Upload
carstenjdk
View
252
Download
3
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Svømmesport fungerede i mere end 40 år som organisationsblad for Dansk Svømme Forbund (nu Dansk Svømmeunion). Bladet tog fat på generelle og organisatoriske nyheder indenfor svømning, udspring, vandpolo og synkro.
Citation preview
TRÆNER SØGESHelsinge Skytte- og Idræ tsfore ning,
svømmeafdeling,søger træner pr. 1/1-79, evt. sen ere, til konkurrenc ehold.
Hvis du er interesseret, send da venligst op lysninger om dine
kvalifikationer og evt. lønk rav til
LILLIAN HANSENEgebakken 8 - 3200 Helsinge.
Dansk Svømme Forbund har været gennem en bevæget tid detsidste år - og vi kan næsten sige, at vi starter på en helt ny epokei det nye år - og vi starter fra år ,,0«.For at tilpasse organisationen til de krav, der stilles i dag, hardet været nødvendigt at ændre ledelsesformen og oprette et fastheldagsbemandet kontor. - Vi har været heldige at finde ud af etgodt samarbejde med de, der nu passer arbejdet der, og dette harbl. a. medført, at Bent Nielsen fra 1/1 1979 er blevet udnævnt tilgeneralsekretær.Organisationsmæssigt har vi måttet tage fat fra oven og ændreden oprindelige pyramide DSLF -DLF - DSF til fremover kun atvære DSLF. Dette sker også fra 1/1 1979. - Ændringen har ikkeværet hilst uelhommeni alle kredse i DLF, men ved en positivindsats fra ledelsen i DLF er det lykkedes for os at få fundamentet for vor nye organisation op at stå.De stedfundne ændringer har også givet de enkelte fagudvalgstørre selvbestemmelse og større økonomisk handlefrihed, mender er lang vej endnu - vi mangler stadig i ledelsen at få den samlede målsætningsplan op og stå - og derefter skal vi til at arbejde/Vi skal vise, at vi kan samarbejde inden for det "nye« DanskSvømme- og Livredningsforbund - vi skal arbejde med at overholde og kontrollere vore handleplaner og sidst, men ikkemindst skal vi gennem vort arbejde få bredden til at blive størreog eliten til at blive endnu dygtigere /Der er nok at tage fat på - jeg håber vi alle mødes i et stort oggodt samarbejde i 1979/
, .
DSFnavne ognumre
Forbundets kontor:
DANSK Idrættens Hus,SVØMME Brøndby Stadion 20,FORBUND 2600 Glostrup,
tlf. (02) 45 55 55.
~Kontortid:Mandag-fredag 8.30-16.30Giro-nr. 6 45 77 70
Forretningsudvalget (FU)
Forbundsformand (konst.):Kai HolmHåndværkervej 7, 8800 Viborgtlf . (06) 62 11 11, kl. 10-16
Forbundskasserer :Jinuny Kaehne, Lundebakken 32.5681 Bellinge, tlf. (09196 29 04
SUS's formand :Grethe ErickssonSkovgårdsvej 49, 4900 Nakskovtlf. (03) 92 09 33
SSU 's formand :Paul Johansen, BjørnensKvarter 10 E, 2620 Albertslundtlf. (02) 64 94 47
Bestyrelse:Udover de allerede nævnteFl.I-mcdlemmer:DSF 's svømmeleder:• Søren Korbo, Rosenørnsalle 48, 4.
1970, København Vtlf. (Ol) 35 16 81
DSF's vandpololeder:Jørgen Fogelstrøm, Engdraget 66,2500, Valby , tlf . (Ol) 304474
DSF's springleder :Axel Thygesen, L.P. Bechsvej 13,8240Risskov. til. 1061 l? 55 33
DSF's syncroleder:Bue FoldagerHedeparken 177, 3, 2750 Balleruptlf . (02) 97 13 02
DSF's kursusleder:Poul .Ienker, Nordgade 8,5762 Vester SkerningeTlf. (09) 24 23 33
J SU 's formand :Jørn T. Nielsen, Jellebakken 7.8240 Risskov, tJf . 1061 211825
KSU's formand:WillyJørgensen, Emtedalen 40,2730 Herlev.
FSU 's formand :Else Madsen, Allegade 395000 Odense, tlf. (09) 124579/137069
Andre vigtige adresser:DSF's anlægskonsulent:Allan Darling,H. C. Andersens Boulevard 37, 41553 København V, tlf. (Ol) 14 18 13
DSF 's læge:Erik Jacobsen,Levkøjvej 8, 2820 Gentoftetlf. (Ol) 65 73 49
Vest for Storebæ lt : Erik MønsterØdis Bramdrup, 6000 Koldingtlf. (05) 59 82 41
Svømm esport-redaktion :J ørgen Krebs, Tranevej 6,Stevnstrup, 8870 Langåtlf. arb . (06) 42 75 11·privat (06) 46 76 46
Annoncer:Jan Sørensen , Nørregade 7,8900 Randerstlf. (06) 42 75 11, lokal 260
Tryk:Elmenhoff Offset , Randers
Startår »0«
PEGEnlGEUI
3
/
ObservationsturtilVMi Vestberlin
B'ERLIN~
Som omtalt i sidste nummer af SV0MMESPORT deltog PoulJ enker og Kaj Agård ved VM som observatører for DanskSvømmeforbund - udsendt af kursusudvalget.Her gjorde vi rede for vore opgaver, som bl. a. var at undersøge en række andre landes forberedelser frem til VM. I dissebestræbelser lykkedes det os at lave rapporter over de svenske, de vesttyske, de norske og de schweiziske forberedelser.Herudover fik vi samtaler med flere uddannelsesledere ogdommere.Af rapporterne har vi valgt at bringe to i Svømmesport: Densvenske og den vesttyske, ikke mindst fordi det er to lande ,vi kan sammenligne os med i samfundsstruktur, men ogsåfordi det er lande, der gennem flere års satsning har indsamlet adskillige erfaringer, som vi også kan bruge i dansk svømning.Til at belyse den vesttyske forberedelse har vi haft en langsamtale med Ørjan Madsen. Han har i en årrække væretsuccestræner i Vesttyskland, nærmere betegnet i Bonn, somaltid har været kendt for gode sprintere. Ørjan M. er nordmand og tidligere landsholdssvømmer. Han holder fri nogle årfra træning på grund af studier. Vi har inviteret ham somforelæser til vores kursusrække i 1979: Vesttysk Inspiration.
II
\
- Vestty skerne er gode sprintere. Ligger der et valg i, at de er gode sprintere?- J a, vi har en helt klar begrundelse,hvorfor de er gode i sprin t og dårlige påde lange distancer. Det er faktisk etspørgsmål om træningsmængde og mentalitet. De har fakti sk ikke vilje til attræne så tilpas meget , som der skal tilfor at blive god på de lange distancer.
- Er det et generelt trænervalg eller erdet et generelt svømmervalg?,- Det tror jeg nok, ja, begge dele. Og såtror jeg , at skolen (især den tyske) er såhård , at det er vanskeligt at have tidnok til at træne så meget, som man mågøre for at være godt med internationalt. Det kræver 4-5 timer daglig træning. J eg tror faktisk ikke , det er muligtat koordinere det med skolen. Næstenalle studier er lukkede i Vesttyskland,hvilket stiller øgede krav til den tyskestudent.
4
Dette ligner meget samfundsstrukturen i Danmark. Mener du , at der er mulighed for, dan ske trænere kan kommened at opleve den måd e, hvorpå ty skesvømmere træner. Ville det være muligtat skabe en kontakt til nogle tyske trænere.- Det er et spørgsmål om at snakkemed dem nu, når I er her.(Det er gjort med fem vesttyske trænere).- Såfremt I satser på at lave et træningscenter i lighed med det , der findes iKlippan, er det væsentligt, at I ogsåtager ned og ser på, hvordan træningscentret i SaarBrycken fung erer.- Det er iøvrigt væsentligt med densamfundsopbygn ing , vi har i Europa, atvi sætter os ned og snakker sammenom: Hvordan kan vi i vores samfundsstruktu r organisere og strukturere svømmetræning, således at afstanden til verdenstoppen ikke bliver så stor - med deressourcer, vi har . 'Et sådant hovedtema
må blive: Organ isering af træ ning motivering af svømmere, således at vikan få dem til at træne så meget , somman ønsker, for at de skal kunne konkurrere med verdenstoppen. Det må dogvære rat ional kvalitetstræning.- Hvordan har jeres forberedelser være tfrem til dette VM?- J eg tæ nker her på en forberedelse,som går op til l 1/ 2 år tilbage?- Der er ingen systematisk forberedelse,således at trænerne f. eks . skulle havesat sig sammen og sagt: Vi skal gøre detpå den og den måde. Det er op til hverenkelt klubtræn er, hvordan han forbereder sine svømmere. Der er alts å ingensamlet forberedelse med at alle gør detpå samme måde. Hver enkelt klubtrænergør det, som han selv vil . Målsætningenfor tyske klubtrænere er først og fremmest de tyske mesterskaber. Der udtagesde, som er stærke nok til VM.- Der må have været en procedure medhensyn til udtagelsen af bruttoholdet ogmed hensyn til udtagelsen af det egentlige hold. Hvordan har den været?- Det er rigtigt nok, således som dusiger, at man for ca. l 1/ 2 år siden harudtaget et bruttohold. der bestod af ca.det dobbelte af det egentlige hold.Dette hold har man kunnet kalde VMtruppen, som man så har reduceret henad vejen . Svømmere, der er med på bru ttoholdet , får ganske god økonomiskhjælp . F. eks. får de lov til vederlagsfritat deltage ved inte rnationale stævner.Her ud over får de også et træningstilskud: Penge til t ræningen. Det egentligehold blev udtaget ved de tyske mesterskaber.- Hv ordan var de vesttyske mesterskaber?- Det var i den første halvdel af juli. Ogder var alts å ca, seks uger frem til VM.- Er svømmerne blevet sat ud i internationale opgaver i den periode, eller harde fået lov at træne og forberede sig iperioden frem til VM.- Hvis de har gjort det, så har detværet helt frivilligt. Der er ikke blevetlagt noget pres på dem, for at de skullehave internationale opgaver.De, der har villet svømme internationaleopgaver, har blot kunnet gøre det.- Er det såled es, at nogle klubtrænerehar givet deres svømmere internationaleopgaver i denne periode?
...I
.L
I
. På. ' rintmultllJlUU .
siijtog
- Ja, der har været relativt få, der hargjort det. Efter de vesttyske mesterskaber har det stået den enkelte klubtrænerhelt frit, hvad han ville gøre frem til enVM-træningslejr, hvor der var pligt tilfor den egentlige nettotrup - altså VMholdet - at deltage i træningslejren.- Hvilke kriterier er der for at bliveudtaget som leder/træner for VM-holdet?- Dette gøres et år i forvejen . De toforbundstrænere, Baus og Plannert kan idet år frem til VM selv vælge deres assistenter.- Har de frit valg?- Ja, de har fuldstændig frit valg. Demå helt selv afgøre , hvem de vil havesom assistenter.- Hvem ansætter forbundstrænerne?- De er ansat af det tyske svømmefor-bund og bliver betalt af indenrigsministeriet.- Har Plannert og Baus haft nogle træningssamlinger?- Ja, de har haft flere træningslejre. Dehar altid træningslejre i juleferien, og såhar de træningslejre før landskampe,hvis de har mulighed for det?Herudover har de haft den nævnte træningslejr fra de vesttyske mesterskaberog frem til VM. For første gang harpigerne haft deres træningslejr for sig ogdrengene deres tr æningslejr. Og der varpligt til at deltage i denne. Den varedegodt og vel 14 dage.- Hvad er baggrunden for, at man hardelt pigerne i en træningslejr og drengene i en anden?- J a, grunden er vel først og fremmestden, at pigerne er dårligere end drengeneinternationalt set. Desuden har mantroet, at det var lettere at holde discip lin.- Når man ikke har store opgaver somf. eks . denn e VM-opgave, har man såforbundstrænere i Tyskland?- J a, de er forbundstrænere hele tiden.De eneste, der skifter, er deres assistenter . De behøver ikke at skifte. Hvis Plannert f.eks . siger, at han er tilfreds medsine assistenter, kan han beholde dem . .- Det vil altså sige, at der er seks trænere på det tyske landshold?- Ja, det er gjort sådan, at hver trænerhar en lille gruppe på 5-6 svømmere, somhan er ansvarlig for. Det kan f. eks.være sådan, at en af svømmerne tagersig af langdistancesvømmerne og en anden tager sig af sprinterne osv .
- Den økonomiske satsning frem tilVM. Er det også indenrigsministeriet,der betaler det?- Ja, det er delvis indenrigsministerietog delvis det tyske svømmeforbund. Men
. penge betyder ikke noget i denne sammenhæng. Dem er der nok af. Der er såmange penge, at der ikke er nogle problemer overhovedet . Der foretages for øjeb likket en enorm satsning i vesttyskidræt.- Der stilles mange penge til rådighedfor ty sk idræt med henblik på De olympiske Lege i Moskva?- Det fører mig over på spørgsmåletom, hvordan man iøvrigt vil sats e fremtil OL i 1980? .- Jeg tror ikke på, at der bliver gjortnogen forandring i forhold til i år. Vi vilholde træningslejrene ligesom man hargjort nu . Svømmerne får mulighed for atdeltage på alle de internationale konkurrencer, som de ønsker for at få international erfaring . Den eneste forandringbliver sandsynligvis, at man vil forsøge,at komme over til de amerikanske indendørs mesterskaber, men alle bliver detstort set den samme måde, at gøre detpå, som man også har gjort i år.- Hvordan er disciplinen på det vesttyske hold?- J eg tror den er ganske god i år. J eghar i hvert fald indtrykket af, at den ergod.- Har man haft problemer med svøm mere, som ikke kunne indordne sig underden disciplin , som man fra trænersideønskede?- Ja, der er jo altid nogen, der harvanskeligt ved at indordne sig , men dethar været helt enormt godt i år, og jegtror, at det først og fremmest kommeraf, at vores landsholdskaptajn WaltherKusch har en meget positiv indstilling.- Hvor mange timer træner en tyskland sholdssvømmer? Kan man sige noget generelt?- Det kan man faktisk ikke svare heltgenerelt på. Der er meget stor forskel på,hvor i Tyskland man kommer fra. Der ermeget få klubber, hvor man træner togange om dagen. Det er altså ikke almindeligt, at alle landsholdssvømmere træner to gange om dagen. Selvfølgelig trænes der to gange om dagen i alle ferierne.Men der er dog ved at komme en tendens i de tyske klubber, henimod at træne to gange om dagen .- Det er selvfølgelig givet , at langdistancesvømmerne træner mere end kortdistancesvømmerne, men har man i tysksvømning nogen, der svømmer lige såmeget som f. eks . Mark Schuberts svøm mere?- Det er meget få svømmere. De, somligger på det højeste niveau med hensyntil kvantitet. De ligger på mellem 12 og14 km om dagen.- Hvor gamle er jeres topsprintere?- De to, der er ældst, er WaltherKusch og Klaus Steinback. De er hen- 'holdsvis 23 og 24 år.- Hvor gamle er jeres langdistancesvømmere?- De er yngre. De er 17-18år gamle.
- Har man generelt styrketræning itopklubberne indb efattet i den dagligetr æning?- Først og fremmest har man mini gym . og andre former for trækapparater,men der er også enkelte klubber, som ialmindelighed bruger vægte til sty rketræning.- Hvor ofte?- Det foregår stort set dagligt. Herudo-ver er det almindeligt med styrketræning i vandet . Vi bru ger pull bucy, padler og slanger.- Kører l daglig smidighedstræning?- Ja, det er meget almindeligt og nød-vendigt, at man kører smidighedatræning. Vi kører et program fra ca. 20 min.til 30 min., dog forskelligt fra den eneklub til den anden.- Hvornår er jeres nationale mesterskaber placeret på sæsonen? J eg tænkerbåde på kort- og landbanemesterskaber?- Der er sket en ganske stor forandringi den tyske terminskalender i de sidstepar år. Den nye planl ægning i ty sksvømning er en tred elt sæson, hvorimodvi før havde en todelt sæson. Det vilsige , at man i december har de tyskeholdmesterskaber. At vind e den konkurrence har i de tidligere år været forbundet med den største prestige. Det er denkonkurrence, de fleste klubber har satsetpå. Så har man de vesttyske indendørsmesterskaber i marts måned. Det er enret så vigtig konkurrence, men man kanegentlig ikke kalde dem mesterskaber,men det er den konkurrence, man satserhårdt på sidst på vintersæsonen. Mantopper altså med henblik på denne.Det foregår på langbane. Man afholderde egentlige vesttyske mesterskaber isommersæsonen. Placeringen af disseretter sig efter diverse væsentlige internationale mesterskabers placering på terminslisten.Det er første gang, at man kører dennetredelte sæson, så vi har faktisk ingenerfaringer med det endnu.- Når der nu allerede er et vigtigt mesterskab i december måned, hvornårstarter man så sæsonen?- Det har været således tidligere, atman startede sæ sonen i september, mendengang var dette holdmesterskab placeret i februar måned, men nu hvor manhar et så vigtigt mesterskab allerede idec. måned må man starte tidligere, ogdet er således, at alle de svømmere, somikke er med her under VM allerede pånuværende tidspunkt (den 25. august)allerede har været i gang nogen tid .- Hvor mange læger og massører erder på det vesttyske hold?- Der er tre massører og to læger.- Har l nogle erfaringer med deres til-stedeværelse?- Disse erfaringer er kun possitive. Iøvrigt var det tyske hold det første nationale mandskab, som gjorde det almindeligt, at have mas sører og læger med vedinternationale konkurrencer. J eg tror, athvis man tal er med svømmerne , så er deutroligt meget indstillet på at have mas sører med ved internationale stævner.De kan simpelthen ikke undvære det.
5
Læger og massører er iøvrigt også betaltaf indenrigsministeriet.- Helt konkret, hvilke internationaleopgaver har I deltaget i op til det te ogsom en forberedelse til VM?- Vi har stort set deltaget i alle deinternationale konkurrencer, der har været t ilbudt, men således at nogle svømmere har deltaget i et og andre i et an detinternationalt stævne. Vi gør det således, at alle klubtræn ere med bruttoholds svømm ere, tidligt på sæsonen fårtilsendt en liste fra forbund et , indeholdend e alle de intern ationale stævner. Såkryd ser man alle de stævner af, somman gerne vil deltage i, således at detbliver helt individuelt og forskellig t. Detenes te, der kræves fra forbund et er, atalle svømmerne skal deltage i to internationale konkurrencer om sommeren og toom vinteren. Det vil sige, at det er klub-
berne, der selv udvælger, hvilke stævnerde ønsker at deltage i, og forbundetblander sig ikke, men det gælder kundem, der er med på bruttolandsholdet.- Hvordan motiverer man iøvrigtsvømmerne her i Vesttyskland?- Man indd eler svømmerne i tre kate gorier : A-B - C, alt efter, hvor goderesultater de har intern ationalt. Så fårde økonomisk stø tte , alt afhæn gig af deres placering på rangstigen.- Hvilke kravtider eller hvordan harman ud taget svømmerne til VM?- Man har udn yttet den situ at ion, atVM fandt sted i vores eget land . Vi harda søgt at få så man ge som muligt med,idet det ikke har væ ret forbundet med såstore udgifter. Vi havde ingen tid skravdennegang. Det eneste, man gjorde, varat samle de to landsholdstræn ere, land sholdskaptajnen Walther Kusch samtsvømmelederen Rainer Wittmann (SørenKorbos funktion).De fire udtog VM-holdet efter afslut ningen af de vesttyske mesterskaber. Manudtog de svø mmere, der havde international klasse og som ikk e ville falde igennem ved VM.- Står de fire personer lige, hvis manskulle komme til at stemme om en elleranden svømmers udtage lse?- J a , det sidste ord har selvfølgeligsvømmelederen.- Man kan vel nok sige, at væ gten erlagt meget over på træn ere. Således erder to træn ere med i udtagelseskemiteen.
