SpejderSnus #12 2014

2014

#12

MØD CASPER JENSEN DANMARKS BEDSTE WINDSURFER!

BYG DIN EGEN

SNELYGTE

DET LAVER DE I TROPPEN

HVAD ER DET FEDESTE

VED PLAN?

KÆMPE TEMA OM ÅRSTIDERNE

SpejdersnusDecember 20142

SPEJDERSNUSUdgivet: 1. december 2014.Se deadline og udgivelse for næste SpejderSnus på

dds.dk/medier.

Spejder, vilde outdooraktivi-teter, sejt gear, interviews og

masser af sjov. Spejdersnus er for alle spejdere fra 6 til 12 år

og deres forældre. Magasinet udgives af

Det Danske Spejderkorps.

Kontakt:SpejdersnusArsenalvej 10

1436 København KTlf: 32 64 00 50

[email protected] spejder.dk

Forside:Årstiderne skifter og der kom-mer flere og flere spejdere til. Her to gode venner fra Køge.

Foto: Fredrik Clement

B&U-Redaktionen:Lauge Eilsøe-Madsen, formand

Rebecca Kolte-OlsenChristoffer Kolbe Boye-Hansen

Kristina Havbo KongsgaardSarah Maj K. Siewartz

Nanna Sofie Lykke HansenMartin Anker JensenHelene Kristine Holst

Signe HegelundLasse Bækhus

Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig [email protected]

Assisterende redaktør og korrektur: Frederik Lindhardt

[email protected]

Artiklerne i Spejdersnus dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets

synspunkter. Redaktionen for-beholder sig ret til at redigere

indsendte indlæg.

Annoncer: [email protected] Layout: Aller Client Publishing

Tryk: ReklametrykOplag: 14.000

06: Quiz: Har du styr på dyr?

08: Lav din egen snelygte

10: Hvorfor skifter årstiderne?

12: Mød Danmarks bedste

Windsurfer

14: Test: Hvilken årstid er du?

16: Guide: Spis en årstid

18: Den fedeste PLan

20: Gear til enhver årstid

22: Forældresiderne

6

1210

KLOGE ÅGE

GIRAFMØDRE VENDER

OFTEST TILBAGE TIL DET STED,

HVOR DE BLEV FØDT, NÅR DE

SELV SKAL HAVE UNGER

MAN TABER SIG,

MENS MAN SOVER

TIGERE DELER DERES MAD, MENS LØVER KÆMPER TIL DØDEN OM DET

ELEFANTER ELSKER GRÆSKAR. DE LEGER MED DEM OG SPISER DEM

Spurven sidder stumt bag kvist...… og den vil også gerne have noget at spise! Om

vinteren flokkes spurvefuglene tit om foderbræt-

terne i haverne. Det er koldt, og der er ikke meget

mad, de kan finde selv, når der kommer frost og sne.

Hvis du gerne vil sætte mad ud til fuglene, så husk

lige det her:

● Sæt noget ud fuglene kan lide, fx fodrekugler,

solsikkefrø og brødrester

● Hav gerne et fodrebræt, hvor større fugle som

skader ikke kan nå maden

● Sæt mad ud hver eller hver anden dag, så fuglene

ikke flyver forgæves efter mad

SpejdersnusDecember 2014 3

Kristina: Sommer – sol og som-

merferie, hvad mere kan

man ønske sig?

Signe: Efterår. Jeg er vild med

skovens orangerøde

farver!

Martin: Efterår – fordi lyset

og farverne bare er

magiske!

Daniel: Forår – fordi

det begynder at

blive lyst, og naturen

bliver pæn grøn

igen!

Nanna: Forår - jeg elsker alle de

flotte farver, og at solen

kommer frem igen, og

så er det så hyggeligt

at se det hele blomstre

frem fra sneen.

Rebecca: Sommeren – ferie, lyse

aftener og sommermad

kan altid gøre mig glad!

Christoffer: Forår – fordi jeg har

fødselsdag, og vinteren

aldrig er rigtig vinter i

Danmark.

Lauge: Efteråret. Der går naturen

helt amok i fede farver!

Sissel: Dejlige sommer,

det eneste tidspunkt

der er nogenlunde

lunt i Danmark.

Sarah Maj: E-F-T-E-R-Å-R! Der er

stadig brombær at finde,

og når det regner, har

man en undskyldning

for at blive indendørs.

Redaktionen siden sidstHvad er din yndlingsårstid?

Fodspor i sneen→ Når vinteren og kulden kommer snigende, er

det næsten 100% sikkert, at der falder sne. Og

når sneen dækker jorden, er det nemmere at se

dyrenes fodspor. Så når du er ude at gå i skoven

eller i haven her til vinter, så hold øje med sneen

du går på – det kan være, du krydser en fugls,

en rævs eller en hares fodspor.

