NR. 6 2009

spejderSNUS

Gode venner

Lav julegaver

Hold varmen

❄❄

❄

❄ ❄❄❄❄ ❄ ❄ ❄

❄ ❄ ❄❄

❄

❄

❄ ❄

❄❄

❄

❄

❄

❄

❄❄

❄

Julequiz ................................................ 2

Gode venner ........................................ 3

Julegaver fra naturen .......................... 4

Klimatur ................................................ 6

Hold varmen ........................................ 7

Pioner – også for små spejdere .......... 8

Besøg hos Falck ................................ 10

Små historier ...................................... 11

Historien ............................................. 12

Forældresiden .....................................15

Jørgen og juniorerne .......................... 16

I N D H O L D

SpejderSnus er et børneblad for alle under 12 år, som udgives af Det Danske Spejderkorps.

Kontakt:SpejderSnus Arsenalvej 10, 1436 København KTlf.: 32 64 00 50, fax: 32 64 00 75redaktionen@dds.dk, spejder.dk

Ansvarshavende redaktør: Jeanette Hedegaard jhe@dds.dk

Annoncer: nyheder@dds.dk

Layout: grafi liokus.dk, 23 39 45 23

Forsidefoto: Per Seitzberg

Tryk: Als Offset ISO 14001 miljøcertifi ceret

Oplag: 14.500 eksemplarer

Helene Kristine HolstJakob BjergJulie HvidtKasper MøllerKatrine MoltvedMarie Torp

My Gaarde (fmd.)Nicoline JensenNiels Anton ToftgårdRasmus GVRasmus Jensen (fmd.)Sine Storgaard Larsen

B&U-redaktionen

spejderSNUSUdgivet 27. november 2009Se deadline og udgivelse for næste SpejderSnus på dds.dk/medier.

Artiklerne i Spejdersnus dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg.

JulequizVi elsker alle julen, men hvor meget ved DU om den? Find svarene nederst på siden.

1 Hvad kalder man den 23. december? a. Hellig tre kongers dag b. Lille juleaften c. Juledag

2 To af de vise mænd hed Caspar og Balthasar. Hvad hed den sidste? a. Josef b. Herodes c. Melchior

3 Hvornår får børn i Holland gaver a. 5. december b. 24. december c. 25. december

4 Hvad hænger mange op i håb om at få den fyldt med gaver? a. En sko b. En kop c. En sok

5 Hvilken blomst skal man stå under, hvis man gerne vil have et kys? a. Kristtjørn b. Mistelten c. Grangren

❄

❄

Rigtige svar: 1-b, 2-c, 3-a, 4-c, 5-b

❄

❄❄

❄

❄

3

Sabrina (9 år): De har det nok ikke så godt inden i. Måske har de det dår-ligt med sig selv.

Hvad skal andre gøre for, at I føler jer

godt behandlet?

Lasse (9 år): De skal ikke holde mig udenfor. Christian (9 år): Hjælpe mig både med spej-derting og i skolen. Lasse (9 år): Og spørge, om der er noget galt. Trøste mig. Hvad skal man gøre, hvis man føler sig

dårligt behandlet?

Tobias (7 år): Hvis andre slår en, er det vig-tigt at sige det til en voksen. Rasmus (7 år): Hvis andre gør dig ked af det, hjælper det at lade som om, de ikke er der. Louise (8 år): Hvis der er flere, som bliver drillet, skal man hjælpe hinanden. De, der driller, synes ikke det er sjovt, hvis de er imod en hel masse i stedet for kun en.

Hvordan er man god ved hinanden?

Det kan nogle gange være lidt

svært at huske at være gode

ved hinanden. SNUS har spurgt

nogle spejdere i Brørup, hvordan

de er gode ved hinanden.

VDe fleste har nok prøvet at føle sig udenfor eller komme til at holde andre udenfor. Det gør altid rigtigt ondt. Derfor er det vigtigt, at du husker at være god mod andre. – For det er sjovest, når man er sammen med andre – også til spejder.

Hvordan er man gode ved hinanden?

Jeppe (8 år): Hvis man spørger, om andre vil være med, når man leger. Rasmus (8 år): Når man hjælper hinanden – måske med ting i skolen. Tobias (7 år): Samarbejde – og det lærer vi jo til spejder!

