NR. 4 2010

spejderSNUS

Oprykning – hvad nu?

Stik til søs

Mød Hulemanden

Velkommen til ............................... 3

Mal på blade ................................. 4

Hvorfor skifter bladene farver? .... 3

Din næste juniortur ....................... 6

Skib ohøj – Om bord på Klitta ...... 8

Spejdere der rykker ..................... 10

Hulemanden laver huler ............. 11

Spejdergys .................................. 12

Forældresiden .............................. 15

Med telt i skoven ......................... 16

Jørgen og juniorerne ................... 16

I N D H O L D

SpejderSnus er et børneblad for alle under 12 år, som udgives af Det Danske Spejderkorps KONTAKT SpejderSnus, Arsenalvej 10, 1436 København K, tlf.: 32 64 00 50, fax: 32 64 00 75, redaktionen@dds.dk, spejder.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Peter Tra-nevig, pt@dds.dk ANNONCER nyheder@dds.dk LAYOUT grafi liokus.dk, 23 39 45 23 FORSIDEFOTO Om bord på spejderskibet Klitta / Morten Bjerrum Larsen TRYK Als Offset ISO 14001 miljøcertifi ceret OPLAG 14.500 eksemplarer

Artiklerne i Spejdersnus dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg.

B&U-REDAKTIONEN Amelie Winberg Dunham, Anne Bruun-Rasmussen, Helene Kristine Holst, Jakob Bjerg, Johanne Valbjørn Gydesen, Julie Hvidt, Kasper Møller, Marie Torp, My Gaarde (fmd.), Nicoline Jensen, Niels Anton Toftgård, Pernille Jørgensen, Rasmus Jensen (fmd.), Rebecca Lise Salamonsen, Signe Tolstrup Mathiasen, Sine Storgaard Larsen, Sune Madsen

spejderSNUS Udgivet 5. oktober 2010Se deadline og udgivelse for næste SpejderSnus på dds.dk/medier.

4

5

6

8

10

3

✎ Af Marie Torp Christensen, B&U-Redaktionen Mads Danquah

du et knivbevis. Du får også lov til at hjælpe med at lave bål, lære mere om spændende dyr og planter i skoven og løse hemmelige koder.

Junior Du er nu blevet junior, hvis du var mini før. Hos juniorerne skal du lære noget nyt og endnu vildere, end du lærte hos minierne. Men det du lærte hos minier, skal du stadig huske at bruge.

Når du bliver junior lærer du at bruge en økse, men derfor skal du jo stadig kunne bru-ge en dolk. Her bliver du sikkert også sejere til at sove i telt, orientere med kort og kompas og lave lækker mad over bål.

Velkommen i Velkommen i din nye spejdergrendin nye spejdergrenDu er sikkert rykket op i en ny spejdergren. Der er rigtig mange nye ting at tænke på. Du skal bare holde hovedet højt, for du er ikke den eneste, som er nervøs.

Det er fedt at rykke op. Du får nye venner og kommer på spændende ture.

VI din nye spejdergren skal du lære rigtig mange ting og nye spejdere at kende. Lige nu er det nok mest, at du skal huske hvad lederne hedder, og hvad alle dine nye spej-dervenner hedder. Men når du rykker til en ny spejdergren, får du også lov til at lære mange nye færdigheder. Selvom de gamle spejdere er ældre, kender de jo heller ikke de nyopryk-kede, så de er også nervøse.

MiniVar du mikrospejder før, så er du blevet mini nu. Det helt store du lærer hos minier er, at du får et knivbevis. Det tager nogle spejder-møder, og der er regler, som du skal huske og en lille prøve. Når du har bestået dem, får

3

4

Lær at male på naturens eget papir.

Sjov med farver og blade

Find nogle

flotte blade,

tør dem og tag

malingen frem.

Så er du klar til at

lave din helt

egen kunst

Husk altid at have et underlag, når du maler og gør penslerne rene, når du er færdig

Det er en god idé at bruge vand-baseret maling. Det dækker rigtig

godt

er det en god idé at samle bladene i god tid i forvejen og presse dem. Det gør du ved at lægge dem helt fladt imellem siderne i en avis og så lægge en stak tunge bøger ovenpå. Efter et par dage, er bladende helt tørre og glatte og klar til at blive malet på.

