STATUS PÅ KØBENHAVN NØGLETAL FOR KØBENHAVN 2015

STATUS PÅ KØBENHAVN NØGLETAL FOR KØBENHAVN 2015

INDHOLD

SIDE 2 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | INDHOLD

Status på København fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Rapporten inde holder nøgletal om Københavns Kommune og dens indbyggere på en lang række områder som befolkningsudvikling, erhverv og vækst, klima, uddannelse, sundhed, kommunal økonomi mv.

I rapporten benchmarkes København med resten af landet, men også med de internationale storbyregioner. Nøgletallene udgør fakta, som kan danne baggrund for kommunens mål, strategier og øvrige politiske beslutninger.

Fakta som også kan anvendes for kommunens sam arbejdspartnere og alle der har en interesse i København.

KØBENHAVNS KOMMUNE

BEFOLKNINGSUDVIKLING

FLYTTEMØNSTRE

PENDLING

INDKOMST

SOCIOØKONOMISK STATUS

BOLIGER

ERHVERV OG VÆKST

BESKÆFTIGELSE

TRANSPORT

KLIMA, MILJØ OG BYLIV

UDDANNELSE

SUNDHED

TRYGHED

KØBENHAVNS KOMMUNE

03

08

12

17

23

27

32

37

41

48

53

58

62

65

København vokser. Siden 1995 er vi blevet 23 pct. flere københavnere og befolkningsvæksten forventes at fortsætte frem mod 2025. Udvikl ingen i København er en del af generel trend i de nordiske lande, hvor befolkningen søger mod de store byer.

KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL

BEFOLKNINGS- UDVIKLING

TILBAGE TIL INDHOLD

SIDE 4 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | BEFOLKNINGSUDVIKLING


400.000

500.000

600.000

700.000

800.000

2025202420232022202120202019201820172016201520142013201220112010200920082007200620052004200320022001200019991998199719961995


BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING

ANTAL INDBYGGERE

Figuren viser Københavns befolkningsudvikling 1995-2014 samt den forventede udvikling frem til 2025. Tal for 2015 er et prognosetal, da der ved udgivelsestidspunktet Ikke foreligger et endeligt tal for 1. januar 2015.

Befolkningsudvikling og – fremskrivning 1995-2025Befolkningen i Københavns Kommune er vokset fra 471.000 i 1995 til over 580.000 pr. 1. januar 2015 og forventes at vokse med ca. 90.000 indbyggere frem mod 2025.

Kilde: Danmarks Statistik, Københavns Kommune (2014 befolkningsprognose).

Ca. 669.000

471.300

Ca. 581.000



15 10 5 0 5 10 15

0-9

10-19

20-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70-79

80-89

90+

15 10 5 0 5 10 15

0-9

10-19

20-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70-79

80-89

90+

KVINDER I PCT.

MÆND I PCT.

KVINDER I PCT.

MÆND I PCT.

HELE LANDET

ALDER

KØBENHAVN

ALDER

Figuren viser befolkningssammensætningen i København og hele landet pr. 1. januar 2014 fordelt på 10-årige aldersintervaller.

Befolkningspyramide 2014I Københavns Kommune udgør de 2039 årige en væsentlig højere andel af befolkningen end i hele landet. I København er der relativt få borgere blandt de 50+ årige sammenlignet med resten af landet.

Kilde: Danmarks Statistik, Københavns Kommune (2014 befolkningsprognose).

PCT. PCT.



INDRE BY/CHRISTIANSHAVN

ØSTERBROBRØNSHØJ-HUSUM

NØRREBRO

BISPEBJERG

VANLØSE

VALBY VESTERBRO/KONGENS ENGHAVE

AMAGER VEST

AMAGER ØST

10% 7004 pers.

16% 7372 pers.

15%6805 pers.

1 0%4650 pers.

39%17663 pers.

6%4325 pers.

1 9%9459 pers.

1 0%4780 pers.

8%3025 pers.

8%3023 pers.

Kortet viser befolkningsudviklingen i København fordelt på bydele 2004-2014. Udviklingen er angivet i både antal personer og procentvis vækst.

Befolkningsudvikling i bydelene 2004-2014Alle bydele i kommunen har haft befolkningsvækst i perioden. Amager Vest har haft den største vækst både i antal borgere og relativt, mens væksten relativt set har været lavest på Nørrebro.

Kilde: Københavns Kommune.



95

100

105

110

115

120

20252024202320222021202020192018201720162015201480

85

90

95

100

105

110

115

120

125

202520242023202220212020201920182017201620152014

INDEKS (2014=100)INDEKS (2014=100)

Oslos befolkningsfremskrivning er et gennemsnit af tre mulige vækstmønstre. Tal for Hamborg repræsenterer Hamborg by, uden opland.Kilde: Københavns Kommune, Statistik om Stockholm, Statistiks Sentralbyrå, Statistiches Amt für Hamburg und SchleswigHolstein.

Befolkningsprognoser for nordeuropæiske storbyerBefolkningsvæksten forventes at være på nogenlunde samme niveau i København, Stockholm og Oslo frem mod 2025, mens der forventes en beskeden vækst for Hamborg.

Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupperDer forventes en tilvækst blandt børn og unge, personer i den arbejdsdygtige alder samt personer mellem 65 og 79 år i hvert år i perioden, mens de 80+ årige forventes at falde frem til 2018 for herefter at stige.

Figuren viser Københavns befolkningsprognose frem til 2025 fordelt på aldersgrupper. Den forventede udvikling er indekseret, så man kan sammenligne den relative udvikling i aldersgrupper.

Figuren sammenligner befolkningsfremskrivningen for København med udvalgte nordeuropæiske storbyer. I alle tilfælde er der tale om tal for kommunen ekskl. den omkringliggende region.

HAMBORG OSLO

STOCKHOLM KØBENHAVN

017 ÅRIGE 1864 ÅRIGE

6579 ÅRIGE + 80 ÅRIGE


17,3%

2,1%

17,3%

17,0%

117119119

110

Befolkningsvæksten i København skyldes bl.a. en nettotilflytning, både fra de øvrige landsdele og fra resten af verden – i særdeleshed USA og Nordeuropa. Tilflytterne er typisk voksne under 30 år.


FLYTTEMØNSTRE

TILBAGE TIL INDHOLD

SIDE 9 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | FLYTTEMØNSTRE

FLYTTEMØNSTRE

-4000

-2000

0

2000

4000

6000

8000

100 år90 år80 år70 år60 år50 år40 år30 år20 år10 år0 år

Kilde: Danmarks Statistik.

Flytninger til og fra KøbenhavnI 2001 var både nettotilflytningen fra andre kommuner samt nettoindvandringen fra udlandet lav. I 2007 var nettotilflytningen steget til 3.425 personer, hvilket skyldes indvandring fra udlandet. I 2013 steg nettotilflytningen til 8.276 personer.

Tabellen viser antallet af henholdsvis til- og fraflyttere til Københavns Kommune fordelt på andre kommuner og udlandet.

2001 2007 2013

Nettotilflytning fra andre kommuner -379 -378 1.925

Nettoindvandring fra andre lande -40 3.803 6.351

Nettotilflytning i alt -419 3.425 8.276

ANTAL FLYTNINGER

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

Figuren viser antallet af tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder i 2013. Den stiplede linje angiver netto-tilflytningen. Tilflyttere/fraflyttere er summen af tilflyttere/fraflyttere fra andre kommuner og indvandrin-ger/udvandringer fra udlandet.

Flytninger fordelt på alderDe 19-25 årige flytter markant mere end de øvrige aldersgrupper. Tilflytningen er end-videre betydeligt højere end fraflytningen for denne aldersgruppe. Fraflytningen fra København er større end tilflytningen i aldersgrupperne 0-6 år og 30-45 år.

TILFLYTNING

FRAFLYTNING

NETTOTILFLYTNING


FLYTTEMØNSTRE

Ind og udvandrere kan både være danske og udenlandske statsborgere. Kilde: Danmarks Statistik.

Tabellerne viser de kommuner og lande, hvor der var flest til- og fraflyttere til København i 2013.

Top 5 over til- og fraflytning og ind- og udvandringTilflytterne kommer fra nabokommunerne, men også fra store bykommuner som Aarhus og Odense. Fraflytterne flytter altovervejende til nabokommunerne. Både indvandrede og udvandrede borgere kommer fra/flytter især til USA samt lande i Nordeuropa.

ANDRE KOMMUNER UDLANDET

Kommune Tilflyttere til København

Kommune Fraflyttere fra København

Frederiksberg 6.833 Frederiksberg 7.049

Aarhus 2.491 Gentofte 2.759

Gentofte 2.363 Gladsaxe 1.932

Gladsaxe 1.534 Hvidovre 1.591

Odense 1.324 Tårnby 1.471

Land Indvandrere Land Udvandrere

USA 2.210 USA 1.864

Sverige 1.688 Sverige 1.199

Storbritannien 1.162 Norge 986

Tyskland 1.026 Storbritannien 874

Norge 947 Tyskland 760


FLYTTEMØNSTRE

0

50000

100000

150000

200000

250000

300000

350000

400000

450000

I alt90+80-8970-7960-6950-5940-4935-4030-3425-2916-24

FRAFLYTTET

TILFLYTTET

KR.

Indkomst er lig samlet indkomst der udgøres af de samlede indkomster før skat, samt inkl. beregnet lejeværdi og renteudgifter. Kilde: Københavns Kommune.

Figuren viser den gennemsnitlige indkomst fordelt på aldersgrupper blandt henholdsvis fraflyttere og tilflyttere.

Til- og fraflytteres indkomst i 2012 fordelt på alderI gennemsnit havde tilflytterne i 2012 en indkomst, som var 72.000 kr. lavere end fra flytterne. Forskellen mellem tilflytternes og fraflytternes indkomst er betydeligt mindre inden for aldersgrupper. Forskellen i gennemsnitlige indkomst skyldes derfor delvis, at det især er de ca. 20-årige, som flytter til byen, mens fraflytterne ofte er over 30 år.

ALDER

Arbejdsmarkedet i hovedstadsområdet er tæt integreret. 68 pct. af de beskæftigede indbyggere i kommunerne rundt om København arbejder ikke i deres bopælskommune. De mange pendlere medfører, at københavnske virksomheder hvert år udbetaler lønninger for 77 mia. kr., som beskattes i andre kommuner.


PENDLING

TILBAGE TIL INDHOLD

0

10

20

30

40

50

60

70

80

UdpendlingIndpendling

SIDE 13 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | PENDLING

PENDLING

PCT.

Data er fra 2013. Hovedstadsområdet er de kommuner, som i tilskudsog udligningssystemet indgår i hovedstadsudligningen (kommuner i Region Hovedstaden ekskl. Bornholm samt Greve, Køge, Roskilde, Solrød, Stevns og Lejre Kommuner).Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

Søjlerne til venstre viser, hvor mange pct. af arbejdspladserne i henholdsvis Københavns Kommune, hoved stadsområdet og hele landet, der er besat af borgere fra andre kommuner. Søjlerne til højre viser, hvor mange pct. af de beskæftigede indbyggere, der arbejder i andre kommuner.

Indpendling og udpendlingGraden af pendling er væsentlig højere i hovedstadsområdet end resten af landet, fx arbejder 68 pct. af de beskæftigede i en anden kommune, mens det tilsvarende tal på landsplan er 46 pct. I Københavns Kommune pendler relativt få borgere ud af kommunen.

