Syddanmark i TAL Nr. 01

SYDDANMARK I

TALBAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

NO.01Pendling i hastig vækstArbejdsgiverne skal i fremtiden være endnu mere fleksible, fordi flere og flere medarbejdere vil pendle til og fra arbejde. Sådan lyder et af ekspertrådene på bag-grund af nye analysetal om pendling.

Side 16 | Syddanmark I TAL | April 2009

GIV PENDLERNE FRIHED PÅ JOBBET

Tekst: Jesper Gaarskjær

SYDDANSKERNE PENDLER MERE OG LÆNGERE – OG PENDLINGEN VOKSER STÆRKERE

END I RESTEN AF LANDET. TRODS KRISESNAK OG ØKONOMISKE NEDGANGSTIDER

TYDER INTET PÅ, AT DET BILLEDE VIL ÆNDRE SIG – TVÆRTIMOD, LYDER ANALYSEN.

DET STILLER I FREMTIDEN ENDNU STØRRE KRAV TIL FLEKSIBILITET FRA ARBEJDS-

GIVERNE MEN GIVER OGSÅ NYE MULIGHEDER.

B illedet gentager sig hver dag: Tusindvis af syddanskere krydser grænsen til deres kom-mune i tog, bus eller bil for at komme på ar-

bejde et godt stykke fra hjemmet.

I løbet af de seneste ti år er fænomenet pendling kun blevet endnu mere udtalt i hele landet. Vi pendler mere, og vi pendler længere. Region Syddanmark ad-skiller sig imidlertid på et par punkter af interesse: Niveauet af pendling ligger stadig under landsgen-nemsnittet – men væksten inden for de sidste ti år er stærkere end på landsplan.

Sådan lyder én af hovedlinjerne i en rapport om pend-ling, som Region Syddanmark og den syddanske Be-skæftigelsesregion under Arbejdsmarkedsstyrelsen står bag. En konklusion som indikerer nye og endnu større krav på arbejdsmarkedet, mener Johanna Lund-

ström, som er analytiker hos Strategi og Analyse un-der Regional Udvikling.

– Den her udvikling er så stærk, og folk vil pendle mere og mere. Som arbejdsgiver betyder det bl.a., at der er større mulighed for at få medarbejdere længere væk fra. Og når man har et større marked, er der et større udbud – og det forbedrer chancerne for, at man som arbejdsgiver kan finde en medar-bejder med de helt rigtige kompetencer, forklarer Johanna Lundström, der er én af hovedkræfterne bag rapporten.

I den sammenhæng udgør velfungerende motorveje og gode, direkte togforbindelser en hovedrolle, men også fleksibilitet bliver formentlig et nøglebegreb, når medarbejdere med det helt rigtige match skal tiltræk-kes langt væk fra. Derfor er netop fleksibilitet et ele-

April 2009 | Syddanmark I TAL | Side 17

25%

30%

49% 15%34% 25%

31%

39%46% 43%

43%

41%

43%

27%

26%18%

11%23%

30%

21%

23%

31%

ment, der i endnu højere grad end i dag bør integreres i en virksomhed.

En kilometer mereBaggrunden for interessen for pendlernes mønstre er de positive økonomiske effekter, som et land eller et område kan vinde med velfungerende pendling.

Der kan bl.a. tiltrækkes ny viden og idéer i form af specialise-rede, veluddannede medarbejdere, og det også kan mindske risikoen for, at der f.eks. er for mange om for få stillinger i en kommune. På minussiden belaster pendling til gengæld miljøet og mindsker den fritid, som borgerne har.

Undersøgelsen om pendling i Region Syddanmark viser en generel stigning i pendling inden for de seneste ti år. I regionen er der således 6 % flere pendlere, der kryd-ser kommunegrænsen og altså arbejder i en anden kom-mune, ligesom syddanskerne i gennemsnit pendler én kilometer længere i snit end i 1997. Fynboerne rejser lidt længere end jyderne: Nemlig 19,2 kilometer mod 18,2 ki-lometer i Jylland, hvor særligt Sydvestjylland er området med mindst pendling.

