STANDARDSVAR - medicin.patologi.orgmedicin.patologi.org/files/S18_Patologi_Eksamen_Standardsvar.pdf · A. Kan sent i forløbet udvise overgang i glomerulonefritis ... Ved akut myeloid

Eksamensopgavesæt

STANDARDSVAR

Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi

Medicinstuderende

30. maj 2018

Eksamenssættet:

Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil), som er identiske, med 25 multiple choice opgaver, 4 kortsvarsopgaver og 3 billedopgaver. Du skal indføre dine svar på eksamensspørgsmålene i besvarelsessættet (Word fil).

Besvarelsessættet (Word fil):

Husk at skrive eksamensnummer øverst i højre hjørne på hver side i besvarelsessættet (Word fil).

Dit svar, dvs. dit bud på det mest korrekte svar, på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema i form af et kryds.

I kortsvars- og billedopgaverne er for hvert svar angivet det antal linjer, eller det antal ord, svaret maksimalt må fylde. Oftest er det kun nødvendigt at svare med et ord eller på en linje. Der må ikke ændres i skrifttypen eller størrelsen af denne.

Når der i en opgave bedes om et vist antal svar (f.eks. nævn 3 årsager til….), skrives der ét svar og kun ét svar på hver linje. Hvis der alligevel skrives flere svar på linjen tæller kun det første svar med i bedømmelsen.

Eksamen:

Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed.

Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne.

Kommentarer til eksamensopgaver og rettelser:

På besvarelsessættets sidste side kan der anføres kommentarer til eksamensopgaverne.

I alt: 187 point

Eksamensnummer ____________________

2

MULTIPLE CHOICE OPGAVER

Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på sidste side i

besvarelsessættet?

Ja: ________ Nej: ________

Svarmulighed

Opgave nr. A B C

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25


3

MULTIPLE CHOICE OPGAVER

1. Ved metaplasi forstås: (s. 19)

A. En irreversibel ændring fra en celletype til en anden indenfor samme kimblad

B. En reversibel ændring fra en celletype til en anden indenfor samme kimblad

C. En reversibel ændring fra en celletype til en anden, uafhængig af kimbladstilhør

2. Celleskade med hyalin forandring: (s. 22)

A. Ses ved abnormt fibrotisk respons på inflammation

B. Ses ved Alzheimers sygdom

C. Ses typisk i nyrens tubuli i forbindelse med diabetes

3. Teratom opstået: (s. 39 & 389)

A. I ovarier har oftest et benignt potentiale

B. I testis har oftest et benignt potentiale

C. I ovarier skal bestå af væv deriveret fra alle 3 kimblade

4. En ulcereret, medaljonformet tumor på en slimhinde: (s. 42)

A. Er sjældent associeret med dysplasi

B. Er oftest en præ-malign forandring

C. Er næsten altid udtryk for en malign tumor

5. ”Driver”-mutationer: (s. 40)

