Didaktiske betragtninger over undervisning i grammatik og sproglig ...

  • Published on
    08-Dec-2016

  • View
    218

  • Download
    4

Embed Size (px)

Transcript

  • DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG

    SPROGLIG BEVIDSTHED

    OPLG P FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERRET 2015

    SARA HJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET

  • Oplggets struktur

    ! Teoretisk og historisk perspektiv p grammatikundervisning og undervisningsmetoder

    ! Nu: kommunikativ kompetence og kommunikativ sprogundervisning

    ! Forskellige perspektiver p: sprog, lring, lrer- og elevroller

    ! Refleksionsintermezzo

  • Sg og find en (lettilgngelig) guldgrube

    Andersen, H.L., Fernndez, S.S., Fristrup, D. & Henriksen, B. (red.) Fremmedsprog i gymnasiet. Teori, praksis og udsyn. Kbenhavn: Samfundslitteratur. 2014

  • TEORETISK OG HISTORISK PERSPEKTIV P GRAMMATIKUNDERVISNING OG

    GRAMMATIKUNDERVISNINGSMETODER

  • Hvorfor undervisning i grammatik er vigtig

    Grammatik som sprogets

    underliggende struktur

    Grammatik som metasprog

    Eksplicit viden versus implicit viden

    Intersprogets dynamiske udvikling

    Sprogundervisningen br fremme en

    kognitiv bevgelse

  • Traditionel SLA forskning I

    Grammatikunder-visning har en positiv

    indvirkning p sprogtilegnelsen

    Ren formfokuseret undervisning ikke

    nok

    Fokus udelukkende p grammatikken

    Lrer ikke at kommunikere p fremmedsproget

    Ren kommunikativ undervisning ikke

    nok

    Fossilisering (stagnerende

    frdighed, korrekthed, fluency)

  • Traditionel SLA forskning II

    FonF explicit > FonFS explicit > FonF implicit > FonFS implicit

    men pas p!

  • Traditionel SLA forskning III

    Kvantitativt-eksperimentelle

    studier Tester en

    undervisningsmetode

    Gr brug af pre-tests og post-tests

    Afrapporteres udelukkende i

    kvantitative termer

    Kritik: umuligt at akkumulere og sammenligne

  • Udviklingen i grammatikundervisning, firkantet set

    FOKUS P FORMER (FonFS)

    FOKUS P MENING (FonM)

    FOKUS P FORM (FonF)

    Parallel grammatikundervisning

    Ingen grammatikundervisning

    Integreret grammatikundervisning

    Formelt pensum Grammatik integreret i et kommunikativt pensum

    Traditionel tilgang Baseret p den erkendelse, at hverken traditionel grammatikundervisning eller CLT er nok

    Dagens regel NB. Glder alle sproglige aspekter, fx udtaler, ordforrd mv.

    Fx Grammatik-oversttelse

    Fx Natural approach Fx kommunikativ tilgang

  • NU: KOMMUNIKATIV KOMPETENCE OG KOMMUNIKATIV SPROGUNDERVISNING

  • Kommunikativ kompetence

    KOMPETENCETYPE KOMPETENCEINDHOLD Lingvistisk kompetence Sprogets formregler Pragmatisk kompetence Evne til at kommunikere

    situationstilpasset Diskursiv kompetence Evne til at skab sammenhngende

    diskurs Strategisk kompetence Evne til at kommunikere p trods af

    manglende sprogfrdighed

    Interkulturel kommunikativ kompetence: Evne til at leve som verdensborger i den flerkulturelle og globaliserede verden (Risager, 2000)

  • Nglebegreber i kommunikativ grammatik-undervisning

    Kontekstualisering

    Kontrastivitet

    Bevidstgrelse

  • Forskellige tilgange under den kommunikative paraply

    Elevcentreret lring Kooperativ lring CLIL (Content and language integrated learning) Taskbaseret sprogundervisning

    Flles for dem alle: vigtigheden af input OG output OG interaktion

    Grammatik efter behov (FonF i indholdsorienterede forlb, forberedende og korrigerende) med bevidsthed om eksamen!