Det eneste du skal bruge nu, er en pensel, en avis som underlag, maling og din fantasi. På bladende kan du male, lige hvad du har lyst til. Skal de have ansigter eller skal de bare males i farvestrålende mønstre? Du kan også male billeder på dem, som om de var papir – det er helt op til dig. Når du er færdig og malingen er tør, kan du forsigtigt lime dem på et stykke pap og få din mor, far eller leder til at hjælpe dig med at sætte en ramme på. Så har du pludselig ikke bare et malet blad, men et flot, hjemmelavet og naturligt kunstværk. Det er da en god gaveidé.

V

✎ Signe Tholstrup Mathiasen, B&U-redaktionen

Nu er sommeren efterhånden ved at være slut, men det er der ingen grund til at være ked af. For selvom naturen ændrer sig, og vejret bliver koldere, kan du sagtens lave sjove ting udendørs. Hvis det er rigtig dårligt vejr, kan du tage ting ind ude fra skoven, som du kan lave flotte ting af. Har du for eksempel prøvet at male på blade? Hvis ikke, så skulle du virkelig prøve det. Det er nemlig både rig-tig hyggeligt og også ret sjovt. Det kan være, at du allerede er ekspert. Ellers kan du læse her, hvordan du gør, og hvad der er vigtigt at huske, inden du går i gang.

For det første skal du have fat i nogle blade. Næsten alle blade kan bruges, bare de ikke er helt små. Hvis du gerne vil undgå, at bla-dene visner og dine ”billeder” bliver ødelagt,

5

Hvorfor skifter bladene farve om efteråret?Fordi de er blevet helt mætte af sukker

cere sukkerstoffer og vokse. Bladenes klorofyl sørger netop for at lukke det røde lys ind, men kaster det blå og gule lys tilbage. Blander du blåt og gult får man netop den grønne far-ve – og derfor er bladene grønne.

SukkermætNår det bliver efterår trækker træer og buske klorofylet ud af bladene. Når klorofylet er ble-vet trukket tilbage, dannes der altså ikke læn-gere sukker i bladene, og dette kan forstås som at bladene er mætte af sukker.

Så er der i stedet en masse andre kemiske stoffer tilbage i bladene.

De stoffer reflekterer i stedet for de brune, røde og gule farve – og vupti så har skoven fået en ny farve.

Kilde: www.naturguide.dk

Skovens farve skifter om efteråret. Ved du hvorfor?

V

✎ My Gaarde, B&U-redaktionen Jeanette Hedegaard

Den grønne sommerdragt er det rene kemiNår det bliver efterår skifter bladene på træer og buske farve. Den flotte grønne sommer-farve forsvinder og røde og gule farver tager over.

Det farvestof, som gør bladene grønne hed-der klorofyl. Det vokser ud sammen med bla-dene om foråret og trækkes tilbage i træet om efteråret.

Regnbuen spiller medSollyset har alle regnbuens farver og er med til at give vores verden farve, men planterne bruger især det røde lys når de skal produ-

6

Saml hele patruljen til sommerlejr vo

✎ My Gaarde Andreasen, B&U-redaktionen Mads Danquah, Dorte Søndergaard og Anders Dahl Tollestrup

TRANGIA er et udendørs mini-køkken med gryder og en pande. Måske har jeres spejdergruppe et sæt I må låne. Trangia varmer med sprit eller gas, så få en voksen til at hjælpe med at tænde og lær hvordan I justerer varmen og slukker det igen.

Opskrift på PANDEKAGER 12 STK.

• 200 g mel• 2 spsk. Sukker• 3 spsk. Vaniljesukker• ½ spsk. Salt• 3 æg• 4 dl mælk

• Pisk melet sammen med halvdelen af mælken til en jævn blanding. • Tilsæt resten af mælken, æg og salt – og pisk det hele godt. • Smelt smør i en stegepande og kom det i blandingen. • Bag tynde pandekager på en rigtig varm stegepande. Brug ½ - ¾ dl dej pr. pande- kage.• Server de lune pandekager med forskellige frugter eller syltetøj.

