ser det desvær-
re ikke for godt ud i syddanmark. Produk-
tiviteten er lav, antallet af erhvervsaktive
borgere falder, og befolkningen er ikke så
godt uddannet som i resten af landet. der-
til kommer, at virksomhederne i regionen
har svært ved at vokse sig store og sælge
deres varer og serviceydelser i udlandet.
– den store udfordring er at bevæge sig
væk fra at levere de produkter, som andre
kan fremstille billigere, og hen imod ide-
er, der baserer sig på viden og som ikke på
samme måde lader sig kopiere, siger jens
oddershede.
i den forrige strategiperiode fra 2007-12
har syddansk Vækstforum løbende foku-
seret indsatsen på nogle få forretningsom-
råder, som kan sikre fremtidens vækst og
arbejdspladser. i den nye erhvervsstrategi,
som løber frem til 2020, står tre forret-
ningsområder tilbage, hvor syddanmark
er særligt specialiseret, og hvor der er et
stort vækstpotentiale:
sundheds- og velfærdsinnovation, bære-
dygtig energi, herunder offshore og ener-
gieffektive løsninger, samt oplevelseser-
hverv, der omfatter design og turisme.
– det vigtigste nye er, at der ikke er noget
helt nyt - vi fastholder kursen og fortsæt-
ter udviklingen af de tre forretningsområ-
der med et særligt stort vækstpotentiale i
syddanmark, slår Carl Holst, formand for
syddansk Vækstforum, fast.
det betyder dog ikke, at indsatsen gennem
de sidste år ikke har rykket noget - tværti-
mod. f.eks. har syddansk Vækstforum
formået at skabe fire stærke erhvervsklyn-
ger med national og international klasse,
hvor virksomhederne er i front. det ben-
hårde fokus på få områder betyder, at syd-
dansk Vækstforum nu for alvor kan satse
på at komme ud over rampen i forhold til
at omsætte strategien til virksomheder,
produkter og serviceydelser, vækst og ar-
bejdspladser.
– Vi skal vise omverdenen, at vi i syddan-
mark har nogle virksomheder, der leverer
nogle af de produkter, der efterspørges
globalt, for eksport er forudsætningen for,
at virksomhederne - især inden for sund-
heds- og velfærdsinnovation og bæredyg-
tig energi - kan vækste endnu mere, tilfø-
jer Carl Holst.
således er syddansk Vækstforum blandt
meget andet gået sammen med innovation
Center denmark om at sparke døren ind til
det tyske marked for velfærdsteknologi gen-
nem såkaldte innovations-camps og match-
making-arrangementer mellem danske virk-
somheder og tyske partnere og kunder.
netop det grænseoverskridende samar-
bejde med tyskland og fokus på det inter-
nationale aspekt fremhæver tove larsen,
der er borgmester i aabenraa kommune
og medlem af syddansk Vækstforums for-
mandskab, som en vigtig del i erhvervsud-
viklingsstrategien.
– i forhold til den tidligere strategiperiode
februar 2012 | Syddanmark NU | side 9
har vi nu endnu mere fokus på det inter-
nationale aspekt. en del af vores vision er,
at syddanmark i 2020 er kendetegnet af
virksomheder, der agerer globalt. det er
vigtigt, at vi understøtter de syddanske
klyngers internationale engagement bl.a.
for at øge den syddanske position på eks-
portmarkedet, siger tove larsen.
– den syddanske energieffektiviserings-
klynge lean energy Cluster er et rigtig
godt eksempel på en stærk erhvervsklyn-
ge, som udvikler high-end teknologier og
produkter, der efterspørges på det globale
marked. alle forventer, at den globale
efterspørgsel på energieffektive løsnin-
ger vil stige frem til 2020. derfor skal vi
udnytte vores erhvervsspecialisering på
energiområdet til at øge eksporten, det er
helt oplagt, tilføjer tove larsen.
for at nå målet om øget eksport, har ud-
dannelse en meget vigtig plads i den nye
erhvervsstrategi.
– Vi er allerede i gang og har taget ini-
tiativ til en stor talentindsats, hvor vi vil
tiltrække højtuddannede og specialise-
rede medarbejdere fra udlandet, ligesom
vi med målrettet efteruddannelse af den
nuværende arbejdsstyrke vil sikre, at virk-
somhederne har adgang til den bedste ar-
bejdskraft. det er en satsning, som vil in-
volvere et stort antal virksomheder i løbet
af de kommende år, forklarer Carl Holst.
netop uddannelse er en af de helt afgø-
rende faktorer, for virksomhederne i syd-
danmark hører til blandt de mest tilbage-
holdende, når det handler om at ansætte
højtuddannede.
– der er mange virksomheder i vores om-
råde, som end ikke har ansat deres første
akademiker, som jens oddershede ud-
trykker det.
og det på trods af at undersøgelser viser,
at bundlinjen har godt at de højtuddanne-
de. ae-rådet har sammenlignet tre typer
arbejdspladser: dem uden akademikere
og forskning/udvikling. dem uden akade-
mikere, men med forskning/udvikling. og
dem med akademikere og med forskning/
udvikling. konklusionen var, at den sid-
ste type virksomheder tjente flest penge.