ALLE KOMMUNER

HOVEDSTADSOMRÅDET

KØBENHAVN

49%

62%

40% 38%

68%

46%

Greve

Solrød

BallerupHerlev

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Glostrup

Albertslund

Ishøj Vallensbæk

Tårnby

København

Frederiksberg

Rudersdal

Egedal

Furesø

Roskilde

Dragør

Brøndby

Hvidovre

GentofteGlad-saxe

Allerød

> 125

105 - 125

95 - 105

75 - 95

< 75

Læsø

Odense

Greve

Samsø

Fanø

Fredericia Solrød

København

Helsingør

Ringsted

Bornholm

Hørsholm

Rudersdal

Fredensborg

Egedal Furesø

Gribskov

LejreRoskilde

Køge

Odsherred

Holbæk

Sorø

Aarhus

Næstved

Stevns

Faxe

Vordingborg

GuldborgsundLolland

Langeland

Ærø

Svendborg

Nyborg

Kerteminde

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Sønderborg

Aabenraa

Vejen

Ikast-Brande

Herning

Holstebro

Struer

Syddjurs

Silkeborg

Skive

Jammerbugt

Thisted

Frederikshavn

Hjørring

Aalborg

Nordfyns

Frederikssund

Hillerød

Haderslev

Tønder

Esbjerg

Billund

Varde

Hedensted

Kolding

Vejle

Norddjurs

Norddjurs

Favrskov

Randers

Skanderborg

Viborg

Rebild

Mariagerfjord

Vesthimmerlands

Horsens

Lemvig

Ringkøbing-Skjern

Kalundborg

Brønderslev

Halsnæs

Slagelse

Morsø

Odder

Allerød


PENDLING

Data er fra 2013.Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

Kortet viser antallet af arbejdspladser i en kommune i forhold det beskæftigede antal indbyggere. Kommuner med en værdi over 100 har et overskud af arbejdspladser, mens kommuner under 100 har et arbejdspladsunderskud.

Kommuner med arbejdspladsover- og -underskudKortet viser antallet af arbejdspladser i en kommune i forhold til det beskæftigede antal indbyggere. Kommuner med en værdi over 100 har et overskud af arbejdspladser, mens kommuner under 100 har et arbejdspladsunderskud.

> 85

75 - 85

65 - 75

55 - 65

< 55

Læsø

Odense

Greve

Samsø

Fanø

Fredericia Solrød

København

Helsingør

Ringsted

Bornholm

Hørsholm

Rudersdal

Fredensborg

Egedal Furesø

Gribskov

LejreRoskilde

Køge

Odsherred

Holbæk

Sorø

Aarhus

Næstved

Stevns

Faxe

Vordingborg

GuldborgsundLolland

Langeland

Ærø

Svendborg

Nyborg

Kerteminde

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Sønderborg

Aabenraa

Vejen

Ikast-Brande

Herning

Holstebro

Struer

Syddjurs

Silkeborg

Skive

Jammerbugt

Thisted

Frederikshavn

Hjørring

Aalborg

Nordfyns

Frederikssund

Hillerød

Haderslev

Tønder

Esbjerg

Billund

Varde

Hedensted

Kolding

Vejle

Norddjurs

Norddjurs

Favrskov

Randers

Skanderborg

Viborg

Rebild

Mariagerfjord

Vesthimmerlands

Horsens

Lemvig

Ringkøbing-Skjern

Kalundborg

Brønderslev

Halsnæs

Slagelse

Morsø

Odder

Allerød


PENDLING

Data er fra 2013Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

Kortet viser andelen af job i kommunen, der er besat af egne indbyggere, den interne arbejdsstyrke.

Andel job besat af egne indbyggereKommunerne rundt om København har relativt få job, som er besat af kommunens egne borgere pga. et højt niveau af pendling i hovedstadsområdet. I resten af landet er den i nterne arbejdsstyrke i de fleste tilfælde væsentlig højere.

0

10

20

30

40

50

60

70

I altLang videregående

Bachelor el. mellemlang

videregående

Kort videregående

ErhvervsfagligGymnasial Ingen 0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

I altØvrige kommunerHovedstadsområdet


PENDLING

Data er fra 2013. Hovedstadsområdet er de kommuner, som i tilskudsog udligningssystemet indgår i hovedstadsudligningen (kommuner i Region Hovedstaden ekskl. Bornholm samt Greve, Køge, Roskilde, Solrød, Stevns og Lejre Kommuner). Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

MIA. KR.PCT.

Data er fra 2013. Uddannelseskategorierne er ingen erhvervskompetencegivende uddannelse (udd.), gymnasial udd., erhvervsfaglig udd., KVU (kort videregående udd.), bachelor eller MVU (mellemlang videregående udd.), LVU (lang videregående udd.) og alle uddannelser. Kilde: Københavns Kommune.

Figuren viser andelen af arbejdspladser i Københavns Kommune (fordelt på uddannelsesniveau), der varetages af indpendlere samt andelen af Københavns beskæftigede borgere (fordelt på uddannelses-niveau), der udpendler i 2013.

Figuren viser de samlede lønindtægter, som er udbetalt at københavnske arbejdspladser, og som beskattes i andre kommuner.

Indkomst i andre kommuner fra arbejdspladser i KøbenhavnMange borgere pendler dagligt til Københavns Kommune og aflønnes af virksomheder lokaliseret i kommunen, men beskattes i bopælskommunen. Indtægten for disse borgere kan opgøres til i alt 77 mia. kr., og den økonomiske aktivitet i København bidrager derfor i høj grad til beskatningsgrundlaget i andre kommuner, især i hovedstadsområdet.

Pendling fordelt på uddannelses-niveauCa. 60 pct. af de arbejdspladser, hvor de ansatte har erhvervsfaglig eller kort videre gående uddannelse, besættes af indpendlere. Der er dermed relativt få arbejdsplader i disse uddannelseskategorier, der er besat af kommunens egne borgere. Udpendlerne udgør for alle uddannelsesgrupper mellem 34 og 43 pct. af de beskæftigede indbyggere i København.

77

67

10

ANDEL AF KØBENHAVNS BESKÆFTIGEDE, DER ER UDPENDLERE

ANDEL AF KØBENHAVNS ARBEJDSPLADSER, DER VARETAGES AF INDPENDLERE

Københavnernes gennemsnitlige indkomst er steget siden 2003, og er i 2013 lidt højere end landsgennemsnittet og gennemsnittet i 6byerne. I samme periode er andelen af Københavnere, der falder inden for Økonomi og Indenrigs ministeriets fattigdomsdefinition også steget.


INDKOMST

TILBAGE TIL INDHOLD

0

50

100

150

200

250

300

350

400

RandersOdenseAalborg6 byAarhusEsbjergHele landet

KøbenhavnGentoftegennemsnit

160

180

200

220

240

20132012201120102009200820072006200520042003

SIDE 18 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | INDKOMST

INDKOMST

HELE LANDET

6 BY GENNEMSNIT

KØBENHAVN

1.000 KR.

Figuren viser den 10-årige udvikling i den skattepligtige indkomst per indbygger imellem 2003 og 2013 for indbyggere i København, hele landet og et vægtet gennemsnit for de øvrige fem 6-byer.

Den skattepligtige indkomst er lig bruttoindkomsten fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, den midlertidige pension og fradrag. 6by gennemsnittet er uden København.Kilde: Danmarks Statistik.

Den skattepligtige indkomst er lig bruttoindkomsten fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, den midlertidige pension og fradrag. 6by er uden KøbenhavnKilde: Danmarks Statistik.

1.000 KR.

Figuren viser den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. indbygger i Københavns Kommune, et vægtetgennemsnit for de øvrige fem 6-byer, Gentofte Kommune og hele landet for 2013.

Indkomst pr. indbygger 2013Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. indbygger i København er den højesteblandt 6byerne og ligger også lidt over landsgennemsnittet. Niveauet er dog væsentligt lavere end for Gentofte, som er den kommune med det højeste gennemsnit.

Indkomst pr. indbygger 2003-2013Den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger er steget med 28 pct. siden 2003. Siden 2005/06 har den skattepligtige indkomst pr. indbygger i København ligget over landsgennemsnittet, dog er forskellen blevet mindre imellem 2012 og 2013.

223.127

359.874

220.720 215.715 215.385 210.115 207.550 204.467 202.703

168.341

210.115

175.142

220.720

174.394

223.127

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

6 by gennemsnitKøbenhavnHele landet


INDKOMST

PCT.

6by gennemsnittet er uden København. Den disponible indkomst er defineret som indkomst efter skat og renter. Det bemærkes, at figurerne på de foregående sider viser den skattepligtige indkomst pr. indbygger. Pga. opgørelsesmetoderne kan der være forskel på Københavns niveau i forhold til sammenligningsgrundlaget i de to opgørelser.Kilde: Danmarks Statistik.

Figuren viser fordelingen af Københavns indbyggere i fem indkomstgrupper og sammenligner disse med lands-gennemsnittet samt for de resterende 6 byer i 2012.

Fordeling af indkomst på indkomstgrupperIndkomstfordelingen i København afspejler fordelingen i de øvrige 6byer samt den nationale fordeling, dog med enkelte mindre afvigelser. København har f.eks. en større andel, der tjener under 100.000 kr., samt en mindre andel, som tjener mellem 200.000 og 300.000 kr.

OVER 400.000 KR.

300.000399.999 KR

200.000299.999 KR

100.000199.999 KR

UNDER 100.000 KR

6% 5% 5%

10% 10% 10%

29%25% 27%

36%37% 37%

19%24% 22%

0

2

4

6

8

10

12

6 by gennemsnit

AalborgAarhusRandersEsbjergOdenseKøbenhavnHele landet


INDKOMST

PCT.

Disponibel indkomst er indkomsten efter skat og renter. 6by gennemsnittet er uden KøbenhavnKilde. Danmarks Statistik.

Figuren viser andelen af 30-64 årige der i 2012 havde en disponibel indkomst under 100.000 kr. Data for København er sammenlignet med de øvrige 6-byer samt hele landet.

Andel af befolkning i lav-indkomstgruppen 2012Andelen af 3064 årige indbyggere, der har en disponibel indkomst under 100.000 kr., er dobbelt så stor i København som i de øvrige 6byer og resten af landet.

5,6%

10,9%

5,5%4,9%

4,4%

5,4% 5,1% 5,2%

300-325

350-375375-400400-

325-350

INDRE BY/CHRISTIANSHAVN

ØSTERBRO

BRØNSHØJ-HUSUM

NØRREBRO

BISPEBJERG

VANLØSE

VALBYVESTERBRO/KONGENS ENGHAVE

AMAGER VEST

AMAGER ØST


INDKOMST

Skattepligtig hustandsindkomst er defineret som summen af alle hustandsmedlemmers skattepligtig indkomst. Skattepligtig indkomst er lig bruttoindkomsten fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, den særlige pensionsopsparing og ligningsmæssige fradrag.Kilde: Københavns Kommune.

Kortet viser den gennemsnitlige skattepligtige hustandsindkomst fordelt på bydele i København.

Gennemsnitlig indkomst i Københavns bydeleDen gennemsnitlige skattepligtige husstandsindkomst i København er 359.000 kroner. Halvdelen af Københavns bydele ligger over dette gennemsnit, hvor Indre By/Christianshavn har det højeste niveau. Den anden halvdel af Københavns bydele ligger under, hvor Bispebjerg har den laveste gennemsnitlige skattepligtige indkomst.

Gennemsnitlig hustandsindkomst 2012, 1.000 kr.

325.000349.999 KR.

350.000374.999 KR.

375.000399.999 KR.

400.000+ KR.

0324.999 KR.


INDKOMST

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

20122011201020092008200720062005200420032002

PCT.

Antallet af fattige er opgjort på baggrund af Økonomi og Indenrigsministeriets (ØIM) fattigdomsdefinition og AE rådet. ØIM definerer økonomisk fattige som personer, der tre år i træk har: a) Disponibel indkomst under halvdelen af medianindkomsten, b) Nettoformue pr. voksen i familien på under 100.000 kr. c) At ingen over 17 år i familien er studerende. Derudover opdeler AE rådet fattige i hhv. 1 års fattige og økonomisk fattige, hvor 1 års fattige er udviser samme karaktaristika som defineret af ØIM i en 1 årig periode. Pga. afrundinger i f iguren er der en lille afvigelse i forhold til udviklingen i procentpoint gengivet i den indledende tekst. Kilde: Danmarks Statistik, AE rådet.

