SpejderSnus #2 / december 2012

Mød PriMula Danmarks

beDste klatrer

test HveM er du fra Jungle-bogen?

eksperterne

Vinterden fedeste

årstid!

Hot or not

FlyVerDragt

byg Din egen

iglo!

S P E J D ERSNUS!

speJDersnus:Udgivet: 10. december 2012.Se deadline og udgivelse for næste SpejderSnus på dds.dk/medier.

Spejder, vilde outdooraktivi-teter, sejt gear, interviews og masser af sjov. Spejdersnus er for alle spejdere fra 6 til 12 år og deres forældre. Magasinet udgives af Det Danske Spejderkorps.

Kontakt:SpejdersnusArsenalvej 101436 København KTlf: 32 64 00 [email protected] spejder.dk

Forsidefoto: Glade spejdere til Spejdernes Lejr! Foto: Tim Riediger

B&U-Redaktionen:Johanne Valbjørn Gydesen, forkvindeMark Warren, formandHelene Kristine HolstJulie HvidtNicoline T. K. JensenJakob Kastrup AndersenRegitse FuhlendorfSofie ManneringLasse BækhusTroels LundLauge Eilsøe-MadsenLouise HvenegaardKristina Havbo KongsgaardHjalte Armose AndersenLine Marie Elkjær JohansenNanna Sofie HansenNiels Flemming HansenNanna Sofie Lykke Hansen

Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig [email protected]

Assisterende redaktør og korrektur: Peter K. Maul [email protected]

Artiklerne i Spejdersnus dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen for-beholder sig ret til at redigere indsendte indlæg.

Annoncer: [email protected] Layout: Aller CP

Tryk: ReklametrykOplag: 14.700

03: Sjov spejderviden

06: NØRD: Hvem er julemanden?

08: Børnekonventionen

09: Ti sjove ting i sneen

10: WOW: Nordlys!

12: Danmarks sejeste klatretøs!

16: TEST: Hvem fra Junglebogen er du?

18: Ekspertpanelet: Vinter er sejt!

20: Gear: For vild til snørebånd

21: Hot or not: Flyverdragt

22: Forældresiderne

24: Bagside: Julesang-quiz

HoHoHo…Jeg håber, I har ønsket jer en hel masse seje

spejderting til jul! Så vil jeg sørge for, at det kom-

mer under jeres juletræ hjemme i stuen. For når

I er spejdere, så kan I kun have været artige –

og artige børn får jo, hvad de ønsker sig!

Glædelig jul til alle jer seje spejdere!

21

06

1218

Julemandens speJderhilsen

SpejdersnusDecember 20122

FolD en ægte speJDer-lilJe!1. Foldpapiretfrahjørne

tilhjørne.

2. Folddenyehjørnerindmodmidten,sådeliggerlangshinanden.Foldspidserneopinyetrekanter.

3. Nuskaldennederstetrekantfoldesoptilmidten.Herefterskaldetnederstestykkefoldessammen,tildetgårlidtopovermidtenogtrekanterne.

4. Detohjørnerskalbukkesbagud.Stiksnipperneindihinan-densfolder,såpapiretlukkessammen.

5. Nuskalspidsernebarestikkesnedibunden,ogvoila;enægtespejderlilje!

Husk: Dukanogsåspør-gedineforældreellerenlederomathjælpedig.

Detervigtigt,atdensne,

dubruger,erfaldetiénomgang.

Hvisdererflerelagisneen,

gårdineblokkeistykker.

byg en igloPå eventyr i vinterlandskabet, på skitur

i fjeldet eller som alternativ overnatning

i baghaven: en iglo er praktisk, hyggelig

og sjov at bygge.Tekst: TL Foto: Istockphoto

step 1Findetsted,hvordukanskæregodesne-blokkeud.Ersneenikkekompaktnok,kandustampesneenietkvarterstidogladedensættesigiyderli-gereetkvarter.

step 2Skærenrækkestoreblokke,dukanformeencirkelmed.Blokkeneskalgerneskråneensmuleindmodmidten,ogtildeneneside,sådiniglobliverbyggetsomenspiralistedetforenmasseforskelligelag.

step 3Fortsætmedatpla-ceremindreogmindreblokkepåvæggene.Densidsteblok,derskallukkehulletitoppen,skalværelidtstørreendhullet,sådenikkefalderned.

step 4Udfyldfugeroghullermedløstsne.Sørgforatefterladeenkeltehullerivæggenetilventilation.

step 5Lavnuindgangen.Deternødvendigtatgraveethulundermuren,daindgangenskalplace-ressålavtsommuligt,foratundgåatvarmenslipperud.Påydersi-denafmurenkandulaveenoverdækning,såhulletikkebliverfyldtmedsne.

step 6Færdigiglo!