Spejder – og

Klar til efterårsferien?

VFik I heller ikke nok af sommerlejren? Vil I gerne rystes rigtigt godt sammen i den nye patrulje og oven i købet få en fed efterårsferie? Saml hele patruljen og sæt kryds i kalenderen. SpejderSnus serverer et forslag til hvordan i får en superhyg-gelig efterårsferie.

Overnat i baghavenTelthygge er noget af det bedste ved at være spejder.

En i patruljen har sikkert en baghave, hvor i må slå et telt op. Måske kan I endda finde en

baghave med en bålplads, til at riste skumfiduser og have lejrbålshygge.

Mad efter jeres smag – og evnerPandekager til morgenmad - serve-

6

Nemt og enkelt at lave lækker mad på Trangia-sættet. Kun fantasien sætter grænser.

77

ret på sengen. Det kan lade sig gøre med Trangia - det er nemt at bruge. I stedet for først at samle brænde og tænde et bål, kan en eller to mand hurtigt få køkkenet i gang. Pisk dejen og på med fedtstoffet. Så er der i løbet af kort tid pandekager til alle mand – også dem der stadig ligger i posen. De tager selvfølgelig opvasken bagefter…

I kan også finde vilde opskrifter på nettet eller spørge i Spejdersport efter ”Trangia-kogebog-en”. På den måde bestemmer I helt selv, hvad menuen står på.

Geocaching – skattejagt er ikke for små-børnGeocaching er en skattejagt med GPS, som foregår over hele verden. Det er ikke svært men rigtigt sjovt

Sådan gør I:• Gå ind på – www.geochaching.com og opret en patrujle-profil

vol. 2.0 – Hvor I bestemmer

• Inde på hjemmesiden finder I koordinater til skatte tæt på jer – tast dem ind på GPS’en• Fyld lommerne med små ting som viske- lædere, Kinderægfigurer ol.• Kom så af sted!• Når I har fundet en skat, skriver I i den bog, som ligger i skatten. • Læg en af jeres små ting i skatten og tag en anden ting ud.• Gem skatten på samme sted som I fandt den.• Log jeres fund på hjemmesiden

Pimp it up:• Tag hele junior-grenen med – måske også juniorerne fra nabogruppen.• Lav en overdækket hængekøje-camp i sted- et for at sove i telt• Tag cykler eller rulleskøjter i brug, når I skal geocache.

Fed fidus – skumfidus.

også i efterårsferien

Et godt forslag:

Alle medbringer 50 eller 100 kr., som I lægger i en fælles pung. Så har I penge til at købe mad, frugt eller sprit til Trangiaen.

8

✎ Amelie Winberg Dunham, B&U-redaktionen Morten Bjerrum Larsen

Brandøvelse og mand overbordBedstemanden, som hedder Kristoffer, fin-der brandslangen frem. Spejderne skal lade som om at der er ild på dækket. De står med vandslangen og sprøjter vand på dækket. Det er vigtigt at vide hvordan man slukker ilden hvis uheldet skulle være ude.

Efter brandøvelsen er det tid til at øve ”mand over bord”, hvor de skal lade som om en er faldet i vandet fra båden. Styrmanden Nanna, det er hende der bestemmer, fortæller hvad spejderne skal gøre.

Nanna smider bøjen overbord og den flyder hurtigt langt væk. Spejderne tager sejlet ned og bruger i stedet motoren, så de lettere kan finde hen til bøjen.

Sejltur Sejltur på Klittapå Klitta Kan man sejle som spejder? SpejderSnus tog ud med sejlskibet Klitta, sammen med spejderne fra 2. Risskov, for at finde ud af hvorfor spejdere synes, at det er rigtig sjovt at sejle.

VOpgaver på skibetDer er masser af opgaver ombord på spej-derskibet Klitta, og det er spejderne der skal klare det hele. De skal hive sejlet op og ned, det skal fastgøres, de skal indimellem vende sejlet, så det er rigtig i forhold til vinden. Der er meget reb på et skib og de skal hele tiden skal sørge for at rydde op, så man ikke vælter i rebet.