HELE LANDET

KØBENHAVN

Figuren viser andelen af fattige borgere i Københavns Kommune og hele landet.

FattigdomImellem 2002 og 2012 er andelen af fattige borgere steget mere i København end i resten af landet. Andelen af fattige er steget 2,6 procentpoint imellem 2002 og 2012 i Københavns Kommune, mens den er steget med 1,4 procentpoint i hele landet.

7,4%

4,7%

3,8%

2,4%



Det socioøkonomiske indeks har gennem flere år været faldende i København. Udsatte grupper som hjemløse, stofmisbrugere og langtidsledige er imidlertid stadig overrepræsenteret i København, hvorfor indekset fortsat ligger over landsgennemsnittet.

TILBAGE TIL INDHOLD


SIDE 24 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SOCIOØKONOMISK STATUS

0 50 100 150 200

Indre By

Vanløse

Østerbro

Vesterbro

Chr.havn

Amager Øst

Amager Vest

København

Valby

Nørrebro

Bispebjerg

Brønshøj-Husum

Kongens Enghave

100

110

120

130

140

150

201520142013201220112010200920082007

SOCIOØKONOMISK INDEKS (HELE LANDET = 100) SOCIOØKONOMISK INDEKS (HELE LANDET = 100)

Kilde: Enge beregninger på baggrund af Økonomi og Indenrigsministeriet samt KS københavnerdata 2013.

Figuren viser Økonomi- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks fordelt på Københavns bydele. Indekset er sammensat af 13 socioøkonomiske baggrundsvariable. En høj værdi indikerer et højt socialt udgiftspres.

Socioøkonomisk indeks fordelt på bydele 2013Det socioøkonomiske indeks varierer betydeligt imellem bydelene. Det er højest i Kongens Enghave, BrønshøjHusum og Bispebjerg. Kun to bydele, Vanløse og Indre By er under landsgennemsnittet på 100.

Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriet.

Figuren viser udviklingen i Økonomi- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks over tid. Indekset er sammensat af 13 socioøkonomiske baggrundsvariable.

Socioøkonomisk indeks i Københavns KommuneIndekset er faldet væsentligt siden 2007, hvor det udgjorde 144 i Københavns Kommune, mens det i 2015 udgør 122. Udviklingen indikerer, at det sociale udgiftspres pr. borger er faldende i København.

122

127

179

127

91

144



Social udfordring Andel

Langtidsledige 17 pct.

Hjemløse 28 pct.

Stofmisbrugere* 25 pct.

Narkorelaterede dødsfald 23 pct.

Antal udsættelser 17 pct.

*Sidste gengivelse af omfanget af stofmisbrug i Danmark var i 2010. Kilde: Danmarks Statistik, Københavs kommune og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Sundhedsstyrelsen og Domstolene.

Tabellen viser Københavns Kommunes procentvise landsandel af udvalgte sociale problemstillinger i 2013.

Sociale nøgletalKøbenhavns Kommune er udfordret af en række sociale problemstillinger. København er hjem for ca. 10 pct. af befolkningen, men byen har højere andele af borgere der lever med diverse sociale problemer såsom arbejdsløshed, stofmisbrug og mangel på bolig.



0

200

400

600

800

1000

1200

20172016201520142013

ÅR

Københavnermål: Social mobilitet (1.000 udsatte københavnere får anvist en bolig i 2017.) Målsætningen tager ikke højde for prisudviklingen på almene boliger generelt, hvilket påvirker de indstillede københavneres mulighed for at betale de anviste boliger. En anvist bolig svarer til, at personen er flyttet ind i boligen.Kilde: Boliganvisningssystemet, Socialforvaltningen, Københavns Kommune.

Figuren viser den årlige målsætning om antal anvisninger via den boligsociale anvisning i København i perioden 2015-2017 samt baseline fra 2013 og forventet antal anvisninger i 2014.

Boliganvisninger til udsatte københavnereKøbenhavn har en målsætning om, at 1.000 udsatte københavnere får anvist en bolig i 2017. Det forventede antal anvisninger i 2014 er 850.

MÅLSÆTNING

BASELINE/PROGNOSE

1000

859

ANTAL BOLIGANVISNINGER

Den kraftige befolkningsvækst i København har sat boligmarkedet under pres. Siden 1993 er boligpriserne i København femdoblet. Københavns Kommune har i samarbejde med de almene boligorganisationer intensiveret arbejdet med at bygge almene boliger. Siden 2011 er 710 nye almene boliger blevet taget i brug.


BOLIGER

TILBAGE TIL INDHOLD

SIDE 28 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | BOLIGER

BOLIGER

0

5000

10000

15000

20000

25000

30000

AalborgAarhusRandersEsbjergOdenseKøbenhavnHele landet

Feriehuse er ikke inkluderet. Priser er løbende. Kilde: Realkreditrådet

Gennemsnitlige kvadratmeterpriser er udregnet på baggrund af kvartalsdata for bolighandler. 5 handler skal være foretaget før en kvartalspris registreres. I tilfælde hvor der for nogle kvartaler i et år ikke er registreret en kvadratmeterpris, er gennemsnittet udregnet på baggrund af kvadratmeterprisen i de resterende kvartaler. Feriehuse er ikke inkluderet. Priser er løbende. Lønudvikling er imellem 1. kvartal 2005 og 4. kvartal 2013. Kilde: Realkreditrådet og Danmarks Statistik

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for Københavnske postnumre samt udviklingen i denne mellem 2003 og 2013.

Huspriser i de københavnske postnumreI perioden 2003 til 2013 er den gennemsnitlige kvadratmeterpris i samtlige bydele steget med 30 pct. eller derover. På Østerbro er den gennemsnitlige kvadratmeterpris steget med over 70 pct. I en sammenlignelig periode er lønnen i Danmark steget ca. 27 pct.

Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel/rækkehuse og ejerlejligheder i 1993 og 2013 i København, de øvrige 6-byer og hele landet.

Udvikling i boligpriserDen gennemsnitlige kvadratmeterpris er steget mere i København i perioden 1993 til 2013 end i de øvrige 6byer og i hele landet.

KVADRATMETER PRIS, KR. 1993

2013 Bydel Gnm. Kvadratmeterpris i 2013 (kr.)

Prisstigning 03 – 13 (pct.)

1000-1499 København K 33.459 50%

1500-1799 København V 30.262 68%

2100 København Ø 33.039 77%

2200 København N 25.343 43%

2300 København S 24.158 50%

2400 København NV 21.666 30%

2450 København SV 24.391 56%

2500 Valby 22.870 46%

2700 Brønshøj 19.815 31%

2720 Vanløse 22.424 41%

15.113

25.210


BOLIGER

Antal boliger er absolutte antal boliger. Kilde: Københavns Kommunes statistikbank

Figurerne viser det samlede antal boliger fordelt på ejerformer i 2008 og 2014. Der er tale om nettoudviklingen i ejerformerne, dvs. at både nybyggeri og og evt. sammenlægninger og nedrivninger af lejligheder mv. er talt med.

Boliger fordelt på ejerformerFra 2008 til 2014 er antallet af private udlejningsboliger steget, mens antallet af private ejerboliger og boliger ejet af staten eller kommuner er faldet.

60.130 (20%) 57.069 (19%)

5.268 (2%) 2008 2014

5.059(2%)

71.848 (24%) 79.121 (26%)

59.949 (20%) 60.249(20%)

96.497(33%) 97.777(33%)

EJERBOLIG

PRIVAT ANDELSBOLIGFORENING

STAT ELLER KOMMUNE

PRIVAT UDLEJNING

ALMENE BOLIGER


BOLIGER

0

50

100

150

200

250

300

20142013201220110

50

100

150

200

250

2014201320122011

ANTAL UNGDOMSBOLIGERANTAL ALMENE BOLIGER

*Opgørelsen for 2014 er stadig usikker, da der i begyndelsen af 2015 kan blive foretaget ekstra registringer vedr. 2014.Kilde: Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen, Center for Bygninger.

Der er kun tale om ibrugtagede boliger. Der kan derfor være almene boliger, der er færdigbyggede, men som ikke har opnået ibrugtagningstilladelse eller registrering i BBR. Disse boliger vil blive talt med i det efterfølgende år.Kilde: Københavns Kommune

Figuren viser antallet af nye, ibrugtagne almene boliger pr. år. Evt. nedgang i antallet af almene boliger som følge af sammenlægninger mv. fremgår ikke.

Figuren viser antal færdiggjorte, ibrugtagne ungdomsboliger pr. år. Både private og almene indgår.

Nye ungdomsboliger – almene og privateI perioden 2011 til 2014 er der ibrugtaget 345 nye ungdomsboliger.

Nye almene boligerI perioden 2011 til 2014 er der ibrugtaget 710 nye almene boliger.


BOLIGER

M2 2008 2009 2010 2011 2012 2013 I alt

Fabrikker, værksteder og lign. 3.807 366 483 3.998 5.014 2.471 16.139

El-,gas-,vand- og varmeværker 1.906 3.818 60 1.682 640 235 8.341

Anden bygning til produktion – – 67 1.127 1.652 – 2.846

Transport- eller garageanlæg 16.278 1.383 3.703 – 23.222 20.669 65.255

Bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv.

135.700 110.181 150.804 49.284 119.916 34.881 600.766

Bygninger anvendt til hotel, restauration, frisør og lign.

592 75.748 27.916 28.172 156 14.552 147.136

Uspec. transport og handel – – – – 265 – 265

I alt 158.283 191.496 183.033 84.263 150.865 72.808 840.748

I tabellen er bygninger til offentlig administration medtaget, men øvrige offentlige bygninger er ikke medtaget. Data er fuldførte etage kvadratmeter, der har opnået ibrugtagningstilladelse og registreret i BBR.Kilde: Danmarks Statstik

Tabellen viser samlede antal m2 færdigjort erhvervsbyggeri fordelt på brancher i perioden 2008 til 2013. Tallet dækker perioden 2008 til 3. kvt 2013.

Årligt antal opførte m2 erhvervsbyggeriI København er der i perioden 20082013 opført ca. 840.000 m2 erhvervsbyggeri. Med over 600.000 nye m2 til kontor, handel, lager, offentlig administration har denne branche fået opført flest m2 erhvervsbyggeri i perioden.


ERHVERV OG VÆKST

København blev hårdt ramt af den finansielle krise, og væksten i regionen har bl.a. derfor de seneste år været lavere end i sammenlignelige internationale regioner. Der er dog tegn på bedring i økonomien; antallet af private arbejdspladser er næsten tilbage på niveauet før krisen og de udenlandske virksomheders aktivitet i hovedstadsregionen er stigende.

TILBAGE TIL INDHOLD

SIDE 33 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | ERHVERV OG VÆKST

ERHVERV OG VÆKST

70

80

90

100

110

120

130

140

201120102009200820072006200520042003200220012000-3

-2

-1

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

2012201120102009200820072006200520042003200220012000

5%

2,1%2,2%

MÅLSÆTNING

GNS. VÆKST 20002012

FAKTISK VÆKST

STOCKHOLM

MALMØSYDSVERIGE

BERLIN

HAMBURG

GREATER COPENHAGEN

PCT.

Københavnermål: Erhverv og vækst. Væksten i BNP er opgjort i faste priser.Kilde: Særkørsel for Københavns Kommune af Danmarks Statistiks Regionale regnskaber 2012

Figuren viser den årlige BNP vækst i pct.

