INDHOLD 1

Indhold

4 StudentervenlIge prISer på offentlIg tranSport– Studenterrådet sætter fokus på de høje transportpriser for studerende

6 hypercard tIl alle Studerende – Godt initiativ for unge på en ungdomsuddannelse, men ministeren har vist glemt studerende på de videregående uddannelser 8 BolIgenS BetydnIng for StudIelIvet– At være studerende kræver ro i tilværelsen, så man kan fokusere på sit studie, og ikke bekymre sig om, hvor man skal bo om 3 uger

10 av, for en huSleje!– Det kan være svært at finde en betalelig bolig i København

12 det uIgennemSIgtIge BolIgmarked– Det Københavnske boligmarked er en jungle at finde rundt i, og fordelingen af boliger er desværre ikke specielt retfærdig

17 den SIdSte ph d Studerende – Når man kommer fra udlandet kan det være svært at finde sig til rette i København

17 tænk kreatIvt! – Et eksempel på en kreativ måde at skabe et bedre campusmiljø for studerende i byen

18 der kommer flere unge tIl Byen – Men desværre står politikerne ikke i kø for at ruste København til fremtidens udfordringer

udgIveS af Studenterrådet Fiolstræde 10 1171 København

oplag 200 eksemplarer

redaktIon Anders Riber BojsenTorben VinterIvan Dunsmore

kontaktanders.riber@gmail.com

layoutMatilde Digmann

grafIkAndreas Jarner

tryk Tryk 16Fiolstræde 10 1171 København

2 INDHOLD

LEDER 3

De viDeregåenDe uddannelser i København havde rekordoptag i sommers, og de unge strømmer til byen. Men i Studenterrådet ser vi os nødsaget til at spørge: hvor skal de bo? Boligefterspørgslen stiger, og udbuddet af boliger i et studie-venligt prisniveau følger ikke med. Københavns Borgerrepræsentation har nemlig ikke taget initiativ til nybyggeri og mange lejligheder moderniseres i disse år, hvilket får huslejen på himmelflugt. Det bety-der, at en del studerende ser sig nødsagede til ufrivilligt at bosætte sig langt væk fra deres studie for kun her kan de finde en betale-lig bolig. Disse studerende ender typisk med at flytte til en forstad på trods af, at deres studie ligger inde i København. For denne gruppe af studerende vil udgifterne til transport stige dra-stisk og udgøre en markant post i budgettet. Et flertal i folketinget besluttede i december at reducere SU-rabatten på transport for netop denne gruppe. Man undres... Det skitserede scenarie beskri-ver en problemstilling, som er vir-keligheden for mange studerende.

Bolig- og transportforhold hænger uløseligt sammen med mulighe-den for at studere og have et godt studieliv undervejs. De studeren-des levevilkår har stor betydning for, hvor mange, der kan tage en uddannelse og hvor mange der kan gennemføre den.

Levevilkårene er blevet dårligere for de studerende i København gennem det forrige årti - en stærkt uheldig udvikling.

Politikerne gør klogt i at prioritere de studerende. For uanset om poli-tikerne aktivt fører sparekniven eller om de blot vender det blinde øje til, så gør de sig selv en bjør-netjeneste. For et videnssamfund skal prioriteres, det kommer ikke af sig selv. Hvis vi fortsat skal have uddan-net flere unge – visionen om det forjættede videnssamfund - så dur det ikke, at politikerne afvikler de strukturelle ordninger i samfundet, der gør det muligt at studere i et af verdens dyreste lande. Hvis man skal klare sig på SU og opretholde

en anstændig levestandard, så må og skal der være ordninger i samfundet, der sikrer studerende billigere ydelser, især på bolig- og transportområdet. Det er på tide, at vi indkalder den førte politik til et syn! Dette gør vi med kampagnen Studiebyen KBH. Vores budskab til politikerne på Christiansborg og i Københavns Borgerrepræsentation er: „Det er på tide at indhente det forsømte“. Politikerne skal ganske enkelt se at komme i arbejdshandskerne. De kan begynde med at udvide hypercardordningen, så den omfat-ter alle studerende, og om to år kan de gøre ordningen permanent. Samtidig skal der i Kbh sikres flere studieboliger, der kan betales på SU svarende til stigningen i studenter-bestanden. Det er sådanne rammer, der sikrer, at alle har lige muligheder for at tage en uddannelse, og at det kan lade sig gøre at studere. Som led i kampagne udgives det-te kritiske magasin i én udgave med det tematiske navn „Stud. Kbh“. Magasinen vil berøre de problemer studerende i København oplever. goD LæseLyst.