De skal også holde styr på søkortet, så de ved hvor de sejler hen. Med alle de opgaver er det vigtigt at spejderne arbejder godt sam-men. Spejderne synes at deres samarbejde er blevet bedre. ”Vi er blevet gode til at arbej-de sammen, for hvis én ikke gør noget, kan de andre heller ikke”, forklarer Jacob.

9

Hvad så skipper? Spejderne fra 2. Risskov står til søs og prøver kræfter med ildbrand og mand overbord.

En af spejderne, som hed-der Mads, står og peger efter bøjen. Han peger mod bøjen, så de andre på skibet ikke mister bøjen af syne. Nanna vender skibet og sejler hen mod bøjen. Det lykkes og bøjen kommer ombord igen.

Selvom der er meget at lave på et skib, synes spejderne det har været rigtig sjovt at

sejle. ”Det er sjovt fordi det er anderledes end det vi ellers laver på vores møder”,

siger Jacob inden båden igen sejler ind i havnen ved Århus.

Se mere om hvordan du kan komme ud at sejle med spejderskibet Klitta på skibets hjemmeside:www.klitta.dk

10

Sara glæder sig helt vildt til at

blive junior, så kan hun bl.a.

lave svære besnøringer og mad

over bål.

Nu er jeg Nu er jeg juniorjunior og storstor – det bliver fedt! – det bliver fedt!Sara fra Hunderup Gruppe i Odense var i september på oprykningstur. Vi fulgte Sara og hendes skift fra mini til junior.

– Hvad ser du frem til ved at være junior-spejder?Vi skal lære en masse spændende ting bl.a. at lave svære besnøringer og mad over bål. Jeg glæder mig også rigtig meget til at komme på længere ture og tage imod nye udfordringer.

Det bliver fedt at være en stor spejder og blive bedre til at klare sig selv.

Sara glæder sig specielt til at blive så dygtig, at hun engang kan hjælpe de spejdere som er yngre end hende selv.”Det bliver

fedt at være junior”.

V

✎ Julie Hvidt, B&U-redaktionen

– Hvordan har det været at være mini-spejder?Det har været sjovt. Vi har haft det godt sam-men hos minierne og været gode til at hjælpe hinanden. Når der var nye ting vi skulle finde ud af var det også rart, at der altid var en leder klar til at hjælpe os.

OPRYKNING TIL JUNIOR

låne. Det allerbed-ste er faktisk at bygge sin hule når der er storskrald – så stiller alle folk gamle ting ud, som de ik-ke skal bruge mere, men som måske lige er det i mangler til den perfekte hule.

Spørg jeres forældre om hvornår det er, og husk at spørge om lov før I tager noget af det folk har stillet ud. KonstruktionNår I har fundet det helt rigtige sted og en masse gode byggematerialer er det tid til at komme i gang med at bygge selve hulen. Der findes ikke en bestemt måde at bygge huler på, og det afhænger meget af hvad man vil bruge hulen til, hvor den ligger henne og hvil-ke materialer man har fundet. AnvendelseNår I har fået bygget jer en rigtig sej hule, så er det bare om at komme i gang med at bru-ge den! Noget af det allerbedste jeg ved, er at sidde i hulen og hygge med saftevand og boller, men man kan jo også bruge sin hule til tusinde andre ting. Man kan holde hemmelige møder, man kan gemme sig for andre, man kan invitere folk på besøg i hulen og hvis den er rigtig god kan man endda sove i den – hvis man tør!

11

V

Illustration: Benni Schouw Andreasen

Grunden til at jeg bliver kaldt Hulemanden er selvfølgelig fordi jeg bor i en hule i skoven, og derfor vil jeg først og fremmest komme med et par ideer til, hvordan I selv kan få bygget en rigtig sej hule! StedetDet første man skal finde ud af, når man vil bygge en hule, er naturligvis hvorhenne den skal ligge. Det kan være langt inde i skoven, dybt nede i jorden eller højt oppe i et træ, men en hule behøver jo ikke være i ude i skoven. Den kan også være bag brændeskuret, på taget af garagen eller i et hjørne af haven. Mulighederne er næsten uendelige. Det skal bare være et sted, hvor der ikke kommer for mange mennesker rendende hele tiden – især hvis det skal være en hemmelig hule! ByggematerialerDet næste punkt i hulebygningen er at få skaffet noget til bygge hulen af. Her er der igen masser af muligheder, og det er faktisk kun fantasien der sætter grænser for hvad man kan bruge til at bygge sin hule med. Kig jer omkring og se hvad I kan finde – i skoven er der masser af grene og blade, farmand har måske nogle gamle brædder og søm til at ligge og mor har nok et tæppe eller to I kan

