1

Venstre i Jammerbugt KommuneMedlemsblad nr. 9 januar 2011

2

Medlemsbladets redaktion:Ib Nellemann: 98 24 28 86, formandHugo Holmelin: 98 24 47 49, fotografHardy Lauridsen: 98 23 35 36Dorte Krogh: 98 22 50 86, lay outPrint: Fjerritslev TrykForsidebillede: Jammerbugten, fotograferet af Mads Godiksen

Generalforsamlinger 2011:Jammerbugt Kommuneorganisation den 30. marts kl. 19.30 Brovst Hallen.Brovst Venstrevælgerforening den 14. februar kl. 19.30 Brovst Hallen.Aabybro Venstrevælgerforening den 28. februar kl. 19.00 på Hotel Søparken.Jammerbugt Venstre Nord-Pandrup, annonceres.Fjerritslev Venstrevælgerforening den 2. marts kl. 19.30 på Højgården, Slettestrand.

Redaktionen udtaler:Venstres medlemsblad 2011udkommer i et nyt layout. Bladet er printet på 130 grams silk papir, hvilket giver større læsevenlighed, og teksten er nemmere at se. Derudover er omkostningerne mindre.

For annoncørerne er det gratis denne gang, da de har tegnet annoncer for 2 blade. Så når næste blad udkommer, håber redaktionen, at I igen vil støtte det gode formål og tegne en annonce.Redaktionen ønsker god læselyst til alle!

Møder og aktiviteter findes på: www.jammerbugt.venstre.dk

Venstre i Jammerbugt Kommune

Handling slår alt!

Indhold:Middelmådighed og miskmaskJammerbugt Forsyning A/SBytingetSkolestrukturVandmiljøet og landbrugetÅrsskiftet i VenstreBallancegangFolketingsvalg 2011Morten Løkkegård

Der udgives 2-3 x 1100 stk. medlemsnyt om året i Jammerbugt Kommune. Pr. år koster 1/8 side 500 kr. 1/4 side 900 kr. 1/2 side 1.650 kr. 1/1 side 3.100 kr.

Annoncepriser:

3

Venstre i Jammerbugt Kommune

Af Birgitte Nielsen, formand for Venstres Kom-muneorganisation.

Valgresultatet til kommunevalget i 2009 fik i foråret 2010 sin afsmittende virkning på valget i organisationen. Ib Nelleman blev valgt til byrådet og overlod formandsposten til mig. Det er både udfordrende og givende at indgå i et tæt samar-bejde med både kommunalpolitikere og frivillige i organisationen, og det kræver sit at få indsigt i den organisatoriske opbygning.

Kommunevalget er en helt central og meget kræ-vende opgave for en politisk organisation. Valget gør det ikke alene. Det er i den grad afgørende at evaluere forberedelserne, forløb, procedure m.m. i forbindelse med valget 2009. Vi har endnu ikke afsluttet denne proces i organisationen, hvor disse erfaringer der sammen med ny viden skal danne grundlaget for forberedelserne til næste valg - per-spektiverne er lange, men nødvendige.

En ting er procedurer og organisation, noget andet og helt centralt er det politiske program. Vi er snart igennem første halvdel af valgperioden, derfor vil vi i den kommende tid lave en midt-vejsevaluering i forhold til vores politiske mål-sætninger.

Involvering, dialog og nærhed er væsentligt for Venstre. Derfor var der et stort ønske i organi-sationen om at komme i endnu tættere dialog med Venstres medlemmer, ja, gerne borgerne i al almindelighed.

Dette ønske resulterede i etablering af Venstres første Debatforum. Jeg vil tillade mig at kalde første forum en stor succes, og der er allerede planlagt en opfølgning med nye emner.

Ud over den lokale debat har vi i løbet af året haft besøg af bl.a Henrik Høgh, Tina Nedergård samt Morten Løkkegård, hvor vi er blevet beriget med viden og informationer samtidigt med, der har været mulighed for diskussioner omkring forskel-lige aktuelle politiske emner.

Næste møde i kommuneforeningen er general-forsamlingen d. 30. marts. Jeg håber, vi kan få en generalforsamling, hvor vi klarer de formelle procedurer og vælger de rette folk til opgaverne men også en generalforsamling, hvor vi har mulighed for at stille skarpt på Venstres virkefelt i Jammerbugt Kommune.Inden jeg ønsker jer god læselyst, vil jeg benytte denne lejlighed til at ønske jer alle et godt nytår samt takke alle, der gennem de fire vælger-foreninger og kommuneforeningen bidrager til organisationsarbejdet. Ligeledes er der god grund til at takke vore byrådspolitikere for at praktisere og gennemføre den politik, som Venstre gik til valg på i 2009. Det er ved et tæt og troværdigt samarbejde, hvor vi hver især bidrager med vore ressourcer og holdninger, vi får tingene til at lykkes.Godt Nytår og rigtig god læselyst!