ledertekSt mads Wilmann

det er ganSke enkelt

på tIde, at vI Ind-kalder den førte

tranSport- og BolIgpolItIk

tIl et Syn!

Studentervenlige priser på offentlig transport, tak! tekSt Ivan dunsmore

stuDerenDe og eLever udgør udgør ca. en tredjedel af bruger-ne af den offentlige transport i København. Dette gør rimelige rabatordninger vigtige og rele-vante, da denne gruppe nor-malt ikke har mange penge på lommen. Som en del af kam-pagnen Studiebyen KBH har Studenterrådet ved Københavns Universitet sat fokus på, at det er for dyrt for studerende at køre med offentlig transport. Der er blevet gennemført flere aktio-ner for at sætte fokus på denne problemstilling.

enKroneuDDeLing Ca. 1200 enkroner er i løbet af de sid-ste par dage tapet ind i samme antal foldere på Studenterrådet.

De skal selvfølgelig deles ud. Helst til studerende, hvis det er muligt. Formålet er at udbrede kendskabet til Studenterrådets kampagne Studiebyen KBH, og ikke mindst gøre opmærksom på de skyhøje priser på offentlig transport. Sidst men ikke mindst er enkronen i folderen en lille støtte til de studerende, hvis økonomi styrtdykker hver gang, de køber billetter på stationerne. Folderne bliver delt ud i 3 timer på stationerne Frederiksberg, Nørreport og Islands Brygge. Det er travle studerende som modta-ger folderne, men der er alligevel mulighed for en lille snak om stu-derendes økonomi indimellem. Forhåbentlig fik de budskabet med om, at Studenterrådet lige

nu sætter fokus på de stude-rendes situation i hovedstaden i kampagnen Studiebyen KBH.

De stuDerenDes øKonomi i en fart En håndfuld glade studerende stiger på 250S i den stille eftermiddagstrafik ved Forum station. Der er ikke mange mennesker i bussen, men sådan er en typisk 250S ved 2-tiden om eftermiddagen. På vej over søerne rejser en studerende sig op, og spørger en yngre mand med et en nyindkøbt tavle: „Hey du, hvordan er den studerendes økonomi?“. Det er noget den unge herre kan fortælle lidt om. Han hiver tavlen frem, og skriver et lille regnestykke op med stu-derendes indtægter og udgifter.

4 STUDENTERPRISER PÅ OFFENTLIG TRANSPORT

Han spørger om, der er andre, der kender lidt til de studeren-des udgifter. Heldigvis er der flere studeren-de i bussen, som rækker hånden i vejret og fortæller ham, hvordan de hhv. betaler 3194 kr. i husleje, 212 kr. om måneden for bøger, og om hvilke udgifter typiske stu-derende ellers har. Når det hele bliver gjort op, kan vores unge herre med tavlen desværre se, at der tegner sig et underskud på den studerendes konto, og han ser derfor ikke andre muligheder end at gå rundt og tigge penge hos andre i bussen i de studeren-des sag. Heldigvis er de „voksne“ passagerer i bussen i deres gav-milde hjørne, og vores unge herre går ikke forgæves rundt i bussen.Denne aktion forsøgte at sætte fokus på de studerendes stram-me økonomi, som er meget langt

fra den café latte-drikkende til-værelse, som desværre ofte bliver portrætteret i medierne. Eventet blev fanget i billeder af en hurtig fotograf og på film af en intel-ligent skjult kameramand.