INDEKS 2000 = 100

MalmøSydsverige dækker over Skåne og Blekinge. Væksten er opgjort pba. OECDs BNP data for subnationale regioner. BNP er opgjort i faste priser (2005)Kilde: OECD

Figuren viser den økonomiske vækst i Greater Copenhagen (Region Hovedstaden og Region Sjælland), Malmø-Sydsverige, Hamborg, Berlin, Stockholm og Oslo fra 2000 til 2011.

Økonomisk vækst i KøbenhavnI København har den økonomiske vækst siden 2000 i gennemsnit været 2,1 pct. årligt. I 2012 var væksten 2,2 pct. Københavns Kommune har en målsætning om, at væksten årligt skal være 5 pct. frem mod 2020.

Økonomisk vækst i BNP i nærtliggende storbyområderGreater Copenhagen regionen (Region Hovedstaden og Region Sjælland), er siden 2000 vokset langsommere, sammenlignet med flere af de nærliggende storbyregioner. Stockholm har haft den højeste vækst i perioden på 36 pct. mod 8 pct. i Greater Copenhagen.

111,4

108,2

122,5

135,9

109,8


ERHVERV OG VÆKST

206.000

208.000

210.000

212.000

214.000

216.000

218.000

220.000

222.000

224.000

20132012201120102009

ANTAL PRIVATE ARBEJDSPLADSER

Københavnermål: Erhverv og vækst.En del af de offentlige virksomheder og private nonprofit organisationer har tidligere været inkluderet i Danmarks Statistiks definition af ”private arbejdspladser”. Flere af denne type virksomheder opererer på markedsmæssige vilkår. Kilde: Danmarks Statistik.

Figuren viser antallet af private arbejdspladser i Københavns Kommune i 2009-2013. Private arbejdsplad-ser er opgjort som summen af heltids- og deltidsbeskæftigede i private og offentlige virksomheder samt private non-profit organisationer.

Private arbejdspladser i KøbenhavnImellem 2009 og 2013 er antallet af arbejdspladser i København faldet med ca. 2 pct. Til sammenligning har der været et fald i hele landet på ca. 8 pct. Frem mod 2020 er det målet at skabe 20.000 nye private arbejdspladser i kommunen.

EU15 refererer til EU før udvidelsen i 2004 og består af: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien (UK), Sverige, Tyskland og Østrig. Landene Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika er ikke OECDmedlemslande.Kilde: OECD

Tabellen viser OECDs prognoser for vækst i real-BNP i en række udvalgte lande i 2014.

Prognose for national økonomisk vækst i 2014Ifølge OECD kan Danmark i 2014 forvente en vækst på niveau med gennemsnittet i EU15 landene (se note), men lavere end i fx Sverige, Tyskland og flere af de store udviklingsøkonomier.

Land/region BNP vækst i 2014, pct.

Euro-lande (EU15) 0,83

OECD-lande 1,81

Danmark 0,80

Sverige 2,13

Tyskland 1,47

Storbritannien (UK) 3,03

Japan 0,35

USA 2,17

Brasilien 0,32

Rusland 0,32

Indien 5,40

Indonesien 5,12

Kina 7,26

Sydafrika 1,27

222.217

217.914

Prognose for BNP vækst i 2014, pct.


ERHVERV OG VÆKST

0

10

20

30

40

50

60

2012201120102009200830

35

40

45

50

55

2013201220112010200920082007

ANTAL VIRKSOMHEDER

Kilde: Copenhagen Capacity pba. kørsler i European Investment Monitor, Ernst & Young (aug. ’13),

Figuren viser antallet af nyetableringer eller udvidelser foretaget af internationale virksomheder i København sammenlignet med Stockholm.

ANDEL INNNOVATIVE VIRKSOMHEDER, PCT.

Data er baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Virksomhederne i undersøgelsen er tilfældigt udvalgt. Innovation defineres som selve introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede produkter (varer og tjenesteydelser), produktionsprocesser eller markedsføringsmetoder, samt væsentlige organisatoriske ændringer. Kilde: Danmarks Statistik.

Figuren viser andelen af innovative virksomheder i forhold til alle virksomheder.

Nyetableringer og udvidelser af udenlandske virksomheder København havde i 2012 flere nyetableringer, eller udvidelser foretaget af internationale virksomheder end Stockholm. De foregående år har København ellers haft et lavere niveau.

Innovative virksomhederInnovative virksomheder er en vigtig forudsætning for økonomisk vækst. København, her opgjort som Region Hovedstaden, har flere innovative virksomheder end resten af landet.

35

18

3538 41

353132

25

2

3

9

10 6

7

36

UDVIDELSE I STOCKHOLM

NYETABLERING I STOCKHOLM

NYETABLERING I KØBENHAVN

UDVIDELSE I KØBENHAVN

24

HELE LANDET

REGION SJÆLLAND

REGION HOVEDSTADEN

39,1

47,7

42,8

48,3

44,9 45,8


ERHVERV OG VÆKST

ANDEL ARBEJDSPLADSER

Kilde: Danmarks Statistik

Figuren viser antallet af arbejdspladser fordelt på brancher i København, herunder offentlige arbejdspladser, fra 2008 til 2012.

Arbejdspladser fordelt på brancher I København ligger 34 pct. af arbejdspladserne i 2012 inden for offentlig administration, undervisning og sundhed. Branchens andel er vokset med 2 procentpoint siden 2008. Generelt set er dog kun sket små forskydninger i branchernes relative størrelse mellem 2008 og 2012.

EJENDOMSHANDEL OG UDLEJNING

FINANSIERING OG FORSIKRING

INFORMATION OG KOMMUNIKATION

HANDEL OG TRANSPORT MV.

BYGGE OG ANLÆG

ERHVERVSSERVICE

OFF. ADMINISTRATION, UNDERVISNING OG SUNDHED

LANDBRUG OG I NDUSTRI

KULTUR, FRITID OG ANDET

21% 21%

9% 9%

7% 6%

2% 2%15% 15%

34%32%

8% 8%4% 3%1%2%2008 2012

Effekten af den finansielle krise kan tydeligt aflæses i ledighedsstatistikken. Ledigheden blev således næsten fordoblet fra 2008 til 2010. Stigningen er aftaget efter 2010, men ledigheden er endnu ikke vendt tilbage til niveauet før krisen. Ledigheden i København er 1,6 procentpoint højere end i resten af landet.


BESKÆFTIGELSE

TILBAGE TIL INDHOLD

SIDE 38 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | BESKÆFTIGELSE

BESKÆFTIGELSE

60

62

64

66

68

70

72

74

76

78

80

201320122011201020092008200720062005200420030

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

3. kvt 2014

1. kvt 2014

3. kvt 2013

1. kvt 2013

3. kvt 2012

1. kvt 2012

3. kvt 2011

1. kvt 2011

3. kvt 2010

1. kvt 2010

3. kvt 2009

1. kvt 2009

3. kvt 2008

1. kvt 2008

3. kvt 2007

1. kvt 2007

BESKÆFTIGEDE (HELE LANDET)

ARBEJDSSTYRKE (HELE LANDET)

ARBEJDSSTYRKE (KØBENHAVN)

BESKÆFTIGEDE (KØBENHAVN)

ANDEL AF BEFOLKNINGEN (1666 ÅR) HELE LANDET

KØBENHAVN

MÅLSÆTNING

PCT.

Københavner mål: Vækst gennem job og beskæftigelse. Forsørgerandelen er diff ineret ved andelen af borger på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, revalidering, ressourceforløb, ledighedsydelse og førtidspension af den samlede befolkning. Målet er givet som andelen i den kommune blandt sammenlignelige kommune, der pt. har den laveste andel. Tallene er for rullende år. Kilde: Jobindsats.dk

Arbejdsstyrken er den del af en befolkning, hvis arbejdskraft er til rådighed for arbejdsmarkedet og som enten er i beskæftigelse eller er ledige. Kun personer i alderen 1666 år indgår i målingen.Kilde: Jobindsats.dk

Figuren viser andelen af ydelsesmodtagere i befolkningen (16-66 år), ekskl. fleksjob, efterløn, SU og folkepension.

Figuren viser udviklingen i andelen af de 16-66 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede samt ledige).

ForsørgerandelSiden 2009 har andelen af ydelsesmodtagere i befolkningen været lavere i København end gennemsnittet for resten af landet. Det er en målsætning at København skal være bedst blandt sammenlignelige kommuner.

Arbejdsstyrke og beskæftigelse 2003-2013Siden begyndelsen af finanskrisen i 2008 er arbejdsstyrken, samt andelen af arbejdsstyrken der er beskæftiget, faldet i København. Dette afspejler udviklingen på landsplan. Siden 2011 er arbejdsstyrken blevet relativt større i København end på landsplan, ligesom andelen af beskæftigede i København er steget svagt, mens hele landet har oplevet et lille fald.

77%

73%

72%

72%

69%68%

73%

70%

16%17%

15%15%

13%13%


BESKÆFTIGELSE

1

2

3

4

5

6

7

8

2013201220112010200920080

5

10

15

20

25

20132012201120102009200820072006200520042003

HELE LANDET, KVINDER

HELE LANDET, MÆND

KØBENHAVN, KVINDER

KØBENHAVN, MÆND

PCT. MVU (HELE LANDET)

LVU (HELE LANDET)

MVU (KØBENHAVN)

LVU (KØBENHAVN)

PCT.

Mellemlange videregående uddannelser er 34 år, mens lange videregående uddannelser er 5 år og længere.Kilde: Jobindsats.dk

Kun personer i alderen 1666 år indgår i målingen. Arbejdsløsheden er angivet som bruttoledigheden, der omfatter både registrerede ledige og aktiverede dagpenge og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagereKilde: Jobindsats

Figuren viser andelen af befolkningen (16-66 år) i København og hele landet, der har en mellemlang (MVU) eller lang videregående uddannelser (LVU).

Figuren viser udviklingen i andelen af ledige i forhold til arbejdsstyrken for mænd og kvinder i perioden 2008 til 2013 i hele landet og i København.

Arbejdsstyrkens uddannelsesniveauAndelen af arbejdsstyrken med lang videregående uddannelse i København er knap dobbelt så stor som resten af landet. På ti år er andelen næsten fordoblet. Andelen af arbejdsstyrken med mellemlang videregående uddannelse i København er svagt stigende og på niveau med resten af landet.

Ledighed blandt mænd og kvinderAndelen af ledige mænd og kvinder er højere i København end hele landet, men har været faldende siden 2009. I København er ledigheden for mænd ca. 1 procentpoint højere end for kvinderne, mens kvinderne har en lidt højere ledighed end mændene på landsplan.

13%15%

10%

20%

3,5%

3,5%

4,8%5,0%

6,0%

1,9%

2,3%

15%

6%

12%

14%

6,9%


BESKÆFTIGELSE

80

90

100

110

120

130

140

201420132012201120102009200820070

1

2

3

4

5

6

7

20132012201120102009200820072006200520042003

HELE LANDET

KØBENHAVN

INDEKS JANUAR 2007 = 100

UNGE LEDIGE UNDER 30 ÅR (HELE LANDET)

LEDIGE I ALT (HELE LANDET)

LEDIGE I ALT (KØBENHAVN)

UNGE LEDIGE UNDER 30 ÅR (KØBENHAVN)

PCT.

Arbejdsstyrken (16 – 66 årige) er den del af en befolkning, hvis arbejdskraft er til rådighed for arbejdsmarkedet og som enten er i beskæftigelse eller er ledige. Ledigheden er angivet som bruttoledigheden, der omfatter både registrerede ledige og aktiverede dagpenge og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagereKilde: Jobindsats.dk

Kilde: Danmarks Statistik

Ungeledigheden er defineret ved andelen af ledige under 30 år i forhold til arbejdsstyrken. Figuren viser udviklingen i forsikrede lønmodtagere 2007-2014.

Ledighed og ungeledighed 2003-2013Ungeledigheden i København er steget væsentligt siden 2008, men er lavere end i hele landet. Ledigheden i hele arbejdsstyrken er modsat højere i København.

