Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten · Husk at melde adresseændring til [email protected]. ... Børnehuset i Silkeborg eksperimen-terer køkkenpersonalet med at lave lækker

1VEGETARISK! # 2 | sommer 2018

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten:

Der er for meget vanetænkning

i landbruget

2 3VEGETARISK! # 2 | sommer 2018 VEGETARISK! # 2 | sommer 2018

FORSIDEFOTO: KASPER REBIEN

VEGETARISK! udkommer3 gange årligt og udgives af:

Dansk Vegetarisk ForeningSortedam Dossering 552100 København Ø51 91 89 [email protected]

Redaktion:Kenneth Ibsen (ansvh.)Karin Elrød (redaktør)

Layout: Gitte Thrane

Annonceansvarlig:Rosendahls MediaserviceKontakt Hanne Qvistgaard, 76 10 11 42, [email protected]

Deadline næste nummer: 14.09.18

Repro og tryk:Rosendahls print, design, media

Oplag: 3000 ekspl. Bladet trykkes påklorfrit papir fra skove, hvor træernegenplantes.

Medlemmer kan tilmelde sig PBSmed medlemsnummer, som står påmedlemskortet sammen med PBS nr.04562909 og deb. gr. nr. 00001.Husk at melde adresseændring [email protected].

DANSK VEGETARISK FORENING DVF er stiftet i 1896 og drives på ideali-stisk og primært frivillig basis. Formålet er at fremme udbredelsen af vegetarisk levevis samt inspirere til mindre kødfor-brug, både privat og offentligt.

DVF er medlem af Europæisk Vegetaruni-on (EVU) og International Vegetarunion (IVU)

Redaktionen er ikke nødvendigvis enig med de enkelte skribenter, som selv er ansvarlige for egne bidrag. DVF holder sig neutral over for de annoncerede produkter.

En vegetar lever af planteføde:frugt, grøntsager, korn, bælgfrugter,nødder og frø – med eller uden mælke-produkter og æg.

Veganere spiser og bruger intet, der stammer fra dyr.

ISSN: 1397-7989

Dansk Vegetarisk Forening har fremsat et borgerforslag om grøn mad i alle offentlige køk-kener. Vi opfordrer indtrængen-

de alle medlemmer til at støtte op med deres underskrift hurtigst mu-ligt og inden 29. juli. Overtal gerne jeres familie og venner til at skrive under, så børn og voksne i alle of-fentlige institutioner kan vælge et sundt og nærende måltid 100 pct. fri for animalske ingredienser. Vo-res borgerforslag er med til at vise opbakningen bag den plantebasere-de levevis, og når vi op på 50.000 underskrifter, sætter vi forslaget til debat i Folketinget!

Se hele forslaget og skriv under på-grøntvalg.dk. Find dit Nem-ID frem på forhånd, så tager det kun et øje-blik. I denne udgave af bladet kan du møde Søren Egge Rasmussen. Ud over at være Enhedslistens ordfø-rer på en række grønne områder, er han manden bag Danmarks første entydigt pro-plantebaserede lov-forslag nogensinde. Læs om hans ønsker og visioner for et 100 pct. økologisk landbrug og for fødevarer dyrket lokalt. Inspirationen til at leve vegetarisk og vegansk vokser og blomstrer i alle grene og lag af det danske samfund. Læs artiklen om, at plantevejen ikke er elitær, som nogle påstår. Alle kan leve plantebaseret, naturligvis også ”arbejderklassen”.

Børn og unge er bærere af vores fremtid. Det er vigtigt, at de bliver bevidste om plantekostens betyd-ning for sundhed, miljø og klima. I Børnehuset i Silkeborg eksperimen-terer køkkenpersonalet med at lave lækker grøn og krydret mad. Plan-temad kan alle børn spise, uanset kulturel eller religiøs baggrund, og også selv om de f.eks. har allergi over for mælkeprodukter. DVF er med ved Ungdommens Fol-kemøde i Valbyparken 6.-8. septem-ber, og sommeren igennem deltager vi i arrangementer rundt i landet. Følg med i vores nyhedsmails, på Facebook og på vegetarisk.dk. Størst er Vegetarisk Festival 24.- 26. august, hvor deltagerne kan hygge, spise lækker vegansk mad i boderne og møde en perlerække af oplægs-holdere fra ind- og udland i teltene. Som sædvanlig skriver vi også om dyrene, der for mange plantespise-re er den vigtigste årsag til at vælge animalske produkter fra. Læs om vores arrangement 4. oktober, hvor vi indbyder alle til at samles rundt i landets byer og tænde tusindvis af lys for verdens dyr. God læsning og god sommer! Kenneth IbsenFormand

// L E D E R

FOTO: KARIN ELRØD

Indhold

VANETÆNKNINGi landbruget

SIDE 6FOTO: KASPER REBIEN

EFTERLYSNINGPartipolitik for dyrene

SIDE 16TEGNING: SIDSE KÆRSGAARD

PLANTEKOST PÅ BORDET!

GRØNT fra River CottageSIDE 21FOTO: SIMON WHEELER

FOTO: MOYAN BRENN

“ARBEJDERE” er også vegetarer

SIDE 26

FRIE DYRnu!SIDE 14FOTO:

VITA HOUGAARD

SMAG på det vilde!SIDE 13OMSLAG: METTE R. EJLERSEN

http://www.xn--grntvalg-64a.dk/


KORT OG GRØNT

FØRSTE VEGANSKE PUB Der er næppe noget mere traditionsbundet end maden på en engelsk pub. Men nu får briternes gammeldags ”pub grub” skarp konkurrence. Landets første helt veganske pub, The Spread Eagle i London-forstaden Homerton, har siden åbningen i januar haft fulde borde til trods for, at der hverken er Sunday roast eller steak and kidney pie på menuen, for-tæller partner Sherri-Lee Estabrook. Pubben satser i stedet på veloplagte mexicanske retter som pocherede østershatte i hvidløgssauce, jackfruit carnitas og nachos med vegansk chorizo og ost.

Den veganske livsstil vinder frem overalt, konstaterer avi-sen London Evening Standard. Cirka 100.000 mennesker – 40 pct. flere end i 2017 – sluttede i år op om januars vega-nerudfordring (veganuary), hvor man giver afkald på animal-ske produkter en måned. Sandwichkæden Pret a Manger har lanceret en vegansk mandagsmenu, mens supermar-kedskæden Tescos nye plantebaserede ”Wicked Kitchen” nu er oppe på hele 18 veganske færdigretter.

VEGANER PÅ PLADS’N Café’n – med N for Nørrebro – i Blågårdsgade har i flere år været københavnernes veganske favorit. Det lille ny- renoverede lokale kører sit veganske koncept videre under ny ejer, mens Allan Reck er flyttet længere op i gaden, nem-lig på Blågårds Plads i restauranten, hvor Floras Kaffebar før havde til huse.

Plads’n hedder stedet – hvad ellers? – som frister med ve-ganske kompositioner i den finere ende, a la sellericarpaccio med hasselnødder, artiskok, citron & verbena og Rabarber-kompot med pink grape, mynte & mandelmælk. Alt sammen serveret af venligt personale i nobel sort/hvid beklædning.

L ILLE BOG OM STORE FØLELSER Rosamund Youngs kærlige iagttagelser af navngivne køer og kalves hverdag på øko-gården Kite’s Nest udkom i april på dansk. Bogen er et velkomment indspark i en debat, der ofte fokuserer på menneskers lyster frem for på de dyr, der lægger krop og liv til i industrien.

I sin introduktion vender Young sig stærkt kritisk mod de aktu-elle, intensive produktionsformer, som ikke er til gavn for hverken leverandører eller aftagere. Den lille roman handler dog først og fremmest om det store spektrum af følelser, som køerne, kalve-ne og gårdens andre dyr lægger for dagen, om deres venskaber med hinanden og de gode beslutninger, de tager.

Hyggelig sommerlæsning for de mange, der i forvejen er pjattede med køer – og et must for alle, der endnu har til gode at opdage køernes hemmeligheder. Rosamund YoungHvad køer ved om livetDon Max 2017160 sider

TEKST: KARIN ELRØD

PLANTEBASERET GOURMETSe her, blå kartofler med blomstertopping! Så kom den, Neel Engholms længe ven-tede kogebog med veganske delikatesser. Engholm, der selv er veganer, blev forsin-ket under opstarten af restaurant Plant Power Food på Fælledvej i København, omtalt i sidste nummer af Vegetarisk!

ER SYLTNING REALISTISK?Ja, mener kokken André Spange Nabulsi, som besluttede ikke at købe færdigsyltede produkter i supermarkedet. Det resultere-de i ’På glas og flasker’, der udkommer i august. Bogen er ikke en opfordring til at starte et bæredygtigt landbrug op, lover forfatteren; blot en inspiration til at bruge det, man har i haven eller er faldet over i supermarkedet, mens man alligevel er i køkkenet og klarer aftensmaden.

FEST PÅ FEMØRENMasser af DVF’s ildsjæle er i sving for at gøre årets største arrangement for plantespisere til en kæmpe succes. Vi ta-ler naturligvis om Vegetarisk Festival, der afholdes 24.-26. august på Femøren i København.

Festivalen er et stort, grønt frirum for alle, der interesserer sig for vegetarisk og vegansk levevis, dyreetik, miljø og klima. Her kan du møde gamle venner, gøre nye bekendtskaber og spise lækker, 100 pct. plantebaseret mad. Sys Bjerre giver live-koncert, og i teltene kan du deltage i madworkshops, overvære politisk debat og lytte til tankevækkende oplæg.

Fuldt telt forventes til filosof og dyreretsforkæmper Peter Singer i selskab med to danske etikere, Mickey Gjerris (lør-dag) og Peter Sandøe (søndag). Andre oplagte tilløbsstyk-ker er belgiske Tobias Leenaert, canadiske Vesanto Melina og Patrik Baboumian fra Tyskland.

