DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG

SPROGLIG BEVIDSTHED

OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015

SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET

Oplæggets struktur

!  Teoretisk og historisk perspektiv på grammatikundervisning og undervisningsmetoder

!  Nu: kommunikativ kompetence og kommunikativ sprogundervisning

!  Forskellige perspektiver på: sprog, læring, lærer- og elevroller

!  Refleksionsintermezzo

Søg… og find en (lettilgængelig) guldgrube

Andersen, H.L., Fernández, S.S., Fristrup, D. & Henriksen, B. (red.) Fremmedsprog i gymnasiet. Teori, praksis og udsyn. København: Samfundslitteratur. 2014

TEORETISK OG HISTORISK PERSPEKTIV PÅ GRAMMATIKUNDERVISNING OG

GRAMMATIKUNDERVISNINGSMETODER

Hvorfor undervisning i grammatik er vigtig

Grammatik som sprogets

underliggende struktur

Grammatik som metasprog

Eksplicit viden versus implicit viden

Intersprogets dynamiske udvikling

Sprogundervisningen bør fremme en

kognitiv bevægelse

Traditionel SLA forskning I

Grammatikunder-visning har en positiv

indvirkning på sprogtilegnelsen

Ren formfokuseret undervisning ikke

nok

Fokus udelukkende på grammatikken

Lærer ikke at kommunikere på fremmedsproget

Ren kommunikativ undervisning ikke

nok

Fossilisering (stagnerende

færdighed, korrekthed, fluency)

Traditionel SLA forskning II

•  FonF explicit > FonFS explicit > FonF implicit > FonFS implicit

•  men pas på!

Traditionel SLA forskning III

Kvantitativt-eksperimentelle

studier Tester en

undervisningsmetode

Gør brug af pre-tests og post-tests

Afrapporteres udelukkende i

kvantitative termer

Kritik: umuligt at akkumulere og sammenligne

Udviklingen i grammatikundervisning, firkantet set

FOKUS PÅ FORMER (FonFS)

FOKUS PÅ MENING (FonM)

FOKUS PÅ FORM (FonF)

Parallel grammatikundervisning

Ingen grammatikundervisning

Integreret grammatikundervisning

Formelt pensum Grammatik integreret i et kommunikativt pensum

Traditionel tilgang Baseret på den erkendelse, at hverken traditionel grammatikundervisning eller CLT er nok

‘Dagens regel’ NB. Gælder alle sproglige aspekter, fx udtaler, ordforråd mv.

Fx Grammatik-oversættelse

Fx Natural approach Fx kommunikativ tilgang

NU: KOMMUNIKATIV KOMPETENCE OG KOMMUNIKATIV SPROGUNDERVISNING

Kommunikativ kompetence

KOMPETENCETYPE KOMPETENCEINDHOLD Lingvistisk kompetence Sprogets formregler Pragmatisk kompetence Evne til at kommunikere

situationstilpasset Diskursiv kompetence Evne til at skab sammenhængende

diskurs Strategisk kompetence Evne til at kommunikere på trods af

manglende sprogfærdighed

Interkulturel kommunikativ kompetence: Evne til at leve som verdensborger i den flerkulturelle og globaliserede verden (Risager, 2000)

Nøglebegreber i kommunikativ grammatik-undervisning

Kontekstualisering

Kontrastivitet

Bevidstgørelse

Forskellige tilgange under den kommunikative paraply

•  Elevcentreret læring •  Kooperativ læring •  CLIL (Content and language integrated learning) •  Taskbaseret sprogundervisning

•  Fælles for dem alle: vigtigheden af input OG output OG interaktion

•  ‘Grammatik efter behov’ (FonF i indholdsorienterede forløb, forberedende og korrigerende) med bevidsthed om eksamen!