Kan du ikke genkende dyrenes fodspor? Bare

rolig! Naturstyrelsen har en oversigt over dyrenes

fodspor i sneen på deres hjemmeside:

naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturen-

netop-nu/vinter/dyrespor/


Sådan undgår du insekter

1. Syltetøjsglas med hul i låget

En sommerlejr-klassiker: Brug

resterne af syltetøjet til at lave

en effektiv insektfælde. Du skal

prikke et hul i låget, der er lige

præcis stort nok til, at bierne

kan kravle ind og mæske sig i

syltetøj.

2. El-ketcher.

Gør insektfjernelse til en

sport med sådan en smart

fætter her.

3. Hårspray og ligther

Den her virker bare! Måske virker

den lidt for godt. Den tager med

garanti alt, der har samlet

sig i teltet. Den tager nok

også bare teltet

med.

4. DJungle Olie/

SpejderSports variant

Når du alligevel skal op for at

børste tænder, kan du tilføje den

her til din morgenrutine. Smør

dig ind i masser af ****. Den virker

også som deodorant.

5. Find en frø

Fang dig selv en myggejagt-

makker. En god jagtfrø kan helt

selv holde lejren fri for stikkende

bæster. Det er dog en ulempe, at

de sjældent kommer alene.

6. Kødædende plante

Hvis du er træt af fluer, så skaf

dig en kødædende plante.

Den kræver bare en

smule vand og kan stå i

din vindueskarm (det har

de fleste telte jo) og

mæske fluer dagen lang.

Du kender det. Pludselig kan du mærke noget, der kravler op ad ar-men, og dit lejrslik er blevet angrebet af væsner med 6 ben.Næst efter regn er der intet, der kan ødelægge spejderlejren som insek-ter. Her er der et par fifs til, hvordan du i fremtiden kan gøre dine ture kryb- og kravlefri.

Hvem har lavet disse små runde kugler, der lidt ligner lakridser?

SVAR: Det er antilopen, der har lavet dem!

● Den første julekalender i pap kom omkring 1930.

● Den første danske tv-julekalender blev vist i 1962

(den hed “Sokkerne”).

● H.C. Andersen lavede i 1861 et flettet julehjerte i gult

og grønt papir.

● Det var Coca-Cola, der for alvor var med til at gøre

julen rød og hvid, da de i 1930erne og en del år frem

brugte den rød og hvidklædte julemand i deres

reklamer.

● Det første juletræ i Danmark blev tændt i

1808 på Sydsjælland.

● Ris á la mande er 100 % dansk – det var bare

herre populært med franske navne i slutningen

af 1800tallet, hvor den herlige juledessert blev til.

5SpejdersnusDecember 2014

→ Julekalenderen åbnes, kalender-

lyset tændes, tv-julekalenderen ses,

julehjerter flettes, juletræet købes,

julemaden spises og gaverne pak-

kes op. Jul er en dejlig tid, Snus har

samlet en bunke hurtige facts om

vores allesammens yndlings højtid.

DET’ SNART JUL!

Der foregår mange ting i naturen

året rundt. Hvor godt styr har du på,

hvad dyrene laver? Find ud af det her!


Tekst: Lauge Eilsøe-Madsen, B&U-redaktionen

Foto: iStockPhoto

KENDER DU

ÅRSTIDERNES

DYR?

1 Når vinteren

kommer, påvirker det både dyr og mennesker. Nogle dyr vælger at sove hele vinteren væk. Hvilket

af disse dyr gør dette?

a: Rottenb: Bjørnenc: Storken

3Et af de dyr,

der går i hi om vinteren, er pindsvinet.

Men hvor længe sover det?

a: 1 – 2 måneder

b: 3 – 4 måneder

c: 5 – 7 måneder

2Når kronhjortene er klar til at mage,

begynder de at brøle, så alle kan høre det. Hvornår sker dette

som regel?

a: Omkring augustb: Omkring oktober

c: Omkring november

4 Ænderne er

nogle af de fugle, der trækker sydpå.

Men på hvilket tidspunkt af døgnet

flyver de?

a: Om dagenb: Om nattenc: Omkring frokosttid

Quiz

SpejdersnusDecember 2014 7

Svar: 1b, 2b, 3c, 4b, 5a, 6c, 7a

6 Nogle laks gyder

om foråret, imens andre gyder om efteråret.

Men hvor svømmer laksen hen, når den skal gyde?

a: Den svømmer ud i havetb: Den svømmer tre gange rundt i en søc: Den svømmer

op af en flod

5Når det bliver for

koldt, trækker fuglene ned sydpå. De vender

først hjem igen, når det er varmt nok – men hvornår

er det varmt nok?

a: Når foråret kommerb: Først til sommer

c: Temperaturen er perfekt om efteråret

7Vinteren er kold.