Hvad gør I for at hjælpe andre?

Louise (8 år): Hjælper andre og spørger, hvis der er noget galt. Sabine (9 år): Siger det til en voksen, hvis vi kan se, at der er en, som er ked af det.

Hvorfor tror I, at andre driller?

Cecilie (9 år): Fordi de er kede af, at de ikke har nogen at lege med.

✎ Helene Holst, B&U-redaktionen

4

✎ Marie Torp Christensen, B&U-redaktionenSøren Andersen

Julegaver i naturenEn hjemmelavet julegave er altid et hit. Den er hyggelig at lave, og din gave viser, at du har tænkt på den, som får gaven. Hjemmelavede gaver gør altid mor og far glade, så her giver Snus dig to gaver, du selv kan lave af naturens ting. Det er slet ikke så svært.

5

VEt kort til morDin mor bliver endnu mere glad for din hjem-

melavede julegave end et par sokker. Her får

du opskriften på kort både til pakker og forsen-

delser.Så kan din mor også dele dine kreative

evner med resten af familien.

Du skal bruge• Karton• Lim • Flotte kuglepenne og måske nogle glimmer- tuscher• Efterårsblade fra skoven• Muligvis en boks til opbevaring

1. Først skal du klippe kartonet ud i de stør- relser og faconer, som dine kort skal have.2. Nu skal du vælge de blade, som skal limes på kortene. Du kan prøve dig frem med, hvordan de skal ligge. 3. Så er det tid til at finde limen frem. Lim bladene på kortet, som du gerne vil have, at de skal se ud. 4. For at give kortene lidt ekstra, kan du pyn- te med flotte kuglepenne og glimmer. 5. Når kortene er tørre, kan du lægge dem i en flot boks eller bare pakke dem fint ind.6. Din mor pakker op juleaften og bliver glad for gaven.

VLidt ild til farNår gaven til din mor er ordnet, mangler du bare en til din far. Den kan du også finde i naturen, og peppe den lidt op med noget fra værelset. En tændstikæske kan en far altid bruge. Når du pynter den, bliver den personlig og fin at have til pynt. Til næste år kan du variere med noget nyt pynt.

Du skal bruge• Store tændstikæsker, dem med pejse tændstikker kan også bruges. • Karton• Lim• Blade, agern, nødder, sten og andet godt fra skoven• Muligvis noget løst glimmer

1. Først skal du klippe kartonet til, så det passer i størrelsen til tændstikæsken. 2. Nu skal du udvælge de dele af skoven, som skal på æsken. 3. Når du har fundet ud af, hvordan dele- ne skal sidde på æsken, så skal de limes fast. En limpistol er god til det.4. Du kan drysse lidt løst glimmer ovenpå, så det skinner flot. 5. Til sidst skal den bare pakkes ind, så din far kan pakke den op juleaften.

V

6

✎ Mie Skovbæk Mortensen

Spejderne tog selvfølgelig tog og metro. Først gik turen til et naturcenter på Amager for at se en udstilling om klima. Der blev leget med vind-kraft, og spejderne kom med ideer til klima-træet. De skrev en god klima-ide på et blad, som blev hængt på træet.

Anna og Natascha foreslog, at man putter en prop i køernes numser, så der ikke kom-mer så meget metangas. Rasmus ide var, at man skulle cyklen mere og køre mindre i bil.

Bagefter tog spejderne videre i klima-teater. Klimatopia var en rigtig thriller om børn og unges drømme om fremtiden, klimaet og vores

planet. Spejderne synes, den var fuld af fan-tastiske ideer, krydret med action, humor og kærlighed. Det fedeste var ifølge Magnus, da der blev sprunget en bombe.

KlimaKlimaturturJuniorspejderne i Viby drog til København på klima-tur for at lære om, hvordan klimaforandringerne har indflydelse på naturen. Det blev en tur med masser af leg og nye tanker om naturen.

123

Hjælp din kropKroppen vil altid holde maven, brystet, halsen og hovedet varmest. Fryser du dine fingre og tæer, så træk en hue eller ekstra varm trøje på. Så hjælper du din krop med at holde varmen, så den nemmere kan sen-de varme ud til fingre og tæer.