- Det er da klart, det er også dem, derhar det sidste ansv ar før de forskelligeopgaver. Af den grund må de da selvklart være med til at udtage holdet .- Man kan vel egentlig sige, at trænerne har dik tatoriske beføjelser?- Ja, det kan man godt sige, men deter også første år , at det er således. Førhar det været helt and erledes. Da vardet stort set svømmelederen alene, derud tog svø mmerne .
- Er det en kamp fra trænerne, der harændret til standene?- Grunden til at det har forandret sig,sky ldes ud elukkende, at det er en and en,der er svømmeleder nu. Han gør det påen helt anden måde, en noget mere demokratisk måde. Han er også af den opfat telse, at det er træn erne, der må havedet sidste ord, fordi det er dem, der arbejder med svømmerne. De ved bedst,hvad sv ømmerne kan præstere i den ogden situa tion.- Vil du til sidst give et indtryk afdans k svø mning . Dit indtry k!- Det største problem, dansk svømninghar , er den danske mentalitet . Det er etspørgsmål om, at man hygger sig formeget i den dan ske idræt. Dog tror jeg,at der er ved at komme en forbedrin g, oghvis man ser på de resultater, som dansksvømning er ved at få.Og hvis man ser på den måde, der trænes på f. eks . i Århu s, så kan man nok fået positiv t indtryk af dan sk svømning:Den er i ud vikling.
6
sportBADEDRAGTERBADEBUKSERSYN KRO DRAGTERVANDPOLO BUKSERVANDPOLO HUERBADEKABERTRÆNINGSDRAGTERTASKER
CENTER ..TRADE l/SIdas Alle 145250 Odense SVTelf. (09) 1324 29el. (09) 621432
Svensk VM-succesSvenskerne havde stor succes ved VM. Dette skyldes ikkemindst den svenske svømmeleder Sven von Holst' meget detaljerede forberedelser, gjort med udgangspunkt i erfaringerfra tidligere forberedelser (f. eks. Montreal1976).Der forefindes rapport over disse forberedelser, men vi harendnu ikke fået den hjem. Det er ellers yderst interessantlæsning.Vi har derimod et interview med den svenske cheftrænerTommy Malmsten. T. M. er til daglig cheftræner i Kristianstad, en meget succesrig svensk svømmeklub.
I....,
i.1
Sp .: - Satsning og forberedel se for detsvenske landshold til VM i Berlin.Sv .: - Selve forberedelsen af holdet ergjort af svømmelederen Svend vonHolst.Sp. : - Hvornår er bruttoholdet udtaget?Sv .: - VM·holdet er udtaget ved svenske mesterskaber i Landskrona den 20.22. juli. Kriteriet er vinderen i hver disciplin samt eventuelt nr. 2, hvis tidensvarer til 8. bedste tid i verden efter1977·tiderne. Disse krav-tider har væretkendt i lang tid . Ved udtagelsen skeledeman til, om en enkelt svømmer lå i umiddelbar nærhed af krav-tiden med få tiendedele . Hvis det var tilfældet, og mananså svømmeren for kvalificeret til VM,blev vedkommende udtaget. Desudenhar man udtaget de fem bedste i 100 mfri for at kunne stille en holdkamp.
Sp. : - På clinic'en sidste år i Malmømed Don Gambril - cheftræner fra Alabama, stillede Birger Buhre spørgsmåletom, hvordan man lavede sprintere, fordiman manglede sprintere i svensk svømning. Hvordan har l gjort i svensksvømning?Sv .: - Træningen er foregået i klubberne. Nogen fælles træningsforberedelsemed hensyn til sprintere har ikke fundetsted, men jeg kan sige, hvordan vi hargjort i vores klub (Kristianstad) . Vi harsat ind med mere styrketræning medveksel- og trækkeapparater.Sp.: - Hvor meget styrketræning træner l?Sv. : - Vi ville gerne have kunnet trænemere , men har kun kunnet komme til detca. to gange om ugen ren vægttræning.Desuden har vi i forbindelse med hversvømmepas i svømmehallen haft collcraft og gummislanger.Sp .: - Mener du, at årsagen til, at jeresgode sprintere skal findes i styrketræningen?Sv. : - Jeg tror det.Sp.: - Har l sat træningsmængden op?Sv .: - Det er meget individuelt.Sp. : - Efter OL i Montreal har vi set enfantastisk fremgang for de amerikanskepiger. Vi har fået at vide, at de ameri kanske piger træner meget styrketræning, hvorledes er det med jeres piger -
træner de hårdere end drengene. Trænerde mere styrketræning?Sv.: - Hos os har pigerne altid trænetdet samme program som drengene.Sp.: - De trænere, der er med på VM·turen, hvornår er de udtaget?Sv .: - Vi har gerne villet samle trænerstaben så tidligt som muligt. På træningslejr i maj var to af trænerne med.Sp. : - De trænere, der er på holdet,skal disse have svømmere med på holdet ?Sv.: - Nej, det er ikke nødvendigt.Sp .: - Hvem udvælger trænerne?Sv. : - Det gør Svend von Holst. Hanudtager trænerne, men han rådfører sigmed de øvrige trænere, bl. a. mig.Sp .: - Er Svend von Holst enerådig iudtagelsen af trænere?Sv .: - J a, i princippet.Sp. : - Kan et forretningsudvalg ellerbestyrelse, der sidder over ham, omgørehans udtagelser?Sv. : - l princippet ja, men de respekterer altid Svends udtagelser. Det er joham, der har forstand på tingene. Hanhar meget mere kontakt med trænerne,end bestyrelsen har.Sp.: - Vil det sige, at hvis han er itvivl, kontakter han hellere trænerne endbestyrelsen?Sv. : - Ja - omkring det rent svømmernæssige. Vi har jo en trænerforening iSverige, som arbejder på, at trænerneskal høres i sådanne tilfælde.Sp.: - Men trænersammenslutningen har den indflydelse på, hvem der skalmed?Sv. : - Trænerforeningen får lov at udpege en træner, de øvrige fem udtagerSvend. Foruden trænerne har vi to massører med . Dem er vi i sin tid begyndtmed på ungdomslandsholdet for ca, fireår siden, og vi har også en læge med .Desuden har vi tre ledere og en buschauffør med .Sp. : - Har man satset specielt til detteVM, arbejdet efter en bestemt model?Sv.: - Nåh, ikke specielt. Ved EM gikdet jo udmærket, og den model, der bliver arbejdet efter der, har vi sådan setbrugt igen her til VM. Denne model lig.ger Svend von Holst inde med.Sp .: - Hvordan er den plan blevet til?Sv. : - Den har Svend von Holst udarbejdet. Han taler i en sådan sammen-
. På. r~st'!lJ"'8
hæng meget sammen med trænerne.Han finder det, han synes er bedst herog der , udvælger det, og laver så sinplan. Denne plan har opbakning fra stortset alle, selvfølgelig er der altid nogen,der er negative, men vel ca. 99 procent afde svenske trænere bakker op omkringdette system.Sp .: - Har man nogen landstræner?Sv.: - Ja, man har f. eks . Ronny Paleski på Klippan. Han var med på EM .Ved EJM var et andet team af trænereaf sted end Vlvl-toppøn. Alt dette koordineres af svømmeudvalget, hvor Svendvon Holst sidder.Sp .: - Hvordan har træningsforberedelserne til VM været?Sv. : - Vi har sendt tre svømmere tilUSA. Der skulle have været fire afsted,men kun de tre kunne tage af sted. Devar med »Women international meet«,De var derovre i tre uger, bl. a. en uge itræningslejr i Nashville. Desuden er derblevet satset på følgende internationalestævner før VM 1978: Speed WorldMeet og Tilts Meet så er der i øvrigtlandskamp med Vesttyskland.Sp .: - Efter udtagelsen af svømmerneved svenske mesterskaber har der vel såværet træningslejr for VM·holdet?Sv.: - Ja, efter SM tog alle hjem i femdage og derefter har vi haft en træningslejr på 14 dage, hvorefter vi rejste tilVM. Træningslejrene ligger altid i forbindelse med ferie, således at man blotkan udvide sin ferie og tage fri fra skole .Det plejer ikke at give problemer. Vi haroven i købet fået Gerry Andersson fri framilitæret for at deltage her ved VM, såflinke plejer militæret ikke at være.Sp. : - Har der været afholdt træningssamlinger i året op til VM?Sv .: - Nej , ikke ligesom tidligere.Svømmerne plejer at være trætte oguoplagte. Man har ligesom kørt efterprincippet, at træningen foregår i klubberne , og at stævneaktiviteten står forbundet for. Det er altid meget dyrt atholde træningssamlinger, og det er vældig småt med tilskud til svømmerne.Sp.: - Hvordan med satsningen frem tilMoskva. Kan du allerede nu evalluere,hvad der sker og er sket her og ligesomudtrykke dig om satsningen frem tilVM?Sv .: .:» Ja, først og fremmest skal vihave mere styrketræning.Sp.: - l har massører med her på holdet?
7
I )
/
Sv. : - Ja, det er noget, vi bl. a. i Kri stianstad har brugt meget længe. Formange år siden var vi den første klub, dehavde massører med ud. Seks uger førsvenske mesterskaber kom massørerneog begyndte at arbejde med holdet. Idag anvender vi også zoneterapi. Massørerne får vi bl. a. blandt bademestrene.De svenske bademestre har en god uddannelse og er direkte uddannet sommassører, ellers får vi massørerne blandtuddannede massører, som nødvendigvisikke har nogen forbindelse med svømning, men som får interessen og så gårind i arbejdet, f. eks. massøren i Kristianstad han kommer fra brydeklubben.Udover massage anvender vi også autogen træning, mere kontakt med en psykolog, som har indtalt forskellige bånd,som vi kan anvende ved autogentræningen. Et bånd til afslapning og et bånd,som vi kalder trin l, som man f. eks.lytter på otte timer før konkurrencen også et trin 2, man lytter på to timer førkonkurrencen, hvor man bl. a. lærersvømmeren at koncentrere sig og ligesom »g å uden for sig selv« og se påkonkurrencen.
Sp. : - Hvilke apparater anvender du tilstyrketræning?Sv .: - Vi bruger coll craft og har minigym, og skal nu selv til at udvikle ensvømmebænk. Vi har set en type iMinsk, da vi var derovre og svømme oghar taget nogle billeder af den, og jegskal nu til selv at prøve at bygge ensådan. Den vil kunne laves for omkring1700 sv. kr .Sp.: - Vil f. eks. en dansk træner kunnefå lov at komme over at besøge dig iKristianstad og overvære din træning?Sv .: - Ja.Sp. : - Hvor meget træner f. eks . ensvømmer som Gary Andersson?Sv. : - Sidste år trænede han vældigmeget - omkring 70-80, ja op til 100km om ugen, men i år har han trænetvæsentlig mindre - ca. 20-30 km omugen indtil på VM·træningslejren, hvorhan kom op på et noget højere tal.Sp.: - Hvor gamle er jeres sprintere?Sv. : - Herreholdet ligger på en aldermellem 20 og 23 år. Det er der, de kanvære gode hurtige, men det er et problem at holde dem fast i klubben. Deskal både motiveres individuelt og somdeltagere på et hold.Sp .: - Hvordan er jeres mesterskaberplaceret på sæsonen?Sv. : - Vi har udendørsmesterskaberden 20/7 og har haft indendørsmesterskaber ca. den 20/3.'Sp .: - Er det tilfredsstillende?Sv.: - Det er jo terminer, der tildels erfastlagt af LEN, og som jo retter sigefter de store internationale arrangementer, tag nu f. eks. 1980, hvor vi jo skalhave mesterskaber meget tidligt for atvære klar til olympiaden. Desuden har vijo holdkapmesterskaberne, som ligger ijanuar.Sp.: - Hvordan får I jeres hold til atfungere som et hold?
8
Sv. : - Det er en lang opfostringstid.Det er noget som følger med holdet, harman haft fremgang over længere tid, såvokser det ligesom ud af deltagerne. Ibegyndelsen kan man forsøge at styredet, men gradvis må man lade det vokseud af sig selv.
Sp. : - Har I en regel om, at der skalvære så og så mange svømmere pr. træner?Sv .: - Det har vi egentlig ikke, men detplejer at være ca. 5-6 svømmere pr. træner.Sp .: - I har et vældigt stort hold medude nu, er det fordi I har dårlige erfarin ger fra dengang, I havde mindre holdmed?Sv.: - Det gik vældig dårligt i Montreal. Olympiade er svær at stille op til.Det har hjulpet meget, at vi har sagt, atvi tager de to bedste ved SM i hverdisciplin med til VM.Det har givet svømmerne noget at satseefter. De får hver enkelt på den mådeflere muligheder til at kvalificere sig, fordet gælder jo ved mesterskaberne somved et lotteri - jo flere lodsedler, manhar, jo mere gevinst har man chance forat vinde. Samtidig føler svømmerne sigogså mere trygge, når de er en stor flok,der kommer, frem for når de kommer eneller to sammen. Det var også med til atgive holdet dets stemning - til eksempelved indmarchen ved starten med disseforskellige heja-remser osv. Det sætteralle deltagerne lidt op. På det områdefarer Amerika jo også vældig godt frem.Sp.: - Til eksempel har Canada en masse udstyr - hatte og huer og stribedehalstørklæder m.v. Betyder den slagsting noget for et hold?Sv .: - J a, tydeligvis - de føler sig somen enhed, når de ligesom er uniformerede. Desuden føler de, at man satser lidtpå dem, når de får noget udstyr for atvære med . De kan også godt lide atkomme hjem og have noget, som andreikke har. Det er sikkert vigtige faktorer.Sp .: - Hvordan går samarbejdet mellem jer som Vlvl-trænere og så svømmernes træner derhjemme?Sv. : - Vi har udarbejdet et spørgeskema, som vi har givet alle trænerne derhjemme. Ved hjælp af dette skema får vien opfattelse af, hvordan forholdene er- det giver også en vis kontakt til trænerne derhjemme. Ved at dele svømmerne op sådan, at" en har spanderne hosherrerne, en anden damerne. En har distance- og rygsvømning, en har butterflysvømmerne, og jeg plejer at have brystog meclleysvømmerne. På den måde kanvi både sætte os ind i den enkelte svømmers forhold, en træner kan ikke siddehjemme og sige, at til VM skal du gøresådan og sådan og sådan, for han kenderikke forholdene . I sådan en situation måman forsøge sig frem og føle sig fremefter situationen, men sådan noget somindsvømning o. lign., hvor de hjemmefrahar en fast rytme, den skal de blot følgeher.Sp.: - Hvad får I som holdtrænere forat være her i VM?
Sv .: - Vi får rejsen, opholdet, og så fårvi 100 kr . om dagen, man skal jo havelidt for det - det er jo ikke ferie det her.Sp.: - Hvad mener du om dansk svømning?Sv. : - Jeg ved frygtelig lidt om dansksvømning. Jeg kender egentlig kun Susanne Nielson, hun er den eneste, der eraf international klasse. Hende læggerman jo mærke til. Det er vældig godt atfølge et sådant talent, så lægger manmærke til dansk svømning. Når man såfølger et sådant talent, er det meget vigtigt, at man, hvis man vil udvikle svømningen, passer godt på dem - især i etlille land som Danmark. Amerika kan jonemt finde sådan ti talenter. Så må manstøtte dem på alle mulige måder og ikkelade dem indgå i prestigekonflikter, s ådan som jeg har opfattet, der har været idansk svømning, bl. a. under EM. Ensådan sag må ikke irritere en svømmer,der ligger og træner dag ud og dag indog virkelig ofrer alt.
Sp.: - Kunne du tænke dig, hvis dumødte en talentfuld svømmer fra enklub, der boede f. eks. 10, 15, 20 km fraKristianstad, kunne du så tænke dig attilbyde denne svømmer træningsmulighed i Kristianstad, fordi de træningsrnuligheder, han havde hjemme var vældigmeget ringere, end du kunne tilbydeham?Sv.: - Ja, det er klart, det ville jeg.Hvis det er et talent - det er jo alligeveli sidste ende dem selv, som bestemmer,hvor meget de vil satse, men jeg vil nokforsøge at påvirke dem med spørgsmålet: »Vil du have chance for at udvikledig som svømmer, så må du se at komme ind i et lidt større hold, hvor dinemuligheder er bedre«, I Kristianstadsomegn findes tre klubber ca. 20 km vækfra Kristianstad, som vi virkelig samarbejder med . Disse klubber har målet atarbejde med svømmerne til et vist niveau. Den, som så senere vil fortsætte,overgår til Kristianstad og svømmer foros. Man har nemlig i de senere år set altfor mange talenter, som klubberne især de mindre - har kunnet klare, indtil de er ca, 12 år, men så »misser de«, sådet har ført til, at i dag tænker vi merepå den enkelte svømmer, på individet,end vi tænker på klub og disse begreber.Det er almindeligt i Sverige, at svømmere fra de mindre klubber i oplandet til en1. divisionsklub søger ind til denne klub,og det tror jeg, at man efterhånden villære at acceptere, men der er en andenfaktor, som gælder også, og det erspørgsmålet om, hvorvidt svømmerenformår at tilpasse sig det hold, som hankommer ind på. Det skulle jo gerne væresådan, at klubben kan optræde sammen,når den konkurrerer udadtil. Disse tingmener jeg er nødvendige, hvis man hardet mål, at man vil være bedre, derfor erdet vigtigt, at man har en målsætning,så kan man, hvis man kommer i tvivl,hvis der er spørgsmål, man ikke kan afklare, altid se på målsætningen og i ogfor sig hente svaret der.
l,
Historisk møde medolympisk kOl11iteAf Jørgen Krebs
Det møde, som repræsentanter fraDansk Svømme Forbund holdt medDanmarks Olympiske Komit e den 23.november i Idrættens Hus, må betegnessom historisk.Det lykkedes nemlig vore repræsentanterat opn å et principielt tilsagn om, at derfor første gang udarbejde s kravtider somdirekte adgangs billet til sommerlegene i1980 i Moskva. Der har aldrig tidligereværet udarbejdet kravtider for egentligkvalifikation. Udtagelserne er hidtil foregået efter ind stilling fra forbundet medolympisk komite som endeli g udtagendemyndighed.- J eg vil karakterisere mødet som po sit ivt, siger formanden for Dan sk SvømmeForbund Kai Holm, der sammen medFtf-medlem Paul Johansen samt bestyrelsesmedlemmerne Axel Thygesen ogSøren Korbo samt forretningsfører BentNielsen repræsente rede forbundet.