Hej alle sammen! Mit navn er Hulemanden og jeg ved en hel masse ting om hvordan man lever i naturen uden alle mulige moderne hjælpemidler, og folkene fra SpejderSnus har spurgt mig om ikke jeg vil hjælpe med at lære jer nogle af alle mine tricks.

Hulemanden bygger huler

Spionpatruljen består af Amalie, Asger, Max og Sandra, der alle er spejdere. Historien foregår i og omkring byen Fagersølille. På spejder.dk kan du finde et kort over området, og her kan du også læse mere om børnene. – Spionpatruljen har lige opklaret mysteriet om malerierne, der forsvandt fra Fagersøgård, hvor Sandra bor. Nu vil børnene gerne finde ud af mere om den hemmelige gang nede i Fagersøgårds kælder.

12

SpejderGys✎ Grete Borregaard Anne Bundgaard Christensen

– Ja, Sandra er så glad for at være spejder, sagde faren. – Hun er blevet en hel anden pige, siden hun begyndte i jeres patrulje.

– Ja, hun bruger ikke lilla øjenskygge læn-gere, sagde Asger.

Amalie sendte ham et surt blik for at få ham til at holde mund.

– Nej, nu er den blå, sagde Sandra kvikt og fik de andre til at grine.

Efter maden fik Spionpatruljen lov til at låne den gamle, rustne nøgle til døren i kælderen.

– Yeah! råbte Max. – Jeg har ikke tænkt på andet hele ugen.

– Men lov mig at passe godt på, sagde San-dras far. – Det kan være farligt at gå for langt ind. De gamle mure kan falde sammen.

Nede i kælderen var det Sandra, der fik lov til at sætte nøglen i. Alle holdt vejret, for selv om de havde været derinde én gang før, var det spændende at få lov til at undersøge ste-det helt på egen hånd.

– Føj, hvor her stinker, sagde Asger, da en muggen lugt væltede ud mod dem. Han lyste ind i gangen med sin lommelygte, men det var svært at se ret meget.

VDer var nu gået en uge, siden Spionpatruljen afslørede, at det var Gyldensø, der havde stjålet de kostbare malerier. Alle i Fagersølille talte om de kvikke børn, der havde opklaret sagen. Både i skolen og til spejdermøderne måtte Amalie, Asger, Max og Sandra igen og igen fortælle, hvad der var sket.

Om lørdagen var Spionpatruljen inviteret ud til Sandra, fordi hendes far ville sige tak for hjælpen. Da de kom, var der dækket bord med sodavand og en kæmpe lagkage.

– Hvor vildt! sagde Asger og slikkede sig om munden. – Det er den største lagkage, jeg nogensinde har set.

– Spis, til I revner, sagde Sandras far og skar et stort stykke til hver.

Mens der blev drukket og spist, sagde faren, at han gerne ville give Spionpatruljen en slags dusør, fordi den havde opklaret mysteriet om malerierne. I stedet for gaver til hver af børne-ne, havde han besluttet at give nogle penge til spejderne.

– Spejderhytten trænger nemlig til et nyt tag, sagde Sandra stolt. – Det er mig, der har fore-slået det.

1313

13

– Ja, selvfølgelig gider vi, sagde Amalie, mens Asger nikkede. – Vi arbejder bare sam-men, fortsatte hun.

– Jeg foreslår, at vi deler rummet op og ta-ger hver sin del, sagde Asger. – Ligesom da vi ryddede op i stenbruddet bag spejderhytten.