Hvis du rysterHvis du ryster af kulde, så er det kroppen, der prøver at skabe varme. Det gør den ved at lade dine muskler trække sig sammen og slappe af igen meget hurtigt. Du kan selv bevæge dig og få gang i kroppen. Jo mere du bevæger dig, jo mere varme skaber din krop.

Hold dig tørUndgå at have vådt eller fugtigt tøj på, for det suger varmen ud af din krop. Det er varmere at smide alt det våde tøj og få lidt tørt tøj på end at have meget vådt tøj på.

Tænk over, hvad du tager på af tøj. Det er bed-re med mange lag tøj i stedet for én tyk jakke. Der er luft mellem lagene, og det holder på var-men.

✎ Niels Anton Toftgaard, B&U-redaktionenPeter Bobach

V

7

Hold dig Hold dig varmvarmNår du er til spejder, er du meget ude i naturen. Her er spændende at være, og du kan lege og have det sjovt. Men det kan også være koldt udenfor især om vinteren. Du behøver ikke fryse, for du kan nemt holde varmen! Snus giver dig tre gode råd.

8

Minierne fra Esbern Snare i Kalundborg har laveSpejderne var vilde med det, så det var en stor s

Pioner – OGSfor små spe

V

✎ Lisbeth Andersen og Anette DallHenrik Wiegelt og Jacob Dall

Der er meget at lære, når man skal lave pio-ner.

Først skulle spejderne lære de knob, som de skulle bruge til pioner. De lærte også et råbåndsknob, så de kan binde tørklæder, og et flagknob, når de skal hejse flaget. Det blev også til et dobbelt halvstik og tømmerstik, så de kan starte og slutte deres besnøringer.

Bagefter skulle de lære besnøringer. Spej-derne lave små projekter, hvor de øvede sig. De lavede en bro, et køkkenbord, et komfur og en tømmerflåde.

Da de var færdige, lavede spejderne varm kakao på komfuret og en sejltur på tømmer-flåden.

Til slut fik alle deres forløbsmærke for pio-ner basis.

et et forløb med pioner. succes.

SÅ ejdere

9

Det lærte spejderne ifølge dem selv:

Af at bygge pioner:

Knob og besnøringer, og så lærte vi at hjælpe hinanden og arbejde sammen. Nogen skulle jo holde rafterne, så andre kunne binde rafterne sammen. Vi lærte også, at nogen er gode til knob og nogen er gode til besnøringer – men vi fik da bygget meget, fordi vi hjalp hinanden. Spejderne syntes at,

Det var svært at lave besnøringer de før-ste par gange. Det var hårdt for hænder-ne, når de skulle lave strammere, men så fik vi lige et tip om at bruge en pind. Så snoede vi sisal to gange om pinden og kunne bruge pinden som trækstang. Sejt. Hvor kan I bruge knob andre steder

end til spejder:

Masser af steder. I skolen når vi skal binde noget sammen, og hjemme når vi hjælper i haven. Vi binder for sækken med blade. Et tømmerstik er godt, så kan vi slæbe sækken i rebet.

Nogle af spejderne lavede en tømmerflåde. Den brugte de til at sejle over og få varm kakao på det nye pioner-komfur.

10

Kan du hjælpe dine venner, når de har slået sig? Har du lært at lægge en forbinding? Og hvor god er du til førstehjælp?

V

✎ Julie Hvidt, B&U-redaktionen

Når man er på spejderlejr, kan det ske, er det nemt at komme til skade. Det er vigtigt at kun-ne hjælpe hinanden, hvis der er en, som kom-mer til skade.

Minierne fra Hunderup Gruppe besøgte en falckstation. Her lærte de om førstehjælp. Spejderne snakkede med Keld, som arbejder for Falck og hjælper folk hver dag.

Keld er læge, og han er rigtig glad for sit arbejde. Han kan lide at hjælpe folk og måske redde deres liv, hvis de er kommet slemt til skade. Keld er ikke selv spejder, men det er

Facts om FalckFalck kan hjælpe dig hvis:• Din bil er gået i stykker• Hvis der er brand• Hvis du er kommet til skade og skal på hospitalet

Der er 11.000 som arbejder i Falck

hans datter. Derfor var han med på Blå Som-mer, hvor han kørte rundt i ambulancen. Det var en stor oplevelse for ham.