A. Forekommer typisk i gener, som regulerer cellulær differentiering

B. Forekommer typisk i gener, som regulerer cellulær proliferation

C. Forekommer typisk i gener, som regulerer immunrespons

6. Angiogenese er en forudsætning for: (s. 78-79)

A. Etablering af tumorvækst med diameter > 2 mm

B. Etablering af metastatisk, malign tumor

C. Etablering af invasiv vækst i ellers præmalign tumor

7. I forbindelse med kræftsygdomme forstås ved ”skin-marker”: (s. 86)

A. Kutan bleghed med forekomst af samtidige purpura-lignende småblødninger

B. Kutane metastaser fra primærtumor, med hudindtrækning

C. Kutane forandringer (fx udslæt), evt. associeret med muskulære manifestationer

8. En metakron cancer: (s. 87)

A. Opstår hos en patient, som tidligere er opereret for samme cancersygdom

B. Diagnosticeres tilfældigt ved ikke-målrettede diagnostiske tiltag

C. Ses hos patienter med ≥ 2kræftsvulster til stede på samme tidspunkt


4

9. Leukocytose i perifert blod: (s. 98)

A. I form af neutrofili ses typisk ved virale infektioner

B. I form af lymfocytose ses typisk ved bakterielle infektioner

C. Er ikke altid til stede i det tidlige inflammatoriske respons

10. Immunhistokemisk farvning: (s. 113)

A. Er særlig velegnet til påvisning af gen-amplifikation i maligne tumorceller

B. Fordrer frisk frosset tumorvæv for optimalt resultat

C. Er velegnet til histogenetisk klassifikation af tumorer

11. Ved hæmostase forstås: (s. 131)

A. Blodoverfyldning (dvs. hyperæmi) af større arterielle kar

B. Standsning af blødning fra læderet blodkar

C. Stase i det venøse kredsløb

12. Infektiøs endokarditis kompliceres især med: (s. 145-8)

A. Hjerneabsces

B. Lungeabsces

C. Højresidig hjerteinsufficiens

13. Kronisk, sekundær lungestase ses især ved: (s. 192-2)

A. Mitral insufficiens

B. Indånding af ammoniak

C. Pneumoni

14. Karcinoid tumor i appendix: (s. 234-5)

A. Er ofte ganske store tumorer, med diameter > 20 – 30 mm

B. Er oftest et tilfældigt fund i appendix fjernet på mistanke om blindtarmsbetændelse

C. Udgår fra nerveceller i appendix’ væg

15. Primær biliær cirrose: (s. 283-4)

A. Har typisk en akut debut, med symptomer associeret med leversvigt

B. Ses morfologisk med epiteloidcelle granulomer hos ca. 30 % af tilfældene

C. Ses oftest hos yngre voksne (< 30 år)

16. Pyelonefritis: (s. 285)

A. Kan sent i forløbet udvise overgang i glomerulonefritis

B. Har oftest et snigende, asymptomatisk forløb

C. Kan opstå ved bakteriæmi og/eller som en ascenderende urinvejsinfektion

17. Malignitetsgradering af prostatacancer foretages efter Gleason systemet, som: (s. 337-8)

A. Har stor betydning ved valg af terapitilbud til patienten

B. Baseres på antal mitoser pr. 10 HPF, nekroseomfang og tumors vækst mønster

C. Er velegnet til at adskille benign prostata hyperplasi fra prostata adenokarcinom


5

18. Germinalcelletumorer i testis omfatter: (s. 400)

A. Tumorer, der udvikles fra kimcellerne

B. Leydigcelletumorer uden hormonel aktivitet

C. Sertolicelletumorer med hormonel aktivitet

19. Lobulært carcinoma in situ: (s. 417)

A. Ses hyppigst hos postmenopausale kvinder

B. Er sædvanligvis et tilfældigt fund i biopsi foretaget på anden indikation

C. Er oftest ensidig

20. Parathyroidea adenom: (s. 444-5)

A. Forekommer hyppigst hos mænd

B. Udviser ofte intravaskulær invasion

C. Kan være associeret med såkaldt brown tumor

21. Hypersplenisme: (s. 484)

A. Kan være forbundet med øget risiko for lymfomudvikling

B. Kan være forårsaget af metastatisk udsæd af melanom i miltvæv

C. Kan være associeret med betydelig neutrocytopeni

22. Ved akut myeloid leukæmi uden konstant optrædende genetisk forandring: (s. 517)

A. Findes altid ≥ 20 % myeloblastære celler i perifert blod

B. Findes altid ≥ 20 % myeloblastære celler i enten perifert blod eller knoglemarven

C. Findes altid ≥ 20 % myeloblastære celler i knoglemarven

23. Forskellige sarkomer rammer oftest forskellige aldersgrupper. Bl.a. er: (s. 555; 584; 594)