ViDste Du, at…Tekst: TL Foto: SXC

Det er både han- og hunrensdyr, der har et gevir? Selv om rensdy-renes gevirer kan være store og flotte, er geviret ikke gammelt. Rensdyr taber nemlig geviret hver vinter!

SpejdersnusDecember 2012 3

silDeøJneTjah, hvorfor dog nøjes med at spise silden?

FlagermusMums! Sådan en flagermus kan frituresteges – ligesom en pomfrit.

billerDe små lækre skabninger spi-ses nogle steder som slik.

søHesteSelvom søheste egentlig er en fredet dyreart, spiser man dem stadig i Kina. De skulle smage ret sødt.

kobrabloDNormalt undgår man slanger, men i Thailand er der folk, der mener, at man bliver sund og stærk af at drikke blodet fra en kobraslange!

Kan det virKelig sPises?Det kan godt være, at du synes, det er super øv at få havregrød til morgenmad på en lejr. Men hvis du synes, det er klamt, så se bare, hvad andre spiser:Tekst LEM Foto SXC bobslæden

en klassiker!+ Godt sæde + Mellemhøj fart- Håndtagene går nemt

i stykker- Pris: 149.95 i BR

røvkælkenlille og praktisk+ Nem at have med - Lav fart- Bump kan gøre ondt+ Pris: Ca. 50 kr.

trækælkenden gammeldags+ I kan kælke to eller tre+ Høj fart + En kælk dine bedstefor-

ældre kender- Pris: ca. 350 kr.

Tekst KHK, B&U-Redaktionen

HVEM HAR

LAVET MIG?

Det er selvfølgelig hestepærer!

Foto SXC


Hvad glæder skribenterne sig til i 2013?

Julie: En måneds rejse

med klanen!

Mark: Masser af internatio-nale oplevelser: Skal

af sted til Stavanger og Moot i Canada!

Sofie: Det er en

hemmelighed!

Niels: At rejse til Vietnam, Laos og Cambodja i næsten 3

måneder!

Nanna: Spejderlejr i Stavanger, at

starte på Korinth efterskole og at deltage på en masse fede

spejderløb!

Helene: At rejse ud og se

hele verden!

Johanne: Højskole med

rejser til Kina og Mexico…

Lasse: Mit sabbatår!

Regitse: At få studenter-hue på og lege brandmand et helt halvt år!

En ting, som du helt sikkert vil lægge mærke til, nu når det bliver vinter, er alle de mus, som kommer indenfor! Musene kommer indenfor, fordi det bliver koldt udenfor, og fordi det er nemmere for dem at finde mad inde ved menneskene, end det er ude i naturen.

Husmusen spiser alt, men vil helst spise korn, hvis det er muligt. Den kan faktisk leve uden vand, da den får vand igennem det, den spiser! Husmu-sen er meget adræt og god til at klatre, springe og svømme. Den kan klare meget og er god til at leve under mange forskellige forhold.

Inde i husenes varme kan husmusen få unger 5-10 gange på et år. Og da den føder 4-8 unger ad gangen, kan den få helt op til 80 unger på et år!

kryb og kravlTekst HA Foto SXC


I Tyrkiet boede der for mange år siden en

adelsmand. Han havde mistet næsten alle sine penge og så ingen anden udvej end at sælge sine døtre. Men først gik han til biskoppen og bad en bøn. Denne biskop hed Nikolaus. De næste nætter dalede der tre poser med guld ned gennem adelsmandens skorsten. Han havde nu råd til at kunne beholde sine døtre.Det er legenden om den første julegave.