FORSKELLIGE PERSPEKTIVER PÅ: SPROG, LÆRING, LÆRER- OG ELEVROLLER

To sprogsyn (to paradigmer, begge i brug)

FORMELT FUNKTIONELT

Viden om sprog (→ anvendelse) Sprogfærdighed

Strukturalistisk Kommunikativ

Sprog som struktur, system Sprog som kommunikationsmiddel mellem mennesker og kulturer

Saussure, Chomsky Byram, Risager, Hall

Fokus på sætningen og dens opbygning Fokus på sprogbrug

‘Linguistics applied’ Sprog = abstrakt system hvis betydning er i formerne selv, ikke i vores brug af dem, kontekst ikke vigtig Sprog = fixed, invariant forms taken from stable, bounded systems

‘Applied linguistics’ Sprog = social handlen, ser på dets rolle i konstruktionen af vores sociohistoriske verdener, kontekst vigtig. Sprog = sociokulturel ressource, open-ended set of options for taking action in communicative activities (lexical, grammatical, taking turns, intonation) Essence of forms tied to their habits of use – struktur skabt i brugen, ikke før brugen

Tre læringssyn

BEHAVIORISTISK-INSTRUKTIVISTISK

KOGNITIVT-KONSTRUKTIVISTISK

SOCIOKULTURELT

Gode vaner, træne, gentage til ‘noget sidder fast’: drills (stadig anvendt)

Intersprog hele tiden i udvikling via dannelse og afprøvning af hypoteser → fejl → nye hypoteser **

Zone for nærmeste udvikling Scaffolding (stillads) Anerkendende, interaktivt læringssyn

Kritik: unødig fejlforstrækkelse

Den lærende konstruerer ny viden/færdighed på baggrund af eget fundament af viden/færdighed

Fokus på social kontekst og samspillet mellem sprogbrugerne: sproglig interaktion

Traditionelle, lærerstyrede undervisningsmetoder og arbejdsformer

Kræver ‘nye’ opgavetyper, undervisningsmetoder, arbejdsformer, mindre lærerstyret undervisning

Autentiske, kommunikative arbejdsformer

Lærer- og elevroller

FORMELT SPROGSYN, BEHAVIORISTISK-INSTRUKTIVISTISK LÆRINGSSYN Lærer = instruktør, videregiver viden, central Elev = passiv modtager, container-metafor: what

FUNKTIONELT SPROGSYN, KONSTRUKTIVISTISK + SOCIOKULTURELT LÆRINGSSYN Lærer = konsulent, træner, mere perifer Elev = aktiv medskaber, central, deltager-metafor:how

OBS! De to måder at agere fx lærer på udelukker ikke hinanden: både-og frem for enten-eller. MEN hovedvægt i den kommunikative tilgang!

Intersprog **

•  Intersproget er elevens eget interne system af sproglige antagelser, som hele tiden udvikler sig gennem en vekselvirkning mellem input, dannelse og afprøvning af hypoteser og feedback. Intersproget er systematisk og åbent for forandring og kendetegnes ved at være dynamisk og variabelt (…) Intersproget ses som et system, der langsomt nærmer sig målsprogets regler og normer(…)

Birgit Henriksen, kap. 2 i Fremmedsprog i Gymnasiet

•  Intersproget som et dynamisk, komplekst, non-lineært og variabelt system, som opstår (emerges) gennem sprogbrug og interaktion, og som er i evig forandring gennem sprogbrugerens samspil med den sociale og kommunikative kontekst, som sproget bruges i. Systemet er komplekst, fordi det består af mange indbyrdes forbundne subsystemer (…), hvor forandring i et subsystem kan føre til forandring i de andre dele af systemet. Disse subsystemer kan også konkurrere indbyrdes (…) eleven økonomiserer med sit fokus (…)

Birgit Henriksen, kap. 2 i Fremmedsprog i Gymnasiet

REFLEKSIONSINTERMEZZO

Gruppearbejde

1.  I sidste ende handler alle sprogundervisningstilgange om at finde den rette balance mellem formfokuseret undervisning og meningsbaseret undervisning. Diskuter denne balance og kom med jeres bud på, hvordan en lørner lærer et fremmedsprog.

2.  Diskuter hvordan jeres svar under 1) indplacerer sig i forhold til sprogsyn, læringssyn, samt syn på lærer- og elevroller. Tag udgangspunkt i modellen på næste slide.

3.  Diskuter jeres egne samt jeres elevers forventninger til grammatikundervisningen i relation til ovenstående.