Kai Holm - DSFs formand
- Jeg betragter det som væsentligt, atvi har fået en principiel tilk endegivelseaf, at der nu udarbejdes kravtider, såvore aktive ved, hvad der skal til for atkvalifi cere sig til OL.- Hvorn år foreligger krav tiderne?- Det kan jeg ikke sige med bestem t-hed , men formentlig omkring årss kiftet.Vi afleverede et færdigt oplæg, der ogsåindeh oldt ønsker om økonomisk bistandsom et led i forberedelserne. Det er mithåb, slut ter Kai Holm, at der vil væreforst åelse for øget økonomi sk støtte i1979, idet jeg må erindre om, at Sus anneNielsson i følge vort oplæg til kravtiderer den eneste af vore svømmere, som pånuværende tidspunkt vil kunne kvalif icere sig til legene i Moskva.
Regeludva Iget Svømmesportpr. EDBAf Jørgen Krebs
I...
II
På DSF's sidste bestyrelsesmøde trafman beslutningen, og regeludvalget bleven realitet.Hvad er regeludvalget , vil nogen måskespørge, og med rette, for det er en nyskabelse inden for dansk svømning.Kort fortalt. Regeludvalget, som beståraf 3 personer, valgt af DSF 's bestyrelse,har til opgave, at fortolke FINA's svømmereg ier, hvor disse ikke er klart nokformuleret. Derved skulle der blive basisfor en mere ensartet bedømmelse afsvømmernes præstationer, uanset hvor ilandet svømmerne måtte deltage i etstævne.Udvalget vil desuden søge kontakt medforbund i andre land e, for ad den vej fåskabt en harmonisering af regelfortolkninger.Det er ikk e udvalgets mening, at laveopsøgende arbejde, men skulle der ude ilandet blandt forbundets medlemmervære nogen der har fortolkningsproblemer vedrørende svømm ereglerne , er manvelkomm en til at rette henvendelse tiludvalget.Alle henvendelser skal være skriftlige, ogsendes til
Regel udvalgetDansk Svømme ForbundIdrættens HusBrøndby Stadion 202600 Glostrup
Udvalgets medlemmer er: Poul Mortensen , Ålborg , formand, Willy Baade, København, J ens Ludvigsen, Nærum.
SV0MMESPORT er klar til at tage fatpå et nyt år. Som så meget andet harforbund ets bestyrelse besluttet, at bladets abonnenter nu overgår til opkrævning pr . EDB.Det indebærer, at der i det te nummermodsat tidligere ikke er indlagt et .giro·kort til indbetaling for abonnementet for1979.Det udsendes nu særskilt, hvilket indebærer, at abonnementerne inden 1. februar modtager en opkrævning, somskal indbetales, såfremt man ønsker atvære holder af forbundets officielle organ .løvrigt har bestyrelsen også besluttet, atSvømmesport i 1979 skal koste 60 kr.årligt mod 50 kr . i år. Forhøjelsen skalses i relation til prisudviklingen som helhed . Bladet er iøvrigt i henhold til lovgivningen momsregistreret, hvilket bl. a.indebærer, at der også skal betalesmoms af abonnementsindtægten. Detgælder f. eks. ikke for publikationer, derudkommer mind st Em gang om ugen.løvrigt holdes dette nummer af bladet afover 1600 læsere, hvilket er en fordobling i forhold til årsskiftet 1976-77.
9
l-lI
iI
Tidskrav mIk
Vi har modtaget:Det er nu ca. 2 1/2 år siden, at Montrealvar rammen om OL. Siden da er vi blevet vidner til et utal af verde nsrekorder isvømning.Men hvordan fordeler disse rekorder sigegentlig?For herrernes vedkommende har der været tale om en rekord i 100 m brystsvømning, en i 100 m butterfly, en i 400 mcrawl, samt to i 400 m medley og tre-firestykker i 200 m medley, som man dogikke helt kan sidestille i denne forh indelse, idet rekorderne i denne disciplin fortrinsvis vil falde i Of. -mellemår , da detjo ikke er en olympisk disciplin .For damerne har vi set rekorder i samtlige discipliner undta gen 100 m rygcrawl,og disse rekorder er endda, for mangesvedkommen de, blevet forbedret adskillige gange i hver disciplin af forsk elligesvøm mere i de forløbn e 2 112 år.Hvad skyldes denne ulige fordeling i rekordantallet?Er det en tilfældighed?Er mændene på verdensplan blevet enigeom at tage den med ro ti l næste OL?Næppe!Det skyldes snarere, at man hos mændene har nået en sådan kvalitet i reko rderne, at niveauet er kommet derop, hvorman ligesom i atlet ikken ikke ser automatiske verdensre korder ved ethvertstort stævne.Hos damerne oplever vi derimod en sta dig ekspansion i tiderne, disse kommernærmere og nærmere på herrern e, isærpå de længere distancer. Siden OL erdame rnes VR på 400 og 800 m blevetforbedret med henh oldsvis 3,61 og 12,52sekunder , mens der hos herrern e kun harværet ta le om en relativ lille 0,37 sek.forbedring på 400 m og slet ingen på1500 m.Man har efter OL erkendt, og her tænkes spec ielt på USA, men også de øvrigestore svømmenationer, at damerne sagtens kan træne lige så hård t og længesom herrerne, styrketræning er blevet enrigtig ingrediens i dam esvømningen .De mange verdensre korder hos damerneer altså et resu ltat af en hårdere træningsindsats , men hvad kan mændene sågøre for at svare igen?Selvfølgelig kan man gøre noget, mendet bliver nok svært at få dem til atbruge læ ngere tid på deres træning . Forsvømmere i verdensklasse er træ ningen iså høj t et niveau , at en yderligere intensivering ikke opnås ved at træne længere eller bruge mere tid . Man må ud viklenye trænings metoder, og disse vil komme begge køn til gode.Med andre ord, man kan forud se, at differencen i tiderne mellem herrern e og damerne er ved at nå et stabilt leje, og nårdet er sket, vil antallet af verdenarekorder igen fordele sig mere ligeligt.
På nationalt plan ser vi i øjeblikket ogsådenne udvikling, og en af de bedste m åder at sammenlign e danske rekorders»kvalitet« , er at sammenligne disse rekorder med verdensre korderne. Man kunne i denne forbindelse ønsk e sig, at dentyske pointtabel ville blive ajourført lidtoftere . Men egentlig giver denne pointtabel et temmelig nøjagtigt billede af standarden i Danmark.Hvad der derimod giv er et ret misvisende billede, er de tidskrav, der efter minmening meget fejlagtigt er blevet til efteren bestemt placering ved et stort stævneåret forud, og som har ligget til grundfor udta gelsen til EM og VM.Disse tidskrav er efter min mening meget disk riminerende for mændene, fordider kun tages hensyn til placeringen ogtotal t ignorerer, at bredden hos herrernei toppen er meget større.Det faktum, at de danske damer til VMopnåede gennemgående højere placerin ger end herrerne, beviser ikke, at de erbedre. Med statistikke n i hånd en ses det ,at for det første deltog lan gt flere herrerend damer, og at disse herrer lå langttættere i toppen end tilfældet var hosdamerne.Et af de mest ud prægede tilfælde fandtman i 200 m crawl. Her blev Arne Borgstrø m fra Norge nr . 17 i tiden 153,71,han var 2,69 seku nder fra vin deren og3,42 sek. fra verdensrekorden.Hos damerne ville man i samme tidsmæssige afstand fra vinderen opnå ensikker 3. plads , og 3,42 sek . fra vinderen,kile sig ind mellem nr. 4 og 5.Hvis man så vil bruge samme polit ik vedopstilling af tidskrav til OL, og man bruger VM som gru ndlag , vil man i 200 mcrawl opleve, hvis f. eks . en 15. pladsskal være kvalificerende, at herrern e skalned på 1.53,62, og damerne kan svømmepå 2.06,54, herrerne er her 3,33 sek. fraverdensrekorden og damerne 8,01 sek.fra VR.Differencen mellem herrer og damer bliver 12,92 sek ., hvorimod differencen mellem herrer og damer i verde n ku n er 8,24sek.For mig at se en himmelråbende uretfærdighed . Og langt fra særlig mot iverendefor herrerne. Deres eneste håb vil i såfald blive en eller anden abstrakt tekstunder tidskravene. gående ud på, at"ovenstående tidskrav er vej ledende«.Hvis den politik, der i øjeblikket køres,hvor man ingen hensyn tager til, omkravene harmonerer indbyrdes eller omde har en rimelig og ensartet kvalitet,ska l være den gældende, må "den herskende klasse« i forbundet ku n være interesseret i de placeringer, svø mmernekommer hjem med fra udenlandske stævner, og de må følgelig være mere tilfredse med de danske damers 4x100 m tilVM end med herrernes di tto, da voresdamer jo blev nr . 13 og herrerne kun nr.14.Lige netop de to løb illustrerer i virk eligheden meget god t situationen, som dener for øjeblikket .Damerne blev nr . 13 (og sidst) og herrer-
ne nr. 14 (og fjerdes idst) . Damernes sluttid var 18,33 sek . fra ver densrekorden,og herrerne var 16,96 fra VR.Men damernes præstation var altså denbedste?J eg må indrømme, at jeg ikke ser detrimelige.J eg har snakket med en del trænere omdette emne , og underligt nok viser detsig , at de trænere, der har stærke pigerpå deres hold, har været temmelig uenige med mig i dette spørgsmål , og at detrænere, som har haft en stærk herreside, har været enige.Det kunne tyde på , at man ser sagen i etlidt for subj ektivt lys og forsøger at melesin egen kage. Og dette er vel noget afdet mest tragiske, der kan ske.J eg håber ikke , at enkelte vil opfattedette som et personlig t angreb, men deri.mod som et ind læg i den debat , DagStormark startede i Svømmesport nr . 6,årg. 77, og som gav alt for lidt respons.Det eneste, jeg kritiserer, er den d iskriminationspolit ik, der i øjeblikk et føres afkravtidsu dvalget, og jeg håber, at manved opstilling af t ids krav t il OL vil væremere fair, og medtage verdensrekorder,verdensrang lister, pointtabeller og andetrelevant materiale ved udarbejdelsen ,selvom det vil tage lidt mere tid og givelidt mere arbejde, for det er faktisk enkravtidsopstill ing , der vil komme til atberøre og have indflydelse på temmeligmange menn esker de næste 1 112 år.Det er i orden, at svømmeudvalget godtkan lide pige r, det er faktis k meget forståeligt! Men når det så resulterer i, atman favoriserer disse ved at give demlet tere tids krav , er man vist gået overstregen!
J asp er Nordsted-Jergensen.
Forskel mellem Forskel mellemherrernes og herrernes ogdamernes VR damernes DR
100 m cracl . . 5,97 5,61200 m crawl . 8,24 11,21400 m crawl .14,72 19,69800/ 1500 m crawl100 m fly . . 5,28 4,40200 m fly . . 10,64 7,58100 m ryg . 6,02 9,30200 m ryg . 12,74 17,93100 m bryst . 7,45 3,88200 m bryst . 16,31 3,01200 m med ley .10,42 5,60400 m medley . 20,78 10,52
Ved sam menligning af de to kolonn erfremgår det ret tydeligt, i hvilke disvip li-
11
)/
I
I
ner, de danske damerekorder i forhold tilherrern e er bed re, og det er ikke uventet,at især i Su sanne Nielss on-disciplinernebryst, medley og butterfly er de danskedamerekorder langt bedre end de tilsvarende hos herrerne. Til gengæld ses detogså tydeligt, at Ejvind Pete rsens efterhånden gamle rygcrawltider er langt beodre end de til svarende hos damerne . Icrawl er damernes 100 m en anelse bedre,mens på de længere distancer, 200 og400 m, er herrernes de bedste. Desværreer det svært at sammenlign e 800/ 1500m.Hv is man vil opstille tidskrav, der er ligerimelig e for herrer og damer, kan manbruge Vlt-differenc e-metoden. Man opstiller f. eks. alle pigernes tid skrav ogtrækker dernæst den difference, der ermellem herrernes og damernes verdensrekord fra, og herrernes tidskrav vil dafremkomme på samme niveau.
Regelanvendelse?Vi har modtaget:Dette indlæg henvender sig til de personer som er interesseret i at vid e, hvadder foregår i hovedet på en dommer vedet svømmestævne, når der sker fejl i deteller den teknik svømmeren laver i etløb .Hvorfor skal det være nødvendigt atskrive om det?Alle ved da, hvordan reglerne er? Ellergør de?Det er nu ikke reglerne jeg vil ta ge op
her, men det spil der er begyndt at tegnesig fra nogle sider om, hv em der menerat vide bedst besked om, hvad der foregår i et sv ømmeløb. Det er blevet hvi sket mig i ørerne, at man anser en dornmer ved et svømmestævne, som en , derkun er ude på at genere svømmerne.E r denne påstand rigtig?J eg ved det ikke, men noget kunne tydepå det, og jeg ska l gerne gentage både ,hvad jeg siger på officialskurser og vedsvømme stævner som overdommer. Deter præstationen og ikke svømmeren, derbedømmes!!! Berettiget tvivl skal altidkomme svømmeren til gode, men er mansikker i sin sag , skal man st å fast. Ogsid st men ikke mindst, det er dommernesog i sidste instans overdommeren s an svar og skøn, at reglerne bliver overholdt!Kan det skabe konflikter? J a, det kandet meget nemt.Ledere, tr æn ere , forældre og evt . publikum vil altid bedst kunne vurdere omdommerne skønner rigtigt, når noget opstår. Sådan opfattes det ihvertfald ipre ssen, når man læs er referate t fra enfodboldkamp . Samme ind stilling høresogså fra svømmestævner nu, og her viljeg gerne sige et par ord .Ved at nærlæse reglerne, som de står iDSFs love og bestemmelser og se densv enske regelfilm som er tilknyttet official skursus II , vil man meget hurtigt opdage, at tingene står forhold svis klart,hvad en dommer skal gøre og hvordansvømmearterne skal udføres.
Hvordan træner en dommer sine kundskaber? Forhåbentl ig ved at komme udtil en række stævner som official, oggør vedkommende det , vil man opn å enrutine i at bedømme det sete som erbeskrev et ovenfor. Men hvordan trænerman svømmerne i reglern e?Det kan der sikkert spindes en lang endeover. Jeg vil nøjes med at nævne noglemuli gh eder, uden at foreta ge nogen prioriteringsrækkefølge.1. I den daglige træning.2. I god t id før et stævne.3. 1-2 dage før et stævne.4. Lige før sta rt i et svømmeløb.5. Efter at svømmere n er blevet disket.Enhver kan sætte et mærke ved det vedkommende selv gør for også på dettepunkt at forberede en svømmer til et løbved et stævne , hvor enten en ta!entnåleller et mes terskab er på spil.J eg mener med nogen ret at kunne sigeeller gentage, hvad jeg tidligere har skrevet om reglers fortolkning her i bladet,nemlig at det er ikke nok at kunne svømme stærkt, når en præstation skal tilbedømmelse, man skal også overholde dekonditioner, som er foreskrevet for denpågældende svømmeart. I sidste ind satskunne ud gangen på reglernes forfiadigelse blive, at et svømmestævne kunne afvikles med en speaker, måske en starterog enkelte tidtagere. Resten er kompletoverflødige, og vi kan spare en ma ssevitaminer og penge på officialsuddannelsen. Ville det ikke være skønt?Paul Johansen af og til overdommer.
WIPS til intensiv træning
EN NYOG BEDRE MÅDEAT TRÆNE PÅWips er den trådløse forbindelse fra tr æner
til svømmer, træneren kan tale med svørn
meren under hele tr æningen og kan rettefejl med det samme uden at afbryde øvel
sen. Man får meget mere ud af træningen.
.. ... . ............... . .. . .. . ... . ." ..;,,,.,,' ,., .. . ,., .O Q ········O; ·OHH !~ Q~
RING EFTER BROCHURE
12
\ '--'"'=---"'======~
Håndværkerbyen 31DK- 2670 Greve Strand (02) 90 55 00
Doping i svømningAf Fin Biering-Sørensen og Erik Nielsen
Doping er intet ukendt fænomen i svømmeverdenen. Det første tilfælde af doping i »moderne« tid blev faktisk refereret hos en svømmer i 1865 ved en konkurrence-svømning over Den engelskeKanal. Ved OL i Mimehen i 1972 var detførste gang, der var rigtig doping-kontrol ved et stort internationalt svømmernesterskab , og her fik amerikanerenRick De Mont frataget sin guldmedalje i400 m crawl , fordi han havde indtaget etastma-middel (efedrin), som står på listen over doping-midler. Så sent somved VM i Berlin i 1978 blev bronzernedalje-vinderen i 100 m rygcrawl, ViktorKuznetsov fra Sovjetunionen, diskvalificeret p.g.a. en positiv doping-prøve (anabole steroider) .
Hvad betyder ordet doping?Ordet doping stammer fra kaffer-dialekten i Sydøstafrika, hvor »dop« betegneren alkoholholdig drik (den lokale snaps),der blev drukket som stimulans, når derskulle arbejdes hårdt. Siden kom ordet,via boerne, til det engelske sprog, hvorbegrebet udvidedes til også at omfatteandre stimulerende drikke. Ordet komind i sportssammenhæng gennem hesteog hundevæddeløb, hvor doping af dyrene med forskellige stoffer anvendtes meget omkring århundredskiftet. Den førstedopingtest, som blev foretaget i 1910 iWien, blev da også foretaget på væddeløbsheste.
Dopingens »historie«Doping i form af indtagelse af stimulerende midler for at øge en fysisk præstation, har været kendt allerede for 5000år siden, da kinesiske læger anvendteekstrakter af planten Ma Huang for at»styrke hjertet og hæve blodtrykket".Det, man i virkeligheden havde fundetvar stoffet efedrin.Ifølge den nordiske mytologi udvandt»bersærkerne« et stof af en fluesvamp,og dette »forøgede deres styrke 12 gange".Djengis Kan brugte vin til sine soldaterfor at mindske virkningerne af strabadserne under de daglange kampe, da demarcherede mod Peking i 1215. I forbindelse med idrætspræstationer er detteimidlertid en dårlig ide, da den fysiskeydeevne nedsættes ved alkoholindvirkning.Kokain, der udvindes af kokaplantensblade, har også været anvendt i århundreder af indianerne i Syd- og Mellemamerika, når de skulle præstere hårdtlegemligt arbejde under ugunstige betingelser. Kokain er et meget giftigt stof,der i små doser virker oplivende, al følelse af træthed, dårligt humør og sultforsvinder, men er samtidig en så stærkgift, at det hurtigt kan nedbryde helbredet og føre til døden.