åR 300 900-TALLET 1200-TALLET

Biskop Nikolaus var en god og gavmild

mand, som gjorde mange gode gerninger. Efter hans død blev han gjort til helgen og kom derfor til at hedde Sankt Nikolaus. Han blev også kaldt “børnenes beskytter,” fordi han især var god ved byens børn.

Traditionen med at have en “børnebisp” var vigtig. Børnebispen

repræsenterede børnene, som den 6. december hvert år fik lov til at bestemme over de voksne. Den 6. december var nemlig “Sankt Nikolaus Dag.” Børnebispen delte også gaver ud til de andre børn, f.eks. mønter med Skt. Nikolaus-motiver på.

I Italien boede en kvinde, som hed La Befana. En dag bankede

de Tre Vise Mænd på hendes dør og spurgte, om hun ville med på deres rejse mod stjernen over Betlehem. Men hun takkede nej. Da hun senere fandt ud af, at de havde givet gaver til Jesusbarnet, fortrød hun, at hun ikke var taget med. Derfor har La Befana lige siden prøvet at gøre det godt igen ved at give gaver til alle børn.

1400-TALLET

Hvor kommer Julemanden fra?Du kender ham helt sikkert: Den gode Julemand, som kommer med gaver til alle

artige børn til jul. Men Julemanden, som vi kender ham i dag, dukkede ikke bare

op fra den ene dag til den anden. Han er et produkt af mange års tradition i

forskellige lande. Snus guider dig gennem Julemandens lange historie!

Tekst Johanne Valbjørn Gydesen, B&U-redaktionen Foto SXC

Gaver i sokkenJulemanden har ikke altid lagt gaver i børns sokker. I gamle dage

stillede man små skibe frem i vinduerne, som han puttede gaver i. Skt.

Nikolaus var nemlig både børnenes og sømændenes beskytter. Men

ikke alle børn havde skibe, så nogle stillede sko frem i stedet for. Sko-

ene mindede lidt om skibe. Sokker minder om sko, så ved at hænge

sokker frem kunne selv de fattige børn få gaver.

I Holland var det Biskop

Sinter Klaas, der uddelte gaver til børnene den 6. december. Mange hollændere flyttede til USA, hvor de tog traditionen med sig. Her blev “Sinter Klaas” til “Santa Claus”, som er Julemandens navn på amerikansk.

Før Julemanden

begyndte at dele gaver ud i Danmark, var det Julenissen, der gjorde det. Der boede en nisse på hver gård, og det bragte held.

Julemanden i dag – ham

kender du jo godt!

Da Julemanden først kom til Danmark, hed han Den Gamle

Jul. Han havde langt hvidt skæg og et lys i hatten. Han havde ikke gaver med, når han tog rundt til husene. I stedet kom han med juletræer til de familier, hvor der boede artige børn. Her brugte han lyset i sin hat til at tænde lys på juletræet.

Coca-Cola ville gerne have hjælp af

Julemanden til at bringe cola ud i hele verden. Derfor lavede de nogle reklamer, hvor de tegnede Julemanden i rødt tøj. Fra da af begyndte Julemanden at gå i rødt tøj.

1600-TALLET 1920’ERNE 2012SIDSTE

HALVDEL AF 1800-TALLET

STARTEN AF 1900-TALLET

Hvor bor Julemanden?Der er mange forskellige bud på, hvor Julemanden bor henne. I Danmark mener vi, at det er på Nordpolen eller i Grønland. Nogle er sikre på, at han bor i Alaska eller Finland, mens de i Afrika mener, at han bor i junglen. Men hvis du sender et brev til Julemanden, skal det nok komme frem uanset hvad!

Følgesvende og hjælpereJulemanden er sjældent alene. I gamle dage havde han djævle og

trolde med, når han tog rundt til børnene! Djævlene og troldene skulle

skræmme de uartige børn, mens Julemanden gav gaver til de artige.

I dag er det rensdyrene, som er Julemandens vigtigste følgesvende.

De sørger nemlig for, at han kan nå at komme rundt til alle børns hjem.

Nisserne er selvfølgelig også vigtige, da det er dem, som producerer

alt legetøjet, han skal ud og give.