Nogle aktiviteter er gratis, mens andre kræver billet, for at fe-stivalen kan køre rundt. Læs programmet og book din billet i god tid.

vegetariskfestival.dk

FOTO: FLORIAN VAN DUYN

Neel EngholmPlantebaseret gourmetMuusmann Forlag,2018 130 sider

André Spange NabulsiPå glas og flaskerMuusmann Forlag, august 2018, 180 sider

FOTO

AF PE

TER

SIN

GER

: ALLE

TTA

VAA

ND

ER

ING


TEKST: KARIN ELRØD

FOTO: KASPER REBIEN

I samarbejde med Dansk Ve-getarisk Forening og Økologisk Landsforening har Enhedsli-sten formuleret et forslag om, at der skal oprettes en pulje som hjælp til offentlige køk-kener, der ønsker at omlægge produktionen til økologisk og

plantebaseret kost

Christiansborg:Søren Egge Rasmussen lyser synligt op, da han får øje på skålen med jord-bær, som Vegetarisk! har medbragt.

”Hvilken sort er det?”, spørger han interesseret og løfter et stort bær i vej-ret til nærmere inspektion. Ingen tvivl om, at vi har en ekspert i lokalet.

I 22 år har folketingspolitikeren fra Enhedslisten boet i Andelssamfundet i Hjortshøj med omkring 200 voksne og 100 børn. Andelssamfundet har 20 hektar økologisk landbrug og dyrker en stor grøntsagsmark i fællesskab.

”Ved årets start kan man tilmelde sig og ved at betale 1.400 kroner komme med i en gruppe, der indkaldes til mar-karbejdet og får del i høstudbyttet”, for-tæller Søren. I har også dyr, man kan komme på be-søg og se?”Ja, vi har kvæg, geder og høns, og om sommeren også grise. Andelssam-fundet er selvforsynende med æg, og beboerne kan købe oksekød, grisekød og gedekød, ligesom vores butik også sælger til folk udefra.” Hvordan ser du som vegetar på, at I har dyr, som skal spises?”Jeg synes, at vi skal frem til at spise mindre kød; men jeg går ikke rundt og prædiker. Jeg spiser selv æg, og tidli-gere har jeg som ansat i Andelssam-fundet passet dyrene. Oplevet at en ko

fik kalv og passet den, indtil den blev sendt på slagteriet. Det var ikke den bedste del af arbejdet! FÆRRE HUSDY REr det sådan en selvforsynende idyl, du ser for dig som fremtidens landbrug?”Jeg ser gerne et landbrug, som har færre husdyr. Ned på nul tror jeg ikke, vi kommer; men i dag går cirka 80 pct. af vores landbrugsareal til dyrkning af foder til husdyr. Det er alt for højt.”

’”Vi skal have mange flere landbrug i Danmark, som drives på anden vis. Der er alt for meget vanetænkning, hvor man bare gør, som man plejer. Med den nye landbrugslov er det ikke længere et krav, at arealer af en vis størrelse skal dyrkes af en landmand med grønt bevis. Det betyder, at en mindre gruppe, f.eks. en landsby, kan købe et landbrug og forpagte det ud til én, så man i fællesskab kan dyrke jor-den eller have nogle husdyr sammen.”

”Desværre åbner loven også for, at udlændinge kan investere i at opkøbe. Det er uheldigt, for det kan betyde, at landbrugene bliver større.” Enhedslisten går ind for omlægning til 100 pct. økologisk landbrug. Kan Dan-mark blive selvforsynende med økologi?”Det kan vi nemt. Lige nu producerer vi fødevarer til 11-12 mio. mennesker, og vi kan sagtens forsyne flere. I dag går

FOR MEGET VANETÆNKNING I LANDBRUGET

Søren Egge Rasmussen drømmer om flere små, økologiske landbrug og en større produktion af lokale fødevarer.

SØREN EGGE RASMUSSEN

Født 1961 Vegetar siden 1981 MF for Enhedslisten

Ordførerskaber: Klima og Energi Landbrug og Fødevarer Dyrevelfærd Fiskeri Bolig

8 VEGETARISK! # 2 | sommer 2018

en stor del af produktionen til eksport; men af klimahensyn skal vi snarere satse på at afsætte produktionen lo-kalt. Det betyder ikke at undgå eksport for enhver pris. Der kan jo være kort fra en gård i Sønderjylland til Nord-tyskland, ligesom Skåne ligger tæt på Sjællands landbrug. Det behøver hel-ler ikke være animalske produkter, vi sender ud af landet. Vi skal også eks-portere andre fødevarer end kød.” SÆSONPRODUKT ERHvordan kan man udvikle den lokale grøntproduktion?”Det er i høj grad et spørgsmål om kostvaner. Vi skal tænke mere over, hvad vi spiser. Der er brug for, at vi pri-oriterer årstidens grøntsager frem for at ville spise tomater og agurker året rundt. Der er noget særligt ved, at det er sommer, når de første danske jord-bær kommer frem. For at gøre kosten mere klimavenlig, skal vi spise friske, lokale råvarer, evt. suppleret med pro-dukter, man fryser ned.” Laver du selv mad?”Ja. Det er vigtigt, at man kan lave sin egen mad fra bunden af friske råvarer. At købe færdigvarer kan altid være en mulighed for de travle, men jeg synes,

man skal spørge sig selv: Er det ikke noget, jeg selv kan lave? Jeg slapper af i køkkenet, både når jeg er hjemme i Hjortshøj og i min lejlighed i København, de dage, jeg er i Folketinget. Tit har jeg råvarerne med fra Andelssamfundet. Er det varm mad, laver jeg fx karrygryde, der rækker til to-tre dage. Jeg elsker også hestebønner, som jeg har i min kolonihave. Dér dyrker jeg ikke alminde-lige grøntsager som fx gulerødder, for dem får jeg fra fællesskabet. I haven har jeg specialiteter som hvidløg, græskar og masser af frugt. Jordbær har jeg ek-sempelvis i fire sorter: Honeoye, Koro-na, Senga Sengana og Florence.” F ORSL AG OM PL ANT EKOSTI oktober 2017 stillede du Danmarks før-ste beslutningsforslag om plantebaseret mad i Folketinget. Hvad gik det ud på?”I samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening og Økologisk Landsforening har Enhedslisten formuleret et forslag om, at der skal oprettes en pulje som hjælp til offentlige køkkener, der øn-sker at omlægge produktionen til øko-logisk og plantebaseret kost.” Hvorfor er det vigtigt?”Vi ved, at det er svært for vegetarer at finde noget mættende og næren-

de, de kan spise i offentlige kantiner, i børneinstitutioner, på plejehjem og hospitaler; men der er også brug for valgmuligheder til f.eks. mælkeallergi-kere og til dem, som af kulturelle eller religiøse årsager ikke spiser animal-ske fødevarer. Et vegansk måltid kan alle spise. Det gør det nemt for køk-kenmedarbejderne at planlægge, og samtidig reducerer det madspild, når man serverer det, som folk reelt har lyst til at spise. Lignende puljer har al-lerede haft succes i flere kommuner. Bl.a. har Randers Regionshospital indført et plantebaseret valg, som pa-tienterne har taget rigtig godt imod.” Forslaget blev ikke vedtaget i første omgang?”Nej, men vi fik skabt en positiv debat i Folketinget og opnåede tilslutning fra tre andre partier – SF, Radikale og Al-ternativet. Det er afgørende for, at et nyt sammensat Folketing kan tage for-slaget op igen og med god grund for-vente, at det kan udløse en omlæg-ningspulje på måske 30 mio. kroner til at føre forslaget ud i livet.”

11VEGETARISK! # 2 | sommer 2018

”Vi er glade for at være med til at løfte tang ind på spisebordet sammen med vores kon-kolleger fra Tangnetværket, der tæller 600 medlemmer af den voksende danske tangindustri. I Nordisk Tang brænder vi for at få danskerne til at implementere tang i deres daglige måltider. Vores mål er, at tang bliver et element i alt fra måltidskasser til kantiner og madprogrammer. Og det er heldigvis vores for-nemmelse, at mange også har mod på at prøve de nye, spændende ingredienser, der kan anvendes på rigtig mange måder og tilfører retterne salt, frisk-hed og især en kraftig umami-smag, som passer godt ind i det grønne køkken. B ÆREDYGT IG RESSOURCEDe rene farvande omkring Danmark giver gode for-hold for tangproduktion og mulighed for, at produkter-ne kan opnå det røde Ø-mærke, når dyrkning, høst og fremstilling opfylder reglerne for økologisk dyrkning. Kvalitetsmæssigt kan dansk tang sagtens konkurrere med de asiatiske produkter, fastslår Kristian Ottesen:

”Alger har den egenskab, at de optager alt fra ha-vet, hvilket er positivt, når vi taler om gode nærings-stoffer, men omvendt er negativt, når det drejer sig om tungmetaller som arsen og cadmium. Men i Danmark, hvor vandet ved de fleste kyster har det blå FN-flag, har vi ikke de samme udfordringer som i Asien, hvor man ikke går så højt op i næringsind-hold og bæredygtighed, som vi gør.”

Netop de bæredygtige aspekter gør lokal tang-produktion særdeles attraktiv både for det danske marked og i eksportøjemed. I modsætning til land-bruget, som slås med forurening fra dyreproduktion og overgødning, belaster tangdyrkning ikke havmil-jøet på nogen måde.

STORE PERSPEKT I V ERTangens tid er inde. Det er simpelthen tid til tang. Tangproduktion har store og uanede perspektiver i en verden med stadig stigende befolkningstal og voksende sult. Selv hvis du som en af de privilege-rede og mætte vægrer dig ved at følge trenden, får du svært ved at komme uden om algerne. For de indgår allerede som naturlige tilsætningsstoffer i en lang række daglige fødevarer til at stivne, stabilisere og fortykke under navne som carrageenan, agar og alginate. Der kan være tang i din medicin, dine hud-plejeprodukter, make-up, tandpasta og meget andet.