Flere lignende eksempler kunne nævnes.Indenfor sportsverdenen var det i begyndelsen især cykelrytterne, der benyttedesig af doping. I 1886 indtraf da også detførste doping-dødsfald under det 600 kmlange cykelløb Bordeaux-Paris, hvor denengelske cykelrytter Linton havde fåeten overdosis dopingmiddel af sin trænerog leder, der var ejer af et cykelfirma.Trods dette anvendtes doping fremdeles,
. både indenfor cykelsporten og indenforandre idrætsgrene. Man begyndte førstat få øjnene op for sagens alvor efterendnu to tragiske cykelrytter-dødsfald i1960 og 1967, nemlig danskeren KnudEnemark ved OL i Rom og englænderenTom Simpson under Tour de France.
Hvordan defmeres doping?En dansk definition på doping fra 1962lyder: »Ved doping forstås enhver formfor indtagelse eller indsprøjtning af medikamenter, med det formål at forbedrepræstationsevnen ved at stimulere centralnervesystemet, kredsløbet eller muskulaturen, eller at forhindre naturligtræthedsfølelse i tilslutning til idræt«.Denne definition omfatter imidlertid ikkef. eks. hormon præparater (anabole steroider) eller psykiske påvirkningsmetoder som også er kommet ind under dopingbegrebet i enkelte lande.På et møde i Nordisk Samarbejdskomitefor Idrætsvidenskabelig Forskning(NSIF) i Helsingfors i 1972 vedtog manfølgende definition: »Ved doping forståstilførsel af medikamenter eller ved hjælpaf andre metoder at øge idrætsudøverenskonkurrencedygtighed på en kunstigmåde«,Men nogen endelig definition er man dogikke nået frem til.
Dopingmidlernepå IOK's listeDen Internationale Olympiske Komites(IOK) liste over forbudte dopingmidlerindeholder foreløbig følgende fem lægemiddelgrupper:A. Psykomotoriske stimulerende stoffer.Dvs. stoffer, som via centralnervesystemet (det er hjerne og rygmarv) virkerstimulerende på de psykomotoriske funktioner, det vil sige muskelbevægelser under viljens kontrol.Herunder hører stoffer som amfetaminog kokain.Stærkt forenklet kan det siges, at dissestoffers »ønskede- virkninger er fjernelseaf trætheden, øgning af initiativlyst,bedring af koncentrationsevnen, stimulering af vejrtrækningen og svækkelse afappetitten.Dvs. virkninger, som skulle kunne forbedre en idrætslig præstation. Men samtidig kan de samme stoffer også give uøn-
SVøMME
~skede bivirkninger, som ændret søvnmønster, rastløshed, angst, indre uro ogspænding, snakkesalighed, hovedpine,søvnløshed, forhøjet blodtryk, uregelmæssig hjerteaktion og psykiske forandringer med vrangforestillinger. Med andre ord drejer det sig om stoffer, somkan være særdeles farlige, og der kan daogså fremvises eksempler i idrætshistorien på dødsfald, der er indtrådt ved ind tagelse af disse stoffer i forbindelse medfysi sk topbelastning.B . Sympatomimetika aminer er stoffer,der stimulerer det sympatiske nervesystem, dvs. den del af nervesystemet, somikke står under viljens kontrol, men hartil opgave at bringe individet i en tilstand af legemlig og psykisk beredskab,dvs. parat til at klare ydre belastninger.Til denne gruppe hører f. eks. efedrin. .Disse stoffer virker bl. a. ved at øgeblodtrykket igennem at sammentrækkeblodkarrene i hud og indvolde, og ved atøge hjertefrekvensen samt den mængdeblod hjertet pumper ud i blodårene vedhver hjertesammentrækning. De kan afslappe musklerne i luftvejene, så luftskiftet i lungerne lettes. Desuden kan depåvirke centralnervesystemet på lignende måde som amfetamin, dog i mindreudtalt grad.Bivirkningerne kan bestå i hjertebankenog uro ved hjertet, forhøjet blodtryk, hovedpine, rastløshed, indre uro og spænding, angst og søvnløshed. I værste faldkan de fremkalde dødsfald ved hjertesvigt.Efedrin har været anvendt som dopingmiddel, men i de koncentrationer, somskulle give en stimulerende virkning harman så mange bivirkninger, at det måanses for tvivlsomt om præstationsevnen reelt forbedres.Ved behandling af forkølelse anvendesefedrin fortsat en del. Dette forhold skalidrætsudøveren være meget opmærksompå, når han/hun anvender forskelligespray til at »få luft" i næsen - jvf.tilfældet med Rick De Mont.C. Andre centralnervesystem-stimulerende stoffer, som f. eks. niketamid ogstryknin. Disse stoffer skulle angiveligttidligere være anvendt af en del cykelryttere og boksere. I dag anvendes dissestoffer dog næppe som dopingmidler, dade snarere nedsætter end øger præstationsniveauet. Samtidig kan f. eks.stryknin medføre kramper, der bl. a. kan
13
I
\ - ... ---
ramme åndedrætsmusklerne og hervedforårsage dødsfald .Store koffeindoser kan regnes til dennegruppe, men eftersom kaffe er et almentanv endt nydelsesmiddel, kan koffein ikkeforbydes. Dets præ stationsforbedrendeformåen er dog begrænset , desuden kandet i store doser bl. a. forårsag e mavesår.D. Narkotiske analgetika, Dvs. narkotika som foruden en euforiserende - opstemmende - virkning også har ensmertes tillende effekt.Til denn e gruppe hører heroin , morfin,metadon og petidin. Udover at dissestoffer er forbudte efter narkotika-lovgivningen , synes de heller ikke at bedrepræstationsniveauet, og endelig har derogså været tilfælde af dødsfald ved misbrug af dem ved idrætskonkurrence.E. Anabole steroider er stoffer, som kemisk og farmakologisk er beslægtet meddet mandlige kønshormon testo steron,der dels bevirker udviklingen af demandlige kønsorganer foruden mandlighårv ækst, stemmeforandring osv. i forbind else med pub erteten (dette er densåkaldte androgene effekt) , og dels envævsopbyggende effekt, som bl. a. medfører vækst af muskulaturen (den såkald te anabole effekt). De anabole ste roider er kunstigt fremstillede hormonpræparater, hvor man har søgt at øge denvævsopbyggend e effekt i forhold til denandro gene, selvom denne ikke helt kanundgås.Indenfor vis se mere styrkebetonedesportsgrene (f. eks . vægtløftning) har derværet varierende forskningsresultaterm. h. t. disse stoffers præstationsforbedrende virkning. Til dato har man imidlertid ikke kunnet påvise, at de har kunnet øge svømm eres ydeevne. Fra vissesteder menes det tilmed, at den forøgedemuskel-masse først og fremmest skyldesvandophobning og ikke en øgning imængden af æggehvidestoffer.Derimod synes der ikke at være megentvivl om, at de anabole steroider indebærer mange bivirkninger. Blandt disse kannævnes funktionsforstyrrelser i leveren,endog leverkræft og forhøjet blodtryk.Hos mænd kan blærehalskirtl en blivefors tørret, tes tiklerne skrumpe ind, sædproduktionen dale, og der kan udviklesimpotens. Hos kvinder kan forekomm emenstruationsforstyrrelser, mandlig behåring og dyb ere stemme. Hos 'beggekøn forekommer desuden psykiske forsty rrelser. Hvis disse stoffer gives tilbørn og unge, inden de er udvokset, kanman risikere, at væksten standser på etfor tidligt tidspunkt med mind sket højdetil følge. Endelig har idrætsudøvere, der
. har fået anabol e steroider en større ten dens til skader i senerne og leddene.
.I modsætning til de tidligere nævnte dopingstoffer bliver de anabole steroider 'indtaget i træningsperioden - opbygningsfasen - medens de andre dopingmidler kun tages ved selve konkurrencen.Det betyder bl. a., at de anabole steroider indtages over lange perioder, hvilket
14
øger risikoen for de anførte bivirkninger.IOK's dopingliste, som her er gennemgået med nogle eksempler, er ikke enfuldstændig oversigt over alle de stoffer,som i dag kommer ind under dopingbegrebet, men kun en beskrivelse af destofgrupper, som i dag er aktuelle. Enstofgru ppe modtages nemlig ikke på liste n førend det er praktisk muligt medsikkerhed at finde den ved en dopingkontrol.Derfor vil denne list e hele tiden være iudvikling, dv s. nye stoffer kommer til ogandre stoffer, som allerede står på listen,tages ud , fordi det ikke menes, at de harnogen praktisk betydning som dopingmiddel. Som eksempel på et stof, der forøjeblikket er megen diskussion om, kannævnes efedrin, som såvel fra norsk somsve nsk side ønskes taget ud af listenmen dette er alt så i k k e sket endnu.
Andre dopingmidlerDet hævdedes, at de japanske svømmereved OL i Los Angele s i 1932 blev »pum·pet « med ilt i omklædningsrummet førstarten. I dette tilfælde kan det roligtsiges , at det hverken har gjort fra ellertil , da ilten for længst har været brugtpå vejen fra omklædningsrummet og inden starten var gået.Ved OL i Montreal blev finske løberebeskyldt for bloddoping«, Herved forstås, at idrætsudøveren bliver tappet forblod i trænings-perioden , og herefterkort tid før en vigtig konkurrence fårdette blod tilbagetransfuseret, hvorvediltoptagelsesevnen og dermed også præsta tionsevnen muligvis øges. EfterNSIF's definition på doping er detteklart dopin g, men det vil være megetvanskeligt at kontrollere.Hypnose er også blevet betegnet somdopin g. Dette er dog meget diskutabelt,eftersom andre psykologiske metoder,som f. eks. det at en træner gennem ensamtale »sætter idrætsudøveren op« tilen konkurrence, let vil kunne tolkes somdoping.Lokaltbedøvende midler som gives til enidrætsudøver ved en smertefuld idrætsskade, med det formål , at han /hun skalfortsætte i konkurrencen, regnes til doping , foruden at det strider mod al sundog etisk forsvarlig medicin.
Hvorfor forbyde doping?Engan g i oldtiden formulerede den romerske digter Juvenal sentensen: »Ensund sjæl i et sundt legeme«, og i 1908erklærede en engelsk biskop: »Det vigtigste er ikke at sejre, men at væremed«, og dette kom til at stå som idealetfor Coubertins Olympiske Lege, et ideal,der i ringe grad er efterlevet.Dvs. alene udfra etiske årsager, bør doping forbyde s, fordi det strider imod begreber som fair-play og sportsrnanship.Juridisk strider visse typ er af dopingdesuden mod love og regulativer i forskellige lande, som eksempel kan anføresbrugen af narkotiske stoffer.Den største risiko for den enkelte idræt-
sudøver, som fristes til at anve nde doping, er imidlertid følgerne for helbredet.Dels kan der som anført blive tale omdirekte livsfare, dels kan der opstå følgetilstande, der vil plage idrætsudøverenresten af livet .Særlig farlige er stoffer , der på en kunstig måd e fjerner organismens naturligesikkerhedsventil, træthedsfølelsen. Træthed under idrætsudøveIse må opfattessom et signal om, at man ikke bør pressesig særlig meget længere. Fra træthedtil total udmattelse er der dog en passende sikkerhedsmargin.Ved dopin g med visse stoffer kan grænsen mellem træthed og udm attelse imidlertid smelte sammen, således at den dopede idrætsudøver ud en forvarsel kanbryd e sammen af total udmattelse ogevent uelt dø allerede ved de første svagetegn på træthed.
Hvordan st andse doping?Ved et møde i Idrættens Hus september1978 orienteredes specialforbundene under Dansk Idræts Forbund (DIF) om, atder fra 1979 vil blive indført dopin gkontrol i Danmark, og at denne kontrol skalvaretages af et specielt Doping-kontroludvalg und er DIF. Herund er fastslogDIF's formand, Svend O. Hansen, at dopingkontrol i dansk idræt kan forekomme over for hvem som helst , hvor somhelst og når som helst. Dette er efternorsk mønster, hvor 25 pct . af dopingprøverne tages ved mesterskaber, 25 pct .på repræse ntative idrætsudøvere før afrejse til intern ationale stævner, og 50pct . i tr æningsperioden. Det sidste for atforhindre brugen af anabole steroider iopbygningsfasen af træningen.De endelige regler for dopingkontroludvalgets arbejde kan ikke vedtages førendved års mødet i februar 1979, menm. h. t. straffe i forbindelse med doping.kontrol omfatter DIF's hensigter bl. a.mindst to års udelukkelse, hvis en idrætsudøver nægter at lade sig dopingteste,mind st 18 måneders udeluk kelse, hvis enprøve er positiv, mindst 36 månedersudelukkelse i gentage lses tilfælde og femårs udelukkelse af »bagmæn dene«. Thiuansvarlige ledere og trænere har ' i mange tilfæld e været medvirkende, for ikkeat sige direkte initiativ tagere, til brugenaf dopingmidler.Undersøgelser for dopingstoffer foretagessædvanligv is på en almindelig urinp røve,således at det normalt ikke vil være nødvendigt at tage en blodprøve.
AfslutningTil sids t skal det understreges, at lægemidler eller stimulanser aldrig er nødv endige i svømning eller nogen and en formfor sport. Hårdt arbejd e og god træningaf teknik koblet med individuel motivation, er faktisk alt, hvad der behøves.End elig skal vi anb efale alle, som tagermedicin af den ene eller anden art, atsikre sig, at denne ikke indeholder stoffer, som findes på listen over forbudtepræparater.
En time før i MariboAf hensyn til de mange tilrejsende samt til transportforbindelser m.v, er det besluttet, at årgangsmesterskaberne GruppeIII den 13. januar i Maribo starter kl. 14.00 og ikke sommeddelt i Svømmesport nr. 5 kl. 15.00. Det medfører samtidig, at opvarmningen starter kl. 13.30.
Svømmere på langfart
SVØBBI
~
Svømmeudvalgetsplan 86 . .
v,,
I svømmeudvalgets sæsonplan for 1979er der bl. a. omtalt en række internationale stævner for seniorsvømmere.Disse stævner er i første række tiltænktsvømmerne på brutto-seniorlandsholdet.Det har været muligt for klubberne atforetage en prioritering af de enkelte arrangementer for deres svømmere. Desværre har det ikke været muligt forsvømmeudvalget at efterkomme alle ønskerne, hvilket i første række skyldesøkonomien.Foreløbig er der foretaget udtagelser forarrangementerne indtil indendørs-mesterskaberne:
2. USA Women's InternationalSwimming CompetitionSted: Harvard University, Boston,USA .Dato: 6. og 7. januar 1979.Svømmere: Margareta Maunsbach,Charlotte Petersen, Nina Irgang, LoneJensen.Træner: Jens Erik Rasmussen.Holdleder: Søren Korbo.
Speedo World MeetSted: Arnersfort, Holland.Dato: 2.-4. februar 1979.Svømmere: Gerd Laursen, Lene Nørbøge, Niels Mortensen, Jan Correll, RobertTorkelung, Jes Gydesen.Træner: Arne Holdt.Holdleder: Knud Green.
Meeting de FranceSted: Paris.Dato: 9.-11. februar 1979.Svømmere: Lisbeth Kristiansen, LisbethNielsen, Susanne Nielsson, Jens Brønnum, Søren Østberg, Jasper NordstedJørgensen, Morten Hausborg.Trænere: Kjell Erik Eriksen, HallbjørnStenhaug.Holdleder: Jørgen Rasmussen.
DSV FestivalSted: Alsterschwimmhalle, Hamburg.Dato: 16.-18. marts 1979.Svømmere: Gerd Laursen, Lene Nørbøge , Susanne Nielsson, Pia Winther, Lene
Vitus Nielsen, Charlotte Petersen, ReneAndersen, Jens Klarskov, Dan Ole Johansen, Øjvind Loftheim, Jon Hestoy,Finn Essendrop, Jasper Nordsted-Jørgensen.Trænere : Vagn Petersen og Arne Holdt.Hjælpeleder: Poul Højbjerg.Ansvarlig holdleder: Poul Jenker.
NOK SvømmefestSted: Østberlin.Dato: 11. april 1979.Svømmere: Lisbeth Kristiansen, LisbethNielsen, Susanne Nielsson, Jon Hestoy,Søren Østberg.Træner: Hallbjørn Stenhaug.Holdleder: Grethe Ericksson.
Af Søren Ko rbo
På en konference i Århus d. 28. og 29.oktober 1978, som kursus- og svømmeudvalget i fællesskab havde indbudttil, blev fremtiden for dansk elitesvømning grundigt debateret.Til denne m ålsætningskonference var detrænere, som havde været ude med repræsentative hold i 1978, blevet inviteret. Desuden repræsentanter for trænersammenslutningen, trænerne i svømmeog kursusudvalget. Også foreningslederevar med, og her var der tale om formænd eller svømmeledere fra de foreninger, som har svømmere på brutto-seniorlandsholdet. Desuden deltog repræsentanter fra svømmeudvalget med kursuslederen Poul Jenker som ordstyrer.Konferencen mundede ud i en målsætning for både senior-, junior- og årgangssvømmerne. Den lagte plan forudser , atmålet er opfyldt i 1986. Indti- da er deropsat en række delmål for de tre grupperaf svømmere.Handleplanen giver en beskrivelse af,hvorledes målet og de enkelte delmål opnås .
Coca Cola InternationalSwimming MeetSted: Crystal Palace, London.Dato: 14.-16. april 1979.Svømmere: Margareta Maunsbach, NinaIrgang, Lone Jensen, Rene Andersen,Jens Klarskov, Dan Ole Johansen, øj vind Loftheim, Jens Brønnum, NielsMortensen, Klavs Gydesen.Trænere: Dag Stormark og Jens ErikRasmussen.Hjælpeleder: Poul Hermann.Ansvarlig holdleder: Jørgen Rasmussen.Der kan ske ændringer i holdsammensætningen, hvis der indløber afbud. Dervil ligeledes blive taget stilling til nyekandidaters deltagelse.Det bliver spændende at følge svømmernes resultater.
Også de nationale arrangementer blevtaget op til revision. Resultatet af konferencen vil være nogle tidsmæssige ændringer af placeringen af årgangsmesterskaberne, indendørsmesterskaberne ogDAN-CUP.
Svømmeudvalgets plan 86, som ogsåkaldes en udviklingsplan for dansk konkurrencesvømning, er i øjeblikket ved atblive redigeret færdig og forventes atkunne udsendes til alle landets klubber ibegyndelsen af 1979. Det er udvalgetshåb, at planen vil være et godt stykkeværktøj i vore fællesbestræbelser på atskabe yderligere international fremgangfor dansk svømning.Det var en meget positiv ånd, som prægede målsætningskonferenæn, og derblev vist forståelse for svømmeudvalgetsarbejdsvilkår og problemer, som i førsterække går på økonomien. Svømmeudvalget håber, at den vilje til samarbejde,som blev lagt for dagen, vil fortsætte,for kun ved samarbejde kan målet nås.Tidligere tiders ego-trip må være forbi .