A. Rhabdomyosarkom hyppigst blandt midaldrende og ældre

B. Synovialt sarkom hyppigst blandt teenagere og yngre voksne

C. Ewings sarkom hyppigst blandt voksne > 20 leveår

24. Pleomorft adenom i glandula parotis: (s. 720-1)

A. Recidiverer ofte efter tidligere forsøg på kirurgisk fjernelse

B. Kan recidivere, og er da oftest transformeret til Karcinom

C. Forveksles ofte morfologisk med Warthins tumor (= adenolymfom)

25. Obstruktiv hydrocefalus kan være: (s. 682-83

A. Medfødt, og er da uden påviselig årsag

B. Erhvervet, og er typisk forårsaget af manglende resorption af cerebrospinalvæsken

C. Erhvervet, og typisk forårsaget af tidligere subaraknoidal blødning


6

26. Kortsvarsopgave – Lever-/Galdevejspatologi (i alt 30 point).

Du er blevet ansat på medicinsk-hepatologisk afdeling på Universitetshospitalet som reservelæge,

og har som forvagt netop fået meddelelse om overflytning af en mandlig patient på 50 år fra et

regionshospital under diagnosen kronisk hepatitis. Du prøver at tænke tilbage på undervisningen i

patologi, for at kunne besvare de spørgsmål, der netop nu løber gennem din bevidsthed.

26.1. Angiv definitionen, uanset ætiologi, på kronisk hepatitis: (side 281; 3 point)

Definition på kronisk hepatitis (2 linjer): Inflammation i leveren med varighed på mere end seks

måneder, uden tegn på resolution

26.2. Kronisk hepatitis er oftest associeret med forhøjede ”levertal” (= leverenzymer), men

hvilken undersøgelse er oftest nødvendig for at bekræfte og klassificere sygdommen? (s. 281, 2

point)

Efterlyst undersøgelse (5 ord): Grovnålsbiopsi fra leveren

26.3. Nævn to forskellige ætiologier, som er hyppige årsager til kronisk hepatitis: (side 281, 4

point)

Ætiologi 1 (3 ord): Virushepatitis (HBV eller HCV)

Ætiologi 2 (3 ord): Autoimmun hepatitis

Patienten bliver overflyttet, og ved modtagelse får du et indblik i patientens journal, hvoraf det

bl.a. fremgår, at der tidligere er foretaget pato-anatomisk undersøgelse af levervæv med

vurdering af sygdomsgraden/aktiviteten og sygdomsstadiet.

26.4. Hvilke pato-anatomiske kvaliteter undersøges ved fastlæggelse af hhv. sygdomsgraden (2

kvaliteter) og sygdomsstadium ved kronisk hepatitis? (side 281-2, 6 point)

Sygdomsgrad: 1. kvalitet (5 ord): Inflammatorisk grænsefladeaktivitet / piecemeal-nekrose

Sygdomsgrad: 2. kvalitet (5 ord): Lobulær nekroseaktivitet

Kvalitet vedr. sygdomsstadium (5 ord): Graden af fibrose i levervævet

Ved din grundige objektive undersøgelse af patienten i modtagelsen bemærker du, at patienten

frembyder ikterus, og du ser ganske mange kradsningssår på patientens hud. Samtidig ser du i

journalen, at patientens serumkoncentration af alkalisk fosfatase er stærkt forhøjet. Du får derfor

mistanke om, at patienten lider af kolestase. Motiveret af denne tankegang gentænker du de 2

overordnede patogeneser til kolestase, herunder ætiologi til hver af disse.


7

26.5. Nævn de 2 overordnede patogeneser til udvikling af kolestase, samt for hver af disse de 2

vigtigste, forskellige velkendte ætiologier: (side 282, 6 point)

Patogenese 1 til kolestase (1 linje): Intrahepatisk kolestase

Ætiologi 1 ved patogenese 1 (1 linje): Hepatocellulær dysfunktion (virus/medikamina/alkohol)

Ætiologi 2 ved patogenese 1 (1 linje): Intrahepatisk galdeobstruktion (primær skleroserende

kolangitis/primær biliær cirrose)

Patogenese 2 til kolestase (1 linje): Extrahepatisk kolestase

Ætiologi 1 ved patogenese 2 (1 linje): Galdesten

Ætiologi 2 ved patogenese 2 (1 linje): Tumorer (galdeveje/porta hepatis/pancreas)

Du udspørger patienten om ganske mange ting, herunder ikke mindst om hans alkoholforbrug. Det

viser sig, at han har været afholdsmand siden ungdommen. Men du erfarer samtidig, at han

gennem den seneste tid har været meget træt, ligesom han har tabt i vægt, idet han nærmest har

haft madlede. Umiddelbart mistænker du derfor, at patienten har en malign lidelse.

26.6. Med viden om patientens øvrige symptomer, herunder ikterus, angiv 2 organer, hvor

lokalisationen af en mulig primærtumor først og fremmest bør mistænkes: (side 265; 282; 300;

303, 4 point)

Organ 1 (3 ord): Pancreas / caput pancreatis

Organ 2 (3 ord): Galdeveje / ductus choledocus / Klatskin tumor

Under din samtale med patienten fortæller han også, at har er blevet opereret for galdesten for en

del år siden.

26.7. Nævn 5 forskellige komplikationer til galdeblæresten: (side 298, 5 point)

Komplikation 1 (2 ord): Galdeblærecancer

Komplikation 2 (2 ord): Cholangitis / Akut pancreatitis / Leverabsces

Komplikation 3 (2 ord): Peritonitis / cholascos

Komplikation 4 (2 ord): Akut cholecystitis / Kronisk cholecyctitis / Galdeblære empyem

Komplikation 5 (2 ord): Ductus choledocussten (Icterus kan også accepteres)


8

27. Kortsvarsopgave – CNS patologi (i alt 23 point).

I Akut Modtagelsen på neurologisk/neurokirurgisk afdeling har man fået henvist en patient under

diagnosen CNS-infektion (= infektion i centralnervesystemet). Overlægen benytter lejligheden til at

overhøre de medicinstuderende i deres viden på dette område.

27.1 Der omtales traditionelt 4 patogenetisk forskellige ”indgangsporte” til infektion i CNS –

angiv disse 4, forskellige ”veje” til infektion i CNS: (side 684-85; 4 point)

Infektionsvej 1 (1 linje): Hæmatogen / sepsis / septisk emboli Infektionsvej 2 (1 linje): Direkte spredning fra bihuler / mellemøre Infektionsvej 3 (1 linje): Direkte implantation / kraniefraktur / iatrogent Infektionsvej 4 (1 linje): Langs nerver En af de rigtigt farlige CNS-infektioner er meningitis, og overlægen vil derfor gerne indøve nødvendig paratviden hos de medicinstuderende, da netop denne sygdom kan være fatal at overse. Derfor stiller hun nu en række spørgsmål vedr. bakteriel, non-mykobakteriel meningitis. 27.2 (side 684-85; 11 point)

Angiv den omtrentlige hyppighed af bakteriel meningitis i Danmark: (2 point)

Antal årlige tilfælde i Danmark (4 ord): ca. 200 tilfælde pr. år (150-250 accepteres)

Der angives 3 forskellige persongrupper i befolkningen, som særligt hyppigt rammes af

meningitis i Danmark. Nævn hver af disse 3 personkategorier: (3 point)

Personkategori 1 (2 ord): Børn

Personkategori 2 (2 ord): Ældre

Personkategori 3 (2 ord): Svækkede personer / immunsupprimerede personer

Angiv de 2 hyppigste ætiologier til bakteriel meningitis i Danmark: (4 point)

Hyppigste bakterielle ætiologi (2 ord): Neisseria Meningitidis / meningokokker

Næsthyppigste bakterielle ætiologi (2 ord): Streptococcus pneumoniae / pneumokokker

Angiv den hyppigste infektionsvej, som oftest er forbundet med bakteriel meningitis: (2 point)

Hyppigste infektionsvej ved bakteriel meningitis: (2 ord): Hæmatogen

Det vigtigste som læge er at kunne genkende sygdommens symptomatologi, og også foretage

nogle enkle undersøgelser, som muligt kan understøtte diagnosen meningitis, således at man

hurtig kan afklare den diagnostiske situation og agere med iværksættelse af den livsreddende

behandling. Derfor er overlægen særlig krævende i henseende til de medicinstuderendes viden på

dette punkt.