Temperaturen blev engang målt til -89,2 ˚C! Derfor skal æggene med pingvinungerne holdes varme,

imens der bliver skaffet mad til dem om vinteren – men hvordan

sker det?

a: Hannerne holder æggene varme, mens hunnerne skaffer mad

b: Hunnerne holder æggene varme, mens hannerne skaffer madc: Æggene er tykke nok til at holde sig selv varme, mens begge forældre finder mad

BYG SELV:

SnelygterKulden er kommet over os, og med

kulden kommer forhåbentlig en smule sne. Redaktionen giver dig her et godt tip til at skabe hygge i mørket.

Tekst: Signe Hegelund,

B&U redaktionen

Foto: iStockPhoto

Det skal du bruge:

Sne

Syltetøjsglas uden etiket

Fyrfadslys

Tændstikker


Trin 2:Når du har fundet det perfekte

sted, er det tid til at samle sne. Mængden

afhænger af, hvor stor din snelygte skal

være, du kan evt. starte med at lave en lille

snelygte, inden du begiver dig ud i de store.

Det er bedst, hvis din sne er lidt fugtig,

så det hænger bedre sammen. Er

det ikke tilfældet, kan du med fordel

give sneen lidt iskoldt vand.

Trin 1:Det første, du skal gøre,

er at finde et sted til snelygten. Det

skal helst være rimelig plant, ellers

risikerer du, at lyset i lygten vælter.

Stedet, du vælger, kan være mange

steder. Uden for din hoveddør, mellem

træerne i skoven eller måske i haven så

du kan se den fra dit værelse. Stedet er i

sig selv ikke så vigtig, men det må

gerne være hyggeligt.

Tip

Lav rigtigt mange

snelygter, så hele din

have lyser op. Det vil helt

sikkert få dine venner og

naboer til at kigge en

ekstra gang.


Trin 3:Nu er tiden kommet til at forme

selve lygten. Her er der to muligheder.

Den ene består af en masse snebolde,

som stables oven på hinanden som en iglo.

Husk, at du her ikke må lukke igloen før lyset

er blevet placeret indeni. Den anden og mere

avancerede mulighed er at lave et tårn af tæt

trykket sne, sådan at overfladen er helt glat.

Vælger du denne model, er det vigtigt, at du

laver et hul i den ene side som indgangen

til en iglo, fordi lyset skal have luft. Vil

du gå et skridt videre, kan du også lave

udskæringer i tårnet,

f.eks. stjerner.

Trin 4:Nu hvor du har lavet

din skal til lygten, mangler du

kun lyset. Tænd et fyrfadslys og sæt

det forsigtigt, uden at brænde fingrene,

ned i dit syltetøjsglas. Sæt så glasset

ind under sneen. Har du valgt

modellen med sneboldene, skal

du huske at dække

toppen til.

Trin 5:

Vent til mørket har

sænket sig. Lyset vil nu stråle

ud af sprækkerne i sneen og skabe

en rigtig hyggelig stemning på en

kold vinter aften. Sidst, men ikke

mindst, skal du huske at skifte

sneen ud efter brug, lyset

smelter nemlig den

øverste sne.

10 SpejdersnusDecember 2014

J orden drejer om sig selv, og

dette tager et døgn. Her er en

del af jorden i solens lys og

her er dag, mens den anden

halvdel af jorden ligger i skygge, og

her er det nat. Samtidig drejer jorden

rundt om solen, og det tager et år.

Jordens baneforhold

Jordens bane om solen er ikke helt

cirkelrund, men har form som en el-

lipse. Derfor varierer jordens afstand

til solen. Afstanden er mindst i begyn-

delsen af januar (147,1 millioner km)

og størst i begyndelsen af juli (152,1

millioner km).

Denne forskel på 5 millioner km mel-

HVORFOR

SKIFTER ÅRSTIDERNE?

Tekst: Liné Marie, B&U redaktionenn

Foto: iStockPhoto

Marsboerne

har også årstider

Mars er en mellemting mellem månen og jorden. Der er en

tynd atmosfære, så på Mars varierer temperaturen fra omkring

de 20 grader til omtrent de minus 70.

Grunden til, at Mars har årstider, er, fordi Mars' rotationsakse

hælder næsten samme antal grader som jordens.

Mars' bane omkring solen er meget elliptisk, hvilket giver

yderligere et bidrag til årstidsvariationerne med meget hårde

vintre på sydlige halvkugle og lidt mildere vintre på den nord-

lige halvkugle

VIDSTE DU AT:


lem januar og juli er årsag til, at det

sollys, vi modtager i juli, er omkring 7

% mindre intenst end i januar. For os

der bor på den nordlige halvkugle vir-

ker det lidt pudsigt, at solen er længst

væk om sommeren, altså når vi har

det varmest.

Det er vigtigt at huske, at det ikke er

afstanden mellem solen og jorden, der

bestemmer årstiderne, men det gør

jordens hældning.