Ud fra udviklingen ridser rapporten tre bærende tematik-ker omkring pendling op:

• En udvikling mod stadig mere differentierede kom-muner. Risikoen er, at dele af regionen hverken har eller kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Her tænkes specielt på udkantskommuner og områder i Sydvestjylland. Pendling kan her være en løsning i forhold til den mangel på arbejdskraft, der i dag findes i regionen.

• Mere grænsependling fra Tyskland til Danmark kan løse en del af den mangel på arbejdskraft, der i dag findes i især de sydligste områder i Region Syddan-mark.

• Pendling skaber et reelt problem ved at belaste veje, toge og busser. Vejnettet slides ned, og flere bruger den offentlige transport.

Især den første tematik er interessant for arbejdsgiverne i regionen, fordi det er her, de specielt kan gøre noget selv direkte.

Kortet viser graden af udpendling i de syddanske kommuner. Her ses et tydeligt mønster i specielt kommunerne omkring Odense og i Trekantsområdet. Udpendlingen i de fynske kommuner skyldes bl.a., at kommunerne er mindre på Fyn, så fynboerne hurtigere vil krydse kommunegrænsen for at komme på arbejde. En yderligere grund til de relativt lave pendlingsfrekvenser i Sydvest- og Sønderjylland kan være, at den dansk/tyske grænsependling ikke indgår i denne opgørelse.

Andel udpendlere af antal beskæftigede (efter bopæl): 40 til 49% 30 til 39% 20 til 29% 11 til 19%

Kilde: Danmarks Statistik og ”Notat om pendling”

37%

23%

23% 19%30% 32% 32%

26%49%

28%

31% 28%

19%

16%7%

31%25%

18%

24% 12%

37%

31%


Mere mobileDer er flere faktorer, som ligger bag udviklingen. Vi er ge-nerelt blevet mere mobile, fremhæver trafikforsker Hen-rik Harder fra Aalborg Universitet, der har pendling og byudvikling som forskningsområde.

– Vi pendler mere og mere, fordi vi bliver rigere og rigere. Og jo flere penge vi har, jo flere biler får vi, og jo mere mobile bliver vi, forklarer Henrik Harder.

Han tilføjer, at der i Danmark er cirka to millioner biler. Det svarer til 300-400 biler pr. 1.000 indbyggere afhæn-gigt af, hvor man er i Danmark. Frekvensen flere steder i udlandet er derimod 6-800 biler. Så selv om der er en grænse, vil vi ifølge Henrik Harder stadig få flere biler de næste år.

Det hænger sammen med den faktor, at højtuddannede er dem, der pendler suverænt mest. Cirka 40 % af de beskæftigede med en lang videregående uddannelse pendler, mens det kun er 25 % blandt de ufaglærte. For-klaringen er den højere grad af specialisering, som både efterspørges af arbejdsgivere, og som arbejdstagerne i høj grad selv efterstræber.

– Jo længere uddannelse, jo mere kræsen bliver man i sit jobvalg, og jo færre jobs er der at vælge imellem. Har

man brugt fem-seks år af sit liv på noget helt specielt, vil man gerne fortsætte med det bagefter. Og så er man mere kræsen og vil gerne køre rigtig langt for det helt rigtige job, uddyber Henrik Harder.Udfordringen for virksomhederne bliver at gøre sig selv mere attraktive for at stå stærkere i kampen om de spe-cialiserede medarbejdere – og jo mere yderligt en virk-somhed ligger, jo mere skal den gøre for at blive attrak-tiv. På grund af den større mobilitet bliver specialisterne sværere at få fat i, fordi der er større risiko for, at de kan vælge at køre andre steder hen.

– Selv om der konkurreres om arbejdskraften på et større marked, er der er stadig få af dem, og de er mere mobile, som Henrik Harder skitserer det.

Fremtidsforsker og -analytiker Uffe Palludan mener i den sammenhæng, at de jysk-fynske regioner vil nærme sig forholdene på Sjælland, hvor hele Sjælland nærmest er ét stort arbejdsmarked med København som suveræn storby. I Jylland vil der dog være flere ”centerbyer” som Odense, Trekantområdet, Århus og Aalborg.