Der gik næsten to timer med at samle sten sammen og bære dem op på gårdspladsen. Imens snakkede børnene om de 10 kilome-ter, de om søndagen skulle gå sammen med nogen af de andre spejdere.

– Min far har kopieret et kort til mig, sagde Max. – Så jeg kender allerede ruten.

– Årh, det med kort kan jeg ikke finde ud af, sagde Sandra. – Men det interesserer mig heller ikke.

– Jeg kan ellers godt lære dig noget om det, sagde Max. – Det er faktisk.

– Nej, se her! råbte Amalie, mens hun skub-bede nogle murbrokker væk med foden. – Her er en vinflaske! Og her er én til. Og én til.

De andre hjalp hende med at skrabe støv,

– Vi må have fat i en bedre lampe, sagde Sandra.

– Kan vi ikke låne én af Suresen? foreslog Amalie.

– Åh, det har jeg glemt at fortælle, sagde Sandra. – Suresen er her ikke læng-ere. Han er gået på pension. Han blev så sur over, at han var mis-tænkt for at have stjålet malerierne, at han valgte at holde op. Men jeg ved, at der findes en rigtig god lampe i hans gamle værksted.

Sandra var hurtigt tilbage med lampen. Nu var det tydeligt at se det hele. Loftet var buet, og både det og murene var bygget af store, røde mursten.

– Det er munkesten, sagde Max og lod sin finger glide langs kanten ad en af dem.

– Munke, hva’for noget? spurgte Amalie.– Munkesten er en slags teglsten, der blev

lavet i middelalderen, sagde Max. – De fleste kirker og klostre er bygget af …

– Ja, ja, afbrød Asger.– Det gider vi ikke høre på. Vi skal i gang med at rydde op i det gamle skidt her.

– Jamen, loftet er jo faldet ned, sagde Max og sparkede til nogle gamle sten. Han virkede lidt sur. – Har du tænkt dig, at vi skal bære alt det her ud?

– Gider vi? sukkede Sandra og kiggede på de andre.

14

jord og småsten væk. I løbet af kort tid havde de fundet 20 flasker.

– Der er vin i dem alle sammen, sagde As-ger, mens han kiggede nærmere på én af dem.– Etiketten er næsten væk. Det er umuligt at læse, hvad der står.

– Flaskerne kan være mange penge værd, sagde Max. – Min farfar kender en i England, der fandt nogle gamle flasker vin i kælderen i et hus, han havde købt. De kom på auktion, og han fik næsten en million kroner for dem.

– Årh! udbrød Amalie. – Hvor vildt!– Jeg henter lige far, sagde Sandra og var

hurtigt væk.Kort tid efter var hun tilbage med ham. – Hvad har I nu gang i? sagde faren, mens

han undersøgte flaskerne grundigt. – Måske skulle vi smage på varerne? Jeg tog en vin-åber med.

– Nej, nej! afbrød Max. – Hvad nu, hvis fla-skerne er mere end 100.000 kr. værd stykket.

– Det går nok, grinede faren. – Der er så mange af dem.

Forsigtigt løsnede han proppen på en af en af dem og snusede til den.

– Føj for den! råbte han. – Det stinker hæs-ligt. Det sprøjt skal jeg ikke nyde noget af.

På skift lugtede børnene til flasken. Sandra så ud, som om hun var ved at brække sig, da det var hendes tur.

– Jeg må hellere tage et par stykker med til min vinhandler, så han kan undersøge det, sagde Sandras far. – Men for at snakke om noget andet. Hvordan går det så med jeres udgravning?

– Vi bliver nok nødt til at opgive, sagde As-ger og pegede på murbrokkerne, der spær-rede for det, der måske havde været en hem-melig gang.

– Det er vist også klogest, sagde faren, mens han pillede et par gamle sten ud af væg-gen. – Det her kan blive farligt. Loftet kan styr-te ned over jer, hvis I graver længere ind. Men jeg er imponeret over, hvor meget gammelt skrammel I allerede har fået slæbt væk. V

Da Sandras far var gået, satte børnene sig på kældergulvet for at slappe lidt af.

– Jeg havde glædet mig så meget til at ud-forske det her, sagde Asger.