Det er Det er SEJTSEJT at hjælpe andre at hjælpe andre

På besøgHar du oplevet noget sjovt til spejder,

så send din historie til

REDAKTIONEN@SPEJDER.DK

Clara 9 år,

Hunderup

Gruppe

• Hvad var det vigtigste, du lærte

på Falckstationen?Det var, at der ikke skal så

meget til at hjælpe andre, som er kom-met til skade, hvis bare man ved, hvad man skal gøre.

• Hvorfor er det vigtigt, at spejdere er gode til førstehjælp?Man skal kunne førstehjælp, for så kan man hjælpe hinanden og andre, hvis noget er gået galt, og man er kommet til skade.

Keld, Falckredder

• Hvorfor valgte du at blive Falck-redder?Jeg blev Falckredder, fordi det altid har interesseret mig at kunne være i stand til at hjælpe andre

• Hvad var det bedste ved at være Falckredder på Blå Sommer?Det bedste var, at jeg fik mulighed for at være med på tæt hold og se, hvor-dan mange tusinde spejdere fungerer sammen. Det var rigtig sjovt, og jeg er helt bestemt med på lejren næste gang den afholdes.

• Hvorfor er det vigtigt at kunne førstehjælp?Det er vigtigt at kunne førstehjælp, fordi man med ganske få metoder og hjælpe-midler kan hjælpe andre, der er kommet til skade og i yderste konsekvens kan redde andres liv.

11

VSpejderne i Jens Bang Division i Nordjyl-land var på divisionsturnering. Den sidste aften blev lejrbålet lavet om til et diskotek midt i skoven. Der var røg, lys og musik, og 350 spejdere festede til langt ud på natten.

VHøjbjerg Drenge i Århus holdt Åbent Hus. Her kunne

alle komme og prøve, hvordan det er at være spejder. Spejderne

lavede en stor vandrutsjebane, og man kunne klatre på en væg eller smøre sig ind i noget klamt.

✎ Johanne Valbjørn Gydesen, B&U-redaktionenLars Petersen og Louise Dreisler

Historien foregår i Fagersølille. På spejder.dk kan du finde et kort over området. Her kan du også læse mere om Spionpatruljen, der har fået et nyt medlem, nemlig Sandra. – Fra Fagersøgård, hvor Sandra bor, er der forsvundet et kostbart maleri, og Spionpatruljen er i gang med at opklare mysteriet. Klåge ved ikke så meget om maleriet, men han mener at have hørt, at der findes en hemmelig gang ude på gården.

12

SpejderGys 99✎ Grete Borregaard Anne Bundgaard Christensen

eksemplarer, og så vidt, hun kunne se, skulle der findes ét ude på Fagersøgård. Max og As-ger sagde tak for hjælpen, og så kunne det ikke gå hurtigt nok med at finde den bog.

Pigerne var næsten færdige med havear-bejdet, da drengene nåede ud til Klåge.

– Jeg ringer og spørger min far om det med bogen, sagde Sandra og tog sin mobil frem.

Det tog lang tid, før der var forbindelse, men endelig blev den taget. Sandra nåede kun at nævne sit navn, før der blev sagt en hel mas-se til hende.

– Det er min far, sagde hun efter et stykke tid. - Han er blevet bidt i benet af hundene. Han kan ikke finde Suresen, og …

– Han skal ringe til 112 med det samme, råbte Max. – Og så skal han fortælle, hvem han er, hvor han er, hvad der er sket …

– Stop, Max! sagde Amalie. – Det ved San-dras far alt om.

Max så helt skuffet ud.– Far, jeg kommer med det samme, sagde

Sandra og trykkede så på mobilens sluk-knap.– Vi tager cyklerne, sagde Asger. – Det skal

gå hurtigt.

VDesværre kunne Klåge ikke huske noget sær-ligt om den hemmelige gang. Heller ikke As-gers og Amalies morfar kunne hjælpe. Ganske vist havde morfar flere gange hørt forskellige rygter, men han troede ikke på den slags.

Det med den hemmelige gang kunne Asger og Max ikke få ud af hovedet. Så næste dag efter skole gik de to på biblioteket. Imens cyk-lede Sandra og Amalie i forvejen ud til Klåge for at hjælpe med det sidste i haven.

På biblioteket gik drengene straks hen til fru Bogorm, der var bibliotekar.