Køb biLLet eLLer bLi‘ mæt På en helt stille og rolig onsdag eftermiddag samles omkring 4-5 studerende studerende på Islands Brygge metrostation kl. kvart i to. Aktionen skal starte kl. to og den er blevet annonceret til pressen, så den kan ikke udsky-des. Da der er under ti minutter tilbage, kommer der en enkelt studerende, og så en til, og en til, indtil det ender med at blive til en pæn flok på omkring 30-40 men-nesker. Måske var det de gratis æbler, der tiltrækker, hvis ikke, er det nok nærmere det at alle skulle være med i en flashmob.

Få minutter i to går flokken af studerende ned ad trappen til metroen og spreder sig ud, og da viseren på uret under loftet når hel, sætter alle sig ned, hiver æblerne frem af lommerne og spiser løs. Nogle passagerer ser lidt undrende til, mens andre bare lader som ingenting, som om de er vant til at se studeren-de sætte sig på metrostationer i flok og spise æbler. Det tager ikke længere end fem minut-ter for den sidste æblespiser at blive færdig, rejse sig op og for-lade stationen som om alt er helt normalt.

aktionen skulle illustrere, at trans-portpriserne i København er så høje, at studerende kan blive nødt til at vælge mellem en togbillet eller mad på bordet.

de StuderendeS Stramme økonomI, Som

er meget langt fra den café latte-drIkkende tIl-værelSe, Som deSværre

ofte BlIver portrætteret I medIerne

STUDENTERPRISER PÅ OFFENTLIG TRANSPORT 5

hypercard tIl alle StuderendeteKst ANDERS RIBER BOJSEN

Den 16. marts offentliggjorde transportministeren planer om at indføre et såkaldt Hypercard til unge i alderen 16-19 år, som går på en ungdomsuddannelse. Dette hypercard giver de unge fri adgang til transport inden for deres region for 300 kr. om måneden. De unge jubler over ordningen, men de studerende på de videregående uddannelser føler sig en smule overset, og spørger hvorfor ordningen ikke også skal gælde dem.

Hypercardordningen er et to-årigt forsøg, som er finansieret under den såkalde „buspulje“. Som svar på om han har „glemt“ de studerende, sagde tranportminister Hans Christian Schmidt til MetroXpress:

vi vi har begrænsede midler til at lave de her forsøg for. Derfor må vi også afgrænse, hvem det gælder for. når vi så ser, hvordan det kommer til at virke, kan vi til den tid se, om ordningen skal udbredes

Dette svar kan nok ikke tilfredsstille de studerende, som blot må håbe på, at ordningen også kommer til at omfatte dem, hvis ordningen gøres permanent om to år.

hypercardordnIngen„6 HYPERCARD

for De fLeste mennesker er hjemmet omdrejningspunkt for deres tilværelse. Det er her man spiser, det er her man tilbringer en stor del af sin fritid, og det er her, man sover. Derfor er det også forventeligt, at ens boligsituation smitter af på andre aspekter af ens liv.teKst Anders Riber Bojsen

BolIgenS BetydnIng for StudIelIvet

8 BOLIGENS BETYDNING FOR STUDIELIVET

BOLIGENS BETYDNING FOR STUDIELIVET 9

opdeling mellem de studerende, hvis det primært er én bestemt gruppe, som deltager meget på studiet, fordi de bor tæt på, mens de studerende, som bor langt væk, bliver socialt isoleret. Det er derfor afgørende for den studerendes triv-sel, at boligens beliggenhed ikke er en barriere i forhold til et socialt og fagligt engagement på studiet.

boLigen påvirKer stuDiet Ifølge 2009-boligundersøgelsen om studerendes boligvilkår, siger halv-delen af de studerende, at deres boligsituation i høj eller i nogen grad har indflydelse på, hvordan de klarer sig på deres studie. Det kan være svært at få studielivet til at hænge sammen, hvis man skal flytte midt i en eksamensperiode, fordi den fremleje man har boet i de sidste tre måneder udløber, eller hvis den bolig man har, er så dyr, at man skal arbejde over 20 timer om ugen, for at få økonomien til at hænge sammen. Det er ikke usæd-vanligt at studerende når at flytte 5 gange i løbet af deres studie, og så er det naturligvis svært at få en sta-bil tilværelse til at hænge sammen.