Men også de mange sundhedsmæssige kvalite-ter er interessante, og forskere i mange lande eks-perimenterer på livet løs med at teste tangs gode virkninger. Nogle undersøger f.eks. algers antibak-terielle og anti-inflammatoriske egenskaber i forbin-delse med kronisk tarmbetændelse og gigtsygdom-me. Andre gør forsøg med fermenteret tang, der menes at kunne erstatte antibiotika i landbrugets svine- og fjerkræproduktion og reducere kvæg og fårs udledning af forurenende metangas. Læs mere om tang: nordisktang.dk

Tænker du på tang som opskyllede bunker på stranden, lugten af råddenskab på en varm sommerdag og slimede fangarme, der rækker ud efter dig, når du svømmer i havet? Så må

du vide, at i en ikke fjern fortid var tang en værdsat, gratis fødevare for mindre bemidlede i de danske kystområder. For tang kunne mætte en fattig famili-es mange munde – og grisenes med.

Nu er selv velhavende byboere holdt op med at rynke på næsen. De såkaldte makroalger, som er fællesbetegnelsen for tang, der lever i havvand, er på vej frem på alle fronter som værdifuldt nærings-middel og kulinarisk delikatesse.

Tangbaserede produkter rykker ind på salgshyl-derne i hastigt tempo i specialbutikker og super-markeder. Det, der startede som nogle få, asiatiske specialiteter – f.eks. Nori-pladerne til sushi – har udviklet sig til en lang række højtspecialiserede gourmetprodukter, der omfatter alt fra øl og pesto til kryddersalte og poppende perler med flydende citron og balsamico. I flotte emballager forhandles tørret tang af mange arter med hver deres kvalitet og anvendelsesformål og danske navne: Savtang. Sukkertang. Blæretang. Og Søl – ’havets bacon’. SKOV E I H AV E TTang er udråbt til fremtidens kalorielette, sunde superfood. Ernæringsmæssigt overgår kæmpeal-gerne med deres høje indhold af kostfibre, protein,

omega-3 fedtsyrer, vitaminer, sporstoffer, mineraler og antioxidanter de fleste grøntsager og frugter. Og der er massevis af dem, faktisk rene skove på havets bund. 10.000 forskellige arter, heraf 3.000 alene i Danmark, som ikke bare vokser vildt, men også vildt hurtigt. Nogle af de største kæmpealger gror op mod en halv meter – om dagen!

Asiaterne, og navnlig japanerne, har i århundre-der skattet tang i madlavningen. Derfor har de en lang tradition for ikke bare at høste vild tang i havet, men også for i stor stil at dyrke tang på tangfarme. I indendørs vandbassiner bringes algesporer til at sætte sig fast på store reb, som efterfølgende ud-spændes mellem pæle i havet ud for kysten, hvor de kan vokse sig store. DANSK PRODUKT IONI de senere år har også fremsynede folk i de nordi-ske lande, heriblandt Danmark, vendt blikket mod den skjulte ressource i havet. Eksempelvis famili-en Ottesen, der med inspiration og erfaring hentet fra mange års studier i Kina, driver Nordisk Tang i Grenå. Virksomheden fremstiller og markedsfører en lang række produkter baseret på tang og er sam-men med andre tangproducenter og interessenter involveret i ikke mindre end fem forskellige dan-ske forskningsprojekter, fortæller Kristian Ottesen.

TID TIL TANG

Danskerne har fået smag for havets grøntsager; men tang er mere end gourmetmad.

TEKST: JOURNALIST KARIN ELRØD

FOTO: NORDISK TANG

10 VEGETARISK! # 2 | sommer 2018

I de senere år har også fremsynede folk i de nordiske lande, heriblandt Danmark,

vendt blikket mod den skjulte ressource i havet.


TEKST OG FOTO: JOURNALIST KARIN ELRØD

OMSLAG: METTE REICHSTEIN EJLERSEN.

Krogerup, HumlebækI samarbejde med sin kendte bror fra Årstiderne, Søren Ej-lersen, har Lene Ejlersen skrevet en begynderbog til alle, der gerne vil i gang med at bruge naturens vilde – og ganske gratis – urter i madlavningen.

I sit daglige job er hun ”tingfinder” og ekspert i at opspore det helt rigtige regi til film, senest Netflix-serien Rain. Men siden barndommen har hun også interesseret sig for at bru-ge øjne og næse til at finde og identificere planter i naturen. ’Vildnis’, der udkom i maj, lige til sankesæsonen for de nye, allerspædeste urter, er et resultat af årenes opdagelsesture i danske skove, på mark, eng og strand.

De vide arealer omkring Krogerup Avlsgaard har været et naturligt udgangspunkt for at samle materiale til bogen. For faktisk vokser der imellem rækkerne af dyrket grønt lige så meget spiseligt ukrudt, fortæller Søren Ejlersen til Vegeta-risk!, der er på vildveje med søskendeparret som naturvej-ledere. 30 PL ANTERBag bygningerne vælter det frem med mælkebøtter og bræn-denælde, der kan håndplukkes eller topkappes med med-bragte sakse. I skovbrynets myldrende virvar af grønt identi-ficerer det trænede øje triumferende blomstrende guldnælde og friske skovmærker. At barken fra asketræet er anti-inflam-matorisk og kan trække i en flaske til lifligt drikkevand er en bonusoplysning, der ikke står i bogen. Men man skal vide, hvordan man skærer i barken, for at gøre mindst mulig skade.

30 planter, der er lette at komme i gang med, er nøje ud-valgt, så det ikke skal blive uoverkommeligt at gå i gang. Der er dem, alle børn kender, men som vi alligevel ikke helt ved, hvad vi skal stille op med i madlavningen. Og så er der nogle, vi aldrig har bemærket, endsige hørt om, lad os bare indrømme det. Rød tvetand? Strandkarse? Sødskærm? BÅDE BY OG L ANDSmukke illustrationer inspireret af forrige århundredes plan-cher i klasseværelserne fortæller, hvad der er op og ned på planterne fra begyndelsen til slutningen af sæsonen. Til hver hører en enkel opskrift, hvoraf de fleste er vegetariske. Der er chips af blæretang eller løgkarse. Syltede granskud. Fer-menterede ramsløgfrø. Daal med mælde.

Lene Ejlersens budskab er enkelt: Se nu at komme i gang med at plukke løs af de vilde urter og udfordre smagssan-sen med naturens righoldighed af alt det friske og måske lidt mere bitre, end vi er vant til.

Det spiselige vokser lige uden for døren, hvad enten du lever langt ude på landet eller midt i storbyen.

Smag på det vildeOgså plantespisere har brug for at udvide spisekortet,

mener Lene Ejlersen, forfatter til ’Vildnis’.

Søren Ejlersen og Lene EjlersenVildnisPeople’s Press 2018208 sider / 249,-

Vi er omgivet af kemi, når vi laver mad, brænder et lys, vasker vores hænder eller tøj. Selv vand er et kemikalie. Shampoo, sæbe eller lotion ”helt uden

kemi” findes faktisk ikke. Det, vi skal undgå, er den farlige kemi i de produkter,

vi anvender til pleje, hygiejne eller rengøring. De sund-hedsskadelige, allergifremkaldende, hormonforstyrren-de og kræftfremkaldende stoffer, for ikke at glemme de miljøbelastende. Det er overraskende og skræmmende, hvor mange, der stadig er lovlige. Huden er kroppens største organ, og det, vi smører på den, kan absorbe-res og påvirke vores krop indefra. Skadevirkninger kan også overføres til vores ufødte børn. INGEN PE T ROKEMIK A L I ERMange ved, at vi skal holde os fra eksfolierende pleje-produkter med mikroplastperler, som ender i vandmil-jøet og, ligesom al plast, stammer fra råolie. Det er dog vigtigt helt at undgå alle petrokemikalier. Ud over at de kan være dårlige for kroppen, skader de miljøet i pro-duktionsprocessen, og når vi skyller dem ud i afløbet. Mineralsk olie, vaseline, paraffin mm. er biprodukter af olieraffinering. Nogle petroleum-ingredienser kan være kræftfremkaldende, andre hormonforstyrrende eller allergifremkaldende. Derudover støtter brugen vores afhængighed af fossil olie.

BEDRE DUF T EDer er en stigende tendens til at undgå duftstoffer af frygt for allergi. Det er dog ikke alle dufte, der er proble-matiske. De uønskede kemikalier stammer bl.a. fra syn-

tetiske koncentrater og æteriske olier. Blomstervand, urteekstrakter og ukoncentrerede planteolier kan tilfø-re duft uden at indeholde allergifremkaldende stoffer. Husk dog at alt, ikke kun duftstoffer, potentielt kan være allergifremkaldende, hvis en person er overfølsom. VÆL G ØKOL OG IØkologiske produkter er både sundheds- og miljømæs-sigt det bedste valg. Husk i den forbindelse, at Svane-mærket ikke er et økomærke. Økologisk dyrkning er bedre for vandmiljøet og gavner biodiversiteten, herun-der bierne. Samtidig mindsker det vores afhængighed af fossilbaserede kunstgødninger og pesticider.

Kemikalierester kan findes på og i planterne, både dem vi spiser, og dem vi bruger i plejeprodukter. Tænk, hvis der bruges ikke-økologisk citrusskræl i en ansigtso-lie eller bodylotion, og rester fra overfladebehandlingen (organofosfater, nervegift), overføres til din hud.

Økologisk certificering sætter grænser for, og forby-der ofte, de farligste kemikalier. Nogle økologiske pro-dukter kan alligevel indeholde ingredienser på din “ne gative” liste, f.eks. duftstoffer eller visse konserve-ringsmidler. Et produkt kan sagtens være lavet af 100 pct. certificeret økologiske ingredienser, uden at pro-duktet selv er certificeret.