Forsikrede lønmodtagere 2007-2014Antallet af beskæftigede, der melder sig ind i en akasse er steget med ca. 30 pct. i København siden 2009. I samme periode har udviklingen været nogenlunde konstant på landsplan. Andelen af akassemedlemmer i forhold til arbejdsstyrken er imidlertid fortsat lavere end resten af landet, men forskellen er mindsket kraftigt de seneste år.

129

100

4,9%

3,7%

4,9%

4,9%

5,5%

6,5%

4,2%4,3%

I perioden 2006 til 2013 steg andelen af københavnerne, der dagligt benytter cyklen som transportmiddel fra 36 til 41 pct. Parallelt med den øgede cyklisme har biltrafikken været faldende siden 2006. Passagertallet i den kollektive trafik er steget med 2,4 pct. fra 2011 til 2012. Københavns Lufthavn har det største antal destinationer i Skandinavien.


TRANSPORT

TILBAGE TIL INDHOLD

TRANSPORT

0

50

100

150

Mål i 20152014 (ikke opgjort)

201320122011201020092008200720062005

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Mål i 20152014 201320122011201020082006(ikke opgjort)

ANTAL TILSKADEKOMNE

SIDE 42 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | TRANSPORT

Københavnermål: Grøn By (Verdens bedste cykelby – Alvorligt tilskadekomne cyklister).Tallet er totalantal, og således ikke korrigeret for stigningen i cykeltrafikken i samme periode.Kilde: Politiet.

Figuren viser antallet af cyklister der er kommet alvorligt til skade i trafikken, inklusiv dræbte.

PCT.

Københavnermål: Grøn By (Verdens bedste cykelby – Cykling til arbejde og uddannelse) Kilde: DTU Transportvaneundersøgelse 2013 (baseret på telefoninterviews om transportvaner).

Figuren viser procentandelen af personer (både københavnere og ikke-københavnere), der cykler til arbejde eller uddannelse i København

Alvorligt tilskadekomne cyklisterKøbenhavn har en målsætning om, at antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister i 2015 skal mere end halveres i forhold til 2005. I 2013 var der 111 alvorligt tilskadekomme, hvilket er på niveau med 2005. Måltallet i 2015 er 59.

Cykling til arbejde og uddannelseKøbenhavn har en målsætning om, at mindst 50 pct. skal cykle til arbejde eller uddannelse i København i 2015. I 2013 udgjorde andelen 41 pct., hvilket er en stigning på 5 pct. point fra 2012.

36% 37% 35% 35% 36%41%

50%

118111

59

TRANSPORT

0

2

4

6

8

10

12

14

16

Mål i 20152014 (ikke opgjort)2013201220110

20

40

60

80

100

Mål i 20152014 (kke opgjort)

20122010200820062004


MINUTTER

Københavnermål: Grøn By (Metropol for mennesker – flere går mere).Data opgøres via en årlig Transportvaneundersøgelse foretaget af DTU.

Figuren viser hvor meget københavnerne går om dagen. En gåtur skal forstås som enten gåture til og fra et parkeret transportmiddel, gåture til og fra endelige destinationer samt gåture uden andet formål end det at gå en tur.

PCT.

Københavnermål: Grøn By (Verdens bedste cykelby – Cyklisters tryghed). Opgørelsesmetode: Telefoninterviews hvert andet år i forbindelse med cykelregnskabet.Kilde: YouGov.

Figuren viser andelen af cyklister, der føler sig trygge i trafikken.

Flere går mereKøbenhavnerne går i gennemsnit 14,94 minutter om dagen og tilbagelægger derved 1,35 km. Det er lidt over 5 minutter og en halv km mere end gennemsnitsdanskeren, som kun går 9,42 minutter, svarende til 0,85 km., om dagen. Tallene dækker over, at hele turen foretages til fods. Niveauet ligger over målsætningen i 2015 om 12 minutter om dagen.

Cyklisters tryghedI 2012 følte 76 pct. af cyklisterne sig trygge i trafikken mod 58 pct. i 2004. København har en målsætning om, at mindst 80 pct. af de københavnske cyklister skal føle sig trygge i 2015.

58%

14,5315,02 14,94

12,00

53% 51%

67%

76%80%

TRANSPORT

0

10

20

30

40

50

60

70

80

20142013201220110

20

40

60

80

100

120

140

201220112010200920082007200620052004200320022001200019991998199719961995


PÅSTIGERE PER KØREPLANTIME

Kilde: Trafikstyrelsen og Movia.

Figuren viser passagerer pr. køreplantime, som er et produktivitetsmål, hvor man sammenligner produktiviteten i busserne i og gennem København med den samlede produktivitet i Movia og på landsplan.

INDEKS 100 = 1995

Kilde: Data leveret af DSB, Movia, Metroselskabet – bearbejdet af Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen.

Figuren viser udviklingen i antallet af passagerer i den kollektive trafik, fordelt på transportmidler.

Produktivitet i busdriftenAntallet af påstigere pr. køreplantime er steget i København i lighed med resten af Movia samt alle trafikselskaber. Niveauet har gennem hele perioden været højest i København.

Passagerer i den kollektive trafikAntallet af metropassagerer i Frederiksberg og Københavns Kommune er uændret fra 2011 til 2012 hvor antallet af bus og togpassagerer er steget med 3 pct. I alt steg den kollektive trafik med 2,4 pct. fra 2011 til 2012. Det samlede passagertal ligger i dag dermed på det højeste niveau siden 1995.

BUSSER I OG GENNEM KØBENHAVNS KOMMUNE

MOVIA SAMLET

ALLE TRAFIKSELSKABER

METRO

BUS

TOG

TRANSPORT

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

5.000

2012201120102009200820072006200520042003200220012000199919981997199619951994199319921991199019890

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

201320102007


1000 KM

Springet i det overordnede vejnet skyldes, at man i 2003 begyndte at udskille hhv. lokalveje og strøggader, jf. nederst i f iguren. Trafikarbejdet er udtryk for en produktionsmængde: Hvor mange km. har antallet af biler samlet ”produceret”. Kilde: Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen.

Figuren viser udviklingen i det samlede trafikarbejde i bil km. (hvor mange 1.000 km. biler på en hverdag kører på det københavnske vejnet).

ANDEL AF TURE

Figurens udgangspunkt er den såkaldte modalsplitmålsætning, hvor biler står for maksimalt 1/3 af alle ture i byen.Kilde: Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune.

Figuren viser den procentvise fordeling mellem cykler, kollektiv trafik og biler, for alle ture i, til og fra København på tre udvalgte år. Gåture er ikke inkluderet.

Antal kørte kilometer i bilDet samlede antal km., som bilerne på en hverdag kører på de københavnske vejnet er steget væsentligt 1993 og frem til 2012. Siden 2006, hvor tallet toppede, er der dog sket et fald på ca. 4 pct. frem til 2012, hvor bilerne i alt kørte 4,7 mio. km. på en hverdag i København.

Fordeling på transportformerBilen blev i 2013 anvendt til 39 pct. af alle foretagne ture og var i den målestok det mest anvendte transportmiddel. Andelen er dog faldet siden 2007, mens andelen af ture foretaget med enten den kollektive trafik eller især cykler er steget i samme periode.

HELE VEJNETTET

OVERORDNEDE VEJE

REGIONALE VEJE

FORDELINGSGADE

BYDELSGADE

LOKAL VEJE

STRØGGADE

BIL

KOLLEKTIV TRAFIK

CYKEL

43%

26%

41%

27%

39%

27%

34%32%31%

TRANSPORT


ANDEL BOLIGER

Københavner mål: Grøn By (Ren og sund storbytrafikstøj) figuren viser andelen af boliger i københavn, der er udsat for trafikstøj om natten (ved facaden) inden for forskellige støjkategorier. Trafikstøjen er beregnet. Kilde: Rambøll

Figuren viser andele af boliger i københavn, der er udsat for trafikstøj om natten (ved facaden) inden for forskellige støjkategorier (ikke belastede, belastede og stærkt belastede).

TrafikstøjI alt 25 pct. af boligerne i København er udsat for støj over WHOs anbefalede grænse, hvoraf 1 pct. er stærkt støjbelastet. København har en målsætning om, at københavnerne skal kunne sove i fred for sundhedsskadelig støj fra gadetrafikken.

1%

24%

75%

STÆRKT STØJBELASTEDE BOLIGER (OVER 65 DB)

STØJBELASTEDE BOLIGER (5565 DB)

BOLIGER UDSAT FOR STØJ UNDER WHO’S ANBEFALEDE GRÆNSE (UNDER 55 DB)

TRANSPORT

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

20132012201120102009

+10 %

+7%

+14 %

+21 %

+18 %

+25 %

+13 %+22 %

+13 %


Kilde: Københavns Lufthavn

Københavns Lufthavn er, målt på passagerantal, en af de mindre sammenlignet med andre, udvalgte, europæiske lufthavne. Samtidigt er det dog også den tredjehurtigst voksende lufthavn.

*Passagerer med anden endelig destination end de udvalgte lufthavne. Kilde: Københavns Lufthavn

Tabellen viser CPH’s HUB funktion sammenlignet med lufthavnene i Oslo, Stockholm, Hamborg, Helsinki i 2013. En lufthavns HUB funktion vurderes ud fra antallet af direkte internationale destinationer.

Passagerertal i Københavns og andre europæiske lufthavneKøbenhavns Lufthavn er, målt på passagerantal, en af de mindre lufthavne sammenlignet med andre, udvalgte europæiske lufthavne. Samtidig er det dog også den andenhurtigst voksende lufthavn med en vækst i passagerantallet på 22 pct. fra 2009 til 2013.

Københavns Lufthavns adgang til destinationerKøbenhavns Lufthavn har det største antal destinationer blandt de skandinaviske lufthavne. Med 156 destinationer er Købehavn ca. 1/3 større end den næststørste, Stockholms Lufthavn.

Direkte forbindelser og passagerantal

Køben-havns Luft-havn

Oslo Lufthavn

Stock-holms Lufthavn

Ham-borg Luft-havn

Helsinki Luft-havn

Oversøiske destinationer 26 10 19 10 14

Europæiske destinationer 109 56 53 48 41

Skandinaviske destinationer 15 7 9 4 6

Internationale destinationer 150 73 81 62 61

Indenlandske destinationer 6 26 28 10 17

Samlet antal destinationer 156 99 109 72 78

Samlet passagerantal, million (2013) 24.1 23.0 20.7 13.5 15.3

Andel passagere, der rejser videre (2011)* 22.3% 19.6% 9.6% – 15.1%

ANTAL PASSAGERER

LONDON (HEATHROW) PARIS (CHARLES DE GAULE) FRANKFURT AMSTERDAM

MÜNCHEN BERLIN ZÜRICH KØBENHAVN BRUXELLES

Københavns Kommune har en række målsætninger angående byens klima og miljøpåvirkning. Bl.a. skal byens CO2 udledning i 2015 være faldet med 20 pct. ift. 2005. I 2013 var dette mål allerede nået. København skal være CO2 neutral i 2025. Kommunen har samtidig en målsætning om, at l uften skal være så ren, at københavnernes sundhed ikke belastes. I 2013 lå koncentrationen af partikler under EU’s grænseværdier, mens koncentrationen af NO2 lå over.



TILBAGE TIL INDHOLD

SIDE 49 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | KLIMA, MILJØ OG BYLIV


0

500

1000

1500

2000

2500

3000

Mål2015

2014 (ikke opgjort)

2013201220112010200920082005

ØVRIGE

TRAFIK

FJERNVARME

EL

Københavnermål: Grøn By (Ren og sund storby – Luft). Partikler er små stoffer i luften og stammer fra kemiske reaktioner i luften og fra udledning i kraftværker, motorer og især brændovne. De mindste af dem (PM2,5) anses for at være de mest skadelige. NOx (Kvælstofoxider) udledes i byerne primært fra dieselbiler. NOx skader lungerne.Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Tabellen viser koncentrationen af NO2 og partikler (PM 2,5 og PM 10), årsmiddelværdi H. C. Andersens Boulevard, sat i forhold til EU’s grænseværdier.