– at bringe viden i spil er helt afgørende.
derfor er det også vigtigt, at erhvervslivet
og vi som vidensinstitution ikke blot ser
syddansk Vækstforum som en kasse, der
fordeler penge. Vi skal i fællesskab skabe
ideer og kompetencer, understreger jens
oddershede.
et andet væsentligt element i erhvervs-
strategien er erhvervssklyngerne, der an-
vendes som et redskab, der skal være med
til at fremme både sundheds- og velfærd-
sinnovation, bæredygtig energi og ople-
velseserhverv.
ifølge C. C. nielsen, som ud over at være
forretningsmand også er en del af syd-
dansk Vækstforums formandskab, er
netop klyngedannelse et af syddanmarks
mest potente våben i kampen for øget
vækst og flere arbejdspladser.
– i mine øjne er vores største succes indtil
nu skabelsen af velfærdsteknologi-plat-
formen med organisationer som welfare
tech region og unik. der er ingen tvivl
om, at vi her har et fyrtårn, som alle kan
se, og som kan gøre, at vi virkelig rykker
på det område, siger han og fortsætter:
– samarbejde er nøglen til at skabe fyr-
tårne. men det er også der, usikkerheden
ligger. Har man ikke nogen, som tager
initiativ til et endnu tættere samarbejde,
risikerer vi, at billedet bliver uklart. jeg
tror kun, der er én part, der kan presse
den udvikling igennem, og det er region
syddanmark gennem syddansk Vækst-
forum.
samtidig bør syddansk Vækstforum være
den aktør, som hele tiden sørger for at fo-
kusere på målet, siger jens oddershede.
– at gå fra 17 initiativer til 3 forretnings-
områder er imponerende, men jeg tror, vi
skal blive ved med at vælge ud inden for
de tre områder, så vi satser pengene, hvor
der er arbejdspladser og fjerner det, som
ikke virker.
netop samarbejde og fokus lægger til
grund for det store forsknings- og innova-
tionsprojekt til 190 mio. kr., som syd-
dansk universitet er tovholder på, og som
forhåbentlig fører nye virksomheder og
arbejdspladser med sig. og står det til Carl
Holst, skal de to andre forretningsområder
opleve lignende saltvandsindsprøjtninger
i fremtiden.
syddansk Vækstforum er et er-hvervspolitisk samarbejde mellem erhvervsliv, videns- og uddannel-sesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, regionens kommuner og region syddanmark. Vækstforum er omdrejningspunktet for den regionale vækstindsats.
syddansk Vækstforum uddeler årligt ca. 200 mio. kr. til konkrete udviklingsprojekter.
i perioden 2007-2011 har syddansk Vækstforum støttet projekter med samlede budgetter på over 2 mia. kr.
Vækstforum vil med den nye erhvervsudviklingsstrategi arbejde mod følgende strategiske mål i 2020:
• Etproduktivitetsniveau10%over oeCd-gennemsnittet
• Enerhvervsfrekvenspåniveaumed oeCds Top 5
• Erhvervsudviklingsstrategienstre forretningsområder frem til 2020 er: sundheds- og Vel-færdsinnovation, Bæredygtig energi og oplevelseserhverv.
side 10 | Syddanmark NU | februar 2012
fokus: VÆksT 2020
V eksø, der ligger i taulov ved fredericia,
var indtil for få år siden en traditionel in-
dustrivirksomhed, der bl.a. producerede
belysning og udendørsmøbler til bymiljøer, men
det gik op for firmaet, at den slags færdige produk-
ter nemt og billigt kunne kopieres af andre.
Gennem designdreven innovation, ændrede Vek-
sø fokus fra produkter til ideer.
– det var meget, meget svært, og det krævede en
stor udskiftning af folk, men i dag tilbyder vi i ste-
det vores kunder unikke forslag, som er svære at
kopiere, siger rené tristan lydiksen, der er salgs-
og marketingschef.
og står det til sekretariatsleder thit juul madsen
fra design2innovate, skal mange flere virksomhe-
der i syddanmark bevæge sig i samme retning.
– det handler om at sætte fokus på de gode ek-
sempler og vise, at design ikke blot handler om
tøj og møbler, men også gartnerier, bilforhandlere,
hospitaler, produktionsvirksomheder og mange
andre, fortæller hun med henvisning til de mange
forskellige repræsentanter fra erhvervslivet, som
er blevet hjulpet i gang med at tænke design ind i
virksomheden hos design2innovate.
design2innovate er bygget op om et stærkt virk-
somhedsengagemnet fra f.eks. leGo og eCCo.
klyngen holder til på designskolen kolding og ar-
bejder tæt sammen med sdu og rummer således
den praktiske og kommercielle erfaring med de-
signanvendelse, kombineret med den videnska-
belige tilgang til designledelse og designdreven
innovation.