– Nu finder vi aldrig ud af, om det er en rig-tig hemmelig gang, sukkede Amalie.

– Og hvor den fører hen, sagde Sandra.Max sad og kiggede ud i luften i lang tid.

Som om han tænkte over noget. Pludselig tog han et kort op ad lommen. Det var kortet, der skulle bruges til 10-kilometerturen.

– Hvad skal du med det? sagde Sandra. – Det er jo først i morgen.

– I den gamle bog om Fagersøgård stod der noget om en hemmelig gang. Max talte langsomt.

– Ja, og hvad så? sagde Amalie utålmodigt.– Hvis det her er begyndelsen af den hem-

melig gang, så må den føre et eller andet sted hen, fortsatte Max. – Jeg mener: der må være en udgang et sted.

– En udgang! sagde Sandra.Max forklarede, at hemmelige gange på slot-

te og herregårde som regel blev brugt, hvis de, der boede på stedet, blev nødt til at flygte. Han pegede på kortet på det sted, hvor Fager-søgård lå. – Hvis man skulle flygte herfra, vil-le det være praktisk at komme væk uden at blive opdaget, sagde han.

– Hvad mener du? sagde Asger.– Jo, hvis flugten foregik på heste, så ville

alle kunne høre det.– Åh, nu forstår jeg, sagde Sandra og teg-

nede med sin finger en linje fra Fagersøgård og hen til åen. – Så hvis den hemmelige gang mundede ud her, var det muligt at sejle væk.

– Præcis! sagde Max.– Altså, må vi lede efter en udgang nede

ved åen, sagde Asger.– Men det er jo næsten mørkt, sagde Ama-

lie nervøst. – Er det ikke for uhyggeligt nu?

Fortsættes i næste nummer ...

15

F O R Æ L D R E S I D E NV

Det er en proces, som aldrig holder op. Derfor kan det være rart, som forældre, at have en god kontakt til lederne, som følger processen på tæt hold og børnene knytter sig til.

Kom friskDer er mange arrangementer, hvor forældrene kan deltage. Det er en god idé at huske disse arrangementer, og tage familien med. Det viser jeres barn, at I interesserer jer for deres spejder-arbejde. Derudover kan I ved sådanne arrange-menter snakke med lederne og de andre spejde-res forældre. Det kan være billedaften, grillaften eller måske grupperådsmøde. Kom frisk sammen med din spejder og smag selv en smule på spej-derlivet. Har du lyst til at gøre endnu mere, så vil de fleste grupper elske at få en ekstra voksen med på den næste spejdertur.

Det er en omvæltning for børnene at blive rykket op til en ny gren, men det er også vigtigt, at I som forældre føler jer trygge i den nye gren. Lederne er nye, det samme er nogen af de andre spejdere, både for jer og jeres eget barn.

Hils påPræsenter jer selv for lederen i grenen, tag en lille snak. Det er en god idé, da det skaber et bånd imellem forældre og ledere. Når I har hilst på hin-anden én gang, er det nemmere at ringe for at spørge om noget eller høre til jeres barns trivsel til spejder. Når spejderne rykker en gren op, bliver der stillet nye og større udfordringer. Lederne i den nye gren stiller også nogle andre krav til dit barn.

✎ Marie Torp Christensen, B&U-redaktionenRasmus Gråsbøll Vilhelmsen, fotogruppen

Det er ikke kun spejderne, som skal begynde på noget nyt når de rykker op til en anden gren. Jer, som forældre skal også lære de nye ledere at kende og støtte jeres børn i alt det nye.

Når jeres barn rykker op til en ny gren er det vigtigt, at I giver jer tid til at lære de nye ledere at kende.

Begyndelse

Jørgen og juniorerne Af Trine Nørregaard Madsen ©

Af Peter Tranevig. Foto: Jørgen Lind-NielsenSlå teltet op i skoven

Nu kan du tage dine forældre eller ledere under armen, og pakke teltet og soveposen til din næste telttur i en skov nær dig. Nu er der 87 skove over hele Danmark, hvor det er til-ladt at slå sit eget telt op og overnatte midt ude mellem de store træer. Se hvor og hvordan på skovognatur.dk.

Vi ses i skoven.