Københavnermål: Grøn By (Centrum for verdens klimapolitik)Kilde: Københavns Kommunes årlige CO2regnskaber

Figuren viser de årlige CO2-udledninger fordelt på aktiviteter (med godskrivning af elproduktion fra vedvarende energi).

LuftforureningKøbenhavn har en målsætning om, at luften skal være så ren, at københavnernes sundhed ikke belastes. Koncentrationen af partikler ligger under EU’s grænseværdier, mens koncentrationen af NO2 ligger over.

CO2-udledning I 2013 udgjorde CO2udledningen knap 1,9 mio. ton., hvilket er ca. 20 pct. lavere end i 2005. Den største udledning stammer fra elproduktion. København har en målsætning om, at CO2udledningen i 2015 netop skal være reduceret med mindst 20 pct. i forhold til 2005. I 2025 skal København være CO2neutral.

Årsmiddelværdi, µg/m3 EU-grænseværdi

2009 2010 2011 2012 2013

PM 2,5 18 17 19 15 18 25

PM 10 30 28 35 31 31 40

NO2 50 56 54 55 55 40

1000 TON CO2

2.3582.321 2.408

2.243

1.8671.786 1.874

1.887



0

20

40

60

80

100

120

201320122011201020092008

INDEKS 2008 = 100

Københavnermål: Grøn By (Ren og sund storby – Renhold)Værdierne i tabellen er resultatet af en benchmarkingmetode, som er udviklet af PlanMiljø ApS og Teknik og Miljøforvaltningen i 2010.

Tabellen viser, hvordan København er ranglistet i forhold til undersøgelsens øvrige byer i 2014. Parenteserne angiver placering i 2013.

Emissionerne er opgjort af Movia ud fra de konkrete bustyper. Partikler er små stoffer i luften og stammer fra kemiske reaktioner i luften og fra udledning i kraftværker, motorer og især brændovne. De mindste af dem (PM2,5) anses for at være de mest skadelige. NOx (Kvælstofoxider) udledes i byerne primært fra dieselbiler. NOx skader lungerne.Kilde: Movia

Figuren viser udviklingen i emissioner fra Movias busser i Københavns Kommune og Movias øvrige område. Udviklingen i emissionerne vises som et indeks med udgangspunkt i 2008.

Affald i offentlige gaderKøbenhavn har en målsætning om være Europas reneste hovedstad og en af de reneste hovedstæder i verden. Affald i offentlige gader skal være fjernet inden 8 timer. København er blandt de undersøgte byer rangeret som den tredjereneste by efter Wien og Stockholm, hvilket er en forbedring på to pladser i forhold til 2013.

Emissioner fra busser Fra 2008 og frem er der sket et fald i luftforureningen og CO2udledningen fra busserne både i Københavns Kommune og Movias øvrige område på mellem 20 og 60 pct. Faldet har været størst i Movias øvrige område. Den kollektive trafik i København skal være CO2 neutral i 2025.

Samlet renholdstilstand – Byområder 2013-2014

2013 2014

Placering By Samlet Samlet

1 (1) Wien 4,4 4,4

2 (4) Stockholm 4,1 4,3

3 (5) København 4,1 4,3

4 (2) Madrid 4,2 4,2

5 (3) Prag 4,1 4,2

6 (6) Berlin 3,5 3,9

CO2, MOVIA

PM, MOVIA

NOX, MOVIA

CO2, KK

PM, KK

NOX, KK

49

32

62

79

50

77



0

1

2

3

4

5

6

7

8

Mål i 20152014 (ikke opgjort)

20132012201120102009*20082007

TIMER

Københavnermål: Grøn By (Grøn og blå hovedstad – Københavnernes besøg i rekreative områder).*Data for 2009 er estimeret, da der ikke blev foretaget nogen undersøgelse dette år.Kilde: YouGov borgerpanelundersøgelse.

Figuren viser københavnernes gennemsnitlige besøg i rekreative områder (parker, havnebade mm.) i timer pr uge.

Københavnermål: Grøn By (Grøn og blå hovedstad – Adgang til grønne områder)Kilde: Geoinformatik

Figuren viser københavnernes afstand fra bopæl til nærmeste rekreative område (park, havnebad el. lign.) i 2012.

Rekreative områder – besøgKøbenhavn har en målsætning om, at københavnerne skal besøge byens parker, naturområder, havnebade og strande dobbelt så ofte som i 2007. I 2013 besøgte københavnere i gennemsnit rekreative områder 4,3 timer pr. uge. Målet i 2015 er 7 timer.

Rekreative områder – gåafstand København har en målsætning om, at 90 pct. af københavnerne i 2015 skal kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter. I 2012 kunne ca. 50 pct. gå til et rekreativt område på under 5 minutter, mens 4 pct. skulle benytte over 15 minutter.

7,0

(4%)

(11%)

(51%)

(34%)

OVER 15 MIN

1015 MIN

510 MIN

0,5 MIN



0,00

0,25

0,50

0,75

1,00

1,25

1,50

1,75

2,00

Mål 20152014 (ikke opgjort)

20132012201120100

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Mål 20152014 (ikke opgjort)2013201220112010

TIMERPCT.

Københavnermål: Grøn by (Metrpol for mennesker – flere bliver længere).Kilde. YouGov. Det endelige tal er fremkommet ved en udregning af gennemsnittet af besvarelser på spørgeskemaer om både hyppighed og varighed.

Figuren viser hvor længe københavnerne opholder sig udendørs på torve, pladser og strøggader.

Københavnermål: Grøn By (Metropol for mennesker – mere byliv for alle).Kilde: YouGov borgerpanelundersøgelse.

Figuren viser københavnernes tilfredshed med mulighederne for at deltage i bylivet.

Flere bliver længere (udeliv)I 2013 svarede københavnerne på, hvor ofte og hvor længe, de opholdt sig udendørs på torve, pladser og strøggader.Svaret er 1 time og 44 minutter om ugen, hvilket er tæt på målsætningen om 1 time og 45 minutter i 2015. Sammenligner man med 2012undersøgelsen, er der tale om en mindre stigning på 7 minutter.

Mere byliv for alle Københavnerne er i 2013 blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med mulighederne for at deltage i bylivet. 87 pct. er godt tilfredse med mulighederne, hvilket er over målsætningen på 80 pct. i 2015. Sammenlignet med 2010 er udviklingen mere eller mindre uændret.

89% 87%82%

87%

80%

1,28

1,431,37

1,44 1,45

Uddannelsesniveauet er generelt højere i København end i resten af landet. Samtidig er København dog udfordret af, at børnene får lavere karakterer i folkeskolen og af et højere frafald på ungdomsuddannelserne end i resten af landet. 89 pct. af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse i København, men det er målet at nå op på 95 pct.


UDDANNELSE

TILBAGE TIL INDHOLD

SIDE 54 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | UDDANNELSE

UDDANNELSE

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

6 by gennemsnitKøbenhavnHele landet60

65

70

75

80

85

90

95

20132012201120102009200820072006200520042003200220012000

6 by gennemsnit er uden København.Kilde: Danmarks Statistik.

Figuren viser andelen af 25 - 64 årige borgere, fordelt på højest fuldførte uddannelse i 2014. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse samt kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. (KVU, MVU og LVU).

Uddannelsesniveau 2014København har den største andel indbyggere med gymnasie og lang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse, mens København samtidig også har den laveste andel med erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse.

PCT. PCT.

Københavnermål: UddannelseProfilmodel, fremskrivning hhv. 10 og 25 år efter 9. klasse.Kilde: Undervisningsministeriet,

Figuren viser andelen af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse 10 og 25 år efter endt 9.klasse.

95 procent skal gennemføre ungdomsuddannelseKøbenhavn har en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Andelen af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, hhv. 10 og 25 år efter 9. klasse, er steget i København og på landsplan, især siden 2008. Den forventede andel er dog lavere i København, sammenlignet med hele landet, hvor 89 pct. af eleverne i 9. klasse i 2013 forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse 25 år efter. I hele landet er andelen 93 pct.

FORSKER.

LVU.

MVU.

KVU.

EUD.

GYMNASIE

GRUND SKOLE

25 ÅR EFTER PÅ LANDSPLAN

25 ÅR EFTER FOR KØBENHAVN

10 ÅR EFTER PÅ LANDSPLAN

10 ÅR EFTER FOR KØBENHAVN.

1% 1% 1%

10%

23%12%

17%

5%

19%

6% 18%6%

39%

23%35%

6% 12% 7%

21% 17% 19%


UDDANNELSE

0

5

10

15

20

25

30

35

40

2011201020090

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

201420132012201120102009

17,2%

8,8%

12,6%13,3%

Københavnermål: Uddannelse.Kilde: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

Figuren viser andelen af udsatte unge i København og hele landet, der har gennemført en ungdomsuddannelse som 25- årig.

50 pct. udsatte unge skal opnå en ungdomsuddannelse København har en målsætning om, at 50 pct. af de udsatte unge i en ungdomsårgang opnår en ungdomsuddannelse som 25 årig. Fra 2009 til 2011 er andelen i København steget fra 30 til 34 pct. På landsplan udgør andelen 36 pct. i 2011.

PCT. PCT.

Københavnermål: Uddannelse. Unge er tilknyttet UU centeret i København.Kilde: Undervisningsministeriet.

Figuren viser andelen af unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse for København og hele landet i perioden 2009 til 2014.

25 pct. skal påbegynde en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasseKøbenhavn har en målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang i 2020 skal påbegynde en erhvervsuddannelse stigende til 30 pct. i 2025. Andelen udgør 8,8 pct. i 2014 mod 12,6 pct. i 2009, og niveauet i København ligger væsentligt under andelen for hele landet.

HELE LANDET

KØBENHAVN

HELE LANDET KØBENHAVN

30%31%

34%34% 35% 36%


UDDANNELSE

5,6

5,8

6,0

6,2

6,4

6,6

6,8

7,0

7,2

Hele landetKøbenhavn10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

2010 (2013)2009 (2012)2008 (2011)2007 (2010)2006 (2009)

Kilde: Undervisningsministeriet.

Figuren viser karaktergennemsnittene for drenge og piger i dansk og matematik ved udgangen af 9. klasse.

Karaktergennemsnit for 9. klasse fordelt på drenge og piger Drenge og piger i København har et lavere karaktergennemsnit i dansk og matematik ved udgangen af 9. klasse end resten af landet for skoleåret 2013/2014.

KARAKTERGENNEMSNIT FRAFALDSPROCENT

Tal i parentes tilkendegiver tællingsåret, tal uden parentes tilkendegiver startåret for uddannelsesforløbet. Unge har bopæl i Københavns Kommune.Kilde: Undervisningsministeriet.

Figuren viser andelen af unge, der er startet på en gymnasial uddannelse og er faldet fra uddannelsen inden for tre år.

Frafald på gymnasielle ungdomsuddannelserAndelen af unge, der falder fra en gymnasial uddannelse inden for tre år, er højere i København end i hele landet og har været stigende siden 2011.

HELE LANDET

KØBENHAVN

6,16,2

6,7

7,115% 22%

21%

13%

PIGER

DRENGE


UDDANNELSE

35

37

39

41

43

45

47

49

51

2010 (2013)2009 (2012)2008 (2011)2007 (2010)2006 (2009)0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

201420132012201120102009

Tal i parentes tilkendegiver tællingsåret, tal uden parentes tilkendegiver startåret for uddannelsesforløbet. Unge har bopæl i Københavns Kommune.Kilde: Undervisningsministeriet.

