Nicolaj Gautier Schmit hh3a

Zeland Business College -

Maj 2011

Virksomhedskonomi A

Supplerende regnskaberHvad er et supplerende regnskab? Hvordan startede det og hvad bruger man det til i dag? Typisk nr man snakker om et regnskab s har man fr i tiden primrt vret fokuseret p virksomhedens finansielle regnskab. Der alts giver et overblik over virksomhedens konomiske forhold. Der er imidlertid i de seneste r kommet nye former for regnskab og rapportering omkring andre forhold end de konomiske. Disse kaldes med andre ord for virksomhedens blde vrdier. Grunden til dette er at man ikke lngere kun fokuserer p virksomhedens materielle aktiver og profit men at ogs andre behov og krav spiller ind. Dette glder bde for forbrugerene, men ogs i srdeleshed de ansatte i virksomhederne. Ogs andre interessenter har interesser i disse andre vrdier som fx myndighederne. Disse former for regnskaber gr under navnene: kvalitetsregnskaber, etiske regnskaber, sociale regnskaber, videnregnskaber og miljregnskaber. Der er ikke noget egentligt krav til disse regnskaber, dog er der iflge rsregnskabsloven bestemt at mellemstore og store virksomheder i ledelsesberetningen skal beskrive virksomhedens vidensressoucer hvis de er af srlig betydning. Men der er ikke som sdan nogle regler for hvordan disse rapporter kan eller skal opbygges. Dette skaber et problem som ogs bliver pointeret i artiklen Behov for jura omkring CSR, da der ikke er nogle egentlige regler som virksomhederne skal flge eller overholde nr de udarbejder rapporter. Dette betyder at det bliver svrt for interesserede at sammenligne forskellige CSR rapporter mellem forskellige virksomheder da de ikke ndvendigvis bygger p de samme kriteriter. Og man derfor kun kan bruge rapporterne til at sammenligne med virksomhedens egne tal fra tidligere r. Samtidigt kan rapportererne ogs bliver meget overfladiske da der ikke er nogle egentlige krav, og samtidigt er der heller ikke nogle ordentlige mder hvorp at man kan tjekke at det der str i rapporterne stemmer overens med virkeligheden. Det startede med at det primrt var en kortere beskrivelse i ledelsesberetningen, men i dag har de typisk deres helt egen rapport. Et kvalitetsregnskaber viser hvor godt/drligt en virksomheds interessenter vurderer virksomheden. Dette gres typisk ud fra kvantitative sprgeundersgelser blandt virksomhedens interessenter dette kunne vre aktionrer, kunder, ansatte etc. og kunne fx indeholde svar p spg. som loyalitet, tilfredshed, arbejdsmilj, kundeservice osv. Et etisk regnskab er et regnskab hvor virksomheden tager stilling til forskellige etiske problemstillinger og giver sine mening til kende om hvad den mener er rigtigt og forkert. Dette kunne vre at virksomheden tager afstand fra brnearbejde og at de respekterer den internationale lovgivning om arbejdsforhold, minimumsln. arbejdstids. Er imod tvangsarbejde. Sttter op om ligebehandling/foreningsfrihed osv. Typisk indgr det ogs i regnskabet hvorvidt virksomheden s ogs har vret i stand til at flge de etiske vrdier de har opsat. Socialt regnskab er et regnskab hvori virksomheden beskriver sit sociale ansvar overfor sine

Nicolaj Gautier Schmit hh3a

Zeland Business College -

Maj 2011

ansatte. Og hvor de tilkendegiver det holdninger og adfrd mht. til medarbejdere, jobansgere, minoriteter, samt hvor god virksomheden er til at leve op til disse sociale vrdier. Et vidensregnskab beskriver hvordan en virksomhed opnr, anskaffer, udvikler og fastholder viden som skal vre medvirkende til at sikre virksomhedens fremtid. Det omhandler ogs om i hvor stor grad virksomheden er i stand til at sammenarbejde effektivt sammen med sine interessenter for at indpasse og udvikle nye teknologier, produkter og ydelser. Derudover handler det ogs om hvor god virksomheden er til at opn indsigt i kundesituationen, medarbejderes frdigheder bde praktisk og teoretisk.

Hvad er et miljregnskab? Hvilke krav er der til det og hvad bestr det af? En af grundene til at man virksomheder i dag beskftiger sig med miljforhold og grnt regnskab er at miljsprgsmlet selv har fyldt meget i den offentlige debat fx omkring miljbelastning, vandforurening og ikke mindst global opvarmning. Det et miljregnskab bestr af, er typisk delt op i to overemner: internt arbejdsmilj som er det der sker inde i selve virksomheden samt eksternt arbejdsmilj som er pvirkningen af det omkringliggende milj. Man taler typisk om at produktionen skal vre bredygtig i forhold til miljbelastningen. Men hvordan vurderer man om det er bredygtigt? Miljbelastningen afhnger meget af hvad virksomhedens ydelse(r) bestr af. Servicevirksomheder kan pvirke miljet i form af stj (musik), kemikalier (rengring), arbejdsskader (fx farver frisr, eller mel bager) Handelsvirksomhed kan have vand og luft forurening, affald, fysisk og psykisk belastning af medarbejdere. Produktionsvirksomheder belaster typisk miljet i strre grad og kan bde vre kraft luftforurening (svovl og CO2), vandforening, affaldsprodukter, svrt nedbrydelige stoffer, stj)