TEKST: BRYAN TRAUM

Undgå de farlige kemikalier

Hvad indeholder sæben og sol- cremen? Vi står på hovedet for at tyde ingredienslister og minimere

skadelige stoffer.

Bryan Traum er kulturgeograf med fokus på miljø og udvikling fra Københavns Universitet og driver livsstilsvirksomheden EcoEgo – Green Living Made Easy.


Mennesker i mange lande har gennem tiden marcheret sammen for at udtryk-ke deres utilfredshed og protest. Ofte har målet været at afskaffe udnyttelse

og undertrykkelse af særlige grupper. Sla-verne. Kvinderne. Arbejderne. Flygtningene.

31. marts 2018 er en dato, der måske vil gå over i danmarkshistorien som den dag, hvor vi for første gang marcherede for an-dre dyr end mennesker. Ikke for særskilte arter kategoriseret i grupper, der slører, at vi har med følende, sansende individer at gøre: landbrugsdyr, pelsdyr, cirkusdyr, marinedyr, forsøgsdyr. Marchen favnede dem alle og hver enkelt: fra Fåret og Hø-nen til Bavianen og Marsvinet. A L L E DY RE V ENNER ”Hvad vil vi ha’? Dyrenes frihed!” Hvor-når vil vi ha’ det? NU! lød det taktfast fra marchdeltagerne. En blandet, fredelig skare fra alle hjørner af Danmark og også fra vores nabolande. Folk med rødder i or-ganisationer og fraktioner af dyreretsakti-vismen, samlet under fælles paroler på ini-tiativ af arrangørerne Mad Med Medfølelse og Vegan Change.

I Aarhus holdt Camilla Kjærslund og To-bias Holm energiske og bevægende taler for dyrenes sag. København fik del i tanke-vækkende refleksioner fra Thorbjørn Schi-ønning, Niels Christian Due Johansen og Casper Hilt.

Hvad vil vi ha’? DYRENES FRIHED

Danmarks første marcher for andre dyr end mennesker fandt sted i marts i hoved-staden og i Århus. Den næste, internationale dyreretsmarch afholdes 1. september.TEKST: KARIN ELRØD · FOTO: DANIEL A. D. BRODERSEN (KBH) OG VITA HOUGAARD (ÅRHUS)

TOBIAS HOLM:”… Vi lever i 2018, og vi kalder os civiliserede! Ale-ne mens vi er gået gennem

Aarhus’ gader, har 20.000 kyllinger, 4.000 svin og 200 køer mistet livet på danske

slagterier. Hundredetusindvis af dyr er døde, hvis vi

tæller fiskene med. Hvad bilder vi os ind?”

TÆND LYS for verdens dyrPå World Animal Day 4. ok-tober 2018 efter solnedgang (kl. ca. 19) samles vi i Køben-havn, Århus, Odense og an-dre danske byer for at tænde tusindvis af lys i mørket og sende kærlige tanker til ver-dens landbrugsdyr, truede vil-de dyr, forsøgsdyr og andre udsatte dyr.

Læs nærmere på DVF’s Face-bookside og vegetarisk.dk

FOTO: ZORAN KOKANOVIC ON UNSPLASH

THORBJØRN SCHIØNNING:”… Og hvis vi nu ser fremad for de næste to, fem eller ti år, hvad kan vi så opnå, hvis vi står sammen og kæmper for sagen? Hvilke lande kan forbyde

pelsavl? Eller sætte elefanterne fri? Hvilke virksomheder kan droppe industrikyl-ling? Og sælge endnu flere grønne veganske alternativer.”

CASPER HILT:”… Hvis vi ønsker en verden, vores børn og børnebørn kan

vokse op i. Hvis vi vil have en verden, hvor der både findes

mennesker, dyr og natur. Hvis vi vil være fri af vold, lidelse,

hunger og undertrykkelse. Så er fremtiden vegansk!

NIELS CHRISTIAN DUE JOHANSEN:”… I dag er et statement til industrierne, til poli-tikerne og til folket, at I er en voksende bevægelse af

dyrevenner, der ønsker at se en verden uden mishand-ling og uden udnyttelse af dyr. En verden, som vi

i fællesskab kan – og vil – skabe!”

CAMIL L A KÆRSLUND:”… Tak, fordi I ikke lukker øjne og ører. Tak, fordi I ikke kan holde mund. Tak, fordi I ikke ligger under

for bekvemmelighed og magelighed. Tak, fordi I bevidner den frygtelige virkelighed, selv om den

smerter i sjælen. Tak, fordi I står her i dag!

Danmarks næste store dyre-retsmarch udgår fra Rådhus-pladsen i København den 1. september kl. 12, og den slutter sig til den officielle internationale march i Lon-don og andre byer verden over. Tilmeld dig marchen på Facebook: The Official Animal Rights March 2018 Copenhagen.


Dyrene kan ikke selv tale deres sag og kan ikke forsvare sig, når de bli-ver udsat for fysiske og psykiske

overgreb. Derfor er der brug for dyre-værnsorganisationer og folkelige be-vægelser til at gøre just det. Vi ser hel-digvis, at flere og flere engagerer sig i dyrevelfærd og dyrerettigheder – både på hjemmefronten og som aktive med-lemmer og bidragsydere i større orga-nisationer samt mindre foreninger og bevægelser. Det er prisværdigt.

Der er dog et MEN. Vi ser nemlig også, at det partipolitiske arbejde for dyrene ikke i samme grad følger udvik-lingen. Hermed ikke sagt, at der ikke findes engagerede dyrevenner i parti-politik. De findes – men de er i undertal. I massivt undertal faktisk. F L ERE P L AT F ORMEJeg har selv været aktiv på organisati-ons- og bevægelsesniveau. Jeg betaler til flere større organisationer og mindre foreninger, som kæmper for dyrene. Men jeg har valgt at lægge mine frivilli-

ge kræfter i partipolitik i erkendelse af, at vi dyrevenner er nødt til at tage kam-pen på flere platforme, hvis vi for alvor skal sætte dyrevelfærd og dyrerettighe-der på den politiske dagsorden.

At være aktiv i partipolitik er ikke ensbetydende med, at man absolut skal stille sig til rådighed for opstilling til kommunal-, regionsråds-, folketings- eller EU-valg. Det kan man gøre. Man kan dog også sagtens være partipoli-tisk aktiv for dyrene bagved politikerne.

Det er som udgangspunkt medlem-merne, som udvikler og i sidste ende bestemmer politikken i partierne. Er man derfor tilstrækkeligt mange med-lemmer, som kæmper for dyrene, vil man kunne påvirke et partis politik på dyrevelfærdsområdet i den ønskede retning. Samarbejdet partierne imellem vil også blive styrket, når dyrevenner – på tværs af partierne – går sammen om politiske sager og udspil til fordel for dyrene.

Det hverken er eller bliver let. Men sætter man sig noget for og kæmper

tilstrækkeligt for det, kommer belønnin-gen ofte også. Jeg har f.eks. langt om længe fået oprettet en dyrevelfærds-gruppe i Enhedslisten med henblik på at få styrket det partipolitiske arbejde for dyrene. Jeg kunne ikke have gjort dette uden gode partifæller til at bakke op om initiativet. Men jeg kunne stadig ønske, at kampen ikke behøvede at være så opslidende internt eller i rela-tion til de andre partier. UANSE T PA RT I FA RV EDerfor er det vigtigt, at dyrevenner spreder sig noget mere, og at der også er nogle, som har mod på at tage kam-pen for dyrene på partipolitisk niveau. Der er stadig hårdt brug for styrkede dyreværnsorganisationer og folkelige bevægelser. Men der er også brug for dyrevenner i de politiske partier – uan-set partifarve.

Hermed en kærlig opfordring til, at flere kommer ind i den partipolitiske kamp for dyrene – og for den grønne omstilling.

Med Ingefær, gurkemeje og pileekstrakt Vi forsøger hele tiden at udvikle nye kvalitetspro-dukter, der imødekommer jeres behov. Vi kan nu introducere nyheden Ledflex, der henvender sig til alle både unge, ældre samt sportsfolk, der træner meget.

Ømme led kan skyldes kroppens reaktion på loka-le vævskader. De naturlige ingredienser i Ledflex kan hjælpe dig til at bevare smidige led.

Ledflex er til dig der har ømme og stive led. Ledflex indeholder ingefær, gurkemeje og pileekstrakt, der medvirker til at bevare smidige led. Solsikkelecitin er tilsat for at øge optagelsen. Desuden hjælper C-vita-min med at opbygge kollagen i brusk og knogler.

Ledflex er ideel som kosttilskud til sportsfolk,og hvis du generelt oplever ømme led efter træning.

For mere information om Bidro Ledflex kontakt Bidro ApS på T: 70 25 08 07 eller på www.bidro.dk

VEGANSKNYHED til ømme muskler

og led

Algae Omega 3Algae Omega er produceret af mikro-alger, den indeholder Omega 3 fedtsyre EPA og DHA– helt uden brug af fisk og andre animalske stoffer

Hvert parti af Nordivc Naturals olier testes af trejdepart, som garanti for renhed af dioxin, PBC og tungmetaller, og sikrer en ensartet kvalitet.

For mere information om Algae Omega 3 kontakt Bidro ApS på T: 70 25 08 07 eller på www.bidro.dk

Forhandles hos Matas, helsekostforretninger og webshops i Danmark

Forhandles hos helsekostforretninger og webshops i Danmark og kan bestilles hjem i Matas.

TEKST: SIDSE KÆRSGAARD

FOTO: NEPTUN DINA MYLNER – WE SEE YOU

Styrk partipolitikken for dyrene

Kampen for dyrs velfærd og rettigheder kunne rykke mere, hvis den også blev taget i partipolitik, efterlyser Sidse Kærsgaard.