– det giver os en solid base her i syddanmark, at
vi har forskere, der sidder og specialiserer sig i
designanvendelse - det viser, at design ikke blot er
endnu et buzzword, siger thit juul madsen.
og design handler ikke kun om farver og former
på et produkt.
– designere kan hjælpe virksomheder med at for-
stå mennesker - både de ansatte og kunderne - og
tilføre produkter og ydelser mening. derfor tæn-
ker vi også design meget bredt, så det inddrages i
virksomhedernes interne processer, forklarer hun.
den store udfordring er imidlertid at nå ud til de
mange traditionelle produktionsvirksomheder i
syddanmark, som ifølge thit juul madsen ofte
har svært ved at omstille sig.
– men vi skal tage vores arvegods alvorligt og vise
dem, at jern og stål godt kan mødes med design
og innovation og skabe flere virksomheder som
Veksø, tilføjer hun.
rené tristan lydiksen er i hvert fald ikke i tvivl
om, at den omstilling, firmaet har været igennem,
har givet en ny fremtid.
– i de to et halvt år, vi har brugt design, har vi ople-
vet en fremgang på 30 % i antallet af ordrer.
meGetmere end PyntePuderVirksomHeder, der anVender desiGn strateGisk, tjener flere PenGe. det
skal desiGn2innoVate HjælPe det syddanske erHVerVsliV med at indse.
Tekst: søren flottFoto: Hyldager fotografi
februar 2012 | Syddanmark NU | side 11
HVad kaN desIgN2INNoVaTe gØre for dIg?
design2innovate er et fireårigt
erhvervsfremmeprojekt, som
består af syddansk universitet/
designskolen kolding, spinderi-
hallerne Vejle/ibC, leGo/donG/
design City Vest, trekantområdet
og fremtidsfabrikken i svendborg.
design2innovate har et samlet
budget på 52 mio. kr. og er støttet
af syddansk Vækstforum med 36
mio. kr. der er en række tilbud til
virksomhederne i syddanmark:
• DesignUpdate,hvorman
bliver introduceret til de nyeste
trends.
• Kompetenceudviklingmedef-
teruddannelse i idégenerering,
brugerinddragelse og design-
og innovationsprocesser.
• DesignKonsultation,somgiver
mulighed for vurdering af ideer
og forretningskoncepter.
• CradleToCradle,somhandler
om produkter med minimal
miljøbelastning.
• DesignCamp,somafholdes
en gang om året, byder på et
miks af virksomheder, forsker,
designere og studerende, som
udvikler nye projekter.
• Netværk,hvormankanmøde
andre, der anvender designdre-
ven innovation.
se meget mere på
www.design2innovate.dk
side 12 | Syddanmark NU | februar 2012
H vorfor ”nøjes” med et måltid
mad på Café skansen på rømø,
når man samtidig kan møde en
af øens kunstnere, se hans atelier og få en
god snak med nogle af de lokale om livet
i Vadehavet?
– folk vil gerne føle sig som noget særligt,
og når de går herfra, siger de ikke tak for
mad, men tak for en god oplevelse, fortæl-
ler jytte andersen, som sammen med sin
mand bo ejer en café i både tønder og på
rømø.
ideen til samarbejdet opstod, da de og
kunstneren fra rømø mødtes på et kursus
for folk i turistbranchen, og flere er kom-
met til.
– Vi serverer f.eks. Vadehavs-tapas, hvor
gæsterne kan tale med mig om det, de skal
have at spise, så det bliver så autentisk
som muligt, forklarer jytte andersen og
tilføjer, at johannes kaffebar i tønder også
har indledt et samarbejde med sort safari,
hvor turisterne kan få en picnickurv med
fra cafeen. når udflugten er slut, er det
også muligt for de besøgende at købe lo-
kale produkter med hjem.
de nye tanker er bl.a. kommet til efter et
forløb ved oplevelsernes academy, som
formidler videre- og efteruddannelsesfor-
løb i samarbejde med 26 uddannelsesin-
stitutioner, turisterhvervet og kommuner-
ne i region syddanmark.
– tørre tal tyder på, at turismen i høj grad
mangler den nyskabende viden og de
kompetencer, der skal til for at banke ru-
sten af de gamle rutiner, siger projektleder
marie bjørg nordlund.
og det er en skam. for syddanmark har
som danmarks største rejsemål målt på
antallet af overnatninger et stort poten-
tiale. Problemet er, at turisterne mangler
de tilbud, som får dem til at lægge flere
penge i restauranter, på hoteller, i butik-
ker og ved attraktionerne.