– Nej, jeg har ikke hørt om en hemmelig gang, sagde hun. – Jeg mener dog, at der findes en bog om Fagersøgård. Måske står der noget i den. Men bogen er vist meget gammel.

– Den vil vi gerne låne, sagde Max ivrigt. – Jeg kan godt tyde gamle bogstaver. Runer og sådan noget.

Fru Bogorm grinede og sagde, at så gam-mel var bogen nok ikke. Hun gik hen til sin computer for at søge efter den. Det viste sig, at hun havde ret. Der fandtes en bog, men den var ikke på biblioteket. Fru Bogorm kun-ne læse på skærmen, at den kun var trykt i få

Da de nåede ud til Fagersøgård, var det Sure-sen, der lukkede op. Det var tydeligt at se, at han havde sovet middagssøvn, så det var der-for, Sandras far ikke kunne finde ham. Hele tiden kunne man høre Flix og Flax gø nede i kælderen.

– Kommer I nu rendende igen? vrissede Suresen, mens han med sine gummistøvler forsøgte at skrabe nogle blodpletter væk fra gårdspladsen. – Din far er inde i havestuen, sagde han surt og pegende på hovedbygnin-gen.

Sandras far sad med en stor forbinding om benet. Sandra løb straks hen til ham, mens de andre blev stående i døråbningen.

– Det er ikke så slemt, sagde han og fortalte, at han allerede havde ringet til Gyldensø. For nu skulle de hunde væk, så hurtigt som muligt. Desværre var Gyldensø blevet syg, men han

ville komme, så snart han var rask igen. – Der er blod på forbindingen, sagde Max,

der var kommet tættere på. – Du ved da en masse om førstehjælp, sag-

de Sandra far.– Det har vi lært til spejder, sagde Max ivrigt.– Ja, det er vel nok godt, at Sandra er be-

gyndt der. – Jeg håber, hun bliver rigtig glad for det.

– I dag var vi henne for at hjælpe Klåge, sagde Sandra, og han sagde, jeg var god til …

– Ja, og han sagde også noget om en hem-melig gang, afbrød Asger. – Max og jeg har været på biblioteket, og fru Bogorm sagde, at der findes en gammel bog om Fagersøgård her på stedet.

– Den har jeg nu ikke hørt om, sagde faren. – Og heller ikke om det med den hemmelige gang. Men I er velkomne til at lede. Mit kontor

13

14

er i hvert fald fyldt med gamle bøger. – Far, du skal altså til lægen med det sam-

me, sagde Sandra og pegede på forbindin-gen, hvor blodpletten voksede sig større og større.

– Ja, for hundene kan have hundegalskab, og det er farlig, sagde Max ophidset. – Livs-farligt!

– Nu overdriver du vist, smilede faren og rejste sig. – Men det er nok en god idé at få såret renset og syet med et par sting. Jeg kan jo købe noget pizza med hjem, hvis I har lyst til at spise med.

Det ville Asger, Max og Amalie gerne, og de lovede at ringe til deres forældre for at få lov.

Så snart Sandras far var kørt, gik hun i forve-jen ind på kontoret. Her var der reoler fra loft til gulv. Fyldt med bøger.

– Det tager flere år at kigge alle de bøger igennem, sagde Amalie.

– Måske skulle vi lægge en plan, foreslog Asger. – Åh nej! Vi har jo glemt Spionpatrul-jens skrivehæfte.

– Har vi? sagde Amalie og trak stolt hæftet frem. Hun havde haft det inden for trøjen.

– Altså, hvad ved vi? sagde Asger.– At der er forsvundet et maleri af den be-

rømte maler Gågak, sagde Max. – Og hvor hang det billede, før det for-

svandt? Asger lød, som om han var en vok-sen detektiv, der forhørte vidner.

– Inde i havestuen, sagde Sandra.– Så starter vores efterforskning der, sagde

Asger.– Jamen, hvad så med den gamle bog og

den hemmelige gang? spurgte Max.– Godt spørgsmål! sagde Asger og rynkede

panden. – Den hemmelige gang behøver jo ikke at have noget med tyveriet at gøre.

– Næh, sagde Amalie. – Men i den gamle bog står der måske noget om både maleriet og den hemmelige gang.

Asger foreslog, at de først undersøgte have-stuen for fodspor, fingeraftryk på vinduer og sådan noget. Bagefter kunne de hjælpes ad med at lede efter bogen. Amalie skrev alle be-slutninger ned i hæftet.