– Men vi vil få mere og mere økonomisk integration flere steder rundt omkring i Danmark, så du vil se Jylland ende som et integreret arbejdsmarked. Du vil især se en

Kortet viser graden af indpendling i de syddanske kommuner. Det vil sige, hvor stor en andel af de beskæftigede, som bor i en anden kommune. De høje frekvenser i Trekantsområdet skyldes bl.a. pendling fra det nordligere Jylland, mens forklaringen på mønstret i eksempelvis de fynske kommuner viser, at også små og mellemstore virksomheder i mindre byer i højere grad kræver specialiseret arbejdskraft. Kerteminde udmærker sig ved usædvanlig mange indpendlere, hvilket især skyldes skibsværftet på Lindø. Det kan derimod virke ulogisk, at relativt få pendler til Esbjerg og Sønderborg, hvor der er mange arbejdspladser. Én årsag kan være kommunernes noget afsides placering, der gør pendlingsafstan-den længere.

Andel indpendlere af antal beskæftigede (efter arbejdspladser):

30 til 49% 25 til 29% 20 til 24% 7 til 19%



5,8%

7,0% 4,8%

8,5%

9,8%

6,5% 6,5%

5,3%

6,6%

5,0%

8,5%

10,8%

11,4%

4,7%9,5%3,9%0,4%

9,4%

4,7%

6,1% 0,9%

2,3%

integration af byerne langs motorvejene og langs jernba-nene, og pendlingen mellem Esbjerg og Trekantområdet vil stige.

Derfor er nogle bekymrede for Vestjylland, for der har man ikke den infrastruktur, siger Uffe Palludan fra Pal-ludan Fremtidsforskning, der har forsket meget i netop trafik, pendling og infrastruktur.

I lyst og nødGroft kan der skitseres to former for pendlere: Dem, der pendler af nød, og dem, der pendler af lyst. Pendlere af nød kan være nødt til at tage et arbejde langt væk, fordi der ikke er noget i nærområdet eller hjemkommunen. Pendlere af lyst vælger derimod et job langt væk fra, fordi det giver dem de rigtige udfordringer – eller det er ek-sempelvis familier, der vælger at flytte ud af byen, ud til naturen på landet, for så at pendle ind til byen.

Det er især det mønster, man ser i kommunerne uden om Odense, der står som en stærk centerby for området. Der er derfor rigtig mange pendlere, som hver dag kører på arbejde i Odense fra en nabokommune.

Ud over familiers ønske om en beliggenhed ude i naturen har specielt boligpriserne haft betydning for den udvikling. Folk har således kunnet se en fidus ved at flytte langt væk fra byen, købe et meget billigere hus og pendle tilbage til byen, og med usikkerheden på boligmarkedet og den øko-nomiske situation ser det ikke ud til at ændre sig radikalt.

Væksten af udpendlere, der kører ud af en kommune, er specielt steget i kommunerne omkring Odense. En del af forklaringen på det er, at flere er flyttet ud i Odenses nabokommuner de seneste år, fordi boligpriserne har været kraftigt stigende i storbyen, og det gør det mere attraktivt at bosætte sig i kommuner med relativt lave priser for så at pendle til arbejde.

Pendlere efter uddannelse. Der er langt flest ufaglærte pendlere, 40.600, der dog kun udgør mindre end 25 %. Den største andel af pendlere i forhold til uddannelse befinder sig derimod blandt de højt uddannede. Fire ud af ti med længere videregående uddannelse pendler således til arbejde, fordi de med deres specialiserede viden og kompetencer gerne kører længere efter det helt rigtige og specialiserede arbejde.


Vækst i andel udpendlere 1997-2006 (procent point):

6,4 til 11,4 (11) 5,4 til 6,3 (2) 0,3 til 5,3 (9)


24 % 27 %ANDEL AF DE BESKÆFTIGEDE, DER PENDLER

37 % 32 % 39 %

UFAG

LÆRT

40.

