Syddanmark i TAL Nr.21

NO.21

SYDDANMARK I

TALBAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Den afgørende rapportI en ny rapport bliver det endnu en gang

slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste

handelspartner for det nordlige Tyskland.

Nu skal vi ud over skåltalerne og udnytte

det enorme potentiale, der ligger og ven-

ter på den anden side af grænsen, mener

udvalgsformand Lasse Krull.

Side 16 | Syddanmark I TAL | August 2012

MISSION:

3KONKRETE SUCCESER

NY ANALYSE BEKRÆFTER ENDNU ENGANG, AT DER LIGGER ET

STORT UUDNYTTET POTENTIALE I ET TÆTTERE SAMARBEJDE PÅ

TVÆRS AF DEN DANSK-TYSKE LANDEGRÆNSE - DERFOR ER DET

NU TID TIL HANDLING, SIGER FORMANDEN FOR UDVALGET

FOR REGIONAL UDVIKLING, LASSE KRULL.

August 2012 | Syddanmark I TAL | Side 17

R undt omkring på erhvervsskolerne i Syddanmark

går flere hundrede unge mennesker, der drøm-

mer om at blive tømrere, frisører og datatekni-

kere, men som ikke kan finde en håndværker, en salon

eller en it-virksomhed, hvor de kan komme i praktik og

bruge alt det, de har lært på skolen.

I det nordlige Tyskland leder flere hundrede arbejdsgi-

vere inden for disse og mange andre fag med lys og lygte

efter lærlinge, der er klædt godt på fra skolerne og kan

være med til at holde gang i forretningerne - uden held:

Syd for grænsen er der nemlig mangel på praktikanter.

– For mig virker løsningen fuldkommen logisk. Når der

er mangel på praktikpladser i Syddanmark, og arbejdsgi-

verne i det nordlige Tyskland samtidig mangler prakti-

kanter, skal der ikke en professor til at se, at løsningen er

at sende de unge fra de danske erhvervsskoler til de tyske

virksomheder, siger Lasse Krull (C), der er formand for

Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark.

Når de unge endnu ikke har mulighed for at udnytte

chancen for at komme videre med deres uddannelse ved

at tage til Tyskland, skyldes det først og fremmest forskel-

lene på det danske og det tyske uddannelsessystem. De

tyske virksomheder vil gerne tage imod de danske prak-

tikanter, og de danske praktikanter har evnerne, men skal

det lykkes, skal ideen godkendes i de to landes undervis-

ningsministerier.

Flest dansk-tyske relationer i vest

– Det er altså rammebetingelserne, der ikke er på plads,

og der kan vi politikere - både i regionen og i Slesvig-Hol-

sten - være med til at presse på over for ministerierne.

Det er i mine øjne den politiske vilje, det handler om, og

uden den kommer vi ikke videre, siger Lasse Krull.

Praktikpladser er blot ét konkret eksempel på de mange

muligheder, der ligger i et tættere samarbejde mellem

Syddanmark og Nordtyskland. Region Syddanmark har

som led i Regional Udviklingsplan sendt en ny analyse

på gaden, som sammenligner forbindelserne mellem

henholdsvis Øst- og Vestdanmark - herunder Syddan-

mark - og Nordtyskland, og konklusionen ligger lige til

højrebenet:

Syddanmark er det område, der har suverænt flest for-

bindelser til Nordtyskland. Baggrunden er, at Vestdan-

mark med sine 3 mio. indbyggere er større end hver af

de tre andre områder: Østdanmark, Hamborg og Slesvig-

Holsten. Værdien af den samlede produktion i Vestdan-

mark er også større end i hver af de tre andre områder.3KONKRETE SUCCESER

UdENRigShaNdEl 2010

Import af varer fra Danmark 683 mio. €

hamborg

2.467 mio. €

Slesvig-holsten

Eksport af varer til Danmark 514 mio. € 2.043 mio. €

Den samlede udenrigshandel med Danmark 1.197 mio. € 4.510 mio. €

Udenrigshandelen i Danmark pr indbygger 669 mio. € 1.594 mio. €

Kilde: Statistisches Bundesamt og egne beregninger.


– Det kommer ikke som den store overraskelse for os,

der arbejder med forholdene i Den Dansk-Tyske Region,

men vi synes, det er interessant, for tallene på områder

som handel, transport og turisme bekræfter, at der fortsat

er et stort potentiale i at udbygge vores samarbejde med

Nordtyskland, forklarer Stephan Kleinschmidt, der som

leder af Vækstcenteret arbejder på at skabe udvikling i

Syddanmark og det nordlige Slesvig-Holsten.

Ser man på den samlede eksport til Tyskland i 2010,

solgte danske virksomheder varer og tjenesteydelser

for 16,1 mia. euro. Den vestlige del af landet stod ikke

alene for de 8,9 mia., men andelen af industrieksport

var også dobbelt så højt som i Østdanmark - hvilket

bl.a. skyldes virksomhederne inden for energi, robot-

teknologi, fødevarer og mekatronik. Omvendt impor-

terede Danmark for 18 mia. euro, hvor halvdelen af

varerne og tjenesteydelserne gik til Vestdanmark. Der

er altså balance i Vestdanmarks handel med Tyskland,

mens der er underskud i Østdanmarks handel med

Tyskland.