– et godt bud på problemets kerne er, at
turismen i syddanmark er præget af rigtig
mange små virksomheder, der har nok at
gøre med at servicere turisterne og ikke
er gearet til at vokse og skabe udvikling.
det er sikrest at holde på det, man ved,
der virker. det gør man godt og virknings-
fuldt, men det flytter ikke nok, som marie
bjørg nordlund udtrykker det.
derfor er hun også glad for, at en virk-
somhed som johannes kaffebar er gået
ind i udviklingsarbejdet med åbent sind,
for det giver mulighed for at vise andre
i branchen, at uddannelse og viden ikke
blot er til gavn for de store spillere.
– for fem år siden havde vi slet ikke fan-
tasi til at forestille os den form for samar-
bejde, som vi i dag har med andre virk-
somheder, understreger jytte andersen.
Hun oplever i det hele taget, at det bobler
af ideer i branchen i dag - ikke mindst for-
di der er opstået en fælles ansvarsfølelse
over for det erhverv, de alle er en del af.
– man er blevet klar over, at vi må stå sam-
men om at holde på turisterne ved at give
dem noget, som de ikke kan få andre ste-
der, siger hun.
for Café skansen er næste projekt derfor
at kombinere rundvisninger i naturen på
rømø med en gastronomisk afslutning i
cafeen. og i tønder vil turisterne kunne
købe en oplevelsespakke, som omfatter en
byrundtur med guide og kaffe eller mad i
johannes kaffebar.
– så behøver gæsterne kun at melde sig til
ét sted - og det kan jo sagtens udbygges,
f.eks. med et besøg hos kunstneren, tilfø-
jer jytte andersen.
Tekst: søren flottFoto: Hyldager fotografi
Vi skal GiVe turister noGet, de ikke kan få andre stedersyddanmark Har det største antal turistoVernatninGer i
landet, men desVærre sPytter de besøGende ikke ret manGe
PenGe i kassen - det Gør oPleVelsernes aCademy noGet Ved.
fokus: VÆksT 2020
februar 2012 | Syddanmark NU | side 13
oPleVelserNes aCademY
oplevelsernes Academy er et treårigt udviklingsprojekt, som bl.a. er støttet af syddansk Vækstforum. initiativtager er syddansk Turisme, og Tietgen kompe-tenceCenter er hovedpartner.
Akademiet tilbyder bl.a. videre- og efteruddannelse, netværk, ideudvikling og konferencer.
Fokus er lagt på, at læringsforløb er kompetence- og meritgivende. Tilbud-dene om kompetenceløft omfatter hele spektret fra korte kurser til videreud-dannelser på masterniveau.
læs meget mere på: www.oplevelsernesacademy.dk og www.johanneskaffebar.dk.
side 14 | Syddanmark NU | februar 2012
fokus: VÆksT 2020
d et er tidlig morgen. solen er
knap nok stået op, og der er
et par timer, til uret ringer.
og så afbrydes nattesøvnen af en høj
brummen, der næsten får soveværel-
set til at ryste, da motoren i skralde-
bilen ude på vejen arbejder på højtryk
for at presse et par ugers hushold-
ningsaffald sammen.
men står det til rasmus banke, er det
snart slut med at blive vækket af ly-
den af dåser, mælkekartoner og pla-
stikbakker, der bliver mast.
– i forhold til resten af danmark, har
vi langvarig og dyb erfaring med god,
gammeldags industriproduktion, og
det har givet os et godt forspring - vi
har simpelthen prøvet det her før, si-
ger iværksætteren fra als.
Vi befinder os i en fabrikshal foran en
grå metalkasse på størrelse med et spi-
sebord. et kig ned i kassen afslører et
system af blå kasser, der er forbundet
med ledninger og tilsammen udgør
ét stort batteri, som snart skal levere
strøm til skraldebiler i esbjerg.
normalt forbinder man als med dan-
foss, men giganten har ført mange
mindre virksomheder med sig - bl.a.
banke accessory drives. rasmus ban-
ke har tidligere været ansat i danfoss,
som er verdenskendt for hydraulik og
effektelektronik.
– jeg begyndte at tænke på, hvorfor
ingen havde overvejet at kombinere
de to teknologier, fortæller han, som
kastede sig ud i livet som selvstændig
midt under krisen.
men ideen om at skabe batterier til ar-
bejdskøretøjer var så god, at rasmus
banke kunne indgå i et partnerskab
med sdu, esbjerg kommune, syd-
energi, syddansk Vækstforum og en
række private virksomheder.
batterierne får deres debut i esbjerg i
begyndelsen af 2012, men de vil også
kunne finde vej til kraner, tromler,
gravkøer og alle de andre maskiner, vi
kender fra byggepladser og vejarbejde.
Potentialet er så stort, at det har udløst
støtte fra syddansk Vækstforum, hvor
projektet ses som en del af satsningen
på energieffektivisering.
– Vores første udenlandske kunde er
en realitet, og i fremtiden vil op mod
90 % af vores omsætning kunne kom-
mer fra eksport, siger rasmus banke,
da vi går gennem de haller, hvor bat-
terierne bliver fremstillet.
at anlægge en fabrik i østeuropa eller
kina har slet ikke været på tale - dertil
er produktionen alt for kompliceret og
kræver højtuddannede medarbejdere.