600

ERHV

ERVS

FAGL

IG 6

1.70

0

KORT

VID

EREG

ÅEND

E UD

D. 1

0.90

0M

ELLE

M V

IDER

EGÅE

NDE

UDD.

28.

100

LANG

VID

EREG

ÅEND

E UD

D. 9

.400


I et syddansk perspektiv mener Uffe Palludan heller ikke, at krisen vil vende op og ned på udviklingen inden for pendling de nærmeste år.

– Selv om der er finanskrise, pensioneres hvert år flere, end der kommer ud på arbejdsmarkedet, så der vil stadig være mangel på arbejdskraft. Det er en grundlæggende strukturel mangel på arbejdskraft, så der vil ikke blive mange, der pendler af nød – det vil stadig i høj grad være af lyst, vurderer Uffe Palludan.

Fire dages arbejdsugeEn af de væsentligste, moderne måder at tiltrække medar-bejdere, der pendler af lyst, er netop fleksible arbejdsfor-hold og frihed på jobbet. Og udviklingen inden for pend-ling i regionen tyder kun på, at det bliver et større krav.

– Det er arbejdstagerne, der har magten lige nu, for der er stadig mangel på arbejdskraft trods krisen. Så arbejds-giverne må gøre, hvad de kan for at trække arbejde til sig – især i områder, der ligger i udkanten, siger Johanna Lundström og uddyber:

– Tidsøkonomisk er det ikke optimalt for en medarbejder at bruge en time hver vej i tog, men en kombination med delvis hjemmearbejdsplads og flekstid vil hjælpe. Det ned-sætter pendlingen og gør det i højere grad muligt for folk at pendle til arbejde. Det kan også være noget med, at arbejds-pladsen dækker nogle af omkostningerne til pendling eller

lader rejsetiden indgå i arbejdstiden. Budskabet er, at det er en god idé at integrere i en virksomheds politik.

På globalt plan vinder idéen med en fire-dages arbejdsuge frem som et alternativ. Færre, men længere arbejdsdage kan igen gøre pendlingen lettere at ”sluge” for medarbej-derne, men derudover er der andre gevinster ved model-len. Virksomheder kan spare penge på eksempelvis el og varme, og flere undersøgelser viser, at medarbejderne er mere produktive og har færre sygedage, hvis der skæres en dag af arbejdsugen.

På kommunalt plan er der også muligheder for at gøre en kommune mere attraktiv for ”udpendlere” – det vil sige pendlere, som bor i kommunen, men som krydser kom-munegrænsen og arbejder i en anden kommune. Netop fordi de bor i kommunen og betaler skat, er de værdi-fulde borgere, som på sigt også kan bidrage til erhvervs-udviklingen med viden og ideer, hvis nye virksomheder starter op i hjemkommunen.

Et greb er mere fleksible pasningstider af børnene.– Mange har svært ved at få det hele til at hænge sam-men, så service for borgerne er helt klart noget, der kunne hjælpe pendlere i hverdagen, siger Johanna Lundström.

Få fat i familiestifterneEt andet vigtigt punkt for fortsat større vækst i pendling i Region Syddanmark er regionens veje og offentlige trans-

Pendlere efter alder. Tallene tyder på, at jo ældre og mere etableret man er, jo mindre indstillet på at pendle er man også. Derudover kan det være udtryk for en generationsforskel, hvilket også bidrager til at forklare hvorfor pendlingen er stigende.


0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 % 35 %

ANDEL AF DE BESKÆFTIGEDE, DER PENDLER

20-29 ÅR 29.300

30-39 ÅR 43.000

40-49 ÅR 39.700

50-59 ÅR 31.300

60-69 ÅR 7.400


portnet. Det er ganske enkelt nødvendigt fra politisk side at minimere de problemer, der allerede nu er ved eksem-pelvis Vejlefjordbroen, og som vil forværres med mere pendling og øget trafik, hvis der ikke gøres noget.

Målet er et veludbygget vejnet, velfungerende togforbin-delser og en kollektiv trafik, der er hurtig og har hyppige afgange. I forhold til vejene drøftes bl.a. muligheden at udbygge motorvejene omkring Vejlefjord og på Vestfyn, eventuelt med en ekstra bro, mens især den kollektive trafik mellem Odense og Fredericia er belastet, fordi den både transporterer regionale pendlere og rejsende mel-lem landsdelene.