15
SPORTSREJSER
1500 m for alleDette landsdækkende arrangement hartidligere været udførligt omtalt i Sv ømmesport. I skrivende stund er der dogkun fire (skriver fire) klubber, som haranmeldt deres delta gelse i sæson 197879.Svømmeudv alget må derfor kraftigt anmode om, at flere foreninge r tilmelder sig1500 m for alle. Det er en konkurrence,som ikke kræv er det store forarbejde, ogsom let kan arrangeres.Såfremt tilslutningen ikke bliver størreend i sæson 1977-78 (23 foreninger), vilarrangementets fort sat te eksistens blivetaget op til overvejelse i svømme udv alget.
etc. for alle mestersk absarrangementern ei 1979 an ført.Svømmeudv alget mind er om anm eldelsesfris terne forArgangsmesterskaberne gr. II i Randers: Senest 10. januar 1979.Argangsmesterskaberne gr . I i Frederiksberg Svømmehal: Senest 31. januar1979.Startkorte ne skal sendes til DanskSvømme- og Livrednin gsforbund, Idrættens Hu s, 2600 Glostrup. Bemærk, atposten undertiden kan være to dage undervejs, en vigtig fakto r nu da efteranmeldeise ikke mere er mulig .
I Svømmesports oktoberudgave er kra vtider, programmer, anmeldelses friste r
Husk anmeldelsesfristerne
Søndag d. 4. marts 1979:13. 1500 m fri, drenge14. 100 m brystsvømning, piger15. 200 m brystsvømning, drenge16. 100 m ryg crawl, piger17. 200 m rygcrawl, drenge18. 400 m fri, piger19. 100 m butterfly, drenge20. 100 m fri, drenge21. 400 m medl ey, dren ge
Pau se22. 4x100 m fri, piger23. 4x100 m medley , drengeDer skal stilles med to svømmere i hverdisciplin, og da der som bekend t går firesvømmere til en holdkap, anmodes foreningerne om hellere at indsende et sta rtkort for meget end et for lidt.
l overs igten over de stævner, som sv ømmeud valget satser på at deltage i, harmange sikkert undret sig over, at dettraditionelle kortbane-stævne i Bremenikke var anført .I 1978 var det det tyske svømme-forbund (DSV), som stod bag arrangementet, dog på 50 m bane. I 1979 har DSVigen sit eget arrangement, denne gang iHamburg. Hertil vil forbundet sendesvømmere. Brem en-st ævnet er igen blevet et klubarrangement med BSV 1885som arra ngør. Svømmeudv alget har denprin cip ielle indstilling at deltage i invitationsstævner som udgår fra forbund,mens klubinvita t ion er må varetages afklubberne.Programmet for Bremen-stævnet 1979foreligger og kan rekv ireres hos svø mmelederen. Stævnet afholdes 23.-25. febru ar1979.Et and et arrangement, som evt. kunneinteressere foreningerne, er et internationalt årg angsstævne i Bremerhaven, somafholdes 26.-27. maj 1979. Ældste gru ppeer 59/ældre og yngste gruppe 66/ 67.Stævnet foregår på 50 m bane indendørs. Også her kan nærmere informationer fås hos svømmelederen .
Mere om stævner
Med Norge er der aftalt en ungd omsland skamp for svø mmere født 1963 ogyngre . Landskam pen skal afholdes i Osloi dagene 3. og 4. marts 1979.Storbritannien har vist interesse i atvæ re med i denn e land skamp , og det harsvømmeudv alget svaret posit ivt på.Det er fjerde gang, at denn e landsk ampskal afholdes - og hid til har vi vundetalle ungdomslandsk amp ene. Da der ikkeer noget ud tagelsesstævn e før landskampen , minder vi klu bberne om, at såfremtman mener at have svømmere, som kankomme på landsh oldet , skal der indsendes startkort med tider opnået i tid en fra
IUngdomslandskamp AfSø,enKo,bo Il. november 1978- 1. februar 1979. Tiderne skal være officielle, og stævnetsnavn og dato skal anføres på startkortet. Startkortene sendes til Søren Korbo,Rosenørns Alle 48, 1970 København V.,og de skal væ re fremme senest den 2.februar 1979.Her følger nu landskampsprogrammet:
Lørda g d . 3. marts 1979:l. 800 m fri, piger2. 100 m bry stsvømning , drenge3. 200 m brystsvømning , piger4. 100 m rygcrawl, drenge5. 200 m ryg crawl, piger6. 400 m fri, drenge7. 100 m bu tterfly , piger8. 200 m bu tterfly, drenge9. 100 m fri, piger
10. 400 m medley, pigerPause
I l. 4x200 m fri, drenge12. 4x100 m medley, piger
V.ÆLG SPECIALISTEN
~RI!J5eUJII [enTReT
1260 København K . Bredgade 28 . . 01 - 12 66 11+13 26067400 Herning Skolegade 5 .. Telefon 07 - 12 26 339900 Frederikshavn Havnepladsen Telefon 08 - 42 31 339700 Brønderslev.. Bredqade 61 . . Telefon 08 - 8214 66
16
Kursusaktivitet
118,25 p
134,55 P80,55 P
Springerepå træningslejrDansk Sv ømme-Forbund og J yd skSvømme-Union har udtaget følgendesprin gere til en træningslejr på GrandCanaria i den første uge af janu ar 1979:Birgitte Dooleweerdt , VidebækMogens J ensen , Nord AlborgKim Lisbj erg, AGFJørgen Feldbo rg, AGFTræner: Frank Larsen, AGF
116,60 P109,25 P
og der var af I.H.F . arran geret enspringdyst for nybe gyndere i forbindels emed kurset .Der var tilmeldt springere fra Nejst,Hirtshals , Videbæk , Horsens, Odder,AGF og IHF.Piger:l J ette Vestergård Mad sen
Videbæk .2 Helle Dalsgård, HorsensDrenge:l Frank J espersen,
Nejst Hi rtshals .2 Peter Brandt Andersen,
IH F .3 Carsten Larsen, Hors ens
Som meddelt i sidste nummer af Svømmesport har der på nuværende tidspunktværet afholdt A-kursus hhv . i Greve ogFrederiks - her deler Storebælt - ogdommerkursus på landsplan i Hasle/ Arhus. Grundet den sene udsendelse afSvømmesport, har tilmeldingen ikke været så stor som ventet og i den forbind else må vi beklage, at der ikke ligger enmere fast linje i uds endelsen af bladet .Man har besluttet at lave en opsamlingpå B-kurset, så de der ikke nåede attilmelde sig af ovenn ævnte gru nd, kanmelde sig til B-kurset og komme medalligevel.Til domm erkurset var der 11 tilmeldte
MesterspringerKim Lisbjerg, AGF, (billedet), ses her i
fornem stil under de nordiske juniormesterskaber. Som bekendt vandt Kimøvelsen fra tre meter vippe og blev nr. 2
fra tårn. Senere deltog den dygtigeAGF-springer ved de europæiske juniormesterskaber, hvor han blev nr. 12.
17
Nordisk landskampi HelsingborgAf Bue Foldager
Den 7.·9. oktober blevet vellykket arrangement - og for første (men forh åbentlig ikke sidste) gang afvikledes sid eløbende en Bvlandskamp mellem Sverigeog Danmark. Et arrangement , ' som vikunne tillad e os rent økonomisk, da Sverige havde placeret land skampen lige påden and en side af Sundet. HelsingborgSS var medarrangører og klarede detstrålende, hallen var ideel til synkro, ogindkvarteringen på Stads motellet kun100 m fra hallen helt i top .Vort Avhold bestod af danmarksmestrene fra Helmes, og Bvholdet af de bedstefra Odense og Nykøbing F. Som dommere medvirkede fra dansk side ConnieSchiitt, Elsa Gravgård, Marianne Hansen og Bue Foldager.
Junior-landsholdetEfter mesterskaberne har synkroudvalget på baggrund af resultaterne udtagetdet hold, der i marts næste år skal deltage i den årlige Nordiske Juniorlandskamp i Norge-.Solo: Lone Jensen , Hermes, Vivian Zinkog Ann Kjer, begge OSLF (reserve: Gitte Siedentopf, Nakskov)Duo: Lone J ensen /Charlotte Holm Larsen, Hermes, og Vivian Zink/Ann Kjer,OSLF (reserve : Gitte Siedentopf/ PiaClausen, Nakskov)Hold: Gitte Siedentopf, Pia Jacobsen,Pia Clausen og Helle Westen, Nakskov.
I den indledende figur-konkurrence lørdag aften med 31 deltagere skete denoverraskelse, at Helsingborg-pigen Gu·nilla Nilsson fra Bsholdet vandt kneb entforan den sve nske mester og Vlvl-deltager Asa And ersson, medens vor danmarksmester Lone Jensen på tredjepladsen kun var godt et poin t efter - ogmed Gitte Tolman på en klar 5.·plads .Til de frie øvelser om søndagen måtteSverige ændre deres hold , da Asa ikkekunne starte, og man flyttede Gunilla oppå Avholdet, men havde ingen reserve isolo til Bvholdet , hvilket selvsagt betøden afgørende stor pointmæssig fordel fordet danske Bvhold, der da også fik enklar sejr i deres første land skamp nemlig med ialt 626,21 p . mod Sveriges539,07.Vort Adandshold klarede i solo en 2.·, 4.·og 6. plads og ligeledes en 2.· og 4.-pladsi duo i konkurrence med Sverige, Norgebesejrede vi i alle discipliner. I hold-konkurrencen besejred e vi Sverige med121,88 p. mod 121,01 - og Norge fik111,16. De syv dommere havde i de frieøvelser Danmark og Sverige nøjagtiglige med hver 65,50 p., men vort lilleforspring i figur -gennemsnittet blev afgørende . - Sammenlagt vandt Sverigedog A-land skampen med 740,95 p. modDanmarks 728,28 og Norges 676,50.For vort Bvhold blev det til en dobbeltsejr i solo ved Jane Jensen og LisbethHansen, men s Sverige fik reva nche i duomed dobbeltsejr og ligeledes sejr i holdkonkurrencen.
• •SYNKRO
NYT
AdresseændringerRoskild e GymnastikforeningHelge Furdal, Møllehusvej 1054000 Roskilde, tlf. 03 . 35 58 77
Herfølge Svømme KlubMogens Nielsen , Højsletten 6Dalby 4690 Haslev, tlf. 03 . 69 88 87
Ruds Vedby SvømmeklubJ ens MoltkeFug lebak ken 114291 Rud s Vedby , tlf . 03 . 56 15 03
Holte IFs svømmeafdelingKarla OlssonEjbydalsvej 612600 Glostrup
Århu s Studenternes SvømmeklubSøren Hauge AndersenP.P. Ørumsgade 6, 3. tv .8000 Arhus C., tlf . 06 . 11 67 87
Aulum GymnastikforeningKnud KrogsgårdByvej 27490 Aulum
HOLD:1. Sverige 54,25+ 56,40 = 110,652. Danmark (Jane Jensen/Ann
Kjer /Lisbeth Poulsen/ Vivian Zink) 49,91+52,00 = 101,91
56,38+ 65,50 = 121,8855,51+ 65,50 = 121,0153,56+ 57,60 = 111,16
Resultater:A·landskampen:
SOLO:(fig.+ frie= resultat)
1. Gunilla Nilsson S 63,91+ 73,60 = 137,512. Lone J ensen D 62,04+ 65,40 = 127,443. Monica Kristensson S 60,98+ 65,20 = 126,184. Gitte Tolman . . D 60,11+ 62,20 = 122,315. Trine Bjerklund . N 57,89+ 59,80 = 117,696. Lillan Madsen D 55,66+ 58,80 = 114,467. Anniken Heiland N 57,14+ 56,60 = 113,748. Grethe Fleischer N 53,39+ 57,80 = 111,199. Tina Johansson S 52,19+ 57,80 = 109,99
DUO :1. Kerstin App elstrom/
Helene K.·Palstam .. . .. . . . S 57,96+ 68,40 = 126,362. Lone J ensen/Susanne Worm . . . D 57,70+ 66,20 = 123,903. Irene Eriksson /Ann Haglund . . S 55,11+ 64,80 = 119,914. Lillan Madsen/Gitte Tolman D 57,89+ 60,40 = 118,495. Trin e Bjerklund/
Anniken Heiland . . N 57,52+ 60,00 = 117,526. Grethe Fleischer/
Heidi Grundtlernlien N 49,60+ 55,60 = 105,20
HOLD:1. Danmark (Lone Jensen/Gitte
Tolman /Lillan Madsen /SusanneWorm /Kirsten Johansen
2. Sverige3. Norge .
Bdandskampen:SOLO :1. Jane J ensen. . D2. Lisbeth Hansen . . . . . . . . . . D3. Agneta Kylvåg . . . . . . . . . . S4. Britt Marie Ahlstrom . . . . . . . S5. Vivian Zink . . . . . . . . . . . . D
DUO :1. Su sanne Hedetrom/
Mari e Nilsson . . . . . . . . . . . S2. Tina Johansson/Agneta Kylvåg . S3. Lisb eth Hansen/Helle Sloth D4. J ane Jensen/Vivian Zink. . D
51,57+ 58,40 =56,15+ 53,00 =48,49+ 58,60 =47,89+ 52,80 =47,97+ 51,00 =
56,10+ 58,20 =50,34+ 56,00 =51,84+ 51,60 =49,77+ 53,00 =
109,97109,15107,09100,6998,97
114,30106,34103,44102,77
I
III
[
19
Juniormesterskabernegik t i l Hermes og NakskovAf Bue Foldager
Årets sidste juniormesterskaber - de trediscipliner i synkro - afvik ledes 11.-12.november i den nyrestau rerede Frederiksberg Svømmehal med deltagelse afialt 23 piger fra 6 klubb er - eller ca. detsamme som de forudgående år . Et nyt»bekendts kab « var i år IHF, Arhus og vi håber, at flere jyske, og for den
sags skyld også gerne et par sjællandskeklubber, snart vil melde sig »under fanerne«. - Glædeligt var det at se, at Nakskov denne gang kunne tage hold-sejrenhjem med nøjagtigt det samme hold,som for to år siden måtte nøjes medsidstepladsen og i fjor opnåede bronze .Mesterskaberne i solo og duo blev gen-
vundet af Lone J ensen og CharlotteHolm Larsen, der som bekendt ligesomalle andre tidligere ITI-svømmere nustarter for Hermes, der ligeledes harhjemsted på Frederiksberg . Hermes varmedarran gør af st ævnet og overrakteblomster til vind erne, efter at de tre udvalgsmedlemmer, Elsa Gravgård, LisGravgård og Mariann e Hansen havd eoverrakt forbundets juniormesterskabsplaketter i hhv . solo, duo og hold.De udtrukne 6 obligatoriske figurer blevdenne gang gru ppe 5: Balletben skiftevis, Albatros, Contracatali na , Kip medhel spin, Contradeifin, og Flamingo medhel skrue. De bedømtes af to dommerpaneler med hver 5 dommere, mens de frieøvelser bedømtes af 7 dommere.
Resultater:Solo:l. Lone J ensen2. Vivian Zink3. Ann Kjer4. Gitte Siedentopf5. Helle6. Charlotte Holm Larse n7. Jane Petersen
8. Pia J acobsen9. Pia Clausen
10. Pia Nielsen11. Elisab eth Vander-Ploeg12. Anne Mette Thomsen13. Pernille Nielsen14. Elsebeth J ensen
DUO :l. Lone J ensen/
Charlotte Holm Larsen2. Vivian Zink/Ann Kjer
(fi g.+ frie = resultat)Hermes 70,49+ 75,00 = 145,49
OSLF 60,87+ 59,20 = 120,07OSLF 61,85+ 55,80 = 117,65
NSK 62,85+ 53,20 = 116,05SlothNFS 57,26+ 55,40 = 112,66
Hermes 58,55 + 53,20 = 111,75Hermes 55,61+ 55,61 = 111,21
NSK 54,60+ 52,40 = 107,00NSK 52,41+ 50,00 = 102,41NFS 50,98+ 44,40 = 95,38NFS 51,56+ 43,00 = 94,5 6I HF 47,44+ 42,60 = 90,04
Gud hjem 44,84+ 40,20 = 85,04IHF 41,11+ 40,80 = 81,91
Hermes 64,52 + 67,00 = 131,52OSLF 61,36 + 60,40 = 121, 76
3. Gitte Siedentopf/Pia Clausen NSK 57,63+ 55,60 = 113,23
4. Pia Nielsen/Elisabeth Vander-Ploeg NFS 51,27+ 51,20 = 102,47
5. Pia Jacobsen/Helle Westen NSK 50,92+ 50,60 = 101,526. Anne Dorte Madsen/
Marianne J ensen Tommerup 52,61+ 48,40 = 101,017. Elise Høgstrøm/ Tina Zink OSLF 35,32+ 47,00 = 82,32
HOLD:l. Nakskov Svømmeklub (Gitte
Siedentopf/ Pia Clausen/Pia Jacobsen/Helle Westen) 54,28+ 53,40 = 107,68
2. Nyk øbing F. Svømmeforening (HelleSloth/Pia Nielsen/Elisabeth
Vander-Ploeg/Karin Mikkelsen) 54,27+ 51,80 = 106,073. Odense SLF (Vivian Zink/ Ann
Kjer/ Elise Høgstrøm/Tina Zink) 48,34+ 55,40 = 103,744. Tommerup Svømmeklub (Anne Dorte/
Madsen/U lla J acobsen/Marianne J ensen!Helle Lindegren / Charlott e Kingo) 49,57+ 46,90 = 96,47
Huskede duSVØMMESPORT?
Dansk Svømme ForbundIdrættens HusBrøndby Stadion 20,2600 Glostrup
Jeg bestiller antalSVØMMESPORT for 1979 forkr. 60.00.
- V ær m ed fra sta r ten på å re ts
numre af SV0MMESPORT. Måske
glemte du at be stille årsabonne
ment, men du kan stadig nå det.
Udfyld blot kuponen og send den
i dag. Dermed modtager du auto
matisk det første af årets seks
NS: Udfyldes kun af nyeabonnenter.
numre.
NB. Husk at best ille det nye SV0M
MESPORT i dag. Først dermed er
du i stand t il af fø lge udviklingen
i Dansk Svømme Forbund.GOD FORNøJELSE
20
•••••••••••••••••••••••••••••••••••••• Navn :•• Adresse :· - _ ._--- - - - _. - --- -
•L..- • Postnr. og by :
•·- - - - --- - - --••••
Svømme re til C-k ursus
IVesttysk inspiration
C-kursusi Viborg
KURSUS
I~Wtl
Dansk Svømme-Forbunds Kursusudvalgafholder C-kursus på Gymnastikhøjskolen ved Viborg, mandag den 9. april kl.14.00 - mandag den 16. april kl. 16.00samt fredag den 20. april kl. 19.00 søndag den 22. april kl. 16.00.Kursus varighed ialt 90 timer.Kursus omfatter følgende emner:Træningsorganisation, planlægning,struktur.Træningsledelse, praktik, etik.Klubarbejde.Anatomi, fys iologi, træningslære , ernæringslære.Bevægelseslære, biomekanik, mekaniskeprin cipper i svømning .Stilarterne, - tekn ik, metodik, fejlretning.Psyk ologi, mental træning, gruppepsykologi .Idrætsskader, massage.Svømmemedicin.Landtræning, styrketræning, udholdenhedst ræning, smidighedstræning.Konkurrenceforberedelse, taktik.På kursus forventes følgende lærerkræfter at medvirke:Docent Willi Railo, Den Norske Idrætshøjskole, Oslo, - psykologi . dr. med.Bent Er iksson, Geteborg. Svensk Svømmeforbunds læge, - medicin .Fysioterapeut J ørgen Hyldal, Arhus,håndboldlandsholdsmassør, skader,massage.Desud en følgend e:Thormod Holm, Ålborg, Erik Nielsen,København og Kalrnan Hen szelmann,Københ avn.Kursusleder: Poul J enker DSF.Kursusafgift 2.500 kr . inklu sive ophold,material e og und ervi sning.Ansøgning om optagelse må være unionernes kursusledere i hænde senest mandag den 12. februar 1979.Minimum deltagerantal 20.På kursus kan optages trænere, der hargennemgået træneruddannelsen frem tilC-kursus, eller tilsvarende foruds ætninger, og som har praktiske erfaringer fraklubarbejde.