  • FORSKELLIGE PERSPEKTIVER P: SPROG, LRING, LRER- OG ELEVROLLER

  • To sprogsyn (to paradigmer, begge i brug)

    FORMELT FUNKTIONELT

    Viden om sprog ( anvendelse) Sprogfrdighed

    Strukturalistisk Kommunikativ

    Sprog som struktur, system Sprog som kommunikationsmiddel mellem mennesker og kulturer

    Saussure, Chomsky Byram, Risager, Hall

    Fokus p stningen og dens opbygning Fokus p sprogbrug

    Linguistics applied Sprog = abstrakt system hvis betydning er i formerne selv, ikke i vores brug af dem, kontekst ikke vigtig Sprog = fixed, invariant forms taken from stable, bounded systems

    Applied linguistics Sprog = social handlen, ser p dets rolle i konstruktionen af vores sociohistoriske verdener, kontekst vigtig. Sprog = sociokulturel ressource, open-ended set of options for taking action in communicative activities (lexical, grammatical, taking turns, intonation) Essence of forms tied to their habits of use struktur skabt i brugen, ikke fr brugen

  • Tre lringssyn

    BEHAVIORISTISK-INSTRUKTIVISTISK

    KOGNITIVT-KONSTRUKTIVISTISK

    SOCIOKULTURELT

    Gode vaner, trne, gentage til noget sidder fast: drills (stadig anvendt)

    Intersprog hele tiden i udvikling via dannelse og afprvning af hypoteser fejl nye hypoteser **

    Zone for nrmeste udvikling Scaffolding (stillads) Anerkendende, interaktivt lringssyn

    Kritik: undig fejlforstrkkelse

    Den lrende konstruerer ny viden/frdighed p baggrund af eget fundament af viden/frdighed

    Fokus p social kontekst og samspillet mellem sprogbrugerne: sproglig interaktion

    Traditionelle, lrerstyrede undervisningsmetoder og arbejdsformer

    Krver nye opgavetyper, undervisningsmetoder, arbejdsformer, mindre lrerstyret undervisning

    Autentiske, kommunikative arbejdsformer

  • Lrer- og elevroller

    FORMELT SPROGSYN, BEHAVIORISTISK-INSTRUKTIVISTISK LRINGSSYN Lrer = instruktr, videregiver viden, central Elev = passiv modtager, container-metafor: what

    FUNKTIONELT SPROGSYN, KONSTRUKTIVISTISK + SOCIOKULTURELT LRINGSSYN Lrer = konsulent, trner, mere perifer Elev = aktiv medskaber, central, deltager-metafor:how

    OBS! De to mder at agere fx lrer p udelukker ikke hinanden: bde-og frem for enten-eller. MEN hovedvgt i den kommunikative tilgang!

  • Intersprog **

    Intersproget er elevens eget interne system af sproglige antagelser, som hele tiden udvikler sig gennem en vekselvirkning mellem input, dannelse og afprvning af hypoteser og feedback. Intersproget er systematisk og bent for forandring og kendetegnes ved at vre dynamisk og variabelt () Intersproget ses som et system, der langsomt nrmer sig mlsprogets regler og normer()

    Birgit Henriksen, kap. 2 i Fremmedsprog i Gymnasiet

    Intersproget som et dynamisk, komplekst, non-linert og variabelt system, som opstr (emerges) gennem sprogbrug og interaktion, og som er i evig forandring gennem sprogbrugerens samspil med den sociale og kommunikative kontekst, som sproget bruges i. Systemet er komplekst, fordi det bestr af mange indbyrdes forbundne subsystemer (), hvor forandring i et subsystem kan fre til forandring i de andre dele af systemet. Disse subsystemer kan ogs konkurrere indbyrdes () eleven konomiserer med sit fokus ()

    Birgit Henriksen, kap. 2 i Fremmedsprog i Gymnasiet

  • REFLEKSIONSINTERMEZZO

  • Gruppearbejde

    1. I sidste ende handler alle sprogundervisningstilgange om at finde den rette balance mellem formfokuseret undervisning og meningsbaseret undervisning. Diskuter denne balance og kom med jeres bud p, hvordan en lrner lrer et fremmedsprog.

    2. Diskuter hvordan jeres svar under 1) indplacerer sig i forhold til sprogsyn, lringssyn, samt syn p lrer- og elevroller. Tag udgangspunkt i modellen p nste slide.

    3. Diskuter jeres egne samt jeres elevers forventninger til grammatikundervisningen i relation til ovenstende.

Recommended

View more >