Når jorden er på den side af solen,

hvor den nordlige halvkugle er tættest

på solen, får vi meget lys og varme. Så

er det sommer. Modsat vil den sydlige

halvkugle være i skygge. Det betyder,

at lande som Australien og Sydame-

rika har efterår og vinter.

Årstiderne skifter, fordi jorden konstant

bevæger sig i forhold til solen.

På Månen svinger temperaturen uden årstiderMånens rotationsakse står mere lodret end jordens. Den hælder en lille smule, men det har kun en meget lille årstidseffekt.Hvis man står på månen, vil man ikke mærke

nogen årstider. Det man mærker på månen er, at dagen skifter, så hver 14. dag er der mørkt og hver 14. dag er der lys.Selvom der ikke er nogen årstider på månen, er der alligevel store temperaturforskelle, fordi der ikke er nogen atmosfære på månen til at holde på varmen. Om dagen kan temperaturen derfor nå 100 grader, mens natten kan være så kold som minus 150 grader.

VIDSTE DU AT:

Danmarks

bedste SURFER

12 SpejdersnusDecember2014

Casper Jensen er Danmarks bedste windsurfer.

Han elsker suget i maven, den friske luft og vandet.

SNUS har mødt ham for finde ud af, hvordan man bliver så god.

Tekst: Nanna Sofie Lykke Hansen

Foto: Marianne Jepsen og

Chobby Water/Windpic.de

C asper var kun 8 år

gammel, da han wind-

surfede for første gang.

Han var på ferie på

Lanzarote, som er en ø, der hører

under Spanien.

“Det hele begyndte med, at

min far havde haft mig med ude

og windsurfe, hvor jeg sad foran

på brættet og fik suget i maven,

når vi sejlede hen over vandet.”

Fordi Casper ikke var over 150 cm

høj, var han officielt ikke høj nok

kunne surfe. For man kan faktisk

sagtens lære at surfe, selvom man

bor i Danmark. Casper træner

windsurfing en gang om ugen,

med mindre der er god vind, så

træner han mere. For som han

selv siger: “Windsurf-træning er jo

meget afhængig af vinden”. Hvis

man ikke har lyst til at windsurfe,

men derimod har lyst til at surfe på

bølger, kan det faktisk også lade

sig gøre i Danmark. “Vores bedste

spot for bølgesurfing i Danmark

er i Klitmøller, også kaldet ’Cold

Hawaii’,” siger Casper.

DM i windsurfing

Der er sket meget, siden Casper

startede med Windsurfing for seks

år siden. Han tager nu til stævner

i hele Europa, og konkurrencerne

er ikke noget problem for ham.

“Jeg har deltaget i en masse små

stævner, hvor det er gået rigtig

godt,” siger Casper, men det er

ikke kun de små stævner, Casper

deltager i. I år har han for første

gang deltaget i DM-serien, som er

en række stævner i hele landet.

Alt efter hvor godt man klarer sig

til stævnerne, bliver man placeret

på en rangliste, hvor den bedste

bliver kåret som Danmarks Bedste

Windsurfer. Selvom det var første

til at windsurfe alene. Det afholdt

dog ikke den vandglade dreng

fra at forsøge. “Min far hjalp mig

meget, og jeg fik lynhurtigt styr på

det hele. Min storebror Mads var

begyndt at windsurfe et år tidligere,

så jeg havde jo luret, hvordan man

gjorde,” fortæller Casper om hans

ferie dengang i 2008.

Cold Hawaii

Selvom de fleste forbinder surfing

med sand, sol, store bølger og kry-

stalklart vand, behøver man faktisk

ikke at tage helt til Hawaii for at

OM CASPER:

Casper Jepsen er 15 år gammel, og

bor i Juelsminde. Han har en sto-

rebror og en lillebror. Til daglig går

Casper i skole, og han bruger sin

fritid på lektier, træning og på at

se fodbold. Han er rigtig glad for

sport, og kan finde ud af mange

sportsgrene. Han har vundet

de Danske mesterskaber og

de Nordiske mesterskaber i

windsurfing i kategorien U17,

og er derfor Danmarks bedste

windsurfer under 17 år.


gang han deltog, røg Casper til

tops på listen og er nu officielt

Danmarks mester i windsurfing.

Den største drøm

Casper har også fået en første

plads ved det Nordiske mester-

skab i windsurfing, men han har

stadig drømme om fremtiden.

“Min drøm har hele tiden været

Nordisk Mesterskab, men da

den er i hus, så ville det da være

meget fint med et verdensmester-

skab i U17”. Om Casper bliver den

næste Junior Verdensmester i

windsurfing afhænger af, hvor

mesterskabet holdes næste

gang. Snus krydser fingre for

ham og håber på at kunne læse

om Casper som Verdens bedste

windsurfer.

HVAD ER SURFING?