pris og beLiggenheD er vig-tigst Ifølge de studerende er de to vigtigste faktorer, når de skal vælge bolig pris og beliggenhed. Studerende har ikke mange penge at rykke rundt med, så derfor er det helt naturligt, at de fokuserer på prisen. Beliggenheden er afgørende for den studerendes muligheder for at deltage gruppe-arbejde og læsegrupper, men også de sociale aktiviteter, der foregår på studiet. Helt generelt er den studerendes tilknytning til universitetet dybt afhængig af afstanden fra bolig til studie. Den tid, der bruges på transport, er tid den studerende mister i forhold til sociale og faglige aktiviteter. Det kan skabe en social

10 AV, FOR EN HUSLEJE!

tøj, og ikke har haft mulighed for at besøge familien i Jylland siden jul, pga. økonomien „man forsøger at spare der, hvor man kan, for at få det til at løbe nogenlunde rundt“, afslutter hun.

22-årige Lisa fly hansen er en af disse studerende. hun læser på 6. semester på farmaceutuddannel-sen, og bor pt. med hendes søster i en 2 værelses lejlighed i nordvest. månedlig husleje: 10.000kr.

Det er ikke, fordi hun ikke har søgt efter andre boligalternativer, men efter en måneds intensiv søgen, måtte hun sande, at det var det bedste alternativ at flytte til NV. Før boede hun på et kollegium på et 7 m2 værelse. Men lange ventelister til et større værelse, og en mildest talt elendig hygiejne var dog med til få hende til at søge væk fra kollegielivet.Man må have respekt for, at det ikke er alle der kan tilpasse sig

kollegielivet, med fælleskøkkener og bad/toilet. Derfor kan det blive nødvendigt for nogle at sige ja til en dyr lejlighed i et uattraktivt kvarter.

„Heldigvis er jeg god til at fokusere på mit studie, så det påvirker ikke så meget” udtaler Lisa, som dog erkender at „man kan forestille sig andre, der ville blive meget forstyr-ret af den der tanke, der hele tide ligger i baghovedet“.

Lisa har heldigvis gode udsigter til at få arbejde, når studierne er over-stået, så hun frygter ikke, at det bli-ver hæmmende for hende, at hun tager SU-lån, men for andre kan det virke som en uoverskuelig økono-misk ballast. Lisa tilkendegiver dog også, at hun trænger til noget nyt

av, for en huSleje!

sKræKscenariet for enhver studerende er at stå midt i en eksa-mensperiode uden tag over hovedet. Dine venner er selv begravet i bøger, og selvom man nok gerne vil vise lidt gæstfrihed, så er det ret upassende at have en mere eller mindre permanent couchsurfer overnattende. Derfor kan man se sig nødsaget til at finde en økono-misk uhensigtsmæssig løsning.

teKst TORBEN VINTER

„heldIgvIS er jeg god

tIl at fokuSere på mIt

StudIe, Så det påvIrker

Ikke Så meget, men man

kan foreStIlle SIg andre,

der vIlle BlIve meget for-

Styrret af den der tanke,

der hele tIden lIgger I

Baghovedet“

DEBATINDLÆG 11

12 DET UIGENNEMSIGTIGE BOLIGMARKED

a og b KoLLegier Mange kol-legier i København er selvejende eller fondsejede. Det betyder at de selv kan fastsætte, hvilke krav studerende skal leve op til, for at kunne komme i betragtning til et værelse. Det har medført, at mange af de attraktive kollegier udvælger de ”sejeste” ansøgere, mens resten bliver afvist, og må søge ud i mindre attraktive studieboliger. Det betyder, at der er en skævv-ridning af, hvem der kommer ind på de billige kollegier med god placering, og hvem der havner på

de mindre attraktive kollegier. Et andet aspekt er de konsekvenser det har for, hvordan kollegierne kommer til at fungere socialt. For at få et godt socialt liv til at fungere på et kollegium, kræver det nogle ildsjæle, der kan stå for at arrangere fester eller at holde gang i madordningen. Hvis sådanne res-source-personer ikke findes på et kollegium, fordi de alle samles på de andre og mere attraktive kolle-gier, vil det naturligvis medføre, at det sociale liv på vil skrumpe ind eller, i yderste konsekvens, helt

forsvinde. Dermed får vi en meget skarp opdeling i A og B kollegier. A kollegierne er de billige kollegier placeret attraktivt i byen, hvor alle de ressource-stærke personer bli-ver samlet, så der er gode fester og fantastisk sammenhold. B kol-legierne er dyre kollegier, som evt. er placeret dårligt, og hvor det sociale liv stort set er dødt. Dette kan medføre en ond spiral på B kol-legierne, hvor alle der har mulighed for det, vil søge væk derfra, såle-des at et godt socialt sammenhold aldrig vil opstå.