Julemanden har forskellige navne alt efter, hvor han befinder sig.Sverige: Jultomten

Norge: Julenissen

Finland: Joulupukki

Tyskland: Weihnachtsmann

England: Father Christmas

Holland: Sinter Klaas

USA: Santa Claus

Frankrig: Péré Nöel

Rusland: Ded Moroz (Bedstefar Frost)

7SpejdersnusDecember 2012

S P E J D ERSNUS!

måske har du hørt om

FN’s Børnekon-

vention. Den lange

kedelige tekst, som de voksne

tit snakker om. Og måske ved

du allerede lidt om, hvad den

handler om? Noget med børns

rettigheder og noget om børn i

andre lande?

Men Børnekonventionen

handler om meget mere. Den

handler om, at alle børn har

ret til sundhed og til et sted

at bo. At alle børn har ret til at

lege og gå i skole. Og om at

børn skal beskyttes mod vold

og misbrug. Og selvom man tit

hører om Børnekonventionen,

når man taler om børn i fattige

u-lande, så er den faktisk også

vigtig i Danmark.

Børnekonventionen handler

også om noget, som du kender

fra spejderloven. Det man med

et fint ord kalder ytringsfrihed.

Nemlig børns ret til at sige

deres mening! Børnekonven-

tionen handler om alle børns

rettigheder – lige fra retten til at

have et navn, til retten til med-

bestemmelse og indflydelse.

Den er vigtig for dig og alle

andre børn – og nu kender du

den allerede lidt bedre!

Har du tænkt på det?Du kunne slet ikke være spejder, hvis

du ikke havde ret til at være med i en

forening. Det sørger Børnekonventio-

nen også for!

alle børn har ret!

“ Alle børn har ret til at vokse op i fred. Alle børn har ret til et liv i kærlighed.”

- Kim Larsen

Tekst Sofie Mannering, B&U-redaktionen

Foto Mads Danquah og Ulrik M. Eriksen

“Børnekon-

ventionen?

Handler det ikke

mest om børn

i udlandet?”


Tekst Jakob Kastrup Andersen Foto SXC

KæLKE!

LEGE SNEBOLDKAMP

LAVE SNEENGLE

FANGE SNEFNUG MED TUNGEN

LAVE EN SNELyGTE

LAVE SNEMæND

ByGGE EN SNEHULE

STå På SKøJTER

SKOVLE SNE FOR

DIN SPEJDERLEDER

Få BOLLER OG VARM KAKAO, NåR DU KOMMER IND FRA KULDEN…

10 sJoVe ting, Du kan laVe i sneen!


nordlysOppe nordpå kan man om

natten se noget, der hedder

Nordlys, på himlen. Nordlys

kan være grønt, blåt og rødt

og skyldes faktisk elektriske

udladninger fra solen, der

rammer jordens magnetfelt

og får himlen til at lyse op.

Lidt ligesom når du sætter

strøm til en julekæde. Hvis

du er heldig kan du på

særlige dage se nordlys i

Danmark. Ellers skal du til

Grønland eller, som denne

fotograf her, til det nordlige

Sverige.

Foto: Istockphoto

10 SpejdersnusDecember 2012


spejderne ledte mig

til sportsklatringPrimula Aalund er sportsklatrer, 14 år og en af Danmarks

allerbedste til at klatre. Hun elsker, at man bruger hele sin

krop, hvad enten man klatrer ’på væg’ eller ’på klippe.’

Tekst Jannie Schjødt Kold Foto: Ulrik Hasemann og Thomas Brandt Kjær

Hele verden vender på

hovedet. Sådan ser

det ud, da vi træder

ind i klatreklubben på

Amager i København. En pige i

sort tøj hænger inde i en grotte.

Hun griber om de gule, grønne, og

grå greb, der er sat på muren, og

hendes krøllede fletning hænger

lodret ned. Hun ligner lidt en

spiderwoman, men Primula Aalund

har også klatret i fire år, så hun

ved, hvad hun gør. Men hvad er

det, der er så fedt ved at klatre?

“Jeg kan godt lide, at man

bruger hele kroppen,” siger hun,

da hun lader sig falde ned på den

bløde madras, der ligger under

klatrevæggen.

Hun stikker hænderne i en

pose med kalk, hun altid har med

i klatreklubben. Den hvide kalk

ligner mel og hjælper med at

holde hænderne tørre for sved, så

man bedre kan holde fast. Nogle

kommer også tape på fingrene for

at beskytte dem lidt.