Et andet område, der har særlig stor betydning for Syd-

danmark, er turismen. De tyske feriegæster står for mere

end hver tredje overnatning i den vestlige del af Dan-

mark, mens det blot gælder lidt mere end hver tiende i

Østdanmark. Til gengæld fylder de danske turister med

1,9 % af overnatningerne i Slesvig-Holsten ikke meget

i landskabet - om end de i absolutte tal udgjorde godt

450.000 i 2009.

Endnu tydeligere bliver pointen i analysen, når man be-

væger sig ud på vejene. I 2008 blev 30 mio. tons gods

transporteret over landegrænsen fra nord til syd - og om-

"Det kommer ikke som den store overraskelse for os, der arbejder med forholdene i Den Dansk-Tyske Region, men vi synes, det er interessant, for tallene på områder som handel, transport og turisme bekræfter, at der fortsat er et stort potentiale i at udbygge vores samarbejde med Nordtyskland."Stephan Kleinschmidt, projektleder for Vækstcentret

daNSK EKSpORT Til TySKlaNd 2010 (SKøN)

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Vestdanmark 4,2 mia. € 4,7 mia. € 8,9 mia. €

Østdanmark 2,2 mia. € 5,0 mia. € 7,2 mia. €

industriel eksport tilTyskland

Eksport af tjenesteydelser til Tyskland

i alt


vendt. Til sammenligning lå godstransporten med last-

bil, tog og færge over Øresund på blot 14,6 mio. tons,

mens mængden, der blev sejlet med lastbil, tog og færge

over Femern Bælt udgjorde 6,1 mio. tons. Samme år pas-

serede dagligt 72.100 personer over landegrænsen. Selv

efter Femern-forbindelsen er åbnet, ventes den kun at

blive brugt af mindre end halvdelen af dette antal.

Forbindelserne intensiveres

– Konklusionen må være, at vi i vores del af landet viser

en meget høj grad af mobilitet - både for varer, transport

og personer - hen over grænsen. Vi har mange flere for-

bindelser end i andre regioner, og vi er vant til at se hin-

anden som partnere, hvilket netop danner fundamentet

for at udvide samarbejdet, siger Stephan Kleinschmidt.

Han mener også, at erhvervslivet kan tillade sig at være

optimistisk, fordi tallene samtidig viser, at forbindelser-

ne i Den Dansk-Tyske Region hele tiden intensiveres - og

at der derfor ligger en vigtig opgave for både Vækstcen-

teret og Region Syddanmark i at formidle den viden til

virksomhederne.

– Resultaterne af analysen bekræfter samtidig den styr-

kepositionsanalyse, vi har fået lavet, tilføjer Stephan

Kleinschmidt.

Den analyse tog udgangspunkt i de styrker, som Den

Dansk-Tyske Region har til fælles. På den måde kunne

man sætte fokus på de områder, hvor både Syddanmark

og Slesvig-Holsten havde en interesse i at samarbejde.

Styrkepositionerne blev identificeret som bæredygtig

energi, turisme og oplevelsesøkonomi, sundhedsøko-

nomi og velfærdsteknologi, fødevarer, logistik og viden

"Vi er vant til at se hinanden som partnere, hvilket netop danner fun-damentet for at udvide samarbejdet."Stephan Kleinschmidt, projektleder i Vækstcenteret

TURiSmE

Kilde: Statistikamt Nord, Danmarks Statistik og Visit Denmark

Hamborg

Slesvig-Holsten

Vestdanmark

Østdanmark

Overnatninger 2009

Overnatninger 2009

deraf danske gæster

deraf tyske gæster

deraf danske overnattende gæster i %

deraf tyske overnattende gæster i %

8.114.917 131.667 1,6

29.934.454 10.876.837 36,3

24.319.268 450.868 1,9

12.250.279 1.520.289 12,4


- hvoraf flere også går igen i de indsatsområder, som Re-

gion Syddanmark har valgt at satse på.

– Vi har altså et grundlæggende helhedsbillede af relatio-

nerne nord og syd for grænsen, som kun kan læses som

en opfordring til at intensivere indsatsen, siger Stephan

Kleinschmidt.

Ikke flere ringbind og rapporter

Eftersom analysen bekræfter det billede, som tidligere

undersøgelser er nået frem til, mener Lasse Krull, at ti-

den nu er kommet til handling.

– Det her bør være den afgørende analyse. Vi har ikke

brug for flere ringbind og rapporter for at handle, som

han udtrykker det.

– Vores store problem er efter min mening, at vi politikere

har meget svært ved at komme ud over skåltalerne. Er-

hvervslivet er anderledes - her tænker man ikke i grænser,

så de skal nok finde ud af det, hvis ellers vi forstår at un-

derstøtte dem i deres vækstmuligheder. Vi holder mange

møder, hvor vi alle sammen er enige, men når det bliver

konkret – f.eks i forhold til at lave en praktikaftale - går vi

ofte i stå, selv om det netop er os som politikere, der kan

gøre en forskel i forhold til rammebetingelserne, siger han.