Sidse Kærsgaard er initiativtager til Dyrevelfærdsgruppen under Miljøpolitisk Udvalg i Enhedslisten


TEKST OG FOTO: JOURNALIST KARIN ELRØD

Lad din mad være din medicin og din medicin være din mad, sagde Hip-pokrates. Men også plantespisere kan blive ramt af sygdom og dag-

ligdags irritationer, der nemmest bliver afhjulpet af en anden type medicin end den, Hippokrates refererer til. Spørgs-målet er så, om der indgår dyr i de syn-tetiske produkter og naturpræparater-ne? Lad os gå til lægen. Hvad indeholder de gængse medika-menter, Tobias Schmidt Hansen?En ad hoc-undersøgelse i England vi-ste, at 76 pct. af tabletterne indeholdt animalske produkter. Det animalske stof, der er hyppigst anvendt i medicin, er laktose, der bruges som fyldestof i alt fra en almindelig Ipren-pille til blod-trykssænkende medicin.

Gelatine er ikke særlig udbredt i me-dicin, men findes ofte i kosttilskud, hvor kapslen kan være lavet af gelatine. Der er også mange typer cremer og salver

med lanolin, et fedtstof udvundet af få-reuld. At spise medicin er derfor som udgangspunkt ikke et problem for ve-getarer, men kan være problematisk, hvis man er strengt veganer. Men laktose er altså kun et fyldemid-del, der ikke behøver at være i medi-cinen?Ja. Egentlig er det fjollet, for man kan sagtens bruge helt almindelig sukker som fyldemiddel i stedet for laktose. Det er uheldigt, at langt de fleste medi-cinske præparater indeholder laktose, når det er et af de hyppigst allergifrem-kaldende stoffer i verden. Vil den veganske samfundsudvikling afspejle sig i medicinalindustrien?Det tror jeg, den vil, i visse lande. I England identificerer cirka 10 pct. af befolkningen sig som vegetarer. Hvis de begynder at presse på for at mind-ske brugen af laktose i de hyppigst ud-

skrevne præparater, kunne jeg forestil-le mig, at det vil have indflydelse. Der skal være ret mange, før der sker en ændring, og det vil tage lang tid. Men man begynder at kunne se ændringer med f.eks. kosttilskud i kapsler, der tid-ligere indeholdt gelatine. For bare fem år siden var det næsten umuligt at fin-de f.eks. D-vitamin uden. Vil det også mindske brugen af dyre-forsøg?Antallet af dyreforsøg er generelt fal-dende. Vi er blevet bedre til at data-behandle og bruge modeller, som kan give os mange af de svar, som tidligere var afhængige af dyreforsøg. Mit håb er, at det i vores generation bliver mu-ligt helt at undgå at bruge dyr til at teste ny medicin. Er der allerede nu veganske alterna-tiver? F.eks. smertestillende tabletter eller p-piller?

MEDICIN UDEN LIDELSE

Veganere og mange vegetarer ønsker at und-gå animalske produkter i medicin; men kan

det overhovedet lade sig gøre? Vegetarisk! har konsulteret læge Tobias Schmidt Hansen

Som sagt er meget få præparater uden laktose. Skal man tage smertestillende medicin, er Panodiler og Pinex vegan-ske. Da p-piller og minipiller indeholder hormoner af animalsk oprindelse, kan jeg ikke se andre veganske præventi-onsformer end kobberspiral, hvis man ikke vil bruge kondom.

På den danske sundhedsstyrelses hjemmeside, minmedicin.dk, kan man slå al slags medicin op og se, hvilke tilsætningsstoffer præparaterne inde-holder. Kan man også følge Hippokrates’ råd og indføre bestemte fødevarer i sin kost for at lindre specifikke sygdomme?Det er relevant at bruge kost som me-dicin, når der ikke er tale om akut far-lige tilstande. Her tænker jeg primært på forhøjet blodtryk, kolesterol eller blodsukker, som er tre af de største helbredsrisikofaktorer. Jeg anbefaler f.eks. blendede hørfrø til at regulere

blodtrykket og amla mod forhøjet ko-lesterol. Hvis nogen lider af migræne, opfordrer jeg til at spise ingefær, inden jeg udskriver smertestillende medicin. Jeg taler generelt meget livsstil med mine patienter og informerer dem om, hvad man kan opnå ved at spise så optimalt som muligt. Efter at have læst rigtig mange studier, er jeg overbevist om, at det er en plantebaseret kost.

Er man alvorligt syg, eller opstår der noget akut, skal man dog altid gå til medicinen fremfor kost eller urter. Det skyldes, at de studier, der ligger bag medicinen, er langt bedre end dem, der er omkring kost og specifikke fødeva-rer. Hvis det er meget vigtigt for én ikke at indtage noget animalsk, så må man gå i dialog med sin læge.

TEKST OG FOTO:

ANNA SOFIE F. HANSEN

Anna Sofie F. Hansen studerer på Politiskolen

KORT OM TOBIAS SCHMIDT HANSEN

Læge uddannet fra KU og AU Medforfatter til Den plantebase-

rede kost 2016 sammen med klinisk diætist Maria Felding Foredragsholder Veganer


F lere hundrede medlemmer, folkevalgte politikere, internati-onale gæster, inviterede talere og repræsentanter fra røde og grønne bevægelser var mødt frem i Korsgadehallen på

Nørrebro i København, hvor Enhedslisten holdt årsmøde i be-dedagsferien. Dansk Vegetarisk Forening, der var inviteret lør-dag inden sin egen generalforsamling, udnyttede muligheden for bl.a. at uddele informationsmaterialer til alle, der gerne ville vide mere om plantebaseret levevis.

Temaet for årsmødet var grønt, eftersom Enhedslisten stod over for at skulle vedtage et nyt, grønt program. På et med-lemsinitiativ havde Enhedslistens hovedbestyrelse vedtaget, at der udelukkende skulle være vegansk mad på bordet alle tre mødedage. For maden med mellemøstligt islæt stod den social-økonomiske cateringvirksomhed Ishtar – De Etniske Rødstrøm-per – mens den økologiske plantemælk blev leveret af Naturli.

Ikke alle var lige tilfredse. Nogle medlemmer trodsede hoved-bestyrelsens beslutning og fandt vej til kød andetsteds samt tog komælk og ikke-veganske snacks med tilbage til årsmødet. Langt de fleste tog dog positivt imod den veganske udfordring. Godt 500 deltagere blev mættet vegansk, og mange gav efter-følgende udtryk for tilfredshed med den grønne udfordring, som gjorde flere klogere på, at man sagtens kan leve af planter.

Du kender ham sikkert, ham eng-lænderen fra ”River Cottage”: Hugh Fearnley-Whittingstall er kok, mad-

aktivist, tv-stjerne og forfatter til en række kogebøger med høje salgstal.

Meget mere grønt skiller sig ud fra de forrige ved det, den udelader i opskrif-terne. Kød, fisk, æg, samtlige mejeri-produkter samt honning – ”for nu havde jeg jo bestemt, at bogen skulle bruges af veganere”, skriver forfatteren. Dertil kommer brød, pasta, nudler og raffineret mel, som vores madkultur er for afhæn-gig af, mener han.

Hvad indeholder retterne da? Mas-ser af grøntsager, naturligvis, i alle afskygninger og tilberedninger. Og frugter forresten – men titlen ’Meget mere grønt’ lyder nu engang bedre end ’Mange flere planter’. SVÆRVÆGT ERBogen er med 180 opskrifter en svær-vægter. Forfatteren øser op med alt, hvad hjertet begærer af grønt fra sit ”plynd-

ringstogt i hele planteriget efter rødder, skud, bønner, klatreplanter og løgplanter”.

Det hele er enkelt at gå til, velillustreret og hurtig at tilberede. Hovedretter tilbe-redt i gryder, pander og ovnfaste fade får tyngde af korn, bælgfrugter, nødder og krydderier. Fade med ovnbagte grønsa-ger demonstrerer overlegent, at der er mere mellem urternes himmel og jord end de traditionelle rodfrugter. F.eks. ”Ovnbagte majroer, skalotteløg og dad-ler med brøndkarse” – hvadbehager?

Der er supper. Og salater, lette og mættende, egnede til madpakken. Rødbeder med ribs og fennikel-strejf er et sommerligt bud (billedet). STOR SM AGSmå retter med stor smag er et kapitel for sig. Tapas og meze er nogle af de lækreste og så nemme at proppe med grøntsager, fortæller Fearnley-Whit-tingstall, der elsker at stille nogle på bordet sammen med tilbehøret i bo-gens sidste kapitel. Enhedslisten gik vegansk

På årsmødet 2018 blev medlemmerne udfordret til at spise vegansk.

På plyndring i planterigetTEKST: JOURNALIST KARIN ELRØD FOTO: SIMON WHEELER

Meget mere grønt fra River CottageStrandberg Publishing 2017 / 416 sider / 299,-

TEKST OG FOTO:

SIDSE KÆRSGAARD

Medlemsrabat

20% (online)

FOTO: DOLLARPHOTOCLUB


Søren Lyngbæk Lund har læst ‘Engelsk og Kommunikation’ på RUC.

DER ER PENGE I PLANTER

Danske fødevarevirksomheder har for alvor fået øjnene op for den økono-miske gevinst ved at producere og

forhandle plantebaserede produkter. Det seneste års tid er det gået rigtig stærkt. For branchen kan det være en udfordring at sætte sig ind i behovene hos det nye og voksende kundesegment med inte-resse for produkter fremstillet af planter.

En oplagt genvej til viden og informa-tion, som både detailhandlen og produ-center kan benytte sig af, er Dansk Ve-getarisk Forenings Erhvervsafdeling. Christina Rasmussen og Mie Nordly står i spidsen for det travle team. RÅD OG MÆRKNINGDVF Erhverv kom til verden som en udlø-ber af en henvendelse i 2014, hvor DVF skrev et åbent brev til Coop. Budskabet var, at kædens madmanifest manglede en vegetarisk vision. Coop tog godt imod henvendelsen, og denne første, direk-te dialog med en af de førende kæder blev begyndelsen på en mere målrettet indsats. I dag tilbyder DVF rådgivning og oplysning om alle forhold vedrørende plantebaserede fødevarer til en bred vifte af virksomheder i fødevarebranchen fra supermarkedskæder til producenter.