“Man får hård hud på hæn-

derne og stærke arme,” siger

Primula og viser sine ru håndflader

og stærke overarme frem.

Træner 15 timer om ugenPrimula klatrer rigtig meget, og det

er derfor, hun ser så kontrolleret

ud på klatrevæggen.

Danmarks beDste



“Jeg kommer herned i klatre-

klubben næsten hver dag. Jeg vil

tro, jeg træner mellem 15 og 20

timer om ugen,” siger Primula, der

går i niende klasse på Sølvgade

Skole i København. Noget af træ-

ningen er styrketræning, træning

af ryg og mave samt løbeture. Og

når alle andre holder ferie, rejser

Primula et sted hen, hvor der er

klipper.

“Jeg bruger næsten alle ferier

på at klatre. I påskeferien og i

sommerferien var jeg for eksem-

pel af sted. Nogle gange er det

fordi, der er konkurrence som

Europamesterskaberne, og andre

gange er det bare for at møde nye

udfordringer” siger Primula.

Og der er forskel på at klatre

ude i det fri og ’på plastik’, som pri-

mula siger om klatrevæggen med

de mange farvestrålende greb.

“Jeg kan godt lide at være ude i

naturen og langt over jorden. Men

det er også anderledes at klatre

på klippe, for der er ruten ikke la-

vet af mennesker, så man må vride

sig lidt mere for at komme opad,”

siger Primula, der i sommerferien

har været i Frankrig i tre uger for

at klatre på klippe.

Men er hun aldrig bange for at

falde ned?

Om primulaPrimula Aalund, 14 år. Går i niende klasse på Sølv-

gade Skole i København og er konkurrenceklatrer på

det danske juniorlandshold. Primula træner mellem

15 – 20 timer om ugen, og rejser i sine ferier derhen,

hvor hun kan ’komme på klippe’ og klatre. Har netop

opnået en 27. plads til Europa Mesterskaberne og

sølv til Danmarksmesterskaberne. Primulas sponsor

er det spanske klatreskomærke Tenaya.

S P E J D ERSNUS!

“Nej, jeg er ikke bange. Men

det er klart en sport, hvor du skal

have styr på sikkerheden, og der-

for er det også godt at komme i en

klatreklub, hvor der er trænere til

at guide dig i starten,” siger hun og

ser helt rolig ud, selvom der over-

alt omkring os er folk på væggene.

Nogle højt oppe og i sele, andre i

gang med opvarming og mange

armbøjninger på madrasserne.

Klatrevæg i gårdenFor Primula startede det hele i det

små. De lokale spejdere havde

stillet en klatrevæg op i gården,

hvor Primula bor med sin familie,

og alle kunne prøve den.

“Jeg skulle selvfølgelig også

prøve, og selvom det bare var for

sjov, var jeg helt vild med det,”

husker Primula.

Efter det var Primula, der

dengang var 10 år gammel, meget

opsat på at komme ud at klatre

igen.

Hun fik sin mor og far til at finde

en klatreklub, og både moren og

faren og begge hendes to søstre

var med første gang.

“Vi begyndte at gå på et familie-

hold, og det var rigtig godt,” siger

Primula, der lidt efter lidt begyndte

at gå på flere hold og for 2 år

siden blev udtaget til juniorlands-

holdet.

“Det var ret vildt. Nu er vi 12

drenge og piger fra Ribe, Odense,

København og Aalborg, som er på

landshold sammen.”

Netop det sociale betyder

meget. Primula har sine venner

i klubben og på landsholdet og

bruger stort set alt sin fritid her.

“Det er vigtigt at fjolle lidt rundt,

især op til en konkurrence, så

man fylder sit hoved med positive

tanker,” siger hun.

Vil være blandt de tyve bedstePrimula har et mål med sin klat-

ring. Hun vil være blandt top tyve i

Europa til næste år.

“Jeg har næsten lige været til

Europamesterskabene i Frankrig

og blev nummer 27 der,” siger hun,

og tilføjer, “det er jeg okay tilfreds

med.”

Til konkurrencen skulle Primula

bære fanen ved åbningsceremo-

nien, og det var en stor oplevelse

at møde unge fra andre lande, der

også bare er vilde med at klatre.