Figuren viser andelen af unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse og er faldet fra uddannelsen inden for tre år.

Frafald på erhvervsfaglige ungdomsuddannelser Andelen af unge, der falder fra en erhvervsfaglig uddannelse, er højere i København end i resten af landet. Forskellen er dog indsnævret en anelse siden 2009. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er væsentlig højere end på de gymnasiale uddannelser, se foregående figur.

FRAFALDSPROCENT ANTAL UNGE

Antallet af praktikpladssøgende er afgrænset til unge i aldersgruppen 1529 år. Tallene er ikke sæsonkorrigerede. Tal for specifikke år er gennemsnit for 12 måneders aktivitet, tal for 2014 er gennemsnit for 10 måneders aktivitet. Unge har bopæl i Københavns Kommune. Kilde: Undervisningsministeriet.

Figuren viser udviklingen i antal praktikpladssøgende unge uden mulighed for skolepraktik for København og hele landet.

Mangel på praktikpladser Fra 2013 er antallet af praktikpladssøgende unge faldet i København, pga. dalende elevantal på erhvervsuddannelserne. På landsplan er antallet af søgende steget i samme periode. Københavns andel er høj og udgør i 2014 ca. 15 pct. af de søgende i hele landet.

HELE LANDET

UNGE MED BOPÆL I KK

HELE LANDET

KØBENHAVN

41%

325

41%

676

49%

2.505

46%

4.715

Københavnernes middellevetid er steget med 2,5 år siden 2004, men ligger fortsat cirka 2 år under gennemsnittet i 6byerne. Middellevetiden varierer betragteligt imellem bydelene. Københavnerne selv vurderer deres helbred bedre end indbyggerne i 6byerne, og københavnerne har færre indlæggelsesdage på hospitalet end landsgennemsnittet.


SUNDHED

TILBAGE TIL INDHOLD

SIDE 59 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SUNDHED

SUNDHED

68

70

72

74

76

78

80

82

I alt Amager vest

Amager øst

BispebjergBrønshøj-Husum

VanløseValbyVesterbro/Kgs. Enghave

NørrebroØsterbroIndre By/Christianshavn

74

75

76

77

78

79

80

81

2013201220112010200920082007200620052004

HELE LANDET

6 BY GENNEMSNIT

KØBENHAVN

MIDDELLEVETID (ÅR)


Figuren viser middellevetiden i København i perioden 2009-2013 fordelt efter bydele.

MIDDELLEVETID (ÅR)

Københavner mål: Sundhed – leve med bedre livskvalitet hele livet igennem. 6 by gennemsnit er uden København. Middellevetid er udregnet på baggrund af 5 årige perioder for at sikre et solidt statistisk grundlag. Året ”2004” er derfor er gennemsnit af middellevetiden i perioden 20002004. For 2005 er årene 20012005 anvendt osv. Kilde: Danmarks Statistik.

Figuren viser middellevetiden over en 10 årig periode fra 2004 til 2013 for København 6-byerne og hele landet.

Middellevetid – fordelt på bydeleDer er forskel på middellevetiden i København. Borgere der bor i Indre By lever længere end borgere, der bor på Nørrebro og på Vesterbro/Kgs. Enghave.

Middellevetid 2004-2013Middellevetiden er steget med ca. 2,5 år i København siden 2004, mens den i hele landet er steget med 2,3 år og med 2,2 år i 6byerne. København har dog fortsat en lavere middel levetid i forhold til hele landet og 6byerne.

79,5

78,1

72,7

73,9

75,7

78,3

76,0

74,5

76,4

75,3

76,3

79,4

76,3

79,3

77,1

77,1

74,7


SUNDHED

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

6 by gennemsnitKøbenhavnHele landet550 575 600 625 650 675 700 725 750 775 800 825 850

5.000

5.250

5.500

5.750

6.000

6.250

6.500

6.750

7.000

7.250

7.500

7.750

8.000

Aalborg

6 by gn.

Region Hovedstaden

Aarhus

Randers

Odense

Esbjerg

København

Antal sengedage og lægebesøg 2013Købehavnerne går mindre til lægen og ligger mindre på hospitalet end landsgennesnittet og regionen. I forhold til 6-byerne, går københavnere også mindre til lægen, men ligger flere dage på hospitalet.

2010

2013

PCT.

Københavnermål: Sundhed – leve længere. 6by gennemsnit er uden København.Kilde: Sundhedsprofilen 2010 og 2013.

Figuren viser andelen af borgere, der vurderer deres eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt.

ANTAL LÆGEBESØG PR. 1.000 INDBYGGERE

ANTAL SENGEDAGE PR. 1.000 INDBYGGERE

Landsgnm.

Landsgnm.

Lægebesøg ved almen praktiserende læge: En kontakt er fx et besøg hos lægen, en telefonkonsultation eller email. 6by gennemsnit er uden København.Kilde: Danmarks Statistik.

Figuren viser antal lægebesøg og sengedage pr. 1.000 indbyggere i København, de 6-byerne, Region Hovedstaden og landsgennemsnittet, som er repræsenteret ved de stiplede linjer.

Selvvurderet helbredAndelen af borgere, som vurderer deres eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, er steget i København fra 2010 til 2013. Stigningen er ca. 1 procentpoint højere end gennemsnittet for 6byerne. København har i 2013 også en højere andel end hele landet og 6byerne.

85,2%88,1%

85,3%85,0% 86,5% 84,6%


SUNDHED

0

5

10

15

20

25

Mål2015

201420132012201120102009200820072006(ikke opgjort)

HELE LANDET

KØBENHAVNERNE

PCT.

Københavnermål: Grøn By (Ren og sund storby – Økologi I)Kilde: GfK Danmark A/S

Figuren viser, hvor stor økologiprocenten for københavnerne er i 2006-2013 set i forhold til hele Danmark samt målet på 20 pct.

Økologi i KøbenhavnKøbenhavn har en målsætning om, at andelen af økologiske fødevarer i byens madforbrug skal være mindst 20 pct. i 2015. Andelen har været stabil over de seneste år og udgjorde i 2013 17 pct.

Anmeldelser af borgervendt kriminalitet i København er faldet med 5,6 pct. siden 2009. I takt med at kriminaliteten er faldet, er københavnernes oplevelse af tryghed steget. Der er dog fortsat mere kriminalitet og mindre tryghed i København end i de øvrige store byer i Danmark.


TRYGHED

TILBAGE TIL INDHOLD

SIDE 63 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | TRYGHED

TRYGHED

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

1,4

1,6

20132012201120102200920080

10

20

30

40

50

60

201420132012201120102009

GENNEMSNIT 3 ØVRIGE STORE BYER

KØBENHAVN

DE FIRE STØRSTE BYER (GENNEMSNIT)

KØBENHAVN

PCT.

København indgår i gennemsnittet for de fire største byer. (København, Aarhus, Odense og Aalborg)Kilde: Danmarks Statistik.

Figuren viser andelen af 15-25 årige, der er blevet sigtet for alvorlig eller personfarlig kriminalitet i perioden 2008-2013 i København sammenlignet med gennemsnittet for de fire største byer. (inkl. København).

Sigtelser af unge for alvorlig eller personfarlig kriminalitetAndelen af 1525årige, der er blevet sigtet for alvorlig eller personfarlig kriminalitet i København, ligger i 2013 over gennemsnittet for de fire største byer. Andelen er dog faldende.

ANMELDELSER PR. 1.000 INDBYGGERE

Antal anmeldelser pr. 1.000 indbyggere 13. kvartal 2013 (udvalgte gerningskoder). De øvrige byer er Aarhus, Aalborg og Odense. Kilde: Rigspolitiet og Danmarks Statistik.

Figuren viser antal anmeldelser pr. 1.000 indbyggere på udvalgte borgerrettede gerningskoder i Københavns Kommune sammenlignet med det gennemsnitlige antal pr. 1.000 indbyggere i de øvrige tre største byer.

Anmeldelser af borgervendt kriminalitetAntallet af anmeldelser er næsten dobbelt så højt i København som gennemsnittet i de øvrige tre største byer i Danmark. Dog er antallet af anmeldelser faldende i 2014, efter et højt niveau i 2013.

1,3%

1,1%

1,2%54 57

38

32

1,0%

SIDE 64 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | TRYGHED

TRYGHED

0

2

4

6

8

10

12

AalborgAarhusEsbjergOdenseKøbenhavn0

5

10

15

20

25

201420132012201120102009

PCT.

Rigspolitiets Tryghedsindeks – spørgeskemaundersøgelse.Kilde: Rigspolitiet.

Figuren viser andelen af utrygge borgere i København i 2013 sammenlignet med Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.

Utryghed i de store byerAndelen af borgere, der er utrygge i København, er højere end andelen i de øvrige fire største byer i Danmark.

PCT.

Spørgeskemaundersøgelse i regi af Tryghedsindekset.Kilde: Københavns Kommunes Tryghedsindeks.

Figuren viser udviklingen i andelen af københavnere, der føler sig utrygge hhv. generelt og i aften-/nattetimerne.

Andel utrygge københavnere Andelen af københavnske borgere, der er utrygge i aften/nattetimerne, er faldet fra 22 til 17 pct. i perioden 20092014. Andelen, der er utrygge i deres nabolag, er faldet fra 10,9 til 7,1 pct.

UTRYGHED I AFTEN/NATTETIMERNE

UTRYGHED I NABOLAG

22,0%

17,0%

11,2%

7,3%

5,3%

6,9%6,3%

10,9%

7,1%

Københavns Kommunes økonomi er sund. I perioden 20072013 har kommunen haft et solidt overskud på den strukturelle driftsbalance. Overskuddet er bl.a. et resultat af at kommunen siden 2010 har effektiviseret for 1,7 mia. kr. Den sunde økonomi gør det muligt at opretholde et højt anlægsniveau og en relativ lav skattesats.


KØBENHAVNS KOMMUNE

TILBAGE TIL INDHOLD

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

-3.000 -2.000 -1.000 0 1.000 2.000 3.000 4.000

København

Ishøj

Aarhus

Gentofte

Odense

0

50

100

150

200

250

300

350

400

201520142013201220112010

SIDE 66 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | KØBENHANVS KOMMUNE

KØBENHAVNS KOMMUNE

STRUKTUREL DRIFTSBALANCEPR. INDBYGGER, 2014 P/L

GNS. REGNSKAB 20102013

GNS. REGNSKAB 20072009

Den strukturelle driftsbalance opgøres som forskellen mellem kommunens indtægter fra skat, tilskud, renter mv. og kommunens nettodriftsudgifter. Akserne skærer ved 1.000, kr. pr. indbygger, der angiver et minimumsniveau for anlæg. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Figuren viser den gennemsnitlige strukturelle driftsbalance i to perioder, hhv. regnskab 2007-2009 og regnskab 2010-2013.

Strukturel driftsbalanceMange kommuner havde en usund driftsbalance i perioden 20072009 med lave eller negative løbende overskud til at finansiere anlæg mv. (x-aksen). I perioden 2010-2013 har de fleste kommuner derimod været i stand til at realisere pæne driftsoverskud (y-aksen). Københavns Kommune har i begge perioder haft en pæn strukturel driftsbalance.

MIO KR. LØBENDE PRISER

Priser er løbende. Kilde: Københavns Kommune.

Figuren viser de besluttede effektiviseringer i kommunens tværgående effektivseringsstrategi i perioden 2010-2015.

Effektiviseringer i Københavns Kommune i 2010-2015Siden 2011 har kommunen årligt realiseret effektiviseringer på over 250 mio. kr. I 2015 udgjorde effektiviseringerne 335 mio. kr.

182,4

251,4 257,3278,8

344,0 335,0

20

21

22

23

24

25

26

27

28

København24,7

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

København23,8


KØBENHAVNS KOMMUNE

BESKATNINGSNIVEAU I PCT.

Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriet, noegletal.dk.

Figuren viser beskatningsniveauet i 2015 målt som de samlede indtægter fra kommunal indkomstskat og grundskyld vægtet i forhold til beskatningsgrundlaget for begge skattekilder.

Samlet beskatningsniveauKøbenhavn har i 2015 landets 25. laveste beskatningsniveau.

INDKOMSTSKATTEPCT.

Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriet, noegletal.dk.

Figuren viser kommunernes udskrivningsprocenter i 2015.

IndkomstskatKøbenhavns Kommune har i 2015 landets 10. laveste sats for indkomstsskat.

KOMMUNER KOMMUNER

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

20132012201120102009

196 mio. kr.336 mio. kr.

38.000

39.000

40.000

41.000

42.000

43.000

44.000

45.000

2013201220112010200920082007

40.338

43.876

40.944

40.468


KØBENHAVNS KOMMUNE

6 BY GNM. (EKSKL. KK)

KØBENHAVN

KR. PR. INDBYGGER (2014 P/L)

Data er opgjort på baggrund af summen af funktionerne 6.45.51 Sekretariat og Forvaltninger, 6.45.52 Fælles IT og telefoni, 6.45.56 Byggesagsbehandling, 6.45.57 Voksen, ældre og handicapområdet, 6.45.58 Det specialiserede børneområde, 6.45.59 Administrationsbidrag til udbetaling Danmark. Kilde: Københavns Kommune og Danmarks Statistik.

Figuren viser udgifterne til administration i forhold til indbyggertallet i de seneste regnskabsår. De øvrige 6-byer udgøres af Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og Randers.

Administrative udgifter pr. indbyggerDe administrative udgifter pr. indbygger er højere i København end i resten af 6byerne, og forskellen er øget fra 2012 til 2013, selv om udgifterne pr. indbygger er faldet i København. Hvis de samlede udgifter i København i 2013 skulle have været på niveau med gennemsnittet, skulle de have været 336 mio. kr. lavere.

HELE LANDET

KØBENHAVN

SERVICEUDGIFTER PR. INDBYGGER (2014 P/L)

Udgifterne er i alle år opgjort i overensstemmelse med afgrænsningen af servicerammen i økonomiaftalen for 2013.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figuren viser udviklingen i serviceudgifter pr. indbygger fra regnskab 2007 til 2013 i København og hele landet.

Serviceudgifter pr. indbygger over tidServiceudgifterne pr. indbygger er i perioden 20072013 faldet med ca. 7 pct. i Københavns Kommune, men ligger fortsat over landsgennemsnittet, som også er faldet siden 2009.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

2013201220112010200920082007

2.6993.306


KØBENHAVNS KOMMUNE

HELE LANDET

KØBENHAVN

KR. PR. INDBYGGER (2014 P/L)

Bruttoanlæg er opgjort som udgifterne på anlæg fratrukket udgifterne på hovedkonto 1 det takstfinansierede område og funktion 5.32.30 ældreboliger.Kilde: Danmarks Statistik.

Figuren viser bruttoanlæg pr. indbygger i regnskab 2007-2013 i Københavns Kommune sammenlignet med hele landet.

Anlægsniveau pr. indbyggerBruttoanlægsniveauet pr. indbygger i København har været støt stigende siden 2007, og er i 2012 og 2013 knap dobbelt så højt som landsgennemsnittet, som har været nogenlunde konstant.

3.291

6.564

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

Samlet gældCTR (69 pct.)Amager ressourcecenter

(64 pct.)

HOFOR(kommunens

hæftelse - 78 pct)

Metroselskabet (50 pct.)

By & Havn (95 pct.)

Københavns Kommune (100 pct.)

GÆLD

KØBENHAVNS KOMMUNES HÆFTELSE

MIO. KR.

Københavns Kommunes langfristede gæld på koncernniveau opgøres med udgangspunkt i kommunens koncernbalance 2013. Interessentskaberne gæld indregnes med den andel, som kommunen ejer. By & Havn indgår med 95 pct. (kommunen overtog en større andel fra staten i 2014). HOFOR indregnes på baggrund af selskabets udnyttede garantiramme. Lynettefællesskabet indgår i totalen, men er ikke vist i f iguren.

Figuren viser den langfristede gæld i Københavns Kommune og en række selskaber, hvor kommunen har en eje-randel på 50 pct. eller mere. Herudover indgår den andel af selskabernes gæld, som kommunen hæfter for.

Langfristet gæld i Københavns Kommune og selskaberI 2013 har Københavns Kommune en høj langfristet gæld på i alt 37,6 mia. kr., når den samlede gæld i kommunens selskaber indregnes. Når man fratrækker andre ejeres gældsandele, hæfter Københavns Kommune for i alt 31,4 mia. kr. Gælden er højest i Metroselskabet, By & Havn og HOFOR.

0

5

10

15

20

25

30

35

2034

2033

2032

2031

2030

2029

2028

2027

2026

2025

2024

2023

2022

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014


KØBENHAVNS KOMMUNE

MIA. KR.

Gælden er opgjort oktorberdecember 2014. Inkl. Metro til Sydhavn.Kilde: Langtidsbudgetter for Københavns Kommune og selskaberne. For By & Havn baseret på Deloittes rapport om By & Havns udvikling af Nordhavn tillagt bidrag til Sydhavnsmetroen.

Figuren viser den forventede udvikling for de næste 20 år i langfristet gæld for Københavns Kommune og de af kommunens to selskaber med størst gæld, By & Havn og Metroselskabet. Gælden i de to selskaber er indregnet med Københavns Kommunes ejerandel.

Forventet udvikling i langfristet gældOver de kommende 20 år vil Københavns Kommunes langfristede gæld stige væsentligt på grund af kommunens andel i de offentlige selskaber By & Havn og Metroselskabet.

I ALT

BY & HAVN (95% EJERANDEL)

METRO (50% EJERANDEL)

KØBENHAVN

Data fra 2013-regnskaber


KØBENHAVNS KOMMUNE

Københavns Kommunes selskaberKøbenhavns Kommune har ejerandel i offentlige selskaber, der har en samlet omsætning på over 14 mia. kr., aktiver på ca. 59 mia. kr. og ca. 2.500 ansatte.

Figuren viser udvalgte virksomhedsnøgletal for Københavns Kommunes offentlige selskaber for 2013

Københavns Kommune

CTR er Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S. ARC er Amager Ressourcecenter.Kilde: Data fra selskabernes årsrapprter 2013.

35.6332.294

49.02016.86341.29334,4%

4.401 1.125 420

718499

2.349 435 867 4.491 0-6 1.807 1.092

9121

-116 -47 -34 -49 -221.350 12.633 13.314

5443.472

2.351 4.136 2.936 1.759 6517.780 3.744 -3.082

4033.061

939 1.044 783 -114 64484336% 30% -23% 40% 25% 27% -6% 99%

242 111

40017479%88%

30 213 322 790 3

100% 50% 95%

50%68%

69% 64% 21% 14% 50%

METRO CTR VESTFOR-BRÆNDINGARC MOVIA ARENA

CPHXBY &

HAVN

COPENHAGEN MALMÖ PORTBIOFOS

HOFOR

100%

OMSÆTNINGRESULTATAKTIVER

EGENKAPITALMEDARBEJDERE

SOLIDITET

KK EJERANDEL

MIL

LIO

NER

SEK

MIL

LIO

NER

KR

MIL

LIO

NER

KR

MIL

LIO

NER

KR

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

25.257 mio. kr

21.228 mio. kr

4.352 mio. kr

2.316 mio. kr1.200 mio. kr 661 mio. kr334 mio. kr

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

Måltal 20152014 (foreløbige tal, pr. 16.1.2015)

2013201220112010200920082007


KØBENHAVNS KOMMUNE

FRAVÆRSDAGSVÆRK

Sygefravær måles som antal fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat (årsværk).Kilde: Kommunerne og Regionernes Løndatakontor.

Figuren viser udviklingen i det gennemsnitlige sygefravær for ansatte i Københavns Kommune, en prognose for 2014 samt måltallet for 2015.

Sygefravær i Københavns KommuneEfter fem år med væsentlige fald er sygefraværet kun faldet med i alt 0,4 dage fra 2012 til 2014, hvor det forventes at udgøre 12,3 dage. Måltallet for 2015 er 11 dage.

MILIONER

Investeringerne i HOFOR vedrører 9,8 mia. kr. investeringer i ledninger, rør og rensning, 4,5 mia. kr. vedrører HOFORs direkte skybrudstiltag, 5,3 mia. kr. i vindmølleinvesteringer og 5,6 mia. kr. i ny biomasse kraftvarme.Kilde: Selskabernes flerårsbudgetter og investeringsoverslag.

Figuren viser de forventede investeringer i en række offentlige selskaber, hvor Københavns Kommune har en ejerandel, i perioden 2015-2025 tillagt overslagene vedrørende investeringer i skybrudstilpasninger, vindmøller og biomasse kraftvarme.

Selskabernes investeringerDe udvalgte selskaber, hvor Københavns Kommune har en ejerandel, har forventede investeringer for over 50 mia. kr. frem mod 2025.

CTR

VESTFORBRÆNDINGEN

ARENA CPHX

ARC

BY & HAVN

METROSELSKABET

HOFOR INKL. BIOFOS

0

500

1000

1500

2000

2500

Nyttejob - enkeltpladser

Løntilskuds-pladser

JobrotationsforløbSeniorjobFleksjob

653 653600

400475

346

400

2150

1721

2150

895

170

120257 325

547568


KØBENHAVNS KOMMUNE

REALISERET 2013

REALISERET 2014

MÅLTAL 2013

MÅLTAL 2014

ANTAL

Realiseret 2014 viser det realiserede antal medio december 2014. Realiserede løntilskudspladser er et gennemsnit for antallet af pladser i løbet af året. Kilde: Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen.

Figuren viser måltal og det realiserede antal særlige jobordninger: seniorjob, fleksjob jobrotation og løntilskud i Københavns kommune som arbejdsplads i 2013 og 2014

Særlige jobordningerI Københavns Kommune fastsættes måltal for særlige beskæftigelsesordninger i kommunen som arbejdsplads. Årsopgørelsen for 2013 og realiserede tal fra december 2014 viser, at det med undtagelse af ordningen for jobrotationsforløb ikke er lykkedes at indfri måltallene.

Kilde: Kommunerne og Regionernes Løndatakontor.

Figuren viser differencen i sygefraværet for udvalgte faggrupper i Københavns Kommune i forhold til gennemsnittet for tilsvarende grupper i de øvrige 6 byer (Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og Randers) i 2013.

Sygefravær - faggrupperSygefraværet er højere i København end i de øvrige 6 byer for de udvalgte faggrupper. Sygefraværet er bl.a. væsentlig højere blandt lærerne og på det pædagogiske område. For lærere er det 3,3 dag højere.

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

AlleSocialrådgivere/formidlere

SOSU-personale

Pædagog-medhjælpere

PædagogerFolkeskolelærereEleverKontor- og IT- personale

Akademikere

0,5

1,2 1,1

3,3

1,2

0,9

1,8 1,7

0,8

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Mål2015

2014201320122011201020092008200720062005ÅR


KØBENHAVNS KOMMUNE

MÅL 2015

KØBENHAVN

PCT.

Københavnermål: Grøn By (Ren og sund storby Økologi II)Kilde: GfK Danmark A/S.

Af figuren fremgår det, hvor stor økologiprocenten er i de københavnske institutioner 2005-2013, samt målsæt-ningen for 2015

Økologi i kommunens institutionerKøbenhavn har en målsætning om, at der skal være mindst 90 pct. økologi i kommunens institutioner i 2015. I 2013 er økologiprocenten 79 pct.

(ikke opgjort)

Documents

STATUS PÅ KØBENHAVN NØGLETAL FOR KØBENHAVN 2015