Udover rådgivning varetager afdelin-gen også den danske mærkningsord-ning for veganske og vegetariske pro-dukter. ”Man kan kende de to mærker på foreningens grønne hjerte”, fortæl-ler Christina.

”En henvendelse fra erhvervslivet gjorde os opmærksomme på, at der var et ønske om at få en dansk certificering, da forbrugerne i højere grad har tillid til de danske mærkningsordninger end til de gængse europæiske. Den danske mærkningsordning har desuden skær-pede krav til økologi og GMO.” ERHVERVSPAKKERDVF Erhverv modtager løbende hen-vendelser fra virksomheder og butik-ker. De bliver rådgivet uden beregning inden for visse grænser. Til virksomhe-der, som har behov for mere indgåen-de rådgivning og analyser, har teamet udviklet en særlig pakke, som kan er-hverves mod betaling.

Erhvervspakken er nøje sammensat, så den imødekommer virksomhedernes generelle behov, som det erfarne team har fået et indgående kendskab til i de forløbne år. Christina præciserer:

STORT POT ENT I A L EDet er kun kort tid siden, DVF selv måt-te kontakte virksomhederne for at høre, om de ikke kunne være interesseret i at tage et møde. I dag går henvendelserne som oftest den anden vej, og DVF Er-hverv øjner et stort potentiale for vækst på virksomhedsområdet. Lige nu er det kun den begrænsede bemanding, der holder erhvervsafdelingen tilbage fra at hjælpe endnu flere virksomheder.

Mie forklarer: ”Selvom den andel af befolkningen, som lever helt eller over-vejende vegetarisk, er stærkt stigende, er segmentet stadig så lille, at analyse-bureauerne har svært ved at opfange de nødvendige data. Det har vi til gengæld mulighed for. Som forening sidder vi inde med stor konkret og relevant viden og kan trække både på vores mangeåri-ge erfaring og et omfattende netværk. Nogle af de spørgsmål, virksomhederne gerne vil have svar på, er relateret til sta-tistisk materiale. De vil f.eks. gerne vide hvor mange, der er veganere, vegeta-rer og fleksitarer. Hvilke tendenser og bevægelser, der tegner sig. Hvad øko-logi betyder for segmentet. Det sidste spørgsmål kommer næsten altid.

SAMARBEJDE PÅ TVÆRSNår man som DVF Erhverv servicerer virksomheder, som naturligt er indbyr-des konkurrenter om at være først og størst med de helt rigtige, nye produkter, stiller det krav om konduite og neutrali-tet. ”Det er naturligvis en balancegang, men det er ikke svært at leve op til i praksis”, er Christina og Mie enige om.

”Vi ville skyde os selv i foden, hvis vi svigtede virksomhedernes tillid. Vi er naturligvis professionelle, og der er al-tid vandtætte skotter mellem de infor-mationer, der deles”, understreger Mie.

Samtidig er der også brug for sam-arbejde mellem parterne. Markedet for plantebaserede produkter er nyt og ta-ger nogle kvantespring i disse år. Det er nødvendigt med vidensdeling på tværs. Derfor afholdt DVF Erhverv i april den første erhvervskonference på dansk jord om plantebaserede fødevarer. Kon-ferencen blev arrangeret i samarbejde med Dansk Erhverv og henvendte sig primært til detailhandlen, grossister samt hoteller og cateringvirksomheder. Programmet bød bl.a. på et oplæg fra det norske rådgivningsfirma, GreenNud-ge, som fremlagde deres forskningsre-sultater om, hvordan blandt andet hotel-ler og cateringvirksomheder kan få flere til at vælge det grønne måltid.

”Det var en udbytterig dag med man-ge positive tilbagemeldinger. Noget, vi helt sikkert kommer til at arrangere mere af i fremtiden”, fastslår Christina.

UD TIL FLEREInviteret af Økologisk Landsforening deltog DVF Erhverv i marts på Food-Expo i Herning – Nordens største fag- og fødevaremesse. Det primære fokus lå på at gøre virksomhederne bekendte med mærkningsordningen.

”At så mange virksomheder er samlet på ét sted, er super praktisk for vores arbejde”, konstaterer Christina.

Efter messen er der heller ingen tvivl om, at virksomhederne forstår, at der kan være en økonomisk gevinst i at komme med på vognen: ”Uanset hvor man gik rundt på messen, også uden for øko-hallerne, talte folk om planteba-seret levevis og om at skære ned på kødet”, opsummerer Mie.

TEKST:

SØREN LYNGBÆK LUND

FOTO: ØKOLOGISK

LANDSFORENING

DVF Erhverv har fået foden indenfor hos den danske fødevarebranche.

Nogle af de spørgsmål, virksomhederne gerne vil have svar på, er relateret til statistisk materiale. De vil f.eks. gerne vide

hvor mange, der er vega-nere, vegetarer og fleksi-tarer. Hvilke tendenser og bevægelser, der tegner

sig. Hvad økologi betyder for segmentet. Det sidste

spørgsmål kommer næsten altid.


”Vi er ikke i besiddelse af to hjerter, et til dyr og et til mennesker. Enten har vi et hjerte, eller også har vi ikke.”

Citatet af Alphonse de Lamartine indleder bogen Til forsvar for dyrene med undertitlen: Gode grunde til at be-handle alle levende væsner med med-følelse.

Bogen er ét langt forsvar for at re-spektere dyr som levende væsener med et følelsesliv og evnen til at føle smerte – og med ret til at bebo den samme verden som os, uden at vi pi-ner, mishandler, indespærrer og dræ-ber dem. GR Å ZONEREr det så simpelt, som det indledende citat hævder? Hvad med alle gråzo-nerne? Er det dumt at donere penge til WWF, når så mange mennesker lider over hele verden? Er kineserne onde, når de spiser hunde? Er vi onde, når vi holder hunde som kæledyr? Er det ok at spise fisk? Bør vi boykotte zoologiske haver? Er det nødvendigt at gå på jagt?

Hvornår er noget nødvendigt? For-fatteren, Matthieu Ricard, leverer et bud på moderne dyreetik, der argu-menterer for, at vi bør gå langt længere i vores respekt for dyrelivet, end de fle-ste gør i dag. ”H ÅNDBOG” PÅ 300 S IDERDen franske munk og ph.d. i molekylær genetik fra forskningsinstituttet Pasteur i Paris gennemgår alle situationer, hvor

EN MODERNE DYREETIK

De færreste mener, at vi bør mishandle eller dræbe dyr, hvis det kan undgås. I en kolos af en håndbog undersøger og udfordrer

Matthieu Ricard, hvad dét egentlig kræver at efterleve.

Da jeg var 11 år gammel, besøgte jeg en økologisk svinefarm. Efter at have leget med grisene og givet dem

navne indså jeg, at der var en forbindel-se mellem dem og den spegepølse, der lå i gårdbutikkens køledisk.

Så kiggede jeg op og sagde stolt ud i butikken: ”Jeg tror, jeg vil være vegetar”.

Så let var det dog ikke. Man kunne ikke bare sige, at man var vegetar, og så kørte det bare. Det var måske, hvad jeg havde forventet i mit unge sind; men på samme tid vidste jeg jo godt, at det ikke var så nemt. Der var jo stadig spegepølse i kø-leskabet, og hele min familie var stadig en stor klump omvandrende kødhoveder. Det var trods alt derfor, jeg ikke havde be-sluttet at blive vegetar noget før.

ANDERL EDES L I VSST I LGårdejeren ved disken grinede og for-sikrede min mor om, at det bare var en

fase. Hun havde ret – for to år efter blev jeg veganer!

Herfra begyndte min rejse med at være anderledes. Det er ikke let at stå alene med en helt anden livsstil end alle andre i klassen. Man aner ikke, hvordan man skal tackle lærerens irri-terende kommentarer og ens forældres

modstand, når man ikke har nogen at tale om det med. Jeg kender utroligt mange unge, der har droppet vegeta-rismen, fordi det er så ekstremt svært at stå op, mens alle andre ligger ned.

Derfor kontaktede jeg nytårsaften 2017 Dansk Vegetarisk Forenings ge-neralsekretær, Rune-Christoffer Drags-dahl, og fortalte ham, at jeg gerne ville lave en ungdomsafdeling.

UNDER 20 Å RKonceptet for Vegetarisk Ungdom er at danne et fællesskab omkring det at

være ung plantespiser. Her kan man kan møde ligesindede og få svar på spørgsmål, som voksne vegetarer ikke kan svare på.

Når vi går flere sammen, kan vi støt-te hinanden, så ingen mister modet og giver op over for den modstand og mangel på forståelse, vi møder i vores omverden. Det kan være meget græn-seoverskridende, at man ikke kan stille spørgsmål i vegetariske grupper, uden at voksne skal blande sig i noget, de ikke forstår. Et andet problem er, at der for det meste er en overrepræsentation af voksne til arrangementer, og ofte er der også alkohol indblandet.

For at skabe et forum, det er let at kommunikere i, har vi lavet vores egen Facebookgruppe. Her kan vi stille spørgsmål og dele erfaringer. Medlem-merne skal være under 20 år gamle, for gruppen skal være et pusterum for unge, der er interesseret i plantebase-ret levevis. Et medlem, David Rosen-vold på 17, beskriver det godt:

”Som ung har man behov for den anerkendelse og accept, som denne gruppe skaber – et sammenhold.”