Det er typisk i interessenternes interesse at virksomheden i s stor omfang som muligt minimerer miljbelastningen ved at effektivisere, reducere og formindske mngden af affald, brug af kemikalier, energi og brndstof osv. Et grnt regnskab kan vre med til at give en virksomhed en god miljprofil hvilket kan pvirke virksomhedens afstning og indtjening i en profitabel retning dette giver ogs ledelsen en grund til at udarbejde grnt regnskab. Denne faktor fr fortsat strre betydning da den enkelte forbruger fortsat bliver mere milj orienteret og bevidst. Ogs medarbejderne ser en fordel i det da ogs arbejdsmiljet kan indg og disse nsker naturligvis bedst mulige arbejdsforhold. Lngivere er ogs interesserede, da man i strre grad vil kunne vurdere i hvor stor grad en virksomhed risikerer at f problemer med miljet og dermed nedgang i afstning og evt. konkurs. Krav til virksomhedernes adfrd p miljomrdet Der er opstillet regler bde fra national og international side. Bl.a. er det infrt regler for hvordan affald skal hndeteres. Det er blevet opstillet krav til stjgrnser og grnser for forskellige udledninger. Der er blevet indfrt miljafgifter, bder og forbud for at nedbringe forbrug af rvarer, kemikalier, energi og vand. Medens der ydes tilskud til miljfremmende aktiviteter.

Nicolaj Gautier Schmit hh3a

Zeland Business College -

Maj 2011

Der er krav fra interessenter til virksomhedens hndtering er miljet men fra lovgivningens side er det kun en rkke srligt forurenende virksomheder der rligt skal udarbejde et grnt regnskab. Dog viser det sig at over halvdelen af alle virksomheder omtaler miljforhold i rsrapportens ledelsesberetning. Det er ogs muligt p frivillig ases at tilsluttet sig at miljledelsessystem hvorp man s forpligter sig til at overholde nogle miljstandarder. En af de mest kendte systemer er ISO 14001 og EU's EMAS forordning. Det grnne regnskab: Det fremgr af miljbeskyttelsesloven at man ikke m etablere eller udvide virksomheder der er srligt forurenende fr man bliver miljgodkendt. (eksempler p virksomheder: fremstilling, bearbejdning, behnadling af jern, stl og metal, rstoffer, asfalt, naturgas, kemiske produkter. Trykkerivirksomhed. Varmeproduktion m.fl. Det grnne regnskab skal indeholde: Basisoplysninger:

og som minimum beskrive:

Derudover skal det have nogle konkrete oplysning om virksomhedens miljforhold. Heriblandt opgrelse af forbrug p rvarer, energi, vand og forurenende kemikalier og stoffer. Volumen af rggasser og spildevand skal ogs opgres. Derudover kunne virksomheder ogs lade sig ISO 14001 eller EMAS (EU) certificeres. Det kan kort fortlles at EMAS er mere omfattende end bde ISO 14001 og det danske grnne regnskab, og at EMAS oprindeligt var rettet mod industrielle virksomheder. Men at der er kommet et EMAS II som er ben for alle typer organisationer.

Nicolaj Gautier Schmit hh3a

Zeland Business College -

Maj 2011

Men der skal huskes p at langt de fleste virksomheder ikke er tvunget til at oplyse om grnt regnskab og at der ikke er nogen fast skabelon for hvordan det skal gres, medmindre man lader sig certificere ved enten ISO 14001 eller EMAS.