9

27.3 Beskriv mindst 6 forskellige, mulige symptomer og/eller mulige objektive kliniske fund hos patienter med bakteriel meningitis: (side 684-85; 6 point) Symptom / objektivt fund 1 (4 ord): Kraftig hovedpine Symptom / objektivt fund 2 (4 ord): Kvalme / opkastning Symptom / objektivt fund 3 (4 ord): Høj feber Symptom / objektivt fund 4 (4 ord): nakke- rygstivhed Symptom / objektivt fund 5 (4 ord): Bevidsthedssløring / koma Symptom / objektivt fund 6 (4 ord): Petekkiale hudblødninger Nogle patienter bliver helt raske efter at være behandlet korrekt for akut bakteriel / purulent meningitis. Hos andre heler den purulente inflammation op med komplikationer. 27.4 Nævn en velkendt komplikation, som kan opstår ved fibrøs heling i efterforløbet af bakteriel, akut purulent meningitis: (side 685; 2 point) Komplikation (1 linje): Hydrocephalus

28. Kortsvarsopgave – Kardiovaskulær patologi (i alt 24 point)

En 63-årig mand har gennem det seneste stykke tid haft tendens til smerter i brystkassen, af og til

med udstråling til venstre arm, som opstår i forbindelsen med diverse anstrengelser, ikke mindst

om vinteren, men symptomerne er altid svundet i hvile.

28.1 Nævn navnet på patientens mest sandsynlige lidelse, og den basale patogenetiske mekanis-

me, som udløser mandens symptomer, samt de 2 oftest tilgrundliggende ætiologier hertil: (side

172; 4 point)

Sygdommens navn (3 ord): Iskæmisk hjertesygdom (angina pectoris)

Patogenese (1 linje): Ubalance mellem blodforsyning og hjertets forbrug af ilt / næringsstoffer

Tilgrundliggende ætiologi 1 (1 linje): Kompromitteret blodforsyning / aterosklerose

Tilgrundliggende ætiologi 2 (1 linje): Hypertrofisk hjerte / myokardium (hypertension)

Manden bliver af sin praktiserende læge henvist til Kardiologisk Afdeling til nærmere udredning.

Han møder op i Kardiologisk Ambulatorium til undersøgelse mv. Baseret på den ovennævnte,

korte sygehistorie, som også fremgår af henvisningen fra den praktiserende læge, kan

reservelægen allerede før modtagelsen af patienten kategorisere hans type af hjertelidelse mere

præcist, som én af 2 mulige.


10

28.2 Angiv navnene på de 2 kategorier / sværhedsgrader af patientens sygdom, idet du først

angiver den kategori, som patienten (baseret på sygehistorien) befinder sig i: (side 177; 4 point)

Kategori 1 (= patientens) (3 ord): Stabil angina pectoris

Kategori 2 (3 ord): Ustabil angina pectoris

Patienten møder imidlertid aldrig op til sin tid på Kardiologisk Ambulatorium. Det viser sig senere,

at han forud var blevet indlagt akut under diagnosen shock.

28.3 Nævn de 5 forskellige former for shock, og for hver af disse én tilhørende ætiologi: (side

178-181; 10 point)

Shock type 1 (3 ord): Kardiogent shock

Én ætiologi til shock type 1 (4 ord): AMI/Myocarditis/Arrytmi/Hjertetamponade/Lungeemboli

Shock type 2 (3 ord): Hypovolæmisk shock

Én ætiologi til shock type 2 (4 ord): Blødning / Diaré / Dehydratio / Brandsår

Shock type 3 (3 ord): Septisk shock

Én ætiologi til shock type 3 (4 ord): Svære infektioner

Shock type 4 (3 ord): Anafylaktisk shock

Én ætiologi til shock type 4 (4 ord): Type 1 hypersensitivitet reaktion

Shock type 5 (3 ord): Neurogent shock

Én ætiologi til shock type 5 (4 ord): Hjerneskade / Rygmarvsskade

Det viser sig, at patienten har tildraget sig en pneumoni i forløbet op til den akutte indlæggelse.