De fire børn kiggede grundigt rundt i have-stuen, hvor der var mange flotte malerier. Det var tydeligt at se på det røde silketapet, hvor det forsvundne billede havde hængt.

Amalie åbnede havedøren. Udenfor og langs hele huset var der fliser, så det var umuligt finde fodspor der. Og vinduerne var helt ny-pudsede.

– Åh, ja, sagde Sandra. – Suresen sagde i går, at de trængte til at blive pudsede. Så det er nok ham, der har gjort det.

– Det var ikke så godt, sagde Max og skub-bede sine briller op i panden. – Måske var glasset fyldt med fingeraftryk!

– Vent lige! sagde Asger pludseligt og gik hen til et maleri, der hang lidt skævt.

Forsigtig skubbede han det store billede ud til siden, og det var tydeligt at se på tapetet, at der inde bagved havde hængt et mindre billede. Asger gik rundt i stuen og kiggede bag alle de andre malerier.

– Sandra, din far sagde, at der var forsvun-det ét billede. Er det ikke rigtigt? spurgte As-ger og rynkede panden.

Hun nikkede.– Jeg tror, der er forsvundet mindst tre, sag-

de han alvorligt.

Fortsættes …

Max siger noget om hundegalskab

– bl.a. at det kan være livsfarligt.

Du kan læse mere herom på spejder.dk.

15

F O R Æ L D R E S I D E N

Sundhed og klimaSpejderne er med til at skabe en bedre verden! En pointe med udviklingsplanerne er, at deltagerne på korpsrådsmødet udarbejdede en række skitser til at føre planerne ud i live. Spejdergrupperne be-stemmer selv, hvordan de vil føre det ud i livet. Lederne kan derfor se frem til et inspirationsmate-riale.

De indsatsområder, der blevet vedtaget, kan ses i referatet fra korpsrådsmødet. Referatet findes på dds.dk/korpsraad.

Retning Hvilken retning skal Det Danske Spejderkorps ar-bejde i gennem de næste to år? Udviklingsplanen viser retningen, og dens områder skal der nu ar-bejdes med lokalt i spejdergrupperne og i resten af korpset.

Kvalitet og flere spejdere Et af målene er, at vi skal højne kvaliteten af spej-derarbejdet. Det skal give flere lyst til at være spej-dere længere og flere til at blive spejdere. – De skal være med i spejdereventyret. Kvalitet er ikke et særligt specifikt mål, men en god ambition, så vi skal nu finde ud af, hvordan vi kommer til at mær-ke det til de ugentlige møder og på ture?

Tryghed ”Lederne er sure og skælder ud.” Sådan lyder sva-ret af og til, når man spørger et barn, hvorfor det er stoppet som spejder. Derfor vil vi i Det Danske Spejderkorps fremover arbejde mod en bedre tone og en mere anerkendende tilgang, og hvor børne-ne lærer at kommunikere på en god måde.

Udvikling i Det Danske Spejderkorps

KORT OM KORPSRÅDSMØDET:

• Korpsrådsmødet er Det Danske Spejder- korps’ generalforsamling• Korpsrådsmødet afholdes én gang om året• I 2009 var det d. 14.-15. november• Punkterne på dagsordenen var bl.a. valg af ny korpsledelse, budget og udviklings- planer

Udvikling var et af de helt store diskussionsemner på dette års korpsrådsmøde – spørgsmålet er nu, hvad det kommer til at betyde for dit barns spejderarbejde.

Kraftvæk ’09 var navnet på dette års korpsråds-

møde. Og kraft var netop, hvad der skulle til, når der blev diskuteret udviklings-

planer og retning for spejderarbejdet.

’’’’I vores samfund er nogle i stand til at kommunikere klart og fornuftigt, og

de når langt! Men der er også andre som hæmmer folk i deres måde at kommunikere på. Dér kan vi gøre en forskel som spejdere! Vi kan ruste de unge til at kommunikere bedre!

Erik Aabjerg Friis, medlem af korpsledelsen

✎ Rasmus Jensen, B&U-redaktionen

Per Seitzberg

Jørgen og juniorerne Af Trine Nørregaard Madsen ©

Lad Rudolf lyse vejLad Rudolf lyse vej