Som det fremgr af artiklen Frivillighed er vejen frem hvor lovgivning p emnet blot vil fre til at virksomhederne blot flger den laveste fllesnvner i stedet for selv at lade virksomhederne bestemme deres ambitionsniveau p CSR-omrdet. En regulering vil ogs vre forkert da virksomhederne da ikke selv vil kunne beslutte p hvilke omrder den enkelte virksomhed nsker at gre en forskel. Kravene fra interessenterne vil mske i sig selv lgge en stort nok pres p virksomhederne og dermed fre til at flere laver grnt regnskab og CSR rapportering. Lovgivning som artiklen giver udtryk for vil mske i stedet blot skab en lav fllesnvner for alle de virksomheder som ikke gr op i CSR og grnt regnskab og dette vil alligevel ikke fre til nogle forbedringer. Samtidigt vil det ogs vre underligt at opstte faste rammer for disse regnskaber da man ikke vil kunne diktere ambitionsniveau og beslutning om hvor hver enkelt virksomhed vil have mulighed for at gre en forskel. Fortl om CSR (Coperate Social Responsibility) hvilke standarder er der og hvilken lovgivningsmssige krav er der? CSR er et andet ord for samfundsansvar og i denne sammenhng snakker man om den tredobbelte bundlinie (konomi, milj og socialt ansvar). Udviklingen inden for CSR tog fra tilbage i 1987 var begrebet bredygtig udvikling begyndte at finde indpas. Bredygtig udvikling handler om at opfylde de nuvrendes generationers behov, uden at forringe de kommende generationers muligheder, for ogs at opfylde deres behov. I 2008 blev det indfrt at store virksomheder skal supplere deres ledelsesberetning med en redegrelse for samfundsansvar. Dog er selve samfundsansvaret for virksomheden frivilligt. Der er alts ikke krav til at tage samfundsansvar, der er blot krav til at redegre for det for de store virksomheder. Samfundsansvar kan bl.a. omfatte menneskerettigheder, sociale forhold, milj- og klimamssige forhold. I redegrelsen skal indg Virksomhedens politiker for samfundsansvar Hvordan virksomheden omstter politikker til samfundsansvar i form af handlinger. Samt hvad virksomheder i regnskabsret har opnet. CSR er alts en virksomheds frivillige arbejde p at integreres sociale og miljmssige hensyn i dens forretningsaktiviteter og i samspil med dens interessenter. Code of conduct er ogs noget virksomheden kan oprette og at krav som en virksomhed stiller til sine leverandrere der fx sikrer at rvarerne er fremstillet under rimelige forhold omkring fx arbejdsmilj, diskriminationer, korruption osv. Global compact er nogle rammer for nogle basale principper som virksomheder frivilligt kan bidrage til. Det er et initiativ der er udarbejdet af FN. Den bestr at 10 principper og er

Nicolaj Gautier Schmit hh3a

Zeland Business College -

Maj 2011

opdelt i overemnerne: Menneskerettigheder (sttte, respektere og sikre at menneskerettigheder ikke bliver krnket) Arbejdstagerrettigheder (foreningsfrihed, tvangsarbejde, brnearbejde, diskrimination) Milj Anti-korruption (br modarbejde afpresning, bestikkelse og andre former for korruption) Ved indmeldelse forpligter virksomheden til rligt at rapportere hvordan principperne er blevet implementeret. Principperne er allerede indbefattet af Dansk lovgivning nr de opererer i Danmark, men de fr betydning nr virksomhederne har aktiviteter i udlandet og isr i lande hvor lovkravene er mere lempelige end i Danmark. Hvorfor kan virksomhederne have en interesse i at lave CSR og grnne regnskaber? Til dette er der flere grunde, en af grundene er at det oftere er lettere at f kapitalstrke investorer til at indskyde kapital vis virksomheden viser en hvis stabilitet og sikkerhed indenfor milj, social og etisk sikkerhed da det jo alt andet lige vil formindske risikoen for skandaler om uetiske handlinger og dermed vil det vre en mere sikker investering. En anden grund at at virksomhederne er i konkurrence med hinanden, ikke blot om kunderne men ogs om medarbejderne, og medarbejderne har i dag ogs andre vrdier end blot penge der er vigtige, nr der vlges arbejdsplads. Derfor kan gre sig mere attraktiv for medarbejdere at arbejde p virksomheder der er socialt og etisk ansvarlige - dette kan ogs medfre at den enkelte medarbejder trives bedre og dermed vil kunne arbejde mere kreativt/effektivt. Som der str i artiklen Lego sammenligner med sig selv s giver CSR-rapporter mulighed for at skabe synlighed, gennemsigtighed og er selvforstrkende i det de gr virksomhederne opmrksomme p hvordan situationen er, og dermed giver mulighed for forbedringer og ml der kan strbes efter. S det er ikke kun et vrktj for de eksterne interessenter men kan ogs bruges som et vrktj til interne forbedringer og i dette jemed gr det ikke den store forskel at virksomhederne kun har mulighed for at sammenligne sine resultater med sig selv. Faktorer der kan begrunde at man nsker at udarbejde en CSR rapport Hvis virksomhedens interessenter lgger vgt p CSR har virksomheden ogs incitament til at udarbejde en CSR rapport for at opfylde interessenternes krav. Det er dog ikke kun internt i virksomheden, det kan ogs vre at virksomheden stiller krav bagud i forsyningskden til eventuelle leverandrere. For at promovere virksomhedens brand, da mange kunder er meget samfundsbevidste og at tage samfundsansvar vil kunne skabe positiv vrdi for kunderne.

Incitamenter til miljforbedringer:

Nicolaj Gautier Schmit hh3a

Zeland Business College -

Maj 2011

at fremst miljrigtig kan tiltrkke nye kunder, lngivere og medarbejdere for at leve op til lokale, nationale og internationale miljkrav miljvenligeprodukter kan slges til relativt hje priser Opn besparelser i forbrug af rvarer, energi og vand. Kan reducere antallet af sygedage Generelt godt forhold til naboer og lokaleomrde.