Dansk Svømme-Forbunds kursusudvalghar blandt andet på denne måde søgt atbidrage til vid ereuddannelsen af klubbernes trænere og ledere.Der vil således fremover år ligt bliv e arrangeret en række Dvkurser eller efteruddann elseskurser med det formål at ajourføre tr ænernes uddannelse samt give nyinspirati on til trænere og ledere, til arbejdet i klubberne.Kurs erne vil være opby gget omkringkonkrete emner af såvel teoret isk sompraktisk art.Slut målet med denne kursustype er atden udgør videreuddannelsen af trænereder har gennemført hele DSFs kursusrække, d. v. s. har afsluttet med C-kursus.Indtil vid ere vil Dvkursern e dog væreåbne for et bredt udsni t af dan ske tr æne re ligesom forening sledere der måt te ønske at deltage er velkomne.Vi håber på denne måde at kunne give etbidrag til en s tadig fornyel se og forbedring af arbejdet i klubberne samt giv elyst og inspiration til såvel tr ænere somledere til at intensivere arbejdet.Velkommen på D-kursus.
Kursusafgift 350 kr. - der dækker ophold, forplejnin g i kursusperioden, overnatning samt materialer, indb etales vedkursus start eller ved opkrævning til foreningen.VEL MØDT
DSTV - den ty ske sv ømmetræner-forening.Kursus holdes på tysk, men vil blivetolket til dan sk .Kursus finder sted lørdag den 6. og søndag den 7. januar 1979 i Tommerup-Hallerne på Fyn, med start lørdag kl. 13.00og afslutning søndag kl. 15.00.Overnatning finder sted på VissenbjergKro nær Tommerup.Tilmelding snares t til DSF 's kontorIdrættens Hus 2600 Glostrup 02 -4555 55.
Samarbeide medvesttyskerne
Trænere, ledere og elite-svømmere indbydes herved t il weekend-kursus med HeinzHoffmann, Wuppertal , som har værettr æner for mange vesttyske top svømmere, blandt disse den olympiske medaljetager og europameste r i crawl Peter Nocke,som har mange års erfaring i træning aftopsvømmere under vesteuropæiske forhold,som er stifter af, og formand for denvest tyske sv ømmetræ nerforening.Heinz Hoffmann vil behandle følgend eemner:Tekni sk og metodisk gennemgan g afcrawl og butterfly, samt fejlretning i disse stil arte r.Principper for træningsplanlægning,især for sprintere.Motivation og særlige forhold ved arb ejde med senior-svømmere.
KURSUSUDVALGET søger kontakt med en SVØMMEKLUB, som kunnetænke sig at holde træningslejr i tiden 9.-16. april 1979, på Gymnastikhøjskolen ved Viborg.Vi vil gern e »låne« svømmerne til praktik for C-kursus nogle timer dagligt.Til gengæld vil vi bistå ved arrangement og afvikling efter nærmere aftale .Svømmerne bør være alsidige og med sta ndard omkring sølv- og delfin-nål. Engruppe på ca, 20-25 svømmere vil være passende. Interesserede bedes kontaktePoul Jenker, Nordgade 8, OlIerup , 5762V. Skeminge, tlf. 09 - 242333.
Ved verdensmesterskaberne i svømning iBerlin (Vest) i august 1978 havde DSFskursusudvalg uds endt en studiegruppe ,som bl. a. havde til opgave at skabekontakt med vesttyske trænere og lederesamt aftal e afholdelse af en serie kurser- clinics her i Danmark i 1979 underfællesoverskriften: »VESTTYS K INSPIRATION« .Vesttyskland er vel et land som Danmark kan ta ge ved lære af, bedre end delande man hidtil har søgt at kopiere:Østtyskland og USA. Vesttyskland ligner mere Danmark i samfundsopbygning.Vesttyskland ligger nær Danmark, hvor for det ikke vil være forbundet med dehelt store udgifter at hente inspirationderfra .Vest ty skland har opnået udmærkede resulta ter med deres kvalitetstræning.Trænere og ledere arbejder meget målrettet og systematisk hvilk et gør det lettere og mere tilgængeligt for os at forståog tage ved lære af de anvendte meto der .
...
21
Det hedestesvømmenytAf Hallbjørn 5tenhaug
For en t ræner vil det altid være af allerstørs te betydning at få fat i ny e ideerrent træningsmæssigt så hurtigt sommuligt. Hvordan får man så fat i de allernyest e ting? De fleste går på kursu s ellermåsk e de såkaldte clinic's, En god dellæs er en hel masse litteratur og fagtidsskrifter fra alle verde ns lande. Og så erder t il sidst en hel del som opsøger demest in teressante tr æn ere, for derm ed atfå de sidste nye ideer direkte. Alle dissemetoder er udmærkede - men i de fleste tilf æld e meget kostbare. En USA·rej·se er jo f.eks . ikke så helt billigt.Derfor er der nu i Sve rige dannet etkons ulentfi rma, som bl.a. afholder clinic's og laver kompendier som man selvkan læse. Ikke mindst det sidste er afstor værdi for den der ikke akkurat hartid og penge til at rejse til clinic 's.De danske trænere (eller andre interesserede ) har også muligh eder for at købedisse. Bl.a. ind eholder sids te kornp endium - »HETA LINJEN« en hel masse godt stof. J eg vil bare kort nævne atman ret så ind gående behandler træningen hos følgende trænere: Counsilman,Mark Schubert, Paul Bergen , Don Garnbril. Desuden er der gode artikler af LarsEri c Paulsson (manden bagved GunnarLarsson) , Tommy Malm sten [landsholds-
tr æner i Sverige) og Lennart Guldstrand, manden som stod ba g svenskernes meg et flotte resultater i sprint (spec .holdkappern e) ved VM i Berlin. Der erogså lidt om træningen for to af Nordens aller bedste svømmere, Norges LeneJ enssen og vor egen Sus anne Nielsso n.Komp endiet (100 sider), indeholder i øvrig t en lang ræk ke teknikøvninger(drilIs) i till æg til fuld stændige træningsprogram mer for alle årets træningsperioder. Kompendiet kan køb es for kr .100,- og bestillingen her i Danmark modtages på tlf. nr. 06 - 29 12 98.Personlig kan jeg på det varmeste anb efale at læ se den slags materiale.
Analyse afVM 1978Med emnet: Resul ts and experie nces ofthe III rd World Championships 1978 inSwimming , deltog fra Danmark Hallbjørn Stenhaug, J ens Erik Rasmussenog Kaj Agård på en trænerkonferenc e iHeidelberg i dagene fra den 16.-19. november.25 europæiske nationer havde sendt ca.150 deltagere til en meget intere ssantc1inic med forelæsninge r 'fra tidlig mor-
gen til sen aften. Som hovedp ersonerhavd e man invi te ret Mark Schube rt fraU.S .A. og Sergej Waizechowski fra Sovjetunionen , men herudover var der indlæg fra England, ved David Haller, fraVesttyskland ved N. Bous og H. Plan·nert, fra Sverige ved Sven von Holst, fraD.D.R. ved Prof. Dr . Helga Pfeifer ogfra Holland ved Bert Sitters .Det ska l nævn es, at vi har inviteret N.Bous til Danmark i forbindelse med kursusrækken »Vesttysk inspiration 1979«.N. Bou s er forbunds tr æner for herrerne iVesttyskland, og iøvrigt tidligere trænerfor J onty Skinner, da denne stadigsvømmede i Sydafrika. Klau s Reischleforelæste over emnet Biomekan iske perspektive r. Dette emne vil også blive beolyst yderligere i vores ku rsu srække.Rapporten fra forelæsningerne er for omfangsrig til at blive bragt i Svømmesport , men kursusudvalget vil sørge foren mangfoldiggørelse, hvorefter den vilkunne bestill es på kontoret .
EM for iunioresAf Henrik Burka l
Holdet :I bageste række fra ven stre : Per Nielsen,Ken Nilsson, Rene Jensen og Dan Nils·son.Midterste række: Henrik Burkal, KeldPedersen, Lars Hyllested, Søren Lehn ogCarsten Storm ,Forreste række: Jan Lauridsen, PerChristiansen, Søren Andresen og JimmyAndersen.Manglende spiller er Rene Lauersen, somer fotograf.
23
II
I dagene 22. juni til 30. juni deltog juniorlandsholdet i kampen om europameste rskabet i vandpolo i Budapest .Foruden Ungarn deltog 16 andre nationer, som alle var indkvarteret på et kollegiu m cirka 2 km fra svømmebadet. Dervar arra ngeret bu sforbindelse fra kollegiet hver time, men ellers gik der bybus,som man skulle betale cirka 30 øre for atkøre med.Ind kvarteringen foregik på 4 mands værelser, men eftersom vi fik 7 værelser til20 personer, så havde vi plads nok.Vi fik udl everet spisebilletter til hvertmåltid, som var tilberedt såda n, at denskulle kunne passe i smage n til alle 16nationer, hvilket vi dog ikke altid syntes, men dan skerne har jo også ry for atvære kræsne. Desuden var maden sådantilberedt, at vi hver dag, hvis vi vel ogmærk e spiste det, indtog en bestemtmængde kalorier.De land e, som havd e vanskeligheder medsproget, fik ved ankomsten stillet en tolktil rådighed i samtlige 10 dage. Vorestolk talte flydend e norsk og fulgte os, sågodt som døgnet rundt.
TurneringenVed ankomsten vidste vi ikke med sikkerhed, hvilke hold vi skulle møde i denindledende runde. Det viste sig at bliveUnga rn, Vesttyskland, En gland ogSchweiz. Som det fremgår, blev der 5hold i denne pulj e, mens der i de treandre kun var 4 hold . Det betød , at deto bedste hold ville komme i pul jen , somspillede om placeringerne fra l til 8, medens de to som blev nr . 3 og 4 villekomme i puljen, som spillede om placeringerne fra 9 til 16, mens det hold, somi vores pulj e blev nr. 5, ville være ude afturneringen efter kun 4 kamp e.Vore chancer for at undgå 5. pladsen varret gode, idet Schweiz og England er tohold af samme standard som vort eget,mens Ungarn og Vesttyskland så absolut hørte med til turneringens stærkestehold.Vores første kamp spillede vi om lørdagen mod Schweiz, og her havd e vi revanche til gode fra 5-nat ioners-turneringen iSchweiz, hvor vi tabte med 3-2.
Danmark-Schweiz 3-5(l - 2, l-l, l -O og 0-2).Målscorere : Rene J ensen 2 og Dan Nilsson 1.Som det fremgår af periodecifrene blevkamp en først afgjort i sidste periode,hvor vi to gange har en mand udvi st,hvilket schweizerne begge gange udny ttede. I kampens forløb havd e schweizerne 6 udvi sninger, og her lykkedes det oskun at score 2 gange, hvorimod vi havde4 udvisninger, og der bliver scoret 3 gange mod os. Synd at holdet ikke kunneudnytte, når de var en mand mere, for såhavd e sejren nok været vores .
24
Danmark-Ungarn 2- 15(0-4, 0- 2, 1-4 og 1-5).Målscorere: Lars Hyllested l og CarstenStorm 1.Kampen blev på det nærmeste en opvisnings kamp, hvor ungarerne bestem tetem poet fra start t il slutning. De spilledesig ikke helt ud, til al held for os, for såhavde deres sejr uden tv ivl været større,men her ydede holdet virke lig deres bedste , og der var ingen tegn på opgivenhedover for de hurt igt svømmende og hårdtsky dende ungarere.Vores første mål blev lavet , da vi var enmand mere. Her viste holdet , at de kun ne spille hurtigt foran målet og udspilledet un garske forsvar . Det andet mål varogså på en mand mere, men det lignedemest af alt et foræringsmål, idet hele detungarske forsvar trak væk fra Lars, somhavde bolden, og han kunne derfor trække ind og placere bolden i målet. En tingman nok i denne kamp skal bemærke siger, at når vi var en mand mind re, og detvar vi seks gange , afslutte de ungarernehurtigst muligt. De var i gennemsnit10,5 sek. om at få bolden i nettet framanden var udvist .
Danmark-England 6-9(3-0, 1-3, 1-2 og 1-4).Målscorere: Rene J ensen 2, CarstenStorm l , Keld Petersen l, Jan Laurid senl og Ken Nielsson 1.Kampen her skulle så vise, om vi skulle ipuljen , som spillede om pladserne fra 916 eller placeres som nr . 17 og værefærdig i turneringen .I første periode gik alt som smurt , ogden blev vundet 3- 0, efter at holdethavde vist , at de nok kunne koncentreresig om at spille som et hold. I andenperiode blev der taget alt for let på dethele, og ved periodens slutning var voresføring reduceret til 4-3. I tredie periodegik det ikke meget bedre, idet den endte5-5. Det var nu der skulle kæmpes,hvis vi ville videre i næste runde, såspillem e var ops at på at kæmpe perioden igennem. Englænderne fik scoret deres første mål , mens vi havde en mandudvi st, og så var vi allerede slået . De fikto hurtige mål mere, inden vi fik reduceret til 6-8, hvorefter de slog sejren fastmed endnu et mål til slutresultatet 6- 9.Vi måtte hermed se i øjnene, at 17. plad sen var en kendsgerning, selv om vi stadig manglede en kamp, nemlig modVesttyskland.
Danmark-Vesttyskland 3-11(0-4,1-1, 1-3 og 1-3).Målscorere: Rene J ensen 2 og CarstenStorm 1.Tyskerne kom hurtigt foran l-O, mensvi var en mand mindre i kamp ens førsteminut. Så lykkedes det ellers at holdedem på afstand af målet, men i løbet afmindre end et minut i periodens slutninglavede tyskerne plud selig 3 mål og førte
så 4-0 inden 2. periode. 2. periode endteuafgjort l-l efter at holdet havd e kæmpet godt og spillet sikkert. De to sidsteperioder endte 3- 1 i ty skernes favør, ogvores placering som nr. 17 var en kendsgerning.
Øvrige kampe:Onsdag var hviledag for alle hold , mentorsdag gik det løs igen i de nye pulj er. Ipulj en, som spillede om placeringerne fral til 8 var: Ungarn, Rum ænien, Sovjet,Bulgarien , Tjekkoslovakiet , Jugoslavien,Spanien og Vesttyskland. Altså en pulj emed kun 2 vesteuropæiske hold, mensder i puljen , som spillede om pladsernefra 9-16, var 7 ves teuropæiske hold ogkun l østeuropæisk, nemlig Polen. Dervar virkelig spænding om, hvem som ville blive europamester 1978, idet spaniolerne på 2. sidste spilledag slog den enestor-favorit Ungarn, 7-6 i en kamp,som blev transmitteret direkte i TV, ogsom blev overværet af cirka 5000 tilsku ere i svømmebadet. Det afgørendemål blev scoret kun et halvt minut førtid.Inden sids te kamp, som skulle stå mellem Vesttyskland og Spanien, var stillingen den, at hvis spaniolerne vandt, varde europamestre, hvorimod tyskerne fiken 3. plad s, hvis de vandt. Resultatetblev 7-5 til Vesttys kland efter en virkelig velspill et kamp, hvor spaniolerne tydeligt var præget af det pre s, at kampenskulle vindes for at sikre et europamesters kab.Alt i alt et godt arrangeret stævne, somdet ungarske svømmeforbund nok kunnevære stolte af. Alt klappede lige fra starttil slut.
Slutresultatet blev :Europamestre 1978:1. Sovjetunionen2. Ungarn3. Vesttyskland4. Spanien
Danske Drenge mesterskaberAf John Samuelsen
FSU var den officielle arran gør af DDMi år, det blev afviklet på den sidste weekend i novemb er.FSU havde overdraget Ringe Svømmeklub at arrangere disse mesterskaber, ogdet havde FSU været heldig med, forRSK havde virkelig greb om tingene. Altklappede perfekt lige fra officialbordet til
kaffen til pressesekretæren (med dejligkage til) . Hvi s der skal dryppes lidt malurt i bægeret , så må det gå på hallensstørrelse, den er for lille til et sådantarrangement. Tilsku erne var så tæt påbassinkanten, at de ikke kunne un dgå atblive godt våde. Officialsbordet var ligeså tæt på kante n, hvilket indebar , at der
6-holdsturnering i KoldingAf Torben Hultgren
Klub: Rijeka Posedion GKK Frem OSLF KSK Mål Points Plac.
Rijeka ... . 11-5 11-5 13-2 17-5 15·7 67-24 10 l
Poseidon 5-11 8·7 14-5 4-11 8-9 39-43 4 4
GKK . . . . . 5·11 7-8 13-7 6-7 12·7 43-40 4 3
Frem . . . . . 2-13 5-14 7-13 l-IO 8-9 23-59 O 6
OSLF . ... 5-17 11·4 7-6 10-1 9-7 42-35 8 2
KSK . . . . . 7-15 9-8 7·12 9-8 7·9 39-52 4 5
Lidt deprimerende at ingen jydske/fynske trænere iøvrigt fandt anledning til atovervære kampene. Dette a t se international vandpolo er i sig selv belærende,og flere burde have fundet vej til Vonsild.
s ta t ion i turneringen og blev placerethhv. som nr. 5 og nr. 2.KSK vis te, at holdet er gået godt frem .Samarbejdet OSLF/KSK imellem vil ganske givet fremover give hold et yder ligeresnit.Desværre for turneringen kunne det heldige danske hold Frem ikke leve op til deto andre holds pr æstationer, idet Frempå en jumboplads faldt fuld stændig igennem.