det uigennemsigtige boligmarked

boligmarkedet i København kan være utroligt svært at finde rundt i for studerende, og det med god grund. Der findes et utal af boligportaler, boligsider og lignende. herudover er der mange kollegier, hvor man skal søge direkte til det enkelte kollegium. hvis du ikke har et stærkt netværk, som kan hjælpe dig i din boligsøgning, kan det være ekstremt svært, at finde et sted at bo.

DET UIGENNEMSIGTIGE BOLIGMARKED 13

netværKet er afgørenDe På det københavnske boligmarked, er det noget af en udfordring at finde en bolig, hvis du ikke har de rette forbindelser. Hele 35 % af de stu-derende har fundet deres bolig gen-nem familie, venner eller bekendte. Når netværket har en så stor betyd-ning for adgangen til boligmarke-det, er det med til at skabe stor ulighed omkring hvem, der får de attraktive boliger. Især kan det være svært for studerende, som kommer fra den anden ende af landet, eller måske fra et andet land, at komme ind på boligmarkedet i hovedsta-den, når de ikke har et netværk før studiestart.

Det private boLigmarKeD Den store mangel på betalbare almene boliger og kollegier gør, at mange studerende må søge ud på det pri-vate boligmarked i hovedstaden, hvor prisen er høj og det samme

er risikoen for at blive snydt. Nye studerende, der starter på univer-sitetet, er desværre lette ofre for fuskere, da mange aldrig har prø-vet at underskrive en lejekontrakt, og slet ikke er bekendt med lovgiv-ningen på området. Derfor er det ikke overraskende, at 12,5 % af de studerende har oplevet deciderede ulovligheder, som fx penge under bordet eller fusk med forskud. Desuden har omkring 30 % oplevet konflikter i deres lejeforhold, som fx problemer med tilbagebetaling af depositum eller at udlejer ikke har levet op til sine forpligtelser i leje-aftalen. Desværre kan studerende let ende i en situation, hvor de er så desperate for at få en bolig, at der ikke har været overskud til at nær-læse det med småt i kontrakten.

Den sociaLe sLagsiDe Der er mange problemer for studerende på boligmarkedet i hovedstaden.

Desværre er det sådan, at de fle-ste af disse problemer rammer de ressorcesvage studerende hårdest. Det er dem, som ender på de dår-lige kollegier, uden det sociale sam-menhold. Det er dem, som ikke har et netværk, og dermed har utro-ligt svært ved at finde en bolig. Af samme grund er de også mere udsatte, når det kommer til fusk og konflikter med udlejer, fordi de ikke har nogen til at hjælpe dem i disse situationer. Der er helt tydeligt et behov, for at boligmarkedet i København bliver mere retfærdigt og gennemsigtigt. Især i betragtning af at studenter-massen i højere og højere grad er ble-vet en heterogen størrelse, og ikke bare de ressourcestærke unge med akademikerforældre. Som samfund har vi et ansvar for, at alle kan tage en uddannelse, og det er unægtelig svært at være studerende, hvis du ikke har et ordentligt sted at bo.

30 % har oplevet

konflIkter I dereS lejeforhold, Som fx pro-Blemer med tIlBageBeta-lIng af depoSItum eller

at udlejer Ikke har levet op tIl SIne forplIgtelSer I

lejeaftalen. teKst Anders Riber Bojsen

14 DEN SIDSTE PH.D STUDERENDE

den SIdSte ph.d. Studerende

da hun tIl Slut fortæller, at hun faktISk er den eneSte ph.d- Stude-

rende tIlBage ud af de tolv, hun ankom med,

tyder meget på, at der er

noget galt.