Endelig påpeger Henrik Harder, at Region Syddanmark især bør styrke sig endnu mere inden for mellemlange og lange uddannelser, hvis der skal tiltrækkes mere arbejdskraft.

- Ordentlige uddannelser er forudsætningen for efterføl-gende at skabe arbejdspladser, som kan rykke lidt. Man skal prøve at fastholde de unge mennesker, man har, fordi det med at tiltrække folk kan være svært. Men jo bedre uddan-nelse, der tilbydes i en region, jo større mulighed er der for, at de højt uddannede også bliver i de store byer i området, fordi de slår sig ned og stifter familie i løbet af uddannelsen. Det er en nødvendig sten i det fundament, som på sigt kan skabe vækst for en region, siger Henrik Harder.

PENDLING I SYDDANMARK

• 27 % af de beskæftigede i Region Syddan-mark pendlede i 2007 over en kommune-grænse for at komme på arbejde. Det svarer til cirka 165.000 personer

• Gennemsnittet på landsplan er væsentligt højere, 38 %, men forskellen skyldes bl.a. de varierende størrelser på kommunerne. På Sjælland, og især omkring København, hvor der bor rigtig mange, er kommunerne betydeligt mindre

• Siden 1997 er pendling over kommune-grænserne steget med 6 %, hvilket er en stærkere vækst end gennemsnittet på landsplan

• Fynboer pendler i gennemsnit 19,2 km., mens jyderne i gennemsnit pendler 18,2 km. Det er én kilometer mere end i 1997

Kilde: Notat om pendling – Samarbejde mellem Region Syddanmark og Beskæftigelsesregion Syddanmark

Andel og antal pendlere opdelt efter køn. Mønstret er, at kvinder og ufaglærte pendler forholdsvis mindre end de øvrige beskæftigede. ”Stiger arbejdsløsheden kan det tænkes at ramme disse mindst mobile dele af arbejdsstyrken hårdest,” lyder det i rapporten ”Notat om pendling”.


0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

UFAGLÆRT

MÆND KVINDER

ERHVERVSFAGLIG KVU MVU LVU

ANDEL AF DE BESKÆFTIGEDE, DER PENDLER

25.4

00

15.2

00

40.5

00

21.1

00

6.90

0

3.90

0

12.4

00

15.7

00

5.60

0

3.80

0

SÅDAN RAMMER FINANSKRISEN I REGION SYDDANMARKSPØRGSMÅL: DER HAR DET SIDSTE HALVE ÅR VÆRET TALT MEGET

OM FINANSKRISEN. HAR VIRKSOMHEDEN VÆRET BERØRT AF

(PROCENT JA SVAR):

Kilde: Vækstbarometer for Region Syddanmark. Januar 2009. Antal svar: 902. Bemærk: Lagkageudsnit viser den andel af virksom-hederne, som har været berørt. 1. Procenten er beregnet for ordreproducerende virksomheder (88 %). 2. Procenten er beregnet for eksporterende virksomheder (47 % af alle).

REGION SYDDANMARKS VÆKSTBAROMETERFlere end 900 direktører har sagt ja til at deltage i Region Syddanmarks Vækstbarometer. De udgør et repræsentativt udsnit af regionens små og mellemstore virksomheder med 10 til 250 ansatte.Region Syddanmarks Vækstbarometer gennemføres i samarbejde med Teknologisk Institut og Jysk Analyse. Region Syddanmark stiller hvert kvartal spørgsmål til panelet om regionalpolitiske problemstillinger.

34 %

AFSKEDIGELSER

56 %

ORDREBEHOLDNING MINDRE1

18 %

RINGERE ADGANG TIL LÅN OG KREDIT

49 %

EKSPORT ER VANSKELIGERE2

25 %

UDSKUDTE INVESTERINGER

24 %

KUNDER HAR AFBESTILT VARER

Documents

Syddanmark i TAL Nr. 01