“Det er så fedt at klatre og

bruge sin krop. Du bliver stærk,

og du lærer dig selv rigtig godt at

kende, både styrker og svagheder

på væggen,” siger hun, inden hun

igen springer op og griber om de

nærmest hjerneformede greb på

de høje vægge.

“Nu laver jeg en ’cirkel’. Det

vil sige, jeg skal nå rundt om 30

helt bestemte greb,” siger hun og

peger rundt på væggen.

Hvor mange gange laver hun

cirklen?

“Jeg tager den 10-12 gange i

dag, tror jeg,” siger hun.

Selvom klokken er fire om

eftermiddagen, og hun har været i

skole hele dagen, skal hun træne

to timer, inden det bliver tid til

aftensmad, lektier og den vigtige

søvn, hvor klatrekroppen kommer

sig. I morgen er det igen tid til at

komme på væggen.

“ Jeg kan godt lide,

at man bruger hele kroppen,”


tre teknikker• Lær at læse din rute.

Kig op og forestil dig,

hvordan du vil tage

grebene.

• Stil dig på tåen, når du

står på grebet.

• Hold bagdelen ind til

væggen.

Fire begreber Bouldering: Du klatrer

på væggen uden reb

ved lav højde og med

madras under.

Dyno: Du sætter fra med

fødderne og springer

efter næste greb.

Problem: En række

greb, lidt som en mate-

matisk ligning, der skal

løses, og som man ofte

arbejder sammen om at

løse.

Cirkeltræning: Du klat-

rer i tre minutter, hviler i

to minutter, klatrer i tre

minutter og gentager så.

kom op på væggen • Få din mor og far med

ned i en klatreklub

eller klatrehal.

• Start op på et fami-

liehold, hvor du kan

prøve væggen et par

gange, inden du mel-

der dig ind.

• Lok din mor eller far til

at tage et sikringskur-

sus, så de har styr på

dig og sikkerheden.

Det skal du bruge• Til at starte med kan

du låne eller leje ud-

styr i din klatreklub.

• Hvis du vil købe dine

egne klatresko, skal du

bruge omkring 600-

1000 kroner.

• En pose med kalk til at

komme på hænderne

og forhindre dig i at

glide.

• Tøj, der sidder nogen-

lunde tæt til kroppen.

• Sele, reb og sikringer

har de i din klub eller

klatrehal. Primula har

sit eget reb. Det koster

cirka 700 kroner.

Danmarks beDste


HVem Fra Junglebogen

er Du?Tekst Kristina Havbo Kongsgaard, B&U-Redaktionen

Foto istockphoto


HVaD sker Der, når Du Hører Junglens rytme?

Så er jeg lidt på vagt. Man må

jo holde hovedet koldt!

Så svinger det, og der skal

danses!

Så gør jeg ikke det store,

jeg følger med mine venner.

HVem er Din allerbeDste Ven?

Jeg har to bedste venner

– de fjoller måske lidt for ofte.

Et menneske, jeg beundrer. En stor og rar bamsefar!

HVaD er Din liVret?

Noget, jeg selv har fanget! Noget lækkert, der kribler

og krabler ...

En moden mango!

HVaD er Vigtigst?

At passe på mine venner. At slappe af med mine venner. At mine venner er der for mig.

Flest blå:Fornuftige Baghera: Du minder

mest om Baghera, den ansvarlige

Panter. Du er glad for din ven

Mowgli og er en god ven, fordi du

passer godt på ham.

Flest grønne:Glade Baloo: Sådan, du er den

gode ven! Du er hjælpsom og en

man kan stole på – men nogle

gange morer du dig måske en lille

smule for meget.

Flest røDe:Livlige Mowgli: Du er den nysger-

rige og glade Mowgli. Nogle i

junglen er ude efter dig, men modig

som du er, klarer du udfordringerne

sammen med dine venner.

HveM Blev du?

Vælg det af de tre svar, der passer bedst på dig:


Hvad kan I godt lide at lave om

vinteren til spejder?

Frederik: Slappe af, sidde og

snakke, drikke varm kakao, spise

kage – hvis det er for koldt at være

udenfor.