DEN SIDSTE PH.D STUDERENDE 15

den SIdSte ph.d. Studerende

Nermin, en Egyptisk ph.d.-stude-rende, fortæller at universitetet hjælper de internationale stude-rende med at skaffe en bolig. Dog får man kun tilbudt en bolig én gang fra universitetet side. Hvis man afslår, fordi boligen er for dyr eller ikke passer på andre måder, får man ikke flere tilbud, og er i så fald på herrens mark.

nermin fortæller, at mange af hen-des venner har været nødt til at sove hos bekendte eller på et hotel i noget tid, for som hun siger „man finder jo ikke en bolig på en dag“.

Nermin forklarer, hvordan de boli-ger, som udbydes gennem univer-sitetet, er værelser hos private per-soner og ikke kollegier. Disse private personer kan man være mere eller mindre heldig med. Desværre er det kun mindre heldige historier, der dukker op på Nermins læber. De private personer bliver betalt for at have studerende boende, og Nermin mistænker nogle af dem

for kun at tage imod studerende for pengenes skyld. „Normalt giver de dig en seng, men det her var jo ikke engang en seng“, fortæller Nermin om sit værelse. Hun fort-sætter sin beretning med, hvordan møbler ligeledes er af ringeste og billigste kvalitet, som om de er købt for at minimere udgifter og maksimere indtægten. Desuden understreger hun med en fast tone at på trods af dette, er husle-jen minimum 3.000 om måneden for lejlighederne.

En dag blev en af Nermins venner, som ligeledes var udvekslingsstu-derende, uden nogen grund truet med at blive sat på gaden. Efter en samtale med udlejeren blev han ikke smidt ud alligevel, men det gjorde hans amerikanske bofælle til gengæld. Han fortalte senere til Nermin, at han måske havde været en smule grov over for den dame, som udlejede værelserne, men han kunne ikke forstå, hvorfor hun ikke kunne lide amerikaneren.

Det lader til at Nermin har historier nok til at fylde flere spalter end, der er plads til her. D hun til slut fortæller, at hun faktisk er den eneste ph.d- studerende tilbage ud af de tolv, hun ankom med, tyder meget på, at der er noget galt. De andre ville simpelthen ikke være i Danmark længere, fordi det var for svært at integrere sig i kulturen:

„de savnede især at feste og gå i byen med nye venner“. ikke over-raskende understreger nermin, at vellykket integration er nøglen til at udvekslingsstuderende kan tri-ves i Danmark.

I denne sammenhæng er det tan-kevækkende, hvor meget Nermin ligeledes understreger den store rolle selve boligen spiller m.h.t. integrationsprocessen, for hjem-met er jo basen for alle ens andre aktiviteter, og føler man sig ikke tilpas dér, føler man ikke tilpas nogen steder.

teKst Anders Riber Bojsen

det københavnske boligmarked er svært for danske studerende at finde rundt i. derfor er det ikke overraskende meget svært for de internationale studerende. de har intet netværk i byen at trække på, de kan ikke sproget, og har ikke haft mulig-hed for at stå på venteliste i lang tid i forvejen. derfor er internationale studerende meget dårligt stillet på boligmarkedet i københavn.

tænk kreatIvt!teKst Torben Vinter

DanmarK sKaL være et videns-samfund. Da vi ingen grundstof-fer i jorden har, må vi konkur-rere på viden. Men udsigterne er dystre. Danmark risikerer at kom-me i alvorlig mangel på talent i fremtiden. Ifølge Instituttet for Fremtidsforskning vil Danmark i 2019 mangle 105.000 akademisk uddannede, som skal sikre frem-tidens vækst. Derfor har tænke-tanken Think Tank Talents stu-deret mulighederne for at skabe nye innovative rum. Det ambitiøse projekt Copenhagen Campus har fokus på integrationen af hele universitetsverdenen, hvor både internationale studerende, danske studerende og forskere skal inte-greres i området, der skal huse dele af universitetet, relevante kommu-nale institutioner, sportsfaciliteter, teatre og virksomheder.