Lige nu er vi fem frivillige, der bor for-skellige steder på Sjælland. Der er med-lemmer fra hele Danmark, og der er stort engagement for vores kommende picnic i Frederiksberg Have i maj eller juni. Vi glæder os også til at deltage i Ungdom-mens Folkemøde den 6.-8. september. Følg med på facebook.com/vegetariskungdom

TEKST: EVA BEYER PAULSEN

FOTO: BENEDIKTE LAURITZEN

TEKST: JESPER DALGAARD PØHLER

FOTO: RAPHAELE DEMANDRE

OMSLAGSFOTO UDLÅNT AF FORLAGET

Eva Beyer Paulsen er frivillig i Vegetarisk Ungdom

Pusterum for de unge

vi møder dyr i hverdagen: Når vi spiser dyr, i underhold-ningsindustrien og forlystelser, som kæledyr, i den industri-elle produktion, dyreforsøg, illegal handel med dyr og jagt samt vores generelle forhold til dyr gennem historien.

Bogen er omfattende og systematisk, og forfatteren for-mår at skrive i et letforståeligt sprog. Han præsenterer os løbende for mange valg i dagligdagen, hvor vi bør reflektere over vores forhold til dyrene. Bogen bliver derfor hverken tung, gentagende eller overakademisk. Den er meget læse-værdig og favner utrolig bredt.

Det sidste bliver også dens svaghed. Flere steder hives forfattere, historiske personer, lærde og andre frem med et enkelt løsrevet argument fra, hvad der kan fremstå som tilfældige tekster udvalgt til lejligheden, hvorefter Matthieu Ricard hurtigt haster videre til næste argument.

Alt dette opvejes dog af den omfattende referenceliste. Næsten 700 slutnoter og 11 siders litteraturliste understre-ger, at Ricard har gjort sit hjemmearbejde grundigt.

15-årige Eva Beyer Paulsen besluttede at samle Danmarks unge plantespisere i en gruppe uden voksne.

VINCE FLEMING ON UNSPLASH

Jesper Dalgaard Pøhler er kommunikatør og filosof.


hellig og ekskluderende. ”Akade-miker-veganere”, der tilstræber perfektion ned til det enkelte pro-dukt – såsom bøger uden lim med animalske biprodukter – får hurtigt vegansk levevis til at virke højpan-det, elitær og uopnåelig for den al-mene befolkning.

Vi, der vil fremme vegetarisk og vegansk levevis, har et fælles ansvar for at møde den enkelte dér, hvor han eller hun står. Vi må ikke være dømmende eller blive forargede over jokes. Lykkedes vi med den lille formel, går vi – med bred folkelig appel – en god og grøn fremtid i møde mod en mere dyre- og klimavenlig levevis. Vi må understrege den vegetariske kosts folkelighed. Vegetarisk kost sikrer, at der er brød, arbejde og frihed nok til os alle, også folk i den 3. verden, og fremtidige ge-nerationer.

Se, dét er i sandhed folkeligt!

RUNE JA L SBORune er 28 år og bor i Kalund-borg. Han er drift-operatør hos Novo Nordisk og arbejder i skif-tehold i produktionen. Rune blev veganer for to år siden.

“Det var nok primært det sund-hedsmæssige, der motiverede mig. Derudover var jeg chokeret over de klimapåvirkninger, som dyreindustrien forårsager. I dag er dyrevelfærd det, der fylder mest. Erfaringen af, at animalske pro-dukter ikke giver noget næring, som man ikke lige så nemt kan få fra andre kilder, har stillet det, vi gør mod dyrene, i et helt andet lys. Vi gør det af vane og kultur.”

Rune er den eneste veganer på sin arbejdsplads. Der kommer jokes fra kollegaerne, men Rune fortæller også om deres stigende interesse for det veganske.

“Jeg missionerer ikke i kantinen eller pauserummet. Men hvis folk spørger ind til det, vil jeg hellere end gerne svare. Det, tror jeg, er den bedste måde for mig.”

ST INE THOMSENStine er 28 år og bor i Dianalund i Vestsjælland. Stine har været i bygningsmaler-faget i 13 år og er sikkerhedsrepræsentant i sit nu-værende firma. Da Stine blev ve-getar for to år siden, var det med inspiration fra to nære veninder.

“Jeg opdagede, at det ikke var jordens undergang at undvære kød. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at det var for at redde dy-rene og miljøet; men det var de-taljer, der kom med senere. Der kom mindre og mindre kød i mit køkken, og så kunne jeg jo lige så godt blive vegetar.”

Stine blev positivt overrasket over sine kollegaers reaktion på hendes kostvalg, og der bliver ta-get hensyn til firma-arrangementer.

“Men når jeg er ude blandt an-dre, f.eks. tømrere, så kommer spørgsmålene: ‘Savner du ikke ba-con?’, ‘Hvordan får du proteiner?’, ‘Du spiser vel kylling så?’, osv.”

L ASSE B A K SKOVLasse er 27 år og bor sammen med sin kone og deres to børn i Nejede ved Hillerød. Lasse star-tede som VVS-lærling i august 2016. Han blev vegetar i folke-skolen i 2005, og blev – inspireret af en kollega – 100 pct. veganer, da han flyttede hjemmefra i 2009. Lasses primære motivation til at blive veganer er det miljømæs- sige.

“En udfordring var, at jeg troe-de på myterne omkring protein-mangel, jernmangel osv. Men da jeg fik dem afkræftet takket været hjemmesiderne Vegetarkontakt og Plantemad.dk, tog jeg skridtet og blev helt veganer.”

Lasses 70 kollegaer er søde til at lave vegansk mad til ham til ju-lefrokoster og andre festligheder. Alligevel kan samværet være en udfordring, oplever han.

“Nogle af dem går på fiskeri og jagt, og det kan godt give gnid-ninger. De vil meget gerne disku-tere, men jeg prøver at lukke dis-kussionen.”

PLANTEKOST ER IKKE KUN FOR ELITEN

Det er ikke kun hos de ressourcestærke, at vegetarisk og vegansk levevis vinder frem. Også arbejdere kan være plantespisere.

“Det er utroligt privilegeret at kunne være vegetar og vega-ner”, postulerede standupko-miker Sofie Hagen i et interview i Information (‘Moderne Tider’ 30.12.2017). At vegetarisk og vegansk kost er forbeholdt de velbjergede og ressourcestærke er det hverken første eller sidste gang, vi må høre.

Det er sjældent en håndvær-ker eller en SOSU-assistent, der fremfører argumentet. I reglen er det politikere, der forsøger at gøre sig folkelige; kulturper-sonligheder (som Sofie); eller top-erhvervsfolk, som vil fremme forbruget af animalske produkter. I betragtning af, at nyheds- og re-klamestrømmen skabes af men-nesker med høje uddannelser og gode lønninger, er det måske på tide at spørge: “Passer det over-hovedet, at eliten dikterer plante-kost?” 20 PCT. ER ”A RBEJDERE”Rundt regnet to ud af tre vege-tarer, veganere og fleksitarer er akademikere, mens en ud af fem er faglærte eller ufaglærte. Det viser en undersøgelse foretaget af DVF i januar 2017 blandt 1.528

vegetarer, veganere og fleksita-rer, der responderede med deres seneste uddannelse. Der er altså en markant overrepræsentation af akademikere sammenlignet med befolkningsgennemsnittet, hvor ca. 20 pct. er akademikere. Men samtidig viser DVF’s undersøgel-se også, at der altså er små 20 pct. “arbejdere” blandt vegetarer, veganere og fleksitarer. Hvad skyldes den markante, ud-dannelsesmæssige skævvrid-ning? Er vegetarer og veganere “klogere” end gennemsnittet?

Hvem ved. Men en forklaring kun-ne også være, at “arbejder-vege-tarer” bare går mere stille med dørene, og også, qua deres lave-re antal, fylder mindre i debatten og i nyhederne end akademiker-ne. Det vækker mere sensation, når en kaospilot fra Alternativet foreslår kødafgifter, end når en pædagog fra Kalundborg beret-ter om, hvorfor hun foretrækker nøddepostej frem for leverpostej.

Måske har den jævne dansker bare brug for en fortaler for vege-tarisk kost, der tager udgangs-punkt i hverdagen, og ikke i ab-strakte, værdipolitiske visioner? Som fx de tre ”arbejder-vegeta-rer”, jeg har været ude at snakke med om deres hverdag i forbin-delse med denne artikel. F OL KE L IG A PPE LOverrepræsentationen af aka-demikere blandt plantespiserne giver denne gruppe et ansvar for at formidle det vegetariske og ve-ganske budskab på en folkelig, in-kluderende og inspirerende måde. Debatten kan til tider blive ret dømmende. Det kan få det store flertal af befolkningen til at opfatte vegetarisk og vegansk levevis som Dennis Baggers Laursen er regnskabsmedarbejder og frivillig i DVF.

TEKST:

DENNIS BAGGERS

LAURSEN

FOTO: PRIVAT

STINE THOMSEN


”MÅ DU SPISE DET DÉR?”For vegetaren og veganeren giver spørgsmålet ikke mening. Grøn levevis er

et aktivt valg af hensyn til klima, dyrevelfærd eller egen sundhed.TEKST: JESPER DALGAARD PØHLER / FOTO: MAX GONCHAROV ON UNSPLASH

”Må du godt spise det dér?”Hvis du selv er vegetar eller veganer, har du højst sandsynligt fået det spørgsmål mere end én gang. Er du hverken er det ene eller det andet, har du måske spurgt nogen, om de gerne må spise laks, grøntsagstærte eller Snickers, når nu de spiser plantebaseret.

Er der noget galt i det? Det er jo et meget naturligt spørgsmål, hvis man gerne vil forstå, hvad diæten går ud på, og hvilke regler den indeholder.

Langt de fleste, der spørger, hvad veganere og vegetarer ”må” spise, gør det ud fra en oprigtig nys-gerrighed og interesse – måske en lille undren – og mener absolut intet ondt med det. Alligevel er spørgsmålet interessant at tage op, fordi det er ud-tryk for, at mange sætter vegetarisme og veganisme i kategori med slankekure og særlige diæter. Men i virkeligheden handler det om noget helt andet. L I VSST I L MED ANSVA RAt sige nej tak til kød og andre animalske produkter er ikke en kur på linje med Palæo, 5-2-kuren eller Low Carb High Fat. Vegetarer og veganere spiser ikke plantebaseret for at tabe sig eller blive mere muskuløse. I hvert fald ikke som primær årsag. Det handler om hensynet til planetens klima og dens beboere – både de tobenede og firbenede.