Emilie: Jeg synes, det er hyggeligt

at sidde indenfor. Men jeg kan

også godt lide at lave noget mere

udfordrende udenfor, selv om det

er koldt med sne og minusgrader.

Amanda: Klassikeren med at lege

sneboldkamp – det synes alle altid,

er sjovt. Eller at tage alle kælkene

med hen i parken og finde sit indre

barn. Eller bare sidde indenfor og

hygge.

Asger: Jeg kan godt lide at lave

sneboldkamp og give folk vaskere,

hvis de ikke opfører sig ordentligt!

Hvad har været jeres bedste ople-

velse med sne?

Asger: Sidste år var en af mine

venner ved at tage Shorty-mærket.

Vi holdt juleweekend i knæhøj sne

og skulle finde på noget at lave. Så

vi lavede en minigolfbane i sne og

spillede med grankogler. Det var

ret fedt!

Emilie: Vi har en jule-gåtur, hvor vi

går ca. 22 km rundt om Skander-

borg Sø. Første gang jeg gjorde

det som lille, før jeg blev juniorspej-

der, var det i vandresko, som var

to numre for små. Så det var en ret

stor sejr!

Frederik: Juletur sidste år. Vi la-

vede sauna i vores tipier og rullede

os i sneen bagefter. Det var dog en

lille smule koldt!

Er der en forskel på, hvad juniorer

og tropsspejdere laver om vin-

teren?

Amanda: Ja, det synes jeg. Jeg

tror, at som junior vil man ikke tage

så meget ud at overnatte, fordi det

er for udfordrende. Men det gør

man som tropsspejder og udfor-

drer sig selv på den måde.

Emilie: Man er på flere løb i trop-

pen, og der ligger mange løb om

vinteren, hvor det er rigtig koldt.

Frederik: Samme som Emilie. Hos

juniorerne tager man jo ikke på

løb. I troppen bestemmer man

meget mere selv.

EMILIE FREDERIK

Jubii, det er vinter! Asger, Amanda, Emilie og Frederik er tropsspejdere og “spejder-

eksperter.” Spejdersnus har mødt dem til en snak om, hvad man

kan lave som spejder om vinteren.

Tekst Johanne Valbjørn Gydesen og Mark Warren, B&U-redaktionen

Foto Benjamin Tarp


Hvad er ekstra vigtigt at gøre, hvis man tager på vintertur?Emilie: At sørge for, at man er fæl-les om at holde gejsten oppe. Så de nye ikke føler sig fortabte, hvis de ikke har prøvet det før.Amanda: Man skal huske et par varme sokker. Det hjælper altid til at holde humøret højt.Asger: Og så skal man ikke glemme at spise en masse kage! Det virker lige så godt som varme sokker.Frederik: Nej, det er virkelig vigtigt med en masse kage, og at man får slappet af. Man bliver hurtigt træt om vinteren.

Har du idéer eller ønsker til, hvad Ekspertpanelet skal snakke om i næste nummer af Spejdersnus? Så skriv til [email protected]

ASGER AMANDA

Jubii, det er vinter!

“ Vi lavede en minigolfbane i sne og spillede med grankogler.”

“ Man skal huske et par varme

sokker. Det hjælper altid til at

holde humøret højt.”

emilie: 15 år, går i 9. klasse, bor i Skanderborg, er tropsspejder i

Skanderborg Gruppe.

Frederik: 14 år, går i 7. klasse,

bor i Sorø, er tropsspejder i Karl af Riise.

amanda: 15 år, 9. klasse, bor i Roskilde, Hjalte Gruppe.

asger: 13 år, går i 7. klasse,

bor i Herlev, er tropsspejder i

Myretuen Gruppe.


bliv for vild til det med snørebånd

Den klassiske: Et helt almindeligt snøre-

bånd, som du selv giver

den gas med at binde.

Men husk, at ’snøren’

skal være solid. Og helst

også lidt ru, så den ikke

så nemt glider op, når du

først har bundet den. Når

du skal have dit fodtøj på

i længere tid, så husk en

god dobbeltknude!

Den dovne: Her har du to mulighe-

der. Du kan for eksempel

tage den superdovne

velcrolukning – men så

risikerer du også, at ALT

sidder fast på dine sko

– og det kan godt blive

ærgerligt i længden.