II
I
II,
II
var stor mu lighed for, at domm erne, derbalancerede yderligt ude, fik sig en dukkert. Det ville selvfølgelig have sat yderligere kolorit på stævnet, det er klart , ogat det ville jo have være t alle tiders atse, om Ole Laubert har glemt at svømmel Nå, nu skete det jo ikke, men detvar lige ved et par gange . Ole fandt påat gå med det ene ben oppe på bassinkanten og det andet på fliserne - en noget ejendommelig gangart. Men alts å,man må sørge for, at sådanne stæ vnerbliver holdt i haller, der også har pub likumsfaciliteter.Om mesterskabskampene er at sige, atdet blev ikke et spændende stævne. Dervar for stor styrkeforskel. Esbjerg-drengene var suveræ ne i alle deres kampe, ogdet var hver gang kun et spørgsmål om,hvor stor deres sejr ville blive, og detblev store sejre : 12-4, 14·2, 12-1 og 13-2taler for sig selv.Den eneste kamp , hvor der var tale omjævnbyrdighed , var kamp en mellemKVIK og SSK. Svendborg havd e vistgode takter i flere af sine kamp e, godforståe lse af spillet og ikke slået størrebrød op, end de kunn e bage, men dehavde det handic ap , at hele holdet beståraf første års drenge, de var simpelthenfor små. Vel, der var nok set hen tilderes indsats mod KVIK, for hvis dekunne slå dem, ville bronzemedaljernevære inden for rækkevidde. Det blev envirke lig fin dys t med SSK som de toneangivende, og de var flere gange foran ,men KVIK kom igen og udlignede. . Ikamp ens sidste minut med føring tilSSK 7·6 blev spillet noget febrilsk , og daKVIK få sekunder før tid fik udlignet til7-7, var slaget tabt for SSK. Og så alligevel med få sekunder tilbage fik SS Kfrikast foran KVIKs mål, og de fik ogsåscoret, men nøjagtig et sekund for sent der var fløjtet af!En enkelt periode i kamp en mellemFREM og KVIK blev også spæ ndende,den første , men det ligesom lå i luften , atFREM ville vind e og dermed sikre sigsølvmedaljerne efter 4 sejre og l nederlag. Det var tydeligt, at de klubber, derkunne mønstre de ældste og størstedrenge, var dem, der klarede sig bedst.TRITONs hold var et godt bevis på dette. De er meget små og ikke ret gaml e,og selv om de kæmpede godt, var detnærm est en umulig opgave, og det blevda ogs å til nogle drøje hug. Men TRITON-spillerne plejer jo at være nogle
-i- 14
+ 52
-:-33
+ 6
-:-43
+ 32
Måldiff.
SSK TRITON KV IK
14-2 12-1 13-2
4-13 12-5 3-13
15-0 11-0 5-2
8-4 7-7
4-8 1-11
7-7 11-1
KSK og OSLF arrangerede i fællesskaben stor international turnering i Koldingd. 14.·15.10 . 1978. Udover de lokale mata dorer fra KSK, Frem og OSLF, delto gPrimorji Rijeka, Jugosla vien, Poseidon,Hamburg, Tyskland og GKKN, Gatebor g, Sverige.Alle tre klubber spiller i dere s landes bedste liga , især jugoslaverne var imødesetmed store forventninger, og de indfriededem stort se t. I kampen mod OSLF spillede de sig helt ud, hvilket vel nok skyld tes , a t de tabte til klubben i en venskabskamp i Oden se tirsdagen før . OSLFtabte 17-5, men spillede en udmærketkamp.Såvel KSK som OSLF ydede en god præ-
Resultaterne iøvrigt:
E SB NORD F RE M
'rESB . . . . . . . . . . . . . .. . 14-4 12-4
NORD ·.. . . ...... ... . 4-14 1-12
FREM . . . . .. . . . . .. .. 4-12 12-1
SSK . . . . . . . . . . . . . . .. 2-14 13-4 0-15
TRITON . . . . .. .. . . . . 1-12 5-12 0-11
KVIK. . . ... . . . . . . . .. 2-13 13-3 2-5
Resul tater : DDM.Stilling :
Antal Mål-kampe score Points
1. ESB . .. ... .. . .. . . . 5 63-13 10
2. FREM . . .. .. . .. . . . 5 47-15 8
3. KVIK. . . . . . . . . .. . . 5 35-29 5
4. SSK .. ... .. ... . . .. 5 30-44 5
5. NORD ..... . . . . . . . 5 24-57 2
6. TRITON . .. . . . . . . . 5 11-54 O
25
/seje gutter, så alle I andre · bare vent tilnæste år, så bliver de garanteret sværeat bide skeer med.Det var et godt stævne, men selvetgodt stævne kan have sine skønhedsfejl.Der var noget , der skurrede fælt i mineører. J eg kan godt forstå , at en trænerog holdleder prøv er at gejle sine sp illereop til og i kampen, men det er et frygteligt sprog, nogle af dem bruger. Det kanikke være nødvendigt at skælde sinesmå sp illere ud på den måde og kald e
Kva lifikationtil OL
På sit møde i Vestberlin vedtog bureaueti principp et TWPC's anbefaling af, at de6 bedste vandpolohold fra VM, samtværtslandet, skal udgøre 7 af vandpolotilmeldingerne til OL 1980. De 5 øvrigeholdpladser skal afgøres ved en verdenskvalifikationsturnering.Princippet i dette forslag (?) er, at kontinenterne skal have ret til at tilmeld ehold til turn eringer op til følgende antal :Austra!asien l , Asien 2, Afrika l , Arnerika 4, Europ a 4. Hvis et kontin ent ikketilmelder hele den kvota , det har ret til,bliver der ingen erstatninger, og kval ifikationsturneringen køres med mindreend 12 hold. Det er blevet overladt præsident, æressekretær og æreskasse rer atfastlægge den nøjagtige procedure.Det fulde tilmeldingsregulativ til OL erderfor som følger:
a. De 6 højstrangerende hold fra foregående VM, et hold fra værtslandet(hvis væ rts landet er et af de 6 orntal te, udp eges et 7. bedste hold) samt 5hold, udvalgt ved en kvalifikationsturnering, der vil blive afholdt.
b. Tilmeldinger til kvalifikationstumetingen skal være: Fra Austra!asien l,Asien 2, Afrika l, Amerika 4, Europa4 hold. Disse hold skal være de højstrangerende fra de kontin ental e meste rskaber eller andre kontinentalekvalifikationsturneringer.
c. Hvis noget hold, der er berettiget tilkvalifikationsturneringen, ikke tilmeldes, vil der ikke blive tilmeldt nogetersta tningshold, og turneringen vilblive spillet med mindre end 12 hold.
d. Hvis et af de højstrangerende hold fraforegående VM ikke tilmeldes ellertrækker sig ud , skal det næsthøjestrange rende hold fra VM udfylde denne plad s.
e. Hvis et af de 5 hold, udvalgt vedkvalifikationsturneringen, trækkersig ud, skal det næsthøjest-rangerende hold fra denne turnering udtages.
f. Hvi s der er andre afmeldinger, skal detnæste hold fra værtskontin entet udtages.
g. Hvi s der af nogen and en grund opståren tom plads, skal denne udfyldes afværtskontinentet.
FINANEWS,vol. VI, no, 1. 15. okt. 1978.
26
dem det værst tæ nkelige. For øvrigt erdet meget almindeligt, at netop til drengepolokampe har vi meget interesseredetilsku ere, nemlig forældre, og det er justikke det bedste ind tryk , disse får af drengenes ledere og trænere, når de »hører«en polokamp. Det må kun ne laves om.Lad mig slutte med endn u en gang atnævne RINGE 's indsats som arrangørog bede primusmotor Knud Bonnesen viderebringe den helt fortjente ros til sitteam.
KSK'sEuropa CupAf Flemming Mønster
Som den første jy ske klub nogensindesikred e Koldings vandpolohold sig i årretten til at deltage i en Europa Cup.Det blev turneringen for »national cupwinners«,Lodtrækningen var ikke direkte gunstig ,hvis man skulle gøre sig forhåbningerom at gå videre i den fornemme turnering. Cheltenham fra England syntes atvæ re en overkommelig modstander, Lokomotive-Sofia på egen bane skrækindjagende og sidste års Europa Cup-vinderog storl everand ør til det italienske VM·hold, Napoli direkte umulig . På den anden side gans ke interessante modstan dere, som man håbede at kunne lære en delaf - hvad der for så vid t også må væreformålet med dansk deltagelse i international vandpolo på topplan.De to træn ere, Preben Due Thomsen ogErik Mønster beordrede spillerne til træning fem gange ugentlig i håbet om atklubbens debut i international polo måtte ske med en vis sports lig værdighed.Turn eringen foregik i dagene 19.-20.-21.oktober 78 i Bulgariens grå og tristehovedstad, Sofia, som ret hurti gt skullevise sig at være det værst tænkeligested for afholdelse af en så stor og vigtigturnering. De bulgar ske arrangører varpå ingen måde deres opgave voksen. Såat sige på alle punkter måt te man konsta tere at i arrangements mæssig henseende har vi dan ske intet - absolutintet - at lære af verdens 8. bedstepolonation. Turneringsplan så man intetaf - oplys ninger herom skete mundtligtog tilfældigt. På førstedagen skulle vispille kl. 19, hvad vi førs t fik besked omklokken 17.30. Og umiddelbart efter denkamp, fik vi at vide, at næste dag skullevi spille udendørs, fordi det bulgarskefjernsyn havde meldt sin ankom st. Ikk een kam erarnand dukkede op, og så kunne vi ellers spille aftenkamp i projektør.lys og i 28 grader varmt vand som dampede på livet løs som følge af den koldeluft på kun 5 grader, hvilket desværrebetød , at man højst kunn e se 3-4 meterfrem for sig.. Dampbadet i den gaml eÅrhus Svømmehal om igen!Resultatmæssigt gik det som man kunne'forvente, Store nederlag på 12-3 til Napoli og 15-5 til Sofia og en uafgjortkamp 4-4 mod de til tider hårdt, mendog reglementeret spillende englændere.
Sidstnæv nte resultat var direkte svagt,hvilket meget godt symboliseres i at vibrænder et straffekast kun 6 sekunderfør tid . Kamp en mod de suverænt stærke italienere var spillemæssigt langt denbedste. Kamp en mod Sofia siger ikkesærlig meget - den blev afviklet i detføromtalte dampbad, og mange af kam pens situationer udartede sig til t ilfældigh ed, som bulgarerne desv ærre udnyttede langt bedre end vi. Således mistedevi 5 (fem!) gange bolden ved spil med enmand mere med bulgarske contra-målsom resulta t. Irri terende og ærgerligt,men delvis selvforsky ldt. - Sammenlagtblev Napoli en suveræ n nr. 1. Lokomotive-Sofia nr . 2, Kolding nr. 3 og Cheltenham nr. 4.Ole Lamb ert deltog i turneringen somdommer, og dømte her sin interna tionalekamp nr. 40, og blev af de øvrige deltagende klubber fremhævet som en af turneringens bedste. . Forøvrigt besy nderlig t at dan ske dommere altid skal henteroserne i udlandet og kun sjældent i denhjemlige turnering!KSKs 18 mands trup bestod af følgendespillere : Finn Jægersdorff, Arne Lorentzen, Claus Nielsen, Niels Nielsen, Flemming And ersen, J ens Spliid, Keld BjarnePedersen, Jørgen Berg, Lars Buchwald,Rene Laursen , Mogens Jepsen og Flemming Mønster. Træner og holdlæge:Erik Mønster . Træner Preb en Thomsen.Delegationsleder: Han s Henrik Lauri tsen. Dommer: Ole Lambert. Filmhold:Benny Nielsen og Henning Lorentzen.
DrengebruttolandsholdetMålmænd: Peer Clausen, Ringe, A. Hansen, KVIK , Bent Weber, TRITON.Mark spiller e: Carsten Mainz , FREM ,Han s Chr. Larsen , FREM, Steen Laursen, FREM , Gorm Mikkelsen, NORD,Mich. Sejersen. NORD, Bo Madsen,Svendborg , Lau Ingholm , Svendborg,Jørgen Bonde, Svendborg, Klaus HenrikLarsen, Svendborg, Sten Hansen, KVIK,Claus Hau gaard , KVIK, Allan Westhamm er, KVIK, Morten Andreasen, Østervrå, Jørn And ersen, Østervrå, J ensMikk elsen, Østervrå.
Sportslig succesved unlensmertehen
Den årlige match mellem unionerne blevi lørdags holdt i Maribo Svømmehal, ogdet blev både en festlig og sportslig goddag for arrangøren, SvømmeunionenStorstrømmen med Maribo Svømmeforening som medarrangør.Svømmehallen var tæt pakket med til skuere, da unionens formand bød velkommen til de mange svømmere, ledereog trænere fra hele landet, hvorefter Maribos viceborgmester Ole Løvig Simonsen åbnede stævnet med ønsket om godekonkurrencer for alle deltagerne. Unionen havde også den glæde, at formandenfor kulturelt udvalg, fru Eva Larsenoverværede stævnet.
Jyllandt vandtDet samlede resultat blev en sejr til Jylland med 173 point, nr . 2 Sjælland med147,5 point, København fik 136 point,Storstrømmen 81,5 point, Fyn 58 point.Der var mange spændende kampe ogmeget jævnbyrdige konkurrencer, og deknivskarpe opløbskampe gaven dansk
rekord og 2 danske junior-rekorder samtet hav af unions-rekorder.Allerede i løb 3 sørgede Charlotte Petersen for, at Albertslund fik både en danskjunior- og senior-rekord, samt sjællandskjunior- og senior-rekord , altså 4 rekorderklaret af samme pige. Hun havde selvjunior- rekorden, men det var SusanneNilsson, der havde senior-rekorden. Detvar 400 m fri svømning for piger, og isamme løb forbedrede Lotte Lund Hansen, Nakskov, L. F. rekorden med 8 sek. ,så den nu blev på 4.43.9, også Fyn fikny unions-rekord ved Charlotte Andresen med 4,44.0.
400 m fri for damer gaven uventet hårdkonkurrence til Margareta Maunsbachfra Skovbakken af Mette Erdmann, København, men Margareta fik dog på detsidste sejren i land.Også 400 m fri for herrer gaven nysjællandsk rekord, det var Øjvind Loft.heim , Albertslund, der forbedrede rekorden med 2 sek. til 3.07. Han vandt en
-sketsidensidst...
overlegen sejr over den danske mesterMorten Hausborg.200 m brystsvømning for drenge gavenspændende kamp mellem Per Clausen,Jylland, og Ole Glæsner, København, ogPer var kun 7/10 sek. fra en ny danskjunior-rekord, - Det samme præsteredePer Clausen på 100 m brystsvømning,hvor han vandt på 1.11.5, dette var ogsåkun få tiendedele sek . fra en lige satrekord . - Begge gange klarede KennethNielsen, NFS, sig godt, han fik 2.48.9 og1.18.6.Det blev også til en ny dansk junior-rekord til Marianne Hallberg, Albertslundi 200 m brystsvømning, hvor hun vandtmed 2.41.8, det var samtidig sjællandsk
Charlotte Petersen, tv., satte dansk rekord ved unionsmatchen. Også Margaretha Maunsback, th., var fint svømmende.
29
Søren Østberg - var i udmærk et form under matchen.
-sketsidensidst...
Søren Østberg i fin formAf de lokale svømmere var det SørenØstberg , Nak skov, der klarede sig bedst,som også var ventet. Først svømmedehan en helt ovenud 100 m bu tterfly påSUS' 4x lOO m medley-hold , hvor han fiknoteret 0.59.1, ligesom Niels Jørgen Larsen på sidste tur i 100 m crawl havde0.55.0, begge deres bedst e tider , mendesværre blev holdet diskvalific eret fortyvstart i et af skifterne , holdet havd eellers klare t en andenplads . - In dividuelt på 100 m butterfly svø mmede handødt løb med J ens Klarsko v, Sjælland,efte r en af de mest spændende opløbskampe, stævnet bød på , begge fik noteret 1.00.3 og delte point. Lars Holst fraJ ylland var også godt med , og fik 1.01.2.I 200 m medley blev det lige så spændende, efte r butterfly og rygcrawl låRene Andersen, Sj ælland, Søren ø stberg , SUS , og Ev en Magnussen, J ylland , på linj e, men i brystsvømningengik Rene frem og sikrede sig det forspring, der gav ham sejren med 2.17,3,men kampen om andenpladsen var såhård, at Søren og Even fik samme tid ,men Søren Østberg blev dømt som nr . 2.Jasper Nordstedt, Sjælland, tog sig af100 m brystsvømning med 1.08.2, menPoul Nielsen, Nak skov, klarede en 3.plads til SUS ved at slå Niels Mortensen, Jylland, med 1110 sek.Næv nes må også Charlotte Bru sens 2.plads i 200 m rygcrawl , hvor GerdLauersen, J ylland, vandt med 2.27.8,men Charlotte havd e en hård kamp medUlla Ip sen, Sjælland, hun fik dog andenpladsen ved en sids te kraftanst rengelse.Også Lar s Bo Hansen, Herakl es, vargodt sv ømmende, han fik en 3. plads i200 m rygcrawl for drenge, det sam meklarede Lars Jakobsen i 400 m fri svømnin g til SUS.Desværre havd e den lokale un ion et afbud fra Annette Bøgsted på grund afsygdom, men her t rådte Kari J ørgensen,Maribo, til, og selvom hun ikke kunneklare Annette s tid er , klare de hun sig finti den hård e konkurrence, og det gjordelykke hos det lokale publikum, når hunstartede.Der var fine præmier til nr. 1, 2 og 3,skænket af Den Danske Bank.
ning både i 4x IOO m holdmedley, hvorhun svømmede brystsvømningen for J ylland, og de var 11. sek. foran Sjælland,men også i 200 m medley var hun enklar sejrherre med 2.24.5, hend es egenrekord er 2.18.0. Mette Klarskov, Sjæl.land , og Kirsten Poulsen, Herakles, hav.den en hård kamp om andenpl adsen,men på den sidste crawl-distance komMette Klarskov stærkt og fik andenpladsen.
junior-rekord. Der var stor spænding om2. pladsen , men det blev Annett e BirkJ ohansen, J ylland, der med 2.51.0 ligekom foran Helene Brinch Peter sen, København . Pia Hansen, Naks kov , klaredemed en sidste spurt at komme foran In ger Sto rk, Fyn.
St ort bifaldPublikum havde lejligh ed til at beundreSusanne Nilssons kraftbetonede svøm-
II .I
30
Nyt fra regeludvalget
j
Af Poul Morte nse n
På sit møde den 25. nov . 1978 har regeludvalget truffet afgørelse i efterfølgendefortolkningssp ørgsm ål, som fra sammedato er at betragte som gældende.Fri-svømning : »Crawl« er at betragtesom fri-svømning. Således at forstå , athvor et løb er udskrevet som crawl, kansvømmeren benytte en hvilk en som helstsvømmeart, med de undtagelser der erfor holdmedley og individuel medley ,som anført i FINA's svømmeregier, regelnr . 9.
Ryg svømning: »Rygcrawl« er at betragte som rygsvømning. Således at forstå ,at hvor et løb er ud skrevet som rygcrawl, kan svømmeren beny tte enhverform for rygsvømn ing , når FINA'ssvømmeregier, regel nr. 8 iøvrigt overholdes.
Normal rygstilling: (rygsvømning ). Under henvisning til en artikel i det sve nskeblad »Simsport« nr . 9, sept. 78, skrevetaf Gunnar Werner, medlem af FIN A'sbureau , skal det noteres, at FINA's bu reau har accepteret den fortolkning, FINA's svømmeteknis ke komite har fremsat , og som siger, at en ruln ing medkroppen op til , men ikke over 90 gr. fradet horisontale plan , og under hele løbet,er tilladt. Hovedets leje lades ude af betragtning .
Butterfly : Begge arme skal føres fremover va ndet samt idig, og tilbage gennemvan det samtidig og kontinuerligt. Hvorder før ven ding og før mål er rimeligplads til endnu et armtag, sk al dettegennemføres .