Lasse Krull anbefaler derfor, at man i fællesskab vælger et

antal konkrete opgaver ud, som man kan løse i fællesskab.

Sønderborgs bestræbelser på at blive Europæisk Kulturho-

vedstad i 2017 er et godt eksempel, mener han. Et andet

kunne være én gang for alle at få godkendt praktikophold

på begge sider af grænsen. Og som et sidste mål nævner

han et slags fælles turistbureau for grænseregionen.

– En turist fra Italien tænker ikke i landegrænser - han

besøger et område. Derfor ville vi kunne stå stærkere

i markedsføringen ved at tale om grænseområdet frem

gOdSTRaNSpORT

Kilde: Force Technology (2010): Tilgængelighed og infrastruktur som udviklingsfaktor for Region Syddanmark og grænseregionen.

Mængden af godstrafik over den dansk-tysk landegrænse i 2008

23,7 mio. ton6,2 mio. ton

29,9 mio. ton


for blot Syddanmark eller Slesvig, siger udvalgsfor-

manden.

Størst betydning for Danmark

Som så mange andre opgaver er det selvfølgelig nemmere

sagt end gjort.

Analysen viser nemlig også, at relationerne mellem Vest-

danmark og Nordtyskland har størst betydning i Danmark.

– Vi må erkende, at tyskerne ikke har behov for os på

samme måde, som vi har for dem, men det betyder blot,

at vi må være endnu mere skarpe til at sætte fokus på

de områder, hvor analyserne viser, at der er gevinster at

hente for begge parter, siger Lasse Krull.

Og det er netop her, at ønsket om tre helt konkrete suc-

ceser kommer ind i billedet:

– Vi skal alle sammen være i stand til at nævne de tre

konkrete succeser, hvis nogen ringer os op midt om natten

og spørger, hvad vi skal med samarbejdet over grænsen.

Samtidig peger både Lasse Krull og Stephan Kleinschmidt

på, at både politikere og erhvervsfolk allerede nu bør tæn-

ke endnu større tanker. Tyskland er kun lige begyndt, når

det gælder Slesvig-Holsten, og analysen fra Region Syd-

danmark peger på, at der ligger endnu flere muligheder,

hvis man kigger en tand længere mod syd.

En joker mod syd

Der er blot 165 kilometer fra den dansk-tyske grænse

til Hamborg, der med sine 1,8 mio. indbyggere udgør et

stort marked, hvor blot 1 % af varerne i dag er danske.

– Det bør interessere både de danske virksomheder og

politikerne, der bør tænke mulighederne ind i deres stra-

tegier. Det er vigtigt at bruge tallene i analysen som et

springbræt til at tænke i potentialet uden for grænsere-

gionen også, mener Stephan Kleinschmidt.

Han bakkes op af Lasse Krull.

– Hamborg er ikke længere væk end København, men det

lader til, at vi har en eller anden mental barriere, der gør,

at vi ikke tænker længere end til Kiel. Men kigger vi på

kortet over Nordeuropa, så er det altså Hamborg, der er

den helt store vækstdynamo, siger han.

Opgaven bliver derfor - både når det gælder Slesvig-

Holsten og Hamborg - at vise, at det kan lade sig gøre at

samarbejde, så alle parter får en gevinst ud af det.

Håndgribelige udfordringer

– Planerne, rapporterne og konferencerne siger alle sam-

men det rigtige, men det er ofte noget, vi egentlig godt

vidste i forvejen. Vi kender udfordringerne, og vi ved

også godt, hvad der skal til for at imødegå dem, siger

Lasse Krull.

For udfordringerne er tit meget håndgribelige:

Tyske arbejdsgivere mangler praktikanter, og danske

praktikanter mangler praktikpladser. Togforbindelserne

på tværs af grænsen er for dårlige, men en løsning kunne

være en fælles grænsebanegård. Både tyskerne og dan-

skerne vil gerne tiltrække flere turister og har tilsammen

en spændende fælles historie, som blot skal kommunike-

res ud til turisterne og deres tegnebøger.

– Desværre er vi stadig meget ukonkrete i vores tilgang til

samarbejdet, synes jeg, og det er derfor, jeg bliver ved

med at tale om tre konkrete succeser. Har vi dem på

plads, kan vi vise, at vi formår at rykke noget for os alle

sammen, og så vil vi også kunne gøre det på andre punk-

ter, siger Lasse Krull.

"Vi skal alle sammen være i stand til at nævne de tre konkrete succeser, hvis nogen ringer os op midt om natten og spørger, hvad vi skal med samarbejdet over grænsen."Lasse Krull, formand for Udvalget for Regional Udvikling

"Det her bør være den afgørende analyse. Vi har ikke brug for flere ringbind og rapporter for at handle."Lasse Krull, formand for Udvalget for Regional Udvikling

Documents

Syddanmark i TAL Nr.21