– der tales om vidensøkonomien, som
om det er en modsætning til produk-
tion - som om der ikke ligger viden i
produktion, men i virkeligheden lig-
ger der enorme muligheder for vækst,
særligt i syddanmark, hvor vi har
kompetencerne og kan bygge på dem,
mener rasmus banke.
skraldebilladet med batterierder beHøVer ikke at Være noGen modsætninG mellem
Vidensøkonomi oG industriProduktion – det er banke
aCCessory driVes i nordborG På als et Godt eksemPel På.
PArTnere Med PoTenTiAle
banke accessory drives bakkes
op af en lang række forskellige
partnere:
• SDU,somfårvidenom,hvad
virksomhederne har brug for,
skaber kontakter i forhold til
forskningssamarbejde og knytter
studerende til erhvervslivet.
• Sydenergi,somkanopdyrke
nye markeder for strøm.
• EsbjergKommune,somhar
en service at udføre, kan opnå
besparelser og opnå mindre
forurening.
• Virksomheder,sommodatinve-
stere i udstyr og ingeniør-timer,
får del i den nye viden, som kan
bruges i mange andre sammen-
hænge.
Tekst: søren flottFoto: Hyldager fotografi
se skraldebilen på side 34
februar 2012 | Syddanmark NU | side 23
Væksten og det Gode liv
Se mere på detgodeliv.regionsyddanmark.dk
regional udviklingsplan tilføjer en afgørende og ny dimension i forhold til den traditionelle indsats for at skabe vækst. det Gode
liv som vækstskaber er temaet for den nye plan. langsigtet vækst bygger også på de menneskelige ressourcer, som regionen råder over. det er vigtigt at kunne tiltrække og fastholde borgere, så der er et solidt fundament for den fremtidige vækst. derfor skal byer og områder være attraktive og give spændende rammer og helhed i dagligdagen. rammerne skal give mulighed for at leve det gode liv.
I høring nuregional udviklingsplan er i høring frem til 2. marts 2012. find hele planen og afgiv dit høringssvar på hjemmesiden for det Gode liv.
Kommer også som apptil iPad
side 24 | Syddanmark NU | februar 2012
HaN skal skaBe rammeN om deT TrYgge samarBeJde
Tekst: sune faltherFoto: Hyldager fotografi
den nye førstemand i lean enerGy Cluster
Vil taGe siG af alt det, der liGGer rundt om
det innoVatiVe i samarbejdet om enerGieffektiVe
løsninGer. så kan de kreatiVe arbejde mere frit,
siGer Peter GedbjerG, nytiltrådt direktør i
lean enerGy Cluster.
februar 2012 | Syddanmark NU | side 25
side 26 | Syddanmark NU | februar 2012
b lot et par måneder inde i sit nye
job som direktør for lean energy
Cluster kan Peter Gedbjerg konsta-
tere, at der ventes meget af hans virke.
- de vil have arbejdspladser, og de vil
have eksport. det er det, jeg hører, når jeg
er rundt og hilse på, siger han.
det er, medgiver han, store forventninger.
men det er gode forventninger, som Peter
Gedbjerg glæder sig meget til at arbejde
med at indfri.
den 58-årige direktør tiltrådte 1. novem-
ber som førstemand i lean energy Clu-
ster; et nationalt klyngeinitiativ inden
for intelligente energisystemer og effektiv
energihåndtering.
Peter Gedbjergs arbejde er hverken at op-
finde det geniale eller bygge en fabrik til
200 mand. det er at stå i spidsen for en
halv snes medarbejdere, som skal samle
en treenighed af virksomheder, uddan-
nelses- og forskningsinstitutioner og ’det
offentlige’ - sidstnævnte bredt formuleret
som myndigheder og organisationer her i
landet og i eu. så de ved fælles kraft kan
skabe de arbejdspladser og den eksport,
der både er forventninger om og hårdt
brug for.
– Vores opgave er at skabe alt det udenom,
der gør samarbejdet muligt. Vi skal støtte
op, tegne rammen, formalisere dialogen
og håndtere alle de eksterne parter. Vi skal
tage os af alt det, som følger med et sam-
arbejde, men som ikke nødvendigvis har
noget med ideen eller visionen at gøre. Vi
skal gøre det muligt for folk at mødes, si-
ger Peter Gedbjerg.
Rammerne om samarbejde
lean energy Cluster har allerede et stærkt
etableret samarbejde mellem mange virk-
somheder, og Peter Gedbjerg ser frem til
at styrke det yderligere. der er en god
og uformel dialog mellem mange virk-
somheder inden for det her felt allerede.
men nogle gange skal der måske lidt mere
struktur på, for at folk tør åbne op, vur-
derer han.