Surfing er en sport, hvor man står

på et bræt på vandet og bruger

bølger og/eller vind til at komme

fremad. Der findes tre forskellige

slags surfing:

● Bølgesurfing, også kaldet ’wave-

surfing’ er den traditionelle form

for surfing, hvor man ballancerer

på et bræt og surfer på bøl-

gerne. Der er sjældent særligt

gode forhold for bølgesurfing

i Danmark, men det kan dog

godt lade sig gøre på den jyske

vestkyst.

● Windsurfing er nemmere at

dyrke, når man bor i Danmark.

Man står på et bræt med et sejl

spændt fast til. Her er det vinden

man bruger til at komme fremad,

og det kan gå rigtig stærkt.

● Kitesurfing er den nyeste form

for surfing. Her er man spændt

fast til en stor drage, der trækker

en og ens bræt hen over vandet.

Har du lyst til at surfe?

Hvis du, som Casper, er glad for

vind, vand og fart, så er surfing må-

ske noget for dig. SNUS spurgte

Casper, hvad der er vigtigst, når

man begynder at gå til Windsur-

fing: “Det er godt at styrketræne

ved siden af, men i første omgang

handler det om teknik, balance og

tålmodighed for at blive ved med

at surfe.” Hvis du har lyst til at surfe,

anbefaler Casper, at du tager hen

til din lokale Surf- eller sejlklub og

spørger, hvad mulighederne er.

Tekst: Signe Hegelund, B&U-redaktionen

Foto: iStockPhoto

TestHVILKEN

ÅRSTID ER DU?

Flest F’erDu er forårDu elsker, når bøgen springer ud, og hele skoven er lysegrøn. Det bedste, du ved, er at trille påskeæg og spise varme hveder, desuden er dit værelse altid fyldt med friske blomster.

Flest E’erDu er efterårDu er mere til hygge hjemme under dynen, specielt hvis det regner udenfor. Du elsker, når mor kommer med græskar, der skal laves til uhyggelige ansigter. Er det efterfulgt af lune vafler, er du i himlen.


HVILKEN

ÅRSTID ER DU?

Flest S’erDu er sommer

Intet er bedre end sno-brød ved et Sankthansbål efter en dag med masser

af vandleg på stranden. Din have er fyldt med

solgule planter, og så kan du sagtens spise en is

eller 100 måske.

Flest V’erDu er vinter

For dig findes der intet bedre end snevejr og

julehjerter i vinduerne. Du spiser måske lidt for meget kranskage, men

du kan lide det. Des-uden er du vild med at klæde dig ud og spise

slik til fastelavn.

Hvad er din

yndlingsfarve?

F Grøn

E Orange

S Gul

V RødHvilken højtid kan du bedst lide?V Fastelavn

S Sankthans E HalloweenF Påske

Hvad er din

yndlings frugt?

S Søde jordbær

F Syrlige rabarber

V Saftige æbler

E Friske brombær

Hvad kan du

bedst lide?

E Varm kakao under

dynen

V Sneboldskamp!!

S Ture til stranden

F Plukke kæmpe

blomsterbuketter

Hvilke blomster er flottest?F TulipanerV ErantisS SolsikkerE Lyng

Hvilken dessert er bedst?V Kransekage med

glasurS En kæmpestor isF Friske bær fra skovenE Vafler med chokolade-

sovs


16

PÅ SKOVTUR


Forår:

→ Når træerne begynder at springe ud, kan du gå på

opdagelse i spiselige sager i naturen. Lige når bøge-

bladene vokser frem, kan de nemlig spises.

Det samme kan skovsyrer, som vokser i skovbun-

den. Du kan mikse de to ting sammen og få dig en

lille, frisk og syrlig salat.

Sommer:

→ Om sommeren kan du på en tur i skoven finde frug-

ter som æbler og pærer. I buskaset rundt omkring kan

du finde alle mulige bær. Du kan f.eks. finde brombær,

hindbær og skovjordbær. Desuden kan du også spise

blomster som bellis, kodriver, kinesisk purløg, laven-

del og morgenfrue. En kamilleblomst kan du både

spise og bruge til at lave te.

Du kan også være heldig at

finde små og store

blommer og

kirsebær.

Efterår:

→ Her er der god mulighed for at gå på svampejagt!

Svampe som kantareller, Karl Johan-svampe og

champignoner kan du finde rundt omkring. Desuden

kan du også finde den sorte svamp kaldet Stor Trom-

petsvamp, som kan bruges i mange retter. Husk altid

at have én med dig, som ved, hvilke svampe der er

gode at plukke. Nogle svampe – som f.eks. fluesvam-

pen – er nemlig giftige.

Det er også, når det bliver efterår, at man høster

markerne. Så her har du god mulighed for at se, hvor-

dan man bruger naturen til at skaffe ting som kartofler,

korn, gulerødder, roer, græskar, porre, majs og alt

muligt andet lækkert.