Du kan også vælge

at købe nogle sko, hvor

du bare skal trække

i en snor, der sidder i

stedet for snørebånd, og

spænde den fast med

en plastic-dut, der sidder

på. Super simpelt, hurtigt

og let.

Den desperate: Gaffatape. Hvis din sko

går helt i smadder, kan

du altid reparere den

med et godt lag gaf-

fatape. Og husk: Hvis

det ikke kan ordnes med

gaffa, kan intet ordne

det!

Den lækre: Mmmmh – sliksnøre-

bånd. Disse vidundere

kan skaffes i næsten alle

smage, så det er bare

med at finde din favorit.

De holder måske ikke

helt så godt, men helt

ærligt så er det denne

model af snørebåndene,

der smager bedst!

Vidste du:

at de der små plastic-

dippedutter for enden

af snørebånd hedder

agletter.

Hali-halløj–duskalhuskeatholdeøje

meddinesnørebånd!Herkommerenlilleguidetilatfindedet

heltretteatstrammedineskotilmed.Ogsåkanduvisedinevenner,atduerfor

sejtilathavestyrpådinesko!

FlyverdragtTekst Lauge Eilsøe-Madsen

Foto SXC


FlyverdragtSpejderSnus har spurgt tre minispejdere, om flyverdragter er hot eller not! Tekst Jakob Kastrup Andersen, B&U Redaktion

ValdemarFlyverdragter er smarte, fordi de er megavarme!

Konklusion:

hOt!

augustaFlyverdragter er smar-

te, fordi man undgår sne i underbukserne!

Konklusion:

hOt!simonFlyverdragter er rigtig seje, fordi man næsten føler sig som en vaskeægte pilot, når man har den på!

Konklusion:

hOt!Så med tre “hot” og ingen “not” må vi vist erkende,

at flyverdragter er mega-hot!21Spejdersnus

December 2012

kaFsu

Tusind tak for den fantastiske gave, som I har givet mig! Jeg tæn-

ker ikke på min nye jakke, eller på den Playstation 3, jeg fik til jul.

Jeg tænker på alle de ting, I har givet mig lov til at opleve.

Jeg har leget udenfor i al slags vejr. Jeg har spist lækker mad,

som jeg selv har tilberedt på bål. Der var godt nok lidt sand og aske

i, men det smagte rigtig godt alligevel! Jeg har lært at bruge kort og kompas, og jeg er blevet rigtig god

til det. Jeg har været på natløb, helt uden at blive bange for mør-

ket. Jeg har sovet i telt med mine venner – uden voksne! Én af de

andre fortalte gyserhistorier, men det var så hyggeligt, at jeg helt

glemte at blive bange. Jeg glemte endda Teddy, da jeg skulle sove.

Jeg har varmet mig ved lejrbålet, ristet skumfiduser og sunget mas-

ser af sange, som jeg slet ikke kendte før. Jeg har prøvet ting, som jeg slet ikke troede, jeg turde. Jeg har

prøvet at sætte mig et mål – og nå det. Jeg har været med til at

tage beslutninger i min patrulje, og prøvet at stå lidt på egne ben.

Nogle gange var det lidt svært. Men det var slet ikke så farligt –

for jeg er aldrig alene.

Jeg har fået så mange gode venner, som jeg kan dele mine oplevel-

ser med, og jeg er sikker på, at nogle af dem vil holde hele livet.

Tak fordi jeg fik lov at være spejder!

Kærlig spejderhilsen MowglI

Kære mOr Og far

en spejders bekendelser…Tekst Sofie Mannering, B&U-redaktionen


kaFsu

Kender du KAFSU? Det er Det Danske Spejderkorps’ blå værdier


gæt en julesangJulen nærmer sig, og det betyder, at vi snart skal til at synge alle de gode

julesange igen. Men din patrulje har vel ikke glemt dem siden sidste år?

Tag quizzen og find ud af det!Tegninger Lauge Eilsøe-Madsen, B&U-redaktionen

1 Højt fra træets grønne top

2 Søren Banjomus

3 Rudolf med den røde tud

4 Til julebal i Nisseland

5 Jeg så Julemanden kysse mor

6 Santa Lucia

7 På loftet sidder nissen

Documents

SpejderSnus #2 / december 2012