Årsskiftet i Venstre

4

Middelmådighed og miskmask!Af Mogens GadeSådan beskrev et kommunalbestyrelsesmedlem Jammerbugt Kommune for nylig – lidt hovent – arbejdet i Kommunalbestyrelsen. Jeg skal være den første til at indrømme, at ikke alt er rosenrødt – men derfra og til ovennævnte karakteristik er der nu altså meget langt – specielt når man indtil videre ikke har mødt økonomiske og faglige bæredygtige alternativer til den førte politik.Det er vel et forsøg på at bilde borgerne ind, at et alternativt flertal har flere penge at gøre godt med end det nuværende. Men jeg kan med sikkerhed i stemmen forsikre alle om, at vi i Jammerbugt Kommune hvert år anvender alle de indtægter, vi har til gavn for borgerne. Jeg har valgt den positive og realistiske tilgang til Jammerbugt Kommunes formåen og den indsats, der ligger bag. Jeg tror, det er vigtigt for vores fælles fremtid, at vi fokuserer på osten frem for hullerne i osten. Ikke mindst fordi det er osten, vi skal leve af.

Mit udgangspunkt er, at vi, der bor i Jammerbugt Kommune, har grund til at glæde os over det, vi er - det, vi kan - det, vi vil - og ikke mindst det, vi gør. Mange, der ser på os udefra, er imponerede over det, vi har nået, med de til tider vanskelige vilkår vi har arbejdet under. Virketrang – virkelyst og et ganske enestående engagement blandt borgere og ansatte - i foreninger, lokalsamfund, erhvervsliv og blandt lokalpolitikerne har givet resultater. Via det berømte træk på den samme hammel er vi kommet langt. Viljen til at ville giver som bekendt evnen til at kunne.

Den store indsats, medarbejderne i Jammerbugt Kommune yder hver dag for at servicere borgerne så godt som overhovedet muligt indenfor den foreliggende økonomi, er ikke et udtryk for mid-delmådighed, men et udtryk for engagement og indsats.

Hvis Jammerbugten skal blive et endnu bedre sted at leve og være – ja, så har Jammerbugt Kom-mune brug for stifindere og vejvisere frem for fejlfindere og mørkemænd.

Der er naturligvis meget, der kan gøres bedre og nogle ting, der giver anledning til bekymring – men det er der altid spalteplads nok til i medierne. Nu vil jeg bruge min spalteplads til nogle positive facts i form af en tur rundt i kommunen.

Økonomi og nøgletal :Bortset fra de syrlige bemærkninger om, at jeg klipper for mange røde snore over i løbet af et år – og dermed viser Jammerbugt Kommunes og egen anerkendelse af den virketrang og virkelyst, der præger vores kommune – ja, så var valgkamp-temaet i 2009 Jammerbugt Kommunes dårlige økonomi. Ledelsen hos socialdemokraterne påstod, at jeg skjulte sandheden om denne, og at Jammerbugt Kommune i løbet af sommeren 2010 ville komme under administration.Her var der tale om middelmådighed og valgflæsk – kampagnen talte til borgernes egen alt for nega-tive selvopfattelse af vores kommune. Virkeligheden er en anden – Jammerbugt Kom-mune har nemlig gennem det seneste halvandet år styrket kassebeholdningen, som nu i gennemsnit er på 90 millioner kr. Det kan vi godt være stolte over. Ikke mange kommuner i Nordjylland har præsteret lignende. Jamen, så må vi da have en høj skatteprocent og have gældsat kommunen. Nej - sådan er det heller ikke. Vi har den 3. laveste skatteprocent i Nordjylland og den næstlaveste langfristede gæld pr. indbygger.Jamen, så må vi da være ramt af en høj ledighed.Nej - sådan hænger det heller ikke sammen. Efter finanskrisens hærgen er vi ganske stille og roligt på vej mod bedring. Det kan vi også se på ledighedstallene. Jammerbugtens ledighedstal er igen på fornem vis under såvel regions- som

5

Mogens Gade, borgmester i Jammerbugt Kommune

nationalt mål på 95% - klarer vi os også hæderligt her.I Jammerbugt Kommune får 83,7 % en ung-domsuddannelse – hvilket svarer til en 14. plads blandt landets 98 kommuner. Vi kæmper for at hæve dette tal. Konkret vil der fra næste skoleår og dermed fra næste optag til ungdomsuddannel-serne udover den almene gymnasiale uddannelse (STX) være mulighed for at tilmelde sig den nye handelsgymnasiale klasse (HHX) eller HF på Fjerritslev Gymnasium. En befolkning med et højt uddannelsesniveau udgør en arbejdsstyrke, som er interessant i forhold til at tiltrække nye virksomheder, som kan skabe nye jobs – som igen kan være med til at tiltrække nye borgere til kommunen, hvormed skattegrundlaget forbedres yderligere.På den måde kan en befolkning med et højt ud-dannelsesniveau være dynamo for den videre udvikling af Jammerbugt Kommune.Men ligeså væsentligt er det, at en god uddan-nelse er meningsfuld for den enkelte. Derfor

landsgennemsnit.Jamen, så er vores serviceniveau i Jammerbugt Kommune da langt under landsgennemsnittet.Nej - sådan hænger det heller ikke sammen. Vores serviceniveau i Jammerbugten har nemlig stille og roligt bevæget sig fra at være en del under landsgennemsnittet til nu at ligge præcist på landsgennemsnittet.Hertil kan føjes, at 2010 vil give et flot overskud på driften – og det bliver således 3. år i træk, at der er overskud på driften i Jammerbugt Kom-mune. Jamen, der investeres ikke i skoler, institutioner, veje, fortove m.m. i Jammerbugt Kommune.Åh jo, hertil kan siges, at vi i 2010 har brugt over 100 millioner kr. til disse formål, hvilket er et rekordstort beløb – også når vi kigger ud over kommunegrænsen.

Uddanelse og erhvervsklima:Når vi taler om, hvor vigtigt det er, at de unge mennesker får en ungdomsuddannelse – der er et

6

Middelmådighed og miskmask fortsat...

satser vi stærkt på forøgelse af mulighederne for en ungdomsuddannelse.

Erhvervsklima:Dansk Industri offentliggjorde i eftersommeren en erhvervsklimaundersøgelse,Hvor vi i Jammerbugt Kommune blev placeret på en samlet 29. Plads, som en af de bedste i Nordjylland.Det efterfølgende er citater fra DI’s hjemmeside om undersøgelsen:”Virksomheder tilfredse med skat i Jammerbugt. - De jubler måske ikke ligefrem, når de betaler deres skat til kommunen. Ikke desto mindre er virksomhederne i Jammerbugt så tilfredse med de kommunale skatter, afgifter og gebyrer, at Jam-merbugt på landsplan indtager en ottendeplads i denne kategori. ”Som afslutning på denne positive erhvervskli-maundersøgelse skriver Peter Rindbæk, formand for DI Aalborg. ”Jeg glæder mig over, at virksomhederne i Jammerbugt ikke hænger med mulen over det kommunale skattetryk. Set med nationale briller er Jammerbugt ikke noget ”skatteparadis”. Men skatteniveauet i Jammerbugt er lavere end i nabo-kommunerne. Det tror jeg, at virksomhederne har kvitteret for i deres vurdering af kommunen.”På iværksætterområdet klarer vi os også godt i Jammerbugt Kommune. Bortset fra Læsø er vi den nordjyske Kommune, som har den klart største aktivitet på iværksætterområdet.

Infrastruktur, planlægning og mere politi:2010 har været præget af mange lokalplaner, dels omkring turismen og dels omkring bosætning.Flere af lokalplanerne giver således nogle rammer for store investeringer både her og nu, men også på lidt længere sigt. Begge dele er vigtigt.

Omkring infrastrukturen er vi godt på vej med plangrundlaget for to af de helt store udfor-dringer: Den vestlige Limfjordsforbindelse og omfartsvejen omkring Brovst, Halvrimmen og Arentsminde.Beslutningerne om de to linjeføringer bliver afgørende og væsentlige for de muligheder, vi fremover vil have i Jammerbugt Kommune for at forfølge vore mål om øget bosætning, fortsat erhvervsudvikling, øget turisme og fortsat liv i lokalsamfundene.Et af de helt store positive resultater i Jammer-bugten i 2010 er etableringen af en nærpolitista-tion i vores kommune – med en bemanding på 10 betjente. Det vil give øget tryghed for os borgere, at vi nu får vores eget politi – og med den bemanding.

Hermed er min tur rundt i Jammerbugten med de positive, men realistiske briller slut for denne gang.Men jeg vil fortsætte med at være en positiv real-ist og dermed en god ambassadør for Jammerbug-ten og os, der bor her. Jo flere, der er det, jo bedre bliver vores egen selvopfattelse og dermed også omverdenens syn på vores dejlige kommune mellem hav og fjord.Så i en tid, hvor mange snakker ”krise” og ”ud-kant”, tænker, planlægger og handler vi i Jam-merbugt Kommune med blik for fremtiden – og det må da siges at være på forkant…

Alt kan blive bedre - det gælder også i Jammer-bugten og Jammerbugt Kommune, men hvorfor ikke glæde os over det, vi er - det, vi kan - det, vi vil – og ikke mindst det, vi gør.For det er ikke så ring’ endda!

7

At være i dialog med borgerne i Jammerbugt Kommune.

I november blev politikerne, der er valgt i Fjerrit-slevområdet, inviteret til at deltage i ”Bytinget”. Det var et arrangement, der blev afholdt i Tinghu-set i Fjerritslev, som Fjerritslev Borgerforening havde indkaldt til - under overskriften ”Fremtiden for Fjerritslev i Jammerbugt Kommune”.

Det er nogle flotte rammer, der er i Tinghuset, den tidligere retsbygning for Øster- og Vester Han Herreder. Tinghuset er med kommunalbe-styrelsens hjælp blevet til et kulturhus for alle i Jammerbugt Kommune, hvor især borgere i og omkring Fjerritslev benytter sig af det. Dette gjaldt også denne aften, for salen var fyldt til bri-stepunktet, og der blev fundet ekstra stole frem, så næsten alle kunne komme ned at sidde.

Vi var inviteret til at tage en debat med borgerne om, hvad der sker i vores kommune, og hvorledes beslutningerne både i Kommunalbestyrelsen og selve kommunalreformen har indflydelse på den enkelte borgers hverdag.

Debatten var en noget anderledes debat end i forbindelse med valg, hvor politikerne gerne vil komme med diverse løfter. Denne debat blev til meget snak om, hvad der sker i kommunen, men også hvad vi har af udfordringer for fremtiden. Der blev snakket om uddannelse af de unge mennesker i Jammerbugt Kommune, og at flere gerne skulle få en uddannelse fremover. Her har vi modtaget en gave ved, at vores gymnasium i Fjerritslev kan byde ind med et par nye linier – en HHX og HF fra august 2011.

Ligeledes var også skolestrukturen til debat, men debatten blev hurtigt drejet hen på, hvorledes vi kan udvikle Fjerritslev-området. Der var ønsker om både cykelstier i hele området og en samlet planlægning for en byfornyelse i Fjerritslev by-midte, samt udvikling af vores små lokale områder, hvor der bor mange ildsjæle. Alt dette skulle gerne tiltrække nye borgere og fastholde de nuværende beboere i området, idet vi de seneste år har kunnet se, at der er et stort fald i antallet af indbyggere i Fjerritslev-området. Det vil vi meget gerne have vendt, eller i det mindste bremset op på.

Der var også andre punkter til debat, f.eks. fritidslivet / foreningslivet, snerydning, omfarts-vej ved Brovst, Halvrimmen og Arentsmindesamt ældreboliger. Ja, listen var lang – og ar-rangementet må absolut betegnes som en succes, og mange fik noget med sig hjem efter sådan en aften. Jeg er også sikker på, at skulle vi politikere igen blive inviteret til ”Bytinget” – siger vi gerne ”ja-tak” endnu engang.

BytingetSonia Luther Nielsen, medlem af: Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget.

Bytinget 1910

8

For V starter skolestrukturdebatten i vores valg-program – og det, vi siger før valget, gælder også efter valget.Hvis vi vil fastholde og evt. øge kvaliteten – må vi have defineret, hvad vi forstår ved kvalitet i Jammerbugtens skolevæsen. Her får vi jo så hele balladen – eller sige debatten – fordi i kommunal-bestyrelsen – hos borgerne – hos brugerne m.m. kan vi sikkert godt enes om noget, som giver kvalitet i folkeskolen.

At definere kvalitet i folkeskolen er en 3-parts opgave. Regeringen og folketinget lovgiver, kom-munalbestyrelsen følger op på den til en hver tid gældende folkeskolelov og tilfører de ressourcer, der er nødvendige – og helst til at læse vejledende timetal. Kvaliteten er en svær størrelse, - men

Venstre i Jammerbugt Kommune har såvel i organisationen som i byrådsgruppen brugt megen tid på at diskutere den fremtidige skolestruktur i Jammerbugt Kommune. Det har været en god proces – hvor vi har arbejdet os frem til enighed i byrådsgruppen.

Vi har i Venstre udarbejdet et oplæg, der vil fast-holde et decentralt skolevæsen, hvor de mindste skoler og dermed de mindste lokalsamfund får en chance. Venstre vil via en høringsrunde høre, om lokalsamfundene er parate til at drive en lokal folkeskole på de svære vilkår, som der bydes. Det vil fremover kræve et endnu større lokalt engage-ment end det, vi kender til i dag, - fra specielt de små lokalsamfund.

I Venstre ønsker vi med vores model at kæde landdistriktspolitikken og skolestrukturen på den samme dagsorden. Ikke mindst i respekt for, at vi består af mange mindre lokalsamfund.Men samtidig med det har vi også i vores oplæg en forudsætning om en mere elevrelateret tilde-lingsmodel. Det vil betyde, at der bliver flyttet ressourcer specielt til de store skoler. Meningen er at reducere de store forskelle, der er i dag, mel-lem, hvad det koster at undervise en elev på en lille skole og en stor skole.

Vi har også opstillet nogle kriterier for, hvornår en skole er for lille – og derfor må lukkes.Venstres udgangspunkt for hele debatten er, at i Jammerbugt Kommune har vi kvalitet i vores skolevæsen og i vore skoler. Spørgsmålet er: Hvordan kan vi fastholde det i fremtiden – og hvordan kan vi måske oven i købet udbygge det i fremtiden.

Skolestruktur - svært men nødvendigt!Henrik C. Pedersen, medlem af: Børne- og Familieudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

9

jeg tror, at de bedste til at definere kvalitet er ude lokalt, det er nemlig forældrene, skolebestyrelsen og ledelsen på den enkelte skole. Ingen siger, at kvalitet på een skole også er kvalitet på en anden skole.

Men da vi må prioritere – da ressourcerne godt nok er store men ikke uendelige – ja så får vi den forventede debat, om det er mere kvalitet at fastholde det nuværende decentrale skolevæsen med sine fordele og mangler- eller, om vi skal satse på et mere centralt skolevæsen med sine fordele og mangler. Vi afventer med spænding høringssvarene. I Venstre anerkender vi nemlig, at vi har et godt skolevæsen i Jammerbugten og nogle velfungerende skoler, som hver for sig gør det fremragende.

Så som jeg ser det, er opgaven ikke at kæmpe mod afvikling, - nej opgaven er at kæmpe for

udvikling – ved at sætte den positive dagsorden – og stille spørgsmålet: Hvilke muligheder giver denne kvalitets- og strukturdebat for vores skole og vores lokalsamfund. Hvilken rolle kan vi få i årene fremadrettet – via det at sætte vores egen dagsorden. Det er faktisk en generel betragtning, at kampen mod afvikling jo oftest er håbløs og dømt til at mislykkes, mens at kampen for udvikling er motiverende og perspektivrig og kan lykkes.

Dette blot for at slå fast, at skoledebatten i Jam-merbugt Kommune ikke blot handler om at lukke skoler eller ej – men også om at finde alternative og kreative løsninger – der i så høj grad som muligt kan tilgodese ønsket om et decentralt skolevæsen i Jammerbugt Kommune.

Vi er parate til at lytte.

Møde på Rådhuset i Aabybro

10

Af Otto Kjær Larsen.

Jeg vil gerne ønske alle læsere af dette blad godt nytår – et nytår som jo bl.a. indebærer et spæn-dende folketingsvalg.

Et af emnerne, som vil komme i fokus i en valgkamp, er vandmiljøplanen. En plan, som Danmark gennem EU lovgivning er forpligtiget til at implementere, men det store åbne spørgsmål er, i hvilket tempo planen skal gennemføres.

Efter en hektisk forhøringsproces, hvor kommu-nerne blev bedt om at rette fejl og komme med nye fakta, er planen nu i den endelige høring, som slutter d. 6. april 2011. Derefter går de politiske forhandlinger på Christiansborg i gang – først og fremmest blandt forligspartierne omkring Grøn vækst.

Vandplanerne fortæller, hvordan Miljøministeriet inden 2015 vil:• reducere mængden af kvælstof langs kysterne.• reducere mængden af fosfor i søerne.• forbedre dyre- og planteliv i vandløb.• rense mere spildevand og dermed forbedre naturen i vandløb.

I Danmark er der 23 vandplaner, opdelt efter naturlige vandskel, der opstiller mål for, hvor-dan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, vandet langs kysterne og grundvandet. Hver enkelt plan skal beskrive, hvor meget det enkelte vandområde skal forbedres – og hvor-dan det kan ske, men kommunerne bestemmer, hvordan det skal ske. Her er det, det begynder at blive interessant, for det er staten, der skal bevilge pengene, og kommunerne, der skal lave ”forhan-dlingerne” med de berørte lodsejere, før der kan laves aftaler.

Jammerbugt Kommune er også forpligtiget til at

komme med projekter, som kan gavne vand-miljøet. Lige nu er der et projekt ved Ryå med i gruppen til gennemførelse for at tilbageholde kvælstof i at blive ført ud i Limfjorden. De enkelte lodsejere kan sagtens vise interesse, men kommunen ved endnu ikke, hvad der kan tilbydes, når driften på de berørte arealer skal ændres. Desuden afhænger mange husdyrbrugeres deltagelse i vådområdeprojekterne af, at der er mulighed for at få erstatningsjord for at kunne opretholde den nuværende produktion. Er den mulighed ikke tilstede, kan der være risiko for at projektet må opgives.

Vandmiljøet og landbrug i Jammerbugt Kommune

Otto Kjær Larsen, medlem af Teknik- og Miljøud-valget samt Social- og Sundhedsudvalget.

11

Hele processen omkring vandplanerne er fra land-brugets synsvinkel sat i gang af Folketinget uden, der er kommet beregninger på konsekvenserne. Efter at landbrugets organisationer og heldigvis enkelte folketingspolitikere tog fat i sagen og fik belyst hvilke konsekvenser, det ville medføre for dansk landbrug, lykkedes det at få lavet ændring-er i processen og få implementeringen af planen til at forløbe over flere år – i lighed med vore nabolande mod syd. Det er en helt klar forudsæt-ning for at bevare et konkurrencedygtigt landbrug - ikke bare i Jammerbugt Kommune men i hele Danmark. Strukturudviklingen går i forvejen hur-tig: I 1950 var der 208.000 heltidsbrug – i 2005 var der 20.000 – og i 2015 forventes der et sted mellem 5-7.000!

Den endelige beslutning omkring vandplanerne og for den sags skyld også naturplanerne er med til at indsnævre rammevilkårene for landbruget. Et landbrug, som i forvejen i disse år har store problemer med at have sorte tal på bundlinjen, selvom det modtager store tilskud fra EU. Hvor-

Butik Triane

v.

Finn Kornum Sundbyvej 27, 9440 Aabybro

www.triane.dk

Brugskunst & Kurvevarer

dan skal fremtiden blive, og hvordan skal vore landdistrikter se ud om få år? Ja – fødevarer kan nemt hentes i andre lande, men ønsker vi det? Både Jammerbugt Kommune og Danmark vil være fattigere uden et stærkt landbrug, der kan klare sig i konkurrencen om fødevaremarkedet.

Fotograf: Mads Godiksen

12

Som følge af Folketingets vedtagelse af Vand-sektorloven, skal alle kommunale kloak- og vandforsyninger i Danmark udskilles i separate selskaber. Det er også sket i Jammerbugt Kom-mune, og Jammerbugt Forsyning A/S er således i foråret 2010 blevet en selvstændig virksomhed, der dog fortsat er ejet 100% af Jammerbugt Kom-mune.

Målet med udskillelsen har været at skabe større synlighed og gennemskuelighed inden for kloak- og vandforsyningsområdet. Selve spildevands-forsyningen aftager fra ca. 18.000 ejendomme via 795 km. hovedledning, 16.236 brønde, 217 pumpestationer og 5 renseanlæg. Vandforsyn-ingen Langdal Vandværk leverer vand til 820 ejendomme via et ca. 117 km. langt ledningsnet. Via tømningsordning for septiktanke, serviceres ca. 8.000 ejendomme.

Vi har i selskabet også valgt at markere udskil-lelse ved at have fået nyt logo, et logo som vi bruger som vores ansigt udadtil.Bestyrelsen består af 5 personer valgt blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer samt 2 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.Bestyrelsens arbejde har i de første måneder været præget af, at der har været mange ting, som skulle ændres og implementeres i forhold til den nye lovgivning. Derfor har det også været spændende at få lov at være formand i bestyrelsen i Selskabets første leveår.

Overordnet betragtet fungerer vores forsynings-selskab godt. Der er naturligvis til stadighed udfordringer omkring renovering og vedligehol-delse af de mange kilometer ledningsnet. Men det er min oplevelse, at der ved udskillelsen er fulgt

dygtige og engagerede medarbejdere med. Mange af dem har beskæftiget sig med området i mange år og har meget stor erfaring i netop forsy-ningsområdet.Spildevandsrensningen er klart den største enkeltopgave som selskabet har. Den tekniske gennemførelse har der også været lejlighed til for bestyrelsen at se ved selvsyn. Besøg på de 5 ren-seanlæg har været både interessante og lærerige.Som et særligt problem har vi i 2010 oplevet et stigende antal klude og fiberklude i spildevands-systemet. Dette giver unødvendige og dyre driftsproblemer og stop af kloakpumpestationer.

Store renoveringsopgaver specielt i Aabybro trænger sig på, og det er da også netop i Aabybro by, de næste års anlægsbudgetter primært vil blive brugt. På længere sigt vil selskabets bestyrelse også nøje overveje, om antallet af renseanlæg er det rigtige, eller om der med fordel kan ændres ved behandlingen af vores spildevand.

Jammerbugt Forsyning A/SAf Lars Holt. Bestyrelsesformand for Jammerbugt Forsyning A/S og politisk ordfører for Venstre i Jam-merbugt Kommune.

13

Af Tina Nedergaard, Brønderslevkredsens folket-ingsmedlem.

Som folkevalgt er det vigtigste at repræsentere det partiprogram, man er valgt på, men det er også vigtigt at repræsentere den kreds, man er valgt i. Samtidig er man som minister forpligtet på, at regeringen er et kollegium og, at man derfor ikke bare kan gå ud med særmeldinger om dit og dat til fordel for nogle enkelte i ens egen valgkreds. Der er altså en balancegang mellem forskellige hensyn – en balancegang, jeg nu det seneste lille års tid har skullet varetage.

Nu ved nytårstid er der tid til at gøre status. Som minister har en af mine vigtigste udfordringer været at formulere et udspil om en forbedring af folkeskolen. Regeringens ambitionsniveau er tårnhøjt – danske skoleelever skal være blandt verdens 5 bedste i år 2020. Folkeskolen og kom-munerne skal tænke folkeskole på en anden og friere måde. Med regeringens folkeskoleudspil er der sat fokus på faglighed, og udspillet giver

kommunerne øgede frihedsgrader. Og der følger flere penge med til folkeskolen. Disse penge skal komme fra et af mine andre hovedprojekter som minister nemlig en SU-reform. SU reformen skal sikre, at de unge kommer hurtigere gen-nem uddannelserne. Det betyder bl.a., at SU til hjemmeboende skal bruges til at sikre en 6 timers skoledag for de mindste elever i folkeskolen. Samtidigt har jeg naturligvis haft øje på, hvordan jeg repræsenterer befolkningen i kredsen. For Jammerbugt Kommunes vedkommende har jeg således valgt ikke at imødekomme en anmodning fra Region Nordjylland om at lægge et kapaci-tetsloft på Fjerritslev Gymnasium. Yderligere har jeg godkendt, at Fjerritslev Gymnasium opretter 2-årigt HF-kursus fra august 2011. Jeg har ønsket at sende et tydeligt signal om, at Fjerritslev Gymnasium kan udvikle sig og fortsat kan tilbyde kvalitetsuddannelse på højt niveau til glæde for udviklingen i Jammerbugt kommune.Lige før jul fik Jammerbugt Kommune yderligere en mulighed for udvikling, da jeg godkendte oprettelsen af en handelsgymnasial klasse på Fjer-ritslev Gymnasium. I en kommune, hvor f.eks. turisterhvervet er så vigtigt, er det vigtigt, at de unge kan få viden om handel og erhverv uden at rejse for langt væk.

Turisterhvervet er meget vigtigt for Jammerbugt Kommune, så jeg gjorde min indflydelse gæl-dende, så Jammerbugt Kommune blev en af de 29 kommuner, som fik større frihedsgrader i forhold til for eks. planloven. Det vil bla. give mulighed for planlægning i kystnærhedszonen på grundlag af en konkret plantilladelse fra miljøministeren. Jeg er sikker på, at ikke mindst Venstres byråds-gruppe med borgmester Mogens Gade i spidsen vil forstå at udnytte det. Godt nytår!

Balancegang

14

Folketingsvalg 2011Af Ib Nellemann, formand for kandidatudvalget.

Vi kan være sikre på en ting, og det er, at for hver dag, der går, er vi en dag nærmere et folketings-valg, men i skrivende stund kan vi bare ikke sætte en dato på.

Kandidatbestyrelsen i Brønderslevkredsen har det sidste års tid arbejdet målrettet på en valgkampag-neplan og en valgstrategiplan for vores folke-tingskandidat Tina Nedergaard. Vi lagde op til en meget ambitiøs handleplan for det kommende folketingsvalg, men måtte revidere dette, da Tina blev udnævnt til undervisningsminister. Ikke sådan at forstå, at planen blev mindre ambitiøs, men kredsen var nu ansvarlig over for et valg af en minister. Det er selvfølgelig et godt udgangs-punkt for en valgkamp og vil også give rigtig mange fordele, men det giver så sandelig også en del udfordringer.

Udfordringer, fordi Tina under valgkampen er fungerende minister og samtidig en del af Venstres og regeringens top. Der vil kunne opstå situationer, hvor vi har planlagt et arrangement med Tinas deltagelse, hvor hun bliver kaldt til Christiansborg eller til undervisningsministeriet. Det er selvfølgelig en tænkt situation, og vi håber ikke, at den opstår, men det vil kunne ske, og så er vi desværre nødt til at aflyse Tinas deltagelse.Der er selvfølgelig også en hel del fordele bl.a., at nationalt tv allerede nu er begyndt at inter-essere sig for valget og er begyndt at planlægge forskellige politiske debatter, hvor Tina med al sandsynlighed deltager. Det vil give betydelig mere omtale, end vi er vant til og på nuværende tidspunkt kan forestille os.

I hele planlægningsforløbet har kandidatbesty-relsen holdt fokus på det lokale engagement og Venstres lokale ildsjæle. Det er nemlig kun jer, der kan skabe den personlige kontakt til vælgerne, og I ved, hvor der vil være størst mulighed for,

at Tina kan møde så mange vælgere som muligt. Derfor vil kandidatbestyrelsen bede Venstres medlemmer og Venstres lokale vælgerforeninger om at arrangere forskellige tiltag i valgkampen, så som cafémøder, gadearrangementer eller andre former for begivenheder, der kan støtte op om et valg af vores kandidat.

For at få sat struktur på forløbet har kandidatbe-styrelsen udarbejdet en valgkalender, hvor der på opfordring af flere lokalforeninger forlods er skrevet ind, hvor og hvornår kandidatbestyrelsen kunne tænke sig, at der bliver afholdt arrange-menter. Dette er selvfølgelig ment som en hjælp for lokalforeningerne, men også for, at kandi-datbestyrelsen kan planlægge Tinas tur rundt i kredsens to kommuner.

Vi ved fra tidligere valg, at Venstres ildsjæle vil byde ind med mange former for arrangementer.Derfor vil valgkalenderen blive udsendt til lo-kalforeningerne i løbet af kort tid. Måske er den allerede udsendt, når dette blad kommer på gaden, for at de kan melde ind så hurtigt som muligt.

Ib Nellemann, kandidatbestyrelsesformand i Brønderslevkredsen

15

Hvis du som medlem af Venstre har en god idé til et arrangement eller andet, så er du også velkom-men til at bidrage. Du skal blot sende en mail til tinasvalgkamp@gmail.com eller ringe til under-tegnede på telefon 4082 7797. Alle er velkomne til at give en hånd med i valgkampen.

Selv om en valgkamp er en alvorlig sag, så har vi selvfølgelig sørget for, at valgkampen kan blive så sjov som overhovedet muligt ved at indkøbe forskellige blikfang med mere, der kan lånes ud til arrangementerne. Jeg kan desværre ikke komme ind på nu, hvad det er, da vi gerne vil holde kortene tæt ind til kroppen for ikke at røbe for meget over for vores modstandere. Jeg kan fortælle, at der oprettes et depot i Brønderslev og et i Aabybro, hvor tingene kan afhentes.

Kandidatbestyrelsen har lagt meget vægt på, at vælgerforeningernes omkostninger for denne

valgkamp bliver så begrænsede, som det overho-vedet er muligt, derfor har vi valgt at indkøbe en hel del blikfang. Det eneste, vi kan forestille os, der kan blive tale om, er, hvis der skal serveres kaffe o. lign., så bliver det en lokal udgift, men ellers vil jeg mene, at kandidatbestyrelsen vil være leveringsdygtig i næsten alt, der kan få et arrangement til at blive synligt for vælgerne.

Med de meget væsentlige tiltag, som Tina har været med til at hente til Jammerbugt Kommune, og som hun beskriver lidt i et indlæg her i bladet, tror vi i kandidatbestyrelsen, at I Venstres med-lemmer er i besiddelse af det samme gå på mod, som I har vist ved tidligere valg. Tina har virkelig gjort en indsats, der er til gavn og glæde for bor-gerne i Jammerbugt Kommune. Derfor fortjener Tina opbakning i valgkampen - en opbakning, som Venstre i Jammerbugt Kommune ved tidligere valg har vist, at vi mestrer til fulde.

LL TransportLEIF NIELSEN · TRANEKÆR

TLF. 98 24 52 75 · MOBIL 40 52 10 79

Kørsel med:• 4-akslet lastbil• Maskinanhænger m/ slisker• Containeranhænger• Kærre

KRANSERVICE & CONTAINERUDLEJNING

LEVERING AF ALT VEJ- OG STØBEMATERIALE

• Døre/vinduer• Reparationer• Ombygninger

• Tilbygninger• Landbrugs-

byggeri

• Køkkener

/ 40 71 34 70

16

Af Birgitte Nielsen, lærer på Aabybro Efterskole.

En stærk eftermiddag sammen med Morten Løk-kegård, 160 efterskoleelever samt øvrige gæster – en god begyndelse på 2011.

Venstre i Jammerbugt Kommune og Venstres Europaudvalg i Nordjylland havde inviteret Morten Løkkegård til Nordjylland fredag d. 7. januar 2011. Morten arbejder primært med uddannelse og kultur i europaparlamentet. Derfor har vi valgt at arrangere et møde med lokale efterskoleelever på Åbybro ungdomsskole, som er aktive deltagere i et europæisk uddannelsesprojekt Comenius.

Ruth Sørensen, lærer på Åbybro Ungdomsskole fortæller: ”På Aabybro Ungdomsskole er vi tre lærere (dansk, engelsk, tysk), der samarbejder tværfagligt omkring vores 9. kl. international. Vi er i gang med andet år af vores Comenius projekt, det betyder, at vi i dette skoleår har været på udveksling i Istanbul sammen med vores tyske og hollandske samarbejdspartnere. I marts 2011 skal Aabybro Ungdomsskole være værter for de tyrkiske, hollandske og tyske elever. Her

skal vi primært samarbejde om at se forskelle og ligheder i vores kulturer især med fokus på medierne i de forskellige lande”.Eleverne, som havde besøgt Tyrkiet i efteråret, fortalte levende om de oplevelser og erfaringer, de fik ud af besøget.

Med afsæt i denne præsentation fortalte Morten om grundideen med EU og i særdeleshed om de arbejdsområder og temaer, som han beskæftiger sig med – en præsentation, der blev leveret af en dygtig og stærk kommunikator.

Efter forløbet med eleverne samledes de øvrige gæster, og drøftelserne fortsatte omkring aktuelle temaer omkring EU. Særligt havde vi fokus på sportsområdet, som er en kommende dagsor-den i EU, og hvor der i Jammerbugt Kommune arbejdes visionært for at fremme aktiviteten hos borgerne i kommunen.

Jeg mener, vi havde en super god eftermiddag med mange unge deltagere, og måske er fredag eftermiddag et godt tidspunkt for et kort politisk møde – Et godt afsæt til en god weekend.Tak for deltagelsen!

En stærk eftermiddag sammen med Morten Løkkegård, 160 efterskole-elever samt øvrige gæster – en god begyndelse på 2011.

Mogens Gade, Sonia Luther Nielsen, Morten Løkkegård