Yderligere forværredes hans sygdom med svære hjertearrytmier, herunder også bradykardi (=

langsom puls), og det blev nødvendigt at udstyre ham med pacemaker. Med intensiv behandling af

både pneumoni og hjertekomplikationer kommer patienten sig langsomt, og bliver udskrevet efter

4 ugers indlæggelse.

Efter at være kommet hjem oplever manden i de følgende måneder flere febrile perioder, men har

det i øvrigt ganske godt imellem disse episoder. En dag bemærker hans hustru imidlertid, at hans

tale pludselig er blevet sløret og hun finder ham delvist lammet i venstre side af kroppen.

28.4 Hvad er den mest sandsynlige diagnose på mandens tilstand, og hvilken tilgrundliggende

sygdom kunne have udløst denne, og hvilken tilgrundliggende ætiologi vil du mistænke (side

145-8; 6 point)

Diagnose (1 linje): Apopleksia cerebri / Infarktus cerebri

Tilgrundliggende sygdom (1 linje): Infektiøs endokarditis (Embolus)

Tilgrundliggende ætiologi (1 ord): Pacemaker


11

29. Kortsvarsopgave - Gynækopatologi (i alt 23 point):

En 52-årig kvinde oplever meget kraftige blødninger per vaginam ca. 4 år efter menopausen

indtrådte. Der er tidligere foretaget abrasio af uterincaviteten, som viste endometriehyperplasi.

Udover endometriehyperplasi, kan hos den postmenoausale kvinde gives andre, uterine årsager til

blødning per vaginam.

29.1 Nævn 2 vigtige, forskellige, uterine årsager til postmenopausal blødning per vaginam,

udover endometriehyperplasi (side 372-9; 4 point)

Uterin årsag 1 (1 linje): Endometriecarcinom / Leiomyom / leiomyosarkom m.fl.

Uterin årsag 2 (1 linje): Endometriepolyp / cervixcancer

Som reservelæge på Gynækologisk Afdeling oplever man jævnligt kvinder blive indlagt gentagne

gange til abrasio som følger af endometriehyperplasi. Derfor er det også vigtigt at have et fagligt

overblik over definition, årsager, patogenese, kliniske manifestationer m.fl. for denne tilstand.

29.2 Definér endometriehyperplasi (side 371; 3 point)

Patologisk definiton på endometriehyperplasi (2 linjer): Endometriet ses med øget mængde af kirtler og af stroma, med øget kirtel/stroma-ratio

29.3 Angiv den grundlæggende mekanisme, som er årsag til endometriehyperplasi (side 371; 2

point)

Årsag til endometriehyperplasi (1 linje): Kontinuerlig påvirkning af østrogen, uden den

postovulatoriske stigning i progesteron

29.4 Hvordan adskiller endometriehyperplasi sig fra det tidlige endometriekarcinom i sin

makroskopiske, pato-anatomiske præsentation? (side 371-2; 2 point)

Forskel i forhold til endometriekarcinom (2 linjer): Endometriehyperplasien involverer hele

endometriets udstrækning / hele den uterine slimhinde, hvor endometriekarcinom er begrænset

til dele af endometrie slimhinden

29.5 Nævn 4 forskellige, ekstra-uterine årsager til endometriehyperplasi: (side 371 & 391; 4

point)

Ekstra-uterine årsag 1 (1 linje): Fedme (aromatase aktivitet øget)

Ekstra-uterine årsag 2 (1 linje): Polycystisk ovariesyndrom / Stein-Leventhals syndrom

Ekstra-uterine årsag 3 (1 linje): Østrogenproducerende ovariefollikelcyster og –tumorer (tekom

og granulosacelle tumorer)

Ekstra-uterine årsag 4 (1 linje): Eksogen / iatrogen tilførsel af østrogen


12

Kvinden får atter foretaget abrasio uteri, og der produceres herved et meget stort, voluminøst

udskrab fra uterinkaviteten. Materialet sendes til mikroskopisk undersøgelse på Patologisk

Institut.