Den plantebaserede levevis er en livsstil, hvor man aktivt forsøger at overdrage planeten i nogenlunde god stand til de næste generationer, så også de får mulighed for at nyde naturens mange facetter. En livsstil, hvor man tager ansvar for at passe på de dyr og mennesker, der lever side om side med én selv. En livsstil, hvor man passer på ressourcerne, så de også kan komme vores børn og børnebørn til gode. T I LVA L G E L L ER F R AVA L G ?I og med at veganisme og vegetarisme er ideologier, som folk frivilligt har valgt at følge, er det omsonst at tale om, hvad man ”må” spise og ikke må spise. Det samme gælder spørgsmålet: ”Er det ikke svært at undvære hakkebøffer?”. Måske er det svært, men det er irrelevant – for det er nødvendigt. Og forstår man hvorfor, er det faktisk ikke så svært.

Mange mennesker, der er vant til at spise kød, ser den plantebaserede kost som et fravalg af ”alt det lækre”. Og det kan da også synes som en helt umu-lig opgave, hvis man fra den ene dag til den anden skal skære alt det, man elsker at spise, ud af sin kost. Derfor kan det være en god idé ikke at gå ”all in” fra dag ét. En glidende overgang kan være en god måde at klare den nødvendige omstilling på. Undervejs kan man så passende spørge sig selv og andre, hvorfor vegetarer og veganer spiser, som de gør – i stedet for at spørge, hvad de spiser.

Silkeborg:Børnehuset Søholt ligger i et roligt bo-ligkvarter i byens udkant. Køkkenda-merne rydder af for dagen og sætter morgendagens dej til hævning. Helle Nielsen og Tina Nørreskov hedder de to ansatte, der begge arbejder omkring 30 timer om ugen. I den tid laver de mad til godt 150 børnehavebørn. Det er Helle, der har taget stafetten med at lave tema-uger med planteba-seret kost. Hun læser opskriftsbøger, som andre kvinder læser modemaga-siner. Så inspirationen er ikke noget problem, siger hun.

Idéen kom i starten af 2017 oven på decembers kødspiseri og var også in-spireret af bogen ”Den Plantebaserede Kost” af læge Tobias Schmidt Hansen og klinisk diætist Maria Felding. SUNDT OG NYTBørnehusets kostpolitik er rettet mod sund mad og mætte børn, som lærer god madkultur ved blandt andet at tage ud af bordet og hjælpe hinanden. Sam-tidig er det et vigtigt mål, at børnene tør prøve noget nyt.

Helle og Tina er af den overbevis-ning, at maden skal være ordentlig, sund og så uforarbejdet som muligt. De kan desuden prale af, at råvarerne er næsten 100 % økologiske. Ernæ-ringsmæssigt bliver børnene dækket godt ind gennem et stort udvalg af grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn.

Det svære ved at indføre plantekost i Børnehuset er ikke at få tilstrækkelig inspiration, leve op til ernæringskrave-ne eller at tilberede maden. Udfordrin-gen ligger snarere i, hvordan man i en travl hverdag får tid til også at få pæ-dagoger og forældre med om bord, for deres entusiasme er ikke nødvendig-vis på højde med køkkenpersonalets.

”Alle parter påvirker jo børnene. Derfor er det også en forudsætning for succes med nye kostplaner, at alle er med”, understreger køkkendamerne. FARVERIGT OG KRYDRETPædagogernes støtte til at engagere børnene i ny mad er meget afgørende for, hvor villige de er til at prøve noget nyt. Hvad der kommer retur til køkke-net, svinger meget. ”Det ukendte kan godt virke usikkert, hvis man ikke har en vejleder. Når pæ-dagogerne er gode til at sige: ’Nej, har du set det her?’ eller ’Og se, så kan man dyppe den her i dette!’ så ryger maden bedre ned”, fastslår Tina og Helle.

Køkkendamerne forsøger bevidst at gøre maden spændende. Et godt eksempel er ’trafiklys-madder’, som består af rugbrød med ærtecreme, hummus og rødbedecreme. Til efter-middags-snack lokkes der med far-ve-matchende kombinationer som f.eks. gulerødder, appelsiner og tørre-de abrikoser. Den slags kulørt og ind-bydende mad er med til at gøre bør-nene nysgerrige og få dem til at spise noget mere. Med en sammensætning af børn, hvor 30 pct. er muslimer, er plantekosten med til at lette arbejdet i køkkenet og reducere madspild.

”En grøntsagslasagne, den dur alt-så bare til alle, konstaterer Helle, som også understreger betydningen af, at køkkenet smager maden til med gode krydderier som f.eks. hvidløg, spids-kommen, ingefær og chili.

Som hun siger: ”Det er jo først sundt, når det er blevet spist!”

En livsstil, hvor man passer på ressour-

cerne, så de også kan komme vores børn

og børnebørn til gode.”

TEKST OG FOTO: LIV SELMER

GRØNTSAGSLASAGNE DUR TIL ALLE

Mad er først sund, når den er spist. Det ved køkkendamerne i Søholt, som frister børnene med farverig, plantebaseret kost.

Liv Selmer er lokalkoordinator for Dansk Vegetarisk Forening Midtjylland.


GENERALFORSAMLINGLørdag den 28. april afholdt Dansk Vegetarisk Forening sin ordinære generalforsamling i Kulturhus Indre by, København. Forsamlingen vedtog bl.a. bestyrelsens forslag til en udvidelse af vedtægternes § 2 om at frem-me udbredelsen af bæredygtige, plantebaserede for-mer for landbrug, herunder f.eks. økologi, permakultur og lignende, af hensyn til dyr, mennesker og global bæ-redygtighed. Bestyrelsen består herefter af følgende medlemmer:Kenneth Ibsen, formandMette Smil FiskerDitte HildebrandtMette JohannsenDennis Baggers LaursenJeffrey LinsMie NordlyMia SommerTobias Sørensen

I PAUSEN NØD DELTAGERNE SOLEN OG FALAFEL FACTORY’S

LÆKRE, CHILIKRYDREDE SANDWICH.

FOTO: KARIN ELRØD

Læs referatet på vegetarisk.dk/gfs2018referat

Ny vegansk D3-vitaminGrønne dfi Vitaminer lancerer nu en helt ny D3-vitamin, som er 100% vegansk. Nu kan både veganere, vegetarer og andre få en D3-vitamin helt uden animalsk indhold.

Vegansk D3 indeholder 50 mcg vitamin D3 og ekstra jomfru

olivenolie for at sikre en optimal optagelse. Kapslen er også

vegansk, da den er lavet af tang.

Vitamin D3 bidrager til normal funktion af knogler, tænder,

immunsystem, celledeling, muskler, kalkniveau i blodet

samt optagelse af kalk og fosfor. Derudover er det generelt

vigtigt at tage et tilskud af vitamin D3, da 43% af den danske

befolkning er i underskud af D3-vitamin.

Indhold: 90 kapsler

Daglig dosis: 1 kapsel

dansk farmaceutisk industri a-swww.dkpharma.dk

NYHED!

100% VEGANSK!

MED EKSTRA

JOMFRU OLIVENOLIE

Fås i helsekostbutikker og webshops samt førende apoteker og Matasbutikker

DVF NYT

REDAKTION: KARIN ELRØD

NYE UNGE PÅ PLANTEVEJENUngdommens Folkemøde, som i 2017 trak 35.000 besøgen-de til Frederiksberg Have, får i år mere plads i Valbyparken. Vegetarisk Ungdom og DVF er på pletten 6.-8. september for at besvare de unges spørgsmål og stimulere interessen for plantebaseret levevis. Ud over informative foldere byder boden på en konkurrence, der skal få den enkelte til at re-flektere over sine madvaner og inspirere til ændringer. Moti-vationen hentes i dyreetik, sundhed og miljø & klima.

REDAKTIONEN SØGER FRIVILL IG JOURNALISTHar du blik for den vegetariske verden?

Har du erfaring med at skrive artikler, researche og redigere stof?Så har Vegetarisk! brug for dit engagement.

Send en mail om din bag-grund til:[email protected] Karin ElrødRedaktør

HUSK MEDLEMSRABATTENDVF’s fordelsteam er hele tiden på jagt efter attraktive aftaler til medlemmerne. Der kommer løbende nye ra-batter til, så tjek tilbuddene, inden du shopper online eller i byen. Se de seneste aftaler her.

BetterBox (online): 15% på første abonnementsbox.California Kitchen: 10 % på alt.Nordisk Tang (online):15 % på hele sortimentet.Veji: 10% på alt i caféen for kortindehaver med ledsagere.Simple Feast (online): 25% på første levering af måltidskasser.RizRaz: 10% på buffet, veggieburger og desserter (kortindehaver plus tre).BlueTaco: 20% på maden (kortindehaver plus en).Spitzen Forlag (online): 15% på Skønne Veganske Desserter.Strandberg Publishing (online): 20% på Meget mere grønt fra River Cottage. Se mere på vegetarisk.dk/medlemsrabatter

REDAKTIONEN HOLDER FERIEVi tager fat på næste nummer ultimo august. Forslag til emner, ris og ros modtages gerne på [email protected]. God sommer!

FOTO: CAJU GOMES ON UNSPLASH

FOTO: NORDISK TANG

LET & LÆKKERT Daloon har gjort det let for dig. Vi har fyldt vores produkter

med masser af lækre grøntsager og god smag.

Find flere lækre opskrifter på daloon.dk

VEGETARISK

1272_Daloon_ann_vegetaren_FINAL.indd 1 05/03/2018 12.55

Documents

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten · Husk at melde adresseændring til [email protected]. ... Børnehuset i Silkeborg eksperimen-terer køkkenpersonalet med at lave lækker