-sketsidensidst...
Nye rekorderI oktober måned er der anerkendt 1 nyrekord. I september måned blev der ligeledes kun sat 1 rekord. Antallet af godkendte rekord er i 1978 er nu oppe på180:Junior kortbane: 24.10. 1978 Haderslev,Lene Møller Nielsen, 63, Haderslev i500m fri 18.10.5.
Nå le siden sidst:
j
SølvdelfinnålTina Knudsen , TI K - J ani Pedersen ,Holsteb ro, Pia Hald, Holstebro - ViviOlesen , Koral J eanett e Kofoed,Svendborg - Marianne Larse n, Horsens- Maj Britt Nielsen, IHF - Rie Lind,Fr .cia KFUM - Marianne Knap , Triton/Vejle - Ulla Th . Hansen, Svendborg - Annette Jørgensen, Thisted Gitte Christensen, Nyborg - Ulla Andersen, Frem - Sus anne Lauritzen, Helsingør KFU M - Anne Cathrine Halvorsen, Sønderborg - Margrete J ustesen ,Herning - Charlotte Staunberg, Skovbakken - J ette M. Hansen , OSK Ulle P. Pedersen , Alborg - CharlotteJensen, Alborg - Boinner, Gentofte Hanne Krog, IHF - Ha nne Hvistendahl, SGI - Marie Lilleris , Purhu s Charlotte Schultz, Albertslund - AnneChristensen, Roskilde GF - Mette ø.Andersen, Vordingborg - Mette Rebien,Herfølge - Sus anne Snedevig, Gentofte- Vivian Sønderskov , IHF - Pia TorpJ acobsen, Skjold - Rikk e Larse n, Nakskov - Ulla J acobsen , Naks kov - Cecilie Boysen, Nakskov - Pernille Andersen, Helsingør KFUM - Helle J ørgensen, Helsingør KFUM - J oan Rønne,Albertslund - J anne Pedersen, Hillerød- Mona Christianse n, SGI - BjørnWestengård, S.68 - Per Dejrup, Glostrup - Peter Zachari as sen, Triton/V ejle - Christian Carugali, Erritsø - Bjarne Kragh, Thisted - Bo Larsen, Holste-
bro - Michael Pederse n, Viborg - GertAnd ersen , Abybro - Carsten Møller,Vest/Brøndby - Lars Vestergård, Herning - Niels Kirkegård, Horsens Klaus Nissen Petersen , Skjold - HenrikS. Chris tensen, Herfølge - Nicolai Peter sen, Herfølge - Lars Germann, Neptun.
Sølvdelfinnål med sløjfe.Dorte Kjærsgård, Nejst - Pia Hald,Holstebro - Eva Fjellerup, Rap - LeneTranholm, Alborg - Annette Bruun, Alborg - Marianne Knap, Triton / Vejle Pia Hansen , Nakskov - Allan Hellum ,TIK - Per Klargård, Gentofte.
GuldnålDorth e Lykke, Koral - Lone Svennings en, HE l - Anita Madsen , IH F - PiaPoulsen, SGI - Anette Ene mark, Es bjerg - J ohn B. Nielsen, HEl - J anOste rhammel. Skov bakken - Niels Lauritzen, Alborg - Bob Martins, Vordingborg - Michael Christensen, Neptun.
Guldnål med sløjfeVivian Zink, OSLF - Gitte Bregne rJ ensen , Alborg - Lotte Simonsen, Alborg - Mette Christe nsen, Alborg J ens Brønnum, Alborg.
ElitenålMette Christen sen, Ålborg
Ingelise Maib irk
Ulsp ilsager 702791 Dragørtlf. (01) 53 44 73
~suS bestyrelseEfter Tage Welanders ønske om at trække sig tilbage som KSU-formand har bestyrelsen konstitueret sig således:Formand : Willy J ørgensen.Næstformand og pololeder: Svend Rom.Kasserer : Carl J ohan Hansen .Sekretær: In gelise Maibirk.Svømmeleder: Ole Olsen.Synkroleder : Bue Foldager.Spring leder : Bende Velin.Livredn ingsleder: Edith Olsen.Kursusleder: Kjeld Truberg.Bestyrelsesmedlem: Kirsten Johansen.1. Supp leant: Lone Frandsen.
31
Planlægningskonference 1978
Redak tion : Pau l Johansen ,
Bjørnens Kvarter 10E,2620 A lb erts/und ,tlf. (02) 64 94 47.
alle paragrafferne eller de negligerer væsentlige dele af dem . Spørge lysten omkonkrete eksemp ler kunne indikere , atdet mere er et spørgs mål om vi er til forsvømme hallernes skyld end de er for os.Kaj Haugbøl indrøm mede, at loven varret omfattende, og der kom stadig rettelser til den. Dette sk ulle an imere endnumere til at idrættens folk blev bedst muligt repræsenteret i fritidsudv alget, således at vore intereeser kun ne varetagespå bedste måde.Om næste punkt kunne der skrives rneget. Det skulle ikke være nødvend igt alden stund de fleste klubber i SSU harhaft enten person lig kontakt eller i formaf et skema fra disse informationsfolk.Og alligevel vil jeg give det et par ordmed på vejen. For det første var detrepræsentantskabsmødet der gik med tilideen. Vi kontaktede 10 mennesker somhavde givet udtryk for at ville væremed. På et møde i foråret blev det konkretiseret, hvad opgaven bestod af oghvordan den skulle løses. Hver fik 4-8klubber som sit område. Alt efter temperament kasted e de 10 sig ud i opgaven,nogen løste den meget fint , and re fikikke rigt ig fat første gang, og nu er derafgået 2-3 af de 10 på grund af forsk ellige årsager.Disse grunde har ikke fået udvalget tilat tabe målet af syne, idet de tilbagemeldinger som er kommet frem , har vist atbehovet for denne serv ice er tilsted e. Derer mange klubber, der har svært ved atfå tinge ne til at glide, og her skulle vorekonsulenter kun ne hjælp e - ikke ved atgøre arbej det for dem, men ved at anviseud veje for problemerne. Konsulenternesvirke er ikke at være posekiggere fornogen i unionen. De skal nok være etbinde led mellem unionens ledelse ogklubberne, hvis klubbe rne den enkeltehar, ønsker det, men i lige så høj grad enperson til hvem de kan henvende sig og som også bor i nærh eden af den spørgende part. Afstandene på Sjælland kangodt være så store, at en i f. eks. Vordingborg synes at ved kommende de skulle tale med fra SSU er så langt væ k, atdet ikke tje ner noget formål at forsøgeat tage kontakt t il Ugelsøe/Vipperød/ ·Birkerød /Albertslund, hv is det er en afdisse der er i søgelyse t, men er der enkontak tm and lige i nærh eden, så er til sky ndelsen større. Det har da også vistsig i den forløbne tid, at sådan er det
indflydelse på bekostning af andre. Fri tidsloven har været gæl dende i nogle årnu , og dog kunne Kaj Haugbøl findenogle punkter, som flere af de forsam ledehavde problemer med i deres kommuner.Spørgsmålet om klubbernes pligt til rengøring/tilsyn i en svømmehal afstedkomhenvisninger til loven, at det har kornmunen og alligeve l er det et stort problem for nogle. Hvem skal udl everesv ampe og andet nødvend igt grej, havdeen anden vanskeligheder med, også herkunne Haugb øl henvise til loven, at detskal det ansat te personale. Det kunnety de på, at der trænger til en smidiggørelse af fortolkni ngen af loven om fritidsvirksomhed . Nogle kommuner læse r ikke
75 forenings ledere fra 30 klubber i SSUvar den 5. november samlet i IdrættensHus til en planlægn ingskonference forprogrammet i 1979. Mødet var delt op i3 dele, nemlig1. Styrelses lov2. Informationslinien3. Drøftelse af aktiviteter i 1979.Vedrørende styrelses loven havde vi engageret os med DI F konsulent Kaj Haugbøl. Denne gav et instruktiv t indlæg omaspe kterne i den nye styrelseslov, somganske vist er kendt, men hvor megethar man benyttet sig af den? Der blevgivet en ræ kke eksempler på, hvordander nogle steder er lavet aftaler såledesat bestemte grupper har fået for stor
Paul Johanse n » SS U 's formand.
Af Paul Johansen
)
32
DOl11l11erl11øde
j
gået for kontaktfolkene eller konsulenterne, som lederen af denne gruppe helst vilkalde dem. .Som en konklussion på den mundlige redegørelse på mødet, blev det nævnt, atnok havde der været »fødselsvanskeligheder«, og det kan vel ikke undgåsved indførelse af noget nyt. Nu var begynder-fejlene gjort og tingene faldet lidtpå plads, det eneste der manglede var etpar afløsere for dem, som måtte trækkesig.Inden frokosten tog deltagerne fat pådet egentlige i mødet, og det var hvadskal der ske i 1979? Jørgen Klarskovhavde opstillet en række spørgsmål, somdeltagerne skulle bevare. Jørgen Klarskov fortalte om hensigten med nogle afspørgs målene, idet der havde været drøftet en række ting mand og mand imellem i årets løb. Nu havde deltagerenchanchen for at diskutere dem med andreog SSU. Forsamlingen blev som tidligereved den slags møder inddelt i gruppersvarende til deres deltagelse i turneringernes rækker. Dette skulle give, at mesterrækkeklubberne ud fra deres problemer kunne tale fælles snak o. s. v .Efter frokost fortsatte gruppearbejdet,og der blev 'diskuteret meget indgåendealle steder. Ingen af grupperne blev heltfærdig med deres spørgsmål på grund aftidsnød - hvor har man ikke det i gruppearbejde, hvis emn et løber for meget afsporet - og kl. 14,30 blev alle samlet forplenum. Her meddelte springgruppen atde ikke var mere end halvt færdige, og
Af Paul Johansen
Overskriften kunne tyde på , at nu skaldette emne + regler behandles igen generelt, men det skal det ikke i denneartikel.Anledningen er/var, at SSU havde indbudt en række navngivne og unavngivnepersoner til et møde den 8. november omen del ting, som er dukket op i forbindelse med det at være overdommer/dommerved svømmestævner. De navngivne vardem, som gennem et år havde virket somoverdommere i SSU's turneringer mereend en gang, resten var deltagere, somhar gennemgået officialsuddannelse II .Indledningen var, om den kommendeoverdommeruddannelse, som vi desværreikke kender helt endnu. Men det var bl.a. kendt, at kursusudvalgets dommerfaggruppe talte om en slags niveaudeling afdomm erne. Tre eller fire var tallet, medde internationale (seks) i toppen, derefternationale dommere til DSF's mesterskaber og evt. unionsmesterskaber, næstetrin skulle være dommere til II og evt.III DIV i DANCUP, for at slutte meden begyndergruppe.Det skulle være hensigten, at en dommerfor at rykke op i rækkerne skulle havebedømmere på - ligesom i boldspil derved skulle en vis kvalificering være etkriterium, alle kunne forstå.
at de ville samles til et møde mere for atfå deres ønsker for plan 1979 gjort heltfærdig. De meddelte samtidig, at de gerne så en mere direkte kommunikationspringled er og dem imellem. Der var sketnogle misforståelser, når informationernegik igennem for mange hænder inden denåed e ud til den, der skulle bruge dem.Det blev dem lovet, at dette speciellepunkt ville bliv e rettet. Af væ sentligeting fra indlægen e fra grupperne kannævnes :
Børne- og B-mesterskaber afvikles på2 dage,Nålestævner mere eller bedre fordeltpå året og region svis ,Holdkapstævner deles i 2. l for destore klubber og l for de mindre?200 m butterfly indføres i Mester- ogA-rækken,Begynderturneringen deles i 2, mengerne med samme program,Butterfly skal dyrkes noget mere,Probl emet med matcher på 50 m baner og 25 m baner skal løses, såledesat en pointsfaktor kan udligne tidsforskellen,Turneringsregler sættes hensigt-smæssigt op,Turneringen fordeles på hele året, ogden fastlagte tidstermin skal overholdes,Hvor kan klubberne finde de egnedetr æningslejre, der findes i ind- og udland? Hvor kan de spørge om råd?(Skal DSF/SSU fremstille en opslagsbog om det emne?)
Om disse tanker vinder gehør , vil visesig efter 20.-21. januar, når dommerfaggruppen fremlægger sine intensioner foret udvalgt forum af nuværende »overdommere«,De 53 deltagere havde ikke mange kommentarer til dette, men derimod til detnæste, som blev drøftet. Det var en drøftelse af og udveksling af erfarin ger fradommervirksomhed i SSU siden indførelsen af officialsuddannelsen.Der har været problemer ved en delstævner, unionen har da også modtagetklager over navngivne dommere ved indberetninger, ligesom mundtlige klagerhar forekommet. For at imødegå nogetaf kritikken tog mødet fat på , hvordanløser vi det?Det gjorde deltagerne ved at fortælle omderes erfaringer eller ved at rejse derestvivlstilfælde for et bredt forum. Der ud ·viklede sig en livlig diskussion om vissedele af problemerne, særlig vedrørendeDYKNING af HOVEDET før vendingog mål i BRYST-svømning, samt hvorstrengt skal lovens bogstav følges i butterfly med hensyn til, at armene skalføres OVER VANDET. Hvad betyderFRI SVØM-ning. Jo, der var rigeligt attale om, og den afsatte tid blev overskredet med en time.
Ovennævnte var hovedemnerne for diskussitionen og J ørgen Klar skov villedrøft e med sit udvalg de ting som kunneindpasses i plan 1979. Klubberne ville idecember få tilmeldingsskemaer tilsendt,så kunne man der se, hvordan man praktisk havde løst de stillede forslag.Slutteligt kan skrives, at alle parter havde fået noget ud af samværet, ikk emindst den kontakt hver især havde vedat kunne drøfte fæll es problemer på enafslappet måde, hvilket ikke alt id kanske på de mere formelle møder , såsomrepræsentantskabsmøder.SSU er tilfreds med resultatet, og skal ibladet her opfordre til, at de klubbersom ikk e var repræsenteret, kommer tilmødet i 1979. Der hentes værdifuld viden og uvurdelig kontakt ved at træffeand re klubledere ved disse lejligheder.
Der er sikkert en del, som vil spørge,hvad kom der så ud af det?Der kom det ud af det, at den linje, derhar været ført officielt fra DSF's kursusudvalg, og den , som den svenske regelfilm angiver, fortsat er gældende - uanset erfaringer fra VM 1979-billeder, ogandre oplevelser, den enkelte måtte have .I spørgsmålet om butterfly kunne manmed god vilje anlægge en »blødere« linjefor urutinerede svømmere, som forsøgersig i disciplinen, men forsamlingen villehellere have, at enten kunne man præstere en flysvømning, som kunne holde vedet stævne, eller man holdt sig væk. Detvar for vanskeligt at lave specielle reglerfor nogle, skuffelsen ved at blive disket,fordi den enkelte havde tillagt sig noglevaner ved en regelfortolkning et sted til
"· 'lige pludseligt ikke mere at måtte gøre»fejlen«, kunne medføre, at svømmerenopgav at være med mere. At svømmearten er vanskelig for urutinerede, erkendtealle.Ingen af de fremmødte fik »færdige løsninger« med hjem , men de fik drøftetderes problemer og det sluttede i en fælles holdning, som alle kunne gå ind for.Målet var bl. a., at der helst ikke skullevære for stor forskel på, hvem der er 'dommer, når der skulle afholdes et svømmestævne. Om dette blev nået, kan kuntiden vise. Deltagerne gav udtryk for, aten drøftelse af den art, som skete her,havde været savnet længe. Det blev lavet, at det ikke skulle være sidste gangdet skete.
33
Redakt ion : Gr ethe Erickss on ,- - - - -
Skovgårdsvej 49 - 4900 Naksko v TIl. (03) 920933.
som formand på Herakles generalforsamling, så det tyder på, det bliver Eg onHansen , NFS, der skal styre disse mange medlemmer.
Nyt fra kursusfronten:Tid tagerkursus afholdes i Maribo Svørnmehal og Cafeteria mandag den 12. fe·bruar 1979 for alle klubber på LollandFalster.Tilmeldelse skal ske til unionens kursusleder Poul Hartung, Grønvej 7 A, 4863Eski lstrup.
Een svømmeklubi Nykøbing F.?Gennem flere måneder har et udvalg bestående af repræsentanter fra Herak lesog NFS arbejdet på at komme med etforslag til begge forenin gers generalforsamlinger om en sammenlægning af de 2klubber .Denne generalforsamling blev holdt den26. oktober, og medens man iHerak lessagde klart ja til sammenlægningen, varder i NFS kun et meget lille overtal afja -stemmer, men NFS's love siger, atsamtlige medlemmer over 16 år ska l deltage i en sådan afstemning, hvorfor mani øjeblikket er ved at udd ele ste mmesedler om spørgs måle t til alle de medlemmer, der kan stemme om dette vigtigespørgs mål.Det er klart det betyder noget for enforening, om den kan råde over 26 timeri en svømmehal pr. uge eller kun 13 timer.Hvis sammenlægn ingen bliver en realitet, bliver det {m af de største svømmeklubber under DSF ca. 1100-1200 medlemmer og langt den største på Lolland-Falste r.Nelly Mortensen ønskede ikke genvalg
Adresseændringer
Hvide Sande Svømme og DykkerklubErling Fihl RasmussenApollovej 84 A6960 Hvide Sande
Ringe SvømmeklubJørgen KjærLøkkevej 35750 Ringe, tlf. 09 . 62 21 23
Tåstrup IKJ ette OlsenHy llingeparken 254070 Kirke Hy llinge, tlf. 03 . 404796,..
Kjøbenhavn s Gymnastikforenin gErik Bisgård Mad senSdr. Boulevard 76, 2. th.1720 København V., tlf. Ol - 225497
Auning SvømmeklubLis ChristensenArhusvej 218963 Aun ing, tlf. 06 - 48 38 50
Helsinge S&I's svømmeafdelingLillian HansenEgebakken 83200 Helsinge, tlf. 03 . 29 63 34
Purhus SvømmeklubRasmus Thybo ThorsenLokesvej 78981 Spentrup, tlf . 06 - 477429
Svømmeklubben HorsensLars MarcherBrønda ger 48752 Gedve d, tlf . 06 . 66 54 17
Bred ebro SvømmeklubPeter SørensenNørre Vollum 176261 Bredebro
Hornslet SvømmeklubTom Moesgård SørensenGyvelvænget 38543 Hornslet
DanskSvømmeForbundønsker samtligemed interesse for vor idrætglædelig julog godt nytår!
Kølvrå SvømmeklubKjeld ChristensenGodthåbsv ej 97470 Karup J , tlf. 07 . 102052 I
Alhedens IdrætsforeningErik G. BoelSkovve j 56, Frederiks7470 Karup J , tlf. 06 . 6619 54
Ny foreningBov Svømmeklubformand R. NowakPostb cx 266330 Padborg
NÆSTE NUMMERN æ ste nummer af SVØMM ESPORT udkomme r i sidste halvdel af februar måned. Stof og a nnoncer til dette nummerska l være red aktionen i hænde senest den 25. januar.God fornøj else.
34