29.6 Angiv betegnelse for hver af de 3 morfologiske typer af endometriehyperplasi, og angiv for hver af disse tillige den omtrentlige risiko (i procent) for malign udvikling: (side 370-1; 6 point) Morfologisk endometriehyperplasi (= EH) type 1 (4 ord): Simpel hyperplasi Risiko for malign udvikling af EH type 1 (4 ord): Lav risiko (<5 % accepteres) Morfologisk endometriehyperplasi (= EH) type 2 (4 ord): Kompleks hyperplasi Risiko for malign udvikling af EH type 2 (4 ord): Lav risiko (1-10 % accepteres) Morfologisk endometriehyperplasi (= EH) type 3 (4 ord): Kompleks hyperplasi med atypi Risiko for malign udvikling af EH type 3 (4 ord): Høj risiko (10 - 50 % accepteres) 29.7 Hvilken type endometriekarcinom udvikles typisk på basis af endometriehyperplasi? (side 371; 2 point)

Type af endometriekarcinom (4 ord): Endometrioidt adenokarcinom


13

30. Billedopgave – Prostatapatologi (i alt 28 point)

30.1 Hvilke overordnede strukturer repræsenterer pilene 1, 2 og 3? (6 point)

Pil 1 (max 4 ord): Stroma

Pil 2(max 4 ord): Kirtler

Pil 3 (max 4 ord): Fibrøs kapsel

30.2 Hvad repræsenterer pilene 4, 5 og 6? (6 point)

Pil 4 (max 4 ord): Basale / Myoepitheliale celler

Pil 5 (max 4 ord): Sekretoriske kirtelepitelceller

Pil 6 (max 4 ord): Kar

En 60-årig mand henvender sig til egen læge med vandladningsbesvær. Hvis man fjernede hans

prostata, ville man meget sandsynligt kunne finde forandringer i blærehalskirtlen, som vist i

billederne ovenfor.

30.3 Hvilken diagnose er der tale om? (2 point)

Diagnose (max 4 ord): Prostatahyperplasi


14

Egen læge spørger ind til patientens symptomer, og patienten opremser mange af de symptomer,

som indgår i LUTS (Lower Urinary Tract Symptoms).

30.4 Nævn 8 symptomer som indgår i begrebet LUTS: (8 point; side 311)

Symptom 1 (max 4 ord): Hyppig vandladning

Symptom 2 (max 4 ord): Pludselig vandladningstrang

Symptom 3 (max 4 ord): Smerter ved blærefyldning

Symptom 4 (max 4 ord): Natlig vandladning

Symptom 5 (max 4 ord): Startvanskeligheder

Symptom 6 (max 4 ord): Slap stråle

Symptom 7 (max 4 ord): Efterdryp

Symptom 8 (max 4 ord): Følelse af manglende blæretømning

Ved rektaleksploration føler lægen en forstørret, men velafgrænset, prostata med bevaret ”central

fure” og en efterfølgende blodprøve viser et normalt PSA. Læge og patient vælger derfor at se

tiden an. Efter nogle måneder henvender patienten sig dog med tydelige symptomer på

komplikationer til sin prostatalidelse.