nøgLeorDet er integrationFrygten for at lave endnu et byg-geprojekt der ikke har den fol-kelige opbakning, som det ses i Ørestaden, forsøges der at tage højde for ved at sikre fokus på diversitet og attraktivitet. Copenhagen Campus skal fun-gere som videnscenter, men for at projektet skal lykkes må der tages højde for de omgivelser projektet

sættes ind i. Rapporten giver flere bud på placeringer, hvor konklu-sionen er, at Carlsbergs gamle bryggeribygninger i Valby er det oplagte valg. Med Carlsbergs brand og områdets placering tæt på det attraktive byliv, vil man sikre at området bliver fuldt af liv.

Der er penge i uDLanDet Copenhagen Campus skal fungere som integration af især de uden-landske studerende, som kan finde det svært at komme ind på det danske boligmarked. Hvert år kom-mer der ca. 16.000 udenlandske studerende til Danmark, og hvis man kunne holde 10 % af disse i landet og sikre dem arbejdsplad-ser, vil det ifølge rapporten give en årlig vækst på næsten 1 mia i BNP pr. år.

finansiering? Som det evige problem, skal der findes en sum penge. Forslaget er, private fonde, virksomheder og staten sammen skal finde de 1,8 mia. kr. det vil koste at bygge området, plus overtagelse af ejendommene. Spørgsmålet er, om staten tør begive sig ud i et prestigeprojekt af denne størrelse, der skal sikre fremtidig vækst i Danmark og et spirende universi-tetsliv i verdensklasse.

copenhagen campus

sKaL rumme:• 1.100 kollegieværelser. • 400 lejligheder og huse til

forskere og trainees. • OMRÅDET skal være på

90.000 m 2 • OMRÅDET skal ligge i

Carlsbergs gamle bryg- geri, Valby.

• FREMTIDIGT skal det udvi-

des i Nordhavn.

Kilde: http://thinktanktalents.dk/

ThinkTankTalents/CPH_Campus.html

TÆNK KREATIVT! 17

18 DER KOMMER FLERE UNGE TIL BYEN

antallet af unge I alderen 18-29 år vIl StIge fra 130.000 tIl 160.000 I løBet af de næSte 10 år.

DER KOMMER FLERE UNGE TIL BYEN 19

der kommer flere unge tIl ByenteKst Anders Riber Bojsen

København er en by med rigtig mange unge, og en stor del af disse er studerende. I de kommende år, vil de store årgange komme ud af ungdomsuddannelserne og ind på de videregående uddannelser. Det større antal unge mennesker vil selvfølgelig også give udslag i København. Samtidig er der et stort politisk pres for, at flere unge skal tage en videregående uddannelse.

I køBenhavn er der 3 universiteter og en række professions- og erhvervsuddannelser. Derfor vil et større antal unge, der tager en uddannelse ganske naturligt medføre en øget tilstrømning af unge til København.

Samlet Set vurderer køBenhavnS Kommune, at antallet af unge i alderen 18-29 år vil stige fra 130.000 til 160.000 i løbet af de næste 10 år. Da nogle studerende bor sammen, og nogle bor alene, esti-meres der et behov på 20.000 flere boliger til studerende i løbet af 10 år. Altså 2.000 om året.

hvad gør kommunen Så? Ikke ret meget. I 1995 indførte kommunen et midlertidigt stop for støtte til opførsel af ungdomsboliger, som stadig gælder her i 2011. Politikerne i København er med på at ommærke nogle ældreboliger til ungdomsboliger, og lade fonde og virksomheder opføre kollegier, men det har kun generet omkring 2.000 boliger i løbet af de sidste 5 år. Der er tilsyneladende en mentalitet i kommunen om, at dette problem nok skal løse sig selv, og hvis der ikke lige er kollegier nok, så er der jo det private boligmarked. Problemet er bare, at der på det private boligmarked faktisk kommer færre boliger, som stu-derende kan bo i, ikke flere. Så spørgsmålet om, hvor de mange nye studerende skal bo henne, hænger stadig ubesvaret i luften fra kommunen.

SIgn up på:faceBook.com/StudIeByenkBh