– Vores force er at bidrage med alt det, der
hører til af papirarbejde, så alle kan være
trygge ved dialogen. Hvis man skal indgå i
et frugtbart partnerskab med andre i samme
eller beslægtede brancher, så skal man være
tryg. Vi bidrager eksempelvis med at arbej-
de kontrakterne helt igennem, så vi også har
skitseret, hvad der skal ske, når samarbejdet
bliver til et konkret produkt, eller når der
skal tilføres kapital for at komme det næste
step videre, siger Peter Gedbjerg.
den vare er vigtig at få solgt. for ideerne
er der i bunkevis.
– meldingen er, at alle vil det her. jeg
hører, at folk har modet, viljen og lysten,
men at der måske mangler kræfterne og
evne og det formelle: Hvad gør vi? Hvor-
dan griber vi det an? jeg er overbevist om,
at rammerne om samarbejdet vil få flere
til at turde indgå i dialogen. mange virk-
somheder i denne branche er relativt små
og mangler måske kræfterne til at organi-
sere et samarbejde. andre gange opstår en
ide uden for det primære arbejdsfelt, hvor
man skal finde en industriel partner, men
mangler resurserne til at gøre det. der kan
vi bidrage til, at de kreative kan arbejde
mere frit, siger Peter Gedbjerg.
Formet til jobbet
et andet element, Peter Gedbjerg vil satse
på, er at få det offentlige mere på banen
som udviklingspartner.
– Potentialet i at få det offentlige mere i
spil er stort af flere grunde. dels har det
"Peter har en bred erfaring og et rigt netværk inden for energisektoren, som vi har brug for i Lean Energy. Vi ønsker at skabe fundamentet for, at interessenter kan udvikle, fremstille og sælge energieffektive løs-ninger. Virksomhederne skal have en lettere adgang til at skabe innovative løsninger, og de skal have mulighed for at afprøve deres løsninger via test- og demonstrationsfaciliteter."jørgen mads Clausen, bestyrelsesformand for foreningen lean energy
februar 2012 | Syddanmark NU | side 27
offentlige noget nær monopolstatus på en
række områder, og samtidig er det offent-
lige ikke normalt udvikler af nye teknolo-
gier. det vil være til alles bedste, hvis vi
kunne kombinere virksomhedernes ideer
med de kompetencer og muligheder, der
er i det offentlige sundhedsvæsen. et ek-
sempel kunne være at se på energieffek-
tive løsninger omkring sygehusenes ener-
giforsyning, siger Peter Gedbjerg.
mulighederne er mange, og Peter Ged-
bjerg skal kunne se alle aktørers rolle i det
samlede billede. det vil derfor ikke være
helt forkert at anskue Peter Gedbjergs hid-
tidige arbejdsliv som en lang forberedelse
på det job, han nu er tiltrådt.
Han er uddannet civilingeniør og har ar-
bejdet i donG energy i en årrække, senest
som vice president i donG energy uk,
hvor han har haft ansvaret for fire vind-
mølleparker offshore. Han har tillige en
master i miljø- og energiret.
i jobbet som direktør for lean energy
Cluster forenes Peter Gedbjergs tekniske
kompetencer og erfaringer med at arbejde
i brancher med stor politisk bevågenhed.
at han er vant til dialog med forsknings-
og uddannelsesinstitutioner og offentlige
myndigheder er bestemt også relevant.
– mange spor fra mit arbejdsliv samles i
det her job. jobbet handler om at knytte
kontakter og samle trådene, og på den
måde får jeg brugt mange af de ting, jeg
har lært gennem årene, siger han.
om PeTer gedBJerg
• FødtiGråstenfor58årsiden.Giftog far til fire voksne børn.
• Uddannetcivilingeniør,gjordeefter-følgende karriere i elsam og dong energy.
• Erpassioneretsejlerogløbergernehver morgen ’før kroppen vågner ordentligt’.
side 28 | Syddanmark NU | februar 2012
"I EU-traktaten står der, at de må arbejde, hvor de vil. Men der er stadig lang vej, før vi arbejder under lige vilkår."Peter Hansen, leder af regionskontoret region sønderjylland – schleswig
februar 2012 | Syddanmark NU | side 29
s er man bort fra den heftige prisliste
på telefoni, som tikker ind pr. sms,
er der ikke meget ophidsende ved
at krydse den dansk-tyske grænse.
men for grænsependlere med bopæl på
den ene side og arbejde på den anden side
er grænsen i høj grad stadig en del af hver-
dagen.
– der er stadig masser af barrierer, siger
Peter Hansen, leder af region sønderjyl-
land – schleswig.
– skal en udenlandsk statsborger f.eks.
bruge nem-id i danmark, så er et pas kræ-
vet. men tyske statsborgere har ikke pas,
fordi det tyske personalausweis er nok til
at krydse grænsen. så har vi et problem.
og hvad stiller en dansk medarbejder i en
tysk virksomhed op, når vedkommende
modtager et brev med forvaltningstyske
gloser, som man ikke fatter en brik af? der
er rigeligt at se på, siger han.
til foråret barsler to jurister fra kontoret
med et projekt, hvor barriererne defineres
og følges af forslag til at fjerne dem. indtil
nu er 50 barrierer defineret, og man behø-
ver ikke lede efter dem.