Desuden bliver mange nødder klar på denne års-

tid. Du kan bl.a. finde hasselnødder og valnødder.

Vinter:

→ De fleste har samlet et forråd til om vinteren, for

der er der ikke ret meget, der vokser, ud over et par

enkelte svampe. Bare husk, at du ikke må spise den

gule sne!

Tekst: Lauge Eilsøe-Madsen,

B&U-redaktionen

Foto: iStock

Alt, hvad vi spiser, kommer fra naturen. En stor del af året kan du faktisk selv finde ting i skoven, som kan spises. Vi har samlet

nogle ting, som du kan spise i løbet af de forskellige årstider.

spis naturen


CHOKOLADE

Chokolade- blade-snadder

Tekst og foto: Sarah Maj K. Siewartz, B&U redaktionen

Hvis du er typen, der synes, at chokolade er en fantastisk ting, og at træernes blade er flotte, så

har du endelig en mulighed for at kombinere begge disse ting! Her er en nem guide til at lave chokolade-

blade til spejder, fest eller bare for hyggens skyld.

1 Det første, du skal gøre, er at

finde nogle fine blade. Det

kan være fra hindbærbuske,

bøge- eller egetræer. Skyl bladene,

inden du skal bruge dem, så der ikke

er jord og andre urenheder på dem.

2 Find gryden frem og fyld

den halvt med vand. Kog

vandet ved middelvarme

(det må ikke koge for voldsomt,

så bliver chokoladen grå!), og

sæt tallerkenen ovenpå som

låg. Bræk chokoladen i stykker

og læg det på tallerkenen.

3 Efterhånden

som chokoladen

er smeltet, kan du tage penslen

og ’male’ dine blade med chokolade.

Giv dem et godt lag, helst rigtig tykt,

og sæt dem så i køleskabet.

4 Når chokoladen er

helt stivnet, kan du

tage bladene ud af

køleskabet og lige så for-

sigtigt trække selve bladet

af. Brug eventuelt en kniv og

en voksens hjælp. Nu har du

fine chokoladeblade, du kan

pynte kager med, dele med

dine venner eller gemme i

fryseren til en særlig dag.

DET SKAL DU BRUGE:

● Mørk blokchokolade

● Flotte blade

● En madpensel

● En tallerken

● En gryde

HUSK HAV ALTID EN

VOKSEN MED NÅR

DU SKAL SMELTE

CHOKOLADE.

HVORFOR SKAL MAN TAGE PÅ PLAN?

Mine venner har mange

gange sagt til mig, at jeg

skulle gøre det. I år havde

jeg ingen planer for min

efterårsferie, men jeg syn-

tes, der skulle ske noget.

Derfor tog jeg på PLan. På

PLan handler det meget

om dig selv, og hvem du er.

Du prøver at blive kastet

ind i en gruppe med andre,

du ikke kender, og alligevel

føler du dig godt tilpas

med det samme! Det er en

virkelig god måde at lære

at samarbejde på.

HVAD ER DET FEDESTE, DU

HAR OPLEVET PÅ PLAN?

Vi var på et natløbet, og det

var det fedeste. Det var sjovt

og kom helt uventet, da vi

blev vækket kl. 03 om nat-

ten og skulle løse en masse

opgaver til Pirates of the

Caribbean musik. Det var

meget varierende poster, og

man skulle enten arbejde

alene eller sammen med

andre. Jeg ved nu, hvad jeg

kan, når jeg er træt, og det fik

jeg sindssygt meget ud af. Det

var også fedt, at det var på

tværs af alle patruljerne. På

PLan har jeg lært meget mere

om mig selv. Jeg ku’ nok før,

jeg kom på PLan, men nu kan

jeg meget mere.

Hvad er det

fedeste, du har

oplevet på PLan?

HVAD HAR VÆRET DET BEDSTE VED PLAN?

Fællesskabet i patruljen har

været så fedt; vi har virkelig

haft det hyggeligt sammen.

Ved bålet om aftenen sad

vi og fortalte historier og

jokes og legede nogle lege.

Det har været så hyggeligt.

Vi har kun været sammen

en uge, men alligevel føler

vi, at vi har været sammen

hele livet, for vi er bare

super tæt knyttede, og det

er mega fedt!

Sarah, 15 årHammershøj gruppe

Nikoline, 15 år

Thorolf gruppe

Mathias, 15 år

Bellahøj gruppe


HVAD ER DET FEDESTE,

DU HAR OPLEVET PÅ PLAN?

En aktivitet, hvor vi skulle lære noget om

styrker. For eksempel kærlighed. Vi blev

stillet en opgave, hvor vi skulle tænke over

to personer, vi elsker, og så skulle vi ringe til

dem og fortælle dem det. Det er noget helt

anderledes i forhold til, hvad jeg er vant til

at lave som spejder. Og jeg synes, at det er

utrolig fedt at blive udfordret på den måde.

