Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed

Sproglig opmærksomhed& sproglig bevidsthed


Hvad er det?

‘Opmærksomhed på sprog [er] en aktiv proces, hvor en sprogindlærer mere eller mindre intentionelt retter sin opmærksomhed mod sproget’ (Laursen & Holm (2010), fra reviewet)

Opmærksomhed er nødvendig for at input bliver til intake.


Sproglig opmærksomhed kan rettes mod mange forskellige niveauer af sproget – både mikro-niveau og makro-niveau:

Fx fra udtale og endelser (nutid/ datid, ental/ flertal) over sprogbrug (hvem er det passende at sige hvad til?) og sprogfunktioner (hvordan beder man om noget, hvordan argumenterer man) til forhold, der har med sprogets rolle som identitetsmarkør og sprogs indbyrdes statusforhold at gøre (hvorfor synes nogen, at det er positivt, når et barn vokser op som tosproget i dansk og engelsk, men mindre positivt, hvis det andet sprog er arabisk eller tyrkisk?)


Forskning viser, at hvis der ikke er eksplicit fokus på sprogets formside i fremmedsprogsundervisningen risikerer man, at elevernes sprog ‘fossiliserer’(stopper med at udvikle sig) (Haastrup, 2004, i reviewet)

Årsagen er formodentligt, at man ikke har kognitive ressourcer til at koncentrere sig om indhold og form på samme tid. (Svendsen-Pedersen, 2005, i reviewet)


Men…

… forskning viser også, at hvis undervisning i sprogets formside foregår adskilt fra sprogets betydning kan det ikke automatisk bruges, når man har brug for at kommunikere – man kommer ikke langt i Paris, fordi man kan sige ‘Jesuis, tu es, il est’


Hvordan ser det ud?

Sproglig opmærksomhed behøver ikke altid at være formuleret ‘korrekt’ med grammatiske termer:‘Hvis man har en søn, og hvis man har mange søn, hedder det så ‘sønner’?’

Som sproglærer kan man gribe disse ‘teachable moments’ med stort udbytte for eleven.

(Pige med dansk som andetsprog, 2. klasse i Holm og Laursen,2010)


Den historiske kontekst:

1. Væk fra en undervisning hvor grammatikken foregår isoleret:

‘Vi har altid grammatik om tirsdagen’Grammatikken bliver her løsrevet fra den øvrige undervisning – fra konteksten, og eleverne vil ofte ikke kunne overføre viden fra ’grammatiktimen’ til deres brug af fremmedsproget i de øvrige timer, men de kan måske både remser og regler.


Hvorfor disse områder – den historiske kontekst:

2. Væk fra en undervisning hvor fokus udelukkende er på at eleverne får sagt en masse på fremmesprogetOver fokusering på fluency og ingen opmærksomhed på accuracy.

Eleverne kan sige – og måske skrive - en masse, men deres sproglige ‘accuracy’ (her forstået som accuracy på alle niveauer, d.v.s. fra mikro -> makro niveau) er ikke særlig stor – eller stor nok.


NU:• Fokus på at elever ikke blot skal skal opfordres til

at bruge sproget – at sige noget eller opfordres til at lære regler udenad.

• De skal OGSÅ blive bevidste om hvad de siger og på hvordan de bruger sproget– det vil nemlig give dem kommunikative kompetencer, som er målet med undervisning i fremmedsprog i folkeskolen.


Som lærere skal vi tilrettelægge en sprogundervisning som hjælper elever til at reflektere over sprog (alle sprog):- Hvordan hænger sprog sammen (strukturer)- Hvordan er sprog i fht hinanden (ens –

forskellige?)- Hvordan de selv lærer sprog

(sprogtilegnelsesstrategier)MEN Hvordan skabes sproglig opmærksomhed?


En lærer i fremmedsprog kan arbejde med sproglig opmærksomhed på flere måder. I arbejdet med taskslægges der op til, at den sproglige opmærksomhed især ligger i efter-task-fasen. Man kan fx:• tælle, hvor mange ord i en tekst, der refererer til en

bestemt kategori.• se hvor mange udtryk man har brugt i en

kommunikativ aktivitet for at overbevise nogen.• kategorisere substantiverne fra en aktivitet (efter

endelser, efter betydning)• samle sammensatte ord


Når læreren bliver bevidst om sproglig opmærksomhed lægges der også op til en undervisning hvor der‘reflekteres over sprog og sproglæring ved hjælp af

aktiviteter, der skal få eleven til at opdage sproglige fænomener i kendte og ukendte sprog, at der dannes hypoteser om, hvordan sprog fungerer, og at eleverne anvender deres sproglige viden på tværs af sprogene’

(Danièle Moore, 2014, i reviewet)


En øvelse i sproglig opmærksomhed:På næste slide vil I se 4 sætninger.Alle sætningerne er taget fra ét produkt – fra samme stykke emballage - dvs. de beskriver det samme produkt. Ikke nødvendigvis med nøjagtige de samme formuleringer – for sprog er nemlig forskellige


Parvis har I 5 min til at:

1. Gætte de 4 sprog (forklar hvordan I når frem til jeres svar)

2. Give et bud på hvilken type produkt der er tale om?

3. Prøve at skrive den engelske/ den tyske version som mangler.


1. Mengeling op basis van graangewassen en gedroogtevructen.

2. Sekoitus mehukkaita rusinoita, rapeita vehnänhiutaleita, paahdettuja hasselpäkinöitä ja manteleita.

3. Deliciosa combinación de pasas, copos de trigo, avelannas y almendras.

4. Con uvetta sucossa, fiocchi di frumento crocannti, nocciolee mandorle tostaste.


Find sammen med et andet par og:

1. Fremlæg jeres versioner for hinanden2. Diskuter kort opgaven – hvilke strategier

brugte I til at gætte?

HollandskMengeling op basis van graangewassen en gedroogte vructen.

FinskSekoitus mehukkaita rusinoita, rapeita vehnänhiutaleita, paahdettujahasselpäkinöitä ja manteleita.

SpanskDeliciosa combinación de pasas, copos de trigo, avelannas y almendras.

ItalienskCon uvetta sucossa, fiocchi di frumento crocannti, nocciole e mandorletostaste.

EngelskPacked full of juicy raisins, crisp wheat flakes, roasted hazelnuts and almonds.


Øvelsen hjælper elever til at: • lægge mærke til sprog• Lægge mærke til sprogs forskelle OG ligheder• Blive bevidste om alt det de allerede kan og til

at BRUGE denne sproglige viden• Bruge sproglæringsstrategier – jf. Fælles mål.

Documents

Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed