På dybt vand med fattigdomsydelserne - Enhedslistenorg.enhedslisten.dk/files/medlemsblad/small_rg83_web_0.pdf · 2016. 9. 22. · SEPTEMBER 2016 NR 83 Medlemsblad for Enhedslisten

SE

PT

EM

BE

R 2

01

6 N

R 8

3M

ed

lem

sbla

d fo

r En

he

dsliste

n

Tema:

På dybt vand med fattigdomsydelsernePå grund af blå bloks kontanthjælpsloft, integrationsydelse og 225 timers-regel kommer

omkring 50.000 danskere, heraf mange børn, til at leve et liv i yderste fattigdom.

Rød+Grøn har talt med nogle af dem, der rammes af de nye fattiglove, og kommer med

forslag til, hvordan du kan være med til at bekæmpe fattiggørelsen. Side 16-25

2 Rød+Grøn September 2016

RETNING

»Løkke taler om at fremtidssikre Danmark – men det her skaber kun et fattigere, mere ulige og mere utrygt samfund.«

Redaktør: Simon Halskov

Redaktion: Lole Møller, Anne

Overgaard, Sarah Glerup, Nina

Ericsson, Iðunn Haraldsdóttir,

Mikkel Lauritzen, Karl Vogt-Niel-

sen, Lars Hostrup, Mikael Hertoft,

Tobias Clausen.

Art Director: Maria Prudholm

Kontakt: [email protected]

ISSN: 1903-8496

Abonnementspris: Uden medlemskab af

Enhedslisten: 150 kr/år

Institutioner: 250 kr/år

Medlemmer modtager

automatisk bladet.

Administration/

abonnement: 33 93 33 24

Næste deadline:

5. oktober kl. 9.00

Debatindlæg:Send til: [email protected]

Udgives af: Enhedslisten

Forsidefoto: Graik: R+G

Fotos, der hentet på Flickr,

må gengives under samme

Copyright-licens, som de er

udgivet under på Flickr.com.

Oplag: 9.000

Tryk: KLS Graisk Hus

Følg pengene, og du vil gennemskue Lars Løkkes vælgerbedrag

Pelle DragstedFinanspolitisk ordfører for Enhedslisten

Når man skal vurdere en stor økonomisk plan

som 2025-planen, er det en god idé at følge pen-

gene. Hvem får mere, og hvem får mindre?

Svaret er klart, når det kommer til Løkkes plan.

Der er tale om en markant omfordeling fra de fat-

tigste borgere i Danmark til de rigeste. Det er et

kæmpe vælgerbedrag, når Løkke forsøger at

foregøgle danskerne, at 2025-planen primært

tilgodeser de lavestlønnede. Det er helt modsat.

Der er tale om en målrettet omfordeling fra dem,

der har mindst, til dem, der har mest.

De højeste indkomster får lempet topskatten

med fem procentpoint på indkomster op til en

million kr. For de personer, der tjener en million

eller mere, er den årlige gave fra Løkke på over

20.000 kr. Hvis de samme rige personer også

har indkomst fra aktier, har kapitalindkomst fra

f.eks. udlejning eller renteindtægter, så vokser

skattegevinsten.

Og så har vi slet ikke medregnet den rige elite,

der tillige ejer virksomheder. De begunstiges af

en række skatte- og afgiftsnedsættelser for er-

hvervslivet. Der er kronede dage på villavejene i

Hellerup og Rungsted.

Til sammenligning vil de lavtlønnede maksi-

malt få en skattelettelse på godt 4.000 kr. Mange

vil kun få ganske få hundrede kr. om året. Det er

stadig de rige, som får de største gaver.

Der er heller intet nyt, når det kommer til,

hvem der skal betale regningen for Løkkes man-

ge velhavergaver. Arbejdsløse, syge og menne-

sker med handicap skal igen betale gennem end-

nu lere års nedregulering af deres indtægt. Den

grønne check jernes, hvilket betyder, at et pen-

sionistægtepar vil miste op mod 3.000 kr. om

året. Og så skal man huske, at en del af inan-

sieringen af Løkkes skattesænkninger for de

rige også er inansieret af den kulsorte kontant-

hjælpsreform. De studerende får skåret i deres

SU og skal låne for at få tingene til at hænge sam-

men, og man kan blive ved.

Løkke taler om at fremtidssikre Danmark –

men det her skaber kun et fattigere, mere ulige

og mere utrygt samfund.

INDHOLD

Dette nummer

Måneden der gik s3

Løkkes 2025-plan s4

Flere grønne nedskæringer s5

SKAT skal styrkes endnu mere s10

Pernille på tur i Jylland s11

Hvad ville Johanne på Nauru? s12

TTIP-demonstrationer s13

Kort nyt fra Folketinget s13

Abortkamp i Polen s14

Statskup i Brasilien s15

Nyt fra Hovedbestyrelsen s27

Frivillige hjælper lygtninge s28

Debat og annoncer s29-30

Månedens tegning s32

+ Topskat er både retfærdigt og fornuftigt s6-9

Højreløjen kører kanonerne i stilling for

at beskyde topskatten. Rød+Grøn skyder

igen og gennemhuller deres argumenter.

+ Mød Enhedslistens regionskoordinatorer s10-11

Enhedslistens vokseværk har resulteret

i, at partiet nu har ansatte i alle fem

regioner. Vi præsenterer vores regionale

blæksprutter.

+ Tema: På dybt vand med fattigdomsydelserne s16-25

På grund af blå bloks kontanthjælpsloft,

integrationsydelse og 225 timers-regel

kommer omkring 50.000 danskere,

heraf mange børn, til at leve et liv

i yderste fattigdom.

Fo

to: M

ark

Kn

ud

sen

Rød+Grøn September 2016 3

MÅNEDEN DER GIK

Den gode nyhed

Fredsaftale i Colombia. Efter 50 års krig, der har kostet mere end en kvart million mennesker livet, har FARC og Colombias regering indgået en fredsaftale. Repræsentanter fra Norge og Cuba har mæglet i forhandlingerne, der har stået på siden 2012.

Den dårlige nyhed

Regeringens 2025-plan. Gennem voldsomme besparelser på SU’en, højere pensionsalder og forringelser af velfærden vil regeringen få råd til at uddele skatterabatter til de mest velhavende danskere.

– Jeg har ikke ord for, hvor kortsigtet og asocialt det er. Med et ingerknips er Lars Løkke ved at gøre Danmark til et land, hvor uddannelse ikke er noget for dem, der ikke har velhavende forældre. Med en markant lavere SU kan vi se frem til dårligere uddannede årgange, og det er kasseassisten-tens og skraldemandens børn, der bliver hægtet af uddannelsestoget. Det er et grundlæggende opgør med ideen om, at uddannelse skal være for alle, siger Pernille Skipper.

Citatet

»I skal ikke tage hensyn til de 5.000 sygeplejersker, der betaler topskat. Det gør de gerne. I skal tage hensyn til, at de gerne vil have en kollega mere på arbejdet.«

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, i Debatten den 1. september 2016 til Jakob Ellemann-Jensen om Venstres planer om sænkning af topskatten.

Foto: DSR

BilledetFoto: R+G

Den 15. september havde velfærdsalliancen atter indkaldt til demonstrationer landet over.


Det betyder 2025-planen for D

Fordelingspolitik

Lasse Nedergaard Mors, presse- og kommunikationsmedarbejder

Jobreformen gavner de rigeste …Jobfradrag på op til 17.000 kronerHvem gavner det? Personer, der tjener over 150.000 kroner om året.Hvad er problemet? Det koster 4,5 milliarder velfærdskroner og øger uligheden i Danmark.

Lavere topskatHvem gavner det? Personer, der tjener over 543.200 kroner om året.Hvad er problemet? Det koster 3,5 milliarder velfærdskroner og øger uligheden i Danmark.

Jobpræmie til langtidsledige, der kommer i jobHvem gavner det? Langtidsledige, der kom-mer i job.Hvad er problemet? Man kan ikke få et job, hvis der ikke er noget job at inde. Enhedslisten vurde-rer, at jobpræmien er varm luft. Problemet er ikke,

at det ikke kan betale sig at arbejde. Problemet er, at det ikke kan lade sig gøre at inde arbejde.

Ekstra fradrag til de riges pensionHvem gavner det? Mennesker med en ind-komst over 300.000 om året, der sparer mindst 7,75 procent af arbejdsindkomsten op til alder-dommen. De får et ekstra fradrag.Hvad er problemet? De rigeste får mulighed for større indtjening og en god alderdom, mens andre må slide sig igennem et arbejdsliv med alt for ringe vilkår og gå direkte over i sygesengen med en alt for lav folkepension.

20.000 kroners ekstra frikort til hjemløseHvem gavner det? De hjemløse og Venstres image.Hvad er problemet? I stedet for at hjælpe de hjemløse, vil man bede dem inde et arbejde. Men hvor er arbejdspladserne?

… og går ud over dem, der har mindstLoft over børnechecken• Jo lere børn, jo færre penge per barn om måne-

den. Det går ud over de familier, der i forvejen har det svært, og betyder færre fritidsaktiviteter og sommerferier.

Forlængelse af mindreregulering af de ofentlige overførsler i 2024 og 2025. • Overførslerne følger ca. forbrugerpriserne i

stedet for lønudviklingen. Dermed vokser kløf-

ten mellem dem, der har et arbejde, og dem, der ikke har.

En måned uden penge på lommen til dimittender• Nyuddannede kan ikke få dagpenge den første

måned efter, de har afsluttet studiet. Hvilke penge skal de betale med for at få mad på bor-det?

Rentefradraget sænkes med fem procentpoint. • Reduktionen sker med et procentpoint om året i

perioden 2021-2025.

Afskafelse af den grønne check• Der jernes ingen grønne afgifter, og tilmed skal

skatteborgerne fremover også betale erhvervs-livets bidrag til den grønne omstilling. Så fami-lien Danmark skal nu betale dobbelt og mister kompensationen, som ellers er gået til de små indtægter.

Uddannelsestoget kører kun på første klasse i fremtiden• Lars Løkke vil indføre et SU-system, der ligner

Norges. I Norge er gennemførselsprocenten på videregående uddannelser 59 procent. I Dan-mark er det tal lige nu 81. Alt peger på, at fær-re fra samfundets lavere klasser kommer til at gennemføre en videregående uddannelse. Lars Løkke kalder det nye system robust.

• Udeboende studerende får 800 kroner mindre om måneden. Hjemmeboende får 20 procent mindre (den hjemmeboende SU er reguleret ef-ter forældrenes indkomst).

Hvad betyder Løkkes 2025-plan for dig, og hvad betyder den for Dan-mark? Rød+Grøn fører dig gennem planen og giver dig overblikket over, hvem der vinder og taber, hvis den bliver gennemført.

Ak

tue

l p

oli

tik


or Danmark

Det grønne område:

Regeringen slagter videre

Miljø

Karl Vogt-Nielsen, klima- og energipolitisk rådgiver

Årets inanslovsforslag indeholder en række yderligere forringelser på det grønne område. Især økologiområdet rammes, men en række an-dre grønne tiltag får også frataget støtten.

De største forringelser på det grønne ligger dog i 2025-planen, hvor det er usikkert, hvad der rent faktisk gennemføres, og hvor meget det så vil slå igennem i den endelige finanslov.

Økologisk landbrug beskæresSom led i landbrugspakken har de blå partier her i 2016 forhandlet, hvad landdistriktsmidler-ne skal bruges til. Det er ca. en mia. kr. årligt og er midler som bl.a. inansieres via EU’s landbrugs-støtte. Disse midler kan f.eks. bruges til at frem-me økologi og natur. Ved sidste fordeling var En-hedslisten med, og der blev søsat lere økologi-ske programmer, som nu ophører. Samlet jernes økologi for 160 mio. kr., hvoraf de 61 mio. kr. skul-le have været brugt i 2017.

Det drejer sig om tre programmer med midler til:1. Investeringer på økologiske primærbedrifter

med henblik på at forbedre produktiviteten, dyrevelfærden og biodiversiteten på økologiske bedrifter.

2. Økologisk investeringsstøtte til kvæg og svin.3. Økologiske udviklingsprojekter med henblik på

at udvikle den økologiske jordbrugs- og fødeva-resektor.

Endvidere var der i 2019 hensat midler til frem-me af produktion og afsætning af økologiske pro-dukter, herunder mindre fødevareproducenters afsætning af varer.

Naturprogrammer beskæresPå naturområdets del af landdistriktsmidlerne jernes ikke mindre end 444 mio. kr., heraf de 54 mio. kr. i 2017.

Det drejer sig om midler til Natura-2000 pro-jekter som reduceres, midler til sikring af dyr jf. EU’s habitatdirektiv og tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger.

Der var desuden hensat et større beløb i 2019 til vandløbsvedligeholdelse samt til randzoner, som regeringen jo har afskafet.

Andre nedskæringerEn pulje til at udvikle rensnings- og afværgetek-nologier på jordforureningsområdet halveres.

Puljer til miljøteknologi og energiforskning re-duceres med 179 mio. kr., men disse vil måske bli-ve inansieret via den såkaldte forskningsreser-ve, der forhandles mellem alle partier.

Der udløber nogle puljer, som regeringen fra-vælger at fortsætte. Det gælder ikke mindst For-brugerrådets Tænk Kemi, som Enhedslisten lag-de mange kræfter i at få oprettet som modtræk til den kemikaliesuppe, som forbrugerne udsæt-tes for i dagligvarer. Men også en ordning for re-duktion af partikeludslip udløber.

På ulandsområdet skæres også et særligt mil-jøprogram med 25 procent (svarende til 100 mio. kr.), og andre puljer, som indeholder miljø og klima som delmål, reduceres også.

Vedvarende energi og PSOPå energiområdet har vi endnu til gode at se om-fanget af ulykkerne. Det ahænger af forhand-lingerne om 2025-planerne, som derefter skal indarbejdes i den endelig inanslov. Men udspil-let betyder, at tre mia. kr., som erhvervslivet hid-til har betalt til PSO, overlyttes til skatteborger-ne, og at f.eks. kystmølleprojekterne ikke gen-nemføres. Samlet lægges op til besparelser på syv mia. kr. på primært vedvarende energi frem til 2025. Den grønne check, som har kompense-ret for grønne afgifter for de lave indkomster, jernes. Planen indeholder også et udspil til at ændre den måde, forsyningsselskaber funge-rer på. Rammerne ændres, så det bliver attrak-tivt og muligt for kommuner at sælge vores fæl-les vand-, afalds- og jernvarmeforsyning til pri-vate selskaber.

Sidste års massakre på grønne puljer i inansloven følges nu til dørs. Økologi og natur får et hug.

Foto: Søren Egge

• Studerende kan låne 4.300 kroner om måneden. Det er 1.300 kroner mere end i dag. Og de kan tje-ne mere ved siden af SU’en hver måned. Studér mere, og arbejd mere, siger regeringen. Enheds-listen tvivler på idéen.

• Studerende, der får børn under uddannelsen, får ekstra fødselsklip. Til gengæld vil regeringen jerne det sjette SU-år og lægge det om til et lån.

• Nedregulering af SU’en, så den kun følger for-brugerpriserne og ikke lønningerne.

En ringere pension og en ringere alderdom• Alle, som er født efter 1957, skal arbejde et halvt

år mere til trods for, at mange er nedslidte på grund af hårdt fysisk arbejde.

• Alle bliver desuden tvunget til at spare op til pension. Det betyder to procent lavere overfør-selsindkomster og lavere rådighedsbeløb for løn-modtagere.

• Jo ældre du er, jo bedre bliver dine vilkår for at indbetale til din pension. På den måde vil rege-ringen forsøge at tvinge dig til at blive endnu længere på arbejdsmarkedet. Det går ud over dem, der er slidt ned, når de når pensionsalderen og derfor ikke kan arbejde længe nok til at drage fordel af ordningen.

• Flygtninge skal bo ni tiendedele af tiden i Dan-mark fra de fylder 15 for at få fuld folkepension. En lygtning, der kommer til Danmark som 20-årig, kan altså først få fuld folkepension, når han eller hun er 70.

Lars Løkke vil gøre SU-systemet mere »robust« ved at skære kraftigt i de unges SU. I stedet må de låne endnu lere penge for at klare sig gennem studietiden.

Foto: Flickr/Venstre (CC BY-NC-ND 2.0)


Topskat-regnemodel hviler på papirtyndt grundlag

Topskat

Jonas Kylov Gielfeldt, skatte- og erhvervspolitisk rådgiver

Vi bliver tudet ørene fulde med den samme si-renesang gang på gang. En lavere topskat øger arbejdstiden, der gavner væksten og skaber ar-bejdspladser, fordi folk giver den en ekstra skal-le i arbejdslivet, når topskatten sættes ned. De borgerlige har længe haft blikket stift rettet mod topskatten. Det er en debat, der udfordrer ven-streløjen, fordi Finansministeriets økonomiske modeller bakker op om at sænke topskatten, ger-ne inansieret gennem nedskæringer i velfærd og forringelser af lønmodtagernes vilkår.

Enhedslisten er skeptisk over for de resulta-ter, Finansministeriet kommer frem til. Navn-lig når det gælder de påståede mirakler, en lave-re topskat ville medføre. Vi har derfor gennem-gået grundlaget for Finansministeriets regne-model. Resultatet er rystende. Finansministeriet baserer hele antagelsen om de positive efekter ved lavere topskat på ét sølle studie fra 1996. Re-sultaterne for mænd var insigniikante og kun-ne derfor ikke bruges. Dette er stærkt kritisabelt al den stund, at langt de leste topskattebetale-re er mænd. Alligevel fortsætter Finansministe-riet ufortrødent med at argumentere for lavere topskat.

Målet er lavere lønNår Finansministeriet skal udregne de positi-ve eller negative efekter ved et politisk tiltag, er det primære fokus rettet mod at øge arbejds-udbuddet, altså hvor meget et tiltag er med til at øge mængden af arbejdskraft til rådighed for ar-bejdsgiverne. Jo mere arbejdskraft, desto mere konkurrence om de ledige job. Det betyder lave-re lønninger, der gør vores varer billigere, og der-med øges dansk konkurrenceevne. Målet er altså at presse lønnen ned.

Dette sker ved at øge mængden af arbejds-kraft. Det kan gøres på to måder. Den ene me-tode er at påvirke deltagelsesefekten, altså øge gruppen af personer, der deltager på arbejds-

markedet. Hvis man gør livet surt for folk uden for arbejdsmarkedet eller simpelthen jerner mu-ligheden for at kunne trække sig ud af arbejds-markedet, så tvinger man folk til at påtage sig et arbejde.

Det andet instrument er timeefekten, altså at man øger mængden af arbejde hos den gruppe, der allerede er beskæftiget. Den måde, man iføl-ge Finansministeriet kan påvirke de beskæftige-de til at arbejde mere, er ved at øge den indkomst, man har tilbage til sig selv efter skat. Dette er lo-gikken bag de tidligere skattelettelser i toppen, og det er også logikken bag at sænke topskatten denne gang.

Motoren i beregningen af, hvor meget arbej-de man får ud af at sænke topskatten, er den så-kaldte arbejdsudbudselasticitet. En elasticitet ud-trykker, hvor meget B ændrer sig, når man æn-drer i A. I dette tilfælde, hvor meget ændrer folks arbejdstid sig i procent (B), når man sænker top-skatten med f.eks. én procent (A). Niveauet for denne arbejdsudbudselasticitet er helt afgøren-de for, hvor positiv en topskattelettelse ser ud i et regnestykke hos Finansministeriet. Er arbejds-udbudselasticiteten f.eks. 0, så har det ingen ef-fekt.

Finansministeriet arbejder dog med en ar-bejdsudbudselasticitet på 0,1. Det lyder ikke af meget, men det betyder, at hvis en nedsættel-se af en skat øger indkomsten efter skat med 10 procent, så vil personer, der betaler den nævn-te skat, arbejde en halv time mere hver uge. Det betyder, at arbejdsudbuddet samlet set vil sti-

ge med én procent. Dette er den såkaldte dyna-miske efekt ved topskattelettelsen. Arbejdsud-budselasticiteten på 0,1 er således motoren bag, at Finansministeriet gang på gang kan fremkom-me med positive skøn for at sænke topskatten.

Alt er baseret på ét tvivlsomt studieNår Finansministeriet lytter rundt på milliar-der og tilgodeser én speciik gruppe i samfun-dets overklasse så groft med den økonomiske po-litik, skulle man tro, at der lå et enormt materia-le til grund for denne politik. Dette er dog langt fra tilfældet.

At arbejdsudbudselasticiteten skal være 0,1, begrunder Finansministeriet med ét sølle studie. Studiet er foretaget af de danske økonomer An-ders Frederiksen, Ebbe Graversen og Nina Smith og blev publiceret i 2001. Her fandt økonomerne, at der er en arbejdsudbudselasticitet på 0,1. Den har Finansministeriet så lagt til grund for deres regnemodel, hvad angår topskat, timeefekt og deraf følgende arbejdsudbud.

Finansministeriet har kun dette ene studie, der med danske data har målt direkte på arbejds-tiden forholdt til topskatten. De leste andre stu-dier af topskat i Danmark er lavet på de danske registerdata for indkomst. Dette er en meget nemmere tilgængelig datakilde end at skulle lave spørgeskemadata om arbejdstiden.

Antagelsen er, at man kan bruge skatteplig-tig indkomst som et mål for incitamentet til at arbejde mere. Jo mere indkomst, jo større incita-menter. Flere studier viser dog, at de arbejdsud-budselasticiteter, man kommer frem til, når man kigger på skattepligtig indkomst, er yderst tvivl-somme. Faktorer som kapitalindkomst (f.eks. ren-teindtægter og lejeindtægter) og muligheden for at kunne lytte indkomsten mellem indkomstår eller for selvstændige at lytte personlig ind-komst over til virksomhedens indkomst for at undgå topskattebetalingen, kan føre til en kraf-tig overvurdering af arbejdsudbudselasticiteter-nes størrelse.

Derfor er det også rimeligt, at Finansministe-riet ikke anvender disse studier. Det ændrer dog ikke på, at det er tankevækkende, at man kun støtter sig til et studie. Ikke mindst fordi der er en lang række problemer i dette studie.

Studiets data, spørgeskemaet om arbejdsti-den, er indsamlet i 1996. Altså kan data fejre 20-års jubilæum i år. Derudover er resultaterne for

De borgerlige partier har længe fundet støtte til deres asociale fordelings-politik i Finansministeriets regnemodeller. Her fremgår det, at lavere topskat øger væksten i samfundet. Men går man regnemodellen efter i sømmene, vi-ser det sig, at antagelserne hviler på et yderst usikkert grundlag.

Jo mere arbejdskraft, desto mere konkurrence om de ledige job. Det be-tyder lavere lønninger, der gør vores varer billigere, og dermed øges dansk konkurrenceevne. Målet er altså at presse lønnen ned.

Ak

tue

l p

oli

tik


gruppen af mænd insigniikante, altså man kan ikke med sikkerhed udtale sig om en statistisk sammenhæng mellem mænds topskat og ar-bejdstid. Dette er meget problematisk. En nylig opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste således, at 72 procent af topskattebetaler-ne er netop mænd. Det vil sige, at studiet ikke kan udtale sig om, hvorvidt næsten tre ud af ire af topskatteyderne faktisk ændrer adfærd ved en topskattelettelse. Alligevel fortsætter Finans-ministeriet med at basere deres skattepolitiske beregninger på dette tyve år gamle, usikre stu-die.

Lavere topskat er et politisk valgEr arbejdsudbudselasticiteten 0 eller er den 0,1? Dette spørgsmål er afgørende for, om lavere top-skat sikrer al den vækst og velstand, som de bor-gerlige politikere postulerer, eller om det er en dyr foræring til den rige elite, der skader statsi-nansernes holdbarhed.

I Enhedslisten er vi meget tvivlende over for Finansministeriets nuværende niveau for ar-bejdsudbudselasticiteten på 0,1. Meget tyder på, at Finansministeriet groft overvurderer ef-fekten af lavere topskat. Ingen ved dog egent-lig, hvad det rette tal for arbejdsudbudselastici-teten er, da der ikke er nye og opdaterede stu-dier at læne sig op ad. Derfor er Enhedslistens holdning også klar. Finansministeriet skal drop-pe deres brug af dynamiske efekter, når de reg-ner på, hvad de økonomiske konsekvenser af at sænke topskatten er.

Hvis politikerne gerne vil forære Danmarks ri-geste mennesker milliarder af kroner ved at sæn-ke topskatten, er det et politisk valg – ikke en na-turlov, der tilsiger, at sådan må det være. Brugen af dynamiske efekter fremstår derfor som ren ideologisk krigsførelse mod en progressiv politik, der omfordeler fra rig til fattig.

Hvis politikerne gerne vil forære Dan-marks rigeste mennesker milliarder af kroner ved at sænke topskatten, er det et politisk valg – ikke en naturlov, der tilsiger, at sådan må det være.

Collage: R+G (iStock)


Topskat er både retfærdigt og fornuftigt

Topskat

Simon Halskov, Rød+Grøn

Hvorfor skal Danmark ikke sætte topskat-

ten ned?

- Det er helt forkert at bruge milliarder på at sæn-ke skatten for dem, der i forvejen har mest, mens børn vokser op i fattigdom, og vi skærer på bør-neinstitutioner og ældrepleje. De danskere, der betaler topskat, er allerede blevet tilgodeset ved de seneste skattereformer. De har i forvejen op-levet en voldsom stigning i deres indkomster i de senere år sammenlignet med alle andre dan-skere. Det er dem, som er blevet mest tilgodeset ved de seneste skattereformer, og de har mest tilbage til sig selv, efter de har betalt skat. Hvor-for skal vi bruge milliarder på at gøre den gruppe endnu mere velhavende?

Men der er da også almindelige lønmodta-

gere, der betaler topskat?

- Antallet af danskere, der betaler topskat, er la-vere end nogensinde. Man har lyttet topskat-tegrænsen opad, så man skal tjene omkring en

halv million om året, før man skal betale topskat. Når den seneste skattereform er fuldt indfaset, vil kun syv procent af LO-lønmodtagerne betale topskat – og kun af en meget lille del af deres ind-komst. En reduktion af topskatten vil derfor kun komme en meget begrænset del af befolkningen i de højeste indkomstgrupper til gode.

Hvorfor er topskatten en retfærdig skat?

- Det er retfærdigt, at dem, der har mest, også bi-drager mest til inansieringen af vores samfund. Topskatten sikrer, at den økonomiske ulighed i Danmark ikke bliver alt for stor, fordi det kun er de mest velhavende i vores samfund, som be-taler topskat. Det er kun mennesker med meget høje indkomster, som får glæde af, at vi sænker topskatten, og derfor er sådan et initiativ meget asocialt.Mens en gennemsnitlig lønmodtager ikke får én krone mere i lommen ved topskattelettelser, vil topdirektøren med regeringens forslag få om-kring 21.000 kr. mere på kontoen om året. Det vil øge uligheden i samfundet markant.

Hvad er problemet med, at uligheden vok-

ser?

- Komparativ forskning viser, at lige samfund klarer sig bedre end ulige samfund på næsten alle parametre. Lavere kriminalitet, højere til-lid, bedre sundhedstilstand osv. I Danmark har vi traditionelt haft en relativ høj grad af lighed, og det er altså ikke bare retfærdigt. Det er også samfundsmæssigt gavnligt. Desuden viser nye-re økonomisk forskning, at en stigning i ulighe-den skader den økonomiske vækst. Der er altså

ikke nogen modsætning mellem lighed og vækst. Tværtimod.

Så topskatten står ikke i vejen for vækst

og velstand?

- Nej. Det er en myte, som skal få os til at sluge en sænkning af topskatten, som i virkeligheden ska-ber mere ulighed. Myten bygger på en slidt te-ori om, at de rige vil skabe velstand til alles bed-ste, hvis man sætter skatten ned. Men den idé er skudt godt og grundigt ned de seneste år. Nyere international økonomisk forskning har vist, at ka-

gen ikke bliver større ved at sænke marginalskat-ten. Man fordeler den bare mere skævt. Den fran-ske økonom Piketty har dokumenteret, at der ikke er nogen sammenhæng mellem at sænke margi-nalskatten og vækstraterne i de enkelte lande.

Men inansministeriet siger, at lavere

topskat vil øge velstanden, og at topskat-

tesænkninger derfor er delvist selvinan-

sierende?

- Finansministeriet antager, at en sænkelse af topskatten vil øge udbuddet af arbejdskraft, fordi

Højreløjen kører kanonerne i stilling for at beskyde topskatten. Rød+Grøn har leget djævlens advokat og spurgt vores inansordfører Pelle Dragsted, hvorfor det er rimeligt at betale topskat.

At de rigeste bevilger hinanden stadig større lønstigninger, bonusser og gyldne håndtryk for det samme arbejde, er ikke udtryk for en ekstra produktiv adfærd, der har skabt eks-tra velstand.

Foto

: Nad

ia F

ryd

Ak

tue

l p

oli

tik


det vil få folk til at arbejde lere timer. Da de så be-taler mere i skat, fordi de tjener mere, vil det kun-ne dække en del af udgiften til at sænke topskat-ten. Men blandt andre har Folketingets uahæn-gige økonomiske konsulenter påpeget, at det vi-denskabelige grundlag for den teori er yderst usikkert. Finansministeriet bygger deres antagel-se på data fra 1996, der viste en svag øgning i ar-bejdstid ved skattereduktioner. Nyere opinions-undersøgelser viser, at lere vil arbejde mindre, hvis de kan have samme indkomst med kortere arbejdstid på grund af en skattereduktion. Hvis vi ser på den faktuelle udvikling, kan vi altså se, at den gennemsnitlige arbejdstid alt andet lige ikke er steget. Tværtimod er den faldet i takt med, at marginalskatten for de mest velhavende er faldet.

Er topskatten ikke bare en straf til de lit-

tige og dygtige, der gør en ekstra indsats?

- Nej. Den påstand er udtryk for en monumen-tal arrogance over for det store lertal af danske lønmodtagere, som aldrig kommer i nærheden af at betale topskat. Er den SOSU-hjælper, som ta-ger nattevagten på demenscentret ikke littig og dygtig? Er den butiksassistent, som møder ind i helligdage og weekender ikke littig og dygtig? Er den taxachaufør, som arbejder 40-50 timer om ugen, ikke dygtig og littig? Det er helt igennem absurd at forklare høje indkomster med en større arbejdsomhed, dygtighed eller littighed.

Er det rigtigt, at Danmark har verdens hø-

jeste skatter?

- Nej. Danmark ligger i den lave ende, når det gæl-der marginalskatten for almindelige indkomster.

Og vi ligger heller ikke i top, når det gælder mar-ginalskatten på de højeste indkomster. Her lig-

ger blandt andet Sverige, Finland og Irland be-tydeligt højere. I øvrigt giver det ikke mening at sammenligne skatteniveauet i forskellige lan-de uden samtidig at se på, hvilke ydelser og ser-vices, skatten giver adgang til i det pågældende land. Det kan f.eks. godt være, at skatten er lave-re i Storbritannien end i Danmark. Til gengæld ko-ster det over 10.000 kroner at have sit barn i dag-institution på fuldtid, og der er brugerbetaling på de videregående uddannelser.

Men betaler de rige ikke en større andel af

skatten i dag end for 15 år siden?

- Jo, men det skyldes ganske enkelt, at de mest velhavende i samme periode har øget deres an-del af velstanden i samfundet. Deres del af ka-gen er blevet større, og derfor er deres skatte-bidrag også steget. Men deres gennemsnitli-ge skatteprocent er faldet i samme periode. De har med andre ord betydeligt mere tilbage til sig selv efter skat, end de havde for 15 år siden. Det er svært at forstå, hvordan det nogensinde kan

være et argument for at sænke eller afskaffe topskatten.

Viser det ikke, at de dynamiske efekter

virker – at de rige betaler mere i skat, når

vi sætter skatten ned?

- Nej, det er der ikke belæg for. At de rigeste bevil-ger hinanden stadig større lønstigninger, bonus-ser og gyldne håndtryk for det samme arbejde, er ikke udtryk for en ekstra produktiv adfærd, der har skabt ekstra velstand. Det er bare udtryk for, at de har tilegnet sig en større del af velstands-stigningen i samfundet.

Hvorfor må folk ikke beholde lere af de-

res egne penge? Ved at lette topskatten

giver vi jo ikke de rige lere penge, de får

bare lov at beholde lere af deres egne?

- Nu er det jo sådan, at vi er borgere i et samfund. Det samfund har en række udgifter til f.eks. in-frastruktur, politi, sundhed, uddannelse og dag-

institutioner. Hvis ikke de udgifter blev aholdt, ville der slet ikke være nogen værdiskabelse i vo-res samfund. Så det giver ingen mening at tæn-ke på penge, vi har før skat, som »vores egne penge«. Uden vores bidrag til skat, ville vi slet ikke have nogen indkomst. Vi ville nemlig slet ikke have noget samfund.

Mens en gennemsnitlig lønmodtager ikke får én krone mere i lommen, vil topdirektøren med regeringens for-slag få omkring 21.000 kr. mere på kontoen om året. Det vil øge uligheden i samfundet markant.

Det er helt igennem absurd at forklare høje indkomster med en større arbejd-somhed, dygtighed eller littighed.

Foto: iStock


SKAT skal styrkes endnu mere

SKAT

Rune Lund, skatteordfører

Svindlere har snydt os for 12,3 mia. kr. i forbindel-se med refusion af udbytteskat. Der er 90 mia. kr., der lige nu ikke er indkrævet, fordi skandalesy-stemet EFI er skrottet. Systemet har aldrig fun-geret ordentligt men er alligevel blevet brugt som argument for at nedlægge tusindvis af stil-linger i SKAT. Samtidig bliver der svindlet med moms i milliardklassen, og nogle af pengene er tilsyneladende blevet brugt til at inansiere ter-ror.

Det er befriende, at vi endelig, efter mere end 10 års ødelæggende besparelser, kan få mulig-heden for at diskutere, hvordan vi investerer i SKAT. I 2005 var der ca. 11.500 ansatte i SKAT. I 2015 var der ca. 6.500. Tusind nye ansatte er alt-så et skridt i den rigtige retning. Men det er et lil-

le skridt i forhold til de tusindvis af nedlagte stil-linger, vi har set det seneste årti.

Er socialdemokraterne blevet klogere?Det er absurd, at det åbenbart skal være en Ven-stre-minister, der står i spidsen for at bryde med mere end 10 års ødelæggelse af SKAT. Ved hver eneste inanslovsforhandling under Thor-ning-regeringen mødte Enhedslisten op med krav om lere ressourcer og lere ansatte til SKAT. Det lykkedes os at få forbedringer igennem, men vi blev altid mødt af en mur af modstand fra den S-ledede regering. Nu siger socialdemokraterne, at Karsten Lauritzens plan slet ikke er tilstræk-kelig. Enten er de blevet klogere. Eller også er det hykleri i verdensklasse. Lad os håbe, det er det første.

Der er brug for mindst 1.000 nye medarbejde-re i selve kontrolarbejdet – og dette indgår ikke i Karsten Lauritzens plan, da mange af dem, der nu skal ansættes i SKAT, for eksempel skal arbej-de med et nyt ejendomsvurderingssystem.

Dansk Told & Skatteforbund har lavet be-regninger, der viser, at en kontrolmedarbejder i SKAT tjener sin løn ind mindst fem-seks gan-ge. FTF har i 2012 lavet beregninger, der viser, at kontrolmedarbejdere i SKAT kan tjene deres løn ind op til 35 gange. Vi skal derfor have ansat lere

kontrolmedarbejdere. Det har kostet os alle sam-men kassen, at skiftende regeringer har sparet SKAT i stykker.

Lær af fortidens fejlEn række embedsmænd er nu blevet fritstillet i SKAT, heriblandet SKATs direktør, Jesper Røn-now Simonsen. Men den altovervejende grund til skandalerne i SKAT skyldes de elendige rammer for SKATs arbejde, som er et resultat af katastro-fale politiske beslutninger.

Derfor er der behov for en undersøgelse, der også kan placere et politisk ansvar, fordi det ganske enkelt vil være urimeligt, hvis ikke de ansvarlige politikere bliver stillet til ansvar. Li-geledes kan en placering af det politiske ansvar få politikere til at tænke sig mere grundigt om, inden de smadrer en organisation som SKAT med besparelser. Det er der tilsyneladende brug for, da udviklingen i dag inden for sundhedsvæ-senet har mange paralleller til det, der er sket i SKAT de sidste 10 år. Sidst, men ikke mindst, skal vi lære af fortidens fejl – så de ikke bliver gen-taget.

Nu er tiden endelig kommet til, at vi kan disku-tere, hvordan vi kan investere i SKAT. I Enhedsli-sten vil vi følge arbejdet tæt, for SKAT skal styr-kes endnu mere. Vi har nemlig ikke råd til at lade være.

Skatteministeren har fremlagt en plan, hvor SKAT skal tilføres syv mia. kr. og 1.000 nye medarbejdere. Det er helt nødvendigt – men desværre langt fra tilstrækkeligt til at genoplive en myndighed, der i ti år er blevet sparet i stykker.

Foto: R+G

Ak

tue

l p

oli

tik


Snapshots fra det jyske:

Pernille på besøg i Aarhus, Esbjerg og HerningI forbindelse med Enhedslistens sommergruppemøde var Pernille Skipper på besøg i Aarhus, Esbjerg og Herning. Formålet var at sætte kampen mod ulighed på dagsordenen og blive klogere på lokale udfordringer og erfaringer. Rød+Grøn har bedt Pernille zoome ind på højdepunkter fra turen i billeder og ord.

Aarhus»Jeg tror, det er første gang, vi har holdt sommergruppemøde i Aar-

hus, men det bliver helt sikkert ikke den sidste. Boligområdet Trille-

gården, hvor vi holdt mødet, tog utroligt godt imod os sammen med

de lokale enhedslisteafdelinger. Særligt den kurdiske kvindegruppe

og deres store engagement i lokalområdet gjorde indtryk på mig.«

Herning»Når man tænker på, at Venstre har absolut lertal i Herning, så var det en ualmindeligt god følelse at stå i gågaden og dele socialistisk materiale ud sammen mod gode folk fra Enhedslisten Herning. Og så gjorde det stort indtryk at besøge byens hospital og høre fra medar-bejdernes tillidsfolk om det kæmpe pres og de konstante nedskærin-ger, som de hele tiden står over for. De vilkår, som vores ofentligt an-satte har for at gøre deres arbejde, er virkelig noget af det, vi bliver nødt til at gøre bedre.«

Esbjerg»Havnearbejderne på Esbjerg Havn tog imod mig med en usandsyn-ligt stor bunke rundstykker og gik til mig med spørgsmål om grøn omstilling og arbejdspladser. Uden at give et længere referat kan jeg afsløre, at jeg går meget kraftigt ind for begge dele. Det var inspire-rende at se en havn, der udvikler sig hen mod at blive omdrejnings-punkt for grøn energi. Jeg så lange rækker af enorme havvindmøl-ler, der var klar til at blive sejlet ud og sat op. Det skal vi have meget mere af.«

»Både i Aarhus, Esbjerg og Herning havde lokale enhedslisteafdelin-

ger stablet gode debataftener på benene. Jeg synes, vi havde nogle

sindssygt vigtige diskussioner. Især om ulighed og de konsekvenser,

som blandt andet kontanthjælpsreformen har for rigtig mange men-

nesker og for trygheden i det her land.«


Hvad i alverden ville Johanne på Nauru?

Asylpolitik

Niels Rohleder, migrationspolitisk rådgiver

Hvordan kan Enhedslisten forsvare, at folke-tingsmedlemmer i dyre domme rejser til Austra-lien? Er vi ikke bare med til at legitimere den umenneskelige australske asylpolitik?

De seneste uger har budt på en del Face-book-kommentarer og e-mails, hvor vælgere og medlemmer sætter spørgsmålstegn ved det klo-ge i, at Enhedslistens udlændingeordfører Jo-hanne Schmidt-Nielsen i august deltog i en rej-se til Australien – og ifølge planen også til stille-havs-østaten Nauru – sammen med fem andre medlemmer af Folketingets udlændingeudvalg.

I Enhedslisten har vi ikke været i tvivl om, at vores ordfører skulle deltage i rejsen.

Lever af lygtningeVi har fra starten været modstandere af denne meget dyre rejse, for naturligvis kan Danmark ikke lære noget som helst positivt af den austral-ske asylmodel, som kritiseres hårdt og konse-

kvent af menneskerettighedsorganisationer og af FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR).

Men når nu et politisk lertal ønskede rejsen, skulle Enhedslisten naturligvis med for at give et modspil til Dansk Folkeparti og andre, der har talt om at lade sig »inspirere« af Australien.

Det blev så meget desto mere vigtigt, da det i løbet af sommeren så ud til, at delegationen vil-le få lov at besøge Nauru, som er en ø på størrel-se med Anholt. Med sine omkring 10.000 indbyg-gere er det et af verdens mindste lande. Øens na-turressourcer – primært fosfat – er udvundet og solgt. Det har efterladt et meget fattigt øsam-fund under et korrupt og udemokratisk styre. Landets eneste væsentlige indtægtskilde er de penge, som udgør betalingen for, at Nauru huser de lygtninge, Australien ikke vil have.

Et journalistvisum koster omkring 40.000 danske kroner, og man får ikke pengene igen, hvis man får afslag. Det gør de leste. Kun to gan-ge inden for det seneste par år har journalister besøgt Nauru. I begge tilfælde var der tale om re-geringsvenlige medier, der tegnede et rosenrødt billede af forholdene. Den australske Border For-ce Act betyder, at nuværende og tidligere ansat-te på Nauru kan strafes med op til to års fæng-sel, hvis de fortæller om lygtningenes forhold.

Set i det lys var det naturligvis vigtigt for En-hedslisten at stille de spørgsmål og viderebringe

de oplysninger, som journalister og ansatte er af-skåret fra.

Alysning øgede internationalt presNu blev besøget på Nauru alyst med kort var-sel. Myndighederne på øen meddelte, at kritike-re ikke var velkomne og afslog at udstede visum til blandt andet Jacob Mark fra SF og til Johanne Schmidt-Nielsen.

Men interessen for besøget har været enorm både i Australien og i andre lande over hele ver-den. Vi har været med til at sætte fokus på de mas-sive menneskerettighedskrænkelser på Nauru, og vi har støttet kritiske journalister og menneskeret-tighedsforkæmpere. Og ikke mindst de mange tu-sinde australiere, der sidst i august demonstrerede mod de umenneskelige forhold på Nauru.

Dermed har Enhedslisten været med til at øge det internationale pres på den australske rege-ring. Og det er slet ikke så ringe endda.

Enhedslisten har været med til at skabe international opmærksomhed om den umenneskelige australske asylpolitik.

Berigtigelse

I augustnummeret af Rød+Grøn skrev vi, at Nauru-asyllejrene ville lukke. Det er forkert, det er lygtningelejren på Manus Island, der lukker.

I Melbourne gik over 6000 mennesker på gaden under parolen #LetThemStay i protest

mod de urimelige forhold på NauruFoto: Flickr/Takver (CC BY-SA 2.0)

Inte

rna

tio

na

lt


TTIP aføder danske demonstrationer

Handelsaftaler

Kenneth Haar

Forhandlingerne mellem EU og USA om en han-delsaftale (TTIP) er efterhånden berygtede. Ef-ter tre års lækager og debat, peger pilen på lavere standarder på en lang række områder fra fødeva-restandarder til arbejdsmiljø. Aftalen vil føre til indførelsen af »særdomstole«, som store ameri-kanske virksomheder kan bruge til at lægge sag an mod staten, hvis der tages en beslutning, som fører til lavere proit.

Selvom en færdig aftale med USA lader vente på sig, er kampen mod udemokratiske »deregu-leringsaftaler« blevet en hastesag. En aftale mel-lem EU og Canada (CETA) med samme indhold som TTIP, skal nemlig snart godkendes i Europa-Parla-mentet og i medlemslandenes parlamenter.

Derfor indkalder en koalition af NGO’er, fagfor-eninger og partier – herunder Enhedslisten – til demonstration mod TTIP og CETA i København den 27. oktober.

Løbet er ikke kørtCETA skal efter alt at dømme behandles i Euro-pa-Parlamentet i december eller januar, og efter-følgende i de nationale parlamenter. Vedtages

aftalen, vil både canadiske selskaber og ameri-kanske selskaber med datterselskaber i Canada kunne sagsøge EU og EU’s medlemslande gen-nem CETAs særdomstole. På den måde er CETA i sig selv en mini-udgave af TTIP og kan bane ve-jen for vedtagelsen af TTIP.

En vedtagelse ahænger meget af de europæ-iske socialdemokraters indstilling til handelsaf-talerne, og deres holdning er på vippen. De dan-ske socialdemokrater hører ikke til de mest kri-

tiske røster, og i skrivende stund tyder alt på, at CETA vil gå glat igennem Folketinget. Også dansk LO har, i modsætning til de leste andre faglige sammenslutninger i Europa, en meget positiv indstilling til aftalerne.

Men i de senere år er der efterhånden skabt en stærk, kritisk opinion mod TTIP, og der er endnu muligheder for at påvirke beslutningsprocessen. Derfor er der behov for et stærkt udtryk for en voksende modstand den 27. oktober.

En bred koalition af partier, NGO’er og fagforeninger indkalder nu til demonstration mod to de store handelsaftaler TTIP og CETA. Det er ikke et sekund for tidligt.

SU-nedskæringer vil møde hård modstandEnhedslisten inder det grotesk, at de studeren-des SU skal betale for millionærernes skattelet-telser. Derfor har partiet sammen med SUF kick-startet Aktivistisk Uddannelsesnetværk, hvor man både kan deltage på nettet og til møder rundt omkring.

I den kommende tid vil Enhedslisten aholde SU-møder i blandt andet Aarhus, Aalborg og Kø-benhavn. Den 1. oktober er der »Protestfest« i Støberiet på Nørrebro i København, og 13. okto-ber kl. 16 afvikler Uddannelsesalliancen store de-monstrationer i Aarhus, Odense, Aalborg og Kø-benhavn.

Hvis du vil vide mere om SU-nedskæringerne el-ler have et oplæg ud i din afdeling eller på din skole, så skriv til [email protected].

Finansloven tager fra verdens fattigsteRegeringen vil med inanslovsforslaget for 2017 udhule udviklingsbistanden med yderligere 909 millioner kr. Besparelsen kommer i hus med en ny opgørelsesmetode for, hvor meget udviklingsbi-standen skal betale til asyl- og integrationsområ-det i Danmark.

– Udviklingsbistanden er med til at forebygge, at mennesker lygter på grund af sult, sygdom og krige. Derfor kan regeringens politik alt andet lige betyde, at lygtningepresset på Danmark vil blive øget i de kommende år, påpeger udviklings-ordfører Christian Juhl.

Danmark er i forvejen den største modtager af dansk udviklingsbistand, netop fordi regeringen udnytter OECD’s regler til at inansiere lygtnin-geudgifter med udviklingsmidler.

Ny rygende pistol i DONG-skandalenIfølge Netmediet Føljeton syltede Finansministe-riet og Fritz Schur gentagne henvendelser om, at DONG stod over for et industrieventyr i 50 milli-arder-klassen. Politikerne hørte aldrig om det, før de solgte DONG-aktier til Goldman Sachs.

– Det er en kæmpe rygende pistol i DONG-skan-dalen, hvis Finansministeriet i årevis har kendt til, at DONG stod til at tjene milliarder på vind-mølleparker til havs, mens resten af verden tro-ede, det var et nødlidende selskab, siger Pernil-le Skipper.

Hun glæder sig dog over, at Statsrevisorerne nu iværksætter en undersøgelse af DONG-sagen.

– For os er det afgørende, at hver en sten bliver vendt, og at Statsrevisorerne har adgang til alle oplysninger, siger hun.

Kort nyt fra Folketinget

TTIP har mødt protester overalt i Europa. Her demonstrerer indbyggere i den engelske by Bristol.

Foto: Flickr/Global Justice Now (CC BY 2.0)

mailto:[email protected]


Polen på vej mod totalt abort-forbud

Abort

Anne Overgaard Jørgensen, Rød+Grøn

Polen ik forholdsvis fri abort helt tilbage i 1932. I 60-70’erne blev abortloven tolket så frit, at kvin-der rimeligt nemt kunne vælge en abort. Det re-sulterede i, at en del kvinder fra bl.a. Danmark og Sverige, der endnu ikke havde fri abort, drog til Polen for at få abrudt en uønsket graviditet.

Med Sovjetunionens fald ik den katolske kir-ke imidlertid fornyet betydning i Polen. Det var medvirkende til, at regeringen i 1993 indførte et forbud mod abort, således at en abort kun er lov-lig, hvis kvindens liv eller helbred er i fare, hvis graviditeten er et resultat af en kriminel hand-ling eller hvis fosteret er i fare.

Kirken vejrer morgenluftTrods det delvise abortforbud er Polens magtful-de katolske kirke utilfreds med, at det trods alt er

muligt at få abort. Ligeledes har såkaldte pro-liv NGO’ere gentagne gange indsamlet underskrif-ter til støtte for et totalt forbud. Da det højre-orienterede parti Lov og Orden kom til magten i 2015, så kirken en ny chance for at få gennemført det totale abortforbud. Sidste vinter slog stats-ministeren også fast, at hun moralsk støtter et fuldstændigt forbud mod abort.

Den katolske kirkes markante indlydelse på abortlovgivningen og på Lov og Orden må ikke undervurderes, mener den polske feminist Anna Karaszewska. Hun er bl.a. er aktiv i den kvinde-politiske paraplyorganisation Kvinders Kongres (’Kongres Kobiet’), som forener fagbevægelser, NGO’er og erhvervsliv i et bredt kvindepolitisk ar-bejde.

- Polske feministgrupper har længe været i op-position til kirkens gentagne strikse abortkrav og har derfor været hastige til at mobilisere i den nuværende situation. Bl.a. har vi aholdt velbe-søgte demonstrationer i hele landet, hvor vi har brugt metalbøjlen som et makabert symbol på, hvad illegal abort resulterer i, fortæller hun.

Jagten på underskrifterKvinders Kongres har spillet en nøglerolle i orga-niseringen af arbejdet for fri abort. I slutningen af maj stod organisationen bag komitéen Red Kvinder (’Ratujmy Kobiety’), hvis første mål var at skafe 100.000 underskrifter for en fri abort-lovgivning. I Polen kan man med 100.000 under-skrifter få et lovforslag til førstebehandling i det polske underhus. Red Kvinder var oppe imod den

såkaldte pro-liv NGO Stop Abort, der med kirken som allieret allerede havde indsamlet langt over 100.000 underskrifter. På under tre måneder lykkedes det Red Kvinder at skafe over 250.000 underskrifter for deres forslag, der ud over en abortlovgivning meget lig den danske også rum-mer krav om seksualundervisning i skoler og let-tere adgang til prævention og fortrydelsespiller. Dermed skal forslaget behandles af underhuset, formentlig i slutningen af september.

Anna Karaszewska forventer ikke, at Red Kvinders forslag vil blive vedtaget. Imidlertid hå-ber hun, at det og de mange protester kan få re-geringen til at indgå et kompromis, så man und-går et totalt forbud mod abort.

- Status er nu, at mange polske kvinder tager til Tyskland, Slovenien eller Østrig for at få fore-taget en abort. Hvis man får en illegal abort i Po-len, koster det omkring 8.000 danske kroner, og sikkerheden er varierende, understreger Anna Karaszewska og fortsætter:

- Forløbet i Polen viser tydeligt, at kvinders ret til at bestemme over egen krop ikke må tages for givet. Tilkæmpede rettigheder kan smerteligt forsvinde.

I Danmark har vi haft fri abort siden 1973, og langt de leste danskere ser det som en rettighed, der ikke står til forhandling. Betydeligt anderle-des ser det ud i Polen, hvor kvinders ret til at abryde en uønsket gravi-ditet har været truet siden murens fald. Nu ser abortretten ud til at blive endnu mere indskrænket.

Læs mere

Red Kvinder: www.ratujmykobiety.pl

The Congress of Women:www.kongreskobiet.pl/en-EN

»Kvinders helvede fortsætter«, står der på banneret til en demonstration for fri abort. Bøjlen er symbol for de ulovlige og meget farlige aborter. Foto: Flickr/Zorro2212 (CC BY-SA 4.0)

Inte

rna

tio

na

lt


Statskup

Mikael Hertoft, Rød+Grøn

Var Dilma Roussef korrupt?

– Nej, det kan man svare fast og entydigt på. In-gen har kunnet inde noget på hende – hun er faktisk lidt kedelig.

Hvorfor blev hun så afsat?

– Hun er afsat, fordi hun har lavet kortvarige lån i nogle statslige banker, da statkassen løb tør, så man kunne fortsætte med det, der kaldes Bolsa Familia – social støtte til millioner af de fattigste familier. Flere andre præsidenter har lavet det samme trick, når kassen var tom.

Hvordan kunne det ske?

– Arbejderpartiet har aldrig haft lertal i parla-mentet, og ved sidste valg gik de progressive par-tier også en del tilbage. Da inanskrisen slog igen-nem i Brasilien, begyndte koalitionen bag PTs re-gering at smuldre. En forfatningskommission har konkluderet, at det er tvivlsomt, om Dilma Rous-sef har gjort noget, som berettiger til at afsætte hende. Men ved afstemningen i senatet var af-stemningen 61-20, og det er lige over de to tred-jedele nødvendige stemmer.- Vicepræsidenten Michel Temer er nu indsat som præsident. Han har afsat alle Dilmas ministre, og

han er straks gået i gang med at skære alle de so-ciale programmer ned – en ren neoliberal ofen-siv.

Hvordan kunne det gå så galt for Dilma og

arbejderpartiet efter 14 år ved magten?

– Den økonomiske krise har ramt Brasilien hårdt. Arbejdsløsheden er nu lige så høj, som da Arbej-derpartiet kom til magten i 2003. Man kan sige, at partiet har ført en typisk socialdemokratisk poli-tik. Det har kombineret sociale reformer og penge til de fattige med en erhvervsvenlig politik. Parti-et har hele tiden undgået konfrontation med de herskende klasser. Det gik godt indtil for få år si-den, hvor økonomien voksede kraftigt. Men det er stoppet nu. Arbejderpartiet ville frigøre landet fra IMF’s regler. Derfor har man afdraget gæld til en høj pris.- Arbejderpartiet og Dilma har haft medierne næ-sten 100 procent imod sig. Især den store medie-koncern ”O Globo”, som både har landets største tv-station og en af de største aviser. De har kørt en massiv kampagne mod Dilma og hendes for-gænger Lula.

Hvad med jorden – har Arbejderpartiet

gennemført en jordreform?

– Nej, og det var ellers et stærkt ønske fra De jord-løses bevægelse. I stedet gjorde Lula en erhvervs-

mand fra den agroindustrielle sektor til vicepræ-sident. På den anden side blev bevægelsen ikke massivt undertrykt som tidligere. Kort sagt har Arbejderpartiet forsøgt at føre en social politik, baseret på et klassesamarbejde. Det klassesamar-bejde er nu blevet sagt op – af borgerskabet.

– Der er et voldsomt had til Arbejderpartiet i borgerskabet. De rige har været vant til at have privilegierne for sig selv – og de kan ikke lide at dele universiteterne med de fattiges børn, el-ler dele lufthavnen med fattige arbejderfamilier med mange børn.

Hvad så nu?

– Klassesamarbejdet kan måske blive genetable-ret, hvis Arbejderpartiet kan mobilisere en stor del af befolkningen bag sig. Her skal man huske, at den indsatte præsident er mindst lige så upo-pulær som Dilma, især blandt ikke-velhavende. Priserne på basisfødevarer, som bønner og ris, er allerede steget meget. Måske kan Lula blive valgt til præsident ved næste valg. Han er en meget stærk kandidat – kendt og populær. Derfor gør de borgerlige medier alt for at sværte ham til.

Er der nogen muligheder for en mere radi-

kal, socialistisk politik?

– Det ser jeg ikke i kortene. Den fraktion i Arbej-derpartiet, som både Dilma og Lula tilhører, er klart socialdemokratisk. Og brasilianerne er nok heller ikke klar til radikale forandringer. De le-ste brasilianere vil gerne have bedre muligheder for uddannelse, arbejde, bolig og bil. Men det er de færreste, der er bevidste om klassekampen.

Hvorfor er Brasiliens præsident, Dilma Roussef, blevet væltet? Hvor er Latin-amerikas største land på vej hen? Rød+Grøn har spurgt Lars Bohn, der jævn-ligt har været i Brasilien og er med i Enhedslistens Latinamerika-gruppe.

Klassesamarbejdet er sagt op i Brasilien

Foto: Flickr/ Senado Federal (CC B

Y 2.0)

Tema:

På dybt vand med fattigdomsydelsernePå grund af blå bloks kontanthjælpsloft, integrationsydelse og 225 timers-regel kommer omkring 50.000 danskere, heraf mange børn, til at leve et liv i yderste fattigdom. I dette tema kan du læse om nogle af dem, der rammes af de nye fattiglove. Du kan også inde forslag til, hvordan du kan være med til at bekæmpe fattiggørelsen.


Te

ma


Finn Sørensen, arbejdsmarkedsordfører

Helle Thorning var slem. Hun videreførte VK-re-geringens økonomiske politik »i bredeste for-stand«, deres dagpenge- og efterlønsreform – og mere til: grove forringelser af førtidspension, leksjob, sygedagpenge og kontanthjælp og ned-regulering af overførselsindkomster.

Helle Thorning og Mette Frederiksen gjorde det til lov, at syge mennesker skal leve i årevis for kontanthjælpssats – eller helt uden forsørgelse. At de skal piskes ud i forløb, der piner den sidste dråbe energi ud af dem.

Dem, der troede, at det ikke kunne blive vær-re med den nye regering, måtte tro om: massiv fattiggørelse af tusindvis af mennesker gennem kontanthjælpsloft, 225 timers-regel og integrati-onsydelse. Det skal jo kunne betale sig at arbejde, messer den tidligere direktør for DA, nu beskæf-tigelsesminister, monotont.

Ingen dokumentation for efektMens mennesker får revet deres tilværelse i stykker, venter vi stadig på dokumentation for, at der kommer flere i arbejde, når det bli-ver dyrere at blive arbejdsløs, syg eller handi-cappet.

Den dokumentation får vi aldrig. De skiftende regeringer tror ikke engang selv på, at det virker.

Reformen af førtidspension og leksjob for-ventes at give 4.700 lere i arbejde i 2020. Men forinden har ca. 10.000 færre fået tilkendt før-tidspension – hvert eneste år!

I følge regeringen vil 30.000 blive ramt af kon-tanthjælpsloft og 225 timers regel, men kun 750 kommer i arbejde. 21.000 personer forventes at blive sat ned på integrationsydelse i 2016. På det grundlag forventer regeringen at få 400 lere i arbejde, når reformen er »fuldt indfaset« i 2020.

Iskold omfordeling fra bund til topMen hvis det ikke handler om at få lere i arbej-de, hvad handler det så om? Det handler selvføl-gelig om at spare penge. Reformen af førtidspen-sion og leksjob giver 1,9 mia. kr. i 2020, integrati-onsydelse og kontanthjælpsloft yderligere knapt en mia. kr. De penge er allerede brugt til skatte-lettelser i Thornings skattereform og i Lars Løk-kes »jobreform«.

Men det er også et spørgsmål om »rimelighed«, siger beskæftigelsesministeren og hans efter-snakkere i DF. Det er jo urimeligt, at den enlige mor, der sidder ved kassen i Netto hver dag, ikke har mere ud af det, end hendes arbejdsløse nabo.

Men kassedamen bliver ikke rigere af, at hendes nabo bliver fattigere. Især ikke den dag, hun selv bliver arbejdsløs eller helt må kvitte arbejdsmar-kedet, fordi hun er nedslidt.

Det er skam også for at vise respekt over for arbejdsmarkedets parter og deres overens-komstforhandlinger, siger beskæftigelsesmini-steren. Det ofentlige må ikke »overbyde« ar-bejdsgiverne, siger han. LO har kraftigt frabedt sig den form for respekt. For det er jo kun re-spekt for arbejdsgivernes forsøg på at holde løn-ningerne nede.

Reformerne tjener kun arbejdsgiverneOg så er vi inde ved sagens kerne. Alle disse re-former – fra dagpenge- og efterlønsreform over førtidspension/leksjob til integrationsydelse og kontanthjælpsloft/225 timers-regel – er hver især uundværlige led i skiftende regeringers be-stræbelser på at »øge arbejdsudbuddet«.

Det er sådan set ret enkelt: Hvis lere pres-ses til at slås om de samme lavtlønsjob, så pres-ses mindstelønnen tilsvarende nedad. Hvis alle, der er så heldige at have et arbejde, går i en evig skræk for at ryge ud, så får solidariteten trange vilkår og arbejdsgiverne kronede dage.

Bag alle fraserne om, at »det skal kunne beta-le sig at arbejde«, at vi ikke må »parkere« syge mennesker på »passiv forsørgelse«, gemmer sig et gammelkendt hæsligt jæs: Rå og beskidt klas-sekamp fra oven. Vi bliver alle ramt. Derfor: En for alle og alle for en!

En rå og beskidt klassekamp»Det skal kunne betale sig at arbejde«, lyder det igen og igen. Imens må tu-sindvis af arbejdsløse, langtidssyge og mennesker med handicap se deres økonomi og liv blive smadret, for at de 10 procent rigeste kan blive forgyldt.


Der er ingen, der ønsker at være syge

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Det er ikke til at se det, som Mira sidder over for mig i en lille gårdhave i Valby, men når vi har talt sammen, vil hun formentlig betale med to dage bag nedrullede gardiner. I sit kulørte genbrugstøj med pangfarvet hår og næsepiercing ligner hun de af mine veninder, der dyrker roller derby og manga. Mira er nu mest til Bollywood-ilm og har en digtsamling på bedding. Og så har hun siden 2007, hvor hun studerede i Berlin, været diagno-sticeret som skizofren.

Systemet forværrer sygdommenDa Mira vendte hjem til Danmark i 2011, medbrag-te hun sin etårige datter og en psykose, som send-te hende direkte på psykiatrisk skadestue. Sene-re startede hun på biblioteksskolen, men efter blot halvanden måned med under halvt skema måtte hun indlægges igen. Nu går det med hendes egne

ord »langsomt, men støt ned ad bakke«. For hun er én af de få, som antipsykotisk medicin ikke virker på, og hun bliver mere syg af de mange møder med jobcentret og af uvisheden for fremtiden.

– Jeg får integrationsydelse, fordi jeg boe-de i Berlin i nogle år. Lige nu kan jeg kun akku-rat betale min husleje og samtidig få råd til mad. Når loftet over kontanthjælpen træder i kraft og æder min boligsikring, ved jeg ikke, hvordan det skal gå, fortæller hun.

– Den mindste smule stress gør mig typisk voldsomt psykotisk. Så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, hvis jeg bliver hængende i det her system meget længere.

Uvisheden går ud over Miras datter, som er i fast alastning hos sin bedstemor.

– For et par år tilbage var det kun hver anden weekend, men jeg har fået det så meget værre, at jeg ikke engang kan have hende en hel weekend. Jeg hader, at jeg skal stresses mere oven i det. For hvad er det for et barn, der bliver tvunget til at vokse op med en skide fattig mor, der aldrig har overskud til at være der for hende?

Hetzen er taget tilI løbet af fem år på kontanthjælp har Mira oplevet et skift i måden, syge bliver mødt på.

– Da jeg flyttede hjem, var Helle Thorning lige blevet statsminister. Dengang var der slet ikke samme fokus på kontanthjælpsmodtage-re. Eftersom jeg var syg, fik jeg kontanthjælp med det samme og blev fritaget fra jobsøgning. I de første par år fik jeg konstant at vide, at det var bedst for mig at blive siddende på kontant-hjælp, for jeg ville jo få det bedre lige om lidt. Så vi skulle ikke tale om andre muligheder over-hovedet.

Kontanthjælp er ingen dans på roser, men i starten ik Mira i det mindste ro.

– Jeg blev indkaldt til de samtaler, jeg skulle, men jeg var ikke en prioritet, så ind i mellem gik der et par ekstra måneder.

I dag er »aktivitetsparat« det laveste, man kan være – uanset hvor syg man er. – Så nu skal jeg have en aktivitet og bliver kon-stant sendt i mentorforløb, som sikkert er ski-de dyre. Den sidste mentor skulle jeg have mød-tes med to gange en time om ugen. Og det kan jeg ikke. Jeg kan ikke engang love, at jeg er i stand til at mødes med nogen én gang om ugen i en halv time!

Politikere skal ikke lege forældreMira har nogle klare bud på, hvordan danske poli-tikere kan gøre det bedre:

- For det første bør det være en selvfølge, at man kan bo et sted, der passer til ens familiestør-relse. Selv mister jeg formodentligt min boligsik-ring som følge af det loft, de indfører. Det er ab-surd, for der er sgu da ikke nogen, der klarer sig godt igennem, hvis de konstant skal bekymre sig om, hvor de skal bo, og hvorvidt huslejen æder de penge, de ellers skulle have brugt på mad, påpe-ger hun.

– For det andet skal politikerne holde op med at lege forældre for voksne mennesker, som de al-drig møder eller ser i øjnene. På jobcentret blev jeg engang spurgt: »Kunne det ikke også være meget rart for dig at få det bedre?« Helt alvorligt! Som om det var et valg, jeg kunne sidde og tage! »Nej, det tror jeg ikke. Jeg synes, det er rart at gå derhjemme og kigge på mine imaginære mon-stre...«. Seriøst, der er da ikke nogen, der ønsker at være syge.

Politikerne skal holde op med at lege forældre, mener 29-årige Mira Ågård, der selv er skizofren og strandet på integrationsydelse.

Men kunne det ikke også være rart for dig,

at få det bedre?

Hørt på jobcenteret...

Sa

rah

Gle

rup

20

16

Illustration: Sarah Glerup

Te

ma


Fakta om fattiglovene

Åse Barfod, socialpolitisk konsulent

Kontanthjælpsloftet er et loft over, hvor stor den samlede sum må være af kontanthjælp (eller uddannelseshjælp eller integrationsydelse), bo-ligsikring og særlig støtte til boligudgifter.

Størrelsen på kontanthjælpsloftet ahænger af, hvilken ydelse man modtager, om man er en-lig, gift eller samlevende og om man har børn el-ler ej. For samlevende over 30 år uden børn er lof-tet f.eks. 10.968 kr. Unge på den lave uddannel-seshjælp eller kontanthjælp får loftet yderligere reduceret med lere tusinde kroner.

Kontanthjælpsloftet rammer enlige forsørge-re særlig hårdt. I februar 2016 skønnede rege-ringen, at de gennemsnitligt mister ca. 1.850 kr. pr. måned. Men i faktaark fra november 2015 har Beskæftigelsesministeriet beregnet, at en enlig forsørger med et barn får sit rådighedsbeløb ned-sat med 2.500 kr. om måneden, at en enlig forsør-ger med to børn får nedsat rådighedsbeløbet med 2.900 kr., og at en enlig forsørger med tre børn får rådighedsbeløbet nedsat med 3.700 kr.

I bemærkningerne til lovforslaget skønner re-

geringen, at ca. 24.100 personer bliver berørt af kontanthjælpsloftet. I praksis har loftet betyd-ning for kontanthjælpsmodtagere, der modtager boligsikring eller særlig støtte til boligudgifter.

225 timers-reglen er et arbejdskrav på 225 timers ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder, som skal opfyldes, når man har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i sammenlagt et år inden for tre år. Hvis man ikke opfylder dette krav, ned-sættes hjælpen, og for ægtepar bortfalder den ene ægtefælles hjælp.

For igen at få ret til fuld kontanthjælp skal man have 225 timers arbejde inden for de seneste 12 måneder. Alt arbejdet skal ligge efter det tids-punkt, hvor hjælpen blev nedsat eller bortfaldt.

Som hovedregel er alle, der modtager kontant-hjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydel-se omfattet af 225 timers-reglen. Personer med meget begrænset arbejdsevne bliver dog frita-get for 225 timers-reglen, hvis kommunen vur-derer, at de ikke kan få arbejde på det ordinæ-re arbejdsmarked. Derudover undtages ugifte,

der modtager uddannelses- eller kontanthjælp på SU-niveau, og ugifte, der modtager integrati-onsydelse på SU-niveau. Ægtepar med børn, der modtager integrationsydelse, bliver ikke omfat-tet af 225 timers reglen i de første to år.

I bemærkningerne til lovforslaget skønner re-geringen, at ca. 670 ægtepar vil blive ramt af 225 timers-reglen. De bliver ramt urimelig hårdt, da de mister den ene kontanthjælp og derved får reduceret den årlige hjælp med 174.900 kr., hvis de har børn, og med 131.616 kr., hvis de ikke har børn.

Det skønnes, at ca. 700 personer vil komme i arbejde ved at indføre kontanthjælpsloftet og 225 timers-reglen.

Integrationsydelsen er en ydelse på SU-ni-veau, som svarer til den starthjælp, der blev ind-ført i 2002 under VK-regeringen. SRSF-regerin-gen afskafede starthjælpen i 2012, men den blev genindført af Venstre-regeringen i 2015 under navnet integrationsydelse.

Man får integrationsydelse i stedet for kon-tanthjælp, hvis man ikke har opholdt sig i Dan-mark i syv år inden for de seneste otte år. I før-ste omgang gjaldt loven kun for nytillyttere, der kom til Danmark efter 1. september 2015. Men fra 1. juli 2016 er loven skærpet, så den gælder med tilbagevirkende kraft – og gælder for alle, der ikke har boet i Danmark i syv år inden for de se-neste otte år.

Da bistandsloven trådte i kraft i 1976, blev fattigdommen stort set afskaf-fet. Men siden 1982 har den ene reform efter den anden øget fattigdommen. Kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen og integrationsydelsen vil medføre social nød i tusinder af familier, der ikke vil have råd til både husleje og mad.


Kontanthjælpsloftet vil føre til eksplosion i udsættelser

Mikkel Warming

Når mennesker bliver sat ud af en bolig, er det ofte enten konsekvensen af eller starten på en social nedtur. Ikke bare for lejeren, men også i høj grad for eventuelle børn, der bliver rykket op med rode, måske skal skifte skole og ikke aner, hvor de skal sove om en måned.

For et boligselskab og en kommune kan en udsættelse også koste dyrt, som følge af ube-talt husleje og istandsættelse, genhusning og besvær med at finde en ny bolig, såfremt kom-munen er forpligtiget hertil. Derfor har kom-muner og boligselskaber med succes arbejdet målbevidst på at forhindre udsættelser i de se-neste år.

Men nu risikerer tusinder af børn at ende på gaden. Regeringen, Dansk Folkeparti og de andre borgerliges kontanthjælpsreform betyder nem-lig, at mange mennesker bliver så fattige, at de ikke kan betale huslejen.

Børnene skærmes ikke længereIndtil nu har det været et mål for den sociale ind-sats så vidt muligt at skærme børn mod konse-kvenserne af fattigdom. Derfor har der været mulighed for særlig støtte og boligsikring til fat-

tige børnefamilier. Med loftet over kontanthjæl-pen forsvinder det princip nu fra dansk socialpo-litik.

Kontanthjælpsloftet er udtænkt, så man ak-kurat kan få kontanthjælp og børnepenge – men ikke meget mere. Det rammer for alvor fa-milier med børn, især eneforsørgere. I dag kan en enlig forælder med et barn maksimalt få 3.500 kr. i boligsikring. I fremtiden er beløbet blot 615 kr. I gennemsnit vil 13.000 enlige for-

sørgere miste 22.000 kr. om året i rådighedsbe-løb.

Samtidig indføres en regel om, at man som kontanthjælpsmodtager skal have 225 ti-mers normalt, ustøttet arbejde om året for at få »fuld« kontanthjælp. Ellers trækkes man op til 1.000 kr. om måneden. For et par på kontant-hjælp kan det være den enes kontanthjælp, der helt forsvinder – altså halvdelen af hustan-dens indkomst.

2017 vil byde på eksplosion i udsættelserFor de mange mennesker, der i forvejen levede med en ekstremt stram økonomi, er risikoen for ikke fremover at kunne betale huslejen stor. Kon-sekvenserne vil ikke kunne ses 1. oktober, hvor

Boligen er noget af det vigtigste i et menneskes tilværelse. Hvis vi ikke ved, hvor vi skal bo om to måneder, så påvirker det alle andre aspekter af vores liv. Det giver en fundamental uvished, som gør os dårligere til at arbejde, stu-dere, til at være kærester eller forældre.

Reformramt

Fatima er enlig mor til tre og har med egne ord levet et hårdt liv. Hun er i et forløb på et rehabiliteringscenter på grund af skadevirk-ninger fra prostitution, vold og overgreb og oplever, at denne støtte giver forhåbninger om, at hendes liv kan blive bedre. Når kontanthjælpsloftet træder i kraft, vil hendes familie miste 2.300 kroner hver ene-ste måned. Det betyder, at Fatima ikke kan blive boende i sin lejlighed, der ellers er billig –

og sandsynligvis heller ikke københavnsom-rådet, hvor hendes sparsomme netværk er. Hun overvejer derfor at vende tilbage til pro-stitution. Det er ikke noget, hun ønsker, for hun har skader og PTSD, men kan ikke se an-dre veje til at beholde i sin lejlighed.

Fatima er et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt med hendes rigtige navn.

Te

ma


Arbejde er ikke altid billetten til fællesskabet


Da Iben Nørup skulle skrive Ph.D., var psykisk sårbare unge førtidspensionister i medievælten. Unge, der ifølge Inger Støjberg »blev efterladt på perronen«, var hovedargumentet for reformen af leksjob og førtidspension, som blev indført af partierne fra SF til LA med virkning fra 1. janu-ar 2013. Men da Iben Nørup gik tallene igennem, faldt argumentet fra hinanden.

- Det viste sig, at der ikke var ret mange unge, der ik førtidspension. De få, der var, ik det pri-mært på grund af mental retardering, og så var der en gruppe skizofrene. Sårbarhedsdiskussio-nen blev ligegyldig. Det var et pseudoproblem.

Beskæftigelse løser ikke sociale problemerDet næste reformargument, Iben Nørup tog fat på, var bekymringen for, at syge uden for ar-bejdsmarkedet bliver socialt isolerede.

– Det undrede mig, at politikere blev ved med at bruge det her argument med, at arbejde frem-mer social integration. Eneste dokumentation, jeg kunne inde, var et meget gammelt casestu-die gennemført i Østrig i 1930’erne. Det handler om en by, hvor industrien lukker. Det er lavet, før kvinder kom ud på arbejdsmarkedet og i en kon-tekst, hvor man ikke havde et socialt sikkerheds-net overhovedet. Jeg tænkte: Kan man virke-lig konkludere de samme ting i dag, i vores kon-tekst? Og det fandt jeg simpelthen ikke.

Faktisk fandt Iben Nørup det modsatte: For nogle er førtidspension en bedre vej til social in-tegration.

– Argumentet om, at hvis man ikke arbejder, så fører det til social deprivation, det kunne jeg ikke se statistisk. For dem, der var ude af stand til at arbej-de, kunne førtidspension tværtimod forbedre de-res muligheder for at deltage i sociale aktiviteter.

Hun tilføjer hurtigt, at man selvfølgelig fort-sat skal forsøge at hjælpe folk med nedsat ar-bejdsevne i beskæftigelse.

– Men det er kun meningsfuldt, når folk faktisk kan varetage en form for arbejde. Og man skal ikke gøre det, fordi man tror, at det løser folks so-ciale problemer.

Beskæftigelses- og socialpolitik skal skilles adArgumenterne bag reformerne af leks-job og førtidspension holder altså ikke, og ef-fekterne af reformerne har da også haltet.

– Jeg vil tøve med overhovedet at tale om en ef-fekt. Før 2013 var der jo også folk, der ansøgte om pension, men fik afslag og overgik til ordinær beskæftigelse på sigt, fordi de blev raske. Den gruppe – mennesker, som aldrig ville have fået en pension dengang – er talt med i den nye statistik. Og før reformen arbejdede en del af førtidspensi-onisterne nogle timer om ugen i skånejob, forkla-rer Iben Nørum og fortsætter:

– Den gruppe er sammenlignelig med nogle af de nye leksjobbere, der arbejder 12 timer eller derunder. Så det tyder ikke på nævneværdig ef-fekt. Det handler bare om, at man kalder det no-get andet.

Iben Nørup mener, at et centralt problem ved tidens reformer er, at beskæftigelsespolitik og socialpolitik bliver sammenblandet.

– Det bør være berettiget at fokusere på triv-sel, også når vi har med mennesker at gøre, der ikke kan arbejde. Og uanset hvad er det vigtigt at adskille den økonomiske motivationstankegang fra indsatser, der skal investere i mennesker. Og så er der altså et etisk problem i, at de her refor-mer tager selvbestemmelsen fra nogle syge bor-gere, påpeger hun og uddyber:

– I helbredssektoren ville de have ret til at fra-sige sig behandling og selv vælge, hvad der sker med deres krop og helbred. Men i beskæftigelses-systemet har de samme syge mennesker ikke den autonomi. Og det tab, viser min forskning, har en afsmittende efekt på stort set alt andet.

Iben Nørup er ansat ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. Læs mere i netudgaven af Rød+Grøn, hvor hun relekterer over, hvorvidt der er sket et skred i vores syn på arbejde.

For folk med meget lille arbejdsevne er førtidspension den bedste vej til social inklusion. Det konkluderer forsker Iben Nørup, der i medierne har kaldt reformerne af leksjob og førtidspension for »dundrende iaskoer«.

Reformen i tal

Fra førtidspensions- og leksjobreformens indtræden 1. januar 2013 og frem til juli 2015 er 3.376 sager afsluttet. Heraf er:• 31 personer kommet i ordinær beskæf-

tigelse.• 115 personer er kommet i leksjob af

gennemsnitligt syv timer pr. uge.• Mindst 23 personer afgået ved døden.*

* Tallet er fra marts 2015 og medregner ikke evt. dødsfald fra april-juli..

reglerne træder i kraft, for i starten vil de leste trække på venner og den smule, som kontant-hjælpsmodtagere må spare op.

Men så kommer julen, kistebunden bliver nået, og huslejen i januar risikerer at blive sprunget over. Inden længe vil vi stå over for en eksplosion i antallet af udsættelser med voldsomme sociale konsekvenser for både voksne og børn. Vi kan al-lerede nu se det komme. Som et tog, der i slowmo-tion kører af sporet.

Kommuner og boligselskaber mangler handlemulighederBoligselskaberne gør, hvad de kan, for at stå klar med rådgivning og henstand. Men man mangler simpelthen – især i københavnsområdet – boli-ger, som kan betales af mennesker på en stadigt lavere kontanthjælp. Almindeligt alment nybyg-geri er for dyrt.

En mulighed for kommuner og boligselskaber kan være at etablere småjob til kontanthjælps-modtagere, der ellers vil blive ramt af 225 ti-mers-reglen Det hjælper dog ikke dem, der ram-mes benhårdt af selve kontanthjælpsloftet.

Ifølge regeringens egne tal vil kontanthjælps-reformen, som rammer titusindvis af mennesker, kun få nogle hundrede i arbejde. Til gengæld risi-kerer uhyggeligt mange børn at ende på gaden. Kynismen er næsten ikke til at holde ud.

Mikkel Warming er medlem af Enhedslistens ho-vedbestyrelse og organisationsbestyrelsen for AKB-København. Alle tal i artiklen er fra BL (inte-resseorganisation for almene boliger).

Foto: Flickr/Thomas Angermann (CC BY-SA 2.0)


Vi løfter hinanden der, hvor det er rart at være


Jeg har ventet en time på at tale med de fem ak-tivister, der har grundlagt Næstehjælperne, for deres møde med Finn Sørensen gik over tid. Det overrasker mig ikke, for Jim, Maria, Carsten, Linda og Ulla har meget på hjerte. Det er faktisk første gang, de alle sammen mødes uden for cyberspa-ce, men de ping-ponger lystigt, som har de kendt hinanden i årevis. Reelt har de leste af dem kun kendt hinanden i lidt over syv uger, siden 4. juli, hvor gruppen »Næstehjælperne« blev født på Facebook.

Det startede som en tilfældig snak og et Face-book-opslag på Carstens side med overvejelsen: Kan man lave en gruppe, hvor vi både protesterer og hjælper hinanden? Og hvis Carsten havde fået sovet på det, var gruppen næppe blevet til noget, men hans kæreste Linda er typen, der presser på. Hun kendte Ulla og var stødt på Maria på nettet. Jim stødte til to dage senere, men det er en helt anden historie.

Siden da har gruppen fået 5.000 medlem-mer, og fem byer har selv oprettet lokalafdelin-ger. På mit allerførste spørgsmål – hvordan bliver man Næstehjælper? – er svaret såre simpelt: Man melder sig bare ind i Facebook-gruppen og beder om hjælp eller inder ud af, hvad man kan hjæl-pe med.

Cyber-kram og perlepladerNæstehjælpernes grundlæggere har fra star-ten været enige om, at gruppen ikke er par-tipolitisk – men man er politisk på den måde, at alle er enige om, at de fattiggørende refor-mer af kontanthjælp, sygedagpenge, leks-job og førtidspension skal væk. Derudover er der plads til folk af alle politiske farver inklu-siv dem, der helst undgår politik i det hele taget. På samme måde er der plads til andre typer ak-tivisme end de klassiske. På Facebook-gruppens væg kan man se, at folk bidrager med alt fra ju-ridiske råd over peptalks i en krammetråd til helt konkret at sende lag og stearinlys til en mor, der

ikke har råd til at fejre sit barns fødselsdag. Car-sten forklarer hvorfor:

– Nogle af os er vant til at gå til demoer eller uddele lyers, men det er Næstehjælpernes mål-gruppe ikke nødvendigvis. Så vores koncept er: Bidrag med lige præcis dét, du kan!

– Fortæl om perlepladerne, Linda! lyder det be-gejstret fra lere på én gang, og det gør Linda:

– Ja, perlepladeprojektet er et godt eksempel. I visse fraktioner af det aktivistiske miljø kan man godt møde en tendens til at gøre grin med perle-plader og plysbamser. Men de virker! Når vi hænger lyers op, drukner de hurtigt i mængden. Men hvis man sætter perlepladehjerter rundt om, så lægger folk faktisk mærke til dem. Perlepladerne virker samtidig på en anden måde: Nogle mennesker har aldrig været politisk aktive før, men er til gengæld rigtig gode til at lave perleplader. De er ikke klar på at gå til demo eller dele lyers ud, men nu kan de al-ligevel gøre noget for at protestere aktivt.

– Vores målgruppe er folk, der er vanvittigt nedbrudte. Så vi kan ikke starte med at forlange,

at de står som Lenin, indskyder Ulla, der fortæl-ler, at hun selv har været der for bare et år siden.

Næstehjælperne har også en strikkeklub. – Det er måske heller ikke en traditionel måde

at mobilisere på, men jeg tror, man kan sammen-ligne det med rødstrømpernes basisgrupper i 70’erne, for der sker det samme, bare tilsat per-leplader og strikketøj: At vil man gerne have folk til at løfte sig, så må man gøre det dér, hvor de sy-nes, der er rart, forklarer Linda.

Alle skal vide, at de kan nogetCarsten fremdrager luks et eksempel på, at til-gangen virker:

Mød Næstehjælperne – et spritnyt netværk for mennesker, der på én gang vil protestere mod de såkaldt fattiggørende reformer og samtidig hjælpe hinanden.

Forrest fra venstre: Maria Pedersen, Carsten Larsen og Ulla Curdt. Bagest fra venstre: Jim Kildegaard og Linda Villadsen.

Læs mere

Går Næstehjælperne regeringens ærinde? Læs ekstra interview på webudgaven af Rød+Grøn.

Te

ma


– Vi har ikke så mange lokalgrupper endnu, men én af dem er i Aarhus. På et tidspunkt bliver jeg tag-get i et opslag på Facebook, fordi Maja Albrechtsen fra Enhedslisten i Aarhus har bedt os holde et op-læg. Og de her søde mennesker i Næstehjælpernes Aarhus-gruppe spørger, om jeg vil gøre det. Men jeg synes jo, at det må være vores folk netop i Aar-hus, der holder det oplæg. De to kvinder går så ud og gør det. Og den ene kommer tilbage og er sinds-sygt høj over oplevelsen. Hun sagde til mig i tele-fonen i dag: »Når jeg siger til jer, at jeg har haft et stort vægttab, at det her skiftede, da jeg begynd-te i Næstehjælperne, fordi jeg bliver mødt som et menneske, så er det ikke løgn.« Pludselig havde hun mod til at stille sig op og tale for nogle menne-sker i Aarhus og få ros! Hun er oppe at lyve over, at hun har fået at vide, at hun kan noget.

– Det mister man jo troen på, når man er i det system, indskyder Ulla, mens Jim nikker vidende:

– For mig at se er 95 procent af værdien af Næstehjælpernes nationale Facebook-grup-pe, at nogle søde, lidt småjollede mennesker la-ver krammetråde eller skriver: »Nu har jeg væ-ret herinde i ire dage, i dag tror jeg, at jeg vil gå udenfor«. Det er en slags empowerment – ét menneske får andre til at tænke »fedt, det kører for dig!«.

Carsten gør sit eksempel færdigt:– Hende, der startede den meget populæ-

re krammetråd, er faktisk den kvinde, der end-te med at stå og holde oplæg i Aarhus. Det siger ikke så lidt!

Drop akademiseringen – mød menneskerneNår de fem snakker, er det meget tydeligt, at der ikke skelnes særligt skarpt mellem de men-nesker, der er ramt af reformer, og de menne-sker, som ikke er. Alle hjælper hinanden i det omfang, de kan, alle har værdi. Der er ikke no-get »dem« versus »os« at spore. Jeg spørger, hvordan vi i Enhedslisten kan blive lige så gode som Næstehjælperne til at løfte i flok sammen med mennesker, der ellers umiddelbart er me-get udsatte.

For Ulla og Jim handler det slet og ret om at møde mennesker i den virkelige verden.

– Gå ind og kig i nogle af Facebook-grupper-ne for syge og invitér dem! Nu sidder jeg her og er pludselig blevet én af dem, der bliver inviteret, men det var jeg altså ikke for meget kort tid si-den, forklarer Ulla.

– Tag det menneskelige møde i stedet for at gøre alting så akademiseret. Men det kræver, at I tør sætte jer selv lidt på spil. Du kan vælge at skrive en seks siders klumme på Modkraft. I ste-det kunne du også sige: »Prøv og hør her, venner, jeg vil gerne vide, hvem I er! Skal vi mødes til en

kop kafe på studentercaféen i Aarhus, eller er der nogen, der spiller guitar?«.

Maria mener, at venstreløjen generelt skal støves af, hvis vi vil have lere i tale:

– Jeg synes, at vi på venstreløjen har et pro-blem med at synes, at vi er for fede til den her verden. At det er os, der ved, hvad der er det rig-tige. Når nogen taler til mig på den måde, så bli-ver jeg vildt irriteret! Og det er nok en grund til, at venstreløjen har fejlet på mange socialpoliti-ske områder.

Det, at lære af andre, at lytte til hinanden i et fællesskab, er for Carsten pointen med det hele: – Summeret op handler det vel om, at vi sam-men taler os ind i et ’os’. Også i sproget. I et fæl-lesskab. Vi skal ikke tale til, ikke tale om reform-ramte, men tale med. Vi oplever nu i Næstehjæl-perne, at mange, der ikke har følt sig som en del af et ’os’, siger: »Vi er en del af ’os’. Vi tror på det. Tak for det!«.

Reformramt

Lone er enlig mor til to sønner på knapt 16 år og knapt 16 måneder og har et meget spin-kelt netværk. Hun står til at miste 1.800 kr. om måneden. Da Lone er diagnosticeret med ibromyalgi i meget svær grad, PTSD, PCO, diabetes 2 og hybermobilitet, har hun meget store medicinske udgifter. I forvejen går hun i gammelt tøj, og sønnerne må nøjes med me-get lidt.

De bor heldigvis billigt, men da boligerne skal renoveres, ved hun ikke, om de har råd til at blive boende bagefter. Hun kan ikke inde et billigere sted til sin familie i hele byen. Lone udtaler, at »uvisheden er det værste.«

Lone er et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt med hendes rigtige navn.


Sammen mod ulighed – i ord og handling

Jakob Nerup, arbejdsmarkedspolitisk rådgiver

Det ligger dybt i Enhedslistens DNA, at vi be-kæmper fattigdom. Derfor taler vi højt imod fat-tiglovene og tager livtag med borgerlige bortfor-klaringer. Vi køber ikke idéen om, at når folk er ar-bejdsløse eller syge, så er det fordi, de ikke er øko-nomisk motiverede nok. Tværtimod, så tager vi afsæt i, at lønmodtagerne har brug for tryghed,

når de bliver arbejdsløse og syge. Det giver også mere overskud til at uddanne sig, søge job og bli-ve rask.

Kampen om ordeneEn del af kampen mod fattiglovene handler om ord. Alt for ofte er det de borgelige forestillinger, som medierne sætter af på. Det skal vi udfordre med fakta om fattiglovenes konsekvenser for

mennesker og med beretninger om fattigdom-mens virkelighed, så vi konfronterer de fejlagti-ge forestillinger om kontanthjælpsmodtagere på 1. klasse. Samtidig skal vi minde om, at den forri-ge socialdemokratiske regering også bidrog bety-deligt til at gøre de syge og arbejdsløse mere fat-tige. Vi skal aldrig glemme at tilføje, at Dansk Fol-keparti ikke er de reformramtes venner, fordi de altid stemmer for fattiglovene.

Fattigdom burde være fortid i et samfund som det danske, hvor der er rigdom nok. Men regeringens forringelser af integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225 timers-regel vil presse mange danskere ud i fattigdom, heraf mange børn.

Sådan kan du bidrageEnhedslisten vil levere skyts til at komme i ofensiven mod de fattigdomsskabende reformer.

• På Enhedslisten.dk kan du inde masser af fakta og argumenter.

• På Enhedslistens Facebookside kan du inde delebilleder, videoer og opslag, som du kan dele.

• Brug hashtagget #SammenModUlighed, hver gang du laver et opslag.

Deltag i kampen om ordene• Skriv læserbreve til lokalavisen og dit fagfor-

eningsblad.• Tag spørgsmålet op i din fagforening – det

handler om tryghed og solidaritet.• Deltag i debatten på de sociale medier, så eli-

ten får massivt modspil.• Tag spørgsmålet op på møder i lokalområdet

med opfordring til hjælp og solidaritet.• Gå til næste møde i din boligforening med for-

slag, som kan hjælpe mod boligudsættelser.

Fra ord til handlingDer er brug for masser af konkret solidaritet på det lokale plan. Lige fra at man involverer sig i Næstehjælpernes konkrete hjælp til et solida-ritetsarrangement på torvet eller en mobilise-ring til lokal protest eller krav til kommunalbe-styrelsen.

Vi har muligheder for at bidrage som enkelt-personer, og vi kan gøre det mere organiseret gennem vores lokale politiske fællesskab – af-delingerne.

Den konkrete hjælp• Bliv en del af Næstehjælperne i dit lokalområde.• Arrangér et folkekøkken i de boligområder,

som er særlig hårdt ramt.• Find de skjulte ressourcer frem i afdelingen –

er der en socialrådgiver, en jurist eller anden fagkyndig, som kan bistå de reformramte med klager og ansøgninger?

• Find sammen med andre gode kræfter lokalt, som vil det samme som os.

De politiske handlinger• Hold et ofentligt lyttemøde, hvor de reform-

ramte og brugergrupper har ordet.• Lav en gadeaktivitet, hvor I sætter lys på kon-

sekvenserne.• Stil forslag i kommunalbestyrelsen, som hjæl-

per de reformramte.• Start lokale protester, hvis kommunen ikke

mildner konsekvenserne for de reformramte.

Te

ma


Enhedslistens byrødder:

Sådan bekæmper vi fattigreformerne

Aalborg: Indsats mod 225 timers regelPer Clausen, kommunalbestyrelsesmedlem

Vi har det sidste halve år haft fokus på betyd-ningen af integrationsydelse, konstanthjælps-loft og kravet om 225 timers arbejde og på, hvilke muligheder Aalborg Kommune har for at abøde de værste af konsekvenserne.

Relativt tidligt ik vi på plads, at modtager-ne af integrationsydelse i stedet for ferie skul-le have aktiveringsfri i to uger. Begrundelsen var dels disse menneskers behov for, ligesom alle andre, at kunne holde fri sammen med de-res børn, dels aktiveringsstedernes behov for at kunne afvikle ferie blandt medarbejderne. Vi er desuden blevet enige om, at kun i ekstraordinæ-re tilfælde kan personer, der ellers ikke er erklæ-ret jobparate, blive omfattet af kravet om 225 ti-mers arbejde. Det sidste har medført, at Aalborg Kommune har påkaldt sig beskæftigelsesmini-sterens opmærksomhed, fordi konsekvensen er, at relativt få af vores kontanthjælpsmodta-gere bliver omfattet af 225 timers-reglen. De få, der gør, har Aalborg Kommune fokus på at hjæl-pe. Blandt andet forsøger man at få indarbejdet nogle timers arbejde med løn i praktikforløb og lignende.

København:Organiseret modstand Ulrik Kohl, medlem af borgerrepræsentationen

6.000 københavnere står til at få skåret de-res ydelser, og mange risikerer at gå fra hus og hjem. Derfor holder Enhedslisten København åbent krisemøde på rådhuset i samarbejde med flere grupper af reformramte, bl.a. Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne. Sammen koordinerer vi modstand og demonstrerer klædt i sort mod fattigdomsreformerne.

I borgerrepræsentationen har Enhedslisten fremlagt 12 politiske forslag til at lette presset på de fattigste i byen. De tre første er allerede ved

at blive til virkelighed: Bedre gældsrådgivning til folk med håbløs gæld, forebyggelse af udsæt-telser af fattige, som er bagud med huslejen, og etablering af omkring 100 miniboliger med hus-leje helt ned til 3.200 kr.

De øvrige forslag tæller forsøg med 30 timers arbejdsuge blandt kommunens asfaltarbejdere, fordi kortere arbejdstid vil give plads til lere på arbejdsmarkedet. Vi vil sænke huslejen i almene boliger ved at barbere varmeregningerne gen-nem klimarenoveringer. Vi vil skrue op for støt-ten til være- og sovesteder for de allerfattigste. Endelig vil vi oprette et korps af jobformidlere, som inder småjob til arbejdsløse, der rammes af 225-timers reglen.

Brøndby:Faglighed, rådgivning og mad på bordetSteen Andersen, kommunalbestyrelsesmedlem

Brøndby har den tvivlsomme ære at ligge som nr. 96 ud af 98 kommuner på det socioøkono-miske danmarkskort. Derfor er vores borge-re mere end almindeligt sårbare over for de fat-tiggørende reformer. Vi har mange ufaglær-te, mange nedslidte og en stor gruppe ældre kontanthjælpsmodtagere, som har været langt fra arbejdsmarkedet længe. Godt ire ud af fem af vores kontanthjælpsmodtagere er slet ikke jobparate.

Enhedslisten arbejder med tre typer nødhjælp: Politisk forsøger vi at kvaliicere sagsbehand-ligen. Det er tydeligt for os, at regeringen ikke aner, hvem de reformramte mennesker er. Vi for-søger at få nuancer og socialfaglig viden ind i det kommunale arbejde, hvilket bl.a. har afødt en rapport om den kompleksitet, der præger unge ledige. Rådgivningsmæssigt påtager Enhedsli-stens byrod sig at være bisidder især i de lang-trukne sager. Og på det helt materielle plan sam-arbejder vi med civilsamfundet om, hvordan vi kan sørge for hjælp med især fødevarer, så de re-formramte kun skal inansiere de basale udgifter til husleje og energi.

I størstedelen af landets byråd og borgerrepræsentationer sidder repræsen-tanter for Enhedslisten. De kan ikke forhindre regeringen i at vedtage vanvit-tige reformer, men de kan gøre konkrete ting for at mildne reformernes konse-kvenser lokalt. Rød+Grøn har indhentet ideer fra tre kommuner.

ReformramtMette bor alene med sin 10-årige datter, der har et handikap. Efter fem fejlslagne inklusionsforsøg med stress og sammen-brud til følge bliver hun hjemmeskolet.

Mette får ingen tilskud til skolingen, og hun er nødt til at arbejde fuld tid i de weekender, hvor datteren er hos sin far, så de kan betale husleje, forbrug og under-visning.

Fordi Mette er enlig forsøger med lavind-komst, bliver hun ramt af kontanthjælps-reformens skærpede krav om, at man ikke må modtage fast hjælp fra venner eller fa-milie. Det mistænkeliggør Mettes gode samarbejde med barnefaderen og støtten-de venner. Mette er i forvejen blevet ramt at den nye månedlige udregning af bo-ligsikring, som i høj grad rammer fattige selvstændige med svingende indkomst.

Mette er et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt med hendes rigtige navn.


Mød Enhedslistens regionskoordinatorer

Region Sjælland

Jørgen HolstAnsat siden april 2015

– Jeg er 58 år og driver et lille øko-logisk landbrug ved siden af. Jeg er aktiv i Enhedslisten Roskilde og har været med i mange år. Jeg lavede meget fagligt arbejde tidligere, og jeg arbejder også meget med miljø-politik.

– Jeg er ansat 20 timer om ugen, og mine vigtigste opgaver er at skabe aktivitet og organisering på tværs af regionens 16 afdelinger. Jeg besøger vores afdelinger og del-tager, når de laver fællesmøder på tværs. Jeg er med til at koordinere partiets landsdækkende kampag-ner og har også arrangeret en ræk-ke regionale temamøder. Derudover deltager jeg i regionsbestyrelsen og arbejder en lille smule med regions-rådspolitik. Endelig laver jeg et ny-hedsbrev en gang om måneden,

– Enhedslisten udvikler sig hele tiden, og vi er efterhånden blevet et landsdækkende parti. Med an-satte ude i alle regionerne har vi bedre muligheder for at understøt-te det lokale arbejde. Vi har lidt for-skellige arbejdsfunktioner, men det er vigtigt, at vi prøver at koordinere arbejdet, også med Organisations-teamet på Landskontoret.

Region Nordjylland

Rasmus Falck ØstergaardAnsat siden august 2014

– Jeg er 33 år og bor i midt i Aalborg, hvor jeg har boet i ti år. Ved siden af mit job er jeg aktiv i Enhedslisten Aalborg og sidder også i Enhedsli-stens hovedbestyrelse og forret-ningsudvalg.

– Jeg er ansat 20 timer om ugen, og min vigtigste opgave er at ska-be aktivitet og at styrke organisati-onen i Nordjylland. Jeg er i tæt kon-takt med alle otte afdelinger i regio-nen, og jeg prøver at lave nogle regi-onale seminarer og møder, som kan skabe mere aktivitet.

– Kommunal- og regionsvalget næste år bliver rigtigt vigtigt, for her skal vi manifestere vores styrke i regionen. Der var enkelte kommu-ner i Nordjylland, hvor vi ikke blev valgt ind sidste gang, og her skal vi helst ind i byrådene denne gang. Man kunne se i forbindelse med vel-færdsdemonstrationerne 12. maj, hvordan vi pludselig har talerør ude i mange kommuner, som folk, orga-nisationer og fagforeninger faktisk lytter til.

Region Midtjylland

Malte BangAnsat siden september 2016

– Jeg kommer oprindeligt fra Sil-keborg, men bor i Aarhus. Jeg er 25 år og i gang med at færdiggøre mit speciale i statskundskab. Jeg har været medlem af Enhedslisten si-den 2007 og folketingskandidat i Vestjylland siden 2010. Jeg har også lagt mange kræfter i Socialistisk UngdomsFront (SUF), hvor jeg bl.a. har siddet i landsledelsen og været Jyllandssekretær.

– Jeg er ansat 30 timer om ugen, og min vigtigste opgave er at hjæl-pe og understøtte lokalafdelinger-ne. Derudover skal jeg facilitere samarbejde på tværs af afdelinger-ne og være med til at arrangere mø-der, kurser og aktiviteter på regio-nalt niveau.

– Jeg er lige startet her 1. septem-ber. Stillingen har ikke eksisteret tidligere, så sammen med regions-bestyrelsen skal jeg selv være med til at bygge den op og inde ud af, hvad den skal indeholde, hvad afde-lingerne har brug for, og hvordan vi kan hjælpe bedst.

Region Syddanmark

Frederik KronborgAnsat siden april 2016

– Jeg er 23 år og bor i Odense. Ved si-den af mit job læser jeg historie på Syddansk Universitet. Jeg meldte mig ind i Enhedslisten, da jeg var 18, og de seneste tre år har jeg været aktiv i Odense-afdelingen og i SUF.

– Jeg er ansat 28 timer om ugen, og min vigtigste opgave er at arbej-de tæt sammen med vores lokal-afdelinger i Syddanmark, både or-ganisatorisk og politisk. Og så skal jeg arbejde med at få Enhedslistens kampagner mere ud i landet, også ude i de mindre afdelinger. Desuden skal vi have startet en kursusvirk-somhed i regionen, så vi alle sam-men kan blive dygtigere.

– Indtil videre har jeg brugt me-get tid på at tale med regionens 21 meget forskellige afdelinger. Der indes ikke én opskrift på, hvor-dan man skal organisere en afde-ling, for der er forskel på at være politisk aktiv i Odense og Haderslev. Derudover har jeg arbejdet med at etablere en sundhedspolitisk grup-pe omkring vores regionsråd. Og så har jeg hjulpet til med at stable vel-færdsprotester på benene i de syd-danske kommuner.

Enhedslistens vokseværk har resulteret i, at partiet nu har ansatte i alle fem regioner. En solskinssøndag i september mødtes Enhedslistens Organisationsteam med både be-styrelsesmedlemmer og ansatte fra regionerne i Odense for at diskutere, hvordan vi kan styrke organisationen i hele landet.

Jeppe Rohde, Organisationsteamet

Ru

nd

t i

Ø-l

an

de

t


Oven på årsmødets beslutning om selvstændig opstilling – og efter det engelske lertal for at forlade EU – tog hovedbestyrelsen fat på diskussionen om udmøntningen af vores EU-politik på mødet den 27.-28. august.

Brexit: De fattiges vetoLole Møller indledte og nævnte ire spor, vi skal arbejde med. 1: Den indholdsmæssige, ud af EU, hvordan vi arbejder med princippet om nej til den mindste forringelse, ja til den mindste forbedring i EU sam-menhæng, hvordan vi styrker det internationale samarbejde, her-under venstreløjssamarbejde, samt diskussionen om alternativer. 2: Selvstændig opstilling med valg af kandidater, uddannelse, valg-grundlag. 3: Spørgsmålet om valgforbund. Og 4: Samarbejdet med Fol-kebevægelsen. En række medlemmer af Europapolitisk udvalg deltog i debatten.

Intet demokrati uden national selvbestemmelseI diskussionen tegnede der sig to klare positioner ift. opfattelsen af Brexit. Et markant lertal i hovedbestyrelsen og blandt de frem-mødte udtrykte sig positivt om Brexit og gav udtryk for, at det er en kortslutning at sætte lighedstegn mellem national selvbestemmel-se og nationalisme. Tværtimod er der intet demokrati uden national selvbestemmelse. Derfor skal vi erobre kampen om national selvbe-stemmelse. Det er arbejderklassen, der har brug for det. Selvom det i høj grad var UKIP og den britiske højreløj, der udtrykte EU-mod-standen, var det den engelske arbejderklasse, især i Midt- og Nord-england, der sikrede lertallet for Brexit. Som Sahra Wagenkneckt fra Die Linke udtrykte det: »Brexit var de fattiges veto« mod EU og EU’s politik.

Der skal udvikles økonomiske alternativerMed Brexit og udviklingen i Grækenland er EU ikke mere noget gi-vet. EU er ikke bare det sikre. Det blev påpeget, at det ikke kun drejer sig om at diskutere politiske alternativer og internationalt samarbej-de mellem nationer, men også i fagbevægelsen, på græsrodsniveau. Desuden er det vigtigt at udvikle økonomiske alternativer med vægt på mere lokal og bæredygtig økonomi.

Enkelte hovedbestyrelsesmedlemmer og andre debatdeltagere lagde vægt på, at vurderingen af Brexit er ahængig af konteksten. De påpegede også det problematiske i højreløjens dominans i Bre-xit-kampagnen og spurgte: Hvad er perspektivet i det danske udmel-delseskrav? Hvem styrker det? Fremmer det sammenbruddet i EU? Vi skal ikke være bange for forpligtende internationalt samarbejde eller for at afgive suverænitet. Vi har ikke noget alternativ.

Det talte vi også omHovedbestyrelsesmødet havde en lang række andre emner på dags-ordenen. Ikke mange markante beslutninger, men diskussioner om:

Efterårets protester (demonstrationer og protester mod kontakt-hjælpsloftet/225 timers-kravet, demonstrationer mod velfærdsned-skæringer mv.), hovedbestyrelsen og de ansatte, Enhedslistens øko-nomi, bevægelsesarbejde i Enhedslisten, folketingsvalgkamp, samt 30 timers arbejdsuge (hvor der nu ligger et omfattende debatoplæg).

Helge Bo JensenMedlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

HOVEDBESTYRELSEN

Region Hovedstaden

Mette Bang Larsen Ansat siden 2010

– Jeg er 39 år og har været medlem af Enhedslisten siden halvfemser-ne. Jeg bor på Frederiksberg, hvor jeg også er kommunalbestyrelses-medlem. Jeg har været ansat i regio-nen siden 2010, men er pt. på barsel.

– Stillingen er på 20 timer om ugen, og hovedopgaven er at ser-vicere vores fem lokale regions-rådsmedlemmer og især deres bag-land, som er henholdsvis vores re-gionsledelse og regionsrepræsen-tantskabet, der består af op mod 90 afdelingsrepræsentanter. Der er dog også mange andre opga-ver, f.eks. at arrangere møder i de ire storkredse, når der skal væl-ges lokale folketingskandidater. Ind imellem skal der arrangeres et temamøde i regionen, og Folkemø-det på Bornholm, der ligger i vores region, har også fyldt en del de sid-ste par år.

– Jeg er 47 år og jeg har været med i Enhedslisten i rigtigt mange år. Jeg er IT-uddannet og har arbejdet som selvstændig. Jeg bor på Frederiks-berg sammen med min kæreste og vores tre børn. De sidste mange år har jeg arbejdet på deltid med at op-datere og vedligeholde Enhedsli-stens kartotek.

– Regionen er præget af Køben-havn, hvor man har stærke En-hedslisten-afdelinger og stærke traditioner. Men regionen dækker også både en række forstæder, hvor Enhedslisten ikke står så stærkt, og Nordsjælland og Bornholm. Jeg kommer til at bruge en del tid på re-gionsvalget men får desværre ikke meget tid til kommunalvalget.

– Det har været spændende at høre om, hvordan de griber ansæt-telserne an i de andre regioner, hvor de f.eks. har langt større fokus på opbygningen af afdelinger. Med 38 afdelinger og mange andre opgaver vil det desværre være umuligt for sekretæren i Region H.

Jacob NicolaisenBarselsvikar for Mette


Frivillige hjælper lygtninge med stort og småt

Nina Ericsson, Rød+Grøn

– Egentlig burde der slet ikke være brug for os, mener Nicolas.

Han er uddannet socialrådgiver og er frivillig i Dansk Flygtninge-hjælps Frivilligrådgivning.

– Socialrådgiverne i kommuner-ne burde have tid til de opgaver, vi hjælper med. F.eks. i nogle integra-tionsteams, som kunne give en ind-føring i det danske system og have fokus på inklusion i samfundet. I stedet for det hovedløse fokus på job og jobparathed.

Der er så mange ting, man ikke

kan vide, hvis man ikke får det for-klaret, påpeger Nicolas og oprem-ser:

– Man skal have NemID og e-boks. Man skal huske sin kode og log-ge ind og tjekke. Man skal være til-meldt Jobnet og klikke på en knap hver uge. Hvor skulle folk dog vide det fra, spørger han.

Svært at inde rundt i det ofentligeDansk Flygtningehjælp har Frivil-ligrådgivninger i hele landet. Nico-las og hans team holder til i Frivil-lighuset på Nørreport i København.

Som i alle Frivilligrådgivningerne kommer folk ind fra gaden. Og de kommer med vidt forskellige behov.

– Nogle har bare brug for hjælp til at forstå et brev fra det ofent-lige eller hvad en regning dækker over. Andre har mere komplekse problemer. Vi hjælper folk til at for-stå, hvor de skal gå hen. Statsamtet, hvis der handler om samvær, kom-munen hvis det handler om integra-tionsydelse, forklarer Nicolas.

– Selv for folk, der er født her, kan det være svært at inde rundt i det ofentlige. Det bliver ikke nemmere af, at man har sprogvanskeligheder og måske PTSD.

Krigstraumer rammer alle hudfarverLægerne og psykologerne har al-tid vidst, at posttraumatisk stress indes og kan være invaliderende. Men højreløjen har nærmest be-nægtet eksistensen og sagt, at folk bare skal følge sprogskolens kur-sus og så ud at arbejde, mener Ni-colas.

– Man mister sin identitet, når man må lygte. Mennesker, der før var almindelige borgere i deres eget samfund – cykelsmede, bønder, ad-vokater – er nu bare lygtninge. Et nummer i rækken af de folk, som Støjberg ligefrem er stolt af at ge-nere, siger han.

Efterhånden som de danske sol-dater kommer tilbage fra krig med traumer og ude af stand til at få de-res liv til at hænge sammen, er selv højreløjen begyndt at få øjnene op for PTSD, ser Nicolas.

– Desværre lader det til, at de kun anerkender soldaternes PTSD og ikke lygtningenes. Men når danske Jens’er bliver traumatiserede af at se deres kammerater blive sprængt i stykker, hvorfor skulle lygtninge-ne så ikke få de samme traumer, når de ser deres familiemedlemmer lide samme skæbne?

Hver anden onsdag leder Nicolas Johansen fra Enhedsli-sten Frederiksberg et hold af socialrådgivere, psykologer og jurister, der hjælper lygtninge med at inde rundt i samfundet.

Aktivismen blomstrer Folk i Enhedslisten nøjes ikke med at være partimedlemmer. De er aktive på et utal af måder i bevægelser og foreninger, der på hver deres måde gør verden en lille smule bedre.

Rød+Grøn sætter hver måned medlemmer stævne og hører om det sted, hvor de er aktivister. Vil du præsentere det pro-jekt, du lægger kræfter i? Så skriv til [email protected].

Bliv frivillig

Frivilligrådgivningen har brug for lere frivillige. Især mangler der i øjeblikket psykologer i rådgivningen på Nørreport. Læs mere om Fri-villigrådgivningerne i hele landet på frivillignet.dk.

Du kan også kontakte Nicolas Johansen på [email protected].

Foto: Dansk Flygtningehjælp

Ru

nd

t i

Ø-l

an

de

t


Møder i Latinamerika-gruppen

28/9 og d. 23/11 kl. 19-21. Studiestræde 24, København

Skypedeltagelse kan arrangeres.Kontakt: [email protected]

Derudover inviterer vi til ofentligt møde om ‘Revolution og Refor-mer i Cuba’. Her deltager Pedro Noel Carillo fra det cubanske kommu-nistparti PCC. Det foregår 13. oktober hos 3F Nordvest(tidspunkt endnu ikke deineret).

Repræsentantskabsmøde i Enhedslisten i Region Hovedstaden

30. oktober kl. 11-17. Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6, København

Tilmelding på: [email protected]: 20. oktober, kl. 12.

Enhedslisten havde den 16. september 9.362 medlemmerTilmeld dig nyhedsbrevet på

www.enhedslisten.dk

Faglig

Landskonference12.-13. november. 3F BJMF, Mølle Alle 25, Valby

IndholdDen politiske situation og velfærdskampen, 30 timers arbejdsuge, OK17, arbejdsmiljø, deleøkonomi, fagligt ungdomsarbejde, Facebook for faglige, prekære vilkår, pension, arbejdsløshed, praktikpladser, mø-der i de faglige netværk, og debat om hvordan vi får opbygget kamp-kraft i fagbevægelsen.

OplægPernille Skipper (MF politisk ordfører), Camilla Gregersen (formand Dansk Magisterforening, John Jacobsen (Formand Byggefagenes Samvirke), Finn Sørensen (MF Arbejdsmarkedsordfører), Victoria Ve-lasquez (SUF), Christian Juhl (MF Arbejdsmiljøordfører) og mange an-dre.

DeltagAlle Enhedslistens faglige medlemmer kan deltage. Konferencen rum-mer workshops, debat i små grupper og i plenum.

Tjek mere på faglig.enhedslisten.dk

Hvad nytter det at sejre i lønkampen ... hvis vi taber kampen om liv og helbred ?

4/10 og 16/11 kl. 17-18.30. Studiestræde 24, København

Enhedslistens Arbejdsmiljøudvalg er åbent for alle interesserede – uanset om du er arbejdsmiljørepræsentant, ansat i Arbejdstilsynet, arbejdsmediciner, arbejdsmiljøsekretær i fagforeningen eller blot har lyst til at udvikle partiets arbejdsmiljøpolitik.

Tilmeld dig: [email protected] eller [email protected]

Plan B-konference:

Alternativer til nedskæringernes Europa

19.-20. november. København.

Tilmeld dig og læs mere på www.euro-planb.dk

19.-20. november. København.





http://www.euro-planb.dk


Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enhe der (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten mar keres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enheds liste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Ind læg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget.

Redaktionen

Borgerløn

Borgerlønnen

Om borgerløn/basisindkomst

Peter Mølgaard Nielsen, Vesterbro, Gunna Starck, Indre by

Tak til R+G for at tage borgerlønnen op. Vi tror, at der er grøde i den sag, for i juli og august var vi nogle styk-ker, der syntes, at vi skulle genop-tage diskussionen - og vupti, så var der en smagsprøve i bladet.

Det er efterhånden mere end 15 år siden, Enhedslisten havde den debat, og det var på mange måder en givtig proces, der kom omkring menneskesyn, arbejde, frihed, vær-dier, kontrol og meget mere. Men det er længe siden, og der er sket meget i mellemtiden:• Enhedslisten har vedtaget en sam-

fundssikret mindsteindkomst, der fastholder rådighedsforpligtelsen

• vi har fået mange nye medlemmer, hvoraf en del forbavses, når de hø-rer, at Enhedslisten ikke går ind for borgerløn

• de mange nye medlemmer tørster efter at diskutere politiske værdier

• rådighedsindustrien og kontrollen med de arbejdsløse har nu et om-fang og en nederdrægtighed, som ingen havde forestillet sig for 15 år siden

• ydelsesniveauerne og -sikkerhe-den har ikke været så ringe de sid-ste mange år

Fortsæt selv listen.Derfor synes vi, at spørgsmålet

om borgerløn fortjener en grundig og spændende diskussion, hvor vi gør hinanden klogere og lader tan-kerne lyve. Om der skal skrives pa-pirer, udarbejdes forslag o. l. må ti-den vise.

Er du med på at tage den diskus-sion, så er vi nogle stykker, der ger-ne vil se dig d. 3. november kl. 19.30 i Studiestræde, så tager vi den der-fra.

Kan du ikke den dag, men er inte-resseret i at følge med, så meld dig til hos Peter på [email protected].

Margit Kjeldgaard, Helsingør

Jeg savnede to spørgsmål diskute-ret i opslaget om borgerløn i august-nummeret:1. Hvordan er mulighederne for at

skabe opbakning til henholdsvis basisindkomstbevægelsen og EL’s »højere overførselsindkomster«? Selv mener jeg at der er lere, som vil bakke op om det, der nu kaldes for ubetinget basisindkomst end det er muligt at samle omkring meget forskellige overførselsind-komster og aktiveringskrav. Jeg er formentlig ikke den eneste, som har svært ved at følge med i hvad niveauet er for de forskellige ydel-ser, samt hvilke krav til modtager-ne, der stilles og hvorfor. Derfor mener jeg det er en klar fordel at vi samles om et fælles krav – ubetin-get basisindkomst.

2. Hvordan kommer vi lettest frem til socialisme? Det fremgår ikke rigtigt om Rune Møller Stahl (med-lem af EL) mener at vejen går over fuld beskæftigelse, sådan at arbej-derklassen bagefter står stærkere i overenskomstforhandlinger og mere fundamentale kampe om ejerskab til produktionsmidlerne.

Det fremgår slet ikke hvor Erik Christiansen mener basisindkom-sten vil føre samfundsudviklingen hen, bortset fra at respekten og muligheden for ulønnet omsorgs-arbejde, kunstnerisk udfoldelse og opstart af små nye virksomheder vil øges. Havde redaktionen spurgt et medlem af EL, som er medlem af basisindkomst-foreningen, havde man nok fået det svar at når man tager sulten og tvangsarbejdet ud af systemet, vil arbejdsgiverne/kapitalisterne få svækket deres magt. Det vil ændre fuldstændigt ved arbejdsmarkedet, sådan at ik-ke-attraktive jobs vil skulle give en højere løn end i dag, og jobs, hvor man udfolder sine evner, arbej-der for en god sag, osv. vil kunne sætte lønnen ned. Endeligt vil mu-ligheden for at starte virksomhed sammen med andre ligestillede give lystbetonet engagement og ansvar; det stof socialismen skal bygge på.

Noget helt tredje er, om virksomhe-der og højtlønnede vil udvandre og hvor mange der vil arbejde og beta-le skat og dermed hvor høj/lav den universelle basisindkomst kan blive.

Interesseret i at diskutere borgerløn?

3. november kl. 19.30. Studiestræde 24, København

Borgerlønnen og Enhedslisten. • Hvad sker der rundt omkring os? • Skal diskussionen tages mere formelt op i Enhedslisten?• Borgerlønnen og fagbevægelsen. • Skal vi have en studiekreds om en socialistisk borgerløn?

Eller har du andre ideer? Så kom med dem.Tilmelding til [email protected]

Vi glæder os til at se jer. Peter Mølgaard og Gunna Starck

Solidaritet med kurdernes kamp

5/10, 1/11, 5/12. kl. 19-21. Studiestræde 24, st., København

Den forstærkede repression i Tyrkiet og den tilspidsede situation i Syrien har gjort solidaritetsarbejdet med kurdernes kamp endnu mere vigtigt. Derfor en opfordring til alle medlemmer og afdelinger om at bidrage til oplysning og solidaritet.

Yderligere oplysninger og tilmeldingen til Kurdistan-solidaritets-gruppens nyhedsbrev kan ske ved henvendelse til KSG’s kontaktperson på [email protected]

De

ba

t




Fredspolitik må sættes i forgrundenJohn Graversgaard, Aarhus

Jeg synes Enhedslisten er alt for svag i kampen mod krig og for fred.

F.eks. er et hovedargument at nye kamply koster en helvedes masse som kunne bruges på velfærd.

Come on! Hvor er antimilitaris-men blevet af. De er avancerede dræbermaskiner som skal sættes ind globalt hvor det globale NATO (læs USA) inder det for godt at an-gribe.

Og vi advarer ikke ungdommen mod at deltage i disse angrebskri-ge, som kan koste dem ikke kun li-vet, men også psykiske handicaps for livstid.

Vi kan læse i dagens avis JP d. 6. sept. 2016 at vi har et efterslæb på

tusindvis af krigsveteraner. 16.000 har deltaget i krigene i Irak og Af-ghanistan, og det er en tikkende bombe af psykiske lidelser og selv-mord vi vil se hvor vi kun har set toppen af isbjerget. Vi har i dag næ-sten 50.000 krigsveteraner, når vi tager Balkan-krigene med. Erfarin-ger fra andre lande viser at af sol-dater som har PTSD har 33 % selv-mordstanker på et eller andet tids-punkt i deres liv. Og 11 % har forsøgt at begå selvmord.

Krig er foragt for liv, og Danmarks deltagelse i angrebskrige medfører at tusinder bliver til psykiske krøb-linge.

Hvornår får vi en fredspolitisk ordfører i Enhedslisten? Hvornår får vi et fredspolitisk udvalg?

Andreas Nissen – Mindeord

Inger V. Johansen, på vegne af EuropaPolitisk Udvalg og Internatio-nalt Udvalg

Vi har mistet en god kammerat – Andreas Nissen – der var aktiv i stort set alt Enhedslistens internationale arbejde: EuropaPolitisk Udvalg/EPU, Internationalt Udvalg, Kurdistanso-lidaritetsgruppen og i nogle år også Arabisk Forårsgruppe. Andreas var min medkoordinator i EPU.

Herudover var Andreas meget aktiv i sin afdeling i Indre By, hvor han også var kasserer.

Det er et stort tab for Enhedsli-stens internationale arbejde, at han ikke længere er med. Han var hjælp-som, havde stor politisk erfaring og var en meget vidende person.

Andreas døde uventet den 19. august – et chok for alle der kendte ham, da han til det sidste huskes som glad, livlig og travl. Han blev 67 år og burde have haft langt lere år til gode.

Søndag den 28. august blev der aholdt et int mindearrangement for Andreas, der samlede mange af os, der havde kendt og arbejdet sammen med ham, på en cafe hvor han plejede at komme.

Andreas blev født i 1948 og var cand. mag. i historie og tysk. Deraf

hans store viden om den globale hi-storie. Hans fortrolighed med tysk og andre sprog (ud over de skan-dinaviske - engelsk, hollandsk og fransk) gjorde ham senere til konfe-rencetolk i Bruxelles, hvor han i en lang årrække - indtil for et par år si-den - tolkede ved centrale møder i EU-systemet.

Andreas meldte sig ind i Enheds-listen i 1992. Han havde en fortid i KFML og KAP (1970-94). Han gik fra 1992 med i Europagruppen, senere EuropaPolitisk Udvalg, og arbejde-de allerede dengang som konferen-cetolk i Bruxelles.

Men Andreas’ politiske erfarin-ger rækker langt tilbage. I sin ung-dom i slutningen af 1960’erne var han aktiv i studenterbevægelsen, i kampen mod EF og i Vietnambe-vægelsen, hvor jeg mødte ham før-ste gang.

Han deltog også i det europæiske samarbejde i European Left og del-tog i den forbindelse i møder i Bru-xelles. Han var også mødeleder på en af European Left’s kongresser.

European Left’s formand, Pier-re Laurent, har sendt en hilsen med kondolence til Enhedslistens med-lemmer og takket for Andreas’ ind-sats.

Veteraners ønske om særstatus bør afvises

Henning Sørensen, Norddjurs

Over hele landet oplever vi i øjeblik-ket, at veteraner, hvilket vil sige sol-dater, der har været i krig, fremsæt-ter ønske om mere anerkendelse, at der i hver kommune oprettes særli-ge støtteordninger for dem etc.

Som tidligere militærnægter og modstander af en hvilken som helst militær foreteelse, mener jeg, at den såkaldte aktivistiske uden-rigspolitik, som de har været en del af, er til skade for vort land. Dertil kommer, at de skader, nogle af dem har pådraget sig, er selvskabt pla-ge, idet »arbejdet« som soldater er frivilligt, da der siden Danmark den 13. december 1917 ik sin før-ste militærnægterlov ikke har væ-ret tvungen soldatertjeneste i vort land.

En af fredssangens og militær-

nægterbevægelsens veteraner, højskolemanden og husmandsle-deren Thomas Christensen (1898-1978), der selv havde været i mili-tærnægterlejr i Grib Skov 1919-20, omtalte oicerer som »en lok for-kælede fars drenge, der ikke gider bestille noget nyttigt«, og solda-ter var i hans terminologi »dødens håndlangere«. Han har skrevet et digt, hvori han sammenligner sol-dater og militærnægtere. To af ver-sene lyder:

Du ungdom der kryber og maverDig frem gennem pløre og sludDu minder om oldtidens slaverDer sloges på kejserens bud

Du ungdom der nægter at tageMod krigsgudens kakihabitHar menneskeværet tilbageSoldatens er sløvet og slidt.

Spørgsmål til hovedbestyrelsenKarin Steinberg, Helsingør

Jeg har fået refereret fra sidste ho-vedbestyrelsesmøde i august: Jeg ci-terer: »Det er et demokratisk pro-blem, at der sidder nogle EL-folk i lo-kalbestyrelserne, som har været med i mange år, og som ikke er gode til at give folk plads til nye initiativer«.

Nu ved jeg ikke, om citatet er kor-

rekt, eller om det er hovedbestyrel-sens samlede holdning? Hvis det er hovedbestyrelsens holdning vil jeg gerne vide, om os, der ikke er så unge mere, men er aktive og måske også sidder i lokalbestyrelserne: Skal vi knytte sylten, holde op med at være aktive, eller? For mig at se, har rigide og forstokkede holdnin-ger intet med alder at gøre.

Øvrigt

Venstreløjen i USA – Hvad betyder det for Enhedslisten?

25. oktober kl. 19. Studiestræde 24,1. København

Oplæg og diskussion med Van Presley, Christianshavns afdeling, tidl. medlem af Green Party USA.


Magasinpost SMP

Id nr: 42332

Rød+Grøn

Studiestræde 24, 1. 1455 København K

PurePrint® by KLS – Produceret 100 % bionedbrydeligt af KLS Graisk Hus A/S

EU-artikler er støttet af Europa-Nævnet.

Tre ting, du kan gøre i oktober

GUIDE: Sådan får du førtidspension

Ny i Enhedslisten

»For 15 år siden var der stort set ikke hjemløse i Danmark. I dag står der én ved hvert supermarked, der sælger Hus Forbi. Det er en udvikling, jeg synes skal stoppes. Derfor har jeg meldt mig ind i Enhedslisten.«

Lina Petrova, 37 år, Amager Øst

• Tag med når netværket Bekæmp fattigdom nu inviterer til demonstration mod højrefløjens fattigdomsskabende reformer. Det foregår på dagen, hvor Folketinget åbner, 4. oktober kl. 16.30-19 på Christiansborgs Slotsplads. Læs mere på fb.com/FattigdomsKonference, hvor du også kan deltage i underskriftindsamlingen, som kræver kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen og integrationsydelsen annulleret.

• Læs og del Rød+Grøn-artiklerne på nettet. Fremover vil artiklerne få hver deres side på enhedslisten.dk, så det bliver lettere at dele dem via f.eks. Facebook. Nogle af Rød+Grøn-historierne vil desuden være længere i webversionen.

• Deltag i Mødrehjælpens underskriftindsamling: moedrehjaelpen.dk/skrivundernu. Den 1. juli udløb de offentlige midler til Mødrehjælpens abortrådgivning. Dermed er gravide, som er i tvivl om abort, ikke længere sikret muligheden for uvildig socialfaglig rådgivning. Vær med til at vise politikerne, at de ikke må lade disse kvinder i stikken.

Du kan ikke få førtidspension.

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

JA

JA

JA

JA

JA

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

JA

JA

JA

Er du under 45 år?

Fejler du noget, der kan betegnes som psykisk?

Du er heldig! Psykiske ting går over, hvis du tager dig sammen.

Du skal i ressourceforløb på kontanthjælpssats.

Har du fx ibromyalgi, piskesmæld, ME eller bækken-bundsløsning?

Vi har besluttet, at din lidelse er funktionel og dybest set psykisk.

Heller ikke hvis du ligger i en hospitalsseng?

Har din sag og arbejdsprøvninger taget månedsvis?

Der er ikke nok dokumentation for, at du ikke kan arbejde.

Er du i mellemtiden død?

Har du været i arbejdsprøvning?

MEN 20 speciallæger siger, jeg er for syg!

NEJ, for sygdommen gjorde det umuligt

Du skal i arbejds-prøvning på kon-tanthjælpssats.

Er du i stand til at arbejde 3 x 15 minutter om ugen?

Dine lægeoplysnin-ger er forældede. Start forfra!

Kommunen hyrer en lægekonsulent, der siger noget andet.

Har man uden held forsøgt at udvikle din arbejdsevne?

TILLYKKE! Du er berettiget til at få førtidspension.

Af: Sarah Glerup Kristensen

https://www.facebook.com/FattigdomsKonference

http://www.moedrehjaelpen.dk/skrivundernu

Documents

På dybt vand med fattigdomsydelserne - Enhedslistenorg.enhedslisten.dk/files/medlemsblad/small_rg83_web_0.pdf · 2016. 9. 22. · SEPTEMBER 2016 NR 83 Medlemsblad for Enhedslisten