HVAD ER DET BEDSTE VED PLAN?

Selvom vi har arbejdet med nogle

mere seriøse ting som værdier og

motivation, har vi i patruljen haft

det rigtig hyggeligt samtidigt. No-

get af det bedste har været vores

alene-hejk, hvor lederne var væk,

da vi vågnede, så vi skulle klare

os selv. Og så alle lejrbålene om

aftenen. Det er lidt mærkeligt, at

man bare kan nå at lære hinanden

SÅ godt på en uge, men det er vist

meget spejderagtigt.

Peter, 15 år, Hadsten gruppe

Rebekka, 15 år

Albertslund gruppe

HVAD ER DET FEDESTE, DU

HAR OPLEVET PÅ PLAN?

Vi skulle overleve alene

på en øde ø i et døgn. Det

var vildt hyggeligt, selvom

det regnede. Vi byggede

bivuaker, løste opgaver og

skulle selv lave mad - efter

vi havde løst koder for at få

det ud af patruljekasserne.

Det var ret vildt, at der ikke

var nogle voksne. Det gav et

rigtig stort sammenhold, og

jeg følte mig meget som en

adventurespejder. Jeg fik en

masse nye venner og lærte,

at jeg behøver faktisk ikke

nogle voksne for at overleve

på en øde ø.

Isabella, 15 år1. Melfart gruppe

HVAD ER DET BEDSTE VED PLAN?

Det allerbedste har været at møde

så mange nye mennesker! Det er

virkelig fedt at få så mange nye

venskaber - og så kan regnvejret

være helt lige meget. Vi var på en

rigtig sjov hejk. Det var en lidt lang

tur med vores rygsække, men man

blev meget tættere med de andre i

patruljen. Jeg håber, at jeg vil blive

ved med at holde kontakten med

alle mine nye venner.

Mia, 15 år

1. Helsingør gruppe



SNUS VOXPOP

Pandelampe

Vinteren er kold og især

mørk, og da mennesker

desværre ikke kan se i

mørke, bliver vi nødt til at

have noget lys. De dage

hvor vi gik rundt med

petroleumslamper er ovre

(det er ikke sikkert, at din

leder ved det), og det nye er

pandelamper! Pandelamper

har den helt klare fordel i

forhold til håndholdte lygter,

at du kan bruge dine hæn-

der til alt muligt andet end

at holde dit lys med.

Vinter

Snus bringer dig noget af vores favorit-udstyr til de forskellige årstider.

KælkFordi det er mega sjovt at

kælke! Om det så er en røv-kælk, en god gammeldaws trækælk, en af plastik eller

noget helt andet. Vi i redak-tionen bag Snus elsker at kælke, når det er snevejr!

InsektglasDet er også i foråret, at

naturen begynder at vrimle med liv. Meget af det er dog en smule småt. Det problem løser et insektglas dog, for udover at de små størrelser ikke flygter fra dig, så er der

også et forstørrelsesglas, der gør, at du kan se de små

væsner.

Vandpistol

Det er og bliver sjovt at

sprøjte med vand, og om

sommeren kan du jo bare

sprøjte alt det, du vil i var-

men. Hvis det bliver rigtigt

vådt, så kan du jo bruge dit

letvægtshåndklæde til at

tørre dig med.

En skal mod vind og vejr

Det regner meget i Dan-mark, især i efteråret. Derfor er det en super god ide at have noget godt regntøj til

at holde dig tør. Du når langt med en normal regnjakke og bukser. Skal det dog lige være det bedre, så

kunne det jo være, at du skulle overveje en soft-shell eller endnu bedre en 100%

vandtæt skal. Husk! at det ikke kun

handler om, hvor vandtæt tøjet er, men også hvor

åndbart det er. Spørg eventuelt i din

lokale Spejder Sport for at få mere hjælp til at vælge

det rigtige tøj.

Bivuak Temperaturen er ved at

blive lidt bedre, og efter en hel vinter kan du snart ikke holde dig indenfor mere. Så

find et eller andet du kan lave en bivuak ud af. Det

kan være en presenning, en rigtig bivuakflage eller en

masse granris. Muligheder-ne er næsten uendelige, så tag ud i naturen på eventyr!

Forår

Letvægtshåndklæde

Når du skal på sommerlejr

eller bare ud og bade, er

det super lækkert at have et

letvægtshåndklæde med.

Det fylder ikke særlig meget

og tørrer super hurtigt. Det

er kort sagt ideelt for dig,

der elsker sommer, sol og

vand!

SommerAlt i uld!

Det danske efterår er koldt

og vådt, og det er her, uld

er bedst. Uld varmer nemlig

dejligt meget, og det varmer

også, selvom det bliver

vådt - det er super smart! Nu

tænker du sikkert: “Jamen

uld kradser!” Men det

behøver det ikke at gøre.