– Virksomheder, myndigheder og grænse-
pendlere ringer til os med forskellige pro-
blemstillinger, de møder. det kan være om
sygedagpenge, afskedigelse, pension – det
er typisk inden for socialret og skat, siger
Peter Hansen.
Fastholder udkant
regionskontoret samarbejder med tilsva-
rende kontorer i andre grænseregioner,
eksempelvis mellem tyskland og belgien
og den danske øresundsregion.
– Håndværket med at se på barriererne og
beskrive retspraksis er det samme. tysk-
land begyndte eksempelvis sidste år at
kræve skat af pensioner udbetalt til ud-
landet, og den problemstilling mærker de
jo alle steder langs den tyske grænse, siger
Peter Hansen.
regionskontoret forsøger at øge mobili-
teten ved først at identificere og definere
spørgsmål og problemer. dernæst stem-
mes problemstillingerne af med den aktu-
elle lovgivning, forvaltnings- og retsprak-
sis i eu, ankenævn, højesteret med mere,
inden et løsningsforslag formuleres.
– forslagene kan være alt fra små ændrin-
ger i en formulering i en sætning til større
ting. det er noget, vi fra det politiske se-
kretariat går til parterne med, eksempelvis
eu eller ministersekretariatet, siger Peter
Hansen.
selve ændringen kan tage alt fra få uger til
flere år. en fortolkningsafgørelse inden for
skatteområdet kan klares gennem en drøf-
telse mellem de to ministerier på 4-6 uger,
mens sager, der måske skal køre gennem
eu’s forvaltningskommission, kan vare
halve og hele år.
– det afhænger af niveauet, man skal ændre
det på. men det er vigtigt at gøre det. får vi
ikke fjernet de her barrierer, så fastholdes to
landes grænseregioner som udkantsområ-
der. kan man ikke hente arbejdskraft ude-
fra, så har man en erhvervspolitisk pro-
blemstilling.
eT grÆNselØsT samarBeJde med BommeN Nededet er lanGt fra ukomPliCeret at bo i et eu-land oG arbejde i et
andet. GrænsereGioner samarbejder om at løse Problemerne, så
arbejdet kan beVæGe siG så frit, som det Var eu’s HensiGt.
Tekst: sune faltherFoto: Hyldager fotografi
grÆNsePeNdlereregionskontoret vurderer på baggrund af en undersøgelse fra november-de-cember 2011, at der aktuelt er 9.100 grænsependlere over den dansk-tyske grænse. i begyndelsen af 2000 var der blot2.000grænsependlere,ogi2008var det tal oppe på 19.000 grænse-pendlere. Finanskrisen har dog skåret i antallet. den aktuelle trafik er primært fra Tyskland til danmark i forholdet 90-10. historisk set svinger det forhold.
regIoN sØNderJYllaNd-sCHleswIg
region sønderjylland - schleswig består af region syddanmark og kommunerne Aabenraa, hader-slev, sønderborg og Tønder i danmark og Flensborg by, kreis nordfriesland og kreis schleswig-Flensburg i Tyskland. der bor cirka 700.000 indbyggere i regio-nen, heraf 450.000 i Tyskland og ca. 250.000 i danmark.
Målet er at udligne ulemperne ved at være udkantsområde ved den dansk-tyske grænse.
Vi skal bare
turdebrødProduCenten easyfood a/s arbejder systematisk med bruGerdreVen
oG medarbejderdreVen innoVation for at skabe de bedste Produkter.
det Handler om at turde Gå foran, mener direktør flemminG PaasCH.
side 30 | Syddanmark NU | februar 2012
Tekst: marlene GrøftehaugeFoto: Hyldager fotografi
d uften af kanel trækker i næseborene, da vi træder
inden for i produktionslokalerne hos brødproducen-
ten easyfood a/s i kolding. Her producerer de kit-
telklædte medarbejdere 11.000 kanelsnegle i timen. andre
dage er det sandwichbrød, muffins, pizzastykker og lignende
lækkerier, der kører over båndene for til sidst at ramme for-
brugernes ganer. og på easyfood a/s har ledelse og medar-
bejdere mere end en klar fornemmelse af, hvad kunder og
forbrugere vil have.
– Vi arbejder med brugerdreven innovation, fordi vi vil vide,
hvilke behov kunderne har, og hvordan vi kan hjælpe dem,
fortæller direktør flemming Paasch, der derfor bruger et
hold antroprologer til at undersøge kundernes ønsker og be-
hov i bl.a. supermarkeder og på tankstationer.
– Vi får en viden ind, der giver mange aha-oplevelser. engang
kunne vi ikke forstå, hvorfor en sandwich ikke solgte, men
kunderne opfattede den ikke som frisk. det viste sig, at frisk
salat var det, der skulle til. det lyder måske banalt, men hele
værdikæden tjener på det i sidste ende, og vi er med til at
minimere madspild.