30.5 Nævn 6 eksempler på sådanne komplikationer til prostatahyperplasi: (side 336; 6 point)

Komplikation 1 (max 4 ord): Blæremuskelhypertrofi

Komplikation 2 (max 4 ord): Divertikler

Komplikation 3 (max 4 ord): Cystitis

Komplikation 4 (max 4 ord): Hydroureter

Komplikation 5 (max 4 ord): Hydronefrose

Komplikation 6 (max 4 ord): Kronisk nyresvigt


15

31. Billedopgave – Hjerte-/Lungepatologi (i alt 18 point)

31.1 Hvad repræsenterer pilene? (8 point)

Pil 1 (max 4 ord): Alveoler

Pil 2 (max 4 ord): Alveolevægge

Pil 3 (max 4 ord): Dilaterede blodkar

Pil 4 (max 4 ord): Hæmosiderofag (hjertefejlscelle)

31.2 Definer begrebet hyperæmi: (side 130; 2 point)

Definition (max 1 linje): Øget mængde blod i organer / væv.

31.3 Hyperæmi kan opdeles i to hovedgrupper, hvoraf den ene gruppe igen kan opdeles i to

undergrupper. Nævn denne opdeling. Angiv kliniske eksempel på hver af de ovennævnte

grupper: (side 130; 7 point).

Hovedgruppe 1 (max 4 ord): Aktiv hyperæmi

Klinisk eksempel på hovedgruppe 1 (max 8 ord): Øget arbejde af skelet- og hjertemuskulatur /

Inflammation (neurogene og hormonelle faktorer)

Hoved gruppe 2 (max 4 ord): Passiv hyperæmi


16

Undergruppe 2A (max 4 ord): Akut stase

Klinisk eksempel på undergruppe 2A (max 8 ord): Akut myokardie infakt medførende akut

lungestase

Undergruppe 2B (max 4 ord): Kronisk stase

Klinisk eksempel på undergruppe 2B (max 8 ord): Kronisk hjertesvigt med stase i lunge og evt.

lever

32. Billedopgave – Tarm-/Appendixpatologi (i alt 17 point)

En 12-årig pige indlægges med smerter og ømhed i højre fossa iliaca. Patienten får foretaget akut

operation og appendix fjernes.

32.1 Hvad repræsenterer de enkelte pile? (6 point)

Pil 1 (anatomisk struktur) (max 4 ord): Lumen

Pil 2 (anatomisk struktur) (max 4 ord): Fedtvæv i submucosa

Pil 3 (anatomisk struktur) (max 4 ord): Serosa


17

Pil 4 (anatomisk struktur) (max 4 ord): Krypter / Mucosa

Pil 5 (patologisk struktur) (max 4 ord): Pus i lumen / Empyem

Pil 6: (patologisk struktur) (max 4 ord): Serosa med akut inflammation

32.2 Definer begreberne, absces, flegmone og empyem og kom med et klinisk eksempel på hver

af disse: (side 97–8; 6 point).

Definition af absces (max 2 linjer): Pusansamling i et ikke præformeret hulrum

Klinisk eksempel på absces (max 1 linje): Acne vulgaris (og mange andre!)

Definition af flegmone (max 2 linjer): Diffust udbredt, suppurativ betændelse uden dannelse

af hulrum (som det modsat ses ved absces)

Klinisk eksempel på flegmone (max 1 linje): Appendicit

Definition af empyem (max 2 linjer): Pusansamling i præformeret hulrum

Klinisk eksempel på empyem (max 1 linje): Pus i pleura, peritoneum eller bihuler

32.3 Angiv en alvorlig komplikation til akut appendicit: (side 233; 2 point).

Alvorlig komplikation til appendicitis (max 1 linje): Perforation med akut peritonitis

32.4 Angiv en speciel tumortype, som særligt og relativ ofte optræder i appendix. Angiv hvor

denne tumor typisk kan sprede sig til og hvilket karakteristisk klinisk billede denne spredning

kan give anledning til: (side 234 – 235; 3 point)

Tumortype (max 4 ord): Karcinoid tumor

Hvor spreder tumor sig til (max 4 ord): Lever

Symptomer associeret med tumors spredning (max 2 linjer): Karcinoidt syndrom

Documents

STANDARDSVAR - medicin.patologi.orgmedicin.patologi.org/files/S18_Patologi_Eksamen_Standardsvar.pdf · A. Kan sent i forløbet udvise overgang i glomerulonefritis ... Ved akut myeloid