Hvis det er marine/marino

uld af en god kvalitet, så er

fibrene så fine, at de slet

ikke kradser.

Efterår

GEAR TIL HELE ÅRET

Noah, 13 år,

Rønne Trop

Min yndlingsårstid er vinter,

for jeg kan virkelig godt

lide sne.


Tekst og foto: xxxx

SNUS VOXPOP

ROD

EVA

Rod, 13 år, Delfinerne

Forår er den bedste årstid.

Alting springer ud, og der er

ingen grund til at være sur.

Eva, 14 år,

Frydenborg gruppe:

Jeg kan bedst lide efterår

og forår, fordi der er så flotte

farver i naturen.

NOAH

L RKE

HVILKEN ÅRSTID ER DEN BEDSTE?Lærke, 14 år

Mjølner gruppe

Jeg elsker sommer, hvor

man kan lave så meget

udenfor.

SpejdersnusDecember 201422 SpejdersnusDecember 2014

MED NATUREN SOM LEGEPLADS

Tekst: Kristina Kongsgaard, B&U-redaktionen

Foto: Morten Bjerrum Larsen


Kære forældre

I dette nummer af Spejdersnus har vi valgt at lade de skiftende årstider skabe den som altid kulørte ramme for jeres

og vores blad. Redaktionen har lagt hovederne i blød, og med årsti-derne som tema har de sjove ideer og skøre påfund sejret.

Med dette blad håber vi at kunne inspirere dig og dit barn. Naturen er din legeplads – hele året rundt.

Som det allerførste kan vi tage et kig på det, det hele handler om: dit barn. En ung, frisk, dreng eller pige, der i hverdagen

kan tituleres som folkeskoleelev og ikke mindst spejder. For alle børn spiller naturen en vigtig rolle, og et barns forhold

til naturen har ofte stor betydning for, hvilken rolle naturen vil spille i voksenlivet. Barndommens naturoplevelser

er vigtige, og derfor er det en god ide at udforske årstiderne sammen med dit barn.

Alle årstider er unikke. Efteråret byder dig og dit barn på en tur i skoven. Her kan I gå på svampejagt, finde mos, bygge seje kastanjemonstre eller lave bladcollager. Vinteren inviterer jer til sneboldkamp og på kælketur, og når forårssolen smelter sneen,

farves skovbunden hvid af anemoner. I foråret skal der også sendes gækkebreve til bedsteforældrene, og så går der ikke mange uger,

før sommeren inviterer på vandkamp og tummel med tørklædet om halsen.

De skiftende årstider giver altså utallige anledninger til at komme ud sammen – lad os udnytte det. Naturen er din,

min og vores. Velkommen på verdens største legeplads.

De bedste hilsnerRedaktionen

Hold varmen i vinterkulden

Tekst: Kristina Kongsgaard,

B&U-redaktionen

BAGSIDEN

Vinterens vejr truer – SpejderSnus holder dig varm!

UldUld er et materiale, der har

evnen til at absorbere og

transportere fugt. Det betyder, at

kroppen holdes varm, og derfor

bruges uld især i sokker og

varme trøjer.

Dobbeltstrømpe Skal du ud at gå i kulden,

kan det være en fordel at tage to par

strømper på. Det inderste par skal være

tyndt, og det yderste par skal være uldsokker.

Det smarte her er, at uldstrømper er sved-

transporterende og derfor holder foden varm

i støvlen. På samme tid kan man med to

par strømper modvirke gnidninger, så

man nemmere undgår vabler på

gåture i vintervejret.Vådt tøj … skal af! Det er især våde

strømper, der gør dig syg, så

husk at finde et tørt par inden

længe, så du ikke går rundt

med kolde fødder.

ImprægneringVil du helt undgå de våde

sokker? Så husk at imprægnere

dine vandrestøvler. Spørg efter den

rette imprægnering, hvor du købte

dem eller tag dem med ned

i en friluftsbutik.

Lag-på-lag-metodenEt af spejdernes bedste

tricks til at holde varmen er den såkaldte

’lag-på-lag-metode’. Helt enkelt går den ud

på, at man iklæder sig mange lag i stedet for

én varm trøje, som man alligevel hurtigt får

det alt for varmt i. Med lag-på-lag-metoden

går man altså ikke rundt og sveder i én

varm trøje, når man kan tage et enkelt

eller to lag af, hvis man får

det varmt.

Sov med sokkerFryser du somme tider i

soveposen? Hvis du kan svare ja,

skal du prøve at sove med hue og

sokker. Det lyder måske underligt,

men når vi sover, forsvinder en stor

del af vores kropsvarme faktisk

ud gennem hoved

og fødder.

UdstyrHvis du er typen, der let

kommer til at fryse, kan du også

overveje at investere i en vinter-

sovepose til udendørsovernatnin-

ger i vinterhalvåret. Forhør dig i

din friluftsbutik.

Documents

SpejderSnus #12 2014