Folk tør udtale sig
flemming Paasch smiler og hilser til højre og venstre og får
store smil igen, mens vi går rundt og følger rullende kanel-
februar 2012 | Syddanmark NU | side 31
side 32 | Syddanmark NU | februar 2012
"Vi er så heldige at være en del af en skandinavisk kultur, hvor folk tør udtale sig. Det er en Guds gave til os, og det skal vi bygge videre på."flemming Paasch, direktør i easyfood a/s
februar 2012 | Syddanmark NU | side 33
snegle på produktionsbåndene. i easyfood a/s er det en del af
kulturen, at medarbejderne og deres idéer bliver hørt. i november
2011 blev hele staben inviteret til innovationscamp på brandbjerg
Højskole, hvor der blev diskuteret strategi og koncepter i rigt mål.
30 medarbejdere meldte sig til at tage med på en ulønnet week-
endtur, hvor alle sad ligeværdigt med omkring bordet.
– På 24 timer fik vi udviklet fem koncepter, som alle er brugbare.
det var ekstremt spændende, siger flemming Paasch og slår be-
gejstret ud med armene. Han er ikke i tvivl om, hvordan engage-
rede medarbejdere kan bidrage positivt til en virksomhed.
– Vi er så heldige at være en del af en skandinavisk kultur, hvor
folk tør udtale sig. det er en Guds gave til os, og det skal vi bygge
videre på. 95 hjerner tænker bedre end én, konstaterer flemming
Paasch, der planlægger at sætte endnu mere fut under udviklin-
gen i 2012.
– Vi vil gå foran og skaffe arbejdspladser i danmark. Vi skal bare
turde. det kan sgu lade sig gøre.
om easYfood a/s
easyfood A/s producerer convenience food som eksem-pelvis brød og kager til bl.a. supermarkeder, storkøkkener, restauranter og in-store bagerier.
Virksomheden blev grundlagt i 2000 af Flemming Paasch, Peder Christensen og Jimmy nielsen, der alle har erfaring fra fødevarebranchen.
easyfood har hovedkontor i kolding og produktion i kolding, Bosnien, sverige og Frankrig og beskæftiger omkring 100 medarbejdere.
i 2003 blev easyfood kåret til Årets Virksomhed i kolding, og i 2006 fik virksomheden Børsens gazelle-pris.
Medarbejderne hos Easyfood A/S er selv med til at udtænke nye koncepter. Som i november sidste år hvor 30 medarbejdere tog med på en ulønnet weekendtur for at diskutere strategi og koncepter.
side 34 | Syddanmark NU | februar 2012
HalVt elektriskesbjerG får landets første Hybrid skraldebil. det betyder bedre ar-
bejdsmiljø for renoVationsarbejderen, mindre støj for borGeren oG
reduCeret forureninG af miljøet.
Tekst: kirsten HansenFoto: Hyldager fotografi
Partikeludledningen nedbringes til gavn for både miljø og medarbejdere, og CO2-udledningen bliver reduceret med op til 13 tons pr. bil hvert år.
Demonstrationen vil vise, om man på nogle strækninger kan køre om natten, hvilket vil give vognmændene mulig-hed for at udnytte deres materiel mere optimalt, forklarer Rasmus Banke og tilføjer, at natlig indsamling af affald desuden vil betyde mindre trængsel i byerne i dagtimerne.
Som følge af, at der ikke længere bruges diesel til at presse affaldet sammen, vil støjen også automatisk mind-skes, så hverken borgerne eller renovationsarbejderne generes af larmen.
læs også fokus-
artiklen på
side 14
februar 2012 | Syddanmark NU | side 35
HalVt elektriskSnart bliver borgerne i Esbjerg ikke længere vækket af lar-men fra skraldebilen. I hvert fald ikke hvis de er heldige at bo på den rute, der bliver betjent af landets første eldrevne renovationsvogn.
Bilen kører stadig på diesel - det er selve arbejdsfunk-tionerne, der er gjort eldrevne, forklarer Rasmus Banke, direktør i Banke Accessorys Drive, som er en af parterne i det regionale klyngesamarbejde Lean Energy Cluster, der har udviklet bilen.
Arbejdsfunktionerne er meget energikrævende og udgør samlet en stor del af energiforbruget. Derfor er der store besparelser at hente ved at gøre dem eldrevne. Helt konkret er besparelsen pr. bil op til 5000 liter diesel om året afhængig af ruten.
Rasmus Banke forventer, at der i løbet af de kommende år vil køre mange eldrevne renovationsbiler rundt på de danske landeveje.
VIl du gerNe modTage sYddaNmark Nu?hvis du gerne vil modtage syddanmark nu, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.
gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk. her finder du den side, hvor du kan melde dig til.
eller send en sms til 1220 med teksten s nu navn Adresse By.
sorteret magasinpostid-nr. 42698